Man lærer af sine fejl eller?

More documents

Recommendations

Info

14 Fokus på skader hos børn og unge AF BRITA ØHLENSCHLÆGER, NEUROPSYKOLOG OG SEKRETARIATSCHEF I VIDENSCENTER FOR HJERNESKADE. IBIA-KONGRES Børn og unge har større risiko for traumatisk hjerneskade end voksne. Robert F. Asarnow fra University of California, Los Angeles, havde gennemgået 24 undersøgelser om børn og unge med traumatiske hjerneskader. Skaderne rammer ofte børn og unge fra belastede omgivelser, og ofte børn og unge som i forvejen har personligheds- misbrugseller indlæringsproblemer eller tidligere skader. Derfor bør man altid overveje, om eventuelle adfærdsproblemer hos et skadet barn eller ung er en direkte effekt af skaden, om de skyldes traumatiske oplevelser i forbindelse med ulykken, eller om de er langtidsvirkninger af andre faktorer, opstået før skaden. Manglende standarder for undersøgelse og definition af lette skader Forekomsten af traumer i undersøgelserne varierede mellem 105 og 290 pr. 100.000 børn, og Asarnow skønnede, at man må regne med årligt ca. 180 traumer pr. 100.000 børn i USA. Heraf er mellem 55 og 82 pct. lette traumer. Problemet bag de usikre tal er, at der mangler standardiserede metoder til at måle og beskrive sværhedsgraden af skader hos børn og unge. I de gennemgåede studier var der således stor variation mht., hvordan en let hjerneskade blev defineret og vurderet. Det er formentlig også en af årsagerne til, at der er stor forskel på, hvilke senfølger der beskrives hos børn og unge med lette traumatiske skader. Asarnows egne studier har vist, at selv meget lette traumatiske hjerneskader meget ofte giver langtidsfølger i form af adfærdsproblemer. Svenske undersøgelser Dr. med. Ingrid Emanuelson fra Queen Silvia Hospital, Göteborg, gennemgik en spørgeskemaundersøgelse af børn (0-17 år på skadestidspunktet) med lette traumatiske skader indlagt på Borås Sykehus i en seks måneders periode i 1999 og 2000. Hun beregner den årlige forekomst af skader til 580 pr. 100.000 børn, og heraf har mindst 13 pct. stadig symptomer efter tre – seks måneder efter skaden. Psykolog Göran Horneman fra Göteborg gennemgik en opfølgningsundersøgelse 10 år efter skaden af 53 unge skadet mellem 0 og 17 år. Kun 14 (26 pct.) havde fået tilbudt egentlig genoptræningsservice, 10 havde fået tilbud om en opfølgende medicinsk undersøgelse. Alle de undersøgte havde neurologiske følgesymptomer, og gruppen fungerede forbavsende dårligt i de neuropsykologiske prøver, især hvad angår verbal indlæring, og indlæring og fastholdelse af visuelt materiale. Psykogenese versus fysiogenese En række undersøgelser har ikke kunnet påvise følger af traumer ved anvendelse af psykologiske tests. Dette er tilsyneladende i modstrid med den velbeskrevne kendsgerning, at nogle børn efter et let hovedtraume begynder at udvise en lang række kognitive, somatiske, emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Keith Owen Yeates, der er Associate Professor ved Columbus Children’s Hospital i Ohio, fandt således en række postcommotionelle symptomer (følgesymptomer efter hjernerystelse), som var langt hyppigere og alvorligere hos en gruppe på 200 børn med traumatiske hovedskader end hos en gruppe på 100 børn med traumatiske skader, som ikke involverede hovedet. Derimod fandtes ikke nedsat funktion i de kognitive tests. Begge grupper blev fulgt i 12 måneder efter traumet med psykologisk testning og interviews. Disse tilsyneladende modstridende forskningsresultater har ført til en kontrovers mellem fortalere for ’psykogenese’ og ’fysiogenese’. Fortalere for ’psykogenese’ mener, at postcommotionelle symptomer skyldes psykologiske faktorer før eller som
Børn og unge med erhvervet hjerneskade var et tema, der blev behandlet på flere sessioner på IBIA konferencen i Stockholm. Som en rød tråd gennem de mange indlæg gik det, at vi har alt for lidt viden og opmærksomhed på dette område. Der mangler entydige definitioner og undersøgelsesprocedurer. Meget få steder i verden er man opmærksom på, at selv børn og unge med lette traumer kan få alvorlige senfølger, som hæmmer barnets og den unges muligheder for at få en uddannelse og en meningsfuld rolle i den fremtidige tilværelse. Derfor tilbydes der ikke systematisk opfølgning til børn og unge med erhvervede hjerneskader, og problemerne overlades ofte til familie og lærere. en reaktion på ulykken, eller at personen simulerer vanskelighederne – fx for at opnå bestemte fordele, snarere end at der er tale om udslag af ændrede hjernefunktioner. Tilhængere af ’fysiogenese’ peger på at eksperimentelle studier af dyr og klinisk forskning med mennesker har påvist, at selv et let hovedtraume kan resultere i påviselig neuropatologi. Yeates’ konklusion var, at vi bør forske videre i de postcommotionelle symptomer og derigennem skaffe et bedre grundlag for at udvikle retningslinier for behandling og håndtering af lette hjerneskader. Det senere forløb i barnets familie og skole Hvordan oplever forældre og lærere ude i samfundet at modtage et barn med traumatisk hjerneskade? Dette spørgsmål undersøgte studerende, Louise Chambers, og psykolog, Kate Donoghue fra Bath Head Injury Unit, ved hjælp af spørgeskemaer og interviews af seks forældre og seks lærere til børn, som var udskrevet fra afdelingen efter svære traumer. Familierne oplevede ændringerne i barnets adfærd som en svær belastning. Det var vanskeligt at imødekomme børnenes ændrede sociale, følelsesmæssige og intellektuelle behov. Specielt var det vanskeligt at tackle den øgede sårbarhed hos pubertetspigerne. Mange af forældrene var bekymrede for fremtiden og for om familien fortsat magtede at tilpasse sig de nye livsbetingelser. Lærernes største belastning var, at de følte, at de manglede erfaring med undervisning af børn med hjerneskader, ligesom de savnede viden om langtidsfølgerne. Ingen af lærerne havde fået træning, og ingen af dem havde tidligere erfaringer i at undervise hjerneskadede børn. Tilsvarende understregede Dr. Med. Jane Gillett fra PABICOP-teamet i Canada – som sidste år frem- lagde deres arbejdsmetoder på en konference arrangeret af Videnscenteret – på en poster, at konsekvenserne af en erhvervet hjerneskade hos børn er livsvarige. De påvirker hele det omgivende samfund, og ofte varer det mange år, før hjerneskadens konsekvenser erkendes og en målrettet indsats kan etableres. Samtidig understregede hun, at rehabilitering af børn bør ske i barnets naturlige omgivelser så tidligt i forløbet som muligt. De unges særlige behov Hos teenagere og unge voksne ses der ofte både kognitive og adfærdsmæssige problemer efter en hjerneskade. Mark Ylvisaker, som er Associate Professor of Communication Disorders, College of Saint Rose, Albany, New York, refererede, at der for de unges vedkommende ikke er påvist generaliseret og varig effekt af genoptræning af unge via konsekvenspædagogik, eller med en træningsbaseret kognitiv genoptræning, som ikke foregår i sammenhæng med deres hverdag. I stedet bør genoptræningen foregå i tæt samarbejde med personerne i den unges naturlige omgivelser ud fra både et læringsperspektiv og med fokus på den unges adfærd. Håb for fremtiden Det var opmuntrende, at så stor en del af indlæggene på en konference om traumatiske hjerneskadede handlede om børn og unge med erhvervede hjerneskader. Problemerne blev angrebet fra mange synsvinkler og med vidt forskellige metoder. Men der er ingen tvivl om, at vi er i gang med at erkende, at en hjerneskade er en alvorlig sag, som kan vise sig at gribe forstyrrede ind i barnets eller den unges fremtidige udvikling. Den voksende interesse betyder også, at vi er i gang med at udvikle mere effektive optrænings- og interventionstilbud til denne hidtil oversete gruppe. ■ IBIA-KONGRES 15
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Hjerneskadens skjulte følger Erhve
Page 5 and 6: handicap det, selv om disse mennesk
Page 7 and 8: en del journaler, hvor det kun stå
Page 9 and 10: Fem studerende fra ergoterapeutskol
Page 11 and 12: derfor en aftale om, at kontaktpers
Page 13: Også mange hjerneskaderamte og på
Page 17 and 18: Maleri af kursist. Maleri er en fas
Page 19 and 20: eller? huske navnene på dem man sp
Page 21 and 22: og hvad så? de registrering af anv
Page 23 and 24: edst, hvor den trykker de kæmper m
Page 25 and 26: ettelægges. F.eks. kan man ud fra
Page 27 and 28: Jens Gyring: - Det pirrer ens nysge
Page 29 and 30: Vippebriksen, der kan indstilles me
Page 31 and 32: Boganmeldelse Neuropædagogik - en

Man lærer af sine fejl eller?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?