Hent bladet som PDF - LAP

lap.dk

Hent bladet som PDF - LAP

lap

medlemsblad

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11

Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul

landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere


lap

medlemsblad

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11

medlemsbladet lap eR medlemsblad FoR:

LAP - Landsforeningen Af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

adResse:

Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49,

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11

RedIGeRes aF aRbeJdsGRUppe,

aNsVaRsHaVeNde oVeRFoR pResseloVeN:

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51

koRRektUR:

Karl Bach Jensen

tRYkt Hos:

npc tryk a/s, Næstved

laYoUt:

npc tryk a/s, Næstved

tekNIsk aNsVaRlIG:

Hanne Wiingaard

oplaG:

2.000 eksemplarer

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

LAP’s holdninger.

Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. februar 2010.

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt

ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk

aRbeJdsGRUppe FoR dette blad eR:

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,

Inger-Liss Christoffersen og Hanne Wiingaard.

FoRsIde:

Årets jule kort!

Indhold

10ÅR HAR GJORT LAP STÆRKE . . . . . . . . . . . . . . . 03

DET STORE SPRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04

OMSORG! HVAD ER DET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06

FLOWERPOWER OG DET DAGLIGE BRØD . . . . . . . . . . . 07

SATSPULJEN HISTORIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08

ÅBENT BREV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08

SVAR PÅ ÅBENT BREV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09

PERSONLIG BERETNING FRA PSYKIATRITOPMØDE . . . . . . . 12

VI BLIVER HVAD VI SPISER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

D-VITAMINMANGEL SES HYPPIGT I DANMARK . . . . . . . . 15

GEMT – ELLER GLEMT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

”LYSETS SALMER” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

PSYKIATRISK TESTAMENTE – NU I ANDEN UDGAVE. . . . . . 18

PSP- SAMARBEJDE OVERALT I LANDET . . . . . . . . . . . . 20

TVUNGEN OPFØLGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

GOD TERAPI FOR ALLE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

LAP’S LIVSGLÆDEGRUPPE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

EN PÅSTAND OM LAP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

TILLYKKE KÆRE HENRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

NEJ TIL KIMINALISERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

SEMINAR OM LAP’S REFUGIEPROJEKT . . . . . . . . . . . . . 32

TÆNK POSITIVT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

PSYKIATRI OG MANGEL PÅ HJÆLP . . . . . . . . . . . . . . 34

BILLEDKUNST FOR PSYKIATRIBRUGERE . . . . . . . . . . . . 34

KÆRE MEDLEMMER! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

DE SØDE FESTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

DIGT AF THE ROSEWOMAN – LILLIAN RANK . . . . . . . . . 35

DIGT AF ELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

PSYKIATRI-DØD HAR DU KENDT NOGEN? . . . . . . . . . . . 36

DEN KOGNITIVE ANTI-JANTELOV . . . . . . . . . . . . . . . 36

SÆLSKABSDYR TIL SINDSLIDENDE . . . . . . . . . . . . . . 37

LAP VISER FLAGET VED LØB RUNDT OM I LANDET . . . . . . 37

TRÆFFETID I LAP-ROSKILDE . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

LISTE OVER KOMMUNALE GRUNDFORENINGER I LAP . . . . . 38

LISTE OVER KOLLEKTIVE MEDLEMMER I LAP. . . . . . . . . . 38

REGIONALE GRUNDFORENINGER. . . . . . . . . . . . . . . . 39

KROGS KROG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BAGSIDEN


10ÅR HaR GJoRt

lap stÆRke

LAP er i år blevet 10 år, og det har gjort os både erfarne

og stærke, når vi skal kæmpe de politiske kampe, og ikke

mindst når vi indgår i samspil for at få bedre vilkår for

psykiatribrugerne i Danmark.

Tvungen opfølgning er en af de ting, som vi har fået i 10 års

”gave”. Folketinget har besluttet at gennemføre en form

for ambulant tvang, som de kalder tvungen opfølgning.

Inde i bladet kan du læse om de betingelser, der gælder.

Det er kun en forsøgsordning, og den er lavet i forbindelse

med satspuljeforliget. Et 4 årigt forsøg, som vi håber ikke

bliver forlænget.

Behandlingsdømte er ikke automatisk omfattet af ordningen.

Og vi håber på, at der snart kan komme almindelige

retstilstande til at gælde på det retspsykiatriske område,

så folk ikke bliver idømt længere behandlingsdomme end

svarende til de fængselsstraffe, som tilsvarende forseelser

ville give i det danske samfund.

Tilsvarende arbejder vi på, at dommer og politi ikke ser

den anden vej, når det gælder psykiatribrugere. Vi ønsker

således ikke, at det fortsat skal være muligt for retten i

Holbæk at gennemføre retsmøder på kun få minutter, og

uden at der løftes en egentlig bevisbyrde, når psykiatribrugere

holdes indespærret i mange år eller på livstid på

sikringen i Nykøbing,

Det skal heller ikke være uniformeret politi, som møder

frem ved tvangsindlæggelser af psykiatribrugere. Loven

foreskriver allerede, at politiet så vidt muligt skal være i

civil, men det efterleves ikke særlig tit.

Der er udarbejdet en national psykiatriplan som, vi kan

håbe, på kan gavne psykiatrien bredt. Imidlertid må vi

konstatere, at der ikke er lagt op til væsentlige forbedringer,

for at få folk i gang med relevante aktiviteter eller

rigtige jobs. Der tænkes stadigvæk mest i behandling og

ikke i handling. Og det nødvendige sociale aspekt synes

fuldstændig at mangle.

Det er erkendt, at samspil med et netværk har stor betydning

for psykiatribrugere ligesom for alle andre, men

der ses ikke særligt mange tiltag for at forbedre disse

netværk og få dem til at spille bedre sammen.

Vi kan i LAP undre os over, at samspil og handling ikke i højere

grad sker i et samspil med os. Det har dog i en række

samspil vist sig, at være til gavn for begge parter. Tvungen

opfølgning kan blive endnu et tiltag, som får psykiatribrugerne

til at gå under jorden eller flygte til udlandet. Frem

for at søge behandling. En behandling der alt for ofte ender

med medicinafhængighed og en serie bivirkninger, som

slet ikke ville være acceptable, hvis de var kendte.

Vi håber, at vi i de kommende år ikke fortsat skal se

så mange patienter/brugere dømt for bagatelagtige

handlinger eller naturlige afværgehandlinger

i forbindelse med tvangsforanstaltninger på

psykiatriske afdelinger.

Det bør og skal være forbudt, at dømme

folk for selvforsvarslignende handlinger

på psykiatriske afdelinger, ligesom folk i

det danske samfund friholdes for anklager, når det

vurderes, at det sker som et led i selvforsvar.

Tilsvarende håber vi på, at man vil erkende, at mennesker,

der er indlagt på psykiatrisk afdeling og som er i behandling,

en behandling der ofte betyder, at folk konfronteres

med slemme oplevelser i deres liv eller tvinges til at grave

dybt i deres traumer, ikke samtidig kan forventes at være

fuldstændigt rationelt handlende individer. Læs mere i Kronik

af Karl Bach ind i bladet.

Vi takker medlemmerne for mange gode timer, indspark og

medvirken i mange aktiviteter i årets løb og vores medarbejdere

for deres indsats i året.

Vi vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår.

leDer Af HAnne WiinGAArD oG Steen MoeStrup, fu

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk

3


Af lArS BrAMS

det Store spRING

for nylig fik mine sorgløse dagdriverdage i værestedets

vante og trygge rammer en ende. Jeg har taget

et spring fra 10-meter vippen, uden vished for om der

var vand i bassinet. Den 25. september startede jeg i

et praktikforløb på et plejecenter her i Odense, hvor jeg

bor. Jeg skal passe ældre, og har egentlig ikke nogen

forudsætninger for det, andet end et ønske om at prøve

mig selv af og gøre noget godt for andre mennesker.

Det er en drøm, som jeg har haft i mange år, at få en uddannelse

som social- og sundhedsassistent og arbejde

i sundhedssystemet, og nu springer jeg simpelthen ud i

det. Var til informationsmøde på Social- og Sundhedsskolen

i februar i år, og blev bekræftet i, at det var

den vej, jeg skulle gå. Efterfølgende kontaktede jeg

en studievejleder på skolen og fik den besked, at det

ville kræve et års relevant praksiserfaring at få lov at

starte på uddannelsen. Så det er dette første trin, jeg

er begyndt på nu.

De seneste 15 år har jeg haft min faste daglige gang i

Aktivitetshuset her i Odense, og i perioder også trivedes

med det, men der er sket mange ting for mig, siden

jeg blev kæreste med Sille i 2003. For knapt 3 år siden

flyttede vi sammen i en dejlig 3 værelses lejlighed, og

året efter blev vi gift. Næste store projekt var sidste

sommer at begynde at tage kørekort, og i januar i år

lykkedes det efter visse vanskeligheder at bestå køreprøven.

Det var en stor dag at stå med det midlertidige

førerbevis i hånden, og gav forståeligt nok mod på lidt

flere udfordringer i tilværelsen.

4

medlemsbladet lap • www.lap.dk

Men hvad gør man helt konkret, når man står midt i

en rivende recovery-proces, og gerne vil en hel masse

med sit liv. Hvor henvender man sig, og er der nogen

reel støtte og opbakning at få, til at komme videre og

måske på et tidspunkt blive fuldt recovered?

Jeg sendte en mail til en nøgleperson i socialpsykiatrien

her i byen, som jeg havde et godt forhold til, og hun

henviste mig til Odense Kommunes Rehabiliteringsteam.

Det var så godt timet, at min første aftale på teamet

faldt lige en uge efter, at jeg havde fået mit kørekort.

Jeg havde selvsagt masser af mod på at komme i gang

med et eller andet, men vidste bare ikke lige, hvad det

skulle være, og det håbede jeg at få noget afklaring

omkring. Jeg blev dog først præsenteret for den standardbehandling

Rehabiliteringsteamet normalt kommer

op med, hvilket vil sige enten kognitiv terapigruppe,

social færdighedstræning eller en livshistoriegruppe.

Fik dog forklaret medarbejderen på teamet, at det

nok ikke lige var sådanne tiltag, jeg havde mest brug

for, men mere at blive sporet ind på, om det skulle

være uddannelse, skåne/flexjob, frivilligt arbejde eller

noget helt fjerde. Det accepterede hun, og hen over

foråret brugte vi nogle gange på at få afklaret, hvad

jeg skulle, og i forsommeren brugte kontaktpersonen

i teamet sine forbindelser i sundhedssystemet til at

aftale et møde med lederen på et plejecenter. Der gik

dog nogle måneder, før vi af forskellige årsager endelig

kunne få holdt mødet, som gik virkelig godt. Lederen

på Ærtebjerghaven Plejecenter tilbød mig en 3 mdr.’s

praktik. Det skulle afprøves, om jeg i det hele taget

egnede mig til at arbejde inden for dette område, og

jeg synes egentlig, at det var en frisk chance, lederen

gav mig, når jeg ingen uddannelse eller erfaring havde

med området. Nu virkede det søreme også, som om

rehabiliteringsteamet begyndte at tro lidt på projektet!

Første arbejdsdag blev aftalt til den15. sept., men

dagen før blev jeg ringet op af Rehabiliteringsteamet,

at jeg ikke kunne starte alligevel som aftalt. Der gik

almindeligt sagsbehandlerkoks i den, og i løbet af

den næste uge var der 4 forskellige sagsbehandlere

ved Odense Kommunes Jobcenter inde over min sag,

inden der endelig var én, der tog sig af at få udfyldt

de nødvendige formelle papirer. Det var ret frustrerende

at kæmpe mod systemet, og foretage et væld

af opringninger, hvor man blot blev stillet om, eller fik

en sludder for en sladder. Jeg var til sidst nervøs for,

at hele projektet ville falde til jorden og ikke blive til

noget, og en sagsbehandler indrømmede også, at jeg

ikke lige passede i deres sædvanlige kasser. Der kan

man godt tænke at jobsystemet ikke rigtig er gearet

til psykiatribrugere på pension, der gerne vil prøve sig

af på arbejdsmarkedet. På trods af mange udmeldinger

fra regeringen, om at alle skal have en chance på det

såkaldt rummelige arbejdsmarked, også førtidpensionister

med en psykiatrisk diagnose. Men den 25.sept.

kunne jeg omsider møde til min første arbejdsdag på

plejecentret.

I dagene op til min første arbejdsdag meldte der sig megen

uro, og mange spørgsmål rumsterede i mit hoved.

Der blafrede en hel sværm af sommerfugle i min mave,

og troen på, at det nok skulle blive godt, afløstes ind i

mellem af en nagende tvivl og angst for ikke at slå til.

Kan jeg klare jobbet? Vil jeg falde helt igennem, og føle

mig fuldstændig akavet og kejtet, når jeg skal give de

ældre pleje og omsorg? Hvordan vil mine nye kolleger


tage imod mig? Har jeg i det hele taget ressourcer til

at forholde mig til så mange nye mennesker? Det var

det fuldstændig uvisse, jeg gik ind til, og billeder fra

TV- udsendelser, hvor man havde filmet forholdene på

forskellige plejecentre med skjult kamera, rullede frem

på nethinden. Hvordan ville forholdene og kulturen være

på plejecentret, ville der være en ordentlig omgangstone

overfor beboerne, og hvor stressede og pressede

var personalet?

Jeg gjorde mig også nogle tanker omkring dette her

såkaldt rummelige arbejdsmarked. Ville der overhovedet

være plads til sådan én som mig på en almindelig

arbejdsplads? En nyligt offentliggjort undersøgelse viste,

at en kollega med en psykisk lidelse var klart det,

folk i job var mest negativt stemt overfor at arbejde

sammen med. Der findes stadig rigtig mange fordomme

og megen uvidenhed om psykisk sygdom i den brede

befolkning, så hvor meget af det ville jeg møde i min

praktik?

Min tvivl og frygt er dog blevet gjort grundigt til skamme.

Har været på Ærtebjerghaven 5 uger nu, og det er

bare gået så fint, og jeg trives med at være der. De tre

faste medarbejdere i mit hus har taget vældig godt imod

mig på trods af en travl hverdag, og jeg synes også, at

jeg er faldet godt ind i rytmen og opgaverne på stedet.

Kommer også godt ud af det med beboerne, hvor især

en mandlig beboer med svær alzheimer har knyttet sig

meget til mig. Jeg er et ekstra sæt hænder, som der virkelig

er brug for, og jeg aflaster de faste sosu-hjælpere

og -assistenter med f.eks. at servere morgenmad og gå

tur med enkelte af beboerne. Men den største

opgave i løbet af min arbejdsdag, som er fra 7

til 12 fire dage om ugen, er at lave varm mad

til beboerne og det af personalet, der spiser

med. Da jeg holder meget af at lave mad og hygger

mig med at servere lidt andet end traditionelle

retter med brun sovs og kartofler, er det ret perfekt

for mig. Når det ellers bliver vellykket og velsmagende,

er det en taknemmelig måde at gøre sig populær på,

men der kan så også være ret kontant afregning fra

enkelte af de ældre, hvis maden ikke lige falder i deres

smag. Jeg har prøvet at servere nogle mere ”moderne

retter” som de spiste med god appetit, og jeg har en

del fokus på det sunde i kosten, og selvfølgelig bliver

maden stort set hver dag lavet fra bunden.

Var til opfølgningssamtale med en af lederne på Ærtebjerghaven,

en jobkonsulent og kvinden fra rehabiliteringsteamet

i fredags (30.10.), og vi havde en længere

ret konstruktiv snak, som mundede ud i, at jeg fik

forlænget min praktik med 3 mdr. efter jul og nytår.

Min foreløbige konklusion er derfor, at det kan lade sig

gøre, at komme ud på en arbejdsplads og begå sig efter

mange år i mere passiv beskæftigelse i socialpsykiatrien.

Hvis man er heldig at finde det rette sted og den

rette branche, og man frem for alt selv er indstillet på at

yde en indsats og anstrenge sig for at falde ind i miljøet

på arbejdspladsen. Den støtte, der gives til sådan et

projekt, er jeg mere lunkent indstillet over for. Jeg er

ret glad for at rehabiliteringsteamet fandt det rette

plejecenter, men der udover har jeg ikke haft synderlig

meget glæde af det tilbud. Kommunens Jobcenter

gjorde sig bemærket med at forsinke og forkludre min

jobstart i flere omgange, og endelig synes jeg ikke,

at Aktivitetshuset, hvor jeg netop er blevet endeligt

udvisiteret fra, har været særligt aktive i forhold til at

animere til dette skridt og støtte og lette min overgang

til job. Faktisk synes jeg egentlig, at de har vist

sig mere fastholdende og skeptiske over for, om jeg nu

også kunne klare dette store spring.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 5


Søg

Applikationer rediger

5 fl e r e

Bo Steen JenSen

omsorg! Hvad er det?

En debat på face book i forbindelse med forsøget med Tvungen opfølgning kom ind over begrebet omsorg.

Dette har fået mig til at reflektere lidt over indholdet i det begreb. Indsætter lige et par citater fra debatten:

facebook

All About Me

Big Photo

Sidehåndtering

Grupper

Send NOFX

Photoshop CS3 kursus

Hold fi rmaet ajour med

teknologien. Indviduelle

kurseri Photoshop.

Flere

annoncer | Annoncér

|

Profi l rediger Venner | 5 Indbakke (215) | 5 hjem konto privatliv log af

Indbakke Sendte beskedde Notifi kationer Opdateringer Skriv besked

77 Imellem Dig og fl ere

Hanne Andersen:

29. august kl. 12.41

sneleo pard = Bo:

29. august kl. 12.41

Hanne Andersen:

29. august kl. 12.41

Det, Hanne udtrykker her, er en ret almindelig opfattelse

af begrebet, men om det er den rette, kan man

diskutere.

Et af de positive resultater i anden fase af Gennembrudsprojektet

er, at begrebet ”pårørende” er flyttet

fra blodsbeslægtet familie og ud i begrebet omgivelser,

således at det nu skal ses som både familie, vennekreds

og netværk.

Men hvilken omsorg er det så brugerne efterspørger?

Der findes ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Hvis

vi nu til en start ser på sætningen ”Omsorgssvigt er

når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget

skidt, ikke bliver vasket, etc.”

For det første er der nogle nuancer her, som spiller ind.

Det der er skidt for den ene, er det ikke for den anden,

naturligvis kan det gå helt ud i ekstremer, og så kan

en praktisk hjælp være fornøden. Men den skal og bør

følges af flere andre ting, såsom analyse af: Hvorfor

er personen kommet derud, hvor overblikket er gået

tabt? Hvor er den enkelte persons behovsniveau, hvad

6

medlemsbladet lap • www.lap.dk

”Vi skal yde omsorg over for mennesker med psykisk sygdom, der ”dropper” ud af deres

medicin, derfor er det vigtigt at det er mennesker med en sundhedsfaglig relevant

uddannelse, der i samarbejde med politiet, sørger for at vedkommende bliver indlagt

til medicinering. Hellere Tvungen opfølgning end omsorgssvigt.”

”omsorg - hvad er det egentligt? og omsorgssvigt?

tvang kan være nødvendigt - Ja i force majeure situationer - men om det er det, der er

tale om i relation til denne brugergruppe - er for mig et endnu uafklaret spørgsmål.”

”Vi har i LAP for ofte set kommunerne svigte - enten fordi de normerer for lavt - eller

fordi de ikke fatter, hvad de har med at gøre.

Et eksempel: Sende rude kuverter til nyudskreven bruger - og når denne så ikke reagerede,

så man dette som, så går det nok godt. Efter tre måneder fandt man brugeren

i lejligheden, han havde begået selvmord - og rudekuverterne lå uåbnede i entreen - er

det omsorg eller svigt.”

”Omsorgssvigt er når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget skidt, ikke bliver vasket,

jeg ved hvad jeg taler om, er lidt sær, familien skal ikke blande sig, familien kan ikke

lide at komme på besøg.”

er tolerabelt for personen? Og ikke hvad er tolerabelt

for os andre udenforstående. Hvis du vil vise omsorg

for et andet menneske, hvad enten du er faguddannet

hjælper eller privatperson, må du ALDRIG bruge dine

egne normer. Du skal lytte dig ind til personens behov,

du skal forstå personens behov og respektere dem,

også hvor de strider mod dine egne behov.

Og derfor kan omsorg aldrig systematiseres. Hvis man

ser sig om i sin omgangskreds, vil man kunne se, hvor

forskellige grænserne er, lige fra personer der tømmer

askebæger, bare der er slukket en enkelt cigaret, og til

mennesker, der siger: min hjerneaktivites tid er vigtigere

end bare et ugentligt møde med støvsugeren. Nu

hører jeg sige: ”jamen personen sidder bare apatisk

hen”. Ja, men hvad foregår der inde bag den apatiske

maske? Ved vi det? Eller ser vi kun masken og reagerer

på den? Hos psykiatribrugere kan den maske dække

over mange ting, lige fra tilbagetrækning til en indre

verden og til en apati, der er opstået via kunstig passivisering

grundet medicinering. Her er omsorg nok ikke

først fysisk praktisk hjælp og pres på personen for at

gøre praktiske ting. Men nok snarere at finde vej til at

hjælpe personen med at få afløb for og at udtrykke

dette indre liv. Eller at finde andre medicinerings former

eller udtrappe helt eller delvis, hvis skaderne ikke er

blevet permanente.

Vi skal også, når det drejer sig om omsorg være opmærksomme

på, at de evidens baserede systemer i

deres forenkling af omsorg faktisk kan fremkalde modstand

mod omsorg, fordi den opleves som overgreb på

det i os alle liggende behov for selv at styre vores liv.

For lige at vende tilbage til første citat, der grunder sig

på en debat om forsøget med ”Tvungen opfølgning”; så

vil jeg driste mig til postulatet at ”Tvungen opfølgning”,

som det er baseret og tænkt, i sig selv er et omsorgssvigt.

Omsorgssvigtet fremkommer, fordi man stadigt har

undladt at foretage en seriøs og dybtgående undersøgelse

af årsagerne bag ”Drop out”, og den lægefaglige

ekspertises postulat om manglende sygdomsindsigt

holder altså ikke vand i byretten.


FloweRpoweR oG

det daGlIGe bRØd

For mig er blomster skønhed – glæde og en følelse

af overflod, samt at de på sindrig vis skaffer os ilt.

Det at opleve at livet spirer, gror og sommetider

blomstrer i mangfoldighed af tilbud om spændende

aktiviteter. Det er sådan, at jeg oplever LAP. Også

muligheden for at komme til orde og at delagtiggøre

hinanden i stort i småt.

Sting synger på CD’en ”Nothing like the sun”: Another

day another miracle. Det får mig til at blive opmærksom

på, når der sker skønne ting – f.eks. da milliardæren

fra USA skænker 1 milliard dollars til klimaprojekter.

Når Obama får Nobels Fredspris bl.a. for at

igangsætte ideen om en atomvåbenfri verden – og

når Brasilien bli’r OL værtsland i 2016, så ser vi at

Latinamerika i den grad kan. Yes.

Alt efter hvordan du anskuer tingene, så er der mange

mirakler i livet – som kan tages for givet – eller kan

være en kilde til evig undren og beundring.

Solens gang over himlen – og strålernes ”guld” på

havet – månen og stjernerne, som lyser for os om

natten.

Årstidernes skiften og udfordringerne i at få det aller

bedste ud af ens livssituation, lige nu og her.

For mig er efterår og vinter en fin anledning til at

søge og skabe balance mellem væren og handlinger.

Væren i alle de hjemlige sysler – kreativitet i køkkenet

som også gi’r mig livskvalitet. Handlen forstået rent

bogstaveligt – indkøb i indvandrebutikker kan skaffe

meget frugt og grønt til huse for få midler.

Det samme med loppemarkeder til sjove, billige ting

– og genbrugsbutikker til tøj. Her kan du også støtte

projekter både i Danmark og i 3. verdenslande.

Handlen kan også være at benytte LAP’s tilbud om

spændende kurser – træf og møder. At se veninder

og kammerater opsøge nye cirkler – aktiviteter som

gør dig glad.

For nu at vende tilbage til køkkenet, hvor alkymi

(omdanne jern til guld) finder sted – så vil jeg gerne

komme med en opskrift på det daglige brød.

dU skal bRUGe:

1

/2 kop hørfrø

1

/2 kop solsikkekerner

1

/2 pk. gær

1

/2 ltr. fingervarmt vand

ca. 1 kg. hvedemel

2 forme

1 sammenpisket æg

lidt sesamfrø.

Af BoliAnA

medlemsbladet lap • www.lap.dk 7


Bo Steen JenSen

SATSPULJEN HiStorik

satsReGUleRINGspUlJeNs etableRING oG FoRdelING.

I 1990 indgik den daværende regering, bestående af

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale

Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti

om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne,

jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent.

Aftalen betød, at der blev indført en

automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog

således, at der under visse forudsætninger afsættes

et beløb, som overføres til den såkaldte satsreguleringspulje.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem

pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere

i forhold til deres samlede andel af overførslerne.

Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret

som offentlige ydelser, der udbetales som kompensation

for bortfald af arbejdsindtægter og som tilskud,

der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det

drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-,

syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp

efter bistandsloven, efterløn, førtids- og

folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv.

Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig

økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001

på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr.,

såfremt den nuværende udvikling fortsætter.

Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først

og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug

for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke

fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af

satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes

til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer

både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til

institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets

område. Finansieringen af permanente

initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede

pulje. Til administration af en række puljer – finansieret

af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af

bevillingen til departementer og styrelser.

Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,

hvorved bevillinger overføres fra generelle

8 medlemsbladet lap • www.lap.dk

reguleringer af overførselsindkomster til en række

initiativer, som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,

der har bidraget til satsreguleringspuljen.

kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen

, November 2002 RB B103/02

Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget

justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men

ingen af disse har berørt formålet som nævnt i bemærkningerne.

Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger

via satspuljemidlerne, som ikke helt synes at

falde ind under formål med loven.

Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved

om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”,

er et sådant eksempel.

”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,

hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer

af overførselsindkomster, til en række initiativer

som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,

der har bidraget til satsreguleringspuljen.”

Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man

kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet

”Tilgodeser”.

fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at løn-

og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud.

Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene,

revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene

stiger simpelthen ikke i takt med,

at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger.

Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler

til puljen i 2009:

Enlig folkepensionist 4.968 kr.

Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr.

Dagpengemodtager 7.800 kr.

Førtidspensionist 6.228 kr

Åbent brev

15.06.2009

Til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Ministeriet for sundhed og forebyggelse

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K.

Vedrørende tvang mod sindslidende

I henhold til oplysning af 12. juni 2009 på DR, erfarer

LAP, at regeringen påtænker at indføre tvangsmedicinering

af sindslidende. Dette initiativ ønsker LAP at

tage klart afstand fra og protestere kraftigt imod.

Der er flere årsager til vores holdning i lAp:

For det første er LAP principielt imod al tvang inden

for psykiatrien, et emne LAP arrangerede høring om

på Christiansborg i november 2007.

For det andet er LAP i besiddelse af dokumentation for

de voldsomme adfærdsændringer, psykofarmaka kan

afstedkomme, og som i årevis er blevet holdt skjult

for befolkningen, et forhold, som LAP nu ønsker at

kaste lys over, idet at et flertal i Landsforeningen Af

Psykiatribrugere ønsker mere fokus på psykofarmakas

virkninger og bivirkninger.

For at formulere det meget enkelt, så ved vi, at hvis fru

Jensen bliver skilt og ked af det, vil hun typisk få psykofarmaka.

Hvis hun ikke kan tåle dette, vil hun typisk

bare få mere. Hvis hun ændrer adfærd og bliver underlig

i hovedet af pillerne, vil hun blive stemplet som

sindslidende. På et tidspunkt finder hun måske ud af,

at det er pillerne, der gør hende vanvittig og holder op

med at tage dem. LAP ønsker ikke, at fru Jensen skal

kunne blive afhentet i eget hjem for at blive bragt til

tvangsmedicinering, fordi hun oprindeligt bare blev

skilt, og fordi hun ikke kunne tåle pillerne.

Inden regeringen tager skridt til så dramatiske indgreb

i danskernes hverdag som afhentning på bopælen

af politiet med efterfølgende tvangsmedicinering,

vil LAP venligst henstille til sundhedsministeren at

kaste lys over, hvad der menes med sindslidende, og

formulere hvem der falder ind under denne kategori.

Vi håber meget, at sundhedsministeren vil besvare

spørgsmålene.

MeD venliG HilSen

nilS HolMQuiSt AnDerSen


medlemsbladet lap • www.lap.dk 9


10 medlemsbladet lap • www.lap.dk


medlemsbladet lap • www.lap.dk 11


Af inGer-liSS cHriStofferSen/lAp

fotoGrAf: JAn StiG AnDerSen

12

Journalist martin krasnik

poul Nyrup Rasmussen takker nogle af

de aktive i laps stand. Forrest til venstre

(med kasket) ses Henrik. bag ham skimtes

stig.

medlemsbladet lap • www.lap.dk

poul Nyrup Rasmussen er klar til at overrække

blomster til katrine Gislinge (tv.) for

hendes fremførelse af et Chopin-stykke...

eller skal hun give et ekstranummer?

poul Nyrup Rasmussen


personlig beretning fra

pSYkiAtritopMøDe

lØRdaG deN 3. oktobeR 2009 pÅ FRedeRIksbeRG GYmNasIUm

”det soCIale NetVÆRk” med poUl

NYRUp RasmUsseN I spIdseN HaVde

FoR FØRste GaNG FoRmÅet at samle

maNGe aF de pRIVate psYkIatRIoRGaNIsatIoNeR

UNdeR ÉN paRaplY.

Også LAP var inviteret og havde sin egen stand, ligesom

de andre foreninger som SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen

og mange flere – i alt ni foreninger deltog.

Ideen med at samle foreningerne under en hat er givet

vis, at vi alle sammen arbejder for den samme sag – dog

på hver vores måde. Men som Nyrup påpeger – når vi

står sammen, står vi stærkere! Det er god gammeldags

socialpolitik.

Jeg må tilstå, at mine forventninger ikke var de største,

da jeg tilmeldte mig dette møde – men det skulle da afprøves.

Og dér blev jeg overrasket – det var et forrygende

topmøde, som jeg tror vil komme til at rykke positivt i

psykiatriregi, hvis idegrundlaget holder vand.

Og hvorfor nu det? Min oplevelse både af selve arrangementet

og det store opbud af deltagere (ca. 800) var

overraskende, og selv fik jeg lejlighed til både at trykke

Poul Nyrup Rasmussen og Palle Simonsen i hånden.

Da jeg jo er lidt af en lobbyist, når jeg er ude til arrangementer,

måtte jeg da have en samtale med Palle Simonsen,

tidl. konservativ social- og finansminister, og det fik jeg.

Mage til socialt engageret menneske skal der ledes længe

efter – og den varme, entusiasme og viden, han udstrålede,

gjorde mig næsten mundlam. Jeg spurgte til han nys

udgivne bog ”Gemt – eller glemt”, og selvfølgelig skulle jeg

have tilsendt et anmeldereksemplar til LAP-medlemsbladet.

Vor samtale blev pludselig afbrudt af en dame, som

kom drønende i elektrisk kørestol og parkerede lige ud for

mig, hvorefter hun begyndte at udspørge Palle Simonsen

om alt og intet. Nu vil jeg ikke her afsløre for meget - men

Palle S. blinkede til mig og sagde, ”jeg sender bogen til dig”

(jeg har anmeldt bogen ”Gemt- eller glemt” andetsteds i

bladet). Det var en dårlig oplevelse at blive overfuset af én,

som jeg godt kendte i forvejen, men vi taler jo om sårbare

sjæle – og det indså jeg, at hun i den grad var. Så måtte

jeg jo være den stærke.

HVad VaR deR sÅ at bYde pÅ?

Et scenarie, hvor topmødet åbnede, var sat op ved Jacob

Haugaard som konferencier og journalisten Martin Krasnik,

som sørgede for slagets gang.

Anisette kom listende ind på scenen og fremførte et af

sine dramatiske sangnumre, som vist berørte os alle.

Derefter kom formanden for Det Sociale Netværk på scenen

med temaet ”Nyt fokus – vi kan forandre”. Nyrup, som,

jeg føler, virkelig brænder for at dette skal blive en succes,

fortæller om intentionerne med at samle flere psykiatriorganisationer

om det fælles projekt, nemlig at rette op

på psykisk syges vilkår her i Danmark.

Udtrykket ”psykisk sårbare” bliver brugt for at samle

grupperne, og forsker Christian Bjørnskov bruger også

denne vending i sit oplæg ”Hvor skal vi hen? Det gode liv

– også for psykisk sårbare.” Jeg har intet imod at psykiatribrugere

omtales som psykisk sårbare, for det er vi jo

– alle andre mennesker uden psykosociale problemer kan

jo også være sårbare i perioder. Der er intet odiøst i det.

Senere kommer Lise Jul Pedersen fra LAP med sit bidrag i

debatten, og det gjorde hun ganske godt – også selvom

vi i landsledelsen har hørt dette mange gange før, kan det

ikke siges for tit. Hun havde i øvrigt også en opgave som

filminstruktør og fotograf under det meste af topmødet,

og en del klip herfra er lagt ud på bl.a. Facebook og You-

Tube. Der var også en interessant oplægsholder i Dorte

Nielsen fra foreningen PS, som fortalte sin egen historie.

sÅ eR deR FRokost!

Klokken var blevet 12.00 og det var tid til frokosten, som

blev serveret af selveste Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg

fra kogeriet kirk & maarbjerg – Det var dejlig sund mad,

laks med masser af grønt serveret på bambusskål og med

kildevand – uhyre delikat.

Efter pausen var der indlæg fra bl.a. Sinds formand Knud

Kristensen og Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri.

Så var der et nyt underholdningstiltag – denne gang i form

af Billedsporet, som kalder sig Sjælens Teater. Altid fest og

drama i samme moment. Der var efterfølgende dialoggrupper

og debat i plenarsalen, hvor en del politikere var

mødt op.

Til sidst spillede pianistinden Katrine Gisling Chopin, og bagefter

var der fællessang – det sidste deltog jeg selv ikke i.

Alt i alt en spændende og god dag, hvor man altså samlede

det lidt triste med det positive – og selvom de fleste måtte

sidde i timevis på betonrækkerne, var der ikke mange der

forlod Frederiksberg Gymnasium i utide – hvorfor mon?

Jeg tror det skyldtes at topmødet, og ideen bag Det Soc.

Netværk var en succes. Jeg kan ikke få armene ned.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 13


Af Steen MoeStrup, civiløkonoM.

Vi bliver hvad vi spiser

Sandheden er ilde hørt, når vi spørger vores indre ekspert,

vores inderste jeg. Det handler ikke om det let

tilgængelige brød eller grøntsagerne, du køber i supermarked,

nej hvis du virkelig vil forkæle din krop, så er det

moder jords naturlige urter, træer, buske, blomster og

dyr, du skal leve af. Viden er noget vi har i os, men det er

ikke altid så nemt at finde den frem fra vores indre. Og så

må vi have inspiration af bøger eller samtaler med andre.

I den forbindelse har jeg givet mig i kast med to bøger,

som jeg gerne ville undersøge nærmere.

Lene Hanssons ”Familien bli´r hvad den spiser” og Henrik

Dillings ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”.

Når jeg har valgt Lene Hansson, så er det fordi de teorier

og ikke mindst måden, hun præsenterer dem på,

har dannet baggrund for et forsøg på kostomlægning

hos Juvelhuset i Herlev, som er et botilbud for psykiatribrugere.

Umiddelbart er den største effekt lige nu,

at beboerne er blevet mere udadrettede og har fået

mere energi, bl.a. er der en meget stor tilslutning til et

nyoprettet løbehold. Nogle af hovedpunkterne i deres

kostomlægning er mere økologisk (80-90%), kosttilskud

i form af vitaminer, mineraler og fiskeolie i pilleform,

mindre kød, hjemmebagt grovbrød, flere vegetabilske

proteiner, mindre sukker, flere nødder, og alle deltager

i madlavningen.

14

medlemsbladet lap • www.lap.dk

Lene Hansson gennemgår kort og meget overskueligt

de forskellige ting, der er vigtige omkring vores kost og

ernæring. Dette sker i et sprog og på en måde, så alle let

kan tilegne sig det. Og man kan læse det i små bidder,

som man nu har tid og overskud til. Hun formår på en

kort og overskuelig måde, at komme rundt omkring de

væsentlige ting i vores ernæring. I den bagerste halvdel

af bogen er der trykt en række billeder og gengivet enkle

opskrifter på retter, som efterlever principperne. Der

er endda nogle af retterne, som er mærket glutenfri.

Lige som Juvelhuset har valgt at satse på en sund og

generel kostplan, så gør Lene Hansson ikke meget ud

af de enkelte fødemidlers påvirkning på vores psyke. Og

heller ikke hvorledes allergier overfor mælk og gluten kan

være den udløsende faktor i forhold til psykiske lidelser

eller mistrivsel. Derimod er der gjort meget ud af sukkers

påvirkning af humøret og psyken.

Henrik Dillings bog er i virkeligheden en opdatering af

en tidligere bog. Nu blot i et langt mere lækkert og

overskueligt design. Og selvfølgelig er den opdateret

i forhold til nye forskningsresultater og nye erfaringer.

Henrik formår at komme omkring alle de væsentlige vitaminer

og mineralers påvirkning af vores krop, i hvilke

fødemidler de findes, og hvordan sammenhængen er

mellem mangler og behov i forhold til et stort udvalg af

sygdomme. Hvordan man kan få sin krop i bedre balance

og få mere livslyst og bedre humør.

Henrik gennemgår også en lang række af forskellige

kosttilskud og deres virkninger, samt bivirkninger. Og

går i det hele taget tæt på alle kroppens funktioner, ligesom

han påpeger det væsentlige i vores samspil med

andre mennesker, motionen, hvile og aktivitet. Det er en

bog, der sætter mange tanker i gang, og hvis man formår

at udleve hans budskaber i praksis, vil man opleve en

gennemgribende forbedring af livskvaliteten. Jeg taler

her af egen erfaring, idet jeg selv har anvendt en del af

hans viden til at blive medicinfri og få et liv med langt

mere livskvalitet og trivsel. Det er ikke en bog, man læser

og forstår på 8 dage. Det er nærmere et opslagsværk,

der kan give én inspiration til at komme sig.

Lene Hansson er for dem, som gerne vil i gang og få en

hurtig tilgang til emnet. Det er jo imidlertid vigtigt, at få

begyndt og taget de første skridt, for ellers kommer

man slet ikke videre i processen. Så hendes bog kan

anbefales til dem, der starter processen.

I øvrigt er det kendetegnende for Juvelhusets kostomlægning,

at man har inddraget brugerne og alle personalegrupper

på en gang. Alle har således i en periode

fået tilbudt kosttilskud. Der er samspisning, og man er


ehændigt kommet omkring samfund Danmarks restriktive hygiejne

regelsæt ved at have delt køkken og samspisning i små grupper under

12 personer. Og på den måde kan man godt servere nødder og rosiner

i en skål på bordet, selvom alle bruger fingrene til at tage med.

Brødet bages af nattevagten og langtids-hæves. At man på denne

måde kommer rundt omkring en problematik med fytin, var man ikke

bevidst om. Fytin er et stof, der er i de fleste former for korn, og som i

store mængder i virkeligheden er giftigt for os mennesker, ved at det

binder og dermed hindrer optagelse af en række mineraler.

Juvelhuset er i øvrigt i gang med at indsamle alle forsknings-erfaringer

omkring kost og psyke i en bog. Jeg venter med spænding på, om de

har inddraget min publicerede viden på området. Eller man i dette tilfælde

har valgt kun at lytte til de eksperter, der ikke har bruger-erfaring.

Juvelhuset har gode grønne omgivelser og tillige drivhus, urtehave og

urtebed. Desværre er det ligesom resten af familien Danmark ikke rigtig

i brug og benyttes kun i meget begrænset omfang til at forsyne huset

med fødemidler. En stor klynge prikbladet perikon, som havde slået

sig ned i højbedet ved terrassen, var man heller ikke bevidst om, kunne

bruges til at bekæmpe depressive tilstande eller humørsvingninger.

Det var tankevækkende, at Juvelhuset på trods af denne markante

kostomlægning var i stand til at holde deres budget på kr. 2541 pr.

måned pr. person. Dog ikke iberegnet kosttilskuddene.

D-vitAMinMAnGel ses

HYppIGt I daNmaRk

Af HAnne løviG

De seneste år har der været en hel del fokus på D-vitamin i Danmark. Man skønner, at op

mod halvdelen af danskere mangler D-vitamin. I nogle andre lande tilsætter man ligefrem

D-vitamin i den fedtfattige mælk, hvor niveauet er lavt, men det gør man ikke i Danmark.

D-vitamin får man primært tilført via sollys på så store dele af kroppen som muligt, og i

Danmark har vi jo den lange mørke vinter, hvor det kan være svært at opretholde D-vitamin

niveauet i organismen. 20 minutter udendørs i sol og lys er at foretrække. D-vitamin

findes også i fede mælkeprodukter som sødmælk og fløde, samt i æg og fede fisk som

ål, laks, sild, sardiner, makrel og hellefisk.

D-vitamin er vigtigt for at kunne optage kalken i kosten. Mangel på vitaminet kan gå ud

over knoglerne, og tænderne kan forfalde. Der kan ses muskelsvækkelse. Det er vigtigt

at sætte ind med D-vitamin tilsat kalk med det samme. Det viser sig, at de mennesker,

der har en mørkere lød, har sværere ved at optage D-vitamin gennem huden.

Ved D-vitaminmangel kan symptomerne bl.a. være træthed, tristhed grænsende til depression,

en følelse af ikke at kunne overskue ting og også smerter i musklerne, især

muskler i skulder og nakke. Det kan være svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper,

og gangen kan blive vraltende. Diagnosen stilles på baggrund af en blodprøve, der

undersøges for mængden af D-vitamin. Hvis mængden af D-vitamin er meget lav, kan man

starte med at give indsprøjtninger med D-vitamin og senere gå over til tabletter. Man må

ofte fortsætte med at tage D-vitamin livet ud, med mindre man i markant højere grad vil

kunne udsætte sig selv for solens stråler.

det kaN blIVe alVoRlIGt at maNGle d-VItamIN

Knogleskørhed kan blive et meget trist resultat af manglende D-vitamin. Mange ældre

med komplicerede knoglebrud har manglet D-vitamin, og er desuden også i risikogruppen,

da de kan være ensidigt og småtspisende, og måske heller ikke opholder sig så meget i

solen udendørs. Man behandler knogleskørhed med en kombination at D-vitamin og kalk.

Mange ældre har det med at falde fra tid til anden. Undersøgelser viser, at 1 ud af 3 ældre

mennesker over 65 år oplever at falde mindst en gang om året, og at det har en positiv

effekt imod disse fald at gå ind og forebygge med tilskud af D-vitamin.

Personligt fik jeg tjekket mit D-vitaminniveau hos min læge, da jeg havde hørt en del i

nyhederne om, at så mange i Danmark havde et faretruende lavt niveau. Mit niveau var

alt for lavt, og jeg skal tage D-vitamin plus kalk resten af mit liv, siger min læge. Jeg er

lidt af et indemenneske, og jeg bryder mig hverken om mælk eller fed fisk, så ikke helt

underligt, det var så lavt, når jeg nærmest pr. definition undgår disse ting. Her efter 3

måneder med daglige tabletter med D-vitamin, synes jeg, at jeg har fået mere energi, og

ikke er helt så træt mere. Det er jo også frygteligt, at nogen kunne gå med en mindre

uopdaget depression, blot fordi de mangler D-vitamin. D-vitamin er fedtopløseligt, og skal

derfor helst tages sammen med et hovedmåltid. Jeg vil meget anbefale at få D-vitamin

niveauet tjekket hos lægen.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 15


Af inGer-liSS cHriStofferSen

Gemt – eller glemt

[ alle har ret til at være med ]

forlaget frydenlund, iSBn 978-87-7887-810-6

Sider: 271. Bogen er skrevet i samarbejde med

trine Munk-petersen.

eN boG om palle sImoNseNs

40 ÅR INdeN FoR soCIalpolItIk

oG HaNs INdsats FoR samFUNdets

Udsatte.

Inden jeg kom på Det Sociale Netværks psykiatriske

topmøde (kan læses andetsteds i bladet under Psykiatritopmøde)

havde jeg set, at vor fhv. konservative

minister Palle Simonsen havde udgivet en ny bog. Den

vakte straks min interesse, og jeg besluttede at læse

den. Men inden jeg fik taget tilløb til at skaffe den,

mødte jeg så Palle Simonsen personligt på topmødet,

og jeg fik en god snak med ham. Så inden længe havde

han lovet at sende et eksemplar til mig, som jeg her

vil skrive lidt om.

Palle Simonsen er ikke helt ung længere, men hans liv

har været fyldt med gode gerninger og bestyrelsesposter

i et stort antal af sociale foreninger udover et

arbejdsliv som tæller direktørpost i ATP, tidl. Social-

og finansminister og præsident for AIDS-Fondet. Ja,

rækken af tidligere og nuværende poster er enorm,

og P.S. har modtaget en række priser gennem årene

for sit sociale engagement.

Det forstår man, når man har læst denne interessante

og ikke spor tørre bog om et langt liv som ”anstændighedens

vogter”.

Dagbladet Information kaldte i et interview Palle Simonsen

for ”Anstændighedens vogter”- det mener

jeg er den perfekte fortolkning af en person, som har

ydet og bidraget så meget for at højne det moralske

politiske incitament, når det gælder om det at hjælpe

samfundets svage.

16 medlemsbladet lap • www.lap.dk

Bogen er delt op i afsnit med forskellige titler og

emner indenfor det sociale område. Det er værd at

bemærke at Palle S. i 1930´erne er opvokset på landet,

hvor forældrene blev bestyrerpar på fattiggården

Aptrup i Midtjylland. Det har nok lagt grunden til hans

sociale engagement, mener han selv.

”Længst muligt i egnet hjem” – endnu et afsnit

i bogen - og ikke som Ældre Sagen skrev for 15 år

siden: Længst muligt i eget hjem! P.S. har også været

bestyrelsesformand i Ældre Sagen, den gang jeg selv

var ansat der.

Sygdom i sindet er stadig et tabu. – Et afsnit fra bogen

omhandler psykisk sygdom, og at hver anden familie

kommer i berøring med det psykiatriske behandlersystem.

Alligevel er det noget, vi helst ikke vil tale om.

Citat: Hver gang der gives 1 krone ud til somatiske

sygdomme, er der kun 25 øre til psykiatrien!

I år blev en ung soldat (fra krigen i Bosnien) med psykiske

problemer skudt og dræbt af politibetjente, da

han gik amok og angreb dem med en sabel. Forældrene

til soldaten havde i flere år søgt hjælp til de

psykiske problemer han havde, men det var ikke lykkedes.

Det er jo dybt tragisk.

I 1998 var hver fjerde førtidspensionist en person

med psykisk sygdom – i dag er det hver anden, der

får pensionen på grund af en psykisk lidelse. LAP

bliver omtalt i forbindelse med en ny undersøgelse,

som viser at de fleste psykiatribrugere har et ønske

om at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo,

Palle S. har fået det hele med i sin bog om samfundets

svageste.

”deR eR altId et alteRNatIV tIl

selVmoRd.”

Besøg hos livslinien. Igen et af afsnittene i bogen, som

omhandler det svigt samfundet udøver, når der er en

selvmordstruet person – der nævnes et eksempel

på en person, der overlevede et selvmordsforsøg og

absolut ingen hjælp fik på hospitalet; i stedet fik han

dette svar ”Du må nok hellere opsøge en psykolog”.

Og det var den besked, han blev udskrevet med. Det

er da rystende (red.).

Et lidt anderledes indlæg i bogen hedder ”Fra hattedamer

til sociale entreprenører”, og det handler om

frivilligt socialt arbejde, som blev gjort i de gode

gamle dage. Så tag ikke fejl af hattedamerne fra

dengang, f.eks. visesangerinden Agnes Johansen

gjorde et stort arbejde med indsamling af penge til

Børnehjælpsdagen. Palle Simonsen var formand for

Gentoftes Børnevenner fra 1975 og helt frem til 1982,

hvor han blev socialminister.

eN kommeNtaR FRa boGeN:

En af de ting, der gør livet svært i dagens Danmark,

er al den bureaukrati og kontrol som ligger i sagsbehandlingen

– hvorfor vi har den udvikling, hænger

sammen med den voksende ligegyldighed overfor det

samfundsmæssige perspektiv. At opnå anstændighed

som politiker er ikke noget, den siddende regering har

haft som første prioritet, mener Palle S.

I slutningen citeres et Piet Hein Grug:

”Mennesker skal passe i samfundets skuffer

Samfundet kræver det ingen ved hvorffor

Listeligt lempes man lirium larium

Ned i et rum i et stort skuffedarium.”


”lYSetS SAlMer”

Knud Kappelgaard har fået udgivet en CD, ”Lysets salmer”, med 12 udvalgte salmer

fra sin bog ”Salmer til hver dag i året”, sat i musik af komponisten Jan Erik Hansen,

som også spiller musik til på forskellige instrumenter. Salmerne synges af sangerinden

Anne Marie Eriksen.

Denne anmeldelse er skrevet af Jens, som har en teologisk baggrund, som kan tilføje

andre synsvinkler end dem Nina, med sin halv-ateistiske opvækst, kan bidrage

med, men begges synspunkter er lige værdifulde.

Salmernes tekster udtrykker generelt en glæde over Kristus som menneskets

bedste ven og som den, der trøster i sorg og nød. To af salmerne er takkesange til

hhv. forfatterens mor og far. Netop disse 2 er meget smukke, både mht. indhold

og form. Men der er også megen pragtfuld poesi i de salmer, som handler om

hans forhold til Kristus, medmennesket og naturen. Knud kan på en enestående

måde fortolke naturens spirende kræfter og nybrud som symbol på det nye liv,

der bryder frem med Kristus, også det evige liv, som venter alle mennesker og hele

skabningen. Han fornyer en næsten glemt dimension i kristendommen, ved at digte

”apostlenes sag, de vender tilbage en skønne dag”, nemlig at det ikke er 144.000

specielt udvalgte, der skal dømme verden, men Kristus og hans 12 apostle, som

skal frikende og benåde verden. (Jens vil her gerne henvise til andre poeter, f. eks.

Bob Dylan: ”Ring them bells for the chosen few, who will judge the many, when the

game is through.” (Oh, Mercy, 1989), og K. L. Aastrup: ”Da skal korsets ord med

fynd, slægten frem for dommen råbe, flænge hver en hellig kåbe, alt indslutte under

synd, åbenbare så sin gåde, at alene Gud er god, slægtens syndeskyld i nåde, soned

han i Jesu blod.” (Herrens kirke er på jord, 1936, DDS 352)).

Når det gælder melodierne, sangen og musikken, er det helt eminent,

så godt de understreger teksterne. Melodierne og fremførelsen

af dem er udført stille og nænsomt. Sangerinden

har en meget smuk, dog lidt spinkel

stemme, så man bør skrue lidt op for lyden,

for at få det fulde udbytte af ordene og

sætningerne. Fordelen ved CD’en er, at der

følger teksthæfte med. CD’en kan skaffes

hos enhver boghandler gennem forlaget

Queenswood. Vi anbefaler hermed, at så

mange som muligt, uanset tro eller livsholdning,

giver sig tid til at lytte til denne CD.

ninA Stetter oG JenS JuHl neDerGAArD XXX

medlemsbladet lap • www.lap.dk 17


Af JAn StiG AnDerSen, MeDleM Af lAp’S tvAnGGruppe

psykiatrisk testamente –

Når man taler om testamenter, mener man normalt den

type dokument, som man opretter eller udfylder, mens

man er i live og ved sin fornufts fulde brug, og hvor

man fortæller, hvad man ønsker, der skal ske med ens

jordiske gods og formue, efter at man er død. Regler for

almindelige testamenter findes i arveloven.

deRUdoVeR FINdes deR lIVstestameNteR

oG pleJetestameNteR:

• I et livstestamente kan patienter i det almindelige

sundhedssystem oplyse, at de ikke vil udsættes

for livsforlængende behandling ved dødelig sygdom,

ved hjernedød eller lignende. Ifølge sundhedsloven

skal lægerne rette sig efter et livstestamente.

Livstestamenter kan mod en betaling

på 50 kr. optages i livstestamenteregistret, som

findes på Rigshospitalet i København.

• I et plejetestamente kan personer med en

demensdiagnose oplyse om deres ønsker for

fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.

Ifølge serviceloven skal kommunen så vidt muligt

respektere et plejetestamente.

Det psykiatriske testamente er et dokument, som

man opretter eller udfylder, mens man er ved sin fornufts

fulde brug, og som fortæller, hvilken behandling

man ønsker – og hvilken behandling man ikke

ønsker – hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk

frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling efter

psykiatrilovens bestemmelser. Det psykiatriske

testamente er endnu ikke omtalt i nogen dansk lov. I

en vejledning til psykiatriloven tales der om forhåndstilkendegivelser,

som skal indføres i patientens jour-

18

medlemsbladet lap • www.lap.dk

nal, og som så vidt muligt skal være vejledende for

overlægens overvejelser om behandling, men lægen

har ikke pligt til at respektere en sådan forhåndstilkendegivelse.

Det psykiatriske testamente er i juridisk

forstand en sådan forhåndstilkendegivelse.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

(LAP) ønsker og arbejder for, at lovgivningen

ændres, så psykiatriske testamenter bliver gjort juridisk

bindende og skal respekteres. Derfor udgav LAP i

2006 sit eget forslag til Psykiatrisk testamente (med

vejledende kommentarer) som en pjece i A4-format.

Selve det psykiatriske testamente er på fire sider, og

det sidder i midten af den hæftede pjece, således at

det kan tages ud, enten før eller efter at det udfyldes.

Resten af hæftet indeholder vejledende kommentarer

og har desuden nøjagtigt de samme pladser til at

udfylde som selve testamentet, således at hæftet

kan bruges som en kladde, inden man udfylder det

egentlige psykiatriske testamente.

Nu foreligger Psykiatrisk testamente i anden udgave,

som er revideret lidt i forhold til første udgave. Anledningen

til revideringen var den nye psykiatrilov, som

trådte i kraft 1. januar 2007. Ændringerne i psykiatriloven

afspejler sig kun i de vejledende kommentarer,

mens ændringerne i selve testamentet er rettelser

af hensyn til overskueligheden samt tilføjelser af

idéer, der er fremkommet siden tilblivelsen af første

udgave. Revideringen, der førte til anden udgave af

testamentet, blev udført af LAP’s tvanggruppe, som

jeg er medlem af.

Psykiatrisk testamente er opdelt i tolv punkter, og

her følger overskrifterne med en kort redegørelse

for hvert punkt:

1. navn, cpr-nummer, adresse. Dette giver sig selv,

medmindre man er hjemløs. Så skal man skaffe sig

en adresse, hvor man er tilmeldt folkeregisteret,

selv om man ikke bor på adressen.

2. Behandling/hjælp jeg ønsker/ikke ønsker. Dette

punkt er selve kernen i det psykiatrisk testamente.

Her skal man skrive, hvilken behandling man

ønsker; herunder hvor man vil indlægges, hvilken

medicin man vil tage, osv. Man kan ligeledes skrive,

hvilken behandling man ikke ønsker.

3. Andre forhold under indlæggelse. (Nyt punkt i anden

udgave) Her kan man anføre sine ønsker om ret

til selvbestemmelse, f.eks. med hensyn til besøg,

post, brug af telefon og e-mail m.m. Hvis man har

kæledyr eller planter, der kræver pasning, kan man

også nævne det her.

4. patientrådgiver. Når man udsættes for psykiatrisk

tvang, kræver psykiatriloven, at man beskikkes

(tildeles) en patientrådgiver. Hver region har en

liste over patientrådgivere, som beskikkes efter

tur. Hvis man kender og foretrækker en af disse

patientrådgivere, eller hvis man foretrækker er

person, der ikke er på regionens liste, kan man

anføre det her.

5. Bisidder. (Nyt punkt i anden udgave) Som oftest

kan man få lov til at have en bisidder, som kan

hjælpe en med at få stillet de rigtige spørgsmål

og med at huske svarene, med til møder og samtaler.

Her kan man anføre, hvem man vil have som

bisidder, og hvilke møder, man ønsker denne med


nu i anden udgave

til, samt hvilken grad af aktindsigt, man ønsker,

at denne skal have.

6. underretning af familiemedlemmer og/eller andre

personer. Her kan man anføre, hvilke familiemedlemmer

og/eller andre personer, der skal have

oplysninger om, hvor og hvornår man er blevet

indlagt. Desuden kan man anføre hvilken grad af

aktindsigt, man ønsker, at disse skal have.

7. Medicinske forsøg. Her kan man på forhånd give til

kende, om man vil inddrages som forsøgsperson

i biomedicinske forskningsprojekter.

8. obduktion ved død. Her kan man ønske, at der bliver

foretaget en obduktion, hvis man dør under

indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

9. pårørendes aktindsigt ved død. Her kan man tilkendegive,

om de nærmeste pårørende (som anført

i pkt. 6) må få videregivet oplysninger fra ens

journal, hvis man dør i forbindelse med behandling.

10. Bemærkninger. Her kan man skrive evt. bemærkninger,

som ikke passer ind i resten af skemaet.

11. Gyldighedsperiode og tilbagekaldelse/underskrift.

Her skriver man under på det psykiatriske testamente

med angivelse af sted og dato for underskriften.

12. Attestation ved vidner. Her skal to vidner attestere,

at underskriften er ægte, og at man er ved sin

fornufts fulde brug ved underskrivelsen.

Psykiatrisk testamente kan rekvireres hos LAPs sekretariat

på email lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11.

Det kan også ses på og downloades (hentes) fra LAPs

hjemmeside www.lap.dk. Her er der både en version,

som man kan udskrive og derefter udfylde i hånden, og faktaboks:

en version, som kan udfyldes i Word eller OpenOffice,

inden man udskriver det og skriver det under.

Hvis man har brug for mere hjælp til og vejledning i

udfyldelsen af det psykiatriske testamente, er der

tre forslag i de vejledende kommentarer:

1. Medlemmer af LAP kan kontakte vores juridiske

rådgivning på email jurist@lap.dk eller telefon

70 27 11 85 eller vores sekretariat på email

lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11.

2. Spørg din støtte- og kontaktperson eller bostøtte

om hjælp.

3. Kontakt den lokale forening af psykiatribrugere i

dit område. Måske kan I lave en gruppe, der hjælper

hinanden med at lave psykiatriske testamenter.

Oplysninger om de lokale foreninger kan findes

LAPs hjemmeside www.lap.dk.

LAP’s fornemste ekspert udi det psykiatriske testamente

er uden tvivl vores udviklingskonsulent Karl

Bach Jensen, men han er jo en travlt optaget person,

så hvis I er en gruppe eller en lokalforening, der ønsker

hjælp til og vejledning i det psykiatriske testamente,

vil vi i LAP’s tvanggruppe gerne stille os til rådighed.

Kontakt os via LAP’s sekretariat. Vi overvejer også at

gennemføre et eller flere kurser, hvor vi vil lære folk

at hjælpe andre med at udfylde deres egne psykiatriske

testamenter, men dette er endnu på idéstadiet.

Det psykiatriske testamente er dog et af emnerne på

kurset ”Hjælp, der hjælper”, som LAP gennemfører i

dagene 26. - 28. november 2009.

lovenes fulde navne og numre

Arveloven: Arveloven. Lov nr. 515 af 06/06/2007.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664

Psykiatriloven: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 01/11/2006.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10339

Serviceloven: Lov om social service. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342

Sundhedsloven: Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054

medlemsbladet lap • www.lap.dk 19


20

medlemsbladet lap • www.lap.dk

pSp- sama

FoRebYGGelse ell

I Frederiksberg Kommune indledte man i 2004 et

såkaldt PSP–samarbejde mellem politi, sociale myndigheder

og psykiatri. I en gruppe med ledende repræsentanter

for de tre instanser har man løbende kunnet

bringe sager op, hvor man har ment at en udsat

borger var i risiko for kriminalitet eller social deroute

(for at ”gå i hundene”). Gruppen kaldet ”operativgruppen”

har så haft til opgave at vurdere sagen og tage

stilling til, hvilken af de tre myndigheders frontmedarbejdere,

der evt. skulle tage kontakt til og følge op

i forhold til den pågældende borger.

Ifølge en opsamling af erfaringerne med PSP samarbejdet

i Frederiksberg 1 viser det sig, at man i forbindelse

med i alt godt 70 personsager ikke i ét eneste

tilfælde har indhentet samtykke-erklæring fra den

borger, hvis sag på en eller anden måde har været

drøftet. Det problematiske i den måde at arbejde på

blev på et tidspunkt påtalt over for Ombudsmanden,

som præciserede de gældende regler om udveksling

af personfølsomme oplysninger:

”Der må ikke videregives oplysninger om enkeltpersoners

rent private forhold fra en myndighed til en

anden med mindre videregivelsen sker til varetagelse

af offentlige eller private interesser, der klart

overstiger hensynet til den, oplysningen angår”. Det

kan ifølge Ombudsmanden i ganske særlige tilfælde

være lovligt at videregive oplysninger af hensyn til

den pågældende person selv, nemlig hvis det i det

konkrete tilfælde skønnes at være afgørende for den

nødvendige behandling af pågældende.

Med en ændring af Retsplejeloven (§114 og 115) er

der nu åbnet op for, at udveksling af oplysninger om

enkeltpersoners private forhold kan foregå i større

omfang end tidligere. Ifølge loven kan personfølsomme

oplysninger nu videregives mellem politiet

og de sociale og psykiatriske myndigheder af hensyn


Af uDviklinGSkonSulent kArl BAcH JenSen

rbejde overalt i landet

eR koNtRol?

til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen

over for socialt udsatte borgere. Andre institutioner,

som samarbejder med politi, sociale og psykiatriske

myndigheder, kan ligeledes tage del i videregivelsen

af oplysninger. Hvor ombudsmanden understreger, at

udveksling af personfølsomme oplysninger kun må

finde sted på myndighedernes lederniveau, er dette

ikke en betingelse i den nye retsplejelov.

pSp samarbejdet i frederiksberg har ifølge erfaringsopsamlingen,

der er foretaget af forskere fra Sfi – Det nationale

forskningscenter for velfærd, haft følgende positive

resultater:

• Samarbejdet synliggør en udsat borgergruppes

problemer og mobiliserer myndighederne til en

tidligere og mere vedholdende indsats. Denne

styrkede indsats medvirker til forebyggelse af

borgerens sociale deroute og kriminalitet.

• Samarbejdets koordinering af viden om særligt udsatte

borgere og af myndighedernes indsatsmuligheder

danner et finmasket net omkring socialt

udsatte og medvirker derved til at samle borgere

op, der ellers har risiko for at ”falde imellem” de tre

myndigheder.

• Det, at man i operativgruppen i PSP-Frederiksberg

i fællesskab ’følger sager til dørs’ skaber både

koordinering og tilbagemelding.

• Der skabes et udvidet gensidigt kendskab til de

involverede myndigheders arbejdsområder, arbejdsformer

og lovgivningsmæssige begrænsninger.

Dette kendskab resulterer både i tværfaglig

kompetenceudvikling, og i en gensidig respekt for

hinandens arbejde, samt en fælles ansvarsfølelse i

forhold til borgersager. Samtidig medvirker samarbejdet

også til en form for intern ”vagthund”-funktion,

hvor systemfejl påpeges og søges afhjulpet.

på baggrund af erfaringerne med pSp-samarbejdet i frederiksberg

har folketinget besluttet, at der overalt i landet

fra 1. april i år skal iværksættes et tilsvarende samarbejde.

ifølge en officiel pjece 2 er formålet med pSp samarbejdet:

• at koordinere politiets, de sociale myndigheders og

psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet

skal sikre, at disse borgere får bedst mulig

hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge,

at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en

kriminel adfærd.”

• Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders

ansvarsområder, er der risiko for, at han eller

hun ikke får den nødvendige støtte. PSP-samarbejdet

er derfor målrettet borgere, der har behov for

hjælp, men som ikke falder klart ind under et myndighedsområde

som fx lovovertrædere, patienter i

psykiatrien eller brugere i socialsektoren.”

• En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den

myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt

på til at løse opgaven alene og samtidig finder det

påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er

også et gennemgående træk ved mange PSP-sager,

at der er tale om borgere, som har flere forskellige

problemer og mangler ressourcer til at samarbejde

om at forbedre deres egen situation.”

Det er politidirektøren i alle politikredse, der skal sikre,

at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Ifølge pjecen

kan lokale myndighedspersoner her drøfte og aftale

løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken

politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er

tænkt som en effektiv vej til at styrke samarbejdet

og koordinationen på tværs. Det nævnes som en forudsætning

for samarbejdet, at myndighederne kan

drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum.

Som typiske karakteristika ved målgruppen for

pSp-samarbejdet nævnes:

• Truende adfærd over for andre.

• Voldsomt udadreagerende adfærd.

• Til fare for sig selv eller andre.

• Har børn/familie, der skal have hjælp.

• Er ude i kriminalitet.

• Erkender ikke egen sygdom/sociale situation.

• Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit

eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind.

• 3. person klager over vedkommende.

• ”Usynlig” og i fare for at ”gå til” i egen lejlighed.

• Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger.

Som medlem af en følgegruppe for SFI’s forskningsprojekt

har jeg foreslået, at man spørger de borgere,

hvis forhold har været bragt op i PSP-samarbejdet,

om deres mening, når resultaterne af samarbejdet på

Frederiksberg evalueres. Da disse borgere faktisk ikke

har sagt ja til eller er blevet informeret om, at deres

forhold har været vendt på møderne, har forskerne

valgt den mulighed fra. Til gengæld har man talt med

lokale repræsentanter for LAP, der ligeledes har slået

på, at princippet ”intet om os uden os” burde gælde

i PSP-samarbejdet, således at borgeren fik ret til at

være med på møder, hvor hans/hendes sag bliver drøftet.

Ændringen af retsplejeloven peger i en helt anden

retning, og der er efter min opfattelse en åbenlys risiko

for at udsatte psykiatribrugeres retssikkerhed sættes

yderligere over styr!

1. Kortlægning af PSP-Frederiksberg – koncept, praksis, erfaring. Af: Kathrine Vitus & Agnete Aslaug Kjær. www.sfi.dk

2. PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri – inspiration til organiseringen. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regioner, KL - Kommunernes Landsforening.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 21


Steen MoeStrup

tvunGen opfølGninG

I forbindelse med satspuljeforliget blev det vedtaget,

at der skal laves forsøg med tvungen opfølgning.

Selve forsøgsordningen er beskrevet i teksten nedenfor.

Lovteksten skal udarbejdes og godkendes i

starten af det nye år. S og SF valgte at gå med, for

at de kunne være medspillende omkring hvilke forudsætninger,

der skal være opfyldt, og for at sikre,

at der er ankemuligheder og retssikkerhed omkring

ordningen. Tvanggruppen har bedt om foretræde for

justitsministeren og overvejer desuden, om der skal

laves en høring og evt. tillige en demonstration, når

lovforslaget fremlægges for folketinget.

Bilag til aftalen for satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013

tvungen opfølgning efter udskrivning

Regeringen vil i 2010 fremsætte forslag til lov om

ændring af psykiatriloven med henblik på at indføre

en 4-årig forsøgsordning om tvungen opfølgning efter

udskrivning.

Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier,

som alle skal være opfyldt, for at kunne etablere tvungen

opfølgning efter udskrivning:

1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko

for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med

at følge den behandling, der er nødvendig for patientens

helbred, og

2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den

aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-indlagt

mindst 3 gange, og

3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at

følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale

eller koordinationsplan, og

4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle

indlæggelse være tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt,

og

5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud

for den aktuelle indlæggelse være ordineret opsøgende

behandling ved et udgående psykiatriteam,

men have undladt at følge den ordinerede medicinske

behandling.

22 medlemsbladet lap • www.lap.dk

endvidere vil lovforslaget i forhold til tvungen opfølgning

indeholde følgende bestemmelser/bemærkninger:

Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde eller

ved fremmøde ved politiets hjælp – er i så dårlig en

helbredstilstand, at indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse,

er påkrævet, skal denne ske efter de

gældende regler for tvangsindlæggelse. Det vil bl.a.

sige, at to læger uafhængigt af hinanden skal tage

stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse

er til stede. Reglerne om tvungen opfølgning efter

udskrivning erstatter således ikke reglerne om

tvangsindlæggelse.

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter

udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten

om at møde op til medicinering i det psykiatriske

sygehusvæsen. Det vil fremgå af lovbemærkningerne,

at beslutningen om tvungen opfølgning skal fremgå af

den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan,

som patienten får udleveret.

Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan

patienten afhentes af politiet.

Medicinering af patienten kan i disse tilfælde alene

foregå på en psykiatrisk afdeling.

Der skal være en sundhedsperson til stede ved afhentning

af patienten.

Afhentning af patienten skal ske så skånsomt som

muligt. Modstand skal ikke komme patienten processuelt

til skade. De medvirkende polititjenestemænd

skal så vidt muligt være civilklædte.

Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne

opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler,

herunder evt. depotmedicin, hvor patientens

reaktion og præparatets gavnlige effekt fremgår af

journalen.

Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt følger

Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger

om behandling med antipsykotiske lægemidler.

For patienter, der forventes at overgå til tvungen opfølgning,

kan det være indiceret at anvende depotpræparater

i den sidste del af indlæggelsen inden

udskrivelsen.

En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning

kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning

af patienten.

Er der begrundet og nærliggende risiko for, at patienten

ved 3 måneders periodens udløb vil ophøre med at

følge den behandling, der er nødvendig for patientens

helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den

tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i

indtil 3 måneder.

Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter

udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen,

dog således at patienten maksimalt kan være

undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i

12 måneder.

Der vil først på ny kunne etableres tvungen opfølgning

efter udskrivning, hvis patienten igen på ny opfylder

betingelserne herfor.

Beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning

udløser følgende retssikkerhedsgarantier:

Oplysning om tvungen opfølgning efter udskrivning

skal tilføres afdelingens tvangsprotokol og indberettes

løbende til Sundhedsstyrelsen.


Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvungen

opfølgning efter udskrivning ikke anvendes i videre

omfang end nødvendigt.

Der beskikkes patientrådgiver for enhver, der undergives

tvungen opfølgning efter udskrivning.

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter

udskrivning kan påklages til det psykiatriske patientklagenævn

ved statsforvaltningen, som skal træffe

afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter klagens

modtagelse.

En klage til det psykiatriske patientklagenævn over

tvungen opfølgning efter udskrivning skal tillægges

opsættende virkning.

Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen

skal efter anmodning fra patienten eller

patientrådgiver indbringe sin afgørelse vedrørende

tvungen opfølgning efter udskrivning for retten.

Ved enhver eventuel forlængelse af den tvungne

opfølgning, kan der på ny klages til det psykiatriske

patientklagenævn ved statsforvaltningen med ankemulighed

til domstolen.

Sundhedsstyrelsen udgiver én gang om året en opgørelse

over anvendelsen af tvang i psykiatrien. Opgørelsen

udarbejdes på baggrund af løbende elektroniske

indberetninger af tvangsprotokollens oplysninger til

Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan løbende trække

oplysninger om egne data, og Sundhedsstyrelsen

kan til enhver tid trække indberettede oplysninger

på landsplan eller afdelingsplan.

opfølgning på virkningerne af lovforslaget

Det vil fremgå af lovforslaget, at virkningerne af forslaget

om tvungen opfølgning efter udskrivning skal

følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætte

en bredt sammensat følgegruppe til formålet.

Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til

grundlovens §71 vil i forsøgsperioden blive underrettet

kvartalsvis om status for benyttelse af

ordningen.

Sundhedsstyrelsen vil efter perioden

2010-2013 udarbejde en redegørelse,

som vil blive fremsendt til Folketingets

Sundhedsudvalg og Tilsynet i

henhold til grundlovens §71.

Det vil i den forbindelse blandt andet blive undersøgt,

hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning

om tvungen opfølgning efter udskrivning,

og hvor længe foranstaltningerne har varet og hvilke

supplerende behandlings- og støttetilbud som har

været anvendt. Endvidere vil antallet af eventuelle

tvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen

opfølgning blive undersøgt. Ordningen evalueres

efter 3 år.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3 mio.

kr. årligt fra 2010 til 2013 til finansiering af lovens

merudgifter til patientrådgivere og til dækning af

udgifterne ved afhentning patienter til medicinering.

Der afsættes herudover 1 mio. kr. til evaluering af

ordningen.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 23


Af toM Jul peDerSen

God terapi for alle

Tit kan man læse om kunstterapi, hvor sindslidende

ved at lave kunstværker/malerier, får

det bedre. Det er en form for terapi, hvor man

udtrykker sit indre ved hjælp af farver, streger,

prikker osv.

Og ja det kan man godt få det bedre af. Det er

især godt for folk, som har svært ved at sætte

ord på deres følelser. Det samme kan man sige

om musikterapi, hvor man tamper løs på trommer,

det bedste man har lært. Der findes også

hesteterapi som går ud på, at når man sidder på

det store rolige dyr, forplanter der sig en glæde,

varme, ro videre op i en. Det korte af det lange er

igen, at man ved hjælp af den terapi får det bedre.

Disse tre terapier bliver praktiseret den dag i dag.

lad mIG komme med NoGle

NYe:

1) klaver-terapi

Det går ud på, at man ved hjælp af klaveret får

en indre ro og harmoni, når man spiller, og hvis

man kan melodien fejlfrit, får man øget selvtillid,

samt føler man kan noget. Musikken bringer en i

balance og ro, tager en til en ny verden, væk fra

den man er i, som ofte kan være kaotisk samt

urolig. Endnu bedre er det, hvis man går til klaverspil

og læreren er en rar og sympatisk person;

det forstærker ligesom effekten - terapien.

2) løbe-terapi

Ved hjælp af at løbe, styrker man sin krop, sine

ben, lunger osv. Tilmed bliver man slankere, får

mere selvtillid og får flere mentale kræfter. Man

kommer til at tænke på noget andet. De tanker,

man får ved klaverterapien, gælder også ved

løbe-behandlingen.

3) Mad-terapi

God mad giver velvære, den dejlige smag i munden,

samt det at det "fylder" i maven, man får

noget andet at tænke på osv. Ja, igen noget af

det samme som ved de andre terapier.

24

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk

4) Menneske-terapi

Hvis man er sammen med glade, sympatiske

samt givende mennesker, giver dette igen det

samme, som beskrevet ovenfor.

5) Alkohol-terapi

Ja, alle bliver gladere samt opstemte af den alkohol,

der er i øl og vin. Denne form for terapi skal

man dog passe på ikke at overdrive.

6) læse-terapi

Ved at læse kan man opnå det samme…

7) Skrive terapi

Ved at skrive kan man…

8) tale-terapi

Ved at snakke…

9) Arbejds-terapi

Ved at... ja, ja, nu har vi forstået pointen

10) l.A.p.- terapi

Ved at være medlem i vores forening LAP kan

man lave noget, der gør, man får det bedre.

Det er LAP -terapi

Det er ikke for at gøre grin med ordet terapi, at

jeg skriver ovenstående, jeg mener det skam

alvorligt. Ovenstående 10 ting er noget, alle

mennesker kan gøre, for at få det bedre. Vi taler

netop om at få det bedre, blive i godt humør.

Det er mere ordet terapi, som har en "sygdoms"

klang, som jeg her tager under kærlig behandling.

Ja, ja, man kan kalde det, hvad man vil: terapi,

mental renselsesproces (katarsis) eller at

komme i godt humør.

Fakta er det samme. Det gælder for den enkelte

om at finde netop den form for aktivitet,

vedkommende får noget ud af. Så kan man jo

hæfte ordet terapi oven på, så lyder det finere,

men fakta er det samme.


lAp’S lIVsGlÆdeGRUppe

Inden for LAP har vi forskellige arbejdsgrupper, én af dem

omhandler det brede emne livsglæde. I gruppen fokuserer

vi på det positive, det livsglædende i tilværelsen, selv om

man kun har lidt af det, skal man alligevel forsøge at fokusere

på det, så det kan vokse, for til sidst at fylde mere

i ens tilværelse. Vi starter med at tale om, hvad vi har

oplevet siden sidst, med vægt på det positive. Derefter

kan medlemmerne sætte punkter på dagsordnen. For

tiden er vi ved at planlægge en livsglædekonference med

sang, musik og sports aktiviteter. På sidste møde fandt vi

ud af, at der var en konference i Århus, vi havde lyst til at

deltage i. Så vi ændrede planer og tog direkte til Jyllands

hovedstad, vi kunne lige nå at være der til kl. 16.00. Mødet

omhandlede fremtidens hospital i Århus. Planen er, at alle

hospitaler i byen skal samles på et sted, med andre ord,

et mega stort hospital. Måske skal psykiatrisk hospital

Hvordan får man flere gode oplevelser? Det talte vi om

på sidste møde i Livsglædegruppen og her er vores

bud på det, til glæde og gavn, samt inspiration for

læserne af LAP bladet.

også lægges sammen med de andre, altså med mega

hospitalet i Skejby. Det har nogle sindslidende protesteret

imod, da de føler, at de så vil blive udstillet, lige som

dyr i en zoologisk have. De vil hellere gå og gemme sig,

være sig selv, på det nuværende hospital i Risskov, der

ligger lidt afsides. Af andre ting vi debatterede den dag,

kan nævnes: Det gode patientforløb, sansernes hospital,

toM Jul peDerSen

altså sanserne skal fx. bombarderes med smuk kunst på

væggene. Til med skal der være ”liv” på hospitalet, da der

er nok sygdom i forvejen. Alt sammen gode tiltag, som

ledelsen på mega hospitalet måske vil gennemføre. Der

blev nedsat arbejdsgrupper med LAP medlemmer, der

skal arbejde videre med emnerne i vinterhalvåret.

tips og tricks til en bedre tilværelse

Et godt Værested med masser af god

mad og mange udflugter. En fin familie og

gode venner, hvor vi går i biografen, ud og

høre musik, tage masser af spændende

billeder af det, vi oplever rundt omkring.

En dejlig have med masser af blomster.

Og en lille kat at putte med hver aften.

rB

Ved at vise engagement, kombineret med

venlighed og imødekommenhed. Konkret

tænker jeg på, at man kan tage initiativ til

en biograftur, en gåtur eller et besøg på et

museum. Det kan man gøre ved at hænge

en seddel på sit værested, sin skole, eller

hos den lokale LAP. Eller man kan starte en

livsglædegruppe op indenfor LAP.

tJp

En overraskende flok bøfler på en kedelig

togtur. Børn, der glædes og elskes i bybilledet.

Huske at succes også er at evne, at komme ud

og handle ind. Huske hver aften at liste de ting,

der er gået godt. En nyfødt baby, der sover i ens

arme. Blomster, der trodser beton og asfalt. Og

at opleve Bruce Springsteen live – og glemme

sine bekymringer – for en stund.

MM

om lIVsGlÆdeGRUppeN

Vi mødes om det, der giver glæde i livet. Vi

arbejder på at få en konference om Livs-

glæde i foråret, og har planer om at besøge

væresteder rundt om i landet. Har du lyst til

at være med, så kontakt Tom Jul Pedersen

på tomjulp@gmail.com – vi har plads til et

par stykker mere i gruppen.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 25


Af JAn StiG AnDerSen

eN pÅStAnD om lap

Her kommer så min påstand: LAP er en demokratisk

forening. Dette er min påstand: LAP er en demokratisk

forening. Måske tager jeg fejl, når jeg påstår dette. Det

er næsten givet, at der vil være nogle – måske endda

også blandt LAP’s medlemmer – som ikke er enige i

denne påstand. Jeg håber dog, at der er rigtigt mange

i LAP, der er enige med mig i denne påstand.

Faktisk vil jeg gerne vide, hvordan LAP’s medlemmer

stiller sig til denne påstand. Nu regner jeg ikke med, at

alle LAP’s medlemmer skal skrive til Medlemsbladet LAP

(eller til mig) for at fortælle, om de mener, at LAP er en

demokratisk forening eller ej, men jeg vil opfordre alle,

der kender mig (og alle, der kommer til at kende mig), til

at komme hen til mig, når vi mødes næste gang, og fortælle

mig, om de giver mig ret eller uret i min påstand.

Har det en betydning, om LAP er en demokratisk forening

eller ej? Jeg mener, at det har stor betydning. Det

har bl.a. betydning for, hvordan vi arbejder i LAP, og for

hvordan vi omgås og opfatter hinanden.

Jeg tror, at der findes mange forskellige opfattelser

af, hvad demokrati er, og hvordan det virker eller bør

virke. I det følgende vil jeg dog forudsætte, at der findes

en nogenlunde fælles forståelse af, hvad demokrati er,

26

mÅske kaN deNNe aRtIkel blIVe staRteN pÅ eN debat elleR eN aRtIkelseRIe om

demokRatI, meN det mÅ tIdeN VIse.

lad mIG FoR eN God oRdeNs skYld staRte med at slÅ Fast, at FoRkoRtelseN lap HeR

I deNNe aRtIkel betYdeR laNdsFoReNINGeN aF NUVÆReNde oG tIdlIGeRe psYkIatRIbRUGeRe.

JeG ReGNeR NatURlIGVIs med, at alle dette blads lÆseRe Ved dette, meN NoGle FÅ

kUNNe mÅske komme I tVIVl, NÅR de lÆseR mIN pÅstaNd.

medlemsbladet lap • www.lap.dk

og hvordan det fungerer. Denne artikel handler nemlig

mest om fordele og ulemper ved demokrati.

• Demokrati er ikke den hurtigste måde at træffe

beslutninger på. Demokrati er nok den langsomste

måde at træffe beslutninger på.

• Demokrati er ikke den nemmeste måde at træffe

beslutninger på. Demokrati er nok den mest besværlige

måde at træffe beslutninger på.

• Demokrati er ikke den billigste måde at træffe beslutninger

på. Demokrati er nok den dyreste måde

at træffe beslutninger på.

Dette er umiddelbart nogle markante ulemper ved demokrati.

Hvad er så fordelene ved demokrati?

Først og fremmest er demokrati den mest demokratiske

måde at træffe beslutninger på. Måske er det endda den

eneste demokratiske måde at træffe beslutninger på.

Dernæst er demokrati måske den eneste beslutningsmåde,

der anerkender, at der kan træffes og bliver

truffet fejlagtige beslutninger.

Er demokrati så en effektiv måde at træffe beslutninger

på? Når man ser på de ovennævnte ulemper ved

demokrati, kan man let drage den slutning, at

demokrati ikke er en effektiv måde at træffe beslutninger

på. Det er imidlertid en alvorlig fejl, hvis man virkelig

drager den slutning.

Det, der gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt,

er nemlig især følgende forhold:

• Alle (berørte parter) skal have adgang til al relevant

information, inden den demokratiske beslutning

træffes.

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for

at give deres egen mening til kende, inden

den demokratiske beslutning træffes.

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at øve

indflydelse på beslutningsprocessen, inden den

demokratiske beslutning træffes.

Det er – naturligvis, kunne man næsten sige – ikke alle

(berørte parter), der har ressourcer til at sætte sig ind i

al relevant information, til at give deres mening til kende

og til at øve indflydelse på beslutningsprocessen. Det er

i praksis kun de færreste, ja nærmest et forsvindende

lille mindretal(!), der har ressourcerne til at gøre det, og

det er også kun de færreste, der har pligt til at gøre det.


Alligevel gør disse forhold det muligt, at al relevant

information faktisk tages i betragtning, og at alle

forskellige meninger faktisk kommer frem, inden den

demokratiske beslutning træffes.

Disse forhold betyder også, at en dårlig eller forkert

beslutning ikke nødvendigvis er endegyldig. En dårlig

eller forkert beslutning kan udfordres, og den vil ofte

blive udfordret igen og igen, indtil beslutningen ændres

til noget bedre. Derefter kan den nye beslutning blive

udfordret! Dermed er demokrati en styreform

eller beslutningsform, der kan lære af sine fejl, og det er

virkeligt noget, der gør demokrati effektivt, selv om det

altså også gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt!

Dermed er de egenskaber ved demokrati, der nævnes

ovenfor og omtales som – umiddelbare – ulemper i virkeligheden

fordele ved demokrati!!

Som jeg tidligere i denne artikel har været inde på, er

demokrati ikke én veldefineret og velafgrænset måde

at træffe beslutninger på. Demokrati findes i flere for-

mer og praktiseres på

forskellige måder. Demokratiet

selv kan nemlig

også udfordres og udvikles

til nye og (forhåbentligt) bedre

former, og det er både mit håb og

min spådom, at demokratiet vil

blive bedre og bedre med tiden

– i meget lang tid endnu

– både i LAP og i alle andre

sammenhænge.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 27


tillYkke kÆre Henrik

SvAr pÅ inDlÆGGet ”neJ til DøDSliSter”

aF HeNRIk pRebeN peRReGaaRd I medlemsbladet lap NR. 3 2009 sIde 25.

kÆRe HeNRIk

Tillykke med at du har levet i 63 år, tillykke med at du

har (over)levet i 22 år med skizofreni og tillykke med,

at du har et godt og aktivt liv, hvor du bl.a. har været i

stand til at forfatte tre bøger. Alle med psykiske lidelser

burde kunne regne med at leve lige så godt lige så

længe, som du allerede har gjort; ja, endnu længere

ligesom alle andre borgere i Danmark kan regne med

(jeg håber selvfølgelig, at du må leve længe endnu).

Desværre gik det ikke sådan for de psykiatribrugere,

hvis skæbner vi ønsker at sætte fokus på i den planlagte

kommende kampagne. De døde alle, længe før de

nåede den relativt høje alder, som du har nået. Disse

tidlige dødsfald skyldes med stor sandsynlighed, at

de pågældende ikke kunne tåle den medicin, som de

fik, især ikke i de mængder, som de fik. Du har været

heldig, at du har kunnet tåle den medicin, som du har

fået, i de mængder, som du har fået. Mange andre har

ligesom du været heldige. Vi er dog mange, der mener,

28

medlemsbladet lap • www.lap.dk

at de, der dør som følge af den medicin, som de får,

ikke blot skal afskrives med en bemærkning om, at

”de var uheldige”.

I LAP arbejder vi meget med recovery-tankegangen,

som siger, at alle sindslidende – også dem med skizofrenidiagnose

– kan komme sig og få et bedre liv. Når

nogle siger, at en trediedel af alle med skizofreni er

”håbløst fortabt, fordi medicinen ikke virker på dem”,

skyldes det vanetænkning og ensidig fokusering på

medicin som behandlingsform. Hvis man i behandlingssystemet

løsriver sig fra denne vanetænkning og

bruger andre behandlingsformer end (udelukkende)

medicin, behøver man altså ikke at opgive en trediedel

af dem med skizofrenidiagnose, og man behøver heller

ikke at udsætte sine patienter for en stor risiko for

en alt for tidlig død.

Derfor er vi en gruppe, der arbejder på at lave en kampagne,

der skal sætte fokus på disse dødsfald, for

at reducere antallet af dem så meget som muligt; ja,

allerhelst fjerne dem helt. Der er på ingen måde tale

om en hetz mod mennesker, der tager medicin, og vi

laver selvfølgelig heller ikke dødslister over disse. Vi

mener blot, at man skal kunne tage sin medicin, uden

at man behøver at frygte, at man dør af den.

I gruppen mener vi også, at døden er en meget dramatisk

bivirkning ved enhver type medicin. Derfor

har vi også valgt en dramatisk arbejdstitel til den

kampagne, som vi forbereder. Vi kalder den ”Psykiatrisk

medicin dræber-kampagnen”. Vi ved godt, at

det ikke er al psykiatrisk medicin, der dræber, og at

den medicin, der nogle gange dræber, ikke dræber

altid. Alligevel vælger vi at være dramatiske for effektens

skyld. Læg også mærke til, at der er tale om

en arbejdstitel for kampagnen. Måske vælger vi et nyt

navn, inden kampagnen finder sted, eller måske laver

vi kampagnen uden et egentligt navn. Tidligere kaldte

vi det for ”Hvide kors-aktionen”, fordi vi vil symbolisere

dødsfaldene med hvide kors. Korsene er også for den

dramatiske effekts skyld.


Vi søger at skaffe grundig dokumentation for et mindre

antal (10-15) af disse dødsfald, og måske vil vi

også lave en længere liste over afdøde, men altså alt

sammen med det formål at formindske forekomsten

af disse unødvendigt tidlige dødsfald. Hvis vi lader

som ingenting, og alle andre lader som ingenting, hvad

angår disse dødsfald, vil unge mennesker blive ved

med at dø som følge af medicin, som de får i psykiatrien,

og det vil vi ikke acceptere.

Vi er naturligvis også dybt berørte af de mange

selvmord, der forekommer i og omkring psykiatrien,

uanset om de skyldes manglende behandling, eller

om de skyldes frygt for og utilfredshed med den ”behandling”,

som tilbydes. Der er imidlertid andre, der

arbejder med at registrere og forebygge disse selvmord,

og vi har altså valgt at arbejde med dødsfald

på grund af (over-)medicinering, som ikke ret mange

andre beskæftiger sig med.

Hvis LAP overhovedet bør skamme sig over noget, kan

det kun være over, at vi ikke er nået længere, end vi

er, med at forebygge og begrænse de for tidlige dødsfald

i psykiatrien, uanset om de skyldes medicin eller

selvmord eller andre ting. Derimod er der mange andre

med tilknytning til og ansvar for og i psykiatrien, der

virkelig burde skamme sig.

Vores plan er, at kampagnen skal finde sted i perioden

fra og med lørdag d. 10. april 2010 til og med søndag

d. 25. april 2010, og da det er vores hensigt, at kampagnen

skal bestå af lokale aktioner i mindst ti byer

(vi ved endnu ikke hvilke) over hele Danmark, kommer

vi sandsynligvis også et sted i nærheden af, hvor du

bor, og så håber jeg, at du vil møde op, så vi kan få

en personlig samtale om dette og om andre emner.

MeD venliG HilSen

JAn StiG AnDerSen

MeDleM Af lAp’S pSYkiAtriSk

MeDicin DrÆBer-kAMpAGneGruppe

medlemsbladet lap • www.lap.dk 29


Af kArl BAcH JenSen

NeJ tIl kImINalIseRING

I RetteN

Onsdag den 2. december skulle jeg møde i Kolding Byret

stillet over for en anklage om at have truet en psykiatrisk

overlæge på livet i forbindelse med en indlæggelse på

lukket afdeling her i foråret. Jeg er selv af den opfattelse,

at anmeldelsen er grebet ud af den blå luft, og at det i

virkeligheden handler om, at overlægen har et horn i siden

på mig af helt andre grunde.

Inden retssagen havde jeg aftalt med min forsvarer, at

han, hvis ikke det lykkedes at få mig frikendt, skulle undlade

at få sagen ind under straffeloven §16, der siger at

man er straffri, hvis man på grund af sindssyge var utilregnelig

i gerningsøjeblikket. Det ville ellers have været

oplagt, da jeg på det tidspunkt, hvor lægen beskylder mig

for at have truet ham, var i en alvorlig psykotisk tilstand.

Kommer man ind under §16 bliver man imidlertid tvun-

30

medlemsbladet lap • www.lap.dk

get til at lade sig mentalundersøge og bliver som regel

dømt til behandling i 3 til 5 år selv for helt ubetydelige

lovovertrædelser. Jeg ville hellere have en regulær strafudmåling,

hvis jeg blev fundet skyldig. En sådan strafudmåling

skulle, mente vi, foretages efter princippet om

formildende omstændigheder (straffelovens §82 og 83),

og kunne så blive en betinget dom, samfundstjeneste

eller bortfald af strafudmåling, idet ubetinget fængsel

for en så lille forseelse var usandsynlig.

Efter at jeg var blevet afhørt af anklager og forsvarer,

blev overlægen afhørt, og det stod hurtigt klart, at han

og anklagemyndigheden havde en dårlig sag. Lægen

havde ”ingen erindring” om, at han kort tid efter, han

havde anmeldt mig, var blevet afhørt af politiet, ligesom

han havde svært ved at forklare, hvorfor han oprindeligt

havde anmeldt en helt anden patient for det, han valgte

at beskylde mig for. Hans forklaring i retten var på flere

punkter helt i modstrid med det, han var citeret for i politirapporten.

Det var tydeligt, at han ikke havde nogen

situationsfornemmelse, da han blev bedt om at uddybe,

hvorfor han i min journal har tilladt sig at skrive om mine

personlige psykiatripolitiske holdninger. Jo mere negativt

han udbredte sig om mig, jo mere utroværdig blev

hans fremstilling, om at jeg skulle have udsat ham for

en alvorlig trussel.

Som sagsakter fremlagde min advokat bl.a. min korrespondance

med psykiatridirektionen i regionen og en

udtalelse, som jeg selv havde fremskaffet fra egen læge.

Der forelå også en såkaldt personundersøgelse fra Kriminalforsorgen,

hvoraf det bl.a. fremgik, at jeg havde sagt

nej til at give adgang til at indhente lægelige oplysninger

og til frivilligt at lade mig mentalundersøge.


Efter en pause, hvor dommer og domsmænd skulle

votere, ventede jeg og de mange tilhørere (dels familie

– dels LAP medlemmer) spændt på afgørelsen. Det var

naturligvis en stor lettelse, da dommeren startede med

at sige: DU ER FRIFUNDET!! Præmissen for frifindelsen

var, at man mente, at jeg havde sagt til lægen, at jeg

ville henrette ham, men at man situationen taget i betragtning

ikke mente, at de ord på nogen måde kunne

opfattes som en reel trussel.

I virkeligheden har jeg nok sagt: ”I vil henrette mig”, men

det vigtige er jo, at jeg blev frifundet.

For andre, der kommer i en lignende situation, kan sagen

her forhåbentlig bruges til at hævde det princip,

at man ikke skal straffes eller dømmes til behandling

for, hvad man kommer til at sige til personale på psykiatriske

afdelinger, når man tydeligvis er ude af sig

selv. Ligesom man heller ikke bør kunne dømmes for

at forsvare sig mod overgreb som bæltefiksering og

tvangsmedicinering.

klaGe tIl ReGIoN sYddaNmaRk

Uddrag af e-mail til psykiatridirektionen (22.09.09) ”…

Jeg blev den 7. maj ved 8-tiden om morgenen bragt til

Psykiatrisk Afdeling H4 i Kolding af et par politibetjente,

som var blevet tilkaldt af Munkebjerg Hotel, hvor jeg havde

indlogeret mig samme dags morgen, og hvor personalet

havde undret sig over min tilstand. Jeg var ved indlæggelsen

i en alvorlig psykotisk tilstand – overbevist om at

jeg befandt mig midt i en atomkrig. Jeg følte mig hverken

tryg ved politiet eller ved personalet på afdelingen, men

sagde ja til at lade mig frivilligt indlægge. Senere samme

dag ved 13 tiden blev jeg tvangsmedicineret med 150

mg cisordinol acutard og 10 mg stesolid. En medicinering

der bragte mig i en koma-lignende tilstand, så jeg kun har

meget svag erindring om hændelsesforløbet efter selve

indlæggelsessituationen og et par dage frem. Bliver efter

to døgn på afdelingen tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.

Udskrives den 15. maj og genoptager mit

arbejde efter yderligere 14 dages sygemelding.

Jeg oplevede på mange måder indlæggelsen i foråret

som relativt uproblematisk. Sammenlignet med forholdene

i 2004 var der en mere afslappet omgangsform,

og der blev langt hen ad vejen givet plads til den

enkelte patients ønsker og behov inden for en lukket

afdelings begrænsede rammer. Det kom derfor helt

bag på mig, da jeg ved gennemlæsning af min journal

en måneds tid senere konstaterer, at overlæge E.K.

havde anmeldt mig til politiet med en påstand om, at

jeg, kort tid efter jeg blev indlagt, skulle have sagt,

at jeg ønskede at henrette ham. Samme overlæge

anfører i øvrigt samtidig i journalen: ”Karl har i årenes

løb demonstreret en ganske solid antipati mod

psykiatrisk behandling og har givet udtryk for største

mishag ved psykiatrien.” Jeg har ved en senere

samtale med E.K. sat ord på min undren over hans

handlemåde, og fik så følgende begrundelse for, at

han havde valgt at anmelde mig: ”I skal lære at tale

ordentligt til os”. Jeg erindrer ikke at have fremsat

nogen verbal trussel mod E.K. men husker, at hans

fremtoning i militærlignende påklædning var med til

at forstærke mine vrangforestillinger om en igangværende

krig.

For en måneds tid siden blev jeg så indkaldt til afhøring

hos politiet i Kolding. Jeg fik oplæst en forklaring

afgivet af E.K. om et hændelsesforløb, som jeg slet

ikke kan genkende. Det blev ved afhøringen mere end

antydet af betjenten, at anmeldelsen måtte formodes

at hænge sammen med mit kritiske engagement på

psykiatriområdet! Betjenten var enig med mig i det

groteske i anmeldelsen, og han formodede, at der

ikke ville komme mere ud af den sag. Han gjorde mig

i øvrigt opmærksom på, at E.K. i første omgang havde

anmeldt en helt anden patient for det påståede udsagn,

men mange dage senere var kommet i tanke

om, at det var mig han ville anmelde.

Den 11. september modtog jeg imidlertid et brev fra

anklagemyndigheden, om at jeg ved Retten i Kolding

”med påstand om straf” tiltales for overtrædelse af

Straffelovens §119, stk. 1 ved ”med trussel om vold

at have overfaldet” E.K..

Uanset om ordene, som påstået af E.K., skulle være

kommet ud af min mund, finder både jeg, mine pårø-

rende, venner og bekendte det krænkende, at jeg er

bragt i en situation, hvor jeg grundet indlæggelse i

en akut psykotisk tilstand, risikerer at blive kriminaliseret

og i værste fald at blive dømt til behandling.

Jeg har på intet tidspunkt i forbindelse med indlæggelsen

udsat medpatienter eller personale for nogen

form for fysisk aggression eller vold og har heller ikke

i andre sammenhænge brugt vold mod andre mennesker.

Det er i forvejen svært at komme til hægter

efter en psykotisk episode, og det kan kun gøre mit

liv vanskeligere, at jeg nu skal stille i retten med en

sådan anklage hængende over mig.”

ReGIoNeNs sVaR

I et officielt svar (29.10.09) fra den lægefaglige direktør

for Psykiatrien i Region Syddanmark står der bl.a.:

”På baggrund af denne sag har vi fundet det fornuftigt,

at få drøftet procedurer i forbindelse med politianmeldelse.

Vi vil understrege, at afdelinger i Psykiatrien i

Region Syddanmark ikke automatisk politianmelder

patienter, der truer personalet… Politianmeldelser bør

håndteres ud fra en individuel og uvildig vurdering, med

afdelingsledelsens involvering…

Fremadrettet vil vi sætte yderligere fokus på kvaliteten

af dokumentationen i patientjournalen, herunder

sprogbrug. Dernæst, hvad der principielt kan stilles

af krav til medarbejdernes beklædning, så denne

ikke virker unødigt provokerende på patienter og

pårørende.”

Regionens psykiatridirektør Agnete Philipsen siger, hun

har skammet sig over anmeldelsen, hun mener slet ikke,

man skal anmelde psykotiske patienter og skriver supplerende

(11.11.09) : ”Jeg er meget ked af denne sag,

og jeg forstår til fulde din frustration. Sygehusledelsen

har oplyst mig om, at de har gjort, hvad de kunne for

at få anmeldelsen trukket tilbage, men desværre uden

held. På mit sidste møde med alle afdelingsledelser og

sygehusledelsen drøftede vi – i forlængelse af denne

sag – afdelingernes ”anmeldelsespraksis”, og her var

der generelt enighed om, at det er en meget alvorlig

sag at anmelde patienter. Jeg tror denne drøftelse …

har sat det helt nødvendige fokus på problemet, og

sygehusledelsen vil følge op på denne praksis.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 31


kArl BAcH JenSen, uDviklinGSkonSulent i lAp oG tovHolDer for refuGieGruppen

32

medlemsbladet lap • www.lap.dk


SeMinAr oM lAp’S refuGieproJekt

Torsdag den 12. november var ca. 35 personer samlet

til seminar for at fordybe sig i og drøfte, hvordan vi

kommer videre med LAP’s planer om at skabe et refugium

eller allerhelst flere refugier med krisefunktion.

Deltagerne var både LAP-medlemmer og interesse-

rede fagpersoner, bl.a. personer der er involveret i at

etablere de de akuttilbud, der som forsøg forsøg er ved ved at blive

oprettet i 7 af landets kommuner.

Først var der en grundig gennemgang af refugiegruppens

koncept, som det ser ud, efter at gruppen med

succes har haft Simon Bordal tilknyttet som ekstern

konsulent. Derefter var der fri debat og indkredsning

af 5 hovedtemaer for de videre drøftelser: Er refugiet

for alle? Hvad med gæster, der er voldelige eller har et

misbrug? Hvordan kommer man ind på refugiet, hvis

man er i dyb krise? Hvordan finder vi de rigtige medarbejdere?

Hvad med fripladser, hvis man ikke kan få

ophold på refugiet betalt?

For refugiegruppen var seminaret en god anledning

til at afprøve vores ideer over for en større kreds. Det

gav ikke svar på alle spørgsmål, men gav nogle klare

pejlemærker om, hvad der skal arbejdes videre med i

den nærmeste fremtid, inden vi officielt inviterer til at

stifte den fond og/eller forening, der skal føre ideerne

om refugium (refugier) med krisefunktion ud i livet.

Følg med på LAP’s hjemmeside eller ved at kontakte

LAP’s refugiegruppe.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 33


tÆnk poSitivt

Vrede, smerte og følelsen af ikke at blive forstået

af omverdenen, synes ofte at figurere i LAP bladet.

Meget forståeligt, da man må tage i betragtning,

at en psykisk sygdom kan betyde, at ens indre liv

bliver hårdere, end hvis man var foruden.

Her i dag fik jeg Medlemsbladet, og jeg faldt

over et læserbrev der hedder ”Nej til dødslister”.

Det er en protest mod, at der synes at være en

usmagelig bevægelse mod at indtage medicin.

Det kan være, at nogle har det godt med medicin,

og vi er sikkert rigtigt mange, der har prøvet at

lade være med at tage den. Og (tror jeg) med fatale

udfald. Personligt røg jeg lige ind på den lukkede.

Men jeg tror hyppigt, at det er vores egne dæmoner

vi tager med, når vi føler os uden for samfundets

”normale” samfundsstøtter. Personligt har

jeg næsten kun oplevet positive mennesker. Min

familie er helt fantastisk og gør deres, for at jeg

skal have et rigt liv på trods af skizofrenien. Der er

dog grænser for, hvor meget jeg kan klare. Det er

en ting, jeg arbejder med på mit bosted. Men lige

så stille, dag for dag er der en lillebitte forskel. Og

det er ikke mig selv, der gør det store arbejde. Det

er omgivelsernes positivitet. Jeg kan ikke blive ved

med at protestere, når det er, hvad jeg bliver mødt

med. For himlen skal vide, at jeg godt kan være

trist. Men så snakker jeg med en af mine kontaktpersoner

om alle de ting, min førtidspension betyder.

Jeg kan studere og har jeg brug for forlænget

tid, så kan jeg få det. Eller bare en ting som at

kunne tage på højskole. Det vil jeg frygtelig gerne

og om et par år, så tror jeg, at det er realistisk.

Jo, vi skal også huske på alle de muligheder, vi har -

også med vores begrænsninger. Så skal det nok gå.

MAiBritt

kære medlemmer!

psykiatri og mangel på hjælp

Jeg er 54 år, med 5 mindre psykoser bag mig. 23 år

med angst for angsten.

Hvilken hjælp er der at få i vores hospitalssystem?

I distriktspsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune sidder

2 psykiatere, der ikke har tid til samtaler. Man får

besøg af en sygeplejerske til overfladiske samtaler.

Ingen selvhjælpsgrupper, ingen psykolog bevilges, ingen

behandling andet end receptudskrivning. Lukket

det meste af døgnet og i weekenden.

På KAS Gentofte Psykiatriske afdelinger går dagligdagen

og især weekenden med kagespisning. Gåture

bliver konstant aflyst, ingen terapisamtaler foregår.

Bæltefikseringer er hyppige, vold bruges unødigt. Da

jeg havde selvmordstanker, endte jeg i bælte. Ingen

spurgte om mine bevæggrunde og triste tanker. Jeg

lå bare der.

BilleDkunSt for pSYkiAtriBruGere

HUN HeddeR RIkke wUlF.

Hun har erfaring fra Netværkstedet Thorvaldsen,

værestedet NABOcenter, Fountain House, hvor jeg

selv har deltaget som bruger, plus hendes cv i øvrigt.

Check rivo@rivo.dk

LAP er i gang med at afsøge landets kommuners socialpsykiatriske tilbud og holdninger over for brugere over 65/67 år.

Jeg ville blive meget glad for jeres hjælp. Send mig gerne jeres oplysninger på zentao@oncable.dk

HilSen Bo Steen JenSen

34

medlemsbladet lap • www.lap.dk

Der skal ingenting til før man tvangsmedicineres.

Det er al behandling. Da jeg i en nødsituation havde

brug for et menstruationsbind, kunne det ikke lade

sig gøre. Spørg afdelingssygeplejersken. Da jeg havde

brug for et bækken, blev jeg spurgt, om jeg kunne

bruge et snavset. Deres 2 stk. var ikke vaskede.

Patienter lægges i motions- og konsultations-rum,

fordi man mangler sengepladser.

Der mangler behandling, samtaler, målsætning og

andet end medicinsk neddysning.

Regeringen, læger og personale tjener deres penge

og vasker deres hænder i passivitet.

HBl

Tænker på refugiegruppen, højskolegruppen, livsstilsgruppen

m.m.

Dette for at andre og flere skal have fornøjelsen af at

få vejledning af hende!

MvH. ullA enevolDSen


De søde fester

Smilet der huskes fra de kære dage,

veninderne der danser mens smilene og

grinene bryder frem, festerne der bærer

dem alle sammen frem, i livets glæde.

Festerne der fra ungdommen fortsætter

i glæde. De dansende trin fra ungdommens

nætter, der lykkeligt bliver danset

videre i livet.

MAriAnne HASAGer lAurSen

indmeldelses blanket

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker

medlemskab af lap [100 kr. årligt]

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab af lap for

vores forening/værested/institution m.v. [kontakt sekretariatet]

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på medlemsbladet

lap [125 kr. årligt]

JA a Vi ønsker abonnement på medlemsbladet lap til vores institution/forening

[250 kr. årligt]

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt

JA a kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt

Hvorfor en udtværende

og evig cirklen…

omkring livets mange

valg?

Vi vil se solen gå ned…

Spadserer side om side…

Igennem skoven…

- helt op til bakken…

Se ud over vandet

- ud til øen…

Solen går ned – himlen skælver…

I et farvevæld – lilla, rosa og orange…

Atter får vi en chance

til at mærke os selv…

- og moder natur…

Det er noget som dur…

- Kærlighed –

tHe roSeWoMAn – lilliAn rAnk 2009

NAVN:

ADRESSE:

POSTNR. & BY:

KOMMUNE: REGION:

EVT. TLF:

EVT. EMAIL:

inDMelDelSe kAn oGSÅ foreGÅ pÅ WWW.lAp.Dk

Da nattevagten sov

sagde vi alle sammen hov

Hun er så stor og tyk

Jeg føler mig som en lille myg

Da vi sad og så TV

var der andet personalet skulle se

Kagen den har vi bagt

som kun personalet fik smagt

Vi andre måtte se på

Det kan jeg ikke forstå

Vi fik en frossen roulade

Med stykker så små og flade

Når de skulle pause holde

må vi vente med at solde

For pausen den var lang

Vi går til chefen med en klagesang

De viser de har magten

selv midt i andagten

Det er få som er rigtig søde

Mine ører de er lidt røde

De har valgt et job med mennesker

både danskere og svenskere

Hvis jeg skal blive rask

så hold for dælen op med at være så barsk

Jeg vil gerne vædde

Hvis du er SØD og RAR

så går dit job med glæde

elSe


DiverSe

pSYkiAtri-DøD

har du kendt

nogen?

Samtidig med at forbruget af psykiatrisk medicin

stiger, stiger antallet af dødsfald i psykiatrien

Vi vil ikke længere stå tavse hen, mens politikere

og myndigheder vender ryggen til

Vi forbereder en landskampagne i april 2010 om

dødsfald i psykiatrien

Har du kendt nogen, som du mener, er død som

følge af den psykiatriske medicin ?

Så kontakt LAP

Landskampagnegruppen i LAP

mail: lap@lap.dk

Tlf.: 66194511

Store Glasvej 49, 5000 Odense C

Den koGnitive Anti-JAntelov

• du skal altid tro på, at du er noget værd og lede efter beviser på, at

det er sandt

• du skal tro på, at vi - du og jeg - er ligeværdige

• du skal tro på, at vi er kloge og kompetente på hver vores områder

• du må gerne tro, at du ved mere, end jeg gør; gør; jeg er overbevist om, om,

at jeg kan lære meget af dig

• du skal tro på, at du dur til noget, så du kan bevare motivationen

til at udvikle dine færdigheder, opbygge dine ressourcer og gå efter

det, du har brug for

• du skal tro på, at nogen bryder sig om dig, og at du fortjener kærlighed

og accept

• du skal tro på, at du kan lære noget alene og sammen med andre

• du skal tro på, at du kan dele med andre og samarbejde, selvom der

er meget, du må gøre alene

• du skal kunne le og lege og more dig, også selvom du har seriøse

opgaver at varetage

• du er ikke alene, de andre har også de samme behov

• husk dine personlige rettigheder

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

+++ 15714 +++

7993 Sydjylland-Fyn USF B

MicHAel JAcoBSen


Sælskabsdyr til sindslidende

80 % af sindslidende er enlige, så der ville det populære bevægelige sælskabsdyr, som flere plejehjem

har anskaffet til især demente, være på sin plads.

Som sindslidende ville det være en god støtte med sælskabs-krammeren, når familien og vennerne

glimrer ved deres fravær.

Måske kan samværet give større livsmod med en følgesvend, der ytrer sig og er bevægelig. Det er også

rart at være beskæftiget.

Det ville være spændende, om sundhedsvæsenet kunne indkøbe nogle, og på ingen tid vil modtagerne

kunne klare dagligdagen med en mindre medicindosis og større livskvalitet.

Måske lige noget for beskæftigelsesminister Inger Støjberg?

God vind.

Jørgen Ani-Manus Neumann

lAp viser flaget

ved løb rundt om i landet

Den sidste torsdag i august var der, traditionen tro, motions-løb for sindslidende ved Sankt Hans Hospital

i Roskilde. Inden for LAP viste vi flaget både ved at Paul Bjergager uddelte brochurer om LAP, samt vores

seneste 10 års jubilæumsblad, som faktisk blev udsolgt. Tilmed var der LAP folk, der løb rundt i vores

orange T-shirts.

Én af dem var undertegnede, der fik en tredje plads på 2 km ruten. (i al beskedenhed er det 13. år i træk,

jeg kommer i top 3). Bagefter løb jeg 5 km ruten, bare for hyggens skyld, samt for at reklamere for LAP

i de 25 min., det tog at løbe den.

I sidste nummer af vores blad kunne man læse, at jeg havde vundet Sundby løbet i København, samt at

jeg var for beskeden til at sige, hvor mange gange det var sket. Det er jeg nu ikke, men jeg kan ikke huske

det, jeg kan dog huske, at jeg er kommet i top 3 alle årene, altså siden 1998. Udover de to nævnte løb, er

der ét til for målgruppen i Viborg, der hedder Søndersø Løbet. Der er det dog kun en distance på 5,6 km

omkring Søndersø. Ved det løb er det kun brugere af psykiatrien, der kan komme på sejrsskamlen. Andre

må godt løbe med, men deltager ikke i løbet officielt. Der var bl.a. en der løb og reklamerede med flag og det

hele for Dan Jørgensen, som stillede op for Socialdemokratiet til EU parlamentet. Vi løb sammen til sidst,

han var meget venlig, spurgte om jeg ville have vand, kom med opmuntrende kommentarer. Det irriterede

mig faktisk, jeg skulle da bruge kræfter på at løbe, ikke på at konversere med en løbende reklamesøjle.

Til sidst løb han fra mig, men det var lige meget, jeg fik den 2. plads jeg gik efter.

Der var mage til Sankt Hans Løbene, næsten 2000. Ved løbet i Viborg var der ca. 500.

De to løb kommer igen til næste år, i henholdsvis maj og omkring 1. september.

toM Jul peDerSen

træffetid i

lAp-roskilde

DiverSe

LAP-Roskilde har oprettet træffetid 1. torsdag i

hver måned kl. 13 til 15 hos Psykinfo, Kornerups

Vænge 9 st.tv., 4000 Roskilde.

JURIdIsk bIstaNd

TIL LAP’S

MEDLEMMER

Skriv til vores

jurist Erik Olsen

på jurist@lap.dk

eller ring på

tlf. 70 27 11 85

Tirsdag kl. 9-12

Torsdag kl. 12-16

samt kl. 19-21

medlemsbladet lap • www.lap.dk 37


liste over kommunale grundforeninger i lap

fAp Midtvest: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast, Tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk, Tlf. 2061 3549 - lenarth@live.dk

lAp Århus: Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk

www.psykiatribruger.dk

lAp Silkeborg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg

Tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk

fAp viborg Amt:

v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647, jan_s_a@sol.dk, www.lap.dk/fapviborg

lAp randers: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers

Tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk

kontaktperson i Svendborg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv.5700 Svendborg

Tlf. 6220 1509

lAp kolding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding, Tlf. 6065 2812

bodil-andersen-@hotmail.com

lAp vejle kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle, Tlf. 3051 9018/

2620 6716 - t@allermand.dk og Lise Duus, Tlf. 2231 0942 - liseduus@stofanet.dk

lAp Horsens kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens

Tlf. 7561 4760 - erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk

lAp nordsjælland: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød

Tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk

lAp roskilde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde,

Tlf. 2395 0578 - hanneelena@webspeed.dk, LAP Roskilde har træffetid den 1. torsdag i hver

måned kl. 13-15 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv. 4000 Roskilde

lAp vestsjælland: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund

Tlf. 2255 1046

lAp Holbæk: v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk

Tlf. 3167 6123, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com

lAp odsherred: v/ Henriette Buemann Jensen, Tlf.: 2611 4299, buemannjensen@gmail.com

fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, Tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk - www.fapkoege.dk

lAp næstved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle

Tlf. 5550 0151 / 21637314- wiingaard@pc.dk

lAp københavn frederiksberg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V

Tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15

liste over kollektive medlemmer i lap

Aktivitetshuset 5700 Svendborg

Aktivitetshuset 5000 Odense C

Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N

Aktivitetsteamet 2730 Herlev

Banehuset 4450 Jyderup

Birkevangen 6740 Bramming

Blåkærgård 8800 Viborg

Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved

Bocentret Thorupgården 2200 København N

Botilbuddet Skovsbovej 5700 Svendborg

Brugerrådet f. Soc.Psyk. Jammerbugt kommune 9440 Åbybro

BUPS – Brugerudviklings projektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte

Café Utopia 7500 Holstebro

Dag- og Botilbuddene i Hinge 8620 Kjellerup

Daghus Viborg 8800 Viborg

Den Blå Café 7430 Ikast

Den Grønne Gren 8900 Randers C.

Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N

Det Hvide Hus 2820 Gentofte

Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre

Fountain House, København 2100 København Ø

Gallohuset 8000 Århus C

Haslekollegiet 8210 Århus V.

Huset i Overgade 9800 Hjørring

Kastanjehuset 8600 Silkeborg

Katrinebjergcentret 8200 Århus N.

Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj

Mamma Mia 2400 Kbh NV

Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov

MB Foreningen 8240 Risskov

38

medlemsbladet lap • www.lap.dk


lAp Hovedstaden nord-vest: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum

Tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk

lAp københavns omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård

Tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk

lAp Guldborgsund og lolland: v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing

Tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund

regionale grundforeninger

lAp nordjylland: v/Charlotte Hagerup,Tlf. 6081 3712, sishadk@hotmail.com

Anne-Marie Christiansen, Tlf. 2762 8543

rAp Midtjylland: v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647

lAp Syddanmark: v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager. rambro@anarki.dk

lAp region Sjælland: Midlertidig kontakt: Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk

Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk

lAp region Hovedstaden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby

Tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, Tlf.: 3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk

Muhabet 1800 Frederiksberg

NABO-center Amager 2300 København S

Netværkstedet Thorvaldsen 1871 Frederiksberg C

Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø

Nørremarken 8800 Viborg

Outsideren 2200 København N

Regnbuehuset 2630 Taastrup

Rosengården 6900 Skjern

Sind-Huset 7700 Thisted

Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød

Skejbyhave 8200 Århus N

Skiftesporet 7400 Herning

Social Psyk. Værested 6270 Tønder

Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø

Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde

Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse

Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø

Stoppestedet 5000 Odense C

Støttecentret 6960 Hvide Sande

Støttecentret 6950 Ringkøbing

Støttecentret 6900 Skjern

Støttecentret 6920 Videbæk

Sundbygård 2300 København S

Sølvagergård 4293 Dianalund

Vækststedet 6000 Kolding

Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk

Værestedet Solsikken 8520 Lystrup

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.

Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens

medlemsbladet lap • www.lap.dk 39


kroGS kroG: Af MicHAel p. kroG

livet er kort…

Tænk bare: medlemskort, kontokort, kundekort, Visa/Dankort,

sygesikringskort, abonnementskort, klippekort, kørekort,

postkort og senest har vi haft valgkort og endnu mere aktuelt

julekort og nytårskort. Så er vi dog nogle, som kan trøstes med,

at nok er livet kort, men kunsten er lang: Vita brevis, ars longa.

De nævnte valgkort gav adgang til stemmeurnerne den 17. november.

Man kunne stemme ved de nære kommunevalg, som for

vore medlemmer og læsere især er interessant på grund af socialpsykiatrien.

Derudover blev der sat kryds ved de lidt fjernere

fem regionale valg, som mere direkte drejede sig om, hvem der

skal styre hospitalerne og dermed også hospitalspsykiatrien.

Man kan sige meget om valgkampen, men spændende var den

ikke. Som det er kutyme ville alle love lidt mere i madpakkerne

og medvind på cykelstierne. Nogle ville mere grønt og andre

mere flødeskum. Alle havde hver deres tidlige julegave til vælgerne.

Få sagde noget om, at det måske ville blive nødvendigt

med nedskæringer eller ting, der kom til at gøre ondt. Det kommer

først bagefter, når varen er solgt og grisen er købt. Men i

modsætning til købeloven er her ikke nogen tilbagekøbs- eller

byttegaranti - endsige forsikring, hvor man kan få erstatning for

et fortrudt køb/valg, når varen ikke svarer til det lovede. Onde

tunger – og de er der naturligvis altid – siger, at for politikere

gælder kun én garanti: ”Ikeakommodegarantien”! – Denne garanti

skal ikke læses, men siges eller høres for det indre øre:

”Låger og skuffer”…

Årets afslutning er fyldt med traditioner, som riskorn i et stort

fad julegrød. Heriblandt nytårsløfter – måske man her – enten

selvkritisk eller selvtilgivende - kan tænke på valgløfterne og

deres holdbarhed. En anden tradition er nytårstalerne. De, der

bestemmer – og dermed har privilegiet at holde landsdækkende

nytårstale til det samlede danske folk, er enten født til det eller

på parlamentarisk vis valgt til det. Den første er majestæten,

som også først af alle holder talen nytårsaften. Den afsluttes,

som traditionen byder, altid med et: ”Gud bevare Danmark!”

Jeg har altid mest holdt af den tale, hvor dronning Margrethe

imødegik vores dengang begyndende fremmedfobi og de dermed

følgende daglige spydigheder.

citat: ”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger.

Det kan vi ikke være bekendt!” formanede dronningen.

Kongefamilien har på det punkt, historisk og nutidigt, til alle tider

været et forbillede i at gifte sig med udlændinge. Dirch Passer

yndede også at omtale Prins Henrik som ”fremmedarbejdernes

førstemand”. Dronning Margrethe bar dog ikke nag, så Dirch

nåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Til hans store

ærgrelse fulgte der ikke hest med…

Dirch benævnte altid nytårsaften som ”amatørernes aften”! Jeg

tror, at han mente, at denne aften kunne amatørerne - med et

af hans yndlingsudtryk - ”skave sig tossede” og drikke sig kanonfulde,

mens de mere professionelle gjorde det resten af året.

På et netop udgivet boxsæt med fire cd´er, synger Dirch Passer

blandt en række mindre kendte numre: ”Det er mentalt. Det er

galt!” Sangen er fra filmklassikeren ”Min søsters børn vælter

byen”. Måske skulle den være LAP´s nye kendingsmelodi? Det var i

øvrigt anden gang, at Dirch Passer spillede psykiater. Første gang

var i filmen med den sigende titel ”Vi er alle sammen tossede”.

Hvilket unægteligt skaber perspektiv i håbet

om et stort medlemsgrundlag. Dronningen

trådte til i 1972, samme år som vi

trådte ind i EF, statsminister Jens Otto Krag trådte af, og Anker

Jørgensen trådte til. Anker Jørgensens periode var præget af

oliekrise og dermed bilfrie søndage - samtidig også stor arbejdsløshed,

inden vi med hans finansministers ord måske ikke var på

vej ned i afgrunden, men stod på kanten af den. Anker Jørgensens

bedste bud på at skildre den tid var en nytårsdagsaften, at

citere Kim Larsens sang fra Østre Gasværk: Det er en kold tid, vi

lever i. Alle går rundt og fryser. Umiddelbart kan jeg ikke huske

noget fra Poul Schlüters nytårstaler. Udtalelserne om at ”det går

ufatteligt godt”, ”jeg er ikke så konservativ, at det gør noget” og

”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” er vist fra andre

lejligheder.

Så kom poul nyrup rasmussen til…

Efter min ringe mening er der absolut ingen tvivl om, hvad der

for eftertiden står tilbage fra Nyrups mange nytårstaler. Måske

fordi den ramte noget meget dybt i mig og min sjæl. Det handlede

vist mere konkret om en enlig mor på cykel og hendes fortravlede

hverdag, men spørgsmålet burde vi alle stille os selv hver dag. Jeg

stiller det tit i LAP-sammenhæng og alt for ofte til mig selv: ”Kan

vi ikke gøre det lidt bedre?” Efter den ene Rasmussen, kom en

anden Rasmussen, som blev erstattet af en tredje Rasmussen.

I Danmark har vi helt uden grundlovsændring åbenbart indført

en ny regel om, at vores regeringsleder - også benævnt statsministeren

- skal hedde Rasmussen…

For- og mellemnavnene bliver dog skiftet ud – Poul Nyrup, Anders

Fogh og Lars Løkke. Vi har endnu i skrivende stund til gode at

høre, hvad Lars Løkke Rasmussen vil sige i sin tale til det danske

folk nytårsdag. Han nåede dog inden redaktionens slutning, at

få en ny klimaminister i form af Lykke Friis. Hun udtalte med vor

huspoet Steffen Brandts ord, at hun var ”nærmest lykkelig” over

udnævnelsen. Hun bemærkede dog, at hun i modsætning til sin

statsminister kunne stave til lykke. Måske statsministerens nytårstale

bliver et lån fra den altid og især nu, aktuelle sangskriver

Thomas Helmig: ”Fed, fed løkke til alle”…

Hvis vi i LAP her til slut skulle sende et nytårskort, skal det ikke

være som barndommens sommerferiekort: ”Her går det godt!

Send flere penge!” De kunne måske godt bruges i en god sags

tjeneste, men alt for meget i denne verden og denne lille andedam

ved navn Danmark, bliver gjort op i penge. Så vil jeg hellere

opfordre til det bibelske: Elsk din næste som dig selv. Begge dele

er vigtige – også i vores lille verden!

Jeg vil ikke være så naiv at sige: Smil til verden og verden smiler

til dig. Det gør den desværre ikke nødvendigvis, men prøv at

smile alligevel…

Måske skulle vi på nytårskortet blot citere den franske digter

Charles Baudelaire: Hvis du vil mere, kan du mere…

- Og så det årlige og traditionelle juleønske: Fra alle os – til alle jer!:

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt Nytår!

Vi går trods alt mod lysere tider – i al fald den lyse tid.

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!

Kærligst Michael

afsender: medlemsbladet lap, store Glasvej 49, 5000 odense C

More magazines by this user
Similar magazines