Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

mm.dk

Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

20. januar 2010

Blog fra kommissærhøringerne

i Europa-Parlamentet:

Kommissærernes

dagbog


FORORD

OLE RYBORG

MANDAG MORGENS EU-KORRESPONDENT

Kommissærkandidater i skudlinjen

Siden mandag i sidste uge har 26 kandidater til EU´s næste Kommission været til høring i Europa-Parlamentet.

Høringerne udviklede sig til et politisk drama som tirsdag resulterede i, at den rumænske kommissær-kandidat,

Rumiana Jeleva, trak sig. Det politiske drama betyder, at Europa-Kommissionen ikke er klar til godkendelse i næste

uge, som det oprindeligt var planlagt. I stedet forventes det nu, at den næste Kommission vil kunne godkendes

ved en afstemning i Europa-Parlamentet den 9. februar.

Høringerne af de 26 kommissær-kandidater var dog andet og mere end et europapolitisk drama. Høringerne var

også den første mulighed for at få et indtryk af, hvad Europa-Kommissionen vil prioritere de kommende fem år.

Hvordan gribes den økonomiske krise an? Hvilke nye regler og reguleringer venter den finansielle sektor i Europa?

Hvordan kommer vi videre efter COP15-topmødet i København.

Mandag Morgens EU-korrespondent, Ole Ryborg, har fulgt alle høringerne. Det resulterede i en daglig blog som

blev offentliggjort på MM-Share.

Vi har her samlet samtlige blogindlæg. Her kan læseren både følge det europapolitiske drama, der har udspillet

sig siden mandag i sidste uge, dels få indsigt i nogle af de initiativer, der kan ventes fra den næste Kommission – Barroso

II – når den tiltræder, hvilket formentlig bliver i midten af februar.

2 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication


11. januar 2010

Dag 1: Farvel til de store armbevægelser

Det var fire bemærkelsesværdigt beskedne og krisebevidste kommissærkandidater,

man kunne møde i Bruxelles mandag.

DEn øKOnOMISKE KRISE blev et gennemgående

tema, da Europa-Parlamentet i går i Bruxelles indledte

høringerne af medlemmerne af den Europa-Kommission

der skal forsøge at regere EU-samarbejdet frem til

2015.

Fire kommissærer fik hver for sig lov til at tilbringe

tre timer i selskab med medlemmer af Europa-Parlamentet

til en seance med spørgsmål. Dagen startede

med udenrigskommissær Catherine Ashton og den polske

budgetkommissær, Janusz Lewandowski og fortsatte

derefter med den finske økonomikommissær Olli Rehn

og den lettiske udviklingskommissær, Andris Piebalgs.


José Manuel Barroso har taget styringen

og sat meget tydelige grænser

for, hvad de enkelte kommissærer

kan tillade sig.

Selv om mandagens emner med udenrigs- og udviklingspolitik,

økonomi og budget umiddelbart virker

langt fra hinanden, så var der alligevel et betydeligt fælles

træk som formentlig kan forventes at blive gentaget

i dag og de kommende dage.

Fællesnævneren for mandagens seance var, at de store

europapolitiske armbevægelser var fuldstændigt fraværende.

Deres plads var i stedet afløst af en bemærkelsesværdig

krisebevidsthed hos de fire kommissær-kandidater.

Medlemmer af Europa-Parlamentet er traditionelt

mere ekstravagante end EU-landenes ministre, når europæiske

politikker skal formuleres. Forklaringen er en-

kel. De såkaldte MEPer har stor lovgivningsmagt og er

konstant med til at formulere politikker som koster

penge. Men MEPerne har intet ansvar for EUs indtægter.

Det ansvar ligger suverænt hos medlemslandene og

derfor er MEPerne den sjældne type af europæiske parlamentarikere

som aldrig bliver afkrævet økonomisk

dækning for deres politiske forslag.

Selv om Europa-Parlamentet er modnet enormt det

seneste årti, så var der alligevel en række MEP´er som

under mandagens høringer forsøgte at lokke de kommende

kommissærer til nye ambitiøse europæiske politiske

initiativer de kommende år. Men forgæves.

Ingen af de fire kommissærer under mandagens høringer

tog den politiske madding. Tværtimod viste høringerne,

hvordan Kommissionens formand, José Manuel

Barroso i sin anden Kommission har taget styringen

og sat meget tydelige grænser for, hvad de enkelte

kommissærer kan tillade sig.

Janusz Lewandowski blev spurgt om han da ikke ønskede

sig et større EU-budget i de kommende år.

”Jeg ville meget gerne have flere ressourcer og når vi

ser på behovene de kommende år, for eksempel på

klima-området, så behøver vi også flere penge. Men jeg

er samtidig nødt til at være realistisk,” forklarede Lewandowski

som på sin høring flere gange gjorde det

klart, at det næppe bliver fra hans hånd, man skal forvente

sig et forslag om, at EUs budget skal øges kraftigt.

Som budget-kommissær bliver det Lewandowski, der

skal lave et forslag til, hvordan EU´s finanser skal reformeres

inden udgangen af 2013. Forslaget til, hvordan

det skal ske i praksis kommer senest sommeren 2011,

forklarede Lewandowski. Men at dømme efter høringen,

så skal man fra den polske kommissær vente sig

forslag til en revision af budgettet – ikke en revolution.

Der var ellers ikke blandt MEPerne mangel på mere

radikale forslag som f.eks. indførelsen af en EU-skat til

KOMMISSÆRERNES DAGBOG

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 3



Fra den polske kommissær vente

sig forslag til en revision af budgettet

– ikke en revolution.

at øge EUs indtægter eller afskaffelsen af den europæiske

landbrugspolitik for at reducere udgifterne.

Lewandowski var ikke tilhænger af nogle af delene.

Til gengæld viste den polske kommissær-kandidat sig

overraskende villig til at ville overveje en såkaldt Tobinskat

– en afgift på finansielle transaktioner. At denne

polske villighed næppe var helt tilfældigt så man efterfølgende

ved høringen af den lettiske udviklingskommissær,

Andris Piebalgs.

Da han blev bedt om at garantere, at kommende hjælp

til klimainvesteringer i udviklingslandene ikke bliver finansieret

med penge fra den almindelige udviklingshjælp,

der f.eks. går til fattigdomsbekæmpelse, så hev

den lettiske kommissær blandt andet spørgsmålet om

en Tobin-skat frem som en mulig finansieringskilde.

Man kan forvente sig, at spørgsmålet om en Tobinskat

på finansielle transaktioner vil dukke op igen flere

gange i denne uge.

Alvorlige tider

At krisebevidstheden var til stede hos den finske kommissær-kandidat,

Olli Rehn, var på ingen måde overraskende.

Han skal efter planen være EUs økonomikommissær

de næste fem år. Den opgave er alt andet end let.

Som økonomikommissær vil hans fornemste opgave

være at sikre, at medlemslandene lever op til reglerne i

EUs vækst og stabilitetspagt. At det ikke er tilfældet for

øjeblikket er årets understatement. Værst står det til i

Grækenland som i år ventes at få et underskud på det

nationale budget på 13 procent af BnP og få timer inden

høringen i Europa-Parlamentet begyndte viste nye

tal, at arbejdsløsheden i blandt eurolandene nu har passeret

10 procent.

4 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

For Olli Rehn bliver den altoverskyggende opgave at

sikre, at medlemslandene får bragt orden i de offentlige

finanser. Der skal være en strategi for, hvordan Europa

kommer ud af krisen – en såkaldte exit-strategi.

Siden krisen tog fart har exit-strategier været øverst

på Europas politisk-økonomiske dagsorden og Olli

Rehn forventes ikke at opfinde de vise sten. Både Europa-Kommissionen

og EU´s økonomi- og finansministre

har vedtaget politikker for, hvordan vejen ud af krisen

og tilbage til orden i de offentlige finanser bør ske.

Derfor var MEP´ernes fokus da også i høj grad på

spørgsmålet om, hvordan den finske kommissær vil

agere, hvis det viser sig, at planerne ikke holder. Vil økonomikommissæren

f.eks. straffe medlemslande som

ikke lever op til deres økonomiske løfter?

Diskussionen om sanktioner var i øvrigt ikke kun fokuseret

på de nationale budgetter og den offentlige gæld

i medlemslandene. Spørgsmålet om mulige sanktioner

dukkede også op i forhold til den såkaldte 2020-plan.

Den plan, der skal afløse EUs såkaldte Lissabon-strategi.

2020 planen skal indeholde målsætninger for f.eks.

fremtidig forskning, udvikling og innovation i EU, for

fremtidens europæiske arbejdsmarked og for holdbarheden

i de offentlige finanser mere generelt. F.eks. på

pensionsområdet, hvor Olli Rehn lovede MEPerne at

han vil præsentere en grønbog om de europæiske pensionssystemers

bæredygtighed. Vil Olli Rehn så være villig

til at straffe medlemslande som ikke holder orden i

økonomien?


Hastigt voksende offentlig gæld vil

blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren.

I begrænset omfang, var svaret. Vækst og stabilitetspagten

gælder i EU og lande som har alt for store budgetunderskud

og en hastigt voksende offentlig gæld vil

blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren.



Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning

af, at medlemslandene følger

anbefalingerne og vi skal have

incitamenter og instrumenter til at

sikre, at det vil ske

OLLI REHN

KANDIDAT TIL POSTEN SOM

EUS ØKONOMIKOMMISSÆR

Men Olli Rehn ville til gengæld ikke støtte tanker, som

det spanske EU-formandskab præsenterede i sidste uge

om, at lande som ikke lever op til målsætningerne i den

kommende 2020-plan skal kunne straffes.

”Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning af, at

medlemslandene følger anbefalingerne og vi skal have

incitamenter og instrumenter til at sikre, at det vil ske,”

sagde Olli Rehn. Men han undgik behændigt at bruge

ordet sanktioner en eneste gang.

Olli Rehn var i og for sig enig i, at det største problem

med Lissabon-strategien er, at den ikke blev overholdt

og at den fejl ikke må gentage sig. Men samtidig understregede

økonomikommissæren, at Lissabon-strategien

ikke kun var en fiasko.

”Faktisk har Lissabon-strategien også haft flere successer.

F.eks. så ser vi i dag i Europa langt mere ens på,

hvordan vores europæiske arbejdsmarked skal se ud.

Her er der nu et fælles syn på, at det er flexicurity som

gælder og det støtter jeg fuldt ud,” sagde Olli Rehn.

Mens Olli Rehn ikke meldte sig på holdet som ønsker

sanktioner overfor lande som ikke følger en kommende

2020-plan, så viste han sig i stedet meget målbevidst om

behovet for at håndtere planen anderledes end det var

tilfældet med Lissabon-strategien. Derfor forklarede

den finske kommissær, at han vil præsentere Europa-

Parlamentet for forslag til, hvordan europæisk økonomi

kan vurderes i et nyt lys. Her vil Olli Rehn hente inspiration

fra den såkaldte Stiglitz-rapport udarbejdet af

nobel-prisvinderen Joseph Stiglitz.

Ros uden indflydelse

Udenrigskommissær Catherine Ashton var – præcist

som mandagens øvrige kommissær kandidater – meget

effektiv i forhold til at anerkende europa-parlamentarikernes

store indflydelse. I den første time af høringen

blev hver eneste spørger rost for sit gode spørgsmål og

hvert eneste svar indledt med, at netop dette emne var

et, hvor Ashton var meget interesseret i at høre parlamentets

holdninger.

Men når det kom til stykket, så var udenrigskommissæren

– ligesom mandagens øvrige kommissærer – ikke

villig til at give parlamentet mere indflydelse end højest

nødvendigt.

Budgetkommissær Lewandowski lovede betydelig ny

indflydelse til parlamentet – af gode grunde. Det er

nemlig skrevet ind i Lissabon-traktaten.

Men Catherine Ashton afviste parlamentets ønske om

indflydelse på to centrale områder. Det ene er budgettet

for EUs kommende udenrigstjeneste. Det budget vil

parlamentet kun få begrænset indflydelse på.

Og når det gælder parlamentets våde drøm om, at de

kommende 130 EU-ambassadører som skal lede de EUambassader

som bliver en central del af en kommende

udenrigstjeneste, alle skulle godkendes ved høringer i

parlamentet – præcis som det er tilfældet i USA, så var

der tale om et blankt nej.

Mandagen viste tydeligt, at kommissær-kandidaterne

har respekt for MEPerne. Men den viste i endnu højere

grad, at de er krisebevidste.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 5


12. januar 2010

Dag 2: Heksejagt og dansk nederlag

Et uventet offer, en socialist for fri konkurrence og et dansk nederlag.

ALLEREDE FRA MORGEnSTUnDEn tirsdag blæste

medlemmerne af Europa-Parlamentet den institutionelle

magtkamp i gang. Inden høringerne begyndte

mandag har de europæiske aviser været fulde at spekulationer

om, hvor mange kommissærer MEP´erne vil

forsøge at få fyret og i hvor høj grad EU-parlamentarikerne

vil kræve, at der flyttes rundt på forskellige porteføljer.

To af de seks kommissærer, der skulle til høring

tirsdag havde længe stået på listen over mulige ”ofre”.

Det viste sig dog at være en helt tredje kommissær-kandidat,

der allerede fra morgenstunden fik problemer.


To af de seks kommissærer, der

skulle til høring tirsdag havde længe

stået på listen over mulige ofre.

Den litauiske kommissær-kandidat, Algirdas Semeta,

viste sig at få flere problemer med at forklare sine politiske

visioner for MEP´erne. Semeta har fået nogle meget

blandede opgaver i Kommissionen. Dels skal han

være kommissær for skat og told. Et område, hvor Semeta

blandt andet blev spurgt om han vil arbejde for introduktionen

af en europæisk CO2-afgift, hvilket kommissæren

ikke ville afvise.

Det var imidlertid på Semetas andet ansvarsområde –

nemlig EU´s administration og kampen mod svindel,

litaueren løb ind i vanskeligheder. I og for sig var vanskelighederne

ikke helt overraskende. En del af de spørgende

MEP´er ved høringer var medlemmer af parlamentets

berygtede budgetkontrol-udvalg – på EU-swa-

6 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

hili kaldet COCOBU. Og det er velkendt i parlamentet,

at der findes to typer af budget-politikere i parlamentet.

Dem der vil arbejde med budget for at fordele penge.

De søger alle til budgetudvalget. Og så er der alle ”ballademagerne”

der søger sig til budget-kontrol udvalget.

Det er her svindelsagerne havner. De kan give højtråbende

MEP´er en høj profil.

Fra dansk side har MEPer som Freddy Blak, Søren

Søndergaard og Jens-Peter Bonde været profilerede

medlemmer af COCOBU.

COCOBU-medlemmer er ualmindeligt svære at gøre

tilfredse og det var da heller ikke overraskende dem, der

skabte problemer for Semeta. Først fik Semeta problemer

med spørgsmålet om, hvorvidt EU´svindelbekæmpelses-kontor

OLAF skal gøres helt uafhængigt af Europa-Kommissionen.

Semetas holdning til det spørgsmål

endte med at være uklar.

Derefter kom den litauiske kommissær-kandidat i

vanskeligheder i forhold til spørgsmålet om, hvordan

han vil håndtere medlemslandes lemfældige omgang

med EU-midler. når der er uregelmæssigheder i brugen

af penge fra EU-kassen så er det næsten altid ude i medlemslandene,

der er problemer. Og de penge har Europa-Kommissionen

ingen mulighed for at kontrollere

brugen af. Ansvaret ligger på medlemslandene selv. Det

vil parlamentet gerne gøre op med, men Semeta var til

MEPernes store utilfredshed ikke videre samarbejdsvillig

på det punkt.

Efter Semetas høring kom den første pressemeddelelse

fra en af den store politiske grupper med en slags

krigserklæring. Det europæiske socialdemokrater var

ikke tilfredse med Algirdas Semetas optræden. Den socialdemokratiske

bandbulle blev dog hurtigt fulgt op

med en udmelding fra den borgerlige kristdemokratiske

gruppe som anse, at Semeta havde gjort det godt.

Dermed er litaueren nok udenfor fyrings-risiko, men ri-


sikerer at der vil blive fremsat krav om, at der skal flyttes

rundt på hans portefølje.

Store problemer

Den første kandidat tirsdag som var ventet at få problemer

var den tjekkiske kommissær-kandidat, Stefan Füle.

Han er kommissær for udvidelse og naboskab. Emnerne

er velkendte og målsætningerne bekræftede Füle undervejs

i høringen. Kroatien er på vej ind i EU. Tyrkiets

forhandlinger går deres tunge gang og der skal gøres nye

indsatser for at løse Cypern-problemerne. Stadig flere

Balkan-lande er begyndt at nærme sig EU og den proces

fortsætter. Andre lande som Ukraine og en række

Middelhavslande må se sig knyttet til EU gennem naboskabs-aftaler.

Ikke for alvor noget nyt under solen.

Udover de ventede kontroversielle spørgsmål om Stefan

Füles fortid som medlem af Tjekkoslovakiets kommunistiske

parti.

Ville Füle undskylde sin fortid ville et hollandsk parlamentsmedlem

vide? Men han fik ingen undskyldning

fra Tjekken.

Dagens altafgørende problembarn blev dog som ventet

den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva.

Som kommissær skal hun have ansvaret for internationalt

samarbejde og humanitær bistand. Men den tidligere

bulgarske udenrigsminister havde ualmindeligt

svært ved at få MEP´erne til at interessere sig for hendes

stofområde.


Vivianne Reding er – præcis som sin

forgænger i embedet – på direkte

kollissionskurs med integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech

Under en seance som så ud til at være nøje styret af

den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som også

gennem den tidligere fransk/norske undersøgelsesdommer,

Eva Joly, er formand for udviklingsudvalget

som stod for høringen med Jeleva, blev der stillet utallige

spørgsmål til både hendes mands eventuelle forbindelse

til russisk og bulgarsk mafia og til hendes eget

delejerskab i en virksomhed som har været med til at

håndtere EU-støtte.

Seancen blev kaotisk og indeholdt blandt andet ankomsten

af et liberalt bulgarsk medlem som helt uden

for talerækken fik ordet for at fremsætte nye anklager

mod sin landsmand.

Rumiana Jeleva selv blev ikke hjulpet meget af, at hendes

engelsk tydeligvis var så besværet, at svarene kom

til at virke mere undvigende end godt var.

Jeleva forsvarede sig med, at der i Bulgarien hverken

er mistanker eller anklager mod hende eller hendes

mand. Men intet forsvar virkede på MEP´erne som fortsatte

deres angreb.

Den tre timer lange høring endte med mange sure miner

og den bulgarske kommissær-kandidat går nogle

ganske spændende dage i møde, hvor hendes fremtid i

Bruxelles er alt andet end sikker.

Dansk nederlag

Mens tre østeuropæiske kommissærer alle havde større

eller mindre vanskeligheder, så bød tirsdagen også på

tre kommissær-kandidater fra de gamle medlemslande

som gled let og ubesværet gennem høringerne. En af

dem var den luxembourgske veteran, Viviane Reding,

der er på vej ind til sin tredje periode som EU-kommissær.

Luxembourgeren skal de næste fem år have ansvaret

for justits, fundamentale rettigheder og borgerskab.

Det betyder, at under hendes ansvarsområde ligger

det hos den danske regering så forhadte opholdsdirektiv

som er en konstant trussel mod den danske udlændingepolitik.

Reding gjorde det lysende klart overfor Europa-Parlamentet,

at når det gælder opholdsdirektivet, har hun

frem for alt én prioritet. nemlig at sikre, at det bliver

gennemført fuldt og helt i alle EUs medlemslande. Dermed

er Reding – præcis som sin forgænger i embedet –

på direkte kollissionskurs med integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech, den danske regering og Dansk

Folkeparti som alle har erklæret, at de ønsker at få direktivet

revideret. Men en mulig revision af opholdsdi-

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 7


ektivet blev hverken nævnt af Reding under høringen

og det fremgår heller ikke af det skriftlige materiale Reding

sendte til parlamentet inden høringen.

Faktisk viste Viviane Reding under den tre timer

lange udspørgning ingen tegn på overhovedet at have

kendskab til, at der måtte være et ønske om at få ændret

opholdsdirektivet. Og efter høringen var luxembourgeren

lige så uvidende på det punkt som inden. For tydeligvis

havde ingen dansk politikere eller embedsmand

benyttet lejligheden – dette for enhver kommissær mest

sårbare tidspunkt i hele karrieren – til at lægge pres på

Luxembourgeren for at få sat en ændring af opholdsdirektivet

på dagsordenen.

Faktisk lovede Reding i stedet for en ændring, at hun

er stærkt indstillet på at trække lande for EU-Domstolen,

hvis de ikke overholder opholdsdirektivet.

Udover opholdsdirektivet forklarede Reding, at hun

holder fast i forslaget til EU-direktiv om barselsorlov, at

hun vil presse på for EU-lovgivning til at håndtere skilsmisser

på tværs af grænser. Andre emner på dagsordenen

var body-skannere i lufthavne og beskyttelse af

data.


Reding er stærkt indstillet på at trække

lande for EU-Domstolen, hvis de ikke

overholder opholdsdirektivet.

Imponerende belgier

Mens Viviane Reding sejlede trygt gennem sin høring,

så var tirsdagens ubetingede stjerne den belgiske kommissær-kandidat

Karel de Gucht. Den tidligere belgiske

udenrigsminister skal være EU´s forhandler i forhold

til alle handelsaftaler som EU indgår med omverdenen.

Porteføljen er imponerende fordi handel er et område,

hvor EU´s medlemslande har afgivet al suverænitet til

EU. Danmark kan ikke forhandle en egen handelsaftale

med noget land udenfor EU. Det er kun EU – repræ-

8 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

senteret ved Karel de Gucht, der kan forhandle en handelsaftale.

Uanset om det er en multilateral aftale i WTO

eller bilaterale aftaler som den EU netop har underskrevet

med Sydkorea.

Karel de Gucht kunne sit emne i detaljer og imponerede

udvalget. Han satsede på en færdiggørelse af Doharunden

i WTO enten i år eller næste år. Han kritiserede

den kinesiske Yuan for at være for lav i kurs og han forklarede,

hvorfor flere bilaterale handelsaftaler mellem

EU og lande som Sydkorea er nødvendige.

Et område står dog stadig uklart efter høringen. Med

Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået en

form for indflydelse på fremtidige handelsaftaler. Hidtil

har det været en sag mellem Kommissionen og medlemslandene.

Men med Lissabon-traktaten skal handelsaftaler

også have en slags godkendelse i Europa-Parlamentet.

Første test-sag bliver handelsaftalen med Sydkorea.

Og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis parlamentet

ikke skriver under? Emnet er relevant da dele af den

europæiske bilindustri er i gang med at lobbye parlamentet

for at forsinke aftalen. Bilindustrien anser nemlig,

at aftalen vil skade den i forvejen hårdt pressede europæiske

bilindustri.

Hvad der sker med Sydkorea-aftalen gav høringen

ikke noget klart svar på. Til gengæld var det klart for

alle, at Karel de Gucht står til at blive en helt central

kommissær for udenrigshandel.

Socialist sikrer fri konkurrence

Tirsdag aften sluttede høringerne med tre timers udspørgning

af Joaquin Almunia som skal være den næste

kommissær for konkurrence. Almunia lovede at fortsætte

den traditionelle linie, hvor Europa-Kommissionen

bekæmper karteller, prisaftaler og unfair konkurrence.

Almunia lovede at holde et ekstra øje med, at der

ikke bruges penge fra statslige bankpakker til bonusordninger

eller lignende i bankerne.

Hvis virksomheder bryder mod konkurrence-reglerne

kan de også i fremtiden vente betydelige bøder og

de penge ender lige i den slunkne EU-kasse. Almunia

afviste nemlig et forslag om, at indkomne penge fra bøder

skal betales ud til medlemslandene. De fortsætter

med at havne direkte på EUs budget.


13. januar 2010

Dag 3: øje for øje – tand for tand

En rød ungarnsk kommissær i skudlinjen og en franskmand, som vil regulere den

finansielle sektor, var nogle af højdepunkterne ved onsdagens høringer i Europa-

Parlamentet.

nåR En KOMMISSæR-KAnDIDAT er til høring i Europa-Parlamentet

foregår det i de fagudvalg som behandler

det område kommissæren senere skal have ansvaret

for i Europa-Parlamentet. Fire kommissærer blev

udspurgt onsdag. Franskmanden Michel Barnier med

ansvaret for det indre marked var på besøg i netop det

udvalg.

Ireren Máire Geoghegan-Quinn blev udspurgt i

forskningsudvalget om hendes portefølje om forskning

og innovation. Slovenen Janez Potocnik blev i miljøudvalget

udspurgt om sine planer som miljøkommissær,

mens László Andor blev udspurgt af medlemmerne af

arbejdsmarkedsudvalget om sine planer som kommissær

med ansvar for det område.


At dømme efter, hvad der sivede ud

fra gruppemøderne, er en politisk

krig under opsejling i parlamentet

Onsdagens store drama foregik dog ikke i udvalgslokalerne

hvor de fire blev udspurgt. Det startede tidligere

på dagen, hvor de politiske grupper fra morgenstunden

mødtes til gruppemøde. netop det forhold, at høringerne

foregår i fagudvalgene betyder, at MEP´erne har

meget svært ved at følge alle kommissær-kandidaters

indsats.

Det er god tone, at det kun er MEP´er fra udvalgene

som befinder sig i selve lokalet, hvor høringerne foregår.

Lokalet er i forvejen stopfyldt, for udover MEP´er

og deres assistenter, vil journalister, lobbyister og mange

andre også gerne vide, hvad der foregår. Høringerne kan

naturligvis følges på nettet og der er referater. Men i

praksis følger parlamentarikerne frem for alt de kommissærer

som de efterfølgende skal arbejde sammen

med de kommende fem år.

Inden det samarbejde kan indledes skal Kommissionen

dog først godkendes. Det skal efter planen ske ved

en afstemning den 26. januar.

Gruppemøderne onsdag formiddag parlamentarikernes

første mulighed for at orientere sig bredere om

høringerne frem til nu og i samtlige politiske grupper

var der frem for alt ét emne til diskussion. Rumiana Jeleva.

Gruppemøderne i parlamentet er – som i Folketinget

– lukkede, men at dømme efter, hvad der sivede

ud fra gruppemøderne, er en politisk krig under opsejling

i parlamentet.

Socialister, liberale, grønne og venstrefløjen er stærkt

utilfredse med den bulgarske kommissær. Dels på grund

af hendes uafklarede økonomiske forhold – dels fordi

de anså, at hun var svag på substansen i sit fagområde.

nu tilhører Rumiana Jeleva den borgerlige kristdemokratiske

politiske familie, som er den største i parlamentet

og på netop deres gruppemøde var tonen en helt

anden. I denne såkaldte PPE-gruppe anså langt de fleste

medlemmer, at hele høringen og behandlingen af Jeleva

havde været dybt unfair.

I første omgang har parlamentet sendt et brev til

Kommissionens formand, José Manuel Barroso og bedt

ham om – indenfor 24 timer – at opklare nogle af uklarhederne

omkring Jelevas økonomiske forhold. Det svar

skal med andre ord komme i dag.

Derudover har parlamentet bedt sine egne jurister om

at se på sagen. De har dog ikke fået nogen deadline.

Skal man dømme efter snakken i parlamentets korridorer

efter gruppemøderne onsdag formiddag, så er der

for øjeblikket to muligheder. Den ene er, at PPE-gruppen

sætter alt ind på at redde Jeleva. En redningsindsats

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 9


vil som minimum blive forsøgt i løbet af de kommende

dage. Alternativt vil hun blive fyret som kommissær,

hvilket vil forsinke hele processen med at få den nye

Kommission godkendt.

Men hvis Jeleva sendes tilbage til Sofia, så vil hun

næppe være den eneste kommissær som ofres. PPEgruppen

var EP-valgets store vinder og stemningen i

gruppen viste tydeligt, at hvis parlamentets skal fyre

kommissær-kandidater, så skal der også ryge en fra venstrefløjen.

Den mest oplagte kandidat var passende til

høring onsdag – lige netop som gruppemøderne blev

afsluttet.


De borgerlige MEP ere var indstillede

på, at hvis Bulgarske Jeleva

skal forlade Bruxelles som fyret kandidat

– så kan hun bestille en dobbelt-billet

ud af byen sammen med

ungarske Andor.

Ungarer i fokus

Den ungarske kommissær for arbejdsmarkedet, László

Andor, nåede ikke mere end en times tid ind i sin høring

inden han blev spurgt til sin politiske fortid. Han er tidligere

modstander af mange ting – lige fra Maastrichttraktaten

til nATO og både når det gælder fortiden –

og de emner han som kommissær skal beskæftige sig

med i fremtiden var det tydeligt, at de borgerlige

MEP´ere var indstillede på, at hvis Jeleva skal forlade

Bruxelles som fyret kandidat – ja så kan hun bestille en

dobbelt-billet ud af byen sammen med Andor.

Jobbet som kommissær for arbejdsmarkedet er ikke

let. Arbejdsløsheden i euroområdet har netop passeret

10 procent og det hastigt voksende antal arbejdsløse er

naturligvis i fokus. Men samtidig har netop en kommissær

for arbejdsmarkedet ikke mange muligheder for

at påvirke den situation. For det første er det medlemslandenes

nationale politikker som frem for alt kan ændre

situationen på arbejdsmarkedet og for det andet så

er enhver regulering af det europæiske arbejdsmarked

10 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

følsomt da det især i norden ofte er områder som arbejdsmarkedets

parter helst håndterer uden politisk

indblanding.

Andor blev spurgt om en kommende revision af direktivet

om arbejdstid. Et emne som er stærkt kontroversielt

– især i Storbritannien. Han blev spurgt om,

hvilke konsekvenser han drager af den såkaldte Lavalsag,

hvor et byggeri i svenske Vaxholm med lettiske arbejdstagere

blev stoppet af blokader fra fagbevægelsen.

Sagen endte ved EU-Domstolen som konstaterede, at

blokaden var ulovlig ifølge EU-reglerne. Afgørelsen fra

EU-Domstolen vakte dyb bekymring hos arbejdsmarkedets

parter i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Spørgsmålet er, hvad Andor har tænkt sig at gøre med

den sag. Svaret var at diskutere sagen med parterne.

I forhold til at øge beskæftigelsen foreslog ungareren

en revision af EU´s strukturfonde så de får større fokus

på beskæftigelse. Og derudover annoncerede han en

kommende grønbog om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Demografiske udfordringer med en større

andel ældre er på flere områder sat på den næste kommissions

dagsorden. Både i forhold til pensionssystemers

holdbarhed og i forhold til landenes pensionsordninger.

I praksis kan Kommissionen dog ikke gøre meget

andet end at analysere emnet og igangsætte en europæisk

diskussion. Efterløn og pensionsordninger er

national kompetence og bestemmes ikke i Bruxelles.

Kombinationen af ikke at have megen kompetence til

handling, sin politiske fortid og et forholdsvis usikkert

udtryk under høringen betød, at fra siden onsdag eftermiddag

har Lászlo Andor været den mest oplagte kandidat,

hvis hørings-spillet i næste uge i Strasbourg ender

med, at pilen peger på, at en eller flere kommissær-kandidater

skal sendes hjem. For at dømme efter formiddagens

politiske gruppemøder, så er stemningen for øjeblikket

”øje for øje – tand for tand”.

Sikker franskmand

Hvis der var en kommissær-kandidat som onsdag gled

gennem høringerne uden problemer så var det franskmanden

Michel Barnier. Han er tidligere kommissær,

tidligere MEP, tidligere minister. Og så er han frem for

alt en gudsbenådet operatør på den europæiske politiske


scene. Barnier har fået ansvaret for det indre marked og

med i den portefølje ligger også ansvaret for kommende

EU-lovgivning for hele den finansielle sektor.

netop det område har gjort Barnier til et kontroversielt

valg. For Frankrig er traditionelt det EU-land som

presser mest på for en hård regulering af den finansielle

sektor. Overfor Frankrig står Storbritannien som er Europas

finansielle centrum med the City of London. Her

frygter politikerne at alt for omfattende regulering vil få

finansielle virksomheder til at flytte udenfor EU – og

det vil ramme britisk økonomi hårdt.

At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig

EU-regulering af finanssektoren er med andre ord dybt

kontroversielt på den anden side af Kanalen. Men med

sin vanlige blanding af elegance og arrogance fik Barnier

præsenteret den lange stribe forslag til reguleringer

og alligevel på en eller anden måde beroliget omgivelserne

med, at britiske bankdirektører roligt kan afbestille

flyttebilerne og lade rejsekufferten blive under sengen.

Der vil blive ændret på direktivet om kapitalkrav

til bankerne. Der vil komme flere reguleringer af markedet

for derivater. Der vil komme EU-regler som skal

sikre en større sporbarhed i de finansielle pakker som

bankerne sælger, sådan at en situation som det, der startede

finanskrisen ikke kan gentage sig. Ja faktisk står Europa

overfor et tocifret antal EU-reguleringer på det finansielle

område som kan ventes de kommende år.

Og ikke alene vil Barnier lovgive. Han vil også undersøge

om bankdirektører har levet op til EU-landenes

anbefalinger i forhold til bonusser og er det ikke tilfældet

kan der også på det område komme indgreb.

I forhold til det indre marked så vil Barnier have stor

fokus på service-direktivet som trådte i kraft her ved

årsskiftet. Ikrafttrædelsen var dog kun første skridt i en

lang og omfattende proces på netop det område. Alle

medlemslande har redegjort for hvilke nationale godkendelsesordninger

de har oprethold for at service-erhverv

som fra elektrikere til skorstensfejere skal have lov

til at operere i et medlemsland. nu vil Kommissionen

gennemgå alle disse nationale godkendelsesordninger

som stadig eksisterer – det ventes at være op imod

50.000. Barnier vil mødes med alle lande og diskutere

ordningerne og målet er at få afskaffet mange flere.


At placere en franskmand på ansvaret

for fremtidig EU-regulering af finanssektoren

er dybt kontroversielt

på den anden side af Kanalen.

Som franskmanden udtrykte det: ”I mit land brugte vi

meget tid på at diskutere den polske blikkenslager. Men

i virkeligheden burde vi diskutere den Luxembourgske

blikkenslager. Hvis han vil påtage sig et arbejde mere

end 40 kilometer udenfor Luxembourg, så skal han indhente

fire forskellige tilladelser,” sagde Barnier.

Fra Luxembourg er der 40 kilometer til Tyskland, Belgien

og Frankrig. Hvert land har – ligesom Luxembourg

– sine nationale ordninger for at få tilladelse til at udføre

arbejde som blikkenslager. Det skal ændres og medlemslandene

skal blive meget bedre til at godkende

andre landes professionelle kvalifikationer.

Irsk powerkvinde

Mens Michel Barnier i udvalgslokalet på fjerde sal

snoede MEP´erne som sin lillefinger sad den irske kommissærkandidat

Máire Geoghegan-Quinn to etager

længere nede og redegjorde for sine planer som kommissær

for forskning og innovation. Kvinden med efternavnet

som er enhver korrekturlæsers mareridt optrådte

kraftfuldt i en sådan grad, at det blev kommenteret

af flere medlemmer.

Som forskningskommissær er der ikke så meget hun

kan gøre i starten af sin arbejdsperiode. Forskningspengene

på EU´s budget er bundet op til projekter og

derfor var udvalget frem for alt interesseret i, hvad hun

vil gøre på lidt længere sigt når budgettet revideres. Et

emne som blev diskuteret var den mængde bureaukrati

som virksomheder skal igennem for at kunne deltage i

europæiske forskningsprojekter. Især for små og mellemstore

virksomheder er det meget besværligt.

Máire Geoghegan-Quinn lovede at arbejde med at få

afbureaukratiseret området. Men måtte samtidig fra sin

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 11


egen fortid som medlem af EU´s Revisionsret erkende,

at mange regler indføres for at sikre, at pengene fra EUkassen

anvendes fornuftigt og for at undgå snyd.

Andre emner som blev diskuteret var det forhold, at

patenter er meget dyrere i Europa end i f.eks. USA og

det forhold at forskningen i Europa er meget splittet og

at det betyder, at der er en del duplikation hvor forskere

forskellige steder i Europa forsker i præcist det samme.

Målsætningen for ireren er et fælles europæisk forskningsrum

med fri bevægelighed for forskere og den viden

de skaber. Men i praksis er der stadig lang vej frem

før det er en realitet.


Målsætningen er et fælles europæisk

forskningsrum med fri bevægelighed

for forskere og den viden de

skaber. Men i praksis er der stadig

lang vej, før det er en realitet.

Biodiversitet

Endelig var den slovenske kommissær Janez Potocnik

til høring i miljøudvalget. Han var her stort set lige så

overbevisende og sikker som Barnier var i udvalget for

det indre marked.

Et af de meget centrale punkter på høringen af Potocnik

var, at han lovede at inden udgangen af året at

have præsenteret en ny handlingsplan for biodiversitet.

Han erkendte at området er stærkt problematisk. Det

12 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

går den forkerte vej og det skal ændres. Blandt andet

gjorde Potocnik det klart, at efter hans opfattelse så skal

biodiversiteten i langt højere grad indarbejdes i andre

EU-politikker som blandt andet landbrug og fiskeri.

Derudover vil den slovenske kommissær holde nøje

øje med, hvordan medlemslandene gennemfører EU´s

omfattende forordning på kemikalieområdet – REACH.

I det hele taget blæste Potocnik til kamp for at sikre en

bedre gennemførelse i medlemslandene af de europæiske

miljøregler.

Den slags er populært i Europa-Parlamentet og det

samme var Potocni. Onsdagens mulige offer i det europapolitiske

spil om fremtidens kommission blev Lászlo

Andor.


14. januar 2010

Dag 4: Magtkampen raser

Fem kommissær-kandidater er sat på observationslisten. Ikke fordi de alle skal fyres,

men fordi Europa-Parlamentet vil have mere magt. Et kompliceret europæisk

magtspil ventes at kulminere i næste uge.

DA HøRInGERnE I Europa-Parlamentet sluttede torsdag

aften kunne medlemmerne af Europa-Parlamentet

(MEP) konstatere, at de nu havde haft 20 af de 26 kommissær-kandidater

til høring. Og det foreløbige resultat

var mildt sagt blandet. Faktisk var kommissær-kandidaternes

faglige kompetence – altså det MEP´erne frem

for alt skal kontrollere – det emne, som de europæiske

parlamentarikere brugte mest tid på at diskutere med

hinanden torsdag. Fokus i Bruxelles var et helt andet

sted end i de to udvalgslokaler, hvor kommissær-kandidaterne

på tre timer lange seancer har mulighed for at

forklare sig selv og deres politiske visioner.

Torsdagen bød på høringer med den tyske energikommissær.

Günther Öttinger, den estiske transportkommissær

Siim Kallas, sundheds- og forbrugerkommissær

John Dalli fra Malta, cypriotiske Androulla Vassiliou

som skal være kommissær for kultur og uddannelse,

østrigske Johannes Hahn som får ansvaret for

regionalpolitikken og endelig den hollandske kommissær

for digitale spørgsmål, nellie Kroes.

Men på gangene var det ikke indholdet af de seks høringer,

der dominerede diskussionerne. Der var reelt

kun ét spørgsmål som for alvor interesserede MEP´erne

torsdag. Det var spørgsmålet om Europa-Parlamentet

reelt er på vej til at fyre en eller flere kommissærer, hvem

det i givet fald bliver og hvordan det politiske spil vil

fortsætte de kommende dage.

Socialist-gruppen i Europa-Parlamentet har fortsat

deres kritik mod den bulgarske kommissær-kandidat

Rumiana Jeleva og i løbet af torsdagen meldte den liberale

gruppe sig på socialisternes side. Dermed er der reelt

et flertal i parlamentet for at insistere på, at få udskiftet

bulgareren.

Men spillet er på ingen måde afsluttet endnu. For det

første viste den store borgerlige gruppe – PPE-gruppen

– torsdag tydeligt, at denne gang vil de konservative og

kristdemokraterne ikke acceptere, at en af deres fyres

uden at der også ryger en socialist med i købet. Men i

første omgang startede PPE-gruppens modoffensiv et

andet sted.

Under tirsdagens høringer blev Rumiana Jeleva angrebet

for at være en gansterbrud med forbindelser til

mafia i både Bulgarien og Rusland. Der blev stillet store

mængder af spørgsmålstegn ved hendes egen erhvervsvirksomhed.

Især ved firmaet Global Consult som hun

har været medejer af og som er blevet solgt.

Spørgsmålet var, hvorfor indkomst fra firmaet ikke

stod på Jelevas selvangivelse, hvorfor der ikke var indberettet

fortjenester fra firmaet etc. Alvorlige anklager

som Jeleva viste sig at være ualmindeligt dårlig til at forklare.

Det hele lignede en fuldstændig klar sag som socialister

og liberale var i gang med. Men torsdagen viste, at

sagen måske ikke var så enkel endda. Global Consult

blev solgt – til en pris af 2.000 euro. Jeleva solgte sine

aktier i firmaet til samme pris som hun havde givet for

dem og havde derfor ikke nogen fortjeneste som skulle

indberettes. Internet mediet new Europe som har flere

bulgarske journalister har gransket sagen om Jeleva og

samlet alle dokumenterne omkring hendes anklager på

deres hjemmeside. Og gennemgangen viser et noget andet

billede end det socialister og liberale hidtil har malet

af den bulgarske kommissær-kandidat.

Efter offentliggørelsen kunne man torsdag også høre

et skifte i socialdemokraternes retorik. Fokus var mindre

på Jelevas økonomiske forhold og nu fremhævede

de i stedet, at Jeleva under høringen ikke havde virket

fagligt kompetent.

PPE-gruppen lancerede ikke alene et forsvar for Jeleva

torsdag. De indledte samtidig et frontalangreb på

en af de socialdemokratiske kommissær-kandidater.

nemlig den slovakiske Maros Sefcovic som skal være

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 13


kommissær for EU´s administration. Sefcovic skal først

til høring mandag i Strasbourg, men allerede nu er han

havnet med ørerne i maskinen. Forklaringen er en rapport

fra OSCE som citerer en udtalelse som Sefcovic

kom med ved en konference i Bruxelles om romaer i januar

2005. Sefcovic var på det tidspunkt Slovakiets EUambassadør

og ved konferencen sagde han, at landets

romaer var ”exploiters of the Slovak welfare system”. Udtalelsen

refereres i en OSCE-rapport fra 2007.

Gruppeformanden i PPE, Joseph Daul, gjorde det

torsdag meget klart, at han har instrueret medlemmer af

PPE-gruppen om, at de ved høringen på mandag aften

i Strasbourg skal bore dybt og længe i Maros Sefcovic

udtalelser. De kom i 2005 – rapporten fra OSCE kom i

2007. I dag siger Sefcovic at han ikke kan huske udtalelserne,

men han har ikke i den mellemliggende tid gjort

noget for at forklare eller forsvar sin udtalelse. Først nu

hvor kommissær-jobbet er havnet i farezonen har Sefcovic

– blandt andet med hjælp fra seks forskellige

roma-organisationer i Slovakiet – forsvaret sig og forklaret

sig.


Gruppeformanden i PPE, Joseph

Daul, gjorde klart, at han har instrueret

sine i, at bore dybt og

længe i Maros Sefcovic udtalelser.

Politisk spil

I det politiske spil i Europa-Parlamentet er Jeleva og Sefcovic

på ingen måde de eneste, der har fået ørerne i maskinen.

Allerede mandag kritiserede socialisterne den

litauiske kommissær-kandidat Algirdas Semeta og onsdag

kritiserede PPE´erne så ungareren Laszlo Andor. Og

for at fuldende billedet spillede PPE-gruppen torsdag

ud med yderligere utilfredshed. Denne gang var det finske

Olli Rehn – hvis politiske tilhørsforhold er liberalt –

som blev trukket op på skafottet.

Set udefra kunne det ligne et spil, hvor hele fem kommissær-kandidater

står til fyring. Reelt handler det nuværende

spil dog om noget helt andet og en fyring af

14 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

fem kommissærer er fuldstændig usandsynligt.

Allerede i december måned gik rygterne i Europa-

Parlamentet at høringerne i januar nok ville ende med

en situation, hvor to røde, to blå og en gul kommissær

ville blive kritiseret. Og det er præcist den situation som

er opstået nu.

Situationen er velkendt og forløbet ligner fuldstændig

det der er set siden Europa-Parlamentet indførte høringer

i 1994, hvor det dengang fra Ritt Bjerregaard, finske

Erkki Liikanen og svenske Anita Gradin, der hver

især blev udsat for kritik.

Parlamentet udtrykker sin bekymring over et antal

kommissær-kandidater og med trusler om fyringer, ekstra-høringer,

forsinkelse af godkendelse af Kommissionen

etc præsenterer de store politiske grupper så Kommissionens

formand for et antal krav og ønsker som

denne bedes reagere på.

Torsdagen i Europa-Parlamentet bød ikke alene på listen

over fem problematiske kommissær-kandidater

men sandelig også på nogle af de første tanker om, hvad

der i næste uge vil kunne bidrage til, at MEP´erne formilder

sig.

Fra PPE-gruppen cirkulerede tanker om, at Barroso

skulle kunne love, at når Europa-Parlamentet vedtager

en såkaldt initiativ-betækning, så vil en sådan indenfor

et år lede til, at Kommissionen fremsætter et forslag.

Sagt på dansk: Barroso skal forpligte sig til, at hvis Europa-Parlamentet

kræver det, så skal Kommissionen

fremsætte forslag til EU-love på et bestemt område.

Med Lissabon-traktaten får Europa-Parlamentet en

ny beføjelse. Parlamentet skal i fremtiden godkende internationale

aftaler. Hvis f.eks EU tiltræder en ny aftale

til afløsning af Kyoto-protokollen, så skal en sådan

handling godkendes i parlamentet. Derfor vil en del parlamentarikere

nu kræve af Barroso, at de skal være med

i de internationale forhandlinger. For f.eks. Connie Hedegaards

vedkommende ville det betyde, at hun som

klima-kommissær skulle have et antal MEP´er med, når

hun deltager i internationale forhandlinger.

En tredje ide som cirkulerede torsdag var, at Barroso

skulle acceptere det, som hans udenrigskommissær afviste

i mandags. nemlig at lederne af de kommende EUdelegationer

rundt omkring i verden skal igennem hø-


inger i Europa-Parlamentet på samme måde som amerikanske

ambassadører skal igennem høringer i kongressen.

Det store spørgsmål som venter på en afklaring er,

hvad Barroso nu vælger at gøre. Vil han kæmpe for sine

kommissærer – inklusive for Jeleva? Eller er han villig til

at ofre en eller flere kommissærer? Barrosos handlinger

vil ikke alene sige noget om hans fremtidige forhold til

Europa-Parlamentet. Det vil også være et signal til de

kommissærer han skal samarbejde med de kommende

fem år.

Nye løfter

For dem der havde overskud til at følge de faktiske forhold

under torsdagens seks høringer, var der faktisk en

del relevant og interessant information. Intet af det dog

så dramatisk som snakken i korridorerne.

Transport-kommissær Siim Kallas kritiserede f.eks.

lande som har indført body-scanners i lufthavnen uden

at vente på, at der kommer en fælles EU-holdning til

den sag. Han forventede sig intensive forhandlinger om

såkaldte eurovignetter – et vej-betalingssystem for lastbiler

– senere på året. Han vil gerne have fly-sektoren

omfattet af det europæiske system for handel med CO2udslip

(ETS). Kalles luftede tanken om, hvorvidt der bør

etableres en egentlig EU-fond for investeringer i infrastruktur

og erklærede sig enig med parlamentet i, at 40

procent af EU´s transport-budget bør bruges på jernbane-investeringer.

Den tyske energikommissær Günther Öttinger erklærede,

at han vil arbejde ihærdigt for en europæisering

af energipolitikken. netværkene skal udbygges, der

skal skabes mere konkurrence på energimarkedet. Der

skal være større solidaritet og en situation som den hvor

Tyskland og Rusland blev enige om nordstream gasledningen

udenom om de baltiske lande bør undgås i

fremtiden.

Den maltesiske kommissær, John Dalli, med ansvaret

for både sundhed og forbrugerbeskyttelse vil kæmpe for

at få vedtaget EU-direktivet om patientmobilitet. Han

vil ikke bruge forbrugerpolitikken til at forbyde ting for

f.eks. at bekæmpe fedme. Vejen frem er at informere forbrugerne.

”Forbrugerne er en mikroarmé som gennem sine

handlinger kan påvirke både sundhed, klima osv,” forklarede

John Dalli. Han så sig selv som leder af forbrugerhæren.

østrigeren Johannes Hahn vil kæmpe for en et endnu

større budget til europæisk regionalpolitik i fremtiden.

Og digital-kommissær nellie Kroes vil under ingen omstændigheder

acceptere, at borgernes adgang til internettet

begrænses.

Hedegaard sikker

Med fem kommissærer på observationslisten, så har

de politiske grupper nu tilstrækkeligt med skyts til næste

uges politiske kamp med José Manuel Barroso. Alene

af den grund kan den danske kommissær-kandidat

Connie Hedegaard føle sig ganske sikker ved dagens høring

som indledes klokken ni.

Et blik på listen over, hvem der har fået mulighed for

at stille spørgsmål til den danske kommissær-kandidat

burde berolige hende yderligere. Men Connie Hedegaard

slipper ikke fuldstændig fri for kritiske spørgsmål.

MEPerne er ikke imponerede over forløbet af

COP15-mødet i København. Hverken af den praktiske

håndtering af mødet, hvor f.eks. parlamentarikeren Vittorio

Prodi – bror til den tidligere kommissionsformand

– måtte tilbringe fire timer ude i kulden foran Bella

Centret. Eller af det indholdsmæssige, hvor Connie Hedegaard

vil få rig mulighed for at forklare og forsvare,

hvad der egentlig skete i København.

Men i praksis har Europa-Parlamentet med oplægget

til danske høring vist, at Connie Hedegaard er udenfor

farezonen. Det betyder at hun kan koncentrere sig på at

bruge høringen til at få placeret sig i forhold til de parlamentarikere

som bliver helt afgørende for hendes mulighed

for at sætte klima-fingeraftryk på europæisk politik

de kommende fem år.

Den kommende danske kommissær kan naturligvis

også skabe problemer for sig selv – den slags er set før.

Men som udgangspunkt står Connie Hedegaard til at

tage et stort skridt nærmere et kontor i Berlaymont-bygningen

her i formiddag.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 15


15. januar 2010

Dag 5: Store danske skiedag

Snart er Mariann Fischer Boel færdig som kommissær i Bruxelles. Fredag var dagen,

hvor alle kunne se, hvad hendes exit får af konsekvenser. Den nye danske

kommissær Connie Hedegaard var til høring. Det samme var Dacian Ciolos, der

skal afløse Fischer Boel som landbrugskommissær.

KUn TO KOMMISSæRER var til høring i Europa-Parlamentet

fredag. En logisk konsekvens af, at hvis parlamentarikere

fra fjerne hjørner af Europa som Cypern,

Malta og Umeå eller Tammerfors blot skal have en

chance for at nå hjem til aftensmad fredag aften, så starter

rejsen ud af Bruxelles allerede fredag middag.

De to kommissærer der var til høring fredag formiddag

var til gengæld begge kommissærer som var ekstra

interessante set med danske briller.

I miljøudvalget skulle Connie Hedegaard testes for at

se, om hun er værdig til at afløse Mariann Fischer Boel

som det danske medlem af Europa-Kommissionen. Og

to etager længere ned i bygningen sad rumæneren Dacian

Ciolos foran medlemmerne af Europa-Parlamentets

landbrugsudvalg. Han skal nemlig også afløse Mariann

Fischer Boel – ikke som dansk kommissær, men

som landbrugskommissær. Fredagen i Bruxelles var

med andre ord dagen, hvor alle havde mulighed for at få

det første indtryk af, hvilke konsekvenser det forestående

danske kommissærskifte vil få.

Connie Hedegaard imponerede medlemmerne af

miljøudvalget fra første gang hun fik ordet. Indsigten i

klimaproblematikkerne var i top. Målsætningerne med,

hvad hun vil opnå som klima-kommissær de næste fem

år harmonerede fint med MEP´ernes ønsker og forventninger.

Hendes indsigt i, hvor besværligt det risikerer

at blive at få klima-politikken til at sprede sig videre

til alle EU´s politikker, var tydelig.

Men samtidig viste Connie Hedegaard en tydelig vilje

til at ville presse på overfor kolleger i Kommissionen for

at få dem til at tænke klima – selv med de sparsomme

værktøjer hun er udstyret med i Kommissionen.

Og den besked var tydeligvis tilstrækkelig for medlemmerne

af Europa-Parlamentet som i tilfældet Connie

Hedegaard var helt overbeviste om, at udtrykket

”hvor der er en vilje er der også en vej” gælder for hen-

16 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

des indsats i Bruxelles de kommende fem år.

Høringen blev i sig selv et billede på, hvordan arbejdet

i hverdagen vil blive for Connie Hedegaard.

Gennem den tre timer lange høring blev der stillet adskillige

spørgsmål til emner som absolut er klima-relevante,

men som i Europa-Kommissionen hører ind under

andre kommissærers kompetencer. Det gælder

fremtiden for regnskovene og biodiversitet som hører

under miljøkommissæren. Energiforsyninger som hører

hjemme under energikommissæren. Det var spørgsmål

om transport, landbrug med mere.

En arbejdsmetode som vil at sikre mere klima i alle

politikkerne, som Connie Hedegaard diskuterede med

MEP´erne var muligheden for at kræve, at alle projekter

og investeringer som modtager bidrag fra EU-kassen

automatisk skal underlægges en klima-vurdering.

Connie Hedegaard forklarede udvalget, at en af de

store opgaver de kommende fem år bliver at holde øje

med, at de 27 medlemslande gennemfører de klima-tiltag

de har forpligtet sig til i EUs klima og energipakke.

De har lovet at mindske CO2-udledningen med 20 procent

i 2020. Samme år skal andel af vedvarende energi

være vokset med 20 procent og det samlede energiforbrug

faldet med 20 procent. Hvert land har et antal forpligtelser

og det bliver Connie Hedegaards opgave at

holde øje med, at landene gør, hvad de har lovet.

Udover det interne EU-arbejde på klima-området, så

var der ved høringen stor fokus på det internationale

klima-arbejde og især det forhold, at det ikke lykkedes

at få vedtaget en forpligtende klimaaftale ved COP15topmødet

i København.

Connie Hedegaard blev spurgt til sit ansvar i forhandlingerne

og flere MEP´er forsøgte at placere ansvaret

for COP15-mødets manglende resultater på de

danske værter. Men den kritik fejede den danske kommissær-kandidat

fuldstændig af bordet. Det var ikke


manglende danske visioner som førte til de manglende

resultater i København. Det var en stribe lande som ikke

ville levere varen.

I forhold til COP15-topmødet var Connie Hedegaard

dog meget åben om EU´s manglende politiske evne til

at agere. EU fører globalt på klimaområdet i forhold til

egen indsats og i forhold til ambitionsniveau. Men i København

demonstrerede Unionen samtidig at den ikke

var i stand til at agere kraftfuldt politisk på klimaområdet.

Europa talte ikke med en stemme.

Det vil Connie Hedegaard forsøge at lave om på. Hendes

beskrivelse af København viste tydeligt, at hun har

store ambitioner i forhold til sin egen kommende indsats

i de fortsatte forhandlinger frem mod næste COPmøde

i Mexico ved årets slutning. Det åbne spørgsmål

er om resten af EU vil lade klima-kommissæren spille

den rolle hun gerne vil. I København spillede miljøkommissær

Stavros Dimas ikke nogen fremtrædende

rolle og det bliver en ny situation med en klima-kommissær

som helst vil sætte sig i spidsen for det hele.

I det omfang Europa-Parlamentet kan være til nogen

hjælp for Connie Hedegaard, så kan hun efter fredagens

indsats være godt tilfreds. Hun fik sig en del venner og

allierede i det magtfulde udvalg og fik dermed den bedst

tænkelige start på de kommende fem år i Bruxelles.

Ny landbrugspolitik

Ligesom Connie Hedegaards høring tydeligt viste, at der

blæser nye vinde i Europa-Kommissionen på klimaområdet,

så viste høringen af den rumænske kandidat ti

l posten som landbrugskommissær, at der også blæser

nye vinde indenfor den europæiske landbrugspolitik.

Hvor Mariann Fischer Boel gennem de seneste fem

år systematisk og pragmatisk har reformeret den europæiske

landbrugspolitik, så vil Dacian Ciolos som hendes

afløser lægge en anden kurs. Den rumænske kommissær-kandidat

lovede landbrugsudvalget, at niveauet

for støtten til europæisk landbrug efter hans opfatelse

skal fastholdes. Dacian Ciolos ligger altså langt fra f.eks.

danske ønsker om en gradvis afvikling af den europæiske

landbrugspolitik og ønsket om at flytte midler fra

landbrug til blandt andet forskning og udvikling.

Rumæneren vil sikre landmændene en minimums-

indkomst og lovede samtidig mere lighed. Det udtryk

er interessant da landmændene fra Central- og østeuropa

frem til 2013 får mindre i landbrugsstøtte end

land mændene i de gamle medlemslande. Hvad der skal

ske efter 2013 er uklart. Det bliver en del af forhandlingerne

om de finansielle perspektiver. Og skal østlandenes

landmænd have fuld betaling som deres kolleger i

vest, så vokser regningen på landbrugsbudgettet.

nogle lande i EU har luftet tanker om, at en gradvis

afvikling af landbrugspolitikken skulle kunne erstattes

af en delvis re-nationalisering af landbruspolitikken.

Sagt på en anden måde – i stedet for at give landmændene

EU-støtte, så skulle hvert land selv kunne bestemme

sig for at give deres landmænd statsstøtte. Tendens

sås lidt under mælkekrisen, hvor EU besluttede at

tillade en fordobling af statsstøtten til mælkebønder.

Men Dacian Ciolos gjorde det klart, han ikke ønsker at

gå videre ad den vej.

De overordnede mål for landbrugskommissæren er

at sikre landmændene stabile indkomster og fødevaresikkerhed

i Europa.

Dacian Ciolos er tidligere rumænsk landbrugsminister

og Rumænien er kendt som det EU-land, hvor der

er flest uregelmæssigheder omkring landbrugsstøtten.

Men da den kommende landbrugskommissærs holdninger

til en fortsat omfangsrig europæisk landbrugspolitik

flugtede fint med holdningen hos hovedparten

af medlemmerne i landbrugsudvalget, slap rumæneren

nådigt gennem høringen. Faktisk var de tilstedeværende

danske medlemmer i form af Christel Schaldemose og

Morten Messerschmidt de mest kritiske.

Men alt i alt bragte fredagen besked til kommissionsformand

José Manuel Barroso om, at yderligere to kommissærer

er parate til at starte arbejdet i den nye Kommission.

Fredagen var dog ikke helt uden bekymringer for Barroso.

For i løbet af det blev det klart, at parlamentets industriudvalg

var så utilfredse med gårdagens høring af

nellie Kroes, at hun nu også er placeret på en slags observationsliste.

Dermed er der to borgerlige, to liberale

og to socialdemokratiske kommissær-kandidater som i

de kommende dage kan vente sig at blive genstand for

betydelig opmærksomhed.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 17


18. januar 2010

Dag 6: Positionskampen

Endnu en kommissær blev - som forventet - udsat for kritik, da høringerne begyndte

igen i Strasbourg mandag aften. Men med kun to høringer tilbage er fokus

i Europa-Parlamentet frem for alt på det politiske slagsmål som starter, når parlamentet

skal bestemme sig for, at Europa-Kommissionen kan godkendes uden ændringer.

MAnDAG FLYTTEDE høringerne af den næste Europa-

Kommission fra Bruxelles til Strasbourg. Det meste af

mandagen var store rejsedag for medlemmerne af Europa-Parlamentet

og derefter var der kun tid og mulighed

for to høringer mandag aften mellem 18 og 21.

Den kommende industrikommissær, Antonio Tajani

fra Italien og den kommende slovakiske kommissær,

Maros Sefcovic, der får ansvaret for interinstitutionelle

anliggender og administration blev hørt i tre timer.

At dømme fra billederne på høringsskærmene i pressesalen

i Strasbourg og af fremmødet i selve mødesalene,

så var det slovakiske Maros Sefcovic høring som

fik mest opmærksomhed. At både journalister, MEP´er

og deres assistenter er mere interesserede i at følge en

høring af kommissær-kandidaten for administrative anliggender

end af industrikommissæren – midt under en

økonomisk krise med betrængte europæiske industrier

som f.eks. bilindustrien – siger alt om det stadie høringerne

er nået frem til.

Tajani og Sefcovic var høring nummer 23 og 24 og

der er kun to høringer tilbage tirsdag aften. naturligvis

var MEP´erne interesserede i de fagspørgsmål som de to

kommissærer skal håndtere de kommende fem år, og

langt de fleste spørgsmål var da også fagligt funderede.

Men i praksis ved alle i Europa-Parlamentet, at høringerne

nu er på vej ind i næste stadie og derfor var fokus

mandag aften på Sefcovic og fokus efter høringen var

frem for alt på analysen – hvad bliver det næste.

Den slovakiske kommissær måtte svare på mange

spørgsmål – lige fra om han støttede Strasbourg som

hjemsted for parlamentet til hvordan han vil håndtere

den administrative opbygning af EU´s kommende

udenrigstjeneste (EEAS). Som tidligere slovakisk EUambassadør

siden 2005 havde Maros Sefcovic ikke de

store problemer med at finde rundt i den type af spørgsmål.

Han vil som kommissær forsvare traktaten og det

18 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

er i den, stats- og regeringscheferne enstemmigt har indskrevet,

at Strasbourg er parlamentets hjemsted. Arbejdet

med at opbygge EEAS skal gå hurtigt men – surprise,

surprise – ikke hurtigere end det er ansvarligt!

Listen over yderligere spørgsmål til Sefcovic kunne

fortsættes, for under en tre timer lang høring bliver listen

over spørgsmål også lang. Og spørgsmålene var absolut

relevante i en verden af EU-insidere, hvor spørgsmål

som administration, samarbejde mellem institutioner,

traktatrevisioner etc både er interessante og betydningsfulde.

Men i praksis er den slags emner som

hverken kan eller bør interessere mere end nogle få

håndfulde mennesker indenfor landets grænser.

Knald eller fald

Det som til gengæld interesserer bredt både i Danmark

og resten af Europa er spørgsmålet om den kommende

Kommission bliver godkendt, om den forsinkes og mest

af alt – om den falder.Og det var netop på grund af det

spørgsmål, at høringen med Maros Sefcovic havde tiltrukket

sig den største opmærksomhed. Sefcovic er citeret

i en rapport fra OSCE for at have sagt, at romaerne

i Slovakiet udnytter det slovakiske velfærdssystem. netop

det spørgsmål satte MEP´erne fra den borgerlige

gruppe i parlamentet fokus på fra høringens start. Første

spørgsmål om emnet kom fra Inigo Mendez de Vigo

fra Spanien og senere under høringen blev det fulgt op

fra ungareren Jozsef Szajer.

Sefcovic forsvarede sig med, at citatet var trukket ud

af en større sammenhæng og at han i øvrigt som slovakisk

EU-ambassadør har været med til at forhandle et

EU-finansieret regionalt program frem til hjælp til romaerne

i Slovakiet.

Udover angrebene fra den borgerlige PPE-gruppe var

der dog under høringen ikke den helt store interesse for

at kritisere Maros Sefcovic.


Forklaringen er den enkle, at parlamentarikerne efterhånden

har kritiseret tilstrækkeligt med kommissærer

for at være klar til den næste runde i den proces, der

skal lede frem til, at Kommissionen kan godkendes ved

en afstemning den 26. januar.

PPE-gruppen fastholdt sin kritik af Sefcovic efter mødet

og dermed er status den, at to røde kommissærer,

Sefcovic og ungareren Laszlo Andor er blevet kritiseret.

To gule – liberale – kommissærer, Olli Rehn og nellie

Kroes fra henholdsvis Finland og Holland er udsat for

kritik, lige som to blå kommissær-kandidater, nemlig

bulgarske Rumiana Jeleva og litauiske Algirdas Semeta.

når høringerne afsluttes tirsdag aften, så skal Europa-

Parlamentet i gang med næste fase af processen. De politiske

grupper skal til at gøre op med sig selv og hinanden,

om de vil godkende Kommissionen eller om de vil

kræve en eller flere kommissær-kandidater udskiftede.

Den borgerlige PPE-gruppe, der er parlamentets største,

ser ud til at ville godkende hele Kommissionen –

under visse vilkår. Hvor socialstgruppen stiller sig er

endnu uklart. Spillet er kompliceret, for hvis socialisterne

bestemmer sig for at kræve den mest udsatte

kommissær-kandidat, bulgarske Jeleva fjernet, så ser det

ud til, at PPE-gruppen vil kræve en socialst væk. Inden

høringen med Sefcovic lignede slovakken den mest

oplagte kandidat til en fyring. Men efter mandag aften

er fokus igen tilbage på ungareren Laszlo Andor. Og en

fyring af ham ville også gøre mere ondt på socialistgruppen

end en fyring af Sefcovic.

netop fænomenet fyring er i øvrigt et emne som diskuteres

i betydeligt omfang i korridorerne, nu hvor slutspillet

om den næste kommission nærmer sig. Den slags

kan gennemføres på to måder.

Den ene er en situation hvor en eller flere kommissær-kandidater

vælger at trække sig. Det vil forsinke udnævnelsen,

fordi nye kandidater skal igennem en høring

inden den samlede Kommission kan godkendes.

Det skete sidst, da italieneren Rocco Buttiglione, trak sig

som kommissær-kandidat.

Men i Strasbourg tales der også om en anden variant.

PPE-gruppen er nemlig motiveret for at tilføje socialisterne

et massivt nederlag. Hvis socialisterne insisterer

på at få fjernet Jeleva, så er stemningen i PPE-gruppen

for øjeblikket, at så skal der ikke trækkes kandidater – i

stedet vil gruppen gennemføre den planlagte afstemning

om Kommissionen tirsdag den 26. januar.

En sådan afstemning er højt spil. For stemmer

MEP´erne om Kommissionen – og den falder ved afstemningen

– så er det hele kommissionen, der er faldet.

Inklusive Kommmissionens formand, José Manuel

Barroso, Connie Hedegaard og de øvrige.

Medlemslandene kan naturligvis genudnævne dem,

men en ny Kommission skal starte med en genudnævnelse

af Barroso og hele processen kan trække ud i måneder

og med betydeligt politisk drama.

Omvendt vil en Europa-Kommission, kun godkendt

med de borgerlige stemmer i Europa-Parlamentet, være

det ultimative nederlag for socialistgruppen, mens godkendelsen

af en Kommission hvor socialisternes hadeobjekt

nummer et – Rumiana Jeleva – får lov til at blive

siddende, vil være et mindre nederlag.

For øjeblikket bliver det politiske spil højere og højere.

Og alle venter på, hvad Barroso vil spille ud med,

når høringerne slutter tirsdag aften. For Kommissionens

formand har mange værktøjer som kan benyttes til at

får MEPerne til at formilde sig og godkende Barroso II

Kommisssionen.

Hvilken pris Barroso kan tænkes at betale var et af

hovedemnerne i korridorsnakken mandag aften. I et sådant

omfang, at meget få interesserede sig for, at den

kommende industri-kommissær Antonio Tajani under

sin høring diskuterede EU-standarder for bilbatterier og

anden infrastruktur som skal gøre det muligt at bygge

mange flere elbiler i Europa. En – ifølge Tajani – central

måde at redde den europæiske bilindustri på.

Andre relevante spørgsmål om alt fra lobbyisme til

bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder

havde også kun begrænset interesse udenfor mødelokalet.

Tirsdag aften skal den svenske kommissær for retlige

anliggender, Cecilia Malmström og den græske fiskerikommissær

Maria Damanaki høres. De tilhører henholdsvis

den liberale og den socialistiske familie i Europa-Parlamentet.

når de høringer er overstået kan det

sidste afgørende spil om den nye Europa-Kommission

endelig gå i gang.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 19


19. januar 2010

Dag 7: Drama udskyder ny kommission

Så røg den første kommissær efter rygter om forbindelse med den bulgarske efterretningstjeneste.

Rumiana Jeleva har trukket sig og Bulgarien har udnævnt en

ny kommissær-kandidat.

12 TIMER KAn VæRE LAnG TID i europæisk politik.

Mandag meddelte jurister fra både Europa-Kommissionen

og Europa-Parlamentet, at de havde foretaget en

grundig gennemgang af den bulgarske kommissær-kandidat,

Rumiana Jelevas økonomiske forhold og den viste,

at der ikke var noget at komme efter. Med den besked

stillede både Europa-Kommissionens formand,

José Manuel Barroso og Europa-Parlamentets borgerlige

gruppe – PPE-gruppen – sig mandag bag Rumiana

Jeleva som EU-kommissær.


De kommende 48 timer vil afgøre

om udskiftningen af Jeleva er den

eneste forandring der kommer, eller

om det var startskuddet til et større

politisk blodbad.

Opbakningen forsvandt dog som dug for solen tirsdag

morgen, da den EU-specialiserede hjemmeside, Euractiv,

kunne offentliggøre historien om, at Rumiana Jeleva

tilsyneladende i 1999 – i en alder af kun 30 år – var

direktør for et firma med hovedsæde i Lichtenstein. Et

firma som – ifølge historien – blev oprettet af den bulgarske

efterretningstjeneste helt tilbage i 1988.

Historien var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Klokken 11 tirsdag formiddag blev det meddelt, at Rumiana

Jeleva trak sig som kandidat til posten som Europa-Kommissær.

Samtidig med meddelelsen forklarede den bulgarske

premierminsiter i Sofia, at han havde fundet en ny kandidat.

Det er Kristalina Georgieva, der er tidligere miljødirektør

i Verdensbanken. Georgieva har en fortid i

20 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

økonomisk spørgsmål, mens Rumiana er udenrigsminister

– en post hun fortsætter på. Så spørgsmålet er, om

kommissionsformand, José Manuel Barroso, nu vil benytte

lejligheden til at rykke rundt på en eller flere porteføljer

i Kommissionen.

Uanset hvad, så står det lysende klart, at Kommissionen

ikke længere bliver godkendt ved den planlagte afstemning

tirsdag den 26. januar. Der bliver ikke nogen

afstemning overhovedet.

Den nye kommissær fra Bulgarien skal have tid til at

forberede sig på en høring i parlamentet. Hvis der skal

flyttes om på porteføljerne vil flere kommissærer skulle

til høring igen. Derfor vil der tidligst blive en afstemning

om den nye Kommission, når Europa-Parlamentet

mødes igen i Strasbourg et sted mellem den 9-11 februar.

De kommende 48 timer vil afgøre om udskiftningen

af Jeleva er den eneste forandring der kommer, eller om

det var startskuddet til et større politisk blodbad.

Tirsdag morgen var der høring med de to sidste kommissær-kandidater.

Svenske Cecilia Malmström som

skal være kommissær for retlige anliggender og græske

Maria Damanaki som skal være fiskerikommissær.

Svenske Cecilia Malmström gled gennem sin høring

med bravour, mens de borgerlige kastede sig over den

socialistiske græske fiskerikommissær og kritiserede

hendes optræden.

Høringerne er nu overstået – alle 26. Hvert udvalg

som har haft en kommissær til høring skal skrive et brev

til formanden for Europa-Parlamentet, hvor de evaluerer

høringen og kommer med en bedømmelse af kommissær-kandidaterne.

Det er såkaldte koordinatorer fra

de politiske grupper som mødes og formulerer brevene.

De samles hos parlamentsformand Jerzy Buzek som

derefter kan gøre en samlet status over høringerne.

Tirsdag aften vil de politiske grupper diskutere situa-



Spekulationerne om de kommende

konsekvenser er umådeligt mange

og går i alle mulige retninger.

tionen og fra onsdag vil en grundigere gennemgang af

brevene lede til, at parlamentet skal forsøge at finde en

holdning til, hvad der skal ske med Kommissionen.

Visse kommissærer har klaret sig så dårligt, at de allerede

er blevet bedt om at levere supplerende oplysninger.

Det gælder blandt andet den hollandske kommissær,

nellie Kroes og den litauiske, Algirdas Semeta.

Andre kommissærer vil blive kritiseret – spørgsmålet er,

hvor hård kritikken vil være.

De kommende dage vil vise flere ting. For det første

om kritikken af en eller flere kommissærer er så hård, at

flere kommissærer skal følge Jeleva og forlade Bruxelles.

Den borgerlige gruppe i parlamentet, nævnte på en

pressekonference flere kommissær-kandidater som de

var utilfredse med. Det var slovakiske Maros Sefcovic,

udenrigskommissær Catherine Ashton som nu kritiseres

for ikke at være taget til Haiti og fiskerikommissær

Damanaki. Liberale kommissærer som Rehn og Kroes

kritiseres også.

Udover muligvis at kræve flere kommissær-kandidater

fjernede er der også den mulighed, at parlamentet

stiller krav om, at der flyttes rundt på nogle af porteføljerne

i Kommissionen. Alene af den grund, at den nye

bulgarske kommissær-kandidat har en økonomisk baggrund

betyder, at hun evt skal have en anden portefølje,

end den Jeleva var udset til, som var humanitær bistand.

Den ungarnske kommissær for arbejdsmarked og beskæftigelse,

Laszlo Andor, har også været kritiseret og

han kunne evt blive flyttet.

Spekulationerne om de kommende konsekvenser er

umådeligt mange og går i alle mulige retninger. Klarhed

vil komme i de kommende dage. Det eneste som for øjeblikket

står lysende klart er, at Europa ikke får nogen ny

Kommission før tidligst engang i midten af februar.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 21


20. januar 2010

Dag 8: Fokus på fremtiden

Frustrationen hos de borgerlige MEP’er over, at en af deres kommissærkandidater

måtte trække sig, er enorm. Men hele parlamentet er mindst lige så frustrerede

over, at EU ikke har haft en fungerende Kommission siden 1. november. Det lægger

en dæmper på iveren efter at fortsætte det politiske slagsmål. Derfor peger

alt på, at en ny Kommission vil blive godkendt den 9. februar.

EFTER En DRAMATISK TIRSDAG, hvor Europa-Parlamentet

afsluttede høringerne af de 26 kommissær-kandidater

og den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana

Jeleva, trak sig som både kommissær-kandidat

og som sit lands udenrigsminister, skulle MEP´erne tirsdag

aften gøre status.

De forskellige politiske grupper afholdt gruppemøder

tirsdag aften. Møderne er lukkede – præcist som

gruppemøder i Folketinget. Men kilder som var til stede

kunne fortælle, hvordan stemningerne i de store politiske

grupper i Europa-Parlamentet var vidt forskellige.

Hos socialistgruppen var der sejrstemning. Den borgerlige

kommissær-kandidat Jeleva havde trukket sig og

dermed anså socialistgruppen, at de havde demonstreret,

at nok havde de tabt valget til Europa-Parlamentet,

men gruppen har stadig indflydelse og kan sætte den

europæiske dagsorden.

Hos PPE-gruppen, bestående af kristdemokrater og

konservative fra Europas politiske partier, var der til

gengæld enorme frustrationer. Vinder af parlamentsvalget

og på papiret dem, der , sammen med de liberale,

kan dominere europæisk politik de kommende fem år –

og så alligevel dem, der måtte se en af deres kommissær-kandidater

sat ud af spillet. PPE-gruppens møde viste

ingen klar vej frem. Hos mange medlemmer var der

meget stor lyst til at sætte en storoffensiv ind efter en af

de socialistiske kommissær-kandidater. Slovakken Maros

Sefcovic, ville i så fald være det mest oplagte offer.

Men i praksis peger en del på, at PPE-gruppen nok

modvilligt bliver nødt til at sluge nederlaget og indstille

sig på, at acceptere Kommissionen i sin nuværende

form.

For nok er der i Europa-Parlamentet frustration over

en række af kommissær-kandidaterne. Men der er

mindst lige så stor frustration over manglen på noget af

lave. For siden den 1. november har EU kun haft en

22 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

Kommission som nok har kunnet administrere, men på

grund af manglende politisk mandat, har den ikke kunnet

fremsætte nye større lovgivningsforslag. I praksis betyder

det, at flere af udvalgene i Europa-Parlamentet

simpelthen kun har meget lidt at lave, fordi EU´s lovgivningsmaskine

i flere måneder har kørt i tomgang.

Hvis PPE-gruppen skulle starte et større slagsmål som

kunne risikere at ende i et blodbad hvor yderligere kommissærer

ville blive kasserede og nye skulle i høring,

mens porteføljer skulle flyttes rundt, så ville det risikere

at forsinke udnævnelsen af Europa-Kommissionen

endnu mere.

Den planlagte afstemning tirsdag i næste uge er allerede

droppet og planen er nu en afstemning om Kommissionen

den 9. februar i Strasbourg. Hvis yderligere

kommissærer blev nødt til at trække sig – hvilket stadig

er en mulighed – så ville det kunne betyde, at en ny

Kommission først vil komme på plads engang i marts.

En sådan situation vil være alt andet end ønskværdig.

Europa befinder sig midt i en økonomisk krise, klimaforhandlingerne

kørte af sporet i København, den finansielle

sektor skal bringes til at fungere, arbejdsløsheden

vokser dramatisk og skal håndteres. Listen over arbejdsopgaver

som skal løses er lang og fælles for mange

af dem er, at et velfungerende EU er helt centralt for at

få fundet løsningerne.

Derfor er der i Europa-Parlamentet en voksende

stemning af, at det politiske slagsmål snart må afsluttes

endeligt, sådan at Europas politikere og institutioner kan

koncentrere sig om konkrete politikker.

Men slagsmålet er ikke helt afsluttet endnu. I Europa-

Parlamentet skal der gøres status over høringerne.

For hver kommissær-høring har MEP´erne udarbejdet

en evaluering. Disse evalueringssvar – i form af

breve til formanden for Europa-Parlamentet – er ved at

blive samlede. når de er gennemlæst centralt og disku-


teret af de politiske ledere vil de formentlig føre til et antal

spørgsmål og ønsker om afklaringer, som formanden

for Kommissionen, José Manuel Barroso, skal levere,

inden Kommissionen endelig vil være godkendt.

Uanset om man spørger i Parlamentet, Kommissionen

eller i medlemslandene, så er følelserne omkring

høringerne meget blandede.

Høringerne blev introduceret i 1994 og det første offer

for dem blev faktisk Ritt Bjerregaard, som med hendes

udtalelse om, at parlamentet ”ikke var et rigtigt parlament”

blev genstand for massiv kritik, inden hun endelig

blev godkendt som Kommissær.

Høringerne har haft den effekt, at kommissær-kandidater

er nødt til at forberede sig godt og grundigt på deres

stofområde og de er nødt til at vide, hvad de vil. Ellers

udsætter de sig selv for risikoen for massiv kritik –

og måske endda risikoen for ikke at blive godkendt.

Høringerne er derfor også en fremragende mulighed

for omverdenen at få et indtryk af, hvad der venter de

kommende år. For nok er der politisk drama under høringerne,

men hovedparten af de tre timer lange spørgerunder

går ikke med politiske drillerier, men faktisk

med at diskutere konkrete emner, kommende samarbejde,

visioner, problemer og alle de øvrige aspekter som

udgør den europapolitiske hverdag.

En svaghed ved høringerne er, at det i praksis er meget

svært for kommissær-kandidater at forberede sig til

at håndtere en tre timer lang høring, hvor kommissærkandidaten

sidder alene på et podie og skal besvare ethvert

spørgsmål på to minutter. Ingen embedsmænd må

være i nærheden og hjælpe til og det hele foregår i et

tætpakket lokale, med tv-kameraer og medier fra hele

Europa.

Høringerne har givet indtryk af, at flere kommissærer

er svage på deres område. Men prøvede man f.eks. at forestille

sig, at danske ministre – som første embedshandling

overhovedet – skulle gennem en tre timer lang

høring i et udvalg i Folketinget, hvor de skulle svare på

ethvert tænkeligt spørgsmål, så er der nok også en del

danske ministre som ville havne i problemer – præcist

som det er sket med kommissærerne.

Høringerne er en institution som er kommet for at

blive. De har deres fordele og overordnet set fungerer de

som kontrol af den institution som de kommende fem

år vil fungere som en slags europæisk regering. Men høringerne

har også udviklet sig til et politisk spil, hvor

Europa i stadig højere grad er begyndt at minde om

Washington. I Bruxelles er det ikke kampene mellem det

Hvide Hus og kongressen, men slagsmålene mellem

Råd, Kommission og Parlament.

I Europa – som i Washington – er det et forhold som

både er godt og skidt. De politiske slagsmål sikrer en balance

i den førte politik. Men samtidig tiltrækker de

store politiske slagsmål i stadig højere grad mere opmærksomhed,

end de politikker, der er centrum for

slagsmålene. Og dermed ender hvert eneste slagsmål

også med, at institutionernes omdømme bliver lidt mere

ramponeret.

En ny Europa-Kommission er på vej, men med en

stribe kommissærer som starter med et fundament af

politisk kritik. Og Europa-Parlamentet kan endeligt

trække i arbejdstøjet, når Kommissionen er på plads.

Men med et ikke ideelt samarbejdsforhold til den nye

Kommission og med et stempel som et parlament som

ikke kun interesserede sig for kommissærernes kvalifikationer,

men også for deres egen magt og indflydelse

som MEP´er.

Men samlet set er processen med at få færdigindrettet

Europas tre institutioner efter Lissabon-traktaten nu

endelig ved at være på plads. Og mon så ikke alle institutioner

efterhånden er så trætte af slagsmål, at de meget

hurtigt i løbet af foråret vil vende al fokus mod de

enorme udfordringer der venter Europa de kommende

år. I et par uger endnu vil detaljerne om den nye Kommission

skulle falde endeligt på plads. Men samlet set er

MEP efter MEP, kommissær efter kommissær begyndt

at rette fokus mod fremtiden.

Hvad bringer fremtiden?

På mandag ser Mandag Morgen nærmere på,

hvad dansk erhvervsliv og dansk politik kan vente

sig af Barrosos nye Kommission de kommende

år.

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 23

More magazines by this user
Similar magazines