DER SKAL ARBEJDES - Syntetisk tale

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _”
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
DER SKAL ARBEJDES
Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen
Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes.
Filen er stillet til rådighed for elever med
læsevanskeligheder.
Filen må ikke videre distribueres
www.syntetisktale.dk

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen
Der skal
arbejdes
GLOBUS
Faglig redaktion:
Troels Gollander

Globus
Globus består af 6 grundbøger:
• Vulkaner og jordskælv
• Verden er skæv
• Skabt af is, vind og vand
• Vejr og uvejr
• Du store verden
• Der skal arbejdes
Til hver grundbog udgives en lærervejledning med
baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde
med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden
en række aktivitetsark til fri kopiering, en
litteraturliste samt nyttige adresser.
Globus har sin egen hjemmeside på:
www.globus.gyldendal.dk
Her kan man finde relevante links og nyt om serien
og de 6 temaer.
Geo-aktivitet
Globus-bøgerne indeholder en række
op ga ver og forslag til aktiviteter. De
kaldes Geo-aktiviteter. Til langt
de fleste Geo-aktiviteter er der
hjælp at hente på aktivitetsarkene
i lærervejledningen.

Indhold
Set med geografiske briller
Det er ikke tilfældigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet
os på Jordens overflade. Det er fx nødvendigt at overveje,
hvorfra råstofferne skal komme, når en virksomhed skal
placeres.
Fra plovfure til computer
For 100 år siden fandtes der næsten ingen fabrikker i
Danmark. Det højteknologiske industrisamfund, som kendetegner
Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 år.
Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og
råstoffer.
At arbejde i naturen – de primære erhverv
Engang arbejdede alle danskere meget tættere på naturen.
De var bønder, skovarbejdere eller fiskere. Sådan er det ikke
længere. Men er Danmark stadig et landbrugsland?
Masseproduktion – de sekundære erhverv
Håndværk og industri er sekundære erhverv, som forarbejder
råvarer for de primære erhverv. Men hvad er egentlig
forskellen på håndværk og industri – og hvorfor ligger de
placeret, som de gør?
Service – de tertiære erhverv
I den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde
service for hinanden. En mindre del arbejder med at fremskaffe
eller forarbejde råvarer. Kan vi virkelig leve af at
betjene hinanden?
En bæredygtig fremtid
Vi bruger løs af de råstoffer og ressourcer, som findes på Jorden.
Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kommende
generationer har de ressourcer og råstoffer, som er
nødvendige?
6
9
20
30
35
40
3

Her er et satellitbillede af Danmark
taget den 7. maj 2001. I
havet omkring Danmark ser du
nogle grønne områder. Det er
plankton i vandet. Fotoet giver
et godt overblik over hele landet.
Gik vi tættere på, ville overfladen
ikke se så pæn og uberørt
ud: Vi mennesker har taget naturen
i brug. Større og mindre byer
ligger som pletter på overfladen.
Skorstene og elmaster rager op.
4
Det åbne landskab er opdyrket,
plantet til med skov og gennemskåret
af veje og jernbaner.
Gå på opdagelse og svar på
spørgsmålene herunder. Måske
skal du bruge et atlas for at
svare på dem alle.
• Find øerne Bornholm,
Langeland, Djursland, Fyn,
Sjælland, Lolland, Falster,
Vendsyssel, Møn, Anholt,
Læsø.
• Placér byerne Ålborg,
Odense, København, Århus,
Skagen, Rønne, Ringkøbing
og Fredericia.
• Hvilke nabolande kan du se?
• Hvilke farvande kan du finde?
• Find det sted, hvor du selv bor.
• Hvordan var vejret i
Danmark den 7. maj 2001?

Set med geografiske briller
I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi
bor tæt, og næsten hele landet er udnyttet til et eller
andet formål. Nok har vi fredede områder, men i Danmark
er der faktisk ikke længere vild natur tilbage.
Men har du nogensinde tænkt på, at det ikke
kan være helt tilfældigt, hvordan vi har taget naturen
i brug? Hvorfor ligger der mange herregårde
på Fyn og Sjælland? Hvorfor er der skovplantager i
Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker
i København? De største virksomheder i Danmark er
heller ikke placeret tilfældigt.
Man kan næsten få det indtryk, at det hele er
planlagt. Dér skal ligge en skov, og dér skal ligge en
by. Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men det er
muligt at finde nogle mønstre. Vi har fundet ud af at
indrette os i naturen på den måde, der er bedst for os.
Iværksætteren
Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse.
Du har simpelthen opfundet noget, som kan gøre
hverdagen lettere for mange. Nu gælder det om at
få produktet udviklet og sat en produktion i gang.
Det hele tegner lyst, men det er måske alligevel ikke
så ligetil. Der er en række spørgsmål, du først skal
have afklaret:
Hvordan får du skaffet penge til at sætte produktionen
i gang? Hvilke materialer skal du bruge?
Det er ikke
altid, at de
gode ideer er
lette at sætte i
produktion!
6
Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle
nye idéer? Hvem skal købe dit produkt? Hvordan får
du produktet ud til kunderne?
Mange danskere har gennem tiden været igennem
de samme overvejelser. De har været nødt til at
tænke på, hvor råstof og arbejdskraft skulle komme
fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne?
Hvad med transportmuligheder væk fra virksomheden
og ud til markederne? Kan man også få gang i
en eksport til udenlandske markeder? Hvad med miljøforholdene
omkring virksomheden? Sidst men ikke
mindst: Det kræver kapital - altså penge - at få produktionen
i gang. Og så skal nogen tro på din idé og
være parate til at investere i den.
Aalborg Portland
Mange af de første store virksomheder, der blev
etableret i Danmark, lå tæt på vand. Nogle af dem
ligger der endnu, selv om mange for længst er forsvundet.
Adgangen til vand var vigtig af flere grunde:
Det gav gode transportmuligheder, og vandkraften
sikrede den nødvendige energi til produktionen.
Når du nærmer dig Ålborg fra nord, vil du helt
sikkert få øje på nogle store anlæg på den anden
side af Limfjorden. Der ligger måske skibe ved kajen,
og skorstenene ryger. Du kører ned i Limfjordstunnelen,
og når du dukker op igen, kan du på venstre side
se store, hvide udgravninger.
Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks
eneste cementproducent med eksport til 70 lande
og en af de førende cementproducenter på verdensmarkedet.
Menneske og natur
Aalborg Portland er et eksempel på samspillet mellem
menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfæl-

Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver
gode muligheder for transport af varer med skib.
digt placeret, blot fordi man stod og manglede byggemateriale.
Den ligger lige nøjagtig i Ålborg, fordi
der altid har været adgang til råstoffet kridt, som er
en forudsætning for cementproduktion.
Der er også lettilgængelig kridt andre steder i
Danmark. Men Ålborg er særlig velegnet, fordi byen
ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til
en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre
lande. Endelig har byen haft en størrelse, der fra
starten kunne sikre den nødvendige arbejdskraft.
Aalborg Portland er blot ét eksempel på, at vi indretter
os i landskabet ud fra bestemte kriterier.
Aalborg Portlands historie
For omkring 150 år siden var der mange cementfabrikker
i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland
tilbage som dansk cementfabrik.
Fabrikken blev grundlagt i 1886 af købmanden
Hans Holm og ingeniøren Frederik Læssøe Smidth.
De fik skaffet den nødvendige aktiekapital og købte
4 tønder land, 4 km nordøst for Ålborg. Herfra
kunne der nemt skaffes det nødvendige kridt og ler,
og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstransport
til både det danske og det udenlandske marked.
De to grundlæggere tog ikke fejl, og i dag er fabrikken
en meget vigtig cementleverandør til både ind-
og udland.
En cementproduktion kræver store anlæg og meget
plads. I baggrunden ses kridtaflejringer.
Aalborg Portland er en højteknologisk og moderne
virksomhed. Det er naturligvis belastende for
miljøet med store produktionsanlæg, og virksomheden
er derfor underlagt store miljøkrav.
Fra 1950’erne begyndte Aalborg Portland for
alvor at investere i filtreringsanlæg til de udledte
røggasser. I dag har virksomheden en nøjagtig formuleret
miljøpolitik. Det betyder bl.a., at der konstant
måles på indholdet i røggasserne, at disse
målinger indrapporteres til myndighederne, og at
skorstenene har elektrofiltre i et forsøg på at nedbringe
forureningen.
I 1893 lå Aalborg Portland helt tæt på kridtaflejringerne.
De mange skorstene var bl.a. nødvendige i forbindelse
med brændingen.
7

De ”geografiske briller”
Aalborg Portland er blot ét eksempel på placeringen af
en virksomhed. Man kunne have taget andre, der placerer
sig tæt på et råstof – også i udlandet.
I dag er det sjældent råstoffet, der betyder mest,
når en ny virksomhed anlægges. Vi har alligevel så få
råstoffer, at de fleste må importeres. Nu er det oftere
forhold omkring arbejdskraft, miljø, skatteforhold
m.v., der har betydning. Sådan ændres betingelserne
for at placere og opbygge en virksomhed. Det gælder
industrivirksomheder, men det gælder også, når der
skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomheder
som fx banker.
8
Cementproduktion
Der skal bruges kridt og sand for at fremstille
cement. Kridtet udgraves i skrænterne tæt på
cementfabrikken, og sandet hentes fra havbunden
ved Hals Barre, Limfjordens udmunding
i Kattegat (se kortet side 7).
Kridtet opløses i vand. Sandet males først
og blandes dernæst med vand. De to råstoffer
sammenblandes og tilsættes forskellige andre
stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den flydende
masse pumpes ind i store ovnanlæg,
brændes og størkner til cementklinker. Når
klinkerne er knust og malet til cementpulver,
lagres produktet i siloer og er klar til salg.
Noget sælges i hele siloer og andet i sække.
Transporten foregår med skib eller lastbil.
Geo-aktivitet
Hvor bor vi henne?
Brug aktivitetsark 1
Cementforsøg.
Brug aktivitetsark 2
Danmarks amter.
Brug aktivitetsark 3
I denne bog vil vi især beskæftige os med emnerne
råstoffer, arbejde og produktion. Du får forklaringer
på noget af det, du ser, når du bevæger dig rundt
i Danmark og i resten af verden. Man kunne også sige,
at du får et par ”geografiske briller”, der viser bestemte
sider af menneskets samspil med naturen.
Fingerplanen
Det er ikke tilfældigt, hvor byer er placeret i
landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I
mange tilfælde hænger det sammen med, hvor
der er placeret vandveje, jernbaner eller større
vejkryds. Når byerne med tiden vokser sig større
og større, kan udbygningen derimod godt få et
tilfældigt forløb. Dette kan dog være uheldigt i
det lange løb. Fx er det ikke smart, hvis industrien
bliver placeret i naturskønne områder.
Da København i sin tid voksede sig ud
over voldene, skete det uden nogen særlig
plan. I 1947 forsøgte man at få vedtaget den
såkaldte ”Fingerplan”. Det var tanken, at den
bymæssige bebyggelse især skulle udvikle sig
langs med de største indfaldsveje (fingrene).
I mellemrummene ønskede man derimod at
sikre københavnerne adgang til lys og luft.
Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men
Københavns udbygning har alligevel udviklet sig
efter et mønster, der kan ligne en hånd.
Fingerplanen stammer fra 1947. Hånden passer
ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er
forbundne med et system af ringveje.

Fra plovfure til computer
En tur igennem Danmark vil vise, at langt den største
del af landet er anvendt til landbrug. Sådan har
det været, lige siden stenaldermanden fandt ud af at
dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugsland?
I ”gamle dage”
For ca. 300 år siden levede langt de fleste mennesker
i Danmark som bønder. Den enkelte bonde var
ikke selvstændig, men arbejdede for en godsejer.
I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen
love, som gav bønderne mulighed for at blive selvstændige.
Dette satte for alvor gang i produktionen
på landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev produceret
mere, og bønderne fik på alle måder bedre
forhold.
I slutningen af 1800-tallet sluttede bønderne
sig sammen i andelsforeninger og oprettede mejerier,
slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i
landbruget var for alvor i gang.
Hattemagere på arbejde i 1912.
Næringsfrihed
Samtidig skete der også noget i byerne. I landsbyerne
fandtes der ikke ret mange håndværkere – typisk en
pottemager og en smed. Andre håndværk som tømrer,
jernstøber og bødker fandtes kun i de større byer, hvor
også købmændene holdt til. Den tids byer kaldes da
også for købstæder.
I 1857 kom loven om næringsfrihed, hvilket betød,
at alle nu kunne nedsætte sig som håndværker, uddannet
eller ej. Det er måske en af de vigtigste lovændringer,
der nogensinde er lavet her i landet. Dermed
kunne en egentlig industri vokse op.
Gamle kraftkilder. Vandmøllen i forgrunden og vindmøllen
i baggrunden.
9

Hjejlen er et dampskib bygget på B&W i 1861. I dag
sejler det med turister på Silkeborgsøerne.
Den første bro over Lillebælt blev indviet den 14. maj
1935 og var et af de store anlægsarbejder, som var med til
at udbygge vejnettet i 30’erne. På billedet kan man se, at
indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemærk
også filmholdet på toppen af den ene bil.
Dampmaskinen gjorde en forskel
For at opbygge en industri har man brug for en kraftkilde,
som kan erstatte den menneskelige arbejdskraft.
Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt
10
de kraftkilder, som var tilgængelige, såsom vindmøller
og vandmøller.
Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaskinen
var opfundet i England og blev ikke bare anvendt
i damplokomotiver, men også som kraftkilde i industrien.
Indførelsen af dampmaskinen satte for alvor
gang i udviklingen, og flere og flere industrier voksede
op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 år
i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de
langt mere effektive diesel- og elektromotorer.
Industrielle vækstperioder
I 1847 blev den første jernbanelinje mellem Roskilde og
København åbnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca.
600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbygning
af transportnettet betød, at samspillet mellem
landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leverede
råvarer til industrien, mens industrien leverede redskaber
og maskiner til landbruget.
Den øgede brug af maskiner i landbruget gjorde
mange landarbejdere overflødige. Mange arbejdsløse
rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i
de nye industrier. Men en hel del søgte arbejde uden
for landets grænser. Især rejste mange til Amerika og
søgte lykken der. Det var i denne periode i 1890’erne,
at Danmark oplevede den første industrielle vækstperiode.
Da dampmaskinerne var dyre og krævede store
investeringer, havde kun store virksomheder råd til at
anskaffe dem. Til gengæld betød diesel- og elektromotorerne
en opblomstring af små virksomheder, da disse
kraftkilder var mindre og langt billigere.
I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en
stor tilvækst i befolkningen, hvilket betød rigelig
arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik således
sin anden industrielle vækstperiode i slutningen
af 1930’erne, hvor der blev oprettet 75.000 nye
arbejdspladser i industrien.
Den tredje industrielle vækstperiode oplevede
Danmark i 1960’erne. Over hele verden var der stor
efterspørgsel på næsten alle varer, og salget til udlandet
voksede stærkt. Der var fart på i industrien, og da
der ikke blev født så mange børn i 30’erne og i begyndelsen
af 40’erne, betød det i 60’erne mangel på
arbejdskraft. I denne periode kom de første indvandrere
– eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den-

gang – til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan
og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville
have.
I industrien bruger man store mængder energi i
form af olie og elektricitet. Prisen på disse energikilder
var forholdsvis lav, men i 1973 gennemførte de olieproducerende
lande en firedobling af priserne (se også
side 18). Det betød en nedgang i industriproduktionen
i det meste af verden.
Danmark på vej ud i Europa
Året 1973 var også bemærkelsesværdigt på et
andet område. Ved en folkeafstemning året før
bestemte den danske befolkning, at Danmark skulle
ind i ”De europæiske fællesskaber”, eller EF, som
det blev forkortet til. EF var forløberen for det, der i
dag hedder EU.
Ved indtrædelsen i EU blev der givet tilskud til
landbruget, som derved kom til at tjene flere penge.
Industrierne fik også meget lettere ved at handle
med de andre lande i Europa. I EU taler man om ”Det
indre marked”. Det betyder, at alle medlemslande frit
kan handle over grænserne, da toldregler, skatter og
afgifter efterhånden skal være ens i alle medlemslande.
I dag er Danmark et velfungerende industriland,
med få store, internationale industrier (Carlsberg,
Den gamle Lillebæltsbro ses i forgrunden og motorvejsbroen
fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev
bygget i den tredje industrielle vækstperiode.
Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.)
og mange mindre, højteknologiske virksomheder.
Håndværk eller industri?
I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene ”håndværk”
og ”industri”. Men hvad er i grunden forskellen?
Hvornår er noget håndværk, og hvornår er noget
industri?
Håndværk er kendetegnet ved: Industri er kendetegnet ved:
• fem ansatte eller derunder • flere end fem ansatte
• tit ejet af en enkelt person • flere ejere
• fremstiller varer i et begrænset antal • store serier af varer
• få maskiner • mange maskiner
• den samme person laver hele arbejdet • den enkelte laver kun en del af varen
(samlebåndsproduktion)
• varens køber er kendt • varens køber er ukendt
11

Man skal ofte bruge en håndværker, hvis et eller
andet er gået i stykker. En elektriker er en håndværker
ligesom fx mureren, bageren og tømreren.
Når du hører ordet ”industri”, tænker du nok på
fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men
det kan være svært at skelne mellem håndværk og
industri. Når du læser i statistikker, er det let nok at
skelne. Her har man simpelthen sat grænsen ved
fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der
tale om en håndværksvirksomhed, mens der ved
flere end fem ansatte er tale om en industri (se boksen
nederst side 11).
Landbrugsland?
Er Danmark så et landbrugsland? Ja, det er svært
at svare på. Når man ser på, hvad Danmarks areal
bliver brugt til, må svaret være et klart ”ja”, da ca.
75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser
man derimod på, hvad de fleste mennesker laver,
bliver svaret et klart ”nej”, da under 4 % arbejder
med landbrug.
Erhvervstruktur
Når man ser på, hvad de forskellige personer i et
land arbejder med, taler man om landets erhvervsstruktur.
For at skabe et overblik deler man de for-
12
skellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder
som regel med følgende 3 grupper:
Primære erhverv: De erhverv, som fremstiller
råvarer. Råvarerne kan hentes
ved at udnytte naturen direkte
på den ene eller anden
måde. I denne gruppe findes
bl.a. landbrug, skovbrug, gartneri,
minedrift og fiskeri.
Sekundære erhverv: De erhverv, som forarbejder
råvarerne fra de primære
erhverv. Det drejer sig om
folk, som arbejder på fabrikker,
med håndværk i bygge –
og anlægsvirksomheder osv.
Tertiære erhverv: De erhverv, som ikke fremstiller
noget håndgribeligt produkt,
men leverer service for
alle andre. Denne erhvervsgruppe
kaldes da også for serviceerhverv.
Det er bl.a. bankmanden,
lastbilchaufføren,
læreren, frisøren, købmanden,
advokaten samt ansatte i stat,
amter og kommuner.

Det kan tit være svært at afgøre, om et erhverv tilhører
den ene eller den anden gruppe. Fx kan det diskuteres,
om en virksomhed, der fremstiller software,
skal tilhøre de sekundære eller de tertiære erhverv.
Erhvervsfordelingen for 100 år siden og i dag
Under 4 % af Danmarks befolkning er beskæftiget
i landbruget. Når vi dertil lægger de andre erhverv
i den primære gruppe, kommer man op på ca. 5 %.
I den sekundære gruppe finder vi i Danmark ca.
17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den tertiære
gruppe.
Man diskuterer derfor, om der skal indføres en fjerde
erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virksomheder
inden for it-branchen.
Vi kan dårligt kalde Danmark et landbrugsland.
Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men
et serviceland er måske en mere passende betegnelse,
når man ser på tallene. For 100 år siden var
der til gengæld ingen tvivl. Da var Danmark et landbrugsland.
Fremstilling og salg af en stol berører alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primær erhverv) fælder træet, lastbilchaufføren
(tertiær erhverv) kører træet til savværket, og på savværket forarbejder arbejderne (sekundær erhverv)
træet til den færdige stol. Til slut sælger en butiksassistent (tertiær erhverv) stolen.
13

Fra landbrugssamfund til servicesamfund
Danmark har gennemgået en udvikling, hvor størrelsen
af erhvervsgrupperne har ændret sig. En model kan vise,
hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssamfund
over industri til servicesamfund.
Erhvervsfordelingen i procent
100
75
50
25
0
Modellen kan bruges på mange lande og er god til
at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklingen.
Ser man på erhvervsfordelingen i et uland, som
fx Tanzania, får man et indtryk af, hvor langt dette
land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark.
Den udvikling, et land gennemløber, handler
ikke kun om, at der bliver færre bønder og opstår
nye og større fabrikker. Det handler i høj grad også
om andre faktorer, som ændrer sig. Som tidligere
beskrevet startede det hele ude på landet. Herefter
blev forbindelsen mellem landbruget og industrien
tættere. Folk begyndte at flytte til byerne, som derved
voksede og udviklede sig. Den proces kaldes
urbanisering.
Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom
flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev
på denne måde kraftigt forbedret. Infrastrukturen
blev udviklet.
Selv om vi i dag lever i et højt udviklet land,
er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille
land som Danmark, og for den sags skyld også store
lande, vil altid være mere eller mindre afhængig af
andre lande og deres udvikling. Landene har brug
for at samarbejde.
14
P
Modellen viser den udvikling, som et samfund gennemløber
fra landbrugssamfund til servicesamfund.
S
T
Tid
Geo-aktivitet
Erhvervsfordeling.
Brug aktivitetsark 4
Din by før og nu.
Brug aktivitetsark 5
Ressourcer og råstoffer
I Ålborg fremstiller man cement ved at udnytte den
kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en ressource,
man udnytter. Kridt kunne også kaldes for
et råstof. Danmark er fattig på råstoffer i naturen.
Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart
kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de få
råstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske råstoffer
begrænser sig til granit, kridt, salt og ler.
Men hvad er en ”ressource”, og hvad er et
”råstof”? Et råstof er et stof, som vi finder i naturen,
og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis
behovet opstår.
Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper:
1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx være
vand, træ, dyr og vind. Råstofferne i denne gruppe
indgår i kredsløb i naturen og kan fx være
vand og luftarten ilt.
2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er altså ressourcer,
som kun findes i et begrænset omfang,
og som på et tidspunkt slipper op. Dette kan
være kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kobber
og aluminium. I denne gruppe finder vi de
mineralske råstoffer, som de forskellige metaller
udvindes af.
3) Energiråstoffer. Stofferne i denne gruppe anvendes
til at skaffe os energi. Det kan være olie,
naturgas og kul. Energiråstoffer er dannet i naturen,
men det sker så langsomt, at energiråstofferne
må betegnes som ressourcer, der ikke fornyes.
Gennem Danmarks historie har de forskellige perioder
fået navn efter de materialer, som man brugte
til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealderen
og jernalderen.

I Mønsted ved Viborg brød man engang kalk i lukkede
miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion.
I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern
af myremalm, men først da man lærte at udsmelte
jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart.
Da der var få mennesker om jorden, blev der kun
anvendt få metaller. Men efterhånden som befolkningstallet
steg, blev flere og flere metaller taget i
brug. Hermed var grunden lagt til det industrialiserede
samfund, som vi har i dag.
I starten anvendte man de råstoffer, som var
lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden,
men efterhånden var det nødvendigt at grave efter
flinten. På denne måde opstod de første danske
miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daugbjerg
og Mønsted ved Viborg. Denne produktion er
for længst stoppet, men de forladte minegange kan
i dag besøges.
Uanset om der er tale om lukkede eller åbne brud,
giver minedriften store sår i landskabet. Dette er en
åben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der
udvindes jern.
Minedrift
Mineralske råstoffer udvindes i miner. Man
skelner imellem åbne og lukkede brud. Et
åbent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor
mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan
være enorme. Flere kilometer i diameter og
flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel
er kridtgravene ved Aalborg Portland.
I lukkede miner foregår brydningen under
jorden. Disse minegange kan være mange kilometer
lange og gå helt ned i 4-5 kilometers
dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede
miner.
15

Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan
genbruges.
Jagten på råstoffer
Efterhånden, som industriens udvikling tog fart, blev
behovet for råstoffer større og større. Minerne blev
gravet dybere og dybere. Jagten på nye forekomster
blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnytte
en forekomst, skal den indeholde en vis mængde
rent råstof. Fx udvinder man i dag kobber af forekomster,
der kun indeholder 0,5 % kobber. For at få
1 kg kobber, skal man således grave 200 kg kobbermalm.
Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal
er, jo mindre skal der være i forekomsten, for at det
kan betale sig at udnytte den.
Det moderne, højtudviklede samfund kan kun
eksistere, fordi der er råstoffer til stede. Da de mineralske
råstoffer er en begrænset ressource, som på
et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele
tiden på at finde nye forekomster og udnytte de allerede
kendte ressourcer så godt som muligt. I denne
forbindelse er genbrug blevet mere og mere vigtig.
Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag
fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan
genbruges, når bilen engang skal skrottes.
16
”Black smoker” på bunden af havet. Rundt omkring
”skorstenen” aflejres en mængde råstoffer som zink og
kobber.
Havbundens råstoffer
Jagten efter råstoffer foregår ikke bare på land,
men også på havbunden. I mere end 100 år har
man vidst, at der på store dybder i oceanerne findes
små, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle
centimeter i diameter. Nærmere undersøgelser har
vist, at disse klumper indeholder store mængder af
metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumperne
kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt
på havdybder på 4-5 kilometer. I øjeblikket er det
dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man
fundet ud af, hvordan de hentes op.
Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske
plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme
kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet.
Opløst i dette varme vand findes der en mængde
metaller, fx zink, kobber, bly og sølv. Når det varme
vand kommer i kontakt med det kolde havvand,
afkøles det, og metallerne udfældes eller aflejres på
havbunden. Omkring kilden opbygges efterhånden
et højt tårn, som kan være helt op til 30 m højt. Et
sådan tårn kaldes en ”black smoker”.

Hvem ejer havbunden?
Råstofferne på havbunden rejser et stort problem.
Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange
af forekomsterne findes i internationalt farvand, og
det giver anledning til stor diskussion imellem landene.
Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig,
Japan og England har allerede brugt mange penge
på at finde metoder til at udnytte forekomsterne. Så
de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem.
Modsat hævder andre lande, fx mange ulande, at
disse forekomster skal komme alle mennesker på
Jorden til gode.
Energiråstoffer
Da energiråstofferne gendannes over mange millioner
år, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke
fornyes. Det er råstoffer som kul, olie og naturgas,
som alle er vigtige og helt nødvendige energikilder
i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af
verdens energiforsyning kommer fra disse råstoffer.
Alle tre råstoffer anvendes i kraftværker til at fremstille
elektricitet.
Olie bruges desuden i mange forskellige former
som brændstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas
mest bruges til opvarmning. Når der tales om ”at
spare på energien”, menes der disse tre råstoffer.
Avedøreværket er et af
verdens mest energieffektive
kraftvarmeværker.
Siden kraftvarmeværket
blev taget i brug i 1990,
har værket leveret elektricitet
til det nordiske
elnet og varme til det
storkøbenhavnske fjernvarmenet.
Kul, olie og naturgas kaldes også for fossile
brændstoffer. De er alle dannet på Jorden for mange
millioner år siden i den geologiske periode, som kaldes
kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var
gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved
omdannelse af planterester på bunden af søer eller
andre lavvandede områder. Mange af nutidens forekomster
stammer netop fra denne periode.
I Danmark graver man ikke længere kul. Der findes
stadig masser af brunkul i Danmark, men de er
ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan
købe i udlandet. Stenkul har et højere indhold af
kulstof og dermed en bedre brændværdi. I Danmark
findes der mange kulfyrede kraftværker, men alle kul
købes i udlandet.
Olie består af omdannede dyre- og plantedele,
som langt tilbage i Jordens historie blev dækket af
kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og planteresterne
blev på grund af det store tryk efterhånden
omdannet til olie og naturgas.
Da både naturgas og olie er forholdsvis lette
stoffer, vil de hele tiden søge at trænge op mod overfladen.
Imidlertid støder de almindeligvis mod lag,
som de ikke kan gennemtrænge. Olie og naturgas bliver
på denne måde fanget i ”lommer” nede i jorden.
Olien og naturgassen er indkapslet i fx sandsten.
Den kan sammenlignes med en svamp, der er
fyldt med vand. Når man borer efter olie og natur-
17

gas, gælder det om at ramme disse ”lommer” og derefter
suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke
nødvendigt at suge, da gas og olie selv søger op gennem
røret pga. det store tryk i undergrunden.
Dansk olie og naturgas
I 1960’erne begyndte den danske eftersøgning efter
olie og naturgas. Man borede forskellige steder i landet,
men uden held. Så begyndte man at interessere
sig for havbunden under Nordsøen. De geologiske
forhold tydede på, at her kunne være olie. Problemet
var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande
der havde ret til at udnytte de forskellige områder
af havbunden.
Efter svære politiske forhandlinger mellem de
forskellige nordsølande blev man enige om en fordeling.
Senere har det vist sig, at disse grænser ligger
meget tæt på de forskellige forekomster, så forhandlingerne
var langt vigtigere, end man dengang
forestillede sig.
Med olie- og gasfundene i Nordsøen opstod der
nye olielande. Især fandt man meget olie og gas i
den norske og den engelske del. Begge lande er i dag
blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark
er også blevet et olie- og gasproducerende land. Vi
producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget
forbrug. Vi kan endda sælge til udlandet. Men vi må
købe kul i udlandet, og vi bruger flere penge på at
købe energi, end vi får ind ved at sælge.
En vigtig handelsvare
Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke
alle lande har disse vigtige råstoffer. Olie og naturgas
er derfor på verdensplan en utrolig vigtig handelsvare.
En række af de olieeksporterende lande har sluttet
sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation
of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man
gerne have en høj pris for olien, da det tit er landenes
eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som
ikke er medlem af OPEC, er ikke så afhængige af olieprisen,
da de også har andre eksportprodukter.
I 1973 hævede OPEC-landene olieprisen meget.
Det betød, at OPEC-landene kom til at tjene mange
penge, mens der udbrød økonomisk krise i den øvrige
del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen.
18
Olieboreplatform i Nordsøen. Olien hentes op dybt
nede under havbunden og transporteres til land gennem
rørledninger.
Verdens energiressourcer slipper op på et eller
andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden på
at udnytte kul, olie og naturgas bedre, således at de
slår til i så lang tid som muligt. Desuden forskes der i
alternative energikilder, som kan erstatte de eksisterende,
fx i vindmølleenergi, hvor den danske forskning
er i front.
Spor i landskabet
I dette kapitel har du læst om, hvordan et land gennemløber
en udvikling fra at være et landbrugsland
til at blive et moderne industriland. Denne udvikling
er ikke uden omkostninger. Overalt på en køretur gennem
Danmark kan sporene ses. Flotte naturområder
bliver gennemskåret af store vejbyggerier. Vejene er
overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskorstene
sender deres røg ud i luften. Lugten er nogen
steder stram af gylle fra store svinefarme. Naturgrundlaget
bliver i den grad udnyttet.
Geo-aktivitet
Kulforbrug i Danmark.
Brug aktivitetsark 6
Verdens vigtigste olielande.
Brug aktivitetsark 7

Middelgrundens Havmøllepark består af
20 møller. De ligger i Øresund 3 km ud
for Københavns havn på det lavvandede
område Middelgrunden. Vindmøllerne
kan tilsammen dække 3 % af København
Kommunes elforbrug.
Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. Allerede i 1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsøen
mellem de tilstødende lande. Der var stor uenighed – især mellem Danmark og Norge. Først efter en retssag i 1971 blev
grænselinjerne fastlagt. Grænserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tæt på grænserne. På kortet ses
to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to rørledninger, som
“går i land” lidt nord for Blåvand i Vestjylland.
19

At arbejde i naturen
– de primære erhverv
To ting har næsten alle danskere til fælles: Vi er indvandrere,
og vi har været bønder. Det viser historien.
Da isen fra sidste istid for omkring 10.000 år
siden efterhånden var bortsmeltet, indvandrede de
første mennesker fra syd. Klimaet var mildnet så
meget, at de første samlere og jægere kunne udvide
deres territorier til det nuværende Danmark. I starten
var de nomader, der måtte vandre i takt med
årets gang. Naturen gav kun få overlevelsesmuligheder.
Man gætter på, at der i jægerstenalderen
levede omkring 10.000 mennesker i Danmark.
Langt senere, for omkring 4.000 år siden,
begyndte man at dyrke jorden i Danmark. Klimaet
begyndte at ligne det, vi kender i dag. Skovene bred-
20
te sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det
også nemmere at overleve på samme sted i længere
tid. Ordet bonde kommer faktisk af ”boende”, som jo
er et udtryk for, at man er blevet ”stedfast”.
Svedjebrug
De første bønder drev svedjebrug. De afbrændte
et mindre areal i skoven. Asken fra træerne gav
næring til jorden, og der kunne dyrkes korn. Efter et
par års dyrkning var jorden udpint og tilgroet med
ukrudt. Et nyt stykke skov måtte ryddes. Det første
areal kunne så overlades til de husdyr, man også var
begyndt at holde. Med tiden blev det nødvendigt at
vandre til et nyt stykke skov og starte forfra.
Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brændes af, og området bliver til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige
næringsstoffer til den efterfølgende kornavl. Danske bønder brugte tidligere samme fremgangsmåde.

Dyrene fodres med korn og proteiner, som også kunne være brugt til menneskeføde. Ved at ”sende” disse igennem
koen mistes meget af fødevareværdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kød.
Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl
eller en blanding af begge dele. Husdyrene giver
især mælk og kød, men de skal æde en masse foder
for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal indtage
10-15 kg korn for at give 1 kg kød. Det betyder,
at det er langt mere rationelt at satse på planteavl.
Det kan sikre overlevelse for en større befolkning.
Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige
dyrkningsmetoder. Allerede i stenalderen arbejdede
bonden med små, faste marker. Ukrudtet blev luget
væk, og markerne udviklede sig derfor ikke til skov
igen. Den første plov, arden, blev taget i brug og
gjorde dyrkningen mere effektiv. Det var ikke længere
nødvendigt at skifte boplads med års mellemrum.
Man kunne blive ”boende”.
Udvikling i landbruget
Siden bondestenalderen har landbruget været i konstant
udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden
er gjort tekniske fremskridt. Før arden havde man
brugt hakker og gravestokke. Med arden kunne man
trække en fure.
I vikingetiden blev hjulploven taget i brug.
Den kunne vende jorden og dermed sikre planterne
adgang til nye næringslag. Hjulploven var tung og
svær at vende med, men sikrede alligevel et langt
større udbytte.
De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag,
er en videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis
bedre og mere effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at
vende med, og fordi skærene kan drejes.
Arden var første udgave af ploven. Den kunne dog kun trække en fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor
forbedring for landbruget. Nu blev jorden vendt under pløjningen, og dermed blev vigtige næringsstoffer ført tilbage
til vækstlaget. Med moderne, traktordrevne plove er pløjningen blevet hurtig og effektiv.
21

Hvor skal gården ligge?
Det er ikke tilfældigt, hvor de danske bondegårde
ligger, og hvordan landbrugsjorden er fordelt. I
nogle områder kan der være mange store gårde med
stor afstand imellem. Landskabet er fladt, jorden er
sandet, og markerne er måske adskilt af lange rækker
af træer. I andre områder er gårdene små, ligger
på række langs vejen eller åen som perler på en snor.
Hvor gårdene er små, ligger der i mange tilfælde et
gods i nærheden.
Forskellige forhold har bestemt, hvordan landbrugsjorden
er fordelt: historie, jordens kvalitet og
landskabet.
Tidligere lå de fleste gårde i landsbyer. Man
drev jorden i fællesskab, og herremanden på det
nærliggende gods ejede gårdene. Efter 1789 blev
der ændret på disse forhold. Bønderne blev efterhånden
selvejere, jorden omfordelt, og gårdene blev
flyttet ud fra landsbyen. Hvor meget jord, den enkelte
gård blev tildelt, afhang bl.a. af jordens kvalitet:
Var det fed eller mager jord?
22
Geo-aktivitet
Dansk landbrug.
Brug aktivitetsark 8
Fra 1. til 2. pladsen
Landbruget har næsten altid beskæftiget de fleste
danskere og sikret landet de største indtægter.
Sådan er det ikke længere. Landbruget spiller
fortsat en meget, meget vigtig rolle i samfundsøkonomien,
men landbruget er blevet så
moderne og effektivt, at det kan producere helt
op til fem gange den fødevaremængde, vi har
brug for.
Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I
stedet er fåregræsning en mulighed.
Der eksporteres landbrugsprodukter for milliarder
af kroner hvert år, men landbruget er
meget påvirket af udviklingen på verdensmarkedet.
Det er et sårbart område, og selv om landbruget
naturligvis forsøger at eksportere mest
muligt, er indtjeningen på vores industrieksport
nu blevet større end indtjeningen på landbrugseksporten.

Hedeopdyrkning
De første gårde på den jyske hede blev ofte placeret
langs åerne. Dermed fik bonden adgang til
vand og engområder, hvor dyrene kunne græsse
og høet slås. Gården blev anbragt lidt væk fra
åen og højere oppe i terrænet. Om vinteren, når
dyrene stod på stald, havde man nu hø til foder.
Dyrenes gødning kunne opsamles i stalden og
senere spredes på markerne. På den måde blev
det muligt at opdyrke hedejorden og avle korn i
en vis afstand fra gården. På de yderste områder,
som endnu ikke var opdyrket, kunne fårehold gå
på græs.
I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark.
Det kan være svært at forestille sig, men
går man 200 år tilbage i historien, var hedelyngen
den dominerende plantevækst i Jylland. I
forsøget på at opdyrke mere landbrugsland har
kongen i flere omgange støttet de bønder, som
ville tage kampen op. En svær kamp. Dels fordi
hedejord er meget sandet, dels fordi der under
sandlaget gemmer sig en meget hård bund,
som må brækkes op. Ved et utroligt slid er dette
naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland.
På dette nyere kort over Karup Å ses, hvordan gårdene ligger symmetrisk på hver side af åen. De er angivet med små,
sorte firkanter. Højdekurverne viser, at engdraget på især den vestlige side af åen er forholdsvis fladt. Det var her, man
før i tiden slog hø, som blev brugt til vinterfodringen i stalden.
23

Jord er ikke bare jord
Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er
forskelle i dens næringsindhold og i dens evne til at
holde på fugt. Det betød især meget, før man fandt
ud af at gøde jorden og kunstvande.
I Danmark tales der om de lette og lyse jorde
og de tunge og mørkere. Denne inddeling hænger
sammen med landskabsdannelsen under istiden. De
områder, der lå under sidste istids iskappe, har nydt
godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om
såkaldt morænejord, som er næringsrig i sammenligning
med sandjordene på hedesletterne i Vestjylland.
Disse lå uden for iskappen, og her er den
næringsrige overfladejord skyllet væk af smeltevandet
fra iskappen.
Det er forklaringen på, at en vestjysk landmand
på den magre jord ofte har måttet eje meget jord for
at opnå samme velstand som en østjysk landmand
på den fede jord. Til gengæld er prisen naturligvis
også lavere på den magre jord. Dette er også noget
24
Jordbundstyper
Muldjord findes især i det østlige
Danmark. Det er god landbrugsjord,
fordi jorden indeholder både kalk og
ler, som begge er vigtige for plantevæksten.
Det giver også gode betingelser
for regnorme, svampe og bakterier.
Disse sørger for hurtig nedbrydning
af planterester og en god
opblanding af de forskellige jordlag.
Morjorden findes især i det vestlige
Danmark, hvor hedesletter er
udbredte. Jorden er mere sandet og
har underskud af kalk og ler. Det
giver dårligere betingelser for de forskellige
nedbrydere, og planterester
på overfladen nedbrydes langsommere.
Jorden bliver mere lagdelt, når
der ikke er orme, som kan sørge for
opblandingen. Ved dybdepløjning og
tilsætning af kalk og gødning kan
morjorden gøres næsten lige så frugtbar
som muldjorden.
af forklaringen på, at landbrugene og befolkningen
har kunnet leve tættere i Østdanmark end i Vestdanmark.
Nye tider
Med tiden begyndte bønderne at afsætte flere og
flere af deres produkter på markeder. Det gav dem
penge, og de kunne bl.a. købe gødning. Dermed fik
afstanden til markedet også betydning for gårdens
placering. Jo tættere på markedet, jo mere kunne
man sælge.
Jordens kvalitet, terrænets hældning og afstanden
til markedet betyder mindre nu til dags. Den
teknologiske udvikling har ændret forholdene. Man
kan ikke længere leve af et lille landbrug, og de små
gårde nedlægges. Tilbage bliver større og større
landbrug, som opkøber jorden fra de små. Det gamle
mønster er brudt.
Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord til
højre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte. Her
sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes også horisonter
og inddeles i bogstaver. A-horisonten består af mere eller mindre
nedbrudte planterester, som efterhånden udvaskes. I B-horisonten
koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det hårde lag, der
i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og D-horisonterne er den
undergrund, som jordbunden hviler på.
(Efter ide fra ”Geografi. Fag og undervisning”, 1999)

Landbruget og EU
Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor
betydning for samfundet. Derfor lytter politikerne
også til landbrugets synspunkter. Både når de vedtager
landets love, og når der forhandles i EU og på
verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan føle,
at der er langt fra hans eget landbrug til beslutningerne
i EU, og det skaber ofte uenighed.
Det kan være konflikter om prisfastsættelsen
på produkterne, leveringskvoter eller miljøkrav. Fx
forlanger EU, at landmændene skal lade en procentdel
af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne
braklægning er et forsøg på at mindske overskudsproduktionen
i EU.
Men EU giver også landbruget fordele af en
lang række tilskudsordninger. Fx får landmanden et
tilskud til det jordareal, der dyrkes, og samtidig et tilskud
til den mængde jord, der braklægges.
Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark
er gået meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage,
er der blevet forholdsvis flere, store bedrifter.
Ha er en forkortelse for hektar. 1 ha = 10.000 m 2 .
Geo-aktivitet
Husdyrbestanden i EU.
Brug aktivitetsark 9
Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Når der
desuden gødes og vandes rigtigt, kan afgrøder dyrkes
meget effektivt. Det kaldes også intensiv dyrkning.
Intensivt- og ekstensivt landbrug
Dér hvor bønderne bruger rigtig meget arbejdskraft
eller teknologi (bl.a. maskiner og kunstgødning)
pr. hektar taler man om intensivt landbrug.
Det findes både i ulande (meget arbejdskraft) og
i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden
ikke udnyttes så effektivt, kaldes landbrugsformen
ekstensiv. Denne landbrugsform findes i både u- og
ilande.
I mange ulande spiller landbruget i dag samme
rolle, som det tidligere gjorde i Danmark. Når man er
fattig og er mange mennesker om at dele, må jorden
udnyttes til det yderste. Man har ikke meget teknologi
til rådighed, men derimod mange hænder. Landbruget
bliver intensivt. Det er en landbrugsform,
hvor intet går til spilde, men på grund af den dårlige
teknologiske udvikling bliver udbyttet desværre ikke
særlig stort.
I et iland som Holland er der også mange mennesker
om lidt landbrugsjord. Landbruget er inten-
25

26
Risavl kræver meget arbejdskraft. Hvor
der ikke er adgang til maskiner, er der
brug for mange hænder. Er der mennesker
nok, kan man derfor godt opnå en intensiv
dyrkning. Her arbejdes der i rismarker
på Bali i Indonesien. Hver eneste kvadratmeter
jord på bjergsiderne kan udnyttes,
når de små marker ligger i terrasser.
Store arealer, som her i Montana i USA,
kræver mange og store maskiner, hvis man
vil udnytte landbrugsjorden effektivt.

sivt og højteknologisk. Udbyttet er enormt, og det
samme er miljøbelastningen. Det har sin pris, når
der må gødes og sprøjtes meget for at sikre et stort
udbytte.
I andre ilande som fx USA og Australien er der
mere landbrugsjord til rådighed pr. indbygger. Visse
dele af landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvægavl,
og miljøbelastningen er mindre. Til gengæld må
nogle farmere have så meget jord, at de flyver rundt
i helikopter for at kunne passe det hele.
I disse år står landbruget mange steder i verden
over for store problemer. Det handler bl.a. om overproduktion
i den rige verden, fødevaremangel i den
fattige og visse steder en miljøtrussel, der bringer
erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange
spørgsmål at forholde sig til, også i Danmark, hvis vi
også i fremtiden skal sikre erhvervet en bæredygtig
udvikling.
Fiskeri i Danmark
Fiskeri er et andet erhverv i den primære erhvervs-
gruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt
erhverv. Fiskeriet er løbet ind i meget store problemer,
som truer erhvervets fremtid. Visse fiskearter er
simpelthen ved at forsvinde.
Danmark har en meget stor kyststrækning, og
fiskeriet har derfor altid haft stor betydning. Nye
metoder har gennem de senere år betydet, at fiskerierhvervet
er blevet så effektivt, at man nu risikerer
at tømme havet for fisk. Da dette problem også gør
sig gældende for de andre, konkurrerende fiskerinationer,
er der altså tale om et internationalt problem.
Der er uenighed om problemets omfang. Fx
mener mange fiskere, at biologerne overdriver, når
de lægger de dystre tal på bordet. Alle er dog enige
om, at der må gøres noget.
Alle ønsker en bæredygtig udvikling, og der
laves derfor i EU forskellige fredningsaftaler, som går
både på de forskellige fiskearter og på bestemte
områder og sæsoner. For at beskytte fiskeynglen
fastsættes der desuden mindstestørrelser på de
enkelte fiskearter.
Fiskerierhvervets metoder er meget effektive.
For effektive måske?
27

28
Geo-aktivitet
Danske fiskerihavne.
Brug aktivitetsark 10
Fiskerigrænser.
Brug aktivitetsark 11
Fiskerigrænser omkring
Island.
Brug aktivitetsark 12
Bæredygtighed.
Brug aktivitetsark 13
Danske fangster.
Brug aktivitetsark 14
Det gammeldags bundgarn
er fastgjort til nedbankede
pæle.
I moderne trawlfiskeri
trækkes garnet gennem
vandet. Foran netåbningen
sidder en skovl på
hver side. Skovlene spiler
trawlet ud. Trawl kan
godt være meget hårde
ved havbunden.
Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og
sonar. Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret.
På skærmens display afsløres fiskestimerne.

Fangst i 1.000 tons
250
200
150
100
50
0
1895 1945 1980 2000
Fangstmængden er nærmest eksploderet over 100 år.
Det ser dog ud til, at udviklingen er ved at vende.
Dansk skovbrug
For 6-7.000 år siden var hele Danmark dækket af skov. Med de
første svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene. Det
gik langsomt i starten, men efterhånden, som menneskene
blev bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryddet
i stort omfang. Omkring år 1800 var kun ca. 4 % af landets
areal dækket af skov. Meget træ var også brugt til opbygning
af den store, danske flåde.
I dag er udviklingen vendt, så vi nu er oppe på ca. 14 %.
Målet for de næste 80-100 år er, at 20-25 % af hele landets
areal igen skal være dækket af skov. Skovene er med til at
sikre et bedre miljø.
Næsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor træet
bruges til forskellige formål. Skovbrug er også et primært
erhverv, der producerer et råstof. I Danmark produceres især
træ til brændsel, bygningsindustri, pyntegrønt og møbelindustri.
De vigtigste sorter er rødgran, andet nåletræ og bøg.
1.000 ha
300
250
200
150
100
50
Nåletræ
Løvtræ
Ubevokset areal
0
1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vækst.
Konsumfisk
(kurver) mio. kg
400
Sild, brisling
350 og makrel
300
250
200
150
100
Torsk
Industrifisk og foderfisk
(søjler) mio. kg
1.600
50
200
Fladfisk
0
0
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
29
1.450
1.200
1.000
800
600
400
Fangsterne har været domineret af forskellige arter til
forskellige tider. I de senere år er det især blevet et problem,
at torsken er i kraftig tilbagegang.
Geo-aktivitet
Dansk skovbrug.
Brug aktivitetsark 15

Masseproduktion
– de sekundære erhverv
I dette kapitel skal du læse om de sekundære
erhverv. Altså de erhverv, som forarbejder produkterne
fra de primære erhverv. I gruppen findes både
håndværk og industri.
Når man skal beskrive industrien, kan det gøres
på mange forskellige måder: Hvor mange fabrikker
er der? Hvor ligger de? Hvad laver man på fabrikkerne?
Hvor mange personer arbejder der på de forskellige
fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrikkerne
ind til landet?
Industrityper
Man skelner mellem let og tung industri. Det giver
næsten sig selv, at man i tung industri arbejder med
store og tunge ting som jern og stål, mens man i let
industri arbejder med mindre ting som fx medicinalvarer
og elektronik.
30
Man kan også inddele industrien i forskellige brancher.
Der findes ni hovedbrancher:
1. Jern- og metalindustri
2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri
3. Kemisk industri
4. Papir- og grafisk industri
5. Træ- og møbelindustri
6. Tekstil- og beklædningsindustri
7. Sten-, ler- og glasindustri
8. Jern- og metalværker
9. Anden industri
Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er
flest virksomheder i denne gruppe, og den beskæftiger
flest mennesker. Dette gælder ikke bare i Danmark,
men i hele verden. På fabrikkerne inden for
jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra
Støberiarbejder på et
engelsk jernstøberi. Det
er et godt eksempel på
tung industri.

knappenåle og papirclips til lamper, radioer, landbrugsmaskiner
og supertankere.
En tredje måde at inddele industrien på tager
udgangspunkt i lønnen til de ansatte. Man taler om
højtløns- og lavtlønsindustrier. Typiske højtlønsvirksomheder
findes inden for it-branchen, mens virksomheder
inden for tekstil- og beklædning tilhører
lavtlønsgruppen.
Fabrikkerne ligger ikke tilfældigt
Transport af råstof og færdigvarer har stor betydning
for fabrikkernes placering. En fabrik, der fremstiller
tunge og store ting, vil i mange tilfælde være
placeret dér, hvor råstoffet er, eller dér hvor det færdige
produkt skal bruges.
Transportvejen betyder ikke så meget for den
lette industri. Det kan mange gange bedst betale sig
at placere fabrikken, hvor man kan få arbejdskraft.
Uanset, hvilke hensyn der tages, når man skal
bygge en fabrik, handler det som regel om økonomi.
Allerede for mange år siden opstillede man en
teori for, hvordan fabrikker blev placeret:
Bygning af skibe er tung industri. Her er et containerskib
ved at blive bygget på Lindø-værftet på Fyn.
Hovedprincip nr. Placering Årsag Eksempler
1.
2.
3.
4.
Tæt ved råvaren Hvis råvaren er tung og dermed dyr
at transportere, eller råvaren er letfordærvelig.
Tæt ved
forbrugeren
Tæt på
arbejdskraft
Hvis det færdige produkt hurtigt skal
frem til forbrugeren, eller hvis produktet
fylder eller vejer meget.
Hvis en fabrik har brug for en stor
arbejdsstyrke, kan det betale sig at
placere fabrikken i et område, hvor
der er mange ledige, eller hvor lønnen
er lav.
Underordnet Fabrikker, hvor råvarer og færdigvarer
ikke fylder eller vejer ret meget.
Fabrikker, som fremstiller de samme
ting, kan tit have fordel af at ligge
tæt ved hinanden.
Cementfabrikker som Aalborg Portland
eller fiskeindustrierne i fiskerihavnene.
Bryggeriet Carlsberg har et stort tapperi
i Fredericia, selv om hovedsædet
findes i København.
Mange tekstilindustrier fra Herning-
Ikast området har flyttet produktionen
til fx Letland eller Litauen.
Elektronikvirksomheder, it-virksomheder
og medicinalindustrier.
31

Da teorien om virksomheders placering er over 100
år gammel, må der i dag tages hensyn til andre faktorer,
når en virksomhed skal placeres:
• Er det muligt at få et veluddannet personale?
• Findes der ledig jord, som fabrikken kan opføres
på?
• Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrikken?
• Findes der i området andre fabrikker, som man
kan samarbejde med?
• Er det muligt at få energi nok, og er den billig?
• Hvilken type virksomheder er der flest af på stedet?
• Er det muligt at få støtte fra staten til at starte
virksomheden?
• Er miljøforholdene i orden, så fabrikken kan bygges,
uden at omgivelserne forurenes?
• Har kommunerne afsat områder, som kan anvendes
til fabrikker?
Adskillige virksomheder i Danmark er ”vokset op”
sammen med den by, hvori de ligger. I Billund findes
LEGO, i Nordborg på Als Danfoss, i Struer B&O
og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos. Virksomhederne
er altdominerende i disse byer, og går det
godt for virksomheden, går det også godt for byen.
Teoriens fire hovedprincipper holder stadig,
men i dag kan man også se nye tendenser: Virksomheder,
der forsker og arbejder med højteknologiske
produkter, har en tendens til at samle sig i eller i
nærheden af storbyerne. Her findes højtuddannede
mennesker, og her ligger universiteter og andre
højere læreanstalter. Det gælder fx i Ålborg, hvor
mange virksomheder arbejder med radio- og telekommunikation.
Virksomhederne har et tæt samarbejde
med Aalborg Universitet omkring forskning
og udvikling. Og i Københavnsområdet regner man
32
Geo-aktivitet
BNP i forskellige lande.
Brug aktivitetsark 16
med, at Ørestaden på Amager bliver et område, hvor
virksomheder, der arbejder med IT og bioteknologi,
vil samle sig.
Dansk industri og udlandet
Halvdelen af de danske virksomheder har under 20
ansatte og er derfor små. Kun ca. 100 danske virksomheder
har over 500 ansatte.
Virksomhed Antal ansatte
Carlsberg 27.368
Danish Crown 19.215
Arla Foods 18.200
Danfoss 16.962
Novo Nordisk 14.771
FLS Industries 13.544
Grundfos 11.194
Danisco 9.105
LEGO 7.247
Skandinavisk Tobakskompagni 7.147
Danmarks 10 største virksomheder opstillet efter antallet
af ansatte.
(Kilde: Dansk Industri 2002)
I Danmark er der altså syv virksomheder med over
10.000 ansatte. Det lyder af meget, men sammenligner
vi de danske virksomheder med udenlandske,
er de små. Den svenske bilfabrik Volvo har til sammenligning
over 50.000 ansatte, og den franske
cementkoncern Lafagde har 75.000 ansatte. Danske
virksomheder er med andre ord små set med
internationale øjne.
Langt de fleste danske virksomheder sælger en
del af deres produkter i udlandet: De eksporterer
varer. Det er vigtigt for Danmark, da vi er tvunget til
at købe mange varer, som vi ikke selv fremstiller. Vi
importerer mange varer, fx mobiltelefoner.
Store, danske virksomheder som Grundfos og
LEGO er helt afhængige af det udenlandske marked,
da Danmark simpelthen er for lille.

Tappehal på
Carlsbergbryggeriet.
Geo-aktivitet
Industriens vigtigste markeder.
Brug aktivitetsark 17
Globalisering
Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker,
er vi dog alligevel med til at fremstille disse produkter.
Mange danske fabrikker er nemlig underleverandører.
De laver halvfærdige produkter til andre
fabrikker.
I Tønder ligger en fabrik, som har specialiseret
sig i at støbe i metallet aluminium. Her får tyske
AUDI produceret deres karosserier til bilerne. I Glostrup
ved København ligger en mindre fabrik, som
fremstiller dørhåndtag til Mercedes og VW.
Danske virksomheder deltager på denne
måde i en proces, hvor den færdige vare produceres
et helt andet sted. Det betyder selvfølgelig også, at
vi er afhængige af disse udenlandske virksomheder.
Sælges der færre Mercedes-biler, skal der selvfølgelig
laves færre dørhåndtag, og måske skal der derfor
fyres medarbejdere på virksomheden i Glostrup.
Fremstillingen af forskellige produkter bliver på
denne måde spredt ud til andre lande. Man siger, at
arbejdsmarkedet globaliseres. De forskellige varer
fremstilles det sted i verden, hvor det bedst kan
betale sig for virksomheden.
Made in Denmark?
Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prøve at kigge
på mærkesedlen i nakken. Der står ikke ”Made in
Germany”, men måske ”Made in Taiwan”. Selv om
Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke fremstillet
i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas
producerer ikke ret meget i Tyskland længere, men
får fremstillet produkterne rundt omkring i verden.
Adidas’ sko fremstilles i lande som Kina og Vietnam,
mens tøjet fremstilles i Taiwan og Thailand. Sådan
har det ikke altid været. For 30 år siden fremstillede
Adidas alle sine produkter i Tyskland, men i dag produceres
varerne, hvor arbejdslønnen er billigst – og
dermed mest økonomisk fordelagtigt for Adidas.
33

Industricentre
For 100 år siden lå industrien tæt ved de råvarer,
som kunne udnyttes. Fx lå mange store virksomheder
i Europa i områder med store kulforekomster. I
dag er nye industricentre vokset frem omkring Europas
vigtigste storbyer og afgrænser et område ned
igennem Europa, som har fået navnet ”EU-bananen”.
Området strækker sig fra England i nord ned
gennem Europa til Norditalien. Måske vil området
udvide sig mod øst i takt med, at EU udvides.
34
Geo-aktivitet
Her får Adidas lavet sine produkter.
Brug aktivitetsark 18
Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Sydfrankrig til Norditalien vokser en ny industrizone
frem. Den består især af nye, højteknologiske virksomheder.
Claire Group A/S er et godt eksempel på en dansk virksomhed
i det globaliserede arbejdsmarked. Al produktion
af tøj foregår i udlandet. Hovedkontoret i Ikast
tager sig alene af design, produktionsplanlægning,
kvalitetskontrol og salg. Her er en medarbejder ved at
gøre klar til en udstilling ved en messe.
Kortet viser tre vækstzoner i Europa. Den orange farve
viser ”EU-bananen”.
Nye industrilande
Som det var tilfældet med Adidas, har mange store
virksomheder valgt at flytte produktionen til lande
i Østen, fx Korea, Thailand og Singapore. Det drejer
sig især om virksomheder, der fremstiller produkter,
som kræver stor arbejdskraft: tekstil, beklædning
og fodtøj. På denne måde er der forholdsvis hurtigt
opstået nye industrilande. Disse lande kaldes
for NIC-lande, hvilket står for Newly Industrialised
Countries. Oprindeligt var disse lande ulande, men
de har nu opbygget deres egen industri og fremstiller
bl.a. elektronik og biler.
Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der
sker en stadig specialisering og arbejdsdeling. På
denne måde bliver de enkelte lande mere og mere
afhængige af hinanden.
Der forskes konstant i nye produkter og produktionsformer.
Materialerne ændrer sig, transportsystemerne
udvikler sig, ulande bliver til ilande
osv. Denne udvikling er dog ikke uden omkostninger:
Energiforbruget stiger, og vi må finde alternative
muligheder. Miljøproblemerne er stigende, og i
nogle lande anvendes der endnu børnearbejdere.

Service
– de tertiære erhverv
Meget tyder på, at alle verdens lande gennemløber
det samme mønster i erhvervsudviklingen: På
et tidligt udviklingstrin er det meste af befolkningen
beskæftiget med at frembringe råvarer (den
primære erhvervsgruppe). På et senere trin arbejder
mange med forarbejdningen af disse råvarer
(den sekundære erhvervsgruppe), og på et moderne
udviklingstrin arbejder de fleste med service (den
tertiære erhvervsgruppe).
Serviceerhvervene omfatter handel, transport,
forretningsservice, finansieringsvirksomhed og
offentlig service (bl.a. ældreomsorg og uddannelse).
Man kan sige, at serviceerhvervene klarer næsten
alle de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at
samfundet kan hænge sammen.
Udviklingstrin
Alle lande oplever på et tidspunkt, at for mange
arbejder i de primære erhverv – især i landbruget.
På grund af udviklingen er der simpelthen ikke læn-
På aktiebørsen (her
i New York) handles
værdipapirer for enorme
summer. Handel
på aktiebørsen hører
til gruppen af serviceerhverv.
gere brug for så mange hænder. Men samtidig bliver
der heldigvis brug for flere hænder i den sekundære
erhvervsgruppe. Her bliver man bedre og bedre
i stand til at forarbejde råvarerne. Dette arbejde
udføres af håndværkere, men teknologien gør det
med tiden muligt at opbygge en industri, hvor forarbejdningen
foregår på fabrikker. Der bliver hermed
brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i
landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og håbe
på arbejde i byen.
På det tidlige udviklingstrin byttede man varer
med hinanden. Begrebet penge eksisterede ikke.
Men med den begyndende industri producerer man
efterhånden store varemængder, som sælges. Industriarbejderen
får løn i form af penge for sit arbejde,
og for disse penge kan han/hun få dækket sine
materielle behov (mad, tøj, bopæl, redskaber m.v.).
Dette er en nødvendig udvikling. Industriarbejderen,
der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for at
dyrke landbrug og derigennem skaffe sig føden.
Samfundet har nu nået et udviklingstrin, hvor
35

ehovene ændrer sig. Den, der bor i byen, har brug
for varme i sin bolig, brug for en læge ved sygdom,
skal have veje at færdes på, banker at låne penge
af og have sine børn uddannet. Industriarbejderen
begynder at efterspørge det, man kalder service.
Ilande og ulande
Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i verden
befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande
har gennemløbet udviklingen for længe siden og
endda i en sådan grad, at de fleste af landenes ind-
36
byggere i dag er beskæftiget i de tertiære erhverv.
De fattigste lande er ikke kommet til det samme trin.
Her er langt de fleste indbyggere fortsat beskæftiget
i landbruget. Altså den primære erhvervsgruppe.
Ser man på hele verden under ét, er det almindeligt
at opdele landene efter typer. Det kan ske på
baggrund af forskellige målestokke: Befolkningsudviklingen,
landenes bruttonationalprodukt (rigdom)
og erhvervsfordelingen.
Opdelingen kan se sådan ud:
Varehandel udgør en
betydelig del af serviceerhvervene.
Her er det
en bod på et frugtmarked
i Marokko.
Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler
Gamle industrilande
(servicelande)
Import af råvarer
Højteknologisk industri
Stærk økonomi
Meget forskning
Unge industrilande Import af både råvarer og
industrivarer
Lavteknologisk industri
Svag økonomi, stor gæld
Råvareproducerende
lande
Eksport af råvarer
Import af industriprodukter
Svag økonomi
Stor udlandsgæld
Over 60 % beskæftiget i den
tertiære sektor og under 20 %
i både den primære- og den
sekundære erhvervssektor
Under 60 % beskæftiget i den
tertiære erhvervssektor, og
over 20 % i både den primære-
og den sekundære erhvervssektor
Under 15 % beskæftiget i
den tertiære erhvervssektor,
over 70 % i den primære- og
under 15 % i den sekundære
erhvervssektor.
Danmark
Sverige
USA
Japan
Indonesien
Thailand
Visse sydamerikanske
lande og nordafrikanske
lande
Ghana
Afghanistan
Botswana
Ecuador

Geo-aktivitet
Hvad laver jeres forældre,
bedsteforældre og
oldeforældre?
Brug aktivitetsark 19
Hvor stor er verden?
I tiden omkring de store opdagelser, var det, som
om verden blev større og større. I vores tid taler vi
ofte om, at den bliver mindre og mindre. Begge dele
handler om, hvad vi ved, og hvad vi fornemmer. Verden
bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan
vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare mennesker,
men også varer, penge og informationer.
Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over
180.000 danskere til Nordamerika. Når de tog
afsked med familien i Danmark, vidste de ikke, om
de nogensinde ville se hinanden igen eller overhovedet
høre noget til hinanden. Har du familie i USA
i dag, kan du sende en e-mail med både lyd og billede
og få en reaktion tilbage i løbet af få minutter.
På den måde er verden blevet mindre.
I Danmark sys der ikke længere
ret meget tøj. Det er
blevet for dyrt at opretholde
produktionen. I ulandene
er arbejdslønnen meget
lavere, så meget af den mest
arbejdskrævende produktion
flytter i disse år fra i- til
ulandene.
Den ulige arbejdsfordeling
I dag er der begrænsninger, når det drejer sig om
menneskers bevægelser. Den teknologiske udvikling
har nedbrudt næsten alle andre grænser. Selv om
Jordens befolkning således er kommet tættere på
hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at
verdens rigdomme er blevet mere ligeligt fordelt.
Nogle hævder, at det netop er på grund af globaliseringen,
at så mange lande fortsat er fattige.
De rige lande bliver rigere, fordi de fattige lande bliver
holdt fast i fattigdomsrollen. Vi køber de fattige
landes råvarer (fx kakaobønner) til billige penge. Vi
forarbejder dem i vores højteknologiske industri (til
fx Nutella), og vi sælger dem bl.a. til de fattige lande
igen – efter en betragtelig prisstigning. Denne organisering
kaldes også international arbejdsdeling.
Mange ulande har tidligere været kolonier, som
de rige kolonimagter udnyttede. I dag har langt de
fleste opnået selvstændighed. Desværre bliver de
fleste alligevel ved med at være fattige. Skal ulandenes
økonomi forbedres, er det vigtigt, at de i langt
højere grad begynder at forarbejde deres egne råvarer,
før de sælges til ilandene. Det vil sikre dem bedre
priser, og det vil med tiden medvirke til at mindske
kløften mellem rige og fattige lande.
37

Turisme – et serviceerhverv
Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevæger os
rundt i den som aldrig før. Det sker for mange i forbindelse
med deres arbejde og for endnu flere i forbindelse
med deres ferier. Det er også et udtryk for
globalisering.
Før industrialiseringen, da de fleste arbejdede
i landbruget, kendte ingen til begrebet ferie. Ferie
opstod først rigtig mange år senere, da en stor del
af befolkningen efterhånden var beskæftiget i industrien
og var blevet lønmodtagere. Igennem fagforeninger
begyndte man bl.a. at stille krav til arbejdsgiverne
om arbejdstider, lønforhold og feriemuligheder.
Kun de rigeste kunne tage på ferierejser i starten.
Omkring 1920 indførtes 8-timers arbejdsdagen
i mange vesteuropæiske lande. I 1930’erne fik man
ret til betalt ferie, og med den stigende økonomiske
velfærd blev det i perioden 1950-70 almindeligt at
rejse i ferierne.
I Danmark kan man i dag møde ældre mennesker,
som aldrig har været på rejse til udlandet. Man
kan også møde børn, der rejser lige så tit i udlandet,
som de går til tandlæge. Ligesom danskerne rejser
ud, rejser mange udlændinge hertil i deres ferier. På
den danske vestkyst er der så mange tyske turister,
at ugereklamer, spisekort og oplysningsskilte også
skrives på tysk.
38
Geo-aktivitet
Rige og fattige lande.
Brug aktivitetsark 20
Hvor kommer tingene fra?
Brug aktivitetsark 21
Geo-aktivitet
Populære rejsemål.
Brug aktivitetsark 22
Udrejsende danskere med charterfly
(incl. transit)
1980 1998
Spanien 250.232 407.224
- heraf Kanariske Øer 117.035 234.521
Grækenland 131.969 260.726
Italien 34.937 63.876
Portugal 66.960 55.578
- heraf Madeira 21.059 19.754
UK og Irland 18.303 49.222
Cypern 15.924 38.733
Frankrig 11.818 30.042
Tunesien 7.176 22.556
Marokko 3.431 16.454
Malta 15.849 14.161
Andre lande 139.067 245.451
I alt 833.760 1.458.591
Turismen i det nye århundrede
Turismen er vokset kraftigt siden 1970’erne. Ikke bare
i Danmark, men over hele verden. I dag kaldes turistbranchen
også for verdens største industri, selv om det
er et serviceerhverv. Man regner med, at omkring 10 %
af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og for
nogle lande er turismen den vigtigste indtægtskilde.
Alle regner med, at turismen vil blive ved med
at vokse. Flere får råd til ferierejser. Nogle drømmer
om charterrejsen til sydens sol eller stilheden i
de norske fjelde. Andre forlanger en actionpræget
ferie og vælger adventure-rejser på vilde floder eller
ønsker at udforske nye og uberørte områder. Der findes
mange former, og uanset hvilken gælder det om
at sikre en bæredygtig udvikling – også i turismen.
Det er et paradoks, at jo flere af os, der ønsker at
rejse til de samme rejsemål, jo mere overrendte og
nedslidte bliver de.
Terrorangrebet på World Trade Center den
11. september 2001 skabte utryghed og har gjort
mange mere forsigtige. I turistbranchen oplevede
man straks færre rejsende. Terror er måske den eneste
trussel mod udviklingen i en branche, der længe
er vokset eksplosivt.

Med tiden har danskerne fået mere ferie og flere
penge. For over 50 år siden fandt præsten i Tjæreborg
på at sætte udlandsrejserne i system. Det var starten
på de første charterrejser. Her spises frokosten i græsset
under en pause i turistrejsen til Goslar i Tyskland.
Billedet er fra 1955.
Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier.
Solskin og badestrand er ikke altid nok. Mange søger
udfordringer.
Geo-aktivitet
Turistbrochure.
Brug aktivitetsark 23
Når næsten alle klipper alle
I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervsaktive
befolkning i servicesektoren. Dvs. at
kun hver tredje arbejder med at fremskaffe
og forarbejde råvarer. Det kan umiddelbart
lyde underligt, at så få kan skabe værdier og
indtjening nok til resten. Kan man fx leve af
at klippe hinanden?
Viden og service er imidlertid også varer,
der kan sælges. Danmark sælger fx viden
om spildevandsbehandling og ældrepleje til
udlandet. Det kaldes også knowhow. Når vi
køber en charterferie til Malta, køber vi et serviceprodukt.
I begge tilfælde er der tale om
en vare, der kan handles.
Ingen af erhvervsgrupperne kan fungere
uden de andre. Vi kan kun have en velfungerende
industri og industrieksport, hvis der
samtidig er en servicesektor til at betjene den.
Industrien har brug for transportveje, sociale
tilbud til de ansatte (fx børnehaver) og uddannelse
af arbejdskraft. Dermed bidrager alle
erhvervsaktive til samfundsøkonomien – uanset
hvilken erhvervsgruppe de arbejder i.
Alle erhverv bidrager til samfundsøkonomien.
Også de erhverv, hvor der ikke produceres en
konkret vare.
39

En bæredygtig fremtid
Gennem de sidste 100 år er forbruget af ressourcer
steget eksplosivt. I dag er ressourceforbruget måske
50 gange større, end det var, da industrialiseringen
rigtig tog fart. Vi er selvfølgelig blevet mange flere
mennesker på Jorden, men stigningen skyldes især
industriens udvikling.
På et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slippe
op, hvis ikke der gøres noget. Man regner med, at
ressourcerne af olie, kul og naturgas kun strækker til
ca. 100 år mere, hvis vi fortsætter med at bruge løs,
som tilfældet er lige nu.
Bæredygtighed
Over alt i naturen produceres der affald. Koen spiser
græs, og efter et stykke tid kommer der noget ud
i den anden ende. Et træ går ud og vælter om på jorden.
Denne form for ”affald” er ikke et problem, for
det forsvinder jo af sig selv. Det indgår nemlig i de
40
Lossepladsen –
industrialiseringens
og forbrugersamfundets
bagside.
kredsløb, som findes overalt i naturen.
Problemet opstår først, når vi griber ind i de
naturlige kredsløb. Vores affald kan nemlig ofte ikke
indgå i noget naturligt kredsløb og bliver derfor
mange gange til det, vi kalder forurening. Vi forbruger
med andre ord ressourcer og laver derved affald,
som ikke bagefter kan indgå i de naturlige kredsløb.
Dette problem tog man på verdensplan for
alvor fat på i 1987, hvor 22 lande i fællesskab udarbejdede
en rapport med titlen ”Vores fælles fremtid”.
Rapporten er kendt under navnet ”Brundtland-rapporten”
– opkaldt efter den daværende norske statsminister
Gro Harlem Brundtland.
Rapporten slår fast, at hvis der i fremtiden skal
være optimale livsmuligheder på Jorden, skal der
arbejdes frem mod en ”bæredygtig udvikling”. Det
betyder, at vi skal forbruge af nutidens ressourcer
uden at ødelægge mulighederne for kommende
generationer.
Fem år senere var politikere fra 180 lande sam-

let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige
om et handlingsprogram for at sikre denne bæredygtige
udvikling ind i det 21. århundrede. Programmet
fik navnet ”Agenda 21”. Et passende navn, da
agenda netop betyder ”hvad der bør gøres”.
På verdenstopmødet i Johannesburg i 2002
blev der igen diskuteret bæredygtig udvikling. Her
var hovedbudskabet: Mangel på vand bliver den
alvorligste trussel mod en bæredygtig udvikling.
Mange ting i vores hverdag er resultater af
”Agenda 21”: Måske bor du i en kommune, hvor alt
affaldet skal sorteres? Måske har din skole fået ”Det
grønne flag” som bevis på, at I er gode til at spare
på energien eller vandet? Måske har I derhjemme
fået en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand
og strøm?
Vi skal med andre ord selv være med til at sikre
den bæredygtige udvikling, så kommende generationer
kan få de samme muligheder, som vi har.
Geo-aktivitet
Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010
Kul 23,5%
Olie 35%
Naturgas 20,7%
A-kraft 6,8%
Vandkraft 2,3%
Biomasse 11,1%
Sol,
vind 0,5%
Disse to cirkeldiagrammer over verdens energiforbrug,
viser tydeligt, at langt den meste energi kommer
fra ressourcer, som slipper op. Kul, olie og naturgas
udgør mere end 75 % af det samlede energiforbrug,
mens de ressourcer, som ikke slipper op, kun
Brundtland-rapporten – bæredygtighed.
Brug aktivitetsark 24
Kul 22,7%
Olie 36,9%
Naturgas 21,9%
A-kraft 5,6%
Vandkraft 2,3%
Biomasse, vind og sol 10,6%
udgør ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve ”Agenda 21”,
skal de 75 % sættes ned, og de 13 % sættes op.
Det er derfor helt nødvendigt, at der forskes i de ressourcer,
som ikke slipper op – nemlig de vedvarende
energikilder.
41

Fremtidens energi?
Biogas og biobrændsler bliver måske grundstenen i
fremtidens bæredygtige energiforsyning. Biogas fremstilles
af gylle og affald fra eksempelvis landbruget
og slagterier. Biogas anvendes på samme måde som
naturgas.
Biobrændstoffer dyrkes på markerne. Det kan
være halm, sukkerrør eller majs. Forskerne mener, at
vi i fremtiden kan dække halvdelen af vores energibehov
med biobrændsler – uden at det går ud over
dyrkningen og dermed fremstillingen af fødevarer
(biobrændslerne kræver jo plads på markerne).
Biobrændslerne kan anvendes i kraftværkerne
til fremstilling af strøm, men mange biobrændsler
kan omdannes til flydende brændstof og kan på
denne måde bruges i biler. Olie udvundet af rapsplanten
kan omdannes til biodiesel, som direkte kan
anvendes i dieselmotorer. Sukkerrør, majsaffald og
halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og anvendes
sammen med benzin.
En af de helt store fordele ved at anvende biobrændsel
– foruden besparelsen på olie, benzin og
naturgas – er CO 2 udslippet. Når vi anvender fossile
brændstoffer som olie og kul, medfører det et
stort udslip af CO 2 til luften, som er en vigtig faktor
i forbindelse med drivhuseffekten. Ved anvendelse
af biobrændsler er der også et udslip af CO 2 , men
Århus Kommunes biogasanlæg i Spørring.
42
Geo-aktivitet
Energiforbruget i forskellige lande.
Brug aktivitetsark 25
Vedvarende energikilder.
Brug aktivitetsark 26
udslippet er ikke større, end at det indgår i det naturlige
CO 2 kredsløb.
I fremtiden tanker man måske ikke benzin på
bilen, men derimod brint. Bilen bliver ikke længere
drevet af en benzinmotor, men derimod af en elektrisk
motor, som får strøm fra en brændselscelle.
En brændselscelle fungerer næsten på samme
måde som et batteri. Forskellen er, at brændselscellen
virker, så længe den får tilført brændstof. Brændstoffet
kan fx være brint, naturgas eller biogas. Når
brændstoffet forbruges i brændselscellen, bliver der
kun vand tilbage som affald. En brintbil bidrager
derfor ikke til luftforureningen.
Brændselsceller kan anvendes i biler og bruges
som små kraftværker i huse eller som store, centrale
kraftværker. En energiforsyning baseret på brændselsceller
er bæredygtig.

Denne tyske forsøgsbil tanker flydende
brint. Bilen kan køre 300 km på en fuld
tank. Det er endnu for dyrt at udvinde
brint til bilkørsel, men en dag kan vi
forhåbentlig køre rundt i biler, der ikke
forurener.
Vandets kredsløb
På grund af Solens opvarmning fordamper vandet
over alt på jordoverfladen. Vanddampen
samler sig i skyer. På et eller andet tidspunkt,
hvis vinden fx presser skyerne op over en bjergkæde,
fortættes vanddampen, der falder som
regn. Regnen rammer jordoverfladen, hvorfra
ca. halvdelen fordamper. En del strømmer væk
gennem vandløb og floder, mens resten siver
ned i jorden og danner grundvand.
For at sikre, at dette kredsløb også i fremtiden
er stabilt, skal vi bruge vores vand med fornuft
og omtanke. Vi skal være meget opmærksomme
på, at vandet ikke forurenes fra husholdninger,
industri og landbrug: Miljøskadelige
stoffer fra gamle industrigrunde kan fx sive ned
og forurene grundvandet. På de store lossepladser
findes der i bunden tykke gummiduge,
så der ikke sker nedsivning til grundvandet. I
landbruget prøver man at begrænse anvendelsen
af gødningsstoffer og sprøjtemidler, da disse
stoffer på et eller andet tidspunkt siver ned til
grundvandet.
Vandet i de danske vandhaner stammer
for det meste fra grundvand. I Danmark har vi
meget fint grundvand, og langt de fleste steder
skal vandet kun iltes og renses gennem nogle
sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores
drikkevand er et gode, som vi sjældent tænker
over og sætter pris på.
Saltvand
Grundvand
43

Vand – en fremtidig mangelvare?
Mangel på vand kan blive en af de fremtidige trusler
mod en bæredygtig udvikling. Selv om Jorden
kaldes ”den blå planet”, fordi 2 – 3 af overfladen er dækket
af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmængde
ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved
polerne.
Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes
til drikkevand. Dette vand findes i floder, søer og
som grundvand. Den mængde drikkevand, vi har
til rådighed, indgår til stadighed i et kredsløb. Hvis
udviklingen i vandforbruget fortsætter, vil behovet
for drikkevand i løbet af 30 år overstige den mængde
vand, der er til rådighed. Der vil simpelthen ikke
falde regn nok til at opfylde vores behov.
Drikkevand
Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand
til drikkevand. Dette vand tages fra søer og skal renses
meget mere end grundvandet. Desuden tilsætter
man nogle steder en klor-forbindelse (monoklo-
44
Grundvand gennemgår en
simpel vandbehandling
på vandværket, inden det
sendes ud til forbrugerne:
Vandet iltes på en iltningstrappe
og filtreres derefter
i sandfiltre.
ramin) til vandet for at hindre bakterievækst i vandledningerne.
I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er
nok af det. Kun i meget tørre somre kan der komme
begrænsninger på vandforbruget. Helt anderledes
er det i andre dele af verden.
Omkring en milliard af verdens befolkning lever
i områder, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelige
mængder drikkevand. I Afrika er der områder, hvor
man må gå tre timer til en vandkilde for at få sin
vandspand fyldt. Også flere steder i Sydeuropa kan
tørre somre give problemer for vandforsyningen.
Ulykkeligvis betyder mangel på rent drikkevand
i mange ulande, at folk er tvunget til at bruge
urenset vand fra søer og floder. Det medfører, at ca.
10.000 børn dagligt dør af sygdomme, som spredes
gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera,
salmonella og leverbetændelse.
I dag tyder alt på, at gennemsnitstemperaturen
på jordoverfladen er stigende. Det skyldes drivhuseffekten.
Drivhuseffekten stammer fra den dyne af
luftarter (fx CO 2 ), som ligger rundt om Jorden. Jor-

Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker.
den kan ”ikke komme af med varmen”, når den er
blevet opvarmet af solen. Desværre ser det ud til, at
den globale temperaturstigning vil forværre problemet
med vandmangel flere steder i verden, da der vil
komme mere tørke og flere hedebølger.
I fremtiden bliver der kamp om rent og godt
drikkevand. Vi må fordele Jordens vandressourcer
mellem alle på Jorden, og vi må bruge vandet med
omtanke og udnytte det så godt som muligt, så der
også er vand til de kommende generationer. Vandressourcerne
skal, som det er tilfældet med andre
ressourcer, anvendes bæredygtigt.
Hvad bringer fremtiden?
Der produceres mere og mere, og mængden af ressourcer
svinder ind. Konkurrencen blandt de forskellige
virksomheder er stor, og det handler hele tiden
om at fremstille de bedste varer til den laveste pris.
Dette har nogle omkostninger for både mennesker
og miljø.
Produktionen flyttes måske til ulande, hvor lønomkostningerne
er meget lave, og hvor der ikke stil-
les de store krav til miljøet. Der tages måske ikke
hensyn til arbejdernes sikkerhed, og de sikkerhedskrav,
som findes på danske arbejdspladser, eksisterer
ikke.
Indholdet i ”Brundtland-rapporten” er stadig
aktuelt: Kommende generationer skal have de
samme leve- og udviklingsmuligheder, som vi har i
dag. Der skal være ressourcer nok i fremtiden, og der
skal tages hensyn til både mennesker og miljø.
Geo-aktivitet
Tip 20 om ”Der skal arbejdes”.
Brug aktivitetsark 27
45

Stikord
Sidetal sat med halvfed skrift
viser, hvor ordet er forklaret.
A
Adidas 33, 34
affald 40, 42
afgrøde 25
Agenda 21, 41
aktiebørs 35
aluminium 33
andelsforening 9
arbejde 35, 38
arbejdsdeling 34, 37
arbejdskraft 6, 25, 35, 39
arbejdsløn 37
arbejdstid 37
ard 21
Australien 27
B
befolkningsudvikling 36
benzin 42
biobrændsel 42
biodiesel 42
biogas 42
black smoker 16
brancher 30
brint 42, 43
bronzealder 14
brugsforening 9
Brundtland-rapporten 40, 45
brunkul 17
bruttonationalprodukt 36
brændsel 29
brændselscelle 42, 44
bundgarn 28
bygningsindustri 29
bæredygtighed 27, 40, 45
bødker 9
børnearbejde 34
børnehave 39
C
cementfabrik 6, 7
charterrejse 38, 39
CO 2 42, 45
D
dampmaskine 10
dieselmotor 10, 42
46
drikkevand 43, 44, 45
drivhus 25
drivhuseffekt 45
dyrkningsmetode 21
E
EF 11
ekkolod 28
eksport 36
ekstensivt 25
elektricitet 17
elektrofilter 8
elektromotor 10
energi 6, 11, 32
energiforbrug 34, 41
energikilde 17
energiråstof 14, 17
engområde 23
erhvervsfordeling 14, 36
erhvervsgrupper 39
erhvervsstruktur 12
erhvervsudvikling 35
EU 25, 27
EU-bananen 34
F
fangstmængde 29
fattigdomsrolle 37
ferie 38, 39
ferskvand 43, 44
filtreringsanlæg 8
finansieringsvirksomhed 35
Fingerplanen 8
fiskeri 27-29
flint 15
flåde 29
foder 21
forurening 40, 43
fossile brændstoffer 17
fredningsaftale 27
fremmedarbejder 10
frugtmarked 36
færdigvare 31
føde 35
fødevaremangel 27
G
globalisering 33, 37, 38
grundvand 43, 44
gæld 36
gødning 23, 25
H
handel 35
havbund 16, 28
hede 23
hedeslette 24
hektar 25
herregård 6
Hjejlen 10
hjulplov 21
Holland 25
husdyr 20
hø 23
højteknologi 27, 36
højtlønsindustri 31
håndværk 9, 11, 12, 30, 35
I
iland 36
import 36
Indonesien 26
indre marked 11
indtægtskilde 38
industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39
industrialisering 38, 40
industricenter 34
industrieksport 39
indvandrer 10, 20
infrastruktur 14
intensivt 25
istid 20, 24
it-branche 13
iværksætter 6
J
jernalder 14
jernbane 5
jernmalm 15
jernstøberi 9, 30
jord 21, 24
jordbund 24
jægerstenalder 20
K
kakaobønne 37
kapital 6
Karup Å 23
klima 20
knowhow 39

kobber 16
kolera 44
koloni 37
kraftkilde 10
kraftværk 17
kridt 7, 14
kul 17, 18, 40, 41, 42
kultiden 17
kunstvanding 24
kvægavl 27
København 8
købstad 9
L
landbrug 9, 20-27, 35
landbrugseksport 22
landbrugsjord 22, 26, 27
landbrugsland 12,13
landmand 24, 25
landsby 22
landskab 5, 22
landskabsdannelse 24
lavteknologi 36
lavtlønsindustri 31
ler 7
leveringskvote 25
Lillebælt 10, 11
Limfjorden 6, 7
løvtræ 29
M
mangannodul 16
mark 21, 23
marked 6, 24
maskine 6, 25, 26
masseproduktion 30
mejeri 9
miljø 29
miljøbelastning 27
miljøpolitik 8
miljøtrussel 27
mindstestørrelse 27
minedrift 15,16
mineralsk råstof 14, 15, 16
morjord 24
morænejord 24
muldjord 24
myremalm 15
Mønsted 15
mønster 6, 35
målestok 36
N
naturgas 17, 18, 19, 40, 41
naturgrundlag 18
naturlandskab 23
NIC-lande 34
nomade 20
Norditalien 34
Nordsøen 18
næringsfrihed 9
næringslag 21
nåletræ 29
O
oceanryg 16
offentlig service 35
olie 17, 18, 19, 40, 41, 42
oliekrisen 18
olielande 18
opdagelser 37
OPEC 18
overfladevand 44
overskudsproduktion 25, 27
P
penge 35, 36
plankton 5
plantevækst 23
plov 21
primær erhverv 12, 20-29, 35, 36
prisfastsættelse 25
prisstigning 37
produktion 8, 9, 37
protein 21
pyntegrønt 29
R
rejsebranche 38
ressource 14, 40, 45
risavl 26
rødgran 29
røggasser 8
råstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31
råvare 12, 35
S
salte 24
samfundsøkonomi 22, 39
samlebåndsproduktion 11, 13
samler 20
sand 7, 8
sandjord 24
sandlag 23
satellitbillede 5
sekundær erhverv 12, 30-34, 35
selvejer 22
selvstændig 9
serviceerhverv 12, 35, 36, 38
servicesamfund 14
skov 20, 29
slagteri 9
smed 9
smeltevand 24
sonar 28
specialisering 34
spildevandsbehandling 39
stenalder 9, 14, 20, 21
stenkul 17
svedjebrug 20, 29
sygdom 36
T
teknologi 25, 35
terror 38
tertiær erhverv 12, 35-39,
Tjæreborg 39
torsk 29
transport 6, 31, 35
transportvej 31, 39
trawlfiskeri 28
træ 29
turisme 38, 39
tyfus 44
Tyskland 33
tørke 45
U
uddannelse 35
udlandsgæld 36
udlandsrejse 39
udlænding 38
uland 25, 36, 37
undergrund 24
urbanisering 14
USA 26, 27, 37
V
vandets kredsløb 43
vandkraft 6
vandmangel 45
vandmølle 9, 10
varehandel 36
varemængde 35
vare 37, 39
vej 5
verdensmarked 22, 24
vikingetid 21
vindmølle 10, 18
virksomhed 6, 7
vækstperiode 10
vækstzone 34
værdipapir 35
World Trade Center 38
Æ
ældreomsorg 35
Ø
økonomi 36, 37
Ørestaden 32
Østdanmark 24
Å
å 23
Ålborg 6-7
Aalborg Portland 6-8
47

Illustrationer:
Adam Schmedes, Lokefilm: 19 ø.
Claire Group A/S: 34 n.
FOCI Image Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39
n., 43 ø.
John Fowlie: 7 ø. tv., 13 ø., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ø., 41,
43 n.
Garmin Danmark/FairPoint A/S: 28 ø. th.
Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9 tv., 10 n., 39 ø.
Gyldendals Studieatlas: 19 n.
Per-Erik Hedman: 6, 11 n., 12-13, 21, 28 m., 28 n.
Kort & Matrikelstyrelsen (A. 11-04): 23
Københavns Energi/Jasper Simonsen: 44
NASA/Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response
Team: 4-5
Ove Pedersen: 11 ø.
Polfoto: 17, 45
Polfoto/Kim Agersten: 40
Polfoto/Ulrik Borch: 42
Polfoto/Erik Friis: 10 ø.
Polfoto/Morten Bjørn Jensen: 37
Polfoto/Lars Skaaning: 31
Polfoto/Thomas Wilmann: 33
Scanpix: 22, 25 th., 39 th.
Scanpix/Henning Bagger: 27 tv.
Scanpix/Bo L. Christiansen: 27 th.
Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv.
Scanpix/Morten Juhl: 9 th.
Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th.
Aalborg Portland A/S: 7 th.
48
Globus B
Grundbog til geografi i 7.-9. klasse
Af Peter Bering, Niels Kjeldsen og Ove Pedersen
1. udgave, 1. oplag 2005
© 2005 by Gyldendalske Boghandel,
Nordisk forlag A/S, Copenhagen.
Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen
Faglig redaktion: Troels Gollander
Tilrettelægning og sats: Nørhaven A/S, Viborg
Tryk: Narayana Press, Gylling
Forsidelayout: Louise Eldam Philipsen
ISBN 87-02-02653-8
Printed in Denmark 2005
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med Copy-Dan, kun
inden for de i aftalen nævnte rammer.
Omslagsillustrationer:
Polfoto (tv.)
Scanpix (m. og th.)
Se i øvrigt illustrationslisterne placeret bagerst i
hver af bogens tre dele.
Grundbøgerne Vejr og uvejr, Skabt af is, vind og
vand og Der skal arbejdes er her samlet i én bog.
De nuværende lærervejledninger kan fortsat
anvendes, da alle sidehenvisninger til geo-aktiviteter
m.m. er uændret.
GLOBUS-systemets hjemmeside:
www.globus.gyldendal.dk