Overførelse af viden fra skole til praktik

More documents

Recommendations

Info

Der er forskellige teoretiske begreber for denne problemstilling. Ellström beskriver fire niveauer for handling fra 1. det rutinebaserede niveau over 2. det regelbaserede, 3. det kundskabsbaserede og til 4. det højeste niveau for reflekterende handlinger. Det, der kendetegner det rutinebaserede niveau, er, at der er tale om automatiserede handlinger, og at den enkelte ikke kan fortælle, hvad hun gør, når hun udfører handlingen. Eleven baserer sine handlinger på tavs viden, altså viden, som hun ikke kan formulere. Det væsentlige er, at dette niveau er helt nødvendigt for, at den enkelte kan fungere i dagligdagen, herunder på arbejdspladsen. Ellström skriver således, at dette niveau er godt til udførelse af vel indlærte færdigheder, både motoriske og intellektuelle. Tankevirksomhed er omkostningsfuld, og det er derfor praktisk, at der er en række opgaver i dagligdagen, som ikke kræver bevidst tænkning. (Ellström m.fl., 1996). På det næste niveau, det regelbaserede niveau, styres den enkeltes handlinger af nogle regler, som hun f.eks. har lært i skolen, eller som hun kan udlede fra tidligere erfaringer. Der er tale om forholdsvis enkle regler, som den handlende kan formulere. Det tredje niveau, det kundskabs- eller videnbaserede, kræves i situationer, hvor der er tale om nye arbejdsopgaver eller problemstillinger, eller hvor uventede problemstillinger opstår. Det vil sige, når man ikke blot kan anvende de metoder, eller fremgangsmåder, som man plejer. Den handlende anvender ikke blot viden for at kunne planlægge, hvordan hun skal handle, men også for at kunne vurdere, hvordan ud- 67 faldet af tidligere lignende handlinger har været. På det sidste eller højeste niveau indebærer handlingerne, at den enkelte reflekterer over nogle grundlæggende forhold ved den handling, der skal udføres, f.eks.: Er det overhovedet den rigtige problemstilling eller arbejdsopgave, hun har valgt at arbejde med? Kunne hun løse opgaven eller problemet på en anden måde? Refleksion betyder således, at man kan trække sig tilbage fra handlingen og se på den udefra, at man kan forholde sig kritisk og kan forestille sig alternative måder at udføre handlingen på. Refleksion indebærer også selvrefleksion, f.eks. at man reflekterer over, hvad man selv er i stand til at udrette. Dette niveau kræver således metakognitiv viden, viden om hvad man selv er i stand til, jf. kapitel 4. Handling og refleksion spiller sammen, således at man forsøger sig frem og reflekterer over, om man kunne gøre det på en anden måde. Pointet er, at der sådan set ikke er nogen af niveauerne, der er bedre end andre. Det gælder om, at arbejdet indeholder muligheder for både at arbejde på det rutine- og regelsbaserede niveau og på det videns- og refleksionsbaserede niveau (Ellström m.fl., 1996, s. 159). Men de højeste niveauer - det videns- og refleksionsbaserede - er nødvendige, hvis den enkelte skal videreudvikle sin praksis. Brødrene Dreyfus arbejder med en lignende niveauinddeling i fem læringstrin fra det laveste niveau (novicen) til det højeste niveau (eksperten). På det laveste niveau støtter novicen sig til de objektive træk eller fakta ved handlingen, det vil sige de træk, der kendeteg-
ner handlingen eller problemstillingen uafhængig af, hvilken situation eller kontekst de forekommer i. Jo højere niveau den handlende eller lærende er nået til, jo mere tager hun højde for kontekstafhængige forhold, når hun bestemmer sig for, hvordan hun vil handle. Udviklingen mod ekspertniveauet er altså en udvikling fra udelukkende at anvende kontekstuafhængige regler og bestemmelser til at basere sine handlinger på en vurdering af det specielle, der kendetegner den pågældende situation. Udviklingen fra laveste til højeste niveau er samtidig udvikling fra eksplicitering eller formulering af de regler, der anvendes til, at den handlende på ekspertniveauet handler intuitivt uden at tænke over eller være i stand til at formulere, hvad hun gør, når hun handler. Ekspertniveauet betyder hos brødrene Dreyfus, at man har opnået rutine, hvor rutine skal opfattes positivt som den professionelle udøver. Om eksperten skriver de: ”When things are proceeding normally, experts don’t solve problems and don’t make decisions; they do, what normally works.” (Dreyfus and Dreyfus, 1986, s. 30-31). Skønt de anvender forskellige begreber, drejer Ellströms og Dreyfus’ teorier sig om det samme, nemlig samspillet mellem forskellige niveauer for handlinger og den viden, man på de forskellige niveauer støtter sig til. Det væsentlige er, at man som novice er afhængig af eksplicitte regler, tommelfingerregler, der kan anvendes uafhængigt af den konkrete kontekst, medens man på de højere niveauer anvender en helhedsvurdering eller fornemmelse af situationen. Endvidere trækkes de eksplicitte reg- 68 ler ikke mere bevidst frem i løsningen af problemstillingerne, men indgår sammen med en vurdering af den kontekst, som problemstillingen eller arbejdsopgaven er indlejret i. Flyvbjerg omtaler det kvalitative spring fra Dreyfus-modellens laveste trin til de højeste således: ”fra regelbaseret, kontekstuafhængig til erfaringsbaseret kontekstafhængig adfærd” (Flyvbjerg, 1991). Afhængigheden af konteksten er ikke mindst tydelig, når det drejer sig om handlinger, der involverer mennesker, og Flyvbjerg fremfører, at det ”ikke er meningsfuldt at tale om ’teori’ i studiet af menneskelig aktivitet” (Flyvbjerg, 1991, s. 42). I salgsassistenterhvervet drejer det sig i høj grad om, hvordan man handler i forhold til mennesker, og vurderingen af, hvordan man skal handle, afhænger af den konkrete situation. Meget af det, salgsassistenten skal kunne, er baseret på hendes evne til intuitivt at vurdere, hvad der ville være bedst at gøre lige i den situation. Den professionelle salgsassistent handler altså i høj grad på baggrund af den konkrete situation eller kontekst, og spørgsmålet er, hvilken rolle skolen og den teori, eleverne lærer dér, kan spille i denne sammenhæng. Interviewene med eleverne viser, at skolen i hvert fald spiller to roller. Den ene er at støtte eleven i de arbejdsopgaver, hvor hun endnu ikke er blevet professionel, ekspert eller rutineret. Den anden er at sørge for, at eleven videreudvikler sig, selv om hun sådan set er nået til et professionelt niveau. Hvis eleven endnu ikke er nået til de højeste niveauer i sine handlinger, kan skolen
Page 1 and 2:
Overførelse af viden fra skole til
Page 3 and 4:
Overførelse af viden fra skole til
Page 6:
INDHOLD Forord ....................
Page 9 and 10:
andet er udbyttet af erfaringsudvek
Page 11 and 12:
sig specifikt mod det, eleverne arb
Page 13 and 14:
arbejdsopgave, antages at indvirke
Page 15 and 16:
når der opstår en uventet eller p
Page 17 and 18: være fleksible over for en praksis
Page 19 and 20: Den anden funktion drejer sig også
Page 21 and 22: Som det fremgår af indledningen, f
Page 23 and 24: men eller det, der svarer dertil, h
Page 25 and 26: Hvis lærerne i deres undervisning
Page 27 and 28: 4. HVAD OVERFØRER ELEVERNE TIL PRA
Page 29 and 30: sagsforhold, som erhvervsudøveren
Page 31 and 32: og så skal det have en bestemt beh
Page 33 and 34: nomiske menneskesyn. En anden indde
Page 35 and 36: kan vælge at lade a-pladserne vær
Page 37 and 38: delse med viden om kunderne kan gø
Page 39 and 40: 5. HVORDAN SKER OVERFØRELSEN TIL P
Page 41 and 42: Interviewer: ”Kan du sige lidt me
Page 43 and 44: hed og deres professionalisme, idet
Page 45 and 46: f.eks. K. (butikschefen) ikke aner,
Page 47 and 48: de finder en styrke i den ekstra vi
Page 49 and 50: Lærernes opfattelse af skolens fun
Page 51 and 52: understøtte elevernes arbejde og o
Page 53 and 54: ”At eleverne får en viden på sk
Page 55 and 56: deres kollegaer, deres sætninger o
Page 57 and 58: til andre butikker, hvor de kan se,
Page 59 and 60: at viden om varepræsentation hjæl
Page 61 and 62: prøvede at sige, ordentligt, at ma
Page 63 and 64: måde skabe en oplevelse hos elever
Page 65 and 66: 38 Man kan altså tale om forskelli
Page 67: for sandsynligt, at den del af skol
Page 71 and 72: lig begrundelse for, hvorfor elever
Page 73 and 74: avance, dækningsbidrag osv., har d
Page 75 and 76: Lise: ”Jeg synes, at jeg har svæ
Page 77 and 78: lighed for at anvende det, de har l
Page 79 and 80: Formålet med dette projekt har væ
Page 81 and 82: delsuddannelsen. Samtidig har udvæ
Page 83 and 84: Bekendtgørelse om detailhandelsudd
show all

Overførelse af viden fra skole til praktik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?