Grønne Regnskaber 2011 - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Grønne Regnskaber 2011 - Aalborg Kommune

Grønne Regnskaber

2011


Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Udgivelse: April 012

Sagsnr.: 2011-64420

Dok.nr.: 2012-100673

Titel: Grønt Regnskab for Forsyningsvirksomhederne

Forside: Foto: Finn Riefler


Forsyningsvirksomhedernes Grønne Regnskaber 2011 består af følgende:

Indledning:

Grønne Regnskaber

Forsyningsvirksomhederne

De Grønne Regnskaber for:

Aalborg Forsyning, Gas

Aalborg Forsyning, Varme

Aalborg Forsyning, Renovation

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Aalborg Forsyning, Administration

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 3


Forkortelser: Omregning fra Joule til Watt

For at spare på nullerne bruger el- og varmefolk 1 Watt er defineret som 1 Joule pr. sekund

nogle særlige enheder:

k kilo gang med 1.000 1W = 1 J/s effekt

M Mega gang med 1.000.000 1 MW = 1 MJ/s effekt

G Giga gang med 1.000.000.000 1 MWs = 1 MJ energi

T Tera gang med 1.000.000.000.000 1 MWh = 1 MJ * 3.600 energi

1 MWh = 3.600 MJ = 3,6 GJ energi

Energi-enheder: 0,278 MWh = 1 GJ energi

1 HK = 0,735 kW effekt

J Joule CO2 = kuldioxid = kultveilte

kJ kiloJoule SO2 = svovldioxid

MJ MegaJoule NOx = kvælstofilter

Effekt-enheder:

W Watt

kW kiloWatt

HK Hestekraft

Tids-enheder:

s sekund

h time

Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Grønne regnskaber 2011

Det er nu 16. gang Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune udsender grønne regnskaber, idet vi

har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden 1996.

Det er samtidig det femte grønne regnskab siden kommunalreformen.

Det er også det første grønne regnskab Aalborg Forsyning, AKE El-Net ikke er med i. Virksomheden er

solgt til Himmerlands Elforsyning, HEF – med overdragelse pr. 1. juli 2011.

Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber er udarbejdet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 210 af

3. marts 2010 om grønne regnskaber.

Fra og med 2003 er der regnskabspligt for 4 af Aalborg Kommunes virksomheder, Aalborg Forsyning,

Varmes reservelast-centraler, som har en indfyret effekt på mere end 50 MW, samt Affalds- og Genbrugscenter

Rørdal. Med ændringen i nævnte bekendtgørelse skal disse enheder indberettes specielt til

Miljøstyrelsen.

Vi har valgt fortsat at udarbejde grønne regnskaber også for de øvrige virksomheder.

På de følgende sider findes en kort beskrivelse af Forsyningsvirksomhederne og en miljøberetning med

en sammenfatning af de vigtigste miljøforhold i 2011.

Dernæst følger de grønne regnskaber for hver af de 3 driftsvirksomheder og det grønne regnskab for

Administrationen.

Tommy Eggers Knud Sloth

Rådmand Direktør

Side 5 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Forsyningsvirksomhederne

De kommunale forsyningsvirksomheder er samlet i 'Forsyningsvirksomhederne' med en fælles administration.

Det giver mulighed for en samlet planlægning, hvor der sker en rationel koordinering og afvejning

af de forskellige forsyningsarter.

Forsyningsvirksomhederne dækker ikke hele kommunens areal for alle forsyningsarter, idet der især

uden for det centrale byområde er en del private forsyningsselskaber – herunder mange vandværker.

Borgmesterens

Forvaltning

Teknik- og

Miljøforval-

ningen

Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen

Aalborg Byråd

31 medlemmer

Ældre og

Handikap-

forvaltningen

Skole- og

Kulturforvaltningen

Forsyningsvirksomhederne

er en af de syv politiske

og administrative forvaltninger

i Aalborg Kommune

Forsyningsvirksomhedernes

adresse er

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon 9931 3131

Telefax 9931 4509

Hjemmeside:

www.forsyning.dk

E-mail: forsyning@aalborg.dk

CVR-nr. 29189420

Forsynings-

virksomhederne

Sundhed og

Bæredygtig

Udvikling

Aalborg Kommunes administrative organisation

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune med 199.235 indbyggere (1. januar 2011).

Kommunens areal er ca. 1.144 km 2 . Kommunen har syv forvaltninger, som hver ledes af et politisk udvalg

med borgmesteren eller en rådmand i spidsen.

Grønne regnskaber

Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden 1996. Med Bekendtgørelse

nr. 210 af 3. marts 2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab er fire af Aalborg

Forsyning, Varmes reservelastcentraler samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal blevet regnskabspligtige.

Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Regnskabsprincipper

Miljøministeriet stiller bestemte krav til grønne regnskabers indhold. Vi har valgt følgende opbygning

for Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber:

Forsyningsvirksomhedernes organisation, fra 1. juli 2011.

Afsnittet ”Ressourcer og forurening” beskriver og begrunder de ressourcer og miljøforhold, som er

mest væsentlige for virksomheden.

Vi har stræbt efter at belyse:

● Forbrug af energi og råstoffer.

● Forurening, som udledes til omgivelserne.

● Miljøforhold i produktionen.

● Miljøværdier i produkterne.

Side 7 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


De forhold, som er vist i de grønne regnskaber, er valgt ud fra fire hensyn:

● Betydningen for miljøet eller for forbruget af energi og knappe ressourcer.

● Virksomhedens mulighed for at påvirke udviklingen.

● Muligheden for at fremskaffe tal, der belyser udviklingen.

● Det gode eksempel.

De forhold, der kan belyses med tal, er medtaget i det egentlige grønne regnskab sidst i virksomhedens

afsnit.

Vi har valgt at lade regnskaberne omfatte absolutte tal, som krævet af Miljøministeriet, men også relative

tal, f.eks. som forbrug pr. forbruger, idet disse ofte giver et bedre indtryk af udviklingen.

Nogle forhold, hvor det ikke har været muligt at skaffe pålidelige tal, har vi valgt at beskrive i ord.

I nogle tilfælde har vi ikke blot vist tal for virksomhedens egen forurening, men også for den forurening,

som skyldes vore leverandører. Det gælder for eksempel den forurening, som stammer for kraftværkernes

produktion af el og fjernvarme.

Data

Forsyningsvirksomhederne har i 2003 indført et nyt afregningssystem, blandt andet for at kunne honorere

kravene i forbindelse med den frie konkurrence på el-markedet. Systemet bruges samtidig til at

generere en lang række af de data, der optræder i Forsyningsvirksomhedernes regnskaber, strategiplaner

og grønne regnskaber.

De grønne regnskaber samordnes med virksomhedernes strategiplaner og økonomiske regnskaber,

som også indeholder oplysninger om miljøet.

Miljøberetning

I miljøberetningen gør ledelsen rede for afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab og budget for

sine forventninger til den fremtidige udvikling.

Medarbejderne

Virksomhedernes MED-udvalg drøfter hvert år strategiplan, budget, regnskab og det grønne regnskab.

Klimastrategi

Med Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i

forhold til energi, vand, spildevand, affald, indkøb, transport, mv.

Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Aalborg Kommunes klimaforebyggende indsats med at reducere udledningen af drivhusgasser går tilbage

til 1992 med vedtagelsen af en Brundtland-plan, der omhandlede energibesparelser, energieffektiviseringer

og omlægning af energiforsyningen. Brundtland-planen blev i 2004 fulgt op med nye mål for energiforsyningen,

da Aalborg Byråd i forbindelse med rapporten ’Bæredygtig Forsyning’ vedtog en målsætning

om, at udledningen af CO2 fra energiforsyningen i Aalborg Kommune skal reduceres med 33 % i perioden

1990-2012.

I 2008 vedtog Aalborg Byråd ’Bæredygtighedsstrategi 2008-2011’, som var Aalborg Kommunes første bæredygtighedsstrategi.

Samtidig vedtog byrådet, at der skulle fastsættes nye ambitiøse mål for CO 2udledningen.

Som grundlag herfor og for udarbejdelse af klimastrategiens forebyggelsesdel blev der derfor

udarbejdet en energibalance, der omfatter data om brændselstyper og energiforbrug. Herudover blev

der foretaget en beregning, der viser, hvordan den samlede CO2-udledning i Aalborg Kommune er fordelt

på de enkelte sektorer.

På baggrund heraf blev der udarbejdet en ’Energivision 2050’, i samarbejde med Aalborg Universitet, og

en ’Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030’, der begge bygger på en vision om, at Aalborg

Kommune vil være uafhængig af fossile brændsler i 2050. I marts 2010 godkendte Aalborg Byråd ’Energistrategi

for Aalborg Kommune frem til 2030’.

I december 2011 godkendte Aalborg byråd ’Klimastrategi 2012-2015’, der dels består af en forebyggelsesdel,

dels en tilpasningsdel.

Klimastrategi 2012-2015, Forebyggelse, omhandler strategier, mål og indsatser for, hvordan Aalborg

Kommune når visionen om at være fossilfri i 2050 ved hjælp af energibesparelser, energieffektivisering og

vedvarende energi.

Klimastrategi 2012-2015, Tilpasning, omhandler strategier, mål og indsatser for, hvordan Aalborg Kommune

bedst muligt tilpasser sig konsekvenserne af klimaforandringerne med stigende havvandsstand og

mere ekstrem nedbør.

I forbindelse med nogle af klimastrategiens strategier, mål og indsatser har Forsyningsvirksomhederne

ansvar for implementering, koordinering og opfølgning. I andre tilfælde er Forsyningsvirksomhederne

samarbejdspart, og i andre tilfælde skal Forsyningsvirksomhederne leve op til klimastrategiens mål og

indsatser på lige fod med andre forvaltninger.

Frem til 2015 har Forsyningsvirksomhederne dermed en opgave i forbindelse med implementeringen af

relevante strategier, mål og indsatser i myndighedsplaner, strategiplaner og andre dokumenter samt i

forbindelse med den daglige drift af Forsyningsvirksomhederne.

Miljøberetning 2011

I det følgende omtales nogle af de begivenheder i 2010, som har indflydelse på Forsyningsvirksomhedernes

grønne regnskaber. I øvrigt henvises til de enkelte virksomheders grønne regnskaber.

Miljøpolitik

Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og

ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de

mulige økonomiske rammer.

Side 9 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Virksomhederne har valgt forskellige indgangsvinkler i miljøarbejdet. Tre af virksomhederne har valgt at

arbejde systematisk med standardiserede kvalitetsstyringssystemer. Aalborg Forsyning, Gas blev miljøcertificeret

efter ISO 14001 (miljø) i 2000 og i 2010 efter DS/OHSAS 18001 (arbejdsmiljø). Aalborg Forsyning,

Varme og Aalborg Forsyning, Renovation er blevet certificeret i 2006, Aalborg Forsyning, Varme efter ISO

14001 og 18001 (arbejdsmiljø), og Aalborg Forsyning, Renovation efter ISO 14001. Aalborg Forsyning, Renovation

er desuden arbejds-miljøcertificeret efter DS/OHSAS 18001:2008.

Energi

Den største miljøpåvirkning i Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber stammer fra el og varme.

Forsyningsvirksomhederne har ikke de store muligheder for at påvirke, hvordan el og varme produceres

på de store kraftværker.

Bygas

Aalborg Forsyning, Gas har siden 2007/2008 reduceret elforbruget ganske betragteligt, da virksomheden i

2007 opførte et ejektoranlæg på Gasværksvej og i løbet af efteråret 2009 tog endnu et nyt ejektoranlæg i

brug i Nørresundby. I begge anlæg blandes naturgas og luft i det rette forhold – uden brug af yderligere

energi end det tryk, naturgassen bliver leveret med.

Det tredje produktionsanlæg, ”Højtryksanlægget” skal supplere Aalborg Forsyning, Gas’ to ejektoranlæg og

fylde lagertankene, da det blander naturgas og luft ved et tryk på ca. 7,5 bar. Hertil anvendes el til at komprimere

luften. Anlægget bruger ca. 0,1 kWh el pr. m 3 produceret bygas. Tidligere var det forventet, at ca. 2 % af

produktionen fortsat skulle produceres på højtryksanlægget. I øjeblikket arbejdes på skitseplan med en løsning,

hvor den færdigproducerede bygas fra ejektoranlægget komprimeres til lagring i tankene.

Forsyningssikkerheden er stadig høj, idet bygas nu kan produceres helt uden el samtidig med, at vi bibeholder

vort lager.

Varme

Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer.

Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser

retningslinjer for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af

større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse

af tilbuddene.

Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt.

Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og

overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres

i nøjagtig takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug.

Ledningsnettet vil fortsat blive systematisk renoveret.

Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 twinrør med ca. 30 % reduceret

varmetab.

Med en årlig reduktion på fra ca. 10 km til 4 km i renoveringspotentialet på de resterende betonkanaler

og førstegenerations prærør vil der ved udgangen af 2014 restere ca. 3 km renoveringspotentiale, hvorfor

renoveringsomfanget forventes at falde markant.

Udskiftning af ledninger i 2011 har medført besparelser på 2.232 MWh/ år ~ 8,0 TJ/år.

Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder

anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne.

For at opnå den miljømæssige bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg

Forsyning, Varme at få så mange kunder som muligt koblet på fjernvarmenettet.

I 2011 blev 319 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde.

I de decentrale byer Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er der i 2011 tilsammen tilsluttet 11 nye kunder.

Nyt byggeri udgjorde 285 tilslutninger og konvertering 45. Den samlede tilslutning – målt i m 2 bygningsareal

– kom hermed op på 98,3 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde.

Renovation

I 2011 startede planlægningsarbejdet med en revideret viceværtordning, hvor borgerne kan aflevere

farligt affald og batterier, lysstofrør og lavenergipærer til viceværter i boligforeninger. Interesserede får

stillet udstyr til rådighed til at modtage affaldstyperne og en orientering om, hvordan modtagelsen af

dette affald skal foregå. Der er udarbejdet en folder. I 2012 skal der sendes information ud til alle boligforeninger.

Energicentret

For Energicenter Aalborg bød 2011 på store ændringer i forhold til den mængde energibesparelser, der

skal gennemføres. El-forsyningen blev solgt i sommeren 2011, hvilket betyder, at kravet til energibesparelser

for hele Forsyningsvirksomhederne også er faldet.

Regeringen fremlagde i november 2011 sit energiudspil ”Vores energi”. Heraf fremgår, at energiselskabernes

energispareindsats forventes forøget med 75 % i 2013-2014 og med 100 % i 2015-2020 i forhold til

energispareindsatsen i 2010-2012.

Energicenter Aalborg har i samarbejde med Aalborg Forsyning, Varme og Aalborg Forsyning, Gas indberettet

41.343 MWh i 2011. Energibesparelserne er typisk hentet blandt de større forbrugere, idet offentlige

institutioner, erhvervsvirksomheder samt handels- & servicevirksomheder har tegnet sig for størstedelen

af de realiserede energibesparelser.

Energicenter Aalborg har herudover også ydet råd og hjælp til boligkunderne inden for Forsyningsvirksomhedernes

forsyningsområde. Gennem udstillinger er budskabet omkring energibesparelser blevet

spredt hos boligkunderne. I 2011 var årets boligmesse flyttet til nye omgivelser i Gigantium, hvilket betød

en større messe samt lang flere besøgende – over 30.000 besøgende lagde vejen forbi Gigantium

den 5. og 6. november 2011.

Lager & Indkøb

Forbruget af varme er faldet med 474 m 3 fra 4.635 m 3 sidste år til 4.161 m 3 i år - et fald på ca. 10.2 %.

For at reducere varmeforbruget yderligere er portene og områderne omkring dem i både Hal 1 og Hal 2

blevet thermografferet.

Side 11 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Administration og Service

I Administration og Service er det besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem

efter hhv. miljøstandarden ISO 14001 og arbejds-miljøstandarden OHSAS

18001.

Formålet med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet er løbende at overvåge, forbedre og forebygge

vores miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger gennem det daglige arbejde og via opsætning af målsætninger

og mål.

Der skal inddrages miljø og arbejdsmiljø i nye investeringer, nye jobfunktioner og indkøb, således at

negative påvirkninger på miljø og arbejdsmiljø mindskes.

Medarbejderne skal inddrages i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet, hvor det er relevant, således at der skabes

forståelse og motivation for at sikre egen og andres arbejdsmiljø, ligesom der skabes forståelse for, hvordan

den enkeltes adfærd påvirker naturen og miljøet.

Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Grønne regnskaber

2011


Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Aalborg Forsyning, Gas

Gasværksvej 28

9000 Aalborg

Udgivelse: April 2012

Sagsnr.: 2011-64420

Dok.nr.: 2012-100683

Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Gas

Forside: Gaslamper ved det gamle rådhus på Gammeltorv (Foto: Aalborg Forsyning, Gas)


Forklaring vedrørende angivelse af metode

Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet

eller skønnet.

M står for målt.

B står for beregnet.

S står for skønnet.

Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapportering af oplysninger

om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende forkortelser:

Metoder brugt ved måling:

PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende

ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder)

CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale

og accepteret af den ansvarlige myndighed

OHT: Andre målemetoder

Metoder brugt ved beregninger:

ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode

PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller

spildevandstilladelsen

NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende

MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed

SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode

OHT: Andre beregningsmetoder


Miljøregulering

Aalborg Kommune er miljømyndighed.

Miljøgodkendelse: Ingen

Spildevand: Ikke relevant

Grønt regnskab

Aalborg Forsyning, Gas er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber.

Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab.

Aktiviteter

Aalborg Forsyning, Gas’ hovedaktiviteter er:

at fremstille bygas ved at blande naturgassen med atmosfærisk luft

at distribuere og sælge bygas og naturgas

at yde kunderne service i form af tilsyn, så apparaterne er i funktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig

stand

at føre myndighedstilsyn med kundernes

gasinstallationer.

Sammen med andre forsyningsvirksomheder

og -selskaber driver Aalborg Forsyning, Gas

Energicenter Aalborg, som rådgiver kunderne

om energirigtig brug af deres installationer.

Forsyningsområde

Aalborg Forsyning, Gas’ forsyningsområde for bygas

går fra motorvejen i øst til Hasseris i vest og fra Skelagervej

og Th. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen

i Nørresundby. Desuden leverer Aalborg

Forsyning, Gas naturgas i Bouet og i Hostrup (mellem

Gasforsyningen

er en driftsvirksomhed under

Forsyningsvirksomhederne

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon 9931 9400

Telefax 9931 9409

CVR-nr. 29189420

Gasforsyningens adresse

Gasværksvej 28

Postboks 463, 9100 Aalborg

Telefon 9931 4600

Telefax 9931 4601

P-nr. 1.003.385.024

Hjemmeside

www.forsyning.dk/gas

E-post

gas@aalborg.dk

Udskiftede gasmålere fra bygasinstallationer

(Foto: Astrid Melkær Andersen)

Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Vestbjerg og Sulsted). Endvidere leveres flaskegas til komfurer i en radius af cirka 15 km fra virksomhedens

adresse på Gasværksvej.

Produktion og marked

Aalborg Forsyning, Gas har ved udgangen af 2011 en bygas-produktionskapacitet på ca. 1.860 m 3 i timen,

hvilket svarer til en effekt på ca. 10 MW. I kortere perioder kan der udsendes en større mængde ved at

trække fra virksomhedens fem lagertanke, der har en samlet kapacitet på ca. 8.000 m 3 bygas.

Inden for forsyningsområdet sælges bygas og naturgas til

● Husholdning/ madlavning

● Opvarmning

● Industri/ proces- og rumvarme

Flaskegas leveres udelukkende til komfurbrug.

Den fremtidige udvikling afhænger bl.a. af de mål og muligheder, som er omtalt i det følgende.

På husholdningsmarkedet konkurreres med el og flaskegas. Markedet er præget af en kraftig markedsføring

af el-apparater i butikker og medier.

Renovering af gastanke i vinteren 2010/2011 (Foto: Aalborg Forsyning, Gas)

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 5


Aalborg Forsyning, Gas’ markedsandel kan, trods mange initiativer, formentlig ikke udvides væsentligt.

Vore bestræbelser må gå på at fastholde mest muligt af markedet, bl.a. ved at fastholde bygas i nye

ejendomme og ejendomme, der byfornyes inden for forsyningsområdet.

Den 23. juni 1997 vedtog byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis ejendommen ligger i

Aalborg Forsyning, Gas’ område. Den 21. juni 2001 udsendte Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

en ny Miljømanual, der omfatter nybyggeri efter Lov om almene boliger. I manualen kræves det,

at gasinstallationsmuligheden udnyttes inden for vort forsyningsområde til byfornyelse og almene boliger.

Typisk udnyttes mulighed til at udstyre fællesvaskerier med gasfyrede tørretumblere.

Næsten alle spiserestaurationer og hoteller inden for forsyningsområdet anvender bygas i køkkenerne.

Kun ganske få kommunale køkkener eller andre offentlige køkkener anvender bygas.

Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er i varmeplanen tildelt Aalborg Forsyning,

Varme og HMN Naturgas I/S. Aalborg Forsyning, Gas har dog et mindre marked i varmeplanen -

området ved varehuset Kvickly Xtra i Bouet og Hostrup-området.

Mens fjernvarme stort set har monopol på opvarmning af både boliger og erhverv, kan der konkurreres

om procesvarme. Med procesvarme er Aalborg Forsyning, Gas konkurrencedygtig, og det er specielt på

dette marked, vi skal skaffe os et mersalg ved at fortrænge gasolie, flaskegas og el.

Målerdifference

Målerdifferencen svinger fra år til år, men udgør typisk ca. 15 % af gasproduktionen. I 2009 blev differencen

historisk lav pga. forskydning af afregnet naturgasmængde fra 2008 til 2009. For 2010 var målerdifferencen

på samme niveau som tidligere, dog med en svag faldende tendens. I 2011 lykkedes det at reducere

målerdifferencen med yderligere ca. 14 %, hvilket tilskrives en tæt månedlig opfølgning på regnskabs-

og målerdata samt omfattende levetidsforlængelse af nettet i midtbyen.

Målerdifferencen opgøres som forskellen mellem den samlede distribuerede natur- og bygas i året og

den afregnede mængde i året. I balancen indgår også den mængde naturgas, der distribueres for andre

gashandelsselskaber.

Årsager til målerdifference kan være:

• Lækage i ledningsnettet

• Udslip ved vedligeholdelsesarbejder

• Fejl/afvigelser på såvel produktionsmåler som målere hos forbrugere

• Kondensation i ledninger

• Fejl-afregnede forbrugere

• Forskydning mellem slutafregnet salg og produktion.

Ressourcer og forurening

Aalborg Forsyning, Gas’ forurening og forbrug af ressourcer er primært relateret til salg, produktion og forbrug

af gas samt anlæg og drift af ledningsnettet.

Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Hvad er bygas?

Bygas fremstilles af naturgas og almindelig luft, der blandes i et omtrentligt forhold på 50/50.

Ressourcer

1 m 3 naturgas og 0,044 kWh el (til drift af kompressorer mv.) giver cirka 2 m 3 bygas. Forbrug af naturgas og el

samt produktion, målerdifference og salg er vist i det grønne regnskab.

Forurening

Naturgas (og bygas baseret på naturgas) er på mange måder den reneste af de fossile energikilder.

Energitab og forurening af miljøet hænger især sammen med udsivning af gas (se tidligere om målerdifference).

Udsivningen betyder dels risiko for brand eller eksplosion, dels bidrager den til forøget drivhuseffekt.

Det nøjagtige omfang af udsivningen kendes ikke. Udsivningen begrænses ved systematisk lækagesøgning

og renovering af ledningsnettet, og ved at ledninger, som ikke er i brug, afblændes, når muligheden er til

stede.

Administrationens miljøpåvirkninger er små i det samlede billede. Her er det væsentligste forbruget af el og

vand samt drift af biler. Forbruget af el og vand er ikke opgjort særskilt, men indgår i Aalborg Forsyning, Gas’

samlede forbrug. Spildevandsmængden er den samme som vandforbruget. Der er udelukkende tale om husholdningsspildevand.

Der er ikke spildevand fra produktionsanlæggene.

I slutningen af 2010 og i begyndelsen af 2011 blev der gennemført lovpligtig indvendig inspektion af virksomhedens

lagertanke.

Projektet blev planlagt og gennemført med fokus på sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Projektet medførte, at

det samlede tankvolumen (5 x 235 m 3 bygas) blev afbrændt (ved brug af flare) både ved tømning og fyldning

af tankene.

Forbrændningen af ca. 2.350 m 3 bygas (svarende til ca. 13.000 kWh) medførte en samlet udledning på ca. 2,6

tons CO2, 0,01 kg SO2 og 2,8 kg NOx. Methanudledningen antages at have været forsvindende, idet der var

tale om en kontrolleret og fuldstændig forbrænding.

Miljødeklaration for bygas 2011

Miljødeklarationen giver Aalborg Forsyning, Gas’ kunder mulighed for at indregne miljøbelastningen fra forbruget

af gas i deres egne miljøregnskaber og -deklarationer.

Emissionerne er baseret på Dansk Gasteknisk Centers ”Emissionsberegner” for bygas med et energiindhold

på 19,3 MJ/m 3 anvendt til husholdningsapparater og Energinet.dk’s hjemmeside www.energinet.dk

Den gennemsnitlige miljøbelastning i 2011 er:

Kuldioxid, CO2: 1,392 kg/m 3

Svovldioxid, SO2: 0,008 g/m 3

Kvælstofilter,NOx: 1,236 g/m 3

Methan, CH4: 0,126 g/m 3

Emissionerne er opgjort på baggrund af emissionsdata ved forbrænding af gassen med tillæg for forbrugt el

ved fremstilling af bygas. Der er indregnet belastning fra hele målerdifferencen og Energinet.dk’s tillæg for

gasanvendelse ved udvinding, transmission og distribution.

Lov om naturgasforsyning

Cirka 1/3 af den distribuerede naturgasmængde i Aalborg Forsyning, Gas’ net anvendes til bygasfremstilling,

mens de øvrige 2/3 leveres som ren naturgas i Nørresundby, Hostrup og Aalborg.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 7


Naturgasdistributionen er omfattet af Lov om naturgasforsyning.

I december 2002 fik Aalborg Forsyning, Gas med virkning fra 1. januar 2003 en delvis dispensation fra Lov om

naturgasforsyning, således at virksomheden ikke skal opdeles i selvstændige selskaber. Der skal dog udarbejdes

særskilt regnskab for bygasproduktion og -distribution, naturgasdistribution og pligtforsyning (salg)

af naturgas.

Med virkning fra den 1. maj 2008 blev Aalborg Forsyning, Gas optaget i Energinet.dk’s aktørregister som naturgasdistributionsselskab

og naturgas-pligtforsyningsselskab.

Fra renovering af tankanlæg i vinteren 2010/2011. I forgrunden kvælstofbatterierne, der blev anvendt til at sikre, at der ikke

kunne opstå en eksplosiv atmosfære under tømning og fyldning (Foto: Aalborg Forsyning, Gas).

Mål og muligheder

Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik er:

• Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med et så lille

energi- og ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed

inden for de mulige økonomiske rammer.

Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Miljøpolitik og mål

Aalborg Forsyning, Gas’ miljøledelse omfatter bl.a. en revision af miljøpolitikken og miljømålene.

Miljøpolitikken omfatter:

• effektiv og miljøvenlig vedligeholdelse af produktionsanlæg og ledninger

• miljøvenlige teknologier og materialer til anlægsarbejder

• opstilling af operationelle nøgletal for produktion af bygas

• miljøbevidst skrotning af gamle anlæg

• rådgivning af kunder i miljøbevidst brug af bygas

• udvidelse af markedet for bygas på bekostning af mindre miljørigtige energiformer.

Miljøpolitikken udmøntes i en række mere konkrete miljømål, blandt andre:

at minimere elforbrug til kompressorer

at reducere målerdifferencen med 5 % om året ved bl.a.

at udskifte 4 km hovedledninger med tilhørende stikledninger om året

at undersøge ledningsnettet for lækager hvert tredje år

at uddanne personale

at lave miljøvurdering af nyanlæg

at stille miljøkrav til entreprenører og leverandører

at vedligeholde beredskabsplanen

Disse miljømål med flere danner løbende grundlag for opfølgning på miljøpolitikken og for kommende grønne

regnskaber.

Miljøledelsessystem i henhold til DS EN/ISO 14001

Aalborg Forsyning, Gas’ miljøledelsessystem blev certificeret af Det Norske Veritas den 21. december 2000 og

har således været i drift ca. 12 år.

For produktionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter i forbindelse med produktionen af bygas på anlægget

på Gasværksvej 28 og Havnegade 5 i Nørresundby.

For distributionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter, som foregår i marken, eksempelvis opgravning i

gader og veje, bortskaffelse af affald, håndtering af gamle rør og affald fra nyanlæg.

I forbindelse med miljøledelsessystemet er der udarbejdet miljøpolitik og miljømål for Aalborg Forsyning,

Gas. Politik og mål følges op med løbende reviderede miljøhandlingsplaner for de områder i Aalborg Forsyning,

Gas, der findes væsentlige. Alle medarbejdere er inddraget i miljøarbejdet for at sikre engagement i

arbejdet med at nå miljømålene.

Det Norske Veritas har ved besøg den 7. juni 2010 recertificeret miljøledelsessystemet og ved samme lejlighed

certificeret virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem i henhold til DS/OHSAS 18001. Seneste eksterne

audit gennemførtes 6. december 2011.

Miljøberetning 2011

Salget af bygas og naturgas var i 2011 en smule lavere end 2010.

Som tidligere nævnt var målerdifferencen i 2009 historisk lav pga. forskydning af afregnet naturgasmængde

fra 2008 til 2009. For 2010 er målerdifferencen på samme niveau som tidligere, dog med en svag faldende

tendens, hvilket i 2011 førte til den største årlige reduktion (14% i forhold til 2010) set i lang tid. Ud over fortsat

ledningsrenovering/levetidsforlængelse blev der ultimo 2010 iværksat initiativer inden for områderne måling

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 9


og afregning med henblik på at reducere målerdifferencen yderligere. Disse initiativer er fortsat i 2011 og

fortsættes nu rutinemæssigt i 2012.

Da Aalborg Forsyning, Gas ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som

har givet anledning til ændringer, ligesom der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold.

Bæredygtighedsstrategi

Aalborg Forsyning, Gas har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi 2008-

2011. De mål, som virksomheden skal opfylde, vedrører bl.a. energibesparelser (fra 2008), miljømærkede

tryksager (fra 2010), miljøkrav til indkøb (fra 2009), grønne regnskaber (fra 2010) og miljø- og energiledelse

(fra 2011).

Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i Aalborg Kommunes bygninger skal øges

med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum 2 % pr. år i perioden

2008-2011. Ved at foretage energibesparende foranstaltninger i 2010 realiserede Aalborg Forsyning, Gas

energibesparelser på i alt ca. 20 MWh og reducerede forbruget fra 64 MWh i 2009 til 44 MWh i 2010. I besparelsen

indgår det samlede elforbrug både til produktion og kontorbygning, da der ikke er særskilt måler til

kontorbygningen. Fra 2010 til 2011 har det ikke været muligt at fortsætte besparelserne: Efterhånden ligger

det største forbrug på kompressoranlægget til tankene. Der arbejdes på at optimere driften, så energiforbruget

kan reduceres yderligere.

Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte produkter,

og at der ved indkøb af køretøjer skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative drivmidler.

Aalborg Forsyning, Gas opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne regnskaber,

idet virksomheden siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber.

Produktionsanlæg.

Aalborg Forsyning, Gas har siden 2007/2008 reduceret elforbruget ganske betragteligt, da virksomheden i

2007 opførte et ejektoranlæg på Gasværksvej og i løbet af efteråret 2009 tog endnu et nyt ejektoranlæg i

brug i Nørresundby. I begge anlæg blandes naturgas og luft i det rette forhold – uden brug af yderligere

energi end det tryk, naturgassen bliver leveret med.

Det tredje produktionsanlæg, ”Højtryksanlægget” skal supplere Aalborg Forsyning, Gas’ to ejektoranlæg og

fylde lagertankene, da det blander naturgas og luft ved et tryk på ca. 7,5 bar. Hertil anvendes el til at komprimere

luften. Anlægget bruger ca. 0,1 kWh el pr. m 3 produceret bygas. Tidligere var det forventet, at ca. 2 %

af produktionen fortsat skulle produceres på højtryksanlægget. I øjeblikket arbejdes på skitseplan med en

løsning, hvor den færdigproducerede bygas fra ejektoranlægget komprimeres til lagring i tankene.

Forsyningssikkerheden er stadig høj, idet bygas nu kan produceres helt uden el samtidig med, at vi bibeholder

vort lager.

Arbejdsmiljøpolitik.

Aalborg Forsyning, Gas blev ved audit den 7. juni 2010 arbejdsmiljøcertificeret i henhold til DS/OHSAS 18001.

Certificeringen blev senest eksternt auditeret den 6. december 2011.

Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Skema 1: Personale, bygninger og kørsel

R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Antal ansatte M/NRB antal 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0

Lokaler M/NRB m 2 835 835 835 835 835 835

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 30 35 35 35 40 40

El M/NRB 1.000 kWh 230 119 64 44 46 60

Gas (varme) 2 M/NRB m 3 bygas 45.875 38.618 35.000 40.000 -- -

Gas (varme) 2 M/NRB m 3 naturgas -- -- -- -- 17.332 17.000

Vand M/NRB m 3 406 249 302 307 115 300

Antal køretøjer M/OTH antal 5 5 4 4 4 4

- kørte kilometer M/OTH km 41.540 36.583 37.000 34.679 35.604 37.000

- benzin M/OTH liter 2.991 1.941 1.680 1.295 1.322 1.500

- diesel M/OTH liter 1.152 1.591 1.986 2.036 2.129 2.000

- kilometer pr. liter B/OTH km/liter 10,0 10,4 10,4 10,4 10,3 10,0

Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter 400 400 400 400 400 400

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab.

Note 2: Gas til opvarmning blev omlagt fra bygas til naturgas ved årsskiftet 2010/2011

Skema 2: Ledningsarbejder

R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Renoveret hovedledning M m 3.558 3.044 3.449 3.285 3.563 3.500

Afbrudt hovedledning M m 4.324 4.354 3.754 3.869 4.641 3.700

Renoverede stik M antal 73 43 67 92 72 70

Afbrudte stik M antal 24 27 34 21 24 30

Afbrudte døde stik M antal 5 8 20 12 19 20

Nye stik M antal 19 17 19 11 12 25

Asfalt,forbrug til ledningsanlæg M ton 87 102 95 116 181 100

Asfalt, affald M ton 136 42 135 116 194 130

Jord udskiftet M ton 1.386 634 408 53 223 400

PE-rør, købt M ton 12 12 10 7 5 10

PE-rør, affald M kg 700 1.500 600 400 350 500

Skrot M kg 8.420 2.800 4.220 2.130 2.340 2.500

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab.

Skema 3: Salg, produktion og forbrug

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 11


R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bygas salg - under 200 m 3 1.000 m

M

3

Bygas salg - over 200 m

bygas 272 256 258 256 250 260

3 M

1.000 m 3

Bygas salg - erhverv M

bygas

1.000 m

125 - - - - -

3

Bygas salg - fjernvarme M

bygas

1.000 m

1.308 1.107 1.085 1.114 1.010 1.100

3

bygas

1.000 m

15 1.312 - - - -

Naturgas Salg M

3

Salg i alt

bygas

1.000 m

1.340 1.359 1.367 1.512 1.355 1.400

3

bygas 3.060 4.034 2.710 2.882 2.615 2.760

Transport omregnet til m 3 bygas

Bygas 3 M

Naturgas Net til egne kunder 3 M

Transport til egne kunder M

Naturgas Net andre leverandører 3 M

Transport i alt 3 M

Målerdifference/ledningstab m.m. B

Transport af gas i alt 3 M

Forbrug af naturgas M

1.000 m 3

bygas

1.000 m

1.720 2.675 1.334 1.370 1.262 1.340

3

bygas

1.000 m

1.340 1.359 1.367 1.512 1.355 1.400

3

bygas

1.000 m

3.060 4.034 2.710 2.882 2.617 2.700

3

bygas

1.000 m

2.096 2.534 2.893 2.978 2.865 3.000

3

bygas

1.000 m

5.156 6.568 5.594 5.859 5.482 5.700

3

bygas

1.000 m

675 639 421 603 519 600

3

bygas

1.000 m

5.831 7.207 6.015 6.462 6.001 6.000

3

naturgas 2.278 1.675 1.620 1.698 1.528 1.650

Forbrug af el 2 M MWh 230 119 64 44 46 60

Forbrug af vand 2 M m 3 406 249 302 307 115 300

Forurening fra gas og el

(beregnet af "Salg i alt")

- kuldioxid B ton 6.037 7.783 3.620 3.722 3.642 3.620

- svovldioxid B kg 106 137 25 19 22 25

- kvælstofilter B kg 5.708 7.359 3.948 3.351 3.234 3.948

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab

Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration.

Note 3: Regnskabet er første gang opdelt på denne måde i 2004.

Aalborg Forsyning, Gas forsyner cirka 100 kunder med F-gas til komfurbrug (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Grønne regnskaber

2011


Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Aalborg Forsyning, Varme

Hjulmagervej 20

9000 Aalborg

Udgivelse: April 2012

Sagsnr.: 2011-57104

Dok.nr.: 2012-88286

Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Varme

Forside: Eksempel på Energibesparelser: Isolering af pumper i Farstrup Produktion.


Forklaring vedrørende angivelse af metode

Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 skal det angives, om data er målt, beregnet eller

skønnet.

M står for målt.

B står for beregnet.

S står for skønnet.

Metoder brugt ved måling:

PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen.

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende.

ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder).

CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale

og accepteret af den ansvarlige myndighed.

OHT: Andre målemetoder.

Metoder brugt ved beregninger:

ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode.

PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller

spildevandstilladelsen.

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende.

MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed.

SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode.

OHT: Andre beregningsmetoder.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 1


Miljøregulering

Aalborg Kommune er miljømyndighed.

Aalborg Forsyning, Varme udfører køb, produktion, distribution, service, rådgivning og markedsføring af

fjernvarme.

Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt og

Grindsted/Uggerhalne nu indgår, og dels de decentrale kraftvarmeområder Tylstrup, Hou og Farstrup-

Kølby.

Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er ikke

tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende

værker.

Ved udgangen af 2011 dækkede Aalborg Forsyning, Varme ca. 98,6 % af varmebehovet inden for det centrale

forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger:

Tylstrup 91,1 %

Hou 79,6 %

Farstrup-Kølby 67,7 %

For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 98,3 %.

Aalborg Forsyning, Varme

er en driftsvirksomhed under

Forsyningsvirksomhederne

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon 9931 9400

Telefax 9931 9409

CVR-nr. 29189420

Fjernvarmeforsyningens

adresse

Hjulmagervej 20

Postboks 463, 9100 Aalborg

Telefon 9931 4800

Telefax 9816 4894

P-nr. 1.003.386.334

Hjemmeside

www.forsyning.dk/varme

E-post

fjernvarme@aalborg.dk

Aalborg Forsyning, Varme råder over 11 varmecentraler og 3 decentrale kraftvarmeværker, der alle er

miljøgodkendt med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse,

idet den indfyrede effekt er under grænseværdien.

Side 2 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger

ReserveSpidsKV- Central

centrallastcentralcentral Svendborgvej X 22. december 2010 N-gas + Bio olie Ansøgn. om disp.

Gasværksvej X X 22. februar 2003 N-gas + Gasolie

Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie

Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie

Vikingevej X 20. november 1999 Gasolie

Vadum X X 20. november 1999 N-gas

Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie

Højvang X 20. november 1999 Gasolie

Vodskov X 20. november 1999 Gasolie

Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el

Grindsted X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el

Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas

Hou (X) N-gas Indfyret effekt er

Farstrup (X) N-gas

under grænseværdi

Aalborg Forsyning, Varme har den 16. januar 2012 ansøgt om dispensation i forbindelse med miljøgodkendelse

af Svendborgvej Varmecentral, således at lugtgrænseværdierne ved anvendelse af bio-olie

lempes.

Aalborg Forsyning, Varme udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion,

idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med

produktionen. Mængderne fremgår af skema nr. 5 under afsnittet Ressourcer og forurening.

I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet. Tilsvarende er der et

behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som

primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral

Vikingevej.

De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg.

I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca. 110.000 m 3 . Men

forbruget i 2011 er steget lidt i forhold til målsætningen for 2011. Mængder fremgår af skema nr. 8.

Grønt regnskab

4 af Aalborg Forsyning, Varmes reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvejcentralen,

Lyngvej-centralen, Borgmester Jørgensens Vej-centralen og Svendborgvej-centralen - er forpligtet

til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010.

For de øvrige reservecentraler samt for de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet

grønt regnskab.

Aktiviteter

Aalborg Forsyning, Varmes hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet

i henhold til ”Varmeplan for Aalborg Kommune”.

Energicenter Aalborg og Aalborg Forsyning, Varme har i fællesskab i 2007 etableret et integreret samarbejde

om energisparerådgivning.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 3


Aalborg Forsyning, Varmes hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser.

Der er for 2011 til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser på 41.343 MWh (149 TJ),

hvor sparemålet er 27.640,5 MWh (99,5 TJ).

Aalborg Forsyning, Varme har i 2011 i det centrale kraftvarmeområde distribueret 6.454 TJ varmeenergi,

hvoraf de 276 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning.

Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede 32.416 kunder.

Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme.

I 2011 var fordelingen:

40%

Varmeproduktion 2011

3%

Overskudsvarme 2.544 TJ 39,42 %

Kraftvarme 3.701 TJ 57,34 %

Gas- & oliekedler 209 TJ 3,24 %

I alt 6.454 TJ 100,00 %

Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2011 produceret på og distribueret fra de decentrale kraftvarmeværker:

Skema nr. 2.

Central TJ Antal mdr. Antal forbr.

Tylstrup 50,3 12 524

Hou 23,4 12 268

Farstrup-Kølby 20,7 12 194

I alt 94,4 986

Graddagetallet for 2011 var 2.733 (DF-skyggegraddage), hvilket var 5,3 % lavere end antal

graddage i et normalår (2.885), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF.

57%

Kraftvarme

Overskudsvarme

Egenproduktion

Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Ved udgangen af 2011 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det

centrale forsyningsområde:

Overskudsvarme 170 MJ/s

Kraftvarme, primær 420 MJ/s

Gas- & oliekedler, AKF 447 MJ/s

Oliekedler, NSV 30 MJ/s

I alt 1.067 MJ/s

NSV er forkortelse for Nørresundby Fjernvarmeforsyning.

Desuden er der i Langholt og Grindsted to mindre gasmotorer, der står til rådighed for regulerkraftmarkedet.

Tilsvarende var der ved udgangen af 2011 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet

til rådighed:

Skema nr. 3.

Varmekilde Tylstrup Hou Farstrup

Kraftvarme, primær (MJ/s) 2,9 1,4 1,6

Gaskedler (MJ/s) 3,7 1,6 1,5

Aalborg Forsyning, Varme har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker

produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude.

Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Forsyning, Varmes

strategiplan 2013-2024.

Således har Forsyningsudvalget primo 2012 godkendt et projektforslag for en ny reservecentral Nord,

der skal placeres på et område ved Hjørringvej i Nørresundby, hvor der ligeledes ligger en godkendt

lokalplan.

Denne reservecentral får en samlet varmeeffekt på 75 MJ/s ved fuld udbygning. 1. etape omfatter en

effekt på 50 MJ/s, som skal være driftsklar 1. november 2013.

Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter

kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering

mellem de forskellige varmeleverandører.

Aalborg Forsyning, Varmes egne gas- og oliekedler benyttes til kortvarig reserve.

Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal

produktion.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 5


Tema: Energibesparelser

Energibesparelser er en grundlæggende forudsætning for, at Danmark kan indfri sine internationale

forpligtigelser på klimaområdet, og at Aalborg Kommune kan nå målet i Klimastrategi 2012-2015 om at

være fossilfri i 2050.

Rammerne for net- og distributionsselskabernes energispareindsats blev fastlagt i ændringer til el-, naturgas-

og varmeforsyningsloven og i Bekendtgørelse nr. 1105 af 9. november 2006 om energispareydelser

i net- og distributionsvirksomheder.

I februar 2008 indgik den daværende regering en aftale med hovedparten af partierne i Folketinget om

den danske energipolitik i årene 2008-11. Af denne aftale fremgår, at den samlede årlige energisparemålsætning

øges til 1,5 % af energiforbruget i 2006, svarende til årlige energibesparelser på 10,3 PJ.

På baggrund heraf blev ”Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og

distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie, om selskabernes fremtidige energispareindsats”

indgået. Denne aftale fastlægger rammerne for energiselskabernes energispareindsats i

perioden 2010-2012.

Aftalen af 20. november 2009 blev i juni 2010 fulgt op af ”Bekendtgørelse om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder”, der indeholder målsætninger for net- og distributionsselskabernes realisering

af årlige energibesparelser i perioden 2010-2020, herunder en målsætning for varmedistributionsvirksomheder.

Det er et krav til besparelserne, at de er blivende, og at de kun kan tælles med i det det år, de aktiveres.

Det er ligeledes et krav, at det skal være besparelser, der ikke ville være kommet uden energiselskabernes

indsats.

Frem til og med 2009 var sparekravet for Aalborg Forsyning, Varme 13.663.720,42 kWh, hvilket øgedes

til 27.640.498,95 kWh fra og med 2010. Når den nuværende energispareaftale udløber med udgangen af

2012, forventes kravene til energispareindsatsen yderligere skærpet med 50-75 % i 2013-2014 og med 75-

100 % i 2015-2020.

Tidligere skulle energibesparelserne alene hentes hos slutforbrugerne, men fra 2010 blev det muligt at

medtage energibesparelser i eget ledningsnet.

Dokumentation og indberetning

En gang årligt – omkring 15. februar – skal de realiserede, dokumenterede besparelser indmeldes til

Dansk Fjernvarme, som samler alle fjernvarmeselskabernes besparelser og indmelder samlet til Energistyrelsen.

De anvendte økonomiske midler til arbejdet skal fremgå af fjernvarmeselskabets regnskab og anmeldes

til Energitilsynet ved den årlige anmeldelse af regnskabet.

Alle besparelser skal dokumenteres ud fra de retningslinjer, som fremgår af aftaleteksten.

Indberetning af de årlige energibesparelser sker samlet for Forsyningsvirksomhederne.

Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Status for perioden fra 2006 til 2011 er, som følger:

Indberetninger og sparemål opgjort i MWh.

År I alt Sparemål Sparemål,

opsum.

Realiseret

Realiseret,

opsum.

Samlet Diff.

Status i

%

2006 0 13.664 13.664 12.562 12.562 -1.102 91,9

2007 23.911 13.664 27.327 11.349 11.349 -3.416 41,5

2008 25.594 13.664 40.991 25.594 49.505 8.514 120,8

2009 16.508 13.664 54.655 16.508 66.013 11.358 120,8

2010 34.992 27.640 82.295 34.992 101.004 18.709 122,7

2011 41.343 27.640 109.936 41.343 142.347 32.411 129,5

Kvalitetssikring

Der er krav om, at der gennemføres en kvalitetssikring med henblik på at eftervise, at de indberettede

besparelser er dokumenteret i overensstemmelse med aftalen og bekendtgørelsen.

Intern audit

Selskabet skal årligt gennemføre en intern audit med henblik på at eftervise, at de indberettede besparelser

er dokumenteret i overensstemmelse med aftalen og bekendtgørelsen.

Auditten skal eftervise, at kvalitetssikringen er anvendt, og at dokumentationen er retvisende og opfylder

de fastsatte krav.

Ekstern audit

Hvert andet år skal kvalitetssikringen gennemføres af en ekstern og uafhængig auditor.

Desuden vil Energistyrelsen gennemføre en årlig uvildig stikprøvekontrol på tværs af alle energiselskaberne

for at sikre rigtigheden af de opgjorte og indmeldte besparelser.

Udførelse

Hos Aalborg Forsyning, Varme har man valgt Energicenter Aalborg som aktør til at udføre energirådgivning

hos fjernvarmebrugerne og andre slutbrugere af energi, herunder eksempelvis at indgå aftaler om

energibesparelser.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 7


Der er i 2011 indberettet følgende besparelser ved energirådgivning fra Energicenter Aalborg:

Energibesparelser Erhverv Offentlig Husholdning

MWh Specifik Standard Specifik Standard Specifik Standard

Vinduer 20 0 202 0 6 0

Klimaskærm 0 0 246 0 0 0

Kedler 2.606 0 60 0 0 0

Elvarme - Rumv. 0 0 14 0 0 0

Varmedistribution 0 0 2.774 30 68 97

Ventilation 0 0 561 0 0 0

Belysning 299 0 810 0 0 0

Procesudstyr 0 0 520 0 0 0

Køling 82 0 1 0 0 0

Trykluft 1.284 0 0 0 0 0

Mindre energiforbrugende

apparater 27.029 0 0 0 0 0

Konverteringer 958 0 0 0 0 0

Øvrige 0 0 347 3 0 0

Total 32.278 0 5.534 33 74 97

Energioptimering af ledningsnettet udføres af Aalborg Forsyning, Varme.

Udgangspunktet for medregning af besparelser i ledningsnettet er de generelle principper om:

at der i forbindelse med renoveringer og udskiftninger, som udføres af andre grunde, f.eks. som følge

af nedbrud, utætheder mv., alene kan medtælles differencen i forhold til dagens standard, det vil sige,

at der kun kan medtælles en besparelse, hvis der vælges løsninger, som er bedre end dagens

standard,

at der ved en udskiftning af ledningsnet, som ikke er teknisk udtjent, kan medregnes den fulde besparelse.

Energioptimeringen af ledningsnettene kan omfatte optimering/forbedring af net og rør, optimering af

pumper, ventiler og andet udstyr samt optimering af tryk og temperatur.

Aalborg Forsyning, Varme har gennem de sidste år anvendt bedre isolerede rør end hvad, der er dagens

standard, idet der er anvendt ”serie 2” rør, hvorfor der kan beregnes en besparelse, der kan medregnes

i opfyldelsen af energisparemålet.

Aalborg Forsyning, Varme forventer, at energibesparelser i forbindelse med distribution af fjernvarmevandet

og ved energirådgivning hos kunderne samt omstilling af restmarkedet fortsat vil reducere CO2udledningen.

Endvidere forfølges løbende de besparelsespotentialer, der blev synliggjort ved udarbejdelse af Masterplan

2008.

Aalborg Forsyning, Varme har siden 1999 anvendt bedre isolerede rør end hvad, der er dagens standard,

idet der er anvendt twinrør for dimensioner op til ø219/630 mm og enkeltrør for dimensioner derover.

Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Ved begge rørtyper anvendes ”serie 2” rør, hvorfor der ved nyanlæg kan beregnes en besparelse, der

kan medregnes i opfyldelsen af energisparerammen.

Der er i hhv. 2010 og 2011 indberettet følgende besparelser ved optimering af tekniske anlæg:

Energioptimering af tekniske anlæg 2010 2011

Opnåede besparelser MWh MWh

Ledningsudskiftning 2.918 2.232

Besparelse ved nyanlæg 213 517

Isolering af ventiler i pumpestationer

10

Isolering af olietank

8

Isolering af pumper i pumpestationer

29

Optimering af pumpedrift, el-bespar. 530

I alt 3.131 3.326

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 9


Miljødeklaration 2011

Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Forsyning, Varmes kunder at beregne emissioner som

følge af deres fjernvarmeforbrug.

Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra

2011 fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord og Aalborg Forsyning, Varmes egne varmecentraler samt

emissionen fra den anvendte el til pumper.

I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme.

Overskudsvarme fra Aalborg Portland betragtes som CO2-neutral, hvorfor der ikke indgår CO2-emission

m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Forsyning, Varme leverer

til kunderne.

Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte en kubikmeter fjernvarme, belastede

man i hhv. 2010 og 2011 i gennemsnit miljøet med:

Det centrale kraftvarmeområde

Emissioner: Enhed 2010 2011

Kuldioxid, CO2: kg/m 3 4,307 3,689

Svovldioxid, SO 2: g/m 3 0,264 0,337

Kvælstofilter, NOx: g/m 3 1,949 1,890

Methan, CH4: g/m 3 0,172 0,188

Faldet i CO2-emissioner i 2011 skyldes, at 2011 har været mindre koldt end 2010, og at fordelingen af den

leverede varme derved blev anderledes end i 2010. Andelen af overskudsvarme blev større i 2011 end i

2010:

Det centrale kraftvarmeområde

Enhed 2010 2011

Overskudsvarme % 31,1 39,4

Kraftvarme % 68,1 57,4

Gas & oliekedler % 0,8 3,2

I alt % 100,0 100,0

For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger:

De decentrale kraftvarmeområder

Emissioner: Enhed 2010 2011

Kuldioxid, CO2: kg/m 3 11,276 10,326

Svovldioxid, SO 2: g/m 3 0,060 0,055

Kvælstofilter, NOx: g/m 3 26,801 24,543

Methan, CH4: g/m 3 95,490 87,447

Lattergas, N 2O: g/m 3 0,119 0,109

Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Ved emissionsberegningerne er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen.

Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration er baseret på en gennemsnitsbetragtning.

Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større

emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme.

Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet

Aalborg Forsyning, Varme blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO 140001

og ISO 18001 og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner.

Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle

medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø.

Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe

ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø.

Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet og ikke mindst resultaterne heraf indgår som en vigtig del af en

strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning.

Grønne regnskaber er en integreret del af Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet.

Der blev gennemført og godkendt periodisk audit P2 den 8. og 9. september 2011.

I 2011 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag:

Skema nr. 4.

Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt

2011/2012 Miljømål (ydre miljø)

Reducere strømforbrug i

forbindelse med varmedistribution

med 2 %.

Der er gennemført analyser af pumpestyringerne, der viser, at med ændret driftsprocedure kan der

spares min. 2 % af el-forbruget.

Gennemførelse af dette arbejde er opstartet i 2011 og fortsætter i 2012.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 11


Ressourcer og forurening

Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af

brændslet bliver meget høj. Aalborg Forsyning, Varmes egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller

spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 90 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas.

På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes 90-

95 % af brændslet.

Varmen fordeles gennem 1.431 km dobbelt rør fordelt på de 4 forsyningsområder.

I 2011 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 19,3 %. Til sammenligning var varmetabet

i det centrale kraftvarmeområde i 2010 18,5 %. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i 2011

19,3 % og 20,7 % i 2010, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. Ledningsnettet

er samtidigt udvidet med ca. 12,3 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og

forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2011 udskiftet ca. 13,3 km dobbelt rør.

Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2011 forbrugt ca. 14.585 MWh

el-energi, hvilket er ca. 15,5 % mindre end el-forbruget i 2010, der graddagmæssigt var et koldere år.

Energiindholdet i elforbruget i 2011 svarer til 0,81 % af den producerede varmeenergi mod 0,83 % i 2010.

Der er tilsat 117.304 m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet.

Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres

af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 7.

Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes

til Miljømyndigheden. Mængderne fremgår af nedenstående skema nr. 5:

Skema nr. 5. Oversigt affaldsmængder

Central

Tømning

olieudskiller Spildevand Slam Sandfang Spildolie Renovation

Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

Pap og

papir

Oliefiltre til

Mokana

Jern/

metal

Ionbyttermateriale

Enhed kg m 3 kg kg liter liter/kg kg kg kg kg kg

Svendborgvej 0 38 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Gasværksvej 2.400 20 520 0 0 0 0 0 0 0 0

Lyngvej 960 23 300 0 0 0 0 0 0 0 0

Borgm. Jørgensens vej 0 20 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Vikingevej 660 83 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Vadum 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Vestbjerg 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Højvang 1.700 3 450 0 0 0 0 0 0 0 0

Vodskov 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Langholt 0 0 400 0 0 100 0 0 0 0 0

Grindsted 0 0 0 0 0 100 0 0 0 0 0

*Tylstrup 0 1.686 0 0 0 125 0 0 0 0 0

**Hou 0 478 0 0 0 150 0 0 0 0 0

**Farstrup 0 268 0 0 0 180 0 0 0 0 0

*Består af internt spildevand samt kondensat fra kondenserende kedel **Består af internt spildevand samt kondensat fra røggasvekslere

Losseplads


Mål og muligheder

I Aalborg Forsyning, Varmes Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også

indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er udnyttelse af overskudsvarme, energiøkonomisk

driftsoptimering og tilslutning af nye kunder.

Medarbejderne ved Aalborg Forsyning, Varme er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles

mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige

udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i

ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg

samt ved den daglige drift.

Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og

centraler.

Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer.

Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser retningslinier

for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større

udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse

af tilbuddene.

Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt.

Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og

overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres

i nøjagtig takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug.

Ledningsnettet vil fortsat blive systematisk renoveret.

Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 twinrør med ca. 30 % reduceret

varmetab.

Med en årlig reduktion på fra ca. 10 km til 4 km i renoveringspotentialet på de resterende betonkanaler

og 1. generations prærør vil der ved udgangen af 2014 restere ca. 3 km renoveringspotentiale, hvorfor

renoveringsomfanget forventes at falde markant.

Udskiftning af ledninger i 2011 har medført besparelser på 2.232 MWh/ år ~ 8,0 TJ/år.

Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder

anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne.

For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Forsyning,

Varme at få så mange kunder som muligt koblet på fjernvarmenettet.

I 2011 blev 319 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 13


I de decentrale byer Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er der i 2011 tilsammen tilsluttet 11 nye kunder.

Nyt byggeri udgjorde 285 tilslutninger og konvertering 45. Den samlede tilslutning – målt i m 2 bygningsareal

– kom hermed op på 98,3 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde.

Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen

af CO2, SO2 og NOx.

Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre

miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2011 var 39,4 % af varmeleverancen

baseret på overskudsvarme, modsat 2010, hvor andelen af overskudsvarme kun udgjorde 31,1 %

af den samlede varmeproduktion, hvilket dog skal ses i relation til den i 2010 forøgede samlede varmeproduktion.

Mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord vil være bestemmende for leverancen

af varme. Der er i forventningerne til 2012 og senere ikke regnet med en øget leverance fra

I/S Reno-Nord.

Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement.

Grundet den fortsatte stagnation i byggeriet har der været en næsten uændret leverance i 2011 i forhold

til 2010.

Prognoser fra Aalborg Portland A/S siger, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være

på sammen niveau som i 2011, ca. 1.100 TJ/år.

Der er imidlertid mulighed for at øge varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S med op til 365 TJ/år eller

en stigning på 33 % ved udnyttelse af overskudsvarme fra ovnen, der producerer grå cement. Disse muligheder

er blevet afdækket i 2010 og viser en fornuftig økonomi. Der er planer om en genoptagelse af

planlægningsarbejdet for dette projekt i 2012.

Aalborg Forsyning, Varme har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning

af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 2009/10 udarbejdet en Masterplan, og i

2010 blev arbejdet med udarbejdelse af en revideret varmeplan påbegyndt. Disse planer vil danne

grundlag for beslutninger om udbygning af det centrale kraftvarmeområde.

De nuværende private fjernvarmeværker i Aalborg kommune er alle blevet indbudt til drøftelse af muligheden

for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle overtagelse af værkerne.

I 2009 er forhandlinger med følgende fjernvarmeværker indledt og pågår:

• Ellidshøj-Ferslev

• Vaarst-Fjellerad

Hverken i 2010 eller 2011 har forhandlinger med fjernvarmeværker ført til overtagelse.

Grundet problemer med driften af det nuværende gasmotoranlæg i varmecentralen i Tylstrup, og at de

selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger viser at være til fordel for at etablere en forsyning til

Tylstrup med central kraftvarme, er der udarbejdet et projektforslag for central kraftvarmeforsyning af

Tylstrup. Endelig godkendelse afventes.

Side 14 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


CO2-kvoter

I henhold til lov om CO2-kvoter er Aalborg Forsyning, Varme tildelt 12.684 kvoter gældende for 2011 for 5

varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s.

Forbruget af kvoter i 2011 er i henhold til Energistyrelsens beregningsregler opgjort til 12.118 kvoter. For

kraftvarme produceret på Nordjyllandsværket er Aalborg Forsyning, Varmes andel af tildelte kvoter for

2011 opgjort til 219.008 kvoter. Forbruget af disse kvoter i 2011 er opgjort til 280.885 ~ underskud på

61.878 kvoter.

Miljøberetning 2011

CO2-udledningen i 2011 har været væsentligt lavere end i 2010 og svarer nogenlunde til måltallet. Det

skyldes i det væsentligste, at graddagetallet for 2011 var noget lavere end i 2010, og at fordelingen mellem

varme leveret fra hhv. Nordjyllandsværket og overskudsvarme leveret fra hhv. I/S Reno-Nord og

Aalborg Portland A/S var anderledes i 2011 i relation til 2010.

Det næsten ”normale” varmebehov var alligevel årsag til, at der i 2011 blev slutafregnet et varmesalg på

35,5 mio. m 3 , mod en budgetteret salgsmængde på 33,5 mio. m 3 .

Elforbruget blev i 2011 på 14.585 MWh mod de 14.900 MWh, der var måltallet.

Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 2011 på 117.304 m 3 mod måltallet på

110.000 m 3 .

Stigningen i forbruget af spædevand skyldes primært, at der i januar måned blev fundet frostsprængninger

i nogle forbrugeranlæg, der havde været afbrudt i en længere periode, hvorfor temperaturen i

tilslutningsanlæggene var langt under 0 ⁰C.

Den hidtidige positive udvikling i forbrug af spædevand er tilsyneladende nået et leje, hvor det vil være

vanskeligt at reducere yderligere, hvorfor måltallet for 2012 er fastsat uændret til 110.000 m 3 .

Der er således forbedrede miljøforhold siden sidste grønne regnskab for det centrale kraftvarmeområdes

vedkommende, idet el-forbruget er faldet, ligesom der er sket et fald i CO2-udledningen.

Aalborg Forsyning, Varme har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for

støv, NOx, SO2 og lugt.

Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Forsyning, Varmes kunder fremgår af skemaerne nr. 8,

11, 12, og 13.

Aalborg Forsyning, Varme har i 2011 ikke modtaget naboklager vedrørende støj eller andre ulemper.

Hvert år udføres akkrediterede emissionsmålinger på de decentrale kraftvarmeværker, hvor måleresultaterne

tilgår Miljømyndigheden i kopi.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 15


Bæredygtighedsstrategi

Aalborg Forsyning, Varme har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi

2008-2011. De mål som Aalborg Forsyning, Varme skal opfylde vedrører bl.a. energibesparelser (fra

2008), miljømærkede tryksager (fra 2010), miljøkrav til indkøb (fra 2009), grønne regnskaber (fra 2010)

og miljø- og energiledelse (fra 2011).

Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i Aalborg Kommunes bygninger skal

øges med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum 2 %

pr. år i perioden 2008-2011.

Aalborg Forsyning, Varme har i perioden 2008-2011 realiseret energibesparelser på i alt 74,5 MWh, svarende

til 235,8 % af de samlede sparemål for energibesparelser i perioden 2008-2011 på 31,6 MWh.

I henhold til Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 er der indgået aftaler med henholdsvis

Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor Aalborg Kommune

er forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering

af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020 og

således også i Aalborg Forsyning, Varmes bygninger.

Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte

produkter, og at der ved indkøb af køretøjer skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative

drivmidler.

Aalborg Forsyning, Varme opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne

regnskaber, idet Aalborg Forsyning, Varme siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber.

Med henblik på at være i stand til at leve op til bæredygtighedsstrategiens mål om miljøcertificering af

driftsvirksomheder inden 2011, blev Aalborg Forsyning, Varme i 2006 certificeret inden for miljø og arbejdsmiljøstyring

efter ISO 140001 og ISO 18001.

Side 16 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Grønt regnskab

Udviklingen i de respektive områder, administration, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende

skemaer nr. 6, 7 og 8. Som det fremgår af Skema nr. 7, har stilstanden i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne

på nyanlæg i nedadgående retning:

Skema nr. 6: Personale, bygninger og kørsel

Regnskab Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Antal ansatte 2 M/NRB antal 86,0 82,7 87,4 87,0 87,0 87,0 87,0

Lokaler 2 M/NRB m 2 1.715 2.255 2.255 2.255 2.255 2.255 2.740

Papirforbrug 2,3 B/OTH 1.000 stk. 324 324 324 69 200 76 100

El 2 M/NRB 1.000 kWh 213 232 290 292 300 282 300

Fjernvarme 2 M/NRB m 3 4.413 4.590 4.081 6.614 4.500 5.322 4.500

- graddag-korrigeret B/OTH 4.803 4.876 4.044 5.784 4.500 5.544 4.500

Vand 2

M/NRB m 3 321 373 410 410 410 652 650

Antal køretøjer M/NRB antal 50 50 51 50 50 51 50

- kørte kilometer M/NRB km 454.313 481.478 442.217 453.000 460.000 424.899 450.000

- brændstof M/NRB liter 44.586 46.586 42.341 44.323 45.100 42.177 44.120

- kilometer pr liter B/OTH km/liter 10,2 10,3 10,4 10,2 10,2 10,1 10,2

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Tallene vedrører Aalborg Forsyning, Varmes bygninger på Hjulmagervej 18 og 20. I 2011 tilgik del af baderum og kantine til det samlede

areal

Note 3: Papirforbruget er for A4 papir beregnet efter indkøb og ikke efter tæller. A3 papir er omregnet til A4.

Note 4: Ca. 45 % af elforbruget omfatter serverrum og tilhørende frikøleanlæg.

Som det fremgår af skema nr. 6, er forbrug af papir faldet væsentligt de seneste 2 år.

Skema nr. 7: Anlæg

Regnskab Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Ledningsnet

- Hoved-/stikledning. Nyanlæg M km 16,3 27,2 9,8 10,7 10,0 12,3 10,0

- Hoved-/stikledning. Renoveret M km 14,5 14,9 10,4 11,4 11,0 13,3 10,3

Asfalt forbrug 2 M tons 1.650 4.052 2.004 2.166 2.100 2.296 2.000

Sand- og grusfyld 3 S tons 20.041 18.547 15.200 10.400 10.000 7.000 5.600

Asfalt, afleveret til genbrug 4 B/S tons 1.651 2.407 1.959 2.617 2.500 1.438 1.500

Overskudsfyld 4 B/S tons 15.734 25.887 11.810 12.695 12.000 14.788 12.000

Blandet jord og beton 4 B/S tons 7 0 0 34 30 0 0

Beton/asfalt, affald 4 B/S tons 2.324 3.808 1.799 1.252 1.200 635 600

Rør-affald 4 B/S tons 270 299 222 221 150 106 100

Isolering, gl. prærør m.m 4 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

B/S tons 44 19 88 49 45 7 5

Note 2. Beregnet på baggrund af entreprenørafregning og oplysninger fra vejesedler.

Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %.

Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelse af antal læs, som er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er

antal tons opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen 10-15 %.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 17


Skema nr. 8: Produktion og distribution, Central Kraftvarme

Regnskab Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Tilsluttet areal B/NRB 1.000 m 2 10.449 10.535 10.836 10.982 11.147 11.106 11.213

% af forsyningsområde B/NRB % 98,1 98,3 98,3 98,5 99,0 98,6 98,8

Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT 2.570 2.608 2.857 3.490 2.906 2.733 2.885

Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ 5.834 5.920 6.180 7.133 6.343 6.176 6.381

- korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB 6.224 6.202 6.135 6.374 6.343 6.379 6.381

Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ 6.091 6.181 6.451 7.450 6.624 6.452 6.657

heraf NVV B2 & 3 M/ALT TJ 2.982 3.193 3.966 5.076 3.962 3.701 4.095

- I/S Reno-Nord M/ALT TJ 1.337 1.374 1.346 1.158 1.350 1.344 1.250

- Aalborg Portland A/S m.m. 5 M/ALT TJ 1.763 1.417 1.129 1.158 1.112 1.200 1.112

- Egne centraler M/ALT TJ 9 196 12 57 200 206 200

El til AKF pumper 6 M/ALT MWh 13.214 12.948 13.637 17.252 14.900 14.585 14.800

El til APV pumper 7 M/ALT MWh 2.106 2.039 1.525 1.307 1.600 1.237 1.500

Forurening 4, 8

- kuldioxid B/NRB 1.000 tons 93 111 125 167 138 136 142

- svovldioxid B/NRB tons 13 11 7 10 8 12 10

- kvælstofilter B/NRB tons 212 211 68 76 73 69 72

Spædevand M/ALT 1.000 m 3 111 121 110 111 110 117 110

Spædevand B/NRB m 3 /km 86 92 81 78 79 78 76

Nettab B/OTH % 21,9 21,5 19,8 18,5 20,6 19,3 19,3

Udnyttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 2 0,60 0,59 0,57 0,58 0,57 0,58 0,57

Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m 2 9 10 12 15 12 12 12

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage.

Note 3: Faktisk køb/produktion af varme eksklusiv Nørresundby Fjernvarme.

Note 4: Inklusive leverancer til Nørresundby Fjernvarme samt levering til Langholt og Grindsted fra den 7. november 2008.

Note 5. Omfatter Aalborg Portland A/S VG 1, VG 2, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorium.

Note 6: Inklusiv AKF’s andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG 2, men eksklusiv elforbrug til akkumuleringstanke og vandbehandling.

Note 7: APV og RNV’s andele af elforbrug til fjv-pumper hos RNV og APV.

Note 8: Inklusiv elforbrug.

Note 9: Udnyttelsesgrad ”E” er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF).

Side 18 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Langholt Produktion

Kapacitet

El 2 x 0,79 MW

Varme 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 26. juli 1991

Listepunkt G201

P-nr. 1013771231

Regnskabspligt

Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt

på over 50 MJ/s.

Skema nr. 9: Langholt-Kraftvarmeværk

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af naturgas 3 M/NRB m 3 1.299.601 943.420 11.153 19.113 15.851

Varmeproduktion M/NRB GJ 30.657 24.998 159 479 324

El-produktion M/NRB MWh 4.129 2.484 20 59 49

Elforbrug

Forurening

M/NRB MWh 115 90 28 45 49

- kuldioxid B/NRB 1.000 kg 2.933 2.129 25 43 36

- kvælstofoxider B/NRB kg 8.646 5.529 65 102 85

- methan

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

B/NRB kg 26.761 17.372 205 364 302

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas.

Note 3: Pr. 7. november 2008 overgik Langholt til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft.

Aktivitet på værket

I 2011 har naturgasmotorerne været i drift, som følger:

• gasmotor nr. 1 har kørt 63 timer.

• gasmotor nr. 2 har kørt 61 timer.

• gaskedlen har været i drift i 1 time.

Der er i 2011 produceret 324 GJ varme på værket.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 19


Mål og muligheder

Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme.

Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være

i drift, dersom der er behov for en el-produktion.

Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder

og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed.

Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Værket blev anlagt i 1991/92.

Yderligere udbygning er ikke planlagt.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 20 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Grindsted Produktion

Kapacitet

El 2 x 0,79 MW

Varme 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 17. januar 1992

Listepunkt G201

P-nr. 1.010.513.894

Regnskabspligt

Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt

på over 50 MJ/s

Nyt skema nr. 10: Grindsted/Uggerhalne Kraftvarmeværk

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af naturgas 3 M/NRB m 3 1.308.655 1.023.846 8.425 19.484 22.208

Varmeproduktion M/NRB GJ 33.207 26.291 204 482 467

El-produktion M/NRB MWh 4.572 2.844 26 63 71

Elforbrug

Forurening

M/NRB MWh 0 98 73 20 25

- kuldioxid B/NRB 1.000 kg 2.954 2.311 19 44 50

- kvælstofoxider B/NRB kg 8.706 6.001 49 104 119

- methan

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

B/NRB kg 26.948 18.853 155 371 423

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Note 3: Pr. 7. nov. 2008 overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft.

Aktivitet på værket

Grindsted Produktion er i januar – februar 2009 ombygget til frit elmarked og blev i januar indreguleret

og testet på det frie elmarked.

I 2011 har naturgasmotorerne været i drift, som følger:

• gasmotor nr. 1 har kørt 69 timer.

• gasmotor nr. 2 har kørt 49 timer.

• gaskedlen har været i drift i 2 timer.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 21


Der er i 2011 produceret 467 GJ varme på centralen.

Mål og muligheder

Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer

med fjernvarme.

Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket

fremover kun være i drift, dersom der er behov for en el-produktion.

Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder

og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed.

Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Værket blev anlagt i 1992.

Yderligere udbygning er ikke planlagt.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 22 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Tylstrup Produktion

Kapacitet

El 1 x 2,3 MW

Varme 1 x 2,9 MJ/s + 3,7 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994

Listepunkt G201

P-nr. 1012174728

Regnskabspligt

Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt

på over 50 MJ/s.

Skema 11: Produktion og distribution, Tylstrup Produktion

Regnskab Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Tilsluttet areal B/NRB 1.000 m 2 74 74 76 77 79 79 81

% af forsyningsområde B/NRB % 84 85 86 90 87 91 92

Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT 2.570 2.608 2.857 3.490 2.906 2.733 2.885

Forbrug af naturgas 3 M/NRB m 3 2.139.441 2.099.523 1.636.859 1.708.169 1.551.980 1.222.667 1.165.740

El-produktion M/NRB MWh 9.334 8.412 4.132 3.192 2.900 177 168

Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ 46 49 49 52 47 50 48

- korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB TJ 49 51 49 46 47 52 48

El til AKF pumper

Forurening

M/ALT MWh 129 129 134 154 135 150 150

- kuldioxid B/NRB 1.000 kg 4.829 4.739 3.695 3.842 3.490 2.750 2.620

- kvælstofoxider B/NRB kg 14.233 12.305 9.593 9.132 8.300 6.536 6.230

- methan B/NRB kg 44.055 38.661 30.141 32.537 29.560 23.289 22.200

Neutraliseret kondensat B/NRB m 3 439 407 425 336 305 469 450

Spædevand M/ALT m 3 335 951 1.080 1.068 900 2.005 1.000

Spædevand B/NRB m 3 /km 18,4 50,8 57,6 54,8 50,0 101,1 50,4

Nettab B/OTH % 25 25 23 20 22 23 20

Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,67 0,69 0,65 0,61 0.61 0,66 0,60

Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m 2 65 64 49 50 44 35 32

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes Graddage (skygge). Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 år graddage.

Note 3: Udnyttelsesgrad ”E” er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF).

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 23


Aktivitet på værket

Tylstrup Kraftvarmeværk har i 2011 været i drift, som følger:

• gasmotoren har kørt 84 timer.

• medens gaskedlen har været i drift 6.918 timer.

Der er i alt produceret 50,344 GJ på centralen.

Mål og muligheder

Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme.

Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed

og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed.

I Masterplanen er der angivet et projekt (korridor Nord) for central kraftvarmeforsyning til Tylstrup by,

og dette projekt arbejdes der på at fremme. Det vil betyde, at dersom projektet bliver godkendt, skal

der anlægges en transmissionsledning til Tylstrup fra Vestbjerg i nærmeste fremtid.

Gasmotoren har i 2011 rundet de 57.000 driftstimer og skal ved fortsat drift have 60.000 timer eftersyn,

der er budgetteret til ca. 1,8 mio. kr. Med fortsat normal drift for perioden 2011-2015 forventes service

og vedligeholdelse af motoranlægget at andrage ca. 8 mio. kr., heraf ca. 3,0 mio. kr. til serviceeftersyn.

Det blev derfor besluttet at ændre driftsstrategien for at reducere udgifterne til gasmotoranlægget ved

overvejende at producere på gaskedlen og dermed udsætte tidspunktet for det store og dyre eftersyn.

Der er i 2011 udarbejdet en projektansøgning for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup, idet projektet

omfatter fremføring af en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde via Vestbjerg til Tylstrup.

Endvidere omfatter projektansøgningen omstilling af Tylstrup decentrale kraftvarmeforsyning til central

kraftvarmeforsyning og bibeholdelse af det eksisterende decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk i

Tylstrup som spids- og reservecentral.

Aalborg Byråd har den 12. marts godkendt projekt for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup i henhold

til Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Værket blev udbygget i 1993, idet det oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen

omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed.

Yderligere udbygning er ikke planlagt.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 24 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Hou Produktion

Kapacitet

El 1 x 0,922 MW

Varme 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s

Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse.

P-nr. 1015045228

Regnskabspligt

Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt

på over 50 MJ/s.

Skema nr. 12: Produktion og distribution, Hou Produktion

Regnskab Måltal R Måltal

Metode1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Tilsluttet areal B/NRB 1.000 m2 39 40 40 40 41 41

% af forsyningsområde B/NRB % 78,1 78,4 78,7 78,6 79,6 80,1

Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT 2.608 2.857 3.490 2.906 2.733 2.885

Forbrug af naturgas3 M/NRB m3 86.812 810.303 1.052.653 -5 941.821 965.970

El-produktion M/NRB MWh 94 1.908 3.287 -5 3.129 3.209

Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ

3 23 27 25 23 24

- korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB 3 23 21 25 21 24

El til AKF pumper

Forurening

M/ALT MWh 10 116 114 115 110 110

- kuldioxid B/NRB 1.000 kg

196 1.829 2.368 2.210 2.118 2.170

- kvælstofoxider B/NRB kg

509 4.749 5.627 5.260 5.035 5.160

- methan B/NRB kg

1.599 14.921 20.051 18.740 17.939 18.400

Neutraliseret kondensat B/NRB m3 6 210 241 233 206 210

Spædevand M/ALT m3 14 488 874 630 188 200

Spædevand B/NRB m3 /km

1,1 38,8 69,3 50,0 14,9 15,9

Nettab B/OTH %

24,4 30,0 27,0 30,0 28,0 27,4

Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m2 0,68 0,58 0,61 0,63 0,58 0,58

Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m2 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

5 46 60 55 52 53

Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,.

Note 3: Hou Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. december 2008

Note 4: Udnyttelsesgrad ”E” er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF).

Note 5: Forbrug af naturgas og elproduktion var ikke med i Grønne regnskaber 2010.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 25


Aktivitet på værket

Hou Produktion har i 2011 været i drift, som følger:

• gasmotoren har kørt 3.497 timer fordelt over 490 starter.

• medens gaskedlen har været i drift 2.107 timer.

Der har ikke været andre aktiviteter.

Der er i alt produceret 23.404 GJ på værket.

Mål og muligheder

Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Hou by med fjernvarme.

Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed

og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed.

Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Værket blev anlagt i 1995/96, som et barmarksværk.

Yderligere udbygning er ikke planlagt.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 26 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Farstrup Produktion

Kapacitet

El 2 x 0,660 MW

Varme 2 x 0,810 MJ/s + 1,50 MJ/s

Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse.

Regnskabspligt

Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt

på over 50 MJ/s.

Skema nr. 13: Produktion og distribution, Farstrup Produktion

Regnskab Måltal R Måltal

Metode1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Tilsluttet areal B/NRB 1.000 m2 29 30 30 30 30

% af forsyningsområde B/NRB % 68,0 68,2 68,4 68,7 69,4

Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT 2.857 3.490 2.906 2.733 2.885

Forbrug af naturgas3 M/NRB m3 483.640 995.090 -5 908.292 923.240

El-produktion M/NRB MWh 1.755 3.322 -5 3.316 3.371

Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ

21 24 21 21 21

- korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB 21 23 21 21 21

El til AKF pumper

Forurening

M/ALT MWh 2 68 59 67 68

- kuldioxid B/NRB 1.000 kg

1.092 2.238 1.950 2.043 2.080

- kvælstofoxider B/NRB kg

2.835 5.320 4.630 4.856 4.940

- methan B/NRB kg

8.906 18.954 16.510 17.301 17.590

Neutraliseret kondensat B/NRB m3 68 128 120 101 103

Spædevand M/ALT m3 37 224 175 295 200

Spædevand B/NRB m3 /km

3,0 19,3 15,0 25,0 17,0

Nettab B/OTH %

39,0 40,0 40,5 38,0 40,0

Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m2 0,68 0,76 0,72 0,71 0,75

Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m2 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

38 75 65 68 69

Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,.

Note 3: For 2009 er data kun for 8 måneder, idet Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. maj 2009.

Note 4: Udnyttelsesgrad ”E” er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF).

Note 5: Forbrug af naturgas og elproduktion var ikke med i Grønne regnskaber 2010.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 27


Aktivitet på centralen

Farstrup Produktion har i 2011 været i drift, som følger:

• gasmotor nr. 1 har kørt 2.630 timer fordelt over 427 starter.

• gasmotor nr. 2 har kørt 2.576 timer fordelt over 415 starter.

• medens gaskedlen har været i drift 1.201 timer.

Der er i alt produceret 20.660 GJ på værket.

Mål og muligheder

Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Farstrup og Kølby byer med fjernvarme.

Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyret gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder

og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed.

Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Værket blev anlagt i 1994, som et barmarksværk.

Yderligere udbygning er ikke planlagt.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 28 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Gasværksvej-centralen

Kapacitet 125,0 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 22. februar 2003

Godkendt til 1.500 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.975

Regnskabspligt

Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, skal der udarbejdes særskilte

grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s.

Skema nr. 14: Gasværksvej-centralen

Regnskab

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af naturgas M/NRB Nm 3 91.557 3.287.541 148.204 786.413 3.820.906

Forbrug af bygas M/NRB Nm 3 31.145 1.312.802 0 0 0

Forbrug af olie M/NRB m 3 22 43 17 17 118

Produktion M/NRB GJ 4.584 143.906 5.919 29.518 144.601

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 42 200 42 53 181

2

- kuldioxid B/NRB tons 298 8.978 379 1.814 8.907

- svovldioxid B/NRB kg 18 35 14 23 143

- kvælstofilter B/NRB kg 252 6.632 286 1.347 6.629

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af natur-/bygas og olie.

Aktivitet på centralen

Gasværksvejcentralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i 2011. Der er i alt produceret

144.601 GJ.

I april blev der foretaget revision.

I september blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude i revision.

I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude i revision og senere var ude på grund af

havari.

I september blev der foretaget revision.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 29


Mål og muligheder

Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære

reservecentraler.

I forbindelse med etablering af centralen er denne VVM-godkendt til en kapacitet på 300 MJ/s og indtil

videre miljøgodkendt til en kapacitet på 175 MJ/s. Der kan derfor på sigt blive tale om at øge kapaciteten

i takt med, at nogle af de ældste centraler nedlægges.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 30 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Lyngvej-centralen

Kapacitet 86,5 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999

Godkendt til 700 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.924

Regnskabspligt

Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne

regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s.

Skema nr. 15: Lyngvej-centralen

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 62 205 40 13 10

Produktion M/NRB GJ 2.027 6.664 1.292 410 332

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 76 77 78 73 66

2

- kuldioxid B/NRB tons 163 536 104 33 27

- svovldioxid B/NRB kg 51 167 32 10 8

- kvælstofilter B/NRB kg 115 471 91 29 23

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Lyngvej-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i 2011. Der er i alt produceret

332 GJ.

I juni blev der kørt reservedrift på grund af omlægning af ledninger ved Gasværksvejcentralen.

I november blev der kørt reservedrift på grund af SRO-test.

I september blev der foretaget revision.

Mål og muligheder

Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 31


Borgmester Jørgensens Vej-centralen

Kapacitet 69,0 MJ/s

Miljøgodkendelsesdatr 20. november 1999

Godkendt til 400 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.908

Regnskabspligt

Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne

regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s.

Skema nr. 16: Borgmester Jørgensens Vej-centralen

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 38 26 24 15 5

Produktion M/NRB GJ 1.232 851 779 483 175

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 18 23 39 42 43

2

- kuldioxid B/NRB tons 99 68 63 39 14

- svovldioxid B/NRB kg 31 21 19 12 4

- kvælstofilter B/NRB kg 70 60 55 34 12

Note 1: SE forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Borgmester Jørgensens Vej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i 2011.

Der er i alt produceret 175 GJ.

I maj blev der blev der kørt produktion på grund af afprøvning SRO-arbejder.

I september blev der foretaget revision.

Mål og muligheder

Centralen er som følge af sin historisk betingede beliggenhed på ledningsnettet den sidste, der sættes

ind i forbindelse med reserveproduktion.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 32 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Svendborgvej-centralen

Kapacitet 98,3 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 17. maj 2000 med tillæg af 24. oktober 2007

Godkendt til 1.500 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.894

Regnskabspligt

Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne

regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s.

Skema nr. 17: Svendborgvej-centralen

Regnskab

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af naturgas M/NRB m 3 9.793 1.124.736 89.790 43.872 1.411.051

Forbrug af olie M/NRB m 3 10 119 0 0 0

Forbrug af bio-olie M/NRB m 3 0 0 0 792 388

Produktion M/NRB GJ 354 40.690 3.248 27.121 62.938

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 42 131 52 114 169

2

- kuldioxid B/NRB tons 22 2.539 203 99 3.174

- svovldioxid B/NRB kg 0 0 0 660 300

- kvælstofilter B/NRB kg 19 1.871 149 1.563 2.988

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas og olie.

Aktivitet på centralen

I forbindelse med en ændring af brændselstype fra gasolie til bio-olie er der foretaget en revurdering af

den oprindelige miljøgodkendelse.

Aalborg Forsyning, Varme har primo 2011 gjort indsigelse imod de af Miljømyndigheden angivne vilkår i

den revurderede miljøgodkendelse.

Svendborgvej-centralen har udelukkende været benyttet til indkøring til den ændrede brændselstype

og til reserveproduktion i 2011. Der er i alt produceret 62.938 GJ på centralen.

I januar blev der gennemført akkrediterede målinger mht. bio-olie.

I august blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude i revision.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 33


I september blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude i revision.

I september blev der foretaget revision.

I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude i revision og senere var ude på grund af

havari.

Mål og muligheder

Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære

reservecentraler.

Centralens beliggenhed i Aalborg Øst gør, at den med fordel kan sættes ind i reserveproduktion ved

udfald på både Nordjyllandsværkets blok 3 og I/S Reno-Nord.

Centralen blev medio 2010 ombygget til forbrænding af bio-olie, der et CO2-neutralt brændsel.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Centralen blev udbygget i 2000. Aalborg Forsyning, Varme modtog 22. december 2010” Revurdering af

miljøgodkendelse af Svendborgvej Varmecentral” med mulighed for at anvende bio-olie.

Den 6. januar 2012 har Aalborg Forsyning, Varme til Miljømyndigheden fremsendt en ny ansøgning om

dispensation i forbindelse med miljøgodkendelsen, idet man ønsker at få en dispensation for en lempelse

af lugtgrænseværdierne, primært i forbindelse ved anvendelse af bio-olie som brændsel.

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 34 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Højvang-centralen

Kapacitet 20,0 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999

Godkendt til 400 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.932

Regnskabspligt

Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50

MJ/s.

Skema nr. 18: Højvang-centralen

Regnskab

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 15 6 13 2 1

Produktion M/NRB GJ 486 184 431 64 33

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 105 80 72 93 74

2

- kuldioxid B/NRB tons 39 15 35 5 3

- svovldioxid B/NRB kg 12 5 11 2 1

- kvælstofilter B/NRB kg 27 13 30 4 2

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Højvang-centralen har ikke været benyttet til reservelastproduktion i 2011.

Der er dog produceret 33 GJ.

I september blev der foretaget revision.

Mål og muligheder

Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 35


Vikingevej-centralen

Kapacitet 17,5 MJ/s, (Kedelkapaciteten var 38,4 MJ/s, men blev reduceret i 2005)

Miljøgodkendelsesdatoer 20. november 1999

Godkendt til 600 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.010.513.886

Regnskabspligt

Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50

MJ/s.

Skema nr. 19: Vikingevej-centralen

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 1 0 7 1 2

Produktion M/NRB GJ 29 8 227 44 50

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 46 32 70 41 41

2

- kuldioxid B/NRB tons 2 1 18 4 4

- svovldioxid B/NRB kg 1 0 6 1 1

- kvælstofilter B/NRB kg 2 1 16 3 3

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Vikingevej-centralen har i september kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude til revision. Der er produceret

50 GJ.

I september blev der foretaget revision.

Side 36 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Mål og muligheder

Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen, idet den påregnes på sigt at udgå.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 37


Vadum-centralen

Kapacitet 7,3 MJ/s

Miljøgodkendelsesdatoer 20. november 1999

Godkendt som spidslastcentral, forventet årlig driftstid 600 timer.

Listepunkt G101

P-nr. 1.014.218.900

Regnskabspligt

Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50

MJ/s.

Skema nr. 20: Vadum-centralen

Metode

Regnskab

1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af naturgas M/NRB m 3 8.290 167 446 1.018 34.438

Produktion M/NRB GJ 300 6 16 37 1.268

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 64 64 69 79 72

2

- kuldioxid B/NRB tons 19 0 1 2 77

- svovldioxid B/NRB kg 0 0 0 0 0

- kvælstofilter B/NRB kg 16 0 1 2 57

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas.

Aktivitet på centralen

Vadum-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i 2011. Der er i alt produceret

1.268 GJ.

I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari. I september blev der

foretaget revision.

Mål og muligheder

Centralen er bibeholdt som spidslastcentral, idet transmissionsledningen til Vadum i en maks. situation

ikke kan dække det samlede varmebehov i hhv. Vadum og Flyvestation Nord.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Side 38 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Vestbjerg-centralen

Kapacitet 8,0 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999.

Godkendt til 300 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.014.218.927

Regnskabspligt

Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50

MJ/s.

Skema nr. 21: Vestbjerg-centralen

Regnskab

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 1 0 1 0 0

Produktion M/NRB GJ 39 14 20 12 15

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 38 51 48 46 40

2

- kuldioxid B/NRB tons 3 1 2 1 1

- svovldioxid B/NRB kg 1 0 1 0 0

- kvælstofilter B/NRB kg 2 1 1 1 1

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Vestbjerg-centralen har ikke været benyttet til reserveproduktion i 2011. Der er i alt produceret 15 GJ på

centralen.

I september blev der foretaget revision.

Mål og muligheder

Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen.

Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 39


Vodskov-centralen

Kapacitet 10,6 MJ/s

Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999

Godkendt til 300 driftstimer

Listepunkt G101

P-nr. 1.014.218.862

Regnskabspligt

Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber,

hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50

MJ/s.

Skema nr. 22: Vodskov-centralen

Regnskab

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af olie M/NRB m 3 3 1 2 0 0

Produktion M/NRB GJ 82 47 63 10 9

Elforbrug

Forurening,

M/NRB MWh 20 17 13 16 23

2

- kuldioxid B/NRB tons 7 4 5 1 1

- svovldioxid B/NRB kg 2 1 2 0 0

- kvælstofilter B/NRB kg 5 3 4 1 1

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie.

Aktivitet på centralen

Vodskov-centralen har ikke været benyttet til reserveproduktion i 2011. Der er i alt produceret 9 GJ på

centralen.

I september blev der foretaget revision.

Mål og muligheder

Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen.

Side 40 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning

Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5.

Miljøberetning

Der har ikke været naboklager i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 41


Grønne regnskaber

2011


Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Aalborg Forsyning, Renovation

Over Bækken 2

9000 Aalborg

Udgivelse: April 2012

Sagsnr.: 2011-57104

Dok.nr.: 2012-83046

Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovation

Forside: Tømning af underjordisk container.


Forklaring vedrørende angivelse af metode

Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data

er målt, beregnet eller skønnet.

M står for målt.

B står for beregnet.

S står for skønnet.

Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapportering

af oplysninger om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende

forkortelser:

Metoder brugt ved måling:

PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen

eller spildevandstilladelsen

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller

lignende

ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISOstandarder)

CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret

referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed

OHT: Andre målemetoder

Metoder brugt ved beregninger:

ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode

PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen

eller spildevandstilladelsen

NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser

eller lignende

MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed

SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode

OHT: Andre beregningsmetoder


Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter

Aalborg Forsyning, Renovation

Er driftsvirksomhed under

Forsyningsvirksomhederne

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon 9931 9400

Telfax 9931 9409

CVR-nr. 29189420

Aalborg Forsyning, Renovations

adresse

Over Bækken 2

9000 Aalborg

Telefon 9931 4955

Telefax 9914 0630

P-nr. 1.003.386.019

Hjemmeside

www.skidt.dk

Mail

renovation@aalborg.dk

En af Aalborg Forsyning, Renovations hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation

ved 98.190 husstande med 201.005 borgere, ca. 19.000 erhverv og 5.136 sommerhuse.

Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale indsamling

af dagrenovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, containere, storcontainere, vippecontainere

samt underjordiske containere.

Indsamlingen af dagrenovation er delt i syv områder, hvor Aalborg Forsyning, Renovation selv indsamler

i ét distrikt. De øvrige distrikter er udliciteret, dog tager Aalborg Forsyning, Renovation sig af alle

kundereklamationer.

Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovations aktiviteter opdeles i:

• Drift af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering, jorddeponering

og kartering.

• Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hals, Hou, Gandrup, Ulsted, Vester Hassing,

Nibe og Storvorde.

• Diverse indsamlingsordninger ved private husholdninger og ved erhverv.

• Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder.

• Modtagelse og behandling af anmeldelser på flytning af alt forurenet jord og jord fra kortlagte

grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der

kan modtage jord med pågældende forurening.

Aalborg Forsyning, Renovation arbejder ud fra en generel prioritering om at øge genbrug og sikre miljø-

og arbejdsmiljøvenlig affaldsbortskaffelse.

Forbrænding af brændbart affald samt drift af den kontrollerede losseplads foregår via I/S Reno-Nord

og Renovest I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modtagestation for farligt affald

og opretholder beredskab for modtagelse af farligt affald.

Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Miljøgodkendelser

Genbrugspladsen Over Kæret P-nr: 1.013.782.357

Miljøgodkendelse af den 12. februar 2003.

Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: 1.013.782.470

Miljøgodkendelse af den 17. juli 1996 med vilkårsændring af den 23.

oktober 2002. Tillæg af den 29. september 2008. Vilkårsændring

den 23. november 2009.

Genbrugspladsen Gandrup P-nr: 1.013.783.523

Miljøgodkendelse af den 9. august 2000.

Genbrugspladsen Hals P-nr: 1.013.783.566

Miljøgodkendelse af den 9. august 2000.

Genbrugsplads og

Genbrugscenter Hou P-nr: 1.013.787.928

Miljøgodkendelse af den 29. oktober 1996.

Genbrugspladsen Nibe P-nr: 1.013.850.476

Miljøgodkendelse af den 21. november 1995.

Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj 1997.

Genbrugspladsen Storvorde P-nr: 1.013.782.594

Miljøgodkendelse af den 30. marts 2005.

Genbrugspladsen Ulsted P-nr: 1.013.788.398

Miljøgodkendelse af den 9. august 2000.

Genbrugspladsen Vester Hassing P-nr: 1.013.783.507

Miljøgodkendelse af den 9. august 2000.

Tillæg af den 30. maj 2001.

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal P-nr: 1.013.783.574

Miljøgodkendelse af den 12.december 2006.

Tillæg af den 11. juni 2008.

Aalborg Forsyning, Renovations

Garageanlæg P-nr: 1.003.386.019

Tilladelse til at aflede spildevand 21. december 2010.

Miljømyndighed

Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, Boks 219, 9400 Nørresundby.

Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er Miljøstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270

Højbjerg.

Grønt regnskab

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr.

210 af 3. marts 2010. Der er valgt at udarbejde et frivilligt grønt regnskab for resten af virksomheden.

Regnskabet er en del af Forsyningsvirksomhedernes samlede grønne regnskab.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 5


Miljø og arbejdsmiljø

Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet en fælles miljøpolitik, som går ud på at producere og levere

ydelser med så lavt energi- og ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi,

der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpolitik tilstræber Aalborg Forsyning,

Renovation i det daglige arbejde at efterleve. Derudover har Aalborg Forsyning, Renovation selv

formuleret følgende overordnede miljøpolitik:

”Vi vil i vort arbejde handle ansvarligt og miljørigtigt og sørge for, at mest muligt affald genbruges”

Aalborg Forsyning, Renovations slogan mht. miljø er ” Grøn og dynamisk – med respekt for dig”.

Aalborg Forsyning, Renovation vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne trives.

Aalborg Forsyning, Renovations slogan på arbejdsmiljøet er ”Sund og rask – først som sidst”.

Aalborg Forsyning, Renovation er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO

14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008.Certificeringen betyder

bl.a.:

at der er udarbejdet en miljø- og arbejdsmiljøpolitik

at der er et overblik over den samlede miljøbelastning mht. ressourceforbrug og affald til genanvendelse, forbrænding,

deponi og specialbehandling

at der er et overblik over arbejdsmiljøforholdene

at der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

at der hele tiden arbejdes på forbedringer.

De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.:

at indsamling af affald foregår efter branchens optimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og betingelser

at genbruge mest muligt affald

at øge bevidstheden om miljø både internt og eksternt

at arbejde for, at alle medarbejdere tager ansvar for miljø og arbejdsmiljø samt udviser social ansvarlighed.

I så stort omfang som muligt inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Der er således

nedsat et MED-udvalg med tre arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsyning,

Renovations miljø- og arbejdsmiljøpolitik fremgår af Aalborg Forsyning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem

og hjemmesiden www.skidt.dk. Aalborg Kommunes affaldsplan udstikker

retningslinjer for, hvordan affaldet fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal sorteres. Aalborg

Forsyning, Renovations indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne

for, at byens borgere og virksomheder kan sortere deres affald til gavn for miljøet.

Kvalitetsstyring

I år 2009 blev der hos Forsyningsvirksomhederne indført kvalitetsstyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovation

gælder kvalitetsstyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling

på affaldsområdet. Kvalitetsstyringen skal sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen

samt sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen.

Aalborg Forsyning, Renovation blev certificeret i november 2009, og der har været en opfølgende gennemgang

af kvalitetsstyringssystemet i år 2010 og 2011 hos Aalborg Forsyning, Renovation.

Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Status 2011 og nye initiativer 2012

Husholdningsaffald

Husholdningsaffald er alt det affald, der stammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både det affald,

som samles ind ved husstandene og det affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2011 var der

sammenlagt 131.071 ton affald fra husstandene. Mængden svarer til, at hver enkelt husstand afleverede

omkring 1.301 kg affald i løbet af året.

Affaldsfraktion Status 2011

Tons/år

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering Mængde pr.

husstand

Kg/år

Dagrenovation 40.935 40.935 406,3

Dagrenovation (underjordiske

containere)

4.332 4.332 43,0

Hjemmekompostering 500 500 5,0

Flasker/glas 2.950 2.950 29,3

Plastdunke 10 10 0,10

Pap & papir 11.078 11.078 109,9

Farligt affald 373 74 299 3,7

Dagrenovation i alt 60.179 14.613 45.566 0 597,3

Brændbart affald 19.280 19.280 191,4

Haveaffald 24.120 24.120 239,4

Jern og metal 3.627 3.627 36,0

Elektronikaffald 1.406 942 464 14,0

Neonrør 11 11 0,1

Batterier 36 5 31 0,4

Tøj 465 465 4,6

Havemøbler 100 100 1,0

PVC 110 98 12 1,1

Planglas 730 679 51 7,2

Plastfolie 0 0 0,0

Gips 1.128 1.128 11,2

Asbest 981 981 9,7

Træ til spånpladeproduktion 3.233 3.233 32,1

Imprægneret træ 591 591 5,9

Beton, murbrokker m.m. 8.594 8.594 85,3

Fyldplads 4.645 4.645 46,1

Lossepladsaffald 1.256 1.256 12,5

Dæk 199 199 2,0

Kølemøbler 380 76 304 3,8

I alt husholdningsaffald 131.071 57.890 66.206 6.976 1.301

Procent 44,2 50,5 5,3

Tabel 1: Af figuren fremgår det husholdningsaffald, der er produceret i Aalborg Kommune i år 2011. Der er 100.758

husstande (98.190 boliger og 5.123 sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Der afleveres yderligere 3.800 tons

lettere forurenet jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i ovenstående opgørelse.

Af følgende figur fremgår husholdningsaffaldsmængderne over årene.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 7


tons

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

Husholdningaffald 1993 -2011, uden jord

Figur 1. Oversigt over mængder af husholdningsaffald fra 1993-2011. Der har været en stigning på 5 % i forhold til år

2010. Fra år 2008 og frem til 2010 har der været et fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilket blev tilskrevet

finanskrisen. Den ser vi ud til at være på vej ud af, i hvert fald i forhold til affaldsmængder (se tabel 1 på side 7 og

skema 2 bagest i afsnittet).

Husholdningsaffald 2011, fordelt på

behandling.

50,5%

5,3%

44,2%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Det affald, husholdningerne afleverer, fordeler sig

på genanvendelse, forbrænding og deponi. Det er

Aalborg Forsyning, Renovations mål, at så meget

som muligt af affaldet går til genanvendelse.

Som det fremgår af figur 2, blev der i år 2011 afleveret

44,4 % affald til genanvendelse, 50,5 % affald til

forbrænding og 5,3 % affald til deponi.

Der har således været en stigning på 4 % på det

affald, der blev afleveret til genanvendelse.

Figur 2: Husholdningsaffald 2011, fordelt på behandling i procent

I det følgende uddybes nogle af Renovations indsamlingsordninger.

Kommunesammenlægning

Dagrenovation

Dagrenovation er det affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, og som brændes. Dagrenovation

hentes enten i sække, små containere eller i underjordiske containere. Mængden af dagrenovation

har igennem årene været på nogenlunde samme niveau, således at hver husstand afleverer omkring

500 kg dagrenovation om året, hvilket er ca. 40 % ud af den totale husholdningsaffaldsmængde.

Papir/pap og flasker/glas

Der gøres en stor indsats i kommunen for at indsamle papir/pap og flasker/glas til genbrug.

Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Alle enfamiliehuse har fået udleveret containere til indsamling af papir og pap. Der er leveret ca. 42.000

containere til boliger i Aalborg Kommune. Og mængderne af papir og pap til genbrug er steget med

26 % siden 2008

Papir & pap, indsamlet i Aalborg

2008 2009 2010 2011

Kommune fra husholdninger

ton ton ton ton

Papir og pap husstandsindsamling 3.349 5.807 5.826

Papir & pap kuber og containere 5.613 4.413 3.933 3.975

Papir fra storskrald + bestillerordning 998 249 0 0

Papir fra genbrugspladser 1.442 707 280 401

Pap fra genbrugspladser 739 588 668 876

I alt papir og pap 8.792 9.307 10.688 11.078

Tabel 2: Papir og pap mængder indsamlet i Aalborg Kommune 2008-2011.

Af nedenstående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap og flasker/glas.

ton

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

1993

1994

1995

1996

Figur 3: Som det ses, har der været en stigning i mængden af indsamlet papir/pap, hvilket tilskrives indsamling af

papir/pap direkte ved enfamiliehuse. Der har været en stigning på 26 % fra år 2008 til 2011. Mængden af flasker til

genanvendelse har været på samme niveau som i år 2009. I 2011 blev der indsamlet 109 kg papir/pap pr. hustand

og 29 kg flasker/glas pr. husstand.

Underjordiske containere

Pap og papir/ Flasker og glas 1993-2011

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Siden år 2005 er der blevet installeret flere og

flere underjordiske containere i Aalborg

Kommune. Underjordiske containere er

containere, hvor 2/3 del af containeren er under

jorden - kun 1/3 del af containeren er synlig. Af

nedenstående figur fremgår udviklingen i etableringen

af de underjordiske containere. Det forventes,

at udviklingen forsætter fremover.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 9

2011

Pap & papir

Flasker/glas


Antal

400

300

200

100

0

Udvikling i etablering af underjordiske containere 2005-2011

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Dagrenovation

Papir/pap

Flasker/glas

Figur 4: Som det ses af figuren, har der været en stor stigning i etableringen af de underjordiske containere. På

baggrund af dette har Aalborg Forsyning, Renovation indkøbt flere biler til at håndtere de underjordsike

containere.

Storskrald - småt brændbart affald

Storskrald er alt brændbart affald, der ikke kan genbruges, og som ikke er enten dagrenovation eller

farligt affald. Storskrald indsamles ca. én gang om måneden, på de samme dage som der afhentes papir

og pap. I år 2011 blev der indsamlet 2.053 ton via denne ordning, hvilket er et fald på 18,5 % i forhold til

den mængder, der blev indsamlet i år 2010.

Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Erhvervsaffald

Erhvervsaffald er alt det affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Data for erhvervsaffald

opgøres fra år 2010 af Miljøstyrelsen Roskilde. Miljøstyrelsen har endnu ikke offentliggjort valide data

for år 2010 eller år 2011.

I år 2009 blev erhvervsaffaldsmængderne opgjort til knap 355.000 tons affald til hhv. 70,2 % genanvendelse,

17 % forbrænding og 12,5 % deponi og 0,3 % til særbehandling (se skema 3 bagest i dette afsnit).

Erhvervsaffald, håndteret af Aalborg Forsyning, Renovation

Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovation som følge af den nye organisering af affaldssektoren ikke

indsamlet genanvendeligt erhvervsaffald, ud over ved kommunale institutioner.

Det erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret, er primært affald til forbrænding og

deponi. Derudover vurderes det, at 9 % af den samlede mængde affald, som er afleveret på genbrugspladserne

i 2010 og 2011, stammer fra erhverv. Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret følgende

mængder erhvervsaffald i år 2010 og 2011.

Erhvervsaffald, Renovation 2010

2011

tons

tons

Afleveret på genbrugspladserne 9 % 6.366 7.300

Batterier 0 8

Dagrenovation 7.382 7212

Dagrenovation storcontainer 12.897 14.614

Elektronik 407 343

Olie- og kemikalieaffald 5 6

Papir/pap 275 140

Specielt sygehusaffald 11 13

Storcontainer brændbart 1.623 1.474

Storcontainer genbrug 0 14

Storcontainer lossepladsaffald 110 112

I alt erhvervsaffald 29.077 31.237

Tabel 3: Af tabellen fremgår de mængder erhvervsaffald, Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 11


Generelt vedrørende de kommunale genbrugspladser

Der arbejdes fortsat på at harmonisere alle kommunens genbrugspladser for borgere, erhverv og personalet.

Dette skal gøres endelig ved at etablere nye moderne genbrugspladser ved Gandrup og Nibe i

år 2012.

Affaldsmængder til genbrugspladserne

I Aalborg Kommune er vi rigtig gode til at bruge vores genbrugspladser. I nedenstående figur ses

opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser.

tons

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Tilførte mængder 2003-2011

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Over Kæret

Sundsholmen

Storvorde

Figur 5: Af figuren fremgår den mængde affald, som tilføres genbrugspladserne i Aalborg Kommune. Mængderne

er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden. Talopgørelserne for husholdningsaffald fremgår af tabel 1.

(Affaldet fra de mindre genbrugspladser i Hals indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou).

24%

Afleveret affald på alle genbrugspladser

2011, fordelt på behandling

10%

5%

61%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Figur 6: Afleveret affald fordelt på behandling i procent.

Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

Hou

Nibe

Størstedelen af det affald, der afleveres på genbrugspladserne,

går til genanvendelse, som det

også fremgår af figur 6.

Genbrugspladsen Over Kæret

Genbrugspladsen Over Kæret er den mest besøgte genbrugsplads i kommunen. Her registreres antallet

af besøgende ved hjælp af et bomanlæg. I 2011 har der været 399.842 besøgende på genbrugspladsen,

hvilket svarer til ca. 1.105 besøgende på én dag. Antallet af besøgende er steget med ca. 8 % fra 2010 til

2011. I år 2011 var det planlagt at etablere nummerplade-fotos og registrering på Genbrugspladsen Over

Kæret. Dette projekt er indtil videre udsat.


Modtagne mængder

Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Over Kæret fra år

2007-2009.

Indleverede mængder

Over Kæret

Brændbart affald 12.047 11.012 10.012 9.573 9.228

Byggeaffald til deponering 4.369 3.840 3.246 2.867 3.278

Asbest 342 355 507

Byggeaffald til genanvendelse

5.825 5.732 4.873 4.343 5.990

Dæk 49 48 26 65 73

Elektronikaffald 657 572 557 608 614

Farligt affald 198 194 129 154 149

Flasker og glas 326 309 284 340 306

Haveaffald 8.754 7.798 8.711 8.522 9.561

Havemøbler 26 23 30 40

Jern og metal 1.140 1.219 1.008 1.126 1.539

Kølemøbler 460 320 180 129 154

Lettere forurenet jord 1.736 2.333 2.331 1.580 1.846

Lysstofrør 3 4,58 4 6 6

Papir og pap 1.276 1.051 618 482 694

Plastdunke 0 0 0,3 0,3 9

Tøj 157 156 138 248 231

I alt 36.997 34.615 32.481 30.427 34.222

Tabel 4: Af tabellen fremgår de mængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Over Kæret år 2007-2011.

Fra år 2010 indgår i totalmængden, den mængde affald erhvervsvirksomheder afleverer på genbrugspladsen. På

baggrund af en undersøgelse vurderes det, at denne mængde udgør 9 %, hvilket i år 2011 var 3.100 ton.

28%

2007

tons

Genbrugspladsen Over Kæret 2011,

modtaget affald på behandling.

11%

6%

55%

2008

Tons

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Figur 7: Afleveret affald fordelt på behandling i procent.

Miljøtilsyn

Der har ikke været miljøtilsyn på Genbrugspladsen Over Kæret i år 2011.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding

og deponi. I 2011 blev der afleveret 51 % affald

til genanvendelse, 33 % til forbrænding, 11 % til deponi

og 5 % jord.

I forhold til år 2010 er genbrugsprocenten steget

med 3 %.

Støj-, støv-, lugtforhold og -hændelser

Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret støv- eller lugtproblemer

i løbet af år 2011. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Der er i 2011 blevet registreret 8 miljøhændelser på Genbrugspladsen Over Kæret.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 13

2009

tons

2010

tons

2011

tons


• 7 hændelser var vedrørende fejllæs, som blev afvist på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, da

der var urenheder i læssene. Fejlæssene viser, at de besøgende på genbrugspladsen har svært

ved at sortere korrekt, når der afleveres affald til fyldpladsen.

• Et oliespild fra en lastbil. Hændelsen viste, at medarbejdernes procedure mht. beredskab fungerer

efter hensigten.

Klager

Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret klager i løbet af år 2011.

Genbrugspladsen Sundsholmen

Der er i år 2011 etableret indkørsel med bomanlæg og adgangsregistrering. Systemet er tages i drift i

2012. Fra 2012 har erhverv i Aalborg Kommune kun adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen.

Modtagne mængder

Indleverede mængder

Sundsholmen

2007

tons

2008

tons

Brændbart affald 7.013 6.720 5.570 5.525 5.494

Byggeaffald til deponering 2.813 2.588 2.432 1.991 2.045

Asbest 230 171 346

Byggeaffald til genanvendelse

4.405 4.203 4.243 3.760 4.728

Dæk 44 42 30 53 62

Elektronikaffald 339 327 357 400 428

Farligt affald 97 105 93 116 121

Flasker og glas 167 169 153 144 130

Haveaffald 6.269 5.997 6.050 4.869 5.804

Havemøbler 28 23 30 38

Jern og metal 937 911 954 837 1.139

Kølemøbler 308 206 104 98 148

Lettere forurenet jord 788 1.074 1.392 1.017 1.341

Lysstofrør 2 3 2 2 3

Papir og pap 558 557 295 229 276

Plastdunke 2 0,4 0,0 0,5 0,4

Tøj 117 117 104 186 145

I alt 23.859 23.047 22.031 19.429 22.250

Tabel 5: Af tabellen fremgår de mængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Sundsholmen år 2007-2011.

Fra år 2010 indgår i totalmængden, den mængde affald erhvervsvirksomheder afleverer på genbrugspladsen. På

baggrund af en undersøgelse vurderes det, at denne

Genbrugspladsen Sundsholmen 2011,

modtaget affald på behandling.

mængde udgør 9 %, hvilket i år 2011 var 2.003 tons.

11%

26%

6%

57%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Side 14 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

2009

tons

2010

tons

2011

tons

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding

og deponi. I år 2011 blev der afleveret 57 % affald til

genanvendelse, 26 % til forbrænding, 11 % til deponi og

6 % jord.

I forhold til år 2010 er genbrugsprocenten steget med

2 %.

Figur 8 Afleveret affald fordelt på behandling i procent.


Miljøtilsyn og miljøgodkendelse

Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte et miljøtilsyn i år 2011, som resulterede i

høj systematik og høj lovlydighed. Miljøtilsynet dannede også grundlaget til en revidering af miljøgodkendelsen

for genbrugspladsen med indarbejdelse af standardvilkår, således at containere med metalaffald

senest i år 2014 skal være placeret på et område med impermeabel belægning.

I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen åbnes der op for, at åbningstiderne udvides på hverdage,

primært for at tilgodese erhverv, således at affaldet kan afleveres i formiddagstimerne.

Støj-, støv-, lugtforhold og -hændelser

Seneste støjredegørelse er udarbejdet i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af

driftstiden. På baggrund af støjredegørelsen er der foretaget en vurdering af støj i forbindelse med ekstra

belastning af erhverv i formiddagstimerne. Vurderingen viser, at støjbelastningen holder sig inden

for støjgrænserne.

Der har i år 2011 ikke været problemer mht. støv eller lugt på Genbrugspladsen Sundsholmen. Støvgener

forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Der er i 2011 blevet registreret 5 miljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen.

• Fire hændelser vedrørende fejllæs, som blev afvist på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, da der

var urenheder i læssene. Fejlæssene viser, at de besøgende på genbrugspladsen har svært ved

at sortere korrekt, når der afleveres affald til fyldpladsen.

• En stikprøve, som viste, at det farlige affald, som blev sendt videre til modtagestationen for farligt

affald, var sorteret forkert.

Klager

Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Sundsholmen ikke registreret klager i løbet af år

2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 15


Genbrugspladsen Storvorde

Der er etableret bedre forhold mht. modtagelse af olie- og kemikalieaffald på Genbrugspladsen Storvorde.

I år 2011 var det planlagte at etablere nummerplade-fotos og registrering. Dette projekt er indtil

videre blevet udsat.

Modtagne mængder

Indleverede mængder 2008 2009 2010 2011

Storvorde

tons tons tons tons

Brændbart affald 2.290 2.033 2.068 1.963

Byggeaffald til deponering 760 590 486 641

Asbest 148 131 226

Byggeaffald til genanvendelse

2.070 1.932 1.523 2.075

Dæk 26 11 26 36

Elektronikaffald 57 137 146 154

Farligt affald 46 36 45 51

Flasker og glas 88 87 75 164

Haveaffald 2.411 2.901 2.605 3.077

Havemøbler 13 18 14 18

Jern og metal 354 354 449 567

Kølemøbler 77 55 54 54

Lettere forurenet jord 805 705 450 609

Lysstofrør 1 1 1 1

Papir og pap 143 140 112 122

Tøj 0 0 101 92

I alt 9.139 9.147 8.288 9.851

Tabel 6: Af tabellen fremgår de mængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Storvorde år 2007-2011. Fra

år 2010 indgår i totalmængden, den mængde affald erhvervsvirksomheder afleverer på genbrugspladsen. På baggrund

af en undersøgelse vurderes det, at denne mængde udgør 9 %, hvilket i år 2011 var 887 ton.

21%

Genbrugspladsen Storvorde 2011,

modtaget affald fordelt på behandling

9%

6%

64%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Figur 9: Afleveret affald fordelt på behandling i procent.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding

og deponi. I år 2011 blev der afleveret 64 %

affald til genanvendelse, 21 % til forbrænding, 9 % til

deponi og 6 % jord.

Miljøtilsyn

Der er i år 2011 gennemført et miljøtilsyn på Genbrugspladsen Storvorde af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Miljøtilsynet har resulteret i enkelte tiltag, som er blevet bragt i orden, herunder en utæt

opsamlingsbrønd.

Støj-, støv-, lugtforhold og -hændelser

Der er udarbejdet en støjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af driftstiden.

Der er i 2011 beskrevet de ekstra aktiviteter, der er i forbindelse med udvidelsen af driftstiden på

Side 16 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


helligdage. Støjbelastningen holder sig inden for støjgrænserne, og der afventes afgørelse fra Aalborg

Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen mht. ansøgning om de ændrede driftstider.

Der er ikke registreret støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2010 i forbindelse med driften af Genbrugspladsen

Storvorde. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Der er registreret tre miljøhændelse i 2011 på Genbrugspladsen Storvorde.

• På en arbejdsvagt var der ikke nogen medarbejdere med et kursus i håndtering af farligt affald

til stede. Det er nu sikret, at der altid er mandskab tilstede, som kan håndtere farligt affald.

• Der opstod røg i en container efter at en besøgende havde afleveret noget brændende/glødende

affald som antændte indholdet i containeren. Hændelsen viste, at medarbejdernes procedure

mht. beredskab fungerer efter hensigten.

• En medarbejder ville tjekke fyrværkeritønderne og konstaterede, at låget på tønden bulede

unaturligt opad. Beredskabscentret blev kontaktet og ”rullemarie” tog sig af fyrværkeriet. Proceduren

for modtagelse af fyrværkeri er efterfølgende blevet ændret, således at samme hændelse

ikke kan forekomme igen.

Klager

Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Storvorde i år 2011.

Genbrugspladsen Nibe

Pladsen skal udvides og moderniseres. Arbejdet sættes i gang i år 2012.

Modtagne mængder

Indleverede mængder 2008 2009 2010 2011

Nibe

tons tons tons tons

Brændbart affald 1.179 997 1.127 1.188

Byggeaffald til deponering 783 722 507 575

Byggeaffald til genanvendelse

1.152 953 858 1.114

Dæk 24 20 16 19

Elektronikaffald 76 104 112 96

Farligt affald 3 32 38 37

Flasker og glas 65 68 63 163

Haveaffald 836 2.246 1.762 2.190

Havemøbler 0 0 0 0

Jern og metal 177 146 126 129

Kølemøbler 0 2 0 0

Lysstofrør 0 1 1 1

Papir og pap 198 109 87 82

Plastfolie 3 0

Tøj 0 23 50 44

I alt 4.494 5.422 4.750 5.636

Tabel 7: Af tabellen fremgår de mængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Nibe år 2007-2011. Fra år

2010 indgår i totalmængden, den mængde affald erhvervsvirksomheder afleverer på genbrugspladsen. På baggrund

af en undersøgelse vurderes det, at denne mængde udgør 9 %, hvilket i år 2011 var 507 tons.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 17


Genbrugspladsen Nibe 2011, modtaget

affald fordelt på behandling.

22%

10% 0%

68%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Figur 10: Afleveret affald fordelt på behandling i procent.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding

og deponi. I år 2011 blev der afleveret 68 % affald

til genanvendelse, 22 % til forbrænding, 10 % til

deponi og 0 % jord.

Miljøtilsyn

Der har været miljøtilsyn på Genbrugspladsen Nibe i år 2011. Miljøtilsynet resulterede ikke i yderligere

tiltag inden ombygning af genbrugspladsen

Støj-, støv-, lugtforhold og -hændelser

Der er i år 2011 ikke registreret støv- og lugtproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Støvgener forhindres i

tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

I år 2011 er der ikke registreret miljøhændelse på Genbrugspladsen Nibe.

Klager

Der er ikke registreret klager vedrørende driften af Genbrugspladsen Nibe i år 2010.

Genbrugsplads- og Genbrugscenter Hou

Hele pladsen moderniseres. Dette sker i 2012/2013.

Modtagne mængder

Indleverede mængder 2008 2009 2010 2011

Hou

tons tons tons tons

Brændbart affald 1.097 771 936 995

Byggeaffald til deponering 827 653 551 604

Byggeaffald til genanvendelse

4.145 2.095 2.016 1.207

Dæk 17 8 24 28

Elektronikaffald 89 108 92 106

Farligt affald 42 34 35 27

Flasker og glas 22 9 34 49

Haveaffald 3.284 3.295 4.660 5.848

Havemøbler 9 12 15 15

Jern og metal 516 468 392 440

Kølemøbler 52 38 35 52

Lettere forurenet jord 136 320 224 380

Lysstofrør 1 1 0 1

Papir og pap 242 142 130 230

Plastdunke 1 0 0 0

Tøj 0 12 0 0

I alt 10.482 7.963 9.143 9.981

Tabel 8: Af tabellen fremgår de mængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Hou år 2007-2011. Fra år

2010 indgår i totalmængden, den mængde affald erhvervsvirksomheder afleverer på genbrugspladsen. På baggrund

af en undersøgelse vurderes det, at denne mængde udgør 9 %, hvilket i år 2011 var 898 tons.

Side 18 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


11%

Genbrugsplads Hou og de små

genbrugspladser i Hals 2011, modtaget

affald fordelt på behandling

6% 4%

79%

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

Figur 11: Afleveret affald fordelt på behandling i procent.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding

og deponi. I år 2011 blev der afleveret 79 % affald

til genanvendelse, 11 % til forbrænding, 6 % til

deponi og 4 % jord.

Den høje genbrugsprocent skyldes bl.a., at der afleveres

store mængder haveaffald til kompostering

på Genbrugspladsen Hou.

Miljøtilsyn

Der har været miljøtilsyn på Genbrugspladsen Hou i år 2011. Miljøtilsynet resulterede i høj systematik og

høj lovlydighed. Der var enkelte småting, som er blevet afklaret.

Støj-, støv-, lugtforhold og -hændelser

Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou

i løbet af år 2011. Støvgener forhindres i tørre perioder ved befugtning af veje.

Der er registreret en miljøhændelse i 2011 på Genbrugspladsen Hou:

• Container fra Hou overholdt ikke betingelserne i den deklaration, som blev brugt ved aflevering

af affald på Rærup Kontrollerede Losseplads. Containeren var fejlsorteret og viste, at borgere

har svært ved at sortere det rigtige i containere til deponi.

Klager

Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou i år 2010.

Små genbrugspladser i Hals-området

I 2008 blev det af byrådet besluttet, at de små genbrugspladser i Hals, Vester Hassing, Gandrup og Ulsted

lukkes i forbindelse med, at der etableres en ny genbrugsplads i Gandrup.

Der har i 2011 været miljøtilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøtilsynene resulterede ikke i yderligere

tiltag, da pladserne lukker i løbet af 2012.

Ny genbrugsplads i Gandrup

Der etableres en ny genbrugsplads i Gandrup. Arealet til genbrugspladsen er købt, og der er gennemført

en arkæologisk undersøgelse, hvor der ikke blev fundet noget. Efterfølgende er der udarbejdet en

indretningsplan for genbrugspladsen. Der er indsendt en ansøgning om miljøgodkendelse, som p.t.

sagsbehandles i Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Der er forhold omkring afledning af

overfladevand, som skal afklares, inden der meddeles den endelige miljøgodkendelse til pladsen.

Aalborg Forsyning, Renovations Garageanlæg

I år 2011 er der blevet gennemført opfølgende miljøtilsyn af Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Aalborg Forsyning, Renovations garageanlæg. Det opfølgende tilsyn resulterede i flere tiltag,

bl.a. at kloakplanen skulle revideres, så den er i overensstemmelse med de eksisterende forhold.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 19


Støj-, støv- og lugtforhold

Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2011 i forbindelse med driften garageanlægget/vaskehallen.

Klager

Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af garageanlægget/vaskehallen i år 2011.

Øget indsamling af småt jern og metal

For at øge indsamling af småt jern og metal er der udsat 188 kuber til indsamling af småt jern og metal. I

løbet af år 2011 er der blevet indsamlet 46 tons småt jern og metal via denne ordning. I løbet af år 2012

udsættes der flere kuber på steder, hvor det vurderes at være relevant.

Bestillerordning og henkastet affald

Bestillerordning

Bestillerordningen blev indført i år 2009. Bestillerordningen

fungerer ved, at borgerne har

mulighed for at bestille en afhentning af store

ting op til 4 gange om året. Bestillerordningen

er en ekstra service til de borgere, som ikke

selv har mulighed for at komme på en af kommunens

genbrugspladser. Af følgende tabel

fremgår hvor meget, der er afhentet via denne

ordning.

Mængder 2010 2011

tons tons

Brændbart 23 41

Jern 9 11

Aalborg Forsyning, Renovation vil som et forsøg udvide Hvidevarer 9 12

bestiller-ordningen i samarbejde med viceværter, så boligforeninger,

der i forvejen har en viceværtordning, har

mulighed for at benytte ordningen, så der kan afhentes

mere end 3 enheder ad gangen ved større ejendomme.

Kølemøbler

Elektronik

I alt

5

5

51

9

6

79

I 2011 var der 2.117 afhentninger. Tabel 9: I tabellen ses de affaldsfraktioner, der

afhentes via Bestillerordningen.

Henkastet affald

Mange sager vedrørende henkastet affald har medført, at Aalborg Forsyning, Renovation fra 2012 sætter

en ny forsøgsordning i gang. Ordningen går ud på, at borgere/viceværter kan ringe ind og anmelde

henkastet affald. Efterfølgende indsamles det henkastede affald via bestiller-ordning. Der sættes kampagner

i værk i 2012, og der etableres et samarbejde med viceværter.

Viceværtordning

I 2011 startede planlægningsarbejdet med en revideret viceværtordning, hvor borgerne kan aflevere

farligt affald og batterier, lysstofrør og lavenergipærer til viceværter i boligforeninger. Interesserede får

stillet udstyr til rådighed til at modtage affaldstyperne og en orientering om, hvordan modtagelsen af

dette affald skal foregå. Der er udarbejdet en folder. I 2012 skal der sendes information ud til alle boligforeninger.

Side 20 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Fokus på sortering af PVC

Da det er meget vanskeligt for borgerne at sortere PVC korrekt, er der indgået en aftale med en virksomhed,

som modtager alt plast også PVC fra genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen og Storvorde

og sorterer yderligere på plasten, således at der sorteres mest muligt plast til genbrug. I 2011 sorterede

virksomheden 25 tons plast til genbrug. Denne mængde forventes at blive øget i år 2012.

Erhvervsgebyr

I 2010 blev genbrugspladserne åbnet for, at erhverv måtte aflevere affald på alle kommunens genbrugspladser.

Denne ordning blev bibeholdt i år 2011. Ordningen blev finansieret af ca. 9.500 virksomheder,

som betalte et administrationsgebyr. Yderligere betalte omkring 8.000 håndværkere, anlægsgarnere

med flere et gebyr for adgang til genbrugspladsen.

Denne ordning medførte meget administration og var besværlig at håndtere. En ændring af affaldsbekendtgørelsen

medførte, at ordningen blev ændret med virkning fra 2012, således at erhverv nu skal

tilmelde sig genbrugspladsordningen for at kunne aflevere affald på genbrugspladsen. Der betales pr.

besøg på genbrugspladsen. Erhverv har fra 2012 udelukkende adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen.

Desuden skal virksomhederne være tilmeldt genbrugspladsen for at kunne benytte genbrugspladsen

og

IT

Der implementeres/udvikles IT-redskaber, som sikrer, at Aalborg Forsyning, Renovation følger med i den

fremtidige udvikling. Der arbejdes således bl.a. på følgende:

• Webbaseret kundehenvendelsessystem.

• Webbaseret system med placering af kuber i kommunen.

• Mobilportal. De mobiltelefoner, som er sat op til at kunne anvende det mobile internet, kan få

mulighed for at benytte sig af Aalborg Forsyning, Renovations mobilservice, hvor der fås adgang

til Aalborg Forsyning, Renovations sorteringsguide, genbrugspladsens åbningstider og meget

mere.

• Apps og sms service vedrørende ekstratømninger af dagrenovation.

• Elektronisk reklamationssystem til skraldmændene baseret på iPhone.

• Digitalbaseret nøglesystem.

• Elektroniske driftsmeddelelser til kunder.

• Adgang fra Genbrugspladsen netværk udvides med bomregistrering og video.

Bæredygtighedsstrategi 2008-2011/energispareindsats 2008-2011

I forbindelse med bæredygtighedsstrategi 2008-11 for Aalborg Kommune skal der på den enkelte virksomhed

i kommunen implementeres bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser. Aalborg Forsyning,

Renovation opfylder allerede nu kravet mht. miljøledelse og det grønne regnskab, men skal senest i år

2015 indføre energiledelse.

Aalborg Forsyning, Renovation har også tilsluttet sig Forsyningsvirksomhedernes mål om at reducere

energiforbruget af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra år 2008 frem til år 2011. Se mere under

afsnittet ”Miljøberetning 2011”.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 21


Modtagekontrol på I/S Reno-Nords energianlæg.

I år 2011 blev der gennemført 40 modtagekontroller. Modtagekontrollerne førte til opfølgninger over

for virksomheder, som primært var på grund af, at der er blevet afleveret genanvendeligt papir/pap, træ

og haveaffald til forbrænding. Målet med modtagekontrol er, at der sorteres mere affald til genanvendelse.

Målet var at gennemføre 200 modtagekontroller 2011. Dette mål blev ikke opnået pga. manglende

ressourcer. I 2012 er målet 150 kontroller.

Gennemførte initiativer mht. arbejdsmiljø

Der er bl.a. gennemført følgende tiltag mht. at forbedre arbejdsmiljøet i 2011.

• Der blev sat fokus på høreskader, og medarbejderne har fået tilbudt høreværn af forskellig

slags: Almindelige ”ørekopper”, ørepropper samt formstøbte ørepropper til chauffører med

særligt støjende opgaver.

• Der var sat særlig fokus på fysisk belastning i de manuelle funktioner ved det kørende personale.

I den forbindelse er der gennemført et projekt, hvor det kørende personales arbejdsstillinger

er blevet kortlagt og evalueret. Dette arbejde blev gennemført i samarbejde med fysioterapeuter,

som på baggrund af kortlægningen er kommet med anvisning/ideer/muligheder til, hvordan

en medarbejder kan forbedre arbejdsgangene.

• Førstehjælpskurser og brandslukningskurser er sat i system.

• Der er udarbejdet en ny procedure mht. sygesamtaler.

• Der er gennemført glatførerkursus for de lastbilchauffører, der ønskede det.

• Det er indført, at der afholdes et 3 timers "Hjertestarterkursus" for alle de medarbejdere, som

arbejder i nærheden af en hjertestarter, dvs. alle medarbejdere på genbrugspladserne og medarbejderne

i administrationen.

• Der var sat fokus på de langtidsfriske medarbejdere, dem med under 3 dages sygefravær.

Aalborg Forsyning, Renovation har deltaget i initiativer som ”Vi cykler til arbejde” og ”tælle

skridt” i år 2011.

Som en del af Aalborg Kommunes initiativer på arbejdsmiljøområdet, sættes der fokus på følgende i år

2012/2013:

at øge den sociale kapital,

at reducere sygefravær,

at reducere antallet af arbejdsulykker,

at reducere tunge løft, træk og skub.

Side 22 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Miljøberetning 2011

Aalborg Forsyning, Renovations forbrug af ressourcer er primært el, vand, varme, papir og diesel og

benzin. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovations

aktiviteter medfører også støj, støv og lugt. En stor del af aktiviteterne mht. håndtering af affald har

dog direkte betydning for miljøet, idet ændringer i positiv eller negativ retning kan have miljømæssig

betydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovation året igennem øje med, at bortskaffelse af affald

i Aalborg Kommune foregår efter de krav, der er mht. bortskaffelse af affald. En måde at få overblikket

på er, at der årligt udarbejdes statistik mht. affaldsstrømmen i kommunen, jf. skema 2 og skema

3 (se bagest i afsnittet). Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er beskrevet i et afsnit for sig selv.

Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m.

Der har været 149 ansatte i år 2011. Derudover er der i administrationen ansat vikarer, som midlertidig

hjælper med ekstra opgaver.

El, vand og varme m.m. er det væsentligste forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovations faste anlæg.

Forbruget af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bagest i afsnittet

fremgår det samlede forbrug i tal for alle Aalborg Forsyning, Renovations anlæg).

Varmeforbrug

m3

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

Varmeforbrug 2003-2011

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Figur 12: Som det ses i figuren er forbruget af varme generelt faldet fra år 2010 til 2011, hvilket bl.a. tilskrives fokus

på området og en mere mild vinter.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 23


Vandforbrug

m3

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Figur 13: Af figuren fremgår, at vandforbruget kun er steget på værkstedet og i vaskehallen. Stigningen her tilskrives

den øgede aktivitet i forbindelse med vask af biler og containere. I administrationen har vandmængden været

faldende siden 2008, hvor der var et læk i forbindelse med tilledning af vand til springvandet. Toppene i år 2005 og

2007 på Rørdal viste sig at være læk i vandrøret.

Elforbrug

kWh

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Vandforbrug 2003-2011

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

Elforbrug 2003-2011

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Rørdal

Storvorde

Figur 14: I 2011 er elforbruget på værkstedet og vaskehallen igen faldet lidt i forhold til år 2010. Dog er elforbruget

steget på alle de store genbrugspladser og i administrationen.

Faldet af el i forbindelse med værkstedet/vaskehallen skyldes, at der nu er sat en stopper for automatisk

motorvarme fra kl. 3 om natten. Motorvarmen styres nu via temperaturen, så motorvarmen først slår

til, når der er 3 grader eller herunder.

Side 24 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

Hou

Små

genbrugspladser

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Rørdal

Storvorde

Hou

små genbrugspladser

Nibe


Stigningen af elforbruget på genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hou og Nibe skyldes bl.a.,

at der er blevet brugt el til automatisk motorvarme til to lastbiler på Over Kæret og til en lastbil på de

andre pladser. Her ændres proceduren, således at motorvarmen fra år 2012 styres via temperaturen.

På genbrugspladserne Sundsholmen og Storvorde er der desuden kommet store komprimatorer, som

også forbruger en del el. Yderligere er der på Genbrugspladsen Storvorde installeret et varmekabel og

en hedvandsrenser som frostsikring.

Stigningen af el i administrationen skyldes etablering af den nye administrationsbygning. Der er sat en

ekstra måler op, således at det strøm, som bruges i forbindelse med nybyggeriet, måles separat.

For at spare på el forventes det, at der i år 2012 installeres LED-lys på de store genbrugspladser.

Energispareindsats 2008-2011

Aalborg Forsyning, Renovation har tilsluttet sig Forsyningsvirksomhedernes mål om at reducere energiforbruget

til el og opvarmning med minimum 2 % pr. år fra år 2008 frem til år 2011. Aalborg Forsyning,

Renovation har udarbejdet nøgletal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunktet i år 2008:

2008 2009 2010 2011

Opvarmning m 3 /m 2 1,7 m 3 /m 2 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2

El kWh/m 2 72,0 kWh/m 2 88,0 kWh/m 2 91,2 kWh/m 2 98.3 kWh/m 2

Tabel 10: Opgørelse over forbrug af varme/m2 og el/m2.

Forbruget til opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovations lokaler er faldet lidt. Dog ikke de 2 % siden

år 2008, som det var målet. Grunden er det nye kemikaliehus på Genbrugspladsen Sundsholmen, som er

taget i brug i år 2009. Varmeforbruget her er meget stort, da der er meget højt til loftet i kemikaliehuset,

og da luften konstant skiftes ud i rummet. Dog er varmeforbruget blevet reduceret med 500 m 3 fra

2010 til 2011, fordi der var fokus på forbruget.

Som det fremgår af tabellen, så er forbruget af el igen steget i 2011, selv om målet var at spare 2 %.

Grunden til stigningen er, at der i forbindelse med etablering af den nye administrationsbygning er blevet

brugt ekstraordinært meget el. Desuden har der været en stigning af elforbruget på alle de store

genbrugspladser. Her begrundes stigning med, at der bl.a. er blevet brugt el til motorvarme til lastbilerne

og brug af nye store komprimatorcontainere.

Der sættes yderligere fokus på besparelser af el, vand og varme i 2012.

Følgende initiativer for at elforbruget og forbruget til opvarmning til at falde:

• Installation af LED-lys på de store genbrugspladser.

• Holde løbende øje med forbruget i forbindelse med en månedlig aflæsning ved alle lokaliteter.

• Implementerer gode råd vedrørende el og varme.

• Tage en ny velfærdsbygning med mere energivenlige bade- og omklædningsfaciliteter i brug.

• Sætte fokus på elforbrug i forbindelse med motorvarme.

Biler og forbrug af diesel og benzin

Aalborg Forsyning, Renovations maskinpark i 2011 omfattede 47 lastbiler, entreprenørmateriel, 5 servicebiler

og en værkstedsbil med et dieselforbrug. Derudover er der en servicebil med et benzinforbrug

og servicebil, som er eldreven. Disse to er udgået i 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 25


Aalborg Forsyning, Renovation udskifter løbende den ældste del af vognparken. Ved nyanskaffelser af

lastvogne sikres det, at vognene som minimum er udstyret med EU5-motorer. Aalborg Forsyning, Renovation

har alt i alt 47 lastbiler, hvoraf de 5 er med EU2-motorer, 23 biler med EU3-motorer, 10 biler med

EU4-motor og 9 biler med EU5-motor. Som det fremgår af skema 1 (opgørelse bagest i afsnittet), er der

i år 2011 alt i alt kørt omkring 1.073.867 km (i dette tal er der ikke medregnet al intern transport på genbrugspladserne

og transport for nogle lastbiler til og fra genbrugspladserne). Der er alt i alt blevet brugt

knap 604.000 liter diesel (herunder også al intern transport, dog ikke servicebiler).

liter

Figur 15: Dieselforbruget er igen steget fra 2010 til 2011, hvilket tilskrives øget aktivitet og flere køretøjer. Se fordelingen

af dieselforbruget på de enkelte tankanlæg i skema 1a bagest i afsnittet.

Aalborg Forsyning, Renovation udleder på et år omkring 900 tons CO2 fra lastbilerne (ITD online beregningsmodel).

Mængden af det årlige CO2 svarer til 90 personers årlige forbrug, hvis det forudsættes, at

hver person gennemsnitlig udleder 10 tons CO2 pr. år. Mængden af CO2 fra lastbilerne er faldet med ca.

70 tons CO2 siden 2008, selv om der er indkøbt flere køretøjer. Faldet skyldes, at nogle af de ældre køretøjer

er udgået, og at der er anskaffet nye køretøjer, som udleder mindre CO2.

Afledning af spildevand og overfladevand

Mængden af spildevand svarer til vandforbruget.

Afledning af overfladevand sker efter vilkår i gældende miljøgodkendelser.

Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har dog i forbindelse med de seneste miljøtilsyn og

ændringer i eksisterende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sat fokus på afledning af

overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovation vil derfor i fremtiden vurdere behov for rensning af overfladevand.

Miljøhændelser

Der er i 2011 total registreret 30 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde:

Antal hændelser

2005

2000

15

10

2015

2010

1995

5

0

Dieselforbrug 2003-2011

Kommunesammenlægning

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2009 2010

Afviste læs

Rørdal

Stikprøvekontrol Oliespild - egne

ved aflevering af biler

affald

Miljøhændelser 2011

Transport af

affald

Oliespild -

besøgende

Rørdal

Værksted og

vaskehal

Oliespild -

besøgende

genbrugspladser

Figur 16: Af figuren fremgår registrerede miljøhændelser fordelt på de områder, hvor hændelserne er sket. Hændelserne

er primært afviste læs, oliespild og vedr. sortering af affald. Miljøhændelserne er behandlet og afsluttet.

Side 26 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Henvendelser fra kunder

Henvendelser på dagrenovation

I 2011 er modtaget 3.980 henvendelser fra kunder mht. afhentning af dagrenovation. Det kan f.eks. være,

at affaldet ikke er afhentet, at sække ikke var sat på i stativet og lignende. Antallet af henvendelser

er faldet med 44 % fra 2010. Aalborg Forsyning, Renovation havde et mål om at nedbringe antallet af

henvendelser med 5 %. Dette mål må siges at være opfyldt. Grunden til nedgangen af henvendelser tilskrives

bl.a. bedre information og en mildere vinter.

Antal henvendelser

Figur17: Af figuren fremgår udvikling mht. henvendelser fra kunder vedrørende dagrenovation. Antallet af henvendelser

i år 2011 er det laveste siden 2008.

Henvendelserne fordeler sig på følgende måde hen over året:

Antal henvendelser

8.000

6.000

4.000

2.000

0

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Udvikling i henvendeler mht. dagrenovation 2008- 2011

2008 2009 2010 2011

Henvendelser fordelt over årene 2008 - 2011

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec

Figur 18: Af figuren fremgår udvikling mht. henvendelser fordelt over året. Det ses tydeligt i ovenstående figur, at

der i år 2010 var en meget hård vinter, som strakte sig over mange måneder. Som det også fremgår af figuren,

ligger antallet af henvendelserne pr. mdr. lavere end normalt fra august 2011. Normalt ligger antallet af henvendelser

mellem 275-400. Fra august 2011 og frem til december 2011 lå antallet af henvendelser mellem 150-300.

Henvendelser, erhvervsgebyr

I 2011 er der modtaget ca. 2.500 henvendelser vedrørende opkrævning af erhvervsgebyr. Henvendelserne

var pr. brev, mail, tlf. og ved personlig henvendelse. Størstedelen af henvendelserne var ansøgninger

om fritagelse for gebyr. Alle ansøgninger blev besvaret skriftligt.

Henvendelser i forbindelse med arbejdsforhold

For at sikre, at alle regler vedrørende affaldsbeholdere (anbringelse, kapacitet osv.) og transport- og

kørevej overholdes, er tre medarbejdere til dagligt beskæftiget med at kigge på, at disse forhold over-

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 27

2011

2010

2009

2008


holdes i forhold til de gældende regulativer. I 2011 kom der omkring 1.000 sager ind, hvoraf de 600 er

lukket pr. 31. december 2011. Resten af sagerne er stadig ved at blive behandlet.

Andre henvendelser

Der er også dagligt en del henvendelser mht. storskrald, bestillerordning og de andre ordninger. Disse

henvendelser registreres på nuværende tidspunkt ikke i nogen systemer.

Der har været enkelte klager fra interessenter mht., at der skulle bruges klare plastsække ved aflevering

af affald til storskrald og ved aflevering af affald på genbrugspladserne. Der var ligeledes enkelte klager

mht. det antal enheder, der må afleveres til storskraldsindsamling. Alle disse sager er færdigbehandlet I

2011.

Side 28 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Regnskab

Kommunesammenlægning Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Antal ansatte 2 M/NRB antal

117,3 125,9 142,0 149,0 149,5 150,0

Lokaler 3 M/NRB m 2 3.054 3.054 3.323 3.323 3.323 3.500

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 120 200 200 200 200 200

El M/NRB 1.000 kWh

195 221 293 303 327 300

Fjernvarme M/NRB m 3 6.005 5.203 6.792 8.003 7.563 7.000

- graddag-korrigeret B/PER m 3 6.533 5.531 6.731 6.997 8.094 -

Gas m 3 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.200

Vand M/NRB m 3 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 2.000

Antal lastbiler 4 M/OTH antal

39 43 46 46 48 50

Antal servicebiler M/OTH antal 5 5 5 6 7 6

- kørte kilometer M/OTH km 907.000 903.000 973.000 998.000 1.073.867 999.000

- brændstof M/OTH 1.000 ltr. 495 490 543 556 604 600

- smøreolie M/OTH liter 3.121 2.653 2.477 2.500 5 2.500 3.000

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab.

Note 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Note 3: Lokaler omfatter kontor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller.

Note 4: Motorer: 5 stk. med EU-2 og 23 stk. med EU-3, 10 stk. EU-4, 9 stk. EU-5.

Note 5: Skønnet.

Skema 1a Forbrug på de enkelte lokaliteter

Varme m 3

2006

m 3

2007

m 3

2008

m 3

2009

m 3

2010

m 3

2011

m 3

Administration 2.003 1.911 1.852 2.000 2.103 2.036

Værksted/hal 2.950 1.529 1.131 1.532 2.131 1.725

Genbrugspladsen Sundsholmen 1.948 2.127 1.891 2.750 3.365 2.866

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 0

Genbrugspladsen Over Kæret 460 438 329 510 404 317

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 0 0 0 0 0 0

Genbrugspladsen Hou med flere 0 0 0 0 0

I alt m 3 7.361 6.005 5.203 6.792 8.003 7.563

Vand - m 3

2006

m 3

2007m

3

2008

m 3

2009

m 3

2010

m 3

2011

m 3

Administration 410 606 740 560 356 392

Springvand 15 59 72

Værksted/hal 326 238 185 192 275 472

Genbrugspladsen Sundsholmen 201 245 356 644 374 359

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 0 127

Genbrugspladsen Over Kæret 106 117 136 160 106 87

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 115 323 67 74 39 57

Genbrugspladsen Hou 25 25 47 51 0

Genbrugspladsen Vester Hassing 12 2 1 1 15

Genbrugspladsen Ulsted 10 1 2 9 12

Genbrugspladsen Hals 18 80 20 15 73

Genbrugspladsen Storvorde 10 135 49 86 0

I alt m 3 1.158 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666

2007

Gas

m 3

2008

m 3

2009

m 3

2010

m 3

2011

m 3

Genbrugspladsen Storvorde 1.150 1.145 850 1.252 1.115

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 29


El- kWh

2006

kWh

Administration 23.965 26.242 28.019 29.570 30.563 35.089

Værksted/hal 20.847 20.079 37.304 51.279 83.846 78.272

Genbrugspladsen Sundsholmen 35.240 35.750 38.870 69.670 54.510 61.890

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 244 211 116 147 150 239

Genbrugspladsen Over Kæret 38.050 44.649 55.619 57.137 45.944 55.516

Rørdal nr. 88097 30.489 25.441 23.144 25.198 22.326 23.640

Rørdal nr. 73353 værksted 1.870 4.781 4.820

Genbrugspladsen Hou 19.552 21.156 28.144 25.903 27.317

Genbrugspladsen Vester Hassing 1.120 2.462 4.237 4.826 4.369

Genbrugspladsen Ulsted 4.400 3.015 2.606 1.765 1.501

Genbrugspladsen Hals 6.400 5.031 5.985 7.074 6.648

Genbrugspladsen Nibe 7.020 10.000 8.535 12.774

Genbrugspladsen Storvorde 10.776 8.591 7.382 12.941 14.686

I alt kWh 148.835 194.620 230.347 293.225 303.164 326.761

Kørte km

Brugt brændstof i liter

Forbrug diesel og benzin

2009 2010 2011

2009 2010 2011

Tank garageanlæg/dieselbiler 945.760 954.407 992.530 447.973 450.320 436.461

Servicebiler benzin 7.467 7.955 3.759 614 621 296

Servicebiler diesel 18.428 30.853 38.607 1.326 1.819 2.917

Værkstedsbil 450 2.830 38.920 1.225 1.750 1.093

Elbil 647 2.488 51 17 18 0

Vaskehal - - 1.209 1.982 2.225

Tank Gandrup - - - mangler mangler 3.707

Tank Nibe - - - mangler mangler 26.033

Tank Hou - - 21.341 28.778 28.088

Tank Storvorde - - 24.717 26.594 30.245

Tank Sundsholmen - - 8.095 7.216 29.816

Tank Rørdal - - 35.786 36.833 42.502

I alt 972.752 998.533 1.073.867 542.303 555.930 603.383

2007

kWh

Skema 2: Husholdningsaffald

fordelt på behandling

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Mål

2012

Tons % Tons % Tons % Tons % Tons % %

Genbrug

37.648 34 54.140 38 54.121 39 53.888 41 50.249 40 57.890 44 44

Forbrænding 65.743 59 77.937 55 75.067 54 70.366 53 67.933 55 66.206 51 51

Deponering 7.696 7 9.791 7 8.266 6 8.114 6 6.219 5 6.976 5 5

I alt 111.087 100 141.868 100 137.454 100 132.367 100 124.400 100 131.071 100 100

Skema 3: Erhvervsaffald fordelt på behandling

Kommunesammenlægning

2005 2006 2007 2008 2009

Genbrug

Side 30 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

2008

kWh

Tons % Tons % Tons % Tons % Tons %

349.697 76 327.785 76 362.585 73 323.483 73 249.030 70

Forbrænding 51.857 11 53.782 12 67.916 14 71.165 16 60.213 17

Deponering 59.651 13 50.752 12 64.244 13 48.768 11 44.407 13

Særbehandling 1.912 0,4 1.391 0,3 1.584 0,3 1.297 0,3 1.076 0,3

I alt 463.117 100 433.710 100 496.329 100 444.714 100 354.726 100

Note: Miljøstyrelsen Roskilde har overtaget opgaven mht. indsamling af affaldsdata. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen valide data for år 2010 og 2011.

2009

kWh

2010

kWh

2011

kWh


Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter

Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter foregår på et areal på ca. 32 ha. Arealet er lejet af Aalborg

Portland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Deponeringsaktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal medfører, at der etableres en bakkeø

med et samlet volumen på 2.300.000 m 3 jord- og fyldpladsaffald. Det færdigopfyldte areal kommer op i

en højde på ca. 18 m over terræn. Restvolumen for hele pladsen er blevet opmålt pr. 31. december 2011

til 1.133.000 m 3 . Der forventes et årligt påfyld på ca. 160.000 m 3 , således at deponeringsaktiviteterne

afsluttes om ca. 7 år.

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er etableret på en gammel losseplads, som er registreret som affaldsdepot

i henhold til den tidligere affaldsdepotlov. Der er ikke etableret membran eller perkolatopsamling.

Anlægget ligger kystnært med grundvandsstrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsinteresser

i området, se mere under ”Grundvand og Limfjorden”.

På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal modtages der jord og affald til deponering og behandling på følgende

behandlingsanlæg og depoter:

• Komposteringsanlæg for have- og parkaffald

• Fyldplads

• Renjordsdepot

• To specialdepoter for lettere forurenet jord

• Sorteringsplads for jord.

Affalds- og Genbrugscenter

Rørdal

Rørdalsvej 111

9220 Aalborg Ø

Telefon 9815 3498

Telefax 9911 7276

P-nr. 1.013.783.574

Have- og parkaffaldet kommer fra erhverv (private og offentlige) og kommunale genbrugspladser.

Fyldpladsaffaldet kommer primært fra de kommunale genbrugspladser, mens jorden kommer fra både

private og offentlige.

Kompostering varetages af ekstern entreprenør, mens øvrige aktiviteter udføres af Aalborg Forsyning,

Renovation med egne entreprenørmaskiner.

Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, som ikke forventes at give anledning

til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet og Limfjorden, jf. afsnit om grundvand og

Limfjorden.

Miljøgodkendelse og andre tilladelser

Hovedaktiviteten på anlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K105(i). Biaktivitet

på anlægget er omfattet af godkendelse K 214.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 31


• Miljøgodkendelse af den 12. december 2006.

• Tillæg til miljøgodkendelsen af den 11. juni 2008.

• Tilladelse af den 29. januar 2008 til at anvende vand fra sø til overrisling af veje i tørre perioder

frem til den 1. februar 2018.

• Dispensation af den 18. januar 2007 fra lokalplan 08-036 vedrørende etablering af volde.

Miljømyndighed

Miljøstyrelsen Århus er tilsynsmyndighed.

Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen er godkendelsesmyndighed.

Grønt regnskab

Ifølge Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 er der pligt til at udarbejde grønt regnskab for Affalds- og

Genbrugscenter Rørdal.

Miljø- og arbejdsmiljø

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovations generelle politik mht. miljø og

arbejdsmiljø.

Miljøarbejde generelt

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN

ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008.

Med henblik på at sikre kvaliteten i arbejdet på anlægget, herunder også sikre en høj miljøstandard, er

der udarbejdet en driftsinstruks, som opdateres løbende, dog mindst en gang om året.

Status 2011 og nye initiativer 2012 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Opmåling

For at få den præcise restkapacitet blev Affalds- og Genbrugscenter Rørdal målt op. Opmålingen viste

følgende:

at fyldpladsen siden 2008 til 2012 er påfyldt med 24.850 m 3 , og at der mangler 131.800 m 3

at ren jord depotet fra 2008 til 2012 er påfyldt med 113.700 m 3 , og at der mangler 300.550 m 3

at lettere forurenet depot 1 fra 2008 til 2012 er påfyldt med 215.180 m 3 , og at der mangler 451.940 m 3

at lettere forurenet depot 2 fra 2008 til 2012 er påfyldt med 104.950 m 3 , og at der mangler 152.650 m 3 .

Side 32 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Der er alt I alt 1.133.000 m 3 tilbage til at fylde op. Der forventes et årligt påfyld på ca. 160.000 m 3 , således

at kapaciteten er opbrugt om ca. 7 år.

Genanvendelse af ren jord

For at mindske forbrug af jomfruelige råstoffer undersøges det, om det rene jord kan bruges til forskellige

genanvendelsesprojekter.

Antal private borgere og små erhverv på anlægget

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal holder åbent om lørdagen fra kl. 8.00-12.00, hvor private borgere og

små erhverv kan aflevere have- og byggeaffald samt jord. For at få et billede af hvor mange, der benytter

sig af tilbuddet, blev der i 2011 lavet en kortlægning af, hvordan private borgere og små erhverv belaster

anlægget på lørdage og hverdage. I nedenstående figur ses fordelingen af besøgende hen over år

2011. Kortlægningen skal bruges til at vurderes åbningstiden.

Besøgende

350

300

250

200

150

100

50

0

Private borgere og små erhverv på Rørdal 2010-2011

Privat hverdage

Erhverv hverdage

Privat lørdag

Erhverv lørdag

Figur 19: Af figuren fremgår fordeling af besøgende på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal i år 2010 og 2011.

Anlægsklassificering

I marts 2011 blev Affalds- og Genbrugscenter anlægsklassificeret af Miljøstyrelsen Århus som et anlæg til

mineralsk affald MA1.

Forbrug

Elforbrug på værkstedet er steget meget i løbet af år 2010 og 2011. Det er undersøgt, hvorfor elforbruget

er steget her, uden at der umiddelbart kunne findes en forklaring på dette. I 2012 installeres der

aircondition i værkstedet, som skal være med til at reducere elforbruget.

Kompost

En stor del af den kompost, der produceres, bruges til afdækning på anlægget. Derudover

laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger kompostentreprenøren for.

Nyt jordregulativ.

I medfør af Affaldsbekendtgørelsens § 19 stk. 2 skal kommunerne i løbet af 2011 udarbejde og vedtage et

regulativ for jord, som er affald. Regulativet forventes at træde i kraft 1. juli 2012.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 33


Regulativet skal regulere jordflytninger, hvor jord er at betragte som affald, det vil sige jord, som indehaveren

skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, og hvor jorden ikke genanvendes

på lovlig vis. Regulativet omfatter ikke jordflytninger, som er reguleret af jordflytningsbekendtgørelsen.

Aalborg Forsyning, Renovation forventer, at regulativet vil medføre, at væsentligt

flere jordflytninger skal anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation.

Nyt jorddeponi

Der sættes undersøgelser i gang mht. til at finde nye egnede områder til deponi af jord. Der er sat undersøgelser

i gang med hensyn til, om Østerådalen evt. kan bruges til deponering af jord.

Det overvejes ligeledes at søge om at etablere en skibakke på Affalds- og genbrugscenter Rørdal.

Miljøberetning 2011 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal benyttes forskellige driftsmidler og energi, herunder

primært el, vand og diesel, jf. skema 1 (bagest i afsnittet). Derudover medfører driften støj og støv.

De væsentligste miljøpåvirkninger, der er forbundet med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal,

er en eventuel udvaskning af forurenende stoffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolatopsamling

på anlægget, jf. skema 3 og skema 4 (bagest i afsnittet).

Personale, bygninger og kørsel

For at kunne varetage de skærpede krav, der er til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, er der

ansat 5 medarbejdere på anlægget.

Der bruges primært el i mandskabsbygningerne til bl.a. opvarmning og til udendørs belysning. Vand

anvendes til vask af entreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne.

Totalforbruget af el og vand har i år 2011 været på ca. samme niveau som i år 2009 og 2010. Ved nærmere

eftersyn viser det sig dog, at elforbruget i mandskabsbygningen er faldet, og at elforbruget på værkstedet

er steget markant. Der er sat forskellige tiltag i værk for at reducere elforbruget på værkstedet.

Diesel anvendes til entreprenørmaskinerne på anlægget. På nuværende tidspunkt er der følgende maskiner:

Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og traktor. Derudover er der en lille terrænbil, som

bruges i forbindelse med at tage jordprøver. Dieselforbruget i år 2011 er steget, hvilket tilskrives den

øgede aktivitet.

Side 34 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Modtagne mængder

Af nedenstående figur fremgår mængden af affald, som er modtaget på anlægget. I skema 2 bagest i

afsnittet kan der ses en taloversigt over modtaget mængde 2002-2011

tons

200.000

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

2002

2003

Tilførte mængder 2002-2011, Rørdal

2004

2005

2006

2007

Figur 20: Af figuren fremgår opgørelsen af modtagne mængder på anlægget. Mængden af modtaget ren jord er

steget med 67 %, mængden af lettere forurenet jord til specialdepotet er steget med 5 %, mængden til fyldpladsen

er steget med 9 % og mængden til kompostering er steget med 22 %. Alle mængder affald, der tilføres Affalds- og

genbrugscenter Rørdal, er således steget i forhold til 2010.

Støj, støv og lugt

Der er lavet støjberegninger for anlægget, og herefter er anlægget indrettet, og driften af anlægget

tilrettelagt således, at støjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes.

Støvproblemer afhjælpes i tørre perioder med bl.a. vanding.

Spildevand:

Der fremkommer spildevand fra mandskabsfaciliteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Spildevandet

herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som tidligere blev brugt som mandskabsbygning.

Denne bygning bruges nu af kompostentreprenøren. Spildevandet herfra opsamles i tank og bortskaffes

efterfølgende til renseanlæg.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 35

2008

2009

2010

2011

Renjorddepot

Specialdepot for jord

Fyldpladsen

Kompostanlægget


Overfladevand

Der foretages ikke opsamling og afledning af overfladevand.

Limfjorden

Figur 21: Af figuren fremgår området med etablerede boringer.

For at sikre, at Affalds- og Genbrugscenter

Rørdal hverken forurener grundvandet

eller Limfjorden, stilles der en række krav

mht. egenkontrol.

Der skal laves en pejling af alle boringer,

hvor grundvandets strømningsretning

vurderes, og der skal laves en grundvandsmonitering.

Vandprøver fra moniteringen

analyseres halvårligt svarende til en standardmonitering,

og hvert 5. år foretages

en udvidet monitering. Beliggenhed af

boringerne fremgår af oversigtskortet

over pladsen.

Grundvandet under Affalds- og Genbrugscenter Rørdal analyseres for forurenende stoffer, som er på

EPER-listen, hvilket er EU-kommissionens register over forurenende stoffer. Der er gennemført moniteringer

af grundvandet på følgende tidspunkter:

Udvidet monitering: September 2007.

Standardmonitering:

- Marts og september 2008, 2009, 2010

- Juli og oktober 2011

Analyseresultaterne af standardmoniteringen fremgår af skema 3 bagest i afsnittet, og analyseresultatet

af den udvidede monitering fremgår af skema 4 bagest i afsnittet. Den maksimale tilladelige koncentration,

som er anført i skema 3 og skema 4, er korrigeret for fortynding ved udsivning i Limfjorden.

Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opstrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedstrøms. Der er tvivl om,

hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlertid ikke kritisk for tolkning af moniteringsresultaterne,

og etablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkrævet.

Analyseresultaterne tyder på en generelt forøget påvirkning af grundvandet med zink, nikkel og kobber

i AK4, AK6 og AK7. Kviksølv er ikke detekteret i grundvandet. Med undtagelse af krom synes der ikke at

Side 36 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


være nogen sammenhæng imellem variationerne i tungmetalindhold i grundvandet og perkolatbelastningen.

Samlet er den evt. belastning med tungmetaller så ringe, at det vurderes, at den ikke indebærer

en risiko for Limfjorden. Naftalen er aldrig detekteret i moniteringsboringerne.

Analyseresultaterne indikerer perkolatpåvirkning i AK5 (ret stabil), AK6 (tiltagende), AK7 (stabil) og B1.

Påvirkningen ligger dog langt under den maksimale tilladelige koncentration.

Det skal bemærkes, at der ikke findes drikkevandsinteresser i området, og at det derfor udelukkende er

udledningskravene til Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning til at

tro, at der fra jord og affald udvaskes forurenende stoffer, der vil medføre forurening af Limfjorden.

Med henblik på at forebygge, at der modtages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden,

udføres der også løbende en effektiv visuel kontrol af affald og jord, der modtages på anlægget,

dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfremt et læs ikke opfylder kvalitetskravene, anvises

der til andet anlæg, eller der laves eventuelt en forsortering på anlægget. Endvidere foretages der analysedokumentation

på vejjord og jord i øvrigt, der ikke med analyser er dokumenteret tilstrækkeligt, når

jorden modtages.

Hændelser

I år 2011 afviste Affalds- og Genbrugscenter 12 læs med fejlsorteret affald. Desuden blev der registreret

følgende hændelser:

• Et oliespild, hvor en hydraulikslange fra en lastbil sprang. Hændelsen viste, at beredskabet virker

efter hensigten.

• Fejlaflæsning af jord. Hændelsen medfører ændrede procedurer mht. aflevering af jord.

Miljøtilsyn

Der har ikke været miljøtilsyn på anlægget i år 2011.

Klager

Der er ikke modtaget klager i år 2011 i forbindelse med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 37


Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Kommune sammenlægning

Metode 1 Enhed 2004 2005 2006 2007 2008

Antal ansatte M/NRB antal 2 3 3 3 4

Lokaler M/NRB m 2 12 65 77 107 107

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 24 24 6 8 10

Side 38 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

2009

4

107

10

2010

5

107

10

2011

Måltal

2012

5 5

107 107

10 10

El M/NRB 1.000 kWh 14 14 30 26 23 27 27 28 27

Vand M/NRB m 3 Antal entreprenør-

291 543 115 323 67 74 39 87 50

mask.

Diesel entrepre-

M/OTH antal 2 2 3 4 4 4 5 5 5

nørmask. M/OTH liter 35.128 30.940 23.497 27.064 31.971 35.786 36.833 42.502 43.000

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Skema 2: Modtagne mængder

Kommunesammenlægning

Metode 1 Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kompostanlægget,

tilført M/NRB tons 23.075 28.501 23.315 27.277 27.253 28.665

2010

23.273

2011

Måltal

2012

28.346 29.000

Fyldpladsen, tilført

Renjorddepot,

M/NRB tons 5.379 5.268 6.612 6.196 5.626 4.824 4.656 5.104 6.000

tilført M/NRB tons 23.008 13.966 29.799 28.765 47.019 72.641 71.740 120.378 120.000

Specialdepot for

145.80

154.06

jord, tilført

Sorteringsplads

M/NRB tons 9 157.630 4 189.057 176.400 145.470 154.140 162.107 160.000

for affald, tilført M/NRB tons

399 497 465 524 428 93 100

I alt, tilført

Sorteringsplads

M/NRB tons 197.271 205.365 214.189 251.792 256.763 252.124 254.237 316.029 320.000

for affald, fraført

Kompostanlæg-

M/NRB tons

399 497 465 524 525 73 100

get, fraført M/NRB tons 8.541 39.902 15.995 18.955 27.253 17.253 2.989 2

7.600 2 10.000 2

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Mængden er faldet meget, da en stor del af komposten bruges internt til slutafdækning.

Note 3: På grund af den store mængde haveaffald der tilføres kompostanlægget, vurderes det, at der i 2012 kan udleveres

meres kompost til borgerne .


Skema 3: Standard Grundvandsmonitering

PH Konduktivitet

(mS/m)

COD

(mg/l)

Benzen

(µg/l)

Naftalen

(µg/l)

Benz(a

)pyren

(µg/l)

Cadmium

(µg/l)

Krom,

total

(µg/l)l

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 39

Bly

(µg/l)

Kviksølv

(µg/l)

Kobber

(µg/l)

AK1, 2007 6,9 118 31


Skema 4: Udvidet

Grundvandsmonitering

Sulfat

(mg/l)

Calcium

(mg/l)

Natrium

(mg/l)

Kalium

(mg/l)

Nitrogen

total

(mg/l)

Fosfor

total-P

(mg/l)

Klorid

(mg/l)

Jern

(mg/l)

Mangan

(mg/l)

Side 40 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011

NVOC

(mg/l)

Boring AK1 29 120 24 47 1,1 0,6 29 14,0 1,2 6

Boring AK2 200 130 17 13 0,4 0,4 26 1,4 0,2 4

Boring AK3 190 210 32 12 1,1 0,1 54 10,0 0,5 15

Boring AK4 38 69 55 11 0,8 1,0 50 17,0 0,5 9

Boring AK5 12 130 2.700 110 69,0 17,0 3.800


Grønne regnskaber

2011


Udgiver: Forsyningsvirksomhederne

Aalborg Forsyning, Administration

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Udgivelse: April 2012

Sagsnr.: 2011-57104

Dok.nr.: 2012-100694

Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Administration

Forside: Aalborg Kommune, billedbank.


Forklaring vedrørende angivelse af metode

Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt,

beregnet eller skønnet.

M står for målt.

B står for beregnet.

S står for skønnet.

Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapportering af

oplysninger om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende forkortelser:

Metoder brugt ved måling:

PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller

spildevandstilladelsen

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende

ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder)

CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret

referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed

OHT: Andre målemetoder

Metoder brugt ved beregninger:

ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode

PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen

eller spildevandstilladelsen

NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller

lignende

MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed

SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode

OHT: Andre beregningsmetoder


Miljøregulering

Aalborg Kommune er miljømyndighed.

Miljøgodkendelse: ikke godkendelsespligtig

Spildevand: Ikke relevant.

Godkendelse af nedgravede tanke ved Hjulmagervej 24:

- 1 tank med ultralet diesel

- 1 tank med 95 benzin.

Grønt regnskab

Forsyningsvirksomhedernes administration er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010

om grønne regnskaber.

Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab.

Forsyningsvirksomhederne

Administrationen

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon 9931 9400

Telefax 9931 9409

CVR-nr. 29189420

P-nr. 1.003.386.068

Lager & Indkøb

Hjulmagervej 24

9100 Aalborg

Telefon 9931 4570

E-post: indkoeb@aalborg.dk

Energicenter Aalborg

Østerbro 9

9000 Aalborg

Telefon: 9931 4666

www.forsyning.dk/energicenter

E-post: energicenter@aalborg.dk

Aktiviteter

Energicenter Aalborg samt Lager & Indkøb er organisatorisk en del af Administrationen og geografisk

placeret andre steder i byen (Lager & Indkøb er sammen med dele af Administrationen pr. 1. oktober

2010 udskilt i Aalborg Forsyning, Service A/S). Energicenter Aalborg samt Lager & Indkøb har den væsentligste

miljøpåvirkning, når der ses bort fra planlægnings- og myndighedsopgaver, som afspejles i

driftsvirksomhedernes grønne regnskaber.

Energicenter Aalborg er etableret i 1993 og er et samarbejde mellem Aalborg Forsyning, Gas, Aalborg

Forsyning, Varme og Aalborg Forsyning, Renovation.

Energicenter Aalborg varetager en stor del af Aalborg Forsyning, Gas samt Aalborg Forsyning, Varmes

energispareindsats.

Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Energicenter Aalborgs hovedopgaver er:

● Vejledning og rådgivning af store og små forbrugere.

● Vejledning og rådgivning om miljø- og energiledelse.

Energicenter Aalborgs rådgivningsarbejde har betydning for energi- og ressourceforbruget hos private

og virksomheder. Gennem dialog og samarbejde inspireres virksomhederne til at spare på energi og

ressourcer, så miljøet belastes mindst muligt. Energicenter Aalborg er igangsætter af processen, så drift

sker optimalt uden at forringe komfort og effektivitet.

Mål og muligheder

Energicenter Aalborg – Østerbro 9

Energicenter Aalborgs rådgivningsarbejde har betydning for energi- og ressourceforbruget hos private

og virksomheder i Aalborg Kommune. Gennem dialog og samarbejde inspireres virksomhederne til at

spare på energi og ressourcer, med henblik på at minimere miljøbelastningen mest muligt. Energicenter

Aalborg er katalysator for processen, så driften sker optimalt uden at forringe komforten og effektiviteten.

Energicenter Aalborg og Forsyningsvirksomhederne har som mål

at medvirke til at reducere energiforbruget med årligt 27.815 MWh

at medvirke til optimal bortskaffelse af affald

at yde vejledende rådgivning af små og store forbrugere, med henblik på at få den mest

hensigtsmæssige udnyttelse af energi og ressourcer

at være kvalificerede, troværdige og effektive formidlere over for interessenterne.

Miljøberetning 2011

Energicenter Aalborg – Østerbro 9

For Energicenter Aalborg bød 2011 på store ændringer i forhold til den mængde energibesparelser, der

skal gennemføres. El-forsyningen blev solgt sommeren 2011, hvilket betyder, at kravet til energibesparelser

for hele Forsyningsvirksomhederne også er faldet.

Regeringen fremlagde i november 2011 sit energiudspil ”Vores energi”. Heraf fremgår, at energiselskabernes

energispareindsats forventes forøget med 75 % i 2013-2014 og med 100 % i 2015-2020 i forhold til

energispareindsatsen i 2010-2012.

Energicenter Aalborg har i samarbejde med Aalborg Forsyning, Varme og Aalborg Forsyning, Gas

indberettet 41.343 MWh i 2011. Energibesparelserne er typisk hentet blandt de større forbrugere, idet

offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder samt handels- & servicevirksomheder har tegnet sig for

størstedelen af de realiserede energibesparelser.

Energicenter Aalborg har herudover også ydet råd og hjælp til boligkunderne inden for Forsyningsvirksomhedernes

forsyningsområde. Gennem udstillinger er budskabet omkring energibesparelser blevet

spredt hos boligkunderne. I 2011 var årets boligmesse flyttet til nye omgivelser i Gigantium, hvilket

betød en større messe samt lang flere besøgende – over 30.000 besøgende lagde vejen forbi Gigantium

den 5. og 6. november 2011.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 5


Boligmessen 2011

Papirforbruget i 2011 er faldet drastisk. Det hænger dels sammen med, at Energicenter Aalborgs kursusaktivitet

blev skrinlagt på grund af salget af El-forsyningen. Derudover har Energicenter Aalborg i 2011

gennemført installationen af Skyprint, der medfører et mindre antal udskrifter, hvor man samtidigt som

standard udskriver på begge sider af papiret.

Det afregnede fjernvarmeforbrug faldt i 2011 i forhold til 2010. Tager man højde for udetemperaturen i

2011, er det graddagkorrigerede fjernvarmeforbrug i 2011 en smule større end i 2010. Tager man højde

for den mindre aktivitet i huset – og heraf også fald i elforbruget, er det forventeligt, at fjernvarmeforbruget

stiger.

Det samlede energiforbrug på Energicenter Aalborg ligger i 2011 dog på samme niveau som tidligere,

idet det samlede energiforbrug landede på 55.245 kWh. I forhold til 2007 er der stadig sket en reduktion

af energiforbruget med ca. 7 %.

På fjernvarme- og elsiden har Energicenter Aalborg lavet tilpasninger på ventilationsanlægget i slutningen

af 2011 og starten af 2012. Derudover er en ældre pumpe udskiftet med en A-mærket pumpe.

Med de gennemførte tiltag forventes det realiserede energiforbrug at blive lavere i 2012.

Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011


Energicenter Aalborg

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel

Regnskab Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Antal ansatte M/NRB antal 10,9 11,3 11,9 11,0 13,5 8,7 7,0

Lokaler M/NRB m 2 630 630 630 630 630 630 630

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 52,5 32,0 47,0 27,0 55,0 10,0 10,0

Bygas 2 M/NRB m 3 6 3 1 2 6 2 6

El 3 M/NRB 1.000 kWh 30,5 30,4 29,1 25,9 35,0 24,5 35,0

Fjernvarme 3 M/NRB m 3 616 594 605 799 500 684 500

- graddag-korrigeret 4 B/PER 668 637 607 677 715

Vand M/NRB m 3 103 112 133 102 120 89 120

Biler M/OTH antal 1 1 1 1 1 1

- kørte kilometer M/OTH km 5.033 5.317 8.209 6.546 7.000 12.111 12.000

- Benzin, blyfri M/OTH l 455 458 747 560 500

- Diesel M/OTH l 29 280 654 650

- Kilometer pr. liter B/OTH km/l 11,1 11,6 11,0 11,1 25,0 18,5 18,5

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Forbrug af bygas er til undervisningsformål.

Note 3: Opgørelsesperioden går fra 1.1 til 31.12.

Note 4: Der anvendes DF graddage .

Energicenter Aalborg

Skema 2: Produktion og anlæg

Regnskab R Måltal R Måltal

Metode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012

Energirådgivning for

erhverv

Antal sager

Realiserede

besparelser

Aalborg Forsyning,

M/OTH antal 130 113 133 120 86 100 97 100

Varme 3 MWh 12.562 11.349 25.593 16.508 34.992 27.640 41.343 27.640

Aalborg Forsyning, Gas MWh 128 128 128 1.373 33 175 0 175

Kuldioxid 2 + 3 B/OTH ton

4.221 4.144 8.319 2.381 13.156 2.806

Svovldioxid 2 + 3 B/OTH kg

560 2.040 1.242 133 10.260 168

Kvælstofilter 2 + 3 B/OTH kg

5.250 5.239 6.628 1.263 40.589 1.293

Vand S m 3 0 17.361 14.470 21.362 1.000 6.600 10.400 -

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Note 2: Emissionerne svarer til de sparede el- og varmemængder ovenfor.

Note 3: Besparelserne for hhv. fjernvarme og gas er beregnede MWh-besparelser, idet de indeholder besparelser for el, fjernvarme, naturgas, olie

og kul. Emissionerne er ligeledes udregnet efter emissionerne for hver energiart.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne – GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 7

More magazines by this user
Similar magazines