Kommunalbladet - HK

hk.dk

Kommunalbladet - HK

NR. 4 ❘ 24. F EBRUAR 2005

Kommunalbladet

25

STILLINGER

Anne-Simone Beck Nielsen hjælper andre i samme situation:

HUN KOM VIDERE - EFTER ET SELVMORD ❘ 4

Medarbejdernes løn sikret under reformen ❘ 2


FODBOLDKAMP UDEN VINDERE

Moderne skoler, mere kvalitet i børnepasningen - men til lavere

takster - anstændige forhold for de ældre. Velfærdstemaerne stod i

kø under den nyligt overståede valgkamp. Ja det var nærmest forunderligt,

som mange politikere pludselig så lyset ved udsigten til

at blive vejet af vælgerne.

Vi kan nu håbe, at medarbejderne i det offentlige - de, der i

praktisk gerning skal føre velfærden ud i livet - også vil mærke

bare en snert af politikernes milde generøsitet, når forhandlingerne

om en ny kommunalreform snart skal genoptages.

For ikke så længe siden hørte jeg det formuleret på den måde,

at ingen da gider gå til en fodboldkamp, hvis de ikke må tælle

målene. Det samme gælder for os, der har et arbejde: Hvis ikke vi

kan se, hvor vi skal hen - og hvorfor - kan det være ligegyldigt.

Hvis vejen så oven i købet er fuld af bump og andre forhindringer,

så står vi da først helt af.

Derfor skal småligt stregkodetyranni i det offentlige erstattes af

langsigtede mål for arbejdet med vores børn, vores syge og vores

gamle. Og af lige så klare mål og ordentlige vilkår for de mennesker,

som skal gøre arbejdet.

Hidtil har vi i reform-forhandlingerne kun oplevet et markant

fravær af vilje til at sætte nogle ordentlige rammer for HK'erne og

andre offentligt ansatte. Ikke én ekstra krone er endnu blevet øremærket

til, at medarbejderne bliver styrket med nye kompetencer.

Ikke en krone er afsat til at udvikle, uddanne og på anden vis

støtte det personale, der i de kommende år skal bruge rigtig

mange kræfter på at give den en skalle og samtidig finde sig til

rette i en gigantisk organisationsforandring.

Skal velfærden bestå, kræver det mere end nogensinde medarbejdere,

der kan tænke og handle selvstændigt, og samtidig bevare

en glæde og tilfredsstillelse ved deres arbejde.

Det må være et væsentligt udgangspunkt, når politikerne igen

tager hul på forhandlingerne om en kommunalreform. Ellers har

vi for alvor indløst billet til en fodboldkamp uden vindere.

Indhold

Kim Simonsen,

formand for HK/Kommunal

Hun kom videre efter moderens selvmord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Vi skal ikke vogte på hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Lønmedarbejdere sendt til tælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Mellemlederne skal sælge reformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Byggeri i landzoner skiller landets miljøfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

»Jeg er ved at blive smaskforelsket« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

De holder styr på sammenlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

At holde ind på livets rasteplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Motion pr. mail . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Kort & Kommunalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Stillingsannoncer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Hovedresultater for OK05

• Overenskomstperioden varer frem

til april 2008.

• De kommunalt ansatte er sikret

mod lønnedgang under kommunalreformen.

• Reallønnen stiger 5,6 pct. i perioden.

• Et ekstra løntrin til alle fra

1. april 2005.

• Ny løn: Der er afsat 2,5 pct. til

lokal løndannelse i 2006 og 2007.

En midtvejsevaluering skal sikre

en gunstig udvikling.

• Kompetenceudvikling: Alle HK’ere i

kommuner og amter skal have en

skræddersyet udviklingsplan, som

skal justeres en gang om året.

• Aftale om samarbejdsudvalg: Der

bliver tale om en række tværgående

hovedsamarbejdsudvalg, som skal

dække de nye kommuner og regioner.

• Fuld pension under den udvidede

og ulønnede del af barselsorloven

og under adoptions- og børnepasningsorlov.

• Barselsorlov udlignes mellem

samtlige arbejdspladser i en

kommune, et amt eller en region.

• Tillidsrepræsentanter, der ufrivilligt

må nedlægge hvervet på grund kommunalreformen,

kan ikke afskediges

i et år, efter at de er stoppet.

Også HK/Kommunals egne forhandlinger

med KL og Amtsrådsforeningen er

afsluttet. De betyder pr. 1. april 2006

blandt andet, at

• Alle assistenter m.fl. på grundløn 19,

alle tandklinikassistenter, socialformidlere

på grundløn 29 samt

alle grupper på grundløn 34 forhøjes

med et løntrin.

• Grundlønsforbedringerne er med

fuldt gennemslag, så alle rykker et

eller to trin.

• Alle pensionsbidragsprocenter

stiger med 0,8 pct. For grundløn

46 dog 0,5 pct.

www.hkkommunal.dk/ok05


Medarbejdernes løn

sikret under reformen

Overenskomsten for ansatte i amter og kommuner er forhandlet på plads.

Med aftalen er reallønnen sikret, ligesom de ansatte garanteres mod

lønnedgang, mens kommunalreformen ruller over landet.

Det var en tilfreds formand for HK/Kommunal,

der efter 15 timers forhandlinger

lørdag morgen kunne konstatere, at

overenskomsten for de næste tre år

er på plads for HK’ere og de øvrige

500.000 ansatte i kommuner og amter.

Med forliget er reallønnen sikret, og det

samme gælder lønnen for de ansatte i

forbindelse med kommunalreformen.

Aftalen sikrer dem nemlig mod lønnedgang

det første år efter reformen,

hvis de må skifte til et job, som ellers

ville give lavere løn.

HK/Kommunals formand Kim Simonsen

er glad for aftalen, selvom han gerne

havde set, at der var sat endnu tykkere

streg under trygheden. Både Kim

Simonsen og KTO-formand Dennis Kristensen

havde forud for forhandlingerne

krævet fem års jobgaranti til de ansatte.

– Reformen er en kæmpemæssig

omvæltning for medarbejderne, og derfor

har vi hele tiden fokuseret på at gøre

processen så tryg som mulig for dem.

Jeg havde da helst set, at vi havde fået

en jobgaranti, men er samtidig ikke i

tvivl om, at aftalen om løngaranti vil

sikre mod utryghed hos vores medlemmer,

siger Kim Simonsen.

Han peger på, at overenskomstaftalen

også indeholder en hensigtserklæring

fra arbejdsgiverne om, at eventuelle

reduktioner i medarbejderstaben under

reformen skal ske ved naturlig afgang.

– Og den naturlige afgang i kommuner

og amter er stor nok til, at afskedigelser

overhovedet ikke bør kunne komme på

tale, siger HK/Kommunals formand.

En sikring af reallønnen var et af

HK/Kommunals hovedkrav til overenskomsten

- og det krav kom i hus. Det

Økonomiske Råd har vurderet, at prisniveauet

over de næste tre år vil stige

med 5,6 pct., og med den nye aftale

kommer reallønnen til at gøre det samme.

Oven i hatten kommer så de lønforbedringer,

som HK/Kommunal har skaffet

mange af medlemmerne via organisationens

egne forhandlinger og de

penge, som ny løn giver. Alt i alt har

overenskomstresultatet for HK/Kommunal

en samlet værdi på ca. 9,5 pct.

over de næste tre år.

Effektive forhandlinger

Under weekendens forhandlinger var

det de generelle krav, der var i fokus.

HK/Kommunal har allerede sikret sig

aftaler om ny løn, pension under barsel,

kompetenceudvikling og sikring af tillidsrepræsentanter

gennem en række delforlig.

Overenskomstforhandlingerne er

nemlig denne gang foregået i omvendt

rækkefølge. Først har HK/Kommunal,

ligesom de andre organisationer i KTO,

forhandlet sine egne overenskomster

på plads, og først derefter har KTO

forhandlet generelle krav på plads.

Og de omvendte forhandlinger har

fungeret effektivt, siger Kim Simonsen:

– Men opsplitningen mellem organisationerne

i KTO har også medført, at vi

har fået en række ganske uens overenskomstområder.

Fx har HK/Kommunal

satset på ny løn, mens andre organisationer

har fået en langt mere central løn.

Og det er faktisk først, når de kommunale

ledelser skal til at administrere de

nye overenskomster, at vi kan se, om det

giver total forvirring eller nyskabende

mangfoldighed, siger han.

Den samlede overenskomstaftale

bliver nu sendt til urafstemning blandt

HK/Kommunals medlemmer. ◗

mem@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst: Henrik Harsbo og Mette Mørk

3


4 Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst: Inger Anneberg, a4media • foto: Jesper Dall

Hun kom videre efter

Efter moderens selvmord

giver det stor mening for

Anne-Simone Beck Nielsen

at hjælpe andre i samme

situation. Når hun holder

fri fra jobbet i skatteforvalt-

ningen, er hun engageret

i arbejdet som frivillig hos

Kolding Selvhjælp.

– Jeg har lært at leve med, at min mor

har valgt mig fra, at hun tog sit eget liv.

Men hun går glip af mange ting i min

søsters og mit liv. Hun går glip af at se

os blive gift og få børn, alle højtider og

mærkedage. For mig er det at tage sit

eget liv det fejeste og mest egoistiske,

et menneske kan gøre.

Anne-Simone Beck Nielsen er en mørkblond,

smilende pige med et venligt, meget

direkte blik, som ikke skjuler hverken

vrede eller smerte, når hun taler om

at blive valgt fra af sin mor. Og i dag er

hun kommet så langt, at hun kan hjælpe

andre, der er efterladte efter selvmord.

Anne-Simone var 18 år, da hendes

mor tog sit liv. I dag er hun 25. Hun blev

uddannet som assistent på skatteforvaltningen

i Kolding for to år siden, hvor

hun siden blev fastansat, og hun er netop

færdig som kommunom.

Når hun forlader sit job på skatteforvaltningen,

går turen meget ofte om i en

af byens små, hyggelige gågader, hvor

Kolding Selvhjælp har til huse i en velholdt,

gammel bygning.

Familie under pres

Mødet med selvhjælpsgrupperne og det

frivillige sociale arbejde har spillet en

stor rolle i Anne-Simones liv, for hjælpen

herfra begyndte allerede, da hendes mor

endnu levede.

– Min mor var psykisk syg, maniodepressiv.

Da vi var børn, mærkede vi ikke

sygdommen, hun var en meget omsorgsfuld

og kærlig mor, en glad person.

Anne-Simone gik på handelsskolen,

da moderens sygdom brød ud i lys lue.

Hun svingede voldsomt i humør, og

hendes mani gav hende et væld af ideer,

som ikke blev gennemført.

– Jeg vidste ikke, hvor jeg havde

hende. Vi forsøgte at snakke med hende

om det, men hun ville ikke erkende, at

hun var syg. Hun blev sur og opfarende,

skældte os ud og mente, det var os, der

var noget i vejen med. Det var også

svært for os at se i øjnene, hvor syg

hun var, men jeg kunne godt se, at hun

ikke var som de andre voksne kvinder,

jeg kendte, og det påvirkede mig, så jeg

mistede gradvist lysten til at tage venner

med hjem, bortset fra de helt nære.

Jeg fik også sværere ved at koncentrere

mig om mit skolearbejde.

Truslen om selvmord

Presset på Anne-Simone og familie blev

på et tidspunkt så stort, at en meget

nær veninde satte Anne-Simone i forbindelse

med lederen af Kolding Selvhjælp,

Ulla Knudsen. Her fandt hun

endelig en person, der kunne bære

hendes historie.

– Det var et vendepunkt for mig,

at jeg turde fortælle, at min mor var

syg. Grænseoverskridende, men også

Anne-Simone kommer aldrig over tabet af sin mor, der begik selvmord.

– Men jeg har lært at leve med det, og det har udviklet mig meget som menneske.

Det er utroligt givende og livsbekræftende at hjælpe andre, siger hun.

befriende. Jeg var meget, meget lettet

bagefter. Jeg havde gemt på det alt for

længe. Samtidig kunne jeg mærke, at

vores familie krakelerede lige så stille.

Mens hun var syg, talte Anne-Simones

mor om selvmord. Hun sagde fx, at

familien ville have det bedre, hvis hun

forsvandt.

– Jeg blev da ked af det over de ord,

men jeg troede ikke, at hun kunne finde

på at gøre alvor af det.


moderens selvmord

Anne-Simone flyttede for sig selv i

september 1997. I januar 1998 hængte

hendes mor sig hjemme i forældrenes

soveværelse.

– Min far fortalte mig det i telefonen,

og min første reaktion var at kontakte

Ulla i Kolding Selvhjælp. Hun tog med

mig hjem. Jeg vidste, at hvis jeg ikke

med det samme kom ind og så det sted,

hvor mor havde hængt sig, ville jeg

aldrig kunne være i det rum igen. Ulla

hjalp mig igennem det. Jeg havde også

brug for at se min mors hals, så da jeg

senere så hende på sygehuset, fjernede

jeg lagenet. Den så ikke pæn ud, men

jeg havde altså brug for at vide, hvordan

det var.

Familien ønskede åbenhed

Efter selvmordet gik både Anne-Simone,

hendes lillesøster og hendes far til

fælles samtaler hos Kolding Selvhjælp.

Familien valgte at være fuldstændig

åben om forløbet, og for Anne-Simone

har denne åbenhed været afgørende.

– Vi havde ingen tanker om, at

det skulle dysses ned. For os var det

naturligt at sige sandheden. Min farmor

har engang skrevet i min poesibog:

»Tal sandt og tal ærligt, så er intet

besværligt«. Dét var mit udgangspunkt.

Men jeg har da været hele følelsesregistret

igennem i forbindelse med

Kommunalbladet 4 ❘ 05

5


6 Kommunalbladet 4 ❘ 05

»Det var et vendepunkt

for mig, at jeg turde fortælle,

at min mor var syg.

Grænseoverskridende,

men også befriende.

Jeg var meget, meget

lettet bagefter.«

min mors død, fra lettelse over, at presset

fra hendes sygdom var væk, til dyb

vrede og sorg - og ja, også skyldfølelse.

Havde jeg været en dårlig datter? Var

der noget, jeg kunne have gjort anderledes?

At hjælpe andre

I efteråret 2002 begyndte Anne-Simone

som frivillig hos Kolding Selvhjælp. Hun

er igangsætter af grupper for efterladte

efter selvmord, og hun taler også med

personer enkeltvis.

– Jeg gør det, fordi jeg gerne vil vise

andre, at der altså er lys for enden af

tunnelen. At selv om alting ser totalt

mørkt og uoverskueligt ud, så kan man

få et helt liv igen. Jeg kommer aldrig

over tabet, men jeg har lært at leve med

det, og det har udviklet mig meget som

menneske. Det er utroligt givende og

livsbekræftende at hjælpe andre.

Som frivillig har Anne-Simone været

på flere kurser for at lære at lytte og

spørge og få mere viden om gruppeprocesser.

Hun får også supervision

Kolding Selvhjælp

Læs mere om Kolding Selvhjælp på www.koldingselvhjaelp.dk,

hvor du også kan læse om de særlige grupper, selvhjælpen har

oprettet til efterladte efter selvmord.

Efterladte efter selvmord har, med støtte fra blandt andre

Kolding Selvhjælp, dannet deres egen landsorganisation i

efteråret 2002. Læs om landsforeningen på www.efterladte.dk

fra en terapeut, hvis hun har brug for

det.

– Og så har jeg da også andre interesser,

fx sport. Men meget fritid bruger

jeg som frivillig, og jeg har endnu ikke

været i en situation, som jeg ikke kunne

rumme. Jeg ved i dag, at selvmord ikke

vil være en løsning for mig. Min søster,

min far og jeg har lovet hinanden, at

vi aldrig vil tage vores liv. Vi ved jo,

hvad det er for en sorg og smerte,

man udsætter sine nærmeste for. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk


Socialudvalgsformand:

Vi skal ikke

vogte på hinanden

Åbenhed og kendskab til

hinandens opgaver er en

forudsætning for et godt

samarbejde mellem kommunen

og det frivillige sociale arbejde,

siger formanden for Social-

udvalget i Kolding Kommune.

Otte millioner kr. Det er Kolding Kommunes

årlige udgifter til det frivillige arbejde

på det sociale område, og det er en

helt bevidst prioritering, at der skal lægges

kommunale kroner i den frivillige

indsats, siger Lis Ravn Ebbesen, byrådsmedlem

i Kolding for SF i 18 år, formand

for Socialudvalget de sidste 10 år.

– Det frivillige arbejde er et supplement

til kommunens kerneydelser, men

Selvhjælp til borgerne i Seest

det er altså ikke noget, en kommune får

foræret gratis. Hvis det skal fungere

godt, kræver det imidlertid, ud over

penge, at kommunens ansatte og de frivillige

har et stort kendskab til hinanden,

så man kan leve åbent, side om side.

Det kommer vi kun til, hvis vi snakker lige

ud om hinandens opgaver, understreger

Lis Ravn Ebbesen.

Selv husker hun udmærket den skepsis,

som fx selvhjælpstanken blev mødt

med i begyndelsen, fra både professionelle

og politikere.

– Hvad kan de selvhjælpsgrupper

egentlig? Er de nu dygtige nok? Det var

nok sådan, det lød i det kommunale system

i begyndelsen, siger hun.

I dag er hun selv en varm fortaler for

samarbejdet med en række forskellige

frivillige sociale organisationer, klubber,

rådgivninger og væresteder, som Kolding

Kommune yder tilskud til, herunder Kolding

Selvhjælp.

– Forskellen på den professionelle og

den frivillige ligger nok i, at den profes-

I forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest har Kolding Kommune valgt at samarbejde

med en række frivillige organisationer, som kan gå ind og støtte Seestborgerne

med forskellige tilbud.

– Ud over et tilbud om psykologisk bistand via PPR, Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning i Kolding Kommune, har vi fx også givet økonomisk støtte, så Kolding

Selvhjælp kan oprette særlige selvhjælpsgrupper for børn og voksne i Seest og

afholde en række weekender, som folk fra området kan deltage i, forklarer udviklingschef

i social- og sundhedsforvaltningen i Kolding Kommune Kaj Stubben.

Andre frivillige organisationer, der har fået støtte fra kommunen, er for eksempel

ASF Dansk Folkehjælp og Værested Seest.

– Vi tror, at den slags ekstraordinære tiltag i selve Seest-området - via et

samarbejde med de frivillige organisationer - kan være med til at genoprette folks

netværk og få det sociale liv i gang igen, siger Kaj Stubben.

sionelle formodes at bruge sin faglighed

mest, mens den frivillige mest bruger sit

hjerte, sin evne til omsorg. Den ene side

hviler i den faglige kunnen, den anden

mest på det medmenneskelige, fx i kraft

af at »man har været der selv.« Hvis vi

skal have et samfund med plads til de

svageste, så er det ikke nok, at vi kun

har professionelle til at løfte den opgave.

Vi har i høj grad brug for de frivillige,

mener Lis Ravn Ebbesen.

Men hun har også en advarsel parat

til de frivillige:

– De frivillige hjælpere skal kende

deres rolle. De må ikke bevæge sig over

i at være behandlere, for hvis man for

eksempel i kraft af sit store hjerte tror,

at man kan afvænne en narkoman eller

hjælpe et menneske, der er alvorligt

psykisk syg, så er man på glatis. Derfor

gør vi meget ud af samarbejdet mellem

de frivillige og de professionelle. Men vi

skal ikke vogte på hinanden, vi skal bruge

hinanden i fuld åbenhed, understreger

Lis Ravn Ebbesen. ◗

Frivilligt socialt arbejde

Kommunalbladet 4 ❘ 05

I 1990 udførte 26 procent af befolkningen

en eller anden form for frivilligt arbejde.

I 1999 var denne andel vokset til 38

procent. Størst er væksten inden for det

frivillige sociale arbejde, hvor andelen af

frivillige er vokset fra syv til 12 procent.

Tidligere var der en klar overvægt af

kvinder i det frivillige sociale arbejde.

I dag er der sket en udligning mellem

kønnene, flere og flere mænd påtager sig

nemlig også frivilligt socialt arbejde.

Kilde: www.frivillighed.dk

tekst: Inger Anneberg, a4media.dk

7


8 Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst: Henrik Harsbo • foto: Christoffer Regild

Flere er sygemeldte.

Nogle har søgt væk.

Andre bryder grædende

sammen i arbejdstiden.

Lønmedarbejdere

Frustrationerne blandt løn-

og personalemedarbejderne

i Københavns Kommune

fik frit løb, da 125 af dem

var til fyraftensmøde

om samarbejdet med

Løn- og personalemedarbejderne i Københavns

Kommune har alvorligt ondt i arbejdsmiljøet,

lød meldingen fra deltagerne i et fyraftensmøde

om samarbejdet med konsulenthuset Accenture.

konsultenthuset Accenture.

Det var mandag aften, vinterferie og

snedriverne lå højt i gaderne. Alligevel

mødte 125 løn- og personalemedarbejdere

i Københavns Kommune i sidste

uge frem til fyraftensmøde i HK/København.

Mødet handlede om det udskældte

lønsystem fra konsulentfirmaet Accenture,

der har plaget løn- og personalemedarbejderne

siden juli sidste år. Og at de

mange fejl i lønudbetalingerne har sat

sine spor på arbejdsmiljøet, vidnede indlæggene

fra de fremmødte medarbejdere

om.

De fortalte om 60 timers arbejdsuger,

sygemeldinger og deciderede opsigelser.

– Jeg har flere kolleger, som jævnligt

bryder grædende sammen over deres

skriveborde. Man går hjem med en kvalmefornemmelse

og sover generelt ad

helvede til om natten. Vi er under et

umenneskeligt pres. Vores kolleger kan

jo ikke forstå, at vi bliver ved med at give

dem forkert løn måned efter måned,

lød det fra én.

Grith Pontoppidan deltog også i mødet,

og hun kunne sagtens nikke genkendende

til beskrivelserne. Hun er løn- og

personalemedarbejder i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

i Bispebjerg

og har haft de ansattes reaktioner tæt

inde på livet:

– Jeg er blevet kaldt både en dum

kælling, møgso og luder. Det kan jeg så

endda klare. Men de lange arbejdsdage

og de konstante fejl har mentalt sendt

mig helt ud i ringhjørnet. Hvis jeg ikke

havde holdt ferie i januar, var jeg nok

blevet indlagt, siger hun.

Hun beskriver stemningen i sin afdeling

som »trykket«. En af hendes kolleger

har allerede fået andet job, og selv

har Grith Pontopiddan undervejs i forløbet

også overvejet at søge andre græsgange.

– Kommunen risikerer at miste en

masse kompetente medarbejdere på

Accenture-sagen, siger hun.

Ikke noget system

En anden deltager i mødet, Jette Nielsen,

der arbejder med løn i Københavns

Brandvæsen, er heller ikke imponeret

over Accentures system.

– Det er lidt af en vittighed, at alle

taler om et nyt system. For der er ærligt

talt ikke meget system over Accentures

produkt. Listen over mangler er ret lang

- og vi sidder faktisk og laver det meste


sendt til tælling

af lønadministrationen helt manuelt. Det

virker, som om kommunen har indgået

aftalen med Accenture i blinde, siger

hun.

På mødet gav flere udtryk for skuffelse

over deres arbejdsgiver, Københavns

Kommune. Kommunen har været

alt for fokuseret på at sænke udgifterne

og har ikke slet ikke set nok på kvaliteten,

lød kritikken.

– Tænk, at politikerne har valgt et

firma, som aldrig tidligere har lavet lønsystemer

til en kommunal arbejdsplads.

Det kan godt være, det har været billigere.

Men så får man da også, hvad

man betaler for, siger Elin Troest fra

Hjemmeplejen.

Nye og uventede fejl

Afmagten hang stadig tungere i luften til

fyraftensmødet, efterhånden som flere

og flere rejste sig og fortalte om ørkesløse

arbejdsdage. Dage, som går med at

forsøge at rette op på et lønsystem, der

er ude af kontrol, og som næsten vilkårligt

fra måned til måned laver fejl helt

nye og uventede steder.

Og så er der oven i købet ingen

hjælp at hente hos leverandøren. Kritik-

ken af Accentures support var så skarp,

at man næsten kunne skære sig på den:

– Når vi kontakter Accenture med

spørgsmål, får vi at vide, at vi vil blive

ringet op. Men de ringer aldrig. Jeg har

henvendt mig mange gange, men jeg har

overhovedet ikke hørt fra dem siden juli

sidste år, lød det fra salen.

Dagen før mødet havde Accenture

meddelt i en pressemeddelelse, at

januar-lønnen i kommunen blev udbetalt

stort set uden problemer. Ifølge firmaet

skulle blot 0,2 pct. af lønnen nu indeholde

fejl. Det tal, var der dog ikke mange

af mødedeltagerne, der troede på.

Heller ikke Grith Pontopiddan

– Der er langt flere fejl, der hvor jeg

sidder. Det er svært at tro, at alle andre

lønafdelinger så skulle have udbetalt løn

helt uden fejl. Især efter det, vi har oplevet

de sidste syv måneder.

På baggrund af mødet udsendte

Københavnerbestyrelsen under HK Kommunal,

der repræsenterer de ansatte i

Københavns Kommune, en pressemeddelelse

for at gøre offentligheden

opmærksom på de forhold, løn- og personalemedarbejderne

arbejder under. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Løn i knibe

Københavns Kommune udliciterede

lønadministrationen til konsulenthuset

Accenture i juni sidste år. Målet var

at spare 43 mio. kroner. Siden har

løn- og pensionsudbetalingen til

kommunens 86.000 nuværende og

tidligere ansatte været fyldt med fejl.

Lærernes Centralorganisation og FOA

har for nylig fået Arbejdsrettens ord

for, at kommunen har brudt overenskomsten

ved at udbetale fejlagtig løn.

Bodens størrelse er endnu ikke afgjort.

Accenture har samtidig indvilliget i at

betale 15 mio. kroner i kompensation

til Københavns Kommune. Pengene

skal dække de ekstra udgifter,

kommunen har haft til lønmedarbejdere.

Kommunen har givet firmaet

frem til den 15. marts til at bevise,

at det kan yde en fejlfri service.

Inden da skal Accenture have sendt

årsopgørelsen for 2004 til samtlige

ansatte.

9


10 Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst: Mette Mørk • foto: Morten Nilsson

Mellemlederne skal

sælge reformen

Den nærmeste leder er en af de vigtigste informationskanaler, når medarbejderne

skal have information om, hvad reformen betyder for dem.

Det kan godt være, at de kommunale

mellemledere er klemte og usikre på

deres egen rolle efter kommunalreformen.

Alligevel er de et af topledelsens

bedste kort, når forandringerne skal

gennemføres.

Det konkluderer forfatterne bag en

ny bog, der giver gode råd til den interne

kommunikation i forbindelse med

kommunesammenlægningerne.

Lav en kommunikationsplan

– Alle undersøgelser viser, at vi helst

vil høre om væsentlige forandringer fra

vores nærmeste leder. Så de skal bruges

som en bevidst del af den interne kommunikation,

siger Helle Petersen, der

forsker i forandringskommunikation og

har skrevet bogen sammen med Michael

Harris, der er kommunikationsleder i

Bornholms Regionskommune.

– Mellemlederne har en væsentlig

Bogen anbefaler, at der hurtigst muligt bliver lavet en kommunikationsplan

for sammenlægningsforløbet. Planen skal indeholde:

• Baggrund: Hvad er det, der er sket - og hvorfor skal det kommunikeres?

• Kommunikationsmål: Hvad vil man gerne opnå med kommunikationen?

Fx forståelse for og accept af beslutningen om at slå sig

sammen med nabokommunen? Eller blot skabe opmærksomhed

om sammenlægningen?

• Kernebudskaber: Hvad er forandringens overordnede konsekvenser?

• Målgrupper: Kend din målgruppe. For god kommunikation foregår

altid på modtagerens præmisser. Mellemlederne er et eksempel på

en særlig målgruppe

• Kommunikationsstrategi: Afhængigt af, hvilke mål man har sat sig,

skal man overveje om man skal benytte sig af stormøder, personaleblade,

intranet - eller lokale møder, breve, samtaler. Eller bedst:

En blanding af begge dele.

• Spørgsmål og svar: Identificer de kritiske spørgsmål, medarbejderne

vil stille - og formuler grundige svar.

• Tidsplan: Hvem kommunikerer hvad - til hvem - i hvilken kommunikationskanal

- og hvornår?

rolle som dem, der oversætter budskabet

fra direktionen, så medarbejderne

kan overføre det på deres hverdag. De

kender medarbejderne, deres arbejdsområder

- og de ved, hvordan det er

godt at formidle forandringen, siger

forfatterne.

Kom ud over intranettet

Men det er en udfordring at få mellemlederne

med, viser erfaringerne fra kommunesammenlægningen

på Bornholm.

– Vi var meget ambitiøse med at få

udviklet et godt intranet. Det fungerede

også flot, men nåede kun ud til de omkring

10 pct. af medarbejderne, der

havde adgang til en computer. Grupper

som hjemmehjælperne, pædagogerne,

kantinepersonale og vejfolkene nåede

vi ikke på den måde. Vi kunne tydeligt

mærke, at informationerne ikke kom ud,

siger Michael Harris.

Han var med i den informationsgruppe,

der skulle holde medarbejderne

orienteret gennem sammenlægningen.

– Vi fandt ud af, at det var vigtigt at

få fat i lederne, men set i bakspejlet

gjorde vi det ikke godt nok. Vi kom af

med vores budskaber, men vi formåede

ikke at skabe en ordentlig dialog med

ledere og medarbejdere, hvor de fik

mulighed for at forholde sig til det, vi

fortalte, siger kommunikationslederen.

De er også usikre på jobbet

Der er også flere barrierer, når mellemlederne

skal bære budskabet om forandring

videre. En væsentlig hindring er

lederens usikkerhed om sit eget arbejdsliv.

På Bornholm vidste 1600 administrative

ledere og medarbejdere ikke


midt i december 2002, hvad de skulle

beskæftige sig med 1. januar 2003.

– Hvis man selv er i en usikker position,

er det selvfølgelig svært at motivere

andre til at se forandringerne som

noget positivt. Så vi vil klart råde til, at

man får medarbejderne på plads i god

tid inden sammenlægningen og ikke

først så sent, som det skete på Bornholm,

siger Michael Harris.

Og det er ikke kun mellemlederne og

medarbejderne, der er usikre op til en

sammenlægning.

– Direktionen, der skal informere

nedad i systemet, kan også sagtens

hænge i en tynd tråd. Der er ikke noget,

der er sikkert, før politikerne har vedtaget,

hvordan tingene skal hænge

sammen. Men det er væsentligt ikke at

skjule den usikkerhed. Man må sige, at

alt er usikkert, men planen er at gøre

sådan og sådan, siger Michael Harris,

der opfordrer til, at lederne også kommunikerer,

når der ikke er noget nyt.

– Man skal fortælle løbende, hvad

der sker. Man skal endelig ikke vente,

til en eller anden beslutning er taget.

Så opstår der myter, siger han.

Uenig, men loyal

En anden typisk barriere er, at mellemlederne

ikke selv er blevet informeret

ordentligt af deres egne ledere, siger

Helle Petersen.

– Det nytter ikke bare at sende dem

en besked på mail. Hvis mellemlederen

skal turde fortolke og formidle, hvad

ledelsens visioner betyder for netop

Lav en plan for kommunikationen, og lad

mellemlederne spille en væsentlig rolle, siger

Michael Harris og Helle Petersen.

deres afdeling, skal de have mulighed

for at møde ledelsen før resten af organisationen.

Det er vigtigt, at de kommer

til at kende baggrunden for de beslutninger,

der er taget og får stillet alle

de kritiske spørgsmål, de sandsynligvis

bliver konfronteret med, når de kommer

tilbage til medarbejderne, siger Helle

Petersen.

Når mellemlederen har fået luft for

sine egne frustrationer for lukkede døre,

er det lettere at sælge budskabet til

medarbejderne, siger Helle Petersen.

– Mellemlederen kan sagtens have

kæmpet mod og været stærkt uenig i

den forandring, der skal ske. Men når

beslutningen én gang er truffet, er det

ulig lettere at være loyal, hvis man

kender baggrunden for den, siger Helle

Petersen.

Og så gælder det om at overbringe

den uden at miste sin personlige integritet,

råder hun

– Det er fx ved at sige: »Som I ved,

blev det ikke den afgørelse, jeg havde

håbet på. Men det positive i den er ...«

osv. På den måde står man ved det,

man har ment, samtidig med at man er

loyal over for ledelsens valg, siger Helle

Petersen. ◗

mem@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 4 ❘ 05

11


12 Kommunalbladet 4 ❘ 05

Byggeri i landzoner


Naturklagenævnet omstøder flere af kommunernes beslutninger. Men de kommunale miljø-

medarbejdere mener selv, at de gør sig umage med at forvalte loven om byggeri i landzoner.

De gør, hvad de skal, når de undersøger

og beslutter, om borgerne må bygge og

ændre ejendomme i landområder, mener

de kommunale miljøfolk.

Alligevel omstøder Naturklagenævnet

flere beslutninger, end dengang amterne

traf afgørelser om landzonetilladelser

under planloven.

Kritikerne - som fx Danmarks Naturfredningsforening

- peger på, at det er,

fordi de kommunale medarbejdere og

politikere sidder på skødet af de borgere,

der søger om lov til at bygge. Miljøfolkene

i kommunerne mener selv, at

de arbejder seriøst til fordel for både

miljøet og borgerne.

En af dem er afdelingsleder i Plan-

og Byggesagsafdelingen i Kalundborg,

Carsten Risgaard.

Han har arbejdet med området i flere

år, først i landkommunen Bjergsted på

Sjælland og nu i Kalundborg

– Vi administrerer næsten den samme

lov, som amterne gjorde. Forskellen

er primært, at inden kommunerne fik

myndigheden, inddrog de oftere individuelle

hensyn både til miljøet og i forhold

til borgerens situation, fx om der var

sygdom eller andre specielle forhold.

Men det gør politikerne næsten ikke

mere, siger han.

Carsten Risgaard er enig med Danmarks

Naturfredningsforening og Naturklagenævnet

i, at landzonetilladelserne

er et vigtigt område, hvor beslutninger

har vidtrækkende konsekvenser.

– En enkelt forkert placeret bygning

kan dele et ellers smukt landskab i to,

siger Carsten Risgaard.

Han mener, at de individuelle hensyn

både kan resultere i flere tilsagn og

afslag. En af de skarpeste kritikere af

den kommunale håndtering er Poul

Henrik Harritz, præsident i Danmarks

Naturfredningsforening - og han er ikke

i tvivl om, at kommunerne giver for

mange tilsagn.

– Kommunerne vægter lokale initiativer,

øgede skatter og mere beskæftigelse

højere end andre forhold. Fyns

Amt gav fx afslag på 36 pct. af ansøgningerne,

da de havde kompetencen i

2001, mens de fynske kommuner kun

har givet afslag på 5 pct. i 2003, siger

Poul Henrik Harritz.

Færre afslag end i amterne

Carsten Risgaard fra Kalundborg Kommune

har en forklaring på, hvorfor

kommunerne giver færre afslag på

ansøgningerne, end amterne gjorde.

– Efter at vi har fået kompetencen,

kommer borgerne og taler direkte med

os, inden de skriver ansøgningen. Mange

undlader helt at søge om deres oprindelige

idé, og ofte bliver ansøgningen rettet

til, inden den sendes ind, siger den

sjællandske planlægger.

Han peger også på, at der samtidig

med overgangen blev indført to ugers

for-høring.

Den nyskabelse, tror afdelingsarkitekt

Erling Sonne fra Ribe Kommune

også, har haft stor betydning.

– Naboerne har som regel sagt fra

allerede i for-høringen. Så prøver vi, at

formidle en løsning, som begge parter

kan leve med. Det er et godt redskab,

der tager trykket af de efterfølgende

tvister, forklarer Erling Sonne.

Men den forklaring køber præsidenten

for Danmarks Naturfredningsforening

ikke.

– Kan kommunerne dokumentere

det? Vores tal fra Fyns Amt indikerer

ikke, at de sorterer mange ting fra. Så

må det se slemt ud, siger Poul Henrik

Harritz og efterlyser dokumentation for

kommunernes sagsbehandling.

I Ribe har Erling Sonne endnu ikke

fået omstødt en sag i Naturklagenævnet.

– Hvis vi siger til politikerne, at de

sandsynligvis vil tabe en eventuel sag

i Naturklagenævnet, så er det min

erfaring, at man politisk retter sig efter

vores rådgivning. Men de har selvfølgelig

lov til at tolke inden for lovens

rammer, siger han.

Risikofri retorik

Afdelingsleder Carsten Risgaard mener,

at kritikerne af kommunernes indsats

overser betydningen af, at kommunerne

nu står alene med ansvaret - både for

beslutningen og ansøgningsprocessen.

Og den holdning står han ikke alene

med. Kommunalbladet har talt med flere

kommuner, der peger på, at de administrerer

stort set den samme lov, som

amterne gjorde, og at de tekniske udvalg

rent faktisk lytter til forvaltningernes

råd.

– Førhen kunne lokalpolitikerne helt

risikofrit skrue op for retorikken, når

de kritiserede amterne. Nu skal de selv

forholde sig til substansen i sagerne,

og det modnes man af. Hele dialogen er

blevet mere afdæmpet, siger Carsten

Risgaard.

Både han og Erling Sonne mener, at

de kommunale miljømedarbejdere generelt

er fagligt klædt på til opgaven.

– Før administrerede vi loven i landsbyerne,

og forskellen er altså ikke så

stor. Vi har bygget videre på det eksisterende

administrationsgrundlag og oprettet

erfa-grupper for kommunerne i Ribe

Amt. Derudover har vi siden fulgt med i

de afgørelser, der kommer fra Naturklagenævnet,

siger Erling Sonne.

I Ribe har de holdt dialogmøder med

borgerne.

– Borgerne siger, at de opfatter

Kommunalbladet 4 ❘ 05

skiller landets miljøfolk

Danmarks Naturfredningsforening mener,

at kommunerne giver alt for få afslag,

når borgerne søger om lov til at bygge

i landdistrikter. Det passer ikke, siger

flere kommunale miljøfolk.

tekst: Joan Rask Maack • foto: Jan Djenner/Scanpix

13


Et eksempel på en sag Naturklagenævnet

har omstødt:

En nordsjællandsk kommune tillader et nybygget

enfamiliehus på en landzoneejendom på

ca. 1.400 m2 . Grunden ligger i et område med

spredt bebyggelse nær en å-dal, der er regionplanlagt

som et oplevelsesrigt landskab for

friluftsliv og turisme samt med kulturhistoriske

interesser. Kommunen har tidligere anbefalet

byggeri på grunden, der er udstykket i 1968 (før

den nuværende lov trådte i kraft), og derudover

har to naboejendomme status af enfamiliehuse.

Danmarks Naturfredningsforening klager

til Naturklagenævnet, fordi de mener, at landskabet

skal bevares som åbent land, og at

nyop-førelser derfor kun må ske med direkte

relation til jordbrug.

Konklusion: Naturklagenævnet omstøder

kommunens beslutning og giver et afslag.

Begrundelse: Området er præget af spredt

bebyggelse i det åbne land og ligner ikke en

landsby. Lovens formål er at modvirke, at området

ændrer sig. Hvis byggeriet tillades, risikerer

det at danne præcedens for andre ejendomme.

ændringen som en lettelse. Nu er der

kun én myndighed og én sagsbehandling.

Det er min egen opfattelse, at sagsbehandlingsprocessen

er smidigere i

kommunerne, siger han.

Formand for KL's Miljø- og forsyningsudvalg

Kurt Hockerup (C), er borgmester

i Vallensbæk Kommune. Han

mener også, at kommunalpolitikerne

magter opgaven.

– Nu kan de ikke længere sende

sorteper videre til amterne, og selvfølgelig

skal de opretholde den klare

opdeling mellem land og by. Det er jo

hele forudsætningen for det landskab,

vi kender i dag, siger han.

Flere omstødte sager

Men selvom kommunernes miljøfolk gør

deres bedste, er der alligevel sager, der

er sværere at tage stilling til end andre.

Det mærker de i Naturklagenævnet.

– Vi ser kun den lille procentdel, der

klager. Jeg tror, der bliver kørt sager

igennem, som vi ville havde givet afslag

på, hvis en nabo eller en forening havde

Det danske landskab skal

bevares - eller skal det?

Landskabet i Danmark er beskyttet ved lov. Og det er kommunerne, der

administrerer de såkaldte landzonetilladelser under planloven. Grundtanken

er, at der skal være en klar opdeling mellem land og by, og at særlige bevaringsværdige

natur- og kulturområder skal holdes fri for byggeri. Selvfølgelig

sådan, at der kan opføres nye anlæg og bygninger til landbrugsbedrifter.

Det betyder, at landskabet i dag kun brydes af landsbyer, veje, spredte

landejendommen og de enfamiliehuse, der var opført, før loven trådte i

kraft i 1970.

Da kommunerne i 2002 fik overdraget myndigheden til at give dispensationer

og forvalte loven, var mange interesseorganisationer og borgere

meget bekymrede. En af dem var Danmarks Naturfredningsforening, der

frygtede, at lokalpolitikerne ville tage stilling til den enkelte ejendoms

beliggenhed og ikke se det overordnede perspektiv.

– Hvis kommunerne giver tusindvis af dispensationer vil det over nogle

år skabe et andet landskab. Man kan godt diskutere, om det åbne land skal

være mere nuanceret. Det er en ny diskussion, og særligt omkring købstæderne

er der behov for flere rekreative oplevelser. Det er ikke et

uinteressant spørgsmål, siger Poul Henrik Harritz. ◗

klaget til os. Vi har ikke grundlag for at

sige, at de kommunale medarbejdere

skulle være anderledes fagligt funderet

end de amtslige. De beslutninger, der

træffes, er kommunalbestyrelsernes

ansvar. Det er det, vi holder os til, siger

Lars Busck.

Da opgaven blev overdraget til kommunerne

i 2002, skønnede man, at amterne

samlet traf cirka 8.000 afgørelser

om året efter de daværende regler.

Naturklagenævnet modtager ca. 600

klagesager om landzonetilladelser pr. år,

og det er omtrent det samme antal, som

dengang amterne havde myndigheden.

– Men i de seneste par år har der

været en pæn stigning i antallet af

omstødelser, og det er både i sager,

hvor kommunerne giver afslag og tilsagn,

siger formanden Lars Busck.

Naturklagenævnet præciserede derfor

i starten af 2004 reglerne om nye

boliger i landzoner.

Erling Sonne fra Ribe ved godt, at

Naturklagenævnet har indskærpet, at

kommunerne skal tolke reglerne korrekt.

– Det tipper oftere over til fordel for

borgerne, når kommunerne tolker

reglerne i planloven. Hvis forvaltningen

og kommunalpolitikerne synes, at en

ejendom ligger som en naturlig del af

en landsby eller en samlet bebyggelse,

så er de tilbøjelige til at sige ja, mens

amtet førhen hældede mere til afslag i

gråzonesager, siger Erling Sonne.

Men det går ikke. Ifølge Naturklagenævnet

er formålet med de nuværende

love at modvirke byspredning ved at

hindre spredt og uplanlagt bebyggelse

i det åbne land og sørge for, at byudvikling

sker, hvor det er planlagt, at den

skal ske.

Det grundlag er Kommuners Landsforening

enig i.

– Kommunerne tager det her meget

alvorligt. Hvis ikke de tog de fornødne

hensyn, vil omgivelserne reagere. Nu

bliver dialogen ført derude, hvor tingene

sker, siger formand for KL's Miljø- og

Forsyningsudvalg Kurt Hockerup. ◗

jrm@kommunalbladet.dk


Hendes hjerte banker heftigt ved tanken

om et ægteskab med HK/Kommunal,

men socialrådgivernes næstformand,

Bettina Post, har også en del forbehold.

Indtil videre har medlemmerne ikke

vist deres opbakning til en fusion

- nærmest tværtimod.

Overskriften på denne artikel er fra

»Socialrådgiveren«. Over to sider lægger

Bettina Post, næstformand i Dansk

Socialrådgiverforening, op til næsten to

års medlemsdebat om fagforeningens

fremtid, og det sker med ord, der - i

hvert fald indledningsvist - svæver sødt

i de lyserøde skyer.

»Jeg må indrømme, at jeg er ved at

blive rigtig smaskforelsket i dig. Du er

sådan en god fyr, sund og intelligent,

dødcharmerende og vild med mig«,

skriver Bettina Post med Amors pil rettet

mod HK/Kommunal, som foreningens

repræsentantskabsmøde i november udnævnte

til den eneste mulige fusionspartner.

I det, der er formuleret som et kærestebrev,

kommer hun dog hurtigt ind

på sine betænkeligheder:

»For det første så kender jeg ikke din

familie ret godt. Erfaringen viser, at man

gifter sig med hele familien, ikke blot

med sit hjertes udkårne. Og du kommer

af en stor familie, med tre søskende og

din mor som den store matriark«, skriver

næstformanden med henvisning til

den store HK-familie, der både virker

tryghedsskabende og truende på næstformanden

for de 12.000 socialrådgivere,

hvoraf ca. 9.000 er kommunalt ansatte

og ca. 2.000 er pensionister.

Bettina Post, næstformand for socialrådgiverne, er både smaskforelsket og betænkelig

ved et ægteskab med HK/Kommunal.

»Jeg er ved at

blive smaskforelsket«

Den prangende bolig

Bettina Post kalder HK/Kommunal for

»midterbarnet«, som har »en tendens til

at larme, formentlig for at få ørenlyd i

din store familie«. Og hun fortsætter:

»Jeg selv er jo enebarn, og er derfor

en stærk og fri natur, som i bund og

grund føler, at jeg ikke har brug for nogen.

Jeg synes selv, at jeg fortjener en

vis respekt og opmærksomhed, både

fordi jeg er interessant at snakke med,

og fordi min egenart i sig selv er en kvalitet.

Min personlighed, min udstråling,

min trofasthed. Jeg bryder mig ikke meget

om at konkurrere med nogen, hverken

om opmærksomheden eller om andres

gunst, og jeg er lidt bange for, at

det fine særpræg ved min person drukner

i din store og larmende familie.«

Diskussionen om den fremtidige bolig

kan som bekendt få varme følelser til at

kølnes hos et forelsket par. Bettina Post

går direkte til sagen:

»Jeg forstår fx ikke meningen med

at bo så prangende, som du gør. Er det

nu nødvendigt? Alt det glas, stål og

krom - jeg synes, der mangler sjæl, og

i hvert fald mangler der ‘en kvindelig

hånd’ i indretningen - det er tydeligt, at

du har været ungkarl længe. Jeg ved

godt, at du siger, at jeg skal lade være

med at lægge så meget i det med huset.

Det er jo bare en investering, og for din

skyld kan vi da godt bo hos mig. Det tror

jeg gerne, at jeg vil.«

Modstand mod fusion

Med Bettina Posts kærestebrev er debatten

hos socialrådgiverne skudt i

gang. De få medlemmer, der ved redaktionens

slutning har givet deres mening

til kende på foreningens hjemmeside, er

alle modstandere af et ægteskab med

HK/Kommunal.

»Det er vigtigt, at vi fastholder vores

identitet som socialrådgivere, og for mig

er det altafgørende, at den fagforening,

jeg er medlem af, er koncentreret om

det fag, jeg arbejder i. Jeg har meget

svært ved at se mig selv som en del af

HK og vil ikke kunne identificere mig

med dem«, skriver en af debattørerne.

Andre toner lyder der fra en af landets

kendteste socialrådgivere, Tine

Bryld, der i et læserbrev i »Socialrådgiveren«

opfordrer til en fusion med HK:

»Det er lidt sygt at bruge så mange

penge på en så lille medlemsskare, og

HK’erne i forvaltningen er jo tæt forbundet

med socialrådgiverne. Og måske ville

I stå stærkere både socialpolitisk og

fagligt med flere til at bakke op«, skriver

Tine Bryld. ◗

lfh@kommunalbladet.dk

tekst: Lars Friis Holm • foto: Dansk Socialrådgiverforening


16 Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst Pernille Siegumfeldt og Mette Mørk • foto: Christoffer Regild

De holder styr på

sammenlægningen

Den ene er ung, den anden har mange års kommunal erfaring.

Fælles for dem er, at de synes, det er superstimulerende at

være med i det sekretariat, der skal lede sammenlægningen

af fem kommuner i Nordvestsjælland. Også selvom bunkerne

vokser, og arbejdsdagene bliver lange.

Der var ingen af dem, der regnede med,

at det ville tage så meget tid, da de

sagde ja.

I al fald anede direktionssekretær

Vibeke Sunesen, 57, ikke, hvad hun

gik ind til, da hun sagde ja til at være

Holbæk Kommunes "kvinde" i det sekretariat,

der styrer processen hen imod en

sammenlægning med Tølløse, Tornved,

Svinninge og Jernløse.

– I starten regnede jeg vel med, at

det var en mindre opgave, som kunne

klares ved siden af mit "rigtige" job som

sekretær for kommunaldirektøren og

borgmesteren. Men så begyndte opgaven

at vokse som en gærdej ude af

kontrol, siger Vibeke Sunesen.

I dag bruger hun op imod 2/3 af sin

arbejdstid på at berede vejen for den

nye storkommune, der indtil videre har

fået arbejdstitlen Ny Holbæk Kommune.

Heller ikke Mette Lodberg, 30, der er

Jernløses repræsentant i det fem mand

store sekretariat, var helt klar over,

hvad opgaven indebar. Til gengæld var

hun ikke i tvivl om, at det var noget for

hende.

– Det lød virkelig spændende at være

så tæt på processen i forbindelse med

sammenlægningen, og det har det bestemt

også vist sig at være, siger hun.

Og så bærer hun gerne over med, at

det giver lange arbejdsdage, for hun

skal stadig passe biksen i Jernløses

borgmesterkontor.

Nok at holde snor i

Vibeke Sunesen og Mette Lodberg er

sammen med de tre andre i sekretaria-

Det er ikke venstrehåndsarbejde at være sin kommunes

repræsentant i det sammenlægningssekretariat, der

styrer kommunen hen imod den kommende reform,

siger Vibeke Sunesen og Mette Lodberg.


»Det spændende er,

at intet er givet eller

lavet på forhånd.«

Mette Lodberg

tet tovholdere på en god del af de i alt

15 hovedprojekter, der tilsammen skal

lægge bunden i fusionen.

Projektgrupperne består af medarbejdere

på alle niveauer og fra alle fem

kommuner, og de beskæftiger sig med

emner som fx personaleforhold, it og

økonomistyring, beskæftigelse, et fælles

kommunalt serviceniveau og de opgaver,

som kommunerne skal overtage fra amtet

pr. 1. januar 2007. Så listen er lang.

Sekretariatet står for alle de opgaver,

der følger i kølvandet på arbejdet i de 15

projektgrupper, som er i sving: De fem

HK'ere skal tage sig af alt lige fra mødeindkaldelser

og lokalebooking til referater,

produktion af baggrundsmateriale,

opdatering af hjemmeside, indsamling af

relevante oplysninger osv.

– Det spændende er, at intet er givet

eller lavet på forhånd. Vi begynder fra

bunden med alle opgaverne og skal selv

tage stilling til, hvordan de skal løses.

Vi har fx været med til at udvikle en

hjemmeside, og den slags opgaver er

både udfordrende og rigtig sjove, siger

Mette Lodberg.

Nødvendigt med en dirigent

Der er brug for en fast hånd, når arbejdet

med de mange nye opgaver skal

struktureres. Det har Vibeke Sunesen.

– I sådan en proces er der hele tiden

en masse bolde i luften. Vi skal bide os

fast i det oplæg, som er udgangspunkt,

så arbejdet bliver på sporet. Når så

mange mennesker fra forskellige arbejdspladser

er i sving, er der er stor

risiko for, at det hele smuldrer, hvis ikke

én person har ansvaret for at uddelegere

opgaver og sørge for, at deadlines

bliver overholdt, siger Vibeke Sunesen.

I dag er det hende, der er projektleder

og sidder for bordenden, når

sammenlægningssekretariatet mødes.

– Vi fem supplerer hinanden godt, og

det er et lykketræf, for vi har da oplevet

at sidde med hver vores udlægning af,

hvordan opgaverne skal prioriteres. Der

er også kolossalt stor forskel på den

kultur, vi hver især kommer fra, og vi er

alle meget loyale over for vores bagland.

Men vi finder ud af det, forklarer hun.

Og forskellene giver også masser af

ny inspiration til, hvordan hverdagens

opgaver kan udføres.

– Det er en helt ny verden, der åbner

sig, når man pludselig får et indblik i,

hvordan de gør andre steder. Helt ned i

detaljen får man rusket op i sine rutiner,

jeg har fx lige lært at bruge en database

med adresselister, siger Vibeke Sunesen.

Og Mette Lodberg supplerer:

– I Svinninge sender de alt ud elektronisk

til politikerne. Det kan jeg godt

se fidusen i. Jeg bruger meget tid på at

kopiere dagsordner, bilag osv. i 50 eksemplarer,

siger hun.

Urolige nætter

Kommunesammenlægningen har høj

prioritet i både Holbæk og de øvrige

kommuner. Ellers havde det måske

været svært at forklare kollegerne i

hjemkommunen, at der er opgaver,

som må nedprioriteres i en periode.

Ikke desto mindre har Vibeke Sunesen

oplevet urolige nætter ved tanken om

alle de opgaver, hun ikke når.

– Tingene kører bestemt ikke efter

en snor, og det kræver enormt meget

fleksibilitet, fx når vi pludselig skal løse

en opgave på en helt anden måde, end vi

oprindelig havde tænkt. Det er et stort

ansvar, vi har påtaget os. Men det gælder

for os alle, at vi vokser med opgaven,

siger Vibeke Sunesen.

Mette Lodberg ser også opgaven som

en god udfordring - og skal nogle gange

styre sin begejstring.

»I starten regnede jeg

vel med, at det var en

mindre opgave, som

– Jeg er meget optaget af det her og

vældig begejstret for reformen i det hele

taget. Så ind imellem skal jeg slappe

lidt af, for jeg ved godt, at nogle af mine

ældre kolleger måske har større betænkeligheder

ved forandringen, siger hun.

Mette Lodberg har små børn og nok

at se til hjemme, men hun har en klar aftale

med sin mand.

– Han har kørt karriere i nogle år. Nu

er det min tur. Og jeg nyder det, siger

hun. ◗

mem@kommualbladet.dk

Kommunalbladet 4 ❘ 05

kunne klares ved siden

af mit »rigtige« job«

Vibeke Sunesen

KL laver netværk for ledere

af reformsekretariater

De medarbejdere i kommunerne, der leder

reformsekretariaterne, sidder med en så

speciel opgave, at de kan have god brug

for at udveksle erfaringer, mener KLs

Struktursekretariat.

– De sidder i en rolle, ingen andre

sidder i. De skal lede et sekretariat, der er

sammensat af folk fra forskellige kommuner,

de refererer til en administrativ styregruppe,

der også er sammensat - og de

skal koordinere projekter nedad i systemet.

Så de skal koordinere og navigere i

en verden med mange kulturforskelle, og

hvor folk sjældent sidder sammen fysisk,

siger konsulent fra KL Niklas Leifelt.

KL inviterer lederne af reform-sekretariaterne

- også i kommuner, der ikke

skal lægges sammen - til møde den

3. marts, hvor bl.a. Vibeke Sunesen holder

oplæg. (mem)

17


18

Lene Roed forsøger at leve sit liv, så langt størstedelen af hendes dag er positiv og optimistisk.

– Og i stedet for at være pessimistisk prøver jeg at være realist, siger hun.

At holde ind på livets

tekst: Mogens Jepsen • foto: Jonas Ahlstrøm

På et tidspunkt må man finde ud af, hvad man

vil med livet. Øvelsen hedder livsdesign, og

HK/Kommunal har netop udgivet en pjece om det.

Vi har bedt Lene Roed fra Vejle Kommune svare

på nogle af pjecens spørgsmål: Er jeg tilfreds,

hvad vil jeg, og hvad vil jeg ændre?

Da Lene Roed fandt en kondicykel

under juletræet, var det ikke en kæk

hentydning fra hendes mand, Jørgen.

Derimod var det et kontant svar på et

af de tre ønsker, hun har til sig selv

og sit liv.

– Jeg vil gerne være lidt bedre ved

mig selv. Jeg vil gerne bruge min krop

noget mere, ikke bare mit hoved. Problemet

er, at jeg har svært ved fast at gå til

noget pga. mange møder om aftenen og

børnenes fritidsinteresser, så derfor må

jeg jo gøre det derhjemme - mindst én

gang om ugen. Det er mit mål.

Alt i alt er hun nu fint tilfreds med

sit liv.

Hun føler, at lige så meget som hun

giver på arbejde og derhjemme, lige så

meget får hun igen. Og at de praktiske


asteplads

opgaver ikke tager overhånd i forhold til

alt det, der gør livet sjovt og dejligt.

– Jeg oplever, der er balance på den

måde, men personligt har jeg da måttet

bearbejde min rolle som mor for at undgå

følelsen af dårlig samvittighed. Som

mor kan det svært at overlade ansvaret

til andre, hvis man igen skal til møde,

men jeg har lært at lade min mand klare

maden, uden jeg har lavet noget klar til

at tage ud af fryseren.

En af de beslutninger, som Lene Roed

har taget, er at skrue ned for sine egne

fritidsaktiviteter. Når det ikke handler

om »noget med« arbejde, så har familien

topprioritet.

– I weekenden prioriterer vi bare det

at være sammen med børnene uden at

have store planer om ture. Ofte er det

Om Lene Roed:

41 år. Gift med Jørgen. Har to piger på

6 og 10 år. Fritiden går mest med at

pleje pigernes interesser - dans og

fodbold. Ferierne går for det meste til

syden og solen i campingvogn og om

vinteren til de østrigske alper.

Hun har siden 1985 arbejdet inden

for skatteområdet i Vejle Kommune.

Blev for fem år siden tillidsrepræsentant

for 180 kolleger. Sidder i bestyrelsen i

HK Vejle og Kreds Vejle Amt. Har bl.a.

taget førleder-kursus, proceskonsulentuddannelse,

TR-kurser, coachinguddannelse

mm.

jo de små ting i hverdagen, der tæller

mest. Men derfor prioriterer min mand

og jeg sommetider at gå på restaurant

sammen uden børn.

Men det kræver tid.

Og Lene Roeds kalender er fyldt

godt op. Ofte er det et puslespil for

hende. Men hun har et personligt mål,

som indirekte kan give hende mere tid.

Hun vil gerne turde kaste sig ud på

dybt vand.

– Som person er jeg meget struktureret

og bruger meget tid på at sætte

mig ind i tingene. Men jeg vil gerne arbejde

på at tro mere på min intuition i

stedet for at skulle finde dokumentation

for alt muligt, inden jeg mener noget. ◗

mkj@kommunalbladet.dk

Hvad er livsdesign?

Kommunalbladet 4 ❘ 05

For mange medarbejdere vil kommunalreformen

være en naturlig rasteplads, hvor man

lige holder ind, overvejer den videre vej, og

hvad man gerne vil nå at se på turen gennem

livet. Det hedder livsdesign og handler om

bløde værdier.

I en ny pjece fra HK/Kommunal lægges

der op til, at man som person overvejer sit

livssyn, sine vaner, muligheder, drømme,

stressniveau og forholdet mellem arbejde,

fritid og privatliv.

Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent

i HK/Kommunal, siger, at det er for sent at

tænke på livsdesign, når først truslerne

hænger over hovedet.

– Det er, når man er ovenpå, at man kan

lave livsdesign. Er man i krise eller stresset,

forsvinder fornuften, og man vil ikke kunne

tænke klart. Man kan sige, at livsdesign er

for dem, der fortsat vil have styr på deres liv.

HK-afdelingerne har eksemplarer af

pjecen, der bliver udleveret ved møder om

kommunalreformen. Pjecen kan også downloades

på: www.hkkommunal.dk/livsdesign.

19


20 Kommunalbladet 4 ❘ 05

tekst: Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau • Illustration: Rasmus Juul

Motion pr. mail

Kroppen har godt af en pause

fra arbejdet bag skærmen.

Nu kan du få tilsendt en

daglig øvelse, som du

let udfører på kontoret.

Vi prøvekører nogle af dem.

Indrømmet. Det kræver mod at twiste

hen foran kollegaen, mens armene

svinger hæmningsløst omkring kroppen.

Eller at hinke til og fra toilettet. En tur

baglæns hen til kopimaskinen og tilbage

igen får også folk til at spærre øjnene

op.

Hver formiddag modtager jeg en mail

fra Dansk Firmaidræt, der med en lille

tekst og et levende billede viser dagens

øvelse. Heldigvis skal jeg ikke altid styrte

rundt og påkalde mig kollegernes opmærksomhed.

Øvelser behøver nemlig

ikke være vilde for at gøre kroppen

godt. Ofte får jeg min daglige motion

lige bag skærmen.

Jeg strækker måske armene ud foran

kroppen og vinker op og ned med

hænderne, ryster dem og vinker igen.

Det kræver blot, at jeg slipper tastaturet

og skubber stolen lidt tilbage. Eller jeg

sætter hænderne på mine skuldre og

tegner store cirkler med albuerne. Den

øvelse kan jeg også klare siddende -

selv om manden på billedet i mailen står

op og viser øvelsen.

Men der skal nu ikke meget til, før

kollegerne bemærker mine bevægelser.

Som da jeg en dag skriver adresse på

en konvolut på den elektriske skrivemaskine.

»Hvad så, er du i gang med dit gymnastikprogram,«

lyder det tørt fra kollegaen

i det fjerneste hjørne.

Bemærkninger eller ej. MailMotion

har eksisteret i et halvt år og breder sig

lige så stille. Hver dag modtager omkring

5.500 danskere en nem lille øvelse.

»Det er faktisk dejligt,« erklærede en

af mine kolleger, da hun prøvekørte en

øvelse, hvor hun skulle lave cirkelbevægelser

med hofterne.

Hun foreslog fem minutters daglig

motion for hele kontoret, mens en anden

mente, at ti armbøjninger måske er den

nødvendige medicin, før man går i gang

med en kedelig rutineopgave.

Den slags forslag vinder ikke gehør

i alle kredse. »Hvad fanden er det,« udbrød

en anden kollega, da hun passere-

Hver dag modtager 5.500 danskere

en motionsøvelse i mailboksen.

de de øvelser, jeg havde hængt op på

væggen. Hun har nok at gøre med at

overholde sit ryge-stop, så tanken om

motion er måske en tand for overvældende.

Dansk Firmaidræt får mange positive

tilbagemeldinger på MailMotion og har

tænkt sig at blive ved. De små øvelser

bringer hverken danskernes kondital

væsentligt i vejret eller julefedtet i fare,

men de minder os om at holde en pause

og løse op for musklerne. Måske får

de nogle til at tage trappen i stedet for

elevatoren.

Ind imellem er der også basis for

nærkontakt. Som da øvelsen hed Dagens

knus: »Giv dig selv et knus. Fold armene

ind omkring kroppen og vrid fra side til

side. Husk på, at det varmer begge, hvis

der er tale om en fælles-knuser.«

Forhåbentlig fører øvelsen ikke til

anklager om sexchikane. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Du kan tilmelde dig på

www.dfif.dk/mpa/mailmotion

Det er gratis at deltage.


Debat

Vi kræver flere penge til Ny Løn

Så fik vi så set det sort på hvidt ("Delta"

- feb. 2005):

Tandklinikassistenternes aflønning

ligger i bund, kun overgået af

faglærte/ufaglærte ekspedienter.

Vi vidste det jo godt, men alligevel -

3 års uddannelse!

En flok yderst kompetente, fagligt

engagerede tandklinikassistenter, der

gennem de senere år har gennemgået en

stor udvikling i forhold til vores kompetenceområde

og udvidelse af selvstændige,

patientrelaterede opgaver.

En faggruppe, der stilles store forventninger

til i fremtiden, jvf. Sundhedsstyrelsens

strukturrapport omhandlende

tandpleje de næste 20 år.

Vi har store forventninger til OK 05.

Vi har betalt vores fagforeningskontingent

i troligt 30-40 år i håb om, at

der hver gang blev forhandlet gode

resultater hjem ved overenskomstfornyelserne.

Ny Løn blev indført - også

her havde vi store forventninger, men

er blevet skuffet. Ingen kan lave "sjov"

for de minimale procentsatser, der indtil

nu er blevet udløst. Lad os få endnu

flere penge lagt ud til Ny Løn!

Kom op af stolen, kære forhandlere!

For I ved vel, hvad en tandklinikassistent

laver i 2005?

Vi kan selvfølgelig også vælge at give

os selv en månedlig "lønforhøjelse" ved

at slippe for at betale vores fagforeningskontingent.

Men det er da egentlig lidt

træls for at sige det på jysk.

Lotte Halleløv, Hanne Højager,

Birgitte Østergård, Kirsten Bokhonko,

Tandplejen Århus Kommune

(modt. d. 04.02.05)

Du har ret, Torben

Kære Torben Kock Østerby, jeg kan kun

være helt enig med dig i det, du siger i

dit indlæg i forrige nr. af Kommunalbladet.

HK Kommunals Skatte- og Inkassoudvalg

har igennem det sidste halve

år - i et meget tæt samarbejde med HK

Landsklubben ToldSkat - arbejdet på at

give vore kolleger de bedste forhold i

den fremtidige ToldSkat-organisation.

Vi har udtalelser fra såvel Skatteministeren

som direktøren for ToldSkat

Ole Kjær, der udtrykkeligt siger, at det

gamle ToldSkat lukker og et helt nyt

"firma" skal opstå. Det betyder efter

vores opfattelse, at vi starter forfra, og

at alt det gamle skal væk, således også

de aftaler, der i øjeblikket er gældende

i det gamle ToldSkat.

Vi vil gerne have, at de medlemmer,

der i dag tilhører HK/Kommunal, kan

fortsætte i HK/Stat, nærmere betegnet

HK Landsklubben ToldSkat. Det kan vi

imidlertid ikke, da der for rigtigt mange

år siden er indgået en hovedaftale og en

grænseaftale mellem hovedorganisationer

STK, som HK tilhører, og COII som

Dansk Told og Skatteforbund (DTS) tilhører.

Disse aftaler fastlægger, hvem der

skal organiseres i HK/Stat, og hvem der

skal til DTS. Aftalen skal opsiges, for at

der kan ske ændringer, men det er man

ikke meget for i HK/Stat, da aftalerne

berører mange andre områder end skat,

og da vi i øjeblikket er midt i overenskomstforhandlinger.

Vi har forsøgt at skrue en plan sammen,

der kunne interessere DTS, men

har gang på gang mødt en mur af

manglende interesse. DTS henholder sig

fortsat til, at der ligger aftaler på bordet,

uanset de er gamle og er gældende i den

gamle organisation. DTS vandrer stadig

i det gamle etatssystem uden blik for, at

der nu var en gylden lejlighed til, at alt

det gamle kunne brydes ned, og vi

kunne starte på en frisk, med en organisation,

der kunne varetage alle skattefolks

interesser.

Set fra mit synspunkt, er DTS bange

for at skulle afgive noget terræn og

bange for at skulle afgive noget af det,

organisationen har samlet sammen

gennem årene. Man vil hellere stå fast

på noget, som er passé og støvet, blot

for at bevare status quo. Man har slet

ikke blik for, at der måske kunne tilføres

noget nyt og interessant, og som kunne

forbedre vore kollegers muligheder -

såvel de nuværende statslige som de

kommende.

Vi har skruet en organisationsmodel

sammen, som imødekom DTS på rigtigt

mange områder. Vi har tilbudt at etablere

fælles sekretariat - placeret hos DTS -

arbejde sammen med DTS, trække på

ekspertisen fra HK's afdelinger rundt i

landet, og hen ad vejen forsøge at forbedre

den nuværende organisationsstruktur.

Vi har som sagt desværre blot

mødt den kolde skulder.

Vi ved ikke om de nuværende i

staten gældende stillingsbetegnelser,

bliver de samme. Vi ved heller ikke om

uddannelse kommer til at spille ind ved

indplaceringen af vore kolleger. Vi ved

i det hele taget ikke ret meget om fremtiden,

men vi kunne dog drøfte den

sammen med DTS og sammen forsøge

at skabe et bud på, hvordan det hele

skulle se ud efter vores fælles opfattelse.

Vi arbejder fortsat, Torben, og vi

bliver ved, til der er skabt et solidt og

godt fundament for os alle i den nye

organisation. Vi tror og håber på, at der

i ToldSkats nye ledelse er blik for, at vi

starter forfra, og at alt det bedste fra det

gamle system samt kommunerne skal

med i det nye ToldSkat.

Gert Ingo Leander

Formand,HK/Kommunal Skat

(modt.15.2.05)

21


22

Kort & Kommunalt

Kommuner er

længe om at

svare på e-mail

Hver tredje kommune hænger i bremsen, når

de skal svare på e-mail-forespørgsler fra

borgerne.

Det viser en undersøgelse, Center for

Digital Forvaltning (CEDI) har lavet blandt

landets 271 kommuner. CEDI sendte en mail

til kommunerne, hvor man spurgte: »Som led

i en undersøgelse af danske kommuners

e-parathed vil vi gerne vide, om kommunen

har en politik om, hvor lang tid der må gå,

før en borger får svar på en henvendelse på

e-mail?«

Mens svartiden for 176 af kommunerne

gennemsnitligt var to døgn, havde 93

kommuner hverken svaret eller kvitteret

på mailen efter 14 dage.

Undersøgelsen viste også, at

● langt de fleste kommuner har valgt at sidestille

e-mails med brevpost og telefoniske

henvendelser og har fastsat svarfristerne

efter retningslinjerne for god forvaltningsskik.

● et mindretal af kommunerne mener, at

borgerne med rette kan forvente hurtigere

besvarelser og har fastsat deres svarfrister

derefter. (mem)

WWW

Se hele undersøgelsen på www.cedi.dk

Klik på »Analyser«.

Nyt forlig freder tillidsfolk

Tillidsrepræsentanter, der ufrivilligt må nedlægge hvervet på

grund af kommunalreformen, kan ikke afskediges i et år, efter

at de er stoppet.

Det er resultatet af endnu et delforlig mellem forhandlingsfællesskabet

KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)

og de kommunale arbejdsgivere i forbindelse med

forhandlingerne om en ny overenskomst.

– Forliget er vigtigt, fordi mange tillidsrepræsentanter må

vinke farvel til posten, i forbindelse med at de nye storkommuner

og regioner etableres. Tillidsrepræsentanterne er det

måske væsentligste omdrejningspunkt for de offentligt ansatte

undervejs i reformprocessen. Derfor er det utroligt vigtigt, at de

alle kan gå helhjertede ind i arbejdet uden også at skulle

bekymre sig om deres egen umiddelbare fremtid, siger

HK/Kommunals formand, Kim Simonsen, i en kommentar til

forliget.

Han tilføjer, at arbejdsgiverne ved at indgå forliget har

sendt et meget velkomment signal om, at de anerkender

tillidsrepræsentanternes centrale rolle i reformarbejdet.

Kravet om bedre løn og tryghed til tillidsrepræsentanter har

været et af KTO's vigtigste i de igangværende overenskomstforhandlinger.

I det hele taget er KTO gået til forhandlingerne

med ønsket om større tryghed til alle ansatte i forbindelse med

strukturreformen. (psi)

Må vi bede om respekt, tak

Århus Kommune gider ikke længere høre sine ansatte blive udsat for trusler

eller tilråb af typen »Fucking sagsbehandler«, «Dovne luder« og lignende.

Derfor har den sat en kampagne i gang rettet mod borgerne, som skal

give de kommunalt ansatte én ting - nemlig: Respekt.

En opgørelse, alene inden for kategorien socialarbejdere, viser, at der i

første halvdel af 2004 har været 41 episoder af vold og 48 med trusler om

vold.

Kampagnen består bl.a. af tre små film, hvor Jimmy Starr lægger stemme

til en dreng og hans oplevelser af en voksen, der verbalt går amok over

for en kommunal medarbejder. Kampagnen koster kommunen 1,1 mio. kr.

og består af tv-spots, radioindslag, postkort på cafeer, busreklamer, gadeplakater

og biografreklamer. (mkj)


Glæde over TR-aftale i Aaskov

I Aaskov er tillidsrepræsentanternes vilkår

også sikret et godt stykke ind i fremtiden efter

sammenlægningen med tre andre kommuner

i det midtjyske.

Det er resultatet af en netop indgået

TR-aftale i kommunen, som faglig konsulent i

HK Herning Jette Sørensen næsten ikke havde

turdet drømme om.

– Vi er meget tilfredse med, at aftalen

rækker ind i den nye storkommune. Men det er

Booker du

møder?

Så få gratisog hurtig hjælp hos os!

Book mødefaciliteter

på Fyn og i Jylland

på én fælles bookinglinje: www.dkn.dk

Vibeke Diemer

selvfølgelig en måde for kommunen at fortælle,

at tillidsarbejdet er vigtigt.

Aftalen gælder med tilbagevirkende kraft fra

1. januar 2004, men frem til udgangen af næste

overenskomst. Selv om aftalen altså fortsætter

ind i den nye kommune, har det ikke været

et formål i sig selv, siger kommunaldirektør

Jan Fanø.

– Men vi regner da ikke med, at det

kommer til at give problemer, og vi vurderede,

Nina Andersen

DKN · Vestre Engvej 21 · 7100 Vejle · Tlf. 75 82 92 10 · Fax 75 82 95 10 · dkn@dkn.dk · www.dkn.dk

at det ville være mest korrekt at gøre det

sådan.

Aftalen giver også tillidsrepræsentanterne

lidt mere i lønningsposen. Ud over den typiske

aflønning for antal medlemmer under tillidsrepræsentanten,

er den suppleret med et 50

procents tillæg, hvis tillidsrepræsentanten også

forhandler decentralt - altså for institutioner,

tandklinikker osv. Alt i alt giver det en TR i

Aaskov ca. 17.000 kr. ekstra om året. (mkj)

Hotel Danica ★ Fredericia Messe- og Konferencecenter ★ Fuglsangcentret ★ Haraldskær Kursuscenter ★ Hotel Hedegaarden ★ HornstrupCentret ★ Hovborg Kro ★

Hotel Hesselet ★ Hotel Kronprinds Frederik ★ Hotel Norden ★ Hotel Kongebrogaarden ★ Hotel Propellen ★ Kryb-i-ly Kro ★ Middelfart KursusCenter ★

Munkebjerg Hotel ★ Musikteatret Vejle ★ Scandic Bygholm Park ★ Scandic Kolding ★ Schur Conference Center ★ SI-centret A/S ★ Snaptun Færgegaard ★

Trinity Hotel & Konferencecenter ★ Vejen Kongreshotel ★ Park Inn Vejle ★ Vingstedcentret ★ Vejlefjord kursus - konference ★ Fredericia Turistbureau & KongresService ★

23


24

»Djøfernes modspørgsmål var, hvordan chefstillingerne skal besættes. For de ved godt,

at deres helt store chance i den nye kommunale verden ligger i et markant skifte på

lederfronten, når de små HK-dominerede kommuner afgår ved strukturdøden«

Kort & Kommunalt

Mange klager over

forvaltningerne i København

Der har vist sig at være et enormt behov for en borgerrådgiver i

Københavns Kommune. Siden starten for et halvt år siden er det

nærmest væltet ind med klager og henvendelser, fortæller chef for

Borgerrådgivningen, Johan Busse.

– Borgerne har henvendt sig i en løbende strøm. For os har det

været opløftende, for det viser, at borgerne har tillid til os som en

uafhængig instans.

I alt har rådgivningen fået 800 henvendelser,

men kun ca. 350 er blevet til egentlige sager med

sagsbehandling af klagen. Og det har kunnet nytte

for borgeren, viser tallene.

– I de sager, hvor vi kender svaret fra forvaltningerne,

har 60 pct. af borgerne fået medhold i deres

klage.

Kun i et tilfælde - i en sag om formulering af en

klagevejledning - har borgerrådgiveren givet en

egentlig henstilling om at ændre praksis. Hvilket

forvaltningen så efterfølgende har gjort.

I fire sager har borgerrådgiveren givet en

»udtalelse med kritik«, hvilket i daglig

tale svarer til en næse.

Johan Busse fortæller, at ca.

en tredjedel af alle sager har

drejet sig om for lang sagsbehandlingstid

eller mangel

på svar. Hver 10. sag har

været klager fra borgere, der

ikke har følt sig godt nok

serviceret. De har fx været

utilfredse med den sagsbehandler,

de har fået tildelt eller

over den behandling, de har

fået i telefonen. (mkj)

Reportage fra et fyraftensmøde i djøfbladet.

Det skrev vi i

Kommunalbladet

nr. 4 for 15 år siden:

Under overskriften »Støvet kontor meldt til politiet«

fandt man historien om et kommunalt

kontor i København, der havde set renere dage.

En ansat fra Arbejdsmiljøinstituttet, der havde

taget støvprøver på kontoret, sagde til bladet:

»Utroligt meget støv. Det lå tårnhøjt. Jeg har

aldrig oplevet noget lignende på et offentligt

kontor.«

Den daværende formand for HK/Kommunal, Ole

Berg Rasmussen, sagde farvel. Bladet skrev om

den eneste kandidat til den ledige formandspost:

»Kim Simonsen ventes at få opbakning i en

række kredse. Men har også modstandere, som

mener, at han med sine snart 29 år er for

umoden til at beklæde formandsstolen. Andre

mener, at det nu er tiden at vælge en kvinde.«

Man kunne også læse om selvkopierende papir,

som var mistænkt for at give allergi på Amtsgården

i Århus:

»De ansatte på regnskabskontoret (...) bliver syge

af at røre ved de nye lægeregninger. 15 ud af 24

har fået gener som udslæt på hænder og i ansigt.

Tre af dem har fået lægeerklæring på, at årsagen

er selvkopierende papir.«

(mem)


· To ud af tre kommuner søger nye medarbejdere

gennem Kommunalbladet.

· 132.000 læsere

- iflg. Gallup Index Danmark

ANNONCER i

Kommunalbladet

Nummer Deadline Udkommer

Blad nr. 5 2. marts 10. marts

Blad nr. 6 30. marts 7. april

Blad nr. 7 13. april 21. april

Blad nr. 8 27. april 6. maj

Blad nr. 9 11. maj 20. maj

Blad nr. 10 25. maj 2. juni

Blad nr. 11 8. juni 16. juni

Blad nr. 12 22. juni 30. juni

Blad nr. 13 3. august 11. august

Annoncer på nettet

· Vi er en del af www.profiljob.dk - Danmarks mest

effektive jobportal.

· 45.000 unikke besøg om ugen (februar 2005)

· www.profiljob.dk er et samarbejde mellem en række

faglige organisationer med højt kvalificerede medlemmer.

· Når din annonce trykkes i Kommunalbladet, vises den

automatisk på Kommunalbladets egen jobdatabase

www.kommunalbladet.dk og www.profiljob.dk.

· Kontakt os

annoncer@kommunalbladet.dk eller tlf. 8676 1322

STILLINGER

Annonceekspedition:

Tlf. 86 76 13 22

Fax 86 76 13 10

annoncer@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen Ann-Beth Bach

Løn- og personalesagsbehandler

Ugentligt timetal: 37 timer.

Kontaktperson:

Kontorchef Bjarne Hansen, tlf. 4359 1852 eller Løn- og personalesagsbehandler

Tina Vierø, tlf. 4359 1885.

Ansøgningsfrist: 11. marts 2005.

Ansøgning sendes til:

Høje-Taastrup Kommune, Løn- og Personalecentret

Bygaden 2, 2630 Taastrup

Find dit nye job på

www.htk.dk

Se amtets ledige

stillinger på

www.aaa.dk/job

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK HOSPITAL I ÅRHUS

Socialrådgiverfaglig

konsulent

GENOPSLAG

Stillingen som socialrådgiverfaglig konsulent på Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus er ledig til besættelse

pr. 1.4.2005 – eller snarest derefter.

Konsulenten indgår i hospitalets ledelsesgruppe.

Denne gruppe består p.t. af 6 personer – udover konsulenten.

Læs mere om stillingen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Hospital på Hospitalets hjemmeside: www.auh.dk/buh

Løn: Stillingen er indplaceret på løntrin 34 plus et funktionstillæg

på 3 trin, dertil kommer et behandler tillæg på

16.400 kr. (2000-niveau). Der vil evt. kunne forhandles et

kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til enten:

Ledende overlæge Jens Buchhave, tlf. 77 89 43 50,

e-mail: jbu@buh.aaa.dk eller socialrådgiver Bettina Hvidberg,

tlf. 77 89 41 84, e-mail: bet@buh.aaa.dk.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 8. marts 2005, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: Uge 11, 2005.

Ansøgningen ”Mrk. 244” skal sendes til:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Att. Led. Overlæge

Jens Buchhave, Harald Selmers Vej 66, 8240 Risskov.

25


26

ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN

Socialrådgiver/

socialformidler

til integrationsgruppen

Til et barselsvikariat 37 timer ugentligt fra 9/5-05

til 31/12-05 med mulighed for forlængelse til 31/5-

06.

Der er meget fokus på integrationsområdet, og vi

har gode tiltag på arbejdsmarkedsområdet, så vi

glæder os til at byde dig velkommen i vores tværfaglige

gruppe.

Integrationsgruppen er en del af Arbejdsmarkedsafdelingen

og består p.t. af 16 medarbejdere fordelt

på: ledelse, rådgivning, integrationsmedarbejdere,

familiekonsulenter, to-kulturel medarbejder, jobkonsulent

og administrative medarbejdere.

Herudover tilknytning af 8 faste tolke.

Vi arbejder med mange forskellige nationaliteter,

og med både nyankomne flygtninge/indvandrere

jfr. integrationsloven og med flygtninge/indvandrere,

der har været i landet i mange år. Det betyder, at

vi spænder vidt, og opgaverne er mangeartede. Vi

lægger stor vægt på tværfaglighed og kan love, at

det er et spændende arbejde, som giver indblik i

mange andre kulturer. Samtidig er metodeudvikling

en naturlig del af vores daglige arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

- råd og vejledning

- modtagelse og udarbejdelse af handlingsplaner

- ressourceprofiler

- arbejdsmarkedsportalen i FIA

- aktiviteter rettet mod at få flygtninge

og indvandrere på arbejdsmarkedet. Alt sker

i tæt samarbejde med bl.a. sprogskolen, jobkonsulenten

og den øvrige integrationsgruppe.

Vi forventer, at du:

- er uddannet socialrådgiver/socialformidler

eller har tilsvarende kvalifikationer

- har lyst til at arbejde med udlændinge

- er åben, tolerant og selvstændig.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende

overenskomst for det pågældende område og principperne

for ny løn.

Vil du vide mere om dette spændende job, så kontakt

faglig koordinator Lis Nielsen på telefon

96 28 25 87 eller integrationsleder Tove Engedal på

telefon 96 28 25 80.

Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere

beskæftigelse bilagt kopier af eksamensbeviser

og evt. anbefalinger skal sendes til:

HERNING KOMMUNE

Arbejdsmarkedsafdelingen

Rådhuset · Torvet · 7400 Herning

- eller pr. e-mail: social@herning.dk

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2005.

Ansættelsessamtalerne forventes at blive

den 17. og 18. marts 2005.

Sekretær til R.E.D.s bosted

R.E.D. (Rehabiliteringscenter for Etniske Kvinder i Danmark) er stiftet for at

give tvangsgiftede og tvangstruede etniske kvinder mellem 16 og 25 år et

hjem, hvor de også kan få behandling og støtte i op til to år. R.E.D.s bosted

er det første af sin art i Danmark.

Til dette bosted, der ligger i Ishøj, søger R.E.D. en sekretær, som er serviceminded,

og som kan holde orden i papirerne, selvom der pludselig kan blive

meget travlt.

Bostedet og stillingen er nyoprettet. Du vil derfor have gode muligheder for

at præge indholdet i jobbet. Du vil indgå i et team med bostedets øvrige ansatte,

herunder en socialrådgiver, en lærer, en række pædagoger og eksternt

tilknyttede psykologer.

Jobbet

Du skal bistå den daglige leder og også løse andre traditionelle sekretæropgaver

som telefonpasning, kopiering og især være den praktiske person,

som er klar til at løse de mangeartede udfordringer, der kan opstå i en travl

hverdag.

Derudover skal du:

• renskrive breve ud af huset, så de fremstår på korrekt dansk

• hjælpe med planlægning af møder, også for bestyrelsen

• arkivere

• modtage og følge gæster ud af huset

• føre logbog over gæster og besøgende i huset.

Vi forventer, at du:

• er kontoruddannet eller har tilsvarende kvalifikationer

• er god til dansk, både mundtligt og skriftligt, da du er bostedets ansigt

udadtil

• kan arbejde selvstændigt og har en god intuition for, hvad der kræves for

at få tingene til at fungere

• har personlig robusthed og vedholdenhed i kombination med evnen til at

omgås forskellige typer mennesker

• har stor kulturel forståelse og indlevelsesevne

• har et godt sprogøre.

Vi tilbyder:

• et udviklende job i et bosted i opstart, hvor du også kan få indflydelse på

centrets måde at arbejde på

• et job, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige engagerede

kolleger i et multietnisk team

• et job, hvor din indsats er med til at gøre en forskel for beboernes fremtid

• løn der følger kommunernes overenskomst og mulighed for at forhandle

kvalifikationstillæg.

Jobbet er på 25 timer ugentligt, fordelt på ugens hverdage, men med mulighed

for en sjælden gang at blive bedt om at ændre mødedag til en aften

eller helligdag.

Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe til daglig leder Ayse Deveci på

mobil 2167 7538.

Send din ansøgning mærket "Sekretær", vedlagt CV, kopi af eksamensbeviser

og eventuelle referencer, til foreningens bestyrelsesformand Jette

Hvidtfeldt, enten på E-mail på adressen: jhv@rugfeldt.dk eller med posten

til: Munke Bjergbyvej 26, 4190 Munke Bjergby. Stillingen ønskes besat snarest

muligt.

Ansøgningsfrist den 14. marts 2005.

Foreningen Rehabiliteringscenter for Etniske Kvinder i Danmark R.E.D., er stiftet for at modvirke

tvangsægteskaber og for at stoppe vold mod piger og kvinder i familien, og for at hindre at de

undertrykkes. Integrationsministeriet har bevilget R.E.D. midler til at etablere og drive et bosted.

Bostedets beboere skal sættes i stand til at skabe en selvstændig tilværelse. Foreningens bestyrelse

har udpeget en daglig leder for bostedet. Der forventes op til 12 ansatte og desuden nogle

tilknyttede eksterne konsulenter, når bostedet er i fuld drift. Bostedet er normeret til 12 beboere.


Birkerød Kommune

Ældre og Pension

Administrativ

sagsbehandler

frontmedarbejder på pensionsområdet

Ældre og Pension søger en serviceminded ildsjæl, der

sammen med to kollegaer kan give borgere, der henvender

sig om pensionsspørgsmål, en professionel sagsbehandling.

Stillingen er på 20 timer ugentlig, eventuelt med mulighed

for udvidelse 30 timer ugentlig.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

• Ekspedition af skriftlige, personlige og telefoniske

henvendelser samt rådgivning og vejledning vedrørende

pensionister.

• Sagsbehandling af nye folkepensionsansøgninger,

herunder indberetning til KMD’s pensionssystem

• Efterregulering af pensionsudbetalinger

Vi forventer, at du

• Har kendskab til pensionsområdet, eller andre

områder inden for sociallovgivningen

• Er sikker i skriftlig kommunikation

• Kan arbejde selvstændigt og systematisk

• Erkommunom og gerne socialrådgiver/socialformidler

Vi kan tilbyde

• Et udfordrende og selvstændigt job med stor

kompetence

• Flextid

• 27 gode kolleger

• Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn.

For ansøgere med kendskab til det område der søges

grundløn 28 og derudover indplacering efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Du kan høre mere om stillingen hos ældrechef Lissi

Nielsen på telefon 45 99 06 00 eller faglig koordinator

Kylle Svan på telefon 45 99 06 00.

Er du interesseret?

Er du velkommen til at sende en ansøgning til Birkerød

Kommune, Løn- og personalekontoret, Stationsvej

36, 3460 Birkerød, så den er os i hænde senest

den 11. marts 2005, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 16.

marts 2005.

Birkerød Kommune har ca. 22.000 indbyggere og er en grøn

kommune med et rigt kultur- og fritidsliv. Vores vision er at være

en attraktiv og professionel arbejdsplads til gavn for borgere,

virksomheder og politikere. Vi arbejder ud fra kerneværdierne:

Troværdig – Inspirerende - Målrettet.

Ny stilling på Personalekontoret

– er det dig ?

Desværre blev der bragt et forkert stillingsopslag, så

her bringer vi det rigtige:

Personalekontoret i Ølstykke Kommune søger en erfaren lønog

personalekonsulent.

Hovedarbejdsopgaverne er løn- og personaleadministration

blandt andet indenfor skole- og SFO-området mv. Herudover

formidling og vejledning om løn- og ansættelsesforhold og

andre udviklingsopgaver indenfor området.

Din uddannelsesbaggrund kan være kontoruddannelse med

overbygning - eller du har måske en anden faglig baggrund?

Vi forventer, at du har flere års erfaring fra løn- og personaleområdet,

og erfaring med KMD-OPUS. Du er vant til at

arbejde med lønsystemer, overenskomster og aftaler, edbog

talbehandling og du har en god skriftlig og mundtlig

formuleringsevne. Har du også erfaring fra forhandlinger og

tværgående projektarbejde er det en fordel.

Vi lægger stor vægt på at du som person er energisk, selvstændig,

kan samarbejde og gå i dialog med medarbejdere,

ledere, chefer og direktører. Du kan bidrage til teamarbejdet

i afdelingen og klare et ofte hektisk arbejdstempo med

mange bolde i luften. Du må evne at arbejde struktureret og

analytisk, og kunne rådgive og følge konkret op overfor bl.a.

kommunens ledere.

Vi kan tilbyde dig en spændende, udfordrende og travl arbejdsplads

med 6 kolleger, som kan hjælpe dig med de opgaver, du

får brug for.

Ølstykke Kommune skal i 2007 lægges sammen med

Stenløse og Ledøje-Smørum Kommuner, så i fremtiden får vi

flere kolleger.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest

mulig. Der er fleksibel arbejdstid, vi tager gerne hensyn til

dine ønsker og planlagt ferie. Du vil få løn j.f. overenskomst

- med udgangspunkt i grundløn 28/33 alt efter dine kvalifikationer,

og med mulighed for forhandling af yderligere kvalifikationsløn.

Flere oplysninger fås hos Belinda Neil 4718 8118, eller personalechef

Bolette Bendixen, 4718 8122.

Se mere om Ølstykke Kommune på www.oelstykke.dk.

Ansøgninger kan mailes direkte til jeh@oelstykke.dk

Vi skal have din skriftlige ansøgning senest 10. marts 2005

kl. 8.00,att. Personalekontoret, Ølstykke Kommune, Rådhus

Alle 1, 3650 Ølstykke.

Ansættelsessamtaler gennemføres den 15. marts 2005.

27


28

Sagsbehandler til pension og boligstøtte

genopslag

For at udvide kredsen af ansøgere genopslås stillingen som sagsbehandler

på pension og boligstøtte.

Pensionsteamet søger en kollega på 37 timer om ugen til besættelse

snarest.

Arbejdsopgaver

• sagsbehandling af folke- og førtidspensionister

• behandling og indberetning af pension og boligydelse

• kontrol/ansøgning om forhøjelse af førtidspension

• bevilling og indberetning af helbreds- og personlige tillæg

• rådgivning og vejledning

• betaling af regninger til leverandører.

Vi forventer, at du

• er kommunalt uddannet gerne socialformidler

• har stort kendskab til pensions- og boligstøtteområdet, herunder

Kommunedatas edb-systemer

• vil være medansvarlig på vedligeholdelse af pensions- og boligstøttesystemerne

under Kommunedata

• kan arbejde selvstændigt og systematisk

• fortrolig med edb-sagsbehandlingen (vi bruger Word og Excel)

• har flair for god service er fleksibel og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

• eget kontor med edb-arbejdsplads

• flextid

• 4 engagerede og samarbejdsvillige kolleger

• en stilling omfattet af bestemmelserne om ny løn med grundløntrin

28 for socialformidler, herudover kan ydes kvalifikationsløn.

• en kommune med ca. 20.000 indbyggere, hvoraf 4.104 er pensionister,

heraf 786 førtidspensionister

• en arbejdsplads som ligger 5 min. fra S-togsstationen.

Hvis denne stilling lige er noget for dig, så send din ansøgning

senest den 13. marts 2005 til: Glostrup Kommune, Sikringsafdelingen,

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

Vil du vide mere om stillingen kan du ringe på 4323 6507 til faglig

leder Inge Mastrup eller afdelingsleder Leif Sivertsen 4323

6524.

Oplysninger om Glostrup Kommune kan findes på kommunens

hjemmeside, www.glostrup.dk.

Skælskør Kommune

Socialformidler/socialrådgiver

til handicappede børn

og familier

Har du lyst til at beskæftige dig med social rådgivning efter

Lov om Social service § 28 og § 29 som dit hovedområde,

så er denne stilling måske noget for dig.

Vores kollega har ønsket at gå på efterløn og vi er derfor 3

sagsbehandlere der søger en ny kollega i vores team, 37

timer om ugen i Børn og Unge afdelingen fra 1. marts

2005 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret på grundlønstrin 27 samt tillæg

for ubekvemme arbejdstider.

Der kan efter en konkret vurdering af ansøgers kvalifikationer

forhandles op til et højere løntrin.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest

ved ansættelsen.

Hele stillingsopslaget kan ses på www.skaelskoer.dk eller du

kontakte afdelingsleder Inge Lindgren på

tlf. 5816 4444 lokal 4465 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 9. marts 2005 kl. 8.00.

Stedfortræder

for Arbejdsmarkedschefen

Du er resultatorienteret, visionær og inspirerende

- du brænder for at gøre en forskel både som

stedfortræder i Arbejdsmarkedsafdelingen og

som leder af sygedagpengeområdet.

I løbet af det sidste år har Gladsaxe Kommune nedbragt

antallet af sygedagpengesager med 25 pct. og

har beskåret den gennemsnitlige varighed med knap

en tredjedel. Det er en udvikling, som vi er meget

stolte af, og som vi skal holde fast i.

Du skal som den nye leder bl.a. have

følgende kompetencer:

• Faglige holdninger på linie med Gladsaxes politik

• Evne til at sikre en engageret og troværdig

personaleledelse

• Evne til at opstille klare mål, og til at sikre

at de opfyldes

• Ønske om at videreføre teamtanken

i medarbejdergrupperne og i chefgruppen.

Yderligere oplysninger om stillingen

kan hentes på Gladsaxe Kommunes

hjemmeside www.gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune

- en levende arbejdsplads med

mange muligheder


e-mail

send stillingsannoncen til Kommunalbladet på e-mail

annoncer@kommunalbladet.dk

Personalechef

Ballerup Kommune vil fortsat være en attraktiv

arbejdsplads. Vi har bl.a. etableret et værdigrundlag

og udarbejdet et ledelsesgrundlag, som skal

sikre, at Ballerup Kommune til stadighed kan leve

op til de krav og forventninger, som borgere og

politikere har til kommunen.

I forbindelse med vores nuværende løn- og personalechefs

pensionering har vi besluttet at sammenlægge

vores Løn & Personale med HR-Udvikling

til en samlet personaleafdeling.

Personaleafdelingen får reference til kommunaldirektøren.

Personaleafdelingen

Den ny personaleafdeling har følgende hovedopgaver

• løn- og personaleadministration

• forhandling

• personaleudvikling

• lederudvikling

• arbejdsmiljø

Personalechefen skal, udover at varetage ledelsen

af Personaleafdelingen, indgå i tæt samspil med

Direktionen og kommunens øvrige ledelse om lønog

personalepolitiske forhold. Personalechefen

skal derfor kunne fungere som rådgiver og sparringspartner

i forhold til hele området og derfor

have kendskab til løn, personale og HR.

Kortsigtede forventninger (1-1 1/2 år)

De kortsigtede forventninger til personalechefen er

• etablering af den nye personaleafdeling, der på

strategisk niveau skal markere sig på både løn

og personaleudviklingsområdet

• sikring af gennemførelsen af projektet ”fra fravær

til nærvær”

• fortsat udvikling af Ballerup Kommune som en

attraktiv arbejdsplads

• fortsat udvikling og realisering af kommunens

kompetenceudviklingspolitik

• revision af kommunens overordnede personalepolitik

• vedligeholdelse af lønpolitik og -strategi

• deltagelse i implementering af ny MED-aftale.

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job

På længere sigt

Med henblik på at sikre Ballerup Kommunes

vision om at være en arbejdsplads som både kan

tiltrække og fastholde kvalificerede og kompetente

ledere og medarbejdere, skal personalechefen

på længere sigt aktivt bidrage på det lønog

personalestrategiske område til realisering af

disse mål.

Personen

Uddannelsesbaggrunden er en relevant længerevarende

uddannelse eller erfaring på tilsvarende

niveau. Der lægges vægt på solide ledererfaringer

fra en politisk ledet organisation og på et godt

kendskab til løn- og personalepolitiske forhold.

Der lægges endvidere afgørende vægt på de personlige

kompetencer og kommunikative evner.

Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil,

som kan hentes på www.ballerup.dk/job -

jobnummer 05-060

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tjenestemandsstilling.

Ansættelsen kan eventuel ske på overenskomstvilkår

Lønniveau: løntrin 51 + tillæg (ca. 540.000 kr.)

Tiltrædelse 1. august 2005

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse

til Ressourcedirektør Anders Agger, tlf. 4477 2208

eller Kommunaldirektør Allan Vendelbo på tlf.

4477 3001.

Ansøgning sendes til Ballerup Kommune,

HR-udvikling, Rådhuset, Hold-an Vej 7,

2750 Ballerup, så den er modtaget senest 15.

marts 2005 kl. 9.00.

Tidsplan

Tidsplanen for ansættelsen er som følger

• 1. samtalerunde den 05. april 2005

• 2. samtalerunde den 11. april 2005

Ansøgningsfrist: 15. marts 2005

Har du kvalifikationerne og interessen, opfordrer vi dig til at søge jobbet uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.

Åben og Udfordrende

Ballerup Kommunes fælles værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør. Vi går nye veje og har nedlagt de traditionelle forvaltninger

til fordel for en åben, tværfaglig organisation, som lægger op til samarbejde og nye måder at løse opgaverne på.

29


30

Søllerød Kommune

Borgerservice – medarbejder

Da flere af vores medarbejdere har nået

pensionsalderen og nu ønsker at gå på

pension, søger vi

2 nye medarbejdere til Borgerservice.

Søger du nye udfordringer, søger vi to nye

kolleger, der skal indgå i vores Borgerservicegruppe.

I forbindelse med strukturreformen går vi

en meget spændende tid i møde. Borgerne

skal kunne henvende sig et og samme sted

i kommunen med de mest almindelige

henvendelser til den offentlige sektor,

uanset hvem der har det endelige ansvar.

Borgerbetjeningen skal som udgangspunkt

varetages i kommunale servicecentre, med

mindre hensynet til borgeren taler imod.

Det betyder nye opgaver og ændringer af

gamle rutiner. Det er derfor vigtigt, at du

er indstillet på forandringer og aktivt vil

tage del i de nye udfordringer.

Endvidere skal Søllerød og Birkerød Kommune

lægges sammen til Rudersdal kommune,

hvilket du kan læse mere om på

vores hjemmeside: www.sollerod.dk

Borgerservice har i dag 26 medarbejdere,

der er beskæftiget med følgende opgaver:

telefoni, pension, skat, folkeregister, vielser,

sygesikring, hjælpemidler, børneydelser,

bidrag, orlovsydelser og boligstøtte.

De nye medarbejdere vil blive beskæftiget

med arbejdsopgaver inden for følgende

områder:

• Bevilling og udbetaling af folkepension

• Udbetaling af personlige tillæg og varme-tillæg

• Bevilling og udbetaling af boligstøtte

• Bevilling og udbetaling af indskudslån

• Børneydelser/bidrag og orlovsydelser

• Folkeregister/vielser/sygesikring/EUblanketter

• Hjælpemidler

Stillingerne er hver på 37 timer om ugen

og er ledige pr. 1. maj 2005 eller snarest

derefter.

Vi søger medarbejdere, der har

• kommunomuddannelsens basisdel

og valgfag

• socialformidler eller socialrådgiver

uddannelsen

• eller anden relevant uddannelse

Personlige kvalifikationer:

• Kan yde en god, serviceminded

og professionel borgerbetjening

• Har gode samarbejdsevner

• Har et godt humør og gå-på-mod

• Kan arbejde selvstændigt

• Er omstillingsparat og fleksibel

• Kan arbejde i kontorlandskab

• kan arbejde under pres og overholde

tidsfrister

• Har flair for tal

• Har kendskab til edb på brugerniveau

Vi tilbyder dig blandt andet:

• Flextidsordning

• Mulighed for efter- og videreuddannelse

• En arbejdsplads i udvikling

• Gode kolleger

Løn- og ansættelsesvilkår

Opfylder du alle kvalifikationskravene, vil

du blive aflønnet efter overenskomstens

grundløntrin 28.

Der vil være mulighed for at forhandle

funktions- og kvalifikationsløn efter

principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til de ledige stillinger,

er du velkommen til at kontakte Eva Bendix

Petersen på telefon 4546 6044, Susanne

Nielsen, på telefon 4546 6046, Charlotte

Slisz på telefon 4546 6047.

Ansøgning med kopier af relevante data

sendes, så den er os i hænde senest den

9. marts 2005 til

Søllerød Kommune, Personaleområdet,

Rådhuset, 2840 Holte, eller pr. mail:

ansogning@sollerod.dk

Ansættelsessamtaler gennemføres

i uge 11.

Søllerød Kommune er beliggende i nogle af de skønneste områder i Nordsjælland omkranset af

Øresund, Furesøen og Mølleåen. Der er ca. 3.000 ansatte og kommunen servicerer ca. 31.200

borgere. Vil du vide mere om Søllerød Kommune, se vores hjemmeside www.sollerod.dk.

Er du HK’er,

og søger du nye

udfordringer?

Opret en

jobagent

Så får du besked

som én af de første,

når dit drømmejob

bliver slået op.

Klik ind på

www.kommunalbladet.dk

- vælg ‘jobsøgning’ og

derefter ‘jobagent’


HVIDOVRE

Hvidovre Kommune er

nabo til København, som

ligger 10 minutters togtur

fra Hvidovre.

Indbyggertallet er ca.

50.000. Hvidovre har

11 folkeskoler, 1 gymnasium,

over 400 foreninger,

86 daginstitutioner,

2 idrætscentre, 2 stadion,

3 teatre, 1 ungdomshus,

4 biblioteker, 5 S-togsstationer,

1 lystbådehavn,

over 20.000

arbejdspladser og 4

butikscentre.

Mød os på nettet

www.hvidovre.dk

KOMMUNE

Økonomikonsulent

Økonomisk Forvaltning

Er du økonomimedarbejder med mod på et varieret

arbejdsliv, og bliver du udfordret af ord som mål-,

ramme- og kontraktstyring, decentralisering, implementering

af nyt økonomisystem, analyser og daglig

drift, så har vi stillingen til dig i Budget- og Regnskabskontoret.

Budget- og Regnskabskontoret har 8 medarbejdere,

som i samarbejde med fagforvaltningerne, forestår

koordineringen af kommunens budget og regnskab

samt økonomirapportering og likviditetsstyring. Du

vil indgå i kontorets medarbejderteam og medvirke

ved budgetlægning, budgetopfølgning, økonomisk

styring og regnskabsafslutning.

Arbejdsområdet omfatter vejledning, rådgivning og

sagsbehandling for Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets

område. Til stillingen hører også

regnskabsopgaver vedrørende kontorets kontoområde

samt ad hoc opgaver.

Stillingsbeskrivelse kan findes på www.hvidovre.dk

under Job i Hvidovre Kommune.

Du skal have kendskab til kommunalt budget- regnskabsvæsen,

være selvstændig, god til skriftlig og

mundtlig formidling, interessere dig for tal og IT samt

have gode samarbejdsevner. Det er en fordel, hvis du

har erfaring med social- og arbejdsmarkedsområdet.

Lønnen tager udgangspunkt i løntrin 28.

Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til

kontorchef Jesper Saxbøl, tlf. 3639 3312 eller

vicekontorchef, Tina Gleerup tlf. 3639 3311.

Send ansøgning til Hvidovre Kommune, Økonomisk

Forvaltning, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre,

så vi har den senest mandag den 14. marts 2005,

kl. 12.00.

Der vil blive holdt samtaler den 17. og 18. marts.

Ansøgningen mærkes BUD-01-2005.

www.farum.dk

Engagerede kolleger

og teamwork

- administrativ sagsbehandler

til sygedagpenge

Sygedagpengeteamet søger en ny kollega med

erfaring inden for HK- eller socialrådgiverområdet.

Det er vigtigt, at du er fortrolig med

KMD’s dagpengesystem.

Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag med

udfordrende og afvekslende opgaver og et

dynamisk samspil med 5 engagerede kolleger.

Samtidig befinder vores afdeling sig midt i en

rivende udvikling, som du aktivt kan være med

til at påvirke.

Læs hele stillingsopslaget på www.farum.dk.

Du kan også kontakte juridisk teamleder

Lill-Jana Vandmose Larsen på tlf. 7743 4134

eller lvl@farum.dk.

Ansøgningsfrist: Fredag den 11. marts 2005

Farum Kommune er kendt som en udviklingsorienteret

kommune med en veludviklet service

til byens borgere samt gode faciliteter for fx

skole, idræt og kultur. Efter en turbulent tid ser

vi nu fremad, prioriterer ressourcerne, og satser

på nytænkning og udvikling for at realisere de

mange positive muligheder i Farum Kommune.

Virksomhedskonsulent

Albertslund Sprog- og Integrationscenter søger en virksomhedskonsulent

med henblik på hurtig integration af nydanskere på arbejdsmarkedet.

Virksomhedskonsulenten skal have særlig fokus på det virksomhedsopsøgende

arbejde og skal arbejde tæt sammen med kommunens øvrige

virksomhedskonsulenter.

Albertslund Sprog- og Integrationscenter tilbyder danskundervisning

for voksne flygtninge og indvandrere og har tilknyttet socialrådgivere,

virksomhedskonsulent og integrationskonsulent. Sprog- og Integrationscenteret

er kendetegnet ved høj faglig kompetence, fleksibilitet, pædagogisk

og faglig udvikling.

Kvalifikationer

Bredt kendskab til arbejdsmarkedet og gerne erfaring fra lignende stilling.

Vi søger en robust person, der er fleksibel, kreativ og handlekraftig. Du skal

se mulighederne i tværfagligt samarbejde, være målrettet og udviklingsorienteret

og god til at skabe kontakt. Kørekort og rådighed over bil er en

nødvendighed.

Løn- og ansættelsesforhold

i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Ny Løn. Det

er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig

kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Yderligere oplysninger

får du hos administrativ leder Eve Hansen eller souschef Lis Mikkelsen

på telefon 43 64 11 20.

Ansøgningsfrist

senest den 10. marts 2005 kl. 12.00. Vi forventer at gennemføre

ansættelsessamtaler i uge 11. Ansøgning med

relevante data sendes til:

Albertslund Sprog-

og Integrationscenter

Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

Albertslund

Kommune

31


32

Socialrådgiver/socialformidler

til afklaringsteamet (Genopslag)

Lidt om os og jobbet

I afklaringsteamet, hvor vi sidder 2 sagsbehandlere,

mangler vi en dygtig kollega, der målrettet og

systematisk vil arbejde med at få borgerens

ressourcer afklaret og afprøvet.

Vor målgruppe er kontanthjælpsmodtagere, hvor

vi vurderer, at arbejdsevnen er truet, og hvor vi

derfor udarbejder en ressourceprofil.

Vi tager stilling til revaberettigelse, berettigelse

til fleksjob og gør pensionssager færdig til § 18vurdering.

Når borgeren er vurderet berettiget

til en af disse ydelser, sendes sagen til andre team i

afdelingen.

Vi forventer

Vi søger en kollega, der er engageret og har

gå-på-mod, har et positivt menneske- og livssyn,

er effektiv og handlekraftig, kan sige til og fra.

Løn- og anssættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til

Ny Løn.

Ansættelsessted

Jobcentret, Industrivænget 11, 3400 Hillerød.

Yderligere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så ring til socialrådgiver

Sine Zimsen, tlf. 4820 2942 eller socialformidler

Lis Parl, tlf. 4820 2549. Se også www.hillerod.dk

Ansøgningsfrist

Den 11. marts 2005. Ansøgning sendes sammen

med relevante bilag til Hillerød Kommune,

Aktivering og Bistand, Helsingørsgade 2, 3400

Hillerød, mrk. ”Jobcenter”.

BORGERSERVICE

Barselsvikar

Lisbeth er i lykkelige omstændigheder og forventer at gå på barsel

ultimo maj 2005. Vi har derfor brug for en vikar, i perioden

1. juni 2005 og foreløbig til 31. oktober 2005, med mulighed

for forlængelse. Stillingen kan søges som del- eller fuldtid (fra 30

til 37 timer ugentlig).

Arbejdsopgaverne i Borgerservice er mangeartede. De væsentligste

er boligydelse, folkeregister, skat, sygesikring, visitation, tidsbestilling

samt telefonomstilling.

Vi forventer ikke, at du er specialist på alle områderne. Det er dog

en fordel, hvis du har din styrke inden for skatteområdet, primært

vedrørende forskudsregistrering og lønmodtagerligning.

Hvis du vil vide mere om jobbet og os, er du velkommen til at

kontakte daglig leder af Borgerservice, Hanne Holst Jacobsen, på

tlf. 48 27 20 10.

Har du lyst til nye udfordringer i et dynamisk miljø, så send din

ansøgning vedlagt dit CV og eksamensbeviser til

Skævinge Kommune

Harløsevej 20, 3320 Skævinge

mrk. Borgerservice

eller via mail til kommunen@skaevinge.dk senest den 11. marts

2005. Ansættelsesinterview forventes at blive afholdt i uge 11.

Skævinge Kommune har vedtaget en rygepolitik, der begrænser adgangen

til at ryge på kommunens arbejdspladser.

Birkerød Kommune

Skolesekretær

på Sjælsøskolen

Skolens mangeårige sekretær går på pension den

31. marts 2005. Vi søger en afløser.

Sekretærtimetallet på skolen er blevet opjusteret

for 2 år siden. Det betyder, at skolen har to deltidssekretærer.

Den ledige sekretærstilling er på ca. 25 ugentlige

timer i 42 uger. Det er en vigtig, spændende og

levende arbejdsfunktion i et godt miljø.

Læs mere på Birkerød Kommunes hjemmeside

www.birkerod.dk under ledige stillinger.

Birkerød Kommune har ca. 22.000 indbyggere og er en grøn

kommune med et rigt kultur- og fritidsliv. Vores vision er at være

en attraktiv og professionel arbejdsplads til gavn for borgere,

virksomheder og politikere. Vi arbejder ud fra kerneværdierne:

Troværdig – Inspirerende - Målrettet.


SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE

Personalekonsulent

Føler du dig hjemme i personalejuraen og har du lyst til at

arbejde med personalesager, forhandlinger og projekter inden

for personaleområdet? Så har vi en alsidig fuldtidsstilling,

som du kan få snarest muligt.

Du skal sammen med personaleafdelingens andre medarbejdere

være konsulent for kommunens direktion, ledere og

andre ansatte. Du skal arbejde med personalejuridiske

spørgsmål blandt andet i de tungere personalesager, forhandlinger

om Ny Løn, ansættelser og afskedigelser – og deltage

i tværgående projektgrupper.

Du skal også

• forhandle selvstændigt med de faglige organisationer

og tillidsrepræsentanter

• fortolke love, overenskomster og aftaler

• udarbejde redegørelser og indstillinger til direktionen

Vi forventer, at du

• har nogle års erfaring med personaleområdet

og med forhandlinger

• har gennemslagskraft og fagligt overblik

• har situationsfornemmelse og kan skabe respekt

og tillid til dig som person

• er energisk og engageret

• har gode kommunikationsevner - både skriftligt

og mundtligt

• kan fortolke love, overenskomster og aftaler

• har et overordnet kendskab til lønsystemer

Vi tilbyder dig

masser af udfordringer, et selvstændigt arbejdsområde med

stor kontaktflade og frie rammer til at præge dit arbejdsområde.

Vi er 10 gode kolleger, nemlig personalechefen,

2 personalekonsulenter, 1 faglig koordinator, 5 lønsagsbehandlere

og 1 kontorelev.

Løn- og ansættelsesvilkår

afhænger af din uddannelse og baggrund. Hvis du opfylder

alle kvalifikationerne vil vores udgangspunkt ved en lønforhandling

med den faglige organisation være grundlønstrin

39 plus eventuel funktions- og kvalifikationsløn. Hvis du er

akademiker, vil du blive aflønnet efter basislønrammen plus

eventuel funktions- og kvalifikationsløn efter forhandling.

Hvis du har spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Helle

Kolberg på telefon 4517 7574 eller personalechef Henrik

Døssing på telefon 4517 7570.

Vi holder første samtalerunde den 14. marts 2005 og

eventuel anden samtalerunde den 21. marts 2005.

Du kan se job- og personprofil på www.horsholm.dk

Send din ansøgning

med relevante bilag og kopier af eksamensbeviser senest den

9. marts 2005 til personaleafdelingen@horsholm.dk eller

Hørsholm Kommune · Personaleafdelingen

Ådalsparkvej 2 · 2970 Hørsholm

Socialrådgiver/

-formidler

Er du Holmegaard Kommunes nye socialrådgiver eller socialformidler på

arbejdsmarkedsområdet?

Vi søger 2 sagsbehandlere/rådgivere til kontanthjælpsområdet i voksengruppen.

Har du lyst til at vide mere, så klik ind på vores hjemmeside

www.holmegaard.dk hvor stillingsopslaget findes - du er ligeledes velkommen

til at ringe eller skrive til afdelingsleder Sven Sørensen tlf. 5553

2764, sms@holmegaard.dk eller socialchef Kim Poulsen tlf. 5553 2710,

kp@holmegaard.dk.

Ansættelse i henhold til overenskomst, aflønning sker efter ny løn.

Skriftlig ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til:

Holmegaard Kommune, Holmegaardsvej 4, Fensmark, 4684 Holmegaard.

Vi skal have din ansøgning senest den 10. marts 2005.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 30. marts 2005.

HVIDOVRE

Hvidovre Kommune ligger

10 minutter fra

Københavns Rådhusplads,

Øresundsbroen og

Københavns Lufthavn.

Der bor ca. 50.000 borgere

i kommunen, og knap

2000 virksomheder har

adresse i Hvidovre.

Avedøre Holme er

Københavns Amts største

samlede erhvervsområde.

I Avedørelejren holder flere

af de danske filmselskaber

til. Hvidovre har over 400

aktive foreninger, idrætscentre,

stadion og to ishaller,

teater, vandrehjem, cirkusmuseum

og biblioteker;

fem S-togsstationer, en

lystbådehavn og fire butikscentre.

Grønne områder

omkranser Hvidovre

Kommune på tre sider.

Se www.hvidovre.dk

KOMMUNE

Leder

til Børne- og Familiegruppen i Avedøre

Vores gruppeleder har valgt nye udfordringer, og

derfor søger vi en gruppeleder 37 timer ugentligt til

ansættelse 1. marts 2005.

Vi tilbyder:

• En travl, varieret og udfordrende dagligdag med en

stor kontaktflade.

• Gode dynamiske medarbejdere.

• Et godt fagligt forum med lyst til udvikling.

Vores forventninger:

• Faglig kompetent person med kendskab til

Serviceloven og flair for økonomi.

• God til at samarbejde med dygtige medarbejdere

forskellige ressourcer.

• Lyst til at arbejde med faglig udvikling og forandring

i en gensidig proces.

• Erfaring med personaleansvar og god til personalepleje.

• Har overblik, gennemslagskraft, evne til at koordinere

og være synlig som leder.

Du kan finde hele vores stillingsopslag på

www.hvidovre.dk

Ansøgningsfrist 9. marts, kl. 12.00.

33


34

SAGSBEHANDLER – SYGEDAGPENGE

Lokalcenter Sundby Syd

En af vore erfarne medarbejdere har måttet

opsige sin stilling af transportmæssige årsager

– vi søger derfor hendes afløser snarest.

Arbejdsmarkedsteamets arbejdsopgaver

Arbejdsmarkedsteamet servicerer borgerne

bredt i forhold til den sociale lovgivning -

det er bl.a. kontanthjælp, aktivering, revalidering,

fleks- og skånejob og sygedagpenge.

Arbejdsmarkedsteamet består af 2 underteam

– team for sygemeldte og team for arbejdsledige.

I alt er vi 32 medarbejdere.

Primære arbejdsopgaver

• Opfølgning af sygedagpengesager, hvilket

bl.a. indebærer en hurtig og effektiv indsats

for at forbedre den sygemeldtes muligheder

for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

• Det kan f.eks. være egentlige revalideringstiltag,

men også fleksjob og andet som

muliggør arbejdsfastholdelse.

• Endvidere at vurdere og behandle sygemeldtes

muligheder for at opnå førtidspension.

Vi ønsker en medarbejder der

• Er uddannet som kommunal sagsbehandler/socialformidler

eller socialrådgiver.

• Kan møde borgeren med respekt, ligeværdighed

og tillid.

• Har gode samarbejdsevner og samtidig

evne til at arbejde selvstændigt

• Gerne har kendskab til sygedagpengeloven

og/ eller aktivloven.

www.kk.dk

Vi kan tilbyde

• Et harmonisk rummeligt team med sans

for humor.

• Selvstændig kompetence.

• En ugentlig arbejdstid på 37 timer.

• Løn efter gældende overenskomst og principper

for Nyløn.

• Der er flekstidsordning, fri parkering/aflåst

cykelparkering.

• God beliggenhed ved hovedfærdselsårer/

motorvej.

Yderligere oplysninger

kan indhentes hos Margit Bjerg tlf.

3317 6105 eller hos teamchef Flemming

Simonsen tlf. 3317 6006

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter, at medarbejdere

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist

Senest den 11. marts 2005 med morgenposten.

Ansøgning skal sendes til

Københavns Kommune

Familie- og Arbejdsforvaltningen

Lokalcenter Sundby Syd

Personaleafsnittet

Remisevej 19

2300 København S.


Kan du få borgere på

ledighedsydelse i fleksjob?

– så kan vi tilbyde et spændende

og udviklingsorienteret job i Center

for Job- og Erhvervsservice

Center for Job- og Erhvervsservice er et jobcenter,

hvor AF i Greve, Greve Kommune og

Udviklingspark Øresund samarbejder om en

fælles indsats for virksomheder og ledige,

uanset om borgeren får kontanthjælp, understøttelse

eller andet.

Vi har fokus på at borgere på ledighedsydelse

skal tilbydes fleksjob. Vi har allerede en række

tilbud. Blandt andet har vi startet en jobklub

hvor personer som får ledighedsydelse, selv

aktivt medvirker i at finde frem til et relevant

fleksjob.

Du skal deltage aktivt i de nuværende aktiviteter

og udvikle nye arbejdsmetoder og tilbud til

borgerne. Dette sker i samarbejde med job-

og virksomhedskonsulenter, projektledere,

rådgivere, borgere og virksomheder.

Vi kan tilbyde dig et spændende arbejde med

engagerede kolleger og stor indflydelse på tilrettelæggelsen

og udførelsen af dit arbejde.

Stillingen er tidsbegrænset foreløbig 1 år.

Lyder det spændende, så læs mere om Greve

Kommune, Center for Job- og Erhvervsservice

og stillingen på www.greve.dk,

www.joe-service.dk eller www.jobnet.dk

Børnesagens Fællesråd

Sekretariatsleder

Vi er til for

borgerne

Vi har fokus

på borgerens

og virksomhedens

behov

www.greve.dk

Børnesagens Fællesråd søger sekretariatsleder fra 1. april

2005.

Ansøgningsfrist den 28. februar 2005 kl. 12.00.

Se mere om stillingen på BFs hjemmeside

www.boernesagen.dk.

Har du lyst til at arbejde med ejendomsskat?

Så har vi måske en stilling til dig!

Vi søger en medarbejder til økonomisk sekretariat, som er en afdeling

i økonomi- og skatteforvaltningen.

Afdelingens opgaver spænder meget bredt fra ejendomsskat til forsikringer,

tilsyn med boligselskaber samt budget og regnskab m.m.

Den ledige stilling, der ønskes besat snarest muligt, er en fuldtidsstilling.

Du får ansvar for at løse arbejdsopgaverne med ejendomsskat,

men skal også indgå i løsningen af andre af afdelingens opgaver.

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2005.

Du kan se hele stillingsopslaget på www.glostrup.dk, hvor du også

finder flere oplysninger om Glostrup Kommune.

Kommunalbladet

Lars Friis Holm, redaktør (ansv.)

lfh@kommunalbladet.dk

Mette Mørk, journalist

mem@kommunalbladet.dk

Mogens Jepsen, journalist

mkj@kommunalbladet.dk

Joan Rask Maack, journalistpraktikant

jrm@kommunalbladet.dk

Ann-Beth Bach, adm./annoncer

abb@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen, adm./annoncer

tih@kommunalbladet.dk

Henrik Munksgaard

kommunikationschef

44hmu@hk.dk

Pernille Siegumfeldt,

informationsmedarbejder

44psi@hk.dk

Henrik Harsbo, webredaktør

44hho@hk.dk

Udgiver: HK/Kommunal

Kommunalbladet

Park Allé 9

8000 Århus C

Telefon: 86 76 13 22

Fax: 86 76 13 10

ISDN: 87 30 00 43

Kontrolleret oplag: 69.410

redaktionen@kommunalbladet.dk

www.kommunalbladet.dk

Stillingsannoncer:

annoncer@kommunalbladet.dk

Tekstsideannoncer:

DG media as, tlf. 70 27 11 55

Layout/Produktion: Datagraf Auning AS

Tryk: DataGraf A/S

Forside: Jesper Dall

Læsertal if. Index Danmark/Gallup:

132.000

Ved varig adresseændring kontakt din lokale HK-afdeling.

Find telefonnummeret på www.hk.dk

Telefonnr. til HK Forbundet, København 3330 4343

35


KOMMUNALBLADET

PARK ALLÉ 9

8000 ÅRHUS C.

SORTERET MAGASINPOST

35.000 ESDH-brugere

kan ganske enkelt

ikke tage fejl.

ID.NR.: 41009

Mere end 35.000 brugere i både offentlige og private organisationer kan ganske enkelt ikke tage fejl: Scan·Jour

sætter standarden for ESDH-systemer til registrering, deling og maksimal udnyttelse af viden. Med Scan·Jour Captia

har brugerne hver dag nem og hurtig adgang til egne dokumenter og organisationens videnbase. Og resultatet er

effektivitet og digital forvaltning på højeste niveau. Scan·Jour Captia er nutidens ESDH-system til organisationer, der har

øje for fremtiden. Hvis du vil vide mere om, hvad der gør Scan·Jour Captia til markedets foretrukne system, så kontakt

os på 38 14 40 00 eller besøg www.scanjour.dk – vi kan nemlig godt lide gæster.

Dreyer & Kvetny Advertising

More magazines by this user
Similar magazines