Ny forbindelse - Banedanmark

bane.dk

Ny forbindelse - Banedanmark

Miljø

Fagnotat, fase 1

Ny forbindelse Storstrømmen


PROJEKTNR. A023755

DOKUMENTNR. A023755 10 002

VERSION 2.0

UDGIVELSESDATO 27.03.2012

UDARBEJDET CRJ, MOHR, LHJN, ERP, JNIR

KONTROLLERET UVA, JGIM, TWA

GODKENDT LHE

Ny forbindelse Storstrømmen

ISBN: 978 87 7126 098 4

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.banedanmark.dk

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

Danmark

www.cowi.dk


Miljø

Indhold Side

1 Indledning 5

1.1 Baggrund 5

1.2 Introduktion til miljø 6

2 Planforhold og arealanvendelse 11

2.1 Metode 11

2.2 Eksisterende forhold 11

2.3 Vurdering 13

3 Landskab og kulturhistorie 14

3.1 Metode 14

3.2 Eksisterende forhold 14

3.2.1 Masnedøfortet 14

3.2.2 Storstrømsbroen 15

3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser 17

3.3 Vurdering 17

4 Støj 19

4.1 Metode 19

4.2 Beregningsresultater 19

5 Natur og fredningsinteresser på land 29

5.1 Metode 29

5.2 Natura 2000 29

5.2.1 Bilag IV(arter 30

5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper 33

5.4 Vurdering 33

6 Marint miljø 34

6.1 Eksisterende forhold 34

6.1.1 Datagrundlag 34

6.1.2 Farvandsområdet 34

6.1.3 Hydrografi 34

6.1.4 Sediment 34

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation 36

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs( og algebevoksninger 36

6.1.7 Bundfauna 37

6.1.8 Fisk og fiskeri 38

6.1.9 Fugle 40

6.1.10 Marine Pattedyr 41

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning 42

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø 43

6.2.1 Afgrænsning og metode 43


6.3 Påvirkninger i anlægsfasen 47

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater. 47

6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild 50

6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. 61

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen 61

6.4 Påvirkninger i driftsfasen 62

6.4.1 Blokeringseffekter 62

6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold 64

6.4.3 Tab af marine habitater 64

6.4.4 Etablering af nye marine habitater 64

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse 64

6.5 Konklusion 65

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen 65

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen 68

7 Samlet vurdering af miljøforhold 69

7.1 Virkninger på landmiljø 69

7.1.1 Landskab og kulturhistorie 69

7.1.2 Naturområder, flora og fauna 69

7.1.3 Støj 70

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen 70

7.2.1 Påvirkning af marine habitater 70

7.2.2 Ålegræs 71

7.2.3 Bundfauna og fisk 71

7.2.4 Fugle 72

7.2.5 Havpattedyr 72

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen 72

8 Referencer 73

Bilag

Bilag A Hydraulisk model

Bilag B De 5 scenarier på grafisk form


1 Indledning

1.1 Baggrund

Som forberedelse af Femern forbindelsen planlagde man en

hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn

og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til

kravene, når Femern forbindelsen åbner i 2020.

Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken

kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til

prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken.

Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af

handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet

udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012

skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved

Storstrømmen.

Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier:

− Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro.

− Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet

undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den

eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse

vil være dyr.

− Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende

bro.

− Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår

nedrivning af den eksisterende bro.

− Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet

indgår nedrivning af den eksisterende bro.

En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B.

I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede

løsninger.

I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en

ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form

af en bro.

Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny

forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser

desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne,

miljøkonsekvenser samt risikoforhold.

Ny forbindelse Storstrømmen 5

Miljø Fagnotat, fase 1


Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de

samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier.

1.2 Introduktion til miljø

Formålet med dette fagnotat er at beskrive mulige miljøpåvirkninger af en ny

bro over Storstrømmen. Følgende miljøforhold indgår i denne indledende

vurdering:

− Arealanvendelse, og byområder

− Landskab og kulturhistorie

− Støj

− Natur og fredningsinteresser på land

− Marin biologi, herunder påvirkning fra sedimentspredning

Følgende løsninger er vurderet:

Scenarie 3: Ny jernbaneforbindelse og opretholdelse af eksisterende

bro som vejforbindelse

Ny enkeltsporet jernbanebro

Ny dobbeltsporet jernbanebro

Scenarie 4: Ny kombineret vej$ og jernbaneforbindelse og nedrivning

af den eksisterende bro

Ny enkeltsporet jernbane og vejbro

Ny dobbeltsporet jernbane og vejbro

Scenarie 5: Ny jernbaneforbindelse og nedlæggelse af

vejforbindelsen med nedrivning af den eksisterende bro

Ny enkeltsporet jernbanebro

Ny dobbeltsporet jernbanebro

Alle løsningerne er vurderet for den samme linjeføring, der er vist på kortene i

dette fagnotat. Løsningerne er vurderet ud fra den viden om tekniske forhold

og konstruktionsmetoder, der var i projektet pr. 20. februar 2012.

Mens linjeføringen vil være den samme, vil der være mindre forskelle på

landanlæggene, afhængig af hvilket scenarie der behandles. Nedenfor er

linjeføring, vejanlæg og rampernes omfang vist for scenarie 3 og 5 (Figur 1.1

og Figur 1. 2), og for scenarie 4 (Figur 1.3 og Figur 1.4). Alle tre scenarier er

vist med dobbeltsporet jernbane. Støjberegninger omfatter også Scenarie 1,

forstærkning af den eksisterende bro.

Afledte effekter fra jernbaneprojektet ”Femern Bælt danske

jernbanelandanlæg” i form af gravning af en ny sejlrende til Vordingborg

indgår i vurderingen af effekterne på det marine miljø.

Ny forbindelse Storstrømmen 6

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø for scenarierne 3 og 5. I begge scenarier opføres

Ny forbindelse Storstrømmen 7

Miljø Fagnotat, fase 1

en ny jernbanebro, og i scenarie 3 bevares den eksisterende Storstrømsbro

til biltrafik, mens den i scenarie 5 nedtages.


Figur 1. 2: Landanlæg på Falster for scenarierne 3.

Ny forbindelse Storstrømmen 8

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. I scenariet opføres en ny bro med

jernbane og vej.

Ny forbindelse Storstrømmen 9

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 1.4: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4.

Ny forbindelse Storstrømmen 10

Miljø Fagnotat, fase 1


2 Planforhold og arealanvendelse

2.1 Metode

Planforhold og arealanvendelse er kortlagt på baggrund af oplysninger fra

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner samt topografiske kort og luftfotos.

Der er endvidere gennemført en besigtigelse i området.

Dobbeltsporet og enkeltsporet jernbane behandles overordnet ens, omend en

dobbeltsporet jernbane nødvendigvis vil kræve et større areal.

2.2 Eksisterende forhold

Broen landfæstes i nord på Masnedø, der ligger i Vordingborg Kommune. På

Masnedø berøres områder i landzone og et erhvervsområde, og linjeføringen

grænser op til et boligområde og et rekreativt område.

Erhvervsområdet på Masnedø omfatter Masnedøværket i nord og 15 ha

drivhuse i syd. Det massive drivhuskompleks blev opført omkring 1990 som

forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. I dag dyrkes tomater i

drivhusene (Masnedø Tomater).

Masnedøfortet er omfattet af en lokalplan fra 2001, der indebærer udviklings

muligheder, som endnu ikke er gennemført. I planen gives der mulighed for

opførelse af et nyt underjordisk udstillingsområde, en café/restaurant delvist

over jorden samt tilhørende p pladser på et tilstødende areal (Vordingborg

Kommune 2001).

Friluftsområdet langs en del af vestkysten omfatter bl.a. Masnedøfortet og en

lystbådehavn med under 50 bådpladser (Vordingborg Kommune, 2009). På en

strækning mellem friluftsområdet og den eksisterende vej er der tinglyst en

beskyttelse af et område. Formålet med beskyttelsen er at friholde arealet for

bebyggelse, og at sikre udsigtsmuligheden fra vejen over det åbne land

(Vordingborg Kommune 2001).

Storstrømmen er en del af Smålandsfarvandet, der er et populært område for

fritidssejlere. Frihøjden under Storstrømsbroen ved den midterste bue er i dag

26 m. Der er i dag advarsler mod at sejle under dele af den eksisterende bro

pga. af fare for nedfald.

I Guldborgsund Kommune ligger linjeføringen hovedsageligt i landzone. I

landzonen udgøres arealanvendelsen af landbrugs og græsningsarealer.

Desuden ligger der en stribe bygninger langs Storstrømsvej. Hvor den nye

linjeføring for jernbanen tilsluttes den eksisterende, ligger desuden et område

med blandet bolig og erhverv ved Gåbense.

Ny forbindelse Storstrømmen 11

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 2.1: Kortet viser planudpegninger i Vordingborg og Guldborgsund kommuner

Ny forbindelse Storstrømmen 12

Miljø Fagnotat, fase 1


På Masnedø og på Falster krydser linjeføringen højspændingsledninger.

Linjeføringen krydser desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger.

I en senere fase af projektet skal det derfor undersøges, om søkablerne skal

flyttes inden opførelse af en bro påbegyndes.

2.3 Vurdering

Hvis den eksisterende bro opretholdes, samtidig med at der etableres en ny

forbindelse (scenarie 3), vil boligområdet og friluftsområdet på Masnedø blive

påvirket af trafik fra både den eksisterende og den nye bro. Friluftsområdet

og boligområdet vil i denne løsning ligge mellem to tekniske anlæg.

Beskyttelse af udsigten fra vejen påvirkes ikke af projektet, se Figur 1.1.

Ved scenarie 4 og 5 vil vejbanen og dæmningen fra den eksisterende vej, der

i dag fører til brorampen, fortsat findes, men den sydligste del vil kun være

tilgængelig for cyklister og gående mv. De to boligområder, der i dag ligger

langs jernbanen, vil påvirkes mindre af trafikken end i dag. Biltrafikken vil

fortrinsvist bestå af transport til og fra havneområderne, lokal færdsel samt

besøgende i rekreativt øjemed.

Lokalplanområdet for Masnedøfortet vil blive påvirket af projektet, men i

meget begrænset omfang. Broens dæmningsskråning vil berøre et hjørne af

lokalplanens nordvestlige del, hvor et areal er reserveret til mulige p pladser.

Området vurderes at være så begrænset, at inddragelsen ikke vil være til

hinder for en gennemførelse af lokalplanen.

I de tre scenarier inddrages en del af erhvervsområdet med drivhuse. Ved

scenarie 4 inddrages det største areal, idet den nye bro skal rumme op til to

jernbanespor og vejbane, se Figur 1.3

På Falster vil scenarie 3 og 5 betyde, at enkelte ejendomme vil blive inddraget

og at der vil komme et restareal mellem de to dæmninger, se Figur 1. 2. Ved

scenarie 4 vil vejen komme marginalt tættere på beboelsesområdet, der i dag

ligger op ad Storstrømsvejen. Til gengæld er vejforløbet placeret længere

mod øst, hvorved afstanden fra boligområdet øges. Det betyder også, at

rundkørslen forskydes mod sydøst, og derved kommer til at ligge tættere på

en fritliggende gård, se Figur 1.4.

Ny forbindelse Storstrømmen 13

Miljø Fagnotat, fase 1


3 Landskab og kulturhistorie

3.1 Metode

Landskabelige og kulturhistoriske interesser er kortlagt på baggrund af

oplysninger fra Danmarks miljøportal, Guldborgsund og Vordingborg

Kommuner, diverse kortblade, Kulturstyrelsens databaser samt information

indhentet hos Kulturstyrelsen.

3.2 Eksisterende forhold

De væsentlige eksisterende områder og interesser er:

− Masnedøfortet

− Storstrømsbroen som kulturarv

− Et kulturmiljø på Falster langs Storstrømsvejen

− Kystlandskaberne på Masnedø og Falster samt

− Et udpeget friluftsområde på Masnedøs sydvestkyst.

3.2.1 Masnedøfortet

Figur 3.1: Fra toppen af Masnedøfortet er der vid udsigt over Storstrømmen.

Ny forbindelse Storstrømmen 14

Miljø Fagnotat, fase 1


Fortet blev opført i 1915 til overvågning af farvandet mellem Falster og

Sjælland. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt, og i 1995 blev

fortet fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke

oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som

matrikelgrænsen (Kulturstyrelsen 2012).

Fortet bruges i dag af marinehjemmeværnet, til kunstudstillinger og som

udflugtsmål (Vordingborg Kommune, 2012). Der er en 100 m beskyttelses

zone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18.

Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige 6 m høje

kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen. I ly af skrænten kunne man

overvåge sejladsen i Storstrømmen, der var en af de vigtigste

forbindelseslinjer i de skandinaviske farvande. Dengang skete besejling med

mindre skibe, der ikke havde brug for så store havdybder som i dag. Den vide

udsigt fra fortet var derfor en nødvendighed i forhold til at kunne kontrollere

farvandet.

Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området

omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med

kystnaturen.

3.2.2 Storstrømsbroen

Storstrømsbroen stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste

forbindelse mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i 1985.

Den 3210 m lange bro var i næsten 30 år den længste i Europa. Broen kan

betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et

arbejdsløshedsprojekt og som vidner om tidens arkitektur og

ingeniørkundskaber inden for brobygning. Kulturstyrelsen har meddelt, at der

ikke er ønske om at rejse fredningssag i forbindelse med en eventuel

nedrivning af den eksisterende bro. Ved forstærkning/renovering ønskes de

tre nuværende buefag bevaret.

Husene, der er opført langs vejen på Falster umiddelbart syd for broen, er

opstået efter broen er bygget og er i dag udpeget som kulturmiljø.

Bebyggelsen er hovedsageligt opført i 1950 51, på tilnærmelsesvis lige store

matrikler. De er beliggende i det åbne land, og der er ikke udarbejdet

lokalplan for området. Det oprindelige grundlag for udpegelsen af

kulturmiljøet kendes ikke. Hvor den nye linjeføring for jernbanen kobles på

den eksisterende, ligger desuden et større arkæologisk kulturarvsareal.

Ny forbindelse Storstrømmen 15

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 3.2: Kortet viser planforhold med relation til landskab og kulturhistorie i

Ny forbindelse Storstrømmen 16

Miljø Fagnotat, fase 1

Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune.


3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser

Sydvestkysten af Masnedø er i Vordingborg Kommunes kommuneplan

udpeget som friluftsområde. Desuden er et rektangulært område langs vejen

beskyttet gennem en tinglysning, hvis formål er at bevare den frie havudsigt

fra vejen over landområdet. På Masnedø ligger der flere erhvervs og

lystbådehavne på kyststrækningerne.

Kysterne ved de to broender spænder over den op mod 6 m høje kystskrænt

og stenstrand på Masnedø, til den flade og lavvandede kyst ved Orehoved på

Falster.

3.3 Vurdering

Projektet er på flere måder blevet tilpasset de kulturhistoriske og

landskabelige interesser. For at tilgodese det fredede fortidsminde

Masnedøfortet, er brorampen trukket tilbage fra kystlinjen. Det betyder, at

dæmningen holdes landværts fortidsmindets indre grænse, og at broen

herefter etableres på piller, hvilket friholder det fredede fortidsminde og sikrer

udsigten fra fortet i nordvestlig retning. Umiddelbart nordvest for fortet vil

broen ligge ca. 8 m over terræn, og derfor vil der fortsat være forbindelse

med havet fra fortet. Den visuelle forbindelse er, som beskrevet ovenfor,

afgørende for at forstå fortets oprindelige funktion og vigtige position, i

forhold til at overvåge og kontrollere de danske farvandsinteresser. Det

vurderes, at projektets tilpasning af broen, så den allerede er hævet på piller

inden kysten nås, tilgodeser det fredede Masnedøfort i tilstrækkeligt omfang.

Det vil dog ikke kunne undgås, at dele af anlægget vil ligge inden for

fortidsmindets 100 meters beskyttelseslinje.

Linjeføringen er tillige optimeret efter de landskabelige forhold, dette er

beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur.

For de to scenarier, hvor den eksisterende bro ikke længere skal anvendes

(scenarierne 4 og 5) vil Masnedøfortets samspil med kysten og farvandet

fortsat være synlig. I disse scenarier nedrives den eksisterende

Storstrømsbro, og det fysiske bevis på datidens ingeniørkunst vil ikke længere

kunne opleves.

Kystlandskabet på både Masnedø og Falster siden vil blive påvirket

væsentligt ved scenarie 3, hvor der vil være to broer med forskellige

udformninger, materialer og til hørende rampeanlæg. Kystens

geomorfologiske formationer vil blive fragmenteret af de to tekniske anlæg.

Der er dog, som det fremgår af Figur 3.2 ikke tale om påvirkninger af et

større uforstyrret landskab. Den visuelle påvirkning givet af to broer med

tilhørende dæmningsanlæg er beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur.

En enkelt fritstående bro som Storstrømsbroen fremstår i dag og det

planlægges ved scenarierne 4 og 5 vil medføre en mindre påvirkning af

Ny forbindelse Storstrømmen 17

Miljø Fagnotat, fase 1


landskabets geomorfologi. Karakteren og det visuelle udtryk af den nye bro er

vist på visualiseringerne i fagnotat broarkitektur.

I de to alternativer, hvor vejforbindelsen nedlægges, vil det desuden være et

tab for den regionale samfundsstrukturelle forbindelse mellem befolkningen

på begge sider af farvandet. Ind til broen stod færdig i 1937 blev forbindelsen

mellem Sjælland og Falster opretholdt ved færgetransport. Det vil derfor have

konsekvenser for øvrige trafikanter (bilister, lastbiltransport,

landbrugskøretøjer mv.) hvis passagemuligheden inddrages og kun

muliggøres for togrejsende og godstog. I det tilfælde hvor der etableres en ny

jernbanebro, vil forbindelse for cyklister og gående kunne opretholdes via den

kombinerede cykelsti/redningsvej.

Ny forbindelse Storstrømmen 18

Miljø Fagnotat, fase 1


4 Støj

4.1 Metode

Dette afsnit behandler støj fra trafikken i broens driftsfase. Der vil naturligvis

også være en støjpåvirkning i anlægsfasen. Dette forventes behandlet i

forbindelse med en miljøredegørelse for projektet, når der foreligger flere

oplysninger om, hvilke arbejdsmetoder der skal anvendes.

I forbindelse med støjundersøgelsen er der gennemført beregninger for

scenarie 1. Dette scenarie beskriver den situation, hvor der ikke etableres en

ny bro over Storstrømmen, men vej og jernbanetrafikken opretholdes på den

eksisterende bro, som renoveres og bevares. Denne beregning fungerer

samtidig som reference ved sammenligning med de øvrige beregninger.

Der er gennemført beregninger af støj som præsenteres i form af SBT

(støjbelastningstal), antal støjbelastede boliger og støjudbredelse omkring

nye og eksisterende anlæg vist på oversigtskort. Beregningerne er udført i

SoundPLAN, som beregner på grundlag af den nordiske beregningsmodel

Nord2000. Som basis for SoundPLAN modellen benyttes en 3D model af

terræn med bygningspolygoner.

Som grundlag er der benyttet data for nuværende og forventet fremtidig

jernbanetrafik: Togtyper, toglængder, hastigheder, maksimalt antal tog, samt

nuværende/fremtidig vejtrafik som ÅDT, fordelingen mellem lette/tunge

køretøjer og disses hastigheder med udgangspunkt i fagnotat projektgrundlag

og Metoder for støj og vibrationsundersøgelser, Femern Bælt danske

jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Hastigheden af tog på den nuværende strækning over Masnedø er dog

begrænset af de skarpe kurver, og for scenarie 1 er der på øen regnet med en

generel tog hastighed på 100 km/t for både gods og passagertog. For

scenarier med ny jernbanebro er hastigheden for godstog på

jernbanestrækningen fastlagt til 120 km/t..

4.2 Beregningsresultater

På Figur 4.1 til Figur 4.8 er udbredelsen af støj i de tre scenarier beregnet, og

det angives desuden, om de gældende støjgrænser i forhold til bl.a. beboelse

overholdes.

Resultaterne af støjberegningerne kan ses på de følgende figurer i form af

støjudbredelseskort.

Ny forbindelse Storstrømmen 19

Miljø Fagnotat, fase 1


Støjudbredelsen over farvandet kan ikke vises for vejtrafikstøj, da

støjniveauet er under den viste grænseværdi. Grunden til dette er, at koten

for havoverfladen er 0 m, hvorimod den er ca. 20 m for selve broen. Det giver

en stor dæmpning af støjen, at vejen ligger så højt.

Figur 4.1 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarierne 1 og 3

Ny forbindelse Storstrømmen 20

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarierne 1 og 3

Ny forbindelse Storstrømmen 21

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.3 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarie 4

Ny forbindelse Storstrømmen 22

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarie 4

Ny forbindelse Storstrømmen 23

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.5 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarie 1

Ny forbindelse Storstrømmen 24

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarie 1

Ny forbindelse Storstrømmen 25

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.7 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarierne 3, 4 og 5

Ny forbindelse Storstrømmen 26

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarierne 3, 4 og 5

Tabellen nedenfor angiver de beregnede støjbelastningstal for de forskellige

løsninger. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og

graden af belastningen.

Ny forbindelse Storstrømmen 27

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 4.1 Beregnede støjbelastningstal for de undersøgte scenarier

Støjbelastningstal, SBT Jernbanetrafik Vejtrafik

Scenarie 1 29,0 7,1

Scenarie 3 9,5 7,1

Scenarie 4 9,5 3,1

Scenarie 5 9,5 0

Det ses af SBT værdierne, at en ny broforbindelse vil reducere den samlede

støjgene i området markant.

Tabellen nedenfor angiver den forventede mængde af boliger belastet af støj

over Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for trafikstøj. Det skal dog

bemærkes, at den enkelte bolig både kan være belastet af vej og

jernbanetrafikstøj og dermed optræde i begge kolonner.

Tabel 4.2 Antal støjbelastede boliger for de undersøgte scenarier

Antal støjbelastede boliger Jernbanetrafik Vejtrafik

Scenarie 1 120 36

Scenarie 3 50 36

Scenarie 4 50 15

Scenarie 5 50 0

Af beregningerne fremgår det, at jernbanestøjen vil være den mest

dominerende kilde til støjgener i området. Dette skyldes i særdeleshed den

store mængde godstog der forventes på strækningen.

En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne.

Ny forbindelse Storstrømmen 28

Miljø Fagnotat, fase 1


5 Natur og fredningsinteresser på

land

5.1 Metode

Til vurdering af mulige konflikter mellem natur og fredningsinteresser på land

er der indsamlet oplysninger om:

− Natura 2000

− Fredninger

− § 3 beskyttede naturområder

− Strandbeskyttelseslinje

− Fredskov.

5.2 Natura 2000

Den nye forbindelse vil ligge i en afstand af mindre end 1 km fra Natura 2000

område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor

og Hyllekrog Rødsand, som består af habitatområde nr. 152 og

fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Området er udpeget for at beskytte en række

arter og naturtyper, som er vist i Tabel 5.1.

Ifølge Natura 2000 planerne er det overordnede mål for Natura 2000

området:

− At de store marine områder har god vandkvalitet og en artsrig flora og

fauna, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige

forekomster af trækkende vandfugle, bl.a. knopsvane, sangsvane, grågås

og troldand, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte.

− At fri landskabsdannelse og kystdynamik i området er sikret og genskabt

flere steder, hvor det ikke strider mod væsentlige samfundsmæssige,

natur eller kulturhistoriske interesser.

− At opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for områdets truede arter: plettet

rørvagtel, splitterne, dværgterne, mosehornugle og eremit samt de truede

naturtyper surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær.

− At sikre Natura 2000 områdets store antal hav og kysttilknyttede

fuglearter samt spættet sæl og gråsæl mod menneskelige forstyrrelser.

− Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske

integritet) sikres som helhed i form af en: hensigtsmæssig drift og

hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings og

spredningsmuligheder for arterne.

Ny forbindelse Storstrømmen 29

Miljø Fagnotat, fase 1


En del af målene i natura 2000 planen omfatter det marine miljø og vil derfor

blive vurderet nærmere i det relevante kapitel.

Tabel 5.1: Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområdet og

Ny forbindelse Storstrømmen 30

Miljø Fagnotat, fase 1

fuglebeskyttelsesområdet.

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152

Naturtyper: Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150)

Vadeflade (1140) Brunvandet sø (3160)

*Lagune (1150) Kalkoverdrev (6210)

Bugt (1160) *Surt overdrev (6230)

Rev (1170) Tidvis våd eng (6410)

Strandvold med enårige planter (1210) Urtebræmme (6430)

Strandvold med flerårige planter (1220) *Kildevæld (7220)

Enårig strandengsvegetation (1310) Rigkær (7230)

Strandeng (1330) Bøg på mor (9110)

Forklit (2110) Bøg på muld (9130)

Hvid klit (2120) Bøg på kalk (9150)

*Grå/grøn klit (2130) Ege blandskov (9160)

Klitlavning (2190) *Elle og askeskov (91E0)

Kransnålalge sø (3140)

Arter: Skæv vindelsnegl Damflagermus

*Eremit Gråsæl

Bredøret flagermus Spættet sæl

*angiver prioriteret art

*angiver prioriteret naturtype

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 85

Fugle: Knopsvane (rastende) Rørhøg (ynglende)

Sangsvane (rastende) Blishøne (rastende)

Grågås (rastende) Klyde (ynglende)

Hvinand (rastende) Fjordterne (ynglende)

Toppet skallesluger (rastende) Havterne (ynglende)

Stor skallesluger (rastende) Dværgterne (ynglende)

Den nye bro kommer ikke til at påvirke Natura 2000 området direkte, men

det skal vurderes, om projektet kan medføre indirekte påvirkninger på

habitatområdet f.eks. ved forstyrrelse af arter og ændringer i de naturtyper,

som området er udpeget for at beskytte. Der er gennemført en foreløbig

vurdering af virkningerne på de marine naturforhold. Der vil sandsynligvis

skulle udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægget i

forbindelse med miljøvurderingen af anlægget.

5.2.1 Bilag IV$arter

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige

bevaringsområder for naturtyper på direktivets bilag I og dyre og plantearter

på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige

udbredelsesområde for de dyre og plantearter, der er nævnt i direktivets


ilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007).

Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med

hensyn til dyrearterne:

− Alle former for forsætlig indfangning eller drab af individer af disse arter i

naturen

− Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene

yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

− Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen

− Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder.

Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV arter, der kan blive skadet ved

anlæg af forbindelsen. Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV arter)

vurderes at kunne forekomme i området:

− Eremit

− Bredøret flagermus

− Damflagermus

− Vandflagermus

− Troldflagermus

− Dværgflagermus

− Langøret flagermus

− Sydflagermus

− Brunflagermus

− Marsvin

− Markfirben

− Grønbroget tudse

− Stor vandsalamander

− Springfrø

− Spidssnudet frø

− Grønbroget tudse

− Strandtudse.

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet.

Ny forbindelse Storstrømmen 31

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 5.1: Kortet viser de planmæssige forhold og beskyttede naturområder, der

Ny forbindelse Storstrømmen 32

Miljø Fagnotat, fase 1

knytter sig til natur$ og fredningsinteresser på land


5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper

Den foreslåede linjeføring berører ingen fredede naturområder.

Den foreslåede linjeføring berører heller ingen naturtyper, som er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3.

Den foreslåede linjeføring berører ikke større områder med fredskov. Det er

dog muligt at dele af de eksisterende banedæmninger er omfattet af

fredskovpligt.

Masnedøfortet henligger i dag som et naturområde, der holdes græsset med

får. Lokaliteten er bl.a. voksested for landets eneste bestand af lindebladet

brombær. Der er opsat et informationsskilt på stedet.

5.4 Vurdering

Bevarelse af eksisterende bro vil medføre, at to store infrastrukturanlæg

ligger tæt op ad hinanden. De eksisterende dæmninger for jernbanen udgør

en barriere, der hindrer fri passage for arterne gennem området.

Barrierevirkningen er især alvorlig for mindre dyr som f.eks. padder og

krybdyr.

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten er

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden,

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes

derfor, at virkningen på den terrestriske natur er begrænset.

Opretholdelse af eksisterende og anlæg af nye dæmninger ud i farvandet vil

begrænse den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i

området mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse

er det vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt

for landlevende dyr at passere under vej og jernbane.

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og

ynglested for markfirben. Virkningerne på den terrestriske natur fra de

omlagte skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være

begrænsede, idet der kun sker meget få indgreb i beplantninger og ingen

egentlige naturområder berøres.

Ny forbindelse Storstrømmen 33

Miljø Fagnotat, fase 1


6 Marint miljø

6.1 Eksisterende forhold

6.1.1 Datagrundlag

Beskrivelse af det eksisterende marine miljø i projektområdet er baseret på:

− Eksisterende litteratur og rapporter

− Søkort

− Eksisterende luftfotos (COWIs landsdækkende ortofotoserie fra 2010 med

en opløsning på 12,5 cm (DDOland 2010)

− Data fra Fiskeridirektoratets database

6.1.2 Farvandsområdet

Farvandsområdet omkring Storstrømsforbindelsen inkluderer mod vest

Smålandsfarvandet, som består af en åben central del, en sydlig lavvandet

del langs kysten af Falster med Sakskøbing Fjord og Guldborgsund, der har

forbindelse til Rødsand syd for Falster, og de lavvandede, delvist lukkede

fjorde Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord langs Sjællands sydkyst. Havområdet

har forbindelse til Storebælt via to strømrender ved Omø og Agersø.

Storstrømsforbindelsen ligger i Storstrømmen, der forbinder

Smålandsfarvandet med Østersøen. Øst for Storstrømmen ligger Grønsund

mellem Falsters nordkyst og hhv. Sydsjælland, Bogø og Møn.

6.1.3 Hydrografi

Der løber en ganske kraftig strøm i Storstrømmen. Strømhastigheden kan

typisk nå op over 0,3 m/sek (Danmarksmodellen 2010) og i Masnedsund er

strømhastigheden ofte 0,3 0,8 m/s. Saltholdigheden i området varierer

normalt mellem ca. 10 og 15 ‰ (Trafikstyrelsen 2012).

6.1.4 Sediment

Figur 6.1 giver en oversigt de sedimenttyper, der findes i Storstrømmen. Som

det fremgår, består havbunden i linjeføringen for den nye bro af sand eller

residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund). Nyere feltundersøgelser

bekræfter dette generelle billede.

Der foreligger detaljerede feltundersøgelser af sedimentets sammensætning

på Masnedø Østflak på ca. 2 6 m dybde (Orbicon 2010). Substratet i dette

område er primært ren sandbund eller siltet finkornet sediment med få

forekomster af sten. Tørstofindholdet i sedimentet er højt (59 69,7 %) og

glødetabet er lavt (1,8 – 3,6 % af tørstofindholdet). Det viser, at der er et

højt indhold af minerogent materiale (silt og sand) med lavt indhold af

organisk materiale

Ny forbindelse Storstrømmen 34

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstrømmen (efter GEUS kor over overfladesedimenter

Ny forbindelse Storstrømmen 35

Miljø Fagnotat, fase 1

i de danske farvande).

I 2010 blev der gennemført sedimentundersøgelser i Masnedsund på

vanddybder mellem ca. 6 10 m dybde (Trafikstyrelsen 2012). Substratet her

er fortrinsvis sand med sten i varierende størrelse. Små sten (0,2 – 10 cm)

forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten


(> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke

observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012).

6.1.5 Ålegræs og anden vegetation

Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er

estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt

indsamlet i perioden 1989 2003 (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er

yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra

dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra

2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og 2010.

Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs

i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 – 6

meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010

viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der

ofte dækker 80 100 % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs

dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon

2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger

(f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske

lav.

Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På

lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger,

primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang,

vandhår og strengetang.

6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger

Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde

områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested,

som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks.

hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og

som opvækstområde for yngel.

Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række

fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det

gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns.

Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne

ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at

ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring

langs kysten.

Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte forbindelse

indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype 1110. Sandbanker

med vedvarende vanddække"

Ny forbindelse Storstrømmen 36

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.2 Potentiel udbredelse af ålegræs (Zostera marina) i Storstrømmen.

6.1.7 Bundfauna

Ny forbindelse Storstrømmen 37

Miljø Fagnotat, fase 1

Beliggenheden af Natura 2000$områder er også vist.

Bundfaunaen på det lavvandede Masnedø Østflak er både arts og

individfattig. De absolut dominerende arter er dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og

juvenile blåmuslinger.


Brødkrummesvamp og strandsnegl (Littorina saxatilis og Littorina littorea)

forekommer også relativt hyppigt. Herudover er der registreret enkelte

sandorm, strandkrabbe og hjertemusling, Den invasive børsteorm

Marenzelleria viridis forekommer i hele området. Der er registreret

blåmuslinger på hele flakket men dækningsgraden er meget lav (0,5 og 10 %

dækning) (Orbicon 2010).

I Masnedsund er bundfaunaen også arts og individfattig. Dyndsnegl er

dominerende i relation til individantal, mens sandmusling (Mya arenaria) og

børsteormen Marenzelleria viridis dominerer biomassen (Trafikstyrelsen

2012).

Bundfaunasammensætningen på Masnedø Østflak og Masnedsund er

repræsentative for områderne med sandbund i Storstrømmen. Der foreligger

ikke oplysninger om fauna sammensætningen på residualbunden midt i

Storstrømmen (Jvf. Figur 6.1).

6.1.8 Fisk og fiskeri

6.1.8.1 Fiske arter

Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) gennemførte i

årene 2003 2005 i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk

Fritidsfiskerforbund en undersøgelse af fangsterne af samtlige fiskearter (også

ikke kommercielt vigtige arter) i ruser og bundsatte garn i de indre danske

farvande. Formålet med undersøgelsen var at få viden om fiskeforekomsterne

i lokale kystnære områder i Danmark (Pedersen, et al 2005).

Denne undersøgelse viste, at de hyppigst forekommende bundlevende arter i

Smålandsfarvandet er ålekvabbe, aborre, helt, kutling, ål, torsk, skrubbe, sort

kutling, ulk og ørred (Figur 6.3 og Figur 6.4). Set i lyset af den markante

tilbagegang i ålebestandene generelt i vore farvande i de senere år, er den

forholdsvis store andel af ål i fangsterne i 2003 2005 formentlig ikke

repræsentativ for forholdene i dag. Desuden findes pelagiske arter som sild og

hornfisk, der ikke fanges i ruser og bundsatte garn.

Ny forbindelse Storstrømmen 38

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.3: Procentvis fangst af bundfisk i ruser i Smålandsfarvandet 2003$2004

Ny forbindelse Storstrømmen 39

Miljø Fagnotat, fase 1

(Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005).

Figur 6.4: Procentvis fangst af bundfisk i bundsatte garn i Smålandsfarvandet 2003$

2004 (Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005.)

I forbindelse med de biologiske undersøgelser på Masnedø Flak i 2010

observeredes følgende arter i det tætte ålegræs under paravanedykning:

Toplettet kutling, som var den dominerende fiskeart, hundestejle, tangsnare,

tangsnippe og fladfiskeyngel (Orbicon 2010). I forbindelse med biologiske

undersøgelser i Masnedsund i 2010 observerede man følgende fiskearter:

kutling, tangnål, tangspræl, tangsnare, hundestejle og fladfiskeyngel

(Trafikstyrelsen 2012). Fladfiskeyngel opholder sig navnlig på ren sandbund,

mens de øvrige arter især er knyttet til ålegræs og anden bundvegetation på

lavt vand.


6.1.8.2 Gyde og opvækstpladser

6.1.8.3 Fiskeri

6.1.9 Fugle

Det lave vand i Storstrømmen og Smålandsfarvandet er gydepladser for sild,

hornfisk og stenbider:

− Forårsgydende sild vandrer ind for at gyde på det lave vand ned til 10 m

dybde. Den største indvandring sker i februar maj. Æggene synker til

bunds og klæber sig fast til sten, grus eller bundplanter (Worsaae mfl.,

2002).

− I februar – maj trækker stenbider ind for at gyde i vegetationsbæltet på

det lave vand. Æggene afsættes på bundplanterne.

− I maj og juni vandrer hornfisk ind for at gyde i ålegræsset. Æggene

afsættes på planterne.

Arter som tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk har også deres

gydepladser i vegetationen på det lave vand.

Vegetationen på det lave vand er ligeledes opvækstplads for yngel af ål,

torsk, sild, hornfisk og stenbider. Sandbunden på det lave vand er

opvækstplads for fladfiskeyngel.

Erhvervsfiskeriet i Storstrømmen er ikke af væsentlig betydning. Der er kun

indregistreret et meget begrænset antal fiskefartøjer i havnene omkring

Storstrømmen. Pr 31/12 2011 var der således registreret i alt 7 fartøjer, heraf

4 der drev erhvervsfiskeri, og 3 der drev fritidsfiskeri. Der er tale om små

fartøjer på typisk mindre end 1 ton, og højst 3 tons med enkeltmands

besætning.

Tabel 6.1 Antal fiskefartøjer af forskellig type der har basishavn i havnene ved

Ny forbindelse Storstrømmen 40

Miljø Fagnotat, fase 1

Storstrømmen pr 31/12 2011. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.

Basishavn/Erhvervsstatus Jolle/robåd Damjolle Rusefartøj Garn$

/krogfartøj

Orehoved Erhverv 2 2

Gåbense havn Bierhverv 1 1 2

Masnedsund Bierhverv 1 1

Vordingborg Erhverv 1 1 2

I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk.

I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk.

I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder

(Møn turistbureau 2011)

Smålandsfarvandet og Storstrømmen er et vigtigt område for kyst og

havfugle. Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland",

der indgår Natura 2000 område N173 huser store bestande af rastende

knopsvane, sangsvane, og blishøne, der fouragerer på de udstrakte ålegræs

enge og anden bundvegetation på det helt lave vand. Hvinand, som også

I alt


aster i området, lever af bundinvertebrater. Rastende toppet skallesluger og

stor skallesluger lever af fisk.

Andre fuglearter benytter områderne til at yngle og søge føde i, heriblandt

klyde, havterne, dværgterne, og fjordterne, toppet skallesluger og stor

skallesluger samt havørn og rørhøg.

Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses

området (Naturstyrelsen, 2011).

De rastende fugle er ikke kun begrænset til fuglebeskyttelsesområdet, men

optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet og

Storstrømmen.

Tabel 6.2. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 85

Ny forbindelse Storstrømmen 41

Miljø Fagnotat, fase 1

"Smålandsfarvandet nord for Lolland", og som potentielt vil kunne

påvirkes af de marine arbejder i forbindelse med etableringen af en ny

Storstrømsbro

Art Føde

Ynglefugle

Klyde Bundinvertebrater

Fjordterne Fisk

Havterne Fisk

Dværgterne Fisk

Rastende fugle

Sangsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand

Knopsvane Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand

Hvinand Muslinger, snegle og andre bundinvertebrater

Toppet skallesluger Fisk

Stor skallesluger Fisk

Blishøne Overvejende vandplanter

Rørhøg og grågås indgår også i udpegningsgrundlaget men disse arter vurderes ikke at

ville blive påvirket af de marine arbejder. Arternes fødegrundlag er også vist, til brug

for den senere vurdering af afledte effekter på fugle af effekter på vegetation,

bundfauna og fisk.

6.1.10 Marine Pattedyr

Marsvin er udbredt i hele Smålandsfarvandet, der har en vis betydning for

hele den danske bestand. Akustiske undersøgelser og satellitsporing af

marsvin viser, at et lille antal er til stede året rundt i Smålandsfarvandet,

primært i området vest for Storstrømsbroen (Teilmann m.fl., 2008). Marsvin

er beskyttet som bilag IV art i habitatdirektivet.

Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg

sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand " er meget vigtig for spættet sæl og

gråsæl, der begge indgår i udpegningsgrundlaget (Bilag II art iflg.

Habitatdirektivet). Sandrevlerne ved Rødsand er et af de få steder, hvor

gråsæl og spættet sæl yngler i Danmark. Udenfor ynglesæsonen strejfer


sælerne omkring og kan f.eks. let komme ind i Smålandsfarvandet og

Storstrømmen via Guldborgsund.

6.1.11 Miljøtilstand og Miljømålsætning

6.1.11.1 Vandkvalitet

Smålandsfarvandet har gennem årene været væsentligt belastet med

næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land og atmosfære. Dette har medført

opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, som igen

har medført iltsvind i de dybere dele af området og tilbagegang i ålegræssets

udbredelse i dele af farvandet.

Storstrømmen er strømfyldt med god opblanding af vandsøjlen. Der er

dermed mindsket risiko for iltsvind, som dog kan forekomme i perioden fra

juli og frem til november. Vest for Masnedsundbroen blev der således i 2010

på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1 2 % dækning af

svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under

anaerobe forhold nær bunden i dette område. (Trafikstyrelsen 2012).

Intensiteten og varigheden af iltsvinds hændelser er primært afhængig af

lokale vejr og klimaforhold.

6.1.11.2 Miljøfarlige stoffer

Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i

linjeføringen for den nye broforbindelse, men den stærke strøm i

Storstrømmen forhindrer formentlig, at der deponeres særlig høje

koncentrationer i sedimentet.

Farvandets kemiske tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets

prioriterede stoffer, hvor koncentrationer af stoffer sammenlignes med

grænseværdier i de tilfælde den findes, som f.eks. EAC værdier

(Ecotoxicological Assessment Criteria) fastsat af OSPAR. Der foreligger

undersøgelser af indholdet af et af disse miljøfarlige stoffer i sediment og

biota fra Musholm Bugt, Agersø Sund, Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord,

Nakskov Fjord og Guldborgsund (Naturstyrelsen, 2011). Der er også data på

biologiske effekter på fisk og muslinger (ålekvabbe og blåmusling) i Karrebæk

Fjord, ved Knudshoved Odde og ved Vejrø.

Mængden af kviksølv i blåmuslinger overskrider miljøkvalitetskravet på

20 Qg Hg/kg vv i prøver fra Smålandsfarvandet. I den åbne del er niveauet på

22 Qg Hg/kg vv, i Agersø Sund Nord og Karrebæk Fjord er det

24 Qg Hg/kg vv. Tilstanden for disse områder er sat til "ikke god" som følge af

Hg indholdet, mens tilstanden for det øvrige Smålandshav er ukendt.

Tilstanden for de øvrige prioriterede stoffer kendes ikke. Koncentrationerne af

Hg i blåmuslinger i dette område ligger på niveau med andre havområder i

Danmark. En screeningsundersøgelse i 2008 viste værdier af Hg i

blåmuslinger, der svingede fra 8,1 Qg Hg/kg vv i Århus Bugt til

36 Qg Hg/kg vv i Vesterhavet og Vadehavet (Strand m.fl., 2010).

Ny forbindelse Storstrømmen 42

Miljø Fagnotat, fase 1


I de områder af Smålandsfarvandet (Musholm Bugt, Smålandsfarvandets

åbne del, Karrebæk Fjord, Guldborgsund og Nakskov Fjord), hvor der

foreligger analyser af miljøfarlige stoffer i sediment og biota, overskrider et

eller flere stoffer vurderingskriterierne, på trods af at prøvegrundlaget er

småt. Især i Karrebæk Fjord findes et højt indhold af flere miljøfarlige

forurenende stoffer både i sediment og biota. Ligeledes er der fundet

koncentrationer af tungmetaller i fisk i Agersø Sund over grænseværdien for

forurening af fødevarer. I Smålandsfarvandets åbne del og i Karrebæk Fjord

samt i Guldborgsund (kun muslinger) overskrides EAC grænseværdierne for

koncentrationen af TBT i sediment og muslinger.

Overskridelserne af EAC grænseværdier, hvad angår Hg og TBT, er ikke

unikke for Smålandshavet, men forekommer også i andre lignende

havområder som Køge Bugt og det Sydfynske Øhav.

6.1.11.3 Miljømålsætning

Dybdeudbredelsen af ålegræs er den bærende parameter i vurdering af den

økologiske tilstand af et farvandsområde. Den maksimale dybdeudbredelse er

blandt andet relateret til sigtdybde og næringsstofbelastning. Sidstnævnte

kan forårsage forøget vækst af planteplankton og hurtigvoksende makroalger,

der hæmmer lysforholdene for ålegræs og kan reducere deres vækst og

udbredelse.

Den økologiske tilstand for de områder af Smålandsfarvandet, hvor denne er

fastsat, er ”moderat tilstand” baseret på data for dybdegrænsen af ålegræs

(Naturstyrelsen, 2011). I Smålandsfarvandets sydlige del er den nuværende

dybdegrænse 5,7 m, og i Smålandsfarvandets åbne del er den 6,3 m, hvilket

er sammenligneligt med andre lignende havområder som for eksempel Køge

Bugt og det Sydfynske Øhav.

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have

opnået en "god tilstand", hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs

skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for

Smålandsfarvandets åbne del (Naturstyrelsen, 2011).

6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø

6.2.1 Afgrænsning og metode

6.2.1.1 Potentielle effekter på det marine miljø der vurderes

Figur 6.5 og Figur 6.6 viser de potentielle effekter på det marine miljø af

anlæggelse af ny bro over Storstrømmen, i hhv. anlægsfasen og driftsfasen,

der vurderes i dette kapitel. Effekter på udpegningsgrundlaget mht. marine

habitater og organismer i Natura 2000 områderne vurderes også.

Ny forbindelse Storstrømmen 43

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.5. Potentielle effekter på havmiljøet i anlægsfasen af anlæggelse af bro, der

Ny forbindelse Storstrømmen 44

Miljø Fagnotat, fase 1

vurderes i dette kapitel.

Figur 6.6. Potentielle effekter på havmiljøet i driftsfasen af anlæggelse af bro, der

vurderes i dette kapitel.


6.2.1.2 Potentielle effekter i anlægsfasen

Potentielle effekter i anlægs fasen, der er vurderet i dette kapitel omfatter:

− Midlertidigt tab af marine habitater. Eksempelvis kan bundfauna

samfund blive bortgravet og ødelagt under udgravning til midlertidige

anlægskanaler. Det ødelagte bundfaunasamfund vil imidlertid blive

retableret efter arbejdets ophør, idet larver og mobile voksne individer vil

indvandre fra omgivende, upåvirkede arealer. Man kan dog ikke regne

med, at det er præcis de samme arter, der etablerer sig, når vanddybden

ændres.

− Effekter af sediment spild og sedimentspredning under gravning i

havbunden. Under udgravning til brofundamenter og midlertidige

anlægskanaler i havbunden i anlægs fasen vil der uundgåeligt spildes

sediment, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds

igen. Finkornet materiale som silt og ler vil forblive i vandsøjlen i længere

tid og forårsage øget turbiditet i et større område inden det bundfældes.

Grovkornet materiale sedimenterer hurtigere og falder til bunds forholdsvis

tæt ved udgravningsstedet. Det suspenderede og det sedimenterede

materiale kan give anledning til følgende midlertidige skader på havmiljøet:

o Hvis det suspenderede sediment af strømmen føres hen over

bevoksninger af ålegræs og anden bundvegetation, vil sedimentet

skygge for planterne. Det kan i værste fald medføre

væksthæmning på grund af nedsat fotosyntese med nedgang i

biomassen og reduktion af dybdeudbredelsen til følge. Materiale,

der sedimenterer på planternes blade, kan også hæmme

fotosyntesen. Planterne vil dog sagtens kunne klare endog

fuldstændig lysmangel i en kortere periode. Nedgang i biomassen

af ålegræs og anden bundvegetation vil kunne påvirke

fødegrundlaget for fugle, der lever af bundplanter.

o En række fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af

suspenderet partikulært materiale i vandet. Sedimentfaner i

vandet kan således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller

fourageringsvandring. Sedimentfaner kan også påvirke fiskeriet

ved at jage fiskene væk fra redskaberne.

o Når det suspenderede materiale sedimenterer igen kan det påvirke

bund faunaen. Nedgravede dyr skal grave sig opad i områder,

hvor der sker en nettosedimentation. Det stresser generelt

bestandene. Hvis sedimentationsraten er højere end dyrenes evne

til at grave sig opad i sedimentet, kan individer blive kvalt. Da der

er stor forskel på de enkelte arters følsomhed overfor

sedimentation, vil der ske en ændring i bundfaunaens

sammensætning. Der vil ske en retablering af de påvirkede

bundfaunasamfund, når sedimentationen ophører efter at

anlægsarbejdet er afsluttet. Effekter på bundfaunaen vil kunne

give anledning til effekter på fisk og fugle, der lever af

bundfaunaorganismer.

o Sedimentation af spildt sediment kan også påvirke gydeforholdene

for fisk som f.eks. sild, hornfisk og stenbider, der lægger deres æg

på havbunden. Sedimenteret materiale kan tildække æg på

Ny forbindelse Storstrømmen 45

Miljø Fagnotat, fase 1


havbunden. Sedimenteret materiale kunne også tænkes at ændre

bundforholdene så de ikke længere er egnede som gydepladser.

o Sedimentfaner vil blive oplevet som en æstetisk forringelse af

områdets beboere, rekreative brugere (sportsfiskere, lystsejlere,

badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.)

− Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet

sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre

miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna.

− Effekter af støj fra anlægsarbejderne på fugle, fisk og havpattedyr.

6.2.1.3 Potentielle effekter i driftsfasen

Potentielle effekter i driftsfasen, der vurderes i dette kapitel, omfatter:

− Blokeringseffekter på vandgennemstrømningen i Storstrømmen.

Dæmning og bropiller har en blokerende effekt på gennemstrømningen af

vand, hvilket kunne påvirke de økologiske forhold

− Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Dæmning og bropiller vil

kunne give anledning til lokale ændringer i strømforholdene, hvilket kunne

give anledning til effekter på flora of fauna.

− Permanent tab af habitater som dækkes under dæmning og bropiller

− Dannelse af nye habitater på ramper og bropiller der vil fungere som

substrat for alger og epifauna (som f.eks. blåmuslinger ).

− Trafikstøj og anden forstyrrelse, herunder især effekter på fugle, sæler

og marsvin.

6.2.1.4 Metoder anvendt til effektvurderinger

Hydrauliske effekter af tilstedeværelsen af den nye broforbindelse og effekter

af sedimentspredning under gravearbejde er vurderet ved hjælp af hydraulisk

modellering og informationer fra litteraturen. Områdets hydrauliske forhold er

simuleret ved hjælp af flow modulet i MIKE 21 modellen (MIKE 21 HD) og

spredning og sedimentation af partikler er modelleret ved hjælp af particle PA

modulet. Modelleringen er beskrevet i notatet Hydraulisk model.

I den hydrauliske model indgår udgravning af:

− Adgangskanal ved Masnedø

− Midlertidig anlægskanal ved Kalverev

− Midlertidig anlægskanal ved Falster/bortgravning af materiale før fundering

af dæmning ved Falster

− Almindelige fundamenter, 34 stk.

− Gennemsejlingsfag, 3 stk.

I projektet indgår der ikke længere udgravning til en midlertidig anlægskanal

nord for Falster. Det har vist sig, at det ikke bliver nødvendigt med denne

kanal. Til gengæld skal der udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og

Ny forbindelse Storstrømmen 46

Miljø Fagnotat, fase 1


dynd med sand). Det er vurderet, at effekter på koncentrationer af

suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme

størrelsesorden for gravearbejder til den modellerede anlægskanal ved

Falster, som nu ikke længere er end el af projektet.

Modellering af sedimentspredning for anlægskanalen nord for Falster kan

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for

den midlertidige anlægskanal, da der skal flyttes ca. 5 gange så meget jord.

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende

brorampe.

Det er muligt, at der også bliver også behov for at flytte sejlrenden til

Orehoved Havn. Placeringen af denne sejlrende er endnu ikke klart defineret

og omfanget af mulig sedimentspredning herfra, er derfor ikke medtaget i

modelleringen. Effekter af sedimentspredning fra sejlrenden, skal vurderes

nøjere i næste fase af projektet. Det vil sandsynligvis være muligt at

begrænse effekterne herfra ved at undgå gravearbejde i vækstsæsonen.

Ved vurderingen af konsekvenserne for det marine miljø er indregnet effekten

fra udgravning af ca. 150.000 m 3 sediment i forbindelse med etablering af en

sejlrende ved Masnedø Østflak. I modelberegningerne er derimod ikke taget

hensyn til en eventuel opgravning af ca. 185.000 m 3 sediment i forbindelse

med forstærkning/renovering af den eksisterende bro. Udgravning af

arbejdskanaler i forbindelse med nedrivningen vil først ske flere år efter

gravearbejderne i forbindelse med en ny bro. Vurderingen af kumulative

effekter vil ske i forbindelse med vurderingen af konsekvenserne ved

nedrivning eller renovering af den eksisterende bro.

Modelresultaterne, kombineret med kendte dosis responsrelationer fra

litteraturen, er anvendt til at vurdere:

− Blokering af vandgennemstrømningen som følge af tilstedeværelsen af

dæmning og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet

− Ændringer i lokale strømforhold som følge af tilstedeværelsen af rampe og

bropiller og resulterende effekter på havmiljøet

− Effekter af spredning af sediment spildt under grave og

opfyldningsarbejder på, bundfauna, ålegræs og fisk

6.3 Påvirkninger i anlægsfasen

6.3.1 Midlertidigt tab af marine habitater.

Under udgravning til de midlertidige anlægskanaler samt gravning af

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves følgende

arealer (se Figur 6.7 og Tabel 6.3):

− et areal med ålegræs på i alt 0,14 km².

Ny forbindelse Storstrømmen 47

Miljø Fagnotat, fase 1


− et areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km².

− et areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².

Figur 6.7: Beliggenheden af midlertidige anlægskanaler, ny sejlrende og vendecirkel i

Ny forbindelse Storstrømmen 48

Miljø Fagnotat, fase 1

relation til udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen.


Tabel 6.3 Arealer af forskellige habitattyper, der bortgraves ved udgravning til

Ny forbindelse Storstrømmen 49

Miljø Fagnotat, fase 1

sejlrende og midlertidige anlægskanaler

Sejlrende over Masnedø Flak

og vendeområde

Midlertidige anlægskanaler

syd for Masnedø og ved

Kalverev samt udgravning til

fundering af dæmning nord

for Falster.

Ålegræseng

(km²)

0,078

Sandbund med

bundfauna$

samfund

(km²)

Residualbund med

bundfaunasamfund

(km²)

0,063 0,03 0,051

I alt 0,141 0,03 0,051

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i bedste fald

være en meget langvarig proces. Ålegræs har både kønnet og vegetativ

formering. I danske farvand foregår formeringen hovedsageligt ved hjælp af

stængeludløbere (rhizomer). Rekoloniseringen af et ødelagt ålegræsområde

foregår derfor primært ved at omkringstående planters rhizomer vokser ind

over området. Dette kan være en langvarig proces. Der er således eksempler

på at fuld naturlig rekolonisering af ødelagte havgræsområder først kunne

observeres efter 6 års forløb (Erfenmeijer & Lewis 2006). Hertil kommer, at

sejlrende og midlertidige anlægskanaler vil blive udgravet til ca. 5m, hvilket

ligger omring dybdegrænsen for ålegræs i området (5,7 6,3 m og typisk

omkring 5 m). Ålegræsset vil således næppe kunne genetablere sig i

størsteparten af de udgravede områder. Der vil dog muligvis på lang sigt

kunne ske en indvandring af ålegræs i de midlertidige anlægskanaler

efterhånden som de sander til.

Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske

undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder forventes, at

arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og residualbundsarealer

indenfor en måned, afhængigt af årstiden, vil blive koloniseret af

bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag

af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder og efter 1 – 2 år vil et stabilt

bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982).

Under og umiddelbart efter gravearbejdets ophør, forventes en midlertidig

stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede

områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen før

gravearbejdet (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). I

følge teorier opstillet af Conell (1975) og Gray et al. (1990) kan den

midlertidige stigning i individtæthed og artsantal forklares som følger:

Opgravningen har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige

økologiske nicher, som voksne og larver af bundfaunaorganismer er parat til

at udnytte. De ledige nicher rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde, i første

omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i

individtæthed og artsantal. Efter arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt,

vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medføre, at nogle

af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og

artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen.


6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild

6.3.2.1 Jordmængder

Effekten af sedimentspild og sedimentspredning på havmiljøet er generelt

afhængig af:

− Mængden af materiale, der spildes, hvilket blandt andet er afhængig af

mængden der skal graves og den anvendte gravemetode

− Varigheden af gravearbejdet

− Materialets beskaffenhed

− Hvor materialet føres hen med strømmen, det vil sige hvilke habitater, der

påvirkes.

− Tidspunkt på året hvor gravearbejdet foregår

Tabel 6.4 giver en oversigt over mængden af materiale, der skal opgraves ved

de forskellige løsningsforslag. Som det fremgår, er der ikke den store forskel

på de opgravede mængder mellem de forskellige løsninger. De små forskelle

beror på forskelle i antal bropillefundamenter og bredden af de midlertidige

anlægskanaler, der skal udgraves til. Der vil derfor ikke være de helt store

forskelle i mængden af materiale, der spildes under udgravning til de

forskellige løsningsforslag. Det kan dog forventes at løsningerne med

kombineret jernbane og vejbro, scenarie 4 vil forårsage et spild der er i

størrelsesordenen 15 % større end jernbanebroløsningerne i scenarierne 3 og

5.

Ny forbindelse Storstrømmen 50

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 6.4 Skønnede mængder havbundsmateriale, der skal graves væk i forbindelse

Jordmængder

midlertidig

anlægskanal,

Masnedø

Jordmængder

midlertidig

anlægskanal,

Kalverev

Jordmængder

midlertidig

anlægskanal Falster*

Jordmængder alm.

fundamenter

Jordmængder

gennemsejlingsfag

Sejlrende over

Masnedø Østflak

Ny forbindelse Storstrømmen 51

Miljø Fagnotat, fase 1

med udgravning til fundamenter, gennemsejlingsfag og midlertidige

anlægskanaler ved de forskellige løsninger [m³].

Scenarierne 3 og 5 Scenarie 4

Ny

enkeltsporet

jernbanebro

Ny

dobbeltsporet

jernbanebro

Ny

enkeltsporet

jernbane$ og

vejbro

Ny

dobbeltsporet

jernbane og

vejbro

50.000 50.000 58.500 58.500

85.000 85.000 99.500 99.500

18.000 18.000 21.000 21.000

24.000 31.000 50.000 57.000

5.000 7.000 11.000 13.000

150.000 150.000 150.000 150.000

I alt jordmængder 332.000 341.000 390.000 399.000

*Denne anlægskanal indgår ikke længere i projektet, men er med i modelleringen

6.3.2.2 Vurdering af effekter på ålegræs

Potentielle effekter og effektniveauer

Hvis det opslæmmede sediment føres hen over ålegræs, vil sedimentfanerne

skygge for planterne med risiko for nedgang i biomasse og dybdeudbredelse

af ålegræs til følge. Minimumskravet for at ålegræs kan vokse er at

lysintensiteten ved bunden er større end ca. 20 % af lysintensiteten ved

havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006, DHI 2004). Ålegræs kan imidlertid

overleve under lysintensiteter, der ligger endog ganske betydeligt under deres

minimumskrav til vækst i en vis periode. Der foreligger ikke informationer

vedrørende Zostera marina, men dens nære slægtning Zostera capricomi kan

overleve en hel måned under lysintensiteter, der kun er 5 % af lysintensiteten

ved havoverfladen. Minimumskravet til vækst for denne art er 30 % af

lysintensiteten ved havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006).

Materiale, der sedimenterer på ålegræssets blade, kan også påvirke planterne

og i værste fald slå planterne ihjel. Havgræsarter i Spanien kan overleve, hvis

sedimentationsraterne af materiale er 2 5 cm/år. Der foreligger ikke

informationer vedrørende Zostera marina, men den beslægtede Zostera nolti

kan overleve hvis sedimentationsraten er under 2 cm/år (Erftemeier & Lewis

2006).

Effektvurdering af løsningsforslagene

Figur 6.8 viser hyppigheden hvormed lysintensiteten ved havbunden bliver

mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen som følge af skygning

fra sedimentfaner under samtidig udgravning til en midlertidig anlægskanal

ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode


på 16 døgn modelleret vha. MIKE 21. Figur 6.9 viser det samme for

udgravning til en midlertidig anlægskanal ved Kalverev. I de påvirkede

områder er der generelt tæt forekomst af ålegræs (sammenlign med Figur

6.2). Foregår gravearbejderne i vækstsæsonen april september vil

ålegræssets vækst hæmmes i større eller mindre grad i de viste områder.

Væksthæmningen i områder med blå signatur (hyppighed 5 30 %) vil næppe

kunne måles, men i de øvrige områder (med grøn, gul og rød signatur)

vurderes det at væksthæmning vil være målbar. De mest påvirkede ålegræs

områder vil være:

− Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over flakket)

− Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige anlægskanaler ved

Masnedø og Kalverev)

− Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig anlægskanal

ved Falster)

Ifølge vandplan 2010 2015 skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have

opnået en "god tilstand" hvilket svarer til at dybdegrænserne for ålegræs skal

være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for

Smålandsfarvandets åbne del. De nævnte væksthæmmende effekter af

udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af disse mål.

I forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Falster og

ved Kalverev i vækstsæsonen vil der kunne opstå væksthæmning af ålegræs i

den vestligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som

element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110. Sandbanker med

vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at

vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på

fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også indgår i

udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til udbredelse og

størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i

området

Det vurderes at udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i

navneværdig grad.

Ny forbindelse Storstrømmen 52

Miljø Fagnotat, fase 1


Figur 6.8 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring

Ny forbindelse Storstrømmen 53

Miljø Fagnotat, fase 1

gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye

sejlrende til Vordingborg..

Figur 6.8 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt at

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. I

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke

vokser i 70 80 % af tiden, svarende til 11,2 12,8 døgn af de 16 døgn der er

modelleret over.


Figur 6.9 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring

Ny forbindelse Storstrømmen 54

Miljø Fagnotat, fase 1

gravearbejder i den central midlertidige anlægskanal på Kalverev.

Figur 6.9 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at

lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved

havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. i

området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke

vokser i 70 80 % af tiden.

Effekter på ålegræssets vækst kan helt undgås, ved at undlade at grave

midlertidige anlægskanaler, sejlrende mv. i ålegræssets vækstsæson april

september

Ålegræssets vækst vil hæmmes, hvis der graves i vækstsæsonen. Det er dog

muligt forhindre, at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under

gravning i vækstperioden, ved at sikre at:

− Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til

de tre midlertidige anlægskanaler foregår samtidigt

− Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 måneder

For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal

man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved Falster og Kalverev i

ålegræssets vækstsæson april september.

6.3.2.3 Vurdering af effekter på bundfauna

Potentielle effekter og effektniveauer

Blødbundsfauna kan blive begravet af sediment, der er spredt under

gravearbejdet og kan i værste fald blive slået ihjel. Mulighederne for at

overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede

sediment og genetablere forbindelsen mellem dyrets gang og

sedimentoverfladen. Dødelige effekter optræder når sedimentationsraten


overskrider den hastighed hvormed dyret kan grave sig op gennem det

aflejrede materiale. I laboratorier har man bestemt sedimentationsrater, der

er dødelige for forskellige bunddyr. For fem arter af bunddyr, der er

almindelige i Danmark ligger tærskelværdierne i intervallet 1,3 >15,6

kg/m²/dag.(se Tabel 6.5). Overstiger sedimentationsraten tærskelværdierne

vil dyrene blive kvalt i sediment.

Tabel 6.5. Tærskelværdier for dødelige sedimentationsrater bestemt i Laboratoriet

(Essink 1996)

Art Sedimentationsrate

(mm/dag)

Sandmusling

(Mya arenaria)

Børsteormen

Pygospio elegans

Hjertemusling

(Cerastoderma edule)

Slikkrebs

(Corophium volutator)

Børsteormen

Nephtys hombergi

Ny forbindelse Storstrømmen 55

Miljø Fagnotat, fase 1

Sedimentationsrate*

(kg/m²/dag)

1,7 2,2

1,6 2,1

6,0 7,8

1,0

1,3

> 12,0 > 15,6

* Værdierne i Essink er angivet i cm/måned. Omregnet fra sedimentationsrate i mm

(1 mm = 1,3 kg/m² (forudsætning massefylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5)

Effektvurdering af løsningsforslagene

De højeste sedimentationsrater af finkornet materiale der er spredt ved

udgravning til adgangskanal ved Masnedø og Falster samt sejlrende over

Masnedø Østflak er modelleret til at være 1 2 kg/m² over 16 dage (De grønne

områder på Figur 6.10), svarende til 0,06 0,13 kg/m/dag. Dette ligger langt

under de koncentrationer der vil kvæle bunddyrene (jf. Tabel 6.5). Samme

billede gælder for udgravning til adgangskanal ved Kalverev (Figur 6.11).

Spredning af sediment i forbindelse med udgravning til bropiller vil være

marginal i forhold til udgravning af midlertidige anlægskanaler og ny

sejlrende.

Individtætheden af bundfaunaorganismer vurderes derfor ikke at ville falde i

noget område på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgede

sedimentation vil tværtimod kunne medføre en midlertidig stigning i tætheden

og artsantallet af bundfaunaorganismer som følge af et midlertidigt øget

fødeudbud i form af spredt organisk materiale (Kiørboe & Møhlenberg 1982,

COWI/DHI Joint Venture 2001). Baseret på erfaringer fra andre store marine

gravearbejder forventes det, at individtætheden og artsantallet falder til

niveauet før påvirkningen indenfor 1 2 år efter arbejdets ophør.

Grovere sedimentpartikler, der hvirvles op under graveoperationerne, vil

sedimentere umiddelbart nedstrøms fra arbejdsstedet. Sedimentationen

forventes at kunne være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer

tildækkes og slås ihjel. Det vurderes, at sådanne effekter kan opstå inden for

en afstand af højst 200 m fra gravefeltet. Påvirkede bundfaunasamfund vil

blive retableret ad naturlig vej.


De indledende beregninger viser, at forskelle mellem effekterne af de

forskellige løsningsforslag på bundfaunaen vil være helt marginale og

bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand vurderes ikke at ville

blive påvirket i negativ retning.

Figur 6.10 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området

Ny forbindelse Storstrømmen 56

Miljø Fagnotat, fase 1

omkring gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i

den nye sejlrende til Vordingborg.


Figur 6.11 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området

Ny forbindelse Storstrømmen 57

Miljø Fagnotat, fase 1

omkring gravearbejder for udgravning til midlertidig anlægskanal ved

Kalverev.

6.3.2.4 Vurdering af effekter på fisk

Potentielle effekter og effektniveauer

Både laboratorieundersøgelser og undersøgelser i felten har vist, at en række

fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af suspenderet partikulært

materiale i vandet. I anlægsfasen kan faner af materiale, der er spildt under

gravearbejdet, således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller

fourageringsvandring og påvirke fiskeriet. Hos sild er tærskelen for

flugtadfærd lav, ca. 10 mg/l suspenderet stof, mens den er højere hos

bundlevende fisk som torsk, fladfisk og ål. Laksefisk er mere tolerante end

sild idet flugttærskelen for disse er over 90 100 mg/l (se Tabel 6.6)

(Johnson & Wildish, 1985; Moore, 1977; Oulasvirta & Lehtonen, 1988; Wilson

& Connor, 1976; Newcombe and Jensen, 1996; Berg, 1983).

Tabel 6.6 Koncentrationer af suspenderet stof, der har udløst flugtreaktioner hos

forskellige arter af laksefisk i laboratoriet.

Effektkoncentration Art Reference

> 350 650 mg/l Chinook laks Lloyd 1987

> 300 mg/l Chinook laks Servizi and Martens 1982

> 90 mg/l Chinook laks (juvenile)

Bisson and Bilby 1982.

Newcome 1994

> 100 mg/l Regnbueørred Suchanek et al. 1984

Effektvurdering af løsningsforslagene

MIKE 21 modelleringen af sedimentspredning under gravearbejderne viser, at

der forholdsvist hyppigt vil forekomme koncentrationer, der kan udløse

flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak,


Kalverev og langs kysten på Falster (de grønne områder på Figur 6.12 og

Figur 6.13).

Foregår gravearbejderne i forårs og sommermånederne kan disse områders

vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for yngel af en

række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den nordøstligste del af

Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, der udløser flugt

reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke at ville påvirke

fiskebestandene i Natura 2000 området.

Derimod vil fisk på gennemvandring altid kunne finde områder med rent

vand, som de kan passere. Gravearbejdet vurderes derfor ikke at ville påvirke

fiskenes vandringer gennem Storstrømmen. Dette er i overensstemmelse med

undersøgelser af sildens vandringer igennem Øresund i forbindelse med

etableringen af Øresundsforbindelsen, hvor det ikke kunne påvises, at

sedimentspild havde nogen effekt på sildens vandringer gennem Øresund.

Hydrauliske beregninger viste, at selvom der var faner af sediment, som

teoretisk set ville forårsage flugtreaktioner hos sild, var der altid store

områder, der ikke var påvirket af sediment, hvor sildene kunne passere.

(COWI/VKI Joint Venture 1990 Øresundskonsortiet 1998).

Figur 6.12 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på

Ny forbindelse Storstrømmen 58

Miljø Fagnotat, fase 1

10 mg/l. Gravearbejde i den nordlige anlægskanal, den sydlige

anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i

den nye sejlrende til Vordingborg.

Figur 6.12 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt,

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er den nedre grænse for

flugtreaktioner hos sild.


Figur 6.13 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på

Ny forbindelse Storstrømmen 59

Miljø Fagnotat, fase 1

10 mg/l. Gravearbejde for midlertidig anlægskanal ved Kalverev.

Figur 6.13 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt,

at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller

derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at

der i 60 70 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af

suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er, som nævnt, den nedre

grænse for flugtreaktioner hos sild.

6.3.2.5 Vurdering af effekter på rekreative og æstetiske forhold

Potentielle effekter og effektniveauer

Sedimentspredning vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse

af områdets rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere,

motionister etc.). Sedimentfaner er synlige, når koncentrationen er over 2 – 3

mg/l af suspenderet stof.

Effektvurdering af løsningsforslagene

Figur 6.14 og Figur 6.15 viser maksimumskoncentrationerne af suspenderet

finkornet materiale, der vil opstå i forbindelse med udgravning til midlertidige

anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak

og udgravning til sejlrende ved Kalverev over en periode på 16 døgn. Den

mørkeblå farve på kortene svarer til en koncentration på 10 25 mg/l. Der vil

således kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under

gravearbejdet. Der vil også kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre

område i den østligste del af Natura 2000 område N173. i forbindelse med

udgravning af en midlertidig anlægskanal på Falster siden.

Bemærk at figurerne ikke skal fortolkes på den måde, at der på en gang er

synlige faner i de viste områder. Figurerne viser kun, hvor der på et eller

andet tidspunkt under gravearbejdet kan optræde synlige sedimentfaner.


Figur 6.14 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret

Ny forbindelse Storstrømmen 60

Miljø Fagnotat, fase 1

vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø

og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode på 16

døgn.

Figur 6.15 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret

vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev over

en periode på 16 døgn.


6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning.

Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af

tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna.

Der foreligger imidlertid ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede

stoffer i linjeføringen for den nye broforbindelse. Den stærke strøm i

Storstrømmen forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje

koncentrationer i sedimentet, og at der dermed ikke frigives giftige

koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes

endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen.

6.3.4 Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen

6.3.4.1 Støjkilder

Der er risiko for at det lokalt kan blive nødvendigt med pælefundering af

enkelte bropiller. Ramning af pæle giver specielt meget undervandsstøj. Hertil

kommer støj fra uddybningsfartøjer og andre skibe.

6.3.4.2 Effekter på fugle

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen har vist at

forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet jager fugle væk fra

arbejdsområdet. Det gælder for en række arter af dykænder og for svaner.

Der kunne ikke konstateres effekter på vadefugle (Øresundskonsortiet 1998).

På denne baggrund vurderes det, at fugle i den umiddelbare nærhed af

arbejdsområderne vil blive forstyrret og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene

i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland" vil

næppe blive forstyrret.

6.3.4.3 Effekter på fisk

Fisk kan også blive påvirkede af undervandsstøjstøj og lydtryk fra

pæleramningen. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj

fra ramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen,

hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed

for det (Feist et al, 1992; Hastings & Popper, 2005; Carlson et al, 2001). Der

er imidlertid også eksempler på, at pæleramning ikke påvirker fisk

overhovedet (Nedwell et al, 2003).

Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og

vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det

er påvist, at arter som torsk og kuller, overhovedet ikke reagerer på støj fra

passerende fartøjer (Freon et al, 1993). Andre arter påvirkes og svømmer

væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser

imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og

ikke svømmer langt væk (Freon et al, 1993). Det har imidlertid også vist sig,

at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig

til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på, at sildefiskere tilbringer flere

dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres

tilstedeværelse, før de begynder at fiske (Steward, 2003). Støj fra skibe

under anlægsfasen vurderes derfor kun, at ville have en marginal effekt på

fisk, hvis nogen overhovedet.

Ny forbindelse Storstrømmen 61

Miljø Fagnotat, fase 1


6.3.4.4 Effekter på sæler og marsvin

De høje lydtryk, der genereres i forbindelse med ramning af pæle kan

potentielt midlertidigt påvirke marsvin og sæler i området. Undersøgelser

foretaget i årene 1999 til 2006 i og omkring Horns Rev vindmøllepark har vist,

at sæler og marsvin flygter i forbindelse med ramningsarbejder, og at der helt

klart var færre dyr i umiddelbar nærhed af konstruktionsområdet i forbindelse

med ramningsarbejder.

Flugtreaktionen hænger nøje sammen med de høje lydtryk, der forekommer

under ramning. Undersøgelserne viste, at de flygtede dyr vendte tilbage og at

aktivitetsniveauet omkring konstruktionsområdet var normalt 6 – 8 timer

efter arbejdets ophør (Tougaard et al, 2006a).

Undersøgelserne viste desuden, at etableringen af vindmølleparken, ud over

de nævnte effekter af ramningsarbejder, ikke påvirkede sæler og marsvin i

nævneværdig grad (Tougaard et al, 2006a; Tougaard et al, 2006b; DONG

E&P, 2006; DONG E&P et al, 2006), hvilket antyder at støj fra skibe under

anlægsarbejdet ikke påvirkede dyrene. Det bekræftes af undersøgelser i

forbindelse med etablering af havvindmøllepark ved Sprogø (Tougaard, J. and

Carstensen, J, 2011), hvor der ikke blev udført ramningsarbejder.

Undersøgelsen kunne ikke påvise at marsvin flygtede fra anlægsområdet.

Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen viste at sæler

ikke blev forstyrret af støj og forstyrrelse under anlægsarbejdet

(Øresundskonsortiet 1998).

På denne baggrund vurderes, at marsvin og sæler ikke generelt vil blive

forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i

forbindelse med pæleramning kan man forvente, at marsvin og sæler vil

flygte ud af området

6.4 Påvirkninger i driftsfasen

6.4.1 Blokeringseffekter

Bropillernes og dæmningernes blokerende effekt på vandgennemstrømningen

er modelleret. Modelleringerne er gennemført på fire situationer:

0) Den eksisterende situation, dvs. med eksisterende bro og uden sejlrende

(reference situationen)

1) Ingen broer og ingen sejlrende (historisk situation)

2) Ny bro plus eksisterende bro samt sejlrende

3) Ny bro ingen eksisterende bro samt sejlrende.

Ny forbindelse Storstrømmen 62

Miljø Fagnotat, fase 1


Tabel 6.7 Blokerings procenter ved forskellige udbygningssituationer

Blokering (%)

Ny forbindelse Storstrømmen 63

Miljø Fagnotat, fase 1

1) Ingen bro, ingen

sejlrende

2) Ny bro,

eksisterende bro,

sejlrende

3) Ny bro, sejlrende

(eksisterende bro

fjernet)

Strøm mod øst 0,07 0,03 0,02

Strøm mod vest 0,09 0,06 0,01

Total 0,09 0,06 0,01

Den tidsmæssige udvikling af blokeringsprocenten for den aktuelle blokering i

situation 3) er vist i figuren nedenfor.

Figur 6.16 Tidlig udvikling af blokeringsprocenten under modelleringen.

Figur 6.16 viser, at blokeringsprocenten relativ hurtigt finder sin værdi, og at

værdien ikke udviser ustabilitet med tiltagende varighed af modelleringen.

Resultaterne viser, at alle de undersøgte scenarier vil give en blokering, der

stort set er uændret i forhold til den, der findes i den eksisterende situation.

Den modellerede effekt må anses at være mindre end

modelleringsusikkerheden. Resultaterne viser også, at fjernelsen af den

eksisterende bro vil have en effekt, der er af lille, men sammenlignelig

størrelsesorden som effekten af etablering af en ny bro.

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro alene. For bygning af to

parallelle ny broer (en til vej og en til jernbane) forventes det, at blokeringen

stadig vil ligge omkring 0,1 %.

For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter kompensationsafgravninger

på 0,07 ± 0,20 % acceptabel. Blokeringen i Storstrømmen vil være af

samme størrelsesorden.

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine

økosystem.


6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold

Da blokeringsprocenterne er så lave forventes der ikke ændringer af

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De

lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange

bredden af bropillerne.

For sejlrenden forventes det, at strømningen vil koncentreres i selve renden,

uden at det dog vil give anledning til hastigheder der kan have effekter på

havmiljøet eller sejladssikkerheden.

6.4.3 Tab af marine habitater

Etableringen af dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012

km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs,

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.

6.4.4 Etablering af nye marine habitater

På den anden side vil dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye

habitater. De hårde overflader på dæmningen vil være substrat for alger og

epifauna, og det forventes, at der vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med

alger, epifauna og fisk som f.eks. ringbug, tangspræl, nålefisk, kutling og

ålekvabbe.

Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer

fra bl.a. Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive

begroet med blåmuslinger.

6.4.5 Trafikstøj og anden forstyrrelse

6.4.5.1 Fugle

Ilandføringen på Falster af den nye Storstrømsforbindelse vil komme til at

ligge tæt ved Fuglebeskyttelsesområde 8285 "Smålandsfarvandet nord for

Lolland", der er et vigtigt raste og yngleområde for en række andefugle,

vadefugle og terner (Se Tabel 6.2).

Forskellige undersøgelser af vandfugles reaktioner på trafikstøj viser at

vadefugle, andefugle og terner tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer

under 56 dB:

− Hirvonen 2001 undersøgte antallet af ynglende fugle før under og efter

anlæggelse af en to sporet motorvej over et vådområde i Finland. Han

fandt en signifikant nedgang i forekomsten af ynglende vadefugle i

områder, hvor trafikstøjen oversteg 56 dB. Lydniveauer under 56 dB

påvirkede ikke forekomsten af ynglende vadefugle

− Black et al 1984 fandt at lydniveauer på 55 100 dB fra fly ikke påvirkede

hejrer

− Brown 1990 fandt at lyd fra fly under 85 dB ikke forårsagede

flugtreaktioner hos terner

Ny forbindelse Storstrømmen 64

Miljø Fagnotat, fase 1


− Conomy et al 1998. Fandt at svømmeænders normale adfærd ikke blev

påvirket af flystøj på 63 dB

Støjberegninger for driftsfasen viser, at Natura 2000 området ikke bliver

belastet med et støjniveau over 55 dB fra trafikken på broen. Da vandfugle

tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer under 56 dB, vurderes det derfor,

at trafikstøj fra en ny bro ikke vil påvirke fuglene i Fuglebeskyttelsesområdet,

herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, sangsvane, knopsvane,

hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne.

6.4.5.2 Marsvin og sæler

Da marsvin orienterer sig ved hjælp af ekkolokation, er det blevet fremført at

undervandsstøj udsendt fra broer kan fungere som en barriere for marsvin.

Der foreligger imidlertid ikke undersøgelser af broers eventuelle barriereeffekt

overfor marsvin. Undersøgelser af broers effekter på sæler foreligger heller

ikke. Det kan dog fremføres:

− At der allerede ligger en bro, og at der optræder sæler og marsvin i

området i dag

− Hvis broanlæg giver anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil

etablering af en ny bro ikke forværre allerede eksisterende forhold

6.5 Konklusion

6.5.1 Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen

6.5.1.1 Tab af marine habitater

Mht. tab af marine habitater i anlægsfasen er det vurderet:

− At der under udgravning til midlertidige anlægskanaler samt gravning af

sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves 1) et

areal med ålegræs på i alt 0,14 km². 2) et areal på sandbund med

tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². og 3) et areal på residualbund

med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².

− At bortgravning af ålegræsarealer ikke kan betragtes som en midlertidig

effekt, da genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i

bedste fald være en meget langvarig proces.

− At arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og

residualbundsarealer vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra

uforstyrrede områder indenfor en måned, afhængigt af årstiden og efter 1

– 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig

6.5.1.2 Effekter af sedimentspild på Ålegræs

Mht. effekter af sediment spild på ålegræs er det vurderet:

− At der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af skygning fra

sedimentfaner under udgravning til midlertidige anlægskanaler og

Ny forbindelse Storstrømmen 65

Miljø Fagnotat, fase 1


sejlrende over Masnedø Østflak. De mest påvirkede ålegræs områder vil

være:

o Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over

flakket)

o Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige

anlægskanaler ved Masnedø og Kalverev)

o Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig

anlægskanal ved Falster)

− At de nævnte væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset

vil kunne forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015

− At der i forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved

Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne opstå væksthæmning af

ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173. Dette

ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype 1110.

Sandbanker med vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det

foreliggende grundlag at vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af

væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også

indgår i udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til

udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til

forekomsten af ålegræs i området

− At udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i navneværdig grad.

− At effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende

afværgeforanstaltninger:

o Undgå at grave til anlægskanaler, dæmningsarbejder og sejlrende

i ålegræssets vækstsæson, dvs. april september

o Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og

udgravning til de midlertidige anlægskanaler/dæmningsarbejder

foregår samtidigt

o Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2

måneder

o For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område

N173 skal man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved

Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson april september.

6.5.1.3 Effekter af sedimentspild på bundfauna

Mht. effekter af sediment spild på bundfaunaen er det vurderet:

− At individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i noget område

på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgende

sedimentation vurderes tværtimod at kunne medføre en midlertidig

stigning i tætheden og artsantallet af bundfaunaorganismer af 1 2 års

varighed

− At bundfauna organismer indenfor 50 100 m fra gravefelterne vil kunne

blive tildækket og slået ihjel af sedimenteret grovkornet sediment, der er

spildt under gravearbejdet. Bundfaunaen vil blive genetableret ad naturlig

vej og efter 1 – 2 års forløb vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet

sig

Ny forbindelse Storstrømmen 66

Miljø Fagnotat, fase 1


− At der kun er marginale forskelle mellem effekterne af de forskellige

løsningsforslag på bundfaunaen

− At bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for

Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand ikke vil blive

påvirket i negativ retning.

6.5.1.4 Effekter af sedimentspild på fisk

Mht. midlertidige effekter af sediment spild på fisk er det vurderet:

− At der under gravearbejderne forholdsvist hyppigt vil forekomme

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i

ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs

kysten på Falster

− Hvis gravearbejderne foregår i forårs og sommermånederne, kan disse

områders vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for

yngel af en række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den

vestligste del af Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer,

der udløser flugt reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke

at ville påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området

− Gravearbejderne vurderes ikke at ville påvirke fiskenes vandringer gennem

Storstrømmen

6.5.1.5 Effekter af sedimentspild på rekreative og æstetiske forhold

Mht. effekter af sediment spild på rekreative og æstetiske forhold er det

vurderet:

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under

grave arbejdet.

− At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre område i den

østligste del af Natura 2000 område N173 i forbindelse med udgravning af

anlægskanal på Falster siden

6.5.1.6 Effekter af frigivelse af stoffer under gravning.

Mht. effekter af frigivelse af stoffer under gravning er det vurderet:

− At der formentlig ikke findes koncentrationer af miljøfremmede stoffer i

sedimentet der frigives i giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette

kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af

sedimentprøver i linjeføringen.

6.5.1.7 Effekter af støj under anlægsfasen

Mht. midlertidige effekter af støj under anlægsfasen er det vurderet:

− At havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive

forstyrrede og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i

fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil

næppe blive forstyrret. Dette skal vurderes nøjere i forbindelse men en

Natura 2000 konsekvensvurdering.

Ny forbindelse Storstrømmen 67

Miljø Fagnotat, fase 1


− At marsvin og sæler ikke generelt vil blive forstyrret af anlægsarbejderne

som følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning

kan man forvente at marsvin og sæler vil flygte ud af området.

− At fisk kun vil blive marginalt påvirket af støj fra anlægsarbejderne. Kun i

forbindelse med pæleramning kan man muligvis observere at fisk vil flygte

ud af området

6.5.2 Sammenfatning af effekter i driftsfasen

6.5.2.1 Blokeringseffekter

Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har

nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine

økosystem.

6.5.2.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold

Da blokeringsprocenterne er så lave, forventes der ikke ændringer af

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De

lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 5 10 gange

bredden af bropillerne.

6.5.2.3 Tab af marine habitater og etablering af nye

Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet:

− At dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 km² med

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs,

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.

− At dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a.

Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive

begroet med blåmuslinger.

6.5.2.4 Trafikstøj og anden forstyrrelse

Mht. effekter af trafikstøj og anden forstyrrelse under driftsfasen er det

vurderet:

− At fugle i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for

Lolland", ikke vil blive påvirket af trafikstøj eller anden forstyrrelse fra

broen i driftsfasen herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne,

sangsvane, knopsvane, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger,

der indgår i udpegningsgrundlaget.

− At der ikke foreligger undersøgelser af effekter af undervandsstøj fra broer

på sæler og marsvin. Det kan dog fremføres: At der allerede ligger en bro

og at der optræder sæler og marsvin i området i dag Hvis broanlæg giver

anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil etablering af en ny bro

ikke forværre allerede eksisterende forhold

Ny forbindelse Storstrømmen 68

Miljø Fagnotat, fase 1


7 Samlet vurdering af miljøforhold

7.1 Virkninger på landmiljø

7.1.1 Landskab og kulturhistorie

Der er gennemført en miljøoptimering af placeringen af veje og dæmnings

anlæg, for at begrænse de miljømæssige virkninger af landanlæggene ved

den nye bro.

Tilbagetrækningen af dæmningen på Masnedø, så vej og jernbane er ført på

en bro forbi Masnedøfortet sikrer, at det fredede fortidsminde friholdes.

Samtidig sikres det, at anlæggets barrierevirkning for mennesker, flora og

fauna begrænses, samt at landskabelige hensyn og udsigtsmuligheder

tilgodeses.

Figur 7.1: Udsigt over Storstrømmen fra Masnedøfortet.

7.1.2 Naturområder, flora og fauna

De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IV arter som

markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved

fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En

kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet.

Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten, er

dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden,

kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes

derfor, at virkningen på den terrestriske natur her er begrænset.

Ny forbindelse Storstrømmen 69

Miljø Fagnotat, fase 1


7.1.3 Støj

Opretholdelse af eksisterende bro og anlæg af nye dæmninger vil begrænse

den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i området

mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse er det

vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt for

landlevende dyr at passere under vej og jernbane. Denne passagemulighed er

indarbejdet i projektet for at begrænse barrierevirkningen af den nye bro.

De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og

plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og

ynglested for markfirben. Virkningerne på terrestrisk natur af de omlagte

skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være begrænsede.

Der sker generelt meget få indgreb i beplantninger og ingen egentlige

naturområder berøres.

De beregnede støjbelastningstal viser, at en ny broforbindelse vil reducere

den samlede støjgene i området markant. Jernbanestøjen vil være den mest

dominerende kilde til støjgener i området. Dette er særligt på grund af den

store mængde godstog på strækningen, der forventes. De fremtidigt

støjbelastede boliger er placeret nær den nuværende jernbane og er også

belastet af støj i dag.

En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen

længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for

beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes

facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne.

7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen

7.2.1 Påvirkning af marine habitater

Midlertidigt tab af marine habitater i anlægsfasen under udgravning til

anlægskanaler, afgravning til dæmning på Falstersiden samt gravning af

sejlrende over Masnedø Flak omfatter:

− Areal med ålegræs på i alt 0,14 km²

− Areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km²

− Areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km².

Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom og vil i bedste fald

være en meget langvarig proces. Arealerne med opgravede ålegræsenge,

sandbund og residualbund vil blive koloniseret af bundfauna organismer som

følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra

uforstyrrede områder. Dette kan ske indenfor en måned efter afgravningen,

afhængigt af årstiden. Efter 1 – 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have

udviklet sig.

Ny forbindelse Storstrømmen 70

Miljø Fagnotat, fase 1


7.2.2 Ålegræs

Det er vurderet, at der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af

skygning af spildt sediment under udgravning til anlægskanaler og sejlrende

over Masnedø Østflak.

De væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne

forsinke opnåelsen af målene i Vandplan 2010 2015 for Smålandsfarvandet.

Udgravninger ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne medføre

væksthæmning af ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område

N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for

Habitattype 1110 " Sandbanker med vedvarende vanddække".

Effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende

afværgeforanstaltninger:

− Hvis man helt vil undgå effekter på ålegræssets vækst, skal man undlade

at grave ud til anlægskanaler og sejlrende i ålegræssets vækstsæson april

september

− Hvis man vil acceptere, at ålegræssets vækst hæmmes, men vil forhindre

at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under gravning i

vækstperioden skal man: 1) Sørge for at ingen af graveoperationerne for

uddybning til sejlrende og udgravning til de enkelte anlægskanaler foregår

samtidigt. 2) Sørge for at varigheden af de enkelte graveoperationer ikke

overstiger 2 måneder

− For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal

man helt undlade at udgrave ved Falster og Kalverev i ålegræssets

vækstsæson april september.

7.2.3 Bundfauna og fisk

Individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i området på grund af

sedimentation af finkornet sediment. Bundfaunaorganismer indenfor

50 100 m fra gravefelterne kan blive tildækket og slået ihjel af grovkornet

sediment, der er spildt under gravearbejdet.

Bundfaunaen vil blive retableret ad naturlig vej, og efter 1 – 2 års forløb vil et

stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig. Bundfaunaen i Natura 2000

område N173 ikke vil blive påvirket i negativ retning.

Under gravearbejderne vil der forholdsvist hyppigt forekomme

koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne

ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs kysten på Falster. Dette

vurderes dog ikke at påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området og

gravearbejderne vurderes ikke at påvirke fiskenes vandringer gennem

Storstrømmen.

Ny forbindelse Storstrømmen 71

Miljø Fagnotat, fase 1


7.2.4 Fugle

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der vil opstå

afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og

Knopsvane. Begge fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura

2000 området. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af

populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området. Dette

skal undersøges i forbindelse med Natura 2000 konsekvensvurdering af

projektet.

Havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrrede

og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85

"Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil næppe blive forstyrret. Dette skal

dog vurderes nøjere i forbindelse men en Natura 2000 konsekvensvurdering.

7.2.5 Havpattedyr

Marsvin og sæler vil generelt ikke blive forstyrret af anlægsarbejderne som

følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning kan man

forvente, at marsvin og sæler vil flygte ud af området. Det er dog ikke

sikkert, at der bliver behov for pælefundering af broen.

7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen

Blokeringseffekten af den nye bro for vandgennemstrømningen i farvandet

vurderes at være så begrænsede, at den ikke har nogen praktisk betydning

for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem.

Da blokeringseffekten er så lav, forventes der ikke ændringer af

strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De

lokale strømningsændringer vil ikke udstrække sig længere end 5 10 gange

bredden af bropillerne.

Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet at:

− Dæmningen på Falstersiden vil tildække et areal på 0,012 km² med

sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer med ålegræs,

residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent.

− Dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det

forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en

artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også

være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a.

Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive

begroet med blåmuslinger.

Ny forbindelse Storstrømmen 72

Miljø Fagnotat, fase 1


8 Referencer

Banedanmark (2011). Trin 2/Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske

jernbanelandanlæg Projekt Nord.

Berg, L. 1983. Effects of short term exposure to suspended sediment on the

behaviour of juvenile coho salmon. M.S. University of British

Columbia,Vancouver.

Bisson, P. A., and R. E. Bilby. 1982. Avoidance of suspended sediment by

juvenile coho salmon. North American Journal of Fisheries Management

2:371 374.

Black B.B., M.W. Collopy, H.F. Percival, A.A. Tiller, and P.G. Bohall (1984).

Effect of low level military training flights on wading bird colonies in Florida.

Florida Cooperative Fish and Wildlife Research Unit, School for Research and

Conservation, University of Florida. Technical Report N0 7.

Brown, A.L. (1990). Measuring the effect of aircraft noise on sea birds.

Environmental International 16: 587 592.

Carlson T.J., G. Ploskey, R.L. Johnson, R.P. Mueller, M.A. Weiland P.N.Johnson

(2001). Observations of the Behavior and Distribution of Fish in Relation to

the Columbia River Navigation Channel and Channel Maintenance Activities.

Pacific Northwest National Laboratory for United States Department of Energy

Contract DEAC06 76RLO1830.

Connell, J.H. (1975). Some mechanisms producing structure in natural

communities: a model and evidence from field experiments. In Cody, m. L.

Diamond J.M. (eds.). Ecology and evolution of communities. Harvard

University Press, Cambridge pp 460 490.

Conomy, J.T., J.A.Collazo, J.A. Dubovsky and W.J. Fleming (1998). Dabbling

duck behaviour and aircraft activity in coastal North Carolina. Journal of

Wildlife Management 62:1127 1134.

COWI/DHI Joint Venture (2001). The Great Belt Link. The monitoring

programme 1987 2000. Report to Storebælt. Sund og Bælt.

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937".

DHI (2004). Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder.

VVM baggrundsundersøgelser Rapport nr. 11. Sedimentspild og

lysdæmpning. Køge kommune.

Ny forbindelse Storstrømmen 73

Miljø Fagnotat, fase 1


DONG E&P (2006). Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurdering af Virkninger på

Miljøet.

DONG E&P, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest

and

Nature Agency (2006). Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues.

Energistyrelsen (2009). Energistyrelsens årsrapport 2009

Erftemeier P.L.A & R.R.R. Lewis (2006). Environmental impacts of dredging on

seagrasses: A review Mar. Poll.Bull 52, 1553 1572

Essink 1996. Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In:

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg.

Mitteilungen Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin.

Feist B.E., J.J. Anderson & R. Miyamoto (1992). Potential Impacts of Pile

Driving on Juvenile Pink (Onchorhynchus gorbuscha) and Chum (O. keta)

Salmon Behavior and Distribution. Pound Sounds Final Report. University of

Washington School of Fisheries and Applied Physics Laboratory.

Freon P., F. Gerlotto and O.A. Misund (1993). Consequences of fish behaviour

for stock assessment. ICES mar. Sci. Symp, 196: 190 195. 1993.

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10,

DK 1601 Copenhagen V,

Gray, J.S., Clarke, R.M., Warwick & G. Hobbs (1990). Detection of initial ef

fects of pollution on Marine Benthos: an example from Ekofisk and Eldfisk oil

fields, North Sea. Mar. Ecol. Progr. Ser. 66:285 299

Hastings M.C & A.N. Popper (2005). Effects of Sound on Fish. Report to

California Department of Transportation (Contract No. 43A0139, Task Order

1.

Hirvonen H (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland

bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on

Ecology and Transportation. Eds. Irwin C.L. Garrett P, McDermott KP. Center

for Transportastion and Environment, North Carolina State University,

Raleigh, NC pp 369 372.

Johnson D.W. & D.J. Wildish 1985. Avoidance of dredge spoil by herring

(Clupea harengus). Bull. Environmental Contam Toxicol. 26. 307 314

Kiørboe T. & F. Møhlenberg 1982. Sletter havet sporene?. En biologisk

undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral og sandsugning. Miljøministeriet,

fredningsstyrelsen 1982.

Ny forbindelse Storstrømmen 74

Miljø Fagnotat, fase 1


Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bevaringsværdien af den eksisterende

Storstrømsbro. Afsender: Kulturstyrelsen ved Hannelene Toft Jensen, 17.

Februar 2012.

Lloyd D.S. (1987). Turbidity as a water quality standard for salmonid habitats.

North American Journal of Fisheries Management :34 35

Mallet et al. 1998. Idahos Anadromous Fish Stocks. Their status and recovery

options. Report to the Director Idaho Department of Fish and Game. Internet

edition.

Masnedø Tomater Aps. personlig kommunikation d. 10. januar 2012.

Moore P. G. 1977. Inorganic particulate suspensions in the sea and their

effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann Rev. 15: 225 363.

Møn turistbureau (2011). Natur og kultur. Lystfiskeri på Møn.

Naturstyrelsen (2011). Vandplan 2010 2015. Smålandsfarvandet.

Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland.

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf

Naturstyrelsen 2011. Natura 2000 plan 2010 2015. Smålandsfarvandet nord

for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand. Natura 2000

område nr. 173.

Nedwell J, A. Turnpenny, J. Langworthy & B. Edwards (2003). Measurements

of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton

and observations of its effects on caged fish. Report to Red Funnel Report

Reference 558 R 0207.

Newcombe, C. P. 1994. Suspended sediment in aquatic ecosystems: Ill effects

as a function of concentration and duration of exposure. British Columbia

Ministry of Environment, Lands and Parks, Habitat Protection Branch, Victoria.

Newcombe, C. P., and J. O. T. Jensen. 1996. Channel suspended sediment

and fisheries: A synthesis for quantitative assessment of risk and impact.

North American Journal of Fisheries Management 16:693 727.

Newcombe, C. P. 1986. Fisheries and the problem of turbidity and inert

sediment in water: A synthesis for environmental impact assessment. British

Columbia Ministry of Environment, Environmental Impact Unit, Environmental

Services Section, Waste Management Branch, Victoria.

Orbicon (2010). Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak.

Rekvirent Rambøll.

Oulasvirta, P & H. Lehtonen 1988. Effects of sand extraction on herring

spawning and fishing in the Gulf of Finland. Mar Poll Bull. 19: 383 386.

Ny forbindelse Storstrømmen 75

Miljø Fagnotat, fase 1


Pedersen, S.A., J. Støttrup, C.R. Sparrevohn & H. Nicolajsen, 2005.

Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 –

Slutrapport. DFU Rapport nr. 155 05. 149s.

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for

Kystvande i Storstrøms Amt.

Scholik A.R. & H.Y. Yan (2002). The effect of noise on the auditory sensitivity

of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus. Comparative Chemistry and

Physiology Part A 133: 43 52.

Steward D.B (2003). Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking

Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta

Area.Canada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report 2003 1

v+12p.

Servizi, J. A., and D. W. Martens. 1992. Sublethal responses of coho salmon

Oncorhynchus kisutch to suspended sediments. Canadian Journal of Fisheries

& Aquatic Sciences 49:1389 1395.

Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications,

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J. Published by

Storebæltsforbindelsen, Copenhagen 1998.

Storstrøms Amt (2003). Tilstanden i kystvande 2003. Teknik og

Miljøforvaltningen, Storstrøms Amt.

Strand J, Vorkamp, K., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Lassen, P., Elmeros, M.

& Dietz, R. (2010): Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske

vandmiljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 36 s. Faglig rapport fra DMU nr. 794.

http://www.dmu.dk/Pub/FR794.pdf

Suchanek, P., R. Marshall, S. Hale, and D. Schmidt. 1984. Juvenile salmon

rearing suitability criteria. 1984 Report 2, Part 3, Alaska Department of Fish

and Game, Susitna Hydro Aquatic Studies, Anchorage.

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. &

Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish

waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84

pp. – NERI Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf

Tougaard et al. (2006a). Harbour porpoises on Horns Reef. Effects of the

Horns Reef Wind Farm. NERI commissioned report.

Tougaard et al. (2006b). Harbour seals on Horns Reef before, during and after

construction of Horns Rev Offshore Wind Farm.

Ny forbindelse Storstrømmen 76

Miljø Fagnotat, fase 1


Tougaard, J. and Carstensen, J. (2011). Porpoises north of Sprogø before,

during and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned

report to A/S Storebælt. Roskilde, Denmark.

Trafikstyrelsen (2012). Overfladevand. Fehmern Bælt danske jernbaneanlæg.

Strækningen mellem Ringsted og Orehoved.

Wilson K.W. & P.M. Connor 1976. The effects of china clay on the fish of St.

Austell and Mevagissey Bays. J. Mar Biol. Ass UK 56: 769 780.

Vordingborg Kommune, 2001: Lokalplan nr. O 16.1 Masnedøfortet

Udstillingscenter.

Vordingborg Kommune, 2009: Plan 21 Kommuneplan for Vordingborg

Kommune 2009 2021.

Vordingborg Kommune, 2012: Masnedøfortet i fremtiden. Notat omkring

anvendelse af Masnedøfortet, renovering mv. Kultur , Idræts og

Fritidsudvalget.

Worsøe LA, Horsten MB, Hoffmann E, (2002). Gyde og opvækstpladser for

kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks

Fiskeriundersøgelser, DFU rapport nr

Øreundskonsortiet (1998). The Øresundslink. Assessment og the Impacts on

the Marine Environment of the Øresund Link. Update. March 1998.

Ny forbindelse Storstrømmen 77

Miljø Fagnotat, fase 1


Bilag A Hydraulisk model

Ny forbindelse Storstrømmen

Miljø Fagnotat, fase 1


Hydraulisk model

Fase 1

Ny forbindelse Storstrømmen


PROJEKTNR. A023755

DOKUMENTNR. A023755 10 003

VERSION 2.0

UDGIVELSESDATO 27.03.2012

UDARBEJDET CRJ, JGIM, TWA

KONTROLLERET UVA

GODKENDT LHE

Ny forbindelse Storstrømmen

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.banedanmark.dk

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

Danmark

www.cowi.dk


Hydraulisk model

Indhold Side

1 Hydrauliske forhold 4

1.1 Den hydrauliske modellering 4

1.2 Modeltopografi 8

1.3 Randdata 12

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene 15

1.5 Modellerede scenarier 22

1.6 Resultater for strømningsblokering 22

1.7 Resultater for sediment spredning 26

1.8 Sammenfatning 31

1.9 Referencer: 32

Ny forbindelse Storstrømmen 3

Hydraulisk model


1 Hydrauliske forhold

De foreliggende vurderinger baserer sig på det konceptuelle design af en ny

bro over Storstrømmen og af en sejlrende over Masnedø Flak. Beliggenheden

af de to anlæg er vist i Figur 1.1. Der er anvendt en hydraulisk model til at

beskrive de fysiske påvirkninger i farvandet.

Figur 1.1 Beliggenhed af den planlagte nye Storstrømsforbindelse (venstre oval) og

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

af den planlagte nye sejlrende (højre oval), (Det levende søkort, 2000)

1.1 Den hydrauliske modellering

I det følgende gives en kort beskrivelse af den anvendte hydrauliske

beregningsmodel, og principper for de vigtigste hydrauliske begreber, der er

nødvendige for den videre vurdering af miljøpåvirkningerne ved en ny bro.

1.1.1 Modelbeskrivelse

Den anvendte matematiske model er MIKE21, som er et kommercielt

program, der er udviklet af DHI Water & Environment i Hørsholm

(www.dhi.dk). Modellen er gennem de sidste tre årtier blevet videreudviklet

og anvendes nu i flere tusinde applikationer verden over.

MIKE21 er et omfattende modelleringssystem for to dimensionale strømninger

med fri overflade. Modellen løser de styrende ligninger for bevarelse af masse

og impuls. At modellen er 2 dimensional betyder, at den integrerer alle

tilstandsvariable over vanddybden. Det medfører, at den gennemsnitlige

tilstand angives for hvert sted og hvert tidspunkt mens variationer over

dybden, som f.eks. lagdeling, ikke beskrives. Modellen kræver en model

topografi (bathymetrien) og er styret af tidsserier for vind, vandstand og/eller


vandføring. Modeloutput er tidsserier for udvalgte parametre, som igen kan

behandles, så de gengives som kort over f.eks. isolinjer, hastighedsvektorer,

overskridelsesrisiko, o.a.

Den anvendte MIKE21 modellering omfatter følgende moduler:

− Hydrodynamik (HD): Dette modul beskriver vandstand og vandføring i

hvert punkt til enhver tid.

− Advektion og Dispersion (AD): Dette modul beskriver transport og

fortynding af opløst stof. Transporten foregår advektiv med strømmen og

dispersiv på grund af den turbulente blanding. Stoffet behandles

konservativt, dvs. det skifter ikke identitet f.eks. ved henfald, kemiske eller

biologiske processer.

− Partikel (PA): Dette modul beskriver udslip, transport, blanding og

sedimentation af sediment.

Modeltopografien er beskrevet ved et trekantet netværk, hvor trekanterne er

forskellig store afhængig af de lokale krav til nøjagtighed. Ved Storstrøms

broen, ved den nye sejlrende til Vordingborg og på steder hvor farvandet er

snævert, vil trekanterne således være små. På store åbne strækninger, så

som den åbne del af Smålandsfarvandet, vil trekanterne være store.

Trekanterne erstatter tidligere modelversioners kvadratiske modelelementer.

Et netværk med fleksibel opløsning har den fordel frem for et netværk af faste

maskestørrelser, at beregningsindsatsen kan koncentreres om de områder,

hvor en nøjagtig beregning er påkrævet.

1.1.2 Modellering af vandstand og strøm

Vandstand, strømhastighed og strømretning beregnes samtidig i hvert

knudepunkt af modellens netværk. Den styrende parameter til denne

beregning er friktion mod havbunden.

Friktionen udtrykkes ved et modstandstal, det såkaldte Manningtal M, som er

angivet i m 1/3 /s. Manningtallet er et af de vigtigste parametre til at kalibrere

vandstand og strømhastighed. Efter kalibreringen er Manningtal bestemt for

de forskellige modelområder og vist i Figur 1.2. Jo højere Manningtallet er des

mindre er modstanden. Det ses, at Manningtallene er kalibreret til at variere

mellem 40 og 52 m 1/3 /s, og at tallet i området ved broen er 45 m 1/3 /s.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.2 Fordelingen af strømningsmodstanden, det såkaldte Manning tal.

Friktion mellem vind og havoverflade er vigtig for at modellere vindens effekt

på opstuvning af vand i situationer med pålandsvind. Friktionsfaktoren er

dimensionsløs og fastsat som vist i Figur 1.3.

Figur 1.3 Friktions tallet for friktion mellem atmosfæren og havoverfladen ved

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

forskellige vindhastigheder.

Tidsskridtet for modelleringen bestemmes dynamisk i Flexible Mesh

modelleringen (det trekantede modelnet) for at kunne tage højde for de

forskellige netvidder. Minimumstidsskridtet er sat til 0,01 s, mens

maksimumstidsskridtet er sat til 600 s. Det kritiske CFL (Coudrant Friedrich

Lévy) nummer er sat til 0,8.

1.1.3 Modellering af blokering fra bropiller og rampe

Modelleringen af bropillernes effekt på vandgennemstrømningen har den

udfordring, at bropillerne er af så lille en størrelsesorden, at de ikke kan

opløses med det hydrauliske beregningsnet. Derfor beregnes pillernes

"bremsende" effekt ved at øge den lokale bundfriktion, således at den

samlede friktion i det beregnede element svarer til modstanden af den

eksisterende bundfriktion plus friktionen af selve bropillen. I beregningen af


idraget fra bropillen indgår ud over pillernes koordinater også pillens

geometriske dimensioner samt overflade beskaffenhed. Der er derfor

gennemført en række parametriseringer af bropillerne, inden de kan indgå i

modelleringen. Bropillernes placering for den eksisterende bro såvel som for

den nye bro er vist i hhv. Figur 1.4 og Figur 1.5.

Figur 1.4 Indikering af placering af bropillerne for den eksisterende bro.

Figur 1.5 Indikering af placering af bropillerne for den nye bro.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


1.1.3.1 Blokering

Blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen er beregnet efter

samme principper som blev anvendt ved forbindelserne over Storebælt,

Øresund og Femer Bælt. Vandføringen gennem et tværsnit i broens linjeføring

er modelleret over en udvalgt periode. Perioden er udvalgt således, at den

repræsenterer de typiske strømningsforhold i området. Modelleringen er

gennemført for en situation med en ny bro i linjeføringen og for en situation

uden bro for at kunne sammenligne effekten af broen. Blokeringen er

derefter beregnet på baggrund af forskellen mellem vandføringen i situationen

med bropiller Q og vandføringen i referencesituationen uden bro Q . Denne

forskel er derefter divideret med referencevandføringen for at opnå en relativ

(procentuel) forskel. Denne operation er gennemført for hvert tidsskridt og

integreret over hele den udvalgte periode. Denne resulterende relative forskel

δq benævnes også blokering og beregnes efter følgende formel:

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

∑ | |


Det bemærkes, at Q og Q er størrelser, der er fremkomet ved at integrere

alle hastighedsbidrag i tværsnittet over hele tværsnittet for det aktuelle

tidsskridt. Den integrerede vandføring kan således indeholde store

strømhastigheder i én retning og samtidige store strømhastigheder i modsatte

retning og dermed fremkomme med en beskeden nettovandføring.

1.1.4 Modellering af spredning og sedimentation af ophvirvlet materiale

Partikler, der befinder sig i suspension (ophvirvlet) i vandet, spredes, mens de

transporteres med strømmen. Denne spredning er modelleret med en

diffusions proces, der styres af en dispersion eller diffusionskoefficient D. I

modsætning til tidligere dispersionsmodelleringer bliver dispersionen i denne

modellering i MIKE21 FM modellen beregnet ved en såkaldt "skaleret hvirvel

viskositets formulering". Beregningen af dispersionen foregår under selve

modelleringen og styres med en skaleringsfaktor. Denne skaleringsfaktor er

her sat til 1.

Sedimentation af partikler er beregnet på baggrund af deres densitet og

typiske korndiameter. Sedimentationshastigheden beskrives som

ligevægtshastigheden, hvor tyngdeaccelerationen balanceres af modstanden.

1.2 Modeltopografi

Modeltopografien (Bathymetrien) beskriver dybdeforholdene i det område der

ønskes modelleret. Det overordnede søkort for området er vist i Figur 1.6.


Figur 1.6 Rød markering af modelområdet (Det levende søkort, 2000).

Modelområdet er udvalgt, så det omfatter Bøgestrøms og Grønsunds munding

mod Østersøen samt Smålandsfarvandets vestlige grænse mod Storebælt. På

denne måde er vandstande og stofkoncentrationer på de ydre rande ikke

påvirket af tiltagene ved Storstrømsbroen og i sejlrenden.

Modelbathymetrien er taget fra (C map, 2012) og vist i Figur 1.7 til Figur 1.11

nedenfor. MIKE C MAP arbejder over Global Electronic Chart Database CM 93,

Edition 3.0. DHI Water & Environment har udviklet et modul, som anvender

C map data direkte til at producere model bathymetrier til MIKE modelserien.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.7 Modeltopografi af hele modelområdet uden indtegning af modelnettet.

Figur 1.8 Modeltopografi af hele modelområdet med indtegning af modelnettet.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.9 Udsnit af eksisterende modeltopografi (uden ny sejlrende) omkring

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

broforbindelsen uden indtegning af modelnettet.

Figur 1.10 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring

broforbindelsen uden indtegning af modelnettet.


Figur 1.11 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring

1.3 Randdata

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

broforbindelsen med indtegning af modelnettet

Randdata indhentes for en periode, der er udvalgt således, at den dækker

såvel længere varende strøm i vestlig, som i østlig retning. På denne måde

beskrives forhold, hvor

− en eventuel blokering mod gennemstrømning vil være mest udpræget og

derfor lettest at identificere, og

− suspenderet sediment vil drive langt med strømmen

Strømhastigheden er målt ved Farø Broerne. Perioden fra den 13. juli 2003 til

den 27. juli 2003 er en velegnet periode, der dækker såvel øst som

vestgående strøm og som dækker over gennemsnitlige strømhændelser

(Farvandsvæsenet, 2012). Se beliggenhed i Figur 1.12 og målingerne

sammenlignet med modellering i Figur 1.13.


Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsvæsenets strømmåler

Figur 1.13 Strømhastighed målt ved Farø Broerne i den udvalgte periode.

Strømhastighedsmåleren ligger i et sving, og derfor er strømmålingerne

domineret af tredimensionale effekter, som ikke er en del af den 2

dimensionale modellering. Derfor er målerens placering ikke optimal til det

aktuelle formål. Hastighedskomponenten giver dog en acceptabelt god

overensstemmelse med modelleringen.

1.3.1 Tidsserier

Som randværdier til modellen er der anvendt målte tidsserier af vandstand og

vindhastighed og retning. Der indgår følgende randdata til gennemførelse af

modelleringerne:

− Vandstand ved Rødvig

− Vandstand ved Hesnæs

− Vandstand ved Spodsbjerg

− Vindfelt over Smålandsfarvandet

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Ved inspektion af vandstandsmålinger fra Bandholm og fra Karrebæksminde

er det fundet, at vandspejlet ikke varierer betydende i nord sydlig retning på

denne rand. Det er derfor en acceptabel antagelse at anvende en rand, der

varierer ens over hele randens længde. Målingerne er vist i Figur 1.14

nedenfor:

Figur 1.14 Målte vandstande på modelrandene:

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

Sort: Hesnæs (Østersø syd5østlige rand), Eta5S i signaturforklaringen

Blå: Rødvig (Østersø nord5østlige rand), Eta5E i signaturforklaringen

Rød: Spodsbjerg (Smålandsfarvandet vestlig rand), Eta5W i

signaturforklaringen

Vandstandene er angivet i meter og målt i systemet DVR90. Det ses af

målingerne, at vandstanden i det vestlige Spodsbjerg i den første halvdel af

perioden ligger tydelig under vandstandene i de to østlige positioner. Dette

betyder, at vandet strømmer mod vest i denne periode, mens strømmen løber

periodevis mod øst i den sidste del af modelperioden.

Vinddata for perioden er vist i Figur 1.15 og Figur 1.16 for hhv. hastighed og

retning.

Figur 1.15 Vindhastighed over Smålandsfarvandet i modelperioden, (m/s).


Figur 1.16 Vindretning i Smålandsfarvandet i modelperioden, (Grader N).

Vinddata er downloaded fra ECMWF ERA Interim reanalysed hindcast model

leveret af European Centre for Medium Range Weather forecast (ECMWF,

2012).

Vinddata bekræfter vandstandsmålingerne, idet de viser østlige vinde i den

første halvdel af perioden med høj vandstand i sydvestlige Østersøen og lav

vandstand i Storebælt og dermed med vestgående strøm til følge. Vinden

blæser fra vestlige retninger i anden halvdel af perioden med lav vandstand i

den sydvestlige Østersø og høj vandstand i Storebælt og dermed med

østgående strøm i Storstrømmen til følge.

1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene

1.4.1 Teknisk beskrivelse af ny bro

Beliggenheden og udformning af den nye bro fremgår af tegningerne i Figur

1.17 og Figur 1.18.

Figur 1.17 Foreløbig beliggenhed og udformning af den nye bro.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.18 Foreløbig beliggenhed og udformning af bropiller, rampe på sydsiden

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

(højre) samt de temporære adgangskanaler.

Den nye bro antages at bestå af en række normale fag af 80 m længde og to

gennemsejlingsfag på 160 m spænd, se Tabel 1.1.

Tabel 1.1 Oversigt over bropillers art, dimensioner og antal

Konstruktionselement Dimension Antal

bropiller for tilslutningsfag

(i vand) éns dimensioner

over dybden

Hoved bropiller

(gennemsejlingsfag)

2,5 m bred 4,5 m lang

(rombeformet)

5 m bred 5 m lang

(kvadratisk)

Beliggenheden af bropillerne er indikeret i Figur 1.19.

Figur 1.19 Beliggenhed af bropiller og rampe for den nye bro i modelopsætningen.

34

3


Gravearbejdet vil omfatte udgravning til selve brofundamenterne og til

midlertidige adgangskanaler. Adgangskanalerne kan være nødvendige, for at

komme ind på lavt vand med tunge pramme, kraner mv. for at bygge

bropiller og brofag. De maksimalt forventede mængder, der skal afgraves, er

givet i Tabel 1.2 nedenfor.

Tabel 1.2 Afgravningsmængder for anlæg af de forskellige muligheder for

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

broløsninger. *Denne adgangskanal indgår ikke længere i projektet.

Enkeltsporet

jernbane (m³)

Dobbeltsporet

jernbane (m³)

9 m vej

(m³)

Adgangskanal, Masnedø 50.000 50.000 50.000

Adgangskanal, Kalve Rev 85.000 85.000 85.000

Adgangskanal, Falster* 18.000 18.000 18.000

Almindelige fundamenter,

34 stk

1.4.2 Variant

24.000 31.000 26.000

Gennemsejlingsfag, 3 stk. 5.000 7.000 6.000

Der er undersøgt et scenarie, der omfatter både en dobbelt sporet jernbane

og en vej forbindelse. Til beregning af mængderne for adgangskanalerne et

tillæg på 17 % på den ene af de to kanaler for at tage højde for kravet om

ekstra bredde.

Tallene indebærer at der skal afgraves ca. 158.000 m³ til de temporære

adgangskanaler og ca. 70.000 m³ til fundamenterne.

Omtrent 35.000 m³ skal anvendes til tilbagefyld for fundamenterne.

Tilbagefyldet regnes for at være relativ velsorteret sand uden betydelige

mængder af silt eller ler. Derfor påregnes der ikke betydende mængder af

sediment spild under tilbagefyldning.

Efter afslutning af modelleringsarbejdet er der fremkommet en variant af

udførelsesmetoden. Varianten indeholder to ændringer:

− Ingen opgravning af en midlertidig sydlig adgangskanal mod Falster

− Udskiftning af bløde jordarter under rampen til bro ved landfæstet på

Falster.

Dette betyder, at der i en situation med både en jernbanebro og en vejbro

ikke skal udgraves ca. 21.000 m³ til en adgangskanal. Til gengæld skal der

udskiftes ca. 100.000 m³ blød bund (dynd og dynd med sand), se også de


geologiske profiler i Figur 1.20. Det antages, at der vil blive brugt samme

gravemaskine som til de andre arbejder. Samme spildrate på maksimum 5 %

vil ligeledes blive krævet af dette gravearbejde. En bestemmelse af densitet

og faldhastighed af dynd eller dynd med sand er meget vanskelligt at vurdere,

selv hvis der er udtaget prøver. Det opgravede materiale vil have en lettere

densitet på grund at dets organiske indhold. På den anden side vil partiklerne,

der spildes under gravearbejdet, ofte være større end silt fraktionen. Den

resulterende faldhastighed må derfor forventes at være af samme

størrelsesorden som den faldhastighed, der er beregnet på baggrund af

informationerne om smeltevandsleret, som forefindes i den største del af

boringerne for denne linjeføring.

Det er derfor vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof,

sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for

gravearbejder til en midlertidig arbejdskanal ved Falster, som for udskiftning

af jord under rampen ved Falster. Modelleringerne for adgangskanalen kan

dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste

forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for

adgangskanalen, da der skal flyttes ca. dobbelt så meget jord.

Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på

land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende

brorampe.

I en situation hvor der både skal gennemføres en adgangskanal og en

jordudskiftning, vil disse aktiviteter sandsynligvis gennemføres efter

hinanden, således at intensiteten ikke ændres, kun varigheden.

1.4.3 Graveintensitet

Det antages, at der skal bruges en middelstor gravemaskine med en kapacitet

mellem 2.000 og 5.000 m³/døgn. Regneteknisk bruges derfor en kapacitet på

3.500 m³/døgn med en variations bredde på ca. ± 1.500 m³/døgn svarende

til ± 43 %.

Undergrunden er beskrevet ved boreprofiler som vist i Figur 1.20.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.20 Bore Boreprofiler profiler i under den eksisterende Storstrømsbro (optegnet efter De

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

danske statsbaner 1937)

Figur 1.21 Kornkurve for moræneler(Frandsen & Gimsing, 1998)

1.4.4 Eksisterende bro

Den eksisterende bro påvirker gennemstrømningen ved relativt massive

bropiller, se Figur 1.22 og Figur 1.23.

Figur 1.22 Luftfoto af den eksisterende Storstrømsbro (Det Levende Søkort, 2009)


Figur 1.23 Illustration af pille i tilslutningsfaget.(De danske statsbaner, 1937)

Af figuren ses at bredden af pillerne er omtrent 6 m. Afstanden mellem

pillerne er 60 m. Positionerne af de enkelte piller fremgår af Figur 1.24

Figur 1.24 Beliggenhed af rampe og bropiller for den eksisterende bro

1.4.5 Ny sejlrende

I modelberegningerne er det forudsat, at Masnedøbroen vil blive lukket

permanent. Dermed kan større skibe ikke længere sejle gennem Masnedsund

til Vordingborg eller videre rundt om Sjælland gennem Bøgestrømmen. Derfor

skal der etableres en ny sejlrende gennem Masnedø flak, se Figur 1.25, Figur

1.26 og Figur 1.27.

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Figur 1.25 Plantegning af beliggenhed af ny sejlrende til Vordingborg (Banedanmark

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

2011)

Figur 1.26 Plantegning af selve sejlrenden. (Banedanmark, 2011)

Dybdeforhold og anlæg fremgår af opstalten i Figur 1.27


Figur 1.27 Opstalt af ny sejlrende til Vordingborg (fra Banedanmark, 2011)

Sejlrendens længde er omtrent 1,3 km, bredden er 45 m mens dybden er

5 m. Med et anlæg på skrænterne på 1:2 vil det medføre, at der skal afgraves

ca. 150.000 m³ ifølge (Banedanmark, 2011). Det opgravede materiale

forventes at være moræneler. Klapning af det opgravede materiale fra den

nye sejlrende er behandlet i ”Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved”,

Banedanmark, 2011.

Under gravearbejdet for broen forudsættes det, at sedimentspildet ikke

overstiger 5 %. Under gravearbejdet for sejlrenden forudsættes det ligeledes,

at sedimentspildet ikke overstiger 5 %. Det svarer til anvendelse af

gravemaskine (backhoe) eller anvendelse af cutter suction dredger med

indpumpning til sedimentationsbassiner (Great Belt A/S, 1994).

1.5 Modellerede scenarier

For at belyse påvirkningerne af det marine miljø gennemføres modelleringer

af følgende scenarier, se Tabel 1.3.

Tabel 1.3 Model scenarier for den hydrauliske modellering

Scenarie Ny Bro

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

Eksisterende

bro

Sejlrende

0) Reference 0 X 0

1) ny bro,

eksisterende bro,

sejlrende

2) + Ny bro,

+ eksisterende bro,

+ ny sejlrende

3) + Ny bro

eksisterende bro,

+ ny sejlrende

0 0 0

X X X

x 0 X

Scenarierne er udvalgt på baggrund af antagelse om, at broen etableres

sammen med den nye sejlrende.

1.6 Resultater for strømningsblokering

De største modstande mod gennemstrømning ligger i de mest snævre løb.

Derfor er gennemstrømningen af Smålandsfarvandet bestemt af forhold ved

Kalvehave (Dronning Alexandrines Bro) og Grønsund, se Figur 1.28.

Tværsnittet ved Storstrømsbroen er derfor ikke det bestemmende tværsnit for

den østlige del af Smålandsfarvandet. En lokal øgning af


strømningsmodstanden ved Storstrømsbroen vil derfor have lokal effekt som

begrænser sig til lokale ændringer af strømningsmønsteret omkring bropiller,

og eventuelle inddæmmede områder.

Figur 1.28 Illustration af de overordnede geometri for strømrender i

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

Smålandsfarvandet. Områder med de største modstande er fremhævede

med gult. Beliggenheden af Storstrømsbroen er indikeret med en rød streg.

I Figur 1.29 ses det tværsnit som er anvendt til at modellere blokering af

gennemstrømning.

Figur 1.29 Beliggenhed af tværsnit L3 til modellering af strømningsblokering.


Tabel 1.4 Blokerings resultater for det centrale tværsnit L3, se Figur 1.29.

Scenarie Blokering ved

østgående

strøm (%)

1) Historisk situation

Ingen bro, ingen sejlrende

2) Ny bro, eksisterende bro

ny sejlrende

3) Ny bro fjernelse af eksisterende bro,

ny sejlrende

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

Blokering ved

vestgående

strøm (%)

Samlet

blokering

(%)

0,07 0,09 0,09

0,03 0,06 0,06

0,02 0,02 0,01

For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter omfattende kompensations

afgravninger på 0,07±0,20 % acceptabel, (Sund & Belt Holding, 1999).

Blokeringen i Storstrømmen vil være af samme størrelsesorden.

Det ses af ovenstående, at blokeringerne er meget små i forhold til de

blokeringerne, der blev beregnet for Storebælt. Det ses endvidere, at

bygningen af en ny bro med etablering af en sejlrende og samtidig fjernelse

af den eksisterende bro i praktisk ikke vil ændre på de eksisterende

blokeringsforhold. De modellerede værdier for blokeringen er så små, at de

nærmer sig beregnings usikkerheden.

Den hydrauliske blokering er under 0,1 % selvom bropillerne optager ca. 3 %

af tværsnittet. Grunden til, at blokeringen er så lille er, at broen ikke står i et

for gennemstrømningen kritisk sted.

Beregningerne er gennemført på en enkelt bro. For bygning af to parallelle

nye broer, en til jernbane og en til vej, forventes det, at blokeringen stadig vil

ligge omkring 0,1 %.

Sammenfattende vurderes det, at blokeringen er af en så lille størrelsesorden,

at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for

det marine økosystem.

1.6.1.1 Sensitivitet overfor varighed af modelleringsperiode

Blokeringens robusthed overfor modelleringsperiode er vist i nedenstående

Figur 1.30.


Figur 1.30 Tidslig udvikling af blokering i tværsnit L1. Samlet blokering (beregnet for

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

begge strømretninger) i scenarie 3) Ny bro, fjernelse af eksisterende bro,

ny sejlrende.

Det ses at den modellerede blokeringsværdi efter en kort indsvingningstid på

3 4 dage stabiliserer sig omkring sin slutværdi. Den modellerede blokering

kan derfor anses for ikke at være sensitiv overfor ændrede

modelleringsperioder.

1.6.1.2 Sensitivitet overfor valg af beregningstværsnit

For at beskrive hvor robust blokeringen er i forhold til hvor tværsnittet til

beregningen er lagt, er der foretaget blokeringsberegninger for to alternative

tværsnit L1 og L5, se Figur 1.31.

Figur 1.31 Beliggenhed af alternative tværsnit L1 og L5 til modellering af

strømningsblokering.


Tabel 1.5 Illustration af modelresultaternes robusthed ved sammenligning af de

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

modellerede blokeringsprocenter for tre forskellige tværsnit L1, L3 og L3.

Scenarie Blokering ved

østgående strøm

(%)

Blokering ved

vestgående strøm

(%)

Samlet blokering

(%)

L1 L3 L5 L1 L3 L5 L1 L3 L5

1) Historisk situation 0,07 0,07 0,07 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09

2) Ny bro,

eksisterende bro,

ny sejlrende

3) Ny bro fjernelse af

eksisterende bro,

ny sejlrende

0,03 0,03 0,04 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06

0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01

Som det fremgår af ovenstående er blokeringsberegningerne stort set

uafhængige af den valgte placering af tværsnittet, idet værdierne kun afviger

på sidste decimal.

1.7 Resultater for sediment spredning

Resultater for sedimentspredning er vist for suspenderet stof og for

sedimentation nedenfor. Der ses i denne sammenhæng bort fra de grove

fraktioner af spildt materiale, hvis kornstørrelser er så store, at sedimentet vil

nå havbunden i selve arbejdszonen (nærzonen).

1.7.1 Suspenderet stof

1.7.1.1 Maksimale koncentrationer

Koncentrationen af suspenderet stof er modeleret over hele

modelleringsperioden med konstant udledning af suspenderet stof på de

steder hvor der gennemføres marine gravearbejder. De maksimale

koncentrationer for situationen med aktivitet i nordlig adgangskanal, sydlig

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) samt for

udgravning af den nye sejlrende er vist i Figur 1.32, mens gravearbejdet for

adgangskanalen på Kalverev er vist i Figur 1.33.


Figur 1.32 Maksimal koncentration af suspenderet stof for samtidig gravearbejde i

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært

jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til

Vordingborg.

Figur 1.33 Maksimal koncentration af suspenderet stof for gravearbejde i den centrale

adgangskanal på Kalverev.

Det ses at jordarbejderne på den nordlige side af Storstrømmen vil give

påvirkninger på den nordlige side og ikke spredes på tværs af Storstrømmen

med påvirkninger af de sydlige kystområder til følge. Det er dermed kun

jordarbejder på sydsiden af Storstrømmen (Sydlig adgangskanal eller

jordudskiftning under rampe ved Falster) der forventes at give anledning til

nævneværdige koncentrationer af suspenderet stof i Natura 2000 området

vest for Orehoved Havn.


1.7.1.2 Overskridelse af tærskelkoncentration for sild

Det ses i Figur 1.34 og Figur 1.35, at de maksimale koncentrationer for

suspenderet stof findes i umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne, og at de

maksimale koncentrationer, der forefindes i området, generelt ligger omkring

grænseværdien for flugtadfærd for sild. Grænseværdien er reaktions

koncentrationen for sild, som er 10 mg/l (Lloyd, 1987). Ved højere

koncentrationer udviser sild flugtadfærd. Fordelingen af overskridelses

procenten ved de forskellige gravearbejder er vist i Figur 1.34 og Figur 1.35.

Figur 1.34 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

mg/l. Gravearbejde i den nordlige adgangskanal, den sydlige

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i

den nye sejlrende til Vordingborg.

Figur 1.35 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10

mg/l. Gravearbejde i den centrale adgangskanal på Kalverev.


Det ses, at der altid vil være områder i Storstrømmen, hvor kriteriet er

overskredet i mindre end 5 % af tiden. I praksis vil det betyde, at der altid vil

være en vej gennem Storstrømmen, hvor kriteriet ikke er overskredet.

1.7.2 Lysdæmpning

Lysdæmpning på havbunden er en direkte følge af øgede koncentrationer af

suspenderet stof i vandfasen. Lysdæmpning er beregnet på baggrund af

teorier der er angivet i (Christian, D. and Sheng, Y., 2003). For ålegræsset

Zostera Marina er den kritiske tærskelværdi for lysdæmpning ved havbunden

20 %. Sandsynligheden for overskridelse af 20 % lysdæmpning ved

havbunden er vist for de forskellige graveaktiviteter i Figur 1.36 og Figur

1.37.

Figur 1.36 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal

(subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i den nye

sejlrende til Vordingborg.


Figur 1.37 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev.

Af de to figurer ovenfor fremgår det tydeligt, at lysdæmpning over 20 % kun

forekommer i mindre end halvdelen af tiden i store dele af området. Dette kan

ses som en følge af, at strømmen enten er øst eller vestgående.

1.7.3 Sedimentation

En høj sedimentation kan begrænse bundlevende organismers levevilkår og i

yderste konsekvens begrave og dermed udslette dem. For forskellige

bundlevende planter og dyr er der bestemt specifikke grænseværdier.

Sedimentationen som følge af sedimentspild under gravearbejdet er her

modelleret som følge af de aktuelle spildrater, strømningsforhold,

spredningsforhold samt nedsynkning og re suspension. Den resulterende

netto sedimentation efter 16 dages graveaktivitet er vist i Figur 1.38 og Figur

1.39 for de respektive graveaktiviteter.


Figur 1.38 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model

omkring gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige

adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i

den nye sejlrende til Vordingborg.

Figur 1.39 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området

1.8 Sammenfatning

omkring gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev.

I en nærzone på ca. 200 m fra byggepladsen må det antages at

overskridelser af tærskelværdier kan accepteres under anlægsarbejdet. I en

fjernzone skal vandkvalitetskriterierne overholdes. Især er der bevågenhed på


området, der er udpeget som Natura 2000 område, vest for Orehoved havn

på Falster.

1.8.1 Strømningsblokering

Blokeringen af ny bro og sejlrende er modelleret til at være mindre end

0,1 %. Det vurderes derfor at den er af så lille en størrelsesorden, at den ikke

har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine

økosystem.

1.8.2 Suspenderet stof

Gennemførelse af de marine jordarbejder vil medføre spild af jord og dermed

faner af suspenderet stof i vandet. Miljøeffekten kan vurderes på baggrund af

modellerede maksimale koncentrationer af suspenderet stof i vandet og på

sandsynligheden for overskridelse af tærskelværdien for sild af suspenderet

stof.

1.8.2.1 Maksimale koncentrationer af suspenderet stof

Fordelingen af maksimalværdierne for suspenderet stof er modellerede og

viser at koncentrationerne uden for nærområderne holder sig under 0,2

kg/m³ eller under 200 mg/l.

1.8.2.2 Overskridelse af tærskelværdier

Tærskelværdien på 10 mg/l for sild er overskredet i nærområderne med ca.

50 %. Der vil altid være områder i Storstrømmen hvor tærskelværdien ikke er

overskredet.

1.8.3 Lysdæmpning

Fordelingen af lysdæmpningen over 20 % på havbunden er kortlagt.

Modelleringen viser at 20 % kriteriet kun overskrides med mere end 50 % i

selve nærområderne. Uden for disse områder overskrides kriteriet i en mindre

andel af tiden.

1.8.4 Sedimentation

Sedimentation over de modellerede 16 dage er bestemt. Uden for

nærområderne forventes sedimentationen ikke at overskride 0,5 kg/m²/16

dage, svarende til 30 g/m²/dag.

1.9 Referencer:

Banedanmark, 2011: Trin 2 / Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske

jernbanelandanlæg Projekt Nord.

Banedanmark, 2011: Overfladevand – Fagnotat, Ringsted Orehoved, Femern

Bælt danske jernbanelandanlæg

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. Femern Bælt

danske jernbanelandanlæg. Banedanmark, Anlægsudvikling, Amerikas Plads

15 2100 København Ø, september 2011.

C map,2012:

http://www.mikebydhi.com/Products/CoastAndSea/MIKECMAP.aspx

Christian, D. and Sheng, Y., 2003: Relative influence of various water quality

parameters on light attenuation in Indian River Lagoon. Esutarine, Coastal

and Shelf Science (57), 961 971

Danmarksmodellen 2012: http://www.havmodel.dk

ECMWF, 2012: http://www.ecmwf.int/

Essink (1996). Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das

Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In:

Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das

Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am 15.11 1995 in Hamburg.

Mitteilunegn Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin.

Det levende søkort, 2000: Det levende søkort, udarbejdet i samarbejde

mellem Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrelsen, Dansk Sejlunion,

Farvandsvæsenet og Kort & Matrikelstyrelsen, November 2000.

Farvandsvæsenet, 2012: http://frv.dk/Maalinger/Farvandsmaalinger

Frandsen & Gimsing, 1998: Frandsen, A.G., Gimsing, N.J., 1998: "West

Bridge", The Storebælt Publications, Published by A/S Storebæltsforbindelsen,

København 1998.

Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10,

DK 1601 Copenhagen V

Lloyd, 1987:"Turbidity as a water quality standard for salmoid habitats in

Alaska, North American Journal of Fisheries management Vol 7 34 35.

Regionplan 2005: Regionplan 2005 2017, Bilag 3, Målsætninger for

Kystvande i Storstrøms Amt.

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8217DA64 55BF 45E7 AC7E

EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf

Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications,

Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J.. Published by

Storebæltsforbindelsen, Copenhagen 1998.

Sund & Belt Holding, 1999: "Storebælt og miljøet", BB Offset, December

1999. http://www.e pages.dk/sundblt/62/33

De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937"

Ny forbindelse Storstrømmen

Hydraulisk model


Bilag B De 5 scenarier på grafisk form

Ny forbindelse – Storstrømmen

Miljø, fase 1

More magazines by this user
Similar magazines