ZOOM nr. 2 - 2009 - Region Nordjylland

rn.dk

ZOOM nr. 2 - 2009 - Region Nordjylland

ZOOM

- VÆK S T I NORDJYLL AND NR . 2 - 2009

Målrettet indsats for fødevareerhvervet:

Samarbejde er vejen til fortsat succes

Aabybro Mejeri i tæt samarbejde med studerende:

Vi bliver beriget af unges ideer

ZOOM - 2/2009

1


På vej mod fælles nordjysk

satsning på ”Nordens Toscana”?

Skulle nogen være i tvivl, har en analyse

af fødevareerhvervet dokumenteret dets

store betydning for Nordjylland. Mere

end en fjerdedel af erhvervslivets samlede

omsætning kommer fra fødevareerhvervet,

og derfor er fødevareerhvervet helt

naturligt et af de særlige indsatsområder

i Vækstforum Nordjyllands erhvervsudviklingsstrategi.

De nordjyske fødevarevirksomheder er

gode til at udvikle nye produktionsmetoder

og produkter efter forbrugernes

ønsker og forventninger. Til gengæld har

virksomhederne traditionelt set været

mindre gode til at samarbejde med hinanden,

selvom mange af virksomhederne

mener, at netop et styrket samarbejde vil

udvikle deres forretning yderligere.

Erfaringerne fra både ind- og udland viser, at når virksomheder, myndigheder og videninstitutioner

har et tæt og ambitiøst samarbejde i klynger, så opstår der vækst og innovation. Det

nødvendige samarbejde, der giver mening for producenterne og som vil kunne give nye og

store resultater, kommer bare ikke af sig selv. Vi har derfor i Vækstforum gennem de seneste

år skubbet på for at samle aktørerne omkring et forpligtende samarbejde om konkrete

satsninger.

Det har først og fremmest været vækstforums rolle at bringe parterne sammen, mens de selv

har fundet frem til, hvilket samarbejde, der giver mest mening for dem. Det har været en lang

proces med flere udfordringer og forhindringer - og indimellem har det været svært at bevare

tålmodigheden. Men nogle gange skal der rives ned, før der kan bygges om og op. Nu er vi

forhåbentlig over nedrivningsfasen og parat til i et fælles, forpligtende samarbejde med aftalt

arbejdsdeling at satse målrettet på yderligere vækst og udvikling i det nordjyske fødevareerhverv.

I første omgang har fødevareerhvervet nu fundet frem til fire såkaldte delklynger, som det vil

have glæde af at samles om, og som kan understøtte den strategiske satsning på området.

De fire delklynger er: Fiskerisektoren; Sporbarhed og fødevaresikkerhed; Smag, design og

oplevelse samt Salg, distribution og fødevareproduktion.

Jeg glæder mig meget over, at der nu er kommet en ny, fælles organisering ud af det arbejde,

erhvervet har lagt i at udvikle delklyngerne, som der er opbakning og ejerskab til blandt

aktørerne. Men efter det lange forarbejde er det også vigtigt, at der kommer resultater fra

klyngerne hurtigst muligt. Derfor er vækstforum også parat til at bakke op omkring konkrete

projekter, der kan gavne de nordjyske fødevarevirksomheder og videreudvikle erhvervets styrkeposition

– og måske være et stort skridt på vejen mod Nordens Toscana?

I dette nummer af ZOOM kan du læse mere om fødevareerhvervet, delklyngerne og den innovation

og det samarbejde, der allerede foregår i erhvervet.

God læselyst.

2 ZOOM - 2/2009

Ulla Astman

Regionsrådsformand og formand for Vækstforum Nordjylland

ZOOM

- VÆK ST I NORDJYLL AND

NR . 2 - 2009

Kolofon

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

Abonnement:

96 35 10 95

www.zoom.rn.dk

zoom@rn.dk

Ansvarshavende redaktør:

Anders Boje

Redaktionsgruppe:

Henning Christensen

Kenn Bloch Mortensen

Morten Lemvigh

Nanna Skovrup

Klaus Munkhøj Nielsen

Anne Marie Heide Hviid

Malene Skov Jensen

Tekst:

Henrik Jensen

Malene Skov Jensen

hosjournalisterne.dk

Foto:

Lars Horn

Michael Bo Rasmussen

Baghuset

Design:

Pernille Fjeldgaard

Realisten Grafisk

Tryk:

Vester Kopi

Oplag:

5.400


Nordjysk fødevareerhverv

skal samarbejde

Fødevareerhvervet har stor betydning for Nordjylland, og

sådan skal det også være i fremtiden. Vejen til fortsat succes

går igennem samarbejde og innovation, mener det nordjyske

Vækstforum.

- Vi har et stærkt og alsidigt fødevareerhverv i Nordjylland. Det

er et rigtigt godt udgangspunkt for en særlig nordjysk styrkeposition,

siger regionsrådsformand Ulla Astman, der ligeledes er

formand for Vækstforum Nordjylland.

Det regionale vækstforum har netop vedtaget en ny målrettet

indsats, der skal bakke op om de nordjyske fødevarevirksomheder

og give dem bedre mulighed for vækst og udvikling. Fødevareområdet

er et af de væsentligste områder i vækstforums

regionale erhvervsudviklingsstrategi.

Indsatsen bygger bl.a. videre på det samarbejde der blev etableret

mellem de nordjyske fødevareproducenter under projekt

”Perikum - Smag på Nordjylland”, som i sin tid blev lanceret af

Nordjyllands Amt. Erfaringerne fra projektet var, at en stærk

netværksstruktur og en visionær strategi er klare forudsætninger

for at samle fødevareproducenterne omkring en fælles satsning

af større karakter. Som et led i den nye satsning har vækstforum

derfor besluttet, at organisere fødevareerhvervene i fire delklynger

med én fælles overbygning – den såkaldte Visionsenhed.

Foto: Lars Horn

Den nye organisering er blevet til efter tæt dialog og møder med

erhvervet og andre interessenter i den nordjyske fødevaresektor.

Mere samarbejde

Ideen er, at klyngerne skal samle de nordjyske fødevareproducenter,

der har fælles behov og muligheder, så de kan samarbejde

og inspirere hinanden til f.eks. nye og spændende nordjyske

fødevarer.

Det nordjyske fødevareerhverv er et meget innovativt erhverv.

Det viser en ny analyse om Fødevaresektoren i Nordjylland,

som vækstforum har fået lavet. Ifølge analysen er fødevarebranchen

bedre end andre brancher til at finde på nye produkter

og produktionsmetoder. Det er simpelthen et krav, hvis man

vil være konkurrencedygtig, at man hele tiden kan tilfredsstille

forbrugernes krav om nye produkter og nye smagsoplevelser.

Analysen viser dog også, at fødevarevirksomhederne ikke er så

gode til at samarbejde, som man kunne ønske. Og det selvom

virksomhederne selv siger, at de kan se gode forretningsmæssige

fordele ved f.eks. at udvikle nye produkter sammen med andre

inden for branchen.

- Fødevareproducenterne tænker og handler ofte individuelt.

Det er ikke tradition for samarbejde og for

at dele erfaringer med andre.

ZOOM - 2/2009

3


Et væsentligt formål med de nye fødevareklynger er derfor at få

erhvervet til at arbejde bedre sammen, siger Henning Christensen,

der er sektorchef i Region Nordjylland med ansvar for

erhvervsudviklingen i regionen.

Nye klynger med fokus

Uanset om man måler i antallet af beskæftigede eller i kroner

og ører, så er Nordjylland den region i Danmark, hvor fødevaresektoren

fylder mest. Over 13 procent af alle beskæftigede i

Nordjylland arbejder med at producere eller forarbejde noget,

man kan spise eller drikke. I Nordjylland kommer 23 procent af

erhvervslivets samlede omsætning fra fødevareerhvervene. På

landsplan er det kun 9 procent af de beskæftigede, der arbejder

i sektoren, og fødevareerhvervene står blot for 15 procent af

den samlede omsætning.

Den nordjyske fødevarebranche er en alsidig blanding af små og

store virksomheder. Fra den lille lokale producent af eksklusive

delikatesser til den store industrivirksomhed med masseproduktion

af fødevarer. 90 procent af de nordjyske fødevarevirksomheder

er mindre virksomheder med under 25 ansatte. Samfundsøkonomisk

er det dog de store fødevarevirksomheder, der

betyder mest. De ti procent af fødevarevirksomhederne, der

har mere end 25 ansatte, står for to tredjedele af den samlede

omsætning i Nordjylland.

De nye fødevareklynger er organiseret efter fire forskellige fo-

kusområder: ”Smag, design og oplevelser”, ”Salg, distribution

og fødevareproduktion”, ”Sporbarhed og fødevaresikkerhed”

og ”Fiskerisektoren”.

Fiskerisektoren har fået sin egen klynge, fordi sektorens

udfordringer ofte er unikke i forhold til de andre sektorer. Og

så fylder den meget. Hele 40 procent af den samlede danske

fiskerisektor ligger i Nordjylland.

Støtte til samarbejde

Det er vigtigt for et erhvervs udvikling, at virksomhederne er

gode til at åbne op og samarbejde og inspirere hinanden. Det

viser erfaringerne fra andre innovative erhverv, der har succes

med at organisere sig i klynger.

4 ZOOM - 2/2009

Ekspert i erhvervsudvikling, Søren

Eliasen, roser, at fødevaresektoren

splittes i målrettede klynger.

Foto: Michael B. Rasmussen

Og det har de nordjyske fødevareproducenter også selv

erkendt. I en survey fra efteråret svarede virksomhederne, at

netop samarbejde med andre virksomheder er det forretningsfokus

de prioriterer allerhøjst i de kommende år.

Ud over at bruge fødevareklyngerne til at skabe nye netværk og

kontakter, så er der via klyngerne mulighed for, at fødevarevirksomhederne

kan få økonomisk støtte til nye samarbejdsprojekter.

- Vi er meget opmærksomme på at skabe gode rammer for

væksten i fødevareerhvervet. Netop nu har vi flere spændende

projekter fra de lokale nordjyske producenter på vej gennem

Vækstforum, og vi har fundet en arbejder på at finde en konstruktiv

model for at medfinansiere disse projekter, fortæller

Ulla Astman.

Ros fra eksperter

Blandt eksperter i erhvervsudvikling inden for fødevareområdet

er der ros til organiseringen i de nye fødevareklynger.

- Det er helt klart en god ide at splitte fødevaresektoren op i

flere forskellige, målrettede klynger, siger Søren Eliasen, der er

seniorrådgiver på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup. Søren Eliasen

forsker i regionale betingelser for innovation i fødevarebranchen,

og han mener, at mere samarbejde inden for fødevarebranchen

i Nordjylland er vejen frem.

- Der er en branche, hvor virksomhederne ofte oplever, at de er

i benhård intern konkurrence med hinanden. Hvis vækstforum

kan være med til at motivere virksomhederne til at samarbejde

i stedet for kun at konkurrence, så vil det være en stor fordel for

fødevareerhvervet i Nordjylland, siger Søren Eliasen, der især er

ekspert i fiskerindustriens forhold.

- I fiskeindustrien er virksomheder vant til at fokusere meget

kortsigtet. Kommer der nye landinger i morgen og nye råvarer til

fabrikken? Det vil være godt, hvis virksomhederne kan få hjælp

til at se ud over de helt aktuelle problemstillinger og blive bedre

til at ruste sig til fremtidens udfordringer, siger Søren Eliasen.

Også ekspert i erhvervsklynger, Lars Gelsing, der er lektor i

økonomi på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet

mener, at det er en god ide med fire fokuserede fødevareklynger

i Nordjylland.

- Det er bestemt et skridt i den rigtige retning. I den nordjyske

fødevarebranche er der mange dygtige ildsjæle, der måske har

brug for hjælp med markedsføring, logistik eller produktudvikling.

Det vil være nyttigt for fødevarebranchen, hvis vækstforum

kan være med til at give ildsjælene de bedst mulige rammer for

deres arbejde, siger Lars Gelsing, der råder vækstforum til at

sørge for, at kvaliteten af arbejdet i de kommende fødevareklynger

er høj.

- Fødevarevirksomhederne gider ikke deltage i snakkeklubber,

så det er vigtigt, at arbejdet i klyngerne kommer til at sprudle

og føre til konkrete resultater. Virksomhederne er hurtige til

at vende ryggen til, hvis de føler, at de spilder tiden. Det stiller

store krav til vækstforum, siger Lars Gelsing.


Jeg har store

forventninger

Det har taget fødevareerhvervet i Nordjylland tid at finde sam-

men om et samarbejde i fire delklynger. Men den langsomme

proces er netop det, der skal til, for at tingene lykkes, siger

Kathrine M. Jensen, der er fødevareerhvervets repræsentant i

Vækstforum Nordjylland.

Den langsomme, men mest virksomme metode. Sådan be-

tegner Kathrine M. Jensen arbejdet, der er gået forud, inden

fødevareerhvervet fandt sammen i fire delklynger.

Kathrine M. Jensen tager imod hjemme på sin gård lidt uden for

Rakkeby. Her græsser kalvene på markerne, og kattene slænger

sig på gårdspladsen. Hun er landmand og valgt som fødevareerhvervets

repræsentant i Vækstforum Nordjylland.

Det er Vækstforum Nordjylland, der har bragt parterne sammen,

men de har selv fundet frem til, hvilket samarbejde, der

giver mest mening for dem. Og det tager tid, når konkurrenter

skal forstå, at de faktisk kan samarbejde om masser af ting,

forklarer Kathrine M. Jensen.

- Klyngerne er opstået fra erhvervet selv ud fra deres behov og

deres vurdering af, hvad de kan samles om. Det er rigtig godt,

for så tror jeg på, at der sker noget. Jeg har store forventninger

og glæder mig til at se resultaterne – kun fantasien sætter

grænser, siger hun.

Klynger giver vækst

Fødevareerhvervet i Nordjylland er et bredt begreb. Det er alt

fra fiskeri og landbrug til meget små, lokalt forankrede producenter

af marmelade eller oste til store produktionsvirksomheder,

der agerer på det globale marked.

Alligevel mener Kathrine M. Jensen, at det giver god mening, at

erhvervet samarbejder.

- Vi kan se, at i de regioner, hvor de samarbejder i klynger, sker

der noget nyt. De kommer videre og vokser. I Nordjylland kan

de små fødevarevirksomheder samarbejde om distribution eller

markedsføringstiltag. Mens de store og små virksomheder kan

samarbejde om uddannelse eller med forskningsinstitutioner,

der kan sikre, at den nyeste udvikling kommer hurtigt ud til

erhvervet. Klyngerne kan betyde, at ny viden bliver hurtigere

spredt ud, siger hun.

Samtidig er hun meget bevidst om, at der netop skal hurtige

resultater på bordet, hvis virksomhederne skal investere tid i

samarbejdet.

- Folk er vant til at køre i deres eget spor – de er vant til at rykke

hurtigt. Derfor skal de ikke føle, at klyngen bare er en snakkeklub.

Et højt prioriteret område

Selvom Vækstforum Nordjylland først og fremmest har set det

som sin rolle at bringe fødevareerhvervet sammen, så slipper

den ikke helt klyngerne.

- Det var godt, at initiativet til at mødes om et samarbejde

kom fra vækstforum, for vi er jo ikke en konkurrent. Nu er det

til gengæld det fremtidige samarbejde, som det gælder. Her

bakker vækstforum fortsat op, idet vi gerne ser ansøgninger fra

fødevareprojekter, når vi skal formidle penge til erhvervsprojekter

i regionen. Tiltag af den slags koster ekstra overskud, men

området bliver prioriteret højt af vækstforum, siger Kathrine M.

Jensen.

Hun understreger, at klyngesamarbejdet ikke er ensbetydende

med, at fødevarevirksomhederne i Nordjylland ikke længere

skal konkurrere.

- De skal stadig konkurrere om deres kerneområder, og de skal

stadig være forskellige, men der er mange fælles udfordringer,

som de kan samarbejde om, siger hun.

ZOOM - 2/2009

5


Der skal flere

oplevelser i maden

Fremtidens fødevarer skal kunne meget mere end blot at stille

sulten og slukke tørsten. Vi spiser og drikker ikke kun for at

overleve - men også for at opleve.

- En nordjysk gulerod skal ikke bare være velsmagende og sund.

Den skal have en god historie og en spændende emballage osv.

Det nordjyske fødevareerhverv skal også være en del af oplevelsesøkonomien,

siger lektor Anne Marie Fisker, der er tovholder i

delklyngen for smag, design og oplevelse.

Til daglig forsker hun blandt andet i mad og gastronomisk design

på Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet,

og netop muligheden for at føre universitetets forskningsbaserede

viden sammen med fødevareproducenternes helt konkrete

innovationsbehov er et af formålene med delklyngen.

- Det nordjyske fødevareerhverv kan blive meget bedre til at

udvikle og dyrke de lokale specialiteter og det særegne for regionen

gennem forskningsbaseret samarbejde og vidensdeling. At

spise nordjyske fødevarer skal være en særlig oplevelse, som folk

gerne vil betale en højere pris for, siger Anne Marie Fisker.

6 ZOOM - 2/2009

Klynger skal løfte fødevaresektoren

Det nordjyske fødevareerhverv skal fremover organiseres i fire delklynger

Fødevaresektoren er hidtil blevet udråbt som en

af de vigtigste sektorer, når man tænker på, hvad

Nordjylland skal leve af i fremtiden. Men fødevaresektoren

er alt for stor og mangfoldig til at kunne

rummes i én klynge.

Derfor har Vækstforum Nordjylland vedtaget, at

erhvervsudviklingen i fødevareerhvervene skal organiseres

i fire delklynger.

Tre tværgående klynger og én særlig klynge til den

omfattende fiskerisektor.

Smag, design og oplevelse

De fire klynger er:

• Smag, design og oplevelser.

• Salg, distribution og fødevareproduktion.

• Sporbarhed og fødevaresikkerhed.

• Fiskerisektoren.

Vækstforum vil fremover både økonomisk og

organisatorisk støtte konkrete udviklings- og samarbejdsprojekter

i fødevaresektoren via de fire nye

delklynger.

Hun mener, at Nordjylland har gode muligheder for at få mere

smag, design og oplevelse i de nordjyske fødevarer.

- Hvis vi skal skabe nogle unikke nordjyske fødevareoplevelser,

er vi nødt til at arbejde sammen tværfagligt i hele sektoren og

forene faglighederne design og gastronomi med oplevelse. Det

er det, vi skal bruge delklyngen til, siger Anne Marie Fisker.

Salg, distribution og fødevareproduktion

Fokus på

de små producenter

Håndlavede oste, mikrobrygget øl og hjemmerøgede pølser.

Nordjylland kan byde på masser af lækre delikatesser og kvalitetsprodukter

fra landsdelens små fødevareproducenter.

Delklyngen ”Salg, distribution og fødevareproduktion” er

særligt rettet mod de små og mellemstore fødevareproducenter

i Nordjylland.

De lokale ildsjæle er dygtige til at producere og udvikle nye

smagsoplevelser. Men de oplever ofte, at det er en stor mundfuld,

når det kommer til markedsføring, afsætning og distribution

af produkterne.

- I den nye klynge vil vi arbejde for at løse nogle at de særlige


problemer, som de små producenter har. For eksempel har vi

planer om at skabe et fælles distributionsnetværk, som er et af

de små virksomheders største problemer, siger tovholder i fødevareklyngen

Bente Albeck-Madsen. Hun er til daglig direktør

i initiativet ”Smagen af Nordjylland”, der de seneste fem år har

sat fokus på og promoveret nordjyske kvalitetsprodukter ud

over regionens grænser. Det er tanken, at det ny klyngesamarbejde

skal bygge videre på det arbejde, der allerede er gjort i

”Smagen af Nordjylland”.

Bente Albeck-Madsen har store forventninger:

- Vi har hidtil manglet ét fælles koordinerende forum for hele fødevareområdet,

således at alle opgaver inden for dette område

kan løftes i fællesskab. Det får vi nu, og det er rigtigt godt.

Sporbarhed og fødevaresikkerhed

Fødevarer

skal være ærlige

Forbrugerne vil have ren besked om den mad, de spiser. De vil

kende måltidets historie fra jord til bord. Det stiller store krav

til sporbarheden af fremtidens fødevarer.

Målet med delklyngen ”Sporbarhed og fødevaresikkerhed” er at

sikre en særlig nordjyske styrkeposition, når det handler om at

spore, hvad der er sket med en fødevare gennem hele produktions-

og forarbejdningsprocessen.

- Forbrugerne skal ærligt have at vide, hvad de køber, når de

køber nordjyske produkter, siger Hardy Jensen, der er tovholder

i klyngen. Han er til daglig projektleder i Nordjysk Fødevarenetværk,

som de seneste år har udviklet et elektronisk sporbarhedssystem,

der snart kan tages i brug af de nordjyske fødevarevirksomheder.

Nordjysk Fødevarenetværk er forankret hos Himmerlands Udviklingsråd

og består af et netværk på mere end 300 nordjyske

fødevarevirksomheder og producenter.

- Vi er allerede godt i gang og har et system, der er næsten færdigudviklet.

Som klynge, er vi kørende fra dag ét, siger han.

Hardy Jensen mener at klyngen om sporbarhed og fødevaresikkerhed

kan være med til at give de nordjyske fødevarevirksomheder

en konkurrencefordel.

- I fremtiden bliver det helt nødvendig, at fødevarevirksomheder

kan vise, at de har fuldstændig styr på deres produkter, og hvad

de præcist indeholder. Det er en stor fordel, at vi i Nordjylland

allerede er så langt fremme, siger Hardy Jensen.

Fiskerisektoren

Nye tider

for fiskerisektoren

Fiskerisektoren har en helt særlig betydning for Nordjylland.

Hver tredje danske fisker er nordjyde, og fiskeeksporten fra

regionen er på mere end 10 milliarder kroner årligt.

Fiskerisektoren har som den eneste fødevaresektor får oprettet

sin egen delklynge i Nordjylland. Chefkonsulent Lars Jøker fra

Maritimt Vækstcenter i Hirtshals er tovholder i klyngen, og han

mener, at der mere end nogensinde er brug for, at fiskerisektoren

bliver bedre til at arbejde sammen.

- Den nordjyske fiskerisektor er i en brydningstid. Lønsomheden

i industrien har væres støt faldende de seneste år, og det kan

blive svært at fastholde de nuværende arbejdspladser i Nordjylland,

siger han.

Globaliseringens stigende internationale konkurrence betyder

ifølge Lars Jøker, at fiskeindustrien nu for alvor er tvunget til at

overveje, om fremtiden er i Nordjylland eller om produktionen

med fordel kan flyttes ud, hvor arbejdskraften er billigere, og

varerne kan produceres billigere.

Ulempen ved, at fiskerisektoren fylder så meget, er, at det vil

kunne gøre ekstra ondt på Nordjylland, hvis virksomhederne

kommer i krise eller flytter produktionen væk.

- Den nye klynge skal være med til at støtte og engagere erhvervet

til at tænke i nye baner og dermed understøtte en bæredygtig

erhvervsudvikling for fiskerisektoren i Nordjylland, siger Lars

Jøker.

Han mener, at fiskerisektoren har gode udviklingsmuligheder i

at udnytte, at hele værdikæden i erhvervet findes i regionen.

- Det er en særlig nordjysk styrke, at vi både har fiskeri, forarbejdning,

leverandører, salg, eksport. Fiskerierhvervet skal blive

bedre til at samarbejde igennem hele værdikæden, og det skal

den nye klynge gerne skabe grundlaget for, siger Lars Jøker.

ZOOM - 2/2009

7


Aabybro Mejeri får masser af gode og nytænkende ideer ud af

sit samarbejde med de studerende på de nordjyske uddannelsesinstitutioner.

Det koster kun virksomheden tid og is.

Klokken i det lille mejeriudsalg i Aabybro Mejeri ringer igen og

igen. Selv en onsdag formiddag er mejeriet velbesøgt, for folk

ved, at her får de is, smør og friskost, der både er lagt hjerte og

faglig stolthed i at producere.

Aabybro Mejeri er både kendt for sine stolte traditioner og for

sine nytænkende produkter. Nogle af ideerne får mejeriejer

N. H. Lindhardt i samarbejde med studerende fra nordjyske

uddannelsesinstitutioner som universitetet, teknisk skole,

maskinmesterskolen og teknisk gymnasium.

- Jeg lukker hellere end gerne de studerende ind, for det koster

mig kun tid og is. Der er både blevet lavet projekter om, hvordan

vores etiketter skal designes, og hvordan vi optimerer vores

energiforbrug. De studerende beriger os, for de er endnu ikke

spoleret af erhvervslivets ensretning. Og indimellem har de unge

jo nogle vilde ideer, siger N. H. Lindhardt.

Han fortæller om det seneste projekt med Aalborg Universitets

Institut for Arkitektur og Design:

8 ZOOM - 2/2009

Vi bliver beriget af unges ideer

Aabybro Mejeri er både kendt for

sine stolte traditioner og for sine nytænkende

produkter. Nogle af ideerne

får mejeriejer N. H. Lindhardt i samarbejde

med studerende fra nordjyske

uddannelses-institutioner.

Foto: Lars Horn

- De unge vil jo gerne frelse verden, og derfor opfandt de en

bæredygtig emballage lavet af frossent vand, som man tilmed

kan vaske sine hænder med, når man har spist isen.

Får masser af viden

Samarbejdet med de studerende begyndte for ti år siden, hvor

nogle kommunikationsstuderende fra universitetet lavede et

projekt om Aabybro Mejeri.

- Det lærte jeg utrolig meget af, for jeg fik en masse viden om

vores virksomhed og kunder, siger N. H. Lindhardt.

I et andet projekt undersøgte nogle studerende muligheden for,

at mejeriet kunne sælge sin energitætte is til England.

- Det blev også en rigtig spændende opgave. Eleverne redegjorde

bl.a. for, hvordan en virksomhed som vores skal håndtere

eksport. Derfor bruger jeg flere af opgavens anbefalinger nu,

hvor jeg er ved at undersøge muligheden for at sælge isen til

Tyskland, siger han.

Udviklede selv energitæt is

Men N. H. Lindhardt kan også godt selv tænke nyt og udvikle

sine produkter – det gælder f.eks. mejeriets energitætte is, som


er særligt rettet mod syge og underernærede mennesker med en

lille appetit. Han udviklede isen, fordi en af hans kunder, som

arbejdede på et hospice, gjorde ham opmærksom på behovet.

Men der kunne også være et marked på sygehusene:

- Derfor samarbejdede jeg i udviklingsfasen med sygehuse over

hele landet. Jeg fandt ud af, at produktet skulle være lille og

overskueligt, det skulle indeholde masser af protein, fedt og

Konsulenter

scorer pengene

Mejeriejer N. H. Lindhardt har ikke meget tilovers for

erhvervsudviklingsprojekter. Han mener, at konsulenterne

scorer pengene, mens de små producenter ikke får

noget ud af det. Men det er netop dette, som Vækstforum

Nordjylland nu gør op med.

- Så snart der er offentlige EU-midler involveret, kommer

konsulenterne på banen. De siger alle sammen det samme,

de har de samme ideer, de lover guld og grønne skove, og

de scorer alle pengene, så der ikke kommer nogen ud til os

producenter.

Sådan lyder kritikken af erhvervsudviklingsprojekter fra

mejeriejer N. H. Lindhardt.

Dorte Stigaard, direktør for regional udvikling og erhvervsudvikling

i Region Nordjylland, kender kritikken.

Hun fortæller, at der netop er blevet lyttet til fødevareproducenterne,

som har haft svært ved at gennemskue de

mange enkeltstående projekters formål.

- Der har været mange hver for sig gode projekter og initiativer

på fødevareområdet. Men mange har oplevet det

som ukoordineret – om end velment. Nu samler fødevareerhvervet

og rådgiverne kræfterne om at gå i en fælles

retning, som giver mening for producenterne, og hvor

forskellighederne anvendes målrettet og konstruktivt.

Forventningen er klart, at den nye organisering også vil

give bedre resultater, siger Dorte Stigaard.

Hun håber også, at bureaukratiet i højere grad kan klares

af de nye delklyngers administration, så vejen til projekter

og udviklingsmidler bliver nemmere for producenterne.

Løb en risiko

Der er blevet brugt megen tid på at samle fødevareerhvervet

om en fælles organisering, og N. H. Lindhardt kan

godt se, at det er en svær opgave at samle de små producenter

om et samarbejde.

- Vi har ikke meget tilfælles. Der er stor forskel på, om du

sælger is, oksekød eller østers. Vi sælger ud fra forskellige

sukker, og så måtte det ikke indeholder kerner eller lignende,

som er svært at synke eller sidder fast i tænderne, fortæller han.

Den energitætte is bliver i dag solgt til alle danske sygehuse, og

N. H. Lindhardt har også udviklet en energitæt fromage, som

kan spises varm, fordi nogle patienter var generet af isninger i

tænderne, når de spiste isen samt en sorbet til kræftpatienter,

der har synkebesvær.

parametre, og jeg ved bedst, hvordan man sælger mine

produkter. Derfor giver jeg ikke meget for projekterne om

store, forkromede salgsfremstød. Jeg kan f.eks. ikke se,

hvad ’Smagen af Nordjylland’ har gjort for os små producenter.

Jeg fortrækker, at pengene kommer direkte ud til

de små producenter uden en masse bureaukratiske krav.

Den slags vil sætte gang i en masse udvikling og vækst,

siger han og forsætter:

- Vores fælles problem er, at der er lang vej ud i butikkerne.

I stedet for at spise frokoster og holde møder, burde en organisation

som ’Smagen af Nordjylland’ købe vores varer,

samle dem på et centralt lager og afsætte dem derfra til

detailhandlen og restauranterne. Konsulenterne bør også

løbe en økonomisk risiko – det irriterer mig, at der cirkulerer

så mange penge rundt, uden at de risikerer noget, og

uden at pengene når ud til os producenter.

Møderne og messer er vigtige

I ’Smagen af Nordjylland’ afviser direktør Bente Albeck-

Madsen kritikken. Hun påpeger, at EU-reglerne er skruet

sådan sammen, at en enkelt virksomhed ikke kan få

tilskud, fordi det vil være konkurrenceforvridning. Til

gengæld kan man søge penge til projekter, der inddrager

mange virksomheder – som f.eks. ’Smagen af Nordjylland’,

der i første omgang har haft et mål om en fælles markedsføring

af regionens små producenter, hvilket bl.a. har

resulteret i udarbejdelsen af et nordjysk spisekort.

- Vi har ikke lovet folk guld og grønne skove. Møderne og

frokosterne har været en vigtig del af at lære hinanden og

hinandens produkter at kende. Derfor sørger vi også for,

at frokosterne er lavet af lokale råvarer, siger Bente Albeck-

Madsen.

Hun fortæller, at ’Smagen af Nordjylland’ først og fremmest

har arbejdet med at synliggøre netværket og de små

producenter i regionen:

- Og det er lykkedes for os. Det med at købe produkterne

hos de små producenter, videresælge og distribuere dem,

vil vi til at se på nu. Det er meget kompliceret, for det kræver

et pluk-lager med både køle- og frysefaciliteter. Men

vi vil opstille en model for det, og hvis det kan løbe rundt

som en forretning, er vi indstillet på at realisere det. Men

det er en kæmpe udfordring, siger Bente Albeck-Madsen.

ZOOM - 2/2009

9


Forbrugerne skal kunne vide præcist, hvad der gemmer sig i de

fødevarer, de putter i munden. Det er den både enkle og visionære

ide bag det nordjyske sporbarhedssystem Foodtag, der

efter tre år i støbeskeen nu næsten er klar til at blive en realitet.

Hvordan har kyllingen i køledisken levet? Hvilke køer kommer

mælken i osten fra? Hvor og hvornår er fisken fanget? Det er

nogle af de spørgsmål, det i fremtiden bliver meget lettere at få

svar på, når et nyt sporbarhedssystem åbner i løbet af efteråret.

- Jeg tror, at vi rammer lige ned i tidsånden. Forbrugerne stiller i

stigende grad krav til at få at vide, hvad der er den ærlige historie

bag den mad, de spiser. Den kan de snart få via os, siger projektleder

Hardy Jensen fra Nordjysk Fødevare Netværk i Aars,

der har udviklet Foodtag med 10,5 mio. kroner i ryggen fra

Vækstforum Nordjylland og Direktoratet for FødevareErhverv.

Først nordjyske produkter

Sporbarhedssystemet går ud på, at fødevareproducenterne

frivilligt fodrer systemet med en masse standardiserede oplysninger

og fakta om produkterne. Dermed kan indholdet i

fødevarerne spores fra først til sidst i produktionsforløbet. Fra

landmand til køledisk.

- I første omgang vil forbrugerne kunne finde oplysningerne via

hjemmesiden foodtag.dk, men det er meningen, at man med

tiden skal kunne scanne oplysningerne frem på skærmen på sin

mobiltelefon, mens man står i indkøbssituationen.

Hver fødevare bliver udstyret med en ny stregkode og et nummer,

der er unik for hvert vareparti. To ens glas karrysild kan

have forskellige stregkoder og numre afhængig af, hvor silden

stammer fra.

- Man kan sige, at producenterne lukker ingredienslisterne op

og fortæller hvor alle tingene kommer fra, siger Hardy Jensen.

10 ZOOM - 2/2009

Foto: Lars Horn

Projektleder Hardy Jensen

viser, hvordan man snart

kan hente information om

fødevarer til sin mobiltelefon.

Forbrugerne skal have klar besked

Nordjysk Fødevare Netværk består af omkring 300 medlemmer

fortrinsvis fødevareproducenter, landbrug og andre fra fødevareerhvervet

i Nordjylland. Det er i første omgang dem, der er

med i projektet.

- Som start vil det mest være nordjyske fødevarer, der kommer

med i Foodtag, men systemet er åbent for alle fødevarevirksomheder,

der vil oplyse om deres produkter. Vi forventer, at

der hurtigt kommer mange nye produkter fra fødevareproducenter

i hele landet med, når systemet er blevet lanceret, siger

Hardy Jensen.

Virksomheder vil gerne

Som udgangspunkt er der tale om oplysninger, som fødevareproducenterne

allerede ligger inde med og har fuldstændigt styr

på. Det nye er, at oplysningerne nu bliver lagt frem for offentligheden,

så alle og enhver kan følge en konkret fødevares historie

fra jord til bord.

Selvom fødevarebranchen nogle gange er leveringsdygtig i

skandaler om uhumske produkter og dårlig dyrevelfærd, så er

virksomhederne meget interesseret i at komme med i sporbarhedssystemet.

- Forbrugerne vil have ren besked om varerne, og det ved fødevarevirksomhederne

godt. De ser det som et konkurrenceparameter,

at de kan levere ærlig information til forbrugerne, siger

Hardy Jensen. Desuden peger han på, at virksomhederne også

selv kan bruge sporbarhedssystemet til f.eks. at være meget

præcis, hvis der skal tilbagekaldes fødevarer med fejl.

Til nytår udløber den udviklingsperiode, som vækstforum

har givet økonomisk støtte til, og derefter er det planen, at

Foodtag-systemet skal føres videre i en selvejende erhvervsfond.

- Det er vigtigt, at Foodtag fortsætter med at være uafhængigt

og troværdigt for forbrugerne, siger Hardy Jensen.


Viden og uddannelse trækker

Nordex Food A/S i Dronninglund er først og fremmest interes-

seret i at samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitu-

tioner. Her får de adgang til den nyeste viden.

Virksomheden ligger i Nordjylland, men det er Middelhavet, der

giver inspiration til deres produkter, og det globale marked, der

køber dem. Nordex Food A/S i Dronninglund er en af Danmarks

største eksportører og producenter af mejerivarer – først

og fremmest hvide oste (tidl. feta), men også yoghurt.

For virksomheden med 200 ansatte, mejerier i Nørager, Rumænien

og Østrig, salgskontorer i Bulgarien, Finland, Østrig

og Rumænien og en omsætning på 650 mio. kr., hvoraf 95 pct.

stammer fra eksport, er et nordjysk klyngesamarbejde om markedsføring

og distribution ikke interessant.

- Vi hilser klyngesamarbejdet velkommen, og vi støtter op omkring

det, men der er dele af samarbejdet, som ikke henvender

sig til en type virksomhed som vores. Det gælder f.eks. samarbejdsaftaler

om logistik og lignende, siger Jan Norvin, eksportdirektør

i Nordex Food A/S, og fortsætter:

- Vi er en anden type virksomhed end dem, som man finder i

klyngerne. Derfor har vi andre interesser, og er derfor naturligt

nok på udkig efter andre værdier i samarbejdet. Det kan f.eks.

være mulighed for uddannelse, deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.

Stolte over Nordjylland

Nordex Food er mødt op til mange af klyngemøderne, fordi

de gerne vil være med til at støtte op omkring samarbejdet i

regionen.

- Men virksomhederne taler ud fra meget forskellige skala.

Nogle drømmer om at sælge til hele Danmark og vil gerne sælge

den nordjyske historie, mens vi sælger til det globale marked og

fortæller en historie om Middelhavet, siger Jan Norvin.

Alligevel deltager virksomheden i ’Smagen af Nordjylland’ ved

at være med på nogle messer.

- Der banker et nordjysk hjerte i os, og vi vil gerne markere, at

vi er en del af Nordjyllands produktionsliv, for vi er stolte over

Nordjylland, siger eksportdirektøren og fortsætter:

- Vi kan ikke udelukke, at vi har en interesse i klynger og i samarbejde.

Vi vil dog først og fremmest få gavn af et klyngesamarbejde

om uddannelse og forskning, og så vil vi ellers selv gå

ud og håndplukke samarbejdspartnere, som passer ind i vores

koncept.

Udvikler med Food College

Virksomheden har allerede gennem fire år samarbejdet med

Food College Aalborg (tidl. teknisk skole). Nordex Food vil

gerne lære forbrugerne i Nordeuropa, at hvid ost kan bruges til

andet end drys over salaten.

- Vi har en stor viden om, hvordan man spiser hvid ost i Mellemøsten

og Tyrkiet, og derfor handler vores produktudvikling først

og fremmest om at oversætte vores viden til nordeuropæisk,

siger Jan Norvin.

Nordex Food vil gerne lære forbrugerne

i Nordeuropa, at hvid ost kan bruges til

andet end drys over salaten, fortæller Jan

Norvin, eksportdirektør i Nordex Food.

Foto: Lars Horn

Og her har Nordex Food i stor stil samarbejdet med Food

College Aalborg, som bl.a. har udviklet flere opskriftshæfter

med masser af inspiration til de nordeuropæiske forbrugere.

Desuden har Food College stået for stylingen af retterne, når de

skulle fotograferes til hæfterne. Skolen har også udviklet en af

de krydderiolier, som man kan købe salatternene i.

- Food College har en stor berøringsflade i branchen og kender

alle nye trends. Vi deltager også i branchedage på skolen, hvor

vi kan få kontakt til køkken- og kantinepersonalet og formidle

til dem, hvad de kan bruge vores produkter til, siger Jan Norvin.

Se resultaterne af samarbejdet på www.taverna.dk

Food College Aalborg samarbejder med

fødevareproducenter over hele landet.

De hjælper virksomhederne med produktudvikling,

udvikling af opskrifter og

formidler den nyeste viden til branchen på

kurser, efteruddannelse og temadage.

Læs mere på www.foodcollege.dk

F A K T A

ZOOM - 2/2009

11


NORDJYLLAND

SÅDAN SET

Nordjyske fødevarer

har et godt ry

Hun flyttede med mand og to små døtre fra København til

Nordjylland for at sælge frisk fisk fra Skagen til kunder over hele

landet. Det er otte år siden, at Betina Kühn og ægtemanden

Peter begge droppede deres direktørkarrierer i det private erhvervsliv

i Hovedstaden og etablerede netbutikken Skagenfood

på havnen i Strandby.

I dag er Betina Kühn alene om at være direktør i Skagenfood,

mens manden driver deres andet firma - netsupermarkedet

Torvet.dk, der har base i Nørresundby.

Skagenfood solgte sidste år for omkring 50 mio. kroner nordjyske

fisk og andre fødevarer til de knap 10.000 abonnenter,

som netbutikken nu har rundet. 70 procent af kunderne bor på

Sjælland - fortrinsvis i Hovedstadsområdet.

ZOOM

- VÆK ST I NORDJYLL AND

Det er stadig den friske fisk, der er omdrejningspunktet for

Skagenfood. Men sortimentet er for længst udvidet med blandt

andet kød, frugt, grønt og delikatesser, hvoraf en del kommer

fra lokale nordjyske producenter.

Har nordjyske fødevarer et godt ry?

Ja. Der bliver lavet nogle fantastisk gode fødevarer i Nordjylland,

og det ved mange danskere efterhånden godt. Der er

næppe noget sted i Danmark, hvor koncentrationen af små,

dygtige fødevareproducenter er så stor, som den er her hos os.

Og så har pionærere og dygtige købmænd som Slagter Munch,

Bageriet Aurion, Læsø Sydesalt og flere andre været vildt gode

til at skabe et godt ry for nordjyske produkter over hele landet.

Hvad er det nordjyske fødevareerhvervs styrker?

Det er, at mange af producenterne faktisk er eminente til deres

håndværk. De er gode til at holde fast i deres værdier og deres

produktionsmetoder. Mad handler jo i dag om identitet, etik,

fair trade, dyrevelfærd og økologi - om storytelling. Det er vi

efterhånden blevet gode til i Nordjylland.

Hvad er det nordjyske fødevareerhvervs svagheder?

Mange af de små producenter har svært ved at håndtere markedsføringen

professionelt. Og logistikken og selve afsætningen

af produkterne er også en barriere for mange. Det er dyrt og

besværligt for en lille producent at få sendt varerne fra Nordjylland

til kunderne på Sjælland.

Hvordan kan man styrke salget af de nordjyske fødevarer?

Hvis det drejer sig om de små producenter, så har jeg en helt

konkret ide. Man skulle lave et ”House of Vendsyssel” – både en

fysisk butik i København og en internetbaseret butik. Én fælles

platform og ambassade for alle de superprodukter, vi har heroppe

i Nordjylland, hvor producenterne nemt kan koble sig på

fælles logistik og markedsføring. Vi har ikke brug for alle mulige

forskellige projekter, der overlapper hinanden, men ét initiativ,

der til gengæld drives professionelt og resultatorienteret af folk,

der kender den målgruppe, vi henvender os til. Det ville kunne

blive en klar succes for nordjyske kvalitetsfødevarer.

More magazines by this user
Similar magazines