Kongresprotokol - FOA

applikationer.foa.dk

Kongresprotokol - FOA

- 15 -

Men selvfølgelig har indflydelsen også haft sin pris. Det har ikke været problemfrit, at FOA

har haft formandskabet i KTO. For som formand for både KTO og FOA har jeg skullet varetage

både helhedens og FOA’s interesser på én og samme tid. Det dilemma har nogle gange

givet bagslag her i FOA. Men overordnet set er jeg helt sikker på, at min formandspost har

været i vores medlemmers interesse.

Jeg har også altid arbejdet på, at vi har tilpasset løn- og aftalesystemet til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Ja, ikke alene tilpasset. Men også indrettet aftalesystemet, så det kan være

med til at udvikle arbejdspladserne. Både til gavn for vores medlemmer, men også til gavn

for de borgere, som medlemmerne leverer velfærd til. Decentraliseringen af aftalesystemet

har været det vigtigste redskab i denne udvikling. I 1997 indførte vi Ny Løn som første trin i

decentraliseringen. Siden hen er der kommet op mod en snes rammeaftaler til. Alt sammen

med det formål at flytte kompetence og ansvar ud på den enkelte arbejdsplads. For det er på

den måde, at vi bedst muligt kan tilgodese den enkeltes behov inden for kollektivets rammer.

Desværre er det decentrale aftalesystem ikke endnu blevet den succes, jeg havde håbet. Det

er ikke blevet det redskab, som har pustet nyt liv i TRarbejdet og øget den enkeltes engagement.

Ikke endnu, i hvert fald. Men jeg er overbevist om, at det kommer. Og for mig at se er

der ingen anden vej at gå. Jeg må også indrømme, at de OK-forhandlinger, som vi lige har

afsluttet, ikke hører til dem, jeg tænker tilbage på som en sejr. Godt nok fik vi en fælles urafstemning.

Men det var ad bagdøren. Og derfor var det uden den større begejstring. Jeg må

konstatere, at vi som fællesskab ikke var gode nok her ved OK 02.

Som formand påtager jeg mig min del af ansvaret herfor. Men ved nærmere eftertanke så oplever

jeg, at en stor del af forklaringen er, at organisationerne i stigende grad forfægter deres

egne snævre interesser på bekostning af helheden.

Det har været ret tydeligt, at nogle faglige organisationer ikke har haft en særlig stor vilje til

at vise solidaritet med os andre. De har kun været villige til at tage fra fællesskabet. Men ikke

til at give særlig meget. Det er brandærgerligt. Resultatet bliver millimeter-demokrati. Og

en fællesnævner, som er lavere end den kunne være med et fællesskab, der er stærkere og

mere uegennyttigt. Jeg tror, at alle nu bliver nødt til at gå i tænkeboks. Det er helt nødvendigt,

at der kommer mere alvor bag fællesskabet fremover. For alternativet er, at vi alle bliver

spillet ud med hinanden – til fordel for arbejdsgiverne og de stærke. Og det er ikke FOApolitik!

Det organisatoriske arbejde

HAF og DKA

More magazines by this user
Similar magazines