Ny forbindelse - Banedanmark

(> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke
observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012).
6.1.5 Ålegræs og anden vegetation
Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er
estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt
indsamlet i perioden 1989 2003 (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er
yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra
dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra
2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og 2010.
Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs
i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 – 6
meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010
viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der
ofte dækker 80 100 % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs
dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon
2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger
(f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske
lav.
Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På
lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger,
primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang,
vandhår og strengetang.
6.1.6 Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger
Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde
områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested,
som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks.
hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og
som opvækstområde for yngel.
Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række
fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det
gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns.
Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne
ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at
ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring
langs kysten.
Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte forbindelse
indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype 1110. Sandbanker
med vedvarende vanddække"
Ny forbindelse Storstrømmen 36
Miljø Fagnotat, fase 1