(PDF) - Region Sjælland

20
isfl age
At være pårørende til én, der er syg, betyder ofte, at
man må gå nogle skridt bag den person, det hele drejer sig om,
fortæller journalist Lene Stærbo, der er kæreste med Niels, som
har en del »udfordringer«
Livet på en
DEN NAPPER JEG, siger jeg lidt kækt
på redaktionsmødet, hvor vi aftaler,
at Sundhedsmagasinet denne gang
skal have et gennemgående tema om det at
være pårørende.
Jeg har en kæreste, der har sklerose, sidder
i kørestol og er medlem af Dansk Blindesamfund.
Jeg kender til det at være pårørende
til en, der er ramt af sygdom.
Selv betragter Niels sig ikke som syg. Han
har bare nogle udfordringer, som han må leve
med, som han tit siger. Han har en kronisk
sygdom, som det hedder i fagsproget.
Ordet pårørende stammer fra »pårøre«, som
betyder stå nær eller i familie med – og som
er et forældet udtryk i det moderne sprog.
Men pårørende fi ndes og bruges fortsat, og vi
ved godt, hvad det dækker over. Vi ser det for
eksempel i dødsannoncer og fornemmer her
det følelsesmæssige spænd omkring ordet, når
de pårørende bruger ord som dyrebar, dybt
savnet og elsket om den afdøde. Mens offi cielle
annoncer, der efterlyser pårørende, kan få det
til at gibbe i én. Det må være koldt at være
uden pårørende.
Jona Svavars har mange års erfaring fra
Roskilde Sygehus, hvor hun er ansat som socialrådgiver.
Det hænder, at indlagte slet ikke
SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008
TEKST: LENE STÆRBO FOTO: GERT ELLEGAARD OG ISTOCK. COM
har nogen pårørende, at de hverken har søskende,
børn eller forældre, men alligevel sker
det som regel efter et par dages indlæggelse,
at en nabo eller anden bekendt dukker op på
sygestuen.
– Helt alene er der ikke ret mange, der er,
fortæller Jona Svavars.
– Betyder det noget at have pårørende?
– Ja, hver gang man sidder sammen med
en patient, og de pårørende pludselig kommer
ind, så sker der noget i øjnene. De pårørende
betyder da alt, konstaterer hun.
Mere plads til de pårørende
Der er blevet meget mere plads til de pårørende
på sygehuset, hvor afdelingerne i dag ikke
er nær så strikse med faste besøgstider.
– Det eneste, de fl este afdelinger fastholder,
er hviletiden midt på dagen, hvor der skal
være ro, fortæller Jona Svavars.
Hun mener dog, at de pårørende let kan
komme til at føle sig usynlige.
– Det gælder især de hurtige akutte sygdomsforløb,
hvor jeg ser, at de pårørende kan
have svært ved at fi nde sig til rette mellem de
forskellige personalegrupper. Når det handler
om kroniske patienter, eller de mere tunge, alvorlige
forløb, kommer de pårørende ofte mere
på banen, fordi de har tid og mulighed for at