unge mødre i job - Cabi

cabiweb.dk

unge mødre i job - Cabi

Meget unge mødre har ofte store

psyko-sociale problemer med sig i

bagagen fra deres egen opvækst.

Men de har også ressourcer. Skal de

unge kvinder blive både selvforsørgende

og gode nok mødre for deres

egne børn, kræver det en helhedsorienteret

indsats.


En god og realistisk handleplan dur

ikke, hvis den unge mor oplever, den

er trukket ned over hovedet på hende

– eller hvis hun ikke kan passe

sin uddannelse eller sit arbejde, fordi

kæresten lige har tævet hende, eller

fordi barnet lider af astmatisk

bronkitis.

Mere end 100 fagpersoner fra

hele landet mødtes på Arbejdsseminaret

“Unge mødre i job” og udvekslede

erfaringer omkring, hvordan

man støtter særligt sårbare unge

unge mødre i job

A VISEN FOR F RONTMEDARBEJDERE, DER ARBEJDER MED MEGET UNGE OG SÅRBARE M ØDRE

hovedperson i eget liv

mødre på deres vej gennem ungdomslivet

frem mod både at blive

voksne mødre og hele mennesker

med en arbejdsidentitet.

Der var på seminaret bred enighed

om behovet for tæt kommunikation

mellem de professionelle aktører

omkring de unge, fordi deres

liv er belastet på en lang række områder,

der rækker ind over hinanden.

Seminardeltagerne pegede også på

den store udfordring, det er at hjælpe

den unge mor frem til rollen som

hovedperson i både sit eget og i barnets

liv.

Lovgivningens rammer og muligheder

i forhold til de unge var

endnu et tilbagevendende tema. Der

var generel enighed om, at der

egentlig ikke mangler paragraffer.

De konkrete forhindringer handler i

langt højere grad om, hvorvidt man i

kommunerne må bruge de paragraffer,

man finder relevante – og om at

det kræver overblik og tværfagligt

samarbejde at overskue samtlige

muligheder og at få dem til at spille

sammen.

Som Inge Schmidt, leder af

Mødrehjælpen i Odense, udtrykker

det:

“Skal denne gruppe ikke blive

hængende i systemerne resten af deres

liv, skal der investeres, herunder

i revalidering. Det kræver, at vi bliver

gode til at overskue de muligheder,

lovgivningen giver. Det indebærer

samarbejde på tværs af fag og sektorer.

Men det kræver også politisk vilje

lokalt, for min erfaring er, at lovgivningsgrundlaget

er til stede, man

skal bare have lov til at bruge paragrafferne.

Derfor er det en stor styrke

at samle indsatsen internt i kom-

munen og at networke på tværs af

kommunerne, så vi får udvekslet erfaringer

omkring indsatserne,” siger

Inge Schmidt.

Fuldmægtig Mette Byrgiel

Sørensen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen

deltog i seminaret og glædede

sig over, at det ikke er nye paragraffer,

der mangler, men udveksling af

erfaringer og viden.

“Det, jeg tager med hjem, er et

budskab om, at der ikke så meget er

brug for vejledninger som for gode

foraer, hvor der kan udveksles viden,

og hvor der kan skabes networking.

Det er et behov, som vi fra centralt

hold kan og også gerne vil støtte. Eksempelvis

via seminarer af denne

art,” siger Mette Byrgiel Sørensen.


2


unge mødre i job

De helt unge sårbare mødre har ofte

et meget snævert erfaringsgrundlag,

hvad angår arbejdsmarkedet. Derfor

er det svært for dem at træffe kvalificerede

valg omkring deres fremtid.

Det skaber dilemmaer i støtteindsatsen.


“Når man spørger dem, hvad de har

lyst til, peger de som regel på noget,

de kender fra deres nære liv. De

mangler helt den viden om samfundet,

som mange andre unge har, og

de har ikke billeder med sig fra erhvervsaktive

forældre. Så de vil tit

svare, at de gerne vil være “noget

med børn”, eller også vil de gerne

være frisører eller kosmetologer,” siger

Solveig Christensen fra Kvindedaghøjskolen

i København, hvor

man gennem en årrække har haft

specifikke hold for særligt sårbare

unge mødre.

“De har svært nok ved at se sig

selv, ved at danne sig en voksenidentitet,

og de mangler helt billedet af

sig selv i forhold til større sammenhænge.

Det gælder både de gruppesammenhænge,

de indgår i, og samfundet

som sådan – de ser slet ikke

sig selv, som nogen der kan eller

skal bidrage, “ siger Solveig Christensen,

der mener, at afklaring af fremtidsdrømme

skal følges ad med viden

om arbejdsmarkedet, viden om

egne ressourcer og kompetencer –

og så skal der opbygges en række

mere personlige kompetencer som

blandt andet at kunne kommunikere

konstruktivt, så man ikke bare “tænder

af” og forlader scenen, så snart

den første konflikt opstår.

“De mere personlige kompetencer

skal også kombineres med helt

konkret problemløsning. Man kan

ikke leve op til en handleplan, man

ellers er enig i, hvis man ikke har

pasning til sit syge barn, og hvis

banken har inddraget dankortet, så

pædagog, damefrisør

– eller den helt korte vej

man ikke kan købe mad,” som Solveig

Christensen siger:

“Nogle gange kan konstruktiv

problemløsning være, at de kommer

med en sort plasticsæk fyldt med

papirer og rudekuverter, og man så

hjælper dem med en sortering og

en renovering af deres privatøkonomi.”

Afklaring i virkeligheden

Hanne Risager er uddannelseskonsulent

og projektmedarbejder i Tønder

Kommune og arbejder med kontanthjælpsmodtagere

med andre problemer

end ledighed. Hun har en række

af de særligt sårbare unge mødre

knyttet til projektet, og hun nikker

genkendende til den sorte plasticsæk.

“Vi kan være tilbøjelige til at

glemme, at det er unge kvinder, der

i deres forbrugsmønster og livsstil

adskiller sig fra andre unge. Mange

af dem har vanskeligheder med at

styre deres økonomi, og de har svært

ved at overskue og mestre fremtidsplanlægning

på langt sigt, for det er

ikke den bagage, de har fået med

sig. Det er altså heller ikke unge

kvinder, der får farve-tv og møbler

med sig, når de flytter hjemmefra,

og som kan trække på far og mor,

hvis der er for lidt på kontoen sidst

på måneden,” siger Hanne Risager,

der derfor kan føle, at det er næsten

uartigt at opfordre de unge til at tage

en uddannelse på SU, medmindre

de brænder inderligt for den og har

meget store ressourcer.

“De fleste af dem har i forvejen

“investeret” så meget i deres fremtid,

at de ikke er på talefod med

deres bank. De har en katastrofal

Inge Schmidt, Mødrehjælpen:

“Vi er nødt til at investere i de

unge mødre.”

økonomi, og de kan ikke på nogen

måde leve af SU, for man kan ikke

forsørge børn på uddannelsesydelse

uden fritidsjob, og det har de hverken

tid eller overskud til. De er jo

mødre,” som Hanne Risager siger.

Hun mener, at de unge kvinder

ofte er helt uvidende om og fremmede

over for arbejdsmarkedet, når

man beder dem træffe valg om deres

fremtid.

“De er unge og har ingen erfaringer

i bagagen. De skal ud og

prøve sig selv af på arbejdsmarkedet,

før de træffer store valg om for eksempel

uddannelse,” siger Hanne

Risager.

Succes kan opleves farligt

Hanne Risager oplever et dilemma i,

at man på den ene side ønsker, at de

unge skal få sig en uddannelse, fordi

det giver dem et bedre forsørgelsesgrundlag,

og at de på den anden side

ofte ikke er klædt på til at gå ind

i et uddannelsesforløb.

“De er kun sjældent parate. De

vil ofte vælge et fag, vi anviser til

dem, eller noget de kender som

f.eks. pædagog eller socialrådgiver.

Vi skal være forsigtige med ikke at

presse vores egne normer ned over

hovedet på dem. Mange af os, der

arbejder i systemet, synes, at uddannelse

principielt er af det gode, og vi

ser tit, at de begynder på en uddannelse

inden for hjælperfagene. Men

ofte har de altså ikke den modenhed

og de menneskelige kompetencer,

der skal til for at gennemføre udannelsen

og blive duelige, og vi risikerer

at uddanne dem til arbejdsløshed

på et højere niveau,” siger Hanne

Risager, der mener, at det ideelle for

en række af de unge kvinder kan

være at komme så hurtigt som muligt

ud på arbejdsmarkedet. Også

selv om det er ufaglært arbejde, fordi

de her lærer mere om sig selv og

om deres ønsker og kompetencer,

end de gør i lukkede systemer som



afklaringsprojekter og uddannelsesinstitutioner.

De skal bare støttes på deres

vej. For de vil tit blokere, hvis de bliver

sluppet helt.

“Det er meget, meget typisk, at

de er bange for succes. De er så vant

til at få deres primære kontakt ved

at være hjælpsøgende, at det

næsten kan blive farligt at klare sig

selv og at lykkes, for så oplever de,

at der ikke er nogen vej tilbage.

Hjælp – nu skal jeg stå helt på egne

ben. Og det er de kun sjældent parate

til. Derfor er opfølgning og efterværn

umådelig vigtigt, lige som jeg

synes, det er meget vigtigt, at vi i systemerne

tænker langt mere i biveje

og modulagtige forløb. Der er brug

for en individuel vurdering, nogle af

dem har brug for tid. Måske skal en

ung kvinde være længe i et projekt

for at få hjælp til sig selv og sit barn,

hvorefter hun skal ud og have forskellige

erfaringer som ufaglært –

for så bagefter at komme tilbage til

systemet og få hjælp til en læreplads

eller en uddannelse, når hun

er parat, så hun ikke bliver låst fast i

en fattigdomsspiral. Men virkelighedens

verden giver både succesoplevelser

og læring, hvis man får hjælp

på vejen,” siger Hanne Risager.

Revalidering er nødvendigt

Inge Schmidt fra mødrehjælpen i

Odense, hvor man blandt andet har

særlige projekter for helt unge

mødre, er meget enig i, at man skal

arbejde med en fleksibel tankegang

og være indstillet på forløb med “afstikkere”

på vejen.

“Det er helt unge kvinder, der

har brug for at finde deres vej i livet

på linje med alle mulige andre unge.

De har bare endnu dårligere forudsætninger

for det, og så er de mødre

og forsørgere oveni. Der er en tendens

til, at man har nogle meget

kortsigtede paroler om, at folk skal

læs mere

Publikationen “Meget unge og sårbare mødre. Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet”

er udgivet af Formidlingscenter Aarhus (nu CABI,

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) og beskriver gruppen af meget

unge mødre, deres problemer og ressourcer. I publikationen er der eksempler

på en række kommunale indsatser i forhold til gruppen, og

hovedudfordringerne i forhold til arbejdet med gruppen beskrives.

Publikationerne “Metoder i indsatsen. Udsatte unge – et arbejdsmarkedsperspektiv”

og “Historier fra den kommunale virkelighed.

Udsatte unge – et arbejdsmarkedsperspektiv” er erfaringsopsamlinger

fra Modelkommuneprojektet, hvor ni kommuner har udviklet

metoder og redskaber i arbejdet med særligt udsatte unge.

Publikationerne er gratis og kan rekvireres hos

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Åboulevarden 70, 3.

Postboks 5067, 8100 Århus C. Telefon 86 12 88 55, www.cabiweb.dk


Man kan ikke lave en handleplan på én gang og én gang

for alle. Så kan hun ikke følge med. Det er en proces, og den skal

omskrives løbende, for hun er ung, og der sker hele tiden ting i

hendes liv, der gør, at forudsætningerne ændrer sig.”

Citat: Seminardeltager

lære at yde så hurtigt som muligt.

Men denne her gruppe har brug for

langsigtede investeringer, hvis de ikke

skal hænge fast i dårlige psykiske

og sociale situationer resten af livet

til skade for deres børn,” siger Inge

Schmidt, der mener, at man gerne

må stille krav til de unge. Men det

skal være ud fra ægte interesse.

“Jeg har oplevet unge mødre,

der har mestret det utroligste, fordi

der var nogen, der viste engagement,

og som viste, at de troede på dem.

Så kan de så meget. Men de har

brug for vedvarende relationer, og

de har brug for, at nogen følger

dem, og også ser dem, når det går

godt,” siger Inge Schmidt, der dybt

beklager, at man i dag ikke opfatter

det at blive mor i en meget ung alder

som en social begivenhed, der i

sig selv berettiger til revalidering.

“Jeg mener af mit fulde hjerte,

at det at blive mor som teenager er

et handicap i forhold til arbejde og

uddannelse på linje med det at miste

en arm eller et ben. De har ingen

chancer for at få sig et job, de kan

leve af, hvis de ikke via revalidering

får en uddannelse, og hvis de ikke

får tilbudt en indsats først, hvor de

blandt andet får mulighed for at

prøve sig selv af. Det er en hån at forestille

sig, at de kan blive uddannet

på SU. Verfer man dem ud i job med

det samme og giver slip, gør man

dem sårbare i forhold til arbejdsløshed,

fordi det er de ufaglærte, der

står svagest,” siger Inge Schmidt.


3


unge mødre i job


4


unge mødre i job

… nu bliver jeg aldrig

ensom mere

“Den ganske unge gravide med den

svære opvækst oplever ikke selv, at

hun har adgang til fri abort. Hun

prøver ubevidst at give sig selv en ny

og bedre barndom ved at få et barn,”

siger psykolog Elisabeth Bruhn-

Thomsen, der mener, at de professionelle

omkring den unge mor skal

være dygtigere til at stille de kreative

og krævende spørgsmål – og til at

være troværdige og trygge voksne.



Hun må bare have det barn.

Det er ikke nødvendigvis fordi,

hun har planlagt graviditeten eller

gjort sig de store forestillinger om

barnet på forhånd. Hun har heller

ikke nogle harmoniske billeder af et

lykkeligt familieliv, for det har hun

ikke kendt, ligesom hun heller ikke

Hun skal med til møderne, og hun skal have lov til at sige noget først,

så det ikke bliver en ydmygende runde, hvor alle fagpersonerne sidder og udtrykker

deres bekymring. Hun skal have lov til at spille ud og sige, hvordan hun selv synes,

det går, så de kan forholde sig til hende – og så skal der være en person, der samler

op sammen med hende bagefter, så man er sikker på, hun har fået det hele med.

Åbenheden afværger f.eks. i høj grad angsten for, at vi lige pludselig tager børnene.

Den angst kan blokere ethvert form for fornuftigt samarbejde.”

Citat: Seminardeltager

ved, hvordan man danner familie eller

holder fast ved relationer i det

hele taget.

Det ændrer bare ikke ved, at

den helt unge gravide, som har en

svær opvækst bag sig, reelt ikke har

adgang til fri abort. Hun oplever

nemlig, at det spirende foster repræsenterer

den del af hende selv,

der altid har følt sig uønsket, uelsket

og svigtet, forklarer Elisabeth Bruhn-

Thomsen, som er psykolog og leder

af Foreningen Familiehjælpscenteret

i København, hvor der arbejdes psykoterapeutisk

med svært belastede

familier

Elisabeth Bruhn-Thomsen møder

jævnligt disse helt unge gravide i

sit arbejde, og hendes erfaring er, at

de tilsyneladende ofte har en meget

uproblematisk graviditet.

“Den unge kvinde virker harmo-

Elisabeth Bruhn-Thomsen: “De helt

unge og meget sårbare mødre oplever

ikke, at abort er en reel mulighed

– de oplever fosteret som den uønskede

uelskede del af sig selv.”

nisk, og hun udtrykker forventning

til livet som mor. En af forklaringerne

er, at hun med graviditeten ikke

længere føler sig ensom. Problemet

er imidlertid, at hun så at sige slet

ikke erkender og opdager, hvad der

skal ske,” som Elisabeth Bruhn-

Thomsen siger.

Drøm uden realitet

De helt unge er typisk gravide på en

helt anden måde end mere modne

kvinder.

“Voksne kvinder, der har ventet,

til de var parate, har ofte en tilsyneladende

langt mere besværlig graviditet.

De glæder sig, de ængstes, de

bekymrer sig for barnet, for sig selv ,

for deres parforhold, og de gennemspiller

i det hele taget en lang række

følelsesscenarier, der hver på sin vis

forbereder dem til livet som mor,

hvor de skal sætte egne behov til side.

Det samme sker fysisk, hvor de

hen mod slutningen af graviditeten

bliver trætte og tunge og lærer, at

barnet i maven kræver plads og gør,

at de må tilpasse sig. Voksne gravide

vil ofte også tænke meget over deres

egen barndom – på godt og på ondt

– og det giver plads til refleksion

over, hvordan de selv vil være

mødre,” siger Elisabeth Bruhn-Thomsen,

der har erfaret, at de helt unge

sårbare mødre ofte springer alle disse

processer over. De kommer på

den måde til at stå uforberedte over

for opgaven som mor.

“Det sker både psykisk og helt

konkret. De vælger ofte fødselsforberedelsen

fra. De står helt af på

tanken om, at fødsler skal gøre ondt,

de ønsker kejsersnit, lige som de efter

fødslen vægrer sig mod at amme.

De oplever det ulækkert, de er ikke

parate til at rumme et ægte levende

barn hverken kropsligt eller følelsesmæssigt,”

siger Elisabeth Bruhn-

Thomsen.

Alliance med mor

Det er svært at være ung. Det er bestemt

heller ikke ubetinget nemt at

være mor. At være ung mor er en situation

med næsten uforenelige og

modsatrettede behov og følelser.

Den unge bevæger sig i forvejen

rundt mellem selv at være et lille

barn og en stor voksen, hun er i

voldsomt indre oprør, har store eksistentielle

overvejelser og skal både

frigøre sig fra egne forældre og lære

at knytte sig til andre og gå ind i

bæredygtige relationer, hvor man

både kan sige fra og til. Morrollen

kræver så oveni, at den unge skal

kunne sætte egne behov til side for

at kunne tilfredsstille barnets.

“Det er en stor udfordring at

blive mor, og det er en voldsom udfordring

for en ung. Denne gruppe

af unge kvinder har derudover pro-


lemerne fra deres egen svære opvækst

med sig. Selv om de måske

længe har været i stand til at berette

om deres egne traumatiske oplevelser,

er disse slet ikke på plads. Når

de bliver gravide “indefryser” de deres

egne barndomsoplevelser. De

fortrænger, de nægter at forholde

sig til dem og går endda ofte i alliance

med deres egen mor, der støtter

dem i ønsket om barnet, fordi hun

også tror, historien kan laves om ved

at prøve med et nyt lille barn,” siger

Elisabeth Bruhn-Thomsen.

Genspiller ubevidst sin egen

barndom

Den ganske unge mor har bare ikke

redskaberne til at skabe en lykkeligere

historie med sit eget barn. Hun

kan ikke reparere sin egen historie

bagud ved at få et lille barn, selv om

det er det, hun inderst inde ønsker.

Hun har været for ung og for

kaotisk til at bruge graviditeten som

forberedelse, og hun er ikke sammenhængende

som menneske.

“Det bliver ikke det barn, moren

har ventet. Et levende lille barn skriger,

det har måske kolik, det skal

passes, når alle vennerne går i byen,

og på et tidspunkt begynder barnet

også at sige nej til mor og bliver

vred på hende og går sine egne veje.

Den unge mor har ikke harmoniske

og positive voksenbilleder fra sin

egen barndom at identificere sig

med. Hun er næsten forudbestemt

til at genspille sin egen barndom

forfra over for sit eget barn. Hun går

i byen med vennerne, hendes parforhold

går i stykker, fordi hun ofte

hverken kan knytte tæt – eller indgå

kompromiser, og ofte har hun meget

svært ved at se sit barn som et selvstændigt

væsen og ved decideret at

knytte sig tæt til det,” siger Elisabeth

Bruhn-Thomsen, der ser tungtvejende

psykologiske og sociale grunde til

at støtte disse unge kvinder massivt

så tidligt som muligt.

Professionelle forældre

“Vi risikerer, at de føder børn til det

offentlige, og at det er børn, der

kommer til at gentage historien. Vi

risikerer også, at disse unge kvinder

lander på langvarig offentlig hjælp

uden et fremtidsperspektiv, fordi deres

udvikling bliver standset. De får

ikke lært at gå ind i de relationer til

andre mennesker, der f.eks. gør, at

man kan være mor, kan leve i et harmonisk

forhold, arbejde sammen

med andre og så videre, “ siger Elisabeth

Bruhn-Thomsen, der mener, vi

som samfund har pligt til at stille op

som professionelle “forældre”, der

kan være troværdige og trygge voksne.

“Den unge mor har brug for at

få udviklet en række egenskaber,

som hun skal bruge på alle niveauer

i sit liv. Hun skal kunne udsætte egne

behov, kunne indgå kompromiser,

hun skal kunne “være” i en konflikt

uden at gå, og hun skal kunne

indrette sig under en autoritet. De

egenskaber har hun både brug for

som mor, som partner, som ven og

som arbejdskraft. Men hun kan kun

lære det, hvis hun møder voksne,

der kan være rollemodeller, og som

lytter og lytter. Voksne, der både tør

stille kreative og krævende spørgsmål,

om hvorfor hun vælger, som

hun gør, og som beder hende tage

stilling til, hvad hun vil med sit liv.

Hun skal have modspil med omsorg.

Hun har masser af drømme, og hun

ønsker sig lige som alle andre kvinder

at få et godt liv. Men hun har

brug for støtte, fordi hendes udvikling

er blevet forstyrret på vejen.

Hun skal lære at mestre tilknytning

– også i konflikten. Hun skal lære at

holde fast og også at give slip, når

det er nødvendigt. Hun skal lære,

hvad autonomi er – både hendes

egen og barnets, og hun skal lære

om grænser. Alt dette kan kun læres

i nære relationer til andre mennesker.

Det er vores opgave som professionelle

voksne at tilbyde og holde

fast i den tilknytning.”


Hvem er de

særligt sårbare

unge mødre?

Der er i Danmark konstant omkring

7000 børn i alderen 0-5

år, hvis mødre var teenagere

ved fødslen af deres første

barn. En stor del af disse meget

unge mødre har en række fælles

karakteristika, herunder:

✢ De hører i langt hyppigere

grad til i socialgruppe 5

end gennemsnittet af

mødre

✢ En stor del af dem har

været anbragt uden for

hjemmet som børn og er

vokset op i familier med

svære sociale problemer

✢ De får kun sjældent en

egentlig uddannelse

✢ De er alene om ansvaret

for deres børn

✢ De vil ofte være på langvarig

offentlig forsørgelse

og lever i fattigdom sammen

med deres børn

De lever typisk i skiftende

parforholdsrelationer og

er hyppigere end andre

kvinder udsat for vold i deres

parforhold

Deres børn har flere helbredsmæssige

og udviklingsmæssige

problemer

end andre børn

Deres børn får ofte også

selv børn tidligt i livet

5


unge mødre i job


6


unge mødre i job

… aktør i den

unge mors liv?

Det er hun selv. Men hun skal have

hjælp til at tage hovedrollen i sit

eget liv. Et svar er én koordinator

eller kontaktperson. Et andet svar

er gode kommunikationslinjer og

tillid mellem de involverede professionelle.


Beboerne på Mødrehjælpens Alexandra-kollegie

i København er unge

mødre, der har haft en svær barndom

og/eller ungdom. Formålet

med kollegiet er netop, at de unge

skal have rammer, så de på trods af

svære odds kan få en uddannelse og

blive selvforsørgende. Og det virker.

De unge mødre på kollegiet holder

fast i deres uddannelsesforløb, selv

om de slås med de samme problemer

som gruppen af særligt sårbare

mødre generelt. Vanskelige opvækstvilkår,

svagere skolegang end flertallet

og dårligt netværk.

Kollegiets forstanderinde Lisbeth

Ernager er ikke i tvivl om, at

det er den samlede vifte af metoder,

man er i stand til at bruge netop på

grund af boformen, der virker.

De unge kvinder bliver mødt

med et helhedssyn, der gør, at deres

liv ikke knækker på grund af én barriere.

“Er barnet for ofte sygt, vælter

uddannelsen på grund af for meget

sygefravær. Vi har mulighed for at

hjælpe via en børnepasningsordning,

der varetages af frivillige. Vælter

økonomien, kan man ikke koncentrere

sig om at være mor og studerende.

Vi har mulighed for at

hjælpe med at søge revalidering,

hvilket er helt nødvendigt. Vi har en

beboer på SU, og hun har så få midler,

at hun lever i rå og utilsløret fattigdom.

Finder man en dårlig kære-

hvem er den vigtigste …

ste, kan det ødelægge alt andet. På

kollegiet er der et fællesskab og en

sofa at græde ud i. Det gør de unge

kvinder mindre afhængige af dårlige

mænd, og det gør i øvrigt, at de generelle

problemer i deres liv ikke

vokser sig for store, før de får talt

om dem og får hjælp til løsninger.

Der skal være sammenhæng i indsatsen

i forhold til de unge mødre,

ellers går det ikke,” er Lisbeth Ernagers

erfaring.

Kontaktperson

Jette Hansen er UngeNetværksmedarbejder

i Næstved Kommunes Base

Camp, som er et ungehus for særligt

udsatte unge, forankret i Børne og

unge kontoret og Arbejdsmarkedskontoret.

Jette Hansen mener også, det er

muligt at skabe en sammenhæng i

indsatsen - også i de mere traditionelle

systemer. Det kræver blot gode

kommunikationsveje og gensidig tillid

mellem medarbejderne.

“Det er meget vigtigt, at der er

én, der sidder med hele sagen, og at

vedkommende påtager sig et egentligt

ansvar. De øvrige involverede

medarbejdere skal acceptere, at der

er en nøglemedarbejder, og at man

ikke skal handle på egen hånd i forhold

til den unge, men lige tjekke af

med den, der har sagsmappen, så

der altid er to sæt øjne på en sag,”

siger Jette Hansen, der mener, at

man skal vænne sig til at have lidt is

i maven, når man arbejder med målgruppen.

“Vi skal stille nogle krav til dem

og turde trække vejret og se, hvad

der sker. Vi er nødt til at se i øjnene,

at mange af dem er opdraget til, at

vi først og fremmest ser deres problemer

og ikke deres ressourcer. De

er vant til at stille sig hjælpsøgende

an. Vi støtter dem bedst ved at stille

omsorgsfulde krav og ved at lade

dem prøve at bære selv. Det kræver

bare, at der er en, der har en god

fornemmelse af den unge og af,

hvad hun kan klare. Det nytter ikke

noget, at den ene medarbejder vurderer,

at hun kan og skal passe sit

arbejde eller sin uddannelse, hvis

sundhedsplejersken giver hende ret

i, at det er bedre for mor-barn-relationen,

at hun holder den lille hjemme

fra vuggestuen, og lægen syge-


Jette Hansen, Næstved:

“Man skal turde have lidt

is i maven.”

melder hende af misforstået omsorgsfuldhed,”

siger Jette Hansen.

Indsatsen skal samles

Skal man kunne bruge hinandens

faglighed bedst muligt og samtidig

koordinere indsatsen omkring den

unge ét sted, kræver det gode kommunikationslinjer.

Jette Hansen mener, at det bedste

bud er, at man samler indsatsen

omkring gruppen på så få hænder i

kommunen som muligt.

“Vi har for eksempel gode erfaringer

med, at det er de samme få

sundhedsplejersker, der tager sig af

gruppen af helt unge mødre. De

lærer mig at kende, jeg lærer dem at

kende, og vi får “opdraget” hinanden,

så vi koordinerer vores indsats i

gensidig respekt. Det er alt afgørende,

at man både er i stand til at vise

sine samarbejdsparter tillid, og at

man tør påtage sig et ansvar. Skal

man hjælpe de unge, nytter det ikke,

at man bare læner sig tilbage

med armene over kors, hvis man støder

på et problem, der ikke lige

hører til i ens regi. Så må man hjælpe

med at løse det eller få fat på en

anden fagperson, der kan, så den

unge ikke skal surfe alene rundt i systemet.

Men man skal på den anden

side ikke bliver omklamrende. De

skal mødes i øjenhøjde, der hvor de

er, og de skal støttes i, at det er fedt,

når de kan selv.”

Nogle gange kan den korteste vej til arbejdsmarkedet

være syv år – eller længere. Vi har et ungt par, hvor vores

første og største ambition er overhovedet er at få dem til at stå

op og ringe afbud, når de ikke magter at møde i projektet.”

Citat: Seminardeltager


Connie Jørgensen, Dantherm:

“Det skal være sejt at gå

på arbejde.”

sejt at gå på arbejde

“Vi har brug for den arbejdskraft, som de unge

mødre kan tilbyde, og samfundet har brug for

børn. Så vi vil gerne være rummelige. Det offentlige

skal til gengæld lære de unge, at det er sejt

at gå på arbejde,” siger Connie Jørgensen, som er

HR-manager i personaleafdelingen i Danthermkoncernen,

som har hovedsæde i Skive.

Connie Jørgensen erkender til gengæld

blankt, at det som virksomhed kan være en for

stor udfordring at forholde sig til de mange nuancer

og muligheder, der er i lovgivningen omkring

f.eks. fleksible barselsordninger.

“Skal vi være rummelige, har vi brug for enkel

og målrettet sparring fra det offentlige, så vi

relativt nemt får at vide, hvilke muligheder der er.

Vi har også brug for et bagland, man kan ikke

som virksomhed påtage sig egentligt socialt arbejde.

Erhvervslivet vil gerne have en social profil.

Men virksomhederne vil også have valuta for den

løn, vi betaler. Det skal være økonomisk bæredygtigt,”

siger Connie Jørgensen. Derfor mener hun,

at der ligger en stor opgave hos det offentlige i

forhold til at motivere.

“Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, udvikling

i selvstyrende teams mv. Men de unge skal

på forhånd komme med den indstilling, at det er

attraktivt, det er sejt, at gå på arbejde. Kommer

de og er modstræbende, kan de ikke fungere.”

når de tænder af

De mest sårbare unge mødre har ofte svært ved

at håndtere konflikter.

“De fører kun sjældent en konflikt til ende

på en konstruktiv måde. De kan være vældigt

konfliktopsøgende, og så skrider de – ofte med

det resultat, at de forlader kæresten, jobbet mv.

Det er et barndomsmønster, som var fornuftigt

nok dengang, fordi man som barn er nødt til at

forlade banen, hvis man ikke kan klare sig. Det

kan også handle om, at de er så vant til svigt, at

de lige så godt kan få det overstået med det samme

– og så sætter de en konflikt i gang,” siger

Solveig Christensen og Anne Teisen fra Københavns

Kvindedaghøjskole.

Kvindedaghøjskolen har i samarbejde med

Center for Konfliktforskning kørt et undervisningsprojekt

i kommunikation og konflikthåndtering.

Både de unge mødre og daghøjskolens medarbejdere

har fået undervisning.

“Vi er jo heller ikke som professionelle nødvendigvis

eksperter i at håndtere konflikter. De

fleste af os har en tendens til helst at ville undgå

konflikten eller nedtone den. Jeg oplever klart, vi

er blevet bedre til at gå ind i konfliktsituationerne

og føre dem til ende, lige som vi er blevet bedre

til at tackle det, når der opstår store konflikter

i gruppen af unge. Vi har fået et fælles sprog og

en fælles bevidsthed om, hvad det er, der sker, og

det vil sige, at vi bedre kan bruge det pædagogisk.

Konflikter er en del af livet, og de rummer

bunker af potentiel læring. At vi har fået en højere

grad af bevidsthed på området betyder, vi bedre

kan være rollemodeller og derved give de unge

læring i at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig

måde. Det handler om at kunne se konflikterne

i øjnene, reagere uden at puste til ilden

og medvirke konstruktivt til at finde løsninger.

Og det er i høj grad kompetencer, de har brug for

ude i verden,” siger Solveig Christensen.

vi ved, det nytter

Sørg for at indarbejde enkle rutiner, hvor man allerede

fra begyndelsen af et projekt eller en

særlig indsats registrerer enkle data til eventuel

senere brug. Det kan nemlig gøre tingene meget

nemmere, hvis man på et senere tidspunkt beslutter

sig for en evaluering.

Og der kan være gode grunde til at evaluere

en indsats, hvis man bare er bevidst om, hvad resultatet

skal bruges til, siger cand.scient.adm.

Jesper Pedersen fra DMA Research.

“Skal evalueringen bruges til at overbevise

politikerne om, at det er en økonomisk fordel for

Anne Teisen og Solveig Christensen:

“Vi skal lære at bruge konflikterne

konstruktivt.”

kommunen at fortsætte, skal man gøre sig klart,

om det rent faktisk kan lade sig gøre at måle på

de økonomiske effekter – og man skal primært

indhente kvantitative data. Især langsigtet arbejde

har ofte svære kår i traditionelle målesystemer.

Skal en evaluering til gengæld primært bruges

som et redskab til læring og udvikling, skal

man oftest bruge metoder som f.eks. kvalitative

interviews med deltagere, medarbejdere og samarbejdspartnerne,”

siger Jesper Pedersen, der under

alle omstændigheder råder til, at man fra begyndelsen

af en indsats eller et projekt gør sig til

vane at lave simple registreringer af, hvad man

foretager sig, og hvad der sker. Det kan være noget

så enkelt som at sørge for at føre en simpel

journal over hver enkelt ung, så man senere relativt

nemt kan trække konkrete data ud, hvis man

får brug for dem.

Læs eventuelt mere om metoder og overvejelser

om evaluering på www.dma-research.com

Annoncer


Jeg efterlyser andre, der arbejder som

kontaktpersoner i et ‘Ung mor’-projekt.

Har du/I lyst til at etablere en ERFA-gruppe,

hvor vi kan udveksle erfaringer – udvikle os?

Kontakt: Daglig leder af ‘Ung mor’ Inger Fogh,

Haderslev Kommune, tlf. 74 22 23 26.


Holdleder i Projekt Gammelby – Etly Fønss

savner en sparringspartner vedr. aktivering af

unge mødre med børn i ‘Projekt Springbrættet’

(under arbejdsmarkedsafdelingen i Esbjerg

Kommune). Gerne telefonsparring eller mails,

hvor afstand måtte være et problem – ellers

er du/I velkommen til at aflægge besøg.

Tlf. 76 16 66 66.

Politisk forum, hvor vi diskuterer lovgivning,

Aktivloven og SU-regler søger medlemmer.

Hvis du vil være med, så kontakt leder Inge

Schmidt, Mødrehjælpen i Odense, tlf. 66 11 22

15 eller e-mail: inge@mhjodense.dk.


7


unge mødre i job


8


leder

Perspektivet kan være langt, hvis en

ganske ung mor med en turbulent

opvækst bag sig skal i job – og vel at

mærke et job, hvor hun tjener en løn,

som hun selv og hendes børn kan leve

af.

Den unge mor vil møde mange

personer på sin vej, og de har alle hver

deres rolle i forhold til hende og hendes

barn/børn. Hun har sin egen ungdomsvejleder,

læge, jordemoder,

sundhedsplejerske, sagsbehandler i familieafdelingen

og sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen,

i perioder

muligvis endda en hjemmehos’er.

Dertil kommer børnenes professionelle

kontakter – f.eks. pædagoger, talepædagoger,

PPR og i perioder måske

støttepædagog. Rækken kan være meget

lang.

Det offentlige støtte- og hjælpeapparat

kan på denne måde komme

til at synes uoverskueligt for den unge

mor, medmindre hun bor i en kommune,

som arbejder ud fra mål og

rammer, hvor indsatsen kan koordineres

- allerbedst at hun kan tilbydes en

koordinator, en kontaktperson, som

hun har tillid til.

Den unge mor vil typisk ikke

være særligt optaget af at få en ud-

Vibeke Uggerhøj,

sundhedsplejerske,

Hjørring:

“Min vigtigste inspiration

er tankerne

om at etablere netværk og om

at styrke tværfagligheden i arbejdet

med de unge mødre. Min indgangsvinkel

til de unge har ændret sig

lidt. Vi har som sundhedsplejersker

naturligt nok stort fokus på morbarn

relationen, men jeg blev optaget

af tankerne om at se mere på

den unge mors ressourcer, på hvad

hun kan og vil. Og så har jeg virkelig

taget meget med hjem, når det gælder

det at gøre den unge mor til hovedperson

i sit eget liv. Vi skal arbejde

på at medinddrage og ikke omklamre.

Hun skal have ejerskab til

de ting, der besluttes – ellers går det

ikke.”

CABI: networking fremmer indsatsen

dannelse eller et arbejde, for det har

hendes mor heller ikke haft, og hendes

omgivelser vil ofte heller ikke regne

det for realistisk. Netværket er ikke

støttende, nærmere tværtimod, og faren

til barnet er som regel fraværende,

eller er en ekstra belastning, når han

endelig dukker op.

Hun har imidlertid som alle andre

brug for at blive mødt med den respekt,

der ligger i forventningerne om,

at hun tager en uddannelse og finder

en plads på arbejdsmarkedet. Og vi

ved, hvor vigtigt, det er for hendes

børn at vokse op i et hjem, hvor forældrene

er erhvervsaktive.

Gruppen af meget unge mødre er

kendetegnet ved mange belastninger i

deres liv, men de har også mange potentialer

i kraft af deres ungdom, som

indebærer en udviklingsparathed og

deres moderskab, som giver styrke.

Men de er vokset op med sværere

odds end gruppen af jævnaldrende, de

er midt i deres ungdomsliv med den

naturlige turbulens, dette medfører,

og de er dertil blevet mødre.

Derfor har de brug for særlig støtte,

der rækker på tværs af de traditionelle

systemer og tankemåder.

Udfordringerne er mange, og der-

Lis Selander,

psykolog,

Greve:

“Det har givet

stort udbytte, at

vi var en hel gruppe fra forskellige

afdelinger af sted fra samme kommune.

Det giver en vældig god platform

for videreudvikling af vores

tværfaglige samarbejde. Jeg synes

også, jeg har fået styrket de tanker,

vi har, om at arbejde meget med opfølgning

og efterværn i forhold til de

unge mødre. Og så har det været givende

at være i et forum, hvor mange

i deres arbejde fungerer som professionelle

omsorgspersoner for den

her gruppe. Det er vigtigt at drøfte,

hvilken rolle man egentlig har, og

hvordan den skal udøves.”

for har Arbejdsmarkedsstyrelsen i

2003 valgt at støtte erfaringsudveksling

og netværksdannelse blandt

frontmedarbejderne omkring de unge

mødre for blandt andet at styrke arbejdsmarkedsperspektivet

i indsatsen.

I den forbindelse arrangerede CABI i

samarbejde med UFC-Unge arbejdsseminaret

“Unge mødre i job”, som løb

af stabelen 2 dage i maj måned.

Mere end 100 medarbejdere, der

til daglig i hver deres regi arbejder direkte

med gruppen af unge mødre, var

samlet i Kolding, hvor der blev delt viden

og udvekslet erfaringer. Formålet

med denne avis er at videreformidle

anvendelige redskaber og erfaringer,

men også udfordringer og dilemmaer,

til gavn for så bred en gruppe som

muligt.

Networking er en vigtig del af udviklingsarbejdet.

Derfor skal der lyde

en opfordring til at kontakte CABI,

hvis man gerne vil i kontakt med andre,

der arbejder med de helt unge

mødre, eller hvis man har ideer, man

ønsker at videreformidle eller gå i dialog

om.

Anette Hansen, projektleder,

CABI

inspiration fra arbejdsseminar

Tove Kildahl, projektkoordinator,

Århus:

“Jeg fæstnede

mig meget ved

tankerne om, at vi skal huske at bevare

vores ægthed og vores egen

person i arbejdet med de unge. Vi

kan som professionelle være tilbøjelige

til hele tiden at ville prøve metoder

af og til at vide, hvad der er

bedst for de unge mødre. Men de er

altså eksperter, når det gælder deres

eget liv, og vi støtter dem bedst, når

vi møder dem lige over og er så åbne

og ægte som muligt.”

Unge mødre i job

Avisen for frontmedarbejdere,

der arbejder med meget unge og

sårbare mødre.

Juni 2003

Rekvireres hos CABI eller downloades

fra www.cabiweb.dk.

Udgiver:

CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats,

Åboulevarden 70, 3

Postboks 5067, 8100 Århus C

tlf. 86 12 88 55, www.cabiweb.dk

Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Journalistik: Anna Louise Stevnhøj

Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen

Ansv.: Anette Hansen

Design, produktion og tryk:

Datagraf Auning AS

Randi Karlsen,

sundhedsplejerske,

Brønderslev:

“Jeg kan især bruge

de input, jeg

har fået omkring tværfaglighed og

omkring erhvervsdelen. Vi har som

sundhedsplejersker en nær kontakt

til den unge mor, og vi skal i højere

grad støtte op om den positive spiral,

man kan få startet, også for barnet,

ved at hjælpe den unge mor i

arbejde eller uddannelse. Vi var så

heldige, at vores kommune var repræsenteret

både med en socialrådgiver

og en sundhedsplejerske, og

det betyder, at vi kan gå hjem med

nogle fælles erfaringer, som vi kan

udvikle videre på, når det gælder det

tværfaglige.”

More magazines by this user
Similar magazines