27.07.2013 Views

Ny forbindelse - Banedanmark

Ny forbindelse - Banedanmark

Ny forbindelse - Banedanmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Miljø<br />

Fagnotat, fase 1<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen


PROJEKTNR. A023755<br />

DOKUMENTNR. A023755 10 002<br />

VERSION 2.0<br />

UDGIVELSESDATO 27.03.2012<br />

UDARBEJDET CRJ, MOHR, LHJN, ERP, JNIR<br />

KONTROLLERET UVA, JGIM, TWA<br />

GODKENDT LHE<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

ISBN: 978 87 7126 098 4<br />

<strong>Banedanmark</strong><br />

Anlægsudvikling<br />

Amerika Plads 15<br />

2100 København Ø<br />

www.banedanmark.dk<br />

COWI A/S<br />

Parallelvej 2<br />

2800 Kongens Lyngby<br />

Danmark<br />

www.cowi.dk


Miljø<br />

Indhold Side<br />

1 Indledning 5<br />

1.1 Baggrund 5<br />

1.2 Introduktion til miljø 6<br />

2 Planforhold og arealanvendelse 11<br />

2.1 Metode 11<br />

2.2 Eksisterende forhold 11<br />

2.3 Vurdering 13<br />

3 Landskab og kulturhistorie 14<br />

3.1 Metode 14<br />

3.2 Eksisterende forhold 14<br />

3.2.1 Masnedøfortet 14<br />

3.2.2 Storstrømsbroen 15<br />

3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser 17<br />

3.3 Vurdering 17<br />

4 Støj 19<br />

4.1 Metode 19<br />

4.2 Beregningsresultater 19<br />

5 Natur og fredningsinteresser på land 29<br />

5.1 Metode 29<br />

5.2 Natura 2000 29<br />

5.2.1 Bilag IV(arter 30<br />

5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper 33<br />

5.4 Vurdering 33<br />

6 Marint miljø 34<br />

6.1 Eksisterende forhold 34<br />

6.1.1 Datagrundlag 34<br />

6.1.2 Farvandsområdet 34<br />

6.1.3 Hydrografi 34<br />

6.1.4 Sediment 34<br />

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation 36<br />

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs( og algebevoksninger 36<br />

6.1.7 Bundfauna 37<br />

6.1.8 Fisk og fiskeri 38<br />

6.1.9 Fugle 40<br />

6.1.10 Marine Pattedyr 41<br />

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning 42<br />

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø 43<br />

6.2.1 Afgrænsning og metode 43


6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 47<br />

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. 47<br />

6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild 50<br />

6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 61<br />

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 61<br />

6.4 Påvirkninger i driftsfasen 62<br />

6.4.1 Blokeringseffekter 62<br />

6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 64<br />

6.4.3 Tab af marine habitater 64<br />

6.4.4 Etablering af nye marine habitater 64<br />

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse 64<br />

6.5 Konklusion 65<br />

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen 65<br />

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen 68<br />

7 Samlet vurdering af miljøforhold 69<br />

7.1 Virkninger på landmiljø 69<br />

7.1.1 Landskab og kulturhistorie 69<br />

7.1.2 Naturområder, flora og fauna 69<br />

7.1.3 Støj 70<br />

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen 70<br />

7.2.1 Påvirkning af marine habitater 70<br />

7.2.2 Ålegræs 71<br />

7.2.3 Bundfauna og fisk 71<br />

7.2.4 Fugle 72<br />

7.2.5 Havpattedyr 72<br />

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen 72<br />

8 Referencer 73<br />

Bilag<br />

Bilag A Hydraulisk model<br />

Bilag B De 5 scenarier på grafisk form


1 Indledning<br />

1.1 Baggrund<br />

Som forberedelse af Femern <strong>forbindelse</strong>n planlagde man en<br />

hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den <strong>forbindelse</strong> viste særeftersyn<br />

og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til<br />

kravene, når Femern <strong>forbindelse</strong>n åbner i 2020.<br />

Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken<br />

kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til<br />

prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken.<br />

Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af<br />

handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet<br />

udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012<br />

skal danne grundlag for en politisk beslutning om <strong>forbindelse</strong>n ved<br />

Storstrømmen.<br />

Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier:<br />

− Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro.<br />

− Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet<br />

undersøges muligheden for nedlæggelse af vej<strong>forbindelse</strong>n på den<br />

eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse<br />

vil være dyr.<br />

− Scenarie 3: <strong>Ny</strong> jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende<br />

bro.<br />

− Scenarie 4: <strong>Ny</strong> kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår<br />

nedrivning af den eksisterende bro.<br />

− Scenarie 5: <strong>Ny</strong> jernbanebro og nedlæggelse af vej<strong>forbindelse</strong>n. I scenariet<br />

indgår nedrivning af den eksisterende bro.<br />

En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B.<br />

I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede<br />

løsninger.<br />

I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en<br />

ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny <strong>forbindelse</strong> i form<br />

af en bro.<br />

Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny<br />

<strong>forbindelse</strong> og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser<br />

desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne,<br />

miljøkonsekvenser samt risikoforhold.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 5<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


<strong>Banedanmark</strong> analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de<br />

samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier.<br />

1.2 Introduktion til miljø<br />

Formålet med dette fagnotat er at beskrive mulige miljøpåvirkninger af en ny<br />

bro over Storstrømmen. Følgende miljøforhold indgår i denne indledende<br />

vurdering:<br />

− Arealanvendelse, og byområder<br />

− Landskab og kulturhistorie<br />

− Støj<br />

− Natur og fredningsinteresser på land<br />

− Marin biologi, herunder påvirkning fra sedimentspredning<br />

Følgende løsninger er vurderet:<br />

Scenarie 3: <strong>Ny</strong> jernbane<strong>forbindelse</strong> og opretholdelse af eksisterende<br />

bro som vej<strong>forbindelse</strong><br />

<strong>Ny</strong> enkeltsporet jernbanebro<br />

<strong>Ny</strong> dobbeltsporet jernbanebro<br />

Scenarie 4: <strong>Ny</strong> kombineret vej$ og jernbane<strong>forbindelse</strong> og nedrivning<br />

af den eksisterende bro<br />

<strong>Ny</strong> enkeltsporet jernbane og vejbro<br />

<strong>Ny</strong> dobbeltsporet jernbane og vejbro<br />

Scenarie 5: <strong>Ny</strong> jernbane<strong>forbindelse</strong> og nedlæggelse af<br />

vej<strong>forbindelse</strong>n med nedrivning af den eksisterende bro<br />

<strong>Ny</strong> enkeltsporet jernbanebro<br />

<strong>Ny</strong> dobbeltsporet jernbanebro<br />

Alle løsningerne er vurderet for den samme linjeføring, der er vist på kortene i<br />

dette fagnotat. Løsningerne er vurderet ud fra den viden om tekniske forhold<br />

og konstruktionsmetoder, der var i projektet pr. 20. februar 2012.<br />

Mens linjeføringen vil være den samme, vil der være mindre forskelle på<br />

landanlæggene, afhængig af hvilket scenarie der behandles. Nedenfor er<br />

linjeføring, vejanlæg og rampernes omfang vist for scenarie 3 og 5 (Figur 1.1<br />

og Figur 1. 2), og for scenarie 4 (Figur 1.3 og Figur 1.4). Alle tre scenarier er<br />

vist med dobbeltsporet jernbane. Støjberegninger omfatter også Scenarie 1,<br />

forstærkning af den eksisterende bro.<br />

Afledte effekter fra jernbaneprojektet ”Femern Bælt danske<br />

jernbanelandanlæg” i form af gravning af en ny sejlrende til Vordingborg<br />

indgår i vurderingen af effekterne på det marine miljø.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 6<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø for scenarierne 3 og 5. I begge scenarier opføres<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 7<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

en ny jernbanebro, og i scenarie 3 bevares den eksisterende Storstrømsbro<br />

til biltrafik, mens den i scenarie 5 nedtages.


Figur 1. 2: Landanlæg på Falster for scenarierne 3.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 8<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. I scenariet opføres en ny bro med<br />

jernbane og vej.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 9<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.4: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 10<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


2 Planforhold og arealanvendelse<br />

2.1 Metode<br />

Planforhold og arealanvendelse er kortlagt på baggrund af oplysninger fra<br />

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner samt topografiske kort og luftfotos.<br />

Der er endvidere gennemført en besigtigelse i området.<br />

Dobbeltsporet og enkeltsporet jernbane behandles overordnet ens, omend en<br />

dobbeltsporet jernbane nødvendigvis vil kræve et større areal.<br />

2.2 Eksisterende forhold<br />

Broen landfæstes i nord på Masnedø, der ligger i Vordingborg Kommune. På<br />

Masnedø berøres områder i landzone og et erhvervsområde, og linjeføringen<br />

grænser op til et boligområde og et rekreativt område.<br />

Erhvervsområdet på Masnedø omfatter Masnedøværket i nord og 15 ha<br />

drivhuse i syd. Det massive drivhuskompleks blev opført omkring 1990 som<br />

forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. I dag dyrkes tomater i<br />

drivhusene (Masnedø Tomater).<br />

Masnedøfortet er omfattet af en lokalplan fra 2001, der indebærer udviklings<br />

muligheder, som endnu ikke er gennemført. I planen gives der mulighed for<br />

opførelse af et nyt underjordisk udstillingsområde, en café/restaurant delvist<br />

over jorden samt tilhørende p pladser på et tilstødende areal (Vordingborg<br />

Kommune 2001).<br />

Friluftsområdet langs en del af vestkysten omfatter bl.a. Masnedøfortet og en<br />

lystbådehavn med under 50 bådpladser (Vordingborg Kommune, 2009). På en<br />

strækning mellem friluftsområdet og den eksisterende vej er der tinglyst en<br />

beskyttelse af et område. Formålet med beskyttelsen er at friholde arealet for<br />

bebyggelse, og at sikre udsigtsmuligheden fra vejen over det åbne land<br />

(Vordingborg Kommune 2001).<br />

Storstrømmen er en del af Smålandsfarvandet, der er et populært område for<br />

fritidssejlere. Frihøjden under Storstrømsbroen ved den midterste bue er i dag<br />

26 m. Der er i dag advarsler mod at sejle under dele af den eksisterende bro<br />

pga. af fare for nedfald.<br />

I Guldborgsund Kommune ligger linjeføringen hovedsageligt i landzone. I<br />

landzonen udgøres arealanvendelsen af landbrugs og græsningsarealer.<br />

Desuden ligger der en stribe bygninger langs Storstrømsvej. Hvor den nye<br />

linjeføring for jernbanen tilsluttes den eksisterende, ligger desuden et område<br />

med blandet bolig og erhverv ved Gåbense.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 11<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 2.1: Kortet viser planudpegninger i Vordingborg og Guldborgsund kommuner<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 12<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


På Masnedø og på Falster krydser linjeføringen højspændingsledninger.<br />

Linjeføringen krydser desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger.<br />

I en senere fase af projektet skal det derfor undersøges, om søkablerne skal<br />

flyttes inden opførelse af en bro påbegyndes.<br />

2.3 Vurdering<br />

Hvis den eksisterende bro opretholdes, samtidig med at der etableres en ny<br />

<strong>forbindelse</strong> (scenarie 3), vil boligområdet og friluftsområdet på Masnedø blive<br />

påvirket af trafik fra både den eksisterende og den nye bro. Friluftsområdet<br />

og boligområdet vil i denne løsning ligge mellem to tekniske anlæg.<br />

Beskyttelse af udsigten fra vejen påvirkes ikke af projektet, se Figur 1.1.<br />

Ved scenarie 4 og 5 vil vejbanen og dæmningen fra den eksisterende vej, der<br />

i dag fører til brorampen, fortsat findes, men den sydligste del vil kun være<br />

tilgængelig for cyklister og gående mv. De to boligområder, der i dag ligger<br />

langs jernbanen, vil påvirkes mindre af trafikken end i dag. Biltrafikken vil<br />

fortrinsvist bestå af transport til og fra havneområderne, lokal færdsel samt<br />

besøgende i rekreativt øjemed.<br />

Lokalplanområdet for Masnedøfortet vil blive påvirket af projektet, men i<br />

meget begrænset omfang. Broens dæmningsskråning vil berøre et hjørne af<br />

lokalplanens nordvestlige del, hvor et areal er reserveret til mulige p pladser.<br />

Området vurderes at være så begrænset, at inddragelsen ikke vil være til<br />

hinder for en gennemførelse af lokalplanen.<br />

I de tre scenarier inddrages en del af erhvervsområdet med drivhuse. Ved<br />

scenarie 4 inddrages det største areal, idet den nye bro skal rumme op til to<br />

jernbanespor og vejbane, se Figur 1.3<br />

På Falster vil scenarie 3 og 5 betyde, at enkelte ejendomme vil blive inddraget<br />

og at der vil komme et restareal mellem de to dæmninger, se Figur 1. 2. Ved<br />

scenarie 4 vil vejen komme marginalt tættere på beboelsesområdet, der i dag<br />

ligger op ad Storstrømsvejen. Til gengæld er vejforløbet placeret længere<br />

mod øst, hvorved afstanden fra boligområdet øges. Det betyder også, at<br />

rundkørslen forskydes mod sydøst, og derved kommer til at ligge tættere på<br />

en fritliggende gård, se Figur 1.4.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 13<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


3 Landskab og kulturhistorie<br />

3.1 Metode<br />

Landskabelige og kulturhistoriske interesser er kortlagt på baggrund af<br />

oplysninger fra Danmarks miljøportal, Guldborgsund og Vordingborg<br />

Kommuner, diverse kortblade, Kulturstyrelsens databaser samt information<br />

indhentet hos Kulturstyrelsen.<br />

3.2 Eksisterende forhold<br />

De væsentlige eksisterende områder og interesser er:<br />

− Masnedøfortet<br />

− Storstrømsbroen som kulturarv<br />

− Et kulturmiljø på Falster langs Storstrømsvejen<br />

− Kystlandskaberne på Masnedø og Falster samt<br />

− Et udpeget friluftsområde på Masnedøs sydvestkyst.<br />

3.2.1 Masnedøfortet<br />

Figur 3.1: Fra toppen af Masnedøfortet er der vid udsigt over Storstrømmen.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 14<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Fortet blev opført i 1915 til overvågning af farvandet mellem Falster og<br />

Sjælland. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt, og i 1995 blev<br />

fortet fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke<br />

oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som<br />

matrikelgrænsen (Kulturstyrelsen 2012).<br />

Fortet bruges i dag af marinehjemmeværnet, til kunstudstillinger og som<br />

udflugtsmål (Vordingborg Kommune, 2012). Der er en 100 m beskyttelses<br />

zone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18.<br />

Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige 6 m høje<br />

kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen. I ly af skrænten kunne man<br />

overvåge sejladsen i Storstrømmen, der var en af de vigtigste<br />

<strong>forbindelse</strong>slinjer i de skandinaviske farvande. Dengang skete besejling med<br />

mindre skibe, der ikke havde brug for så store havdybder som i dag. Den vide<br />

udsigt fra fortet var derfor en nødvendighed i forhold til at kunne kontrollere<br />

farvandet.<br />

Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området<br />

omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med<br />

kystnaturen.<br />

3.2.2 Storstrømsbroen<br />

Storstrømsbroen stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste<br />

<strong>forbindelse</strong> mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i 1985.<br />

Den 3210 m lange bro var i næsten 30 år den længste i Europa. Broen kan<br />

betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et<br />

arbejdsløshedsprojekt og som vidner om tidens arkitektur og<br />

ingeniørkundskaber inden for brobygning. Kulturstyrelsen har meddelt, at der<br />

ikke er ønske om at rejse fredningssag i <strong>forbindelse</strong> med en eventuel<br />

nedrivning af den eksisterende bro. Ved forstærkning/renovering ønskes de<br />

tre nuværende buefag bevaret.<br />

Husene, der er opført langs vejen på Falster umiddelbart syd for broen, er<br />

opstået efter broen er bygget og er i dag udpeget som kulturmiljø.<br />

Bebyggelsen er hovedsageligt opført i 1950 51, på tilnærmelsesvis lige store<br />

matrikler. De er beliggende i det åbne land, og der er ikke udarbejdet<br />

lokalplan for området. Det oprindelige grundlag for udpegelsen af<br />

kulturmiljøet kendes ikke. Hvor den nye linjeføring for jernbanen kobles på<br />

den eksisterende, ligger desuden et større arkæologisk kulturarvsareal.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 15<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 3.2: Kortet viser planforhold med relation til landskab og kulturhistorie i<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 16<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune.


3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser<br />

Sydvestkysten af Masnedø er i Vordingborg Kommunes kommuneplan<br />

udpeget som friluftsområde. Desuden er et rektangulært område langs vejen<br />

beskyttet gennem en tinglysning, hvis formål er at bevare den frie havudsigt<br />

fra vejen over landområdet. På Masnedø ligger der flere erhvervs og<br />

lystbådehavne på kyststrækningerne.<br />

Kysterne ved de to broender spænder over den op mod 6 m høje kystskrænt<br />

og stenstrand på Masnedø, til den flade og lavvandede kyst ved Orehoved på<br />

Falster.<br />

3.3 Vurdering<br />

Projektet er på flere måder blevet tilpasset de kulturhistoriske og<br />

landskabelige interesser. For at tilgodese det fredede fortidsminde<br />

Masnedøfortet, er brorampen trukket tilbage fra kystlinjen. Det betyder, at<br />

dæmningen holdes landværts fortidsmindets indre grænse, og at broen<br />

herefter etableres på piller, hvilket friholder det fredede fortidsminde og sikrer<br />

udsigten fra fortet i nordvestlig retning. Umiddelbart nordvest for fortet vil<br />

broen ligge ca. 8 m over terræn, og derfor vil der fortsat være <strong>forbindelse</strong><br />

med havet fra fortet. Den visuelle <strong>forbindelse</strong> er, som beskrevet ovenfor,<br />

afgørende for at forstå fortets oprindelige funktion og vigtige position, i<br />

forhold til at overvåge og kontrollere de danske farvandsinteresser. Det<br />

vurderes, at projektets tilpasning af broen, så den allerede er hævet på piller<br />

inden kysten nås, tilgodeser det fredede Masnedøfort i tilstrækkeligt omfang.<br />

Det vil dog ikke kunne undgås, at dele af anlægget vil ligge inden for<br />

fortidsmindets 100 meters beskyttelseslinje.<br />

Linjeføringen er tillige optimeret efter de landskabelige forhold, dette er<br />

beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur.<br />

For de to scenarier, hvor den eksisterende bro ikke længere skal anvendes<br />

(scenarierne 4 og 5) vil Masnedøfortets samspil med kysten og farvandet<br />

fortsat være synlig. I disse scenarier nedrives den eksisterende<br />

Storstrømsbro, og det fysiske bevis på datidens ingeniørkunst vil ikke længere<br />

kunne opleves.<br />

Kystlandskabet på både Masnedø og Falster siden vil blive påvirket<br />

væsentligt ved scenarie 3, hvor der vil være to broer med forskellige<br />

udformninger, materialer og til hørende rampeanlæg. Kystens<br />

geomorfologiske formationer vil blive fragmenteret af de to tekniske anlæg.<br />

Der er dog, som det fremgår af Figur 3.2 ikke tale om påvirkninger af et<br />

større uforstyrret landskab. Den visuelle påvirkning givet af to broer med<br />

tilhørende dæmningsanlæg er beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur.<br />

En enkelt fritstående bro som Storstrømsbroen fremstår i dag og det<br />

planlægges ved scenarierne 4 og 5 vil medføre en mindre påvirkning af<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 17<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


landskabets geomorfologi. Karakteren og det visuelle udtryk af den nye bro er<br />

vist på visualiseringerne i fagnotat broarkitektur.<br />

I de to alternativer, hvor vej<strong>forbindelse</strong>n nedlægges, vil det desuden være et<br />

tab for den regionale samfundsstrukturelle <strong>forbindelse</strong> mellem befolkningen<br />

på begge sider af farvandet. Ind til broen stod færdig i 1937 blev <strong>forbindelse</strong>n<br />

mellem Sjælland og Falster opretholdt ved færgetransport. Det vil derfor have<br />

konsekvenser for øvrige trafikanter (bilister, lastbiltransport,<br />

landbrugskøretøjer mv.) hvis passagemuligheden inddrages og kun<br />

muliggøres for togrejsende og godstog. I det tilfælde hvor der etableres en ny<br />

jernbanebro, vil <strong>forbindelse</strong> for cyklister og gående kunne opretholdes via den<br />

kombinerede cykelsti/redningsvej.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 18<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


4 Støj<br />

4.1 Metode<br />

Dette afsnit behandler støj fra trafikken i broens driftsfase. Der vil naturligvis<br />

også være en støjpåvirkning i anlægsfasen. Dette forventes behandlet i<br />

<strong>forbindelse</strong> med en miljøredegørelse for projektet, når der foreligger flere<br />

oplysninger om, hvilke arbejdsmetoder der skal anvendes.<br />

I <strong>forbindelse</strong> med støjundersøgelsen er der gennemført beregninger for<br />

scenarie 1. Dette scenarie beskriver den situation, hvor der ikke etableres en<br />

ny bro over Storstrømmen, men vej og jernbanetrafikken opretholdes på den<br />

eksisterende bro, som renoveres og bevares. Denne beregning fungerer<br />

samtidig som reference ved sammenligning med de øvrige beregninger.<br />

Der er gennemført beregninger af støj som præsenteres i form af SBT<br />

(støjbelastningstal), antal støjbelastede boliger og støjudbredelse omkring<br />

nye og eksisterende anlæg vist på oversigtskort. Beregningerne er udført i<br />

SoundPLAN, som beregner på grundlag af den nordiske beregningsmodel<br />

Nord2000. Som basis for SoundPLAN modellen benyttes en 3D model af<br />

terræn med bygningspolygoner.<br />

Som grundlag er der benyttet data for nuværende og forventet fremtidig<br />

jernbanetrafik: Togtyper, toglængder, hastigheder, maksimalt antal tog, samt<br />

nuværende/fremtidig vejtrafik som ÅDT, fordelingen mellem lette/tunge<br />

køretøjer og disses hastigheder med udgangspunkt i fagnotat projektgrundlag<br />

og Metoder for støj og vibrationsundersøgelser, Femern Bælt danske<br />

jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste<br />

<strong>forbindelse</strong> over Femern Bælt.<br />

Hastigheden af tog på den nuværende strækning over Masnedø er dog<br />

begrænset af de skarpe kurver, og for scenarie 1 er der på øen regnet med en<br />

generel tog hastighed på 100 km/t for både gods og passagertog. For<br />

scenarier med ny jernbanebro er hastigheden for godstog på<br />

jernbanestrækningen fastlagt til 120 km/t..<br />

4.2 Beregningsresultater<br />

På Figur 4.1 til Figur 4.8 er udbredelsen af støj i de tre scenarier beregnet, og<br />

det angives desuden, om de gældende støjgrænser i forhold til bl.a. beboelse<br />

overholdes.<br />

Resultaterne af støjberegningerne kan ses på de følgende figurer i form af<br />

støjudbredelseskort.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 19<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Støjudbredelsen over farvandet kan ikke vises for vejtrafikstøj, da<br />

støjniveauet er under den viste grænseværdi. Grunden til dette er, at koten<br />

for havoverfladen er 0 m, hvorimod den er ca. 20 m for selve broen. Det giver<br />

en stor dæmpning af støjen, at vejen ligger så højt.<br />

Figur 4.1 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarierne 1 og 3<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 20<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarierne 1 og 3<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 21<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.3 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarie 4<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 22<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarie 4<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 23<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.5 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarie 1<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 24<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarie 1<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 25<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.7 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarierne 3, 4 og 5<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 26<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarierne 3, 4 og 5<br />

Tabellen nedenfor angiver de beregnede støjbelastningstal for de forskellige<br />

løsninger. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og<br />

graden af belastningen.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 27<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 4.1 Beregnede støjbelastningstal for de undersøgte scenarier<br />

Støjbelastningstal, SBT Jernbanetrafik Vejtrafik<br />

Scenarie 1 29,0 7,1<br />

Scenarie 3 9,5 7,1<br />

Scenarie 4 9,5 3,1<br />

Scenarie 5 9,5 0<br />

Det ses af SBT værdierne, at en ny bro<strong>forbindelse</strong> vil reducere den samlede<br />

støjgene i området markant.<br />

Tabellen nedenfor angiver den forventede mængde af boliger belastet af støj<br />

over Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for trafikstøj. Det skal dog<br />

bemærkes, at den enkelte bolig både kan være belastet af vej og<br />

jernbanetrafikstøj og dermed optræde i begge kolonner.<br />

Tabel 4.2 Antal støjbelastede boliger for de undersøgte scenarier<br />

Antal støjbelastede boliger Jernbanetrafik Vejtrafik<br />

Scenarie 1 120 36<br />

Scenarie 3 50 36<br />

Scenarie 4 50 15<br />

Scenarie 5 50 0<br />

Af beregningerne fremgår det, at jernbanestøjen vil være den mest<br />

dominerende kilde til støjgener i området. Dette skyldes i særdeleshed den<br />

store mængde godstog der forventes på strækningen.<br />

En ny jernbane<strong>forbindelse</strong> vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen<br />

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for<br />

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes<br />

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 28<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


5 Natur og fredningsinteresser på<br />

land<br />

5.1 Metode<br />

Til vurdering af mulige konflikter mellem natur og fredningsinteresser på land<br />

er der indsamlet oplysninger om:<br />

− Natura 2000<br />

− Fredninger<br />

− § 3 beskyttede naturområder<br />

− Strandbeskyttelseslinje<br />

− Fredskov.<br />

5.2 Natura 2000<br />

Den nye <strong>forbindelse</strong> vil ligge i en afstand af mindre end 1 km fra Natura 2000<br />

område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor<br />

og Hyllekrog Rødsand, som består af habitatområde nr. 152 og<br />

fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Området er udpeget for at beskytte en række<br />

arter og naturtyper, som er vist i Tabel 5.1.<br />

Ifølge Natura 2000 planerne er det overordnede mål for Natura 2000<br />

området:<br />

− At de store marine områder har god vandkvalitet og en artsrig flora og<br />

fauna, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige<br />

forekomster af trækkende vandfugle, bl.a. knopsvane, sangsvane, grågås<br />

og troldand, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte.<br />

− At fri landskabsdannelse og kystdynamik i området er sikret og genskabt<br />

flere steder, hvor det ikke strider mod væsentlige samfundsmæssige,<br />

natur eller kulturhistoriske interesser.<br />

− At opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for områdets truede arter: plettet<br />

rørvagtel, splitterne, dværgterne, mosehornugle og eremit samt de truede<br />

naturtyper surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær.<br />

− At sikre Natura 2000 områdets store antal hav og kysttilknyttede<br />

fuglearter samt spættet sæl og gråsæl mod menneskelige forstyrrelser.<br />

− Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske<br />

integritet) sikres som helhed i form af en: hensigtsmæssig drift og<br />

hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings og<br />

spredningsmuligheder for arterne.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 29<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


En del af målene i natura 2000 planen omfatter det marine miljø og vil derfor<br />

blive vurderet nærmere i det relevante kapitel.<br />

Tabel 5.1: Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområdet og<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 30<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

fuglebeskyttelsesområdet.<br />

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152<br />

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152<br />

Naturtyper: Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150)<br />

Vadeflade (1140) Brunvandet sø (3160)<br />

*Lagune (1150) Kalkoverdrev (6210)<br />

Bugt (1160) *Surt overdrev (6230)<br />

Rev (1170) Tidvis våd eng (6410)<br />

Strandvold med enårige planter (1210) Urtebræmme (6430)<br />

Strandvold med flerårige planter (1220) *Kildevæld (7220)<br />

Enårig strandengsvegetation (1310) Rigkær (7230)<br />

Strandeng (1330) Bøg på mor (9110)<br />

Forklit (2110) Bøg på muld (9130)<br />

Hvid klit (2120) Bøg på kalk (9150)<br />

*Grå/grøn klit (2130) Ege blandskov (9160)<br />

Klitlavning (2190) *Elle og askeskov (91E0)<br />

Kransnålalge sø (3140)<br />

Arter: Skæv vindelsnegl Damflagermus<br />

*Eremit Gråsæl<br />

Bredøret flagermus Spættet sæl<br />

*angiver prioriteret art<br />

*angiver prioriteret naturtype<br />

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 85<br />

Fugle: Knopsvane (rastende) Rørhøg (ynglende)<br />

Sangsvane (rastende) Blishøne (rastende)<br />

Grågås (rastende) Klyde (ynglende)<br />

Hvinand (rastende) Fjordterne (ynglende)<br />

Toppet skallesluger (rastende) Havterne (ynglende)<br />

Stor skallesluger (rastende) Dværgterne (ynglende)<br />

Den nye bro kommer ikke til at påvirke Natura 2000 området direkte, men<br />

det skal vurderes, om projektet kan medføre indirekte påvirkninger på<br />

habitatområdet f.eks. ved forstyrrelse af arter og ændringer i de naturtyper,<br />

som området er udpeget for at beskytte. Der er gennemført en foreløbig<br />

vurdering af virkningerne på de marine naturforhold. Der vil sandsynligvis<br />

skulle udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægget i<br />

<strong>forbindelse</strong> med miljøvurderingen af anlægget.<br />

5.2.1 Bilag IV$arter<br />

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige<br />

bevaringsområder for naturtyper på direktivets bilag I og dyre og plantearter<br />

på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige<br />

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige<br />

udbredelsesområde for de dyre og plantearter, der er nævnt i direktivets


ilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om<br />

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt<br />

beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007).<br />

Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med<br />

hensyn til dyrearterne:<br />

− Alle former for forsætlig indfangning eller drab af individer af disse arter i<br />

naturen<br />

− Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene<br />

yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer<br />

− Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen<br />

− Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder.<br />

Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV arter, der kan blive skadet ved<br />

anlæg af <strong>forbindelse</strong>n. Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV arter)<br />

vurderes at kunne forekomme i området:<br />

− Eremit<br />

− Bredøret flagermus<br />

− Damflagermus<br />

− Vandflagermus<br />

− Troldflagermus<br />

− Dværgflagermus<br />

− Langøret flagermus<br />

− Sydflagermus<br />

− Brunflagermus<br />

− Marsvin<br />

− Markfirben<br />

− Grønbroget tudse<br />

− Stor vandsalamander<br />

− Springfrø<br />

− Spidssnudet frø<br />

− Grønbroget tudse<br />

− Strandtudse.<br />

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som<br />

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye <strong>forbindelse</strong> og ved<br />

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En<br />

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 31<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 5.1: Kortet viser de planmæssige forhold og beskyttede naturområder, der<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 32<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

knytter sig til natur$ og fredningsinteresser på land


5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper<br />

Den foreslåede linjeføring berører ingen fredede naturområder.<br />

Den foreslåede linjeføring berører heller ingen naturtyper, som er omfattet af<br />

naturbeskyttelseslovens § 3.<br />

Den foreslåede linjeføring berører ikke større områder med fredskov. Det er<br />

dog muligt at dele af de eksisterende banedæmninger er omfattet af<br />

fredskovpligt.<br />

Masnedøfortet henligger i dag som et naturområde, der holdes græsset med<br />

får. Lokaliteten er bl.a. voksested for landets eneste bestand af lindebladet<br />

brombær. Der er opsat et informationsskilt på stedet.<br />

5.4 Vurdering<br />

Bevarelse af eksisterende bro vil medføre, at to store infrastrukturanlæg<br />

ligger tæt op ad hinanden. De eksisterende dæmninger for jernbanen udgør<br />

en barriere, der hindrer fri passage for arterne gennem området.<br />

Barrierevirkningen er især alvorlig for mindre dyr som f.eks. padder og<br />

krybdyr.<br />

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten er<br />

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden,<br />

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes<br />

derfor, at virkningen på den terrestriske natur er begrænset.<br />

Opretholdelse af eksisterende og anlæg af nye dæmninger ud i farvandet vil<br />

begrænse den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i<br />

området mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne <strong>forbindelse</strong><br />

er det vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt<br />

for landlevende dyr at passere under vej og jernbane.<br />

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og<br />

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og<br />

ynglested for markfirben. Virkningerne på den terrestriske natur fra de<br />

omlagte skærende veje i <strong>forbindelse</strong> med den nye bro vurderes at være<br />

begrænsede, idet der kun sker meget få indgreb i beplantninger og ingen<br />

egentlige naturområder berøres.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 33<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


6 Marint miljø<br />

6.1 Eksisterende forhold<br />

6.1.1 Datagrundlag<br />

Beskrivelse af det eksisterende marine miljø i projektområdet er baseret på:<br />

− Eksisterende litteratur og rapporter<br />

− Søkort<br />

− Eksisterende luftfotos (COWIs landsdækkende ortofotoserie fra 2010 med<br />

en opløsning på 12,5 cm (DDOland 2010)<br />

− Data fra Fiskeridirektoratets database<br />

6.1.2 Farvandsområdet<br />

Farvandsområdet omkring Storstrøms<strong>forbindelse</strong>n inkluderer mod vest<br />

Smålandsfarvandet, som består af en åben central del, en sydlig lavvandet<br />

del langs kysten af Falster med Sakskøbing Fjord og Guldborgsund, der har<br />

<strong>forbindelse</strong> til Rødsand syd for Falster, og de lavvandede, delvist lukkede<br />

fjorde Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord langs Sjællands sydkyst. Havområdet<br />

har <strong>forbindelse</strong> til Storebælt via to strømrender ved Omø og Agersø.<br />

Storstrøms<strong>forbindelse</strong>n ligger i Storstrømmen, der forbinder<br />

Smålandsfarvandet med Østersøen. Øst for Storstrømmen ligger Grønsund<br />

mellem Falsters nordkyst og hhv. Sydsjælland, Bogø og Møn.<br />

6.1.3 Hydrografi<br />

Der løber en ganske kraftig strøm i Storstrømmen. Strømhastigheden kan<br />

typisk nå op over 0,3 m/sek (Danmarksmodellen 2010) og i Masnedsund er<br />

strømhastigheden ofte 0,3 0,8 m/s. Saltholdigheden i området varierer<br />

normalt mellem ca. 10 og 15 ‰ (Trafikstyrelsen 2012).<br />

6.1.4 Sediment<br />

Figur 6.1 giver en oversigt de sedimenttyper, der findes i Storstrømmen. Som<br />

det fremgår, består havbunden i linjeføringen for den nye bro af sand eller<br />

residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund). <strong>Ny</strong>ere feltundersøgelser<br />

bekræfter dette generelle billede.<br />

Der foreligger detaljerede feltundersøgelser af sedimentets sammensætning<br />

på Masnedø Østflak på ca. 2 6 m dybde (Orbicon 2010). Substratet i dette<br />

område er primært ren sandbund eller siltet finkornet sediment med få<br />

forekomster af sten. Tørstofindholdet i sedimentet er højt (59 69,7 %) og<br />

glødetabet er lavt (1,8 – 3,6 % af tørstofindholdet). Det viser, at der er et<br />

højt indhold af minerogent materiale (silt og sand) med lavt indhold af<br />

organisk materiale<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 34<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstrømmen (efter GEUS kor over overfladesedimenter<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 35<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

i de danske farvande).<br />

I 2010 blev der gennemført sedimentundersøgelser i Masnedsund på<br />

vanddybder mellem ca. 6 10 m dybde (Trafikstyrelsen 2012). Substratet her<br />

er fortrinsvis sand med sten i varierende størrelse. Små sten (0,2 – 10 cm)<br />

forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten


(> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke<br />

observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012).<br />

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation<br />

Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er<br />

estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt<br />

indsamlet i perioden 1989 2003 (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er<br />

yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra<br />

dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra<br />

2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og 2010.<br />

Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs<br />

i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 – 6<br />

meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010<br />

viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der<br />

ofte dækker 80 100 % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs<br />

dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon<br />

2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger<br />

(f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske<br />

lav.<br />

Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På<br />

lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger,<br />

primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang,<br />

vandhår og strengetang.<br />

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger<br />

Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde<br />

områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested,<br />

som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks.<br />

hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og<br />

som opvækstområde for yngel.<br />

Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række<br />

fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det<br />

gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns.<br />

Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne<br />

ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at<br />

ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring<br />

langs kysten.<br />

Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte <strong>forbindelse</strong><br />

indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype 1110. Sandbanker<br />

med vedvarende vanddække"<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 36<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.2 Potentiel udbredelse af ålegræs (Zostera marina) i Storstrømmen.<br />

6.1.7 Bundfauna<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 37<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

Beliggenheden af Natura 2000$områder er også vist.<br />

Bundfaunaen på det lavvandede Masnedø Østflak er både arts og<br />

individfattig. De absolut dominerende arter er dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og<br />

juvenile blåmuslinger.


Brødkrummesvamp og strandsnegl (Littorina saxatilis og Littorina littorea)<br />

forekommer også relativt hyppigt. Herudover er der registreret enkelte<br />

sandorm, strandkrabbe og hjertemusling, Den invasive børsteorm<br />

Marenzelleria viridis forekommer i hele området. Der er registreret<br />

blåmuslinger på hele flakket men dækningsgraden er meget lav (0,5 og 10 %<br />

dækning) (Orbicon 2010).<br />

I Masnedsund er bundfaunaen også arts og individfattig. Dyndsnegl er<br />

dominerende i relation til individantal, mens sandmusling (Mya arenaria) og<br />

børsteormen Marenzelleria viridis dominerer biomassen (Trafikstyrelsen<br />

2012).<br />

Bundfaunasammensætningen på Masnedø Østflak og Masnedsund er<br />

repræsentative for områderne med sandbund i Storstrømmen. Der foreligger<br />

ikke oplysninger om fauna sammensætningen på residualbunden midt i<br />

Storstrømmen (Jvf. Figur 6.1).<br />

6.1.8 Fisk og fiskeri<br />

6.1.8.1 Fiske arter<br />

Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) gennemførte i<br />

årene 2003 2005 i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk<br />

Fritidsfiskerforbund en undersøgelse af fangsterne af samtlige fiskearter (også<br />

ikke kommercielt vigtige arter) i ruser og bundsatte garn i de indre danske<br />

farvande. Formålet med undersøgelsen var at få viden om fiskeforekomsterne<br />

i lokale kystnære områder i Danmark (Pedersen, et al 2005).<br />

Denne undersøgelse viste, at de hyppigst forekommende bundlevende arter i<br />

Smålandsfarvandet er ålekvabbe, aborre, helt, kutling, ål, torsk, skrubbe, sort<br />

kutling, ulk og ørred (Figur 6.3 og Figur 6.4). Set i lyset af den markante<br />

tilbagegang i ålebestandene generelt i vore farvande i de senere år, er den<br />

forholdsvis store andel af ål i fangsterne i 2003 2005 formentlig ikke<br />

repræsentativ for forholdene i dag. Desuden findes pelagiske arter som sild og<br />

hornfisk, der ikke fanges i ruser og bundsatte garn.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 38<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.3: Procentvis fangst af bundfisk i ruser i Smålandsfarvandet 2003$2004<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 39<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

(Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005).<br />

Figur 6.4: Procentvis fangst af bundfisk i bundsatte garn i Smålandsfarvandet 2003$<br />

2004 (Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005.)<br />

I <strong>forbindelse</strong> med de biologiske undersøgelser på Masnedø Flak i 2010<br />

observeredes følgende arter i det tætte ålegræs under paravanedykning:<br />

Toplettet kutling, som var den dominerende fiskeart, hundestejle, tangsnare,<br />

tangsnippe og fladfiskeyngel (Orbicon 2010). I <strong>forbindelse</strong> med biologiske<br />

undersøgelser i Masnedsund i 2010 observerede man følgende fiskearter:<br />

kutling, tangnål, tangspræl, tangsnare, hundestejle og fladfiskeyngel<br />

(Trafikstyrelsen 2012). Fladfiskeyngel opholder sig navnlig på ren sandbund,<br />

mens de øvrige arter især er knyttet til ålegræs og anden bundvegetation på<br />

lavt vand.


6.1.8.2 Gyde og opvækstpladser<br />

6.1.8.3 Fiskeri<br />

6.1.9 Fugle<br />

Det lave vand i Storstrømmen og Smålandsfarvandet er gydepladser for sild,<br />

hornfisk og stenbider:<br />

− Forårsgydende sild vandrer ind for at gyde på det lave vand ned til 10 m<br />

dybde. Den største indvandring sker i februar maj. Æggene synker til<br />

bunds og klæber sig fast til sten, grus eller bundplanter (Worsaae mfl.,<br />

2002).<br />

− I februar – maj trækker stenbider ind for at gyde i vegetationsbæltet på<br />

det lave vand. Æggene afsættes på bundplanterne.<br />

− I maj og juni vandrer hornfisk ind for at gyde i ålegræsset. Æggene<br />

afsættes på planterne.<br />

Arter som tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk har også deres<br />

gydepladser i vegetationen på det lave vand.<br />

Vegetationen på det lave vand er ligeledes opvækstplads for yngel af ål,<br />

torsk, sild, hornfisk og stenbider. Sandbunden på det lave vand er<br />

opvækstplads for fladfiskeyngel.<br />

Erhvervsfiskeriet i Storstrømmen er ikke af væsentlig betydning. Der er kun<br />

indregistreret et meget begrænset antal fiskefartøjer i havnene omkring<br />

Storstrømmen. Pr 31/12 2011 var der således registreret i alt 7 fartøjer, heraf<br />

4 der drev erhvervsfiskeri, og 3 der drev fritidsfiskeri. Der er tale om små<br />

fartøjer på typisk mindre end 1 ton, og højst 3 tons med enkeltmands<br />

besætning.<br />

Tabel 6.1 Antal fiskefartøjer af forskellig type der har basishavn i havnene ved<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 40<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

Storstrømmen pr 31/12 2011. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.<br />

Basishavn/Erhvervsstatus Jolle/robåd Damjolle Rusefartøj Garn$<br />

/krogfartøj<br />

Orehoved Erhverv 2 2<br />

Gåbense havn Bierhverv 1 1 2<br />

Masnedsund Bierhverv 1 1<br />

Vordingborg Erhverv 1 1 2<br />

I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk.<br />

I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk.<br />

I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder<br />

(Møn turistbureau 2011)<br />

Smålandsfarvandet og Storstrømmen er et vigtigt område for kyst og<br />

havfugle. Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland",<br />

der indgår Natura 2000 område N173 huser store bestande af rastende<br />

knopsvane, sangsvane, og blishøne, der fouragerer på de udstrakte ålegræs<br />

enge og anden bundvegetation på det helt lave vand. Hvinand, som også<br />

I alt


aster i området, lever af bundinvertebrater. Rastende toppet skallesluger og<br />

stor skallesluger lever af fisk.<br />

Andre fuglearter benytter områderne til at yngle og søge føde i, heriblandt<br />

klyde, havterne, dværgterne, og fjordterne, toppet skallesluger og stor<br />

skallesluger samt havørn og rørhøg.<br />

Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses<br />

området (Naturstyrelsen, 2011).<br />

De rastende fugle er ikke kun begrænset til fuglebeskyttelsesområdet, men<br />

optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet og<br />

Storstrømmen.<br />

Tabel 6.2. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 85<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 41<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

"Smålandsfarvandet nord for Lolland", og som potentielt vil kunne<br />

påvirkes af de marine arbejder i <strong>forbindelse</strong> med etableringen af en ny<br />

Storstrømsbro<br />

Art Føde<br />

Ynglefugle<br />

Klyde Bundinvertebrater<br />

Fjordterne Fisk<br />

Havterne Fisk<br />

Dværgterne Fisk<br />

Rastende fugle<br />

Sangsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand<br />

Knopsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand<br />

Hvinand Muslinger, snegle og andre bundinvertebrater<br />

Toppet skallesluger Fisk<br />

Stor skallesluger Fisk<br />

Blishøne Overvejende vandplanter<br />

Rørhøg og grågås indgår også i udpegningsgrundlaget men disse arter vurderes ikke at<br />

ville blive påvirket af de marine arbejder. Arternes fødegrundlag er også vist, til brug<br />

for den senere vurdering af afledte effekter på fugle af effekter på vegetation,<br />

bundfauna og fisk.<br />

6.1.10 Marine Pattedyr<br />

Marsvin er udbredt i hele Smålandsfarvandet, der har en vis betydning for<br />

hele den danske bestand. Akustiske undersøgelser og satellitsporing af<br />

marsvin viser, at et lille antal er til stede året rundt i Smålandsfarvandet,<br />

primært i området vest for Storstrømsbroen (Teilmann m.fl., 2008). Marsvin<br />

er beskyttet som bilag IV art i habitatdirektivet.<br />

Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg<br />

sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand " er meget vigtig for spættet sæl og<br />

gråsæl, der begge indgår i udpegningsgrundlaget (Bilag II art iflg.<br />

Habitatdirektivet). Sandrevlerne ved Rødsand er et af de få steder, hvor<br />

gråsæl og spættet sæl yngler i Danmark. Udenfor ynglesæsonen strejfer


sælerne omkring og kan f.eks. let komme ind i Smålandsfarvandet og<br />

Storstrømmen via Guldborgsund.<br />

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning<br />

6.1.11.1 Vandkvalitet<br />

Smålandsfarvandet har gennem årene været væsentligt belastet med<br />

næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land og atmosfære. Dette har medført<br />

opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, som igen<br />

har medført iltsvind i de dybere dele af området og tilbagegang i ålegræssets<br />

udbredelse i dele af farvandet.<br />

Storstrømmen er strømfyldt med god opblanding af vandsøjlen. Der er<br />

dermed mindsket risiko for iltsvind, som dog kan forekomme i perioden fra<br />

juli og frem til november. Vest for Masnedsundbroen blev der således i 2010<br />

på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1 2 % dækning af<br />

svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under<br />

anaerobe forhold nær bunden i dette område. (Trafikstyrelsen 2012).<br />

Intensiteten og varigheden af iltsvinds hændelser er primært afhængig af<br />

lokale vejr og klimaforhold.<br />

6.1.11.2 Miljøfarlige stoffer<br />

Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i<br />

linjeføringen for den nye bro<strong>forbindelse</strong>, men den stærke strøm i<br />

Storstrømmen forhindrer formentlig, at der deponeres særlig høje<br />

koncentrationer i sedimentet.<br />

Farvandets kemiske tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets<br />

prioriterede stoffer, hvor koncentrationer af stoffer sammenlignes med<br />

grænseværdier i de tilfælde den findes, som f.eks. EAC værdier<br />

(Ecotoxicological Assessment Criteria) fastsat af OSPAR. Der foreligger<br />

undersøgelser af indholdet af et af disse miljøfarlige stoffer i sediment og<br />

biota fra Musholm Bugt, Agersø Sund, Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord,<br />

Nakskov Fjord og Guldborgsund (Naturstyrelsen, 2011). Der er også data på<br />

biologiske effekter på fisk og muslinger (ålekvabbe og blåmusling) i Karrebæk<br />

Fjord, ved Knudshoved Odde og ved Vejrø.<br />

Mængden af kviksølv i blåmuslinger overskrider miljøkvalitetskravet på<br />

20 Qg Hg/kg vv i prøver fra Smålandsfarvandet. I den åbne del er niveauet på<br />

22 Qg Hg/kg vv, i Agersø Sund Nord og Karrebæk Fjord er det<br />

24 Qg Hg/kg vv. Tilstanden for disse områder er sat til "ikke god" som følge af<br />

Hg indholdet, mens tilstanden for det øvrige Smålandshav er ukendt.<br />

Tilstanden for de øvrige prioriterede stoffer kendes ikke. Koncentrationerne af<br />

Hg i blåmuslinger i dette område ligger på niveau med andre havområder i<br />

Danmark. En screeningsundersøgelse i 2008 viste værdier af Hg i<br />

blåmuslinger, der svingede fra 8,1 Qg Hg/kg vv i Århus Bugt til<br />

36 Qg Hg/kg vv i Vesterhavet og Vadehavet (Strand m.fl., 2010).<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 42<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


I de områder af Smålandsfarvandet (Musholm Bugt, Smålandsfarvandets<br />

åbne del, Karrebæk Fjord, Guldborgsund og Nakskov Fjord), hvor der<br />

foreligger analyser af miljøfarlige stoffer i sediment og biota, overskrider et<br />

eller flere stoffer vurderingskriterierne, på trods af at prøvegrundlaget er<br />

småt. Især i Karrebæk Fjord findes et højt indhold af flere miljøfarlige<br />

forurenende stoffer både i sediment og biota. Ligeledes er der fundet<br />

koncentrationer af tungmetaller i fisk i Agersø Sund over grænseværdien for<br />

forurening af fødevarer. I Smålandsfarvandets åbne del og i Karrebæk Fjord<br />

samt i Guldborgsund (kun muslinger) overskrides EAC grænseværdierne for<br />

koncentrationen af TBT i sediment og muslinger.<br />

Overskridelserne af EAC grænseværdier, hvad angår Hg og TBT, er ikke<br />

unikke for Smålandshavet, men forekommer også i andre lignende<br />

havområder som Køge Bugt og det Sydfynske Øhav.<br />

6.1.11.3 Miljømålsætning<br />

Dybdeudbredelsen af ålegræs er den bærende parameter i vurdering af den<br />

økologiske tilstand af et farvandsområde. Den maksimale dybdeudbredelse er<br />

blandt andet relateret til sigtdybde og næringsstofbelastning. Sidstnævnte<br />

kan forårsage forøget vækst af planteplankton og hurtigvoksende makroalger,<br />

der hæmmer lysforholdene for ålegræs og kan reducere deres vækst og<br />

udbredelse.<br />

Den økologiske tilstand for de områder af Smålandsfarvandet, hvor denne er<br />

fastsat, er ”moderat tilstand” baseret på data for dybdegrænsen af ålegræs<br />

(Naturstyrelsen, 2011). I Smålandsfarvandets sydlige del er den nuværende<br />

dybdegrænse 5,7 m, og i Smålandsfarvandets åbne del er den 6,3 m, hvilket<br />

er sammenligneligt med andre lignende havområder som for eksempel Køge<br />

Bugt og det Sydfynske Øhav.<br />

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have<br />

opnået en "god tilstand", hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs<br />

skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for<br />

Smålandsfarvandets åbne del (Naturstyrelsen, 2011).<br />

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø<br />

6.2.1 Afgrænsning og metode<br />

6.2.1.1 Potentielle effekter på det marine miljø der vurderes<br />

Figur 6.5 og Figur 6.6 viser de potentielle effekter på det marine miljø af<br />

anlæggelse af ny bro over Storstrømmen, i hhv. anlægsfasen og driftsfasen,<br />

der vurderes i dette kapitel. Effekter på udpegningsgrundlaget mht. marine<br />

habitater og organismer i Natura 2000 områderne vurderes også.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 43<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.5. Potentielle effekter på havmiljøet i anlægsfasen af anlæggelse af bro, der<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 44<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

vurderes i dette kapitel.<br />

Figur 6.6. Potentielle effekter på havmiljøet i driftsfasen af anlæggelse af bro, der<br />

vurderes i dette kapitel.


6.2.1.2 Potentielle effekter i anlægsfasen<br />

Potentielle effekter i anlægs fasen, der er vurderet i dette kapitel omfatter:<br />

− Midlertidigt tab af marine habitater. Eksempelvis kan bundfauna<br />

samfund blive bortgravet og ødelagt under udgravning til midlertidige<br />

anlægskanaler. Det ødelagte bundfaunasamfund vil imidlertid blive<br />

retableret efter arbejdets ophør, idet larver og mobile voksne individer vil<br />

indvandre fra omgivende, upåvirkede arealer. Man kan dog ikke regne<br />

med, at det er præcis de samme arter, der etablerer sig, når vanddybden<br />

ændres.<br />

− Effekter af sediment spild og sedimentspredning under gravning i<br />

havbunden. Under udgravning til brofundamenter og midlertidige<br />

anlægskanaler i havbunden i anlægs fasen vil der uundgåeligt spildes<br />

sediment, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds<br />

igen. Finkornet materiale som silt og ler vil forblive i vandsøjlen i længere<br />

tid og forårsage øget turbiditet i et større område inden det bundfældes.<br />

Grovkornet materiale sedimenterer hurtigere og falder til bunds forholdsvis<br />

tæt ved udgravningsstedet. Det suspenderede og det sedimenterede<br />

materiale kan give anledning til følgende midlertidige skader på havmiljøet:<br />

o Hvis det suspenderede sediment af strømmen føres hen over<br />

bevoksninger af ålegræs og anden bundvegetation, vil sedimentet<br />

skygge for planterne. Det kan i værste fald medføre<br />

væksthæmning på grund af nedsat fotosyntese med nedgang i<br />

biomassen og reduktion af dybdeudbredelsen til følge. Materiale,<br />

der sedimenterer på planternes blade, kan også hæmme<br />

fotosyntesen. Planterne vil dog sagtens kunne klare endog<br />

fuldstændig lysmangel i en kortere periode. Nedgang i biomassen<br />

af ålegræs og anden bundvegetation vil kunne påvirke<br />

fødegrundlaget for fugle, der lever af bundplanter.<br />

o En række fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af<br />

suspenderet partikulært materiale i vandet. Sedimentfaner i<br />

vandet kan således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller<br />

fourageringsvandring. Sedimentfaner kan også påvirke fiskeriet<br />

ved at jage fiskene væk fra redskaberne.<br />

o Når det suspenderede materiale sedimenterer igen kan det påvirke<br />

bund faunaen. Nedgravede dyr skal grave sig opad i områder,<br />

hvor der sker en nettosedimentation. Det stresser generelt<br />

bestandene. Hvis sedimentationsraten er højere end dyrenes evne<br />

til at grave sig opad i sedimentet, kan individer blive kvalt. Da der<br />

er stor forskel på de enkelte arters følsomhed overfor<br />

sedimentation, vil der ske en ændring i bundfaunaens<br />

sammensætning. Der vil ske en retablering af de påvirkede<br />

bundfaunasamfund, når sedimentationen ophører efter at<br />

anlægsarbejdet er afsluttet. Effekter på bundfaunaen vil kunne<br />

give anledning til effekter på fisk og fugle, der lever af<br />

bundfaunaorganismer.<br />

o Sedimentation af spildt sediment kan også påvirke gydeforholdene<br />

for fisk som f.eks. sild, hornfisk og stenbider, der lægger deres æg<br />

på havbunden. Sedimenteret materiale kan tildække æg på<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 45<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


havbunden. Sedimenteret materiale kunne også tænkes at ændre<br />

bundforholdene så de ikke længere er egnede som gydepladser.<br />

o Sedimentfaner vil blive oplevet som en æstetisk forringelse af<br />

områdets beboere, rekreative brugere (sportsfiskere, lystsejlere,<br />

badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.)<br />

− Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet<br />

sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre<br />

miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna.<br />

− Effekter af støj fra anlægsarbejderne på fugle, fisk og havpattedyr.<br />

6.2.1.3 Potentielle effekter i driftsfasen<br />

Potentielle effekter i driftsfasen, der vurderes i dette kapitel, omfatter:<br />

− Blokeringseffekter på vandgennemstrømningen i Storstrømmen.<br />

Dæmning og bropiller har en blokerende effekt på gennemstrømningen af<br />

vand, hvilket kunne påvirke de økologiske forhold<br />

− Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Dæmning og bropiller vil<br />

kunne give anledning til lokale ændringer i strømforholdene, hvilket kunne<br />

give anledning til effekter på flora of fauna.<br />

− Permanent tab af habitater som dækkes under dæmning og bropiller<br />

− Dannelse af nye habitater på ramper og bropiller der vil fungere som<br />

substrat for alger og epifauna (som f.eks. blåmuslinger ).<br />

− Trafikstøj og anden forstyrrelse, herunder især effekter på fugle, sæler<br />

og marsvin.<br />

6.2.1.4 Metoder anvendt til effektvurderinger<br />

Hydrauliske effekter af tilstedeværelsen af den nye bro<strong>forbindelse</strong> og effekter<br />

af sedimentspredning under gravearbejde er vurderet ved hjælp af hydraulisk<br />

modellering og informationer fra litteraturen. Områdets hydrauliske forhold er<br />

simuleret ved hjælp af flow modulet i MIKE 21 modellen (MIKE 21 HD) og<br />

spredning og sedimentation af partikler er modelleret ved hjælp af particle PA<br />

modulet. Modelleringen er beskrevet i notatet Hydraulisk model.<br />

I den hydrauliske model indgår udgravning af:<br />

− Adgangskanal ved Masnedø<br />

− Midlertidig anlægskanal ved Kalverev<br />

− Midlertidig anlægskanal ved Falster/bortgravning af materiale før fundering<br />

af dæmning ved Falster<br />

− Almindelige fundamenter, 34 stk.<br />

− Gennemsejlingsfag, 3 stk.<br />

I projektet indgår der ikke længere udgravning til en midlertidig anlægskanal<br />

nord for Falster. Det har vist sig, at det ikke bliver nødvendigt med denne<br />

kanal. Til gengæld skal der udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 46<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


dynd med sand). Det er vurderet, at effekter på koncentrationer af<br />

suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme<br />

størrelsesorden for gravearbejder til den modellerede anlægskanal ved<br />

Falster, som nu ikke længere er end el af projektet.<br />

Modellering af sedimentspredning for anlægskanalen nord for Falster kan<br />

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste<br />

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for<br />

den midlertidige anlægskanal, da der skal flyttes ca. 5 gange så meget jord.<br />

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på<br />

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende<br />

brorampe.<br />

Det er muligt, at der også bliver også behov for at flytte sejlrenden til<br />

Orehoved Havn. Placeringen af denne sejlrende er endnu ikke klart defineret<br />

og omfanget af mulig sedimentspredning herfra, er derfor ikke medtaget i<br />

modelleringen. Effekter af sedimentspredning fra sejlrenden, skal vurderes<br />

nøjere i næste fase af projektet. Det vil sandsynligvis være muligt at<br />

begrænse effekterne herfra ved at undgå gravearbejde i vækstsæsonen.<br />

Ved vurderingen af konsekvenserne for det marine miljø er indregnet effekten<br />

fra udgravning af ca. 150.000 m 3 sediment i <strong>forbindelse</strong> med etablering af en<br />

sejlrende ved Masnedø Østflak. I modelberegningerne er derimod ikke taget<br />

hensyn til en eventuel opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i <strong>forbindelse</strong><br />

med forstærkning/renovering af den eksisterende bro. Udgravning af<br />

arbejdskanaler i <strong>forbindelse</strong> med nedrivningen vil først ske flere år efter<br />

gravearbejderne i <strong>forbindelse</strong> med en ny bro. Vurderingen af kumulative<br />

effekter vil ske i <strong>forbindelse</strong> med vurderingen af konsekvenserne ved<br />

nedrivning eller renovering af den eksisterende bro.<br />

Modelresultaterne, kombineret med kendte dosis responsrelationer fra<br />

litteraturen, er anvendt til at vurdere:<br />

− Blokering af vandgennemstrømningen som følge af tilstedeværelsen af<br />

dæmning og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet<br />

− Ændringer i lokale strømforhold som følge af tilstedeværelsen af rampe og<br />

bropiller og resulterende effekter på havmiljøet<br />

− Effekter af spredning af sediment spildt under grave og<br />

opfyldningsarbejder på, bundfauna, ålegræs og fisk<br />

6.3 Påvirkninger i anlægsfasen<br />

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater.<br />

Under udgravning til de midlertidige anlægskanaler samt gravning af<br />

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves følgende<br />

arealer (se Figur 6.7 og Tabel 6.3):<br />

− et areal med ålegræs på i alt 0,14 km².<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 47<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


− et areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km².<br />

− et areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².<br />

Figur 6.7: Beliggenheden af midlertidige anlægskanaler, ny sejlrende og vendecirkel i<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 48<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

relation til udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen.


Tabel 6.3 Arealer af forskellige habitattyper, der bortgraves ved udgravning til<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 49<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

sejlrende og midlertidige anlægskanaler<br />

Sejlrende over Masnedø Flak<br />

og vendeområde<br />

Midlertidige anlægskanaler<br />

syd for Masnedø og ved<br />

Kalverev samt udgravning til<br />

fundering af dæmning nord<br />

for Falster.<br />

Ålegræseng<br />

(km²)<br />

0,078<br />

Sandbund med<br />

bundfauna$<br />

samfund<br />

(km²)<br />

Residualbund med<br />

bundfaunasamfund<br />

(km²)<br />

0,063 0,03 0,051<br />

I alt 0,141 0,03 0,051<br />

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i bedste fald<br />

være en meget langvarig proces. Ålegræs har både kønnet og vegetativ<br />

formering. I danske farvand foregår formeringen hovedsageligt ved hjælp af<br />

stængeludløbere (rhizomer). Rekoloniseringen af et ødelagt ålegræsområde<br />

foregår derfor primært ved at omkringstående planters rhizomer vokser ind<br />

over området. Dette kan være en langvarig proces. Der er således eksempler<br />

på at fuld naturlig rekolonisering af ødelagte havgræsområder først kunne<br />

observeres efter 6 års forløb (Erfenmeijer & Lewis 2006). Hertil kommer, at<br />

sejlrende og midlertidige anlægskanaler vil blive udgravet til ca. 5m, hvilket<br />

ligger omring dybdegrænsen for ålegræs i området (5,7 6,3 m og typisk<br />

omkring 5 m). Ålegræsset vil således næppe kunne genetablere sig i<br />

størsteparten af de udgravede områder. Der vil dog muligvis på lang sigt<br />

kunne ske en indvandring af ålegræs i de midlertidige anlægskanaler<br />

efterhånden som de sander til.<br />

Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske<br />

undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder forventes, at<br />

arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og residualbundsarealer<br />

indenfor en måned, afhængigt af årstiden, vil blive koloniseret af<br />

bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag<br />

af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder og efter 1 – 2 år vil et stabilt<br />

bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982).<br />

Under og umiddelbart efter gravearbejdets ophør, forventes en midlertidig<br />

stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede<br />

områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen før<br />

gravearbejdet (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). I<br />

følge teorier opstillet af Conell (1975) og Gray et al. (1990) kan den<br />

midlertidige stigning i individtæthed og artsantal forklares som følger:<br />

Opgravningen har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige<br />

økologiske nicher, som voksne og larver af bundfaunaorganismer er parat til<br />

at udnytte. De ledige nicher rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde, i første<br />

omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i<br />

individtæthed og artsantal. Efter arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt,<br />

vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medføre, at nogle<br />

af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og<br />

artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen.


6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild<br />

6.3.2.1 Jordmængder<br />

Effekten af sedimentspild og sedimentspredning på havmiljøet er generelt<br />

afhængig af:<br />

− Mængden af materiale, der spildes, hvilket blandt andet er afhængig af<br />

mængden der skal graves og den anvendte gravemetode<br />

− Varigheden af gravearbejdet<br />

− Materialets beskaffenhed<br />

− Hvor materialet føres hen med strømmen, det vil sige hvilke habitater, der<br />

påvirkes.<br />

− Tidspunkt på året hvor gravearbejdet foregår<br />

Tabel 6.4 giver en oversigt over mængden af materiale, der skal opgraves ved<br />

de forskellige løsningsforslag. Som det fremgår, er der ikke den store forskel<br />

på de opgravede mængder mellem de forskellige løsninger. De små forskelle<br />

beror på forskelle i antal bropillefundamenter og bredden af de midlertidige<br />

anlægskanaler, der skal udgraves til. Der vil derfor ikke være de helt store<br />

forskelle i mængden af materiale, der spildes under udgravning til de<br />

forskellige løsningsforslag. Det kan dog forventes at løsningerne med<br />

kombineret jernbane og vejbro, scenarie 4 vil forårsage et spild der er i<br />

størrelsesordenen 15 % større end jernbanebroløsningerne i scenarierne 3 og<br />

5.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 50<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 6.4 Skønnede mængder havbundsmateriale, der skal graves væk i <strong>forbindelse</strong><br />

Jordmængder<br />

midlertidig<br />

anlægskanal,<br />

Masnedø<br />

Jordmængder<br />

midlertidig<br />

anlægskanal,<br />

Kalverev<br />

Jordmængder<br />

midlertidig<br />

anlægskanal Falster*<br />

Jordmængder alm.<br />

fundamenter<br />

Jordmængder<br />

gennemsejlingsfag<br />

Sejlrende over<br />

Masnedø Østflak<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 51<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

med udgravning til fundamenter, gennemsejlingsfag og midlertidige<br />

anlægskanaler ved de forskellige løsninger [m³].<br />

Scenarierne 3 og 5 Scenarie 4<br />

<strong>Ny</strong><br />

enkeltsporet<br />

jernbanebro<br />

<strong>Ny</strong><br />

dobbeltsporet<br />

jernbanebro<br />

<strong>Ny</strong><br />

enkeltsporet<br />

jernbane$ og<br />

vejbro<br />

<strong>Ny</strong><br />

dobbeltsporet<br />

jernbane og<br />

vejbro<br />

50.000 50.000 58.500 58.500<br />

85.000 85.000 99.500 99.500<br />

18.000 18.000 21.000 21.000<br />

24.000 31.000 50.000 57.000<br />

5.000 7.000 11.000 13.000<br />

150.000 150.000 150.000 150.000<br />

I alt jordmængder 332.000 341.000 390.000 399.000<br />

*Denne anlægskanal indgår ikke længere i projektet, men er med i modelleringen<br />

6.3.2.2 Vurdering af effekter på ålegræs<br />

Potentielle effekter og effektniveauer<br />

Hvis det opslæmmede sediment føres hen over ålegræs, vil sedimentfanerne<br />

skygge for planterne med risiko for nedgang i biomasse og dybdeudbredelse<br />

af ålegræs til følge. Minimumskravet for at ålegræs kan vokse er at<br />

lysintensiteten ved bunden er større end ca. 20 % af lysintensiteten ved<br />

havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006, DHI 2004). Ålegræs kan imidlertid<br />

overleve under lysintensiteter, der ligger endog ganske betydeligt under deres<br />

minimumskrav til vækst i en vis periode. Der foreligger ikke informationer<br />

vedrørende Zostera marina, men dens nære slægtning Zostera capricomi kan<br />

overleve en hel måned under lysintensiteter, der kun er 5 % af lysintensiteten<br />

ved havoverfladen. Minimumskravet til vækst for denne art er 30 % af<br />

lysintensiteten ved havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006).<br />

Materiale, der sedimenterer på ålegræssets blade, kan også påvirke planterne<br />

og i værste fald slå planterne ihjel. Havgræsarter i Spanien kan overleve, hvis<br />

sedimentationsraterne af materiale er 2 5 cm/år. Der foreligger ikke<br />

informationer vedrørende Zostera marina, men den beslægtede Zostera nolti<br />

kan overleve hvis sedimentationsraten er under 2 cm/år (Erftemeier & Lewis<br />

2006).<br />

Effektvurdering af løsningsforslagene<br />

Figur 6.8 viser hyppigheden hvormed lysintensiteten ved havbunden bliver<br />

mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen som følge af skygning<br />

fra sedimentfaner under samtidig udgravning til en midlertidig anlægskanal<br />

ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode


på 16 døgn modelleret vha. MIKE 21. Figur 6.9 viser det samme for<br />

udgravning til en midlertidig anlægskanal ved Kalverev. I de påvirkede<br />

områder er der generelt tæt forekomst af ålegræs (sammenlign med Figur<br />

6.2). Foregår gravearbejderne i vækstsæsonen april september vil<br />

ålegræssets vækst hæmmes i større eller mindre grad i de viste områder.<br />

Væksthæmningen i områder med blå signatur (hyppighed 5 30 %) vil næppe<br />

kunne måles, men i de øvrige områder (med grøn, gul og rød signatur)<br />

vurderes det at væksthæmning vil være målbar. De mest påvirkede ålegræs<br />

områder vil være:<br />

− Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over flakket)<br />

− Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige anlægskanaler ved<br />

Masnedø og Kalverev)<br />

− Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig anlægskanal<br />

ved Falster)<br />

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have<br />

opnået en "god tilstand" hvilket svarer til at dybdegrænserne for ålegræs skal<br />

være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for<br />

Smålandsfarvandets åbne del. De nævnte væksthæmmende effekter af<br />

udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af disse mål.<br />

I <strong>forbindelse</strong> med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Falster og<br />

ved Kalverev i vækstsæsonen vil der kunne opstå væksthæmning af ålegræs i<br />

den vestligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som<br />

element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110. Sandbanker med<br />

vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at<br />

vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på<br />

fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også indgår i<br />

udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til udbredelse og<br />

størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i<br />

området<br />

Det vurderes at udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i<br />

navneværdig grad.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 52<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.8 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 53<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal<br />

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye<br />

sejlrende til Vordingborg..<br />

Figur 6.8 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt at<br />

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved<br />

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. I<br />

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke<br />

vokser i 70 80 % af tiden, svarende til 11,2 12,8 døgn af de 16 døgn der er<br />

modelleret over.


Figur 6.9 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 54<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

gravearbejder i den central midlertidige anlægskanal på Kalverev.<br />

Figur 6.9 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at<br />

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved<br />

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. i<br />

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke<br />

vokser i 70 80 % af tiden.<br />

Effekter på ålegræssets vækst kan helt undgås, ved at undlade at grave<br />

midlertidige anlægskanaler, sejlrende mv. i ålegræssets vækstsæson april<br />

september<br />

Ålegræssets vækst vil hæmmes, hvis der graves i vækstsæsonen. Det er dog<br />

muligt forhindre, at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under<br />

gravning i vækstperioden, ved at sikre at:<br />

− Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til<br />

de tre midlertidige anlægskanaler foregår samtidigt<br />

− Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 måneder<br />

For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal<br />

man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved Falster og Kalverev i<br />

ålegræssets vækstsæson april september.<br />

6.3.2.3 Vurdering af effekter på bundfauna<br />

Potentielle effekter og effektniveauer<br />

Blødbundsfauna kan blive begravet af sediment, der er spredt under<br />

gravearbejdet og kan i værste fald blive slået ihjel. Mulighederne for at<br />

overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede<br />

sediment og genetablere <strong>forbindelse</strong>n mellem dyrets gang og<br />

sedimentoverfladen. Dødelige effekter optræder når sedimentationsraten


overskrider den hastighed hvormed dyret kan grave sig op gennem det<br />

aflejrede materiale. I laboratorier har man bestemt sedimentationsrater, der<br />

er dødelige for forskellige bunddyr. For fem arter af bunddyr, der er<br />

almindelige i Danmark ligger tærskelværdierne i intervallet 1,3 >15,6<br />

kg/m²/dag.(se Tabel 6.5). Overstiger sedimentationsraten tærskelværdierne<br />

vil dyrene blive kvalt i sediment.<br />

Tabel 6.5. Tærskelværdier for dødelige sedimentationsrater bestemt i Laboratoriet<br />

(Essink 1996)<br />

Art Sedimentationsrate<br />

(mm/dag)<br />

Sandmusling<br />

(Mya arenaria)<br />

Børsteormen<br />

Pygospio elegans<br />

Hjertemusling<br />

(Cerastoderma edule)<br />

Slikkrebs<br />

(Corophium volutator)<br />

Børsteormen<br />

Nephtys hombergi<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 55<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

Sedimentationsrate*<br />

(kg/m²/dag)<br />

1,7 2,2<br />

1,6 2,1<br />

6,0 7,8<br />

1,0<br />

1,3<br />

> 12,0 > 15,6<br />

* Værdierne i Essink er angivet i cm/måned. Omregnet fra sedimentationsrate i mm<br />

(1 mm = 1,3 kg/m² (forudsætning massefylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5)<br />

Effektvurdering af løsningsforslagene<br />

De højeste sedimentationsrater af finkornet materiale der er spredt ved<br />

udgravning til adgangskanal ved Masnedø og Falster samt sejlrende over<br />

Masnedø Østflak er modelleret til at være 1 2 kg/m² over 16 dage (De grønne<br />

områder på Figur 6.10), svarende til 0,06 0,13 kg/m/dag. Dette ligger langt<br />

under de koncentrationer der vil kvæle bunddyrene (jf. Tabel 6.5). Samme<br />

billede gælder for udgravning til adgangskanal ved Kalverev (Figur 6.11).<br />

Spredning af sediment i <strong>forbindelse</strong> med udgravning til bropiller vil være<br />

marginal i forhold til udgravning af midlertidige anlægskanaler og ny<br />

sejlrende.<br />

Individtætheden af bundfaunaorganismer vurderes derfor ikke at ville falde i<br />

noget område på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgede<br />

sedimentation vil tværtimod kunne medføre en midlertidig stigning i tætheden<br />

og artsantallet af bundfaunaorganismer som følge af et midlertidigt øget<br />

fødeudbud i form af spredt organisk materiale (Kiørboe & Møhlenberg 1982,<br />

COWI/DHI Joint Venture 2001). Baseret på erfaringer fra andre store marine<br />

gravearbejder forventes det, at individtætheden og artsantallet falder til<br />

niveauet før påvirkningen indenfor 1 2 år efter arbejdets ophør.<br />

Grovere sedimentpartikler, der hvirvles op under graveoperationerne, vil<br />

sedimentere umiddelbart nedstrøms fra arbejdsstedet. Sedimentationen<br />

forventes at kunne være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer<br />

tildækkes og slås ihjel. Det vurderes, at sådanne effekter kan opstå inden for<br />

en afstand af højst 200 m fra gravefeltet. Påvirkede bundfaunasamfund vil<br />

blive retableret ad naturlig vej.


De indledende beregninger viser, at forskelle mellem effekterne af de<br />

forskellige løsningsforslag på bundfaunaen vil være helt marginale og<br />

bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for<br />

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand vurderes ikke at ville<br />

blive påvirket i negativ retning.<br />

Figur 6.10 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 56<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

omkring gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige<br />

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i<br />

den nye sejlrende til Vordingborg.


Figur 6.11 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 57<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

omkring gravearbejder for udgravning til midlertidig anlægskanal ved<br />

Kalverev.<br />

6.3.2.4 Vurdering af effekter på fisk<br />

Potentielle effekter og effektniveauer<br />

Både laboratorieundersøgelser og undersøgelser i felten har vist, at en række<br />

fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af suspenderet partikulært<br />

materiale i vandet. I anlægsfasen kan faner af materiale, der er spildt under<br />

gravearbejdet, således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller<br />

fourageringsvandring og påvirke fiskeriet. Hos sild er tærskelen for<br />

flugtadfærd lav, ca. 10 mg/l suspenderet stof, mens den er højere hos<br />

bundlevende fisk som torsk, fladfisk og ål. Laksefisk er mere tolerante end<br />

sild idet flugttærskelen for disse er over 90 100 mg/l (se Tabel 6.6)<br />

(Johnson & Wildish, 1985; Moore, 1977; Oulasvirta & Lehtonen, 1988; Wilson<br />

& Connor, 1976; Newcombe and Jensen, 1996; Berg, 1983).<br />

Tabel 6.6 Koncentrationer af suspenderet stof, der har udløst flugtreaktioner hos<br />

forskellige arter af laksefisk i laboratoriet.<br />

Effektkoncentration Art Reference<br />

> 350 650 mg/l Chinook laks Lloyd 1987<br />

> 300 mg/l Chinook laks Servizi and Martens 1982<br />

> 90 mg/l Chinook laks (juvenile)<br />

Bisson and Bilby 1982.<br />

Newcome 1994<br />

> 100 mg/l Regnbueørred Suchanek et al. 1984<br />

Effektvurdering af løsningsforslagene<br />

MIKE 21 modelleringen af sedimentspredning under gravearbejderne viser, at<br />

der forholdsvist hyppigt vil forekomme koncentrationer, der kan udløse<br />

flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak,


Kalverev og langs kysten på Falster (de grønne områder på Figur 6.12 og<br />

Figur 6.13).<br />

Foregår gravearbejderne i forårs og sommermånederne kan disse områders<br />

vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for yngel af en<br />

række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den nordøstligste del af<br />

Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, der udløser flugt<br />

reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke at ville påvirke<br />

fiskebestandene i Natura 2000 området.<br />

Derimod vil fisk på gennemvandring altid kunne finde områder med rent<br />

vand, som de kan passere. Gravearbejdet vurderes derfor ikke at ville påvirke<br />

fiskenes vandringer gennem Storstrømmen. Dette er i overensstemmelse med<br />

undersøgelser af sildens vandringer igennem Øresund i <strong>forbindelse</strong> med<br />

etableringen af Øresunds<strong>forbindelse</strong>n, hvor det ikke kunne påvises, at<br />

sedimentspild havde nogen effekt på sildens vandringer gennem Øresund.<br />

Hydrauliske beregninger viste, at selvom der var faner af sediment, som<br />

teoretisk set ville forårsage flugtreaktioner hos sild, var der altid store<br />

områder, der ikke var påvirket af sediment, hvor sildene kunne passere.<br />

(COWI/VKI Joint Venture 1990 Øresundskonsortiet 1998).<br />

Figur 6.12 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 58<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

10 mg/l. Gravearbejde i den nordlige anlægskanal, den sydlige<br />

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i<br />

den nye sejlrende til Vordingborg.<br />

Figur 6.12 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt,<br />

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller<br />

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at<br />

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af<br />

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er den nedre grænse for<br />

flugtreaktioner hos sild.


Figur 6.13 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 59<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

10 mg/l. Gravearbejde for midlertidig anlægskanal ved Kalverev.<br />

Figur 6.13 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt,<br />

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller<br />

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at<br />

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af<br />

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er, som nævnt, den nedre<br />

grænse for flugtreaktioner hos sild.<br />

6.3.2.5 Vurdering af effekter på rekreative og æstetiske forhold<br />

Potentielle effekter og effektniveauer<br />

Sedimentspredning vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse<br />

af områdets rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere,<br />

motionister etc.). Sedimentfaner er synlige, når koncentrationen er over 2 – 3<br />

mg/l af suspenderet stof.<br />

Effektvurdering af løsningsforslagene<br />

Figur 6.14 og Figur 6.15 viser maksimumskoncentrationerne af suspenderet<br />

finkornet materiale, der vil opstå i <strong>forbindelse</strong> med udgravning til midlertidige<br />

anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak<br />

og udgravning til sejlrende ved Kalverev over en periode på 16 døgn. Den<br />

mørkeblå farve på kortene svarer til en koncentration på 10 25 mg/l. Der vil<br />

således kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under<br />

gravearbejdet. Der vil også kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre<br />

område i den østligste del af Natura 2000 område N173. i <strong>forbindelse</strong> med<br />

udgravning af en midlertidig anlægskanal på Falster siden.<br />

Bemærk at figurerne ikke skal fortolkes på den måde, at der på en gang er<br />

synlige faner i de viste områder. Figurerne viser kun, hvor der på et eller<br />

andet tidspunkt under gravearbejdet kan optræde synlige sedimentfaner.


Figur 6.14 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 60<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø<br />

og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode på 16<br />

døgn.<br />

Figur 6.15 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret<br />

vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev over<br />

en periode på 16 døgn.


6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning.<br />

Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af<br />

tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna.<br />

Der foreligger imidlertid ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede<br />

stoffer i linjeføringen for den nye bro<strong>forbindelse</strong>. Den stærke strøm i<br />

Storstrømmen forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje<br />

koncentrationer i sedimentet, og at der dermed ikke frigives giftige<br />

koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes<br />

endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen.<br />

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen<br />

6.3.4.1 Støjkilder<br />

Der er risiko for at det lokalt kan blive nødvendigt med pælefundering af<br />

enkelte bropiller. Ramning af pæle giver specielt meget undervandsstøj. Hertil<br />

kommer støj fra uddybningsfartøjer og andre skibe.<br />

6.3.4.2 Effekter på fugle<br />

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresunds<strong>forbindelse</strong>n har vist at<br />

forstyrrelser i <strong>forbindelse</strong> med anlægsarbejdet jager fugle væk fra<br />

arbejdsområdet. Det gælder for en række arter af dykænder og for svaner.<br />

Der kunne ikke konstateres effekter på vadefugle (Øresundskonsortiet 1998).<br />

På denne baggrund vurderes det, at fugle i den umiddelbare nærhed af<br />

arbejdsområderne vil blive forstyrret og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene<br />

i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland" vil<br />

næppe blive forstyrret.<br />

6.3.4.3 Effekter på fisk<br />

Fisk kan også blive påvirkede af undervandsstøjstøj og lydtryk fra<br />

pæleramningen. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj<br />

fra ramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen,<br />

hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed<br />

for det (Feist et al, 1992; Hastings & Popper, 2005; Carlson et al, 2001). Der<br />

er imidlertid også eksempler på, at pæleramning ikke påvirker fisk<br />

overhovedet (Nedwell et al, 2003).<br />

Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og<br />

vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det<br />

er påvist, at arter som torsk og kuller, overhovedet ikke reagerer på støj fra<br />

passerende fartøjer (Freon et al, 1993). Andre arter påvirkes og svømmer<br />

væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser<br />

imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og<br />

ikke svømmer langt væk (Freon et al, 1993). Det har imidlertid også vist sig,<br />

at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig<br />

til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på, at sildefiskere tilbringer flere<br />

dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres<br />

tilstedeværelse, før de begynder at fiske (Steward, 2003). Støj fra skibe<br />

under anlægsfasen vurderes derfor kun, at ville have en marginal effekt på<br />

fisk, hvis nogen overhovedet.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 61<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


6.3.4.4 Effekter på sæler og marsvin<br />

De høje lydtryk, der genereres i <strong>forbindelse</strong> med ramning af pæle kan<br />

potentielt midlertidigt påvirke marsvin og sæler i området. Undersøgelser<br />

foretaget i årene 1999 til 2006 i og omkring Horns Rev vindmøllepark har vist,<br />

at sæler og marsvin flygter i <strong>forbindelse</strong> med ramningsarbejder, og at der helt<br />

klart var færre dyr i umiddelbar nærhed af konstruktionsområdet i <strong>forbindelse</strong><br />

med ramningsarbejder.<br />

Flugtreaktionen hænger nøje sammen med de høje lydtryk, der forekommer<br />

under ramning. Undersøgelserne viste, at de flygtede dyr vendte tilbage og at<br />

aktivitetsniveauet omkring konstruktionsområdet var normalt 6 – 8 timer<br />

efter arbejdets ophør (Tougaard et al, 2006a).<br />

Undersøgelserne viste desuden, at etableringen af vindmølleparken, ud over<br />

de nævnte effekter af ramningsarbejder, ikke påvirkede sæler og marsvin i<br />

nævneværdig grad (Tougaard et al, 2006a; Tougaard et al, 2006b; DONG<br />

E&P, 2006; DONG E&P et al, 2006), hvilket antyder at støj fra skibe under<br />

anlægsarbejdet ikke påvirkede dyrene. Det bekræftes af undersøgelser i<br />

<strong>forbindelse</strong> med etablering af havvindmøllepark ved Sprogø (Tougaard, J. and<br />

Carstensen, J, 2011), hvor der ikke blev udført ramningsarbejder.<br />

Undersøgelsen kunne ikke påvise at marsvin flygtede fra anlægsområdet.<br />

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresunds<strong>forbindelse</strong>n viste at sæler<br />

ikke blev forstyrret af støj og forstyrrelse under anlægsarbejdet<br />

(Øresundskonsortiet 1998).<br />

På denne baggrund vurderes, at marsvin og sæler ikke generelt vil blive<br />

forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i<br />

<strong>forbindelse</strong> med pæleramning kan man forvente, at marsvin og sæler vil<br />

flygte ud af området<br />

6.4 Påvirkninger i driftsfasen<br />

6.4.1 Blokeringseffekter<br />

Bropillernes og dæmningernes blokerende effekt på vandgennemstrømningen<br />

er modelleret. Modelleringerne er gennemført på fire situationer:<br />

0) Den eksisterende situation, dvs. med eksisterende bro og uden sejlrende<br />

(reference situationen)<br />

1) Ingen broer og ingen sejlrende (historisk situation)<br />

2) <strong>Ny</strong> bro plus eksisterende bro samt sejlrende<br />

3) <strong>Ny</strong> bro ingen eksisterende bro samt sejlrende.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 62<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 6.7 Blokerings procenter ved forskellige udbygningssituationer<br />

Blokering (%)<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 63<br />

Miljø Fagnotat, fase 1<br />

1) Ingen bro, ingen<br />

sejlrende<br />

2) <strong>Ny</strong> bro,<br />

eksisterende bro,<br />

sejlrende<br />

3) <strong>Ny</strong> bro, sejlrende<br />

(eksisterende bro<br />

fjernet)<br />

Strøm mod øst 0,07 0,03 0,02<br />

Strøm mod vest 0,09 0,06 0,01<br />

Total 0,09 0,06 0,01<br />

Den tidsmæssige udvikling af blokeringsprocenten for den aktuelle blokering i<br />

situation 3) er vist i figuren nedenfor.<br />

Figur 6.16 Tidlig udvikling af blokeringsprocenten under modelleringen.<br />

Figur 6.16 viser, at blokeringsprocenten relativ hurtigt finder sin værdi, og at<br />

værdien ikke udviser ustabilitet med tiltagende varighed af modelleringen.<br />

Resultaterne viser, at alle de undersøgte scenarier vil give en blokering, der<br />

stort set er uændret i forhold til den, der findes i den eksisterende situation.<br />

Den modellerede effekt må anses at være mindre end<br />

modelleringsusikkerheden. Resultaterne viser også, at fjernelsen af den<br />

eksisterende bro vil have en effekt, der er af lille, men sammenlignelig<br />

størrelsesorden som effekten af etablering af en ny bro.<br />

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro alene. For bygning af to<br />

parallelle ny broer (en til vej og en til jernbane) forventes det, at blokeringen<br />

stadig vil ligge omkring 0,1 %.<br />

For Storebælts<strong>forbindelse</strong>n var en blokering efter kompensationsafgravninger<br />

på 0,07 ± 0,20 % acceptabel. Blokeringen i Storstrømmen vil være af<br />

samme størrelsesorden.<br />

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har<br />

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine<br />

økosystem.


6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold<br />

Da blokeringsprocenterne er så lave forventes der ikke ændringer af<br />

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De<br />

lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange<br />

bredden af bropillerne.<br />

For sejlrenden forventes det, at strømningen vil koncentreres i selve renden,<br />

uden at det dog vil give anledning til hastigheder der kan have effekter på<br />

havmiljøet eller sejladssikkerheden.<br />

6.4.3 Tab af marine habitater<br />

Etableringen af dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012<br />

km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs,<br />

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.<br />

6.4.4 Etablering af nye marine habitater<br />

På den anden side vil dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye<br />

habitater. De hårde overflader på dæmningen vil være substrat for alger og<br />

epifauna, og det forventes, at der vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med<br />

alger, epifauna og fisk som f.eks. ringbug, tangspræl, nålefisk, kutling og<br />

ålekvabbe.<br />

Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer<br />

fra bl.a. Storebælts<strong>forbindelse</strong>n kan man forvente, at bropillerne især vil blive<br />

begroet med blåmuslinger.<br />

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse<br />

6.4.5.1 Fugle<br />

Ilandføringen på Falster af den nye Storstrøms<strong>forbindelse</strong> vil komme til at<br />

ligge tæt ved Fuglebeskyttelsesområde 8285 "Smålandsfarvandet nord for<br />

Lolland", der er et vigtigt raste og yngleområde for en række andefugle,<br />

vadefugle og terner (Se Tabel 6.2).<br />

Forskellige undersøgelser af vandfugles reaktioner på trafikstøj viser at<br />

vadefugle, andefugle og terner tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer<br />

under 56 dB:<br />

− Hirvonen 2001 undersøgte antallet af ynglende fugle før under og efter<br />

anlæggelse af en to sporet motorvej over et vådområde i Finland. Han<br />

fandt en signifikant nedgang i forekomsten af ynglende vadefugle i<br />

områder, hvor trafikstøjen oversteg 56 dB. Lydniveauer under 56 dB<br />

påvirkede ikke forekomsten af ynglende vadefugle<br />

− Black et al 1984 fandt at lydniveauer på 55 100 dB fra fly ikke påvirkede<br />

hejrer<br />

− Brown 1990 fandt at lyd fra fly under 85 dB ikke forårsagede<br />

flugtreaktioner hos terner<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 64<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


− Conomy et al 1998. Fandt at svømmeænders normale adfærd ikke blev<br />

påvirket af flystøj på 63 dB<br />

Støjberegninger for driftsfasen viser, at Natura 2000 området ikke bliver<br />

belastet med et støjniveau over 55 dB fra trafikken på broen. Da vandfugle<br />

tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer under 56 dB, vurderes det derfor,<br />

at trafikstøj fra en ny bro ikke vil påvirke fuglene i Fuglebeskyttelsesområdet,<br />

herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, sangsvane, knopsvane,<br />

hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne.<br />

6.4.5.2 Marsvin og sæler<br />

Da marsvin orienterer sig ved hjælp af ekkolokation, er det blevet fremført at<br />

undervandsstøj udsendt fra broer kan fungere som en barriere for marsvin.<br />

Der foreligger imidlertid ikke undersøgelser af broers eventuelle barriereeffekt<br />

overfor marsvin. Undersøgelser af broers effekter på sæler foreligger heller<br />

ikke. Det kan dog fremføres:<br />

− At der allerede ligger en bro, og at der optræder sæler og marsvin i<br />

området i dag<br />

− Hvis broanlæg giver anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil<br />

etablering af en ny bro ikke forværre allerede eksisterende forhold<br />

6.5 Konklusion<br />

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen<br />

6.5.1.1 Tab af marine habitater<br />

Mht. tab af marine habitater i anlægsfasen er det vurderet:<br />

− At der under udgravning til midlertidige anlægskanaler samt gravning af<br />

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves 1) et<br />

areal med ålegræs på i alt 0,14 km². 2) et areal på sandbund med<br />

tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². og 3) et areal på residualbund<br />

med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².<br />

− At bortgravning af ålegræsarealer ikke kan betragtes som en midlertidig<br />

effekt, da genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i<br />

bedste fald være en meget langvarig proces.<br />

− At arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og<br />

residualbundsarealer vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som<br />

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra<br />

uforstyrrede områder indenfor en måned, afhængigt af årstiden og efter 1<br />

– 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig<br />

6.5.1.2 Effekter af sedimentspild på Ålegræs<br />

Mht. effekter af sediment spild på ålegræs er det vurderet:<br />

− At der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af skygning fra<br />

sedimentfaner under udgravning til midlertidige anlægskanaler og<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 65<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


sejlrende over Masnedø Østflak. De mest påvirkede ålegræs områder vil<br />

være:<br />

o Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over<br />

flakket)<br />

o Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige<br />

anlægskanaler ved Masnedø og Kalverev)<br />

o Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig<br />

anlægskanal ved Falster)<br />

− At de nævnte væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset<br />

vil kunne forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015<br />

− At der i <strong>forbindelse</strong> med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved<br />

Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne opstå væksthæmning af<br />

ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173. Dette<br />

ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110.<br />

Sandbanker med vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det<br />

foreliggende grundlag at vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af<br />

væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også<br />

indgår i udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til<br />

udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til<br />

forekomsten af ålegræs i området<br />

− At udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i navneværdig grad.<br />

− At effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende<br />

afværgeforanstaltninger:<br />

o Undgå at grave til anlægskanaler, dæmningsarbejder og sejlrende<br />

i ålegræssets vækstsæson, dvs. april september<br />

o Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og<br />

udgravning til de midlertidige anlægskanaler/dæmningsarbejder<br />

foregår samtidigt<br />

o Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2<br />

måneder<br />

o For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område<br />

N173 skal man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved<br />

Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson april september.<br />

6.5.1.3 Effekter af sedimentspild på bundfauna<br />

Mht. effekter af sediment spild på bundfaunaen er det vurderet:<br />

− At individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i noget område<br />

på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgende<br />

sedimentation vurderes tværtimod at kunne medføre en midlertidig<br />

stigning i tætheden og artsantallet af bundfaunaorganismer af 1 2 års<br />

varighed<br />

− At bundfauna organismer indenfor 50 100 m fra gravefelterne vil kunne<br />

blive tildækket og slået ihjel af sedimenteret grovkornet sediment, der er<br />

spildt under gravearbejdet. Bundfaunaen vil blive genetableret ad naturlig<br />

vej og efter 1 – 2 års forløb vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet<br />

sig<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 66<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


− At der kun er marginale forskelle mellem effekterne af de forskellige<br />

løsningsforslag på bundfaunaen<br />

− At bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for<br />

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand ikke vil blive<br />

påvirket i negativ retning.<br />

6.5.1.4 Effekter af sedimentspild på fisk<br />

Mht. midlertidige effekter af sediment spild på fisk er det vurderet:<br />

− At der under gravearbejderne forholdsvist hyppigt vil forekomme<br />

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i<br />

ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs<br />

kysten på Falster<br />

− Hvis gravearbejderne foregår i forårs og sommermånederne, kan disse<br />

områders vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for<br />

yngel af en række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den<br />

vestligste del af Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer,<br />

der udløser flugt reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke<br />

at ville påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området<br />

− Gravearbejderne vurderes ikke at ville påvirke fiskenes vandringer gennem<br />

Storstrømmen<br />

6.5.1.5 Effekter af sedimentspild på rekreative og æstetiske forhold<br />

Mht. effekter af sediment spild på rekreative og æstetiske forhold er det<br />

vurderet:<br />

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under<br />

grave arbejdet.<br />

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre område i den<br />

østligste del af Natura 2000 område N173 i <strong>forbindelse</strong> med udgravning af<br />

anlægskanal på Falster siden<br />

6.5.1.6 Effekter af frigivelse af stoffer under gravning.<br />

Mht. effekter af frigivelse af stoffer under gravning er det vurderet:<br />

− At der formentlig ikke findes koncentrationer af miljøfremmede stoffer i<br />

sedimentet der frigives i giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette<br />

kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af<br />

sedimentprøver i linjeføringen.<br />

6.5.1.7 Effekter af støj under anlægsfasen<br />

Mht. midlertidige effekter af støj under anlægsfasen er det vurderet:<br />

− At havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive<br />

forstyrrede og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i<br />

fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil<br />

næppe blive forstyrret. Dette skal vurderes nøjere i <strong>forbindelse</strong> men en<br />

Natura 2000 konsekvensvurdering.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 67<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


− At marsvin og sæler ikke generelt vil blive forstyrret af anlægsarbejderne<br />

som følge af skibstrafik o. lign. Kun i <strong>forbindelse</strong> med evt. pæleramning<br />

kan man forvente at marsvin og sæler vil flygte ud af området.<br />

− At fisk kun vil blive marginalt påvirket af støj fra anlægsarbejderne. Kun i<br />

<strong>forbindelse</strong> med pæleramning kan man muligvis observere at fisk vil flygte<br />

ud af området<br />

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen<br />

6.5.2.1 Blokeringseffekter<br />

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har<br />

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine<br />

økosystem.<br />

6.5.2.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold<br />

Da blokeringsprocenterne er så lave, forventes der ikke ændringer af<br />

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De<br />

lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange<br />

bredden af bropillerne.<br />

6.5.2.3 Tab af marine habitater og etablering af nye<br />

Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet:<br />

− At dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 km² med<br />

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs,<br />

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.<br />

− At dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det<br />

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en<br />

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også<br />

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a.<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n kan man forvente, at bropillerne især vil blive<br />

begroet med blåmuslinger.<br />

6.5.2.4 Trafikstøj og anden forstyrrelse<br />

Mht. effekter af trafikstøj og anden forstyrrelse under driftsfasen er det<br />

vurderet:<br />

− At fugle i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for<br />

Lolland", ikke vil blive påvirket af trafikstøj eller anden forstyrrelse fra<br />

broen i driftsfasen herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne,<br />

sangsvane, knopsvane, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger,<br />

der indgår i udpegningsgrundlaget.<br />

− At der ikke foreligger undersøgelser af effekter af undervandsstøj fra broer<br />

på sæler og marsvin. Det kan dog fremføres: At der allerede ligger en bro<br />

og at der optræder sæler og marsvin i området i dag Hvis broanlæg giver<br />

anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil etablering af en ny bro<br />

ikke forværre allerede eksisterende forhold<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 68<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


7 Samlet vurdering af miljøforhold<br />

7.1 Virkninger på landmiljø<br />

7.1.1 Landskab og kulturhistorie<br />

Der er gennemført en miljøoptimering af placeringen af veje og dæmnings<br />

anlæg, for at begrænse de miljømæssige virkninger af landanlæggene ved<br />

den nye bro.<br />

Tilbagetrækningen af dæmningen på Masnedø, så vej og jernbane er ført på<br />

en bro forbi Masnedøfortet sikrer, at det fredede fortidsminde friholdes.<br />

Samtidig sikres det, at anlæggets barrierevirkning for mennesker, flora og<br />

fauna begrænses, samt at landskabelige hensyn og udsigtsmuligheder<br />

tilgodeses.<br />

Figur 7.1: Udsigt over Storstrømmen fra Masnedøfortet.<br />

7.1.2 Naturområder, flora og fauna<br />

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som<br />

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye <strong>forbindelse</strong> og ved<br />

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En<br />

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet.<br />

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten, er<br />

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden,<br />

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes<br />

derfor, at virkningen på den terrestriske natur her er begrænset.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 69<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


7.1.3 Støj<br />

Opretholdelse af eksisterende bro og anlæg af nye dæmninger vil begrænse<br />

den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i området<br />

mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne <strong>forbindelse</strong> er det<br />

vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt for<br />

landlevende dyr at passere under vej og jernbane. Denne passagemulighed er<br />

indarbejdet i projektet for at begrænse barrierevirkningen af den nye bro.<br />

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og<br />

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og<br />

ynglested for markfirben. Virkningerne på terrestrisk natur af de omlagte<br />

skærende veje i <strong>forbindelse</strong> med den nye bro vurderes at være begrænsede.<br />

Der sker generelt meget få indgreb i beplantninger og ingen egentlige<br />

naturområder berøres.<br />

De beregnede støjbelastningstal viser, at en ny bro<strong>forbindelse</strong> vil reducere<br />

den samlede støjgene i området markant. Jernbanestøjen vil være den mest<br />

dominerende kilde til støjgener i området. Dette er særligt på grund af den<br />

store mængde godstog på strækningen, der forventes. De fremtidigt<br />

støjbelastede boliger er placeret nær den nuværende jernbane og er også<br />

belastet af støj i dag.<br />

En ny jernbane<strong>forbindelse</strong> vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen<br />

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for<br />

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes<br />

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne.<br />

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen<br />

7.2.1 Påvirkning af marine habitater<br />

Midlertidigt tab af marine habitater i anlægsfasen under udgravning til<br />

anlægskanaler, afgravning til dæmning på Falstersiden samt gravning af<br />

sejlrende over Masnedø Flak omfatter:<br />

− Areal med ålegræs på i alt 0,14 km²<br />

− Areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km²<br />

− Areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².<br />

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom og vil i bedste fald<br />

være en meget langvarig proces. Arealerne med opgravede ålegræsenge,<br />

sandbund og residualbund vil blive koloniseret af bundfauna organismer som<br />

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra<br />

uforstyrrede områder. Dette kan ske indenfor en måned efter afgravningen,<br />

afhængigt af årstiden. Efter 1 – 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have<br />

udviklet sig.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 70<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


7.2.2 Ålegræs<br />

Det er vurderet, at der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af<br />

skygning af spildt sediment under udgravning til anlægskanaler og sejlrende<br />

over Masnedø Østflak.<br />

De væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne<br />

forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015 for Smålandsfarvandet.<br />

Udgravninger ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne medføre<br />

væksthæmning af ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område<br />

N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for<br />

Habitattype 1110 " Sandbanker med vedvarende vanddække".<br />

Effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende<br />

afværgeforanstaltninger:<br />

− Hvis man helt vil undgå effekter på ålegræssets vækst, skal man undlade<br />

at grave ud til anlægskanaler og sejlrende i ålegræssets vækstsæson april<br />

september<br />

− Hvis man vil acceptere, at ålegræssets vækst hæmmes, men vil forhindre<br />

at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under gravning i<br />

vækstperioden skal man: 1) Sørge for at ingen af graveoperationerne for<br />

uddybning til sejlrende og udgravning til de enkelte anlægskanaler foregår<br />

samtidigt. 2) Sørge for at varigheden af de enkelte graveoperationer ikke<br />

overstiger 2 måneder<br />

− For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal<br />

man helt undlade at udgrave ved Falster og Kalverev i ålegræssets<br />

vækstsæson april september.<br />

7.2.3 Bundfauna og fisk<br />

Individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i området på grund af<br />

sedimentation af finkornet sediment. Bundfaunaorganismer indenfor<br />

50 100 m fra gravefelterne kan blive tildækket og slået ihjel af grovkornet<br />

sediment, der er spildt under gravearbejdet.<br />

Bundfaunaen vil blive retableret ad naturlig vej, og efter 1 – 2 års forløb vil et<br />

stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig. Bundfaunaen i Natura 2000<br />

område N173 ikke vil blive påvirket i negativ retning.<br />

Under gravearbejderne vil der forholdsvist hyppigt forekomme<br />

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne<br />

ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs kysten på Falster. Dette<br />

vurderes dog ikke at påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området og<br />

gravearbejderne vurderes ikke at påvirke fiskenes vandringer gennem<br />

Storstrømmen.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 71<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


7.2.4 Fugle<br />

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der vil opstå<br />

afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og<br />

Knopsvane. Begge fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura<br />

2000 området. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af<br />

populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området. Dette<br />

skal undersøges i <strong>forbindelse</strong> med Natura 2000 konsekvensvurdering af<br />

projektet.<br />

Havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrrede<br />

og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85<br />

"Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil næppe blive forstyrret. Dette skal<br />

dog vurderes nøjere i <strong>forbindelse</strong> men en Natura 2000 konsekvensvurdering.<br />

7.2.5 Havpattedyr<br />

Marsvin og sæler vil generelt ikke blive forstyrret af anlægsarbejderne som<br />

følge af skibstrafik o. lign. Kun i <strong>forbindelse</strong> med evt. pæleramning kan man<br />

forvente, at marsvin og sæler vil flygte ud af området. Det er dog ikke<br />

sikkert, at der bliver behov for pælefundering af broen.<br />

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen<br />

Blokeringseffekten af den nye bro for vandgennemstrømningen i farvandet<br />

vurderes at være så begrænsede, at den ikke har nogen praktisk betydning<br />

for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem.<br />

Da blokeringseffekten er så lav, forventes der ikke ændringer af<br />

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De<br />

lokale strømningsændringer vil ikke udstrække sig længere end 5 10 gange<br />

bredden af bropillerne.<br />

Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet at:<br />

− Dæmningen på Falstersiden vil tildække et areal på 0,012 km² med<br />

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer med ålegræs,<br />

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.<br />

− Dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det<br />

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en<br />

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også<br />

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a.<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n kan man forvente, at bropillerne især vil blive<br />

begroet med blåmuslinger.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 72<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


8 Referencer<br />

<strong>Banedanmark</strong> (2011). Trin 2/Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske<br />

jernbanelandanlæg Projekt Nord.<br />

Berg, L. 1983. Effects of short term exposure to suspended sediment on the<br />

behaviour of juvenile coho salmon. M.S. University of British<br />

Columbia,Vancouver.<br />

Bisson, P. A., and R. E. Bilby. 1982. Avoidance of suspended sediment by<br />

juvenile coho salmon. North American Journal of Fisheries Management<br />

2:371 374.<br />

Black B.B., M.W. Collopy, H.F. Percival, A.A. Tiller, and P.G. Bohall (1984).<br />

Effect of low level military training flights on wading bird colonies in Florida.<br />

Florida Cooperative Fish and Wildlife Research Unit, School for Research and<br />

Conservation, University of Florida. Technical Report N0 7.<br />

Brown, A.L. (1990). Measuring the effect of aircraft noise on sea birds.<br />

Environmental International 16: 587 592.<br />

Carlson T.J., G. Ploskey, R.L. Johnson, R.P. Mueller, M.A. Weiland P.N.Johnson<br />

(2001). Observations of the Behavior and Distribution of Fish in Relation to<br />

the Columbia River Navigation Channel and Channel Maintenance Activities.<br />

Pacific Northwest National Laboratory for United States Department of Energy<br />

Contract DEAC06 76RLO1830.<br />

Connell, J.H. (1975). Some mechanisms producing structure in natural<br />

communities: a model and evidence from field experiments. In Cody, m. L.<br />

Diamond J.M. (eds.). Ecology and evolution of communities. Harvard<br />

University Press, Cambridge pp 460 490.<br />

Conomy, J.T., J.A.Collazo, J.A. Dubovsky and W.J. Fleming (1998). Dabbling<br />

duck behaviour and aircraft activity in coastal North Carolina. Journal of<br />

Wildlife Management 62:1127 1134.<br />

COWI/DHI Joint Venture (2001). The Great Belt Link. The monitoring<br />

programme 1987 2000. Report to Storebælt. Sund og Bælt.<br />

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk<br />

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937".<br />

DHI (2004). Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder.<br />

VVM baggrundsundersøgelser Rapport nr. 11. Sedimentspild og<br />

lysdæmpning. Køge kommune.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 73<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


DONG E&P (2006). Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurdering af Virkninger på<br />

Miljøet.<br />

DONG E&P, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest<br />

and<br />

Nature Agency (2006). Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues.<br />

Energistyrelsen (2009). Energistyrelsens årsrapport 2009<br />

Erftemeier P.L.A & R.R.R. Lewis (2006). Environmental impacts of dredging on<br />

seagrasses: A review Mar. Poll.Bull 52, 1553 1572<br />

Essink 1996. Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das<br />

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In:<br />

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das<br />

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg.<br />

Mitteilungen Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin.<br />

Feist B.E., J.J. Anderson & R. Miyamoto (1992). Potential Impacts of Pile<br />

Driving on Juvenile Pink (Onchorhynchus gorbuscha) and Chum (O. keta)<br />

Salmon Behavior and Distribution. Pound Sounds Final Report. University of<br />

Washington School of Fisheries and Applied Physics Laboratory.<br />

Freon P., F. Gerlotto and O.A. Misund (1993). Consequences of fish behaviour<br />

for stock assessment. ICES mar. Sci. Symp, 196: 190 195. 1993.<br />

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10,<br />

DK 1601 Copenhagen V,<br />

Gray, J.S., Clarke, R.M., Warwick & G. Hobbs (1990). Detection of initial ef<br />

fects of pollution on Marine Benthos: an example from Ekofisk and Eldfisk oil<br />

fields, North Sea. Mar. Ecol. Progr. Ser. 66:285 299<br />

Hastings M.C & A.N. Popper (2005). Effects of Sound on Fish. Report to<br />

California Department of Transportation (Contract No. 43A0139, Task Order<br />

1.<br />

Hirvonen H (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland<br />

bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on<br />

Ecology and Transportation. Eds. Irwin C.L. Garrett P, McDermott KP. Center<br />

for Transportastion and Environment, North Carolina State University,<br />

Raleigh, NC pp 369 372.<br />

Johnson D.W. & D.J. Wildish 1985. Avoidance of dredge spoil by herring<br />

(Clupea harengus). Bull. Environmental Contam Toxicol. 26. 307 314<br />

Kiørboe T. & F. Møhlenberg 1982. Sletter havet sporene?. En biologisk<br />

undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral og sandsugning. Miljøministeriet,<br />

fredningsstyrelsen 1982.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 74<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bevaringsværdien af den eksisterende<br />

Storstrømsbro. Afsender: Kulturstyrelsen ved Hannelene Toft Jensen, 17.<br />

Februar 2012.<br />

Lloyd D.S. (1987). Turbidity as a water quality standard for salmonid habitats.<br />

North American Journal of Fisheries Management :34 35<br />

Mallet et al. 1998. Idahos Anadromous Fish Stocks. Their status and recovery<br />

options. Report to the Director Idaho Department of Fish and Game. Internet<br />

edition.<br />

Masnedø Tomater Aps. personlig kommunikation d. 10. januar 2012.<br />

Moore P. G. 1977. Inorganic particulate suspensions in the sea and their<br />

effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann Rev. 15: 225 363.<br />

Møn turistbureau (2011). Natur og kultur. Lystfiskeri på Møn.<br />

Naturstyrelsen (2011). Vandplan 2010 2015. Smålandsfarvandet.<br />

Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland.<br />

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E<br />

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf<br />

Naturstyrelsen 2011. Natura 2000 plan 2010 2015. Smålandsfarvandet nord<br />

for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand. Natura 2000<br />

område nr. 173.<br />

Nedwell J, A. Turnpenny, J. Langworthy & B. Edwards (2003). Measurements<br />

of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton<br />

and observations of its effects on caged fish. Report to Red Funnel Report<br />

Reference 558 R 0207.<br />

Newcombe, C. P. 1994. Suspended sediment in aquatic ecosystems: Ill effects<br />

as a function of concentration and duration of exposure. British Columbia<br />

Ministry of Environment, Lands and Parks, Habitat Protection Branch, Victoria.<br />

Newcombe, C. P., and J. O. T. Jensen. 1996. Channel suspended sediment<br />

and fisheries: A synthesis for quantitative assessment of risk and impact.<br />

North American Journal of Fisheries Management 16:693 727.<br />

Newcombe, C. P. 1986. Fisheries and the problem of turbidity and inert<br />

sediment in water: A synthesis for environmental impact assessment. British<br />

Columbia Ministry of Environment, Environmental Impact Unit, Environmental<br />

Services Section, Waste Management Branch, Victoria.<br />

Orbicon (2010). Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak.<br />

Rekvirent Rambøll.<br />

Oulasvirta, P & H. Lehtonen 1988. Effects of sand extraction on herring<br />

spawning and fishing in the Gulf of Finland. Mar Poll Bull. 19: 383 386.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 75<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Pedersen, S.A., J. Støttrup, C.R. Sparrevohn & H. Nicolajsen, 2005.<br />

Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 –<br />

Slutrapport. DFU Rapport nr. 155 05. 149s.<br />

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for<br />

Kystvande i Storstrøms Amt.<br />

Scholik A.R. & H.Y. Yan (2002). The effect of noise on the auditory sensitivity<br />

of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus. Comparative Chemistry and<br />

Physiology Part A 133: 43 52.<br />

Steward D.B (2003). Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking<br />

Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta<br />

Area.Canada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report 2003 1<br />

v+12p.<br />

Servizi, J. A., and D. W. Martens. 1992. Sublethal responses of coho salmon<br />

Oncorhynchus kisutch to suspended sediments. Canadian Journal of Fisheries<br />

& Aquatic Sciences 49:1389 1395.<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications,<br />

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J. Published by<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n, Copenhagen 1998.<br />

Storstrøms Amt (2003). Tilstanden i kystvande 2003. Teknik og<br />

Miljøforvaltningen, Storstrøms Amt.<br />

Strand J, Vorkamp, K., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Lassen, P., Elmeros, M.<br />

& Dietz, R. (2010): Kviksølv<strong>forbindelse</strong>r, HCBD og HCCPD i det danske<br />

vandmiljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Aarhus Universitet. 36 s. Faglig rapport fra DMU nr. 794.<br />

http://www.dmu.dk/Pub/FR794.pdf<br />

Suchanek, P., R. Marshall, S. Hale, and D. Schmidt. 1984. Juvenile salmon<br />

rearing suitability criteria. 1984 Report 2, Part 3, Alaska Department of Fish<br />

and Game, Susitna Hydro Aquatic Studies, Anchorage.<br />

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. &<br />

Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish<br />

waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84<br />

pp. – NERI Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf<br />

Tougaard et al. (2006a). Harbour porpoises on Horns Reef. Effects of the<br />

Horns Reef Wind Farm. NERI commissioned report.<br />

Tougaard et al. (2006b). Harbour seals on Horns Reef before, during and after<br />

construction of Horns Rev Offshore Wind Farm.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 76<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Tougaard, J. and Carstensen, J. (2011). Porpoises north of Sprogø before,<br />

during and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned<br />

report to A/S Storebælt. Roskilde, Denmark.<br />

Trafikstyrelsen (2012). Overfladevand. Fehmern Bælt danske jernbaneanlæg.<br />

Strækningen mellem Ringsted og Orehoved.<br />

Wilson K.W. & P.M. Connor 1976. The effects of china clay on the fish of St.<br />

Austell and Mevagissey Bays. J. Mar Biol. Ass UK 56: 769 780.<br />

Vordingborg Kommune, 2001: Lokalplan nr. O 16.1 Masnedøfortet<br />

Udstillingscenter.<br />

Vordingborg Kommune, 2009: Plan 21 Kommuneplan for Vordingborg<br />

Kommune 2009 2021.<br />

Vordingborg Kommune, 2012: Masnedøfortet i fremtiden. Notat omkring<br />

anvendelse af Masnedøfortet, renovering mv. Kultur , Idræts og<br />

Fritidsudvalget.<br />

Worsøe LA, Horsten MB, Hoffmann E, (2002). Gyde og opvækstpladser for<br />

kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks<br />

Fiskeriundersøgelser, DFU rapport nr<br />

Øreundskonsortiet (1998). The Øresundslink. Assessment og the Impacts on<br />

the Marine Environment of the Øresund Link. Update. March 1998.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 77<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Bilag A Hydraulisk model<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Miljø Fagnotat, fase 1


Hydraulisk model<br />

Fase 1<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen


PROJEKTNR. A023755<br />

DOKUMENTNR. A023755 10 003<br />

VERSION 2.0<br />

UDGIVELSESDATO 27.03.2012<br />

UDARBEJDET CRJ, JGIM, TWA<br />

KONTROLLERET UVA<br />

GODKENDT LHE<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

<strong>Banedanmark</strong><br />

Anlægsudvikling<br />

Amerika Plads 15<br />

2100 København Ø<br />

www.banedanmark.dk<br />

COWI A/S<br />

Parallelvej 2<br />

2800 Kongens Lyngby<br />

Danmark<br />

www.cowi.dk


Hydraulisk model<br />

Indhold Side<br />

1 Hydrauliske forhold 4<br />

1.1 Den hydrauliske modellering 4<br />

1.2 Modeltopografi 8<br />

1.3 Randdata 12<br />

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene 15<br />

1.5 Modellerede scenarier 22<br />

1.6 Resultater for strømningsblokering 22<br />

1.7 Resultater for sediment spredning 26<br />

1.8 Sammenfatning 31<br />

1.9 Referencer: 32<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen 3<br />

Hydraulisk model


1 Hydrauliske forhold<br />

De foreliggende vurderinger baserer sig på det konceptuelle design af en ny<br />

bro over Storstrømmen og af en sejlrende over Masnedø Flak. Beliggenheden<br />

af de to anlæg er vist i Figur 1.1. Der er anvendt en hydraulisk model til at<br />

beskrive de fysiske påvirkninger i farvandet.<br />

Figur 1.1 Beliggenhed af den planlagte nye Storstrøms<strong>forbindelse</strong> (venstre oval) og<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

af den planlagte nye sejlrende (højre oval), (Det levende søkort, 2000)<br />

1.1 Den hydrauliske modellering<br />

I det følgende gives en kort beskrivelse af den anvendte hydrauliske<br />

beregningsmodel, og principper for de vigtigste hydrauliske begreber, der er<br />

nødvendige for den videre vurdering af miljøpåvirkningerne ved en ny bro.<br />

1.1.1 Modelbeskrivelse<br />

Den anvendte matematiske model er MIKE21, som er et kommercielt<br />

program, der er udviklet af DHI Water & Environment i Hørsholm<br />

(www.dhi.dk). Modellen er gennem de sidste tre årtier blevet videreudviklet<br />

og anvendes nu i flere tusinde applikationer verden over.<br />

MIKE21 er et omfattende modelleringssystem for to dimensionale strømninger<br />

med fri overflade. Modellen løser de styrende ligninger for bevarelse af masse<br />

og impuls. At modellen er 2 dimensional betyder, at den integrerer alle<br />

tilstandsvariable over vanddybden. Det medfører, at den gennemsnitlige<br />

tilstand angives for hvert sted og hvert tidspunkt mens variationer over<br />

dybden, som f.eks. lagdeling, ikke beskrives. Modellen kræver en model<br />

topografi (bathymetrien) og er styret af tidsserier for vind, vandstand og/eller


vandføring. Modeloutput er tidsserier for udvalgte parametre, som igen kan<br />

behandles, så de gengives som kort over f.eks. isolinjer, hastighedsvektorer,<br />

overskridelsesrisiko, o.a.<br />

Den anvendte MIKE21 modellering omfatter følgende moduler:<br />

− Hydrodynamik (HD): Dette modul beskriver vandstand og vandføring i<br />

hvert punkt til enhver tid.<br />

− Advektion og Dispersion (AD): Dette modul beskriver transport og<br />

fortynding af opløst stof. Transporten foregår advektiv med strømmen og<br />

dispersiv på grund af den turbulente blanding. Stoffet behandles<br />

konservativt, dvs. det skifter ikke identitet f.eks. ved henfald, kemiske eller<br />

biologiske processer.<br />

− Partikel (PA): Dette modul beskriver udslip, transport, blanding og<br />

sedimentation af sediment.<br />

Modeltopografien er beskrevet ved et trekantet netværk, hvor trekanterne er<br />

forskellig store afhængig af de lokale krav til nøjagtighed. Ved Storstrøms<br />

broen, ved den nye sejlrende til Vordingborg og på steder hvor farvandet er<br />

snævert, vil trekanterne således være små. På store åbne strækninger, så<br />

som den åbne del af Smålandsfarvandet, vil trekanterne være store.<br />

Trekanterne erstatter tidligere modelversioners kvadratiske modelelementer.<br />

Et netværk med fleksibel opløsning har den fordel frem for et netværk af faste<br />

maskestørrelser, at beregningsindsatsen kan koncentreres om de områder,<br />

hvor en nøjagtig beregning er påkrævet.<br />

1.1.2 Modellering af vandstand og strøm<br />

Vandstand, strømhastighed og strømretning beregnes samtidig i hvert<br />

knudepunkt af modellens netværk. Den styrende parameter til denne<br />

beregning er friktion mod havbunden.<br />

Friktionen udtrykkes ved et modstandstal, det såkaldte Manningtal M, som er<br />

angivet i m 1/3 /s. Manningtallet er et af de vigtigste parametre til at kalibrere<br />

vandstand og strømhastighed. Efter kalibreringen er Manningtal bestemt for<br />

de forskellige modelområder og vist i Figur 1.2. Jo højere Manningtallet er des<br />

mindre er modstanden. Det ses, at Manningtallene er kalibreret til at variere<br />

mellem 40 og 52 m 1/3 /s, og at tallet i området ved broen er 45 m 1/3 /s.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.2 Fordelingen af strømningsmodstanden, det såkaldte Manning tal.<br />

Friktion mellem vind og havoverflade er vigtig for at modellere vindens effekt<br />

på opstuvning af vand i situationer med pålandsvind. Friktionsfaktoren er<br />

dimensionsløs og fastsat som vist i Figur 1.3.<br />

Figur 1.3 Friktions tallet for friktion mellem atmosfæren og havoverfladen ved<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

forskellige vindhastigheder.<br />

Tidsskridtet for modelleringen bestemmes dynamisk i Flexible Mesh<br />

modelleringen (det trekantede modelnet) for at kunne tage højde for de<br />

forskellige netvidder. Minimumstidsskridtet er sat til 0,01 s, mens<br />

maksimumstidsskridtet er sat til 600 s. Det kritiske CFL (Coudrant Friedrich<br />

Lévy) nummer er sat til 0,8.<br />

1.1.3 Modellering af blokering fra bropiller og rampe<br />

Modelleringen af bropillernes effekt på vandgennemstrømningen har den<br />

udfordring, at bropillerne er af så lille en størrelsesorden, at de ikke kan<br />

opløses med det hydrauliske beregningsnet. Derfor beregnes pillernes<br />

"bremsende" effekt ved at øge den lokale bundfriktion, således at den<br />

samlede friktion i det beregnede element svarer til modstanden af den<br />

eksisterende bundfriktion plus friktionen af selve bropillen. I beregningen af


idraget fra bropillen indgår ud over pillernes koordinater også pillens<br />

geometriske dimensioner samt overflade beskaffenhed. Der er derfor<br />

gennemført en række parametriseringer af bropillerne, inden de kan indgå i<br />

modelleringen. Bropillernes placering for den eksisterende bro såvel som for<br />

den nye bro er vist i hhv. Figur 1.4 og Figur 1.5.<br />

Figur 1.4 Indikering af placering af bropillerne for den eksisterende bro.<br />

Figur 1.5 Indikering af placering af bropillerne for den nye bro.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


1.1.3.1 Blokering<br />

Blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen er beregnet efter<br />

samme principper som blev anvendt ved <strong>forbindelse</strong>rne over Storebælt,<br />

Øresund og Femer Bælt. Vandføringen gennem et tværsnit i broens linjeføring<br />

er modelleret over en udvalgt periode. Perioden er udvalgt således, at den<br />

repræsenterer de typiske strømningsforhold i området. Modelleringen er<br />

gennemført for en situation med en ny bro i linjeføringen og for en situation<br />

uden bro for at kunne sammenligne effekten af broen. Blokeringen er<br />

derefter beregnet på baggrund af forskellen mellem vandføringen i situationen<br />

med bropiller Q og vandføringen i referencesituationen uden bro Q . Denne<br />

forskel er derefter divideret med referencevandføringen for at opnå en relativ<br />

(procentuel) forskel. Denne operation er gennemført for hvert tidsskridt og<br />

integreret over hele den udvalgte periode. Denne resulterende relative forskel<br />

δq benævnes også blokering og beregnes efter følgende formel:<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

∑ | |<br />

∑<br />

Det bemærkes, at Q og Q er størrelser, der er fremkomet ved at integrere<br />

alle hastighedsbidrag i tværsnittet over hele tværsnittet for det aktuelle<br />

tidsskridt. Den integrerede vandføring kan således indeholde store<br />

strømhastigheder i én retning og samtidige store strømhastigheder i modsatte<br />

retning og dermed fremkomme med en beskeden nettovandføring.<br />

1.1.4 Modellering af spredning og sedimentation af ophvirvlet materiale<br />

Partikler, der befinder sig i suspension (ophvirvlet) i vandet, spredes, mens de<br />

transporteres med strømmen. Denne spredning er modelleret med en<br />

diffusions proces, der styres af en dispersion eller diffusionskoefficient D. I<br />

modsætning til tidligere dispersionsmodelleringer bliver dispersionen i denne<br />

modellering i MIKE21 FM modellen beregnet ved en såkaldt "skaleret hvirvel<br />

viskositets formulering". Beregningen af dispersionen foregår under selve<br />

modelleringen og styres med en skaleringsfaktor. Denne skaleringsfaktor er<br />

her sat til 1.<br />

Sedimentation af partikler er beregnet på baggrund af deres densitet og<br />

typiske korndiameter. Sedimentationshastigheden beskrives som<br />

ligevægtshastigheden, hvor tyngdeaccelerationen balanceres af modstanden.<br />

1.2 Modeltopografi<br />

Modeltopografien (Bathymetrien) beskriver dybdeforholdene i det område der<br />

ønskes modelleret. Det overordnede søkort for området er vist i Figur 1.6.


Figur 1.6 Rød markering af modelområdet (Det levende søkort, 2000).<br />

Modelområdet er udvalgt, så det omfatter Bøgestrøms og Grønsunds munding<br />

mod Østersøen samt Smålandsfarvandets vestlige grænse mod Storebælt. På<br />

denne måde er vandstande og stofkoncentrationer på de ydre rande ikke<br />

påvirket af tiltagene ved Storstrømsbroen og i sejlrenden.<br />

Modelbathymetrien er taget fra (C map, 2012) og vist i Figur 1.7 til Figur 1.11<br />

nedenfor. MIKE C MAP arbejder over Global Electronic Chart Database CM 93,<br />

Edition 3.0. DHI Water & Environment har udviklet et modul, som anvender<br />

C map data direkte til at producere model bathymetrier til MIKE modelserien.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.7 Modeltopografi af hele modelområdet uden indtegning af modelnettet.<br />

Figur 1.8 Modeltopografi af hele modelområdet med indtegning af modelnettet.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.9 Udsnit af eksisterende modeltopografi (uden ny sejlrende) omkring<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

bro<strong>forbindelse</strong>n uden indtegning af modelnettet.<br />

Figur 1.10 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring<br />

bro<strong>forbindelse</strong>n uden indtegning af modelnettet.


Figur 1.11 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring<br />

1.3 Randdata<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

bro<strong>forbindelse</strong>n med indtegning af modelnettet<br />

Randdata indhentes for en periode, der er udvalgt således, at den dækker<br />

såvel længere varende strøm i vestlig, som i østlig retning. På denne måde<br />

beskrives forhold, hvor<br />

− en eventuel blokering mod gennemstrømning vil være mest udpræget og<br />

derfor lettest at identificere, og<br />

− suspenderet sediment vil drive langt med strømmen<br />

Strømhastigheden er målt ved Farø Broerne. Perioden fra den 13. juli 2003 til<br />

den 27. juli 2003 er en velegnet periode, der dækker såvel øst som<br />

vestgående strøm og som dækker over gennemsnitlige strømhændelser<br />

(Farvandsvæsenet, 2012). Se beliggenhed i Figur 1.12 og målingerne<br />

sammenlignet med modellering i Figur 1.13.


Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsvæsenets strømmåler<br />

Figur 1.13 Strømhastighed målt ved Farø Broerne i den udvalgte periode.<br />

Strømhastighedsmåleren ligger i et sving, og derfor er strømmålingerne<br />

domineret af tredimensionale effekter, som ikke er en del af den 2<br />

dimensionale modellering. Derfor er målerens placering ikke optimal til det<br />

aktuelle formål. Hastighedskomponenten giver dog en acceptabelt god<br />

overensstemmelse med modelleringen.<br />

1.3.1 Tidsserier<br />

Som randværdier til modellen er der anvendt målte tidsserier af vandstand og<br />

vindhastighed og retning. Der indgår følgende randdata til gennemførelse af<br />

modelleringerne:<br />

− Vandstand ved Rødvig<br />

− Vandstand ved Hesnæs<br />

− Vandstand ved Spodsbjerg<br />

− Vindfelt over Smålandsfarvandet<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Ved inspektion af vandstandsmålinger fra Bandholm og fra Karrebæksminde<br />

er det fundet, at vandspejlet ikke varierer betydende i nord sydlig retning på<br />

denne rand. Det er derfor en acceptabel antagelse at anvende en rand, der<br />

varierer ens over hele randens længde. Målingerne er vist i Figur 1.14<br />

nedenfor:<br />

Figur 1.14 Målte vandstande på modelrandene:<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

Sort: Hesnæs (Østersø syd5østlige rand), Eta5S i signaturforklaringen<br />

Blå: Rødvig (Østersø nord5østlige rand), Eta5E i signaturforklaringen<br />

Rød: Spodsbjerg (Smålandsfarvandet vestlig rand), Eta5W i<br />

signaturforklaringen<br />

Vandstandene er angivet i meter og målt i systemet DVR90. Det ses af<br />

målingerne, at vandstanden i det vestlige Spodsbjerg i den første halvdel af<br />

perioden ligger tydelig under vandstandene i de to østlige positioner. Dette<br />

betyder, at vandet strømmer mod vest i denne periode, mens strømmen løber<br />

periodevis mod øst i den sidste del af modelperioden.<br />

Vinddata for perioden er vist i Figur 1.15 og Figur 1.16 for hhv. hastighed og<br />

retning.<br />

Figur 1.15 Vindhastighed over Smålandsfarvandet i modelperioden, (m/s).


Figur 1.16 Vindretning i Smålandsfarvandet i modelperioden, (Grader N).<br />

Vinddata er downloaded fra ECMWF ERA Interim reanalysed hindcast model<br />

leveret af European Centre for Medium Range Weather forecast (ECMWF,<br />

2012).<br />

Vinddata bekræfter vandstandsmålingerne, idet de viser østlige vinde i den<br />

første halvdel af perioden med høj vandstand i sydvestlige Østersøen og lav<br />

vandstand i Storebælt og dermed med vestgående strøm til følge. Vinden<br />

blæser fra vestlige retninger i anden halvdel af perioden med lav vandstand i<br />

den sydvestlige Østersø og høj vandstand i Storebælt og dermed med<br />

østgående strøm i Storstrømmen til følge.<br />

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene<br />

1.4.1 Teknisk beskrivelse af ny bro<br />

Beliggenheden og udformning af den nye bro fremgår af tegningerne i Figur<br />

1.17 og Figur 1.18.<br />

Figur 1.17 Foreløbig beliggenhed og udformning af den nye bro.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.18 Foreløbig beliggenhed og udformning af bropiller, rampe på sydsiden<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

(højre) samt de temporære adgangskanaler.<br />

Den nye bro antages at bestå af en række normale fag af 80 m længde og to<br />

gennemsejlingsfag på 160 m spænd, se Tabel 1.1.<br />

Tabel 1.1 Oversigt over bropillers art, dimensioner og antal<br />

Konstruktionselement Dimension Antal<br />

bropiller for tilslutningsfag<br />

(i vand) éns dimensioner<br />

over dybden<br />

Hoved bropiller<br />

(gennemsejlingsfag)<br />

2,5 m bred 4,5 m lang<br />

(rombeformet)<br />

5 m bred 5 m lang<br />

(kvadratisk)<br />

Beliggenheden af bropillerne er indikeret i Figur 1.19.<br />

Figur 1.19 Beliggenhed af bropiller og rampe for den nye bro i modelopsætningen.<br />

34<br />

3


Gravearbejdet vil omfatte udgravning til selve brofundamenterne og til<br />

midlertidige adgangskanaler. Adgangskanalerne kan være nødvendige, for at<br />

komme ind på lavt vand med tunge pramme, kraner mv. for at bygge<br />

bropiller og brofag. De maksimalt forventede mængder, der skal afgraves, er<br />

givet i Tabel 1.2 nedenfor.<br />

Tabel 1.2 Afgravningsmængder for anlæg af de forskellige muligheder for<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

broløsninger. *Denne adgangskanal indgår ikke længere i projektet.<br />

Enkeltsporet<br />

jernbane (m³)<br />

Dobbeltsporet<br />

jernbane (m³)<br />

9 m vej<br />

(m³)<br />

Adgangskanal, Masnedø 50.000 50.000 50.000<br />

Adgangskanal, Kalve Rev 85.000 85.000 85.000<br />

Adgangskanal, Falster* 18.000 18.000 18.000<br />

Almindelige fundamenter,<br />

34 stk<br />

1.4.2 Variant<br />

24.000 31.000 26.000<br />

Gennemsejlingsfag, 3 stk. 5.000 7.000 6.000<br />

Der er undersøgt et scenarie, der omfatter både en dobbelt sporet jernbane<br />

og en vej <strong>forbindelse</strong>. Til beregning af mængderne for adgangskanalerne et<br />

tillæg på 17 % på den ene af de to kanaler for at tage højde for kravet om<br />

ekstra bredde.<br />

Tallene indebærer at der skal afgraves ca. 158.000 m³ til de temporære<br />

adgangskanaler og ca. 70.000 m³ til fundamenterne.<br />

Omtrent 35.000 m³ skal anvendes til tilbagefyld for fundamenterne.<br />

Tilbagefyldet regnes for at være relativ velsorteret sand uden betydelige<br />

mængder af silt eller ler. Derfor påregnes der ikke betydende mængder af<br />

sediment spild under tilbagefyldning.<br />

Efter afslutning af modelleringsarbejdet er der fremkommet en variant af<br />

udførelsesmetoden. Varianten indeholder to ændringer:<br />

− Ingen opgravning af en midlertidig sydlig adgangskanal mod Falster<br />

− Udskiftning af bløde jordarter under rampen til bro ved landfæstet på<br />

Falster.<br />

Dette betyder, at der i en situation med både en jernbanebro og en vejbro<br />

ikke skal udgraves ca. 21.000 m³ til en adgangskanal. Til gengæld skal der<br />

udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og dynd med sand), se også de


geologiske profiler i Figur 1.20. Det antages, at der vil blive brugt samme<br />

gravemaskine som til de andre arbejder. Samme spildrate på maksimum 5 %<br />

vil ligeledes blive krævet af dette gravearbejde. En bestemmelse af densitet<br />

og faldhastighed af dynd eller dynd med sand er meget vanskelligt at vurdere,<br />

selv hvis der er udtaget prøver. Det opgravede materiale vil have en lettere<br />

densitet på grund at dets organiske indhold. På den anden side vil partiklerne,<br />

der spildes under gravearbejdet, ofte være større end silt fraktionen. Den<br />

resulterende faldhastighed må derfor forventes at være af samme<br />

størrelsesorden som den faldhastighed, der er beregnet på baggrund af<br />

informationerne om smeltevandsleret, som forefindes i den største del af<br />

boringerne for denne linjeføring.<br />

Det er derfor vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof,<br />

sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for<br />

gravearbejder til en midlertidig arbejdskanal ved Falster, som for udskiftning<br />

af jord under rampen ved Falster. Modelleringerne for adgangskanalen kan<br />

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste<br />

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for<br />

adgangskanalen, da der skal flyttes ca. dobbelt så meget jord.<br />

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på<br />

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende<br />

brorampe.<br />

I en situation hvor der både skal gennemføres en adgangskanal og en<br />

jordudskiftning, vil disse aktiviteter sandsynligvis gennemføres efter<br />

hinanden, således at intensiteten ikke ændres, kun varigheden.<br />

1.4.3 Graveintensitet<br />

Det antages, at der skal bruges en middelstor gravemaskine med en kapacitet<br />

mellem 2.000 og 5.000 m³/døgn. Regneteknisk bruges derfor en kapacitet på<br />

3.500 m³/døgn med en variations bredde på ca. ± 1.500 m³/døgn svarende<br />

til ± 43 %.<br />

Undergrunden er beskrevet ved boreprofiler som vist i Figur 1.20.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.20 Bore Boreprofiler profiler i under den eksisterende Storstrømsbro (optegnet efter De<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

danske statsbaner 1937)<br />

Figur 1.21 Kornkurve for moræneler(Frandsen & Gimsing, 1998)<br />

1.4.4 Eksisterende bro<br />

Den eksisterende bro påvirker gennemstrømningen ved relativt massive<br />

bropiller, se Figur 1.22 og Figur 1.23.<br />

Figur 1.22 Luftfoto af den eksisterende Storstrømsbro (Det Levende Søkort, 2009)


Figur 1.23 Illustration af pille i tilslutningsfaget.(De danske statsbaner, 1937)<br />

Af figuren ses at bredden af pillerne er omtrent 6 m. Afstanden mellem<br />

pillerne er 60 m. Positionerne af de enkelte piller fremgår af Figur 1.24<br />

Figur 1.24 Beliggenhed af rampe og bropiller for den eksisterende bro<br />

1.4.5 <strong>Ny</strong> sejlrende<br />

I modelberegningerne er det forudsat, at Masnedøbroen vil blive lukket<br />

permanent. Dermed kan større skibe ikke længere sejle gennem Masnedsund<br />

til Vordingborg eller videre rundt om Sjælland gennem Bøgestrømmen. Derfor<br />

skal der etableres en ny sejlrende gennem Masnedø flak, se Figur 1.25, Figur<br />

1.26 og Figur 1.27.<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Figur 1.25 Plantegning af beliggenhed af ny sejlrende til Vordingborg (<strong>Banedanmark</strong><br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

2011)<br />

Figur 1.26 Plantegning af selve sejlrenden. (<strong>Banedanmark</strong>, 2011)<br />

Dybdeforhold og anlæg fremgår af opstalten i Figur 1.27


Figur 1.27 Opstalt af ny sejlrende til Vordingborg (fra <strong>Banedanmark</strong>, 2011)<br />

Sejlrendens længde er omtrent 1,3 km, bredden er 45 m mens dybden er<br />

5 m. Med et anlæg på skrænterne på 1:2 vil det medføre, at der skal afgraves<br />

ca. 150.000 m³ ifølge (<strong>Banedanmark</strong>, 2011). Det opgravede materiale<br />

forventes at være moræneler. Klapning af det opgravede materiale fra den<br />

nye sejlrende er behandlet i ”Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved”,<br />

<strong>Banedanmark</strong>, 2011.<br />

Under gravearbejdet for broen forudsættes det, at sedimentspildet ikke<br />

overstiger 5 %. Under gravearbejdet for sejlrenden forudsættes det ligeledes,<br />

at sedimentspildet ikke overstiger 5 %. Det svarer til anvendelse af<br />

gravemaskine (backhoe) eller anvendelse af cutter suction dredger med<br />

indpumpning til sedimentationsbassiner (Great Belt A/S, 1994).<br />

1.5 Modellerede scenarier<br />

For at belyse påvirkningerne af det marine miljø gennemføres modelleringer<br />

af følgende scenarier, se Tabel 1.3.<br />

Tabel 1.3 Model scenarier for den hydrauliske modellering<br />

Scenarie <strong>Ny</strong> Bro<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

Eksisterende<br />

bro<br />

Sejlrende<br />

0) Reference 0 X 0<br />

1) ny bro,<br />

eksisterende bro,<br />

sejlrende<br />

2) + <strong>Ny</strong> bro,<br />

+ eksisterende bro,<br />

+ ny sejlrende<br />

3) + <strong>Ny</strong> bro<br />

eksisterende bro,<br />

+ ny sejlrende<br />

0 0 0<br />

X X X<br />

x 0 X<br />

Scenarierne er udvalgt på baggrund af antagelse om, at broen etableres<br />

sammen med den nye sejlrende.<br />

1.6 Resultater for strømningsblokering<br />

De største modstande mod gennemstrømning ligger i de mest snævre løb.<br />

Derfor er gennemstrømningen af Smålandsfarvandet bestemt af forhold ved<br />

Kalvehave (Dronning Alexandrines Bro) og Grønsund, se Figur 1.28.<br />

Tværsnittet ved Storstrømsbroen er derfor ikke det bestemmende tværsnit for<br />

den østlige del af Smålandsfarvandet. En lokal øgning af


strømningsmodstanden ved Storstrømsbroen vil derfor have lokal effekt som<br />

begrænser sig til lokale ændringer af strømningsmønsteret omkring bropiller,<br />

og eventuelle inddæmmede områder.<br />

Figur 1.28 Illustration af de overordnede geometri for strømrender i<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

Smålandsfarvandet. Områder med de største modstande er fremhævede<br />

med gult. Beliggenheden af Storstrømsbroen er indikeret med en rød streg.<br />

I Figur 1.29 ses det tværsnit som er anvendt til at modellere blokering af<br />

gennemstrømning.<br />

Figur 1.29 Beliggenhed af tværsnit L3 til modellering af strømningsblokering.


Tabel 1.4 Blokerings resultater for det centrale tværsnit L3, se Figur 1.29.<br />

Scenarie Blokering ved<br />

østgående<br />

strøm (%)<br />

1) Historisk situation<br />

Ingen bro, ingen sejlrende<br />

2) <strong>Ny</strong> bro, eksisterende bro<br />

ny sejlrende<br />

3) <strong>Ny</strong> bro fjernelse af eksisterende bro,<br />

ny sejlrende<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

Blokering ved<br />

vestgående<br />

strøm (%)<br />

Samlet<br />

blokering<br />

(%)<br />

0,07 0,09 0,09<br />

0,03 0,06 0,06<br />

0,02 0,02 0,01<br />

For Storebælts<strong>forbindelse</strong>n var en blokering efter omfattende kompensations<br />

afgravninger på 0,07±0,20 % acceptabel, (Sund & Belt Holding, 1999).<br />

Blokeringen i Storstrømmen vil være af samme størrelsesorden.<br />

Det ses af ovenstående, at blokeringerne er meget små i forhold til de<br />

blokeringerne, der blev beregnet for Storebælt. Det ses endvidere, at<br />

bygningen af en ny bro med etablering af en sejlrende og samtidig fjernelse<br />

af den eksisterende bro i praktisk ikke vil ændre på de eksisterende<br />

blokeringsforhold. De modellerede værdier for blokeringen er så små, at de<br />

nærmer sig beregnings usikkerheden.<br />

Den hydrauliske blokering er under 0,1 % selvom bropillerne optager ca. 3 %<br />

af tværsnittet. Grunden til, at blokeringen er så lille er, at broen ikke står i et<br />

for gennemstrømningen kritisk sted.<br />

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro. For bygning af to parallelle<br />

nye broer, en til jernbane og en til vej, forventes det, at blokeringen stadig vil<br />

ligge omkring 0,1 %.<br />

Sammenfattende vurderes det, at blokeringen er af en så lille størrelsesorden,<br />

at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for<br />

det marine økosystem.<br />

1.6.1.1 Sensitivitet overfor varighed af modelleringsperiode<br />

Blokeringens robusthed overfor modelleringsperiode er vist i nedenstående<br />

Figur 1.30.


Figur 1.30 Tidslig udvikling af blokering i tværsnit L1. Samlet blokering (beregnet for<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

begge strømretninger) i scenarie 3) <strong>Ny</strong> bro, fjernelse af eksisterende bro,<br />

ny sejlrende.<br />

Det ses at den modellerede blokeringsværdi efter en kort indsvingningstid på<br />

3 4 dage stabiliserer sig omkring sin slutværdi. Den modellerede blokering<br />

kan derfor anses for ikke at være sensitiv overfor ændrede<br />

modelleringsperioder.<br />

1.6.1.2 Sensitivitet overfor valg af beregningstværsnit<br />

For at beskrive hvor robust blokeringen er i forhold til hvor tværsnittet til<br />

beregningen er lagt, er der foretaget blokeringsberegninger for to alternative<br />

tværsnit L1 og L5, se Figur 1.31.<br />

Figur 1.31 Beliggenhed af alternative tværsnit L1 og L5 til modellering af<br />

strømningsblokering.


Tabel 1.5 Illustration af modelresultaternes robusthed ved sammenligning af de<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

modellerede blokeringsprocenter for tre forskellige tværsnit L1, L3 og L3.<br />

Scenarie Blokering ved<br />

østgående strøm<br />

(%)<br />

Blokering ved<br />

vestgående strøm<br />

(%)<br />

Samlet blokering<br />

(%)<br />

L1 L3 L5 L1 L3 L5 L1 L3 L5<br />

1) Historisk situation 0,07 0,07 0,07 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09<br />

2) <strong>Ny</strong> bro,<br />

eksisterende bro,<br />

ny sejlrende<br />

3) <strong>Ny</strong> bro fjernelse af<br />

eksisterende bro,<br />

ny sejlrende<br />

0,03 0,03 0,04 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06<br />

0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01<br />

Som det fremgår af ovenstående er blokeringsberegningerne stort set<br />

uafhængige af den valgte placering af tværsnittet, idet værdierne kun afviger<br />

på sidste decimal.<br />

1.7 Resultater for sediment spredning<br />

Resultater for sedimentspredning er vist for suspenderet stof og for<br />

sedimentation nedenfor. Der ses i denne sammenhæng bort fra de grove<br />

fraktioner af spildt materiale, hvis kornstørrelser er så store, at sedimentet vil<br />

nå havbunden i selve arbejdszonen (nærzonen).<br />

1.7.1 Suspenderet stof<br />

1.7.1.1 Maksimale koncentrationer<br />

Koncentrationen af suspenderet stof er modeleret over hele<br />

modelleringsperioden med konstant udledning af suspenderet stof på de<br />

steder hvor der gennemføres marine gravearbejder. De maksimale<br />

koncentrationer for situationen med aktivitet i nordlig adgangskanal, sydlig<br />

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) samt for<br />

udgravning af den nye sejlrende er vist i Figur 1.32, mens gravearbejdet for<br />

adgangskanalen på Kalverev er vist i Figur 1.33.


Figur 1.32 Maksimal koncentration af suspenderet stof for samtidig gravearbejde i<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært<br />

jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til<br />

Vordingborg.<br />

Figur 1.33 Maksimal koncentration af suspenderet stof for gravearbejde i den centrale<br />

adgangskanal på Kalverev.<br />

Det ses at jordarbejderne på den nordlige side af Storstrømmen vil give<br />

påvirkninger på den nordlige side og ikke spredes på tværs af Storstrømmen<br />

med påvirkninger af de sydlige kystområder til følge. Det er dermed kun<br />

jordarbejder på sydsiden af Storstrømmen (Sydlig adgangskanal eller<br />

jordudskiftning under rampe ved Falster) der forventes at give anledning til<br />

nævneværdige koncentrationer af suspenderet stof i Natura 2000 området<br />

vest for Orehoved Havn.


1.7.1.2 Overskridelse af tærskelkoncentration for sild<br />

Det ses i Figur 1.34 og Figur 1.35, at de maksimale koncentrationer for<br />

suspenderet stof findes i umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne, og at de<br />

maksimale koncentrationer, der forefindes i området, generelt ligger omkring<br />

grænseværdien for flugtadfærd for sild. Grænseværdien er reaktions<br />

koncentrationen for sild, som er 10 mg/l (Lloyd, 1987). Ved højere<br />

koncentrationer udviser sild flugtadfærd. Fordelingen af overskridelses<br />

procenten ved de forskellige gravearbejder er vist i Figur 1.34 og Figur 1.35.<br />

Figur 1.34 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

mg/l. Gravearbejde i den nordlige adgangskanal, den sydlige<br />

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i<br />

den nye sejlrende til Vordingborg.<br />

Figur 1.35 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10<br />

mg/l. Gravearbejde i den centrale adgangskanal på Kalverev.


Det ses, at der altid vil være områder i Storstrømmen, hvor kriteriet er<br />

overskredet i mindre end 5 % af tiden. I praksis vil det betyde, at der altid vil<br />

være en vej gennem Storstrømmen, hvor kriteriet ikke er overskredet.<br />

1.7.2 Lysdæmpning<br />

Lysdæmpning på havbunden er en direkte følge af øgede koncentrationer af<br />

suspenderet stof i vandfasen. Lysdæmpning er beregnet på baggrund af<br />

teorier der er angivet i (Christian, D. and Sheng, Y., 2003). For ålegræsset<br />

Zostera Marina er den kritiske tærskelværdi for lysdæmpning ved havbunden<br />

20 %. Sandsynligheden for overskridelse af 20 % lysdæmpning ved<br />

havbunden er vist for de forskellige graveaktiviteter i Figur 1.36 og Figur<br />

1.37.<br />

Figur 1.36 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal<br />

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i den nye<br />

sejlrende til Vordingborg.


Figur 1.37 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev.<br />

Af de to figurer ovenfor fremgår det tydeligt, at lysdæmpning over 20 % kun<br />

forekommer i mindre end halvdelen af tiden i store dele af området. Dette kan<br />

ses som en følge af, at strømmen enten er øst eller vestgående.<br />

1.7.3 Sedimentation<br />

En høj sedimentation kan begrænse bundlevende organismers levevilkår og i<br />

yderste konsekvens begrave og dermed udslette dem. For forskellige<br />

bundlevende planter og dyr er der bestemt specifikke grænseværdier.<br />

Sedimentationen som følge af sedimentspild under gravearbejdet er her<br />

modelleret som følge af de aktuelle spildrater, strømningsforhold,<br />

spredningsforhold samt nedsynkning og re suspension. Den resulterende<br />

netto sedimentation efter 16 dages graveaktivitet er vist i Figur 1.38 og Figur<br />

1.39 for de respektive graveaktiviteter.


Figur 1.38 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model<br />

omkring gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige<br />

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i<br />

den nye sejlrende til Vordingborg.<br />

Figur 1.39 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området<br />

1.8 Sammenfatning<br />

omkring gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev.<br />

I en nærzone på ca. 200 m fra byggepladsen må det antages at<br />

overskridelser af tærskelværdier kan accepteres under anlægsarbejdet. I en<br />

fjernzone skal vandkvalitetskriterierne overholdes. Især er der bevågenhed på


området, der er udpeget som Natura 2000 område, vest for Orehoved havn<br />

på Falster.<br />

1.8.1 Strømningsblokering<br />

Blokeringen af ny bro og sejlrende er modelleret til at være mindre end<br />

0,1 %. Det vurderes derfor at den er af så lille en størrelsesorden, at den ikke<br />

har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine<br />

økosystem.<br />

1.8.2 Suspenderet stof<br />

Gennemførelse af de marine jordarbejder vil medføre spild af jord og dermed<br />

faner af suspenderet stof i vandet. Miljøeffekten kan vurderes på baggrund af<br />

modellerede maksimale koncentrationer af suspenderet stof i vandet og på<br />

sandsynligheden for overskridelse af tærskelværdien for sild af suspenderet<br />

stof.<br />

1.8.2.1 Maksimale koncentrationer af suspenderet stof<br />

Fordelingen af maksimalværdierne for suspenderet stof er modellerede og<br />

viser at koncentrationerne uden for nærområderne holder sig under 0,2<br />

kg/m³ eller under 200 mg/l.<br />

1.8.2.2 Overskridelse af tærskelværdier<br />

Tærskelværdien på 10 mg/l for sild er overskredet i nærområderne med ca.<br />

50 %. Der vil altid være områder i Storstrømmen hvor tærskelværdien ikke er<br />

overskredet.<br />

1.8.3 Lysdæmpning<br />

Fordelingen af lysdæmpningen over 20 % på havbunden er kortlagt.<br />

Modelleringen viser at 20 % kriteriet kun overskrides med mere end 50 % i<br />

selve nærområderne. Uden for disse områder overskrides kriteriet i en mindre<br />

andel af tiden.<br />

1.8.4 Sedimentation<br />

Sedimentation over de modellerede 16 dage er bestemt. Uden for<br />

nærområderne forventes sedimentationen ikke at overskride 0,5 kg/m²/16<br />

dage, svarende til 30 g/m²/dag.<br />

1.9 Referencer:<br />

<strong>Banedanmark</strong>, 2011: Trin 2 / Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske<br />

jernbanelandanlæg Projekt Nord.<br />

<strong>Banedanmark</strong>, 2011: Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved, Femern<br />

Bælt danske jernbanelandanlæg<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


<strong>Banedanmark</strong>, 2011: Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. Femern Bælt<br />

danske jernbanelandanlæg. <strong>Banedanmark</strong>, Anlægsudvikling, Amerikas Plads<br />

15 2100 København Ø, september 2011.<br />

C map,2012:<br />

http://www.mikebydhi.com/Products/CoastAndSea/MIKECMAP.aspx<br />

Christian, D. and Sheng, Y., 2003: Relative influence of various water quality<br />

parameters on light attenuation in Indian River Lagoon. Esutarine, Coastal<br />

and Shelf Science (57), 961 971<br />

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk<br />

ECMWF, 2012: http://www.ecmwf.int/<br />

Essink (1996). Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das<br />

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In:<br />

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das<br />

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg.<br />

Mitteilunegn Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin.<br />

Det levende søkort, 2000: Det levende søkort, udarbejdet i samarbejde<br />

mellem Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrelsen, Dansk Sejlunion,<br />

Farvandsvæsenet og Kort & Matrikelstyrelsen, November 2000.<br />

Farvandsvæsenet, 2012: http://frv.dk/Maalinger/Farvandsmaalinger<br />

Frandsen & Gimsing, 1998: Frandsen, A.G., Gimsing, N.J., 1998: "West<br />

Bridge", The Storebælt Publications, Published by A/S Storebælts<strong>forbindelse</strong>n,<br />

København 1998.<br />

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10,<br />

DK 1601 Copenhagen V<br />

Lloyd, 1987:"Turbidity as a water quality standard for salmoid habitats in<br />

Alaska, North American Journal of Fisheries management Vol 7 34 35.<br />

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for<br />

Kystvande i Storstrøms Amt.<br />

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E<br />

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications,<br />

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J.. Published by<br />

Storebælts<strong>forbindelse</strong>n, Copenhagen 1998.<br />

Sund & Belt Holding, 1999: "Storebælt og miljøet", BB Offset, December<br />

1999. http://www.e pages.dk/sundblt/62/33<br />

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937"<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> Storstrømmen<br />

Hydraulisk model


Bilag B De 5 scenarier på grafisk form<br />

<strong>Ny</strong> <strong>forbindelse</strong> – Storstrømmen<br />

Miljø, fase 1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!