Hent udstillingskatalog [pdf] - Galleri Profilen

18
hænderne, lukker øjnene og ser frelsen i sin egen bevidstløse guddommelighed, som en anden modernistisk og
ø-individualistisk kunstner. Turbulensen om bordet rager ham ikke.
En anden discipel næstøverst til venstre tager sig til skægget, mens han skeptisk kigger på Jesus. Og Judas
forneden til venstre, fortætter de øvriges mere eller mindre problematiske attituder. Han er civilisationens mest
udbredte type, kynikeren, der vil spise kirsebær for enhver pris med magtens mænd.
En af jer vil forråde mig, siger Jesus samtidig med, at han uddeler sit blod og sit sindelag. Flere hører det slet
ikke, som alle trods alt gør i Leonardos Nadver. De er opslugt af deres eget. Men Judas hører det. Han sidder i
sin giftiggrønne dragt med et lusket blik. Han har allerede vendt sig bort, mens han kikker sig tilbage. Han skal til
at rejse sig på vej ud til forræderiet.
Nadverbordet er genialt vendt på højkant som for at vise, at det ikke drejer sig om nogen traditionel, religiøs
Nadver. Det er et møde mellem moderne mennesker, et møde i direktionslokalet eller et politisk udvalgsværelse
eller et lærerråd. Og det handler om, hvordan et nyt fællesskab kan udvikle sig. Men baggrunden er blank, den er
væk. Der er ingen natur og intet landskab bag Jesus, som hos Leonardo. For hvem kan sige, at han har bevaret
sin natur intakt. Derfor holdes mødet på civilisationens abstrakte baggrund.
Der er et fiskesymbol på bordet, ikke fisk på et konkret buet fad, men flade abstrakte fisk, der aftegnes
som et mønster. Abstraktionen viser, hvor svært det er at holde symbolet bag det i live. Fiskene symboliserer,
at det drejer sig om at vinde visdom, fiske sjæle som værn mod pengenes og det fine borgerskabs sjælløse
magt.
Der er også vand, fordi fiskene lever i det vand, der ikke bare betyder opløsning, nemlig det fællesskab som i
civilisationen er opløst, men samtidig fornyelse og genoprettelse, nemlig af en ny kulturs fællesskab. Skal det
lykkes, gælder det om at bekæmpe Judas-mentaliteten, holde den i ave. Men det er svært, endnu sværere end
på Leonardos tid. Hvem vil være med?
Arne Haugens billede er en opfordring til beskueren: opgiv bare at fiske penge, fisk din næstes sjæl, så du
forpligtes på hans liv, som han på dit. Johannes, Jesu elskede discipel bag ham, ser ud til at ville være med, men
kik efter: han er sort i hovedet. Han er skabt non finito, ikke færdiggjort, ikke bare formelt, men også identitetsmæssigt.
Evner han at deltage i længden?
Og Peter, ham er det vist bag Jesu røde vinglas. Han skulle i sin tid føre arven videre efter Jesus, starte kirken,
oprette fællesskabets hovedinstitution. Hvad med ham? Han forrådte Jesus tre gange den nat, Jesus blev
fængslet. Leonardos Peter ligner hans Judas og Leonardos egen far i ansigtstrækkene, og han holder en kniv
rede til at stikke eventuelle konkurrenter til hans magtovertagelse ned.