ZOOM nr. 2 - 2009 - Region Nordjylland

rn.dk

ZOOM nr. 2 - 2009 - Region Nordjylland

Forbrugerne skal kunne vide præcist, hvad der gemmer sig i de

fødevarer, de putter i munden. Det er den både enkle og visionære

ide bag det nordjyske sporbarhedssystem Foodtag, der

efter tre år i støbeskeen nu næsten er klar til at blive en realitet.

Hvordan har kyllingen i køledisken levet? Hvilke køer kommer

mælken i osten fra? Hvor og hvornår er fisken fanget? Det er

nogle af de spørgsmål, det i fremtiden bliver meget lettere at få

svar på, når et nyt sporbarhedssystem åbner i løbet af efteråret.

- Jeg tror, at vi rammer lige ned i tidsånden. Forbrugerne stiller i

stigende grad krav til at få at vide, hvad der er den ærlige historie

bag den mad, de spiser. Den kan de snart få via os, siger projektleder

Hardy Jensen fra Nordjysk Fødevare Netværk i Aars,

der har udviklet Foodtag med 10,5 mio. kroner i ryggen fra

Vækstforum Nordjylland og Direktoratet for FødevareErhverv.

Først nordjyske produkter

Sporbarhedssystemet går ud på, at fødevareproducenterne

frivilligt fodrer systemet med en masse standardiserede oplysninger

og fakta om produkterne. Dermed kan indholdet i

fødevarerne spores fra først til sidst i produktionsforløbet. Fra

landmand til køledisk.

- I første omgang vil forbrugerne kunne finde oplysningerne via

hjemmesiden foodtag.dk, men det er meningen, at man med

tiden skal kunne scanne oplysningerne frem på skærmen på sin

mobiltelefon, mens man står i indkøbssituationen.

Hver fødevare bliver udstyret med en ny stregkode og et nummer,

der er unik for hvert vareparti. To ens glas karrysild kan

have forskellige stregkoder og numre afhængig af, hvor silden

stammer fra.

- Man kan sige, at producenterne lukker ingredienslisterne op

og fortæller hvor alle tingene kommer fra, siger Hardy Jensen.

10 ZOOM - 2/2009

Foto: Lars Horn

Projektleder Hardy Jensen

viser, hvordan man snart

kan hente information om

fødevarer til sin mobiltelefon.

Forbrugerne skal have klar besked

Nordjysk Fødevare Netværk består af omkring 300 medlemmer

fortrinsvis fødevareproducenter, landbrug og andre fra fødevareerhvervet

i Nordjylland. Det er i første omgang dem, der er

med i projektet.

- Som start vil det mest være nordjyske fødevarer, der kommer

med i Foodtag, men systemet er åbent for alle fødevarevirksomheder,

der vil oplyse om deres produkter. Vi forventer, at

der hurtigt kommer mange nye produkter fra fødevareproducenter

i hele landet med, når systemet er blevet lanceret, siger

Hardy Jensen.

Virksomheder vil gerne

Som udgangspunkt er der tale om oplysninger, som fødevareproducenterne

allerede ligger inde med og har fuldstændigt styr

på. Det nye er, at oplysningerne nu bliver lagt frem for offentligheden,

så alle og enhver kan følge en konkret fødevares historie

fra jord til bord.

Selvom fødevarebranchen nogle gange er leveringsdygtig i

skandaler om uhumske produkter og dårlig dyrevelfærd, så er

virksomhederne meget interesseret i at komme med i sporbarhedssystemet.

- Forbrugerne vil have ren besked om varerne, og det ved fødevarevirksomhederne

godt. De ser det som et konkurrenceparameter,

at de kan levere ærlig information til forbrugerne, siger

Hardy Jensen. Desuden peger han på, at virksomhederne også

selv kan bruge sporbarhedssystemet til f.eks. at være meget

præcis, hvis der skal tilbagekaldes fødevarer med fejl.

Til nytår udløber den udviklingsperiode, som vækstforum

har givet økonomisk støtte til, og derefter er det planen, at

Foodtag-systemet skal føres videre i en selvejende erhvervsfond.

- Det er vigtigt, at Foodtag fortsætter med at være uafhængigt

og troværdigt for forbrugerne, siger Hardy Jensen.

More magazines by this user
Similar magazines