27.07.2013 Views

Hent bladet som PDF - LAP

Hent bladet som PDF - LAP

Hent bladet som PDF - LAP

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

lap<br />

medlemsblad<br />

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11<br />

Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig Glædelig jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul jul<br />

landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere


lap<br />

medlemsblad<br />

Vinter 09 | nr.4 | årgang 11<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap eR medlemsblad FoR:<br />

<strong>LAP</strong> - Landsforeningen Af nuværende og<br />

tidligere Psykiatribrugere<br />

adResse:<br />

Medlems<strong>bladet</strong> <strong>LAP</strong>, Store Glasvej 49,<br />

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11<br />

RedIGeRes aF aRbeJdsGRUppe,<br />

aNsVaRsHaVeNde oVeRFoR pResseloVeN:<br />

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51<br />

koRRektUR:<br />

Karl Bach Jensen<br />

tRYkt Hos:<br />

npc tryk a/s, Næstved<br />

laYoUt:<br />

npc tryk a/s, Næstved<br />

tekNIsk aNsVaRlIG:<br />

Hanne Wiingaard<br />

oplaG:<br />

2.000 eksemplarer<br />

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis<br />

<strong>LAP</strong>’s holdninger.<br />

Indlæg bedes indsendt til <strong>LAP</strong> pr. e-mail:<br />

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 1. februar 2010.<br />

Alle indlæg, der optages til <strong>bladet</strong> bliver også lagt<br />

ud på <strong>LAP</strong>´s hjemmeside. www.lap.dk<br />

aRbeJdsGRUppe FoR dette blad eR:<br />

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,<br />

Inger-Liss Christoffersen og Hanne Wiingaard.<br />

FoRsIde:<br />

Årets jule kort!<br />

Indhold<br />

10ÅR HAR GJORT <strong>LAP</strong> STÆRKE . . . . . . . . . . . . . . . 03<br />

DET STORE SPRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04<br />

OMSORG! HVAD ER DET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06<br />

FLOWERPOWER OG DET DAGLIGE BRØD . . . . . . . . . . . 07<br />

SATSPULJEN HISTORIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08<br />

ÅBENT BREV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08<br />

SVAR PÅ ÅBENT BREV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09<br />

PERSONLIG BERETNING FRA PSYKIATRITOPMØDE . . . . . . . 12<br />

VI BLIVER HVAD VI SPISER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

D-VITAMINMANGEL SES HYPPIGT I DANMARK . . . . . . . . 15<br />

GEMT – ELLER GLEMT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />

”LYSETS SALMER” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />

PSYKIATRISK TESTAMENTE – NU I ANDEN UDGAVE. . . . . . 18<br />

PSP- SAMARBEJDE OVERALT I LANDET . . . . . . . . . . . . 20<br />

TVUNGEN OPFØLGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />

GOD TERAPI FOR ALLE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />

<strong>LAP</strong>’S LIVSGLÆDEGRUPPE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />

EN PÅSTAND OM <strong>LAP</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />

TILLYKKE KÆRE HENRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

NEJ TIL KIMINALISERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />

SEMINAR OM <strong>LAP</strong>’S REFUGIEPROJEKT . . . . . . . . . . . . . 32<br />

TÆNK POSITIVT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />

PSYKIATRI OG MANGEL PÅ HJÆLP . . . . . . . . . . . . . . 34<br />

BILLEDKUNST FOR PSYKIATRIBRUGERE . . . . . . . . . . . . 34<br />

KÆRE MEDLEMMER! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />

DE SØDE FESTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />

DIGT AF THE ROSEWOMAN – LILLIAN RANK . . . . . . . . . 35<br />

DIGT AF ELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />

PSYKIATRI-DØD HAR DU KENDT NOGEN? . . . . . . . . . . . 36<br />

DEN KOGNITIVE ANTI-JANTELOV . . . . . . . . . . . . . . . 36<br />

SÆLSKABSDYR TIL SINDSLIDENDE . . . . . . . . . . . . . . 37<br />

<strong>LAP</strong> VISER FLAGET VED LØB RUNDT OM I LANDET . . . . . . 37<br />

TRÆFFETID I <strong>LAP</strong>-ROSKILDE . . . . . . . . . . . . . . . . . 37<br />

LISTE OVER KOMMUNALE GRUNDFORENINGER I <strong>LAP</strong> . . . . . 38<br />

LISTE OVER KOLLEKTIVE MEDLEMMER I <strong>LAP</strong>. . . . . . . . . . 38<br />

REGIONALE GRUNDFORENINGER. . . . . . . . . . . . . . . . 39<br />

KROGS KROG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BAGSIDEN


10ÅR HaR GJoRt<br />

lap stÆRke<br />

<strong>LAP</strong> er i år blevet 10 år, og det har gjort os både erfarne<br />

og stærke, når vi skal kæmpe de politiske kampe, og ikke<br />

mindst når vi indgår i samspil for at få bedre vilkår for<br />

psykiatribrugerne i Danmark.<br />

Tvungen opfølgning er en af de ting, <strong>som</strong> vi har fået i 10 års<br />

”gave”. Folketinget har besluttet at gennemføre en form<br />

for ambulant tvang, <strong>som</strong> de kalder tvungen opfølgning.<br />

Inde i <strong>bladet</strong> kan du læse om de betingelser, der gælder.<br />

Det er kun en forsøgsordning, og den er lavet i forbindelse<br />

med satspuljeforliget. Et 4 årigt forsøg, <strong>som</strong> vi håber ikke<br />

bliver forlænget.<br />

Behandlingsdømte er ikke automatisk omfattet af ordningen.<br />

Og vi håber på, at der snart kan komme almindelige<br />

retstilstande til at gælde på det retspsykiatriske område,<br />

så folk ikke bliver idømt længere behandlingsdomme end<br />

svarende til de fængselsstraffe, <strong>som</strong> tilsvarende forseelser<br />

ville give i det danske samfund.<br />

Tilsvarende arbejder vi på, at dommer og politi ikke ser<br />

den anden vej, når det gælder psykiatribrugere. Vi ønsker<br />

således ikke, at det fortsat skal være muligt for retten i<br />

Holbæk at gennemføre retsmøder på kun få minutter, og<br />

uden at der løftes en egentlig bevisbyrde, når psykiatribrugere<br />

holdes indespærret i mange år eller på livstid på<br />

sikringen i Nykøbing,<br />

Det skal heller ikke være uniformeret politi, <strong>som</strong> møder<br />

frem ved tvangsindlæggelser af psykiatribrugere. Loven<br />

foreskriver allerede, at politiet så vidt muligt skal være i<br />

civil, men det efterleves ikke særlig tit.<br />

Der er udarbejdet en national psykiatriplan <strong>som</strong>, vi kan<br />

håbe, på kan gavne psykiatrien bredt. Imidlertid må vi<br />

konstatere, at der ikke er lagt op til væsentlige forbedringer,<br />

for at få folk i gang med relevante aktiviteter eller<br />

rigtige jobs. Der tænkes stadigvæk mest i behandling og<br />

ikke i handling. Og det nødvendige sociale aspekt synes<br />

fuldstændig at mangle.<br />

Det er erkendt, at samspil med et netværk har stor betydning<br />

for psykiatribrugere lige<strong>som</strong> for alle andre, men<br />

der ses ikke særligt mange tiltag for at forbedre disse<br />

netværk og få dem til at spille bedre sammen.<br />

Vi kan i <strong>LAP</strong> undre os over, at samspil og handling ikke i højere<br />

grad sker i et samspil med os. Det har dog i en række<br />

samspil vist sig, at være til gavn for begge parter. Tvungen<br />

opfølgning kan blive endnu et tiltag, <strong>som</strong> får psykiatribrugerne<br />

til at gå under jorden eller flygte til udlandet. Frem<br />

for at søge behandling. En behandling der alt for ofte ender<br />

med medicinafhængighed og en serie bivirkninger, <strong>som</strong><br />

slet ikke ville være acceptable, hvis de var kendte.<br />

Vi håber, at vi i de kommende år ikke fortsat skal se<br />

så mange patienter/brugere dømt for bagatelagtige<br />

handlinger eller naturlige afværgehandlinger<br />

i forbindelse med tvangsforanstaltninger på<br />

psykiatriske afdelinger.<br />

Det bør og skal være forbudt, at dømme<br />

folk for selvforsvarslignende handlinger<br />

på psykiatriske afdelinger, lige<strong>som</strong> folk i<br />

det danske samfund friholdes for anklager, når det<br />

vurderes, at det sker <strong>som</strong> et led i selvforsvar.<br />

Tilsvarende håber vi på, at man vil erkende, at mennesker,<br />

der er indlagt på psykiatrisk afdeling og <strong>som</strong> er i behandling,<br />

en behandling der ofte betyder, at folk konfronteres<br />

med slemme oplevelser i deres liv eller tvinges til at grave<br />

dybt i deres traumer, ikke samtidig kan forventes at være<br />

fuldstændigt rationelt handlende individer. Læs mere i Kronik<br />

af Karl Bach ind i <strong>bladet</strong>.<br />

Vi takker medlemmerne for mange gode timer, indspark og<br />

medvirken i mange aktiviteter i årets løb og vores medarbejdere<br />

for deres indsats i året.<br />

Vi vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår.<br />

leDer Af HAnne WiinGAArD oG Steen MoeStrup, fu<br />

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk<br />

3


Af lArS BrAMS<br />

det Store spRING<br />

for nylig fik mine sorgløse dagdriverdage i værestedets<br />

vante og trygge rammer en ende. Jeg har taget<br />

et spring fra 10-meter vippen, uden vished for om der<br />

var vand i bassinet. Den 25. september startede jeg i<br />

et praktikforløb på et plejecenter her i Odense, hvor jeg<br />

bor. Jeg skal passe ældre, og har egentlig ikke nogen<br />

forudsætninger for det, andet end et ønske om at prøve<br />

mig selv af og gøre noget godt for andre mennesker.<br />

Det er en drøm, <strong>som</strong> jeg har haft i mange år, at få en uddannelse<br />

<strong>som</strong> social- og sundhedsassistent og arbejde<br />

i sundhedssystemet, og nu springer jeg simpelthen ud i<br />

det. Var til informationsmøde på Social- og Sundhedsskolen<br />

i februar i år, og blev bekræftet i, at det var<br />

den vej, jeg skulle gå. Efterfølgende kontaktede jeg<br />

en studievejleder på skolen og fik den besked, at det<br />

ville kræve et års relevant praksiserfaring at få lov at<br />

starte på uddannelsen. Så det er dette første trin, jeg<br />

er begyndt på nu.<br />

De seneste 15 år har jeg haft min faste daglige gang i<br />

Aktivitetshuset her i Odense, og i perioder også trivedes<br />

med det, men der er sket mange ting for mig, siden<br />

jeg blev kæreste med Sille i 2003. For knapt 3 år siden<br />

flyttede vi sammen i en dejlig 3 værelses lejlighed, og<br />

året efter blev vi gift. Næste store projekt var sidste<br />

<strong>som</strong>mer at begynde at tage kørekort, og i januar i år<br />

lykkedes det efter visse vanskeligheder at bestå køreprøven.<br />

Det var en stor dag at stå med det midlertidige<br />

førerbevis i hånden, og gav forståeligt nok mod på lidt<br />

flere udfordringer i tilværelsen.<br />

4<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

Men hvad gør man helt konkret, når man står midt i<br />

en rivende recovery-proces, og gerne vil en hel masse<br />

med sit liv. Hvor henvender man sig, og er der nogen<br />

reel støtte og opbakning at få, til at komme videre og<br />

måske på et tidspunkt blive fuldt recovered?<br />

Jeg sendte en mail til en nøgleperson i socialpsykiatrien<br />

her i byen, <strong>som</strong> jeg havde et godt forhold til, og hun<br />

henviste mig til Odense Kommunes Rehabiliteringsteam.<br />

Det var så godt timet, at min første aftale på teamet<br />

faldt lige en uge efter, at jeg havde fået mit kørekort.<br />

Jeg havde selvsagt masser af mod på at komme i gang<br />

med et eller andet, men vidste bare ikke lige, hvad det<br />

skulle være, og det håbede jeg at få noget afklaring<br />

omkring. Jeg blev dog først præsenteret for den standardbehandling<br />

Rehabiliteringsteamet normalt kommer<br />

op med, hvilket vil sige enten kognitiv terapigruppe,<br />

social færdighedstræning eller en livshistoriegruppe.<br />

Fik dog forklaret medarbejderen på teamet, at det<br />

nok ikke lige var sådanne tiltag, jeg havde mest brug<br />

for, men mere at blive sporet ind på, om det skulle<br />

være uddannelse, skåne/flexjob, frivilligt arbejde eller<br />

noget helt fjerde. Det accepterede hun, og hen over<br />

foråret brugte vi nogle gange på at få afklaret, hvad<br />

jeg skulle, og i for<strong>som</strong>meren brugte kontaktpersonen<br />

i teamet sine forbindelser i sundhedssystemet til at<br />

aftale et møde med lederen på et plejecenter. Der gik<br />

dog nogle måneder, før vi af forskellige årsager endelig<br />

kunne få holdt mødet, <strong>som</strong> gik virkelig godt. Lederen<br />

på Ærtebjerghaven Plejecenter tilbød mig en 3 mdr.’s<br />

praktik. Det skulle afprøves, om jeg i det hele taget<br />

egnede mig til at arbejde inden for dette område, og<br />

jeg synes egentlig, at det var en frisk chance, lederen<br />

gav mig, når jeg ingen uddannelse eller erfaring havde<br />

med området. Nu virkede det søreme også, <strong>som</strong> om<br />

rehabiliteringsteamet begyndte at tro lidt på projektet!<br />

Første arbejdsdag blev aftalt til den15. sept., men<br />

dagen før blev jeg ringet op af Rehabiliteringsteamet,<br />

at jeg ikke kunne starte alligevel <strong>som</strong> aftalt. Der gik<br />

almindeligt sagsbehandlerkoks i den, og i løbet af<br />

den næste uge var der 4 forskellige sagsbehandlere<br />

ved Odense Kommunes Jobcenter inde over min sag,<br />

inden der endelig var én, der tog sig af at få udfyldt<br />

de nødvendige formelle papirer. Det var ret frustrerende<br />

at kæmpe mod systemet, og foretage et væld<br />

af opringninger, hvor man blot blev stillet om, eller fik<br />

en sludder for en sladder. Jeg var til sidst nervøs for,<br />

at hele projektet ville falde til jorden og ikke blive til<br />

noget, og en sagsbehandler indrømmede også, at jeg<br />

ikke lige passede i deres sædvanlige kasser. Der kan<br />

man godt tænke at jobsystemet ikke rigtig er gearet<br />

til psykiatribrugere på pension, der gerne vil prøve sig<br />

af på arbejdsmarkedet. På trods af mange udmeldinger<br />

fra regeringen, om at alle skal have en chance på det<br />

såkaldt rummelige arbejdsmarked, også førtidpensionister<br />

med en psykiatrisk diagnose. Men den 25.sept.<br />

kunne jeg omsider møde til min første arbejdsdag på<br />

plejecentret.<br />

I dagene op til min første arbejdsdag meldte der sig megen<br />

uro, og mange spørgsmål rumsterede i mit hoved.<br />

Der blafrede en hel sværm af <strong>som</strong>merfugle i min mave,<br />

og troen på, at det nok skulle blive godt, afløstes ind i<br />

mellem af en nagende tvivl og angst for ikke at slå til.<br />

Kan jeg klare jobbet? Vil jeg falde helt igennem, og føle<br />

mig fuldstændig akavet og kejtet, når jeg skal give de<br />

ældre pleje og omsorg? Hvordan vil mine nye kolleger


tage imod mig? Har jeg i det hele taget ressourcer til<br />

at forholde mig til så mange nye mennesker? Det var<br />

det fuldstændig uvisse, jeg gik ind til, og billeder fra<br />

TV- udsendelser, hvor man havde filmet forholdene på<br />

forskellige plejecentre med skjult kamera, rullede frem<br />

på nethinden. Hvordan ville forholdene og kulturen være<br />

på plejecentret, ville der være en ordentlig omgangstone<br />

overfor beboerne, og hvor stressede og pressede<br />

var personalet?<br />

Jeg gjorde mig også nogle tanker omkring dette her<br />

såkaldt rummelige arbejdsmarked. Ville der overhovedet<br />

være plads til sådan én <strong>som</strong> mig på en almindelig<br />

arbejdsplads? En nyligt offentliggjort undersøgelse viste,<br />

at en kollega med en psykisk lidelse var klart det,<br />

folk i job var mest negativt stemt overfor at arbejde<br />

sammen med. Der findes stadig rigtig mange fordomme<br />

og megen uvidenhed om psykisk sygdom i den brede<br />

befolkning, så hvor meget af det ville jeg møde i min<br />

praktik?<br />

Min tvivl og frygt er dog blevet gjort grundigt til skamme.<br />

Har været på Ærtebjerghaven 5 uger nu, og det er<br />

bare gået så fint, og jeg trives med at være der. De tre<br />

faste medarbejdere i mit hus har taget vældig godt imod<br />

mig på trods af en travl hverdag, og jeg synes også, at<br />

jeg er faldet godt ind i rytmen og opgaverne på stedet.<br />

Kommer også godt ud af det med beboerne, hvor især<br />

en mandlig beboer med svær alzheimer har knyttet sig<br />

meget til mig. Jeg er et ekstra sæt hænder, <strong>som</strong> der virkelig<br />

er brug for, og jeg aflaster de faste sosu-hjælpere<br />

og -assistenter med f.eks. at servere morgenmad og gå<br />

tur med enkelte af beboerne. Men den største<br />

opgave i løbet af min arbejdsdag, <strong>som</strong> er fra 7<br />

til 12 fire dage om ugen, er at lave varm mad<br />

til beboerne og det af personalet, der spiser<br />

med. Da jeg holder meget af at lave mad og hygger<br />

mig med at servere lidt andet end traditionelle<br />

retter med brun sovs og kartofler, er det ret perfekt<br />

for mig. Når det ellers bliver vellykket og velsmagende,<br />

er det en taknemmelig måde at gøre sig populær på,<br />

men der kan så også være ret kontant afregning fra<br />

enkelte af de ældre, hvis maden ikke lige falder i deres<br />

smag. Jeg har prøvet at servere nogle mere ”moderne<br />

retter” <strong>som</strong> de spiste med god appetit, og jeg har en<br />

del fokus på det sunde i kosten, og selvfølgelig bliver<br />

maden stort set hver dag lavet fra bunden.<br />

Var til opfølgningssamtale med en af lederne på Ærtebjerghaven,<br />

en jobkonsulent og kvinden fra rehabiliteringsteamet<br />

i fredags (30.10.), og vi havde en længere<br />

ret konstruktiv snak, <strong>som</strong> mundede ud i, at jeg fik<br />

forlænget min praktik med 3 mdr. efter jul og nytår.<br />

Min foreløbige konklusion er derfor, at det kan lade sig<br />

gøre, at komme ud på en arbejdsplads og begå sig efter<br />

mange år i mere passiv beskæftigelse i socialpsykiatrien.<br />

Hvis man er heldig at finde det rette sted og den<br />

rette branche, og man frem for alt selv er indstillet på at<br />

yde en indsats og anstrenge sig for at falde ind i miljøet<br />

på arbejdspladsen. Den støtte, der gives til sådan et<br />

projekt, er jeg mere lunkent indstillet over for. Jeg er<br />

ret glad for at rehabiliteringsteamet fandt det rette<br />

plejecenter, men der udover har jeg ikke haft synderlig<br />

meget glæde af det tilbud. Kommunens Jobcenter<br />

gjorde sig bemærket med at forsinke og forkludre min<br />

jobstart i flere omgange, og endelig synes jeg ikke,<br />

at Aktivitetshuset, hvor jeg netop er blevet endeligt<br />

udvisiteret fra, har været særligt aktive i forhold til at<br />

animere til dette skridt og støtte og lette min overgang<br />

til job. Faktisk synes jeg egentlig, at de har vist<br />

sig mere fastholdende og skeptiske over for, om jeg nu<br />

også kunne klare dette store spring.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 5


Søg<br />

Applikationer rediger<br />

5 fl e r e<br />

Bo Steen JenSen<br />

omsorg! Hvad er det?<br />

En debat på face book i forbindelse med forsøget med Tvungen opfølgning kom ind over begrebet omsorg.<br />

Dette har fået mig til at reflektere lidt over indholdet i det begreb. Indsætter lige et par citater fra debatten:<br />

facebook<br />

All About Me<br />

Big Photo<br />

Sidehåndtering<br />

Grupper<br />

Send NOFX<br />

Photoshop CS3 kursus<br />

Hold fi rmaet ajour med<br />

teknologien. Indviduelle<br />

kurseri Photoshop.<br />

Flere<br />

annoncer | Annoncér<br />

| <br />

Profi l rediger Venner | 5 Indbakke (215) | 5 hjem konto privatliv log af<br />

Indbakke Sendte beskedde Notifi kationer Opdateringer Skriv besked<br />

77 Imellem Dig og fl ere<br />

Hanne Andersen:<br />

29. august kl. 12.41<br />

sneleo pard = Bo:<br />

29. august kl. 12.41<br />

Hanne Andersen:<br />

29. august kl. 12.41<br />

Det, Hanne udtrykker her, er en ret almindelig opfattelse<br />

af begrebet, men om det er den rette, kan man<br />

diskutere.<br />

Et af de positive resultater i anden fase af Gennembrudsprojektet<br />

er, at begrebet ”pårørende” er flyttet<br />

fra blodsbeslægtet familie og ud i begrebet omgivelser,<br />

således at det nu skal ses <strong>som</strong> både familie, vennekreds<br />

og netværk.<br />

Men hvilken omsorg er det så brugerne efterspørger?<br />

Der findes ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Hvis<br />

vi nu til en start ser på sætningen ”Omsorgssvigt er<br />

når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget<br />

skidt, ikke bliver vasket, etc.”<br />

For det første er der nogle nuancer her, <strong>som</strong> spiller ind.<br />

Det der er skidt for den ene, er det ikke for den anden,<br />

naturligvis kan det gå helt ud i ekstremer, og så kan<br />

en praktisk hjælp være fornøden. Men den skal og bør<br />

følges af flere andre ting, så<strong>som</strong> analyse af: Hvorfor<br />

er personen kommet derud, hvor overblikket er gået<br />

tabt? Hvor er den enkelte persons behovsniveau, hvad<br />

6<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

”Vi skal yde omsorg over for mennesker med psykisk sygdom, der ”dropper” ud af deres<br />

medicin, derfor er det vigtigt at det er mennesker med en sundhedsfaglig relevant<br />

uddannelse, der i samarbejde med politiet, sørger for at vedkommende bliver indlagt<br />

til medicinering. Hellere Tvungen opfølgning end omsorgssvigt.”<br />

”omsorg - hvad er det egentligt? og omsorgssvigt?<br />

tvang kan være nødvendigt - Ja i force majeure situationer - men om det er det, der er<br />

tale om i relation til denne brugergruppe - er for mig et endnu uafklaret spørgsmål.”<br />

”Vi har i <strong>LAP</strong> for ofte set kommunerne svigte - enten fordi de normerer for lavt - eller<br />

fordi de ikke fatter, hvad de har med at gøre.<br />

Et eksempel: Sende rude kuverter til nyudskreven bruger - og når denne så ikke reagerede,<br />

så man dette <strong>som</strong>, så går det nok godt. Efter tre måneder fandt man brugeren<br />

i lejligheden, han havde begået selvmord - og rudekuverterne lå uåbnede i entreen - er<br />

det omsorg eller svigt.”<br />

”Omsorgssvigt er når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget skidt, ikke bliver vasket,<br />

jeg ved hvad jeg taler om, er lidt sær, familien skal ikke blande sig, familien kan ikke<br />

lide at komme på besøg.”<br />

er tolerabelt for personen? Og ikke hvad er tolerabelt<br />

for os andre udenforstående. Hvis du vil vise omsorg<br />

for et andet menneske, hvad enten du er faguddannet<br />

hjælper eller privatperson, må du ALDRIG bruge dine<br />

egne normer. Du skal lytte dig ind til personens behov,<br />

du skal forstå personens behov og respektere dem,<br />

også hvor de strider mod dine egne behov.<br />

Og derfor kan omsorg aldrig systematiseres. Hvis man<br />

ser sig om i sin omgangskreds, vil man kunne se, hvor<br />

forskellige grænserne er, lige fra personer der tømmer<br />

askebæger, bare der er slukket en enkelt cigaret, og til<br />

mennesker, der siger: min hjerneaktivites tid er vigtigere<br />

end bare et ugentligt møde med støvsugeren. Nu<br />

hører jeg sige: ”jamen personen sidder bare apatisk<br />

hen”. Ja, men hvad foregår der inde bag den apatiske<br />

maske? Ved vi det? Eller ser vi kun masken og reagerer<br />

på den? Hos psykiatribrugere kan den maske dække<br />

over mange ting, lige fra tilbagetrækning til en indre<br />

verden og til en apati, der er opstået via kunstig passivisering<br />

grundet medicinering. Her er omsorg nok ikke<br />

først fysisk praktisk hjælp og pres på personen for at<br />

gøre praktiske ting. Men nok snarere at finde vej til at<br />

hjælpe personen med at få afløb for og at udtrykke<br />

dette indre liv. Eller at finde andre medicinerings former<br />

eller udtrappe helt eller delvis, hvis skaderne ikke er<br />

blevet permanente.<br />

Vi skal også, når det drejer sig om omsorg være opmærk<strong>som</strong>me<br />

på, at de evidens baserede systemer i<br />

deres forenkling af omsorg faktisk kan fremkalde modstand<br />

mod omsorg, fordi den opleves <strong>som</strong> overgreb på<br />

det i os alle liggende behov for selv at styre vores liv.<br />

For lige at vende tilbage til første citat, der grunder sig<br />

på en debat om forsøget med ”Tvungen opfølgning”; så<br />

vil jeg driste mig til postulatet at ”Tvungen opfølgning”,<br />

<strong>som</strong> det er baseret og tænkt, i sig selv er et omsorgssvigt.<br />

Omsorgssvigtet fremkommer, fordi man stadigt har<br />

undladt at foretage en seriøs og dybtgående undersøgelse<br />

af årsagerne bag ”Drop out”, og den lægefaglige<br />

ekspertises postulat om manglende sygdomsindsigt<br />

holder altså ikke vand i byretten.


FloweRpoweR oG<br />

det daGlIGe bRØd<br />

For mig er blomster skønhed – glæde og en følelse<br />

af overflod, samt at de på sindrig vis skaffer os ilt.<br />

Det at opleve at livet spirer, gror og <strong>som</strong>metider<br />

blomstrer i mangfoldighed af tilbud om spændende<br />

aktiviteter. Det er sådan, at jeg oplever <strong>LAP</strong>. Også<br />

muligheden for at komme til orde og at delagtiggøre<br />

hinanden i stort i småt.<br />

Sting synger på CD’en ”Nothing like the sun”: Another<br />

day another miracle. Det får mig til at blive opmærk<strong>som</strong><br />

på, når der sker skønne ting – f.eks. da milliardæren<br />

fra USA skænker 1 milliard dollars til klimaprojekter.<br />

Når Obama får Nobels Fredspris bl.a. for at<br />

igangsætte ideen om en atomvåbenfri verden – og<br />

når Brasilien bli’r OL værtsland i 2016, så ser vi at<br />

Latinamerika i den grad kan. Yes.<br />

Alt efter hvordan du anskuer tingene, så er der mange<br />

mirakler i livet – <strong>som</strong> kan tages for givet – eller kan<br />

være en kilde til evig undren og beundring.<br />

Solens gang over himlen – og strålernes ”guld” på<br />

havet – månen og stjernerne, <strong>som</strong> lyser for os om<br />

natten.<br />

Årstidernes skiften og udfordringerne i at få det aller<br />

bedste ud af ens livssituation, lige nu og her.<br />

For mig er efterår og vinter en fin anledning til at<br />

søge og skabe balance mellem væren og handlinger.<br />

Væren i alle de hjemlige sysler – kreativitet i køkkenet<br />

– <strong>som</strong> også gi’r mig livskvalitet. Handlen forstået rent<br />

bogstaveligt – indkøb i indvandrebutikker kan skaffe<br />

meget frugt og grønt til huse for få midler.<br />

Det samme med loppemarkeder til sjove, billige ting<br />

– og genbrugsbutikker til tøj. Her kan du også støtte<br />

projekter både i Danmark og i 3. verdenslande.<br />

Handlen kan også være at benytte <strong>LAP</strong>’s tilbud om<br />

spændende kurser – træf og møder. At se veninder<br />

og kammerater opsøge nye cirkler – aktiviteter <strong>som</strong><br />

gør dig glad.<br />

For nu at vende tilbage til køkkenet, hvor alkymi<br />

(omdanne jern til guld) finder sted – så vil jeg gerne<br />

komme med en opskrift på det daglige brød.<br />

dU skal bRUGe:<br />

1<br />

/2 kop hørfrø<br />

1<br />

/2 kop solsikkekerner<br />

1<br />

/2 pk. gær<br />

1<br />

/2 ltr. fingervarmt vand<br />

ca. 1 kg. hvedemel<br />

2 forme<br />

1 sammenpisket æg<br />

lidt sesamfrø.<br />

Af BoliAnA<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 7


Bo Steen JenSen<br />

SATSPULJEN HiStorik<br />

satsReGUleRINGspUlJeNs etableRING oG FoRdelING.<br />

I 1990 indgik den daværende regering, bestående af<br />

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale<br />

Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk<br />

Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti<br />

om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne,<br />

jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent.<br />

Aftalen betød, at der blev indført en<br />

automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog<br />

således, at der under visse forudsætninger afsættes<br />

et beløb, <strong>som</strong> overføres til den såkaldte satsreguleringspulje.<br />

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,<br />

at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem<br />

pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere<br />

i forhold til deres samlede andel af overførslerne.<br />

Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret<br />

<strong>som</strong> offentlige ydelser, der udbetales <strong>som</strong> kompensation<br />

for bortfald af arbejdsindtægter og <strong>som</strong> tilskud,<br />

der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det<br />

drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-,<br />

syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp<br />

efter bistandsloven, efterløn, førtids- og<br />

folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv.<br />

Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig<br />

økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001<br />

på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr.,<br />

såfremt den nuværende udvikling fortsætter.<br />

Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først<br />

og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug<br />

for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke<br />

fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af<br />

satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes<br />

til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer<br />

både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til<br />

institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets<br />

område. Finansieringen af permanente<br />

initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede<br />

pulje. Til administration af en række puljer – finansieret<br />

af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af<br />

bevillingen til departementer og styrelser.<br />

Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,<br />

hvorved bevillinger overføres fra generelle<br />

8 medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

reguleringer af overførselsindkomster til en række<br />

initiativer, <strong>som</strong> i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,<br />

der har bidraget til satsreguleringspuljen.<br />

kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen<br />

, November 2002 RB B103/02<br />

Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget<br />

justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men<br />

ingen af disse har berørt formålet <strong>som</strong> nævnt i bemærkningerne.<br />

Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger<br />

via satspuljemidlerne, <strong>som</strong> ikke helt synes at<br />

falde ind under formål med loven.<br />

Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved<br />

om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”,<br />

er et sådant eksempel.<br />

”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,<br />

hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer<br />

af overførselsindkomster, til en række initiativer<br />

<strong>som</strong> i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,<br />

der har bidraget til satsreguleringspuljen.”<br />

Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man<br />

kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet<br />

”Tilgodeser”.<br />

fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at løn-<br />

og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud.<br />

Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene,<br />

revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene<br />

stiger simpelthen ikke i takt med,<br />

at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger.<br />

Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler<br />

til puljen i 2009:<br />

Enlig folkepensionist 4.968 kr.<br />

Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr.<br />

Dagpengemodtager 7.800 kr.<br />

Førtidspensionist 6.228 kr<br />

Åbent brev<br />

15.06.2009<br />

Til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen<br />

Ministeriet for sundhed og forebyggelse<br />

Slotsholmsgade 10-12<br />

1216 København K.<br />

Vedrørende tvang mod sindslidende<br />

I henhold til oplysning af 12. juni 2009 på DR, erfarer<br />

<strong>LAP</strong>, at regeringen påtænker at indføre tvangsmedicinering<br />

af sindslidende. Dette initiativ ønsker <strong>LAP</strong> at<br />

tage klart afstand fra og protestere kraftigt imod.<br />

Der er flere årsager til vores holdning i lAp:<br />

For det første er <strong>LAP</strong> principielt imod al tvang inden<br />

for psykiatrien, et emne <strong>LAP</strong> arrangerede høring om<br />

på Christiansborg i november 2007.<br />

For det andet er <strong>LAP</strong> i besiddelse af dokumentation for<br />

de vold<strong>som</strong>me adfærdsændringer, psykofarmaka kan<br />

afstedkomme, og <strong>som</strong> i årevis er blevet holdt skjult<br />

for befolkningen, et forhold, <strong>som</strong> <strong>LAP</strong> nu ønsker at<br />

kaste lys over, idet at et flertal i Landsforeningen Af<br />

Psykiatribrugere ønsker mere fokus på psykofarmakas<br />

virkninger og bivirkninger.<br />

For at formulere det meget enkelt, så ved vi, at hvis fru<br />

Jensen bliver skilt og ked af det, vil hun typisk få psykofarmaka.<br />

Hvis hun ikke kan tåle dette, vil hun typisk<br />

bare få mere. Hvis hun ændrer adfærd og bliver underlig<br />

i hovedet af pillerne, vil hun blive stemplet <strong>som</strong><br />

sindslidende. På et tidspunkt finder hun måske ud af,<br />

at det er pillerne, der gør hende vanvittig og holder op<br />

med at tage dem. <strong>LAP</strong> ønsker ikke, at fru Jensen skal<br />

kunne blive afhentet i eget hjem for at blive bragt til<br />

tvangsmedicinering, fordi hun oprindeligt bare blev<br />

skilt, og fordi hun ikke kunne tåle pillerne.<br />

Inden regeringen tager skridt til så dramatiske indgreb<br />

i danskernes hverdag <strong>som</strong> afhentning på bopælen<br />

af politiet med efterfølgende tvangsmedicinering,<br />

vil <strong>LAP</strong> venligst henstille til sundhedsministeren at<br />

kaste lys over, hvad der menes med sindslidende, og<br />

formulere hvem der falder ind under denne kategori.<br />

Vi håber meget, at sundhedsministeren vil besvare<br />

spørgsmålene.<br />

MeD venliG HilSen<br />

nilS HolMQuiSt AnDerSen


medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 9


10 medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk


medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 11


Af inGer-liSS cHriStofferSen/lAp<br />

fotoGrAf: JAn StiG AnDerSen<br />

12<br />

Journalist martin krasnik<br />

poul Nyrup Rasmussen takker nogle af<br />

de aktive i laps stand. Forrest til venstre<br />

(med kasket) ses Henrik. bag ham skimtes<br />

stig.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

poul Nyrup Rasmussen er klar til at overrække<br />

blomster til katrine Gislinge (tv.) for<br />

hendes fremførelse af et Chopin-stykke...<br />

eller skal hun give et ekstranummer?<br />

poul Nyrup Rasmussen


personlig beretning fra<br />

pSYkiAtritopMøDe<br />

lØRdaG deN 3. oktobeR 2009 pÅ FRedeRIksbeRG GYmNasIUm<br />

”det soCIale NetVÆRk” med poUl<br />

NYRUp RasmUsseN I spIdseN HaVde<br />

FoR FØRste GaNG FoRmÅet at samle<br />

maNGe aF de pRIVate psYkIatRIoRGaNIsatIoNeR<br />

UNdeR ÉN paRaplY.<br />

Også <strong>LAP</strong> var inviteret og havde sin egen stand, lige<strong>som</strong><br />

de andre foreninger <strong>som</strong> SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen<br />

og mange flere – i alt ni foreninger deltog.<br />

Ideen med at samle foreningerne under en hat er givet<br />

vis, at vi alle sammen arbejder for den samme sag – dog<br />

på hver vores måde. Men <strong>som</strong> Nyrup påpeger – når vi<br />

står sammen, står vi stærkere! Det er god gammeldags<br />

socialpolitik.<br />

Jeg må tilstå, at mine forventninger ikke var de største,<br />

da jeg tilmeldte mig dette møde – men det skulle da afprøves.<br />

Og dér blev jeg overrasket – det var et forrygende<br />

topmøde, <strong>som</strong> jeg tror vil komme til at rykke positivt i<br />

psykiatriregi, hvis idegrundlaget holder vand.<br />

Og hvorfor nu det? Min oplevelse både af selve arrangementet<br />

og det store opbud af deltagere (ca. 800) var<br />

overraskende, og selv fik jeg lejlighed til både at trykke<br />

Poul Nyrup Rasmussen og Palle Simonsen i hånden.<br />

Da jeg jo er lidt af en lobbyist, når jeg er ude til arrangementer,<br />

måtte jeg da have en samtale med Palle Simonsen,<br />

tidl. konservativ social- og finansminister, og det fik jeg.<br />

Mage til socialt engageret menneske skal der ledes længe<br />

efter – og den varme, entusiasme og viden, han udstrålede,<br />

gjorde mig næsten mundlam. Jeg spurgte til han nys<br />

udgivne bog ”Gemt – eller glemt”, og selvfølgelig skulle jeg<br />

have tilsendt et anmeldereksemplar til <strong>LAP</strong>-medlems<strong>bladet</strong>.<br />

Vor samtale blev pludselig afbrudt af en dame, <strong>som</strong><br />

kom drønende i elektrisk kørestol og parkerede lige ud for<br />

mig, hvorefter hun begyndte at udspørge Palle Simonsen<br />

om alt og intet. Nu vil jeg ikke her afsløre for meget - men<br />

Palle S. blinkede til mig og sagde, ”jeg sender bogen til dig”<br />

(jeg har anmeldt bogen ”Gemt- eller glemt” andetsteds i<br />

<strong>bladet</strong>). Det var en dårlig oplevelse at blive overfuset af én,<br />

<strong>som</strong> jeg godt kendte i forvejen, men vi taler jo om sårbare<br />

sjæle – og det indså jeg, at hun i den grad var. Så måtte<br />

jeg jo være den stærke.<br />

HVad VaR deR sÅ at bYde pÅ?<br />

Et scenarie, hvor topmødet åbnede, var sat op ved Jacob<br />

Haugaard <strong>som</strong> konferencier og journalisten Martin Krasnik,<br />

<strong>som</strong> sørgede for slagets gang.<br />

Anisette kom listende ind på scenen og fremførte et af<br />

sine dramatiske sangnumre, <strong>som</strong> vist berørte os alle.<br />

Derefter kom formanden for Det Sociale Netværk på scenen<br />

med temaet ”Nyt fokus – vi kan forandre”. Nyrup, <strong>som</strong>,<br />

jeg føler, virkelig brænder for at dette skal blive en succes,<br />

fortæller om intentionerne med at samle flere psykiatriorganisationer<br />

om det fælles projekt, nemlig at rette op<br />

på psykisk syges vilkår her i Danmark.<br />

Udtrykket ”psykisk sårbare” bliver brugt for at samle<br />

grupperne, og forsker Christian Bjørnskov bruger også<br />

denne vending i sit oplæg ”Hvor skal vi hen? Det gode liv<br />

– også for psykisk sårbare.” Jeg har intet imod at psykiatribrugere<br />

omtales <strong>som</strong> psykisk sårbare, for det er vi jo<br />

– alle andre mennesker uden psykosociale problemer kan<br />

jo også være sårbare i perioder. Der er intet odiøst i det.<br />

Senere kommer Lise Jul Pedersen fra <strong>LAP</strong> med sit bidrag i<br />

debatten, og det gjorde hun ganske godt – også selvom<br />

vi i landsledelsen har hørt dette mange gange før, kan det<br />

ikke siges for tit. Hun havde i øvrigt også en opgave <strong>som</strong><br />

filminstruktør og fotograf under det meste af topmødet,<br />

og en del klip herfra er lagt ud på bl.a. Facebook og You-<br />

Tube. Der var også en interessant oplægsholder i Dorte<br />

Nielsen fra foreningen PS, <strong>som</strong> fortalte sin egen historie.<br />

sÅ eR deR FRokost!<br />

Klokken var blevet 12.00 og det var tid til frokosten, <strong>som</strong><br />

blev serveret af selveste Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg<br />

fra kogeriet kirk & maarbjerg – Det var dejlig sund mad,<br />

laks med masser af grønt serveret på bambusskål og med<br />

kildevand – uhyre delikat.<br />

Efter pausen var der indlæg fra bl.a. Sinds formand Knud<br />

Kristensen og Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri.<br />

Så var der et nyt underholdningstiltag – denne gang i form<br />

af Billedsporet, <strong>som</strong> kalder sig Sjælens Teater. Altid fest og<br />

drama i samme moment. Der var efterfølgende dialoggrupper<br />

og debat i plenarsalen, hvor en del politikere var<br />

mødt op.<br />

Til sidst spillede pianistinden Katrine Gisling Chopin, og bagefter<br />

var der fællessang – det sidste deltog jeg selv ikke i.<br />

Alt i alt en spændende og god dag, hvor man altså samlede<br />

det lidt triste med det positive – og selvom de fleste måtte<br />

sidde i timevis på betonrækkerne, var der ikke mange der<br />

forlod Frederiksberg Gymnasium i utide – hvorfor mon?<br />

Jeg tror det skyldtes at topmødet, og ideen bag Det Soc.<br />

Netværk var en succes. Jeg kan ikke få armene ned.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 13


Af Steen MoeStrup, civiløkonoM.<br />

Vi bliver hvad vi spiser<br />

Sandheden er ilde hørt, når vi spørger vores indre ekspert,<br />

vores inderste jeg. Det handler ikke om det let<br />

tilgængelige brød eller grøntsagerne, du køber i supermarked,<br />

nej hvis du virkelig vil forkæle din krop, så er det<br />

moder jords naturlige urter, træer, buske, blomster og<br />

dyr, du skal leve af. Viden er noget vi har i os, men det er<br />

ikke altid så nemt at finde den frem fra vores indre. Og så<br />

må vi have inspiration af bøger eller samtaler med andre.<br />

I den forbindelse har jeg givet mig i kast med to bøger,<br />

<strong>som</strong> jeg gerne ville undersøge nærmere.<br />

Lene Hanssons ”Familien bli´r hvad den spiser” og Henrik<br />

Dillings ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”.<br />

Når jeg har valgt Lene Hansson, så er det fordi de teorier<br />

og ikke mindst måden, hun præsenterer dem på,<br />

har dannet baggrund for et forsøg på kostomlægning<br />

hos Juvelhuset i Herlev, <strong>som</strong> er et botilbud for psykiatribrugere.<br />

Umiddelbart er den største effekt lige nu,<br />

at beboerne er blevet mere udadrettede og har fået<br />

mere energi, bl.a. er der en meget stor tilslutning til et<br />

nyoprettet løbehold. Nogle af hovedpunkterne i deres<br />

kostomlægning er mere økologisk (80-90%), kosttilskud<br />

i form af vitaminer, mineraler og fiskeolie i pilleform,<br />

mindre kød, hjemmebagt grovbrød, flere vegetabilske<br />

proteiner, mindre sukker, flere nødder, og alle deltager<br />

i madlavningen.<br />

14<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

Lene Hansson gennemgår kort og meget overskueligt<br />

de forskellige ting, der er vigtige omkring vores kost og<br />

ernæring. Dette sker i et sprog og på en måde, så alle let<br />

kan tilegne sig det. Og man kan læse det i små bidder,<br />

<strong>som</strong> man nu har tid og overskud til. Hun formår på en<br />

kort og overskuelig måde, at komme rundt omkring de<br />

væsentlige ting i vores ernæring. I den bagerste halvdel<br />

af bogen er der trykt en række billeder og gengivet enkle<br />

opskrifter på retter, <strong>som</strong> efterlever principperne. Der<br />

er endda nogle af retterne, <strong>som</strong> er mærket glutenfri.<br />

Lige <strong>som</strong> Juvelhuset har valgt at satse på en sund og<br />

generel kostplan, så gør Lene Hansson ikke meget ud<br />

af de enkelte fødemidlers påvirkning på vores psyke. Og<br />

heller ikke hvorledes allergier overfor mælk og gluten kan<br />

være den udløsende faktor i forhold til psykiske lidelser<br />

eller mistrivsel. Derimod er der gjort meget ud af sukkers<br />

påvirkning af humøret og psyken.<br />

Henrik Dillings bog er i virkeligheden en opdatering af<br />

en tidligere bog. Nu blot i et langt mere lækkert og<br />

overskueligt design. Og selvfølgelig er den opdateret<br />

i forhold til nye forskningsresultater og nye erfaringer.<br />

Henrik formår at komme omkring alle de væsentlige vitaminer<br />

og mineralers påvirkning af vores krop, i hvilke<br />

fødemidler de findes, og hvordan sammenhængen er<br />

mellem mangler og behov i forhold til et stort udvalg af<br />

sygdomme. Hvordan man kan få sin krop i bedre balance<br />

og få mere livslyst og bedre humør.<br />

Henrik gennemgår også en lang række af forskellige<br />

kosttilskud og deres virkninger, samt bivirkninger. Og<br />

går i det hele taget tæt på alle kroppens funktioner, lige<strong>som</strong><br />

han påpeger det væsentlige i vores samspil med<br />

andre mennesker, motionen, hvile og aktivitet. Det er en<br />

bog, der sætter mange tanker i gang, og hvis man formår<br />

at udleve hans budskaber i praksis, vil man opleve en<br />

gennemgribende forbedring af livskvaliteten. Jeg taler<br />

her af egen erfaring, idet jeg selv har anvendt en del af<br />

hans viden til at blive medicinfri og få et liv med langt<br />

mere livskvalitet og trivsel. Det er ikke en bog, man læser<br />

og forstår på 8 dage. Det er nærmere et opslagsværk,<br />

der kan give én inspiration til at komme sig.<br />

Lene Hansson er for dem, <strong>som</strong> gerne vil i gang og få en<br />

hurtig tilgang til emnet. Det er jo imidlertid vigtigt, at få<br />

begyndt og taget de første skridt, for ellers kommer<br />

man slet ikke videre i processen. Så hendes bog kan<br />

anbefales til dem, der starter processen.<br />

I øvrigt er det kendetegnende for Juvelhusets kostomlægning,<br />

at man har inddraget brugerne og alle personalegrupper<br />

på en gang. Alle har således i en periode<br />

fået tilbudt kosttilskud. Der er samspisning, og man er


ehændigt kommet omkring samfund Danmarks restriktive hygiejne<br />

regelsæt ved at have delt køkken og samspisning i små grupper under<br />

12 personer. Og på den måde kan man godt servere nødder og rosiner<br />

i en skål på bordet, selvom alle bruger fingrene til at tage med.<br />

Brødet bages af nattevagten og langtids-hæves. At man på denne<br />

måde kommer rundt omkring en problematik med fytin, var man ikke<br />

bevidst om. Fytin er et stof, der er i de fleste former for korn, og <strong>som</strong> i<br />

store mængder i virkeligheden er giftigt for os mennesker, ved at det<br />

binder og dermed hindrer optagelse af en række mineraler.<br />

Juvelhuset er i øvrigt i gang med at indsamle alle forsknings-erfaringer<br />

omkring kost og psyke i en bog. Jeg venter med spænding på, om de<br />

har inddraget min publicerede viden på området. Eller man i dette tilfælde<br />

har valgt kun at lytte til de eksperter, der ikke har bruger-erfaring.<br />

Juvelhuset har gode grønne omgivelser og tillige drivhus, urtehave og<br />

urtebed. Desværre er det lige<strong>som</strong> resten af familien Danmark ikke rigtig<br />

i brug og benyttes kun i meget begrænset omfang til at forsyne huset<br />

med fødemidler. En stor klynge prik<strong>bladet</strong> perikon, <strong>som</strong> havde slået<br />

sig ned i højbedet ved terrassen, var man heller ikke bevidst om, kunne<br />

bruges til at bekæmpe depressive tilstande eller humørsvingninger.<br />

Det var tankevækkende, at Juvelhuset på trods af denne markante<br />

kostomlægning var i stand til at holde deres budget på kr. 2541 pr.<br />

måned pr. person. Dog ikke iberegnet kosttilskuddene.<br />

D-vitAMinMAnGel ses<br />

HYppIGt I daNmaRk<br />

Af HAnne løviG<br />

De seneste år har der været en hel del fokus på D-vitamin i Danmark. Man skønner, at op<br />

mod halvdelen af danskere mangler D-vitamin. I nogle andre lande tilsætter man ligefrem<br />

D-vitamin i den fedtfattige mælk, hvor niveauet er lavt, men det gør man ikke i Danmark.<br />

D-vitamin får man primært tilført via sollys på så store dele af kroppen <strong>som</strong> muligt, og i<br />

Danmark har vi jo den lange mørke vinter, hvor det kan være svært at opretholde D-vitamin<br />

niveauet i organismen. 20 minutter udendørs i sol og lys er at foretrække. D-vitamin<br />

findes også i fede mælkeprodukter <strong>som</strong> sødmælk og fløde, samt i æg og fede fisk <strong>som</strong><br />

ål, laks, sild, sardiner, makrel og hellefisk.<br />

D-vitamin er vigtigt for at kunne optage kalken i kosten. Mangel på vitaminet kan gå ud<br />

over knoglerne, og tænderne kan forfalde. Der kan ses muskelsvækkelse. Det er vigtigt<br />

at sætte ind med D-vitamin tilsat kalk med det samme. Det viser sig, at de mennesker,<br />

der har en mørkere lød, har sværere ved at optage D-vitamin gennem huden.<br />

Ved D-vitaminmangel kan symptomerne bl.a. være træthed, tristhed grænsende til depression,<br />

en følelse af ikke at kunne overskue ting og også smerter i musklerne, især<br />

muskler i skulder og nakke. Det kan være svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper,<br />

og gangen kan blive vraltende. Diagnosen stilles på baggrund af en blodprøve, der<br />

undersøges for mængden af D-vitamin. Hvis mængden af D-vitamin er meget lav, kan man<br />

starte med at give indsprøjtninger med D-vitamin og senere gå over til tabletter. Man må<br />

ofte fortsætte med at tage D-vitamin livet ud, med mindre man i markant højere grad vil<br />

kunne udsætte sig selv for solens stråler.<br />

det kaN blIVe alVoRlIGt at maNGle d-VItamIN<br />

Knogleskørhed kan blive et meget trist resultat af manglende D-vitamin. Mange ældre<br />

med komplicerede knoglebrud har manglet D-vitamin, og er desuden også i risikogruppen,<br />

da de kan være ensidigt og småtspisende, og måske heller ikke opholder sig så meget i<br />

solen udendørs. Man behandler knogleskørhed med en kombination at D-vitamin og kalk.<br />

Mange ældre har det med at falde fra tid til anden. Undersøgelser viser, at 1 ud af 3 ældre<br />

mennesker over 65 år oplever at falde mindst en gang om året, og at det har en positiv<br />

effekt imod disse fald at gå ind og forebygge med tilskud af D-vitamin.<br />

Personligt fik jeg tjekket mit D-vitaminniveau hos min læge, da jeg havde hørt en del i<br />

nyhederne om, at så mange i Danmark havde et faretruende lavt niveau. Mit niveau var<br />

alt for lavt, og jeg skal tage D-vitamin plus kalk resten af mit liv, siger min læge. Jeg er<br />

lidt af et indemenneske, og jeg bryder mig hverken om mælk eller fed fisk, så ikke helt<br />

underligt, det var så lavt, når jeg nærmest pr. definition undgår disse ting. Her efter 3<br />

måneder med daglige tabletter med D-vitamin, synes jeg, at jeg har fået mere energi, og<br />

ikke er helt så træt mere. Det er jo også frygteligt, at nogen kunne gå med en mindre<br />

uopdaget depression, blot fordi de mangler D-vitamin. D-vitamin er fedtopløseligt, og skal<br />

derfor helst tages sammen med et hovedmåltid. Jeg vil meget anbefale at få D-vitamin<br />

niveauet tjekket hos lægen.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 15


Af inGer-liSS cHriStofferSen<br />

Gemt – eller glemt<br />

[ alle har ret til at være med ]<br />

forlaget frydenlund, iSBn 978-87-7887-810-6<br />

Sider: 271. Bogen er skrevet i samarbejde med<br />

trine Munk-petersen.<br />

eN boG om palle sImoNseNs<br />

40 ÅR INdeN FoR soCIalpolItIk<br />

oG HaNs INdsats FoR samFUNdets<br />

Udsatte.<br />

Inden jeg kom på Det Sociale Netværks psykiatriske<br />

topmøde (kan læses andetsteds i <strong>bladet</strong> under Psykiatritopmøde)<br />

havde jeg set, at vor fhv. konservative<br />

minister Palle Simonsen havde udgivet en ny bog. Den<br />

vakte straks min interesse, og jeg besluttede at læse<br />

den. Men inden jeg fik taget tilløb til at skaffe den,<br />

mødte jeg så Palle Simonsen personligt på topmødet,<br />

og jeg fik en god snak med ham. Så inden længe havde<br />

han lovet at sende et eksemplar til mig, <strong>som</strong> jeg her<br />

vil skrive lidt om.<br />

Palle Simonsen er ikke helt ung længere, men hans liv<br />

har været fyldt med gode gerninger og bestyrelsesposter<br />

i et stort antal af sociale foreninger udover et<br />

arbejdsliv <strong>som</strong> tæller direktørpost i ATP, tidl. Social-<br />

og finansminister og præsident for AIDS-Fondet. Ja,<br />

rækken af tidligere og nuværende poster er enorm,<br />

og P.S. har modtaget en række priser gennem årene<br />

for sit sociale engagement.<br />

Det forstår man, når man har læst denne interessante<br />

og ikke spor tørre bog om et langt liv <strong>som</strong> ”anstændighedens<br />

vogter”.<br />

Dag<strong>bladet</strong> Information kaldte i et interview Palle Simonsen<br />

for ”Anstændighedens vogter”- det mener<br />

jeg er den perfekte fortolkning af en person, <strong>som</strong> har<br />

ydet og bidraget så meget for at højne det moralske<br />

politiske incitament, når det gælder om det at hjælpe<br />

samfundets svage.<br />

16 medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

Bogen er delt op i afsnit med forskellige titler og<br />

emner indenfor det sociale område. Det er værd at<br />

bemærke at Palle S. i 1930´erne er opvokset på landet,<br />

hvor forældrene blev bestyrerpar på fattiggården<br />

Aptrup i Midtjylland. Det har nok lagt grunden til hans<br />

sociale engagement, mener han selv.<br />

”Længst muligt i egnet hjem” – endnu et afsnit<br />

i bogen - og ikke <strong>som</strong> Ældre Sagen skrev for 15 år<br />

siden: Længst muligt i eget hjem! P.S. har også været<br />

bestyrelsesformand i Ældre Sagen, den gang jeg selv<br />

var ansat der.<br />

Sygdom i sindet er stadig et tabu. – Et afsnit fra bogen<br />

omhandler psykisk sygdom, og at hver anden familie<br />

kommer i berøring med det psykiatriske behandlersystem.<br />

Alligevel er det noget, vi helst ikke vil tale om.<br />

Citat: Hver gang der gives 1 krone ud til <strong>som</strong>atiske<br />

sygdomme, er der kun 25 øre til psykiatrien!<br />

I år blev en ung soldat (fra krigen i Bosnien) med psykiske<br />

problemer skudt og dræbt af politibetjente, da<br />

han gik amok og angreb dem med en sabel. Forældrene<br />

til soldaten havde i flere år søgt hjælp til de<br />

psykiske problemer han havde, men det var ikke lykkedes.<br />

Det er jo dybt tragisk.<br />

I 1998 var hver fjerde førtidspensionist en person<br />

med psykisk sygdom – i dag er det hver anden, der<br />

får pensionen på grund af en psykisk lidelse. <strong>LAP</strong><br />

bliver omtalt i forbindelse med en ny undersøgelse,<br />

<strong>som</strong> viser at de fleste psykiatribrugere har et ønske<br />

om at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo,<br />

Palle S. har fået det hele med i sin bog om samfundets<br />

svageste.<br />

”deR eR altId et alteRNatIV tIl<br />

selVmoRd.”<br />

Besøg hos livslinien. Igen et af afsnittene i bogen, <strong>som</strong><br />

omhandler det svigt samfundet udøver, når der er en<br />

selvmordstruet person – der nævnes et eksempel<br />

på en person, der overlevede et selvmordsforsøg og<br />

absolut ingen hjælp fik på hospitalet; i stedet fik han<br />

dette svar ”Du må nok hellere opsøge en psykolog”.<br />

Og det var den besked, han blev udskrevet med. Det<br />

er da rystende (red.).<br />

Et lidt anderledes indlæg i bogen hedder ”Fra hattedamer<br />

til sociale entreprenører”, og det handler om<br />

frivilligt socialt arbejde, <strong>som</strong> blev gjort i de gode<br />

gamle dage. Så tag ikke fejl af hattedamerne fra<br />

dengang, f.eks. visesangerinden Agnes Johansen<br />

gjorde et stort arbejde med indsamling af penge til<br />

Børnehjælpsdagen. Palle Simonsen var formand for<br />

Gentoftes Børnevenner fra 1975 og helt frem til 1982,<br />

hvor han blev socialminister.<br />

eN kommeNtaR FRa boGeN:<br />

En af de ting, der gør livet svært i dagens Danmark,<br />

er al den bureaukrati og kontrol <strong>som</strong> ligger i sagsbehandlingen<br />

– hvorfor vi har den udvikling, hænger<br />

sammen med den voksende ligegyldighed overfor det<br />

samfundsmæssige perspektiv. At opnå anstændighed<br />

<strong>som</strong> politiker er ikke noget, den siddende regering har<br />

haft <strong>som</strong> første prioritet, mener Palle S.<br />

I slutningen citeres et Piet Hein Grug:<br />

”Mennesker skal passe i samfundets skuffer<br />

Samfundet kræver det ingen ved hvorffor<br />

Listeligt lempes man lirium larium<br />

Ned i et rum i et stort skuffedarium.”


”lYSetS SAlMer”<br />

Knud Kappelgaard har fået udgivet en CD, ”Lysets salmer”, med 12 udvalgte salmer<br />

fra sin bog ”Salmer til hver dag i året”, sat i musik af komponisten Jan Erik Hansen,<br />

<strong>som</strong> også spiller musik til på forskellige instrumenter. Salmerne synges af sangerinden<br />

Anne Marie Eriksen.<br />

Denne anmeldelse er skrevet af Jens, <strong>som</strong> har en teologisk baggrund, <strong>som</strong> kan tilføje<br />

andre synsvinkler end dem Nina, med sin halv-ateistiske opvækst, kan bidrage<br />

med, men begges synspunkter er lige værdifulde.<br />

Salmernes tekster udtrykker generelt en glæde over Kristus <strong>som</strong> menneskets<br />

bedste ven og <strong>som</strong> den, der trøster i sorg og nød. To af salmerne er takkesange til<br />

hhv. forfatterens mor og far. Netop disse 2 er meget smukke, både mht. indhold<br />

og form. Men der er også megen pragtfuld poesi i de salmer, <strong>som</strong> handler om<br />

hans forhold til Kristus, medmennesket og naturen. Knud kan på en enestående<br />

måde fortolke naturens spirende kræfter og nybrud <strong>som</strong> symbol på det nye liv,<br />

der bryder frem med Kristus, også det evige liv, <strong>som</strong> venter alle mennesker og hele<br />

skabningen. Han fornyer en næsten glemt dimension i kristendommen, ved at digte<br />

”apostlenes sag, de vender tilbage en skønne dag”, nemlig at det ikke er 144.000<br />

specielt udvalgte, der skal dømme verden, men Kristus og hans 12 apostle, <strong>som</strong><br />

skal frikende og benåde verden. (Jens vil her gerne henvise til andre poeter, f. eks.<br />

Bob Dylan: ”Ring them bells for the chosen few, who will judge the many, when the<br />

game is through.” (Oh, Mercy, 1989), og K. L. Aastrup: ”Da skal korsets ord med<br />

fynd, slægten frem for dommen råbe, flænge hver en hellig kåbe, alt indslutte under<br />

synd, åbenbare så sin gåde, at alene Gud er god, slægtens syndeskyld i nåde, soned<br />

han i Jesu blod.” (Herrens kirke er på jord, 1936, DDS 352)).<br />

Når det gælder melodierne, sangen og musikken, er det helt eminent,<br />

så godt de understreger teksterne. Melodierne og fremførelsen<br />

af dem er udført stille og næn<strong>som</strong>t. Sangerinden<br />

har en meget smuk, dog lidt spinkel<br />

stemme, så man bør skrue lidt op for lyden,<br />

for at få det fulde udbytte af ordene og<br />

sætningerne. Fordelen ved CD’en er, at der<br />

følger teksthæfte med. CD’en kan skaffes<br />

hos enhver boghandler gennem forlaget<br />

Queenswood. Vi anbefaler hermed, at så<br />

mange <strong>som</strong> muligt, uanset tro eller livsholdning,<br />

giver sig tid til at lytte til denne CD.<br />

ninA Stetter oG JenS JuHl neDerGAArD XXX<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 17


Af JAn StiG AnDerSen, MeDleM Af lAp’S tvAnGGruppe<br />

psykiatrisk testamente –<br />

Når man taler om testamenter, mener man normalt den<br />

type dokument, <strong>som</strong> man opretter eller udfylder, mens<br />

man er i live og ved sin fornufts fulde brug, og hvor<br />

man fortæller, hvad man ønsker, der skal ske med ens<br />

jordiske gods og formue, efter at man er død. Regler for<br />

almindelige testamenter findes i arveloven.<br />

deRUdoVeR FINdes deR lIVstestameNteR<br />

oG pleJetestameNteR:<br />

• I et livstestamente kan patienter i det almindelige<br />

sundhedssystem oplyse, at de ikke vil udsættes<br />

for livsforlængende behandling ved dødelig sygdom,<br />

ved hjernedød eller lignende. Ifølge sundhedsloven<br />

skal lægerne rette sig efter et livstestamente.<br />

Livstestamenter kan mod en betaling<br />

på 50 kr. optages i livstestamenteregistret, <strong>som</strong><br />

findes på Rigshospitalet i København.<br />

• I et plejetestamente kan personer med en<br />

demensdiagnose oplyse om deres ønsker for<br />

fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.<br />

Ifølge serviceloven skal kommunen så vidt muligt<br />

respektere et plejetestamente.<br />

Det psykiatriske testamente er et dokument, <strong>som</strong><br />

man opretter eller udfylder, mens man er ved sin fornufts<br />

fulde brug, og <strong>som</strong> fortæller, hvilken behandling<br />

man ønsker – og hvilken behandling man ikke<br />

ønsker – hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk<br />

frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling efter<br />

psykiatrilovens bestemmelser. Det psykiatriske<br />

testamente er endnu ikke omtalt i nogen dansk lov. I<br />

en vejledning til psykiatriloven tales der om forhåndstilkendegivelser,<br />

<strong>som</strong> skal indføres i patientens jour-<br />

18<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

nal, og <strong>som</strong> så vidt muligt skal være vejledende for<br />

overlægens overvejelser om behandling, men lægen<br />

har ikke pligt til at respektere en sådan forhåndstilkendegivelse.<br />

Det psykiatriske testamente er i juridisk<br />

forstand en sådan forhåndstilkendegivelse.<br />

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere<br />

(<strong>LAP</strong>) ønsker og arbejder for, at lovgivningen<br />

ændres, så psykiatriske testamenter bliver gjort juridisk<br />

bindende og skal respekteres. Derfor udgav <strong>LAP</strong> i<br />

2006 sit eget forslag til Psykiatrisk testamente (med<br />

vejledende kommentarer) <strong>som</strong> en pjece i A4-format.<br />

Selve det psykiatriske testamente er på fire sider, og<br />

det sidder i midten af den hæftede pjece, således at<br />

det kan tages ud, enten før eller efter at det udfyldes.<br />

Resten af hæftet indeholder vejledende kommentarer<br />

og har desuden nøjagtigt de samme pladser til at<br />

udfylde <strong>som</strong> selve testamentet, således at hæftet<br />

kan bruges <strong>som</strong> en kladde, inden man udfylder det<br />

egentlige psykiatriske testamente.<br />

Nu foreligger Psykiatrisk testamente i anden udgave,<br />

<strong>som</strong> er revideret lidt i forhold til første udgave. Anledningen<br />

til revideringen var den nye psykiatrilov, <strong>som</strong><br />

trådte i kraft 1. januar 2007. Ændringerne i psykiatriloven<br />

afspejler sig kun i de vejledende kommentarer,<br />

mens ændringerne i selve testamentet er rettelser<br />

af hensyn til overskueligheden samt tilføjelser af<br />

idéer, der er fremkommet siden tilblivelsen af første<br />

udgave. Revideringen, der førte til anden udgave af<br />

testamentet, blev udført af <strong>LAP</strong>’s tvanggruppe, <strong>som</strong><br />

jeg er medlem af.<br />

Psykiatrisk testamente er opdelt i tolv punkter, og<br />

her følger overskrifterne med en kort redegørelse<br />

for hvert punkt:<br />

1. navn, cpr-nummer, adresse. Dette giver sig selv,<br />

medmindre man er hjemløs. Så skal man skaffe sig<br />

en adresse, hvor man er tilmeldt folkeregisteret,<br />

selv om man ikke bor på adressen.<br />

2. Behandling/hjælp jeg ønsker/ikke ønsker. Dette<br />

punkt er selve kernen i det psykiatrisk testamente.<br />

Her skal man skrive, hvilken behandling man<br />

ønsker; herunder hvor man vil indlægges, hvilken<br />

medicin man vil tage, osv. Man kan ligeledes skrive,<br />

hvilken behandling man ikke ønsker.<br />

3. Andre forhold under indlæggelse. (Nyt punkt i anden<br />

udgave) Her kan man anføre sine ønsker om ret<br />

til selvbestemmelse, f.eks. med hensyn til besøg,<br />

post, brug af telefon og e-mail m.m. Hvis man har<br />

kæledyr eller planter, der kræver pasning, kan man<br />

også nævne det her.<br />

4. patientrådgiver. Når man udsættes for psykiatrisk<br />

tvang, kræver psykiatriloven, at man beskikkes<br />

(tildeles) en patientrådgiver. Hver region har en<br />

liste over patientrådgivere, <strong>som</strong> beskikkes efter<br />

tur. Hvis man kender og foretrækker en af disse<br />

patientrådgivere, eller hvis man foretrækker er<br />

person, der ikke er på regionens liste, kan man<br />

anføre det her.<br />

5. Bisidder. (Nyt punkt i anden udgave) Som oftest<br />

kan man få lov til at have en bisidder, <strong>som</strong> kan<br />

hjælpe en med at få stillet de rigtige spørgsmål<br />

og med at huske svarene, med til møder og samtaler.<br />

Her kan man anføre, hvem man vil have <strong>som</strong><br />

bisidder, og hvilke møder, man ønsker denne med


nu i anden udgave<br />

til, samt hvilken grad af aktindsigt, man ønsker,<br />

at denne skal have.<br />

6. underretning af familiemedlemmer og/eller andre<br />

personer. Her kan man anføre, hvilke familiemedlemmer<br />

og/eller andre personer, der skal have<br />

oplysninger om, hvor og hvornår man er blevet<br />

indlagt. Desuden kan man anføre hvilken grad af<br />

aktindsigt, man ønsker, at disse skal have.<br />

7. Medicinske forsøg. Her kan man på forhånd give til<br />

kende, om man vil inddrages <strong>som</strong> forsøgsperson<br />

i biomedicinske forskningsprojekter.<br />

8. obduktion ved død. Her kan man ønske, at der bliver<br />

foretaget en obduktion, hvis man dør under<br />

indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.<br />

9. pårørendes aktindsigt ved død. Her kan man tilkendegive,<br />

om de nærmeste pårørende (<strong>som</strong> anført<br />

i pkt. 6) må få videregivet oplysninger fra ens<br />

journal, hvis man dør i forbindelse med behandling.<br />

10. Bemærkninger. Her kan man skrive evt. bemærkninger,<br />

<strong>som</strong> ikke passer ind i resten af skemaet.<br />

11. Gyldighedsperiode og tilbagekaldelse/underskrift.<br />

Her skriver man under på det psykiatriske testamente<br />

med angivelse af sted og dato for underskriften.<br />

12. Attestation ved vidner. Her skal to vidner attestere,<br />

at underskriften er ægte, og at man er ved sin<br />

fornufts fulde brug ved underskrivelsen.<br />

Psykiatrisk testamente kan rekvireres hos <strong>LAP</strong>s sekretariat<br />

på email lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11.<br />

Det kan også ses på og downloades (hentes) fra <strong>LAP</strong>s<br />

hjemmeside www.lap.dk. Her er der både en version,<br />

<strong>som</strong> man kan udskrive og derefter udfylde i hånden, og faktaboks:<br />

en version, <strong>som</strong> kan udfyldes i Word eller OpenOffice,<br />

inden man udskriver det og skriver det under.<br />

Hvis man har brug for mere hjælp til og vejledning i<br />

udfyldelsen af det psykiatriske testamente, er der<br />

tre forslag i de vejledende kommentarer:<br />

1. Medlemmer af <strong>LAP</strong> kan kontakte vores juridiske<br />

rådgivning på email jurist@lap.dk eller telefon<br />

70 27 11 85 eller vores sekretariat på email<br />

lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11.<br />

2. Spørg din støtte- og kontaktperson eller bostøtte<br />

om hjælp.<br />

3. Kontakt den lokale forening af psykiatribrugere i<br />

dit område. Måske kan I lave en gruppe, der hjælper<br />

hinanden med at lave psykiatriske testamenter.<br />

Oplysninger om de lokale foreninger kan findes<br />

på <strong>LAP</strong>s hjemmeside www.lap.dk.<br />

<strong>LAP</strong>’s fornemste ekspert udi det psykiatriske testamente<br />

er uden tvivl vores udviklingskonsulent Karl<br />

Bach Jensen, men han er jo en travlt optaget person,<br />

så hvis I er en gruppe eller en lokalforening, der ønsker<br />

hjælp til og vejledning i det psykiatriske testamente,<br />

vil vi i <strong>LAP</strong>’s tvanggruppe gerne stille os til rådighed.<br />

Kontakt os via <strong>LAP</strong>’s sekretariat. Vi overvejer også at<br />

gennemføre et eller flere kurser, hvor vi vil lære folk<br />

at hjælpe andre med at udfylde deres egne psykiatriske<br />

testamenter, men dette er endnu på idéstadiet.<br />

Det psykiatriske testamente er dog et af emnerne på<br />

kurset ”Hjælp, der hjælper”, <strong>som</strong> <strong>LAP</strong> gennemfører i<br />

dagene 26. - 28. november 2009.<br />

lovenes fulde navne og numre<br />

Arveloven: Arveloven. Lov nr. 515 af 06/06/2007.<br />

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664<br />

Psykiatriloven: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 01/11/2006.<br />

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10339<br />

Serviceloven: Lov om social service. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009.<br />

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342<br />

Sundhedsloven: Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008.<br />

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 19


20<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

pSp- sama<br />

FoRebYGGelse ell<br />

I Frederiksberg Kommune indledte man i 2004 et<br />

såkaldt PSP–samarbejde mellem politi, sociale myndigheder<br />

og psykiatri. I en gruppe med ledende repræsentanter<br />

for de tre instanser har man løbende kunnet<br />

bringe sager op, hvor man har ment at en udsat<br />

borger var i risiko for kriminalitet eller social deroute<br />

(for at ”gå i hundene”). Gruppen kaldet ”operativgruppen”<br />

har så haft til opgave at vurdere sagen og tage<br />

stilling til, hvilken af de tre myndigheders frontmedarbejdere,<br />

der evt. skulle tage kontakt til og følge op<br />

i forhold til den pågældende borger.<br />

Ifølge en opsamling af erfaringerne med PSP samarbejdet<br />

i Frederiksberg 1 viser det sig, at man i forbindelse<br />

med i alt godt 70 personsager ikke i ét eneste<br />

tilfælde har indhentet samtykke-erklæring fra den<br />

borger, hvis sag på en eller anden måde har været<br />

drøftet. Det problematiske i den måde at arbejde på<br />

blev på et tidspunkt påtalt over for Ombudsmanden,<br />

<strong>som</strong> præciserede de gældende regler om udveksling<br />

af personføl<strong>som</strong>me oplysninger:<br />

”Der må ikke videregives oplysninger om enkeltpersoners<br />

rent private forhold fra en myndighed til en<br />

anden med mindre videregivelsen sker til varetagelse<br />

af offentlige eller private interesser, der klart<br />

overstiger hensynet til den, oplysningen angår”. Det<br />

kan ifølge Ombudsmanden i ganske særlige tilfælde<br />

være lovligt at videregive oplysninger af hensyn til<br />

den pågældende person selv, nemlig hvis det i det<br />

konkrete tilfælde skønnes at være afgørende for den<br />

nødvendige behandling af pågældende.<br />

Med en ændring af Retsplejeloven (§114 og 115) er<br />

der nu åbnet op for, at udveksling af oplysninger om<br />

enkeltpersoners private forhold kan foregå i større<br />

omfang end tidligere. Ifølge loven kan personføl<strong>som</strong>me<br />

oplysninger nu videregives mellem politiet<br />

og de sociale og psykiatriske myndigheder af hensyn


Af uDviklinGSkonSulent kArl BAcH JenSen<br />

rbejde overalt i landet<br />

eR koNtRol?<br />

til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen<br />

over for socialt udsatte borgere. Andre institutioner,<br />

<strong>som</strong> samarbejder med politi, sociale og psykiatriske<br />

myndigheder, kan ligeledes tage del i videregivelsen<br />

af oplysninger. Hvor ombudsmanden understreger, at<br />

udveksling af personføl<strong>som</strong>me oplysninger kun må<br />

finde sted på myndighedernes lederniveau, er dette<br />

ikke en betingelse i den nye retsplejelov.<br />

pSp samarbejdet i frederiksberg har ifølge erfaringsopsamlingen,<br />

der er foretaget af forskere fra Sfi – Det nationale<br />

forskningscenter for velfærd, haft følgende positive<br />

resultater:<br />

• Samarbejdet synliggør en udsat borgergruppes<br />

problemer og mobiliserer myndighederne til en<br />

tidligere og mere vedholdende indsats. Denne<br />

styrkede indsats medvirker til forebyggelse af<br />

borgerens sociale deroute og kriminalitet.<br />

• Samarbejdets koordinering af viden om særligt udsatte<br />

borgere og af myndighedernes indsatsmuligheder<br />

danner et finmasket net omkring socialt<br />

udsatte og medvirker derved til at samle borgere<br />

op, der ellers har risiko for at ”falde imellem” de tre<br />

myndigheder.<br />

• Det, at man i operativgruppen i PSP-Frederiksberg<br />

i fællesskab ’følger sager til dørs’ skaber både<br />

koordinering og tilbagemelding.<br />

• Der skabes et udvidet gensidigt kendskab til de<br />

involverede myndigheders arbejd<strong>som</strong>råder, arbejdsformer<br />

og lovgivningsmæssige begrænsninger.<br />

Dette kendskab resulterer både i tværfaglig<br />

kompetenceudvikling, og i en gensidig respekt for<br />

hinandens arbejde, samt en fælles ansvarsfølelse i<br />

forhold til borgersager. Samtidig medvirker samarbejdet<br />

også til en form for intern ”vagthund”-funktion,<br />

hvor systemfejl påpeges og søges afhjulpet.<br />

på baggrund af erfaringerne med pSp-samarbejdet i frederiksberg<br />

har folketinget besluttet, at der overalt i landet<br />

fra 1. april i år skal iværksættes et tilsvarende samarbejde.<br />

ifølge en officiel pjece 2 er formålet med pSp samarbejdet:<br />

• at koordinere politiets, de sociale myndigheders og<br />

psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet<br />

skal sikre, at disse borgere får bedst mulig<br />

hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge,<br />

at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en<br />

kriminel adfærd.”<br />

• Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders<br />

ansvar<strong>som</strong>råder, er der risiko for, at han eller<br />

hun ikke får den nødvendige støtte. PSP-samarbejdet<br />

er derfor målrettet borgere, der har behov for<br />

hjælp, men <strong>som</strong> ikke falder klart ind under et myndighed<strong>som</strong>råde<br />

<strong>som</strong> fx lovovertrædere, patienter i<br />

psykiatrien eller brugere i socialsektoren.”<br />

• En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den<br />

myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt<br />

på til at løse opgaven alene og samtidig finder det<br />

påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er<br />

også et gennemgående træk ved mange PSP-sager,<br />

at der er tale om borgere, <strong>som</strong> har flere forskellige<br />

problemer og mangler ressourcer til at samarbejde<br />

om at forbedre deres egen situation.”<br />

Det er politidirektøren i alle politikredse, der skal sikre,<br />

at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Ifølge pjecen<br />

kan lokale myndighedspersoner her drøfte og aftale<br />

løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken<br />

politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er<br />

tænkt <strong>som</strong> en effektiv vej til at styrke samarbejdet<br />

og koordinationen på tværs. Det nævnes <strong>som</strong> en forudsætning<br />

for samarbejdet, at myndighederne kan<br />

drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum.<br />

Som typiske karakteristika ved målgruppen for<br />

pSp-samarbejdet nævnes:<br />

• Truende adfærd over for andre.<br />

• Vold<strong>som</strong>t udadreagerende adfærd.<br />

• Til fare for sig selv eller andre.<br />

• Har børn/familie, der skal have hjælp.<br />

• Er ude i kriminalitet.<br />

• Erkender ikke egen sygdom/sociale situation.<br />

• Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit<br />

eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind.<br />

• 3. person klager over vedkommende.<br />

• ”Usynlig” og i fare for at ”gå til” i egen lejlighed.<br />

• Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger.<br />

Som medlem af en følgegruppe for SFI’s forskningsprojekt<br />

har jeg foreslået, at man spørger de borgere,<br />

hvis forhold har været bragt op i PSP-samarbejdet,<br />

om deres mening, når resultaterne af samarbejdet på<br />

Frederiksberg evalueres. Da disse borgere faktisk ikke<br />

har sagt ja til eller er blevet informeret om, at deres<br />

forhold har været vendt på møderne, har forskerne<br />

valgt den mulighed fra. Til gengæld har man talt med<br />

lokale repræsentanter for <strong>LAP</strong>, der ligeledes har slået<br />

på, at princippet ”intet om os uden os” burde gælde<br />

i PSP-samarbejdet, således at borgeren fik ret til at<br />

være med på møder, hvor hans/hendes sag bliver drøftet.<br />

Ændringen af retsplejeloven peger i en helt anden<br />

retning, og der er efter min opfattelse en åbenlys risiko<br />

for at udsatte psykiatribrugeres retssikkerhed sættes<br />

yderligere over styr!<br />

1. Kortlægning af PSP-Frederiksberg – koncept, praksis, erfaring. Af: Kathrine Vitus & Agnete Aslaug Kjær. www.sfi.dk<br />

2. PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri – inspiration til organiseringen. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd,<br />

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regioner, KL - Kommunernes Landsforening.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 21


Steen MoeStrup<br />

tvunGen opfølGninG<br />

I forbindelse med satspuljeforliget blev det vedtaget,<br />

at der skal laves forsøg med tvungen opfølgning.<br />

Selve forsøgsordningen er beskrevet i teksten nedenfor.<br />

Lovteksten skal udarbejdes og godkendes i<br />

starten af det nye år. S og SF valgte at gå med, for<br />

at de kunne være medspillende omkring hvilke forudsætninger,<br />

der skal være opfyldt, og for at sikre,<br />

at der er ankemuligheder og retssikkerhed omkring<br />

ordningen. Tvanggruppen har bedt om foretræde for<br />

justitsministeren og overvejer desuden, om der skal<br />

laves en høring og evt. tillige en demonstration, når<br />

lovforslaget fremlægges for folketinget.<br />

Bilag til aftalen for satspuljen på sundhed<strong>som</strong>rådet 2010-2013<br />

tvungen opfølgning efter udskrivning<br />

Regeringen vil i 2010 fremsætte forslag til lov om<br />

ændring af psykiatriloven med henblik på at indføre<br />

en 4-årig forsøgsordning om tvungen opfølgning efter<br />

udskrivning.<br />

Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier,<br />

<strong>som</strong> alle skal være opfyldt, for at kunne etablere tvungen<br />

opfølgning efter udskrivning:<br />

1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko<br />

for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med<br />

at følge den behandling, der er nødvendig for patientens<br />

helbred, og<br />

2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den<br />

aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-indlagt<br />

mindst 3 gange, og<br />

3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at<br />

følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale<br />

eller koordinationsplan, og<br />

4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle<br />

indlæggelse være tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt,<br />

og<br />

5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud<br />

for den aktuelle indlæggelse være ordineret opsøgende<br />

behandling ved et udgående psykiatriteam,<br />

men have undladt at følge den ordinerede medicinske<br />

behandling.<br />

22 medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

endvidere vil lovforslaget i forhold til tvungen opfølgning<br />

indeholde følgende bestemmelser/bemærkninger:<br />

Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde eller<br />

ved fremmøde ved politiets hjælp – er i så dårlig en<br />

helbredstilstand, at indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse,<br />

er påkrævet, skal denne ske efter de<br />

gældende regler for tvangsindlæggelse. Det vil bl.a.<br />

sige, at to læger uafhængigt af hinanden skal tage<br />

stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse<br />

er til stede. Reglerne om tvungen opfølgning efter<br />

udskrivning erstatter således ikke reglerne om<br />

tvangsindlæggelse.<br />

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter<br />

udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten<br />

om at møde op til medicinering i det psykiatriske<br />

sygehusvæsen. Det vil fremgå af lovbemærkningerne,<br />

at beslutningen om tvungen opfølgning skal fremgå af<br />

den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan,<br />

<strong>som</strong> patienten får udleveret.<br />

Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan<br />

patienten afhentes af politiet.<br />

Medicinering af patienten kan i disse tilfælde alene<br />

foregå på en psykiatrisk afdeling.<br />

Der skal være en sundhedsperson til stede ved afhentning<br />

af patienten.<br />

Afhentning af patienten skal ske så skån<strong>som</strong>t <strong>som</strong><br />

muligt. Modstand skal ikke komme patienten processuelt<br />

til skade. De medvirkende polititjenestemænd<br />

skal så vidt muligt være civilklædte.<br />

Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne<br />

opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler,<br />

herunder evt. depotmedicin, hvor patientens<br />

reaktion og præparatets gavnlige effekt fremgår af<br />

journalen.<br />

Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt følger<br />

Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger<br />

om behandling med antipsykotiske lægemidler.<br />

For patienter, der forventes at overgå til tvungen opfølgning,<br />

kan det være indiceret at anvende depotpræparater<br />

i den sidste del af indlæggelsen inden<br />

udskrivelsen.<br />

En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning<br />

kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning<br />

af patienten.<br />

Er der begrundet og nærliggende risiko for, at patienten<br />

ved 3 måneders periodens udløb vil ophøre med at<br />

følge den behandling, der er nødvendig for patientens<br />

helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den<br />

tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i<br />

indtil 3 måneder.<br />

Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter<br />

udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen,<br />

dog således at patienten maksimalt kan være<br />

undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i<br />

12 måneder.<br />

Der vil først på ny kunne etableres tvungen opfølgning<br />

efter udskrivning, hvis patienten igen på ny opfylder<br />

betingelserne herfor.<br />

Beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning<br />

udløser følgende retssikkerhedsgarantier:<br />

Oplysning om tvungen opfølgning efter udskrivning<br />

skal tilføres afdelingens tvangsprotokol og indberettes<br />

løbende til Sundhedsstyrelsen.


Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvungen<br />

opfølgning efter udskrivning ikke anvendes i videre<br />

omfang end nødvendigt.<br />

Der beskikkes patientrådgiver for enhver, der undergives<br />

tvungen opfølgning efter udskrivning.<br />

Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter<br />

udskrivning kan påklages til det psykiatriske patientklagenævn<br />

ved statsforvaltningen, <strong>som</strong> skal træffe<br />

afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter klagens<br />

modtagelse.<br />

En klage til det psykiatriske patientklagenævn over<br />

tvungen opfølgning efter udskrivning skal tillægges<br />

opsættende virkning.<br />

Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen<br />

skal efter anmodning fra patienten eller<br />

patientrådgiver indbringe sin afgørelse vedrørende<br />

tvungen opfølgning efter udskrivning for retten.<br />

Ved enhver eventuel forlængelse af den tvungne<br />

opfølgning, kan der på ny klages til det psykiatriske<br />

patientklagenævn ved statsforvaltningen med ankemulighed<br />

til domstolen.<br />

Sundhedsstyrelsen udgiver én gang om året en opgørelse<br />

over anvendelsen af tvang i psykiatrien. Opgørelsen<br />

udarbejdes på baggrund af løbende elektroniske<br />

indberetninger af tvangsprotokollens oplysninger til<br />

Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan løbende trække<br />

oplysninger om egne data, og Sundhedsstyrelsen<br />

kan til enhver tid trække indberettede oplysninger<br />

på landsplan eller afdelingsplan.<br />

opfølgning på virkningerne af lovforslaget<br />

Det vil fremgå af lovforslaget, at virkningerne af forslaget<br />

om tvungen opfølgning efter udskrivning skal<br />

følges tæt af Sundhedsstyrelsen, <strong>som</strong> vil nedsætte<br />

en bredt sammensat følgegruppe til formålet.<br />

Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til<br />

grundlovens §71 vil i forsøgsperioden blive underrettet<br />

kvartalsvis om status for benyttelse af<br />

ordningen.<br />

Sundhedsstyrelsen vil efter perioden<br />

2010-2013 udarbejde en redegørelse,<br />

<strong>som</strong> vil blive fremsendt til Folketingets<br />

Sundhedsudvalg og Tilsynet i<br />

henhold til grundlovens §71.<br />

Det vil i den forbindelse blandt andet blive undersøgt,<br />

hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning<br />

om tvungen opfølgning efter udskrivning,<br />

og hvor længe foranstaltningerne har varet og hvilke<br />

supplerende behandlings- og støttetilbud <strong>som</strong> har<br />

været anvendt. Endvidere vil antallet af eventuelle<br />

tvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen<br />

opfølgning blive undersøgt. Ordningen evalueres<br />

efter 3 år.<br />

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3 mio.<br />

kr. årligt fra 2010 til 2013 til finansiering af lovens<br />

merudgifter til patientrådgivere og til dækning af<br />

udgifterne ved afhentning patienter til medicinering.<br />

Der afsættes herudover 1 mio. kr. til evaluering af<br />

ordningen.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 23


Af toM Jul peDerSen<br />

God terapi for alle<br />

Tit kan man læse om kunstterapi, hvor sindslidende<br />

ved at lave kunstværker/malerier, får<br />

det bedre. Det er en form for terapi, hvor man<br />

udtrykker sit indre ved hjælp af farver, streger,<br />

prikker osv.<br />

Og ja det kan man godt få det bedre af. Det er<br />

især godt for folk, <strong>som</strong> har svært ved at sætte<br />

ord på deres følelser. Det samme kan man sige<br />

om musikterapi, hvor man tamper løs på trommer,<br />

det bedste man har lært. Der findes også<br />

hesteterapi <strong>som</strong> går ud på, at når man sidder på<br />

det store rolige dyr, forplanter der sig en glæde,<br />

varme, ro videre op i en. Det korte af det lange er<br />

igen, at man ved hjælp af den terapi får det bedre.<br />

Disse tre terapier bliver praktiseret den dag i dag.<br />

lad mIG komme med NoGle<br />

NYe:<br />

1) klaver-terapi<br />

Det går ud på, at man ved hjælp af klaveret får<br />

en indre ro og harmoni, når man spiller, og hvis<br />

man kan melodien fejlfrit, får man øget selvtillid,<br />

samt føler man kan noget. Musikken bringer en i<br />

balance og ro, tager en til en ny verden, væk fra<br />

den man er i, <strong>som</strong> ofte kan være kaotisk samt<br />

urolig. Endnu bedre er det, hvis man går til klaverspil<br />

og læreren er en rar og sympatisk person;<br />

det forstærker lige<strong>som</strong> effekten - terapien.<br />

2) løbe-terapi<br />

Ved hjælp af at løbe, styrker man sin krop, sine<br />

ben, lunger osv. Tilmed bliver man slankere, får<br />

mere selvtillid og får flere mentale kræfter. Man<br />

kommer til at tænke på noget andet. De tanker,<br />

man får ved klaverterapien, gælder også ved<br />

løbe-behandlingen.<br />

3) Mad-terapi<br />

God mad giver velvære, den dejlige smag i munden,<br />

samt det at det "fylder" i maven, man får<br />

noget andet at tænke på osv. Ja, igen noget af<br />

det samme <strong>som</strong> ved de andre terapier.<br />

24<br />

medlemsbl a de t l a p • w w w.l a p.dk<br />

4) Menneske-terapi<br />

Hvis man er sammen med glade, sympatiske<br />

samt givende mennesker, giver dette igen det<br />

samme, <strong>som</strong> beskrevet ovenfor.<br />

5) Alkohol-terapi<br />

Ja, alle bliver gladere samt opstemte af den alkohol,<br />

der er i øl og vin. Denne form for terapi skal<br />

man dog passe på ikke at overdrive.<br />

6) læse-terapi<br />

Ved at læse kan man opnå det samme…<br />

7) Skrive terapi<br />

Ved at skrive kan man…<br />

8) tale-terapi<br />

Ved at snakke…<br />

9) Arbejds-terapi<br />

Ved at... ja, ja, nu har vi forstået pointen<br />

10) l.A.p.- terapi<br />

Ved at være medlem i vores forening <strong>LAP</strong> kan<br />

man lave noget, der gør, man får det bedre.<br />

Det er <strong>LAP</strong> -terapi<br />

Det er ikke for at gøre grin med ordet terapi, at<br />

jeg skriver ovenstående, jeg mener det skam<br />

alvorligt. Ovenstående 10 ting er noget, alle<br />

mennesker kan gøre, for at få det bedre. Vi taler<br />

netop om at få det bedre, blive i godt humør.<br />

Det er mere ordet terapi, <strong>som</strong> har en "sygdoms"<br />

klang, <strong>som</strong> jeg her tager under kærlig behandling.<br />

Ja, ja, man kan kalde det, hvad man vil: terapi,<br />

mental renselsesproces (katarsis) eller at<br />

komme i godt humør.<br />

Fakta er det samme. Det gælder for den enkelte<br />

om at finde netop den form for aktivitet,<br />

vedkommende får noget ud af. Så kan man jo<br />

hæfte ordet terapi oven på, så lyder det finere,<br />

men fakta er det samme.


lAp’S lIVsGlÆdeGRUppe<br />

Inden for <strong>LAP</strong> har vi forskellige arbejdsgrupper, én af dem<br />

omhandler det brede emne livsglæde. I gruppen fokuserer<br />

vi på det positive, det livsglædende i tilværelsen, selv om<br />

man kun har lidt af det, skal man alligevel forsøge at fokusere<br />

på det, så det kan vokse, for til sidst at fylde mere<br />

i ens tilværelse. Vi starter med at tale om, hvad vi har<br />

oplevet siden sidst, med vægt på det positive. Derefter<br />

kan medlemmerne sætte punkter på dagsordnen. For<br />

tiden er vi ved at planlægge en livsglædekonference med<br />

sang, musik og sports aktiviteter. På sidste møde fandt vi<br />

ud af, at der var en konference i Århus, vi havde lyst til at<br />

deltage i. Så vi ændrede planer og tog direkte til Jyllands<br />

hovedstad, vi kunne lige nå at være der til kl. 16.00. Mødet<br />

omhandlede fremtidens hospital i Århus. Planen er, at alle<br />

hospitaler i byen skal samles på et sted, med andre ord,<br />

et mega stort hospital. Måske skal psykiatrisk hospital<br />

Hvordan får man flere gode oplevelser? Det talte vi om<br />

på sidste møde i Livsglædegruppen og her er vores<br />

bud på det, til glæde og gavn, samt inspiration for<br />

læserne af <strong>LAP</strong> <strong>bladet</strong>.<br />

også lægges sammen med de andre, altså med mega<br />

hospitalet i Skejby. Det har nogle sindslidende protesteret<br />

imod, da de føler, at de så vil blive udstillet, lige <strong>som</strong><br />

dyr i en zoologisk have. De vil hellere gå og gemme sig,<br />

være sig selv, på det nuværende hospital i Risskov, der<br />

ligger lidt afsides. Af andre ting vi debatterede den dag,<br />

kan nævnes: Det gode patientforløb, sansernes hospital,<br />

toM Jul peDerSen<br />

altså sanserne skal fx. bombarderes med smuk kunst på<br />

væggene. Til med skal der være ”liv” på hospitalet, da der<br />

er nok sygdom i forvejen. Alt sammen gode tiltag, <strong>som</strong><br />

ledelsen på mega hospitalet måske vil gennemføre. Der<br />

blev nedsat arbejdsgrupper med <strong>LAP</strong> medlemmer, der<br />

skal arbejde videre med emnerne i vinterhalvåret.<br />

tips og tricks til en bedre tilværelse<br />

Et godt Værested med masser af god<br />

mad og mange udflugter. En fin familie og<br />

gode venner, hvor vi går i biografen, ud og<br />

høre musik, tage masser af spændende<br />

billeder af det, vi oplever rundt omkring.<br />

En dejlig have med masser af blomster.<br />

Og en lille kat at putte med hver aften.<br />

rB<br />

Ved at vise engagement, kombineret med<br />

venlighed og imødekommenhed. Konkret<br />

tænker jeg på, at man kan tage initiativ til<br />

en biograftur, en gåtur eller et besøg på et<br />

museum. Det kan man gøre ved at hænge<br />

en seddel på sit værested, sin skole, eller<br />

hos den lokale <strong>LAP</strong>. Eller man kan starte en<br />

livsglædegruppe op indenfor <strong>LAP</strong>.<br />

tJp<br />

En overraskende flok bøfler på en kedelig<br />

togtur. Børn, der glædes og elskes i bybilledet.<br />

Huske at succes også er at evne, at komme ud<br />

og handle ind. Huske hver aften at liste de ting,<br />

der er gået godt. En nyfødt baby, der sover i ens<br />

arme. Blomster, der trodser beton og asfalt. Og<br />

at opleve Bruce Springsteen live – og glemme<br />

sine bekymringer – for en stund.<br />

MM<br />

om lIVsGlÆdeGRUppeN<br />

Vi mødes om det, der giver glæde i livet. Vi<br />

arbejder på at få en konference om Livs-<br />

glæde i foråret, og har planer om at besøge<br />

væresteder rundt om i landet. Har du lyst til<br />

at være med, så kontakt Tom Jul Pedersen<br />

på tomjulp@gmail.com – vi har plads til et<br />

par stykker mere i gruppen.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 25


Af JAn StiG AnDerSen<br />

eN pÅStAnD om lap<br />

Her kommer så min påstand: <strong>LAP</strong> er en demokratisk<br />

forening. Dette er min påstand: <strong>LAP</strong> er en demokratisk<br />

forening. Måske tager jeg fejl, når jeg påstår dette. Det<br />

er næsten givet, at der vil være nogle – måske endda<br />

også blandt <strong>LAP</strong>’s medlemmer – <strong>som</strong> ikke er enige i<br />

denne påstand. Jeg håber dog, at der er rigtigt mange<br />

i <strong>LAP</strong>, der er enige med mig i denne påstand.<br />

Faktisk vil jeg gerne vide, hvordan <strong>LAP</strong>’s medlemmer<br />

stiller sig til denne påstand. Nu regner jeg ikke med, at<br />

alle <strong>LAP</strong>’s medlemmer skal skrive til Medlems<strong>bladet</strong> <strong>LAP</strong><br />

(eller til mig) for at fortælle, om de mener, at <strong>LAP</strong> er en<br />

demokratisk forening eller ej, men jeg vil opfordre alle,<br />

der kender mig (og alle, der kommer til at kende mig), til<br />

at komme hen til mig, når vi mødes næste gang, og fortælle<br />

mig, om de giver mig ret eller uret i min påstand.<br />

Har det en betydning, om <strong>LAP</strong> er en demokratisk forening<br />

eller ej? Jeg mener, at det har stor betydning. Det<br />

har bl.a. betydning for, hvordan vi arbejder i <strong>LAP</strong>, og for<br />

hvordan vi omgås og opfatter hinanden.<br />

Jeg tror, at der findes mange forskellige opfattelser<br />

af, hvad demokrati er, og hvordan det virker eller bør<br />

virke. I det følgende vil jeg dog forudsætte, at der findes<br />

en nogenlunde fælles forståelse af, hvad demokrati er,<br />

26<br />

mÅske kaN deNNe aRtIkel blIVe staRteN pÅ eN debat elleR eN aRtIkelseRIe om<br />

demokRatI, meN det mÅ tIdeN VIse.<br />

lad mIG FoR eN God oRdeNs skYld staRte med at slÅ Fast, at FoRkoRtelseN lap HeR<br />

I deNNe aRtIkel betYdeR laNdsFoReNINGeN aF NUVÆReNde oG tIdlIGeRe psYkIatRIbRUGeRe.<br />

JeG ReGNeR NatURlIGVIs med, at alle dette blads lÆseRe Ved dette, meN NoGle FÅ<br />

kUNNe mÅske komme I tVIVl, NÅR de lÆseR mIN pÅstaNd.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

og hvordan det fungerer. Denne artikel handler nemlig<br />

mest om fordele og ulemper ved demokrati.<br />

• Demokrati er ikke den hurtigste måde at træffe<br />

beslutninger på. Demokrati er nok den lang<strong>som</strong>ste<br />

måde at træffe beslutninger på.<br />

• Demokrati er ikke den nemmeste måde at træffe<br />

beslutninger på. Demokrati er nok den mest besværlige<br />

måde at træffe beslutninger på.<br />

• Demokrati er ikke den billigste måde at træffe beslutninger<br />

på. Demokrati er nok den dyreste måde<br />

at træffe beslutninger på.<br />

Dette er umiddelbart nogle markante ulemper ved demokrati.<br />

Hvad er så fordelene ved demokrati?<br />

Først og fremmest er demokrati den mest demokratiske<br />

måde at træffe beslutninger på. Måske er det endda den<br />

eneste demokratiske måde at træffe beslutninger på.<br />

Dernæst er demokrati måske den eneste beslutningsmåde,<br />

der anerkender, at der kan træffes og bliver<br />

truffet fejlagtige beslutninger.<br />

Er demokrati så en effektiv måde at træffe beslutninger<br />

på? Når man ser på de ovennævnte ulemper ved<br />

demokrati, kan man let drage den slutning, at<br />

demokrati ikke er en effektiv måde at træffe beslutninger<br />

på. Det er imidlertid en alvorlig fejl, hvis man virkelig<br />

drager den slutning.<br />

Det, der gør demokrati lang<strong>som</strong>t, besværligt og dyrt,<br />

er nemlig især følgende forhold:<br />

• Alle (berørte parter) skal have adgang til al relevant<br />

information, inden den demokratiske beslutning<br />

træffes.<br />

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for<br />

at give deres egen mening til kende, inden<br />

den demokratiske beslutning træffes.<br />

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at øve<br />

indflydelse på beslutningsprocessen, inden den<br />

demokratiske beslutning træffes.<br />

Det er – naturligvis, kunne man næsten sige – ikke alle<br />

(berørte parter), der har ressourcer til at sætte sig ind i<br />

al relevant information, til at give deres mening til kende<br />

og til at øve indflydelse på beslutningsprocessen. Det er<br />

i praksis kun de færreste, ja nærmest et forsvindende<br />

lille mindretal(!), der har ressourcerne til at gøre det, og<br />

det er også kun de færreste, der har pligt til at gøre det.


Alligevel gør disse forhold det muligt, at al relevant<br />

information faktisk tages i betragtning, og at alle<br />

forskellige meninger faktisk kommer frem, inden den<br />

demokratiske beslutning træffes.<br />

Disse forhold betyder også, at en dårlig eller forkert<br />

beslutning ikke nødvendigvis er endegyldig. En dårlig<br />

eller forkert beslutning kan udfordres, og den vil ofte<br />

blive udfordret igen og igen, indtil beslutningen ændres<br />

til noget bedre. Derefter kan den nye beslutning blive<br />

udfordret! Dermed er demokrati en styreform<br />

eller beslutningsform, der kan lære af sine fejl, og det er<br />

virkeligt noget, der gør demokrati effektivt, selv om det<br />

altså også gør demokrati lang<strong>som</strong>t, besværligt og dyrt!<br />

Dermed er de egenskaber ved demokrati, der nævnes<br />

ovenfor og omtales <strong>som</strong> – umiddelbare – ulemper i virkeligheden<br />

fordele ved demokrati!!<br />

Som jeg tidligere i denne artikel har været inde på, er<br />

demokrati ikke én veldefineret og velafgrænset måde<br />

at træffe beslutninger på. Demokrati findes i flere for-<br />

mer og praktiseres på<br />

forskellige måder. Demokratiet<br />

selv kan nemlig<br />

også udfordres og udvikles<br />

til nye og (forhåbentligt) bedre<br />

former, og det er både mit håb og<br />

min spådom, at demokratiet vil<br />

blive bedre og bedre med tiden<br />

– i meget lang tid endnu<br />

– både i <strong>LAP</strong> og i alle andre<br />

sammenhænge.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 27


tillYkke kÆre Henrik<br />

SvAr pÅ inDlÆGGet ”neJ til DøDSliSter”<br />

aF HeNRIk pRebeN peRReGaaRd I medlems<strong>bladet</strong> lap NR. 3 2009 sIde 25.<br />

kÆRe HeNRIk<br />

Tillykke med at du har levet i 63 år, tillykke med at du<br />

har (over)levet i 22 år med skizofreni og tillykke med,<br />

at du har et godt og aktivt liv, hvor du bl.a. har været i<br />

stand til at forfatte tre bøger. Alle med psykiske lidelser<br />

burde kunne regne med at leve lige så godt lige så<br />

længe, <strong>som</strong> du allerede har gjort; ja, endnu længere<br />

lige<strong>som</strong> alle andre borgere i Danmark kan regne med<br />

(jeg håber selvfølgelig, at du må leve længe endnu).<br />

Desværre gik det ikke sådan for de psykiatribrugere,<br />

hvis skæbner vi ønsker at sætte fokus på i den planlagte<br />

kommende kampagne. De døde alle, længe før de<br />

nåede den relativt høje alder, <strong>som</strong> du har nået. Disse<br />

tidlige dødsfald skyldes med stor sandsynlighed, at<br />

de pågældende ikke kunne tåle den medicin, <strong>som</strong> de<br />

fik, især ikke i de mængder, <strong>som</strong> de fik. Du har været<br />

heldig, at du har kunnet tåle den medicin, <strong>som</strong> du har<br />

fået, i de mængder, <strong>som</strong> du har fået. Mange andre har<br />

lige<strong>som</strong> du været heldige. Vi er dog mange, der mener,<br />

28<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

at de, der dør <strong>som</strong> følge af den medicin, <strong>som</strong> de får,<br />

ikke blot skal afskrives med en bemærkning om, at<br />

”de var uheldige”.<br />

I <strong>LAP</strong> arbejder vi meget med recovery-tankegangen,<br />

<strong>som</strong> siger, at alle sindslidende – også dem med skizofrenidiagnose<br />

– kan komme sig og få et bedre liv. Når<br />

nogle siger, at en trediedel af alle med skizofreni er<br />

”håbløst fortabt, fordi medicinen ikke virker på dem”,<br />

skyldes det vanetænkning og ensidig fokusering på<br />

medicin <strong>som</strong> behandlingsform. Hvis man i behandlingssystemet<br />

løsriver sig fra denne vanetænkning og<br />

bruger andre behandlingsformer end (udelukkende)<br />

medicin, behøver man altså ikke at opgive en trediedel<br />

af dem med skizofrenidiagnose, og man behøver heller<br />

ikke at udsætte sine patienter for en stor risiko for<br />

en alt for tidlig død.<br />

Derfor er vi en gruppe, der arbejder på at lave en kampagne,<br />

der skal sætte fokus på disse dødsfald, for<br />

at reducere antallet af dem så meget <strong>som</strong> muligt; ja,<br />

allerhelst fjerne dem helt. Der er på ingen måde tale<br />

om en hetz mod mennesker, der tager medicin, og vi<br />

laver selvfølgelig heller ikke dødslister over disse. Vi<br />

mener blot, at man skal kunne tage sin medicin, uden<br />

at man behøver at frygte, at man dør af den.<br />

I gruppen mener vi også, at døden er en meget dramatisk<br />

bivirkning ved enhver type medicin. Derfor<br />

har vi også valgt en dramatisk arbejdstitel til den<br />

kampagne, <strong>som</strong> vi forbereder. Vi kalder den ”Psykiatrisk<br />

medicin dræber-kampagnen”. Vi ved godt, at<br />

det ikke er al psykiatrisk medicin, der dræber, og at<br />

den medicin, der nogle gange dræber, ikke dræber<br />

altid. Alligevel vælger vi at være dramatiske for effektens<br />

skyld. Læg også mærke til, at der er tale om<br />

en arbejdstitel for kampagnen. Måske vælger vi et nyt<br />

navn, inden kampagnen finder sted, eller måske laver<br />

vi kampagnen uden et egentligt navn. Tidligere kaldte<br />

vi det for ”Hvide kors-aktionen”, fordi vi vil symbolisere<br />

dødsfaldene med hvide kors. Korsene er også for den<br />

dramatiske effekts skyld.


Vi søger at skaffe grundig dokumentation for et mindre<br />

antal (10-15) af disse dødsfald, og måske vil vi<br />

også lave en længere liste over afdøde, men altså alt<br />

sammen med det formål at formindske forekomsten<br />

af disse unødvendigt tidlige dødsfald. Hvis vi lader<br />

<strong>som</strong> ingenting, og alle andre lader <strong>som</strong> ingenting, hvad<br />

angår disse dødsfald, vil unge mennesker blive ved<br />

med at dø <strong>som</strong> følge af medicin, <strong>som</strong> de får i psykiatrien,<br />

og det vil vi ikke acceptere.<br />

Vi er naturligvis også dybt berørte af de mange<br />

selvmord, der forekommer i og omkring psykiatrien,<br />

uanset om de skyldes manglende behandling, eller<br />

om de skyldes frygt for og utilfredshed med den ”behandling”,<br />

<strong>som</strong> tilbydes. Der er imidlertid andre, der<br />

arbejder med at registrere og forebygge disse selvmord,<br />

og vi har altså valgt at arbejde med dødsfald<br />

på grund af (over-)medicinering, <strong>som</strong> ikke ret mange<br />

andre beskæftiger sig med.<br />

Hvis <strong>LAP</strong> overhovedet bør skamme sig over noget, kan<br />

det kun være over, at vi ikke er nået længere, end vi<br />

er, med at forebygge og begrænse de for tidlige dødsfald<br />

i psykiatrien, uanset om de skyldes medicin eller<br />

selvmord eller andre ting. Derimod er der mange andre<br />

med tilknytning til og ansvar for og i psykiatrien, der<br />

virkelig burde skamme sig.<br />

Vores plan er, at kampagnen skal finde sted i perioden<br />

fra og med lørdag d. 10. april 2010 til og med søndag<br />

d. 25. april 2010, og da det er vores hensigt, at kampagnen<br />

skal bestå af lokale aktioner i mindst ti byer<br />

(vi ved endnu ikke hvilke) over hele Danmark, kommer<br />

vi sandsynligvis også et sted i nærheden af, hvor du<br />

bor, og så håber jeg, at du vil møde op, så vi kan få<br />

en personlig samtale om dette og om andre emner.<br />

MeD venliG HilSen<br />

JAn StiG AnDerSen<br />

MeDleM Af lAp’S pSYkiAtriSk<br />

MeDicin DrÆBer-kAMpAGneGruppe<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 29


Af kArl BAcH JenSen<br />

NeJ tIl kImINalIseRING<br />

I RetteN<br />

Onsdag den 2. december skulle jeg møde i Kolding Byret<br />

stillet over for en anklage om at have truet en psykiatrisk<br />

overlæge på livet i forbindelse med en indlæggelse på<br />

lukket afdeling her i foråret. Jeg er selv af den opfattelse,<br />

at anmeldelsen er grebet ud af den blå luft, og at det i<br />

virkeligheden handler om, at overlægen har et horn i siden<br />

på mig af helt andre grunde.<br />

Inden retssagen havde jeg aftalt med min forsvarer, at<br />

han, hvis ikke det lykkedes at få mig frikendt, skulle undlade<br />

at få sagen ind under straffeloven §16, der siger at<br />

man er straffri, hvis man på grund af sindssyge var utilregnelig<br />

i gerningsøjeblikket. Det ville ellers have været<br />

oplagt, da jeg på det tidspunkt, hvor lægen beskylder mig<br />

for at have truet ham, var i en alvorlig psykotisk tilstand.<br />

Kommer man ind under §16 bliver man imidlertid tvun-<br />

30<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

get til at lade sig mentalundersøge og bliver <strong>som</strong> regel<br />

dømt til behandling i 3 til 5 år selv for helt ubetydelige<br />

lovovertrædelser. Jeg ville hellere have en regulær strafudmåling,<br />

hvis jeg blev fundet skyldig. En sådan strafudmåling<br />

skulle, mente vi, foretages efter princippet om<br />

formildende omstændigheder (straffelovens §82 og 83),<br />

og kunne så blive en betinget dom, samfundstjeneste<br />

eller bortfald af strafudmåling, idet ubetinget fængsel<br />

for en så lille forseelse var usandsynlig.<br />

Efter at jeg var blevet afhørt af anklager og forsvarer,<br />

blev overlægen afhørt, og det stod hurtigt klart, at han<br />

og anklagemyndigheden havde en dårlig sag. Lægen<br />

havde ”ingen erindring” om, at han kort tid efter, han<br />

havde anmeldt mig, var blevet afhørt af politiet, lige<strong>som</strong><br />

han havde svært ved at forklare, hvorfor han oprindeligt<br />

havde anmeldt en helt anden patient for det, han valgte<br />

at beskylde mig for. Hans forklaring i retten var på flere<br />

punkter helt i modstrid med det, han var citeret for i politirapporten.<br />

Det var tydeligt, at han ikke havde nogen<br />

situationsfornemmelse, da han blev bedt om at uddybe,<br />

hvorfor han i min journal har tilladt sig at skrive om mine<br />

personlige psykiatripolitiske holdninger. Jo mere negativt<br />

han udbredte sig om mig, jo mere utroværdig blev<br />

hans fremstilling, om at jeg skulle have udsat ham for<br />

en alvorlig trussel.<br />

Som sagsakter fremlagde min advokat bl.a. min korrespondance<br />

med psykiatridirektionen i regionen og en<br />

udtalelse, <strong>som</strong> jeg selv havde fremskaffet fra egen læge.<br />

Der forelå også en såkaldt personundersøgelse fra Kriminalforsorgen,<br />

hvoraf det bl.a. fremgik, at jeg havde sagt<br />

nej til at give adgang til at indhente lægelige oplysninger<br />

og til frivilligt at lade mig mentalundersøge.


Efter en pause, hvor dommer og domsmænd skulle<br />

votere, ventede jeg og de mange tilhørere (dels familie<br />

– dels <strong>LAP</strong> medlemmer) spændt på afgørelsen. Det var<br />

naturligvis en stor lettelse, da dommeren startede med<br />

at sige: DU ER FRIFUNDET!! Præmissen for frifindelsen<br />

var, at man mente, at jeg havde sagt til lægen, at jeg<br />

ville henrette ham, men at man situationen taget i betragtning<br />

ikke mente, at de ord på nogen måde kunne<br />

opfattes <strong>som</strong> en reel trussel.<br />

I virkeligheden har jeg nok sagt: ”I vil henrette mig”, men<br />

det vigtige er jo, at jeg blev frifundet.<br />

For andre, der kommer i en lignende situation, kan sagen<br />

her forhåbentlig bruges til at hævde det princip,<br />

at man ikke skal straffes eller dømmes til behandling<br />

for, hvad man kommer til at sige til personale på psykiatriske<br />

afdelinger, når man tydeligvis er ude af sig<br />

selv. Lige<strong>som</strong> man heller ikke bør kunne dømmes for<br />

at forsvare sig mod overgreb <strong>som</strong> bæltefiksering og<br />

tvangsmedicinering.<br />

klaGe tIl ReGIoN sYddaNmaRk<br />

Uddrag af e-mail til psykiatridirektionen (22.09.09) ”…<br />

Jeg blev den 7. maj ved 8-tiden om morgenen bragt til<br />

Psykiatrisk Afdeling H4 i Kolding af et par politibetjente,<br />

<strong>som</strong> var blevet tilkaldt af Munkebjerg Hotel, hvor jeg havde<br />

indlogeret mig samme dags morgen, og hvor personalet<br />

havde undret sig over min tilstand. Jeg var ved indlæggelsen<br />

i en alvorlig psykotisk tilstand – overbevist om at<br />

jeg befandt mig midt i en atomkrig. Jeg følte mig hverken<br />

tryg ved politiet eller ved personalet på afdelingen, men<br />

sagde ja til at lade mig frivilligt indlægge. Senere samme<br />

dag ved 13 tiden blev jeg tvangsmedicineret med 150<br />

mg cisordinol acutard og 10 mg stesolid. En medicinering<br />

der bragte mig i en koma-lignende tilstand, så jeg kun har<br />

meget svag erindring om hændelsesforløbet efter selve<br />

indlæggelsessituationen og et par dage frem. Bliver efter<br />

to døgn på afdelingen tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.<br />

Udskrives den 15. maj og genoptager mit<br />

arbejde efter yderligere 14 dages sygemelding.<br />

Jeg oplevede på mange måder indlæggelsen i foråret<br />

<strong>som</strong> relativt uproblematisk. Sammenlignet med forholdene<br />

i 2004 var der en mere afslappet omgangsform,<br />

og der blev langt hen ad vejen givet plads til den<br />

enkelte patients ønsker og behov inden for en lukket<br />

afdelings begrænsede rammer. Det kom derfor helt<br />

bag på mig, da jeg ved gennemlæsning af min journal<br />

en måneds tid senere konstaterer, at overlæge E.K.<br />

havde anmeldt mig til politiet med en påstand om, at<br />

jeg, kort tid efter jeg blev indlagt, skulle have sagt,<br />

at jeg ønskede at henrette ham. Samme overlæge<br />

anfører i øvrigt samtidig i journalen: ”Karl har i årenes<br />

løb demonstreret en ganske solid antipati mod<br />

psykiatrisk behandling og har givet udtryk for største<br />

mishag ved psykiatrien.” Jeg har ved en senere<br />

samtale med E.K. sat ord på min undren over hans<br />

handlemåde, og fik så følgende begrundelse for, at<br />

han havde valgt at anmelde mig: ”I skal lære at tale<br />

ordentligt til os”. Jeg erindrer ikke at have fremsat<br />

nogen verbal trussel mod E.K. men husker, at hans<br />

fremtoning i militærlignende påklædning var med til<br />

at forstærke mine vrangforestillinger om en igangværende<br />

krig.<br />

For en måneds tid siden blev jeg så indkaldt til afhøring<br />

hos politiet i Kolding. Jeg fik oplæst en forklaring<br />

afgivet af E.K. om et hændelsesforløb, <strong>som</strong> jeg slet<br />

ikke kan genkende. Det blev ved afhøringen mere end<br />

antydet af betjenten, at anmeldelsen måtte formodes<br />

at hænge sammen med mit kritiske engagement på<br />

psykiatriområdet! Betjenten var enig med mig i det<br />

groteske i anmeldelsen, og han formodede, at der<br />

ikke ville komme mere ud af den sag. Han gjorde mig<br />

i øvrigt opmærk<strong>som</strong> på, at E.K. i første omgang havde<br />

anmeldt en helt anden patient for det påståede udsagn,<br />

men mange dage senere var kommet i tanke<br />

om, at det var mig han ville anmelde.<br />

Den 11. september modtog jeg imidlertid et brev fra<br />

anklagemyndigheden, om at jeg ved Retten i Kolding<br />

”med påstand om straf” tiltales for overtrædelse af<br />

Straffelovens §119, stk. 1 ved ”med trussel om vold<br />

at have overfaldet” E.K..<br />

Uanset om ordene, <strong>som</strong> påstået af E.K., skulle være<br />

kommet ud af min mund, finder både jeg, mine pårø-<br />

rende, venner og bekendte det krænkende, at jeg er<br />

bragt i en situation, hvor jeg grundet indlæggelse i<br />

en akut psykotisk tilstand, risikerer at blive kriminaliseret<br />

og i værste fald at blive dømt til behandling.<br />

Jeg har på intet tidspunkt i forbindelse med indlæggelsen<br />

udsat medpatienter eller personale for nogen<br />

form for fysisk aggression eller vold og har heller ikke<br />

i andre sammenhænge brugt vold mod andre mennesker.<br />

Det er i forvejen svært at komme til hægter<br />

efter en psykotisk episode, og det kan kun gøre mit<br />

liv vanskeligere, at jeg nu skal stille i retten med en<br />

sådan anklage hængende over mig.”<br />

ReGIoNeNs sVaR<br />

I et officielt svar (29.10.09) fra den lægefaglige direktør<br />

for Psykiatrien i Region Syddanmark står der bl.a.:<br />

”På baggrund af denne sag har vi fundet det fornuftigt,<br />

at få drøftet procedurer i forbindelse med politianmeldelse.<br />

Vi vil understrege, at afdelinger i Psykiatrien i<br />

Region Syddanmark ikke automatisk politianmelder<br />

patienter, der truer personalet… Politianmeldelser bør<br />

håndteres ud fra en individuel og uvildig vurdering, med<br />

afdelingsledelsens involvering…<br />

Fremadrettet vil vi sætte yderligere fokus på kvaliteten<br />

af dokumentationen i patientjournalen, herunder<br />

sprogbrug. Dernæst, hvad der principielt kan stilles<br />

af krav til medarbejdernes beklædning, så denne<br />

ikke virker unødigt provokerende på patienter og<br />

pårørende.”<br />

Regionens psykiatridirektør Agnete Philipsen siger, hun<br />

har skammet sig over anmeldelsen, hun mener slet ikke,<br />

man skal anmelde psykotiske patienter og skriver supplerende<br />

(11.11.09) : ”Jeg er meget ked af denne sag,<br />

og jeg forstår til fulde din frustration. Sygehusledelsen<br />

har oplyst mig om, at de har gjort, hvad de kunne for<br />

at få anmeldelsen trukket tilbage, men desværre uden<br />

held. På mit sidste møde med alle afdelingsledelser og<br />

sygehusledelsen drøftede vi – i forlængelse af denne<br />

sag – afdelingernes ”anmeldelsespraksis”, og her var<br />

der generelt enighed om, at det er en meget alvorlig<br />

sag at anmelde patienter. Jeg tror denne drøftelse …<br />

har sat det helt nødvendige fokus på problemet, og<br />

sygehusledelsen vil følge op på denne praksis.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 31


kArl BAcH JenSen, uDviklinGSkonSulent i lAp oG tovHolDer for refuGieGruppen<br />

32<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk


SeMinAr oM lAp’S refuGieproJekt<br />

Torsdag den 12. november var ca. 35 personer samlet<br />

til seminar for at fordybe sig i og drøfte, hvordan vi<br />

kommer videre med <strong>LAP</strong>’s planer om at skabe et refugium<br />

eller allerhelst flere refugier med krisefunktion.<br />

Deltagerne var både <strong>LAP</strong>-medlemmer og interesse-<br />

rede fagpersoner, bl.a. personer der er involveret i at<br />

etablere de de akuttilbud, der <strong>som</strong> forsøg forsøg er ved ved at blive<br />

oprettet i 7 af landets kommuner.<br />

Først var der en grundig gennemgang af refugiegruppens<br />

koncept, <strong>som</strong> det ser ud, efter at gruppen med<br />

succes har haft Simon Bordal tilknyttet <strong>som</strong> ekstern<br />

konsulent. Derefter var der fri debat og indkredsning<br />

af 5 hovedtemaer for de videre drøftelser: Er refugiet<br />

for alle? Hvad med gæster, der er voldelige eller har et<br />

misbrug? Hvordan kommer man ind på refugiet, hvis<br />

man er i dyb krise? Hvordan finder vi de rigtige medarbejdere?<br />

Hvad med fripladser, hvis man ikke kan få<br />

ophold på refugiet betalt?<br />

For refugiegruppen var seminaret en god anledning<br />

til at afprøve vores ideer over for en større kreds. Det<br />

gav ikke svar på alle spørgsmål, men gav nogle klare<br />

pejlemærker om, hvad der skal arbejdes videre med i<br />

den nærmeste fremtid, inden vi officielt inviterer til at<br />

stifte den fond og/eller forening, der skal føre ideerne<br />

om refugium (refugier) med krisefunktion ud i livet.<br />

Følg med på <strong>LAP</strong>’s hjemmeside eller ved at kontakte<br />

<strong>LAP</strong>’s refugiegruppe.<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 33


tÆnk poSitivt<br />

Vrede, smerte og følelsen af ikke at blive forstået<br />

af omverdenen, synes ofte at figurere i <strong>LAP</strong> <strong>bladet</strong>.<br />

Meget forståeligt, da man må tage i betragtning,<br />

at en psykisk sygdom kan betyde, at ens indre liv<br />

bliver hårdere, end hvis man var foruden.<br />

Her i dag fik jeg Medlems<strong>bladet</strong>, og jeg faldt<br />

over et læserbrev der hedder ”Nej til dødslister”.<br />

Det er en protest mod, at der synes at være en<br />

usmagelig bevægelse mod at indtage medicin.<br />

Det kan være, at nogle har det godt med medicin,<br />

og vi er sikkert rigtigt mange, der har prøvet at<br />

lade være med at tage den. Og (tror jeg) med fatale<br />

udfald. Personligt røg jeg lige ind på den lukkede.<br />

Men jeg tror hyppigt, at det er vores egne dæmoner<br />

vi tager med, når vi føler os uden for samfundets<br />

”normale” samfundsstøtter. Personligt har<br />

jeg næsten kun oplevet positive mennesker. Min<br />

familie er helt fantastisk og gør deres, for at jeg<br />

skal have et rigt liv på trods af skizofrenien. Der er<br />

dog grænser for, hvor meget jeg kan klare. Det er<br />

en ting, jeg arbejder med på mit bosted. Men lige<br />

så stille, dag for dag er der en lillebitte forskel. Og<br />

det er ikke mig selv, der gør det store arbejde. Det<br />

er omgivelsernes positivitet. Jeg kan ikke blive ved<br />

med at protestere, når det er, hvad jeg bliver mødt<br />

med. For himlen skal vide, at jeg godt kan være<br />

trist. Men så snakker jeg med en af mine kontaktpersoner<br />

om alle de ting, min førtidspension betyder.<br />

Jeg kan studere og har jeg brug for forlænget<br />

tid, så kan jeg få det. Eller bare en ting <strong>som</strong> at<br />

kunne tage på højskole. Det vil jeg frygtelig gerne<br />

og om et par år, så tror jeg, at det er realistisk.<br />

Jo, vi skal også huske på alle de muligheder, vi har -<br />

også med vores begrænsninger. Så skal det nok gå.<br />

MAiBritt<br />

kære medlemmer!<br />

psykiatri og mangel på hjælp<br />

Jeg er 54 år, med 5 mindre psykoser bag mig. 23 år<br />

med angst for angsten.<br />

Hvilken hjælp er der at få i vores hospitalssystem?<br />

I distriktspsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune sidder<br />

2 psykiatere, der ikke har tid til samtaler. Man får<br />

besøg af en sygeplejerske til overfladiske samtaler.<br />

Ingen selvhjælpsgrupper, ingen psykolog bevilges, ingen<br />

behandling andet end receptudskrivning. Lukket<br />

det meste af døgnet og i weekenden.<br />

På KAS Gentofte Psykiatriske afdelinger går dagligdagen<br />

og især weekenden med kagespisning. Gåture<br />

bliver konstant aflyst, ingen terapisamtaler foregår.<br />

Bæltefikseringer er hyppige, vold bruges unødigt. Da<br />

jeg havde selvmordstanker, endte jeg i bælte. Ingen<br />

spurgte om mine bevæggrunde og triste tanker. Jeg<br />

lå bare der.<br />

BilleDkunSt for pSYkiAtriBruGere<br />

HUN HeddeR RIkke wUlF.<br />

Hun har erfaring fra Netværkstedet Thorvaldsen,<br />

værestedet NABOcenter, Fountain House, hvor jeg<br />

selv har deltaget <strong>som</strong> bruger, plus hendes cv i øvrigt.<br />

Check rivo@rivo.dk<br />

<strong>LAP</strong> er i gang med at afsøge landets kommuners socialpsykiatriske tilbud og holdninger over for brugere over 65/67 år.<br />

Jeg ville blive meget glad for jeres hjælp. Send mig gerne jeres oplysninger på zentao@oncable.dk<br />

HilSen Bo Steen JenSen<br />

34<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk<br />

Der skal ingenting til før man tvangsmedicineres.<br />

Det er al behandling. Da jeg i en nødsituation havde<br />

brug for et menstruationsbind, kunne det ikke lade<br />

sig gøre. Spørg afdelingssygeplejersken. Da jeg havde<br />

brug for et bækken, blev jeg spurgt, om jeg kunne<br />

bruge et snavset. Deres 2 stk. var ikke vaskede.<br />

Patienter lægges i motions- og konsultations-rum,<br />

fordi man mangler sengepladser.<br />

Der mangler behandling, samtaler, målsætning og<br />

andet end medicinsk neddysning.<br />

Regeringen, læger og personale tjener deres penge<br />

og vasker deres hænder i passivitet.<br />

HBl<br />

Tænker på refugiegruppen, højskolegruppen, livsstilsgruppen<br />

m.m.<br />

Dette for at andre og flere skal have fornøjelsen af at<br />

få vejledning af hende!<br />

MvH. ullA enevolDSen


De søde fester<br />

Smilet der huskes fra de kære dage,<br />

veninderne der danser mens smilene og<br />

grinene bryder frem, festerne der bærer<br />

dem alle sammen frem, i livets glæde.<br />

Festerne der fra ungdommen fortsætter<br />

i glæde. De dansende trin fra ungdommens<br />

nætter, der lykkeligt bliver danset<br />

videre i livet.<br />

MAriAnne HASAGer lAurSen<br />

indmeldelses blanket<br />

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker<br />

medlemskab af lap [100 kr. årligt]<br />

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab af lap for<br />

vores forening/værested/institution m.v. [kontakt sekretariatet]<br />

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på medlems<strong>bladet</strong><br />

lap [125 kr. årligt]<br />

JA a Vi ønsker abonnement på medlems<strong>bladet</strong> lap til vores institution/forening<br />

[250 kr. årligt]<br />

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt<br />

JA a kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt<br />

Hvorfor en udtværende<br />

og evig cirklen…<br />

omkring livets mange<br />

valg?<br />

Vi vil se solen gå ned…<br />

Spadserer side om side…<br />

Igennem skoven…<br />

- helt op til bakken…<br />

Se ud over vandet<br />

- ud til øen…<br />

Solen går ned – himlen skælver…<br />

I et farvevæld – lilla, rosa og orange…<br />

Atter får vi en chance<br />

til at mærke os selv…<br />

- og moder natur…<br />

Det er noget <strong>som</strong> dur…<br />

- Kærlighed –<br />

tHe roSeWoMAn – lilliAn rAnk 2009<br />

NAVN:<br />

ADRESSE:<br />

POSTNR. & BY:<br />

KOMMUNE: REGION:<br />

EVT. TLF:<br />

EVT. EMAIL:<br />

inDMelDelSe kAn oGSÅ foreGÅ pÅ WWW.lAp.Dk<br />

Da nattevagten sov<br />

sagde vi alle sammen hov<br />

Hun er så stor og tyk<br />

Jeg føler mig <strong>som</strong> en lille myg<br />

Da vi sad og så TV<br />

var der andet personalet skulle se<br />

Kagen den har vi bagt<br />

<strong>som</strong> kun personalet fik smagt<br />

Vi andre måtte se på<br />

Det kan jeg ikke forstå<br />

Vi fik en frossen roulade<br />

Med stykker så små og flade<br />

Når de skulle pause holde<br />

må vi vente med at solde<br />

For pausen den var lang<br />

Vi går til chefen med en klagesang<br />

De viser de har magten<br />

selv midt i andagten<br />

Det er få <strong>som</strong> er rigtig søde<br />

Mine ører de er lidt røde<br />

De har valgt et job med mennesker<br />

både danskere og svenskere<br />

Hvis jeg skal blive rask<br />

så hold for dælen op med at være så barsk<br />

Jeg vil gerne vædde<br />

Hvis du er SØD og RAR<br />

så går dit job med glæde<br />

elSe


DiverSe<br />

pSYkiAtri-DøD<br />

har du kendt<br />

nogen?<br />

Samtidig med at forbruget af psykiatrisk medicin<br />

stiger, stiger antallet af dødsfald i psykiatrien<br />

Vi vil ikke længere stå tavse hen, mens politikere<br />

og myndigheder vender ryggen til<br />

Vi forbereder en landskampagne i april 2010 om<br />

dødsfald i psykiatrien<br />

Har du kendt nogen, <strong>som</strong> du mener, er død <strong>som</strong><br />

følge af den psykiatriske medicin ?<br />

Så kontakt <strong>LAP</strong><br />

Landskampagnegruppen i <strong>LAP</strong><br />

mail: lap@lap.dk<br />

Tlf.: 66194511<br />

Store Glasvej 49, 5000 Odense C<br />

Den koGnitive Anti-JAntelov<br />

• du skal altid tro på, at du er noget værd og lede efter beviser på, at<br />

det er sandt<br />

• du skal tro på, at vi - du og jeg - er ligeværdige<br />

• du skal tro på, at vi er kloge og kompetente på hver vores områder<br />

• du må gerne tro, at du ved mere, end jeg gør; gør; jeg er overbevist om, om,<br />

at jeg kan lære meget af dig<br />

• du skal tro på, at du dur til noget, så du kan bevare motivationen<br />

til at udvikle dine færdigheder, opbygge dine ressourcer og gå efter<br />

det, du har brug for<br />

• du skal tro på, at nogen bryder sig om dig, og at du fortjener kærlighed<br />

og accept<br />

• du skal tro på, at du kan lære noget alene og sammen med andre<br />

• du skal tro på, at du kan dele med andre og samarbejde, selvom der<br />

er meget, du må gøre alene<br />

• du skal kunne le og lege og more dig, også selvom du har seriøse<br />

opgaver at varetage<br />

• du er ikke alene, de andre har også de samme behov<br />

• husk dine personlige rettigheder<br />

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere<br />

+++ 15714 +++<br />

7993 Sydjylland-Fyn USF B<br />

MicHAel JAcoBSen


Sælskabsdyr til sindslidende<br />

80 % af sindslidende er enlige, så der ville det populære bevægelige sælskabsdyr, <strong>som</strong> flere plejehjem<br />

har anskaffet til især demente, være på sin plads.<br />

Som sindslidende ville det være en god støtte med sælskabs-krammeren, når familien og vennerne<br />

glimrer ved deres fravær.<br />

Måske kan samværet give større livsmod med en følgesvend, der ytrer sig og er bevægelig. Det er også<br />

rart at være beskæftiget.<br />

Det ville være spændende, om sundhedsvæsenet kunne indkøbe nogle, og på ingen tid vil modtagerne<br />

kunne klare dagligdagen med en mindre medicindosis og større livskvalitet.<br />

Måske lige noget for beskæftigelsesminister Inger Støjberg?<br />

God vind.<br />

Jørgen Ani-Manus Neumann<br />

lAp viser flaget<br />

ved løb rundt om i landet<br />

Den sidste torsdag i august var der, traditionen tro, motions-løb for sindslidende ved Sankt Hans Hospital<br />

i Roskilde. Inden for <strong>LAP</strong> viste vi flaget både ved at Paul Bjergager uddelte brochurer om <strong>LAP</strong>, samt vores<br />

seneste 10 års jubilæumsblad, <strong>som</strong> faktisk blev udsolgt. Tilmed var der <strong>LAP</strong> folk, der løb rundt i vores<br />

orange T-shirts.<br />

Én af dem var undertegnede, der fik en tredje plads på 2 km ruten. (i al beskedenhed er det 13. år i træk,<br />

jeg kommer i top 3). Bagefter løb jeg 5 km ruten, bare for hyggens skyld, samt for at reklamere for <strong>LAP</strong><br />

i de 25 min., det tog at løbe den.<br />

I sidste nummer af vores blad kunne man læse, at jeg havde vundet Sundby løbet i København, samt at<br />

jeg var for beskeden til at sige, hvor mange gange det var sket. Det er jeg nu ikke, men jeg kan ikke huske<br />

det, jeg kan dog huske, at jeg er kommet i top 3 alle årene, altså siden 1998. Udover de to nævnte løb, er<br />

der ét til for målgruppen i Viborg, der hedder Søndersø Løbet. Der er det dog kun en distance på 5,6 km<br />

omkring Søndersø. Ved det løb er det kun brugere af psykiatrien, der kan komme på sejrsskamlen. Andre<br />

må godt løbe med, men deltager ikke i løbet officielt. Der var bl.a. en der løb og reklamerede med flag og det<br />

hele for Dan Jørgensen, <strong>som</strong> stillede op for Socialdemokratiet til EU parlamentet. Vi løb sammen til sidst,<br />

han var meget venlig, spurgte om jeg ville have vand, kom med opmuntrende kommentarer. Det irriterede<br />

mig faktisk, jeg skulle da bruge kræfter på at løbe, ikke på at konversere med en løbende reklamesøjle.<br />

Til sidst løb han fra mig, men det var lige meget, jeg fik den 2. plads jeg gik efter.<br />

Der var mage til Sankt Hans Løbene, næsten 2000. Ved løbet i Viborg var der ca. 500.<br />

De to løb kommer igen til næste år, i henholdsvis maj og omkring 1. september.<br />

toM Jul peDerSen<br />

træffetid i<br />

lAp-roskilde<br />

DiverSe<br />

<strong>LAP</strong>-Roskilde har oprettet træffetid 1. torsdag i<br />

hver måned kl. 13 til 15 hos Psykinfo, Kornerups<br />

Vænge 9 st.tv., 4000 Roskilde.<br />

JURIdIsk bIstaNd<br />

TIL <strong>LAP</strong>’S<br />

MEDLEMMER<br />

Skriv til vores<br />

jurist Erik Olsen<br />

på jurist@lap.dk<br />

eller ring på<br />

tlf. 70 27 11 85<br />

Tirsdag kl. 9-12<br />

Torsdag kl. 12-16<br />

samt kl. 19-21<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 37


liste over kommunale grundforeninger i lap<br />

fAp Midtvest: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast, Tlf. 9715 1654, holmelse@hotmail.com<br />

Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk, Tlf. 2061 3549 - lenarth@live.dk<br />

lAp Århus: Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 2000, info@psykiatribruger.dk<br />

www.psykiatribruger.dk<br />

lAp Silkeborg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg<br />

Tlf. 8681 7929, bhtg@mail.dk<br />

fAp viborg Amt:<br />

v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647, jan_s_a@sol.dk, www.lap.dk/fapviborg<br />

lAp randers: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers<br />

Tlf. 28608926, cadovius@aarhusmail.dk, www.lapranders.dk<br />

kontaktperson i Svendborg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv.5700 Svendborg<br />

Tlf. 6220 1509<br />

lAp kolding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding, Tlf. 6065 2812<br />

bodil-andersen-@hotmail.com<br />

lAp vejle kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle, Tlf. 3051 9018/<br />

2620 6716 - t@allermand.dk og Lise Duus, Tlf. 2231 0942 - liseduus@stofanet.dk<br />

lAp Horsens kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens<br />

Tlf. 7561 4760 - erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk<br />

lAp nordsjælland: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød<br />

Tlf. 2822 2765, steenmoestrup@post.tele.dk<br />

lAp roskilde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde,<br />

Tlf. 2395 0578 - hanneelena@webspeed.dk, <strong>LAP</strong> Roskilde har træffetid den 1. torsdag i hver<br />

måned kl. 13-15 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv. 4000 Roskilde<br />

lAp vestsjælland: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund<br />

Tlf. 2255 1046<br />

lAp Holbæk: v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk<br />

Tlf. 3167 6123, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com<br />

lAp odsherred: v/ Henriette Buemann Jensen, Tlf.: 2611 4299, buemannjensen@gmail.com<br />

fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, Tlf. 2163 4953, kongsfort@mail.dk - www.fapkoege.dk<br />

lAp næstved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle<br />

Tlf. 5550 0151 / 21637314- wiingaard@pc.dk<br />

lAp københavn frederiksberg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V<br />

Tlf. 3326 1623 - lapkontor@psykiatribrugere.dk , www.psykiatribrugere.dk<br />

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15<br />

liste over kollektive medlemmer i lap<br />

Aktivitetshuset 5700 Svendborg<br />

Aktivitetshuset 5000 Odense C<br />

Aktivitetshuset Sidelinien 2200 København N<br />

Aktivitetsteamet 2730 Herlev<br />

Banehuset 4450 Jyderup<br />

Birkevangen 6740 Bramming<br />

Blåkærgård 8800 Viborg<br />

Bo og Netværk Næstved 4700 Næstved<br />

Bocentret Thorupgården 2200 København N<br />

Botilbuddet Skovsbovej 5700 Svendborg<br />

Brugerrådet f. Soc.Psyk. Jammerbugt kommune 9440 Åbybro<br />

BUPS – Brugerudviklings projektet for Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte<br />

Café Utopia 7500 Holstebro<br />

Dag- og Botilbuddene i Hinge 8620 Kjellerup<br />

Daghus Viborg 8800 Viborg<br />

Den Blå Café 7430 Ikast<br />

Den Grønne Gren 8900 Randers C.<br />

Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N<br />

Det Hvide Hus 2820 Gentofte<br />

Forvandlingsværkstedet 2650 Hvidovre<br />

Fountain House, København 2100 København Ø<br />

Gallohuset 8000 Århus C<br />

Haslekollegiet 8210 Århus V.<br />

Huset i Overgade 9800 Hjørring<br />

Kastanjehuset 8600 Silkeborg<br />

Katrinebjergcentret 8200 Århus N.<br />

Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj<br />

Mamma Mia 2400 Kbh NV<br />

Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov<br />

MB Foreningen 8240 Risskov<br />

38<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk


lAp Hovedstaden nord-vest: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum<br />

Tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk<br />

lAp københavns omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård<br />

Tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk<br />

lAp Guldborgsund og lolland: v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing<br />

Tlf. 5470 4570/2728 3083, met-brams@live.dk, www.123hjemmeside.dk\<strong>LAP</strong>guldborgsund<br />

regionale grundforeninger<br />

lAp nordjylland: v/Charlotte Hagerup,Tlf. 6081 3712, sishadk@hotmail.com<br />

Anne-Marie Christiansen, Tlf. 2762 8543<br />

rAp Midtjylland: v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647<br />

lAp Syddanmark: v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager. rambro@anarki.dk<br />

lAp region Sjælland: Midlertidig kontakt: Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk<br />

Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk<br />

lAp region Hovedstaden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby<br />

Tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, Tlf.: 3969 3388/2578 3388, zentao@oncable.dk<br />

Muhabet 1800 Frederiksberg<br />

NABO-center Amager 2300 København S<br />

Netværkstedet Thorvaldsen 1871 Frederiksberg C<br />

Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø<br />

Nørremarken 8800 Viborg<br />

Outsideren 2200 København N<br />

Regnbuehuset 2630 Taastrup<br />

Rosengården 6900 Skjern<br />

Sind-Huset 7700 Thisted<br />

Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød<br />

Skejbyhave 8200 Århus N<br />

Skiftesporet 7400 Herning<br />

Social Psyk. Værested 6270 Tønder<br />

Socialpsykiatri Samsø 8305 Samsø<br />

Socialpsykiatrien i Ballerup 2740 Skovlunde<br />

Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse<br />

Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø<br />

Stoppestedet 5000 Odense C<br />

Støttecentret 6960 Hvide Sande<br />

Støttecentret 6950 Ringkøbing<br />

Støttecentret 6900 Skjern<br />

Støttecentret 6920 Videbæk<br />

Sundbygård 2300 København S<br />

Sølvagergård 4293 Dianalund<br />

Vækststedet 6000 Kolding<br />

Værestedet Ryttergården 4300 Holbæk<br />

Værestedet Solsikken 8520 Lystrup<br />

Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F.<br />

Værestedet Promenadehuset 8700 Horsens<br />

medlems<strong>bladet</strong> lap • www.lap.dk 39


kroGS kroG: Af MicHAel p. kroG<br />

livet er kort…<br />

Tænk bare: medlemskort, kontokort, kundekort, Visa/Dankort,<br />

sygesikringskort, abonnementskort, klippekort, kørekort,<br />

postkort og senest har vi haft valgkort og endnu mere aktuelt<br />

julekort og nytårskort. Så er vi dog nogle, <strong>som</strong> kan trøstes med,<br />

at nok er livet kort, men kunsten er lang: Vita brevis, ars longa.<br />

De nævnte valgkort gav adgang til stemmeurnerne den 17. november.<br />

Man kunne stemme ved de nære kommunevalg, <strong>som</strong> for<br />

vore medlemmer og læsere især er interessant på grund af socialpsykiatrien.<br />

Derudover blev der sat kryds ved de lidt fjernere<br />

fem regionale valg, <strong>som</strong> mere direkte drejede sig om, hvem der<br />

skal styre hospitalerne og dermed også hospitalspsykiatrien.<br />

Man kan sige meget om valgkampen, men spændende var den<br />

ikke. Som det er kutyme ville alle love lidt mere i madpakkerne<br />

og medvind på cykelstierne. Nogle ville mere grønt og andre<br />

mere flødeskum. Alle havde hver deres tidlige julegave til vælgerne.<br />

Få sagde noget om, at det måske ville blive nødvendigt<br />

med nedskæringer eller ting, der kom til at gøre ondt. Det kommer<br />

først bagefter, når varen er solgt og grisen er købt. Men i<br />

modsætning til købeloven er her ikke nogen tilbagekøbs- eller<br />

byttegaranti - endsige forsikring, hvor man kan få erstatning for<br />

et fortrudt køb/valg, når varen ikke svarer til det lovede. Onde<br />

tunger – og de er der naturligvis altid – siger, at for politikere<br />

gælder kun én garanti: ”Ikeakommodegarantien”! – Denne garanti<br />

skal ikke læses, men siges eller høres for det indre øre:<br />

”Låger og skuffer”…<br />

Årets afslutning er fyldt med traditioner, <strong>som</strong> riskorn i et stort<br />

fad julegrød. Heriblandt nytårsløfter – måske man her – enten<br />

selvkritisk eller selvtilgivende - kan tænke på valgløfterne og<br />

deres holdbarhed. En anden tradition er nytårstalerne. De, der<br />

bestemmer – og dermed har privilegiet at holde landsdækkende<br />

nytårstale til det samlede danske folk, er enten født til det eller<br />

på parlamentarisk vis valgt til det. Den første er majestæten,<br />

<strong>som</strong> også først af alle holder talen nytårsaften. Den afsluttes,<br />

<strong>som</strong> traditionen byder, altid med et: ”Gud bevare Danmark!”<br />

Jeg har altid mest holdt af den tale, hvor dronning Margrethe<br />

imødegik vores dengang begyndende fremmedfobi og de dermed<br />

følgende daglige spydigheder.<br />

citat: ”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger.<br />

Det kan vi ikke være bekendt!” formanede dronningen.<br />

Kongefamilien har på det punkt, historisk og nutidigt, til alle tider<br />

været et forbillede i at gifte sig med udlændinge. Dirch Passer<br />

yndede også at omtale Prins Henrik <strong>som</strong> ”fremmedarbejdernes<br />

førstemand”. Dronning Margrethe bar dog ikke nag, så Dirch<br />

nåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Til hans store<br />

ærgrelse fulgte der ikke hest med…<br />

Dirch benævnte altid nytårsaften <strong>som</strong> ”amatørernes aften”! Jeg<br />

tror, at han mente, at denne aften kunne amatørerne - med et<br />

af hans yndlingsudtryk - ”skave sig tossede” og drikke sig kanonfulde,<br />

mens de mere professionelle gjorde det resten af året.<br />

På et netop udgivet boxsæt med fire cd´er, synger Dirch Passer<br />

blandt en række mindre kendte numre: ”Det er mentalt. Det er<br />

galt!” Sangen er fra filmklassikeren ”Min søsters børn vælter<br />

byen”. Måske skulle den være <strong>LAP</strong>´s nye kendingsmelodi? Det var i<br />

øvrigt anden gang, at Dirch Passer spillede psykiater. Første gang<br />

var i filmen med den sigende titel ”Vi er alle sammen tossede”.<br />

Hvilket unægteligt skaber perspektiv i håbet<br />

om et stort medlemsgrundlag. Dronningen<br />

trådte til i 1972, samme år <strong>som</strong> vi<br />

trådte ind i EF, statsminister Jens Otto Krag trådte af, og Anker<br />

Jørgensen trådte til. Anker Jørgensens periode var præget af<br />

oliekrise og dermed bilfrie søndage - samtidig også stor arbejdsløshed,<br />

inden vi med hans finansministers ord måske ikke var på<br />

vej ned i afgrunden, men stod på kanten af den. Anker Jørgensens<br />

bedste bud på at skildre den tid var en nytårsdagsaften, at<br />

citere Kim Larsens sang fra Østre Gasværk: Det er en kold tid, vi<br />

lever i. Alle går rundt og fryser. Umiddelbart kan jeg ikke huske<br />

noget fra Poul Schlüters nytårstaler. Udtalelserne om at ”det går<br />

ufatteligt godt”, ”jeg er ikke så konservativ, at det gør noget” og<br />

”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” er vist fra andre<br />

lejligheder.<br />

Så kom poul nyrup rasmussen til…<br />

Efter min ringe mening er der absolut ingen tvivl om, hvad der<br />

for eftertiden står tilbage fra Nyrups mange nytårstaler. Måske<br />

fordi den ramte noget meget dybt i mig og min sjæl. Det handlede<br />

vist mere konkret om en enlig mor på cykel og hendes fortravlede<br />

hverdag, men spørgsmålet burde vi alle stille os selv hver dag. Jeg<br />

stiller det tit i <strong>LAP</strong>-sammenhæng og alt for ofte til mig selv: ”Kan<br />

vi ikke gøre det lidt bedre?” Efter den ene Rasmussen, kom en<br />

anden Rasmussen, <strong>som</strong> blev erstattet af en tredje Rasmussen.<br />

I Danmark har vi helt uden grundlovsændring åbenbart indført<br />

en ny regel om, at vores regeringsleder - også benævnt statsministeren<br />

- skal hedde Rasmussen…<br />

For- og mellemnavnene bliver dog skiftet ud – Poul Nyrup, Anders<br />

Fogh og Lars Løkke. Vi har endnu i skrivende stund til gode at<br />

høre, hvad Lars Løkke Rasmussen vil sige i sin tale til det danske<br />

folk nytårsdag. Han nåede dog inden redaktionens slutning, at<br />

få en ny klimaminister i form af Lykke Friis. Hun udtalte med vor<br />

huspoet Steffen Brandts ord, at hun var ”nærmest lykkelig” over<br />

udnævnelsen. Hun bemærkede dog, at hun i modsætning til sin<br />

statsminister kunne stave til lykke. Måske statsministerens nytårstale<br />

bliver et lån fra den altid og især nu, aktuelle sangskriver<br />

Thomas Helmig: ”Fed, fed løkke til alle”…<br />

Hvis vi i <strong>LAP</strong> her til slut skulle sende et nytårskort, skal det ikke<br />

være <strong>som</strong> barndommens <strong>som</strong>merferiekort: ”Her går det godt!<br />

Send flere penge!” De kunne måske godt bruges i en god sags<br />

tjeneste, men alt for meget i denne verden og denne lille andedam<br />

ved navn Danmark, bliver gjort op i penge. Så vil jeg hellere<br />

opfordre til det bibelske: Elsk din næste <strong>som</strong> dig selv. Begge dele<br />

er vigtige – også i vores lille verden!<br />

Jeg vil ikke være så naiv at sige: Smil til verden og verden smiler<br />

til dig. Det gør den desværre ikke nødvendigvis, men prøv at<br />

smile alligevel…<br />

Måske skulle vi på nytårskortet blot citere den franske digter<br />

Charles Baudelaire: Hvis du vil mere, kan du mere…<br />

- Og så det årlige og traditionelle juleønske: Fra alle os – til alle jer!:<br />

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt Nytår!<br />

Vi går trods alt mod lysere tider – i al fald den lyse tid.<br />

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…<br />

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!<br />

Kærligst Michael<br />

afsender: medlems<strong>bladet</strong> lap, store Glasvej 49, 5000 odense C

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!