(PDF) - Region Sjælland

regionsjaelland.dk

(PDF) - Region Sjælland

SUNDHED

s

magasinet

DECEMBER 2008

• To vindere af

Region Sjællands

Sundhedspris

• TEMA: PÅRØRENDE

• Make-up-kursus for

kræftramte

• Klummeskribenten:

Master Fatman

»Tag

bladet med

hjem«

Eva Jørgensen

Som pårørende skal

man huske at tanke op


2

Sammenhæng og kvalitet

Behandling af de mest almindelige sygdomme i

lokalområdet – behandling af mere krævende sygdomme

i fagligt stærke miljøer med dygtige specialister

på området.

Det er den korte udgave af den planlægning, Region

Sjælland har lavet for sundhedsbehandlingen.

Blandt virkemidlerne er et intensivt samarbejde med

for eksempel sundhedscentre, lægehuse og kommunerne

i regionen.

Der er sat penge af i regionens budget til investeringer

i moderne teknisk udstyr, og der arbejdes

målrettet på at udvikle nye og mere smidige arbejdsgange,

at forbedre arbejdsmiljøet og at styrke medarbejdernes

kompetencer på regionens sygehuse. Alt

sammen med det formål at kunne give borgerne i

Region Sjælland den bedst mulige behandling.

Samtidig sættes der ind på den såkaldte præhospitale

indsats, som handler om at give hjælpen hurtigst

muligt, når tiden tæller. Det gælder f. eks indsættelse

af akutbiler og lægebiler, som er bemandet med specialuddannede

læger, sygeplejersker og paramedicinere

– og tillige udstyret med det nyeste apparatur

og telemedicinske teknik.

Ambitionen om at sikre borgerne optimale vilkår ved

akutte behandlinger svækkes ikke – tværtimod. Der

er helt nye typer akutmodtagelser på vej på regionens

sygehuse. Første sted bliver Nykøbing Falster

Sygehus, hvor akutmodtagelsen vil kunne modtage

både kirurgiske og medicinske patienter.

Skal der være sammenhæng i den behandling,

borgeren får hele vejen igennem sundhedsvæsenet,

er koordinering og samarbejde mellem kommuner,

praktiserende læger og regionen meget vigtig. Både

regionens sygehusplan og de nye sundhedsplaner

s

SUNDHED magasinet

DECEMBER 2008

• To vindere af

Region Sjællands

Sundhedspris

• TEMA: PÅRØRENDE

• Make-up-kursus for

kræftramte

• Klummeskribenten:

Master Fatman

»Tag

bladet med

hjem«

Eva Jørgensen

»Som pårørende skal

man huske at tanke op«

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til

borgerne i regionen

Ansvarshavende: Kommunikationschef Vibeke Lyngse

Redaktør: Gert Ellegaard (DJ)

Grafi sk design: Karin Sander

Forsidefoto: Gert Ellegaard

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri

Oplag: 30.000

Trykt på miljøcertifi ceret papir

ISSN-nr.: 1902-3677

og praksisplaner, der for nylig er aftalt med hver af

region Sjællands 17 kommuner og de praktiserende

læger i regionen, har fokus på de faglige samarbejder,

der også går på tværs.

Planerne tager afsæt i en velunderbygget planlægning,

som spiller på mange forskellige hensyn som

nærhed, tidsfaktorer, sikkerhed, forandringer, samarbejder,

specialer og ambitioner. Vi, der til daglig

lever i den del af Danmark, som region Sjælland

dækker, kender bedre end nogen andre de vilkår, der

gælder på sundhedsområdet her, og de ønsker, borgerne

har. De planer, vi har udstukket for fremtidens

udvikling af sundhedsvæsenet her, er præget af dette

kendskab og disse ønsker.

Kristian Ebbensgaard

Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation,

Region Sjælland,

Alleen 15, 4180 Sorø,

tlf. 7015 5000,

e-mail: kommunikation@regionsjaelland.dk


20 Livet på en isfl age

Journalist Lene Stærbo’s

introduktionsartiklen til

temasiderne om pårørende er lidt

anderledes end sædvanligt – fordi

Lene selv er pårørende til en

kæreste, der sidder i kørestol. Det

er som at leve på en isfl age, skriver

hun blandt andet

12 Eva Jørgensen. Stort og åbenhjertigt

interview med tv-journalisten, der

blev gift, fi k sit første barn og mistede

sin mand.

19 De pårørende – stort tema

24 Hot or not. Gode – og dårlige – ideer

til gaver.

8 Sundhedsprisen fi k to vindere

Der blev kåret hele to vindere, da

Region Sjælland for første gang

uddelte sin nye Sundhedspris: En

forening i det vestsjællandske og en

virksomhed i Roskilde

38 Kunsten at ligne sig selv

Make up-kurser for kræftramte hitter

på Roskilde og Næstved sygehuse

5 I sundhedens tjeneste

30 Hunden »Zakki« slog alarm

33 Smagens fem kemier

36 Børneafdelingen

41 Kryds og tværs

Over 200 borgere fra Region Sjælland

holdt lang lørdag på en helt speciel måde

– i sundhedens tjeneste

42 Hørhus – en institution i Region Sjælland

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

3


Kort nyt

4

»Sparemand BOB« slår til

på medicinkontoen

Byggemand Bob har fået en slags kollega, der passende

kunne kaldes »Sparemand BOB«.

BOB er nemlig kælenavnet for Region Sjællands

system til at kunne spare på de medicinudgifter,

der ellers har tradition for at stige år for år,

og BOB står for »bedst og billigst«. Det er simple

værktøjer til at lette lægerne med at fi nde frem

til den medicin, der anbefales som både bedst

og billigst, når de skal anvise medicin til deres

patienter.

Hvis man for eksempel konsekvent vælger

den billigste – og også anbefalet som den bedste!

– medicin til alle patienter med mavesår i Region

Sjælland, vil der kunne spares 60 millioner kroner

om året alene på det område.

I alt køber borgerne i Region Sjælland receptmedicin

for 1,8 milliarder kroner

om året. Heraf betaler Sygesikringen

1,1 mia. kr., mens

borgerne selv betaler 0,7

Korrektion

Forrige udgave af Sundhedsmagasinet indeholdt en oplysning

om, at barnet i moderens mave trækker kalk fra

moderens tænder (og knogler).

Det er ikke korrekt, og gravide behøver ikke at frygte,

at deres tænder går i opløsning som følge af kalkmangel!

Den lille korrektion har dog ikke betydning for værdien

i det gode råd til gravide: Drik mælk, så hjælper du dit

dit barn med kalk til at danne tænder og knogler.

Skadeklinikken i Faxe

ændrer åbningstid

Risiko for vold og trusler

om vold mod personale,

som arbejder

alene i skadeklinikken

uden for de normale

dagtimer, betyder nu

ændringer af åbningstiden

på skadeklinikken

på Fakse Sygehus. I fremtiden er klinikken kun åben

i tidsrummet kl. 8-15, og borgere, der har behov for behandling

uden for dette tidsrum, kan i stedet henvende

sig på skadestuerne på Køge og Næstved sygehuse eller

på skadeklinikken i Vordingborg.

Ændringerne af åbningstiden sker efter et besøg fra

Arbejdstilsynet og en vurdering af risikoen herfra. Der

har ikke været episoder med vold eller trusler mod personalet

på skadeklinikken.

Marianne blev »Ugens Leif«

Næstved Sygehus er helt i front, når det handler

om at kunne fremvise resultater inden for Operation

Life, der – som navnet antyder – handler

om at redde menneskeliv gennem forbedret sikkerhed

for patienterne.

Dygtige og engagerede medarbejdere er en af forudsætningerne

for de fl otte resultater, og at de virkelig

fi ndes på sygehuset som andet og mere end en fl oskel fra taler ved fi ne lejligheder,

blev dokumenteret, da kvalitetskonsulent Marianne Frandsen på Næstved Sygehus

blev hædret med titlen som »Ugens Leif«.

Titlen uddeles af kampagnesekretariatet i den landsdækkende Operation Life, som

brugte ord som enestående og fantastisk, da Marianne Frandsens arbejde blev beskrevet

ved prisoverrækkelsen.

Hovedpersonen selv?

– Nu er jeg jo ikke alene. Vi er mange, der arbejder på de gode resultater, så mine kolleger

skal også hædres, lød det blandt andet fra en overrasket – og beskeden – Marianne Frandsen.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008


Over 200 borgere fra hele regionen valgte en anderledes lang lørdag. De tog

til borgertopmøde i Storebæltshallen i Korsør for at diskutere sundhed

»

I sundhedens

tjeneste

Udfordring

for de unge

Claus Petersen er 22 år, studerende

fra Holeby på Lolland. Han stod

på borgermøde-bussen i Nykøbing

Falster kl. 7.20 lørdag morgen for

at kunne være med i Storebæltshallen

i Korsør.

– Jeg synes, det er et spændende

koncept, at borgere fra fl ere

regioner diskuterer de samme

spørgsmål, siger Claus Petersen,

som med fl ere ældre og færre unge

ser prioriteringerne som sundhedsvæsenets

største udfordring: Hvem

skal behandles først, og hvilke

sygdomme?

«

TEKST: LENE STÆRBO OG GERT ELLEGAARD

FOTO: GERT ELLEGAARD

På forhånd lød projektet som noget, der nemt kunne

gå galt: At invitere borgerne i hele landet til på helt

frivillig basis at bruge syv timer af en frilørdag på

at diskutere sundhed!

Men selv om mange skulle lægge endnu fl ere timer

oveni til transporten, lå barometerstanden højt, da der

hen under aften kunne gøres status. I Region Sjælland

foregik borgertopmødet om sundhed i Storebæltshallen i

Korsør, og da de specialchartrede busser ankom med deltagere

fra alle hjørner af regionen, myldrede det ud med

endnu fl ere debatlystne borgere end de 200, der oprindelig

var sat plads af til.

– Jeg må indrømme, at den smule skepsis, jeg havde,

da ideen om borgertopmødet første gang blev fremsat, er

blevet gjort til skamme i dag af en meget seriøs indsats fra

jer borgere, lød det blandt andet, da regionsrådsformand

Kristian Ebbensgaard samlede op sidst på dagen.

Læs mere på de næste sider

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 5


6

Folkets

»

Pligt at deltage

i demokratiet

stemme

Helle Vestergaard Mortensen,

59 år, skolelærer fra Holbæk,

kalder det en pligt i et

demokratisk land at komme,

når der bliver kaldt.

– Vi skal ikke bare sidde

hjemme i sofaen og give vores

mening til kende. Demokrati er

ikke noget, vi bare kan tage for

givet. Det skal næres og holdes

ved lige – ligesom et ægteskab

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

«

HVEM SKAL TAGE ansvar for, at vi er sunde?

Sådan lød et af mange spørgsmål til de

over 200 borgere fra hele Region Sjælland,

som via et elektronisk stemmebokssystem leverede

svar efter svar dagen igennem ved borgertopmødet i

Korsør. Ovenstående spørgsmål var i øvrigt et af dem,

hvor et massivt fl ertal var enige, for fi re ud af fem

borgere mente, at samfundet skal hjælpe med til at

opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af.

Alle spørgsmål og svar, angivet i procenter, kan

ses på www.regionsjaelland.dk, og budskaberne vil

sammen med resultaterne fra de tre andre borgertopmøder

rundt om i landet blive brugt ved et Sundhedspolitisk

Forum i begyndelsen af 2009. Her skal

politikere fra både regioner, kommuner og Folketinget

sammen med repræsentanter fra de faglige organisationer

diskutere, hvad vi vil i fremtiden med

sundhedsvæsenet i Danmark.

I alt koster det offentlige sundhedsvæsen i Danmark

omkring 85 milliarder kroner – om året!

TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD

Samfundet skal hjælpe os


til en sund livsstil, mener borgerne i Region Sjælland

»

»Forebyggelse skal

prioriteres højt

Man skal gribe

i egen barm

Jane Andersen, 37 år,

produktionsassistent fra Næstved:

– Forebyggelse er utrolig vigtig, og alle

skal behandles lige, når de bliver syge

– også selv om de måske vejer 50 kilo

for meget, Forebyggelse skal prioriteres

«

meget højt, og de forskellige faggrupper

skal blive bedre til at samarbejde. Det

offentlige sygehusvæsen skal også

prioriteres, men det er samtidig vigtigt

med konkurrence fra privathospitaler.

Kirsten Grausen, 57 år,

lægesekretær fra Kalundborg:

– Jeg er blevet bestyrket i den

holdning, jeg altid selv har haft, nemlig

at man skal gribe i egen barm og selv tage

ansvar, før man »giver samfundet skylden«.

«

Overraskede politikere

En del medlemmer af Regionsrådet var med

til borgertopmødet, hvor de fungerede som

formænd ved de borde, borgerne diskuterede

omkring. Politikerne blev på fl ere måder

overraskede over dagen og resultaterne af

afstemninger.

Søren Eriksen, Socialdemokraterne:

– Nogle resultater var lidt anderledes, end

jeg havde forventet, så jeg vil med interesse

studere dagens resultater på internettet.

Kirsten Devantier, Venstre: – Jeg er positivt

overrasket over engagementet og seriøsiteten

hos borgerne, og resultaterne er af

en sådan kvalitet, at de klart kan bruges i det

videre politiske arbejde på både regionalt og

nationalt plan.

Flemming Stenild, Socialistisk Folkeparti:

– Jeg fi k konkrete ideer med hjem til at

tænke nærmere over, og det var i det hele taget

en god oplevelse at være sammen med så

engagerede borgere.

Ingelise Hansen, Det Radikale Venstre:

– Gode inputs, som jeg kan bruge i mit politiske

arbejde. Det var i øvrigt tydeligt, at

både alder og bopæl i regionen gør en forskel,

når man skal prioritere.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 7


Freddy Degn, Greve, senior

account manager, 54 år

– Ja, for et års tid siden døde min far

desværre af kræft, og det var en rædselsfuld

oplevelse at være pårørende

under sygdomsforløbet. Vi fi k ingen

hjælp til den for os helt nye »rolle«

fra de forskellige sygehuse, vi kom

i kontakt med, men måtte tværtimod

selv tage affære adskillige gange.

Kommunikationen var decideret

elendig fra – og mellem – sygehusene,

og vi savnede i den grad nærvær

i situationen. Næsten hver gang var

det nye personer, vi kom i kontakt

med. Det ville være godt, hvis systemet

var indrettet, så man både som

patient og pårørende havde den eller

de samme kontaktpersoner hver

gang.

8

Har du prøvet at være

pårørende til en syg?

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Ane Zielinski, Herlufmagle,

daginstitutionsleder, 43 år

– Min søster har netop været gennem

et kræftforløb og er heldigvis

blevet erklæret rask nu. Vi andre

hjalp til undervejs med at få familien

til at hænge sammen, og det har været

benhårdt, ikke mindst på grund

af alle de bekymringer og spekulationer,

der dukker op i sådan en situation.

Vi har ikke fået nogen hjælp

udefra, men min søster selv var god

til at sige, hvad der var vigtigt for

hende at få hjælp til. Jeg har indtryk

af, at hun var blevet »klædt godt på«

af sygehuset med viden om sin egen

sygdom, og det er for mig at se også

noget meget væsentligt for at komme

bedst igennem forløbet.

Ole Hermann, Sakskøbing,

butiksindehaver, 48 år

– Min far døde af kræft for et års

tid siden, og jeg var hos ham gennem

den sidste tid. Min søster var

hos ham om dagen, mens jeg var det

om natten. Selvfølgelig var det hårdt,

men det var også en god måde, vi fi k

sagt farvel på, synes jeg i dag. Vi fi k

talt om ting, jeg ikke selv ville have

troet, og det er rart at tænke tilbage

på. Så vil jeg i øvrigt gerne afl evere

en cadeau til Nykøbing Falster Sygehus,

som tacklede hele forløbet meget

fornemt. God kommunikation,

kvalifi ceret behandling og stor hjælp

i lindringen af smerterne.


To vindere deler

Sundhedsprisen 2008

DEN FØRSTE SUNDHEDSPRIS

i Region Sjællands historie får

to vindere: Aktiv Natur Velvære,

en forening ved Bildsø Skov og Strand,

og BEC (Bankernes EDB Central) i

Roskilde.

Prisen består af i alt 200.000 kr.,

som altså deles mellem vinderne, og et

specialdesignet glasæble, udført af glaskunstneren

Torben Jørgensen fra Fensmark.

Netop et æble er vartegnet for

Sundhedsprisen.

Vinderne er fundet blandt i alt 73

kandidater, der var forslået til prisen,

som gives for at anerkende et særligt

sundhedsfremmende initiativ for borger-

ne i Region Sjælland. Kandidaterne kom

fra hele regionen og spændte fra privatpersoner

og virksomheder til institutioner

og uddannelsessteder.

Dommerkomiteen bag Sundhedsprisen

har syv medlemmer: Regionsrådsformand

Kristian Ebbensgaard,

regionsrådsmedlemmerne Vibeke Greve

Kristensen og Knud Munksgaard, direktør

Flemming Nielsen, Region Sjælland,

forstander Finn Berggren, Gerlev

Idrætshøjskole, forfatter, coach og foredragsholder

Marianne Florman og chefredaktør

Bente Johannessen, Dagbladet

Sjællandske.

Mød vinderne på de næste sider.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 9


Foreningen for Aktiv

Natur Velvære ved

Bildsø Skov og Strand

har femdoblet sit

medlemstal siden

oprettelsen for

halvandet år siden

TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD

10

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Danmarks

Sven Heiner

har med sin

håndværker- og

ingeniørbaggrund

selv tegnet og designet

den natur fi tnessplads

i Bildsøskoven, som er

samlingsstedet for foreningens

medlemmer. Den kan bedst

sammenlignes med et fi ttnescenter,

hvor alle redskaberne er lavet af træ.

hurtigst voksende

»

JAMEN, DET varer formentlig

fjorten dage, før vi kan få sovet

ordentligt igen. Så længe går der

nok, før vi får armene ned igen, og så er

sengene altså for korte til at sove i!«

Sven Heiner, formand for og drivkraften

bag Foreningen for Aktiv Natur

Velvære, er med egne ord jublende glad

over, at foreningen nu får Region Sjællands

Sundhedspris.

– Både for anerkendelsen og for det

kontante tilskud, som kan bringe os

endnu tættere på nogle af de mål, vi har.

Pengene skal formentlig bruges på at

købe fl ere kajakker og til at etablere de

»sheltere«, vi har planer om at lave langs

kysten her. Her kan vores kajakroere

søge læ og eventuelt overnatte, men shelterne

vil naturligvis også kunne benyttes

af alle andre.

Netop den brede appel i aktiviteterne

har været nøglen til succes for foreningen,

som ved sin stiftende generalforsamling

i maj 2007 talte 23 medlemmer

og ved udgangen af 2008 var vokset

til 122 medlemmer. I alle aldre. Yngste

medlem er 4 år, mens alderspræsidenten

har rundet 81 somre og er holdleder på

et stavgangshold!

forening

Fra kajakker til Qi-Gong

Kajakroningen er blot en af aktiviteterne,

der blandt andet også omfatter løb,

fi tness, stavgang, naturvandringer og kinesiske

afspændingsøvelser som Tai-Chi

og Qi-Gong.

Med hjælp fra kommunen har foreningen

fået indrettet en natur fi tnessplads

i Bildsøskoven, rå i designet, men

med masser af aktivitetsmuligheder.

– Vi har haft held til at samle folk

her i området på tværs af alder og andre

skel, både faste beboere og sommerhusgæsterne,

og vi har endda medlemmer

andre steder fra også, for foreningen er

åben for alle, siger Sven Heiner, der selv

siden sine unge dage som eliteroer har

formået at holde sig i fi n form op til i

dag, hvor aldersbarometeret har rundet

de 62 streger.

– Det er bare sjovt at se alle de glade

mennesker i foreningen, og vi har nok

været heldige at ramme et behov i tiden.

Med prisen får vi også mulighed for at

knytte professionelle instruktører til aktiviteterne,

så vi alle sammen får endnu

mere fornøjelse og udbytte ud af samværet

her ved Bildsø Skov og Strand.


Kodeordet er sundhed

DE FLESTE AF os kender mest

BEC, Bankernes EDB Central,

fra de rudekuverter, der med

mellemrum dumper ind ad brevsprækken

og melder nyt fra bankkontiene.

Her står der ikke noget om, at Roskildevirksomheden

arbejder målrettet med

sundhed for medarbejderne. Det stod

der til gengæld en masse om i det brev,

seniorkonsulent Inger Maaløe sendte til

Sundhedsprisen for at indstille sin arbejdsplads

blandt kandidaterne.

– Jeg har kun været her et års tid,

men det gjorde allerede ved introduk-

Når medarbejderne går tilbage til deres arbejdspladser efter

frokosten, har de frugt og grønt i hænderne. Eftermiddagskage er

et af de ord, BEC-folkene er dårlige til at stave til.

tionsmødet stort indtryk, at virksomhedens

direktør bød velkommen ved at

understrege, hvor vigtigt det er at passe

godt på sig selv og hinanden. Han vidste

udmærket godt, at han stod over for

knalddygtige nye medarbejdere – derfor

var vi blevet ansat – så budskabet

kom i stedet til at handle om sundhed og

arbejdsglæde.

Inger Maaløe tog selv med begejstring

mod det nye kodeord, sundhed,

og har for eksempel fået smidt nogle

overfl ødige kilo efter at være blevet

BEC-medarbejder.

Marianne Doktor (tv) er som projektleder

ansvarlig for at kaste mange sundheds»bolde«

op i luften, og så er det helt frivilligt, om

medarbejdere som seniorkonsulent Inger

Maaløe griber ud efter dem.

– Selv om det er frivilligt, om man vil

tage mod de mange tilbud, gennemsyrer

det hverdagen. Projekt Sund BEC popper

op alle steder, der er hele tiden nyt om

projektet på intranettet, og det er netop

den lille daglige påvirkning, der gør den

store forskel. Man tager budskaberne og

bevidstheden med hjem. Selv mine voksne

døtre er blevet smittet og er nu mere

bevidste om betydningen af motion og

den rigtige kost.

Høj tilfredshedsprocent

Projektleder Marianne Doktor har et helt

specielt job på BEC. Hun skal bruge 75

procent af sin arbejdstid på at drive Sund

BEC-projektet, der spænder fra motionstilbud,

udarbejdelse af sundhedsprofi ler

og fysioterapi til sund kost og rygestopkurser.

Plus en hel del andre aktiviteter.

– Det er vigtigt at understrege, at det

naturligvis er tilbud, som man helt frivilligt

kan vælge til eller fra. Heldigvis er

mange med, og vi kan gennem målinger

se, at det også virker for arbejdsglæden

og »indeklimaet«. Vi skal være effektive i

jobbet og knokle, når det gælder, men arbejds-

og familieliv skal hænge sammen,

siger Marianne Doktor.

En dugfrisk klimamåling lige før uddelingen

af Sundhedsprisen viste, at 98

procent af BEC-medarbejderne var tilfredse

eller meget tilfredse med tilværelsen

på Havsteensvej i Roskilde. Tallet

understreges af en for branchen ekstraordinær

lav sygefraværsprocent på blot

3,5.

Inger Maaløe: – Her er fl yttet på den

traditionelle arbejdspladskultur med

»klokken 10-ostemad med kaffe« og coladrikkende

it-nørder.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 11


TEKST: GERT ELLEGAARD

FOTO: ULLA VOIGT/ DR, TV2- DANMARK

OG GERT ELLEGAARD

12

»Vi er alle pårørende«

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

TV-journalisten Eva Jørgensen var

nygift og gravid med sit første barn,

da hendes mand fik konstateret en

dødelig sygdom. Et år senere var hun

enke og enlig mor. Hele forløbet har

hun fastholdt i sin gribende, men også

meget smukke bog »Vi ses i morgen«,

der er skrevet til andre pårørende. Her

fortæller Eva Jørgensen åbenhjertigt

om sine erfaringer, om bogen og om

livet bagefter

EvaJørgensen

PÅ VEJ TIL det aftalte møde i DR-

Byen sniger tvivlen sig endnu en

gang ind. »Vi ses i morgen« ligger

på passagersædet ved siden af og understreger

lydløst fornemmelsen af tomhed.

Hvor meningsfuldt er det egentlig

at skulle interviewe et menneske, der har

været så meget igennem og har mistet

endnu mere? Og hvor vigtigt er det?

Eva Jørgensen leverer selv svarene

mindre end et halvt minut efter det indledende

goddag:

– Nej, nej, nej, sådan må du ikke

tænke. Det var præcis, hvad jeg og Steffen

oplevede masser af gange, efterhånden

som han blev mere syg. Når vi var

sammen med venner og familie, ville vi

gerne vide noget om dem og deres liv,

men vi fi k ofte det svar, at det jo ikke var

noget at tale om sammenlignet med vores

situation.

– Jo, det er s’gu! Al den selvcensur gør,

at man som syg og pårørende kan ende i

et informationsvakuum, som i hvert fald

ikke gør tilværelsen lettere. Det er da rigtigt,

at hvis man holder hvad som helst

op mod noget, der er så grumt og omstyrtende,

så mister alt værdi, men det skal

man jo heller ikke. Tingene optræder ved

siden af hinanden, og det ene overtrumfer

ikke noget andet, fordi det for nogle

forekommer alvorligere og langt større.

Ukendt land

At forsøge at gengive »Vi ses i morgen« i

få linjer er ikke rimeligt over for en bog,

hvor følelserne står i kø på siderne, og

som er skrevet med så megen kærlighed,

inderlighed og nøgenhed hos forfatteren.

Den begynder med bryllup – til døden

jer skiller – og graviditet og slutter med

det uundgåelige ved Steffen Knudsens


sygdom, og netop døden er en gennemgående

»biperson« i beretningen, der

også handler om to menneskers vilje til

at være sammen på trods af alle odds.

– Det er noget af et tabuområde, fordi

det absolut ikke er problemfrit at være

par, når den ene får en dødelig sygdom.

Statistikker fi ndes ikke på området, men

jeg har fået at vide af fagfolk, at det ofte

hænder, at den raske forlader den syge

undervejs. Vi valgte at være to om det

hele vejen igennem, siger Eva Jørgensen,

der aldrig tidligere havde prøvet at være

nær pårørende i sådan en situation.

– Jeg havde selvfølgelig oplevet noget

omkring lidt fjernere slægtninge, men

ikke at være nærmeste pårørende. Der

er en verden til forskel, især når du lever

sammen med den syge. Uanset hvad der

skete, så var det ukendt land. Også for

Steffen, som jo heller ikke havde prøvet >>>

Et halvt liv

med tv

Eva Jørgensen er

45 år og har arbejdet

som journalist

i næsten halvdelen af sit liv. Med undtagelse af en

kort periode som koncernkommunikationschef i det

private erhvervsliv har Eva Jørgensen altid haft tvmediet

som sin arbejdsplads. Det begyndte på lokale

tv-stationer i det fynske, fortsatte på TV3’s daværende

nyhedsredaktion, som sendte fra London, inden turen

gik til Danmarks Radio, hvor hun for alvor slog igennem

som nyhedsvært på TV-Avisen.

Det blev også bemærket hos konkurrenterne på

Kvægtorvet i Odense, og via en ansættelse hos Nordisk

Film dannede hun en overgang makkerpar med Ole

Stephensen (billedet) som elevatorfører på Danmarks

dengang mest populære program, »Elevatoren«, fredag

aften på TV 2.

I 1992 vendte Eva tilbage til Danmarks Radio,

hvor hun, kun afbrudt af den lille fl irt med erhvervslivet,

har været siden. I dag som redaktør og studievært

på »Deadline«.

xxx

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 13


14

det før. Vi valgte at tage hinanden i hånden

og betræde dette ukendte land.

– Var du en god pårørende?

– Øh,…, ja! Nu skal der ikke være

falsk beskedenhed her. Det synes jeg faktisk,

jeg var, også selv om jeg havde dårlig

samvittighed i mange situationer.

Husk at tanke op

Eva Jørgensens månedlige »opladninger«

hjemme hos forældrene i Jylland

var en af årsagerne til den dårlige

samvittighed, men samtidig også en

nødvendighed for stadig at kunne klare

hverdagen og hjemmet med en mand,

der gradvist blev mere syg.

– Jeg tog på forlænget weekend sammen

med vores lille søn og lod mig varte

op. Og sov non-stop i 3-4 døgn, hvorefter

jeg tog hjem igen. Steffen blev ked af

det – og sur, efterhånden som han fi k det

dårligere. Hvorfor forlod jeg ham, når jeg

havde sagt fra starten, at uanset hvad var

vi to om det her, selv om jeg hverken kunne

tage sygdommen fra ham eller helbrede

ham? Så holdt jeg jo ikke mit løfte?

– Men jeg vidste med mig selv, at jeg

var nødt til at gøre det for netop at kunne

holde mit løfte. Hvis hjemmet skulle

bestå, så Steffen havde mulighed for

blive hjemme i stedet for at komme på

sygehus eller plejehjem, så blev jeg nødt

til at fungere. Det var meget velovervejet

fra min side, og i dag siger jeg altid til

andre pårørende, at uanset skyldfølelse,

dårlig samvittighed og modstand fra den

syge ægtefælle, så skal de simpelt hen

huske at tanke op en gang imellem. Når

man ikke kan gøre det i hjemmet, hvor

sygdommen – ikke ægtefællen – er en

belastning, er man nødt til at søge væk.

Tage på hotel eller også arbejde, som jeg

gjorde i periode.

– Det er ikke, fordi man skal være

egoist, men fordi man ellers ikke kan

holde til det, og det er i sidste ende kun i

den syges interesse, at man kan det.

Guddommelige øjeblikke

Når Eva Jørgensen i dag kigger tilbage,

har hun selv svært ved at forstå, at hun

kunne holde til det.

– Det er nu to år siden, at Steffen

døde, og når jeg ligesom dig læser i bo-

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

» – Det er noget af et

tabuområde, fordi

det absolut ikke

er problemfrit at

være par, når den

ene får en dødelig

«

sygdom

gen, kan jeg kun sige, at jeg ikke rigtigt

fatter, at den kvinde dér stod det igennem.

Og jeg har talt med mange andre

pårørende, som har haft de samme

tanker. Jeg kan bare konstatere, at der

nærmest ikke er nogen grænser for udholdenheden,

når man står i situationen.

– Til gengæld får man også nogle

helt ekstremt stærke og positive oplevelser

med sig i den anden ende af spektret.

Man oplever, hvor smukt livet også kan

være. Inde i mig er der et lager af guddommelige

øjeblikke fra perioden. Øje-


Holdt sabbat og

skrev bogen

blikke mellem mig og Steffen, øjeblikke

mellem Steffen og vores søn. De står

mejslet fast som noget, jeg vil huske, til

jeg selv dør, og de vil altid være guldklumperne

i mit liv.

Overvældende reaktioner

Gennem en snes år har Eva Jørgensen

som fast inventar på de danske tv-skærme

været vant til mange reaktioner fra

ukendte mennesker, men aldrig har hun

oplevet noget lignende som efter udgivelsen

af »Vi ses i morgen«.

– Det har været fuldkommen overvældende.

For eksempel når folk fortæller,

at de har læst min bog, og det har

gjort en sådan forskel for dem, at de alligevel

ikke vil begå det selvmord, de havde

planer om! Eller når folk kommer og

siger tak, fordi det har givet dem et helt

nyt og andet liv at læse bogen. Jeg har

oplevet, at det har rykket noget for vildt

fremmede mennesker, på en helt anden

måde, end når man som journalist laver

historier på tv. Det er meget, meget

bevægende.

– I begrænset omfang har jeg været

ude at holde foredrag, og her møder man

»Vi ses i morgen« er udgivet

på Gyldendal. Den blev

skrevet på 2½ måned, mens

Eva Jørgensen holdt sabbat

fra jobbet i DR-byen. Hun

havde mere eller mindre bogen inde i hovedet, fortæller

hun selv, men fi k også god hjælp fra sygejournalerne

og fra de dagbogsoptegnelser, som handicaphjælperne i

hjemmet havde gjort.

Drivkraften var dobbelt. Dels havde Eva Jørgensen

selv konstateret, at der ikke fandtes megen litteratur

om ALS eller til pårørende, dels var skriveprocessen en

slags terapi, som hjalp til at få mere orden på de mange

følelser, der var forbundet med hele forløbet.

i sagens natur mange pårørende, men reaktionerne

kommer også i de mest uventede

sammenhænge: I Netto bliver jeg

kontaktet af en pæn dame, der fortæller

mig om hendes mands blodprop. På min

egen arbejdsplads, hvor man ellers gerne

går i fl yverskjul med den slags ting, begynder

en kollega pludselig at snøfte og

fortælle løs. Åh, nej, ikke også dig, tænker

jeg, men det er kun, fordi jeg aldrig

før har været opmærksom på, at vi alle er

pårørende på den ene eller anden måde.

Ligeglad med rotterne

Eva Jørgensen er selv blevet et andet

menneske af sine oplevelser.

– Ikke sådan på en trylle-trylle måde,

nu kommer der en helt anden, men der

er blevet lagt noget oven på, og noget andet

er blevet renset ud. Jeg er nok lidt

gladere og har i hvert fald svært ved at se

bekymringer i dag, også selv om jeg ved,

at jeg burde være bekymret!

– For eksempel har mit hjem gennem

det sidste halve år været invaderet

af rotter. I køkkenet, i stuen, på spisebordet

og så videre. Jeg har barrikaderet

døren til soveværelset og har rottefæn- >>>

Citater fra »Vi ses i morgen«

»Den første morgen efter dommedag vågner jeg ganske

tidligt og glædes i et splitsekund over solopgangen

udenfor. Så rammer virkeligheden mig som et slag i

mellemgulvet. Det var ikke et mareridt, jeg havde. Det

er der stadigvæk. Jeg er lige midt i det, og det forsvinder

ikke. Steffen skal dø.«

»Uanset hvor meget jeg på forhånd har besluttet mig

for at være forstående og se tingene med min mands

øjne, ryger proppen af gang på gang. Det er ikke Steffens

skyld, at han er blevet syg, men det er heller ikke

min. Kraftedme.«

»Normale par skændes om småting. Når vi også gør

det, bliver vi et normalt par. Tandpastatuber uden hætter

er nemmere at forholde sig til end liv og død.«

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 15


16

ger morgen, middag og aften, uden at det

hjælper. Min søn er på fornavn med alle

rotterne, det er utåleligt og uhygiejnisk,

men, come on, der er s’gu ikke nogen,

der dør af det. I hvert fald ikke lige i første

omgang.

– Og sådan er det nok hele vejen

rundt. Med økonomien, med manglende

parkeringspladser eller udfordringer i

jobbet. Når man først har stået med ryggen

mod muren, når først der er liv på

spil, så er der ikke så meget andet, der

for alvor betyder noget.

– Det giver både stor frihed og styrke,

men samtidig er der naturligvis også

en sårbarhed, som nok er blevet lidt større

end før.

Ikke en målrettet type

»Vi ses i morgen« er Eva Jørgensens

første bog, men selv om anmelderne var

vilde med den, og hendes pen ser ud til

at kunne fortsætte ubesværet, skal man

ikke vente fl ere bøger fra hende. I hvert

fald ikke foreløbig.

– Jeg elsker skriveprocessen, men

det er også meget ensomt. Det kan da

godt være, at forfattere har kaffeklubber

eller sådan noget, men jeg ville nok

få svip af at skulle sidde og arbejde derhjemme.

I øvrigt er det heller ikke realistisk,

når man er alene med en lille dreng

på tre år.

Det er fortsat journalistikken og arbejdet

som vært på klokken 17-udgaven

af »Deadline«, som vil være Eva Jørgensens

professionelle tilværelse.

– Men kan det blive ved med at gå,

du er jo noget så usædvanligt som en

kvinde på 40+ på en tv-skærm?

– Ha-ha, sshh, sig det ikke så højt, de

har nok ikke opdaget det endnu. Nu kan

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

xx

man jo sige, at jeg stadig er yngre end

den målgruppe, mit program henvender

sig til, men jeg vil da indrømme, at efter

Line Baun Danielsen nu også holder op,

begynder det at blive lidt ensomt.

– Hvad laver du om 10 år?

– Aner det ikke, jeg har aldrig været

den målrettede type. Tingene er altid

kommet sådan lidt tilfældigt. Det er

nok i virkeligheden ret utjekket, det hele.

Jeg er ikke strategisk, men tager tingene,

som de kommer. Og når du nu spørger,

om jeg har fået en ny mand eller kæreste,

gælder præcis det samme. Nej, det har

jeg ikke. Det er ikke noget med, at det vil

jeg bare ikke have, eller det vil jeg vældig

gerne have. Jeg er bare ikke stødt ind i

én…

Uhelbredelig og dødelig

Journalist Steffen Knudsen blev 44 år. Han var en af de

mellem 100 0g 150 danskere, som hvert år rammes af

ALS.

Betegnelsen er en forkortelse for Amyotrofi sk Lateral

Sclerose, som er en uhelbredelig og dødelig nervecellesygdom.

Man ved, at den ikke er arvelig, men ellers er årsagen til sygdommen

er ukendt. Ingen medicin er effektiv over for sygdommen,

men medikamentet Rilutek forsinker processen.

» Jeg er ikke

strategisk, men

tager tingene,

som de kommer

«


Monica Dedenroth, Tølløse,

skoleelev, 16 år

– For fem år siden døde min morfar

af kræft, og det gjorde naturligvis

indtryk på mig. Jeg blev ked af det.

Vi troede faktisk, han var blevet rask,

fordi det var meningen, han skulle

udskrives. Derfor har jeg gode minder

fra mit sidste besøg hos ham på

sygehuset, fordi jeg slet ikke var klar

over, at det gik den anden vej. Det er

faktisk den eneste oplevelse, jeg har

haft som pårørende.

Robert Kaas, Korsør,

trafi kkontrollør, 47 år

– Jeg har to sønner. Den ældste har fået

diagnosen ADHD (tidl. betegnet som

DAMP, red.), og formentlig har den yngste

også samme diagnose. Det betyder,

at vi skal til kontrol en gang om måneden

på Holbæk Sygehus. Det besværliggør

naturligvis vores hverdag, og jeg er

glad for, at jeg ikke er afhængig af offentlige

transportsmidler her! Samtidig betyder

det, at vi som forældre og pårørende

er endnu mere opmærksomme omkring

vores børn, end man nok ville være, hvis

børnene var helt raske.

Har du prøvet at

være pårørende

til en syg?

Pelle Jørgensen, Sakskøbing,

gymnasieelev, 19 år

– Inden for de sidste fi re år har jeg

mistet to bedsteforældre plus en farbror,

som døde af kræft. Jeg besøgte

dem alle, og jeg var kistebærer ved

alle begravelser. Det var især hårdt

den første gang, men samtaler med

præsten hjalp med til, at jeg trods alt

kom igennem det.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

17


Kort nyt

18

112

Tiden er en helt afgørende faktor, hvis man rammes af en blodprop i hjernen.

Blodprop i hjernen?

Ring straks 112

Det skal gå stærkt med at komme under behandling, så det er vigtigt at få ringet

112 med det samme. Symptomerne er lammelser eller talebesvær.

Region Sjælland regner med at kunne afværge alvorlige handicap – som

følge af blodpropper i hjernen – hos mellem 20 og 40 mennesker hvert år, efter

at trombolysebehandling er blevet indført på Roskilde Sygehus. På årsbasis

rammes omkring 1800 borgere i Region Sjælland af en blodprop i hjernen, som

sammen med hjerneblødning er den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.

Øverst på denne triste skala ligger kræft og hjertesygdomme.

Fortsat henvisninger til privatbehandlinger

Folketinget har med baggrund i strejkerne omkring overenskomstforhandlingerne på

sundhedsområdet sat det udvidede frie valg ud af kraft frem til den 1. juli 2009. Dermed

bortfalder altså de normale regler for ventetid/garanti for behandling.

Region Sjælland har lavet en plan, der skal sikre, at suspensionen

går mindst muligt ud over patienterne i regionen. Det indebærer

blandt andet, at regionens sygehuse i suspensionsperioden

bruger mindst lige så mange penge på private

behandlinger af patienterne, som man gjorde før

suspensionen. I kroner og øre svarer det til 180

millioner, som var det beløb, regionen betalte for

behandlinger på privathospitaler i sidste kvartal

2007 og første kvartal 2008.

I forbindelse med det nye budget

2009 i Region Sjælland er det besluttet

at samarbejde med private sygehuse

og klinikker efter udbud. Knæ-, hofte-

og rygoperationer var de første, der

blev sendt i udbud, og herefter følger

røntgenundersøgelser, urinvejssygdomme,

gynækologi og øjenområdet. På de nævnte

områder vil patienter kunne blive henvist

til privathospitaler, og prioriteringen ud fra

en lægefaglig vurdering sker sådan, at de

mest syge kommer først til.

Patienter, der er omfattet af kræft-

og hjertepakkerne eller har livstruende

sygdomme, vil ikke blive berørt af ændringerne i

suspensionsperioden.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008


De pårørende

TEKST: GERT ELLEGAARD

FOTO: DANMARKS RADIO EN HISTORIE OM en lægefamilie i en dansk provinsby har

for alvor skubbet begrebet »de pårørende« frem på dagsordenen.

Historien har udspillet sig en gang om ugen, for

åben skærm i den måske bedste sendetid på Danmarks Radio,

søndag aften klokken 20.

Det er naturligvis DR’s successerie »Sommer«, hverdagsdramaet

omkring lægefamilien i Frederiksværk, hvor den gamle læge

og familiens overhoved, Christian Sommer, rammes af Alzheimers

Syge, mens hans pårørende magtesløse må se til.

Jesper Langberg i rollen som Christian er så overbevisende,

at han ifølge avisinterviews jævnligt må forsikre folk om, at han

skam stadig både ved, hvem han er, og hvor han er. Men også selve

fortællingen og hans medspillere har medvirket til, at der pludselig

kom en opmærksomhed i medierne om pårørende til syge

mennesker, som aldrig før set.

Sundhedsmagasinet har også set »Sommer«, men det er nu

ikke af den grund, at vi denne gang har valgt at lave temasider om

de pårørende. Årsagen er præcis den samme, som er overskriften

til interviewet med tv-journalisten Eva Jørgensen:

Vi er alle pårørende!

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 19


20

isfl age

At være pårørende til én, der er syg, betyder ofte, at

man må gå nogle skridt bag den person, det hele drejer sig om,

fortæller journalist Lene Stærbo, der er kæreste med Niels, som

har en del »udfordringer«

Livet på en

DEN NAPPER JEG, siger jeg lidt kækt

på redaktionsmødet, hvor vi aftaler,

at Sundhedsmagasinet denne gang

skal have et gennemgående tema om det at

være pårørende.

Jeg har en kæreste, der har sklerose, sidder

i kørestol og er medlem af Dansk Blindesamfund.

Jeg kender til det at være pårørende

til en, der er ramt af sygdom.

Selv betragter Niels sig ikke som syg. Han

har bare nogle udfordringer, som han må leve

med, som han tit siger. Han har en kronisk

sygdom, som det hedder i fagsproget.

Ordet pårørende stammer fra »pårøre«, som

betyder stå nær eller i familie med – og som

er et forældet udtryk i det moderne sprog.

Men pårørende fi ndes og bruges fortsat, og vi

ved godt, hvad det dækker over. Vi ser det for

eksempel i dødsannoncer og fornemmer her

det følelsesmæssige spænd omkring ordet, når

de pårørende bruger ord som dyrebar, dybt

savnet og elsket om den afdøde. Mens offi cielle

annoncer, der efterlyser pårørende, kan få det

til at gibbe i én. Det må være koldt at være

uden pårørende.

Jona Svavars har mange års erfaring fra

Roskilde Sygehus, hvor hun er ansat som socialrådgiver.

Det hænder, at indlagte slet ikke

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

TEKST: LENE STÆRBO FOTO: GERT ELLEGAARD OG ISTOCK. COM

har nogen pårørende, at de hverken har søskende,

børn eller forældre, men alligevel sker

det som regel efter et par dages indlæggelse,

at en nabo eller anden bekendt dukker op på

sygestuen.

– Helt alene er der ikke ret mange, der er,

fortæller Jona Svavars.

– Betyder det noget at have pårørende?

– Ja, hver gang man sidder sammen med

en patient, og de pårørende pludselig kommer

ind, så sker der noget i øjnene. De pårørende

betyder da alt, konstaterer hun.

Mere plads til de pårørende

Der er blevet meget mere plads til de pårørende

på sygehuset, hvor afdelingerne i dag ikke

er nær så strikse med faste besøgstider.

– Det eneste, de fl este afdelinger fastholder,

er hviletiden midt på dagen, hvor der skal

være ro, fortæller Jona Svavars.

Hun mener dog, at de pårørende let kan

komme til at føle sig usynlige.

– Det gælder især de hurtige akutte sygdomsforløb,

hvor jeg ser, at de pårørende kan

have svært ved at fi nde sig til rette mellem de

forskellige personalegrupper. Når det handler

om kroniske patienter, eller de mere tunge, alvorlige

forløb, kommer de pårørende ofte mere

på banen, fordi de har tid og mulighed for at


»

være meget til stede. Så udvikler der sig et gensidigt

forhold mellem personale og pårørende,

og det tager tid at lære hinanden at kende.

– Men netop det, at få tid nok til at være

der for den syge, kan være et stort problem,

understreger Jona Svavers, som ofte ser, at de

pårørende må sygemelde sig netop for at få tid

til at være til stede hos den syge.

En lille detalje med stor betydning

At være pårørende kan betyde, at man kommer

til at føle sig splittet. Man er selvfølgelig sig

selv, med sin egen karriere og egne interesser,

men samtidig har den, der er syg, et naturligt

større krav på opmærksomhed. Ømme knæ

efter løbeturen når ikke så højt på omsorgsska-

Hver gang, man sidder

sammen med en patient,

og de pårørende pludselig

kommer ind, så sker der

noget i øjnene.

Lene Stærbo er

journalist på

Sundhedsmagasinet

og Niels Hansen, er

hendes kæreste. Han

sejler, går til ridning,

er medlem af et

menighedsråd og har

to børn.

«

laen, som ben, der sygner hen i kørestolen og

mister den sidste rest af kræfter, fordi de aldrig

bliver brugt.

Den dag, jeg skal lave interviewet med en psykolog

til denne artikel, bliver jeg nødt til at

tage hans kørestol med på arbejdet.

En lille detalje, en bolt, der holder siden

fast i kørestolen, er knækket. Det betyder, at

der ikke er noget fast at holde i, når Niels skal

fl ytte sig. Eller forfl ytte sig, som det hedder i

fagsproget. Han bruger armene til at løfte sig

med.

I tre dage har siden på kørestolen været

løs, og det har betydet, at han er faldet en del

gange, og at der kommer nogle grimme sår

på underbenene.

Ergoterapeuterne i kommunen har sagen

på deres »to-do« liste, men her på tredjedagen

er der stadig ikke sket noget. Så jeg tager

kørestolen med på arbejde, fi nder en håndværker

i vores tekniske afdeling og får den

rigtige bolt. Skruer selv hjulet af og sætter tingene

rigtigt sammen igen. Så er den klaret!

>>>

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 21


22

>>>

Tilbage til arbejdet med artiklen om pårørende.

Psykolog Stephan Jørgensen, som er en af

Roskilde Sygehus tre psykologer, tager imod

med en varm kop kaffe. Han har kontor overfor

Medicinsk Afdeling og det er særligt disse patienter

han tager sig af.

– Noget af det svære ved at være pårørende

til for eksempel en patient med en lungesygdom

kan være, at det i høj grad præger familiens liv.

Hvis det er manden, der har sygdommen, kan

han måske ikke længere slå græs. Det må lillemor

så gøre, oven i alt det andet, som hun plejer

at gøre.

– Det kan give manden en ydmygende fornemmelse.

Han plejer jo at klare tingene, og

hvad vil naboerne nu ikke tænke, når han bare

sidder der?

– Mange bliver socialt sårbare, når de får en

kronisk sygdom. De kan simpelthen ikke så meget

mere – og det smitter naturligvis af på de

pårørende, fortæller Stephan Jørgensen.

Mange bliver socialt

sårbare, når de får en

kronisk sygdom

»Loyalitetskonfl ikt

For de patienter, der har neurologiske sygdomme,

det kan være blodprop i hjernen eller

demens, kan det være ekstra svært at være

pårørende, fordi der med nogle af disse patienter

også sker en psykisk forandring. Den, man

giftede sig med, bliver pludselig en helt anden.

– I den situation oplever mange pårørende

en loyalitetskonfl ikt, hvor de i starten forsøger

at dække over den syge. De bagatelliserer

de problemer, der kommer snigende. For den

syge er det naturligt at forsøge at dække over

forandringerne, for de bliver bange for at miste

respekt.

I den situation er der mange par, der lukker

sig inde, de isolerer sig socialt i håbet om, at

ingen andre opdager det, og at de sammen kan

klare problemerne.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Psykologen slår fast, at det er hundehamrende

svært at leve side om side med en meget syg

person. Jeg fortæller ham ikke om min egen

hjemmebane. Lige nu er jeg jo på arbejde og

koncentrerer mig om opgaven som journalist.

Og om at overholde mit løfte til redaktøren om

ikke at forfalde til brok, men i stedet skrive med

overbærenhed og humor!

Jeg kommer i tanke om en vinter for fl ere år

siden, mens Niels stadig kunne gå, eller rettere

vakle ved hjælp af to krykkestokke. Vi skulle i

biografen, og der var sne på gulvet. Niels faldt

(han bøjede et par ribben i faldet), men hen

over ham traskede en familiefar med to børn

godt fyldt op med hver deres popcornbægre og

sodavand.

Delt smerte er halv smerte

Sygdom rammer den enkelte, men belaster altid

begge parter, siger psykolog Stephan Jørgensen.

«

I den akutte periode, lige når sygdom rammer,

er der meget brug for, at de pårørende har

overskud til at holde om patienten. Men ofte

sker det omvendte, at patienten må holde den

pårørende oppe.

Delt smerte er halv smerte, siger man. Og

det betyder en kæmpeforskel, hvis man har støtte

i den situation, hvor man har allermest brug

for det.

– Når vi går gennem rigtig svære ting, er det

slemt samtidig at være ensom. At man har nogen

at dele det med, forandrer den måde, det

opleves på, siger psykologen.

Han ser mange ægtepar, som virkelig kæmper

sammen.

– For mange handler det om, at de ikke vil

have andre i deres hjem. De vil ikke vise, hvor

svært det er, og i takt med, at det skridt for

skridt går ned ad bakke, ender det nogle gange,

med at blive en uoverkommelig opgave.

– I den situation kan det at tillade en psyko-

»… mange pårørende

oplever en

loyalitetskonflikt, hvor

de i starten forsøger at

«

dække over den syg


log at komme lidt inden for i familiens liv være

første skridt til at lukke andre ind, som kan

hjælpe, siger Stephan Jørgensen. Han oplever,

hvordan det kan blive lettere at bære uligheden,

hvis man får sat ord på.

– Sygdommen som sådan kan vi psykologer

ikke ændre på. Men når vi taler om kroniske

sygdomme, er der meget sygdom og tab. I virkeligheden

er det at leve med en kronisk sygdom,

at man får tab, på tab, på tab. Først mister man

måske evnen til at gå på arbejde, så mister man

evnen til at komme op ad trapperne, så mister

man evnen til at gå, og endelig mister man måske

evnen til at løfte sin arm. I den situation er

det meget vigtigt, hvordan man forholder sig til

det at miste.

» «

Isen kan være tynd, den

kan knække

– Noget af det, vi ikke er gode til, er at være

kede af det. Vi har som regel travlt med at skulle

videre og nå en masse, men som kronisk patient

er der megen smerte, man skal igennem.

Der kan de pårørende i høj grad være med til at

hjælpe med til, at man sammen kan udholde og

bære smerten ved alle tabene.

På vej tilbage til mit kontor tænker jeg på et

møde, jeg engang var til i »vores patientorganisation«,

Skleroseforeningen. At leve med en

sygdom som sklerose kan være som konstant at

befi nde sig på en isfl age, fortalte en psykolog.

Isen kan være tynd, den kan knække – og i

hvert fald er grundlaget under én ikke så stabilt,

som det er for mange andre mennesker,

der kan planlægge, rejse, hvorhen de vil, og

leve i den forvisning, at de selv bestemmer.

Vi, der lever på en isfl age, ved godt, at vi

må nyde turen i skoven lige her og nu.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 23


24

Gode gaver gør godt

– hot or not

TEKST: KIRSTEN ROSENBERG FOTO: COLOURBOX OG ISTOCK

Dagene kan være lange, når man er syg og sengeliggende.

Derfor er det dejligt at få besøg af venner og familie og høre nyt

fra hjemmefronten. Som pårørende vil man ofte gerne have lidt

med til patienten, der kan underholde, når besøgstiden er forbi.

Aviser, blade, blomster og magasiner er et klassisk førstevalg,

men hvad kan man ellers fi nde på, og hvad bør man ikke tage

med på sygebesøg?

Guf til øregangene

Hvis patienten ligger på fl ersengsstue, eller har

for lidt energi til selv at lade øjnene løbe hen over

bogstaverne, kan en lydbog være godt. Man kan også

podcaste nogle sjove radioudsendelser eller lægge lidt

god musik på en mp3-afspiller.

2

Hjemlig hygge

Billeder, tegninger og hilsner fra hele familien kan

være med til at bringe den hjemlige hygge ind på

sygehuset. Især sjove og anderledes billeder kan bringe

smilet frem, og det er som bekendt sundt at grine.

Farve til kinderne

4

Et dejligt sjal eller tørklæde kan være rart

at have om sig og tilføje lidt ekstra kulør

til kinderne og til hospitalstøjet.

3Den gamle traver

Kryds og tværs-hæfter er en klassiker, der

stadig holder. De små grå har godt af at

5

blive holdt i gang, når kroppen ligger stille.

Hvis den indlagte er mere til tal end til

bogstaver, er en stak sodoku oplagt.

Professorterning og andre hjernevridere

Det kan være rart at have noget beskæftige hænderne med,

hvis man er sengeliggende. Der fi ndes et utal af små puslespil

og hjernevridere, som kan give mange timers underholdning.

Det kunne for eksempel være en såkaldt professorterning med

de seks farver, der skal samles på én side.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

hot


Hvad giver du?

Har du en god idé til en gave til

patienten, så send dit tip via e-post til

sundhedsmagasinet@regionsjaelland.dk

eller skriv til Region Sjælland, Alléen 15,

4180 Sorø mrk. Sygebesøg.

6Ingen planter med jord

Potteplanter er ikke velkomne på sygehuse.

7

Der kan være svampesporer på bladene og

i jorden, og de kan give mange gener, ikke

mindst for luftvejene. På intensivafdelinger

er blomster i det hele taget ikke tilladt.

Husk diæten

Det kan være en god idé at tale med personalet, før du medbringer

drikke- og fødevarer til den indlagte. Det kan nemlig forringe

behandlingen, hvis en patient på diæt får forstyrret sin kostplan.

Tag hensyn til sygdommen

Som pårørende skal man altid huske på, hvorfor patienten er indlagt. Hvis

patienten har hjernerystelse eller lider af træthed og koncentrationsbesvær,

er krydsord og hjernevridere ikke en god idé. På samme måde har

hjertepatienten ikke har godt af for meget fyldt chokolade.

8

9

Slik

Slik er hverken godt for syge eller raske.

Personalet tilbyder indlagte børn gulerødder

10

og agurker og kalder det »sygehusslik«.

Vin og cigarer

Klassiske værtinde- og værtsgaver som vin,

alkohol og dyre cigarer holder naturligvis slet

ikke i et sygehusmiljø. Men det kunne du da

heller ikke drømme om at tage med, vel?

not


SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 25


ssshhh!!!

26

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

TEKST: THOMAS LARSEN FOTO: ISTOCK

BØRN AF PSYKISK syge forældre

har ofte en noget anden tilværelse

end andre børn. De kan i perioder

opleve deres far eller mor have det

rigtig svært og må klare mange opgaver

selv. Og eftersom mange forældre i den

bedste mening ikke taler med deres børn

om den psykiske sygdom, kan situationen

i deres hjem være omgivet af tabu og

skamfølelse.

Socialrådgiver Alice Fuglevig fra Distriktspsykiatrisk

Center i Ringsted:

– Tavshed er næsten det værste. Forældrene

glemmer jo ikke børnene i ond

vilje. Men de er magtesløse og ved ikke,

hvad de skal sige eller gøre. Men det,

børnene ikke ved, har de ondt af.

Det er langt bedre for barnet at vide

besked om den psykiske sygdom, og

hvad den betyder for familien, end slet

avshed er

De

svage pårørende

børn

ikke at vide noget eller kun vide lidt.

Forældre og andre pårørende tror ofte,

at de kan beskytte børnene ved ikke at

tale om de svære ting, som sker i familien.

Men når barnet holdes hen i uvished,

påtager det sig ofte skylden for sygdommen

og lever måske med stor indre uro

og angst.

Forældregruppen

Distriktspsykiatrisk Center har lavet et

gruppebehandlingstilbud til patienter

med hjemmeboende børn under 18 år,

og Betina og Joy var blandt de første til

at tage mod tilbuddet.

– Inden jeg begyndte i gruppen, havde

jeg aldrig forklaret mine børn, hvordan

jeg havde det. Jeg tænkte, »hvordan

vil det lyde i deres ører?« Da jeg hørte

om gruppen, tænkte jeg, at her kunne


det værste

ene

jeg få hjælp til at snakke med mine børn,

fortæller Betina, 34 år.

På forhånd ville Betina holde lidt lav

profi l med at fortælle for meget.

– Andre skulle jo helst ikke kende til

mine problemer, og jeg var sikkert også

helt alene om dem, tænkte hun, men ændrede

opfattelse allerede i løbet af de første

timer.

– Her kunne man snakke med nogen,

der nikkede genkendende til det, man

fortalte. Vi forældre kunne bruge hinanden

helt umiddelbart.

Joy på 49 supplerer:

– Selvom der var forskelle i alder,

både mellem os og vores børns alder, så

var rigtig mange af vores erfaringer ens.

Vi var alle i samme båd. Vi turde sige noget,

græde, dele erfaringer med hinanden

og give hinanden tomlen opad, når

For voksne kan det være vanskeligt at være

pårørende til en syg, men vi har det trods alt

lettere end de svageste i den rolle: Børnene. Joy

og Betina har hver tre børn og har desuden det til

fælles, at de begge har været indlagt med svær og

behandlingskrævende depression

noget lykkedes. Vi var gode til at være

der for hinanden.

– Noget af det vigtigste, jeg lærte, er

at få talt med mine børn om det, der er

svært. Rollespillene i gruppen gav også

inspiration til at få talt med skolen om

problemerne, og det viste sig at være en

stor gevinst, at skolen vidste, hvornår

tingene var svære derhjemme.

Da problemerne var allerstørst for

Joy, følte hun, hun var den eneste i verden

med sin følelse af fl ovhed og skam

over sin formåen som forælder. Det blev

der ændret på forældregruppen:

– Noget af det, jeg var mest bange

for, var, at jeg skulle være »en dårlig

mor« og »tænk, hvis mine børn får ar

resten af livet«. Og så skulle jeg overvinde

følelsen af fl ovhed over at tage imod

hjælp.

Forældregruppen

Forældregruppen er et distriktspsykiatriskgruppebehandlingstilbud

i Distrikt

Slagelse med base i Ringsted

Distriktspsykiatrisk Center. Det

er et tilbud til patienter med

hjemmeboende børn under 18

år; patienter, som har brug for et

forum, hvor de kan tale om deres

børn og udveksle erfaringer,

oplevelser, holdninger og bekymringer.

Gruppen er en lukket

gruppe og består af 6-8 patienter.

Kontakt:

Psykolog Malene Grundahl,

mgru@regionsjaelland.dk.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 27


Guld værd at blive

holdt i hånden

Det giver tryghed at blive fulgt til en skadestue.

Så enkelt er det ifølge afdelingssygeplejerske Aase

Gunder på skadestuen på Roskilde Sygehus.

– Ofte kan den, der er kommet til skade, være så

påvirket af uheldet, at det kan være svært at opfatte alt

det, som vi forklarer. Derfor er det altid godt at have én

med. Når man er to, forstår man langt bedre, og man

bliver samtidig bedre til at få stillet de relevante spørgsmål,

fastslår hun.

Børn kommer næsten aldrig til skadestuen, uden

at der er en lærer eller pædagog med, og de venter som

hovedregel, til forældrene når frem. Gør de ikke det,

er der hele tiden en sygeplejerske hos barnet, fortæller

Aase Gunder.

Hendes erfaring er, at også kolleger er rigtig gode til

at følge hinanden.

– Når der sker et uheld eller en ulykke på en arbejdsplads,

er der næsten altid en kollega eller en mester,

som tager med herind, og også de er gode til at

blive, til en »rigtig« pårørende dukker op.

28

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Tilskud til psykologbehandling

Der kan være megen blufærdighed forbundet med

det at være pårørende. Ting, som bekymrer én,

men som man ikke orker at involvere andre i.

Den offentlige sygesikring giver tilskud til, at

man som pårørende kan få op til 12 samtaler med

en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen,

hvis man er:

● Pårørende til alvorligt psykisk syge personer

● Pårørende til personer, der er ramt af alvorlig

invaliderende sygdom

● Pårørende ved dødsfald.

Man bliver henvist til psykologbehandling via sin

praktiserende læge.

Vær sammen med

ligestillede

Mange patientforeninger gør et stort arbejde for

pårørende og for, at de pårørende kan udveksle

erfaringer og hente støtte hos hinanden.

Det kan være trættende for omgivelserne altid at

skulle høre om sygdom. Der kan det hjælpe at være

sammen med andre, der har samme problemer tæt

inde på livet.

Patientforeningerne fi nder du på Sundhed.dk.


Gode råd til pårørende

Føl dig ikke til besvær

Orientér dig om sygdommen

Tag ikke beslutninger på den syges vegne

Tal med hinanden om, hvad I

hver især har brug for

Tag ikke det fulde ansvar for de

praktiske opgaver

Forvent ikke det

umenneskelige af dig selv

Tilgiv dig selv, hvis du mister

tålmodigheden

Det er ikke et nederlag at søge

professionel hjælp

Pas på dig selv, så du har overskud til at

give omsorg

Forsøg at få nogle positive

oplevelser i hverdagen

Tanker i en glasbutik

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, www.cancer.dk

Giv plads til

forskellighed

Det kan være vanskeligt

altid at følges i takt under

et langt sygdomsforløb. Når

den ene synes, at nu går det da

meget godt, kan den anden have

en efter-reaktion på noget, som er

sket for et stykke tid siden, men

som der først er overskud til at

tage sig af nu.

Det er vigtigt, at der er

plads til den forskellighed i

et parforhold.

– Når man som pårørende begynder at tænke

over, hvad der skal ske, når man er alene, så

bliver det virkelig en glasbutik, man bevæger

sig ind, mener psykolog Stephan Jørgensen,

Roskilde Sygehus.

– Derfor bliver mange ting ikke sagt, fordi

man ikke vil såre den anden. Og det afstedkommer

en følelsesmæssig afstand, lige præcis på det

tidspunkt, hvor man mere end nogensinde har

brug for det.

– At forsøge at nå hinanden stadigvæk er

den store udfordring i et parforhold mellem en

meget syg patient og en pårørende, siger psykolog

Stephan Jørgensen, som ofte hjælper patient

og pårørende til at snakke sammen og forstå

hinanden.

SUNDHEDSMAGASINET – DECDEMBER 2008 29


Ny forskning i epilepsi

Sygeplejerske Lene Janet Hansen har en diplomuddannelse i epilepsi og

underviser sine kolleger, så de bliver opdateret med den nyeste viden.

Lene Janet Hansen arbejder på et forskningsprojekt om sundhedsfremme

og rehabilitering af børn og unge med epilepsi. Projektet skal vise, hvordan

forældre til børn med epilepsi bedst får information om sygdommen,

så børnene er sikret en god udvikling og høj livskvalitet. Lene Janet Hansen

er informatør i Dansk Epilepsiforening og tager ud til børnehaver,

skoler og arbejdspladser for at informere om sygdommen.

30

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Hunden Zakki passer godt på Jesper.

Det var Zakki, der hentede hjælp, da

Jesper første gang fi k et epileptisk

anfald.


»Zakki« slog alarm,

da Jesper fi k anfald

Det var hunden, der som den første opdagede, at Jesper lider af epilepsi

TEKST: ANNETTE THUESEN FOTO: BO NYMANN

FOR OMKRING TO år siden fi k

Jesper sit første epileptiske anfald.

Jesper og storesøster Cecilie

var alene hjemme, og pludselig opførte

hunden Zakki sig underligt. Cecilie

fortæller:

– Det var som om, Zakki ville fortælle

mig noget og have mig med ind på

Jespers værelse. Da jeg kom ind i værelset,

sad Jesper på gulvet op ad sit skab

og rystede. Han vendte det hvide ud af

øjnene, havde fråde om munden, og jeg

kunne ikke få kontakt med ham. Jeg lagde

ham i afl åst sideleje og ringede efter

vores forældre.

Efterfølgende har Jesper været til en

række undersøgelser på Roskilde Syge-

hus, og familien har fået information om,

hvordan man kan leve et næsten normalt

liv med epilepsi. Sygeplejerske Lene Janet

Hansen, der har en diplomuddannelse

i epilepsi har været ude i Jespers

klasse og fortælle om sygdommen, og

hvordan kammeraterne kan hjælpe, hvis

de bliver vidne til et epileptisk anfald.

Det har været en stor hjælp, fortæller

Jespers mor, Berit Lorentsen:

– Det er en god klasse, Jesper går i.

Børnene ved, hvad de skal gøre, når Jesper

får et anfald. De har fordelt rollerne

mellem sig, så én sørger for, at han får

noget blødt under hovedet, to henter en

voksen, og en ringer til os forældre. Ellers

er det vigtigste, at han får sin medi-

Førstehjælp ved krampeanfald

cin, søvn nok og ro. Så han har droslet

lidt ned med at dyrke sport, og han skal

altid cykle den samme vej hjem.

Berit Lorentsen fortæller, at Jesper

også går med aviser, men han har altid

én af de voksne med sig på ruten. Familien

kan ikke vide, om Jesper kan vokse

sig fra sygdommen, eller om den vil være

der resten af Jespers liv.

– Det har krævet meget arbejde for

os voksne at få Jesper til at erkende, at

han har den sygdom. Vi må endelig ikke

pylre om ham, men fortælle at han bliver

nødt til at passe på sig selv. Det har hjulpet

os at få information om sygdommen.

Og så prøver vi at tage én dag ad gangen,

fortæller Berit Lorentsen.

Vær rolig. Personen har ikke smerter og er ikke i livsfare. Beskyt personen

mod stød og slag. Når krampen er ophørt, så forsøg at lægge personen

på siden, løsn stramt tøj og sørg for, at alle luftveje er fri for spyt

og slim.

Tilkald kun læge eller ring 112, hvis kramperne har varet mere end

fem minutter, hvis anfaldene gentager sig, sker under badning, eller

personen er kommet til skade. Bliv ved personen, til bevidstheden er

vendt tilbage, og personen kan klare sig selv.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 31


Rikke Christensen, Greve,

butiksindehaver, 40 år

– Min far blev ramt af en hjerneblødning

for seks år siden, og det var

hårdt pludselig at stå som pårørende.

Det er det stadig den dag i dag,

og jeg må indrømme, at jeg nok ikke

altid er lige god til det. Min far har jo

fortsat mén af sygdommen, og ind i

mellem griber jeg mig selv i at være

alt for utålmodig over for ham i forhold

til de handicap, han har fået.

Sammen med min søster har jeg selv

været opsøgende for at få viden om

sygdommen og følgevirkningerne,

blandt andet ved at deltage i forskellige

møder og høre foredrag her.

32

Har du prøvet at være

pårørende til en syg?

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Anita Bresemann, Øster

Ulslev, pensionist, 70 år

– Pårørende kan man vel ikke rigtigt

kalde det, men på vores vej bor

en mand, som er syg, og ham besøger

vi tit, især min samlever. Manden

er rigtig lollik, som helst vil klare sig

selv og ikke modtage nogen form for

hjælp, men han har knyttet sig til os,

og vi må gerne hjælpe ham. Så det

gør vi, så godt vi nu formår det.

Mette Schelde, Slagelse,

lærer, 23 år

– Nej, jeg har heldigvis været forskånet

for den slags erfaringer indtil

nu. Til gengæld er jeg via mit arbejde

i berøring med pårørende. Det er

børn, som er pårørende til syge forældre,

fordi jeg blandt andet arbejder

med børn, der er anbragt uden

for hjemmet. Derfor har jeg lidt indsigt,

men det er jo et professionelt

forhold, som man næppe kan sammenligne

med en situation, hvor det

handler om ens nærmeste.


Smagens

» Vi bruger de samme tricks som kokkene:

Vi arbejder med smagens kemi og de fem

smagstyper, som vi hele tiden tænker ind i vores

retter: Surt, sødt, salt, bittert og umani.

Samtidig er genkendelighed vigtigt, når

man er syg og måske ikke har så meget lyst til at

spise.«

Ordene kommer fra driftschef Anette Berg

Carlsen fra Det sunde Køkken, som hver dag –

sammen med Kram Madservice leverer maden

til patienterne på sygehusene i Region Sjælland.

Og som i øvrigt også står for opskrifterne på de

næste sider i Sundhedsmagasinet.

Det sunde Køkken er fordelt på tre destinationer,

så maden laves i Holbæk, Slagelse og Nykøbing

Falster, men ambitionerne bag maden er

de samme alle steder.

– Vi laver kulinarisk hverdagsmad, lyder karakteristikken

fra Anette Berg Carlsen, og det

skal forstås som hverdagsmad med pil opad.

Maskinen smører selv brødet

Hvordan det foregår, fi k mange interesserede

borgere lejlighed til at se på første hånd, da køk-

» Kaffe, krydderier,

kål, mørk chokolade,

nogle salatsorter, grøn

«

peberfrugt mv.

Bittert

Ost, kartofl er,

champignon, tomat,

kylling, ærter mv.

» «

Umani

TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: COLOURBOX

5

kemier

Surt

» «

Citron, eddike, asier, vin,

»

surmælksprodukter, sennep mv.

Sukker, gele, tørret

frugt, moden frugt,

«

frugtsaft, honning mv.

Sødt

» Salt, oliven, bacon,

sojasauce, soltørret

«

tomat, ristet løg mv.

Salt

kenet åbnede sine døre for offentligheden. I Slagelse

var et af publikumshittene en smøremaskine, som

selv smører brødet efter at være blevet fodret med

rugbrødsskiverne.

En stor hjælp, når der skal leveres omkring 1100

stykker smørrebrød på en enkelt dag.

Gryderne i Det sunde Køkken har også lidt andre

dimensioner end dem, vi andre rører rundt i derhjemme.

I Slagelse foregår det i en 100 liters gryde,

når der skal laves suppe!

Det er hårdt arbejde, men det hjælper på det, at

køkkenpersonalet roterer mellem opgaverne, og at

meget håndarbejde er erstattet af halv-fabrikata.

– Før sad vi selv og skrællede gulerødder. Nu får

vi snittede gulerødder, skrællede kartofl er og pillede

æg udefra, fortæller afdelingsleder Susanne Christensen

- der i øvrigt siden er blevet konstitueret køkkenchef

i Nykøbing F. – og tilføjer:

– Vi brugte mange timer på at skrælle de gulerødder!

Vi har ikke hænderne til det i dag. Det er en afvejning

mellem tid, økonomi og arbejdsmiljø.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 33


Vintermad

Det behøver ikke at

være suppe, steg og is,

selv om vinteren er over

os. Det sunde Køkken

er leveringsdygtig i

opskrifter til en lidt

anderledes vintermenu

TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD

VI KENDER DET alle sammen. I

takt med mørket, kulden og vinterens

overtag mister vi evnen

til at tænke nyt, når vi står i køkkenet og

leder efter svaret på det evige spørgsmål

i de små hjem: Hvad skal vi have at spise

i aften?

Her er Det sunde Køkken klar til at

yde kulinarisk førstehjælp i form af tre

nye opskrifter – alle til fi re personer –på

lækker og sund mad, der samtidig er let

at lave: Laksepaté med limesauce, rødkålssalat

med tranebær og en appelsindessert

med svesker.

Ud for hver ret fi nder du både kilojouletal

og procenterne for fedtindhold,

kulhydrat og protein. For at undgå misforståelser

skal det understreges, at der

ikke er tale om slankeretter. Tallene angives

som en ekstra service.

Til gengæld er det både velsmagende

og altså også sunde retter.

God fornøjelse med tilberedningen

– og velbekomme!

34

med årstidens råvarer

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Rødkålssalat med tranebær og

valnødder, smagt til med fl ødedressing

Rødkålssalaten:

225 gram rødkål, fi ntsnittet

50 gram æbler i tern

25 gram valnødder groft hakket

25 gram tranebær, tørret

Flødedressing:

½ dl tranebærsaft

¼ dl piskefl øde 38%

¼ dl vand

Sådan gør du

Tranebærsaften røres sammen med

piskefl øde og vand til en dressing.

Smag dig frem til den rette

kombination.

Rødkål, æbler, valnødder og tranebær

blandes.

Hæld dressingen over salaten og

bland det godt sammen.

Et par tips

For at opnå en lavere fedtenergifordelingsprocent

kan man undlade

valnødderne. Men da det er de sunde

fedtsyrer, der er i valnødder, anbefales

det ikke at undlade dem, men

eventuelt nedsætte mængden eller

spare på fedtet et andet sted.

Energi

457 kilojoule pr. portion med

valnødder

Energifordeling: 8% protein, 44%

kulhydrat og 48% fedt.

297 kilojoule pr. portion uden

valnødder

Energifordeling: 6% protein, 61%

kulhydrat og 33% fedt.


Laksepaté med limesauce og

trekornsfl ûtes

Laksepaté

120 gram helbladet spinat i kugler,

frost (tages op, dagen før retten skal

laves)

100 gram laksefi let uden skind, rå

180 gram laksefi let uden skind, rå og

hakket

1 dl piskefl øde 38%

20 gram helæg pasteuriseret

Cayennepeber

Salt

60 g trekornfl ütes

Sådan gør du

Fjern eventuelle ben fra laksefi leten

og skær den mængde fra, der skal

hakkes.

Skær resten af laksefi leten i stykker,

der passer til den ovnfaste form, som

patéen skal bages i.

Kom piskefl øde, æg, salt, cayennepeber

og den mængde laks, der skal

hakkes, i en foodprocessor og hak det

til en sammenhængende fars.

Smør den ovnfaste form eller beklæd

den med bagepapir.

Pres spinaten fri for vand.

Læg lagvis i følgende rækkefølge:

Laksefars – Spinat – Laksefi let

– Spinat – Laksefars

Bank formen let mod bordpladen, for

at undgå lufthuller i patéen, dæk den

med alufolie og bag den i ovn ved 140

grader i ciorka 70 minutter.

Patéen spises kold.

Limesauce

120 gram fromage frais

120 cremefraiche 9%

5 gram dild, frisk, hakket

5 gram purløg, frisk, hakket

5 gram limesaft

Salt og peber

Sådan gør du

Rør cremefraiche og fromage frais

sammen og tilsæt limesaft og den

hakkede dild og purløg.

Smages til med salt, peber og eventuelt

mere limesaft.

Et par tips

Rør purløg eller dild i laksefarsen

for at give den et ekstra farvespil og

smag.

Laksen er en fed fi sk, der er rig på de

sunde fl erumættede fedtsyrer. Heraf

ses også den høje fedtenergiprocent.

Energi

1700 kilojoule pr. portion med

trekornsfl ûtes

Energifordeling: 22% protein, 30%

kulhydrat og 48% fedt.

Appelsindessert med

svesker, pyntet med

yoghurtcreme

80 gram svesker uden sten

1 dl vand (til kogning af svesker)

80 gram appelsinbåde

Yoghurtcreme

130 gram yoghurt naturel

5 gram koncentreret appelsinsaft

½ dl piskefl øde 38%

2 gram vaniljesukker

20 gram sukker, stødt melis

Sådan gør du

Sveskerne koges i 15 minutter og køles

ned.

Appelsinen skrælles, og frugtkødet skæres

i både fri for de hvide hinder.

Yoghurtcremen: Fløden piskes til skum

og blandes med yoghurt, appelsinsaft og

sukker og smages til med vaniljesukker.

Appelsinbåde og svesker lægges i en skål

og pyntes med yoghurtcremen.

Et par tips

I stedet for koncentreret appelsinsaft

kan der bruges revet appelskal i

yoghurtcremen.

Retten kan pyntes med citronmelisse.

Energi

644 kilojoule pr. portion

Energifordeling: 6% protein, 57%

kulhydrat og 37% fedt.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 35


Børneafdelingen

For længe siden mødtes Marie og

klovnen Karla. Dengang var Marie

en lille pige på 3-4 år, og hun

var syg af muskelsvind. De blev

rigtig gode venner, ja faktisk var Marie

Karlas bedste ven, når de var sammen.

Engang besøgte klovnen Karla endda

Marie på hendes skole, og Karla var med

Marie til gymnastik. De spillede hockey

og var på samme hold. Marie brugte hjulet

på sin kørestol som hockeystav.

Når Karla spille pucken hen til Marie,

kunne Marie køre den foran sig i fuld fart

og ind i mål - næsten hver gang..

Men denne her dag var det meget

længe siden, at Karla og Marie havde været

sammen, så de blev rigtigt glade for

at se hinanden. Marie havde ikke selv

kræfter til at stå oprejst,

og nu skulle hun prøve et nyt apparat,

som hun kunne stå op i. Apparatet lå på

et bord, og Marie skulle lægges op i det.

Det ville hun ikke. Hun var bange. Men

Karla ville gerne prøve det, men hun var

for stor. Så prøvede Karla med en dukke,

men den var for lille. Og nu var Marie

klar til at blive båret op på bordet. Det

gik nemt. Nu skulle hun bindes fast. Hun

36

Her fortæller Marie

om sig selv :-)

Jeg hedder Marie, og jeg er tæt ved at

blive 9 år. Jeg har muskelsvind – min

type hedder kongenit muskeldystrofi .

Jeg kan ikke gå, derfor har jeg en elkørestol.

Jeg er blevet ryg-opereret,

fordi min ryg var skæv. Så nu kan jeg

ikke gå til svømning og ridning mere.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Fra Karlas dagbog

TEKST: KIRSTEN CENIUS

FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK

var stadigvæk bange - bange for at det

skulle gøre ondt. Karla sagde til manden

med apparatet og til de to »ergofysser«,

at de skulle sige alt, hvad de

gjorde, så Marie vidste, hvad der skulle

ske. Da hun havde fået spændt apparatet

på, skulle hun op og hænge i en gangstol.

Og det var voldsomt for Marie. Men

det gik fi nt. Hun sagde tydeligt til, når

Tegnet af Frederikke Sandberg Stouge,

hun var bange, og Karla støttede hen-

7 år

de i, at de skulle være meget forsigtige.

Da hun stod oprejst, blev hendes ben sat

Vidste du …

fast til nogle elastikker, sådan at hvis et

ben rørte sig, rørte det andet sig også.

– at et stiklagen ikke stikker. Det er

Der skulle skrues på skruer og sættes

bare et helt almindeligt lagen.

fast og en masse andet. Marie blev forskrækket

hver gang, der skete noget nyt.

Hun kunne ikke se, hvad der skete. Hun

kunne kun se fremad. Så nu kom Karla

på arbejde med at skælde ud over, at de

ikke sagde, hvad de lavede. Karla kaldte

manden med apparatet for en pilfi nger

og meget andet.

Bagefter sad Karla foran Marie i ståop-apparatet

og spillede på ukulele. De

sang, og det fi k Marie til at bevæge foden.

Alle blev rigtig glade. Det var lige det,

hun skulle. Det var en succes. Løsning: Se side xx

Men jeg går stadigvæk til fys. Der bliver

jeg strukket ud i mine led.

Det er rart at være ryg-opereret, men

det var irriterende at jeg skulle ligge ned

det første stykke tid. Jeg er cirka blevet 5

cm højere.

Jeg skal til at genoptage medicinbehandling

for knogleskørhed på Nykøbing

F. Sygehus. Jeg har ikke noget imod

det, selv om det tager 4 timer. Heldigvis

er lægerne og sygeplejerskerne rigtig

søde.

I min fritid kan jeg godt lide at

lege med Polly Pocket-dukker, og jeg

ser Sommer Summarum i fjernsynet.

Jeg elsker at lave matematik, og

efter sommerferien skal jeg til at have

engelsk i skolen. Jeg skal til at begynde

i 3. klasse.

Hilsen Marie


Hans Peter Jensen, Sandved,

førtidspensionist, 58 år

– I min familie lider stort set alle af

sukkersyge, diabetes 2, så på den

måde er vi alle sammen en slags pårørende.

Jeg har også prøvet at miste

min søster, som døde af lymfekræft i

en alder af bare 53 år. Det var hårdt,

og jeg var nok for lidt sammen med

hende i den sidste tid.

Frank Rasmussen, Ulstrup,

arkitekt, 61 år

– Jeg har gennemlevet et meget langt

forløb som pårørende, da min kone døde

som følge af nyresvigt. Det varede vel

omkring femten år fra konstatering af

sygdommen, til hun gik bort. Og selv om

der var gode perioder ind imellem, var

det barsk, især i begyndelsen, da børnene

var små. Jeg var snotforvirret over

hele situationen, og øjnene hang nede

på knæene af lutter træthed. Hjælp var

det intet af dengang, kun fra familien,

når min mor og svigermor trådte til. Det

virkede også, som om man på sygehuset

havde svært ved at gøre det rigtige. Nu er

det alt sammen mange år siden, så måske

husker jeg ikke helt korrekt, men det

eneste positive, der står tilbage, er, at forplejningen

på sygehuset var god.

Har du prøvet at

være pårørende

til en syg?

Poul Jensen, Bjæverskov,

bygningshåndværker, 42 år

– Jeg havde en nær ven, som blev

syg og til sidst døde af kræft. Vi hjalp

familien på forskellig vis og trådte

for eksempel til med at passe børnene,

når der var behov for det. Jeg

må indrømme, at jeg skulle tage

mig gevaldigt sammen, da jeg første

gang besøgte ham på sygehuset, og

det var bestemt ikke behageligt at se

ham skrumpe ind og blive dårligere.

Men hans egen tapperhed midt i sygdommen

hjalp på en måde mig til at

overvinde mig selv, og jeg prøvede

hele tiden at støtte ham og muntre

ham op.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

37


Et kursus på Roskilde Sygehus

for kræftramte kvinder giver

gode råd og vejledning i, hvordan

man passer sin hud og lægger en

makeup, der kan afbøde nogle af

kemoterapiens bivirkninger

TEKST: LENE STÆRBO FOTO: KARSTEN CHRISTRUP

DET LIGNER ET helt almindeligt

mødelokale på Onkologisk/

Hæmatologisk Afdeling på

Roskilde Sygehus. Otte kvinder kommer

ind og sætter sig forsigtigt rundt om bordet.

Det er stille, og kun lydene fra gangen

lader sig ane gennem den halvåbne

dør.

Velkommen byder sekretariatschef

Bente Knudsen fra Look Good … Feel

Better, som håber, alle vil få en god oplevelse

på make-up kurset, der er en del af

et stort patientundervisningsprogram på

Roskilde Sygehus.

Spiseseddel til ansigtet

Blot få minutter efter genlyder lokalet af

munter snak. Nogle af kvinderne tager

deres parykker af, andre bruger clips til

at holde håret væk fra ansigtet, for nu

skal der arbejdes. Et 12 trins program

ligger som en spiseseddel foran hver

enkelt deltager, og nu sætter en erfaren

kosmetolog sig for hver bordende og

giver de nærmeste fi re en helt personlig

indføring i, hvad netop de kan gøre for

deres ansigt.

Foran hver enkelt deltager står en

række produkter, og, som den ene tænker,

da hun bryder forseglingen på hver

enkelt beholder:

– Hvor er det dejligt, at jeg er den

første, der skal bruge det!

38

Kunsten at ligne sig selv

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

På dette tidspunkt ved hun ikke, at hun

knap to timer senere vil gå fra kursus

med en toilettaske fyldt med alle de produkter,

hun har benyttet på kurset.

– Jeg blev helt målløs over den fi ne

gave, fortæller hun, da hun på vejen ud

takker sygeplejerske og kosmetologer for

en skøn eftermiddag.

Glæden spiller i øjnene på hende og

de øvrige kursister. Hele rækken rundt

er der tilfredshed med de to timers

forkælelse.

Forkælelse og frirum

– Det er et fantastisk godt kursus, som

deltagerne altid roser meget, fortæller

sygeplejerske Lonnie Erichsen. På Roskilde

Sygehus har der været arrangeret

Look Good…Feel Better i en årrække, og

det er hver gang fantastisk at se, hvor

stor en forskel det gør for patienterne,

mener hun.

– Når man har kræft og er i kemobehandling,

bliver man meget hudløs. I

visse tilfælde, men ikke alle, mister man

håret, nogle mister øjenbryn og øjenvipper,

og mange får en tør hud.

– Det er en situation, som er rigtig

svær, men som de fl este tackler på en fantastisk

måde, hvor de blandt andet ved

hjælp af paryk forsøger at ligne sig selv.

– Vi andre kan glemme, hvor svært

det må være at være ramt af en kræft-


sygdom, men hvis man for eksempel mister

et bryst og er i behandling over lang

glemmer, man det ikke. Så lever man i

det hele tiden. Der kan noget så enkelt

som dette make-up kursus og den forkælelse,

det giver, være et meget tiltrængt

frirum, mener Lonnie Erichsen.

Hjælp til øjet

På kurset får man råd om, hvordan man

ved hjælp af en eye-liner – en musthave

i enhver kosmetikpung – kan tegne en

streg omkring øjet, så det synes, som om

der er øjenvipper.

Look good feel better

Kurset Look Good Feel Better holdes jævnligt på Roskilde og

Næstved sygehuse.

Programmet tilbyder grundig og personlig rådgivning

om hudpleje og make-up til kvinder, der er i behandling for

kræft.

Hvert kursus har 10-12 deltagere. Alle deltagere modtager

en toilettaske med et bredt sortiment af hudpleje- og

makeupprodukter i neutrale farver. Kursisterne får produkterne

med hjem.

Programmet er sponseret af en række kosmetikfi rmaer og

ledes af sekretariatschef Bente Knudsen.

Patientundervisning

Roskilde Sygehus har løbende undervisning for kræftramte

patienter og deres pårørende. Foruden Look Good…Feel

Better er der kurser om god mad, når man skal passe ekstra

på sig selv, der er temadage om forskellige kræftsygdomme,

og der er aktuelle foredragsholdere, som fortæller om, hvordan

man kan håndtere sygdomme.

Læs mere på hjemmesiderne: www.roskilde-sygehus.dk

under patientundervisning eller på www.naestved-sygehus.dk

under Onkologisk Afdeling.

– Man kan selv gøre en masse for, at

man ikke skal fokusere på det, der mangler

i ansigtet, fortæller Bente Knudsen,

og sygeplejersken tilføjer, at det er meget

generende ikke at have øjenvipper, fordi

de holder snuller væk fra øjet.

Snakken går muntert over bordet, efterhånden

som kursisterne kommer gennem

hele programmet.

Paletten går fra afrensning, pleje,

makeupcreme, dækstift, pudder og

øjenskygge til kohlblyant, øjenbrynsblyant,

mascara, rouge, læbeblyant og

læbestift.

Undervejs arbejdes der intensivt med

at få praktiseret de råd, som kosmetologerne

fra hver sin ende af bordet giver

om, hvilke farver der egner sig bedst, og

hvordan man rent praktisk håndterer

pudderkvast og linjer, der skal tegnes.

Deltagerne er enige om, at det er ærgerligt

at gå direkte hjem. De skal ud og

vise sig frem.

– Det har været en rigtig hyggelig dag

med god vejledning. Jeg skal da hjem og

se, hvad manden har tid til i aften, siger

Sanne Bollerup med et smil på læben.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 39


40

Få tidligere udgaver af Sundhedsmagasinet gratis

Navn ______________________________________________________________________

Vej ______________________________________________________________________

Postnr. og by ______________________________________________________________________

Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø.

Mærk kuverten »Sundhedsmagasinet«. Du kan også sende e-mail til sundhedsmagasinet@regionsjaelland.dk


Svarkupon til Kryds & Tværs

Kodeordet:

s

SUNDHED magasinet

SOMMER 2008

Farshad Kholghi

– danser med dæmoner

• Når psyken bliver syg

• At leve med kræften

• Sygehusplanen vers. 2.0

»Tag

bladet med

hjem«

Forside_SM_2-08.indd 1 - -

Jeg ønsker

Sundhedsmagasinet

vinter 2008 tilsendt

SUNDHED magasinet

Region Sjælland

stifter sundhedspris

på 200.000 kr.

• ELEKTROCHOK

– Fakta og fordomme

• Præsten kom sig efter

blodproppen i hjernen

• NYT – Opskrifter fra

»Det sunde Køkken«



1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Navn _____________________________________________________________________

Vej _____________________________________________________________________

Postnr. og by _____________________________________________________________________

Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert senest den 3. februar til

Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Mærk kuverten »Kryds & tværs«

Kryds & tværs-vindere fra Sundhedsmagasinet Efterår 2008:

Mona Rather Pedersen, Kalundborg

Lisa Knudsen, Nørreballe

Kirsten Hansen, Nakskov

Kodeordet var »Brobyggervision«. Vinderne har fået præmien tilsendt.

s

Julie Steincke

»Jeg går meget højt op i

at passe på mig selv«

s

SUNDHED magasinet

SOMMER 2008

Farshad Kholghi

– danser med dæmoner

• Når psyken bliver syg

• At leve med kræften

• Sygehusplanen vers. 2.0

»Tag

bladet med

hjem«

Forside_SM_2-08.indd 1 10-06-2008 13:07:02

EFTERÅR 2008

»Tag

bladet med

hjem«

Forside_SM_3-08.indd Forside_SM_3-08.indd 11

30-09-2008 09:51:29

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Tidligere udgaver

Sundhedsmagasinet Vinter 2008:

● Tema om forskning

● Interview med Mick Øgendahl

● Magda på 108 år

Sundhedsmagasinet Sommer 2008:

● Tema om psykiatri

● Interview med Farshad Kholghi

● Interview med Farshad Kholghi

● Sygehusplanen vers. 2.0

Sundhedsmagasinet Efterår 2008:

● Tema om fødsler

● Interview med Julie Steincke

Region Sjælland stifter Sundhedspris på 200.000 kr

● Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen

Jeg ønsker

Sundhedsmagasinet

sommer 2008 tilsendt


s

SUNDHED magasinet

EFTERÅR 2008

»Tag

bladet med

hjem«

Julie Steincke

»Jeg går meget højt op i

at passe på mig selv«

Region Sjælland

stifter sundhedspris

på 200.000 kr.

• ELEKTROCHOK

– Fakta og fordomme

• Præsten kom sig efter

blodproppen i hjernen

• NYT – Opskrifter fra

»Det sunde Køkken«

Forside_SM_3-08.indd 1 30-09-2008 09:51:29


Jeg ønsker

Sundhedsmagasinet

efterår 2008 tilsendt

Blandt rigtige svar trækkes lod

om 3 præmier á 300 kr.

Sudokuløsning fra side 36


PÅ KRYDS & TVÆRS MED REGION SJÆLLAND

SES I

TV

SERIEN

SOMMER

KA-

LÆN-

DER-

TID

NUM-

MER

PI-

GE

?

OO7

HVOR MANGE

KOMMUNER

ER DER I

REGION

SJÆLLAND?

KRYDS-

ORD

VE

VRIM-

MEL

BY

TA-

RA

?-

SAV

NE

LAND

7

FAMILIEN

SOMMERS

? MIN ARM

DIE


?-

SERIE

BY

FARE

NEM

ADVOKAT

SPILLES AF

CLAUS ?

NORD

STAT

I USA

10

KRA-

NER

OSE

DRYS-

SE

JO

TAL

250

SY

PIGE

ENS

13

RA-

DIO-

?

DE ? BUD

BELGIEN

MAN-

GAN

UR-

TEN

TAL

HOLDT

MUND

LÆRKE I

TV SERIEN

SOMMER

SPILLES AF

? BØCKER

ROSLING

NOGEN

LÆGE-

MID-

DEL

1

STAND

GEN-

LYD

250

TVIL-

LIN-

GER

KAP-

PE

STAT

I USA

KØLE

DE-

FEKT

Blandt rigtige svar trækkes lod om 3 præmier á 300 kr.

Find svarkupon og vinderne fra sidst på modsatte side.

TAL

6

STAT

TON

SAS

LIGA

KLUB

JOD

BON-

DE

PAR-

TI

TIN

LARM

BI-

BEL-

NAVN

NET-

TO

STIR-

RER

GUD

11

FLOD

FOS-

FOR

9

?-

KOP

BAN-

DE-

LE-

DER

HVOR MANGE

SYGEHUSE

ER DER I

REGION

SJÆLLAND ?

I HVILKEN BY BLEV

BORGERTOPMØDET

1. NOV. HOLDT

I REGION

SJÆLLAND ?

?-

SVOVL

MAGT

FISK-

EN

NAVN

LE-

DIG

X OG

?

DREN-

GE-

NAVN

LOGOET FOR

REGION SJÆLLAND

ER ET BLÅT ?

NUM-

MER

LÆGE-

MID-

DEL

GIK

NED

HAN-

KEN

RIVE

DRENGE-

NAVN

KIG-

GEDE

SEL-

SKAB

2

OST

GRAM

JOB

MÅL

GUD

OVN

VITA-

MIN

NED- ?

STRYGE

GUD

BE-

KLÆD-

NING

12

TI-

TEL

SYD

?-

TØJ

BI-

ORD

CY-

KEL-

DEL

RAT

MØNT-

EN-

HED

3

ENS

100

KLUB

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 41

5

FJOLS

SES I TV

SERIEN

SOMMER

400

GO ?

PIGE

MØ-

DES

HVILKEN

BIL HAR

FAMILIEN

SOMMER ?

VEST

BOR

50

RÆK-

KE

HUS-

?

4

?-

BARN

8

HLKRYDS

KRYDS-

POST10.

ORD

TELE.DK

Løsning: Ordet sammensættes af bogstaverne i de nummererede felter.


42

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Hørhus

et botilbud til voksne udviklingshæmmede

Region Sjælland driver efter aftale med

kommunerne en række højt specialiserede

institutioner. Sundhedsmagasinet kigger inden

for med kameraet hos nogle af dem, denne gang

hos Hørhus i Roskilde

TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD

HØRHUS ER ET botilbud for 12 udviklingshæmmede borgere i alderen

25 - 40 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne.

Udgangpsunktet for arbejdet på Hørhus er »Det Ka’ Nytte-konceptet«,

som er baseret på en overbevisning om, at alle mennesker fødes med samme

udviklingspotentiale og kompetencer. Et centralt punkt er samarbejdet med

de pårørende, som også får undervisning i denne pædagogiske metode og inddrages

i dagligdagen – i en grad, der for enkelte kan forekomme nærmest

grænseoverskridende ved første bekendtskab.

Der laves for eksempel en egentlig samarbejdsaftale mellem Hørhus og de

pårørende, som nøje beskriver, hvem der gør hvad på en række områder. Det

kan være kontakt i hverdagen, økonomi, personlig pleje og hygiejne, ferie og

fritid. De pårørende kan komme på Hørhus døgnet rundt, være med til spisningerne

eller overnatte sammen med den beboer, de er knyttet til. Det betyder,

at der dagligt er besøg af pårørende.


Rikke Volkert er en af beboerne

på Hørhus. Og når det handler

om spejle og unge kvinder,

er der ingen forskel på

udviklingshæmmede og andre.

Man kan sagtens få lidt tid til

at gå i selskab med sig selv – og

spejlet.

Højt humør i det fælles

opholdsrum for beboerne.

Jean-Claude Nielsen leverer

både humør og kæmpegrin.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 43


44

Jean-Claude har i lighed med alle andre beboere

sin egen lejlighed. Der er både et-værelses og to-

værelses af slagsen, alle med eget bad og tekøkken.

Det giver mulighed for et privatliv, også når de

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

pårørende er på besøg.


Nicolai Ellerbæk var ikke bange for at stille op til fotografering,

og han benyttede lejligheden til at give fotografen et par kække

bemærkninger med på vejen!

Hørhus har et pårørenderåd, som mødes

hver anden måned til åben dialog og gensidig

orientering. Rådet arrangerer årsmøder,

sommerfester, julefrokost og – i samarbejde med

medarbejderne – juleaften for de familier, der

holder julen på Hørhus.

De pårørende har stor indfl ydelse på

medarbejderstabens sammensætning. Fra

botilbuddets oprettelse i 1997 var de med til at

ansætte de første, og siden har to pårørende haft

faste pladser i ansættelsesudvalget på Hørhus.

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 45


Sygehuse

Roskilde Sygehus

Køgevej 7-13

4000 Roskilde

Tlf. 46 32 32 00

Køge Sygehus

Lykkebækvej 1

4600 Køge

Tlf. 56 63 15 00

Holbæk Sygehus

Smedelundsgade 60

4300 Holbæk

Tlf. 59 48 40 00

Fakse Sygehus

Præstøvej 78

4640 Fakse

Tlf. 56 51 85 00

Kalundborg Sygehus

Nørre Allé 27

4400 Kalundborg

Tlf. 59 57 10 01

46

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Næstved Sygehus

Ringstedgade 61

4700 Næstved

Tlf. 56 51 20 00

Korsør Sygehus

Quistgårdsvej 2

4220 Korsør

Tlf. 58 30 75 00

Nykøbing F. Sygehus

Fjordvej 15

4800 Nykøbing F

Tlf. 56 51 60 00

Nakskov Sygehus

Hoskiærsvej 17

4900 Nakskov

Tlf. 56 51 70 00

Ringsted Sygehus

Bøllingsvej 30

4100 Ringsted

Tlf. 54 67 20 00

Slagelse Sygehus

Ingemannsvej 18

4200 Slagelse

Tlf. 58 55 90 00

Tandpinevagten 29 60 01 11

Tandpinevagten tilbyder akut tandlægehjælp til børn og voksne i weekender

og på helligdage, incl. jule- og nytårsaftensdag.

Akuthjælpen ydes mod smertebehandling og i form af behandling

mod tandpiner, mindre tandskader, tabte fyldninger med mere.

Tandpinevagten har til huse i Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven

2, 4200 Slagelse, og i Nr. Alslev Klinikken, Guldborgsund Tandpleje,

Parkvej 12, 4840 Nr. Alslev. Klinikkerne har åbent kl. 10-12 og

telefontid kl. 9.30-11.30.

Behandling af børn under 18 år betales af bopælskommunen. For

voksne opkræves kontant betaling. Beløbet afhænger af behandlingens

art, men de forhøjede weekendtakster ligger på minimum 800 kr. på

lørdage og 1100 kr. på søndage.

Skadestuer og

skadeklinikker

Region Sjællands tretten skadestuer og skadeklinikker

kan du få behandlet skader, som du har fået

inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent fra

klokken 8 til 22 og er bemandet med specialuddannede

sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent

hele døgnet og har også læger tilknyttet.

Åbent hele døgnet

Nykøbing Falster Sygehus

Fjordvej 15

4800 Nyk. F.

Tlf. 56 51 53 60

Næstved Sygehus

Ringstedgade 61

4700 Næstved

Tlf. 56 51 36 02

Køge Sygehus

Lykkebækvej 1

4600 Køge

Tlf. 47 32 34 20

Roskilde Sygehus

Køgevej 7-13

4000 Roskilde

Tlf. 47 32 34 00

Holbæk Sygehus

Smedelundsgade 60

4300 Holbæk

Tlf. 59 48 44 75

Slagelse Sygehus

Ingemannsvej 18

4200 Slagelse

Tlf. 58 55 97 62

Psykiatrien

Nørregade 54

4100 Ringsted

Tlf. 54 67 24 00

De to psykiatriske

skadestuer i Roskilde og

Vordingborg har døgnåbent,

hvis du har brug for akut

psykiatrisk hjælp.


Åbent kl. 8 – 22

Nakskov Sygehus

Hoskiærsvej 17

4900 Nakskov

Tlf. 56 51 72 79

Vordingborg Sundhedscenter

Sankelmarksvej 10

4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 18 14

Stege Sundhedscenter

Langgade 57

4780 Stege

Tlf. 55 86 04 56

Fakse Sygehus

Præstøvej 78

4640 Fakse

Tlf. 56 51 87 02

NB: Åbent kl. 8-15

Ringsted Sygehus

Bøllingsvej 30

4100 Ringsted

Tlf. 54 67 23 06

Kalundborg Sygehus

Nørre Allé 27

4400 Kalundborg

Tlf. 59 57 11 94

Sundhedscenter Odsherred

Sygehusvej 5

4500 Nykøbing Sj.

Tlf. 59 98 38 01

Psykiatriske skadestuer

Roskilde

Smedegade 10-16

4000 Roskilde

Tlf. 47 32 77 41

Vordingborg

Færgegårdsvej 15

4760 Vordingborg

Tlf. 55 35 12 10

Lægevagt

Lægevagten er en nødhjælp og yder kun nødvendig og akut behandling, der ikke kan

vente, til din egen læge har åbent.

Din første kontakt med lægevagten er altid telefonisk. Husk at have dit sygesikringskort

med personnummer (CPR) ved hånden, når du ringer til lægevagten. I telefonen

kan du eventuelt aftale et møde

hos lægevagten eller i særlige tilfælde

et besøg hjemme hos dig selv. Man kan

aldrig møde op hos lægevagten uden

først at have aftalt tid i telefonen.

Lægevagtens telefoner er på hverdage

åbne fra kl. 16 til 8 næste morgen.

I weekender og på helligdage er telefonerne

åbne hele døgnet.

Region Sjællands lægevagt har

nummer

7015 0700

Konsultationer

Nakskov

Nakskov Sygehus

Næstved

Næstved Sygehus

Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus

Vordingborg

Sankelmarksvej 10

4760 Vordingborg

Stege*

Stege Sundhedscenter

Langgade 57

4780 Stege

Greve/Hundige*

Frydenhøj Alle 73

2670 Greve

Køge

Køge Sygehus

Roskilde

Roskilde Sygehus

Holbæk

Holbæk Sygehus

Kalundborg

Kalundborg Sygehus

Nykøbing Sj.

Sundhedscenter Odsherred

Sygehusvej 5

4500 Nykøbing Sj.

Ringsted*

Ringsted Sygehus

Slagelse

Slagelse Sygehus

Ved alvorlige og livstruende

situationer skal du ringe til

alarmcentralen på 112.

* Stege, Hundige og Ringsted har

åbent efter behov

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 47


AF MORTEN LINDBERG/ MASTER FATMAN

Sundhed er en dejlig ting

Af og til tager jeg gummistøvler på.

Sådan nogle store brune fætre, med

snørebånd og et eller andet jagtagtigt

navn. Det er ikke, fordi jeg skal ud og skyde,

til Færøerne eller er pjattet med regnvejr.

De er simpelthen en nødvendighed, fordi jeg

– og dermed resten af verden, for vi hænger

jo sammen – vader i gode råd. Om ernæring,

om måder at få kredsløbet op eller ned, om

ikke at spise kvark før kl. 11, om de »bitre«

grøntsager frem for »natskyggerne«, om kokosolier

i stedet for japansk ris-eddike, om at

kød skal steges superlangsomt, og meget, meget,

meget mere.

Jeg elsker at have gummistøvler på. Og

gode råd. En af meningerne med livet er, at

vi skal blande os. Er naboerne kede af det, er

det ikke noget, de selv skal klare. Man skal

snakke med hende eller ham, høre, hvad der

er galt, om der er noget, man kan gøre. Ikke

bare se til. Hvis man synes, noget er for galt,

så vis lige dér, hvor du ved, at det kan gøres

på en anden måde. Sidder man med viden

om, hvordan man gennem kost og ved

at bevæge kroppen i særlige retninger kan

optimere sundhed og velvære – så skal man

dælendulme også sige det. Højt og gerne fl ere

gange lige efter hinanden.

Og vi andre skal lytte, blive vores egne

apoteker, lære at klare meget mere selv og

tage ansvar for … nå, ja os selv.

Når vi så står dér. Med gummistøvlerne

på. Midt i det kæmpehav af gode råd, vejledninger

og retningslinjer, er det vigtigste, at vi

hele tiden husker på, at det hele hænger sammen.

At man ikke bare kan begynde at spise

bladselleri (som jeg ikke kan anbefale nok!!),

køre på en cykel ret lang tid ad gangen eller

fjerne alt hvedemel fra sin familie. Det vil svare

til at begynde at gå til badminton og kun

købe en ketcher, men ingen fjerbolde.

Sundhed behøver ikke starte indefra. Den

kan sagtens starte udefra. Men aldrig virke

rigtigt, uden at hjertet er med. Ligesom man

kan gå til roning, løbe om en sø og spise små

sunde mellemmåltider – så kan man også

træne sig selv indvendigt.

Er der en, der irriterer dig rigtig meget,

så start med også at fi nde tre gode ting ved

personen. Har du hang til at brokke dig over

trafi k, priserne, regeringen og noget med en

legeplads, der sagtens kunne være federe, så

træn dig ved, hver gang du brokker dig over

én ting, at skulle fi nde to ting, du synes er

dejlige, velfungerende, smukke og rare. Beslut

dig for at være venlig – og ligger det ikke

rigtigt til dig, så prøv bare det bedste, du kan

(det plejer at være mere end godt nok til resten

af verden).

Forurening er ikke kun noget med batterier,

store fi rhjuls-trækkere og huske at slukke

for lyset. Det er også noget med ikke at

tænke så mange negative tanker. De sendes

jo også ud i verden og forurener den gode

atmosfære.

Livet er fantastisk og smukt og dejligt. Livet

forstås gennem hjertet. Og man skal lytte

efter det. Gør man ikke det, begynder det at

sige mindre og mindre. Og til sidst er det helt

tavst.

Hver dag skal man opdage, fi nde eller

få øje på en ting, som gør, man tænker:

Åhhr, livet er ikke så dårligt endda eller

Wauw!Mand, hvor er det fedt at leve.

Jeg ved, du kan. Du har det hele i dig og

er et super dejligt menneske. Hvis der er en

enkelt dag, hvor du tænker: Uhh, det hele er

noget møg, jeg kan ikke klare det, – så skal

du vide, at der altid er én som elsker dig.

Ikke 100%, men 110%. Det er Master Fatman


Bagsiden skrives af gæsteskribenter. Synspunkter og

holdninger står for skribentens egen regning og er ikke

nødvendigvis sammenfaldende med Region Sjællands.

More magazines by this user
Similar magazines