Kongresprotokol - FOA

applikationer.foa.dk

Kongresprotokol - FOA

Kongresprotokol

Ekstraordinær kongres 16. maj 2002

Forbundet af Offentligt Ansatte


- 2 -

Kongresprotokol

Ekstraordinær kongres 16. maj 2002

i Falconer Center, København


Indholdsfortegnelse:

- 3 -

Punkt 1. Kongressens åbning ....................................................................................................4

Punkt 2. Kongressens konstituering..........................................................................................5

Punkt 2.a. Godkendelse af forretningsorden.........................................................................5

Punkt 2.b. Valg af dirigenter.................................................................................................7

Punkt 2.c. Valg af stemmeudvalg .........................................................................................7

Punkt 3. Godkendelse af dagsorden..........................................................................................7

Punkt 4. Tale v/ forbundsformand Poul Winckler ....................................................................8

Historien og værdierne..........................................................................................................8

Tak.........................................................................................................................................9

Plads til formanden .............................................................................................................10

Udlicitering .........................................................................................................................11

Afsluttende om velfærdspolitik...........................................................................................13

Løn- og aftalesystemet ........................................................................................................ 14

Det organisatoriske arbejde.................................................................................................15

FOA i fremtiden ..................................................................................................................16

Afslutning............................................................................................................................17

Punkt 5. Valg af ny forbundsformand for den resterende kongresperiode 2002-2004...........18

Anbefalingstale for Inger Bolwinkel ved Sigurd Gormsen: ...............................................18

Anbefalingstale for Reiner Burgwald ved Mona Striib: .....................................................20

Anbefalingstale for Dennis Kristensen ved Ruth Nielsen: .................................................22

Anbefalingstale for Palle Nielsen ved Jonna Abrahamsson: ..............................................24

Afstemningsresultater .........................................................................................................25

Punkt 6. Afslutning .................................................................................................................26


Punkt 1. Kongressens åbning

- 4 -

Forbundsformand Poul Winckler: Velkommen til FOA’s ekstraordinære kongres!

Velkommen til en for FOA glædens dag, hvor vi som LO’s 3. største forbund skal vælge ny

leder.

Velkommen til en kongres, hvor der er rygeforbud i kongressalen, og hvor mobil telefonen,

skal være slukket.

Jeg håber på, at kongressen bliver en dag, som vi alle vil huske som en positiv dag og dermed

som en påbegyndende ny æra for vort forbund. En dag hvor vi vil være i stand til at

vælge én af de fire formandskandidater, som har stillet sig til rådighed for forbundet som den

fremtidige leder, og at vi samtidig sammen vil betragte de tre, som ikke opnår valg til formand

som tre helhjertede FOA’ere, som hver på sin plads fortsat vil være værdifulde tillidsvalgte

i det samlede forbund.

Vi afholder vores ekstraordinære kongres samtidig med, at tillidsvalgte og medlemmer fra de

respektive arbejdspladser demonstrerer imod regeringens deltidslovsforslag.

Det deltidslovsforslag er et uforståeligt indgreb i de mellem overenskomstparternes indgåede

aftaler. Og er dermed et angreb på dansk fagbevægelses helligdom ”Aftaleretten”.

Selv om det aktuelle indgreb især rammer det private arbejdsmarked, så må vi som repræsenterer

det offentlige område deltage i protesten imod lovindgrebet.

Det er vores holdning og krav, at aftaleretten mellem arbejdsmarkedetsparter IKKE skal være

et regeringsanliggende. Vi må på det kraftigste tage afstand fra dette. Vi sender derfor de

demonstrerende faglige kammerater vores fulde støtte med ordene til regeringen ”hold jer

væk fra arbejdsmarkedets frie forhandlings- og aftaleret.

Til alle lønmodtagere skal lyde vær med i protesten imod regeringens lovforslag om deltid.

Vi må sammen værne om aftaleretten. Vi må med vores stemmeseddel i hånden forhindre

den danske regering - uanset farve at følge og lade sig styre af det ekstreme højre.

Vi ønsker ikke en udvikling som i England, hvor man under ekstrem højrestyre gennemførte

lovgivning imod fagbevægelsen, skal gentage sig i Danmark

Derfor må og skal engagementet blandt danske lønmodtagere hæves, så vi ikke fremover

spreder vores stemmer ved et kommende folketingsvalg, som vi gjorde ved det sidst afholdte

valg.

Beskæftigelsesministeren forsøger at håne dansk fagbevægelse ved at sige, at han og regeringen

sætter det enkelte medlem over kollektivet.

Vores svar er kollektivet en forudsætning for individet/ medlemmet.

Og det kollektive system er det bedste for danske lønmodtagere.

Velkommen kære kongresdeltagere. Velkommen til dem, der måtte være på en kongres for

første gang. Jeres opgave i dag er i det repræsentative demokratis ånd at skulle vælge den

nye formand.

Proceduren er enkelt, men det er naturligvis en svær opgave at skulle foretage sit valg mellem

4 kollegaer. Men jeg er sikker på, at I løser opgaven.


- 5 -

Velkommen til FOA’s personale, som i dag overværer kongressen fra balkonen. I afventer

sikkert med spænding, hvem der bliver jeres nye chef.

Velkommen til tilhørere, som har valgt at følge kongressen ligeledes fra balkonen. Det gælder

aktive tillidsvalgte, tidligere tillidsvalgte og repræsentanter fra vores samarbejdende organisationer

KTO og Pen-Sam. Det er dejligt at opleve at så mange følger FOA’s kongres og

dermed valghandlingen senere på dagen.

Med disse ord velkommen.

Punkt 2. Kongressens konstituering

Punkt 2.a. Godkendelse af forretningsorden

Forud for kongressen var udsendt følgende:

Forslag til forretningsorden

§ 1 Dirigenter

1.1. Kongressen vælger 2 dirigenter, som skiftes til at lede kongressen. Dirigenterne aftaler

indbyrdes, hvordan kongressen ledes.

1.2. De delegerede skal anmode om ordet skriftligt hos dirigenterne med angivelse af

navn, delegeretnummer og afdeling. Ved anmodning om ordet til forretningsorden skal

det angives, hvilket punkt det drejer sig om.

1.3. Dirigenterne kan fratage en taler ordet, hvis denne efter forgæves påmindelse ikke

overholder taletiden eller ikke holder sig til det aktuelle emne eller punkt.

§ 2 Arbejdsplan

2.1. Kongressen samles fra kl. 11.00-12.30 og igen fra kl. 13.30. Dirigenterne kan, hvis

de finder det nødvendigt, ændre tiderne for kongressens samling.

§ 3 Stemmeudvalg

§ 4 Taletid

3.1. Der vælges et stemmeudvalg på 10 personer, som kan bistå dirigenterne ved afstemninger.

Der vælges herudover en formand for stemmeudvalget.

3.2. Stemmeudvalget fastlægger selv en procedure for optælling af stemmer. Stemmeudvalget

afgør om en stemme er ugyldig.

4.1 Til punkt 4 er det alene forbundsformanden der har taletid.

4.2. Til punkt 5 valg af ny forbundsformand, kan der holdes én anbefalingstale for hver

kandidat. Det medfører, at ingen anden end de 4 anbefalingstalere kan få ordet.


§ 5 Valg af ny forbundsformand

- 6 -

5.1. Valget sker ved skriftlig afstemning

5.2. Der udleveres til hver kongresdelegeret 6 stemmesedler, nummereret 1-6. På

stemmesedlerne er kandidaternes navne fortrykt.

5.3. Forud for hver afstemning oplyser dirigenterne nummeret på den stemmeseddel,

som skal anvendes, samt navnene på de kandidater, der kan stemmes på.

5.4. Afstemning sker ved, at der sættes kryds ud for den kandidat, der ønskes valgt.

Der kan kun sættes ét kryds. Der kan kun sættes kryds ved en kandidat, der deltager

i den pågældende afstemning. Anderledes udfyldte stemmesedler er ugyldige.

Blanke stemmer anses for ikke afgivne.

5.5. Efter hver afstemning indsamles stemmesedlerne af stemmeudvalget og optælles.

5.6. For at opnå valg som forbundsformand kræves absolut majoritet. Ved absolut

majoritet forstås et flertal af de gyldige stemmer, der er afgivet ved den pågældende

afstemning.

5.7. Hvis ingen af kandidaterne har opnået absolut majoritet i første afstemning, elimineres

den kandidat, der har opnået færrest stemmer, og der foretages omvalg

mellem de 3 øvrige.

I tilfælde af lige stemmeantal mellem de kandidater, der har opnået færrest stemmer

foretages fornyet afstemning mellem samtlige kandidater. Opnår ingen af kandidaterne

absolut flertal ved denne afstemning, elimineres den kandidat, de har opnået

færrest stemmer, og der foretages omvalg mellem de 3 øvrige.

Giver anden afstemning på ny lige stemmetal mellem de kandidater, der har opnået

færrest stemmer, elimineres en af disse ved en af dirigenterne foranstaltet lodtrækning,

og der foretages omvalg mellem de 3 øvrige.

5.8. Hvis ingen af disse 3 kandidater opnår absolut majoritet ved dette omvalgs første

afstemning, elimineres den kandidat, der har opnået færrest stemmer efter samme

principper som i pkt. 5.7., og der foretages omvalg mellem de 2 øvrige.

5.9. Hvis de 2 kandidater opnår lige mange stemmer ved dette omvalgs første afstemning

afholdes en ny afstemning mellem de samme 2 kandidater. Ved fortsat

stemmelighed afgøres formandsvalget ved en af dirigenterne foranstaltet lodtrækning.

§ 6 Kongresprotokol

6.1 Kongressens forhandlinger optages på bånd. Der udarbejdes protokol med referat

af de forskellige indlæg og gengivelse af afstemningsresultater.

Forretningsordenen blev godkendt uden bemærkninger.


- 7 -

Punkt 2.b. Valg af dirigenter

Forbundsformand Poul Winckler: Følgende indstilles som dirigenter:

1. Sekretariatschef Max Haugaard Nielsen, Lærernes Centralorganisation

2. Kons. direktør Kirsten Kenneth Larsen, Dansk Sygeplejeråd

Dirigenterne valgtes med akklamation.

Herefter var der fællessang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Dirigenterne konstaterede, at kongressen var lovligt indkaldt, idet der i forbundets love § 5,

stk. 2 står ”Ekstraordinær kongres kan normalt indkaldes med 14 dages varsel af hovedbestyrelsen.

tid og sted for den ekstraordinære kongres blev oplyst i forbindelse med den ordinære

kongres i oktober 2002. Indkaldelse er sket i skrivelse af 25. januar 2002 til afdelinger, hovedbestyrelsen

samt de centrale sektorbestyrelser.

Punkt 2.c. Valg af stemmeudvalg

Dirigent: Følgende indstilles til stemmeudvalg:

1. Marianne Carøe, Randers afdeling (formand)

2. Kim Jacobsen, Aalborg afdeling

3. Bent Hvolgaard, Næstved afdeling

4. Erik Blicher Hansen, Frederikssund afdeling

5. Kirsten Eg, Frederikshavn afdeling

6. Ellen Pedersen, Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn

7. Hanne Hermansen, Holbæk afdeling

8. Karen Margrethe Thor Straten, Holstebro afdeling

9. Jonna Abrahamsson, Social- og sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn

10. Gert Erik Boller, Viborg afdeling

11. Rita Nielsen, Bornholm afdeling

Stemmeudvalget valgtes med akklamation.

Punkt 3. Godkendelse af dagsorden

Forud for kongressen var udsendt følgende:

Forslag til dagsorden for kongressen

1. Kongressens åbning v/ Poul Winckler

2. Kongressens konstituering

2.a. Godkendelse af forretningsorden

2.b. Valg af dirigenter


2.c. Valg af stemmeudvalg

3. Godkendelse af dagsorden

4. Tale v/ Poul Winckler

- 8 -

5. Valg af ny forbundsformand for den resterende kongresperiode 2002-2004

6. Afslutning

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Punkt 4. Tale v/ forbundsformand Poul Winckler

Forbundsformand Poul Winckler: Der var engang en anden klog mand, der sagde: Vi lever

livet forlæns og forstår det baglæns. Det var Søren Kierkegaard – Danmarks store filosof.

Og jeg må give ham ret. Jeg har nu levet forlæns som faglig leder i 22 år. Det har været travlt

og spændende. Et liv fuld af udfordringer.

I dag er det så min sidste dag på posten. Det er en underlig fornemmelse. Vemodigt. Og det

går op for mig, hvor mange oplevelser og minder, jeg egentlig har på nethinden. Samtidig er

det jo en kolossal frihed, jeg nu får. Frihed – og ikke mindst fritid, som jeg kan bruge på mine

nærmeste. Det tager jeg som en udfordring.

Men med Kierkegaards ord – så er det jo i dag blevet tid til at forstå baglæns. Tid til at se tilbage

på mine år som faglig leder. For 22 år siden stod jeg på den samme taler-stol og talte til

kongressen som nyvalgt forbundsformand for DKA. 22 år er lang tid. Årene er fløjet af sted i

takt med den rivende udvikling, som arbejds-markedet og vort forbund har været igennem.

Ikke meget er i dag, som det var for 22 år siden. Heller ikke mig selv. For eksempel fylder

jeg noget mere i dag end dengang. Både på den ene og den anden måde…

Jeg har nemlig lært, at en faglig leder skal fylde godt i landskabet, hvis han vil have indflydelse.

Man skal også være robust, hvis man skal kunne stå imod de mange tærsk, der følger

med jobbet. Så selv om det er en uskik, at en afgående formand spiller klog og giver råd til

sin efterfølger, så vil jeg nu alligevel vove et øje: Du kan lige så godt med det samme gå ud

og købe et sæt tøj, der er et nummer større. For hvis du lige som jeg bliver cirka et kilo større

hvert år, så får du snart brug for det.

Historien og værdierne


- 9 -

Nå, men jeg har jo i dag det særlige privilegium, at jeg både kan se tilbage og frem. Man

kunne måske også kalde det min overdragelsesforretning. Og her er historien vigtig at få

med. Vores fælles faglige og politiske historie i FOA. For vi kan ikke forme fremtiden, uden

at vi tager afsæt i historien. I fagbevægelsen må vi aldrig glemme det grundlag, vi er rundet

af. Vi skal holde fast i vores værdier. De bliver aldrig for gamle. Og de bliver heller aldrig

for slidte: Vi skal kæmpe for et arbejdsmarked og et velfærdssamfund, der både er solidarisk

og rummeligt. Der skal være plads til den enkelte. Plads til individet. Men vel og mærke inden

for nogen rammer, som vi sætter i fællesskab. Derfor skal fagbevægelsen – med hud og

hår – gå ind i den ideologiske kamp, vi står midt i. FOA skal gøre sit for at dæmme op for

den højrebølge, der skyller ind over både Danmark og resten af Europa i disse år.

Truslen udefra og indefra

Men selv om vi skal holde fast i vores grundlag, så må vi ikke stirre os blinde på gamle

sandheder. På rutiner og dogmer, der er ude af trit med nutiden. For så mister vi evnen til at

forny os. Og uden fornyelse har vi ingen fremtid. Derfor skal vi passe på med at bilde os selv

ind, at truslen mod fagbevægelsen og vores velfærdssamfund kun kommer udefra. Fra Venstreløverne.

Eller fra det såkaldte folkeparti, der er mere udansk end dansk. For truslen

kommer altså også fra vores egne rækker. Fra de traditionalister og bagstræbere, som vi har

hos os selv. Fra de af vores egne folk, der klynger sig til fortiden og er stærke modstandere af

forandring.

Som de fleste af jer ved, så har min formandskollega i HK lige haft den blandede fornøjelse,

at hans tidligere pressechef har skrevet en bog om sin tid i HK. Bogen er meget kritisk. Men

der er altså et gran af sandhed i den. For eksempel i titlen. Bogen hedder nemlig ”Bare det

holder min tid ud”. Med den titel hentyder forfatteren til, at der er mange i fagbevægelsen –

både blandt de valgte og blandt ansatte – der lever efter devisen: ”Bare fagbevægelsen nu

holder min tid ud.” Eller:

”Bare bevægelsen ikke lukker, inden jeg skal på pension”. Eller: ”Hvis bare vi undgår forandringer,

så kan jeg blive siddende på min pind, til jeg falder ned i kisten”. Og til den holdning

er der kun én ting at sige: Hvis ikke vi fornyr os, så kan bevægelsen være helt sikker på,

at den ikke holder særlig længe.

Nå, men det kan jeg jo også roligt sige. For når jeg står her i dag, så kan jeg jo konstatere, at

bevægelsen heldigvis holdt, indtil jeg selv skulle på pension…

Tak

Men tilbage til det lidt mere alvorlige: Det her med modstand mod forandringer er noget, jeg

som forbundsformand har følt på egen krop: Når man er formand, står man i forreste række.

Ikke mindst, når der skal uddeles øretæver. Og det skal der nogen gange. For som formand

skal man nogen gange træffe beslutninger, der ikke er lige populære.

Tak til Bodil

Men det betyder, at man som person også skal have et solidt grundlag at stå på. Ikke mindst

når der er rigtig koldt på toppen. Så skal man have noget at falde tilbage på.


- 10 -

Og derfor vil jeg gerne på denne sidste dag som formand for FOA sige en stor tak. Tak til én,

der har betydet alt. For 30 år siden sagde jeg tak til min kone fra denne talerstol. Tak for, at

hun ville give mig mulighed for, at jeg kunne påtage mig et valgt job. Dengang sad Bodil og

mine to piger på balkonen. I dag – her på min sidste arbejdsdag – har de alle tre glædet mig

ved at være til stede igen. Derfor skal der fra min side lyde en stor tak.

Til dig, Bodil: Jeg havde ikke kunnet klare opgaven uden din støtte og uden din forståelse.

Du har fundet dig i, at jeg har været meget væk hjemmefra. Du har ikke brokket dig over mine

lange arbejdsdage. Og du er ikke blevet sur, når vi er blevet vækket klokken halv seks om

morgenen, fordi Radioavisen ville have en kommentar. Oven i købet så har mit formandsjob

medført en række ubehagelige ting. Demonstrationer ved vores hjem. Hærværk på vores bolig.

Mange ubehagelige telefonopkald. Til tider fra syge telefonterrorister. Og tit, når jeg ikke

var hjemme. Jeg ved, at det har været hårdt for dig. Og jeg er ked af, at du er blevet udsat for

denne bagside af medaljen. Så: Tak. Nu kommer jeg hjem. Godt nok 25 kilo tungere end for

30 år siden, men stadig den samme indeni…

Nye udfordringer venter os forude. Jeg er sikker på, at vi kan finde ud af dem sammen.

Tak til FOA

Og mens jeg nu er ved det med at sige tak, så vil jeg også gerne sige tak for samarbejdet. Og

tak for jeres loyalitet overfor mig. Tak til alle medarbejderne i FOA: Betjente, kantine, rengøringspersonale,

telefonbetjeningen, hk’erne, konsulenter og ledere på alle niveauer. Uden

jer – intet forbund.

En speciel tak til jer, der har været omkring mig: Stanley, Berit og Karen-Birgitte. Og en

endnu større tak til Tina og Susanne. I har været helt uundværlige støtter for mig i dagligdagen.

Også tak til hovedbestyrelsen og afdelingsbestyrelser. I har været mine nærmeste politiske

sparringspartnere i vores fælles forsøg på at være medlemmernes bedste valg. Og tak til de

mange andre samarbejdspartnere – i og uden for fagbevægelsen.

Plads til formanden

Nå, men der skal jo ikke gå Giro 413 i det hele. Så jeg må hellere stoppe ”takkeriet”.

I kender mig jo godt nok til at vide, at jeg vil benytte denne – sidste – lejlighed, til at sige

min ærlige mening om dette og hint. Ikke fordi jeg vil belære jer, eller give jer formaninger.

Nej, blot fordi at sådan er jeg – jeg kan ikke la’ være! Noget af det jeg siger, har I hørt før, i

én eller anden løsrevet sammenhæng. Men nu har jeg en sidste chance for, at sige det på min

egen måde, om jeg så må sige. Jeg vil gerne vende tilbage til det med at være en formand,

der står i spidsen for en så stor organisation som FOA: Som formand arbejder du ud fra nogen

værdier. Du har et fundament for, hvem du er som person. Hvad du står for. Og hvad du

indeholder. Når jeg ser tilbage på mit formandskab, så er en af de vigtigste værdier, at jeg har

bestræbt mig på at være ydmyg. Nogen vil mene, at det ikke altid er lykkes’ lige godt.


- 11 -

Men jeg har prøvet at være ydmyg over for arbejdet. Over for kongressen. Og derved forhåbentlig

også medlemmerne. For de har jo givet mig deres tillid. Men samtidig har jeg bestræbt

mig på at være lidt modig. Mest af hensyn til mine visioner – de mål, som jeg gerne

ville indfri. Jeg vil gerne huskes som en politisk leder, der ikke sprang over, hvor gærdet var

lavest. Som faglig leder skal man selvfølgelig ikke søge konfrontationen for konfrontationens

egen skyld. Men man skal vise mod og mandshjerte til at stå fast. Også når baglandet

rumler som en vulkan, der er lige ved at sprænge i luften. Og her er vi fremme ved noget,

som er helt centralt for en organisation som FOA: Der skal være til formanden.

I, der sidder her i salen, skal give plads til, at jeres nye formand får det nødvendige spillerum.

Får den nødvendige frihed til at gå foran. Får plads til at være en politisk leder, der ikke bare

taler det borgerlige Danmark imod. Men som også får opbakning til at sætte de store drenge i

vores egen klasse på plads, når dét er nødvendigt.

Udlicitering

Når jeg siger dét, så er der måske nogen af jer, der tænker udlicitering. Og det gør jeg sådan

set også selv. For udlicitering er jo ikke rigtig til at komme udenom, når FOA holder kongres.

Derfor har jeg selvfølgelig tænkt en del over, hvad jeg egentlig skulle sige om udlicitering i

dag. Jeg ved godt, hvad mange af jer her i salen vil høre… I vil jo gerne have, at jeg bare siger

NEJ. Og egentlig kan det godt friste mig lidt. For tænk nu, hvis jeg bare for én gangs

skyld kunne komme lidt nemt omkring udlicitering. Det er ærligt talt lidt tillokkende.

For guderne skal vide, at det med udlicitering ikke har været nemt i løbet af årene. Et af højdepunkterne

kom i 1998. Eller måske skulle jeg hellere sige lavpunkterne? For i 1998 lavede

vi i FOA en vaskeægte bundskraber i vores egen udliciteringsdebat. Hvis der er nogen, der

har glemt det, så kan jeg lige genopfriske jeres hukommelse:

Udspillet i 1998

Jeg tænker på den konflikt, vi havde i FOA i efteråret 1998. Den opstod, da jeg sammen med

tre andre havde lavet et udspil om udlicitering op til Socialdemokratiets kongres i efteråret

1998.

Med dét udspil satte vi fokus på en række krav, som kommuner og amter skal opfylde, de

vælger at udlicitere. Krav om uændrede løn- og ansættelsesvilkår. Om udvikling i arbejdet.

Om tryghed. Om socialt ansvar osv. ”Rød udlicitering” kaldte vi det også.

Vi satte også fokus på, hvorfor det altid er FOA’s medlemmer, der skal udliciteres, mens for

eksempel sygeplejerskerne er alt for fine til at blive udliciteret. Udspillet gav stor genlyd vores

eget hus. Og også i både tv, radioen og aviserne. Desværre ikke på grund af indholdet.

Men fordi, at en trussel om, at en forbundsformand bliver smidt på porten af sine egne, er

rigtig godt mediestof. Nå, men når jeg trækker den oplevelse frem i dag, så er det fordi, at

den har rumsteret en hel del i mit hoved. Og jo mere jeg har fået den på afstand, jo mere lærerig

har den faktisk været.


- 12 -

Først og fremmest har den lært mig noget om vilkårene for at føre en debat. Både i medierne,

men også i vores eget hus. Og de vilkår er ikke altid særlig gode! Faktisk var det i 1998 umuligt

at føre en debat om indholdet. En af grundene var, at nogle af mine skarpeste kritikere i

slet ikke havde læst det famøse oplæg! De brugte bare lejligheden til at fyre løs på formanden.

Og det er da elendige vilkår for en debat! Efter min mening er det da noget af en falliterklæring,

når politisk valgte går efter manden i stedet for bolden. Blot for at score billige

points i deres bagland.

Jeg følte, at man ville misforstå mig. Jeg følte mig bekræftet i det det gamle mundheld om, at

”den bedste måde at vinde en diskussion på, er at undgå den”. Hvis jeg selv som person, har

fungeret som en forhindring eller rød klud, så bliver der nu plads til en mere reel politisk debat

i FOA. For kære venner: Vi er sat i verden for at sørge for medlemmernes interesser. Ikke

for at strides med os selv.

Videre om nej til udlicitering

Jeg vil gerne vende tilbage til det der med at sige NEJ til udlicitering: Som I ved, så bakker

jeg fuldt op om FOA’s politik. Men det har altid været vigtigt for mig at se nuancerne. At

forholde mig til den virkelighed, vores medlemmer har. Og virkeligheden er jo, at når FOA

siger NEJ til udlicitering, så vender vi ryggen til en række af vores medlemmer.

For skal vi ikke også tage os af de medlemmer, som vi har indgået overenskomst med SBA

for? Eller skulle vi hellere én gang for alle sige NEJ til dem og så overføre dem til SiD? Derfor

har jeg kæmpet for, at vi har skullet stille en række krav til udlicitering. Krav, som kommuner

og amter skal opfylde, hvis de vælger at udlicitere. For når alt kommer til alt, bliver vi

nødt til at indse, at det er lokalpolitikerne, der bestemmer, om der skal udliciteres eller ej.

Vores opgave er så at give vores medlemmer så gode kort på hånden som muligt.

Når jeg ser tilbage på vores resultater, synes jeg, vi er kommet et stykke ad vejen.

Blandt andet med udliciteringsprotokollatet, som vi første gang fik aftalt med arbejdsgiverne

i 1997. Men også med vores egen rådgivning til både afdelinger og arbejdspladser. Og med

udliciteringsbasen, som vi kører sammen med de andre DKK-forbund.

Der er et stykke vej endnu. Men det glæder mig, at vi netop har fået sat skub i et projekt, som

skal ruste vores TR’er i kampen mod udlicitering. Det er et projekt, vi laver sammen med

Det Kommunale Kartel, FTF og LO.

Planen er at lave en stor værktøjskasse om udlicitering, der skal ligge på Internettet. Når den

kommer op at køre til efteråret, tror jeg, at medlemmerne kan få endnu mere kvalificeret rådgivning

om udlicitering. Det er efter min mening en meget bedre vej at gå end bare at lægge

sig i hængekøjen. For lad os bruge kræfterne på at skabe nogle bedre arbejdspladser for

FOA’s medlemmer. Uanset om de er ansat i det offentlige eller private. Og hånden på hjertet:

Alle os, der er her i dag, ved jo, at der også er problemer på de kommunale arbejdspladser.

Problemer med arbejdsmiljøet. Med Dårlig ledelse. Talentløse omstillinger. Ringe med-


- 13 -

indflydelse. Og andre genvordigheder. Derfor kan det store NEJ til udlicitering godt klinge

lidt hult nogle gange.

For når alt kommer til alt: Måske er det slet ikke udlicitering, der er det største problem for

vores medlemmer? Det største problem er vel i virkeligheden, at der findes så mange lokalpolitikere,

som ikke interesserer sig for deres arbejdsgiver-rolle, som tørrer ansvaret på andre.

Hvad enten det nu er egne ledere eller private virksomheder. Og som ikke prioriterer

kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, tryghed og udvikling nær så højt, som de burde.

Afsluttende om velfærdspolitik

Men udlicitering er jo ikke det eneste emne på den politiske dagsorden. Der er også mange

andre vanskelige og ømtålelige emner på dagsordnen, som I er tvunget til at forholde jer til i

de kommende år. Der for eksempel emner som de økonomiske rammer. Brugerbetaling.

Kommunal-reform. Kvalitets-standarder. Og private sygeforsikringer. Den nye borgerlige

regering har spændt den liberalistiske bue meget stramt. Indførelse af den såkaldte udfordringsret

er blot ét ud af flere perspektivløse initiativer. Et andet er indførelse af såkaldt

”Frit valg” på ældreområdet. Det viser klart, at regeringens bedste bud på at forny velfærdssamfundet

er, at den vil flytte så mange opgaver som muligt fra den offentlige til den private

sektor.

Initiativerne får nye navne, men emnerne er i virkeligheden de samme, der siden slutningen

af firserne har hoppet op og ned på den politiske dagsorden. De har stor betydning – både for

vores medlemmers arbejdsdag og for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Gennem

de senere år har jeg derfor deltaget i den offentlige debat, når emnerne er kommet op. Jeg har

bestræbt mig på at være fornyende. På at se nuanceret på problemerne. Men de fleste gange

har jeg fået smæk af mit bagland. Blandt andre af nogen af jer, der sidder her i salen! Og der

bliver jeg nødt til at sige:

Det nytter altså ikke noget at stikke hovedet i busken, hvis FOA skal være en troværdig organisation

med politisk indflydelse. Et eksempel er emnet ”frit valg”. For hvorfor er det nu

lige præcis, at vi synes, at de ældre skal have ret til at vælge, hvordan de vil bo? Men at vi er

knap så begejstrede for, at de kan vælge mellem offentlig og privat hjemmehjælp? Det kan

være lidt svært at forstå for andre end os selv. Og derfor er det vigtigt, at FOA’s argumenter

er meget tydelige.

Den tid er forbi, hvor fagbevægelsen pr. automatik har så meget indflydelse, at andre lytter,

hver gang vi åbner munden. Vi må i stedet kæmpe for overhovedet at blive hørt.

Men der er ét emne, som på en eller anden måde overskygger dem alle. Det handler om det

grundlæggende syn på den offentlige sektor, som hersker i vores samfund. Og det står det

sløjt til med! Det kan man for eksempel se på, at danskerne er vilde med den offentlige velfærd.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at danskerne er tilfredse med den offentlige velfærd.

Faktisk så tilfredse, at de gerne vil have mere velfærd. Men alligevel er den offentlige

sektor gang på gang prügel-knabe i medierne. Der er ingen som vores medlemmer, der må

lægge ryg til ord som ”lav effektivitet”, ”ringe service”, ”dovne” og videre i den dur.


- 14 -

Næsten 30 år efter, at Glistrup kørte frem med sit angreb på papirnusserne, skal de offentligt

ansatte stadig gang på gang dukke nakken. Det er da træls! Man kan også se det på, at politikerne

står i kø for at love mere og bedre velfærd til danskerne. Både på Christiansborg og

ude omkring i kommuner og amter. Men når det kommer til stykket, så mener både regeringen

og vores arbejdsgivere, at der ikke er råd til at give os en løn, der kan sammenlignes med

det private. Hvor tit må vi ikke høre om, at vi er en byrde for samfundsøkonomien? Det syn

på den offentlige sektor er der altså noget helt galt med! Og her ligger i mine øjne en kæmpe

udfordring for FOA og de andre offentlige forbund i de kommende år.

Vi må tage kampen op og være med til at sætte en mere positiv dagsorden om den offentlige

sektor. Når der ikke er andre, der kan finde ud af det, så må vi være med til, at mediernes

grædekoner stopper deres urimelige klagesang. Det skylder FOA sine medlemmer. Og det

skylder vi de mange unge, der fravælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi de gang på

gang hører de negative historier. Og endelig skylder vi også det danske velfærdssamfund, at

det bliver behandlet med anstændighed og respekt.

Løn- og aftalesystemet

Nå, nok om velfærdspolitikken.

KTO

Løn og ansættelsesvilkår er kernen i det faglige arbejde. Derfor har det også været en af

mine vigtigste opgaver som formand. Dengang jeg blev formand for DKA i 1980, da var

det kommunale arbejdsmarked noget rodet og usammenhængende. Hver organisation forhandlede

mere eller mindre selvstændigt med arbejdsgiverne. Det princip, der herskede,

var ”først til mølle”. Det var selvfølgelig ikke tilfredsstillende for en faglig leder. Og derfor

er jeg stolt over, at vi i løbet af 1980’erne fik etableret én forhandlingsorganisation for

alle kommunalt ansatte: KTO. Kronen på værket var, da FOA fik formands-posten for

KTO i begyndelsen af 1990’erne. For mig er der ingen tvivl om, at KTO gennem årene

har vist sin berettigelse:

Ikke alene har vi et gennem-organiseret og velordnet arbejds-marked. Vi har også verdens

mest solidariske lønsystem. Danmark er det land i verden, hvor der er mindst forskel mellem

de forskellige grupper på arbejdsmarkedet.

Og jeg tror faktisk, at vi med Ny Løn kommer til at se, at udviklingen går endnu mere i den

retning. Så hvis man skal være lidt filosofisk, så kan man sige, at vi gennem aftalesystemet

har levet op til en af de grundlæggende værdier i arbejderbevægelsen: Vi har opbygget et

velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt!

Problemer ved OK 02


- 15 -

Men selvfølgelig har indflydelsen også haft sin pris. Det har ikke været problemfrit, at FOA

har haft formandskabet i KTO. For som formand for både KTO og FOA har jeg skullet varetage

både helhedens og FOA’s interesser på én og samme tid. Det dilemma har nogle gange

givet bagslag her i FOA. Men overordnet set er jeg helt sikker på, at min formandspost har

været i vores medlemmers interesse.

Jeg har også altid arbejdet på, at vi har tilpasset løn- og aftalesystemet til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Ja, ikke alene tilpasset. Men også indrettet aftalesystemet, så det kan være

med til at udvikle arbejdspladserne. Både til gavn for vores medlemmer, men også til gavn

for de borgere, som medlemmerne leverer velfærd til. Decentraliseringen af aftalesystemet

har været det vigtigste redskab i denne udvikling. I 1997 indførte vi Ny Løn som første trin i

decentraliseringen. Siden hen er der kommet op mod en snes rammeaftaler til. Alt sammen

med det formål at flytte kompetence og ansvar ud på den enkelte arbejdsplads. For det er på

den måde, at vi bedst muligt kan tilgodese den enkeltes behov inden for kollektivets rammer.

Desværre er det decentrale aftalesystem ikke endnu blevet den succes, jeg havde håbet. Det

er ikke blevet det redskab, som har pustet nyt liv i TRarbejdet og øget den enkeltes engagement.

Ikke endnu, i hvert fald. Men jeg er overbevist om, at det kommer. Og for mig at se er

der ingen anden vej at gå. Jeg må også indrømme, at de OK-forhandlinger, som vi lige har

afsluttet, ikke hører til dem, jeg tænker tilbage på som en sejr. Godt nok fik vi en fælles urafstemning.

Men det var ad bagdøren. Og derfor var det uden den større begejstring. Jeg må

konstatere, at vi som fællesskab ikke var gode nok her ved OK 02.

Som formand påtager jeg mig min del af ansvaret herfor. Men ved nærmere eftertanke så oplever

jeg, at en stor del af forklaringen er, at organisationerne i stigende grad forfægter deres

egne snævre interesser på bekostning af helheden.

Det har været ret tydeligt, at nogle faglige organisationer ikke har haft en særlig stor vilje til

at vise solidaritet med os andre. De har kun været villige til at tage fra fællesskabet. Men ikke

til at give særlig meget. Det er brandærgerligt. Resultatet bliver millimeter-demokrati. Og

en fællesnævner, som er lavere end den kunne være med et fællesskab, der er stærkere og

mere uegennyttigt. Jeg tror, at alle nu bliver nødt til at gå i tænkeboks. Det er helt nødvendigt,

at der kommer mere alvor bag fællesskabet fremover. For alternativet er, at vi alle bliver

spillet ud med hinanden – til fordel for arbejdsgiverne og de stærke. Og det er ikke FOApolitik!

Det organisatoriske arbejde

HAF og DKA


- 16 -

Også på de indre linjer er der sket meget, mens jeg har været formand. For mig er der ikke

tvivl om, at min største sejr på dét område var, da vi fik lagt HAF og DKA sammen i

1993. Den sammenlægning var intet mindre end realiseringen af en drøm, som enhver

faglig leder har: Vi fik skabt en bedre og mere slagkraftig organisation. Og udgangspunktet

var medlemmernes arbejdsplads. Det, som mange snakker om, det fik vi rent faktisk

gjort til virkelighed. Vi gjorde det i HAF og DKA! Det lykkedes os at skabe FOA: Danmarks

tredje største fagforbund. Og langt det største forbund på det kommunale og amtskommunale

arbejdsmarked.

Alle os, der er her i salen, ved, at det ikke var en let proces. Vi har alle sammen mærket på

vores egen krop, hvorfor det er så svært med struktur-ændringer i fagbevægelsen. Vi forstår,

hvorfor det tager så lang tid at gøre det rigtige. Men når jeg ser ud over salen i dag, så

ved jeg, at vores projekt lykkedes. Tak for det!

Medlemsfald

Men processen er ikke færdig. Man bliver jo nok i virkeligheden aldrig helt færdig med de

indre linjer. For udfordringerne for FOA bliver større og større. En af vores helt store udfordringer

er, at vi mister medlemmer. Vores grundlag forsvinder simpelthen lige så langsomt

mellem fingrene på os. Det skal der gøres noget ved! Og vi kan vel heller ikke bryste

os af et tårnhøjt engagement hos medlemmerne? Som jeg ser det, så skal vi passe på, at vi

ikke kommer i den samme situation som LO. LO har for nyligt lavet et såkaldt kommunikations-redskab.

Det viste, at LO står midt i en identitetskrise. LO har nærmest mistet

kontakten til medlemmerne og til den almindelige dansker. Og hvad værre er: LO har også

mistet troværdigheden.

Hans Jensen har erkendt problemerne. Han har givet sig selv ét år til at rette op på situationen.

Hvis det ikke lykkes, så har han efter eget udsagn ikke gjort sit job som formand for

LO godt nok. Det kalder jeg et svar fra et mandfolk! Men omvendt er det jo ikke kun

Hans Jensens personlige problem…

Jeg håber ikke, at FOA kommer i samme situation som LO. Men det er nødvendigt, at I

gør en aktiv indsats for at undgå det. Medlemmerne er ikke så ukritiske som tidligere. De

vil have valuta for kontingentet. Og det skal vi selvfølgelig give dem!

FOA i fremtiden

Derfor skal arbejdet på de indre linjer fortsætte. FOA skal vise mod til at træffe de rigtige

beslutninger, selv om de er ubehagelige. Vi skal vise, at vi ikke lader os begrænse af det

rockwool-lag, der er så meget snak om for tiden. Min erfaring siger mig, at det bliver

svært. For eksempel foreslog jeg allerede på en DKA-kongres i 1984, at vi skulle lægge et

par politiske poster sammen. Målet var, at vi skulle udnytte ressourcerne bedre. Og det var

bestemt ikke et populært forslag!

Men jeg vil minde jer om, at dengang vi slog HAF og DKA sammen, så var målet ikke

FOA. Målet var, at FOA skulle være et springbræt til en endnu større samling af alle or-


- 17 -

ganisationerne på det kommunale og amts-kommunale arbejdsmarked. Og vel og mærke

både centralt og lokalt. Organisatorisk udvikling skal ikke opfattes som afvikling. Strukturerne

må ikke stille sig i vejen for den udvikling, der er den bedste for medlemmerne.

FOA og FOA’s medlemmer skal også fremover være et fundament i den kommunale fagbevægelse.

Men det skal være et fleksibelt fundament, som kan indgå i andre strukturer

end dem, vi kender i dag.

Brancher

For mig er der ingen tvivl om, at hvad enten vi nu kalder det brancher, søjler eller noget

tredje, så er det arbejdspladserne, der skal være omdrejningspunktet for den faglige organisering

i fremtiden. Og vi er kommet et stykke ad vejen. Ikke mindst i Det Kommunale

Kartel, hvor brancherne er et spring fremad mod et tættere og mere forpligtende samarbejde

mellem organisationerne. Den vej skal vi fortsætte hen ad. Både i DKK og KTO.

Men vi har fortsat lang vej at gå. Ikke mindst lokalt. Udgangspunktet skal være princippet

om én arbejdsplads – én organisation.

Vi skal skabe helt nye samarbejder. Og vi skal have modet til at sammenlægge organisationer.

Til dét skal vi bruge det søsterskab, vi har med de andre LO-grupper. Og vi skal

bruge det arbejdsplads-fællesskab, som vi har med FTF-grupperne og AC-grupperne.

Medlemmerne skal kunne se deres faglighed i den faglige organisering. De skal kunne se

deres branche i den organisation, de betaler deres kontingent til. Medlemmerne skal kunne

spejle sig selv i den faglige organisering.

For mig er det helt klart, at noget skal der ske. Det viser forløbet i de OK-forhandlinger, vi

lige har afsluttet. Man kan måske sige, at der i KTO ikke for tiden er en fælles vision eller et

fælles værdigrundlag at handle på. Og det er selvfølgelig en alvorlig svækkelse af den samlede

lønmodtagerside. Men FOA og LO-grupperne i DKK må under ingen omstændigheder

opgive sit værdigrundlag. FOA må ikke efter kortsigtede organisationsinteresser. For det vil

blive begyndelsen til enden for fagbevægelsen på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked.

Og det bliver os og de øvrige LO’ere, som først kommer til at mærke splittelsen.

Det vil gå ud over vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår.

Jeg vil derfor på det kraftigste appellere til, at FOA via sin centrale rolle i DKK-familien, arbejder

for et fornyet og styrket fællesskab blandt alle organisationer på det kommunale område.

På den måde kan vi ikke alene fastholde vore visioner og værdier i FOA. Men vi kan

også fastholde det nødvendige sammenhold så bredt som muligt. Netop i en tid, som nærmest

skriger på sammenhold.

Afslutning

Kære venner:

Fortiden har tilhørt mig. Fremtiden tilhører jer. Jeg synes, vi har lavet et godt stykke arbejde i

FOA under mit formandskab. Et arbejde, som jeg i al beskedenhed godt synes, jeg kan være

bekendt at give videre. Så lad mig slutte med et par håb for FOA og for den faglige verden,

som har fyldt så meget i mit liv i så mange år: Jeg håber, at FOA vil blive endnu stærkere


- 18 -

under den nye formand. FOA er – og FOA skal være – den toneangivende organisation på

det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked.

Det er Jer, der skal sætte dagsordnen for organisationsudviklingen. Både centralt og lokalt.

Det er ikke alene naturligt. Det er en forpligtelse over for vores værdigrundlag. FOA skal gå

i spidsen for udviklingen. Gå i spidsen for en samling af organisationerne. Vi skal i FOA vise

de andre, at vi ikke er bange for, at FOA på sigt indgår i et større forpligtende fællesskab.

Hvis I tør sætte Jer i spidsen for udviklingen, så er det Jer, der får indflydelsen. Mit andet håb

for FOA er, at FOA sætter sig endnu mere i spidsen for den velfærdspolitiske udvikling her i

landet. Vi har fået en borgerlig regering, som på en lang række forskellige måder sætter den

offentlige sektor under pres. For eksempel er der skattestoppet. Det suger hvert eneste år to

milliarder kroner ud af de offentlige kasser. Både KL og Amtsrådsforeningen er bekymrede

for, at det vil føre til store fyringsrunder. Men hvilket svar har de fået? Ja, så sent som i forgårs

sagde statsministeren det meget tydeligt: ”Stop klynkeriet”.

Og i morgen fremlægger regeringen så sit nye moderniseringsprogram for den offentlige sektor.

De fleste af os kan vel huske, hvordan det gik, sidste gang den offentlige sektor skulle

såkaldt ”moderniseres”? Her blev rationalisering og privatisering nogen af de vigtigste

redskaber. Derfor skal FOA på banen. Der er nok af udfordringer at tage fat på!

Jeg ønsker FOA’s nye formand god vind.

Samtidig vil jeg også sige jer alle tak for samarbejde og samvær gennem en menneskealder.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har haft jeres tillid til at tumle med alle de mange udfordringer.

Jeg kan kun sige, at noget bedre job kunne I ikke have givet mig!

Og så vil jeg lige slutte med at svare på et spørgsmål, som jeg har hørt refereret meget på det

sidste: Hvad skal han egentlig lave, ham Poul, nu hvor han går på pension? Og det er jo et

det, man kalder ”et godt spørgsmål” En anden gammel klog mand, K.K. Steincke, definerede

en pensionist sådan her: ”En pensionist er et menneske, der ærgrer sig over at have mistet

den stilling, han har været utilfreds med hele sit liv”. I så fald, kan jeg afsløre, at jeg faktisk

ikke engang er kvalificeret til jobbet som ”pensionist ”! Tak for denne gang!

Punkt 5. Valg af ny forbundsformand for den resterende kongresperiode

2002-2004

Følgende kandidater opstiller

1. Inger Bolwinkel, forbundssekretær i forbundet

2. Reiner Burgwald, sektornæstformand for teknik- og servicesektoren i forbundet

3. Dennis Kristensen, afdelingsformand i FOA afdeling 1 - Storkøbenhavn

4. Palle Nielsen, afdelingsformand i Social- og sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn

Anbefalingstale for Inger Bolwinkel ved Sigurd Gormsen: Jeg er utrolig stolt over at

skulle stå her i dag og anbefale Inger Bolwinkel som FOA's kommende formand.


- 19 -

Jeg tror, at Inger vil blive en rigtig god formand. Hun bliver ikke bare rigtig god. Hun vil blive

en fremragende formand, efterhånden som tiden arbejder for hende. Jeg tror derfor, Inger

Bolwinkel er den formand, FOA nu har brug for.

Der bliver tale om et stilskifte, for Inger er f.eks. ikke som Poul. Inger er heller ikke som

Dennis, Palle og Reiner. Nogen har sagt, at de alle fire holdningsmæssigt ligner hinanden så

meget, at man knap kan høre eller se forskel. Det er jeg ikke enig i. Nu skal jeg prøve at forklare,

hvorfor Inger efter min mening vil være det bedste valg - og dermed medlemmernes

bedste valg.

Med Inger vil FOA få en ny formand, som er sig selv bevidst. FOA vil med Inger få en formand,

som ikke er bange for at lytte både til medlemmer og tillidsrepræsentanter. Inger vil

aldrig blive sig selv nok og glemme, hvem der er hendes basis. Det er medlemmerne og deres

dagligdag. Det tror jeg altid, at Inger vil huske, selv i nok så pressede situationer. På den

måde tror jeg, at hun vil bevare jordforbindelsen. Det er en egenskab, vi får brug for, hvis

fagbevægelsen i fremtiden skal bevare sin troværdighed blandt medlemmerne.

Inger har en stærk faglig ballast med sig i bagagen. Hun har været tillidsvalgt på en stor

fynsk arbejdsplads, inden hun blev valgt som næstformand i den tidligere HAF Odense afdeling.

Inger har som så mange andre indenfor fagbevægelsen gået i den hårde skole, når det

har drejet sig om at lære noget mere. Hun har Voksen Pædagogisk Grundkursus - eller VPG,

som det vistnok hedder i fagbevægelsesslang. Hun har taget det såkaldte professor-kursus,

som LO arrangerede for nogle år siden som et tilbud om en slags videregående tillidsmandsuddannelse.

Fagligt gik turen fra Odense afdeling videre til HAF som miljøsekretær og siden til FOA. I

FOA først som forbundssekretær for miljøområdet og fra sidste kongres som forbundssekretær

med overenskomster, information, personalepolitiske spørgsmål, medlemshvervning og

meget andet som ansvarsområder i et samarbejde med Poul Winckler. Inger Bolwinkel er ikke

noget ubeskrevet eller uerfarent blad. Hun er en kvinde - en person - som ved, hvad hun

vil, og hvad hun står for. Hun vil kunne favne bredt. Det kan godt være, at hun ikke har de

store armbevægelser, men man skal ikke tage fejl af hende. I modsætning til flere andre, som

jeg har mødt på min vej i fagbevægelsen, så foretrækker Inger lige at tænke sig om en ekstra

gang, inden hun tager stilling og svarer. Det synes jeg er værdifuldt.

At svaret somme tider bliver udtalt med en blid fynsk accent, eller måske bliver ledsaget af

en ganske overbevisende latter skader næppe heller. Hun har som arbejdsmiljøansvarlig i

årenes løb hentet rigtig mange penge hjem fra arbejdsgivere til medlemmer, som har pådraget

sig den ene eller den anden form for arbejdsskader. Inger kan fortsat blive ganske harm,

når hun løber ind i uretfærdighed eller føler, at en arbejdsgiver løber fra sit ansvar i en arbejdsskadesag,

hvor et medlem er kommet til skade. Det er godt, synes jeg, at man som faglig

aktiv i toppen af en forbundsledelse fortsat har sin sociale indignation i behold - og det

har Inger!

På det personalepolitiske område har Inger erhvervet sig et stort personkendskab både til kolleger

i de øvrige organisationer indenfor fagbevægelsen og på arbejdsgiversiden. I den tid vi

lever i, er ens netværk meget vigtigt, hvis man skal opnå resultater, og Inger har et udstrakt

netværk, som FOA vil kunne nyde godt af, hvis hun vælges som forbundsformand. Inger

Bolwinkel er også et politisk menneske, selv om hun lokalt ikke har været politisk aktiv, si-


- 20 -

den hun for år tilbage drog til København. Jeg ved dog, at hun er medlem af Socialdemokratiet.

Det har hun heller ikke lagt skjul på undervejs i valgkampen.

Jeg går ikke selv så voldsomt meget op i politik. Jeg tror på den anden side, at det er uklogt

at se bort fra, at medlemskab af Socialdemokratiet kan spille en rolle for, hvor stor en indflydelse

FOA og vores formand har og kan få. Det tror jeg, at man skal gøre sig lysende klart

her lige før formandsvalget. Jeg tror, at Inger vil forstå som formand at uddelegere både ansvar

og opgaver. De to ting bør som bekendt følges ad. Jeg tror, at Inger vil foretage en uddelegering

både til politiske kolleger, medarbejdere og til andre led i organisationen i langt

større udstrækning, end det tidligere har været tilfældet.

Samtidig tror jeg, at Inger vil gøre sit bedste til at bevare og styrke FOA som samlende midtpunkt

blandt de faglige organisationer indenfor den offentlige sektor. Vi har brug for at udbygge

branchesamarbejdet på det offentlige arbejdsmarked, men det skal ikke ske på bekostning

af FOA. Det skal ikke bare være os, som alene afleverer og hele tiden yder i et sådant

samarbejde. Vi har en lang række svage medlemsgrupper indenfor den offentlige sektor i

forhold til så mange andre grupper. Dem skal vi fortsat tage vare på, ellers bliver de løbet

over ende. Derfor er der tale om en balancegang, hvor vi på den ene side skal være med til at

modernisere fagbevægelsen og på den anden side holde sammen på vores fællesskab i FOA.

Vi skal heller ikke være bange for at række hånden frem til nye forbundssammenlægninger,

som Inger også har gjort sig til talsmand for, hvis mulighederne byder sig. Det bliver ikke

nogen let opgave.

De problemer og spørgsmål tror jeg, at Inger Bolwinkel er meget opmærksom på og vil kunne

forstå at håndtere. Ellers stod jeg ikke her i dag som hendes anbefaler. Jeg ved, at Inger

mente det, når hun i vores amt fortalte, at hun ville rundt til alle forbundets afdelinger i resten

af kongresperioden, hvis hun blev valgt som ny formand, for at besøge arbejdspladser, tillidsrepræsentanter

og medlemmer for at lytte og dermed lære.

Det synes jeg er et godt signal at sende i en tid, hvor vi i fagbevægelsen bliver beskyldt for at

gemme os bag vore skriveborde i stedet for at stå frem og møde vore medlemmer. Jeg tror, at

Inger kan holde og gennemføre, hvad hun står for og har lovet op til dette formandsvalg.

Derfor gør hun en forskel for mig. Det bør hun ligeledes gøre for jer. Et formandsvalg er ikke

ord alene, men også et spørgsmål om troværdighed i mine øjne.

Inger Bolwinkel vil blive den bedste formand. Tro mig på mit ord. Derfor brug din stemme

på Inger om et øjeblik. Du kan nemlig ikke gøre det om, hvis en anden bliver valgt. Så stem

på Inger Bolwinkel! Tak.

Anbefalingstale for Reiner Burgwald ved Mona Striib: Kære kongresdelegerede. Når vi i

dag kan og skal vælge ny formand blandt 4 kvalificerede kandidater, så er en stor del af vores

afgørelse baseret på tillid til og en tro på, at vi får valgt den person, som sammen med alle

os andre kan fortsætte en god udvikling for forbundets medlemmer. Et valg til forbundets

politiske frontprofil er et vigtigt valg. Det er et valg der kræver mange overvejelser.

Det er et afgørende valg, fordi forbundets nye forbundsformand skal stå i spidsen for et forbund,

der vil og tør, fornyelse og udvikling … og som samtidig kan bevare overblik og sammenhæng

med den kulturarv og de traditioner, som vi alle er bærere af og bidragere til.


- 21 -

At komme med flere nye og ukendte oplysninger om den kandidat jeg gerne vil anbefale er

faktisk temmelig svært. Vi har alle sammen kunnet læse på hjemmeside og i fagbladet om

holdninger og værdier, målsætninger og tanker. Vi har lyttet til kandidaterne på valgmøderne

rundt i amterne. Og vi er ganske givet som kongresdelegerede, rimeligt afklarede med vores

valg allerede nu. Jeg skal alligevel og med glæde på det varmeste anbefale en af kandidaterne.

Reiner Burgwald.

Ønskelisten til en ny forbundsformands kvalifikationer er lang:

• skal kunne opsamle signaler og iværksætte sporskift i tide

• skal have politisk tæft

• skal kunne udvikle strategi og forhandle

• skal være omstillings parat på et samlet forbunds vegne, uden at miste fodfæste

• skal besidde et demokratisk sindelag

• skal respektere holdninger og værdier fra de individuelle faggrupper og stå i spidsen

for at omsætte disse handlinger til en samlet fagpolitisk FOA profil.

• skal have organisatorisk sans

• skal kunne inspirere og motivere

• skal være troværdig og handlekraftig, markant og synlig

• skal være visionær

• og ikke mindst være i besiddelse af sociale og menneskelige kompetencer.

En ny forbundsformand skal stå i spidsen for et forbund, som siden sammenlægningen har

været i en konstant udvikling og forandring. Det er vigtigt at sige højt at " fusionsperioden"

er gået over al forventning. Vi har været i stand til ikke bare at forene og acceptere, men er

sammensmeltet til ét FOA, som vil være i front. FOA består af omkring 194.000 individuelle

medlemmer. Vi er 50 forskellige faggrupper i 4 sektorer og der er 49 lokalafdelinger.

FOA er et fag- og samfundspolitisk stærkt forbund som er og skal være en uundværlig brik.

FOA er og skal være medlemmernes bedste valg.

Reiner har på bedste vis præsenteret sig selv på nettet, på valgmøder rundt i landet og derfor

vil jeg forsøge at lade være med at gentage alt det han selv har fortalt. Før han blev valgt som

næstformand i Teknik- og servicesektoren og i stedet udfyldte pladsen som formand for TF

var han ikke særlig kendt af FOA´s medlemmer på landsplan. Den faglige kamp mod Udlicitering

af HT- chaufførerne og Reiners indtræden i hovedbestyrelsen var egentlig den første

synlige del af en markant faglig dygtig personlighed…en synlighed som nåede over på den

anden side af broen. Jeg har lært Reiner at kende igennem 4 års samarbejde i hovedbestyrelsen.

Og sætter stor pris på den personlighed han fremtræder med i det faglige arbejde:

• han har en bred faglig viden

• åben og lyttende i diskussionerne

• han har evnen til at præsentere holdninger og linier klart

• han er sagligt argumenterende

• han har politisk tæft uden tendens til at sidde fast i "højhellig" holdning


- 22 -

• han evner at betragte situationer og processer med objektivitet og forene dette med at

trække linier og træffe beslutning om handlinger

• han kan opbløde kraftige holdningsdiskussioner med levedygtige kompromiser, krydret

med en befriende humor.

• han er uhøjtidelig på egen persons vegne og evner at anerkende hele vores netværks

samlede ressourcestyrke.

Jeg tror på at Reiner vil være et godt valg…...det rigtige valg.

• han evner og har viljen til at vokse med forbundets samlede opgaver.

At få valgt og byde en ny forbundsformand velkommen er vores fælles ansvar.

At sige ja, til Reiner Burgwald: er også et ja til fortsat udvikling af FOA’s samlede netværk

med respekt for og tanke for medlemsindflydelse og lokale udviklingsmuligheder.

At give garanti for, eller komme med programerklæringer om hvordan udviklingen vil går

med Reiner i spidsen som forbundsformand ville let komme til at minde om en reklame for

vaskepulver…..sådan lidt let overdrevet, så det vil jeg helt undlade. Det handler om at have

tillid til at Reiner, i samarbejde med det øvrige forbund, er den rigtige person som ny forbundsformand.

Den tillid og tro har jeg og vil derfor slutte med at anbefale Reiner Burgwald

som vores forbundsformand og i øvrigt ønske jer alle et godt valg.

Anbefalingstale for Dennis Kristensen ved Ruth Nielsen: Inden mit valg af en kandidat til

formandsposten, har jeg været igennem mange overvejelser. Det har været svært at tage en

beslutning af flere årsager:

• For det første synes jeg, at det er 4 meget forskellige kandidater der er opstillet.

Og at alle 4 er kvalificerede til posten som forbundsformand.

• Dernæst, at det er en meget omfattende post, der stiller utrolig mange krav til den person,

der skal vælges.

- Hvem kan egentlig med sikkerhed vurdere, hvilken kandidat der er mest egnet?

Det har jeg haft svært ved, og derfor har jeg haft mange tanker og overvejelser.

Der er, efter min mening, ingen der er skræddersyet til en formandspost. Jeg tror, det at være

en god formand, er noget man udvikler sig til hen ad vejen. Men, nogle fundamentale evner

skal dog være til stede, så når jeg står her i dag, er det fordi jeg har besluttet mig, og anbefaler

valg af Dennis Kristensen til formandsposten. Hvorfor netop Dennis? Det er blandt andet

fordi jeg synes, at Dennis favner bredt i mange henseender.

Netop det at favne bredt i FOA, er meget vigtigt. Vi er meget forskellige, og har mange forskelligheder

i FOA. Der er:

• Afdelingssystemet

• Sektorsystemet


- 23 -

• Alle de mange faggrupper

• Og så skal vi jo heller ikke glemme, at der både er Københavnere, jyder, fynboer – og

Bornholmere

Vi favner også bredt politisk. Derfor kræver det samarbejdsevner og indsigt at være forbundsformand

for FOA. I forbindelse med sammenlægningen af de forskellige enheder i

Dennis’ afdeling, har der virkelig været brug for gode samarbejdsevner. Når man kan styre,

at 8 ”mande-afdelinger” skal blive til én, er jeg ret sikker på, at vi kan sige, at Dennis mestrer

samarbejdets kunst. Vi kan vist alle nikke genkendende til, at det ikke er nogen nem opgave

at sammenlægge afdelinger.

På de hovedbestyrelsesmøder, som jeg og mange her i forsamlingen har deltaget i, har jeg

bemærket en meget væsentlig ting. Når Dennis tager ordet, lytter forsamlingen – uanset om

de er enige med ham eller ej. Og det er tydeligt for enhver, at han sætter sig grundigt ind i

sagerne, og behandler faglige emner med stor sikkerhed og saglighed. Det er lige så tydeligt,

at Dennis har stor indsigt og forståelse for de faglige opgaver. At være veltalende, og at ”have

ordet i sin magt” som Dennis har, er vigtigt i disse medie-styrede tider.

For ikke mindst i medierne er det vigtigt, at FOA’s formand er en god repræsentant – som

formår at formidle FOA’s budskaber. En anden vigtig opgave for en formand, er at kunne

forhandle og have overblik. Jeg har oplevet at arbejde sammen med Dennis i det struktur- og

lovudvalg, som blev nedsat i forbindelse med den forrige kongres.

Selv om Dennis ikke umiddelbart kunne få alle sine synspunkter opfyldt, forsøgte han alligevel

at forhandle sig frem til indflydelse. Og netop det, at man ikke giver op, men forsøger via

samarbejde at forhandle sig frem til en løsning – som ligner de synspunkter man oprindeligt

havde – er af stor betydning i arbejdet som formand. Og nu, hvor vi er ved det med struktur,

har jeg selvfølgelig også gjort mig nogle tanker som sektorformand. Hvordan tør jeg stemme

på Dennis? Har vi ikke alle hørt på vandrørene, at det er ham der vil afskaffe sektorerne?

Vi har alle haft mulighed for at stille spørgsmålet til kandidaterne på deres amtsturne, og derfor

ved vi, at det vil Dennis og de øvrige kandidater bestemt ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at

Dennis vil videreudvikle vores forbund, - og jeg er heller ikke i tvivl om, at det vil ske i aller

dybeste respekt for faggrupperne, sektorerne og afdelingerne.

Og så til det med overblikket. Jeg kan huske en episode fra en tidligere kongres, hvor der var

ved at opstå kaos i afviklingen af kongressen. Dennis var dirigent og var én af de få, der bevarede

overblikket. Han var rolig og hjælpsom, og medvirkende til at få det hele til at fungere

igen. Og at kunne bevare overblikket i en kritisk situation, er en vigtig egenskab, som også

er af stor betydning for en forbundsformand. Der stilles, som sagt, mange krav til en formand.

Krav som jeg mener, Dennis vil opfylde. Jeg tror, at FOA går en svær fremtid i møde.

Der er mange der vil slås om vores medlemmer – og om FOA’s position i fagbevægelsen –

og derfor vil se kritisk på os. Ikke mindst derfor har vi brug for en stærk formand. En formand

der har styrke og psyke til at finde sig i den kritik, der både kan være personlig og uretfærdig.

Men samtidig også kan håndtere kritikken konstruktivt. Og det tror jeg, Dennis vil

være i stand til. Samtidig synes jeg, at Dennis er et rart menneske. Han er jordbunden og reel

– og vi der kender ham, ved at han er humoristisk – og det sætter jeg stor pris på.


- 24 -

Men nu kan man jo ikke kun stemme ud fra sit hjerte. Det kræver rigtig mange overvejelser i

forhold til, hvad der er bedst for FOA’s fremtid. Disse overvejelser har jeg været igennem og

ved, at jeg har taget den rette beslutning. Derfor er der ingen tvivl i mit sind, når jeg i dag

anbefaler Dennis Kristensen til forbundsformand – det vil være et godt valg. Tak for ordet.

Anbefalingstale for Palle Nielsen ved Jonna Abrahamsson: Forbundets nye formand hedder

Palle Nielsen, hvis man spørger om min anbefaling. Og det har man gjort, hvilket jeg tager

som en stor tillidserklæring til så vigtig en post.

Jeg er slet ikke i tvivl om at Palle kan løfte opgaven. Ikke fordi det er en let opgave, for det

er det ikke, at overtage formandsposten efter Poul Winckler, som igennem 22 år har gjort det

fremragende, og har sat sine tydelige fingeraftryk ikke blot i FOA, og KTO, og DDK men

også hos modspillerne. Men Palle kan!

Han har tidligere bevist, at han kan løse vanskelige opgaver. Jeg er overbevist om, at han har

de kvalifikationer og kvaliteter, der skal til for at løfte opgaven i et stort forbund. Jeg ved det

gennem 20 års samarbejde med ham, hvilken har været en stor glæde.

Først i Foreningen for Sygehjælpere, og siden 1997 i FOA, Social- og Sundhedsafdelingen,

hvor Palle var et naturligt valg som formand.

Hans første opgave var at samle politikere og 45 medarbejdere fra fire sammenlagte afdelinger,

med hver deres kultur og hver deres opfattelse af, hvordan tingene skal gøres. Ikke nogen

nem opgave.

Men Palle har løst opgaven fortrinligt – ikke uden problemer – men han har den energi og

den stædighed, der skal til.

Palle råber ikke op og slår i formandsbordet. Han løser problemer ved at uddelegere arbejdsopgaverne,

og har dernæst tillid til, at de bliver løst til den aftalte tid. Palle dikterer ikke løsninger

– han inviterer til dialog.

En væsentlig egenskab at ha’ i formandsstolen også i Forbundet af Offentligt Ansatte.

Os der kender Palle i det daglige arbejde ved, at han et flittigt menneske, og han er istand til

at bevare roen og overblikket også i tilspidsede situationer. Han er meget seriøs, og han giver

ikke op før et problem er løst.

Palle stiller store krav til sine kolleger og medarbejdere, men han stiller endnu større krav til

sig selv.

For Palle er det ikke nok at fungere på de indre linier. Han vender også blikket ud ad. Han er

optaget af, hvad der foregår i det samfund og den verden han skal fungerer i. Han er et politisk

aktivt menneske.

Derfor er han også optaget af tage de udfordringer og forandringer op som fagbevægelsen

står overfor.

Og på det lokale plan har han i LO amtsregi været med til at sætte dagsordenen for, hvordan

strukturen i LO regionalt og lokalt kan udvikle sig i overensstemmelse med de forandringer

og udfordringer.


- 25 -

Palle har været med til at sætte fokus på de kerneområder, der skal varetages lokalt som arbejdsmarkedspolitikken,

sociale koordinationsudvalg og skole-kontaktarbejdet.

I det arbejde har han magtet samarbejdets kunst. Han har altid haft viljen til at være med til at

finde løsninger til gavn for fællesskabet. Jeg har kun hørt ros for Palles forståelse for det

tværfaglige samarbejde, som han kombinere med sine egne fagpolitiske holdninger.

Det er mig en glæde at fortælle jer dette, men det er også svært. For når Palle bliver valgt til

formand i FOA, så mister jeg en god ven og kollega i det daglige samarbejde. Det er nærmest

som at skulle skilles fra sin siamesiske tvilling. Men der er heldigvis mange eksempler på, at

sådanne operationer får en lykkelig udgang, således at de to tvillinger kan leve lykkeligt videre

hver for sig.

Det vigtigste for mig og for forbundets medlemmer er, at FOA får en god og dygtig formand

med valget af Palle.

Hvordan og med hvad han vil arbejde i resten af kongresperioden har alle de delegerede hørt

fra Palles egen mund, det skal jeg ikke bruge min tid på her, for det har han meget fint selv

redegjort for på ”valgturneen”.

Men jeg bliver her lidt endnu, jeg har et par enkelte tilføjelser:

For i løbet af denne – noget lange – valgkamp er der mange der har sagt til mig:

Palle – jo måske – han er sikkert dygtig nok, men han mangler ”udstråling ”!!

Man kan være enig eller uenig i et sådant udsagn. Men det vigtigste valg i dag er, hvad det er

for en slags formand, vi ønsker.

Vil vi have en formand der ”stråler ud”, eller ønsker vi en formand der vil være i stand til at

være det samlende led i forbundet?

Hvis I ønsker en formand, der arbejder seriøst i respekt for medlemmerne, i respekt for demokratiet,

i respekt for sine samarbejdspartnere og en formand med begge ben på jorden. Ja

så kan jeg på det varmeste anbefale jer at stemme på Palle.

Han lover ikke mere end han kan holde – men han holder hvad han lover. Tak for jeres opmærksomhed.

(Herefter var der afstemning og optælling).

Afstemningsresultater

Dirigent: I første runde fordelte stemmerne sig således:

Der er afgivet 576 gyldige stemmer og 2 blanke.

Inger Bolwinkel 168 stemmer

Reiner Burgwald 169 stemmer

Dennis Kristensen 201 stemmer

Palle Nielsen 38 stemmer.


I anden runde er stemmerne fordelt således:

- 26 -

Der er afgivet 577 gyldige stemmer og 2 blanke.

Inger Bolwinkel 170 stemmer

Reiner Burgwald 201 stemmer

Dennis Kristensen 206 stemmer.

I tredje runde er stemmerne fordelt således:

Der er afgivet 573 gyldige stemmer, 4 blanke og 2 ugyldige.

Reiner Burgwald 283 stemmer

Dennis Kristensen 290 stemmer.

Dennis Kristensen er derfor valgt som ny forbundsformand for den resterende kongresperiode

2002-2004.

Forbundsformand Dennis Kristensen: Takkede for valget og sagde bl.a. at der var tale om

et utroligt tæt løb, og at han takkede for den tillid, som de delegerede havde vist ham. Han

fremhævede, at det bliver svært at efterfølge Poul Winckler som formand for FOA.

Men i øvrigt tror jeg, at man skal nærme sig formandsposten i det største forbund på det

amtskommunale område med ikke alt for store armbevægelser, sagde Dennis Kristensen.

Punkt 6. Afslutning

Næstformand Margit Vognsen: Kære Poul. Det er et langt livs indsats i fagbevægelsens

tjeneste, der nu bliver rundet af med din afgang som forbundsformand for FOA. Du er blevet

samspilsramt, vil du nok selv mene, for du er blevet indhentet af forbundets aldersgrænse på

65 år, som du passerede i al stilhed i sidste uge.

Jeg - og mange andre – er ikke i tvivl om, at der er mange gode år i dig endnu, og at du gerne

selv havde set, at du havde kunnet fortsætte år endnu som forbundsformand. Sådan skulle det

ikke være. Jeg tror ikke, at vi har hørt det sidste fra dig endnu. I de kommende år vil gruppen

af seniorer som bekendt vokse voldsomt, og måske ligger der her en uopdyrket mark, som du

endnu ikke har beskæftiget dig med, og som du nu kan kaste dig over.

En anden mulighed er, som du jo bl.a. har bebudet i et af dine seneste afskedsinterviews, at

du går i tanker om at åbne en frokostrestaurant. Det er jo en vej som andre tidligere forbundsformænd

også har betrådt. Et af resultaterne ligger ikke langt fra FOA’s enemærker i

form af Den danske Kro. Selvom jeg ikke tror, du ligefrem er på vej til et kompagniskab med

Preben Møller Hansen, så vil jeg godt her og nu love dig, at vi – dine gamle kolleger – forud

for højspændte forligsforhandlinger gerne vil falde indenfor, hvis du gør alvor af tankerne


- 27 -

om at få foden under eget bord, og ikke bare tage os til takke med retterne, men måske også

hente nogle gode råd. For det kan jo ikke skjules, at du er en erfaren mand at gæste.

Du har prøvet alt på den faglige og overenskomstmæssige scene.

Selv forligsinstitutionen nåede du at stifte bekendtskab med, selvom du måske gerne havde

været den foruden. På den anden side, så tror jeg, at du også i den situation lærte noget nyt,

som du sugede til dig i al stilfærdighed. For på trods af den opfattelse, som du så gerne vil

give omgivelserne, så er du i virkeligheden ikke bange for at lytte og lære noget nyt, hvis du

ellers finder, at du kan, eller det kan bruges til noget nyttigt. Ny Løn er blot et eksempel, som

er blevet så forkætret, men som i virkeligheden er så indlysende indenfor en offentlig sektor,

hvis den skal stå distancen med den private omverden. Jeg skal i øvrigt her og nu undlade alle

argumenterne herfor.

Du har som formand altid været myreflittig og har helst villet klare det hele selv lige fra åbning

af den indkomne post, besvarelsen af de mange forespørgsler, kantinens drift, selv de

mindste personalespørgsmål, hovedbestyrelsesmøder og til indgåelse af de overordnede

KTO-forlig osv. Det må dog til din ros siges, at du er blevet langt bedre med årene til at forlige

dig med, at man har altså medarbejdere med deres faglige viden, som man kan drage

nytte af, fordi man ikke kan overkomme eller overskue det hele selv, uanset at du nok helst

stadig ønsker det sådan inderst inde. Du er samtidig et meget følsomt menneske.

Jeg har i alle de år vi har kendt hinanden - og arbejdet sammen - aldrig været i tvivl om, at

blev man virkelig syg, eller fik man nogle store personlige problemer, så ville du på en eller

anden måde være der, for sådan er du jo også. Det kan andre også fortælle om.

Utallige er de steder, hvor du i årenes løb har lagt din arbejdsindsats som formand, næstformand,

som bestyrelsesmedlem eller på anden måde. Du er et fagligt og politiske menneske.

Nogen vil mene, at du også er et magtmenneske. Dertil er kun at sige, at hvis du er gået efter

magten for at forandre vilkårene for bl.a. FOA’s medlemmer til det bedre, så er du et magtmenneske.

Du er til gengæld efter min mening aldrig gået efter magten i sig selv bare for

magtens skyld. Det rækker heller ikke så langt og holder ikke så længe, for så bliver magten

blot tomhed uden indhold, uden mening og uden mål. Du har brugt din magt til at gøre opmærksom

på problemer og skabe resultater.

• Du har aldrig været bange for at provokere og stille spørgsmål, selvom reaktionerne herpå

somme tider er kommet bag på dig.

• Du har heller aldrig gemt dig bag medlemmerne eller for medlemmerne, selvom du et par

enkelte gange måske gerne havde villet være dem foruden.

• Du har ikke nået alt, hvad du ville selv med magten ved hånden, og det ærgrer dig nok,

kender jeg dig ret.

• Du har således ikke fået din drøm om kun én hovedorganisation på arbejdsmarkedet opfyldt.


- 28 -

Det tror jeg faktisk heller ikke din efterfølger opnår. Ting tager tid, når det gælder det danske

arbejdsmarked. Nu får du personlig mere tid til at iagttage, og du får mere tid til din familie.

Jeg håber, at I sammen forstår at bruge den tid, så den bliver til noget værdifuldt, hvad enten

du vælger at gøre det ene eller det andet.

For mig står blot tilbage på egne vegne og på FOA’s vegne at sige dig tusind tak for en stor

indsats til gavn for medlemmerne. Også en tak til Bodil for, at vi måtte trække så meget på

dig. Vi ønsker dig alt godt i årene fremover. Poul du var sammen med undertegnede ved

sammenlægningen til FOA med til at skabe noget unikt i fagbevægelsen, som du altid vil

blive husket for.

Derfor kære Poul: Pas godt på dig selv i den store private verden! Held og lykke med dit nye

liv. Men nu ikke flere ord. Lad os få lidt handling.

(Herefter kunne man på storskærmen opleve et tilbageblik på Poul Wincklers faglige liv gennem

22 år til tonerne af 'I did it my way'.)

Dirigent: Erklærede kongressen for afsluttet.

More magazines by this user
Similar magazines