TEMA: ARKITEKTER Pu KARRIEREVEJEN ... - Arkitektforbundet

arkitektforbundet.dk

TEMA: ARKITEKTER Pu KARRIEREVEJEN ... - Arkitektforbundet

2/2007

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,

DESIGN, BY OG LAND


Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning

samt godkendelse af resultatopgørelse og balance

4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne

5. Valg til bestyrelse

6. Valg af revision

7. Sted for næste års generalforsamling

8. Eventuelt

Ad 2-3. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i den udsendte årsrapport.

Ad 4. Der er ingen forslag.

Ad 5. I henhold til vedtægterne er Lisbet Snoager Sloth på valg. Bestyrelsen indstiller genvalg.

Bestyrelsen har p.t. følgende sammensætning:

Formand Jean-Pierre van Tittelboom, udpeget af AA 2005-08,

Næstformand Helle Sattrup, medlemsvalgt 2006-09,

Mette Carstad, udpeget af Arkitektforbundet 2004-07,

Lisbet Snoager Sloth, medlemsvalgt 2004-07,

Lars Thiis, medlemsvalgt 2005-08.

Ad 6. Bestyrelsen indstiller genvalg af Deloitte, statsautoriseret revisor Anders Gjelstrup.

Ad 7. Næste års generalforsamling foreslås afholdt i København.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Der indkaldes hermed til

Ordinær generalforsamling

i

Arkitekternes Pensionskasse

tirsdag den 17. april 2007 kl. 17.00

i

Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K

lokale 1 og 2

Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse

anmodes om tilmelding til pensionskassens administration, Lisa Martens, dir. tlf. 39 48 77 18 eller e-mail

”lim@soeholmpark.dk”.

Pensionskassen refunderer transportomkostninger (udenfor København) for medlemmer, svarende til billigste

offentlige transport.


Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning

samt godkendelse af resultatopgørelse og balance

4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne

5. Valg til bestyrelse

6. Valg af revision

7. Sted for næste års generalforsamling

8. Eventuelt

Ad 2-3. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i den udsendte årsrapport.

Ad 4. Der er ingen forslag.

Ad 5. I henhold til vedtægterne er Lisbet Snoager Sloth på valg. Bestyrelsen indstiller genvalg.

Bestyrelsen har p.t. følgende sammensætning:

Formand Jean-Pierre van Tittelboom, udpeget af AA 2005-08,

Næstformand Helle Sattrup, medlemsvalgt 2006-09,

Mette Carstad, udpeget af Arkitektforbundet 2004-07,

Lisbet Snoager Sloth, medlemsvalgt 2004-07,

Lars Thiis, medlemsvalgt 2005-08.

Ad 6. Bestyrelsen indstiller genvalg af Deloitte, statsautoriseret revisor Anders Gjelstrup.

Ad 7. Næste års generalforsamling foreslås afholdt i København.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Der indkaldes hermed til

Ordinær generalforsamling

i

Arkitekternes Pensionskasse

tirsdag den 17. april 2007 kl. 17.00

i

Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K

lokale 1 og 2

Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse

anmodes om tilmelding til pensionskassens administration, Lisa Martens, dir. tlf. 39 48 77 18 eller e-mail

”lim@soeholmpark.dk”.

Pensionskassen refunderer transportomkostninger (udenfor København) for medlemmer, svarende til billigste

offentlige transport.


Af Sven Felding, rektor for Kunstakademiets Arkitektskole

Der er uddannelse. Og så er der ‘kompetenceudvikling’ – den løbende vedligeholdelse,

der sikrer uddannelsens brugbarhed og modtagelighed over for nye krav. Der er kommet

øget fokus generelt i erhvervet på både virksomheders talentmasse, tværfaglige samarbejdsevne

og innovationskraft, såvel som på den enkeltes karriereplanlægning og faglige

udvikling.

Men hvis ansvar er uddannelsernes løbende anvendelighed? Den enkeltes, virksomhedernes

eller de faglige organisationers?


Kunstakademiets Arkitektskole har – senest i et tæt samarbejde med Arkitektforeningen

i Arkitekternes Efteruddannelse – påtaget sig en del af ansvaret ved igennem en årrække

at udbyde ekstern efteruddannelse.

Kursusudbuddene har været en blanding af faglig opdatering, kommunikation og personlig

udvikling, som har ligget lige for og været efterspurgt. Men hvis faget samlet set

skal rykke sig, så har alle parter et ansvar for at tænke efteruddannelse ind som strate-




gisk parameter. Den enkelte skal tænke i egen professionalisering og personlige udvikling,

mens virksomheder og forvaltninger må tænke i ledelsesudvikling og strategisk positionering.

Og efterspørge uddannelse og kurser i det.

Arkitektfagets medlemmer har traditionelt ikke den stærkeste efteruddannelseskultur,

måske befordret af det klassiske billede af arkitekten som generalist med både analytiske

og praktiske kompetencer. Men den tilgang er utilstrækkelig nu, hvor alle fag er under

pres fra internationaliseringen og spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.


Efteruddannelse – eller sågar kompetencegivende videreuddannelse i form af fx en

master – er ikke til at komme udenom, hvis uddannelsen skal vedligeholdes og udbygges.

Lovstof og direktiver, nye IT-redskaber og kurser med meget faktuelt indhold er ofte lettere

at få øje på som væsentlige – men både virksomheder og medarbejdere skal også

tænke i det, der ofte betegnes som mere ‘brede’ kurser. Det er i kendskabet til andre fag-


kulturer, i kommunikationen, gennemslagskraften og samarbejdsrelationerne, at der virkelig

kan rykkes og dermed i sidste ende skabes bedre rammer for arkitektonisk kvalitet.

Dertil kommer i øvrigt, at deltagelse i efteruddannelseskurser har en væsentlig netværks-




skabende effekt – her er der mulighed for at knytte kontakter til fagfæller og relevante

samarbejdspartnere, til forskningsmiljøer eller undervisere, der senere kan vise sig nyttige

i det daglige arbejde eller bekræfte én i, at man ikke er den eneste, der sidder med

et problem ... måske sågar skabe et nyt kompetencenetværk og løse problemet her. Ofte

høres argumentet, at der ikke er tid til kompetenceudvikling – og arkitektfaget er i sandhed

et konjunkturfølsomt fag med korte deadlines. Men spørgsmålet er dog nok i sidste

ende, om vi har tid og råd til at undlade at blive systematisk klogere, skarpere og bredere?


Kunstakademiets Arkitektskole har mærket vinden vende gennem de seneste år og ved,

at fokus i stigende grad nu er rettet imod, hvordan man som arkitekt understøtter en

personlig faglig udvikling i retning af faglig specialisering og tværfaglig kommunikationsevne

på samme tid. Begreber som eksempelvis procesledelse, coaching og konsulentrollen

er dukket op som et udtryk for opmærksomheden på samarbejdsformer og gennemslagskraft.

Den udvikling vil vi følge op med vores kursusudbud, ligesom vi til stadighed

vil tilbyde vores målgruppe opdatering i aktuelt, fagspecifikt stof – og så håber

vi naturligvis på en livlig løbende debat i fagets medier om, hvad faget har brug for, og

hvordan vi kommer frem. Det gælder også indspark fra vores samarbejdspartnere om,

hvad de oplever som fagets styrker og svagheder.

På gensyn på kurser, workshops og konferencer!


(Amsterdam:) Droog. Navnet lyder, som

det er – hollandsk. Ordret betyder det ‘tørt’

– i overført betydning ‘humor’ eller ‘knastør

humor’, og det er netop, hvad der møder

én indenfor i Droog Designs lyse gal-

leri på Staalstraat i Amsterdam, hvor

Droog folder sig ud, og de udstillede stykker

design er twistet godt og grundigt:

Tolv mælkeflasker er forenet og har fået

nyt liv som en lampe; en træstamme er

blevet udstyret med et messingryglæn –

ideen er, at man selv fælder stammen og

siden udstyrer den med hvilepotentialet.

En dørklokke er fremstillet af to vinglas,

så en ringen på døren lyder som et klingende

‘skål!’ – og en høj barnestol er konstrueret,

så man kan save et stykke af bene-





ne, efterhånden som den lille bliver større.

“Der er ingen nedskrevne kriterier.

Vores design skal bare få folk til at smile.

Men det skal have en stærk konceptuel

idé,” fortæller Odette Migchels, medarbejder

i butikken og galleriet, hvor man både

kan købe de mere traditionelle indretnings-

accessories og de mere outrerede eksemplarer,

som næppe vil falde i alles smag.


Droog Design har de seneste år fundet vej

til designforretninger verden over.

Men faktisk har de skæve hollændere

tænkt i ukonventionelle møbler de seneste

14 år.

I 1993 var Droog for første gang repræsenteret

på møbelmessen i Milano med

i alt 16 produkter. Dengang var udgangspunktet

genbrug af gamle materialer – en

stol, der har sit ophav i gamle klæder, en

kaffemaskine tilføjet cykellygter og en

bogreol fremstillet af papir. Primært tænkt

som statement og eksperiment.


Folkene bag, Gijs Bakker og redaktøren

for tidsskriftet Items Magazine, Renny

Ramakers, ville teste, hvordan traditionelt

designinteresserede reagerede på de anderledes

møbler, der var renset for overflødig

dekoration.

De første par dage var der ret stille.

Men efterhånden blev interessen vakt.

Forhandlere spurgte efter priser – som

designerne med vilje havde undladt at oplyse.

Og da den franske avis Libération



skrev, at “Droog Design har bevist, at

simpelt design ikke behøver være kedeligt,”

besluttede de vilde hollændere at fortsætte.




I starten under trange kår. De første fem

år havde designerne ikke noget udstillingssted.

Senere var alt samlet på 50 kvadratmeter,

men i år 2000 fik Droog Design

officiel status af den hollandske regering,

hvilket bla har sikret dem løbende tilskud

fra diverse fonde og dermed bedre udfoldelsesmuligheder.

Først for to år siden overtog Droog Design

det historiske hus på Staalstraat i

Amsterdam, hvor de har en fast kollektion

med over 200 designprodukter, der også

er til salg. Sidste år deltog designerne for

første gang på en rendyrket kommerciel

messe i Frankfurt, men ellers har holdningen

været, at folk, der ville forhandle

deres ting, selv måtte finde frem til dem.


I dag er makkerparret Renny Ramakers

og Gijs Bakker sjældent hjemme på basen

i den hollandske hovedstad. De rejser

jorden rundt for at spotte nye talenter;

både Sverige, Tyskland og Spanien er re-


præsenteret, ligesom Danmark – med den

grafiske designer Kasper Andreasen – en

enkelt gang har været tilknyttet et projekt.

Og det kræver en del research at finde

det rette mix, for Droog tager ikke imod

henvendelser fra nye spirer.

“Droog finder designerne. Det er ikke

den anden vej rundt,” forklarer Odette

Migchels, da ARKFOKUS’ udsendte skal

til at foreslå et par danske talenter, der

ville ligge godt i forlængelse af konceptet.

Gruppen optager løbende nye medlemmer

som fx Chris Kabel fra Rotterdam.

Chris har besluttet, at en parasol ikke

nødvendigvis behøver skærme hundrede

procent for lyset. Hvorfor ikke sidde på

altanen og føle, at man befinder sig under

en lysegrøn trækrone? I sin udgave af parasollen

Shady Lace har han ladet sig inspirere

af broderiets kunst. Som han selv

udtrykker det, går hans designfilosofi ud

på at betragte verden, som var det første

gang, han så den.

“Den særlige følelse af fremmedgjorthed

og overraskelse bringer meget med sig. Især

når man omsætter den til virkelighed,”

siger den 31-årige designer og tilføjer:

“Når jeg møder et specifikt eller teknisk

problem, spørger jeg altid mig selv: Hvad

ville naturen have gjort?”




I det konkrete tilfælde kunne blade ikke

have gjort det meget bedre. Slet ikke, hvis

man bor i byen og ikke har udsigt til

grønne skove.

“Godt design er intelligent. Ikke kun

som en konkret løsning, men også formen,

materialet og meningen. Det skal virkelig

overraske mig,” siger han.

Samme utraditionelle tankegang kan

man finde i barnestolen Highchair, der

ikke – som andre stole til små mennesker

– placerer familiens yngste medlemmer en

halv meter lavere end sine forældre.

Highchair, udtænkt af Maartje Steenkamp

fra Haarlem i Holland, placerer


derimod barnet på en flade med fire lange

træben, som sikrer, at den lille er i øjenhøjde

med sine forældre. Efterhånden som

barnet vokser, kan man save et stykke af

benene. Forarbejdet er gjort, man skal

blot save, hvor mærkerne er sat.

“Jo større barnet bliver, jo mindre hjælp

behøver det fra sine forældre. Ved at save

benene af, kommer forældrene med et fysisk

statement, der skal hjælpe barnet med

at stå mere og mere på egne ben. Samtidig

markerer stolen tiden, der går. Den får

aldrig de lange ben tilbage, ligesom man

ikke kan skrue tiden tilbage,” siger

Maartje Steenkamp.


Som det fremgår af konteksten, er Droog

mere end møbler og anderledes dørklokker.

Lederen af Netherlands Architecture

Institute i Rotterdam betegner Droog

som en ‘designstamme’, der ikke i sig selv

er en sammenhængende gruppe eller organisation,

men som hænger sammen på

grund af den entusiasme, de forskellige

designere bidrager med. “Som en del af

et større postmoderne perspektiv,” skrev

han for nylig.

Deres statements er, som de selv har påpeget,

dybt konceptuelle. Som da de introducerede

restauranten Go Slow på møbelmessen

i Milano 2004.

Her kunne besøgende dumpe forbi og

få en langsom frokost serveret af hollandske

pensionister, designerne havde fået

fløjet ind til det italienske designmekka.

Og selv en kop te kunne tage sin tid at præparere;

teposerne blev syet på stedet af

de ældre mennesker, der skulle være minimum

75 år for at komme i betragtning.

Og som svar på Irak-krigen præsenterede

Droog det, de kaldte The Garden of

Delight – også på Milanomessen.

“Vi lavede små haver, hvor man kunne

sidde og slappe af og glemme alt om sult

og krig. Men på picnic-tæpperne havde

vi skabt motiver fra bombardementerne.

Altså sad du i The Garden of Delight med

fuglesang i baggrunden og udsigt til bomberne.

Det er typisk for den måde, Droog

twister virkeligheden på,” forklarer

Odette Migchels.

Droog står netop fast på retten til både

at være kunstnere og designere. Men

funktionaliteten skal adskille produkterne

fra rene kunsteksperimenter.

“Vi inviterer unge designere fra hele verden

– svenske, engelske eller hvor de nu kan

være fra. Unge, der lige er blevet færdige

med deres studier. De laver ting, som endnu

ikke er blevet skabt, og de tænker nye,

uprøvede tanker,” siger Odette Migchels.

Nogle ideer realiseres men bliver ved

prototypen, fordi der også skal være plads


til større armbevægelser, end markedet reelt

kan bære. Markedsprodukterne kan

man finde blandt de 200 stykker design,

som kan købes i butikken i Amsterdam.

Nogle er ganske billige, andre sælges til

en pris, hvor man vistnok skal være entusiast

til fingerspidserne for at investere i

dem. Som kommoden, der er sat sammen

af gamle skuffer fra forskellige sammenhænge.

Den koster 15.000 euro og er et

hit blandt amerikanerne, som gerne vil

have en historie med i købet. Det vil europæerne

også, men på denne side af

Atlanten er vi en smule mere beskedne,

og så er det især de humoristiske indslag,

fx den alternative dørklokke, der vinder

indpas i boligen.

Men kan man mon tale om en speciel

hollandsk humor?

“Produkterne taler ikke specielt hollandsk.

De er internationale i deres formsprog,”

siger Odette Migchels med reference

til de mange udenlandske designere,

grafikere og arkitekter, der har en finger

med i spiller.

Droogs omdrejningspunkt i Amsterdam

er desuden kendt for jævnligt at holde debatter,

hvor de inviterede diskuterer, hvad

godt design er. “Men kriterierne er svære

at definere. Meget afhænger af, hvilket

humør folk er i,” tilføjer Odette Migchels.

Den kvalitetsbevidste franske taskekæde

Mandarina Duck var fx så begejstrede

for Droog, at de inviterede dem til

at være med til at indrette deres flagskibsforretning

i Paris. Droog har desuden samarbejdet

med kendte brands som Rosenthal,

Salviati, Levi Strauss & Co. – og

ingen ringere end Bang & Olufsen. Og

alle gangene har de inviteret unge designere

til at deltage.

Også på det berømte Paramount Hotel

i New York, hvor indretningen er designet

af Philippe Starck, har Richard Hutten

fra Droog bidraget med bænken The

Cross, der sandsynligvis vil fremstå noget

kontroversiel i kristne sammenhænge.


Et begreb, flere Droog-designere arbejder

ud fra, er ‘det åbne design’. Som barne-


stolen, der kan reguleres, kan design også

produceres, så brugeren selv definerer,

hvilket udtryk det skal have.

Do Scratch, Do Frame og Do Break er

bare tre eksempler, hvor forbrugeren selv

kan skabe genstandens identitet. Do

Scratch er en lampe bestående af en sort

flade, man selv skraber et mønster i, så

lyset træder frem.

Do Frame er et stykke tape med fake

guldornamenter, som kan sættes rundt

om billedet af hesten, familien, kæresten

eller dronningen, for den sags skyld. Og

Do Break er porcelænsvasen, der skal en

tur på gulvet – indersiden er dækket af

silikone-gummi, så der ikke sker ikke

andet, end at indehaveren får en helt

unik vase.

Men også historien og nostalgien spiller

en afgørende rolle i meget af det design,

som kommer ud af galleriet i Amsterdam.

Som nævnt mælkeflaskerne, der i en fjern

barndom var forbundet med den hvide

masse, men som nu har fået nyt liv som

en ‘mælkeflaske-lampe’ med tre gange

fire flasker – ligesom i de traditionelle,

hollandske mælkekasser. Eller bronzeryglænet,

der kan sættes på stammen i

haven, den dag det gamle træ er klar til

at blive fældet og genopstå som bænk.

“Det funktionelle behøver på ingen måde

gå tabt i det kunstneriske udtryk,” fastslår

Odette Migchels fra Droog-galleriet,

hvor både den flippede, den street-smarte,

den unge, den gamle og den mere konservative

type jævnligt stikker hovedet

indenfor.

For nok har mange af de viste produkter

kant, men de råber ikke allesammen

så højt, at de skræmmer folk med hang til

gamle klassikere væk. Men ser man godt

efter, vil der stort set altid være et eller

andet i designet, der indikerer, at designeren

selv – om ikke andet – haft det skægt

undervejs i processen. Og netop derfor er

stedets kreationer langt fra mainstream.

I hvert fald ikke endnu.

“Du kan ikke se det i alt vores design.

Men mange af tingene har den der twist,

der gør dem anderledes og sjove. Det, der

gør dem Droog,” siger Odette Migchels.

Læs mere på:

www.droogdesign.nl


I 50’erne var træ, metal og porcelæn designernes

foretrukne materialer. Plastic,

derimod, blev regnet for ikke at være fint.

Kristian Vedel tog udfordringen op og udviklede

i 1960 et brugsstel i plastmaterialet

melamin, som han fik til at fremstå

med en hidtil uset skønhed. Med sit bløde

ydre og lakagtige indre – og tidløse, funktionelle

formsprog – åbnede designserien

verdens øjne for mulighederne i det nye

materiale. I løbet af de efterfølgende årtier

fandt servicet vej til køkkener og spiseborde

over hele den vestlige verden, og

dermed kom det til at bane vejen for plastics

optagelse i de ‘fine’ materialers klub.

I dag er det de færreste, der kender Kristian

Vedel. Men vi kender hans design:

først og fremmest det ensfarvede æggebæger,

askebægeret og resten af hans stabelbare

melamin-service; men også den

halvcylindriske barnestol og den lille gammelkloge

træfugl med det drejelige hovede.

Nu har kunstmuseet Trapholt og Arkitektens

Forlag slået sig sammen om at

genopfriske den kollektive hukommelse –

med en udstilling og en bog, der én gang

for alle fortæller historien om den glemte

designpioner.

Kristian Vedel (1923-2003) var oprindeligt

uddannet snedker og studerede der-

efter til møbelarkitekt på Kunstakademiets

Arkitektskole under professor Kaare Klint.

Det kan ses på hans møbler, der lægger

sig naturligt i forlængelse af den fine danske

designtradition.

Men Kristian Vedel ville mere end det

med sit plastdesign.

Se, det er ægte innovation! cc

Udstilling: “Kristian Vedel Design”, til 6.

maj, Trapholt, Kolding. www.trapholt.dk

Bog: “Kristian Vedel” (red: Lise Schou),

96 sider, pris: 248 kr., Arkitektens Forlag,

www.arkfo.dk


I 50’erne var træ, metal og porcelæn designernes

foretrukne materialer. Plastic,

derimod, blev regnet for ikke at være fint.

Kristian Vedel tog udfordringen op og udviklede

i 1960 et brugsstel i plastmaterialet

melamin, som han fik til at fremstå

med en hidtil uset skønhed. Med sit bløde

ydre og lakagtige indre – og tidløse, funktionelle

formsprog – åbnede designserien

verdens øjne for mulighederne i det nye

materiale. I løbet af de efterfølgende årtier

fandt servicet vej til køkkener og spiseborde

over hele den vestlige verden, og

dermed kom det til at bane vejen for plastics

optagelse i de ‘fine’ materialers klub.

I dag er det de færreste, der kender Kristian

Vedel. Men vi kender hans design:

først og fremmest det ensfarvede æggebæger,

askebægeret og resten af hans stabelbare

melamin-service; men også den

halvcylindriske barnestol og den lille gammelkloge

træfugl med det drejelige hovede.

Nu har kunstmuseet Trapholt og Arkitektens

Forlag slået sig sammen om at

genopfriske den kollektive hukommelse –

med en udstilling og en bog, der én gang

for alle fortæller historien om den glemte

designpioner.

Kristian Vedel (1923-2003) var oprindeligt

uddannet snedker og studerede der-

efter til møbelarkitekt på Kunstakademiets

Arkitektskole under professor Kaare Klint.

Det kan ses på hans møbler, der lægger

sig naturligt i forlængelse af den fine danske

designtradition.

Men Kristian Vedel ville mere end det

med sit plastdesign.

Se, det er ægte innovation! cc

Udstilling: “Kristian Vedel Design”, til 6.

maj, Trapholt, Kolding. www.trapholt.dk

Bog: “Kristian Vedel” (red: Lise Schou),

96 sider, pris: 248 kr., Arkitektens Forlag,

www.arkfo.dk


(Buenos Aires:) Da den brasilianske arkitekt

Paulo Mendes da Rocha blev tildelt

verdens fornemste arkitekturpris, Pritzkerprisen,

i 2006*, var det endnu en anerkendelse

af både hans egne værker og

Brasiliens revolutionerende arkitektur.

Som gudbarn til den brasilianske arkitekturs

grand old man, den kommuni-

stiske Oscar Niemeyer (f. 1907), er Paulo

Mendes da Rocha stadig i fuld aktivitet

som en skattet arkitekt – både i sit hjemland

og det store udland. Ifølge arkitekturkritikerne

er hans hidtidige hovedværk

Brasiliens Skulpturmuseum fra 1988 med

den iøjnefaldende gigantiske betonbjælke,

der løber uden på bygningen i hele dens


længde. Hans Goia jockey-klub fra 1963

og den såkaldte Time-saver fra 1998 i

São Paulo med posthus, bilsyn og politistation

under samme tag er andre pragteksempler.

I de sidste par år har Paulo

Mendes da Rocha desuden været ansvarlig

for den teknologiske by på Vigo Universitet

i Spanien, hvor han koordinerer

flere spanske arkitekters værker. Og han

var – indtil Beijing fik tildelt værtskabet

for OL 2008 – hovedarkitekt for den

olympiske by i Paris.


Tildelingen af Pritzker-prisen har Paulo

Mendes da Rocha selv kaldt for en milepæl

i sin karriere, og han er i kvalificeret

selskab: Prisen er tidligere gået til bla vores

egen Jørn Utzon i 2003, norske Sverre

Fehn i 1997 og Oscar Niemeyer i 1988.

Som Niemeyer har Mendes da Rocha

rødder i 1950’ernes brasilianske brutalisme,

der revolutionerede arkitekturen ved

en minimalistisk brug af moderne byggematerialer,

fremfor alt beton, kombineret

med gammeldags freskomalerier og mosaikker.

Men selv frabeder Paulo Mendes

da Rocha sig prædikatet ‘brutalist’; han

auto-definerer sig i stedet som tilhørende

São Paulo-skolen inden for arkitekturen.

ARKFOKUS forsøgte gennem en måneds

tid at få et solointerview med den verdenskendte

brasilianer. Men Paulo Mendes da

Rocha har travlt. Han kom dog til tele-


fonen for at lade en enkelt bemærkning

falde i røret: “Ahh ja, Danmark – jeres

arkitektur har jeg altid beundret,” sagde

han og henviste til andre kilder.


Paulo Mendes da Rocha er født i 1928 i

Brasiliens nordlige provins Espírito Santo

og uddannet arkitekt i 1954 fra Mackenzie-universitetet

i São Paulo.

I 1955 åbner han sit eget arkitektkontor,

og fra 1959 frem til i dag har han været

gæsteprofessor på adskillige universiteter

og arkitektskoler – brasilianske såvel som

udenlandske. Han har også været præsident

for det brasilianske arkitekturinstitut

– og betragtes som sit hjemlands mest

avancerede avantgarde-arkitekt efter i

snart seks årtier at have fået opført bygninger

i Brasilien, Latinamerika og resten

af verden. I 2000 modtog han Mies van

der Rohe-prisen for restaureringen af São

Paulos kulturinstitut, Pinacoteca. Året før

var han nomineret til samme pris for Brasiliens

Skulpturmuseum, og i forbindelse

med tildelingen af Pritzker-prisen 2006

sagde jury-præsidenten, Lord Palumbo:

“Paulo Mendes da Rocha tilfører sine

værker den meget ligetil brasilianske glæde.

Og han er aldrig bange for fornyelse

eller for at løbe risici”.

Et kig rundt i verden bekræfter udsagnet

om Paulo Mendes’ arkitektur:

Fra den brasilianske pavillon til Expo ‘70


i Osaka i Japan til hans projekt til Pompidou-centret

i Paris og regeringspaladset

i Brasiliens Santa Catarina-provins – for

blot at nævne nogle få eksempler hentet

fra den lange liste over værker, der er blevet

præmieret og vist på diverse biennaler

og arkitekturmesser gennem mere end et

halvt århundrede.


Den katalanske arkitekt, Helio Piñón, der

i 2002 udgav biografien “Paulo Mendes

da Rocha”, siger om ham, at “hans arkitektur

er relateret til det konstruktive

brasilianske projekt samt verdens moderne

produktivitet. I en brasiliansk kontekst

udmærker Paulo Mendes da Rocha sig

via den måde, hvorpå man opfatter virkeligheden

gennem hans værker. Hans arkitektur

tilhører en amerikansk tradition

baseret på forholdet til naturen – hvor

den europæiske tradition mere er baseret

på et historisk tilhørsforhold.”

Selv udtalte Paulo Mendes da Rocha

sig i forbindelse med overrækkelsen af

Pritzker-prisen til det brasilianske kultur-

og kunstmagasin, Bravo:


“Min arkitektur kommer desværre ikke

med patentløsninger på byernes og urbaniseringens

store problemer med bla

transport og fattigdom. Men jeg holder

mig altid for øje, at noget af det værste,

et menneske kan gøre, er at glemme moralen

til fordel for den tekniske side af

sagen. Det gælder også arkitekturen, hvor

jeg altid har stræbt imod en ren og klar

konstruktion. Enhver novice, der ser mine

værker, skal kunne aflæse dem og forstå,

hvordan de hænger sammen.

Samtidig har jeg altid søgt at skabe arkitektur

med meget rum til det eksperimentelle.

Her har jeg undgået både de mystiske

og de fantasmagoriske (blændværk/

bluff, red.) træk for i stedet at få den sunde

fornuft og dagligdagens dimensioner med

i arkitekturen. Hvad er fx et typisk brasiliansk

hjem? Det har i hvert fald intet at

gøre med det, marketingsfirmaerne viser

os – som fx lejligheder med en meget lille

terrasse men med en enorm grill!

Arkitekturen skal og kan ikke redde

vores byer. Men tidens arkitektur kan

skabe debat og bane vejen for mulige forandringer.

Forandringer, der ikke kun sker

på grund af dumme beslutninger eller vilkårlige

politiske afgørelser. Som arkitekter

bør vi derfor organisere os bedre for

at skabe debat omkring byerne – byer,

der bør være for alle, også for de fattige

– i stedet for altid at tale om de arkitekturidealer,

vi nærmest aldrig gør alvor

af at realisere, når det gælder byerne og

byudviklingen.”


Hvis Paulo Mendes da Rocha er uofficiel

verdensmester i arkitektur 2006, er en

meget stor del af forklaringen på dette,

at han kommer fra et land med stolte

traditioner inden for formgivning – lige

fra bygningsarkitektur til industrielt design.

Brasilien har igen og igen høstet internationale

priser inden for både arkitektur,

design og kunsthåndværk, og landets

industrielle designere har på linje med

deres danske kolleger et formudtryk, der





kombinerer det praktiske med det genialt

simple. Humlen i nutidens brasilianske

design er, at det udstråler kontinuitet

og sammenhæng – en venlig, demokratisk

stil med international standard i

alle produktionsprocesser.

Siden midten af 1970’erne har moderniseringen

og industrialiseringen i Brasilien

i vid udstrækning været hægtet sammen

med det store sydamerikanske lands

designmiljø. I en symbiose har stat, industri

og private virksomheder taget landets

designere til sig, og resultatet er, at Brasi-




lien i dag er verdenskendt for sit prisbelønnede

industrielle design for folket.

Frem til 1980 med Rio de Janeiro i

førertrøjen. Men karakteristisk for den

brasilianske udvikling har de innovative

designere efterhånden markeret sig rundt

omkring i hele landet. São Paulo – i dag

verdens tredjestørste by med 26 mio. indbyggere

– er i dag helt oppe på design-


niveau med badebyen. Det sydligste Brasilien

omkring Porto Alegre tæt på Uruguay

har taget teten i industrielt design,

mens det nordøstlige Brasilien med

overvejende sort befolkning vinder ved

at kombinere traditionelt håndværk og

moderne design.


Brasilien har siden 1930’erne anvendt design

og arkitektur i udbaniseringsprocesserne

– som redskaber til at vise og afstikke

landets nye kurs. Fra at være et

landbrugsland, med eksport af råvarer

som fx kaffe, er Brasilien godt igang med

at udvikle sig til et mere højtindustrialiseret

samfund med flyindustri, off-shoring,

atom-knowhow og, ifølge FN, verdens

største fødevareproduktion i 2010. En

udvikling, hvor de sociale aspekter ikke

vil ende i glemmeskuffen, hvis det står til

Paulo Mendes da Rocha og den såkaldte

São Paulo-skole inden for arkitekturen,

som han var med til at grundlægge i

1950’erne. I sit essay “Amerika, arkitektur

og natur” taler han således om bru-


gen af arkitektur som “modstand mod

fattigdom” i den tredje verden:

“Enhver arkitektonisk handling bør i

dag indeholde en form for modstand mod

fattigdom, fordi arkitekturen som alle

andre videnskaber bør kæmpe mod de

onder, som selve menneskets eksistens

indeholder. Hvis man letter byrden for en

vilkårlig arbejder, så er man med til at bekæmpe

fattigdommen og onderne. Og her

taler jeg ikke kun om manglen på penge.

Der er fattigdom – livsfattigdom – i alle

sfærer i dag. Også blandt de rige. Kort og

godt kan en abnormt rig person sagtens

være ludfattig, for når der på kort sigt

skal tjenes mange penge i dag, så er det

oftest baseret på spekulation.”

Paulo Mendes da Rocha, der i en alder

af 78 år er en vellidt herre i Brasilien, deltager

ofte i tv-programmer og konferencer






om arkitektur. Han har altid arbejdet med

udgangspunkt i, at arkitekturen skal skabe

de mest optimale forhold for mennesker,

at arkitekturen skal stimulere mennesket:

“Myndighederne har brug for at satse på

en håbefuld fremtid – med det, jeg vil

kalde en erotisk vision for livet i byen som

et godt og meget lykkeligt sted, der skulle












være i stand til at tilfredsstille vore ønsker.

Nutidens magtelite skal derfor begynde at

tænke som nutidens mennesker og borgere

– og ikke kun som rige forretningsmænd.”

Men hvad er en erotisk vision, ifølge

Mendes da Rocha?

“En nydelsesvision som musik, teater,

film, sammenkomster, underholdning,

dans, kendskab, konversation. At mødes

med en ven i en bar for at drikke en øl

hen på eftermiddagen – uden at skulle bekymre

sig om for lang transporttid. Det

er et privilegium uden pris – og det er

muligt at realisere med den rette teknik

og arkitektur.

Og dette er den moderne arkitekturs

store udfordring: at skabe den objektive

vision, der giver mulighed for optimal

stimulering.”


Der er firma-grafik, som er så stærk i

udtrykket og så indgroet en del af vores

visuelle bevidsthed, at vi kun behøver

se et lille hjørne for straks at kunne

genkende den. Det gælder fx Burberrys

tern, Nikes ‘swoosh’, Irma-pigen – og

den finske designer Maija Isolas store

stiliserede blomster, der i snart en menneskealder

har signaleret: MARIMEK-

KO. Nu sætter en udstilling på Kunstindustrimuset

spot på det finske firmas

mere end 50 år som trendsætter inden

for tekstil og beklædning.

“Marimekko – historien om et nordisk brand”, 2. marts

– 28. maj, Kunstindustrimuseet, Bredgade, København.

www.kunstindustrimuseet.dk og www.marimekko.com


Højskolen Krabbesholm for kunst, design og arkitektur, der ligger

lidt uden for Skive, har fået seks nye elevværelser. Dvs. helt

nye er de ikke, men de ellers identiske og kedelige små værelser

har nu fået hver sin stemning og identitet takket være projektet

“Home Sweet Colours”. Bag den opsigtvækkende make-over

står den danske gruppe Femmes Regionales – fire kvinder med

hver deres faglige baggrund inden for kunst, design og arkitektur

– og de kalder selv deres højskoleprojekt for “en mangefacetteret

monokroni”.

www.femmesregionales.com og www.krabbesholm.dk



Så har startskuddet lydt til årets udgave af Europan, den store

fælleseuropæiske konkurrence for arkitekter under 40 år. Det

er niende gang, Europan afholdes, men første gang Danmark er

med som fuldgyldig deltager – med tre byggegrunde i henholdsvis

Herning, Vejle og Ørestaden.

Formålet med konkurrencen er at styrke de fælleseuropæiske

netværk og at bringe unge arkitekter og byplanlæggere frem

i rampelyset.

Flere af ‘de store’ har kickstartet karrieren ved at vinde en Europankonkurrence

– det gælder fx hollandske MVRDV og spanske

Enrico Miralles – og sidste år vandt den danske tegnestue Transform

en Europan-afdeling i Bergen. Hvem, der skal blive dette

års nye stjerner på den europæiske arkitekturhimmel, afgøres

til oktober.

Læs mere om konkurrencen på www.dac.dk/europan

og www.europan-europe.com


Nu får den fattige norditalienske ø Sardinien sin egen Zaha Hadid.

Det blev klart, da den britisk/irakiske stjernearkitekt vandt en

international konkurrence om et nyt kunstmuseum på havnefronten

i byen Cagliari. Foruden den moderne kunst skal museet

fortælle om Sardiniens forhistoriske tårne – en særpræget

byggeskik som i høj grad har smittet af på projektets plastiske

udformning. Konkurrencen har i øvrigt givet anledning til en

del kritik – med efterfølgende diskussion om rimeligheden i, at

et så fattigt og underudviklet samfund bruger millioner på ‘importerede’

prestigeprojekter. www.zaha-hadid.com


Hvert år bliver der opført ca. to mio. m2

landbrugsbygninger,

men en stor del af nybyggeriet er hverken smukt eller praktisk.

Det vil Realdania gerne gøre noget ved, og man har derfor udskrevet

en idékonkurrence om nytænkning i landbrugsbyggeriet.

Konkurrencen, der bla har fokus på effektivitet, bæredygtighed

og indpasning i landskabet, får deltagelse af 13 prækvalificerede

teams. Læs mere på: www.fremtidsgaarde.dk


En lidt for ivrig håndværker kan gøre mere skade end gavn, når

det gælder restaureringsopgaver – og problemerne opstår bla,

fordi håndværkerfagene efterhånden er mere gearede til montagearbejde

end egentligt håndværk. Derfor er en række af byggeriets

parter nu gået sammen om at oprette en ny uddannelse

som restaureringshåndværker, der bla skal lære eleverne ydmyghed

over for fortidens håndværkskunst, omhyggelighed og sans

for detaljen. Uddannelsen udbydes i første omgang som pilotprojekt

på Odense Tekniske Skole, men derefter er planerne, at

den skal brede sig til hele landet.


“Zwei deutsche Architekturen 1949-89” hedder en stor prestigeudstilling,

der for første gang giver et samlet tilbageblik

over arkitekturens udvikling i de to tysklande. Med et utal af

tegninger, modeller og fotografier fortælles historien om én

formkultur, der blev til to – og om forskelle og paralleller.

Udstillingen, der er tilrettelagt af det tyske kulturinstitut IFA

og Foreningen af Tyske Arkitektursamlinger, er allerede vidt

berejst. Den har tidligere været vist i Hamburg, Leipzig, Istanbul,

Athen, Bukarest og Bruxelles – og er nu endelig på vej til

Meldahls Smedie på Holmen. “Zwei deutsche Architekturen

1949-89”, 9. marts – 11. april, Udstillingen, Kunstakademiets

Arkitektskole, Holmen. www.karch.dk og www.ifa.de


Det blev den dansk/islandske billedkunstner Olafur Eliasson,

der vandt konkurrencen om “Himmelrummet”, et nyt stort

‘byrum’ 40 meter over Århus på toppen af kunstmuseet ARoS.

Realdania og ARoS havde inviteret fem internationalt kendte

arkitekter og kunstnere til at give hver deres bud på en tilføjelse

til schmidt hammer lassens kubiske museumsbygning. Men en

enig dommerkomité foretrak altså det Berlin-baserede Studio

Olafur Eliassons himmelrum, som får følgende ord med på

vejen: “Forslaget skaber et meget smukt og poetisk sted, der

forener panoramaudsigten fra taget med en enestående kunstnerisk-arkitektonisk

dimension – et stærkt identitetsskabende

vartegn for ARoS og Århus by.” www.aros.dk


Så er chancen der for at opleve Louise Grønlunds danske vinderprojekt

fra Velux-konkurrencen “Light of Tomorrow” – omtalt

i ARKFOKUS 9/2006. Foruden vinderen viser Dansk Arkitektur

Center også anden- og tredjepladsen samt de 17 projekter,

der fik hædrende omtale.

“Light of Tomorrow”, DAC, Strandgade 27B, København.

www.dac.dk


“Kundeström var aldrig blevet til noget,

hvis det ikke var for JUMP!” lyder det

kort og klart fra Camilla Birch. Hun blev

uddannet arkitekt fra Arkitektskolen

Aarhus i 2004 med speciale i kommunikationsdesign.

I dag er hun partner i Kundeström

ApS, hvor hun arbejder med konceptudvikling

og butiksdesign.

Og JUMP! er en årligt tilbagevendende

inspirationsworkshop for ledige kvindelige

arkitekter, som har en iværksætter

i maven, men mangler modet til at tage

springet. Workshoppen er netop blevet af-

holdt for femte år i træk af Efteruddannelsen

ved Arkitektskolen Aarhus.

Camilla Birch deltog i JUMP! i vinteren

2004 sammen med sin nuværende partner

i Kundeström, Sasja Schubert Kampmann,

og hen over foråret og sommeren

2005 startede de deres fælles fi rma.


“Dengang vi begyndte i JUMP!-workshoppen,

havde vi hver især vores egne

ideer til, hvilken type virksomhed vi evt.

ville starte. Og selvom vi kendte hinan-

den godt fra studietiden, havde vi slet ikke

overvejet at slå os sammen. I virkeligheden

var vi langtfra 100 % afklarede på,

om vi overhovedet skulle starte egen virksomhed,”

fortæller Sasja Schubert Kampman,

der er uddannet industriel designer,

også årgang 2004. Og hun fortsætter:

“Det vigtigste ved JUMP!-forløbet var, at

det gav os den viden, som gjorde, at ideen

om egen virksomhed blev transformeret

fra noget mærkelig uhåndgribeligt til

en reel, konkret mulighed. Og da vi først

for alvor kom i gang, føltes det hverken


meget anderledes eller mere mystisk at udarbejde

en forretningsplan end at skrive

en jobansøgning. Bare mere omfattende.”

For de to virksomhedsindehavere var det

ikke et enkelt element i JUMP!-forløbet,

som var udslagsgivende for deres endelige

beslutning om at starte egen virksomhed:

“Det var kombinationen af fortællinger

fra folk, der havde gjort det før os, intro-

duktionen til ‘værktøjerne’ og diskussionerne

og reflektionerne kursisterne imellem,

der fik tingene bragt ned på jorden,

så de blev håndgribelige.

JUMP! gav os langtfra alt, hvad man

skal kunne for at drive en virksomhed,

men vi fik modet og troen på, at det kunne

lade sig gøre. Og det er en afgørende

forudsætning. Ellers sker der i hvert fald

ikke noget,” fastslår Camilla Birch.


Ifølge workshoppens tilrettelægger, udviklingskonsulent,

cand.arch. Misja Barnow,

er hovedformålet med forløbet netop at

give kvindelige arkitekter mod og tro på,

at de kan selv:

“Kvinder er generelt mere forsigtige end

mænd, når det handler om at starte egen

virksomhed. Til gengæld viser statistikken,

at kvinderne er mindst lige så gode som

mændene til at skabe lønsomme og dermed

holdbare virksomheder, når de så





endelig går i gang. Derfor handler det om

at frisætte det potentiale, der er blandt

kvindelige arkitekter til at realisere deres

ideer og skabe egen virksomhed. Det er

derfor, vi har valgt at gennemføre et forløb

kun med kvindelige deltagere. Det

giver en tryghed at møde ligesindede.”

Dette bekræftes af en af deltagerne i det

seneste forløb, Eva Kunckel. Hun blev uddannet

fra Kunstakademiets Arkitektskole

i 1991 og har siden haft jobs på diverse

tegnestuer. Men drømmen om at starte

egen virksomhed har hun altid haft, og 1.

januar 2007 etablerede Eva Kunckel fir-


maet ek Design, der tilbyder arkitektrådgivning

og 3D-visualisering:

“Hele mit arbejdsliv har i overtal været

fyldt med mænd: mandlige kolleger, chefer

og samarbejdspartnere. Det har jeg

haft det helt fint med, men at JUMP! kun

var for kvinder, tog jeg imod med kyshånd,

fordi jeg tænkte, at her var muligheden

for at lære noget af de andre kvinder,

noget dybere om hvordan kvindelige

arkitekter er og tænker – og sidst men

ikke mindst lære noget om mig selv i forhold

til andre kvindelige arkitekter.”

Og det gjorde Eva Kunckel i høj grad.

For det viste sig, at mange af de ting, hun

gik og tumlede med eller var usikker på,

fordi hun syntes, de var svære og tunge

– det kunne de andre kvindelige deltagere

nikke genkendende til.

“Når det kom til stykket, havde vi mange

fællestræk, som langt hen af vejen bundede

i det at være kvinde, snarere end det at

være arkitekt. Kvinder løser ting på én




















måde, og mænd gør det anderledes. Det

lyder måske temmelig banalt, men det var

først på JUMP!, at jeg for alvor fik et klarsyn

over mig selv og mine stærke sider – og

over det at være kvinde i arkitektbranchen.”


Workshoppen afvikles over to gange tre

dage som et samlet forløb, hvor lag lægges

på lag, og viden opbygges i en jævn

strøm. Inden deltagerne ankommer, skal





de have formuleret en vision for deres

virksomhedsidé, og inden workshoppen

slutter, skal de have udarbejdet en konkret

handlingsplan, som gør dem i stand

til at gå ud og realisere drømmen om

egen virksomhed.

Indimellem fortæller andre iværksættere

om deres erfaringer – om faldgruber og

muligheder – og professionelle virksomhedsrådgivere

underviser i bla idégenerering,

kompetencebehov, markedsføring,

og prissætning.

Sidst, men ikke mindst, handler workshoppen

om erfaringsudveksling og netværksdannelse

deltagerne imellem.

“Som opfølgning på netværksdannelsen

har vi etableret JUMPnet, som er et professionelt

inspirationsforum og mødested

for kvindelige arkitekter, der gerne vil

karriereudvikle, forklarer Misja Barnow.

“Og du skal ikke nødvendigvis have deltaget

i en JUMP-workshop for at være

med. Der er tale om en række café-arrangementer,

hvor vi inviterer forskellige oplægsholdere,

og hvor deltagerne kan møde

ligesindede og etablere faglige netværk.”

Som medlem kan man samtidig komme

med forslag til emner og oplægsholdere,

og der afholdes bla et JUMPnet-arrangement

i tilknytning til JUMP!-workshoppen.

“I forbindelse med den seneste workshop

var temaet ‘Min karriere’. Her kunne

deltagerne bla høre arkitekt, cand.arch.

Marlene Mørup Pedersen, der er gruppeleder

i schmidt hammer lassens projektudviklingsafdeling,

fortælle om sine overvejelser

og holdninger til professionel ledelse.

Og efterhånden har JUMPnet godt

100 medlemmer i netværket, så ideerne

og inspirationen spreder sig som ringe i

vandet,” slutter kvinden bag workshoppen.


Coach Jan Fabricius fra Moving People

skal hjælpe Line, som er arkitekt og ikke

aner, hvad hun skal stille op med sin fremtidige

karriere. Line er en fiktiv person,

hvis profil og problemstilling bygger på

typiske spørgsmål og problemstillinger,

som ARKITEKTFORBUNDET møder

blandt sine medlemmer. Og efter en times

coaching går Line ud ad døren med en helt

anderledes karriereplan, end den hun havde

forventet, da hun trådte ind af døren.


Da Line ankommer hos Moving People,

byder Jan Fabricius velkommen med en

kop kaffe. Line forklarer om sin situation.

Siden hun blev uddannet i 2004 har

hun arbejdet i konkurrenceafdelingen

på en større tegnestue. Arbejdsformen har

passet Line godt frem til nu. Hun har haft

masser af faglige udfordringer, har brugt

sit idérige væsen og nydt at veksle mellem

de travle perioder op til deadlines og de

mindre travle, hvor hun har taget en slapper

– før det igen gik løs.

Men efter hun er blevet mor, passer arbejdsformen

hende ikke rigtig længere.

Hun forklarer, hvordan hun bliver stadig

mere stresset op til en deadline, bla fordi

hun sjældent har tid til at hente sin søn


Mads fra børnehaven. Ud over travlhed

er hun altså plaget af konstant dårlig samvittighed.

Men samtidig ønsker Line ikke

at gå på kompromis med karrieren. Hun

vil ikke være den typiske kvinde, der må

opgive karrieren til fordel for familie

og børn. Derfor overvejer hun at starte

egen virksomhed.


Line fremlægger sine kompetencer og fortæller

kort om sine personlige forhold.

Og hendes situation er meget almindelig.

“Hun vil være karrierekvinde og småbørnsmor

på samme tid – og det kan være

krævende. Derfor er det ikke underligt, at

hun ønsker at ændre på sin arbejdssituation,”

mener Jan. Spørgsmålet er, hvad

der skal til, for at Line igen kan finde harmoni

i hverdagen. Line må finde ind til

det, som virkelig betyder noget for hende,

før hun vælger kurs.

“Det nytter for eksempel ikke noget,

hvis det er mandens ønske, at hun bliver

selvstændig og kvitter sit nuværende job,”

forklarer Jan. “Derfor bør hun overveje

nærmere, hvad det er, der driver hende:

Er det, fordi hun er stresset? Er det, fordi

hun gerne vil være mere sammen med sin

familie? Er det, fordi hun vil kunne bestemme

over sin egen tid? Er det, fordi

hun har en idé, som hun brænder for?

Og er hun opmærksom på, hvor meget

energi og tid det tager at opstarte egen

virksomhed?”

De mange spørgsmål skal føre til, at

Line kommer i dialog med sig selv. Det er

nemlig ikke coachen, der har svarene i

ærmet. Det er Line selv.

“Som coach skaber jeg grobund for den

tankeproces, som skal hjælpe Line med at

træffe det rigtige valg,” siger Jan. Et valg,

som Line ikke træffer på en time. Et typisk

coaching-forløb hos Moving People

er på 2-3 samtaler. Efter hver samtale går

man hjem med nogle spørgsmål og opgaver,

som man skal reflektere over til

næste samtale. Målet er en konkret karriereplan

og et opgraderet CV.

I Lines tilfælde er det ønsket om at bestemme

over sin egen tid, der motiverer







hende til at gå solo. Hun vil nemlig gerne

have mere tid til sønnen. Spørgsmålene

går herefter på, om der findes andre måder

at kombinere familie og karriere på end

at starte selvstændig virksomhed. Er karriere

og deltidsjob virkelig uforenelige?

Eller er Line her offer for sine egne fordomme?

Efter den første samtale er det

Lines opgave til næste seance at overveje,

om hun skal kaste sig ud i selvstændig

virksomhed eller gå efter et deltidsjob.


En uge senere har Line tænkt sagen igennem.

Hun har kigget på jobannoncer og

helt uformelt henvendt sig til nogle større

tegnestuer for at forhøre sig om deltidsstillinger

– der ikke vil bremse karrieren.

Og det viser sig overraskende, at mange

tegnestueledere ser positivt på, at man

arbejder deltid.

Derfor overvejer Line nu en model, der

hedder deltid frem for fuldtid. Men samtidig

ønsker hun ikke at lægge planerne

om solovirksomhed på hylden. Den overordnede

karriereplan for Line ender derfor

med, at hun skal finde sig et deltidsjob

på en anden tegnestue, så arbejdet og

familielivet som småbørnsmor kan kom-







bineres, samtidig med at hun får erfaring

fra en anden arbejdsplads. Om to år vil

hun så igen tage sin situation op til overvejelse

– muligvis for at gå solo.

Jan oplever tit, at hans klienter ser nye

muligheder og får brudt med egne fordomme,

efter at de har været igennem et

coachingforløb – og at det i sig selv åbner

nye døre. Står du selv i samme situation

som Line, er løsningen måske en hel

anden for dig. Den individuelle karriereplan

afhænger nemlig af din person, dine

behov og ønsker.


Hverdagen opleves trist og triviel; kollegerne

er ukollegiale, chefen er en stivstikker,

og du føler dig rastløs. Du spørger

dig selv, om du nu også er havnet på den

rigtige hylde, om det var sådan en karriere,

sådant et arbejdsliv, du havde drømt

om. Du kan mærke det dårlige humør

komme snigende uden egentlig helt at

kunne forklare hvorfor. Og selv når du har

fri, er du ikke rigtig tilfreds – noget er ikke,

som det skal være. Måske vælger du bare

at fortsætte i samme trummerum. Du

finder på undskyldninger, om at du ikke


kan kvitte jobbet, fordi du har behov for

pengene. Eller ser det som noget nær umuligt

at skifte job – for hvem siger, at du

bliver mere tilfreds et andet sted?

Kan du nikke genkendende til overstående,

er det måske tid til at tage et kig på

dine grundlæggende ressourcer og ønsker

for tilværelsen – for at finde nøglen til en

lykkelig karriere og et rigere liv. Det mener

psykolog og coach Camilla Holst fra

Cityterapi i København:

“Vi har alle sammen noget, vi gerne vil

her i livet. Nogle har en indre barmhjertig

samaritan, som de godt kunne tænke sig

at udleve. Andre har en målrettet organisator.

Men som oftest har vi for travlt til

at sætte os ned i hverdagen og tænke over,

hvad det egentlig er, vi gerne vil med

vores liv – derfor risikerer mange at løbe

sur i tilværelsen.”

Her giver Camilla nogle gode råd om,

hvordan du kan komme videre, og hvordan

du opsætter nogle holdbare mål for

din karriere og fremtid.


Camilla bliver dagligt kontaktet af arkitekter,

sekretærer, advokater, læger og

håndværkere, som har behov for at finde

den egentlige mening med dagligdagen.

“Du kan kun være tilfreds, hvis du kan

se meningen med det, du foretager dig,”

forklarer hun. Men før du ser på fremtiden,

bør du kaste et blik over skulderen

og få eventuelle gamle lig ud af skabet.

Det kan nemlig meget vel være, at din nuværende

tvivl, rastløshed eller manglende

arbejdsglæde bunder i fortidens rødder.

“Man skal have et sundt fundament at

bygge videre på – ellers holder forkromede

planer om karriereskift og ønskejobs

ikke i længden,” siger Camilla – og det må

da være logik for en arkitekt. I sit arbejde


veksler Camilla mellem terapi og coaching,

og derved adskiller hun sig fra en almindelig

coach, der som regel udelukkende

ser fremad.

Camilla mener, at et karriereskift eller

en generel tvivl om fremtiden ofte handler

om mere end karriere. For mange bliver

fx bremset i deres karriere, fordi de bærer

rundt på forkerte eller uhensigtsmæssige

opfattelser af sig selv.

“Det kan være helt banale og små ting,

der er fortrængt, og som får uheldige konsekvenser

for, hvordan vi ser på og selv

– og for hvordan vi ser på vores karrieremuligheder.

Dem skal vi naturligvis have

snakket om, for at komme dem til livs,”

fortæller Camilla.


Når du har fået styr på fortiden, handler

det om nu’et. Du skal simpelthen skabe

dig et overblik over sin arbejdssituation

– og finde ud af, hvad det er, som

ikke fungerer:

Er arbejdsopgaverne for kedelige eller

måske for svære? Og svarer de ikke til det,

som du oprindelig var blevet stillet i udsigt?

Er det måske de personlige relationer

til chefen eller kolleger, som slider på

dig? Eller er den gal med de fysiske omgivelser

på arbejdspladsen.

“Man tror det er løgn, men det kan

være de mest banale ting, som påvirker

folk – et billede på en væg eller et dårligt

indeklima,” fortæller Camilla, som arbejder

meget med personcentreret terapi. Her

handler det om at beskrive sin hverdag

helt ned i detaljerne. Fx skal du beskrive,

hvor du sidder rent fysisk, hvilke arbejdsopgaver

du har, og hvordan du udfører

dem. Herefter skal du registrere dine tanker

og følelser i forhold til dine handlinger,

dine fysiske omgivelser og forskellige

situationer på jobbet.

“Vi har simpelthen nogle skemaer, hvor

man registrerer sine oplevelser, lige når

man møder på jobbet, ved frokosttid, og

når man går hjem igen,” fortæller Camil-

la. Efter en uge vil du have et billede af

dine følelser og handlinger på forskellige

tidspunkter, hvorved svævende og måske

ubevidste tanker bliver gjort konkrete

– og dermed lettere at gøre noget ved.


En gylden regel er, at dine overordnede mål

hverken skal involvere penge, hus eller

prestige. Det er noget, som de fleste af os

gerne vil være i besiddelse af – men det er

ikke det, som gør os lykkelige. Dine mål

skal basere sig på det, der betyder noget

for dig som person – de skal gøre din hverdag

fyldestgørende. Det skal være meningsfuldt

for dig at stå op hver morgen

og gå på job – og når dagen slutter, skal

du have fornemmelsen af, at du har præ-

steret noget. Det er ikke nødvendigvis

arbejdsopgaverne, som er alfa og omega

– en lagermedarbejder kan være langt

mere lykkelig for sit job end en administrerende

direktør. Det handler nemlig

også om at se uden for arbejdsopgaverne.

“Du skal spørge dig selv om, hvad du

gerne vil bidrage med på arbejdspladsen.

Vil det fx kunne give dig noget at være

med i den årlige festkomité, være tillidsrepræsentant

for dine kolleger eller formand

for kunstforeningen?





Og når du først har dine egne ressourcer

og mål på plads, handler det ‘bare’ om at

finde en måde at opfylde dem på: Måske

vil det betyde et branche- eller jobskifte.

Måske kræver det blot, at du ændrer forholdene

på din nuværende arbejdsplads.

Hører du til én af de mange, der drømmer

om en hjemmearbejdsplads, en ny arbejdsopgave,

en spændende efteruddannelse

eller om at gå på deltid – men ikke

har spurgt? Så er det måske nu, du skal

bryde passiviteten.

“Det er nemlig kun dig selv, som kan

lave om på det, der ikke fungerer for dig

personligt. Sådan er det også på jobbet,”

siger Camilla, “og derfor skal man heller

ikke være bange for at stille krav til sin

chef eller sine kolleger.”


Hvad forstår du ved en god karriere?

En god karriere handler for mig om at

være nået til det punkt, hvor jeg føler, at

jeg har væsentlig indflydelse på min hverdag

og mit professionelle liv – og hvor

jeg hver dag lærer noget nyt om faget.

Hvordan har du grebet din egen karriereplanlægning

an?

Tilfældigheder kombineret med held og

lidt planlægning har bragt mig til det sted,

jeg er nu. Jeg søgte ind på såvel tandlæge-

som arkitektstudiet, og før jeg fik svar fra

Arkitektskolens optagelsesudvalg, fik jeg

brev om, at jeg kunne komme ind på

tandlægestudiet året efter. Det tvang mig

heldigvis til at mærke rigtigt efter – jeg

var blevet en elendig tandlæge – og i dag

kan jeg dårligt se mig selv som andet end

arkitekt. Det gav næsten sig selv, at jeg

startede tegnestue med mine studiekammerater

Mikkel og Carsten, som jeg bla

havde deltaget i arkitektkonkurrencer

sammen med.

Skal man planlægge sin karriere?

Kan man det? I bedste fald kan vi selvfølgelig

sørge for at uddanne eller efteruddanne

os i en bestemt retning, men

ethvert job er underlagt udsving i konjunkturer

og kan skubbe os i ufrivillige

retninger. Men jeg er overbevist om, at


arbejdsomhed bringer én langt i karrieren.

Selv det største talent kommer til

kort, hvis det ikke støttes af ihærdighed

og arbejdsomhed.

Hvad er dine karriereråd til

andre arkitekter?

1. Grib chancen, når den viser sig.

2. Vær arbejdsom.

3. Kombinér arbejde, arkitektur

og venskab.


Hvad forstår du ved en god karriere?

En god karriere er drevet af lyst – og den

er en integreret del af ens liv, ens familie

– og af ens person. Den skal bringe det

bedste frem i dig – både fagligt og menneskeligt.

Man kommer længst, hvis man

udnytter både sine faglige og personlige

evner og sine kompetencer.

Hvordan har du grebet din egen karriereplanlægning

an?

Min karriere har altid været drevet af

lyst – og af en god fornemmelse i maven.

Jeg har forsøgt at stå der, hvor mulighederne

opstod – og få udviklingen til at

ske i et tempo, der passer mig. Det har

været meget udramatisk; jeg har haft

mod på lidt af hvert, både på den korte

og på den lange bane. Og løbende har

jeg selvfølgelig udviklet kompetencer via

efteruddannelse og erfaring.

Skal man planlægge sin karriere?

Man skal i hvert fald sørge for, at forventninger

og realiteter stemmer overens.

Så man er glad for sin arbejdsplads og

ikke spilder energi på at drømme sig væk.

Og hvis man ønsker forandring, må man

ikke forpasse de chancer, som opstår.

Hvad er dine karriereråd

til andre arkitekter?

1. Brug dine evner til fulde – på den måde

flytter man hele tiden sine egne grænser.

2. Hav en bred vision – de muligheder,

du støder på, er ofte bedre, end du

forestiller dig.

3. Se det store i det små, der er mange

muligheder på uventede steder.


Hvad forstår du ved en god karriere?

En god karriere er dynamisk og bevægelig,

præget af nye udfordringer,

hvor man udfylder forskellige roller.

Hvordan har du grebet din egen karriereplanlægning

an?

Jeg har været drevet af faglige ambitioner

og lysten til at være med i centrale beslutninger.

For mig har det altid været

attraktivt at starte egen tegnestue, men

jeg har aldrig stilet direkte mod det. Min

karriere har været præget af hurtige beslutninger

og mod til at gribe chancerne,

når de opstod.

Skal man planlægge sin karriere?

Egentlig synes jeg ikke, det er afgørende

at planlægge en karriere. Ingen tvivl om,

at det kan virke hæmmende, hvis ens liv

og karriere i for høj grad bliver et projekt.

Jeg tror, det er afgørende, at man er åben

og tror på det, man kan tilbyde som medarbejder.

Hvad er dine karriereråd

til andre arkitekter?

1. Find ud af, hvilken status job og

karriere reelt har i din tilværelse.

2. Tro på, at du er rigtig god til dit fag

– at du kan gøre en forskel. Alt for

mange arkitekter undersælger sig selv

både fagligt og professionelt.








Hvad forstår du ved en god karriere?

En god karriere er for mig ensbetydende

med en sjov og udfordrende dagligdag

med fokus på det at være arkitekt.

Hvordan har du grebet din egen karriereplanlægning

an?

Jeg har ikke været specielt systematisk

i min karriereplanlægning… men grebet

de muligheder, som jeg har fået, ud fra

princippet om altid at løse opgaverne fagligt,

så godt jeg kunne.

Skal man planlægge sin karriere?

Behovet for planlægning af ens liv

afhænger af, hvem man er. For mig har

det været vigtigt at kunne glide ind i

nogle forløb, som jeg måske ikke havde

sagt ja til, hvis jeg fra starten havde haft

større ambitioner – det har åbnet nogle

muligheder fagligt og menneskeligt.

Hvad er dine karriereråd

til andre arkitekter?

1. Du skal ha’ fokus på det faglige.

2. Du skal synes, det du laver er sjovt.

3. Du skal ha’ det godt i maven med det,

du laver.

4. Du skal ikke være bange for at tage

udfordringer op, selvom de kan se

umulige ud.


er en lønmodtagerorganisation med knap

5.000 medlemmer. De fleste medlemmer

er arkitekter, men forbundet optager også

designere og personer, der beskæftiger sig

med arkitektrelateret arbejde på akademisk

niveau.


Forbundet yder juridisk rådgivning og

advokatbistand til medlemmer ansat hos

private og offentlige arbejdsgivere, til

ledige og studerende samt til medlemmer,

der driver selvstændig virksomhed

uden ansatte.

Du kan fx få bistand

• ved ansættelse og afskedigelse, lønforhandlinger,

stillingsændringer, kontrakter,

immaterielle rettigheder samt

forhold vedrørende markedsføringsloven,

arbejdsmiljø, efteruddannelse,

barselsregler, ligestilling og konkurser

mv.

• ved opstart og drift af solovirksomhed

eller som freelancer i forbindelse med

bla bygherrekontrakter, patenter og

royalty-aftaler

• ved jobsøgning og karriereudvikling

Medlemskab af ARKITEKTFORBUN-

DET giver ligeledes adgang til bla

• medlemsarrangementer, virksomhedsbesøg

og arkitekturekskursioner

• kurser om fx selvstændig virksomhed,

coaching, jobsøgning samt kurser for

tillidsrepræsentanter

• attraktive forsikringer, indkøbsordninger

som LIC, LogBuy, Forbrugsforeningen

og lign.

• faglige netværk

• fagtidsskriftet ARKFOKUS

• ARKITEKTFORBUNDETs CADkamre

i ARKITEKTERNES HUS


ARKITEKTFORBUNDET forhandler

kollektive overenskomster og indgår individuelle

aftaler for medlemmer med beskæftigelse

i den private sektor og i det

offentlige. ARKITEKTFORBUNDET er

det eneste fagforbund i Danmark, som

har forhandlingsretten for den samlede

arkitektstand. Det betyder, at forbundet

forhandler arkitektoverenskomsten på

hele tegnestueområdet med arbejdsgiverorganisationen

Danske Arkitektvirksomheder

(Danske Ark).


ARKITEKTFORBUNDET arbejder for

at sikre bedst mulige arbejds- og livsvilkår

for medlemmerne. Det sker gennem

rådgivningsvirksomhed, seminarer samt

via promovering af medlemmernes kvalifikationer

over for arbejdsgivere og over

for samfundet som helhed.


Nyuddannede: 400 kr. i kvartalet,

det første år efter endt uddannelse.

Aktive medlemmer: 875 kroner

i kvartalet.

Studerende: 50 kroner i kvartalet.

Der kan ydes lavere satser til

ledige og passive medlemmer.

Bemærk at kontingentet til fagforbundet

er 100 % fradragsberettiget

på selvangivelsen.

Vil du vide mere, er du altid

velkommen til at kontakte

sekretariatet: T 32 83 69 90

E sekr@arkitektforbundet.dk

www.arkitektforbundet.dk


er arkitektstandens forening. AA har godt

6.700 medlemmer. Størstedelen har afgang

fra en anerkendt dansk eller udenlandsk

arkitektskole. En mindre del er

optaget igennem AA’s optagelsesnævn på

baggrund af arkitektfaglige kompetencer

opnået igennem erhvervserfaring.

Medlemmer af AA har ret til at benytte

titlen arkitekt MAA.


AA har som sit mål at fremme den arkitektoniske

kvalitet ved at øge bevidstheden

om faget og arkitekturen. AA arbejder

for, at medlemmerne af foreningen –

MAA’erne – bliver inddraget i kvalitetsudviklingen

af vore omgivelser til gavn

og glæde for brugerne af byer, bygninger

og produkter.

AA arbejder for:

• Medlemmerne – AA bygger bro mellem

medlemmerne igennem foreningens

syv lokalafdelinger, der afholder faglige

og sociale arrangementer. AA opretter

faglige netværk til medlemmerne,

og formidler nyheder og historier om

medlemmerne på AA’s hjemmeside og

i det ugentlige elektroniske nyhedsbrev.

• Arkitekturen – AA fremmer den gode

arkitektur igennem faglige udviklingsprojekter.

AA påvirker ministerier,

kommuner og borgere til at sætte fokus

på kvaliteten af produkter, byggerier

og planlægning til glæde for hele

samfundet. AA afvikler arkitektkonkurrencer

med fokus på arkitektonisk

kvalitet, gode programmer og ordentlige

rammer for både bygherrer

og arkitekter.

• Arkitekterne – AA leverer efteruddannelse,

kurser og studierejser til arkitekterne.

AA samarbejder med ministerier

og arkitektskolerne for at udvikle

arkitekternes faglige færdigheder

og muligheder. AA arbejder for at sikre

danske arkitekter gode vilkår og fornuftig

lovgivning på europæisk plan.

Som arkitekt MAA er du med til at sikre,

at der er fokus på god arkitektur. Du modtager

desuden fagbladet Arkitekten 15

gange om året. Du kan blive fagdommer

i arkitektkonkurrencer eller i de kommunale

præmieringsordninger. Du kan leje

ferielejligheder på Ærø og Bornholm, og

i Amsterdam og Barcelona, får adgang til

attraktive forsikringsordninger, mulighed

for at søge legater forbeholdt arkitekter

og meget mere.

Følg med på www.arkitektforeningen.dk,

hvor du også kan tilmelde dig AA’s elektroniske

nyhedsbrev.


er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

for arkitektvirksomhederne i Danmark.

DANSKE ARK varetager som den eneste

arkitektorganisation alle arkitektvirksomheders

interesser – fra den nyetablerede

enkeltmandstegnestue til de store, internationalt

orienterede virksomheder.

DANSKE ARK har mere end 650 medlemsvirksomheder

med tilsammen ca.

4.500 ansatte.


DANSKE ARK kæmper for arkitekterhvervet

i forhandlinger om fx bygge-,

arkitektur- og erhvervspolitik, uddannelsesspørgsmål,

ansvarsforhold og medarbejderforhold.

Vores kollektive overenskomster

sikrer velordnede forhold for såvel

arbejdsgivere som ansatte.


Medlemskab af DANSKE ARK giver følgende

fordele:

• rådgivning i faglige og ledelsesmæssige

forhold (fx ansvar, honorar, kontraktforhold

og IKT)

• adgang til efteruddannelsesaktiviteter

• faglige publikationer

• ugentligt, elektronisk nyhedsbrev

• arkitektbladet DANSKE ARK BYG

• medlemsservice på internettet, herun

der bla

• nyheder og artikler til brug ved

virksomhedens daglige arbejde

• håndbog med ydelsesbeskrivelser,

aftaledokumenter, formularvejledninger,

kvalitetsstyringsmanual og

andre arbejdsredskaber

• bygherreorienteret medlemsdatabase

på internettet

• jobannoncer og adgang til CV’er

fra jobsøgere på www.danskeark.org

• adgang til bygviden.dk, med byggeteknisk

viden

• ret til at anvende DANSKE ARKs logo


• attraktive forsikringspræmier for

ansvarsforsikring, erhvervsforsikringer

samt privatforsikringer

• DANSKE ARKs, FRIs, og Bygvidens

publikationer til medlemspris

• mulighed for økonomisk støtte under

arbejdskonflikter


Ordinært medlemskab forudsætter

• at virksomheden er en privat rådgivende

arkitektvirksomhed

• at der i virksomhedens daglige, ansvar-

lige ledelse indgår mindst én person,

der har bestået eksamen som cand.

arch., bachelor arkitekt, bygningskonstruktør

eller civilingeniør i arkitektur

og design

• at denne person har været fuldtidsbeskæftiget

ved arkitektarbejde i mindst

5 år, heraf 2 år som selvstændig eller

ansvarlig leder

• at virksomheden tegner professionel

ansvarsforsikring under DANSKE

ARKs samarbejdsaftale med Tryg

Virksomheder, hvis leder endnu ikke opfylder

ovennævnte beskæftigelseskrav,

kan optages som associerede medlemmer

og få samme medlemsfordele.

Yderligere information:

www.danskeark.org


Igennem de næste to år vil ARKITEKTFORBUNDETs formand,

Mette Carstad, repræsentere ikke mindre end fem små organisationer

i bestyrelsen for Akademikernes Centralorganisation (AC).

Mette er nemlig blevet valgt som formand for ‘De 5’ – et samarbejde

mellem ARKITEKTFORBUNDET, Jordbrugsakademikerne,

Dansk Farmaceutforening, Den Danske Dyrlægeforening

og Tandlægernes Nye Landsforening.

“Jeg glæder mig til at tage fat på de nye udfordringer som

formand for De 5 i AC. Det er vigtigt, at de små organisationer

står sammen; dels er der store besparelser at hente, når vi kan

trække på hinandens sekretariater, dels kan vi lære af hinandens

erfaringer og dele viden, så vi bliver stadig bedre til at servicere

vores medlemmer. Og endelig bliver det lettere for os at råbe de

store organisationer op internt i AC,” siger Mette.


Mette Carstad bliver hovedrepræsentant for et samarbejde, der

har eksisteret i mange år, og i forbindelse med Mettes formandspost

vil de fl este af De 5’s sekretariatsfunktioner samtidig overgå

til ARKITEKTFORBUNDETs sekretariat i de næste par år.

“Fælles for de fem organisationer – ARKITEKTFORBUNDET,

Jordbrugsakademikerne, Dansk Farmaceutforening, Den Danske

Dyrlægeforening og Tandlægernes Nye Landsforening – er, at vi

hver især har valgt at fastholde den faglige identitet – og det vil

vi blive ved med,” forklarer Mette: “At vi repræsenterer forskellige

faggrupper har ikke den store betydning i en politisk sammenhæng.

Det vigtige er, at vi hver især repræsenterer en ACgruppe

med en faglig stolthed og individualitet, som vi synes er

vigtig at værne om.”


De 5 råder over i alt fi re pladser i AC’s repræsentantskab og deltager

aktivt i AC’s udvalgsarbejde. Her er organisationerne bla

repræsenteret i Forhandlingsudvalget for offentligt ansatte (FHO)

ved Marianne Pedersen fra Tandlægernes Nye Landsforening

og i Forhandlingsudvalget for privatansatte (FHP) ved Antje

Marquardsen fra Dansk Farmaceutforening (DF).

Som formand forventer Mette Carstad, at både ARKITEKT-

FORBUNDET og De 5 fremover vil få en afgørende indfl ydelse

i AC.

Arkitekternes Pensionskasse

Rentesatser

i AP 2007

Pensionsordninger:

• Livrenter 5 %

Satser er excl. gruppeforsikring

Opsparingsordninger:

• Ratepension 5 %

• Kapitalpension 5 %

Arkitekternes Pensionskasse

Søholm Park 1

2900 Hellerup

Telefon: 39626566

Fax: 39400706

e-mail: pension@soeholmpark.dk

www.soeholmpark.dk


Når bygninger og landskaber på trods af en række vidt forskellige karaktertræk – verden

rundt – kan opfattes som en helhed med flydende grænser, opnås en universel skønhed.

I de fleste franske landsbyer har man igennem generationer bygget stenhuse af lokale stenarter

fra omkringliggende bjerge og marker, hvilket på enkleste vis får husene og landskabet

til at smelte sammen i en form for selvfølgelig ophøjethed. Disse ældgamle stenbygger-traditioner

ses fx i de allestedsværende vin- og bondegårde, endog i hele landsbyer.

De oprindelige stenhuse klarer sig med største selvfølgelighed med enkle materialer, som

ud over sten bla består af ege-, hassel- og poppeltræ.

Restaureringer, ombygninger og renoveringer af stenhuse kan udføres, så tidsmaskinen

ikke er skruet århundreder tilbage, med nostalgien nynnende til. Tværtimod kan en transformation

fra nyt til gammelt bringes til en livgivende dialog, på uhyre nærværende og

smuk vis.

Anvendelsen af de lokale materialer har derudover den virkning, at hus, have og landskab

falder i ét med de franske vækster, lige fra laurbærtræerne, valnødderne, roser, figen,

abrikos og kirsebær til meterhøje rosmarinbusketter, hassel, blåregn, timian, salvie, for

ikke at glemme de grønne og blå druer – som dermed på fineste vis bliver vigtige dele af

husenes kompositioner. De aromatiske dufte og spiselige herligheder titter strategisk frem

ved terrasser, pergolaer, altaner og indgangspartier.

Mange af stenhusenes udvendige facader, ligesåvel som de indvendige vægpartier, består

af gullighvide kalksten med en let kølig stoflighed, som er herlig i det lune klima.

Hvortil kommer det ikke uvæsentlige aspekt, at der er tale om meget simple og tilmed

billige anlægssystemer.

Moderne typehuse skal der til, ingen tvivl om det, men hvorfor ikke i nænsomt samspil

med historien – hvor der bygges videre på tidligere generationers byggeskikke og vidensgrundlag?

Tekst: Hans Peter Hagens. Foto: Martin N. Johansen



Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42475

Afsender:

P. J. Schmidt PortoService ApS

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

More magazines by this user
Similar magazines