Personalebladet

personale 

Bladet 

for medarbejderne ved Danmarks JordbrugsForskning 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning 

Nr. 5 • 2005

Personalebladet 

Redaktionsgruppe Janne Hansen 

Jette Ilkjær 

Jens Lodal, Sorgenfri 

Jannie Haupt Christiansen, 

Flakkebjerg 

Marian Lis Grønbæk, Årslev 

Britt-Ea Jensen, Bygholm 

Lise Kristensen, Foulum 

Ansvarshavende Michael Laustsen 

redaktør Tlf. 8999 1683 

michael.laustsen@agrsci.dk 

Forsidefoto Just Jensen, direktør for DJF 

(Foto: Janne Hansen) 

Grafisk design Sine Claudell, 

Enggaardens Tegnestue 

Tryk DigiSource 

Næste nummer udkommer 12. december 

Deadline: 28. november 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

og forkorte i indsendte artikler. 

Løn, ledelse og 

professionalisme 

Fokus på opgaven, dygtighed, mangfoldighed 

og fleksibilitet er nøgleord i DJF’s nye 

personalepolitik, som nu føres ud i livet 

Af Direktionen 

Bestyrelsen godkendte 27. juni 2005 DJF’s nye personale- 

og ledelsespolitik, der er formuleret af HSU på 

grundlag af Personalestyrelsens vision for en personale- 

og ledelsespolitik. Denne vision omfatter fire 

hovedområder: opgaven i centrum, gode medarbejdere, 

mangfoldighed og fleksibilitet samt professionel 

ledelse. 

Herefter skal den nye personale- og ledelsespolitik 

føres ud i livet. Den skal bringes fra ord til handling. 

For at få gang i denne meget vigtige realiseringsproces 

afholdt HSU og chefgruppen 16. september 2005 

et fællesmøde med dette tema. 

Debatten på fællesmødet understregede behovet for 

at få de flotte ord i politikken omsat til handlinger. 

Debatten viste også behov for at få klargjort de store 

krav om blandt andet indtjening til DJF, som er en 

væsentlig rammebetingelse for institutionen og de 

ansatte i DJF.

Fællesmødet viste enighed om, 

at der i cheflønskontrakterne skal opstilles målepunkter, 

der relaterer sig til personale- og ledelsespolitikken 

at realisering af den del af personale- og ledelsespolitikken, 

der vedrører kompetenceudvikling 

skal forankres i DJF’s Kompetencenetværk 

at kompetenceudvikling skal forstås meget bredt. 

Kompetencenetværket skal blandt andet udarbejde 

modeller for karriereudviklingsplaner for forskellige 

typer af medarbejdere 

at samtlige medlemmer af DJF’s ledergruppe 

inden udgangen af 2006 skal have været på et 

lederkursus 

at hensyn vedrørende mangfoldighed og socialt 

ansvar skal iagttages, når der ansættes medarbejdere 

i DJF, idet det fortsat skal være de bedst kvalificerede 

ansøgere, der ansættes i DJF, og 

at spørgsmål vedrørende honorering drøftes videre 

i Lønudvalget, herunder hvorvidt det er muligt at 

opstille eventuelle mål på området. 

Vi er i direktionen glade for, at HSU og chefgruppen 

hermed har taget de første skridt til at fremme realiseringen 

af DJF’s nye personale- og ledelsespolitik.Vi 

vil fortsat følge realiseringsprocessen for på den baggrund 

at tage nødvendige nye initiativer med henblik 

på, at realiseringsprocessen kan fortsætte, så personale- 

og ledelsespolitikken bliver en integreret del af 

hverdagen i DJF. 

Opgaven i centrum 

Gode medarbejdere 

Mangfoldighed og fleksibilitet 

Professionel ledelse 

Personalebladet nr. 5 · 2005 3

Fra landmand 

til videnskabsmand 

4 Personalebladet nr. 5 · 2005 

Just Jensen, den nye direktør for 

Danmarks JordbrugsForskning. 

vil arbejde på, at DJF i endnu 

højere grad er garant for 

forskning i verdensklasse 

Af Janne Hansen

Som solen giver næring til jorden, giver Just Jensen, ny 

direktør for Danmarks JordbrugsForskning, næring til 

skabende og kreativ vækst. Initiativ, iderigdom, energi, 

ambitioner, viden – de egenskaber besidder Just Jensen 

i store mængder, ikke bare på egne vegne, men på 

vegne af hele DJF. 

Og ligesom der fra solens overflade engang imellem 

spyr flammer med overskudsenergi ud, sådan er det 

også, når Just Jensen ivrigt slår ud med armene i John 

Cleese-agtige energispjæt. 

For energi er der. Og den bruges hverken tilfældigt eller 

impulsivt. For det meste tøjres, tæmmes og styres hans 

energi og bruges til at inspirere, til at sætte i gang, til at 

forske og til at kommunikere. På DJF skal vi ikke bare 

være gode til at forske, vi skal være rigtigt gode, er hans 

vision. 

– Danmarks JordbrugsForskning skal være en 

forskningsinstitution med stort ”F”. Vi skal lave kvalitetsforskning, 

der relaterer sig til landbrugserhvervet, 

og som kan bruges i samfundet i øvrigt. Det kan vi kun, 

hvis vi har samarbejde med andre topkvalitetsinstitutioner, 

og hvis samarbejdet med de rigtige folk virker.Vi 

skal tydeliggøre DJF som international forskningsinstitution 

i Danmark og i udlandet, siger Just Jensen. 

At han går meget op i samarbejdet med andre - ikke 

mindst på internationalt niveau - er ingen hemmelighed. 

Blandt andet har Just Jensen tidligere slået til lyd 

for, at engelsk bliver arbejdssproget hos DJF. 

– Det er vigtigt at have udsyn, at få nye vinkler og at 

diskutere med hinanden. Det gælder både, når det 

drejer sig om forskning, kommunikation og innovation. 

Selv om vi i Danmark er gode til innovation, for eksempel, 

er det ikke det samme som at sige, at vi ikke kan 

lære noget fra andre, mener den nye direktør. 

Vil gøre en forskel 

Den primære årsag til, at Just Jensen vil være direktør 

for Danmarks JordbrugsForskning er, at han mener, at 

han kan gøre en forskel. Blandt andet vil han udbrede 

de gode kommunikations- og arbejdsvaner, der er 

oparbejdet i Afdeling for Genetik og Bioteknologi, hvor 

han indtil jobskiftet var forskningschef, til hele DJF. 

– Jeg vil gerne styrke dialogen på tværs af afdelingerne, 

på tværs af forskning og drift, og på tværs af DJF og 

omgivelserne. Vi kommunikerer på tværs i forvejen, 

men jeg mener, at kommunikationen ikke er god nok. 

Jeg ser gerne, at vi gør endnu mere ud af den.Vi skal 

sikre, at vi har den rigtige strategi og det rigtige omfang 

i vores kommunikationsindsats, siger Just Jensen. 

Det er klar tale, der er nem at forstå. Målrettet, effektiv 

og struktureret er han, den nye direktør. Hans skrivebord 

er en drøm for rengøringspersonale. Bordfladen 

er nem at gå til med en støvklud, fordi ingen overflødige 

papirdynger flyder. Bag kontorstolen står en velordnet 

reol med påskeliljegule ringbind i sirlig orden. Helt 

fremme, hvor den kan gøre daglige gavn, ligger en huskeseddel 

om arbejdsplanlægning: 

Jo, styr er der på opgaverne og på arbejdsvanerne hos 

Just Jensen. Den gode arbejdsdisciplin og den innovative 

energi er nogle af de råmaterialer, som Just Jensen 

har brugt til at skabe sin kometagtige karriere. 

Fra landmand til videnskabsmand 

Tidligt ud af skolen var det som landmand og landbrugstekniker, 

at Just Jensen begyndte sit arbejdsliv. 

Allerede som ung drømte han om at være professor i 

landbrug. Det var nok derfor, at en stilling på det daværende 

Statens Husdyrbrugsforsøg blev den han valgte, 

selvom der var flere muligheder åbne for ham på det 

tidspunkt. 

Med foden inden for forskningssystemet gik det stærkt 

fremad for den unge Just Jensen. Med et kvantespring 

fløj han let og elegant over gymnasiet og agronomstudier 

og tog i stedet på universitet i USA. Inden han fik 

set sig om, havde han en Ph.d. fra Michigan State 

University. At det gik så stærkt skyldes til dels arbejdsgiverens 

medarbejderpolitik. Den indstilling til medarbejdernes 

udviklingsmuligheder vil Just Jensen føre 

videre. 


– På Statens Husdyrbrugsforsøg var der mulighed for 

at udvikle sig. Der var plads og rummelighed. Jeg synes, 

at medarbejderudvikling er meget vigtig og vil sætte 

det højt på dagsordenen. Jeg mener, det er vigtigt, at 

arbejdspladsen er rummelig, så medarbejderne kan 

udvikle sig, hvis de har evnerne. Det er knap så vigtigt 

med fine eksamenspapirer. Det er mere vigtigt, at man 

har evnen til at udvikle sig, siger Just Jensen. 

Han mener dog også, at det er vigtigt at føre bevis for 

den viden og de evner, man har. 

– En af mine kæpheste er at sørge for, at medarbejderne 

har så godt et CV som muligt. Det er ved at 

dokumentere vores evner, at vi på DJF skal klare os i 

konkurrencen fremover. Det betyder blandt andet, at 

medarbejderne, og derved DJF, skal have en høj publiceringsrate. 

Målet er at lave 1,5 reviewede artikler pr. 

medarbejder pr. år i gennemsnit. Det er ikke urimeligt. 

Man laver en fejlprioritering, hvis man ikke sørger for at 

publicere. Man skal lære, at når man er i gang med at 

arbejde, skal man være effektiv og få noget fra hånden, 

siger Just Jensen, der dog heller ikke vil presse medarbejderne 

ud over alle grænser. 

– Jeg går meget op i arbejdsmiljø, ikke mindst det psykiske 

arbejdsmiljø. Vi har faktisk haft folk, der er gået 

ned med stress. Det dur jo ikke. Det er tegn på, at vi 

ikke gør det godt nok. Når folk er ude af drift på grund 

af stress, er det hverken gavnligt for personen eller for 

produktionen. Omvendt skal der ikke være et totalt 

fravær af stress. Hvis der ingen stress er, er man klar til 

kirkegården. 

Netværket opbygges 

For hans eget vedkommende byder fremtiden nok 

ikke på så mange publikationer, udover de seks A-publikationer 

han, i samarbejde med andre, forventer at få 

udgivet i 2005. 

– En af mine første opgaver som direktør bliver at få 

den nye direktion til at fungere som et team og at få 

kemien til at fungere med chefgruppen og andre samarbejdsgrupper. 

Jeg håber at kunne etablere et godt og 

Just Jensens blå bog 

• Født i 1952 på Skive Sygehus da familien 

boede på Fur. Opvokset på landet ved 

Randers. 

• Gik ud af skolen efter syvende klasse. 

• Arbejdede i cirka fem år med køer, heste 

og markbrug. 

• Uddannet som landmand i 1976, som 

landbrugstekniker i 1978 og Ph.d. i Husdyrvidenskab 

i 1990. 

• Ansat som assistent ved Statens Husdyrbrugsforsøg 

fra 1976-1986 og ved 

Landskontoret for Kvæg, Landbrugets 

Rådgivningscenter fra 1982-83. 

• Ph.d.-studier ved Michigan State 

University fra 1986-1990, derefter ansættelse 

ved Statens Husdyrbrugsforsøg som 

seniorforsker (fra 1990-1994) og koordinator 

(1994-1995). 

• Blev forskningsleder ved Danmarks JordbrugsForskning 

i 1995 og forskningschef i 

2002. 

• Gift med Bente, og har døtrene Helle på 

28 år og Sanne på 30 år. 

“ Fagligt er han meget vidende og bredtfavnende. 

Nogle gange kan han være så 

hurtig, at vi andre ikke når at følge med. “

Hvad siger kollegerne om 

Just Jensen? 

Peer Berg,forskningsleder i Afdeling for Genetik og 

Bioteknologi: 

– De to mest karakteristiske træk ved Just 

Jensen er, at han er iderig og initiativrig. Han er 

især god til at sætte ting i gang, men han er også 

god til at følge tingene til dørs. Han er meget 

resultatorienteret. 

– Fagligt er han meget vidende og bredtfavnende. 

Nogle gange kan han være så hurtig, at vi 

andre ikke når at følge med. Han er modtagelig 

for gode argumenter – men de skal være gode. 

– Just Jensen har stor fokus på kompetenceudvikling 

og på at bruge ressourcerne på den rigtige 

måde. Det gælder både personale og 

penge. Han synes ikke, man skal bruge unødvendig 

tid på en opgave, hvis den kan gøres 

simplere og han vil som chef sørge for, at vi er 

godt klædt på til at være effektive. 

Daniel Sorensen, forskningsprofessor i Afdeling for 

Genetik og Bioteknologi 

– Som forsker er Just Jensen en god kollega at 

samarbejde med. Han besidder nogle egenskaber, 

som jeg har respekt for. 

– Han er nysgerrig og ivrig efter at forstå, hvor 

tingene kommer fra. Han er kritisk. Han kan lide 

at få resultaterne implementeret og han 

respekterer en høj akademisk standard, uden at 

være en intellektuel snob eller arrogant. 

– Som leder har Just Jensen en god evne til at 

sætte projekter i gang og, i lighed med de fleste 

af sine landsmænd, har han en demokratisk 

holdning, og mener at alle kan og bør komme 

til orde. 

– Just Jensen fylder en hel del både fysisk, og 

ved, at han ikke holder sine meninger tilbage. 

Han kan til tider virke temmelig usentimental, 

kontant og ligefrem. 

konstruktivt samarbejde med tillidsfolkene i DJF. Jeg vil 

tage turen rundt og lære folk i de forskellige afdelinger 

og forskningscentre bedre at kende, siger Just Jensen. 

– Udadtil vil jeg videreudvikle mine relationer til de forskellige 

samarbejdspartnere og sikre et tættere samarbejde 

med dem, blandt andet med KVL. 

– Min opgave er at komme med ideer og sætte mål. 

Når man har et lederjob, skal man være leder, sætte 

mål og formulere visioner for at flytte virksomheden i 

en bestemt retning. 

– Jeg er ikke til administration. Det er der andre, der er 

bedre til, men jeg er i særdeleshed interesseret i det 

politiske arbejde. Blandt andet har mit arbejde som 

kvægkoordinator givet mig mange links ude i det praktiske 

liv og jeg har derigennem fået en vis erfaring med 

at arbejde med folkevalgte. 

Just Jensen kan lide at trække i trådene og have indflydelse 

og med sit vidtforgrenede internationale netværk 

ved han, hvilke tråde der kan og skal trækkes i. 

– Jeg vil køre en “åben dør politik”, fordi jeg mener, at 

en åben ledelsesstil er utrolig vigtig.Alle er velkomne til 

at henvende sig på mit kontor, på mail eller i telefonen. 

Det er vigtigt for mig at være tilgængelig. Jeg lover, at jeg 

vil lytte, når man henvender sig, men jeg kan ikke love, 

at jeg vil gøre, som man siger, udtaler Just Jensen. 


Det papirløse samfund 

breder sig 

Snart er det slut med lønsedler i rudekuverter. I stedet 

går DJF over til digitale lønsedler. Det betyder, at 

den enkelte medarbejder selv skal hente sine månedlige 

lønoplysninger på en digital lønseddel fra sin personlige 

e-Boks på internettet. Den nye ordning træder 

i kraft ved udbetalingen af novemberlønnen, hvilket vil 

sige 28. november 2005. 

For at få sine lønoplysninger skal man fremover gå ind 

i sin e-Boks. Der ligger lønsedlen, som kun den enkelte 

ansatte har adgang til. Lønsedlerne bliver liggende i 

e-Boksen i fem år, så selv om man ikke får dem skrevet 

ud på papir, har man altid adgang til oplysningerne. 

Alle danske borgere med et cpr-nummer har en e- 

Boks. Adressen er www.e-boks.dk. På hjemmesiden 

for e-Boks er der en nem og udførlig vejledning i, 

hvordan man bruger denne gratis, digitale postkasse. 

Ved at gå ind på hjemmesiden kan man også se, 

hvilke typer korrespondance man kan få via e-Boksen. 

Det drejer sig typisk om breve fra banken, kreditforeningen, 

pensionskassen, forsikringsselskabet, kommunen, 

amtet, staten, fagforeningen, A-kassen, energiforsyningen, 

feriekontoen, telefonselskabet, olieselskabet 

– og altså lønsedlerne. 


Bliv dus med din e-Boks 

Blandt de ansatte hos DJF er det kun de færreste, der 

ikke jævnligt har adgang til en computer. DJF sørger 

for, at alle har adgang til en computer i arbejdstiden 

og hjælper desuden med at bruge e-Boksen, hvis man 

ikke er så vant til at færdes i cyberspace. De ansatte, 

der er så meget på farten, at de ikke kommer i nærheden 

af en computer, og de ansatte, der ikke har et 

cpr-nummer (typisk kun medarbejdere fra udlandet) 

er tilmeldt en særordning om at få lønsedler på papir 

på gammeldags manér. 

Det er Økonomistyrelsen, der har besluttet, at ordningen 

indføres for hovedparten af alle statsansatte, 

efter først at have afprøvet systemet i et pilotforsøg 

på Københavns Universitet. Staten har to formål med 

at digitalisere lønsedlerne. For det første kan der spares 

ressourcer i form af papir, porto og arbejdstid.Ved 

at gå over til digitale lønsedler kan staten slippe for at 

udskrive to millioner lønsedler om året. 

For det andet vil staten bruge de digitale lønsedler 

som løftestang til digitalisering af hele den offentlige 

sektor.Ved at vænne statens ansatte til at hente deres 

lønsedler via computer vil det øge de ansattes digitale 

kompetencer, hvilket er et mål i sig selv.

Gødning, gulerødder og galla 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Forskningscenter Årslev fejrede sit 100 års jubilæum med en farverig reception 

Om aftenen var der gallafest for alle medarbejdere ved 

centret. Her ved ankomsten til festsalen alias væksthus nr. 15. 

Forskningscenter Årslevs 100 års fødselsdag blev fejret 

behørigt 26. august. Om eftermiddagen var der 

reception med inviterede gæster. Der blev spist og 

drukket af frugternes gode gaver og snakket fusionssnak. 

Fire faglige oplæg viste aktuel havebrugsvidenskab. 

Ole Callesen, leder for Afdeling for Havebrugsproduktion, 

holdt en både historisk og fremadskuende 

tale. Da forskningscentret blev etableret i 1905, 

var det i mange år staldgødning, som var i fokus. 

Under Anden Verdenskrig og frem til 70’erne var det 

blandt andet dyrkning af tobak og senere industriplanter 

som hør og olieplanter, der blev lavet forsøg 

med. I løbet af 70’erne blev havebrugscentret etableret. 

Her blev det blandt andet fødevarekvalitet og 

miljø, som kom i fokus. 

– Nu er vi parate til at møde fremtidens udfordringer 

i form af fusion og andet, sagde Ole Callesen. 

Efter Ole Callesens tale blev der kvitteret med 

lykønskningstaler fra blandt andet universitets- og 

erhvervssamarbejdspartnere med ønsker om fortsat 

godt samarbejde. 

Af Hanne L. Kristensen, seniorforsker, Afdeling for 

Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev 

Fotos: Eva S. K. Rosenqvist, seniorforsker, Afdeling for 

Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev 

Ved medarbejdernes gallafest 

blev afdelingsleder Ole Callesen 

det glade offer for aftenens 

underholdere.

Efteruddannelse kan føre til nye retninger i karrieren. Margit Styrbæk Jørgensen 

“ Det er næsten noget af det bedste, 

jeg har gjort for mig selv. Jeg har bevist, 

at mit hoved fungerer, og jeg har lært 

selvdisciplin“ 

At man har en bestemt uddannelse eller træning er 

ikke ensbetydende med, at man skal holde sig slavisk 

til det samme spor gennem hele sin karriere. Margit 

Styrbæk Jørgensen, IT-medarbejder i Afdeling for 

Jordbrugsproduktion og Miljø på Forskningscenter 

Foulum, er et lysende eksempel på, hvad der kan ske, 

hvis man tør gå nye veje. 


Gennemførelse af en efteruddannelse i en alder af 40 

år og efter 11 år i den samme stilling førte hende 

over i en helt anden bane. Hun har ikke et øjeblik fortrudt 

- tværtimod. 

– Det er næsten noget af det bedste, jeg har gjort for 

mig selv. Jeg har bevist, at mit hoved fungerer, og jeg 

har lært selvdisciplin, siger den nu 45-årige Margit 

Styrbæk Jørgensen om sit sporskifte. 

Med en uddannelse som keramisk formgiver fra 

Skolen for Brugskunst i København pegede hendes 

fremtid ellers i retning af det kunstneriske. Men skæbnen 

– og Margit Styrbæk Jørgensens vilje og villighed 

til at kaste sig ud i det ukendte – ville noget andet. 

Fra ler til mink 

Af Janne Hansen 

Efter uddannelsen i København kom hun i stedet for 

at arbejde med ler til at arbejde med mink. I 1988 

blev hun ansat ved det daværende Statens 

Husdyrbrugsforsøg i Trollesminde, hvor hendes mand, 

Steen Møller, også lige netop havde fået job. Året 

efter blev forsøgene flyttet til Foulum og parret 

Margit og Steen flyttede med til Jylland. 

Margit Styrbæk Jørgensen var klar over, at det var 

nemmere at få job i forsøgsvirksomheden end at 

blive ansat som keramiker, hvor stillingerne ikke hænger 

på træerne. Og at begynde som selvstændig keramiker 

som nyuddannet uden erhvervserfaring var 

ikke hendes kop te. 

– Jeg troede ikke nok på mig selv til at være selvstændig, 

siger hun. 

Derfor søgte og fik hun en stilling hos Danmarks

lev uddannet som keramiker men endte som IT-medarbejder 

JordbrugsForskning i Foulum. Frem til 2000 arbejdede 

hun som forsøgstekniker på minkfarmen. I jobbet 

beskæftigede hun sig med fordøjelighedsforsøg, levering 

af data fra andre forsøg, opstilling af forsøgshold 

og styring af databasen med dyrenumre. 

Så begyndte en vis rastløshed at melde sig. 

Fra farm til skolebænk 

– Jeg fik lyst til at tage en anden uddannelse. Jeg havde 

brug for udfordringer. Jeg nærmede mig de 40 år, 

Steen var blevet færdig med sin Ph.d. og så var det 

min tur, fortæller Margit Styrbæk Jørgensen. 

Hun kunne lide at arbejde med håndtering af data på 

minkfarmen, så hun valgte at blive datanom med sigte 

på at have andre arbejdsopgaver i Afdeling for 

Stalddrift. 

Datanom-uddannelsen er normalt opdelt i moduler, 

så man kan tage uddannelsen samtidig med at man 

passer et fuldtidsarbejde. Margit Styrbæk Jørgensen 

valgte dog at koncentrere sig fuldt ud om uddannelsen 

og tog et års orlov fra sit arbejde. 

Uddannelsen fandt sted i Esbjerg. På grund af den 

lange transporttid hver dag og fordi hun havde taget 

orlov, var hun meget engageret i studierne. 

– Det er rart at se, hvor langt man kan nå med selvdisciplin, 

siger Margit Styrbæk Jørgensen. Da hun efter 

et år blev færdig med uddannelsen i 2001, var der 

ingen konkret udsigt til et job som datanom, og på 

minkfarmen var hun lige pludselig blevet overkvalificeret. 

Hun blev fyret som følge af besparelser, men fik 

et vikariat i Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. 

En ny begyndelse 

– Jeg var meget heldig at få vikariatet her, og at det 

blev til en fast stilling. Utrolig heldig. Det er præcist 

det, jeg vil lave. Databasen med dyrenumre var den 

røde tråd til mit nuværende arbejde. Udover uddannelsen 

har jeg lært meget på selve jobbet og er blevet 

specialiseret, siger en tilfreds Margit Styrbæk 

Jørgensen. 

Nu går hendes arbejde ud på at programmere i computersproget 

ASP, som via tilknytning til databaser 

bruges til at lave såkaldte dynamiske hjemmesider. 

Det dynamiske går ud på, at man kan udveksle oplysninger 

med databasen. På en ASP-side kan man for 

eksempel vise, hvordan vejret er lige nu, eller man kan 

gemme forskellige bruger-indtastninger. 

– I de opgaver jeg har, skal man skal være opfindsom 

og kreativ for at finde en løsning. Så jeg arbejder stadigvæk 

med noget kreativt, selvom det ikke er keramik, 

siger Margit Styrbæk Jørgensen. 

– Det er rart at give sig selv nogle udfordringer og se, 

at man kan leve op til dem. Det er dog også dejligt at 

køre på rygmarven. Faktisk kan jeg lide at skifte 

mellem de to, altså at få udfordringer men også at få 

opgaver hvor jeg er rutineret, så jeg ikke hele tiden er 

ny og famlende, siger hun. 

– Efteruddannelse kan jeg kun anbefale. Det endte 

faktisk med at blive en nyuddannelse. Det er lidt fantastisk, 

hvad ét års uddannelse kan føre til, siger Margit 

Styrbæk Jørgensen. 


Viden blev vist fra sin sjove og spændende side, da der blev holdt åbent hus i Foulum 

Forskningscenter Foulums 

farverige facetter 

Vejrgudernes humør blev bedre og bedre i løbet af 

dagen, da Danmarks JordbrugsForskning, Kvægbrugets 

Forsøgscenter og Agro Business Park holdt 

åbent hus lørdag, den 24. september på Forskningscenter 

Foulum. I hvert fald skinnede solen på de 

omkring 850 besøgende, der enten blev kørt i bus fra 

bygning til bygning eller selv vandrede rundt i det fine, 

lune vejr. 

Der var børn, og der var gamle. Der var forhenværende 

ansatte, nuværende ansatte og deres venner 

og familie, forhenværende landmænd, aktive land- 


mænd, byfolk, landfolk og ganske almindelige nysgerrige 

folk. Alle vist store interesse for de talrige velforberedte 

stande, for dyrene, for mikroskoperne, 

maskinerne og forsøgsresultaterne. 

Var det smagsoplevelser man var ude efter, var der 

nok at tage fat på: øl, mælk, æbler, kalvekød, kartoffelchips 

– alt sammen med relation til specifikke forsøg 

eller projekter. Man kunne køre på en Segway, hygge 

sig med en kalv, artsbestemme bakterier, prøve pelse, 

forsvinde i en labyrint og hoppe i halm. Hvem siger 

naturfag er kedelige?



Lønnen går ind på NemKonto 

Sådan foregår en betaling via NemKonto 

Myndigheden 

Kvittering 

Fejlmeddelelse 

Den 7. november 2005 lyder startskuddet for et nyt 

fælles kontoregister for stat, amter og kommuner. 

Fra midt i oktober udsender Økonomistyrelsen et 

brev til alle borgere, som ikke allerede har indberettet 

en konto via nemkonto.dk eller via deres pengeinstitut. 

Brevet indeholder et forslag til din NemKonto 

og det vil typisk være din lønkonto. 


➀ ➁ ➂ 

Myndighedens 

pengeinstitut 

➀ ➁ ➂ 

Myndigheden sender 

en betaling med 

CPR-nummer og uden 

kontonummer 

NemKonto 

NemKonto kobler 

CPR-nummer med 

kontonummer og 

sender ordren videre 

Myndighedens pengeinstitut 

overfører 

pengene 

til borgerens konto 

Fremover vil lønnen blive indsat på en såkaldt NemKonto. 

Det gælder for alle offentlige ansatte, inklusiv alle DJF-ansatte. 

Borger 

eller 

virksomhed 

Der er i september 2005 lavet registeroverførsel fra 

SLS (Statens Lønsystem) til NemKonto. 

Ønskes denne konto ændret, kan det ske via 

NemKonto.dk (med Digital Signatur) eller pengeinstitut. 

Kan du acceptere det foreslåede kontonummer, 

skal du ikke foretage dig noget. 

Yderligere oplysninger kan hentes på Nemkonto.dk. 

Spørgsmål kan rettes til lønmedarbejderne i 

Personaleenheden.

Nyt om navne 

Af Personaleenheden 

Maibritt Hjorth er ansat som 

Ph.d.-studerende i Afd. for 

Jordbrugsteknik fra og med 

12. september 2005 til og med 

11. september 2008. 

Rasmus Ory Nielsen er ansat som 

IT-medarbejder i Afd. for Genetik og 

Bioteknologi, Forskningscenter 

Foulum, fra og med 15. august 2005. 

Bente Dahl Andersen er ansat som 

IT-sekretær i Driftsafdelingen, 

Forskningscenter Foulum, fra og 

med 19. september 2005 til og med 

18. september 2007. 

Dongxian He er gæsteforsker i 

Afd. for Jordbrugsteknik fra og med 1 

5. august 2005 til og med 15. juni 

2006. 

Æresdoktor i staldklima 

Søren Pedersen, agronom og afdelingsleder ved 

Afdeling for Jordbrugsteknik, modtog ved en ceremoni 

på Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala 8. 

oktober hæderstitlen æresdoktor som anerkendelse 

for sit banebrydende arbejde for et bedre 

staldklima. 

Søren Pedersen har udviklet en metode til at måle 

dyrenes aktivitet i stalden uden at påvirke dyrene, 

og har arbejdet med døgnvariationer i dyrenes varmeproduktion, 

hvilket har stor betydning for behovet 

for ventilation. 

Torsdag 27. oktober kl. 14 på Forskningscenter 

Bygholm holder Søren Pedersen foredrag om højdepunkterne 

i gårsdagens og forventningerne til 

morgendagens forskning i staldklima. 

Ane Marie Closter er ansat som 

studerende i Afd. for Genetik og 


Foulum, fra og med 1. september til 

og med 30. juni 2006. 

Juan Li er ansat som studerende i 

Afd. for Genetik og Bioteknologi, 

Forskningscenter Foulum, fra og med 

12. juli 2005 til og med 12. juli 2008. 

Lars Peter Sørensen er ansat som 



Foulum, fra og med 20. august 2005 

til og med 30. juni 2006. 

Louise Buur Lund er ansat som 



Foulum, fra og med 8. august 2005 

til og med 30. april 2006. 

Formand for Dyreværnsrådet 

Birte Lindstrøm Nielsen, forskningsleder i Afdeling 

for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, er udpeget 

af Justitsminister Lene Espersen som formand 

for Dyreværnsrådet. Birte Lindstrøm Nielsen er 

uddannet cand. agro. fra KVL med speciale i produktionsdyrs 

adfærd og velfærd og skrev sin Ph.d.afhandling 

om svins adfærd ved University of 

Edinburgh. 

Professor i gylleteknologi 

Sven Gjedde Sommer, seniorforsker ved Afdeling 

for Jordbrugsteknik, er pr. 1. oktober 2005 ansat 

som forskningsprofessor i husdyrgødningsteknologi. 

Professoratet er oprettet i samarbejde mellem DJF 

og Syddansk Universitet. Professoratet skal understøtte 

uddannelse, forskning og innovation af nye 

teknologier til håndtering og forarbejdning af husdyrgødning. 

Personalebladet nr. 5 · 200515

Det sidste ord 

En epoke er forbi 

– Arne Jensen er gået af som direktør for Danmarks JordbrugsForskning 

Det var en uge, der stod i Arne Jensens tegn. Det var 

den sidste uge i september og den sidste uge, at Arne 

Jensen fungerede som direktør for Danmarks 

JordbrugsForskning. Mens de smukke røde, gule og 

orange farver i efterårsløvet gjorde træerne i landskabet 

mere synlige, gjorde forskellige arrangementer 

på Foulum Arne Jensen meget synlig både indadtil og 

udadtil. 

Månedens sidste lørdag var der åbent hus på Foulum, 

og i den anledning stod Arne Jensen på talerstolen for 

at fortælle publikum om DJF’s mål og visioner, og om 

vores bidrag til samfundets bedste gennem forskning, 

formidling og kommercialisering af viden. 

Få dage efter stod han på samme talerstol og orienterede 

de ansatte på Foulum om status for diskussionerne 

vedrørende et eventuelt nærmere samarbejde 

mellem DJF og KVL. 

Og så kom den, den sidste dag som direktør for DJF. 

En festdag, hvor folk fra nær og fjern strømmede til 

for at fejre Arne Jensen. Mændene fra landbrugets top 

holdt taler der roste, takkede og hyldede den direktør, 

der gennem årene stædigt har kæmpet DJF’s sag. 

Fødevareminister, formænd, viceformænd, direktører, 

vicedirektører, rektorer, forskere, ansatte, en afgående 

direktør og en kommende direktør sippede vin, nippede 

hors d’oeuvres og konverserede med hinanden 

i pauserne mellem de i alt syv taler, der blev holdt for 

Arne Jensen, inden dagens hovedperson selv gik på 

talerstolen og takkede for de pæne ord, de flotte 

gaver og det gode samarbejde med et hav af mennesker. 



Arne Jensen, 

afgående direktør for DJF 

I hans fem år som direktør nåede Arne Jensen at 

samarbejde med tre ministre, to bestyrelsesformænd, 

to departementschefer, to vicedirektører, en enkelt 

præsident – og et utal af forskere, teknikere, ledere, 

chefer, tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer 

og embedsmænd. 

Arne Jensen har sat sit præg på mange ting: genomprojektet, 

Kvægbrugets Forsøgscenter, og modeller til 

måling af forskningens nytte for samfundet, for blot at 

nævne nogle få projekter. Sin store interesse for kunst 

har Arne Jensen ladet smitte af på Forskningscenter 

Foulum, som er strøet til med spændende skulpturer 

og malerier. Han har desuden foranlediget, at der 

kommer en skulptur foran hovedindgangen til 

Forskningscenter Foulum. Det er et kunstværk af Erik 

Varming – en flot afskedssalut fra den kunstglade eksdirektør. 

At Arne Jensen er ”eks” er ikke ensbetydende med, 

at han bliver pensionist på fuldtid. Han beholder sin email 

adresse og får et kontor på Bygholm, hvorfra han 

vil udføre diverse opgaver. 

Hans Chr. Schmidt (V), Fødevareminister. 

Just Jensen, direktør for DJF og Jens Kampmann, 

bestyrelsesformand ved DJF. 

Egon Noe, seniorforsker, og Kresten Tovborg 

(SF), MF.

Personalebladet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?