Hent bladet som PDF - LAP

lap 

medlemsblad 

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11 

Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul 

landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

lap 

medlemsblad 

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11 

medlemsbladet lap eR medlemsblad FoR: 

LAP - Landsforeningen Af nuværende og 

tidligere Psykiatribrugere 

adResse: 

Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49, 

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11 

RedIGeRes aF aRbeJdsGRUppe, 

aNsVaRsHaVeNde oVeRFoR pResseloVeN: 

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51 

koRRektUR: 

Karl Bach Jensen 

tRYkt Hos: 

npc tryk a/s, Næstved 

laYoUt: 

npc tryk a/s, Næstved 

tekNIsk aNsVaRlIG: 

Hanne Wiingaard 

oplaG: 

2.000 eksemplarer 

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

LAP’s holdninger. 

Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail: 

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. februar 2010. 

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt 

ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk 

aRbeJdsGRUppe FoR dette blad eR: 

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard, 

Inger-Liss Christoffersen og Hanne Wiingaard. 

FoRsIde: 

Årets jule kort! 

Indhold 

10ÅR HAR GJORT LAP STÆRKE . . . . . . . . . . . . . . . 03 

DET STORE SPRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04 

OMSORG! HVAD ER DET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06 

FLOWERPOWER OG DET DAGLIGE BRØD . . . . . . . . . . . 07 

SATSPULJEN HISTORIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08 

ÅBENT BREV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08 

SVAR PÅ ÅBENT BREV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09 

PERSONLIG BERETNING FRA PSYKIATRITOPMØDE . . . . . . . 12 

VI BLIVER HVAD VI SPISER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

D-VITAMINMANGEL SES HYPPIGT I DANMARK . . . . . . . . 15 

GEMT – ELLER GLEMT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

”LYSETS SALMER” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

PSYKIATRISK TESTAMENTE – NU I ANDEN UDGAVE. . . . . . 18 

PSP- SAMARBEJDE OVERALT I LANDET . . . . . . . . . . . . 20 

TVUNGEN OPFØLGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

GOD TERAPI FOR ALLE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

LAP’S LIVSGLÆDEGRUPPE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

EN PÅSTAND OM LAP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

TILLYKKE KÆRE HENRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

NEJ TIL KIMINALISERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

SEMINAR OM LAP’S REFUGIEPROJEKT . . . . . . . . . . . . . 32 

TÆNK POSITIVT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

PSYKIATRI OG MANGEL PÅ HJÆLP . . . . . . . . . . . . . . 34 

BILLEDKUNST FOR PSYKIATRIBRUGERE . . . . . . . . . . . . 34 

KÆRE MEDLEMMER! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

DE SØDE FESTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

DIGT AF THE ROSEWOMAN – LILLIAN RANK . . . . . . . . . 35 

DIGT AF ELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

PSYKIATRI-DØD HAR DU KENDT NOGEN? . . . . . . . . . . . 36 

DEN KOGNITIVE ANTI-JANTELOV . . . . . . . . . . . . . . . 36 

SÆLSKABSDYR TIL SINDSLIDENDE . . . . . . . . . . . . . . 37 

LAP VISER FLAGET VED LØB RUNDT OM I LANDET . . . . . . 37 

TRÆFFETID I LAP-ROSKILDE . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

LISTE OVER KOMMUNALE GRUNDFORENINGER I LAP . . . . . 38 

LISTE OVER KOLLEKTIVE MEDLEMMER I LAP. . . . . . . . . . 38 

REGIONALE GRUNDFORENINGER. . . . . . . . . . . . . . . . 39 

KROGS KROG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BAGSIDEN

10ÅR HaR GJoRt 

lap stÆRke 

LAP er i år blevet 10 år, og det har gjort os både erfarne 

og stærke, når vi skal kæmpe de politiske kampe, og ikke 

mindst når vi indgår i samspil for at få bedre vilkår for 

psykiatribrugerne i Danmark. 

Tvungen opfølgning er en af de ting, som vi har fået i 10 års 

”gave”. Folketinget har besluttet at gennemføre en form 

for ambulant tvang, som de kalder tvungen opfølgning. 

Inde i bladet kan du læse om de betingelser, der gælder. 

Det er kun en forsøgsordning, og den er lavet i forbindelse 

med satspuljeforliget. Et 4 årigt forsøg, som vi håber ikke 

bliver forlænget. 

Behandlingsdømte er ikke automatisk omfattet af ordningen. 

Og vi håber på, at der snart kan komme almindelige 

retstilstande til at gælde på det retspsykiatriske område, 

så folk ikke bliver idømt længere behandlingsdomme end 

svarende til de fængselsstraffe, som tilsvarende forseelser 

ville give i det danske samfund. 

Tilsvarende arbejder vi på, at dommer og politi ikke ser 

den anden vej, når det gælder psykiatribrugere. Vi ønsker 

således ikke, at det fortsat skal være muligt for retten i 

Holbæk at gennemføre retsmøder på kun få minutter, og 

uden at der løftes en egentlig bevisbyrde, når psykiatribrugere 

holdes indespærret i mange år eller på livstid på 

sikringen i Nykøbing, 

Det skal heller ikke være uniformeret politi, som møder 

frem ved tvangsindlæggelser af psykiatribrugere. Loven 

foreskriver allerede, at politiet så vidt muligt skal være i 

civil, men det efterleves ikke særlig tit. 

Der er udarbejdet en national psykiatriplan som, vi kan 

håbe, på kan gavne psykiatrien bredt. Imidlertid må vi 

konstatere, at der ikke er lagt op til væsentlige forbedringer, 

for at få folk i gang med relevante aktiviteter eller 

rigtige jobs. Der tænkes stadigvæk mest i behandling og 

ikke i handling. Og det nødvendige sociale aspekt synes 

fuldstændig at mangle. 

Det er erkendt, at samspil med et netværk har stor betydning 

for psykiatribrugere ligesom for alle andre, men 

der ses ikke særligt mange tiltag for at forbedre disse 

netværk og få dem til at spille bedre sammen. 

Vi kan i LAP undre os over, at samspil og handling ikke i højere 

grad sker i et samspil med os. Det har dog i en række 

samspil vist sig, at være til gavn for begge parter. Tvungen 

opfølgning kan blive endnu et tiltag, som får psykiatribrugerne 

til at gå under jorden eller flygte til udlandet. Frem 

for at søge behandling. En behandling der alt for ofte ender 

med medicinafhængighed og en serie bivirkninger, som 

slet ikke ville være acceptable, hvis de var kendte. 

Vi håber, at vi i de kommende år ikke fortsat skal se 

så mange patienter/brugere dømt for bagatelagtige 

handlinger eller naturlige afværgehandlinger 

i forbindelse med tvangsforanstaltninger på 

psykiatriske afdelinger. 

Det bør og skal være forbudt, at dømme 

folk for selvforsvarslignende handlinger 

på psykiatriske afdelinger, ligesom folk i 

det danske samfund friholdes for anklager, når det 

vurderes, at det sker som et led i selvforsvar. 

Tilsvarende håber vi på, at man vil erkende, at mennesker, 

der er indlagt på psykiatrisk afdeling og som er i behandling, 

en behandling der ofte betyder, at folk konfronteres 

med slemme oplevelser i deres liv eller tvinges til at grave 

dybt i deres traumer, ikke samtidig kan forventes at være 

fuldstændigt rationelt handlende individer. Læs mere i Kronik 

af Karl Bach ind i bladet. 

Vi takker medlemmerne for mange gode timer, indspark og 

medvirken i mange aktiviteter i årets løb og vores medarbejdere 

for deres indsats i året. 

Vi vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår. 

leDer Af HAnne WiinGAArD oG Steen MoeStrup, fu 

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk 

3

Af lArS BrAMS 

det Store spRING 

for nylig fik mine sorgløse dagdriverdage i værestedets 

vante og trygge rammer en ende. Jeg har taget 

et spring fra 10-meter vippen, uden vished for om der 

var vand i bassinet. Den 25. september startede jeg i 

et praktikforløb på et plejecenter her i Odense, hvor jeg 

bor. Jeg skal passe ældre, og har egentlig ikke nogen 

forudsætninger for det, andet end et ønske om at prøve 

mig selv af og gøre noget godt for andre mennesker. 

Det er en drøm, som jeg har haft i mange år, at få en uddannelse 

som social- og sundhedsassistent og arbejde 

i sundhedssystemet, og nu springer jeg simpelthen ud i 

det. Var til informationsmøde på Social- og Sundhedsskolen 

i februar i år, og blev bekræftet i, at det var 

den vej, jeg skulle gå. Efterfølgende kontaktede jeg 

en studievejleder på skolen og fik den besked, at det 

ville kræve et års relevant praksiserfaring at få lov at 

starte på uddannelsen. Så det er dette første trin, jeg 

er begyndt på nu. 

De seneste 15 år har jeg haft min faste daglige gang i 

Aktivitetshuset her i Odense, og i perioder også trivedes 

med det, men der er sket mange ting for mig, siden 

jeg blev kæreste med Sille i 2003. For knapt 3 år siden 

flyttede vi sammen i en dejlig 3 værelses lejlighed, og 

året efter blev vi gift. Næste store projekt var sidste 

sommer at begynde at tage kørekort, og i januar i år 

lykkedes det efter visse vanskeligheder at bestå køreprøven. 

Det var en stor dag at stå med det midlertidige 

førerbevis i hånden, og gav forståeligt nok mod på lidt 

flere udfordringer i tilværelsen. 

4 

medlemsbladet lap • www.lap.dk 

Men hvad gør man helt konkret, når man står midt i 

en rivende recovery-proces, og gerne vil en hel masse 

med sit liv. Hvor henvender man sig, og er der nogen 

reel støtte og opbakning at få, til at komme videre og 

måske på et tidspunkt blive fuldt recovered? 

Jeg sendte en mail til en nøgleperson i socialpsykiatrien 

her i byen, som jeg havde et godt forhold til, og hun 

henviste mig til Odense Kommunes Rehabiliteringsteam. 

Det var så godt timet, at min første aftale på teamet 

faldt lige en uge efter, at jeg havde fået mit kørekort. 

Jeg havde selvsagt masser af mod på at komme i gang 

med et eller andet, men vidste bare ikke lige, hvad det 

skulle være, og det håbede jeg at få noget afklaring 

omkring. Jeg blev dog først præsenteret for den standardbehandling 

Rehabiliteringsteamet normalt kommer 

op med, hvilket vil sige enten kognitiv terapigruppe, 

social færdighedstræning eller en livshistoriegruppe. 

Fik dog forklaret medarbejderen på teamet, at det 

nok ikke lige var sådanne tiltag, jeg havde mest brug 

for, men mere at blive sporet ind på, om det skulle 

være uddannelse, skåne/flexjob, frivilligt arbejde eller 

noget helt fjerde. Det accepterede hun, og hen over 

foråret brugte vi nogle gange på at få afklaret, hvad 

jeg skulle, og i forsommeren brugte kontaktpersonen 

i teamet sine forbindelser i sundhedssystemet til at 

aftale et møde med lederen på et plejecenter. Der gik 

dog nogle måneder, før vi af forskellige årsager endelig 

kunne få holdt mødet, som gik virkelig godt. Lederen 

på Ærtebjerghaven Plejecenter tilbød mig en 3 mdr.’s 

praktik. Det skulle afprøves, om jeg i det hele taget 

egnede mig til at arbejde inden for dette område, og 

jeg synes egentlig, at det var en frisk chance, lederen 

gav mig, når jeg ingen uddannelse eller erfaring havde 

med området. Nu virkede det søreme også, som om 

rehabiliteringsteamet begyndte at tro lidt på projektet! 

Første arbejdsdag blev aftalt til den15. sept., men 

dagen før blev jeg ringet op af Rehabiliteringsteamet, 

at jeg ikke kunne starte alligevel som aftalt. Der gik 

almindeligt sagsbehandlerkoks i den, og i løbet af 

den næste uge var der 4 forskellige sagsbehandlere 

ved Odense Kommunes Jobcenter inde over min sag, 

inden der endelig var én, der tog sig af at få udfyldt 

de nødvendige formelle papirer. Det var ret frustrerende 

at kæmpe mod systemet, og foretage et væld 

af opringninger, hvor man blot blev stillet om, eller fik 

en sludder for en sladder. Jeg var til sidst nervøs for, 

at hele projektet ville falde til jorden og ikke blive til 

noget, og en sagsbehandler indrømmede også, at jeg 

ikke lige passede i deres sædvanlige kasser. Der kan 

man godt tænke at jobsystemet ikke rigtig er gearet 

til psykiatribrugere på pension, der gerne vil prøve sig 

af på arbejdsmarkedet. På trods af mange udmeldinger 

fra regeringen, om at alle skal have en chance på det 

såkaldt rummelige arbejdsmarked, også førtidpensionister 

med en psykiatrisk diagnose. Men den 25.sept. 

kunne jeg omsider møde til min første arbejdsdag på 

plejecentret. 

I dagene op til min første arbejdsdag meldte der sig megen 

uro, og mange spørgsmål rumsterede i mit hoved. 

Der blafrede en hel sværm af sommerfugle i min mave, 

og troen på, at det nok skulle blive godt, afløstes ind i 

mellem af en nagende tvivl og angst for ikke at slå til. 

Kan jeg klare jobbet? Vil jeg falde helt igennem, og føle 

mig fuldstændig akavet og kejtet, når jeg skal give de 

ældre pleje og omsorg? Hvordan vil mine nye kolleger

tage imod mig? Har jeg i det hele taget ressourcer til 

at forholde mig til så mange nye mennesker? Det var 

det fuldstændig uvisse, jeg gik ind til, og billeder fra 

TV- udsendelser, hvor man havde filmet forholdene på 

forskellige plejecentre med skjult kamera, rullede frem 

på nethinden. Hvordan ville forholdene og kulturen være 

på plejecentret, ville der være en ordentlig omgangstone 

overfor beboerne, og hvor stressede og pressede 

var personalet? 

Jeg gjorde mig også nogle tanker omkring dette her 

såkaldt rummelige arbejdsmarked. Ville der overhovedet 

være plads til sådan én som mig på en almindelig 

arbejdsplads? En nyligt offentliggjort undersøgelse viste, 

at en kollega med en psykisk lidelse var klart det, 

folk i job var mest negativt stemt overfor at arbejde 

sammen med. Der findes stadig rigtig mange fordomme 

og megen uvidenhed om psykisk sygdom i den brede 

befolkning, så hvor meget af det ville jeg møde i min 

praktik? 

Min tvivl og frygt er dog blevet gjort grundigt til skamme. 

Har været på Ærtebjerghaven 5 uger nu, og det er 

bare gået så fint, og jeg trives med at være der. De tre 

faste medarbejdere i mit hus har taget vældig godt imod 

mig på trods af en travl hverdag, og jeg synes også, at 

jeg er faldet godt ind i rytmen og opgaverne på stedet. 

Kommer også godt ud af det med beboerne, hvor især 

en mandlig beboer med svær alzheimer har knyttet sig 

meget til mig. Jeg er et ekstra sæt hænder, som der virkelig 

er brug for, og jeg aflaster de faste sosu-hjælpere 

og -assistenter med f.eks. at servere morgenmad og gå 

tur med enkelte af beboerne. Men den største 

opgave i løbet af min arbejdsdag, som er fra 7 

til 12 fire dage om ugen, er at lave varm mad 

til beboerne og det af personalet, der spiser 

med. Da jeg holder meget af at lave mad og hygger 

mig med at servere lidt andet end traditionelle 

retter med brun sovs og kartofler, er det ret perfekt 

for mig. Når det ellers bliver vellykket og velsmagende, 

er det en taknemmelig måde at gøre sig populær på, 

men der kan så også være ret kontant afregning fra 

enkelte af de ældre, hvis maden ikke lige falder i deres 

smag. Jeg har prøvet at servere nogle mere ”moderne 

retter” som de spiste med god appetit, og jeg har en 

del fokus på det sunde i kosten, og selvfølgelig bliver 

maden stort set hver dag lavet fra bunden. 

Var til opfølgningssamtale med en af lederne på Ærtebjerghaven, 

en jobkonsulent og kvinden fra rehabiliteringsteamet 

i fredags (30.10.), og vi havde en længere 

ret konstruktiv snak, som mundede ud i, at jeg fik 

forlænget min praktik med 3 mdr. efter jul og nytår. 

Min foreløbige konklusion er derfor, at det kan lade sig 

gøre, at komme ud på en arbejdsplads og begå sig efter 

mange år i mere passiv beskæftigelse i socialpsykiatrien. 

Hvis man er heldig at finde det rette sted og den 

rette branche, og man frem for alt selv er indstillet på at 

yde en indsats og anstrenge sig for at falde ind i miljøet 

på arbejdspladsen. Den støtte, der gives til sådan et 

projekt, er jeg mere lunkent indstillet over for. Jeg er 

ret glad for at rehabiliteringsteamet fandt det rette 

plejecenter, men der udover har jeg ikke haft synderlig 

meget glæde af det tilbud. Kommunens Jobcenter 

gjorde sig bemærket med at forsinke og forkludre min 

jobstart i flere omgange, og endelig synes jeg ikke, 

at Aktivitetshuset, hvor jeg netop er blevet endeligt 

udvisiteret fra, har været særligt aktive i forhold til at 

animere til dette skridt og støtte og lette min overgang 

til job. Faktisk synes jeg egentlig, at de har vist 

sig mere fastholdende og skeptiske over for, om jeg nu 

også kunne klare dette store spring. 

medlemsbladet lap • www.lap.dk 5

Søg 

Applikationer rediger 

5 fl e r e 

Bo Steen JenSen 

omsorg! Hvad er det? 

En debat på face book i forbindelse med forsøget med Tvungen opfølgning kom ind over begrebet omsorg. 

Dette har fået mig til at reflektere lidt over indholdet i det begreb. Indsætter lige et par citater fra debatten: 

facebook 

All About Me 

Big Photo 

Sidehåndtering 

Grupper 

Send NOFX 

Photoshop CS3 kursus 

Hold fi rmaet ajour med 

teknologien. Indviduelle 

kurseri Photoshop. 

Flere 

annoncer | Annoncér 

| 

Profi l rediger Venner | 5 Indbakke (215) | 5 hjem konto privatliv log af 

Indbakke Sendte beskedde Notifi kationer Opdateringer Skriv besked 

77 Imellem Dig og fl ere 

Hanne Andersen: 

29. august kl. 12.41 

sneleo pard = Bo: 

29. august kl. 12.41 

Hanne Andersen: 

29. august kl. 12.41 

Det, Hanne udtrykker her, er en ret almindelig opfattelse 

af begrebet, men om det er den rette, kan man 

diskutere. 

Et af de positive resultater i anden fase af Gennembrudsprojektet 

er, at begrebet ”pårørende” er flyttet 

fra blodsbeslægtet familie og ud i begrebet omgivelser, 

således at det nu skal ses som både familie, vennekreds 

og netværk. 

Men hvilken omsorg er det så brugerne efterspørger? 

Der findes ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Hvis 

vi nu til en start ser på sætningen ”Omsorgssvigt er 

når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget 

skidt, ikke bliver vasket, etc.” 

For det første er der nogle nuancer her, som spiller ind. 

Det der er skidt for den ene, er det ikke for den anden, 

naturligvis kan det gå helt ud i ekstremer, og så kan 

en praktisk hjælp være fornøden. Men den skal og bør 

følges af flere andre ting, såsom analyse af: Hvorfor 

er personen kommet derud, hvor overblikket er gået 

tabt? Hvor er den enkelte persons behovsniveau, hvad 

6 


”Vi skal yde omsorg over for mennesker med psykisk sygdom, der ”dropper” ud af deres 

medicin, derfor er det vigtigt at det er mennesker med en sundhedsfaglig relevant 

uddannelse, der i samarbejde med politiet, sørger for at vedkommende bliver indlagt 

til medicinering. Hellere Tvungen opfølgning end omsorgssvigt.” 

”omsorg - hvad er det egentligt? og omsorgssvigt? 

tvang kan være nødvendigt - Ja i force majeure situationer - men om det er det, der er 

tale om i relation til denne brugergruppe - er for mig et endnu uafklaret spørgsmål.” 

”Vi har i LAP for ofte set kommunerne svigte - enten fordi de normerer for lavt - eller 

fordi de ikke fatter, hvad de har med at gøre. 

Et eksempel: Sende rude kuverter til nyudskreven bruger - og når denne så ikke reagerede, 

så man dette som, så går det nok godt. Efter tre måneder fandt man brugeren 

i lejligheden, han havde begået selvmord - og rudekuverterne lå uåbnede i entreen - er 

det omsorg eller svigt.” 

”Omsorgssvigt er når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget skidt, ikke bliver vasket, 

jeg ved hvad jeg taler om, er lidt sær, familien skal ikke blande sig, familien kan ikke 

lide at komme på besøg.” 

er tolerabelt for personen? Og ikke hvad er tolerabelt 

for os andre udenforstående. Hvis du vil vise omsorg 

for et andet menneske, hvad enten du er faguddannet 

hjælper eller privatperson, må du ALDRIG bruge dine 

egne normer. Du skal lytte dig ind til personens behov, 

du skal forstå personens behov og respektere dem, 

også hvor de strider mod dine egne behov. 

Og derfor kan omsorg aldrig systematiseres. Hvis man 

ser sig om i sin omgangskreds, vil man kunne se, hvor 

forskellige grænserne er, lige fra personer der tømmer 

askebæger, bare der er slukket en enkelt cigaret, og til 

mennesker, der siger: min hjerneaktivites tid er vigtigere 

end bare et ugentligt møde med støvsugeren. Nu 

hører jeg sige: ”jamen personen sidder bare apatisk 

hen”. Ja, men hvad foregår der inde bag den apatiske 

maske? Ved vi det? Eller ser vi kun masken og reagerer 

på den? Hos psykiatribrugere kan den maske dække 

over mange ting, lige fra tilbagetrækning til en indre 

verden og til en apati, der er opstået via kunstig passivisering 

grundet medicinering. Her er omsorg nok ikke 

først fysisk praktisk hjælp og pres på personen for at 

gøre praktiske ting. Men nok snarere at finde vej til at 

hjælpe personen med at få afløb for og at udtrykke 

dette indre liv. Eller at finde andre medicinerings former 

eller udtrappe helt eller delvis, hvis skaderne ikke er 

blevet permanente. 

Vi skal også, når det drejer sig om omsorg være opmærksomme 

på, at de evidens baserede systemer i 

deres forenkling af omsorg faktisk kan fremkalde modstand 

mod omsorg, fordi den opleves som overgreb på 

det i os alle liggende behov for selv at styre vores liv. 

For lige at vende tilbage til første citat, der grunder sig 

på en debat om forsøget med ”Tvungen opfølgning”; så 

vil jeg driste mig til postulatet at ”Tvungen opfølgning”, 

som det er baseret og tænkt, i sig selv er et omsorgssvigt. 

Omsorgssvigtet fremkommer, fordi man stadigt har 

undladt at foretage en seriøs og dybtgående undersøgelse 

af årsagerne bag ”Drop out”, og den lægefaglige 

ekspertises postulat om manglende sygdomsindsigt 

holder altså ikke vand i byretten.

FloweRpoweR oG 

det daGlIGe bRØd 

For mig er blomster skønhed – glæde og en følelse 

af overflod, samt at de på sindrig vis skaffer os ilt. 

Det at opleve at livet spirer, gror og sommetider 

blomstrer i mangfoldighed af tilbud om spændende 

aktiviteter. Det er sådan, at jeg oplever LAP. Også 

muligheden for at komme til orde og at delagtiggøre 

hinanden i stort i småt. 

Sting synger på CD’en ”Nothing like the sun”: Another 

day another miracle. Det får mig til at blive opmærksom 

på, når der sker skønne ting – f.eks. da milliardæren 

fra USA skænker 1 milliard dollars til klimaprojekter. 

Når Obama får Nobels Fredspris bl.a. for at 

igangsætte ideen om en atomvåbenfri verden – og 

når Brasilien bli’r OL værtsland i 2016, så ser vi at 

Latinamerika i den grad kan. Yes. 

Alt efter hvordan du anskuer tingene, så er der mange 

mirakler i livet – som kan tages for givet – eller kan 

være en kilde til evig undren og beundring. 

Solens gang over himlen – og strålernes ”guld” på 

havet – månen og stjernerne, som lyser for os om 

natten. 

Årstidernes skiften og udfordringerne i at få det aller 

bedste ud af ens livssituation, lige nu og her. 

For mig er efterår og vinter en fin anledning til at 

søge og skabe balance mellem væren og handlinger. 

Væren i alle de hjemlige sysler – kreativitet i køkkenet 

– som også gi’r mig livskvalitet. Handlen forstået rent 

bogstaveligt – indkøb i indvandrebutikker kan skaffe 

meget frugt og grønt til huse for få midler. 

Det samme med loppemarkeder til sjove, billige ting 

– og genbrugsbutikker til tøj. Her kan du også støtte 

projekter både i Danmark og i 3. verdenslande. 

Handlen kan også være at benytte LAP’s tilbud om 

spændende kurser – træf og møder. At se veninder 

og kammerater opsøge nye cirkler – aktiviteter som 

gør dig glad. 

For nu at vende tilbage til køkkenet, hvor alkymi 

(omdanne jern til guld) finder sted – så vil jeg gerne 

komme med en opskrift på det daglige brød. 

dU skal bRUGe: 

1 

/2 kop hørfrø 

1 

/2 kop solsikkekerner 

1 

/2 pk. gær 

1 

/2 ltr. fingervarmt vand 

ca. 1 kg. hvedemel 

2 forme 

1 sammenpisket æg 

lidt sesamfrø. 

Af BoliAnA 


Bo Steen JenSen 

SATSPULJEN HiStorik 

satsReGUleRINGspUlJeNs etableRING oG FoRdelING. 

I 1990 indgik den daværende regering, bestående af 

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale 

Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk 

Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti 

om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, 

jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent. 

Aftalen betød, at der blev indført en 

automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog 

således, at der under visse forudsætninger afsættes 

et beløb, som overføres til den såkaldte satsreguleringspulje. 

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, 

at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem 

pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere 

i forhold til deres samlede andel af overførslerne. 

Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret 

som offentlige ydelser, der udbetales som kompensation 

for bortfald af arbejdsindtægter og som tilskud, 

der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det 

drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-, 

syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp 

efter bistandsloven, efterløn, førtids- og 

folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv. 

Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig 

økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001 

på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr., 

såfremt den nuværende udvikling fortsætter. 

Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først 

og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug 

for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke 

fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af 

satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes 

til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer 

både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til 

institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets 

område. Finansieringen af permanente 

initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede 

pulje. Til administration af en række puljer – finansieret 

af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af 

bevillingen til departementer og styrelser. 

Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, 

hvorved bevillinger overføres fra generelle 

8 medlemsbladet lap • www.lap.dk 

reguleringer af overførselsindkomster til en række 

initiativer, som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, 

der har bidraget til satsreguleringspuljen. 

kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen 

, November 2002 RB B103/02 

Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget 

justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men 

ingen af disse har berørt formålet som nævnt i bemærkningerne. 

Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger 

via satspuljemidlerne, som ikke helt synes at 

falde ind under formål med loven. 

Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved 

om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”, 

er et sådant eksempel. 

”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, 

hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer 

af overførselsindkomster, til en række initiativer 

som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, 

der har bidraget til satsreguleringspuljen.” 

Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man 

kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet 

”Tilgodeser”. 

fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at løn- 

og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud. 

Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene, 

revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene 

stiger simpelthen ikke i takt med, 

at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger. 

Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler 

til puljen i 2009: 

Enlig folkepensionist 4.968 kr. 

Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr. 

Dagpengemodtager 7.800 kr. 

Førtidspensionist 6.228 kr 

Åbent brev 

15.06.2009 

Til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen 

Ministeriet for sundhed og forebyggelse 

Slotsholmsgade 10-12 

1216 København K. 

Vedrørende tvang mod sindslidende 

I henhold til oplysning af 12. juni 2009 på DR, erfarer 

LAP, at regeringen påtænker at indføre tvangsmedicinering 

af sindslidende. Dette initiativ ønsker LAP at 

tage klart afstand fra og protestere kraftigt imod. 

Der er flere årsager til vores holdning i lAp: 

For det første er LAP principielt imod al tvang inden 

for psykiatrien, et emne LAP arrangerede høring om 

på Christiansborg i november 2007. 

For det andet er LAP i besiddelse af dokumentation for 

de voldsomme adfærdsændringer, psykofarmaka kan 

afstedkomme, og som i årevis er blevet holdt skjult 

for befolkningen, et forhold, som LAP nu ønsker at 

kaste lys over, idet at et flertal i Landsforeningen Af 

Psykiatribrugere ønsker mere fokus på psykofarmakas 

virkninger og bivirkninger. 

For at formulere det meget enkelt, så ved vi, at hvis fru 

Jensen bliver skilt og ked af det, vil hun typisk få psykofarmaka. 

Hvis hun ikke kan tåle dette, vil hun typisk 

bare få mere. Hvis hun ændrer adfærd og bliver underlig 

i hovedet af pillerne, vil hun blive stemplet som 

sindslidende. På et tidspunkt finder hun måske ud af, 

at det er pillerne, der gør hende vanvittig og holder op 

med at tage dem. LAP ønsker ikke, at fru Jensen skal 

kunne blive afhentet i eget hjem for at blive bragt til 

tvangsmedicinering, fordi hun oprindeligt bare blev 

skilt, og fordi hun ikke kunne tåle pillerne. 

Inden regeringen tager skridt til så dramatiske indgreb 

i danskernes hverdag som afhentning på bopælen 

af politiet med efterfølgende tvangsmedicinering, 

vil LAP venligst henstille til sundhedsministeren at 

kaste lys over, hvad der menes med sindslidende, og 

formulere hvem der falder ind under denne kategori. 

Vi håber meget, at sundhedsministeren vil besvare 

spørgsmålene. 

MeD venliG HilSen 

nilS HolMQuiSt AnDerSen


10 medlemsbladet lap • www.lap.dk


Af inGer-liSS cHriStofferSen/lAp 

fotoGrAf: JAn StiG AnDerSen 

12 

Journalist martin krasnik 

poul Nyrup Rasmussen takker nogle af 

de aktive i laps stand. Forrest til venstre 

(med kasket) ses Henrik. bag ham skimtes 

stig. 


poul Nyrup Rasmussen er klar til at overrække 

blomster til katrine Gislinge (tv.) for 

hendes fremførelse af et Chopin-stykke... 

eller skal hun give et ekstranummer? 

poul Nyrup Rasmussen

personlig beretning fra 

pSYkiAtritopMøDe 

lØRdaG deN 3. oktobeR 2009 pÅ FRedeRIksbeRG GYmNasIUm 

”det soCIale NetVÆRk” med poUl 

NYRUp RasmUsseN I spIdseN HaVde 

FoR FØRste GaNG FoRmÅet at samle 

maNGe aF de pRIVate psYkIatRIoRGaNIsatIoNeR 

UNdeR ÉN paRaplY. 

Også LAP var inviteret og havde sin egen stand, ligesom 

de andre foreninger som SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen 

og mange flere – i alt ni foreninger deltog. 

Ideen med at samle foreningerne under en hat er givet 

vis, at vi alle sammen arbejder for den samme sag – dog 

på hver vores måde. Men som Nyrup påpeger – når vi 

står sammen, står vi stærkere! Det er god gammeldags 

socialpolitik. 

Jeg må tilstå, at mine forventninger ikke var de største, 

da jeg tilmeldte mig dette møde – men det skulle da afprøves. 

Og dér blev jeg overrasket – det var et forrygende 

topmøde, som jeg tror vil komme til at rykke positivt i 

psykiatriregi, hvis idegrundlaget holder vand. 

Og hvorfor nu det? Min oplevelse både af selve arrangementet 

og det store opbud af deltagere (ca. 800) var 

overraskende, og selv fik jeg lejlighed til både at trykke 

Poul Nyrup Rasmussen og Palle Simonsen i hånden. 

Da jeg jo er lidt af en lobbyist, når jeg er ude til arrangementer, 

måtte jeg da have en samtale med Palle Simonsen, 

tidl. konservativ social- og finansminister, og det fik jeg. 

Mage til socialt engageret menneske skal der ledes længe 

efter – og den varme, entusiasme og viden, han udstrålede, 

gjorde mig næsten mundlam. Jeg spurgte til han nys 

udgivne bog ”Gemt – eller glemt”, og selvfølgelig skulle jeg 

have tilsendt et anmeldereksemplar til LAP-medlemsbladet. 

Vor samtale blev pludselig afbrudt af en dame, som 

kom drønende i elektrisk kørestol og parkerede lige ud for 

mig, hvorefter hun begyndte at udspørge Palle Simonsen 

om alt og intet. Nu vil jeg ikke her afsløre for meget - men 

Palle S. blinkede til mig og sagde, ”jeg sender bogen til dig” 

(jeg har anmeldt bogen ”Gemt- eller glemt” andetsteds i 

bladet). Det var en dårlig oplevelse at blive overfuset af én, 

som jeg godt kendte i forvejen, men vi taler jo om sårbare 

sjæle – og det indså jeg, at hun i den grad var. Så måtte 

jeg jo være den stærke. 

HVad VaR deR sÅ at bYde pÅ? 

Et scenarie, hvor topmødet åbnede, var sat op ved Jacob 

Haugaard som konferencier og journalisten Martin Krasnik, 

som sørgede for slagets gang. 

Anisette kom listende ind på scenen og fremførte et af 

sine dramatiske sangnumre, som vist berørte os alle. 

Derefter kom formanden for Det Sociale Netværk på scenen 

med temaet ”Nyt fokus – vi kan forandre”. Nyrup, som, 

jeg føler, virkelig brænder for at dette skal blive en succes, 

fortæller om intentionerne med at samle flere psykiatriorganisationer 

om det fælles projekt, nemlig at rette op 

på psykisk syges vilkår her i Danmark. 

Udtrykket ”psykisk sårbare” bliver brugt for at samle 

grupperne, og forsker Christian Bjørnskov bruger også 

denne vending i sit oplæg ”Hvor skal vi hen? Det gode liv 

– også for psykisk sårbare.” Jeg har intet imod at psykiatribrugere 

omtales som psykisk sårbare, for det er vi jo 

– alle andre mennesker uden psykosociale problemer kan 

jo også være sårbare i perioder. Der er intet odiøst i det. 

Senere kommer Lise Jul Pedersen fra LAP med sit bidrag i 

debatten, og det gjorde hun ganske godt – også selvom 

vi i landsledelsen har hørt dette mange gange før, kan det 

ikke siges for tit. Hun havde i øvrigt også en opgave som 

filminstruktør og fotograf under det meste af topmødet, 

og en del klip herfra er lagt ud på bl.a. Facebook og You- 

Tube. Der var også en interessant oplægsholder i Dorte 

Nielsen fra foreningen PS, som fortalte sin egen historie. 

sÅ eR deR FRokost! 

Klokken var blevet 12.00 og det var tid til frokosten, som 

blev serveret af selveste Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg 

fra kogeriet kirk & maarbjerg – Det var dejlig sund mad, 

laks med masser af grønt serveret på bambusskål og med 

kildevand – uhyre delikat. 

Efter pausen var der indlæg fra bl.a. Sinds formand Knud 

Kristensen og Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri. 

Så var der et nyt underholdningstiltag – denne gang i form 

af Billedsporet, som kalder sig Sjælens Teater. Altid fest og 

drama i samme moment. Der var efterfølgende dialoggrupper 

og debat i plenarsalen, hvor en del politikere var 

mødt op. 

Til sidst spillede pianistinden Katrine Gisling Chopin, og bagefter 

var der fællessang – det sidste deltog jeg selv ikke i. 

Alt i alt en spændende og god dag, hvor man altså samlede 

det lidt triste med det positive – og selvom de fleste måtte 

sidde i timevis på betonrækkerne, var der ikke mange der 

forlod Frederiksberg Gymnasium i utide – hvorfor mon? 

Jeg tror det skyldtes at topmødet, og ideen bag Det Soc. 

Netværk var en succes. Jeg kan ikke få armene ned. 


Af Steen MoeStrup, civiløkonoM. 

Vi bliver hvad vi spiser 

Sandheden er ilde hørt, når vi spørger vores indre ekspert, 

vores inderste jeg. Det handler ikke om det let 

tilgængelige brød eller grøntsagerne, du køber i supermarked, 

nej hvis du virkelig vil forkæle din krop, så er det 

moder jords naturlige urter, træer, buske, blomster og 

dyr, du skal leve af. Viden er noget vi har i os, men det er 

ikke altid så nemt at finde den frem fra vores indre. Og så 

må vi have inspiration af bøger eller samtaler med andre. 

I den forbindelse har jeg givet mig i kast med to bøger, 

som jeg gerne ville undersøge nærmere. 

Lene Hanssons ”Familien bli´r hvad den spiser” og Henrik 

Dillings ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”. 

Når jeg har valgt Lene Hansson, så er det fordi de teorier 

og ikke mindst måden, hun præsenterer dem på, 

har dannet baggrund for et forsøg på kostomlægning 

hos Juvelhuset i Herlev, som er et botilbud for psykiatribrugere. 

Umiddelbart er den største effekt lige nu, 

at beboerne er blevet mere udadrettede og har fået 

mere energi, bl.a. er der en meget stor tilslutning til et 

nyoprettet løbehold. Nogle af hovedpunkterne i deres 

kostomlægning er mere økologisk (80-90%), kosttilskud 

i form af vitaminer, mineraler og fiskeolie i pilleform, 

mindre kød, hjemmebagt grovbrød, flere vegetabilske 

proteiner, mindre sukker, flere nødder, og alle deltager 

i madlavningen. 

14 


Lene Hansson gennemgår kort og meget overskueligt 

de forskellige ting, der er vigtige omkring vores kost og 

ernæring. Dette sker i et sprog og på en måde, så alle let 

kan tilegne sig det. Og man kan læse det i små bidder, 

som man nu har tid og overskud til. Hun formår på en 

kort og overskuelig måde, at komme rundt omkring de 

væsentlige ting i vores ernæring. I den bagerste halvdel 

af bogen er der trykt en række billeder og gengivet enkle 

opskrifter på retter, som efterlever principperne. Der 

er endda nogle af retterne, som er mærket glutenfri. 

Lige som Juvelhuset har valgt at satse på en sund og 

generel kostplan, så gør Lene Hansson ikke meget ud 

af de enkelte fødemidlers påvirkning på vores psyke. Og 

heller ikke hvorledes allergier overfor mælk og gluten kan 

være den udløsende faktor i forhold til psykiske lidelser 

eller mistrivsel. Derimod er der gjort meget ud af sukkers 

påvirkning af humøret og psyken. 

Henrik Dillings bog er i virkeligheden en opdatering af 

en tidligere bog. Nu blot i et langt mere lækkert og 

overskueligt design. Og selvfølgelig er den opdateret 

i forhold til nye forskningsresultater og nye erfaringer. 

Henrik formår at komme omkring alle de væsentlige vitaminer 

og mineralers påvirkning af vores krop, i hvilke 

fødemidler de findes, og hvordan sammenhængen er 

mellem mangler og behov i forhold til et stort udvalg af 

sygdomme. Hvordan man kan få sin krop i bedre balance 

og få mere livslyst og bedre humør. 

Henrik gennemgår også en lang række af forskellige 

kosttilskud og deres virkninger, samt bivirkninger. Og 

går i det hele taget tæt på alle kroppens funktioner, ligesom 

han påpeger det væsentlige i vores samspil med 

andre mennesker, motionen, hvile og aktivitet. Det er en 

bog, der sætter mange tanker i gang, og hvis man formår 

at udleve hans budskaber i praksis, vil man opleve en 

gennemgribende forbedring af livskvaliteten. Jeg taler 

her af egen erfaring, idet jeg selv har anvendt en del af 

hans viden til at blive medicinfri og få et liv med langt 

mere livskvalitet og trivsel. Det er ikke en bog, man læser 

og forstår på 8 dage. Det er nærmere et opslagsværk, 

der kan give én inspiration til at komme sig. 

Lene Hansson er for dem, som gerne vil i gang og få en 

hurtig tilgang til emnet. Det er jo imidlertid vigtigt, at få 

begyndt og taget de første skridt, for ellers kommer 

man slet ikke videre i processen. Så hendes bog kan 

anbefales til dem, der starter processen. 

I øvrigt er det kendetegnende for Juvelhusets kostomlægning, 

at man har inddraget brugerne og alle personalegrupper 

på en gang. Alle har således i en periode 

fået tilbudt kosttilskud. Der er samspisning, og man er

ehændigt kommet omkring samfund Danmarks restriktive hygiejne 

regelsæt ved at have delt køkken og samspisning i små grupper under 

12 personer. Og på den måde kan man godt servere nødder og rosiner 

i en skål på bordet, selvom alle bruger fingrene til at tage med. 

Brødet bages af nattevagten og langtids-hæves. At man på denne 

måde kommer rundt omkring en problematik med fytin, var man ikke 

bevidst om. Fytin er et stof, der er i de fleste former for korn, og som i 

store mængder i virkeligheden er giftigt for os mennesker, ved at det 

binder og dermed hindrer optagelse af en række mineraler. 

Juvelhuset er i øvrigt i gang med at indsamle alle forsknings-erfaringer 

omkring kost og psyke i en bog. Jeg venter med spænding på, om de 

har inddraget min publicerede viden på området. Eller man i dette tilfælde 

har valgt kun at lytte til de eksperter, der ikke har bruger-erfaring. 

Juvelhuset har gode grønne omgivelser og tillige drivhus, urtehave og 

urtebed. Desværre er det ligesom resten af familien Danmark ikke rigtig 

i brug og benyttes kun i meget begrænset omfang til at forsyne huset 

med fødemidler. En stor klynge prikbladet perikon, som havde slået 

sig ned i højbedet ved terrassen, var man heller ikke bevidst om, kunne 

bruges til at bekæmpe depressive tilstande eller humørsvingninger. 

Det var tankevækkende, at Juvelhuset på trods af denne markante 

kostomlægning var i stand til at holde deres budget på kr. 2541 pr. 

måned pr. person. Dog ikke iberegnet kosttilskuddene. 

D-vitAMinMAnGel ses 

HYppIGt I daNmaRk 

Af HAnne løviG 

De seneste år har der været en hel del fokus på D-vitamin i Danmark. Man skønner, at op 

mod halvdelen af danskere mangler D-vitamin. I nogle andre lande tilsætter man ligefrem 

D-vitamin i den fedtfattige mælk, hvor niveauet er lavt, men det gør man ikke i Danmark. 

D-vitamin får man primært tilført via sollys på så store dele af kroppen som muligt, og i 

Danmark har vi jo den lange mørke vinter, hvor det kan være svært at opretholde D-vitamin 

niveauet i organismen. 20 minutter udendørs i sol og lys er at foretrække. D-vitamin 

findes også i fede mælkeprodukter som sødmælk og fløde, samt i æg og fede fisk som 

ål, laks, sild, sardiner, makrel og hellefisk. 

D-vitamin er vigtigt for at kunne optage kalken i kosten. Mangel på vitaminet kan gå ud 

over knoglerne, og tænderne kan forfalde. Der kan ses muskelsvækkelse. Det er vigtigt 

at sætte ind med D-vitamin tilsat kalk med det samme. Det viser sig, at de mennesker, 

der har en mørkere lød, har sværere ved at optage D-vitamin gennem huden. 

Ved D-vitaminmangel kan symptomerne bl.a. være træthed, tristhed grænsende til depression, 

en følelse af ikke at kunne overskue ting og også smerter i musklerne, især 

muskler i skulder og nakke. Det kan være svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper, 

og gangen kan blive vraltende. Diagnosen stilles på baggrund af en blodprøve, der 

undersøges for mængden af D-vitamin. Hvis mængden af D-vitamin er meget lav, kan man 

starte med at give indsprøjtninger med D-vitamin og senere gå over til tabletter. Man må 

ofte fortsætte med at tage D-vitamin livet ud, med mindre man i markant højere grad vil 

kunne udsætte sig selv for solens stråler. 

det kaN blIVe alVoRlIGt at maNGle d-VItamIN 

Knogleskørhed kan blive et meget trist resultat af manglende D-vitamin. Mange ældre 

med komplicerede knoglebrud har manglet D-vitamin, og er desuden også i risikogruppen, 

da de kan være ensidigt og småtspisende, og måske heller ikke opholder sig så meget i 

solen udendørs. Man behandler knogleskørhed med en kombination at D-vitamin og kalk. 

Mange ældre har det med at falde fra tid til anden. Undersøgelser viser, at 1 ud af 3 ældre 

mennesker over 65 år oplever at falde mindst en gang om året, og at det har en positiv 

effekt imod disse fald at gå ind og forebygge med tilskud af D-vitamin. 

Personligt fik jeg tjekket mit D-vitaminniveau hos min læge, da jeg havde hørt en del i 

nyhederne om, at så mange i Danmark havde et faretruende lavt niveau. Mit niveau var 

alt for lavt, og jeg skal tage D-vitamin plus kalk resten af mit liv, siger min læge. Jeg er 

lidt af et indemenneske, og jeg bryder mig hverken om mælk eller fed fisk, så ikke helt 

underligt, det var så lavt, når jeg nærmest pr. definition undgår disse ting. Her efter 3 

måneder med daglige tabletter med D-vitamin, synes jeg, at jeg har fået mere energi, og 

ikke er helt så træt mere. Det er jo også frygteligt, at nogen kunne gå med en mindre 

uopdaget depression, blot fordi de mangler D-vitamin. D-vitamin er fedtopløseligt, og skal 

derfor helst tages sammen med et hovedmåltid. Jeg vil meget anbefale at få D-vitamin 

niveauet tjekket hos lægen. 


Af inGer-liSS cHriStofferSen 

Gemt – eller glemt 

[ alle har ret til at være med ] 

forlaget frydenlund, iSBn 978-87-7887-810-6 

Sider: 271. Bogen er skrevet i samarbejde med 

trine Munk-petersen. 

eN boG om palle sImoNseNs 

40 ÅR INdeN FoR soCIalpolItIk 

oG HaNs INdsats FoR samFUNdets 

Udsatte. 

Inden jeg kom på Det Sociale Netværks psykiatriske 

topmøde (kan læses andetsteds i bladet under Psykiatritopmøde) 

havde jeg set, at vor fhv. konservative 

minister Palle Simonsen havde udgivet en ny bog. Den 

vakte straks min interesse, og jeg besluttede at læse 

den. Men inden jeg fik taget tilløb til at skaffe den, 

mødte jeg så Palle Simonsen personligt på topmødet, 

og jeg fik en god snak med ham. Så inden længe havde 

han lovet at sende et eksemplar til mig, som jeg her 

vil skrive lidt om. 

Palle Simonsen er ikke helt ung længere, men hans liv 

har været fyldt med gode gerninger og bestyrelsesposter 

i et stort antal af sociale foreninger udover et 

arbejdsliv som tæller direktørpost i ATP, tidl. Social- 

og finansminister og præsident for AIDS-Fondet. Ja, 

rækken af tidligere og nuværende poster er enorm, 

og P.S. har modtaget en række priser gennem årene 

for sit sociale engagement. 

Det forstår man, når man har læst denne interessante 

og ikke spor tørre bog om et langt liv som ”anstændighedens 

vogter”. 

Dagbladet Information kaldte i et interview Palle Simonsen 

for ”Anstændighedens vogter”- det mener 

jeg er den perfekte fortolkning af en person, som har 

ydet og bidraget så meget for at højne det moralske 

politiske incitament, når det gælder om det at hjælpe 

samfundets svage. 


Bogen er delt op i afsnit med forskellige titler og 

emner indenfor det sociale område. Det er værd at 

bemærke at Palle S. i 1930´erne er opvokset på landet, 

hvor forældrene blev bestyrerpar på fattiggården 

Aptrup i Midtjylland. Det har nok lagt grunden til hans 

sociale engagement, mener han selv. 

”Længst muligt i egnet hjem” – endnu et afsnit 

i bogen - og ikke som Ældre Sagen skrev for 15 år 

siden: Længst muligt i eget hjem! P.S. har også været 

bestyrelsesformand i Ældre Sagen, den gang jeg selv 

var ansat der. 

Sygdom i sindet er stadig et tabu. – Et afsnit fra bogen 

omhandler psykisk sygdom, og at hver anden familie 

kommer i berøring med det psykiatriske behandlersystem. 

Alligevel er det noget, vi helst ikke vil tale om. 

Citat: Hver gang der gives 1 krone ud til somatiske 

sygdomme, er der kun 25 øre til psykiatrien! 

I år blev en ung soldat (fra krigen i Bosnien) med psykiske 

problemer skudt og dræbt af politibetjente, da 

han gik amok og angreb dem med en sabel. Forældrene 

til soldaten havde i flere år søgt hjælp til de 

psykiske problemer han havde, men det var ikke lykkedes. 

Det er jo dybt tragisk. 

I 1998 var hver fjerde førtidspensionist en person 

med psykisk sygdom – i dag er det hver anden, der 

får pensionen på grund af en psykisk lidelse. LAP 

bliver omtalt i forbindelse med en ny undersøgelse, 

som viser at de fleste psykiatribrugere har et ønske 

om at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo, 

Palle S. har fået det hele med i sin bog om samfundets 

svageste. 

”deR eR altId et alteRNatIV tIl 

selVmoRd.” 

Besøg hos livslinien. Igen et af afsnittene i bogen, som 

omhandler det svigt samfundet udøver, når der er en 

selvmordstruet person – der nævnes et eksempel 

på en person, der overlevede et selvmordsforsøg og 

absolut ingen hjælp fik på hospitalet; i stedet fik han 

dette svar ”Du må nok hellere opsøge en psykolog”. 

Og det var den besked, han blev udskrevet med. Det 

er da rystende (red.). 

Et lidt anderledes indlæg i bogen hedder ”Fra hattedamer 

til sociale entreprenører”, og det handler om 

frivilligt socialt arbejde, som blev gjort i de gode 

gamle dage. Så tag ikke fejl af hattedamerne fra 

dengang, f.eks. visesangerinden Agnes Johansen 

gjorde et stort arbejde med indsamling af penge til 

Børnehjælpsdagen. Palle Simonsen var formand for 

Gentoftes Børnevenner fra 1975 og helt frem til 1982, 

hvor han blev socialminister. 

eN kommeNtaR FRa boGeN: 

En af de ting, der gør livet svært i dagens Danmark, 

er al den bureaukrati og kontrol som ligger i sagsbehandlingen 

– hvorfor vi har den udvikling, hænger 

sammen med den voksende ligegyldighed overfor det 

samfundsmæssige perspektiv. At opnå anstændighed 

som politiker er ikke noget, den siddende regering har 

haft som første prioritet, mener Palle S. 

I slutningen citeres et Piet Hein Grug: 

”Mennesker skal passe i samfundets skuffer 

Samfundet kræver det ingen ved hvorffor 

Listeligt lempes man lirium larium 

Ned i et rum i et stort skuffedarium.”

”lYSetS SAlMer” 

Knud Kappelgaard har fået udgivet en CD, ”Lysets salmer”, med 12 udvalgte salmer 

fra sin bog ”Salmer til hver dag i året”, sat i musik af komponisten Jan Erik Hansen, 

som også spiller musik til på forskellige instrumenter. Salmerne synges af sangerinden 

Anne Marie Eriksen. 

Denne anmeldelse er skrevet af Jens, som har en teologisk baggrund, som kan tilføje 

andre synsvinkler end dem Nina, med sin halv-ateistiske opvækst, kan bidrage 

med, men begges synspunkter er lige værdifulde. 

Salmernes tekster udtrykker generelt en glæde over Kristus som menneskets 

bedste ven og som den, der trøster i sorg og nød. To af salmerne er takkesange til 

hhv. forfatterens mor og far. Netop disse 2 er meget smukke, både mht. indhold 

og form. Men der er også megen pragtfuld poesi i de salmer, som handler om 

hans forhold til Kristus, medmennesket og naturen. Knud kan på en enestående 

måde fortolke naturens spirende kræfter og nybrud som symbol på det nye liv, 

der bryder frem med Kristus, også det evige liv, som venter alle mennesker og hele 

skabningen. Han fornyer en næsten glemt dimension i kristendommen, ved at digte 

”apostlenes sag, de vender tilbage en skønne dag”, nemlig at det ikke er 144.000 

specielt udvalgte, der skal dømme verden, men Kristus og hans 12 apostle, som 

skal frikende og benåde verden. (Jens vil her gerne henvise til andre poeter, f. eks. 

Bob Dylan: ”Ring them bells for the chosen few, who will judge the many, when the 

game is through.” (Oh, Mercy, 1989), og K. L. Aastrup: ”Da skal korsets ord med 

fynd, slægten frem for dommen råbe, flænge hver en hellig kåbe, alt indslutte under 

synd, åbenbare så sin gåde, at alene Gud er god, slægtens syndeskyld i nåde, soned 

han i Jesu blod.” (Herrens kirke er på jord, 1936, DDS 352)). 

Når det gælder melodierne, sangen og musikken, er det helt eminent, 

så godt de understreger teksterne. Melodierne og fremførelsen 

af dem er udført stille og nænsomt. Sangerinden 

har en meget smuk, dog lidt spinkel 

stemme, så man bør skrue lidt op for lyden, 

for at få det fulde udbytte af ordene og 

sætningerne. Fordelen ved CD’en er, at der 

følger teksthæfte med. CD’en kan skaffes 

hos enhver boghandler gennem forlaget 

Queenswood. Vi anbefaler hermed, at så 

mange som muligt, uanset tro eller livsholdning, 

giver sig tid til at lytte til denne CD. 

ninA Stetter oG JenS JuHl neDerGAArD XXX 


Af JAn StiG AnDerSen, MeDleM Af lAp’S tvAnGGruppe 

psykiatrisk testamente – 

Når man taler om testamenter, mener man normalt den 

type dokument, som man opretter eller udfylder, mens 

man er i live og ved sin fornufts fulde brug, og hvor 

man fortæller, hvad man ønsker, der skal ske med ens 

jordiske gods og formue, efter at man er død. Regler for 

almindelige testamenter findes i arveloven. 

deRUdoVeR FINdes deR lIVstestameNteR 

oG pleJetestameNteR: 

• I et livstestamente kan patienter i det almindelige 

sundhedssystem oplyse, at de ikke vil udsættes 

for livsforlængende behandling ved dødelig sygdom, 

ved hjernedød eller lignende. Ifølge sundhedsloven 

skal lægerne rette sig efter et livstestamente. 

Livstestamenter kan mod en betaling 

på 50 kr. optages i livstestamenteregistret, som 

findes på Rigshospitalet i København. 

• I et plejetestamente kan personer med en 

demensdiagnose oplyse om deres ønsker for 

fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg. 

Ifølge serviceloven skal kommunen så vidt muligt 

respektere et plejetestamente. 

Det psykiatriske testamente er et dokument, som 

man opretter eller udfylder, mens man er ved sin fornufts 

fulde brug, og som fortæller, hvilken behandling 

man ønsker – og hvilken behandling man ikke 

ønsker – hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk 

frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling efter 

psykiatrilovens bestemmelser. Det psykiatriske 

testamente er endnu ikke omtalt i nogen dansk lov. I 

en vejledning til psykiatriloven tales der om forhåndstilkendegivelser, 

som skal indføres i patientens jour- 

18 


nal, og som så vidt muligt skal være vejledende for 

overlægens overvejelser om behandling, men lægen 

har ikke pligt til at respektere en sådan forhåndstilkendegivelse. 

Det psykiatriske testamente er i juridisk 

forstand en sådan forhåndstilkendegivelse. 

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere 

(LAP) ønsker og arbejder for, at lovgivningen 

ændres, så psykiatriske testamenter bliver gjort juridisk 

bindende og skal respekteres. Derfor udgav LAP i 

2006 sit eget forslag til Psykiatrisk testamente (med 

vejledende kommentarer) som en pjece i A4-format. 

Selve det psykiatriske testamente er på fire sider, og 

det sidder i midten af den hæftede pjece, således at 

det kan tages ud, enten før eller efter at det udfyldes. 

Resten af hæftet indeholder vejledende kommentarer 

og har desuden nøjagtigt de samme pladser til at 

udfylde som selve testamentet, således at hæftet 

kan bruges som en kladde, inden man udfylder det 

egentlige psykiatriske testamente. 

Nu foreligger Psykiatrisk testamente i anden udgave, 

som er revideret lidt i forhold til første udgave. Anledningen 

til revideringen var den nye psykiatrilov, som 

trådte i kraft 1. januar 2007. Ændringerne i psykiatriloven 

afspejler sig kun i de vejledende kommentarer, 

mens ændringerne i selve testamentet er rettelser 

af hensyn til overskueligheden samt tilføjelser af 

idéer, der er fremkommet siden tilblivelsen af første 

udgave. Revideringen, der førte til anden udgave af 

testamentet, blev udført af LAP’s tvanggruppe, som 

jeg er medlem af. 

Psykiatrisk testamente er opdelt i tolv punkter, og 

her følger overskrifterne med en kort redegørelse 

for hvert punkt: 

1. navn, cpr-nummer, adresse. Dette giver sig selv, 

medmindre man er hjemløs. Så skal man skaffe sig 

en adresse, hvor man er tilmeldt folkeregisteret, 

selv om man ikke bor på adressen. 

2. Behandling/hjælp jeg ønsker/ikke ønsker. Dette 

punkt er selve kernen i det psykiatrisk testamente. 

Her skal man skrive, hvilken behandling man 

ønsker; herunder hvor man vil indlægges, hvilken 

medicin man vil tage, osv. Man kan ligeledes skrive, 

hvilken behandling man ikke ønsker. 

3. Andre forhold under indlæggelse. (Nyt punkt i anden 

udgave) Her kan man anføre sine ønsker om ret 

til selvbestemmelse, f.eks. med hensyn til besøg, 

post, brug af telefon og e-mail m.m. Hvis man har 

kæledyr eller planter, der kræver pasning, kan man 

også nævne det her. 

4. patientrådgiver. Når man udsættes for psykiatrisk 

tvang, kræver psykiatriloven, at man beskikkes 

(tildeles) en patientrådgiver. Hver region har en 

liste over patientrådgivere, som beskikkes efter 

tur. Hvis man kender og foretrækker en af disse 

patientrådgivere, eller hvis man foretrækker er 

person, der ikke er på regionens liste, kan man 

anføre det her. 

5. Bisidder. (Nyt punkt i anden udgave) Som oftest 

kan man få lov til at have en bisidder, som kan 

hjælpe en med at få stillet de rigtige spørgsmål 

og med at huske svarene, med til møder og samtaler. 

Her kan man anføre, hvem man vil have som 

bisidder, og hvilke møder, man ønsker denne med

nu i anden udgave 

til, samt hvilken grad af aktindsigt, man ønsker, 

at denne skal have. 

6. underretning af familiemedlemmer og/eller andre 

personer. Her kan man anføre, hvilke familiemedlemmer 

og/eller andre personer, der skal have 

oplysninger om, hvor og hvornår man er blevet 

indlagt. Desuden kan man anføre hvilken grad af 

aktindsigt, man ønsker, at disse skal have. 

7. Medicinske forsøg. Her kan man på forhånd give til 

kende, om man vil inddrages som forsøgsperson 

i biomedicinske forskningsprojekter. 

8. obduktion ved død. Her kan man ønske, at der bliver 

foretaget en obduktion, hvis man dør under 

indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. 

9. pårørendes aktindsigt ved død. Her kan man tilkendegive, 

om de nærmeste pårørende (som anført 

i pkt. 6) må få videregivet oplysninger fra ens 

journal, hvis man dør i forbindelse med behandling. 

10. Bemærkninger. Her kan man skrive evt. bemærkninger, 

som ikke passer ind i resten af skemaet. 

11. Gyldighedsperiode og tilbagekaldelse/underskrift. 

Her skriver man under på det psykiatriske testamente 

med angivelse af sted og dato for underskriften. 

12. Attestation ved vidner. Her skal to vidner attestere, 

at underskriften er ægte, og at man er ved sin 

fornufts fulde brug ved underskrivelsen. 

Psykiatrisk testamente kan rekvireres hos LAPs sekretariat 

på email lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11. 

Det kan også ses på og downloades (hentes) fra LAPs 

hjemmeside www.lap.dk. Her er der både en version, 

som man kan udskrive og derefter udfylde i hånden, og faktaboks: 

en version, som kan udfyldes i Word eller OpenOffice, 

inden man udskriver det og skriver det under. 

Hvis man har brug for mere hjælp til og vejledning i 

udfyldelsen af det psykiatriske testamente, er der 

tre forslag i de vejledende kommentarer: 

1. Medlemmer af LAP kan kontakte vores juridiske 

rådgivning på email jurist@lap.dk eller telefon 

70 27 11 85 eller vores sekretariat på email 

lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11. 

2. Spørg din støtte- og kontaktperson eller bostøtte 

om hjælp. 

3. Kontakt den lokale forening af psykiatribrugere i 

dit område. Måske kan I lave en gruppe, der hjælper 

hinanden med at lave psykiatriske testamenter. 

Oplysninger om de lokale foreninger kan findes 

på LAPs hjemmeside www.lap.dk. 

LAP’s fornemste ekspert udi det psykiatriske testamente 

er uden tvivl vores udviklingskonsulent Karl 

Bach Jensen, men han er jo en travlt optaget person, 

så hvis I er en gruppe eller en lokalforening, der ønsker 

hjælp til og vejledning i det psykiatriske testamente, 

vil vi i LAP’s tvanggruppe gerne stille os til rådighed. 

Kontakt os via LAP’s sekretariat. Vi overvejer også at 

gennemføre et eller flere kurser, hvor vi vil lære folk 

at hjælpe andre med at udfylde deres egne psykiatriske 

testamenter, men dette er endnu på idéstadiet. 

Det psykiatriske testamente er dog et af emnerne på 

kurset ”Hjælp, der hjælper”, som LAP gennemfører i 

dagene 26. - 28. november 2009. 

lovenes fulde navne og numre 

Arveloven: Arveloven. Lov nr. 515 af 06/06/2007. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664 

Psykiatriloven: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 01/11/2006. 


Serviceloven: Lov om social service. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009. 


Sundhedsloven: Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008. 



20 


pSp- sama 

FoRebYGGelse ell 

I Frederiksberg Kommune indledte man i 2004 et 

såkaldt PSP–samarbejde mellem politi, sociale myndigheder 

og psykiatri. I en gruppe med ledende repræsentanter 

for de tre instanser har man løbende kunnet 

bringe sager op, hvor man har ment at en udsat 

borger var i risiko for kriminalitet eller social deroute 

(for at ”gå i hundene”). Gruppen kaldet ”operativgruppen” 

har så haft til opgave at vurdere sagen og tage 

stilling til, hvilken af de tre myndigheders frontmedarbejdere, 

der evt. skulle tage kontakt til og følge op 

i forhold til den pågældende borger. 

Ifølge en opsamling af erfaringerne med PSP samarbejdet 

i Frederiksberg 1 viser det sig, at man i forbindelse 

med i alt godt 70 personsager ikke i ét eneste 

tilfælde har indhentet samtykke-erklæring fra den 

borger, hvis sag på en eller anden måde har været 

drøftet. Det problematiske i den måde at arbejde på 

blev på et tidspunkt påtalt over for Ombudsmanden, 

som præciserede de gældende regler om udveksling 

af personfølsomme oplysninger: 

”Der må ikke videregives oplysninger om enkeltpersoners 

rent private forhold fra en myndighed til en 

anden med mindre videregivelsen sker til varetagelse 

af offentlige eller private interesser, der klart 

overstiger hensynet til den, oplysningen angår”. Det 

kan ifølge Ombudsmanden i ganske særlige tilfælde 

være lovligt at videregive oplysninger af hensyn til 

den pågældende person selv, nemlig hvis det i det 

konkrete tilfælde skønnes at være afgørende for den 

nødvendige behandling af pågældende. 

Med en ændring af Retsplejeloven (§114 og 115) er 

der nu åbnet op for, at udveksling af oplysninger om 

enkeltpersoners private forhold kan foregå i større 

omfang end tidligere. Ifølge loven kan personfølsomme 

oplysninger nu videregives mellem politiet 

og de sociale og psykiatriske myndigheder af hensyn

Af uDviklinGSkonSulent kArl BAcH JenSen 

rbejde overalt i landet 

eR koNtRol? 

til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen 

over for socialt udsatte borgere. Andre institutioner, 

som samarbejder med politi, sociale og psykiatriske 

myndigheder, kan ligeledes tage del i videregivelsen 

af oplysninger. Hvor ombudsmanden understreger, at 

udveksling af personfølsomme oplysninger kun må 

finde sted på myndighedernes lederniveau, er dette 

ikke en betingelse i den nye retsplejelov. 

pSp samarbejdet i frederiksberg har ifølge erfaringsopsamlingen, 

der er foretaget af forskere fra Sfi – Det nationale 

forskningscenter for velfærd, haft følgende positive 

resultater: 

• Samarbejdet synliggør en udsat borgergruppes 

problemer og mobiliserer myndighederne til en 

tidligere og mere vedholdende indsats. Denne 

styrkede indsats medvirker til forebyggelse af 

borgerens sociale deroute og kriminalitet. 

• Samarbejdets koordinering af viden om særligt udsatte 

borgere og af myndighedernes indsatsmuligheder 

danner et finmasket net omkring socialt 

udsatte og medvirker derved til at samle borgere 

op, der ellers har risiko for at ”falde imellem” de tre 

myndigheder. 

• Det, at man i operativgruppen i PSP-Frederiksberg 

i fællesskab ’følger sager til dørs’ skaber både 

koordinering og tilbagemelding. 

• Der skabes et udvidet gensidigt kendskab til de 

involverede myndigheders arbejdsområder, arbejdsformer 

og lovgivningsmæssige begrænsninger. 

Dette kendskab resulterer både i tværfaglig 

kompetenceudvikling, og i en gensidig respekt for 

hinandens arbejde, samt en fælles ansvarsfølelse i 

forhold til borgersager. Samtidig medvirker samarbejdet 

også til en form for intern ”vagthund”-funktion, 

hvor systemfejl påpeges og søges afhjulpet. 

på baggrund af erfaringerne med pSp-samarbejdet i frederiksberg 

har folketinget besluttet, at der overalt i landet 

fra 1. april i år skal iværksættes et tilsvarende samarbejde. 

ifølge en officiel pjece 2 er formålet med pSp samarbejdet: 

• at koordinere politiets, de sociale myndigheders og 

psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet 

skal sikre, at disse borgere får bedst mulig 

hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge, 

at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en 

kriminel adfærd.” 

• Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders 

ansvarsområder, er der risiko for, at han eller 

hun ikke får den nødvendige støtte. PSP-samarbejdet 

er derfor målrettet borgere, der har behov for 

hjælp, men som ikke falder klart ind under et myndighedsområde 

som fx lovovertrædere, patienter i 

psykiatrien eller brugere i socialsektoren.” 

• En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den 

myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt 

på til at løse opgaven alene og samtidig finder det 

påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er 

også et gennemgående træk ved mange PSP-sager, 

at der er tale om borgere, som har flere forskellige 

problemer og mangler ressourcer til at samarbejde 

om at forbedre deres egen situation.” 

Det er politidirektøren i alle politikredse, der skal sikre, 

at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Ifølge pjecen 

kan lokale myndighedspersoner her drøfte og aftale 

løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken 

politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er 

tænkt som en effektiv vej til at styrke samarbejdet 

og koordinationen på tværs. Det nævnes som en forudsætning 

for samarbejdet, at myndighederne kan 

drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum. 

Som typiske karakteristika ved målgruppen for 

pSp-samarbejdet nævnes: 

• Truende adfærd over for andre. 

• Voldsomt udadreagerende adfærd. 

• Til fare for sig selv eller andre. 

• Har børn/familie, der skal have hjælp. 

• Er ude i kriminalitet. 

• Erkender ikke egen sygdom/sociale situation. 

• Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit 

eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind. 

• 3. person klager over vedkommende. 

• ”Usynlig” og i fare for at ”gå til” i egen lejlighed. 

• Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger. 

Som medlem af en følgegruppe for SFI’s forskningsprojekt 

har jeg foreslået, at man spørger de borgere, 

hvis forhold har været bragt op i PSP-samarbejdet, 

om deres mening, når resultaterne af samarbejdet på 

Frederiksberg evalueres. Da disse borgere faktisk ikke 

har sagt ja til eller er blevet informeret om, at deres 

forhold har været vendt på møderne, har forskerne 

valgt den mulighed fra. Til gengæld har man talt med 

lokale repræsentanter for LAP, der ligeledes har slået 

på, at princippet ”intet om os uden os” burde gælde 

i PSP-samarbejdet, således at borgeren fik ret til at 

være med på møder, hvor hans/hendes sag bliver drøftet. 

Ændringen af retsplejeloven peger i en helt anden 

retning, og der er efter min opfattelse en åbenlys risiko 

for at udsatte psykiatribrugeres retssikkerhed sættes 

yderligere over styr! 

1. Kortlægning af PSP-Frederiksberg – koncept, praksis, erfaring. Af: Kathrine Vitus & Agnete Aslaug Kjær. www.sfi.dk 

2. PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri – inspiration til organiseringen. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd, 

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regioner, KL - Kommunernes Landsforening. 


Steen MoeStrup 

tvunGen opfølGninG 

I forbindelse med satspuljeforliget blev det vedtaget, 

at der skal laves forsøg med tvungen opfølgning. 

Selve forsøgsordningen er beskrevet i teksten nedenfor. 

Lovteksten skal udarbejdes og godkendes i 

starten af det nye år. S og SF valgte at gå med, for 

at de kunne være medspillende omkring hvilke forudsætninger, 

der skal være opfyldt, og for at sikre, 

at der er ankemuligheder og retssikkerhed omkring 

ordningen. Tvanggruppen har bedt om foretræde for 

justitsministeren og overvejer desuden, om der skal 

laves en høring og evt. tillige en demonstration, når 

lovforslaget fremlægges for folketinget. 

Bilag til aftalen for satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013 

tvungen opfølgning efter udskrivning 

Regeringen vil i 2010 fremsætte forslag til lov om 

ændring af psykiatriloven med henblik på at indføre 

en 4-årig forsøgsordning om tvungen opfølgning efter 

udskrivning. 

Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier, 

som alle skal være opfyldt, for at kunne etablere tvungen 

opfølgning efter udskrivning: 

1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko 

for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med 

at følge den behandling, der er nødvendig for patientens 

helbred, og 

2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den 

aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-indlagt 

mindst 3 gange, og 

3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at 

følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale 

eller koordinationsplan, og 

4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle 

indlæggelse være tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, 

og 

5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud 

for den aktuelle indlæggelse være ordineret opsøgende 

behandling ved et udgående psykiatriteam, 

men have undladt at følge den ordinerede medicinske 

behandling. 


endvidere vil lovforslaget i forhold til tvungen opfølgning 

indeholde følgende bestemmelser/bemærkninger: 

Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde eller 

ved fremmøde ved politiets hjælp – er i så dårlig en 

helbredstilstand, at indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse, 

er påkrævet, skal denne ske efter de 

gældende regler for tvangsindlæggelse. Det vil bl.a. 

sige, at to læger uafhængigt af hinanden skal tage 

stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse 

er til stede. Reglerne om tvungen opfølgning efter 

udskrivning erstatter således ikke reglerne om 

tvangsindlæggelse. 

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter 

udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten 

om at møde op til medicinering i det psykiatriske 

sygehusvæsen. Det vil fremgå af lovbemærkningerne, 

at beslutningen om tvungen opfølgning skal fremgå af 

den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan, 

som patienten får udleveret. 

Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan 

patienten afhentes af politiet. 

Medicinering af patienten kan i disse tilfælde alene 

foregå på en psykiatrisk afdeling. 

Der skal være en sundhedsperson til stede ved afhentning 

af patienten. 

Afhentning af patienten skal ske så skånsomt som 

muligt. Modstand skal ikke komme patienten processuelt 

til skade. De medvirkende polititjenestemænd 

skal så vidt muligt være civilklædte. 

Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne 

opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler, 

herunder evt. depotmedicin, hvor patientens 

reaktion og præparatets gavnlige effekt fremgår af 

journalen. 

Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt følger 

Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger 

om behandling med antipsykotiske lægemidler. 

For patienter, der forventes at overgå til tvungen opfølgning, 

kan det være indiceret at anvende depotpræparater 

i den sidste del af indlæggelsen inden 

udskrivelsen. 

En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning 

kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning 

af patienten. 

Er der begrundet og nærliggende risiko for, at patienten 

ved 3 måneders periodens udløb vil ophøre med at 

følge den behandling, der er nødvendig for patientens 

helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den 

tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i 

indtil 3 måneder. 

Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter 

udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, 

dog således at patienten maksimalt kan være 

undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i 

12 måneder. 

Der vil først på ny kunne etableres tvungen opfølgning 

efter udskrivning, hvis patienten igen på ny opfylder 

betingelserne herfor. 

Beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning 

udløser følgende retssikkerhedsgarantier: 

Oplysning om tvungen opfølgning efter udskrivning 

skal tilføres afdelingens tvangsprotokol og indberettes 

løbende til Sundhedsstyrelsen.

Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvungen 

opfølgning efter udskrivning ikke anvendes i videre 

omfang end nødvendigt. 

Der beskikkes patientrådgiver for enhver, der undergives 

tvungen opfølgning efter udskrivning. 

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter 

udskrivning kan påklages til det psykiatriske patientklagenævn 

ved statsforvaltningen, som skal træffe 

afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter klagens 

modtagelse. 

En klage til det psykiatriske patientklagenævn over 

tvungen opfølgning efter udskrivning skal tillægges 

opsættende virkning. 

Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen 

skal efter anmodning fra patienten eller 

patientrådgiver indbringe sin afgørelse vedrørende 

tvungen opfølgning efter udskrivning for retten. 

Ved enhver eventuel forlængelse af den tvungne 

opfølgning, kan der på ny klages til det psykiatriske 

patientklagenævn ved statsforvaltningen med ankemulighed 

til domstolen. 

Sundhedsstyrelsen udgiver én gang om året en opgørelse 

over anvendelsen af tvang i psykiatrien. Opgørelsen 

udarbejdes på baggrund af løbende elektroniske 

indberetninger af tvangsprotokollens oplysninger til 

Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan løbende trække 

oplysninger om egne data, og Sundhedsstyrelsen 

kan til enhver tid trække indberettede oplysninger 

på landsplan eller afdelingsplan. 

opfølgning på virkningerne af lovforslaget 

Det vil fremgå af lovforslaget, at virkningerne af forslaget 

om tvungen opfølgning efter udskrivning skal 

følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætte 

en bredt sammensat følgegruppe til formålet. 

Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til 

grundlovens §71 vil i forsøgsperioden blive underrettet 

kvartalsvis om status for benyttelse af 

ordningen. 

Sundhedsstyrelsen vil efter perioden 

2010-2013 udarbejde en redegørelse, 

som vil blive fremsendt til Folketingets 

Sundhedsudvalg og Tilsynet i 

henhold til grundlovens §71. 

Det vil i den forbindelse blandt andet blive undersøgt, 

hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning 

om tvungen opfølgning efter udskrivning, 

og hvor længe foranstaltningerne har varet og hvilke 

supplerende behandlings- og støttetilbud som har 

været anvendt. Endvidere vil antallet af eventuelle 

tvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen 

opfølgning blive undersøgt. Ordningen evalueres 

efter 3 år. 

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3 mio. 

kr. årligt fra 2010 til 2013 til finansiering af lovens 

merudgifter til patientrådgivere og til dækning af 

udgifterne ved afhentning patienter til medicinering. 

Der afsættes herudover 1 mio. kr. til evaluering af 

ordningen. 


Af toM Jul peDerSen 

God terapi for alle 

Tit kan man læse om kunstterapi, hvor sindslidende 

ved at lave kunstværker/malerier, får 

det bedre. Det er en form for terapi, hvor man 

udtrykker sit indre ved hjælp af farver, streger, 

prikker osv. 

Og ja det kan man godt få det bedre af. Det er 

især godt for folk, som har svært ved at sætte 

ord på deres følelser. Det samme kan man sige 

om musikterapi, hvor man tamper løs på trommer, 

det bedste man har lært. Der findes også 

hesteterapi som går ud på, at når man sidder på 

det store rolige dyr, forplanter der sig en glæde, 

varme, ro videre op i en. Det korte af det lange er 

igen, at man ved hjælp af den terapi får det bedre. 

Disse tre terapier bliver praktiseret den dag i dag. 

lad mIG komme med NoGle 

NYe: 

1) klaver-terapi 

Det går ud på, at man ved hjælp af klaveret får 

en indre ro og harmoni, når man spiller, og hvis 

man kan melodien fejlfrit, får man øget selvtillid, 

samt føler man kan noget. Musikken bringer en i 

balance og ro, tager en til en ny verden, væk fra 

den man er i, som ofte kan være kaotisk samt 

urolig. Endnu bedre er det, hvis man går til klaverspil 

og læreren er en rar og sympatisk person; 

det forstærker ligesom effekten - terapien. 

2) løbe-terapi 

Ved hjælp af at løbe, styrker man sin krop, sine 

ben, lunger osv. Tilmed bliver man slankere, får 

mere selvtillid og får flere mentale kræfter. Man 

kommer til at tænke på noget andet. De tanker, 

man får ved klaverterapien, gælder også ved 

løbe-behandlingen. 

3) Mad-terapi 

God mad giver velvære, den dejlige smag i munden, 

samt det at det "fylder" i maven, man får 

noget andet at tænke på osv. Ja, igen noget af 

det samme som ved de andre terapier. 

24 

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk 

4) Menneske-terapi 

Hvis man er sammen med glade, sympatiske 

samt givende mennesker, giver dette igen det 

samme, som beskrevet ovenfor. 

5) Alkohol-terapi 

Ja, alle bliver gladere samt opstemte af den alkohol, 

der er i øl og vin. Denne form for terapi skal 

man dog passe på ikke at overdrive. 

6) læse-terapi 

Ved at læse kan man opnå det samme… 

7) Skrive terapi 

Ved at skrive kan man… 

8) tale-terapi 

Ved at snakke… 

9) Arbejds-terapi 

Ved at... ja, ja, nu har vi forstået pointen 

10) l.A.p.- terapi 

Ved at være medlem i vores forening LAP kan 

man lave noget, der gør, man får det bedre. 

Det er LAP -terapi 

Det er ikke for at gøre grin med ordet terapi, at 

jeg skriver ovenstående, jeg mener det skam 

alvorligt. Ovenstående 10 ting er noget, alle 

mennesker kan gøre, for at få det bedre. Vi taler 

netop om at få det bedre, blive i godt humør. 

Det er mere ordet terapi, som har en "sygdoms" 

klang, som jeg her tager under kærlig behandling. 

Ja, ja, man kan kalde det, hvad man vil: terapi, 

mental renselsesproces (katarsis) eller at 

komme i godt humør. 

Fakta er det samme. Det gælder for den enkelte 

om at finde netop den form for aktivitet, 

vedkommende får noget ud af. Så kan man jo 

hæfte ordet terapi oven på, så lyder det finere, 

men fakta er det samme.

lAp’S lIVsGlÆdeGRUppe 

Inden for LAP har vi forskellige arbejdsgrupper, én af dem 

omhandler det brede emne livsglæde. I gruppen fokuserer 

vi på det positive, det livsglædende i tilværelsen, selv om 

man kun har lidt af det, skal man alligevel forsøge at fokusere 

på det, så det kan vokse, for til sidst at fylde mere 

i ens tilværelse. Vi starter med at tale om, hvad vi har 

oplevet siden sidst, med vægt på det positive. Derefter 

kan medlemmerne sætte punkter på dagsordnen. For 

tiden er vi ved at planlægge en livsglædekonference med 

sang, musik og sports aktiviteter. På sidste møde fandt vi 

ud af, at der var en konference i Århus, vi havde lyst til at 

deltage i. Så vi ændrede planer og tog direkte til Jyllands 

hovedstad, vi kunne lige nå at være der til kl. 16.00. Mødet 

omhandlede fremtidens hospital i Århus. Planen er, at alle 

hospitaler i byen skal samles på et sted, med andre ord, 

et mega stort hospital. Måske skal psykiatrisk hospital 

Hvordan får man flere gode oplevelser? Det talte vi om 

på sidste møde i Livsglædegruppen og her er vores 

bud på det, til glæde og gavn, samt inspiration for 

læserne af LAP bladet. 

også lægges sammen med de andre, altså med mega 

hospitalet i Skejby. Det har nogle sindslidende protesteret 

imod, da de føler, at de så vil blive udstillet, lige som 

dyr i en zoologisk have. De vil hellere gå og gemme sig, 

være sig selv, på det nuværende hospital i Risskov, der 

ligger lidt afsides. Af andre ting vi debatterede den dag, 

kan nævnes: Det gode patientforløb, sansernes hospital, 

toM Jul peDerSen 

altså sanserne skal fx. bombarderes med smuk kunst på 

væggene. Til med skal der være ”liv” på hospitalet, da der 

er nok sygdom i forvejen. Alt sammen gode tiltag, som 

ledelsen på mega hospitalet måske vil gennemføre. Der 

blev nedsat arbejdsgrupper med LAP medlemmer, der 

skal arbejde videre med emnerne i vinterhalvåret. 

tips og tricks til en bedre tilværelse 

Et godt Værested med masser af god 

mad og mange udflugter. En fin familie og 

gode venner, hvor vi går i biografen, ud og 

høre musik, tage masser af spændende 

billeder af det, vi oplever rundt omkring. 

En dejlig have med masser af blomster. 

Og en lille kat at putte med hver aften. 

rB 

Ved at vise engagement, kombineret med 

venlighed og imødekommenhed. Konkret 

tænker jeg på, at man kan tage initiativ til 

en biograftur, en gåtur eller et besøg på et 

museum. Det kan man gøre ved at hænge 

en seddel på sit værested, sin skole, eller 

hos den lokale LAP. Eller man kan starte en 

livsglædegruppe op indenfor LAP. 

tJp 

En overraskende flok bøfler på en kedelig 

togtur. Børn, der glædes og elskes i bybilledet. 

Huske at succes også er at evne, at komme ud 

og handle ind. Huske hver aften at liste de ting, 

der er gået godt. En nyfødt baby, der sover i ens 

arme. Blomster, der trodser beton og asfalt. Og 

at opleve Bruce Springsteen live – og glemme 

sine bekymringer – for en stund. 

MM 

om lIVsGlÆdeGRUppeN 

Vi mødes om det, der giver glæde i livet. Vi 

arbejder på at få en konference om Livs- 

glæde i foråret, og har planer om at besøge 

væresteder rundt om i landet. Har du lyst til 

at være med, så kontakt Tom Jul Pedersen 

på tomjulp@gmail.com – vi har plads til et 

par stykker mere i gruppen. 


Af JAn StiG AnDerSen 

eN pÅStAnD om lap 

Her kommer så min påstand: LAP er en demokratisk 

forening. Dette er min påstand: LAP er en demokratisk 

forening. Måske tager jeg fejl, når jeg påstår dette. Det 

er næsten givet, at der vil være nogle – måske endda 

også blandt LAP’s medlemmer – som ikke er enige i 

denne påstand. Jeg håber dog, at der er rigtigt mange 

i LAP, der er enige med mig i denne påstand. 

Faktisk vil jeg gerne vide, hvordan LAP’s medlemmer 

stiller sig til denne påstand. Nu regner jeg ikke med, at 

alle LAP’s medlemmer skal skrive til Medlemsbladet LAP 

(eller til mig) for at fortælle, om de mener, at LAP er en 

demokratisk forening eller ej, men jeg vil opfordre alle, 

der kender mig (og alle, der kommer til at kende mig), til 

at komme hen til mig, når vi mødes næste gang, og fortælle 

mig, om de giver mig ret eller uret i min påstand. 

Har det en betydning, om LAP er en demokratisk forening 

eller ej? Jeg mener, at det har stor betydning. Det 

har bl.a. betydning for, hvordan vi arbejder i LAP, og for 

hvordan vi omgås og opfatter hinanden. 

Jeg tror, at der findes mange forskellige opfattelser 

af, hvad demokrati er, og hvordan det virker eller bør 

virke. I det følgende vil jeg dog forudsætte, at der findes 

en nogenlunde fælles forståelse af, hvad demokrati er, 

26 

mÅske kaN deNNe aRtIkel blIVe staRteN pÅ eN debat elleR eN aRtIkelseRIe om 

demokRatI, meN det mÅ tIdeN VIse. 

lad mIG FoR eN God oRdeNs skYld staRte med at slÅ Fast, at FoRkoRtelseN lap HeR 

I deNNe aRtIkel betYdeR laNdsFoReNINGeN aF NUVÆReNde oG tIdlIGeRe psYkIatRIbRUGeRe. 

JeG ReGNeR NatURlIGVIs med, at alle dette blads lÆseRe Ved dette, meN NoGle FÅ 

kUNNe mÅske komme I tVIVl, NÅR de lÆseR mIN pÅstaNd. 


og hvordan det fungerer. Denne artikel handler nemlig 

mest om fordele og ulemper ved demokrati. 

• Demokrati er ikke den hurtigste måde at træffe 

beslutninger på. Demokrati er nok den langsomste 

måde at træffe beslutninger på. 

• Demokrati er ikke den nemmeste måde at træffe 

beslutninger på. Demokrati er nok den mest besværlige 

måde at træffe beslutninger på. 

• Demokrati er ikke den billigste måde at træffe beslutninger 

på. Demokrati er nok den dyreste måde 

at træffe beslutninger på. 

Dette er umiddelbart nogle markante ulemper ved demokrati. 

Hvad er så fordelene ved demokrati? 

Først og fremmest er demokrati den mest demokratiske 

måde at træffe beslutninger på. Måske er det endda den 

eneste demokratiske måde at træffe beslutninger på. 

Dernæst er demokrati måske den eneste beslutningsmåde, 

der anerkender, at der kan træffes og bliver 

truffet fejlagtige beslutninger. 

Er demokrati så en effektiv måde at træffe beslutninger 

på? Når man ser på de ovennævnte ulemper ved 

demokrati, kan man let drage den slutning, at 

demokrati ikke er en effektiv måde at træffe beslutninger 

på. Det er imidlertid en alvorlig fejl, hvis man virkelig 

drager den slutning. 

Det, der gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt, 

er nemlig især følgende forhold: 

• Alle (berørte parter) skal have adgang til al relevant 

information, inden den demokratiske beslutning 

træffes. 

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for 

at give deres egen mening til kende, inden 

den demokratiske beslutning træffes. 

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at øve 

indflydelse på beslutningsprocessen, inden den 

demokratiske beslutning træffes. 

Det er – naturligvis, kunne man næsten sige – ikke alle 

(berørte parter), der har ressourcer til at sætte sig ind i 

al relevant information, til at give deres mening til kende 

og til at øve indflydelse på beslutningsprocessen. Det er 

i praksis kun de færreste, ja nærmest et forsvindende 

lille mindretal(!), der har ressourcerne til at gøre det, og 

det er også kun de færreste, der har pligt til at gøre det.

Alligevel gør disse forhold det muligt, at al relevant 

information faktisk tages i betragtning, og at alle 

forskellige meninger faktisk kommer frem, inden den 

demokratiske beslutning træffes. 

Disse forhold betyder også, at en dårlig eller forkert 

beslutning ikke nødvendigvis er endegyldig. En dårlig 

eller forkert beslutning kan udfordres, og den vil ofte 

blive udfordret igen og igen, indtil beslutningen ændres 

til noget bedre. Derefter kan den nye beslutning blive 

udfordret! Dermed er demokrati en styreform 

eller beslutningsform, der kan lære af sine fejl, og det er 

virkeligt noget, der gør demokrati effektivt, selv om det 

altså også gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt! 

Dermed er de egenskaber ved demokrati, der nævnes 

ovenfor og omtales som – umiddelbare – ulemper i virkeligheden 

fordele ved demokrati!! 

Som jeg tidligere i denne artikel har været inde på, er 

demokrati ikke én veldefineret og velafgrænset måde 

at træffe beslutninger på. Demokrati findes i flere for- 

mer og praktiseres på 

forskellige måder. Demokratiet 

selv kan nemlig 

også udfordres og udvikles 

til nye og (forhåbentligt) bedre 

former, og det er både mit håb og 

min spådom, at demokratiet vil 

blive bedre og bedre med tiden 

– i meget lang tid endnu 

– både i LAP og i alle andre 

sammenhænge. 


tillYkke kÆre Henrik 

SvAr pÅ inDlÆGGet ”neJ til DøDSliSter” 

aF HeNRIk pRebeN peRReGaaRd I medlemsbladet lap NR. 3 2009 sIde 25. 

kÆRe HeNRIk 

Tillykke med at du har levet i 63 år, tillykke med at du 

har (over)levet i 22 år med skizofreni og tillykke med, 

at du har et godt og aktivt liv, hvor du bl.a. har været i 

stand til at forfatte tre bøger. Alle med psykiske lidelser 

burde kunne regne med at leve lige så godt lige så 

længe, som du allerede har gjort; ja, endnu længere 

ligesom alle andre borgere i Danmark kan regne med 

(jeg håber selvfølgelig, at du må leve længe endnu). 

Desværre gik det ikke sådan for de psykiatribrugere, 

hvis skæbner vi ønsker at sætte fokus på i den planlagte 

kommende kampagne. De døde alle, længe før de 

nåede den relativt høje alder, som du har nået. Disse 

tidlige dødsfald skyldes med stor sandsynlighed, at 

de pågældende ikke kunne tåle den medicin, som de 

fik, især ikke i de mængder, som de fik. Du har været 

heldig, at du har kunnet tåle den medicin, som du har 

fået, i de mængder, som du har fået. Mange andre har 

ligesom du været heldige. Vi er dog mange, der mener, 

28 


at de, der dør som følge af den medicin, som de får, 

ikke blot skal afskrives med en bemærkning om, at 

”de var uheldige”. 

I LAP arbejder vi meget med recovery-tankegangen, 

som siger, at alle sindslidende – også dem med skizofrenidiagnose 

– kan komme sig og få et bedre liv. Når 

nogle siger, at en trediedel af alle med skizofreni er 

”håbløst fortabt, fordi medicinen ikke virker på dem”, 

skyldes det vanetænkning og ensidig fokusering på 

medicin som behandlingsform. Hvis man i behandlingssystemet 

løsriver sig fra denne vanetænkning og 

bruger andre behandlingsformer end (udelukkende) 

medicin, behøver man altså ikke at opgive en trediedel 

af dem med skizofrenidiagnose, og man behøver heller 

ikke at udsætte sine patienter for en stor risiko for 

en alt for tidlig død. 

Derfor er vi en gruppe, der arbejder på at lave en kampagne, 

der skal sætte fokus på disse dødsfald, for 

at reducere antallet af dem så meget som muligt; ja, 

allerhelst fjerne dem helt. Der er på ingen måde tale 

om en hetz mod mennesker, der tager medicin, og vi 

laver selvfølgelig heller ikke dødslister over disse. Vi 

mener blot, at man skal kunne tage sin medicin, uden 

at man behøver at frygte, at man dør af den. 

I gruppen mener vi også, at døden er en meget dramatisk 

bivirkning ved enhver type medicin. Derfor 

har vi også valgt en dramatisk arbejdstitel til den 

kampagne, som vi forbereder. Vi kalder den ”Psykiatrisk 

medicin dræber-kampagnen”. Vi ved godt, at 

det ikke er al psykiatrisk medicin, der dræber, og at 

den medicin, der nogle gange dræber, ikke dræber 

altid. Alligevel vælger vi at være dramatiske for effektens 

skyld. Læg også mærke til, at der er tale om 

en arbejdstitel for kampagnen. Måske vælger vi et nyt 

navn, inden kampagnen finder sted, eller måske laver 

vi kampagnen uden et egentligt navn. Tidligere kaldte 

vi det for ”Hvide kors-aktionen”, fordi vi vil symbolisere 

dødsfaldene med hvide kors. Korsene er også for den 

dramatiske effekts skyld.

Vi søger at skaffe grundig dokumentation for et mindre 

antal (10-15) af disse dødsfald, og måske vil vi 

også lave en længere liste over afdøde, men altså alt 

sammen med det formål at formindske forekomsten 

af disse unødvendigt tidlige dødsfald. Hvis vi lader 

som ingenting, og alle andre lader som ingenting, hvad 

angår disse dødsfald, vil unge mennesker blive ved 

med at dø som følge af medicin, som de får i psykiatrien, 

og det vil vi ikke acceptere. 

Vi er naturligvis også dybt berørte af de mange 

selvmord, der forekommer i og omkring psykiatrien, 

uanset om de skyldes manglende behandling, eller 

om de skyldes frygt for og utilfredshed med den ”behandling”, 

som tilbydes. Der er imidlertid andre, der 

arbejder med at registrere og forebygge disse selvmord, 

og vi har altså valgt at arbejde med dødsfald 

på grund af (over-)medicinering, som ikke ret mange 

andre beskæftiger sig med. 

Hvis LAP overhovedet bør skamme sig over noget, kan 

det kun være over, at vi ikke er nået længere, end vi 

er, med at forebygge og begrænse de for tidlige dødsfald 

i psykiatrien, uanset om de skyldes medicin eller 

selvmord eller andre ting. Derimod er der mange andre 

med tilknytning til og ansvar for og i psykiatrien, der 

virkelig burde skamme sig. 

Vores plan er, at kampagnen skal finde sted i perioden 

fra og med lørdag d. 10. april 2010 til og med søndag 

d. 25. april 2010, og da det er vores hensigt, at kampagnen 

skal bestå af lokale aktioner i mindst ti byer 

(vi ved endnu ikke hvilke) over hele Danmark, kommer 

vi sandsynligvis også et sted i nærheden af, hvor du 

bor, og så håber jeg, at du vil møde op, så vi kan få 

en personlig samtale om dette og om andre emner. 

MeD venliG HilSen 

JAn StiG AnDerSen 

MeDleM Af lAp’S pSYkiAtriSk 

MeDicin DrÆBer-kAMpAGneGruppe 


Af kArl BAcH JenSen 

NeJ tIl kImINalIseRING 

I RetteN 

Onsdag den 2. december skulle jeg møde i Kolding Byret 

stillet over for en anklage om at have truet en psykiatrisk 

overlæge på livet i forbindelse med en indlæggelse på 

lukket afdeling her i foråret. Jeg er selv af den opfattelse, 

at anmeldelsen er grebet ud af den blå luft, og at det i 

virkeligheden handler om, at overlægen har et horn i siden 

på mig af helt andre grunde. 

Inden retssagen havde jeg aftalt med min forsvarer, at 

han, hvis ikke det lykkedes at få mig frikendt, skulle undlade 

at få sagen ind under straffeloven §16, der siger at 

man er straffri, hvis man på grund af sindssyge var utilregnelig 

i gerningsøjeblikket. Det ville ellers have været 

oplagt, da jeg på det tidspunkt, hvor lægen beskylder mig 

for at have truet ham, var i en alvorlig psykotisk tilstand. 

Kommer man ind under §16 bliver man imidlertid tvun- 

30 


get til at lade sig mentalundersøge og bliver som regel 

dømt til behandling i 3 til 5 år selv for helt ubetydelige 

lovovertrædelser. Jeg ville hellere have en regulær strafudmåling, 

hvis jeg blev fundet skyldig. En sådan strafudmåling 

skulle, mente vi, foretages efter princippet om 

formildende omstændigheder (straffelovens §82 og 83), 

og kunne så blive en betinget dom, samfundstjeneste 

eller bortfald af strafudmåling, idet ubetinget fængsel 

for en så lille forseelse var usandsynlig. 

Efter at jeg var blevet afhørt af anklager og forsvarer, 

blev overlægen afhørt, og det stod hurtigt klart, at han 

og anklagemyndigheden havde en dårlig sag. Lægen 

havde ”ingen erindring” om, at han kort tid efter, han 

havde anmeldt mig, var blevet afhørt af politiet, ligesom 

han havde svært ved at forklare, hvorfor han oprindeligt 

havde anmeldt en helt anden patient for det, han valgte 

at beskylde mig for. Hans forklaring i retten var på flere 

punkter helt i modstrid med det, han var citeret for i politirapporten. 

Det var tydeligt, at han ikke havde nogen 

situationsfornemmelse, da han blev bedt om at uddybe, 

hvorfor han i min journal har tilladt sig at skrive om mine 

personlige psykiatripolitiske holdninger. Jo mere negativt 

han udbredte sig om mig, jo mere utroværdig blev 

hans fremstilling, om at jeg skulle have udsat ham for 

en alvorlig trussel. 

Som sagsakter fremlagde min advokat bl.a. min korrespondance 

med psykiatridirektionen i regionen og en 

udtalelse, som jeg selv havde fremskaffet fra egen læge. 

Der forelå også en såkaldt personundersøgelse fra Kriminalforsorgen, 

hvoraf det bl.a. fremgik, at jeg havde sagt 

nej til at give adgang til at indhente lægelige oplysninger 

og til frivilligt at lade mig mentalundersøge.

Efter en pause, hvor dommer og domsmænd skulle 

votere, ventede jeg og de mange tilhørere (dels familie 

– dels LAP medlemmer) spændt på afgørelsen. Det var 

naturligvis en stor lettelse, da dommeren startede med 

at sige: DU ER FRIFUNDET!! Præmissen for frifindelsen 

var, at man mente, at jeg havde sagt til lægen, at jeg 

ville henrette ham, men at man situationen taget i betragtning 

ikke mente, at de ord på nogen måde kunne 

opfattes som en reel trussel. 

I virkeligheden har jeg nok sagt: ”I vil henrette mig”, men 

det vigtige er jo, at jeg blev frifundet. 

For andre, der kommer i en lignende situation, kan sagen 

her forhåbentlig bruges til at hævde det princip, 

at man ikke skal straffes eller dømmes til behandling 

for, hvad man kommer til at sige til personale på psykiatriske 

afdelinger, når man tydeligvis er ude af sig 

selv. Ligesom man heller ikke bør kunne dømmes for 

at forsvare sig mod overgreb som bæltefiksering og 

tvangsmedicinering. 

klaGe tIl ReGIoN sYddaNmaRk 

Uddrag af e-mail til psykiatridirektionen (22.09.09) ”… 

Jeg blev den 7. maj ved 8-tiden om morgenen bragt til 

Psykiatrisk Afdeling H4 i Kolding af et par politibetjente, 

som var blevet tilkaldt af Munkebjerg Hotel, hvor jeg havde 

indlogeret mig samme dags morgen, og hvor personalet 

havde undret sig over min tilstand. Jeg var ved indlæggelsen 

i en alvorlig psykotisk tilstand – overbevist om at 

jeg befandt mig midt i en atomkrig. Jeg følte mig hverken 

tryg ved politiet eller ved personalet på afdelingen, men 

sagde ja til at lade mig frivilligt indlægge. Senere samme 

dag ved 13 tiden blev jeg tvangsmedicineret med 150 

mg cisordinol acutard og 10 mg stesolid. En medicinering 

der bragte mig i en koma-lignende tilstand, så jeg kun har 

meget svag erindring om hændelsesforløbet efter selve 

indlæggelsessituationen og et par dage frem. Bliver efter 

to døgn på afdelingen tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. 

Udskrives den 15. maj og genoptager mit 

arbejde efter yderligere 14 dages sygemelding. 

Jeg oplevede på mange måder indlæggelsen i foråret 

som relativt uproblematisk. Sammenlignet med forholdene 

i 2004 var der en mere afslappet omgangsform, 

og der blev langt hen ad vejen givet plads til den 

enkelte patients ønsker og behov inden for en lukket 

afdelings begrænsede rammer. Det kom derfor helt 

bag på mig, da jeg ved gennemlæsning af min journal 

en måneds tid senere konstaterer, at overlæge E.K. 

havde anmeldt mig til politiet med en påstand om, at 

jeg, kort tid efter jeg blev indlagt, skulle have sagt, 

at jeg ønskede at henrette ham. Samme overlæge 

anfører i øvrigt samtidig i journalen: ”Karl har i årenes 

løb demonstreret en ganske solid antipati mod 

psykiatrisk behandling og har givet udtryk for største 

mishag ved psykiatrien.” Jeg har ved en senere 

samtale med E.K. sat ord på min undren over hans 

handlemåde, og fik så følgende begrundelse for, at 

han havde valgt at anmelde mig: ”I skal lære at tale 

ordentligt til os”. Jeg erindrer ikke at have fremsat 

nogen verbal trussel mod E.K. men husker, at hans 

fremtoning i militærlignende påklædning var med til 

at forstærke mine vrangforestillinger om en igangværende 

krig. 

For en måneds tid siden blev jeg så indkaldt til afhøring 

hos politiet i Kolding. Jeg fik oplæst en forklaring 

afgivet af E.K. om et hændelsesforløb, som jeg slet 

ikke kan genkende. Det blev ved afhøringen mere end 

antydet af betjenten, at anmeldelsen måtte formodes 

at hænge sammen med mit kritiske engagement på 

psykiatriområdet! Betjenten var enig med mig i det 

groteske i anmeldelsen, og han formodede, at der 

ikke ville komme mere ud af den sag. Han gjorde mig 

i øvrigt opmærksom på, at E.K. i første omgang havde 

anmeldt en helt anden patient for det påståede udsagn, 

men mange dage senere var kommet i tanke 

om, at det var mig han ville anmelde. 

Den 11. september modtog jeg imidlertid et brev fra 

anklagemyndigheden, om at jeg ved Retten i Kolding 

”med påstand om straf” tiltales for overtrædelse af 

Straffelovens §119, stk. 1 ved ”med trussel om vold 

at have overfaldet” E.K.. 

Uanset om ordene, som påstået af E.K., skulle være 

kommet ud af min mund, finder både jeg, mine pårø- 

rende, venner og bekendte det krænkende, at jeg er 

bragt i en situation, hvor jeg grundet indlæggelse i 

en akut psykotisk tilstand, risikerer at blive kriminaliseret 

og i værste fald at blive dømt til behandling. 

Jeg har på intet tidspunkt i forbindelse med indlæggelsen 

udsat medpatienter eller personale for nogen 

form for fysisk aggression eller vold og har heller ikke 

i andre sammenhænge brugt vold mod andre mennesker. 

Det er i forvejen svært at komme til hægter 

efter en psykotisk episode, og det kan kun gøre mit 

liv vanskeligere, at jeg nu skal stille i retten med en 

sådan anklage hængende over mig.” 

ReGIoNeNs sVaR 

I et officielt svar (29.10.09) fra den lægefaglige direktør 

for Psykiatrien i Region Syddanmark står der bl.a.: 

”På baggrund af denne sag har vi fundet det fornuftigt, 

at få drøftet procedurer i forbindelse med politianmeldelse. 

Vi vil understrege, at afdelinger i Psykiatrien i 

Region Syddanmark ikke automatisk politianmelder 

patienter, der truer personalet… Politianmeldelser bør 

håndteres ud fra en individuel og uvildig vurdering, med 

afdelingsledelsens involvering… 

Fremadrettet vil vi sætte yderligere fokus på kvaliteten 

af dokumentationen i patientjournalen, herunder 

sprogbrug. Dernæst, hvad der principielt kan stilles 

af krav til medarbejdernes beklædning, så denne 

ikke virker unødigt provokerende på patienter og 

pårørende.” 

Regionens psykiatridirektør Agnete Philipsen siger, hun 

har skammet sig over anmeldelsen, hun mener slet ikke, 

man skal anmelde psykotiske patienter og skriver supplerende 

(11.11.09) : ”Jeg er meget ked af denne sag, 

og jeg forstår til fulde din frustration. Sygehusledelsen 

har oplyst mig om, at de har gjort, hvad de kunne for 

at få anmeldelsen trukket tilbage, men desværre uden 

held. På mit sidste møde med alle afdelingsledelser og 

sygehusledelsen drøftede vi – i forlængelse af denne 

sag – afdelingernes ”anmeldelsespraksis”, og her var 

der generelt enighed om, at det er en meget alvorlig 

sag at anmelde patienter. Jeg tror denne drøftelse … 

har sat det helt nødvendige fokus på problemet, og 

sygehusledelsen vil følge op på denne praksis. 


kArl BAcH JenSen, uDviklinGSkonSulent i lAp oG tovHolDer for refuGieGruppen 

32 

medlemsbladet lap • www.lap.dk

SeMinAr oM lAp’S refuGieproJekt 

Torsdag den 12. november var ca. 35 personer samlet 

til seminar for at fordybe sig i og drøfte, hvordan vi 

kommer videre med LAP’s planer om at skabe et refugium 

eller allerhelst flere refugier med krisefunktion. 

Deltagerne var både LAP-medlemmer og interesse- 

rede fagpersoner, bl.a. personer der er involveret i at 

etablere de de akuttilbud, der som forsøg forsøg er ved ved at blive 

oprettet i 7 af landets kommuner. 

Først var der en grundig gennemgang af refugiegruppens 

koncept, som det ser ud, efter at gruppen med 

succes har haft Simon Bordal tilknyttet som ekstern 

konsulent. Derefter var der fri debat og indkredsning 

af 5 hovedtemaer for de videre drøftelser: Er refugiet 

for alle? Hvad med gæster, der er voldelige eller har et 

misbrug? Hvordan kommer man ind på refugiet, hvis 

man er i dyb krise? Hvordan finder vi de rigtige medarbejdere? 

Hvad med fripladser, hvis man ikke kan få 

ophold på refugiet betalt? 

For refugiegruppen var seminaret en god anledning 

til at afprøve vores ideer over for en større kreds. Det 

gav ikke svar på alle spørgsmål, men gav nogle klare 

pejlemærker om, hvad der skal arbejdes videre med i 

den nærmeste fremtid, inden vi officielt inviterer til at 

stifte den fond og/eller forening, der skal føre ideerne 

om refugium (refugier) med krisefunktion ud i livet. 

Følg med på LAP’s hjemmeside eller ved at kontakte 

LAP’s refugiegruppe. 


tÆnk poSitivt 

Vrede, smerte og følelsen af ikke at blive forstået 

af omverdenen, synes ofte at figurere i LAP bladet. 

Meget forståeligt, da man må tage i betragtning, 

at en psykisk sygdom kan betyde, at ens indre liv 

bliver hårdere, end hvis man var foruden. 

Her i dag fik jeg Medlemsbladet, og jeg faldt 

over et læserbrev der hedder ”Nej til dødslister”. 

Det er en protest mod, at der synes at være en 

usmagelig bevægelse mod at indtage medicin. 

Det kan være, at nogle har det godt med medicin, 

og vi er sikkert rigtigt mange, der har prøvet at 

lade være med at tage den. Og (tror jeg) med fatale 

udfald. Personligt røg jeg lige ind på den lukkede. 

Men jeg tror hyppigt, at det er vores egne dæmoner 

vi tager med, når vi føler os uden for samfundets 

”normale” samfundsstøtter. Personligt har 

jeg næsten kun oplevet positive mennesker. Min 

familie er helt fantastisk og gør deres, for at jeg 

skal have et rigt liv på trods af skizofrenien. Der er 

dog grænser for, hvor meget jeg kan klare. Det er 

en ting, jeg arbejder med på mit bosted. Men lige 

så stille, dag for dag er der en lillebitte forskel. Og 

det er ikke mig selv, der gør det store arbejde. Det 

er omgivelsernes positivitet. Jeg kan ikke blive ved 

med at protestere, når det er, hvad jeg bliver mødt 

med. For himlen skal vide, at jeg godt kan være 

trist. Men så snakker jeg med en af mine kontaktpersoner 

om alle de ting, min førtidspension betyder. 

Jeg kan studere og har jeg brug for forlænget 

tid, så kan jeg få det. Eller bare en ting som at 

kunne tage på højskole. Det vil jeg frygtelig gerne 

og om et par år, så tror jeg, at det er realistisk. 

Jo, vi skal også huske på alle de muligheder, vi har - 

også med vores begrænsninger. Så skal det nok gå. 

MAiBritt 

kære medlemmer! 

psykiatri og mangel på hjælp 

Jeg er 54 år, med 5 mindre psykoser bag mig. 23 år 

med angst for angsten. 

Hvilken hjælp er der at få i vores hospitalssystem? 

I distriktspsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune sidder 

2 psykiatere, der ikke har tid til samtaler. Man får 

besøg af en sygeplejerske til overfladiske samtaler. 

Ingen selvhjælpsgrupper, ingen psykolog bevilges, ingen 

behandling andet end receptudskrivning. Lukket 

det meste af døgnet og i weekenden. 

På KAS Gentofte Psykiatriske afdelinger går dagligdagen 

og især weekenden med kagespisning. Gåture 

bliver konstant aflyst, ingen terapisamtaler foregår. 

Bæltefikseringer er hyppige, vold bruges unødigt. Da 

jeg havde selvmordstanker, endte jeg i bælte. Ingen 

spurgte om mine bevæggrunde og triste tanker. Jeg 

lå bare der. 

BilleDkunSt for pSYkiAtriBruGere 

HUN HeddeR RIkke wUlF. 

Hun har erfaring fra Netværkstedet Thorvaldsen, 

værestedet NABOcenter, Fountain House, hvor jeg 

selv har deltaget som bruger, plus hendes cv i øvrigt. 

Check rivo@rivo.dk 

LAP er i gang med at afsøge landets kommuners socialpsykiatriske tilbud og holdninger over for brugere over 65/67 år. 

Jeg ville blive meget glad for jeres hjælp. Send mig gerne jeres oplysninger på zentao@oncable.dk 

HilSen Bo Steen JenSen 

34 


Der skal ingenting til før man tvangsmedicineres. 

Det er al behandling. Da jeg i en nødsituation havde 

brug for et menstruationsbind, kunne det ikke lade 

sig gøre. Spørg afdelingssygeplejersken. Da jeg havde 

brug for et bækken, blev jeg spurgt, om jeg kunne 

bruge et snavset. Deres 2 stk. var ikke vaskede. 

Patienter lægges i motions- og konsultations-rum, 

fordi man mangler sengepladser. 

Der mangler behandling, samtaler, målsætning og 

andet end medicinsk neddysning. 

Regeringen, læger og personale tjener deres penge 

og vasker deres hænder i passivitet. 

HBl 

Tænker på refugiegruppen, højskolegruppen, livsstilsgruppen 

m.m. 

Dette for at andre og flere skal have fornøjelsen af at 

få vejledning af hende! 

MvH. ullA enevolDSen

De søde fester 

Smilet der huskes fra de kære dage, 

veninderne der danser mens smilene og 

grinene bryder frem, festerne der bærer 

dem alle sammen frem, i livets glæde. 

Festerne der fra ungdommen fortsætter 

i glæde. De dansende trin fra ungdommens 

nætter, der lykkeligt bliver danset 

videre i livet. 

MAriAnne HASAGer lAurSen 

indmeldelses blanket 

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker 

medlemskab af lap [100 kr. årligt] 

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab af lap for 

vores forening/værested/institution m.v. [kontakt sekretariatet] 

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på medlemsbladet 

lap [125 kr. årligt] 

JA a Vi ønsker abonnement på medlemsbladet lap til vores institution/forening 

[250 kr. årligt] 

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt 

JA a kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt 

Hvorfor en udtværende 

og evig cirklen… 

omkring livets mange 

valg? 

Vi vil se solen gå ned… 

Spadserer side om side… 

Igennem skoven… 

- helt op til bakken… 

Se ud over vandet 

- ud til øen… 

Solen går ned – himlen skælver… 

I et farvevæld – lilla, rosa og orange… 

Atter får vi en chance 

til at mærke os selv… 

- og moder natur… 

Det er noget som dur… 

- Kærlighed – 

tHe roSeWoMAn – lilliAn rAnk 2009 

NAVN: 

ADRESSE: 

POSTNR. & BY: 

KOMMUNE: REGION: 

EVT. TLF: 

EVT. EMAIL: 

inDMelDelSe kAn oGSÅ foreGÅ pÅ WWW.lAp.Dk 

Da nattevagten sov 

sagde vi alle sammen hov 

Hun er så stor og tyk 

Jeg føler mig som en lille myg 

Da vi sad og så TV 

var der andet personalet skulle se 

Kagen den har vi bagt 

som kun personalet fik smagt 

Vi andre måtte se på 

Det kan jeg ikke forstå 

Vi fik en frossen roulade 

Med stykker så små og flade 

Når de skulle pause holde 

må vi vente med at solde 

For pausen den var lang 

Vi går til chefen med en klagesang 

De viser de har magten 

selv midt i andagten 

Det er få som er rigtig søde 

Mine ører de er lidt røde 

De har valgt et job med mennesker 

både danskere og svenskere 

Hvis jeg skal blive rask 

så hold for dælen op med at være så barsk 

Jeg vil gerne vædde 

Hvis du er SØD og RAR 

så går dit job med glæde 

elSe

DiverSe 

pSYkiAtri-DøD 

har du kendt 

nogen? 

Samtidig med at forbruget af psykiatrisk medicin 

stiger, stiger antallet af dødsfald i psykiatrien 

Vi vil ikke længere stå tavse hen, mens politikere 

og myndigheder vender ryggen til 

Vi forbereder en landskampagne i april 2010 om 

dødsfald i psykiatrien 

Har du kendt nogen, som du mener, er død som 

følge af den psykiatriske medicin ? 

Så kontakt LAP 

Landskampagnegruppen i LAP 

mail: lap@lap.dk 

Tlf.: 66194511 

Store Glasvej 49, 5000 Odense C 

Den koGnitive Anti-JAntelov 

• du skal altid tro på, at du er noget værd og lede efter beviser på, at 

det er sandt 

• du skal tro på, at vi - du og jeg - er ligeværdige 

• du skal tro på, at vi er kloge og kompetente på hver vores områder 

• du må gerne tro, at du ved mere, end jeg gør; gør; jeg er overbevist om, om, 

at jeg kan lære meget af dig 

• du skal tro på, at du dur til noget, så du kan bevare motivationen 

til at udvikle dine færdigheder, opbygge dine ressourcer og gå efter 

det, du har brug for 

• du skal tro på, at nogen bryder sig om dig, og at du fortjener kærlighed 

og accept 

• du skal tro på, at du kan lære noget alene og sammen med andre 

• du skal tro på, at du kan dele med andre og samarbejde, selvom der 

er meget, du må gøre alene 

• du skal kunne le og lege og more dig, også selvom du har seriøse 

opgaver at varetage 

• du er ikke alene, de andre har også de samme behov 

• husk dine personlige rettigheder 

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere 

+++ 15714 +++ 

7993 Sydjylland-Fyn USF B 

MicHAel JAcoBSen

Sælskabsdyr til sindslidende 

80 % af sindslidende er enlige, så der ville det populære bevægelige sælskabsdyr, som flere plejehjem 

har anskaffet til især demente, være på sin plads. 

Som sindslidende ville det være en god støtte med sælskabs-krammeren, når familien og vennerne 

glimrer ved deres fravær. 

Måske kan samværet give større livsmod med en følgesvend, der ytrer sig og er bevægelig. Det er også 

rart at være beskæftiget. 

Det ville være spændende, om sundhedsvæsenet kunne indkøbe nogle, og på ingen tid vil modtagerne 

kunne klare dagligdagen med en mindre medicindosis og større livskvalitet. 

Måske lige noget for beskæftigelsesminister Inger Støjberg? 

God vind. 

Jørgen Ani-Manus Neumann 

lAp viser flaget 

ved løb rundt om i landet 

Den sidste torsdag i august var der, traditionen tro, motions-løb for sindslidende ved Sankt Hans Hospital 

i Roskilde. Inden for LAP viste vi flaget både ved at Paul Bjergager uddelte brochurer om LAP, samt vores 

seneste 10 års jubilæumsblad, som faktisk blev udsolgt. Tilmed var der LAP folk, der løb rundt i vores 

orange T-shirts. 

Én af dem var undertegnede, der fik en tredje plads på 2 km ruten. (i al beskedenhed er det 13. år i træk, 

jeg kommer i top 3). Bagefter løb jeg 5 km ruten, bare for hyggens skyld, samt for at reklamere for LAP 

i de 25 min., det tog at løbe den. 

I sidste nummer af vores blad kunne man læse, at jeg havde vundet Sundby løbet i København, samt at 

jeg var for beskeden til at sige, hvor mange gange det var sket. Det er jeg nu ikke, men jeg kan ikke huske 

det, jeg kan dog huske, at jeg er kommet i top 3 alle årene, altså siden 1998. Udover de to nævnte løb, er 

der ét til for målgruppen i Viborg, der hedder Søndersø Løbet. Der er det dog kun en distance på 5,6 km 

omkring Søndersø. Ved det løb er det kun brugere af psykiatrien, der kan komme på sejrsskamlen. Andre 

må godt løbe med, men deltager ikke i løbet officielt. Der var bl.a. en der løb og reklamerede med flag og det 

hele for Dan Jørgensen, som stillede op for Socialdemokratiet til EU parlamentet. Vi løb sammen til sidst, 

han var meget venlig, spurgte om jeg ville have vand, kom med opmuntrende kommentarer. Det irriterede 

mig faktisk, jeg skulle da bruge kræfter på at løbe, ikke på at konversere med en løbende reklamesøjle. 

Til sidst løb han fra mig, men det var lige meget, jeg fik den 2. plads jeg gik efter. 

Der var mage til Sankt Hans Løbene, næsten 2000. Ved løbet i Viborg var der ca. 500. 

De to løb kommer igen til næste år, i henholdsvis maj og omkring 1. september. 

toM Jul peDerSen 

træffetid i 

lAp-roskilde 

DiverSe 

LAP-Roskilde har oprettet træffetid 1. torsdag i 

hver måned kl. 13 til 15 hos Psykinfo, Kornerups 

Vænge 9 st.tv., 4000 Roskilde. 

JURIdIsk bIstaNd 

TIL LAP’S 

MEDLEMMER 

Skriv til vores 

jurist Erik Olsen 

på jurist@lap.dk 

eller ring på 

tlf. 70 27 11 85 

Tirsdag kl. 9-12 

Torsdag kl. 12-16 

samt kl. 19-21 


liste over kommunale grundforeninger i lap 

fAp Midtvest: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast, Tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com 

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk, Tlf. 2061 3549 - lenarth@live.dk 

lAp Århus: Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk 

www.psykiatribruger.dk 

lAp Silkeborg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg 

Tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk 

fAp viborg Amt: 

v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647, jan_s_a@sol.dk, www.lap.dk/fapviborg 

lAp randers: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers 

Tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk 

kontaktperson i Svendborg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv.5700 Svendborg 

Tlf. 6220 1509 

lAp kolding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding, Tlf. 6065 2812 

bodil-andersen-@hotmail.com 

lAp vejle kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle, Tlf. 3051 9018/ 

2620 6716 - t@allermand.dk og Lise Duus, Tlf. 2231 0942 - liseduus@stofanet.dk 

lAp Horsens kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens 

Tlf. 7561 4760 - erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk 

lAp nordsjælland: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød 

Tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk 

lAp roskilde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde, 

Tlf. 2395 0578 - hanneelena@webspeed.dk, LAP Roskilde har træffetid den 1. torsdag i hver 

måned kl. 13-15 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv. 4000 Roskilde 

lAp vestsjælland: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund 

Tlf. 2255 1046 

lAp Holbæk: v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk 

Tlf. 3167 6123, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com 

lAp odsherred: v/ Henriette Buemann Jensen, Tlf.: 2611 4299, buemannjensen@gmail.com 

fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, Tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk - www.fapkoege.dk 

lAp næstved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle 

Tlf. 5550 0151 / 21637314- wiingaard@pc.dk 

lAp københavn frederiksberg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V 

Tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk 

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15 

liste over kollektive medlemmer i lap 

Aktivitetshuset 5700 Svendborg 

Aktivitetshuset 5000 Odense C 

Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N 

Aktivitetsteamet 2730 Herlev 

Banehuset 4450 Jyderup 

Birkevangen 6740 Bramming 

Blåkærgård 8800 Viborg 

Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved 

Bocentret Thorupgården 2200 København N 

Botilbuddet Skovsbovej 5700 Svendborg 

Brugerrådet f. Soc.Psyk. Jammerbugt kommune 9440 Åbybro 

BUPS – Brugerudviklings projektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte 

Café Utopia 7500 Holstebro 

Dag- og Botilbuddene i Hinge 8620 Kjellerup 

Daghus Viborg 8800 Viborg 

Den Blå Café 7430 Ikast 

Den Grønne Gren 8900 Randers C. 

Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N 

Det Hvide Hus 2820 Gentofte 

Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre 

Fountain House, København 2100 København Ø 

Gallohuset 8000 Århus C 

Haslekollegiet 8210 Århus V. 

Huset i Overgade 9800 Hjørring 

Kastanjehuset 8600 Silkeborg 

Katrinebjergcentret 8200 Århus N. 

Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj 

Mamma Mia 2400 Kbh NV 

Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov 

MB Foreningen 8240 Risskov 

38 

medlemsbladet lap • www.lap.dk

lAp Hovedstaden nord-vest: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum 

Tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk 

lAp københavns omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård 

Tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk 

lAp Guldborgsund og lolland: v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing 

Tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund 

regionale grundforeninger 

lAp nordjylland: v/Charlotte Hagerup,Tlf. 6081 3712, sishadk@hotmail.com 

Anne-Marie Christiansen, Tlf. 2762 8543 

rAp Midtjylland: v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647 

lAp Syddanmark: v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager. rambro@anarki.dk 

lAp region Sjælland: Midlertidig kontakt: Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk 

Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk 

lAp region Hovedstaden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby 

Tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, Tlf.: 3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk 

Muhabet 1800 Frederiksberg 

NABO-center Amager 2300 København S 

Netværkstedet Thorvaldsen 1871 Frederiksberg C 

Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø 

Nørremarken 8800 Viborg 

Outsideren 2200 København N 

Regnbuehuset 2630 Taastrup 

Rosengården 6900 Skjern 

Sind-Huset 7700 Thisted 

Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød 

Skejbyhave 8200 Århus N 

Skiftesporet 7400 Herning 

Social Psyk. Værested 6270 Tønder 

Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø 

Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde 

Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse 

Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø 

Stoppestedet 5000 Odense C 

Støttecentret 6960 Hvide Sande 

Støttecentret 6950 Ringkøbing 

Støttecentret 6900 Skjern 

Støttecentret 6920 Videbæk 

Sundbygård 2300 København S 

Sølvagergård 4293 Dianalund 

Vækststedet 6000 Kolding 

Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk 

Værestedet Solsikken 8520 Lystrup 

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F. 

Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens 


kroGS kroG: Af MicHAel p. kroG 

livet er kort… 

Tænk bare: medlemskort, kontokort, kundekort, Visa/Dankort, 

sygesikringskort, abonnementskort, klippekort, kørekort, 

postkort og senest har vi haft valgkort og endnu mere aktuelt 

julekort og nytårskort. Så er vi dog nogle, som kan trøstes med, 

at nok er livet kort, men kunsten er lang: Vita brevis, ars longa. 

De nævnte valgkort gav adgang til stemmeurnerne den 17. november. 

Man kunne stemme ved de nære kommunevalg, som for 

vore medlemmer og læsere især er interessant på grund af socialpsykiatrien. 

Derudover blev der sat kryds ved de lidt fjernere 

fem regionale valg, som mere direkte drejede sig om, hvem der 

skal styre hospitalerne og dermed også hospitalspsykiatrien. 

Man kan sige meget om valgkampen, men spændende var den 

ikke. Som det er kutyme ville alle love lidt mere i madpakkerne 

og medvind på cykelstierne. Nogle ville mere grønt og andre 

mere flødeskum. Alle havde hver deres tidlige julegave til vælgerne. 

Få sagde noget om, at det måske ville blive nødvendigt 

med nedskæringer eller ting, der kom til at gøre ondt. Det kommer 

først bagefter, når varen er solgt og grisen er købt. Men i 

modsætning til købeloven er her ikke nogen tilbagekøbs- eller 

byttegaranti - endsige forsikring, hvor man kan få erstatning for 

et fortrudt køb/valg, når varen ikke svarer til det lovede. Onde 

tunger – og de er der naturligvis altid – siger, at for politikere 

gælder kun én garanti: ”Ikeakommodegarantien”! – Denne garanti 

skal ikke læses, men siges eller høres for det indre øre: 

”Låger og skuffer”… 

Årets afslutning er fyldt med traditioner, som riskorn i et stort 

fad julegrød. Heriblandt nytårsløfter – måske man her – enten 

selvkritisk eller selvtilgivende - kan tænke på valgløfterne og 

deres holdbarhed. En anden tradition er nytårstalerne. De, der 

bestemmer – og dermed har privilegiet at holde landsdækkende 

nytårstale til det samlede danske folk, er enten født til det eller 

på parlamentarisk vis valgt til det. Den første er majestæten, 

som også først af alle holder talen nytårsaften. Den afsluttes, 

som traditionen byder, altid med et: ”Gud bevare Danmark!” 

Jeg har altid mest holdt af den tale, hvor dronning Margrethe 

imødegik vores dengang begyndende fremmedfobi og de dermed 

følgende daglige spydigheder. 

citat: ”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. 

Det kan vi ikke være bekendt!” formanede dronningen. 

Kongefamilien har på det punkt, historisk og nutidigt, til alle tider 

været et forbillede i at gifte sig med udlændinge. Dirch Passer 

yndede også at omtale Prins Henrik som ”fremmedarbejdernes 

førstemand”. Dronning Margrethe bar dog ikke nag, så Dirch 

nåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Til hans store 

ærgrelse fulgte der ikke hest med… 

Dirch benævnte altid nytårsaften som ”amatørernes aften”! Jeg 

tror, at han mente, at denne aften kunne amatørerne - med et 

af hans yndlingsudtryk - ”skave sig tossede” og drikke sig kanonfulde, 

mens de mere professionelle gjorde det resten af året. 

På et netop udgivet boxsæt med fire cd´er, synger Dirch Passer 

blandt en række mindre kendte numre: ”Det er mentalt. Det er 

galt!” Sangen er fra filmklassikeren ”Min søsters børn vælter 

byen”. Måske skulle den være LAP´s nye kendingsmelodi? Det var i 

øvrigt anden gang, at Dirch Passer spillede psykiater. Første gang 

var i filmen med den sigende titel ”Vi er alle sammen tossede”. 

Hvilket unægteligt skaber perspektiv i håbet 

om et stort medlemsgrundlag. Dronningen 

trådte til i 1972, samme år som vi 

trådte ind i EF, statsminister Jens Otto Krag trådte af, og Anker 

Jørgensen trådte til. Anker Jørgensens periode var præget af 

oliekrise og dermed bilfrie søndage - samtidig også stor arbejdsløshed, 

inden vi med hans finansministers ord måske ikke var på 

vej ned i afgrunden, men stod på kanten af den. Anker Jørgensens 

bedste bud på at skildre den tid var en nytårsdagsaften, at 

citere Kim Larsens sang fra Østre Gasværk: Det er en kold tid, vi 

lever i. Alle går rundt og fryser. Umiddelbart kan jeg ikke huske 

noget fra Poul Schlüters nytårstaler. Udtalelserne om at ”det går 

ufatteligt godt”, ”jeg er ikke så konservativ, at det gør noget” og 

”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” er vist fra andre 

lejligheder. 

Så kom poul nyrup rasmussen til… 

Efter min ringe mening er der absolut ingen tvivl om, hvad der 

for eftertiden står tilbage fra Nyrups mange nytårstaler. Måske 

fordi den ramte noget meget dybt i mig og min sjæl. Det handlede 

vist mere konkret om en enlig mor på cykel og hendes fortravlede 

hverdag, men spørgsmålet burde vi alle stille os selv hver dag. Jeg 

stiller det tit i LAP-sammenhæng og alt for ofte til mig selv: ”Kan 

vi ikke gøre det lidt bedre?” Efter den ene Rasmussen, kom en 

anden Rasmussen, som blev erstattet af en tredje Rasmussen. 

I Danmark har vi helt uden grundlovsændring åbenbart indført 

en ny regel om, at vores regeringsleder - også benævnt statsministeren 

- skal hedde Rasmussen… 

For- og mellemnavnene bliver dog skiftet ud – Poul Nyrup, Anders 

Fogh og Lars Løkke. Vi har endnu i skrivende stund til gode at 

høre, hvad Lars Løkke Rasmussen vil sige i sin tale til det danske 

folk nytårsdag. Han nåede dog inden redaktionens slutning, at 

få en ny klimaminister i form af Lykke Friis. Hun udtalte med vor 

huspoet Steffen Brandts ord, at hun var ”nærmest lykkelig” over 

udnævnelsen. Hun bemærkede dog, at hun i modsætning til sin 

statsminister kunne stave til lykke. Måske statsministerens nytårstale 

bliver et lån fra den altid og især nu, aktuelle sangskriver 

Thomas Helmig: ”Fed, fed løkke til alle”… 

Hvis vi i LAP her til slut skulle sende et nytårskort, skal det ikke 

være som barndommens sommerferiekort: ”Her går det godt! 

Send flere penge!” De kunne måske godt bruges i en god sags 

tjeneste, men alt for meget i denne verden og denne lille andedam 

ved navn Danmark, bliver gjort op i penge. Så vil jeg hellere 

opfordre til det bibelske: Elsk din næste som dig selv. Begge dele 

er vigtige – også i vores lille verden! 

Jeg vil ikke være så naiv at sige: Smil til verden og verden smiler 

til dig. Det gør den desværre ikke nødvendigvis, men prøv at 

smile alligevel… 

Måske skulle vi på nytårskortet blot citere den franske digter 

Charles Baudelaire: Hvis du vil mere, kan du mere… 

- Og så det årlige og traditionelle juleønske: Fra alle os – til alle jer!: 

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt Nytår! 

Vi går trods alt mod lysere tider – i al fald den lyse tid. 

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi… 

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv! 

Kærligst Michael 

afsender: medlemsbladet lap, store Glasvej 49, 5000 odense C

Hent bladet som PDF - LAP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?