Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

More documents

Recommendations

Info

vil som minimum blive forsøgt i løbet af de kommende dage. Alternativt vil hun blive fyret som kommissær, hvilket vil forsinke hele processen med at få den nye Kommission godkendt. Men hvis Jeleva sendes tilbage til Sofia, så vil hun næppe være den eneste kommissær som ofres. PPEgruppen var EP-valgets store vinder og stemningen i gruppen viste tydeligt, at hvis parlamentets skal fyre kommissær-kandidater, så skal der også ryge en fra venstrefløjen. Den mest oplagte kandidat var passende til høring onsdag – lige netop som gruppemøderne blev afsluttet. “ De borgerlige MEP ere var indstillede på, at hvis Bulgarske Jeleva skal forlade Bruxelles som fyret kandidat – så kan hun bestille en dobbelt-billet ud af byen sammen med ungarske Andor. Ungarer i fokus Den ungarske kommissær for arbejdsmarkedet, László Andor, nåede ikke mere end en times tid ind i sin høring inden han blev spurgt til sin politiske fortid. Han er tidligere modstander af mange ting – lige fra Maastrichttraktaten til nATO og både når det gælder fortiden – og de emner han som kommissær skal beskæftige sig med i fremtiden var det tydeligt, at de borgerlige MEP´ere var indstillede på, at hvis Jeleva skal forlade Bruxelles som fyret kandidat – ja så kan hun bestille en dobbelt-billet ud af byen sammen med Andor. Jobbet som kommissær for arbejdsmarkedet er ikke let. Arbejdsløsheden i euroområdet har netop passeret 10 procent og det hastigt voksende antal arbejdsløse er naturligvis i fokus. Men samtidig har netop en kommissær for arbejdsmarkedet ikke mange muligheder for at påvirke den situation. For det første er det medlemslandenes nationale politikker som frem for alt kan ændre situationen på arbejdsmarkedet og for det andet så er enhver regulering af det europæiske arbejdsmarked 10 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication følsomt da det især i norden ofte er områder som arbejdsmarkedets parter helst håndterer uden politisk indblanding. Andor blev spurgt om en kommende revision af direktivet om arbejdstid. Et emne som er stærkt kontroversielt – især i Storbritannien. Han blev spurgt om, hvilke konsekvenser han drager af den såkaldte Lavalsag, hvor et byggeri i svenske Vaxholm med lettiske arbejdstagere blev stoppet af blokader fra fagbevægelsen. Sagen endte ved EU-Domstolen som konstaterede, at blokaden var ulovlig ifølge EU-reglerne. Afgørelsen fra EU-Domstolen vakte dyb bekymring hos arbejdsmarkedets parter i Danmark og de øvrige nordiske lande. Spørgsmålet er, hvad Andor har tænkt sig at gøre med den sag. Svaret var at diskutere sagen med parterne. I forhold til at øge beskæftigelsen foreslog ungareren en revision af EU´s strukturfonde så de får større fokus på beskæftigelse. Og derudover annoncerede han en kommende grønbog om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Demografiske udfordringer med en større andel ældre er på flere områder sat på den næste kommissions dagsorden. Både i forhold til pensionssystemers holdbarhed og i forhold til landenes pensionsordninger. I praksis kan Kommissionen dog ikke gøre meget andet end at analysere emnet og igangsætte en europæisk diskussion. Efterløn og pensionsordninger er national kompetence og bestemmes ikke i Bruxelles. Kombinationen af ikke at have megen kompetence til handling, sin politiske fortid og et forholdsvis usikkert udtryk under høringen betød, at fra siden onsdag eftermiddag har Lászlo Andor været den mest oplagte kandidat, hvis hørings-spillet i næste uge i Strasbourg ender med, at pilen peger på, at en eller flere kommissær-kandidater skal sendes hjem. For at dømme efter formiddagens politiske gruppemøder, så er stemningen for øjeblikket ”øje for øje – tand for tand”. Sikker franskmand Hvis der var en kommissær-kandidat som onsdag gled gennem høringerne uden problemer så var det franskmanden Michel Barnier. Han er tidligere kommissær, tidligere MEP, tidligere minister. Og så er han frem for alt en gudsbenådet operatør på den europæiske politiske
scene. Barnier har fået ansvaret for det indre marked og med i den portefølje ligger også ansvaret for kommende EU-lovgivning for hele den finansielle sektor. netop det område har gjort Barnier til et kontroversielt valg. For Frankrig er traditionelt det EU-land som presser mest på for en hård regulering af den finansielle sektor. Overfor Frankrig står Storbritannien som er Europas finansielle centrum med the City of London. Her frygter politikerne at alt for omfattende regulering vil få finansielle virksomheder til at flytte udenfor EU – og det vil ramme britisk økonomi hårdt. At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig EU-regulering af finanssektoren er med andre ord dybt kontroversielt på den anden side af Kanalen. Men med sin vanlige blanding af elegance og arrogance fik Barnier præsenteret den lange stribe forslag til reguleringer og alligevel på en eller anden måde beroliget omgivelserne med, at britiske bankdirektører roligt kan afbestille flyttebilerne og lade rejsekufferten blive under sengen. Der vil blive ændret på direktivet om kapitalkrav til bankerne. Der vil komme flere reguleringer af markedet for derivater. Der vil komme EU-regler som skal sikre en større sporbarhed i de finansielle pakker som bankerne sælger, sådan at en situation som det, der startede finanskrisen ikke kan gentage sig. Ja faktisk står Europa overfor et tocifret antal EU-reguleringer på det finansielle område som kan ventes de kommende år. Og ikke alene vil Barnier lovgive. Han vil også undersøge om bankdirektører har levet op til EU-landenes anbefalinger i forhold til bonusser og er det ikke tilfældet kan der også på det område komme indgreb. I forhold til det indre marked så vil Barnier have stor fokus på service-direktivet som trådte i kraft her ved årsskiftet. Ikrafttrædelsen var dog kun første skridt i en lang og omfattende proces på netop det område. Alle medlemslande har redegjort for hvilke nationale godkendelsesordninger de har oprethold for at service-erhverv som fra elektrikere til skorstensfejere skal have lov til at operere i et medlemsland. nu vil Kommissionen gennemgå alle disse nationale godkendelsesordninger som stadig eksisterer – det ventes at være op imod 50.000. Barnier vil mødes med alle lande og diskutere ordningerne og målet er at få afskaffet mange flere. “ At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig EU-regulering af finanssektoren er dybt kontroversielt på den anden side af Kanalen. Som franskmanden udtrykte det: ”I mit land brugte vi meget tid på at diskutere den polske blikkenslager. Men i virkeligheden burde vi diskutere den Luxembourgske blikkenslager. Hvis han vil påtage sig et arbejde mere end 40 kilometer udenfor Luxembourg, så skal han indhente fire forskellige tilladelser,” sagde Barnier. Fra Luxembourg er der 40 kilometer til Tyskland, Belgien og Frankrig. Hvert land har – ligesom Luxembourg – sine nationale ordninger for at få tilladelse til at udføre arbejde som blikkenslager. Det skal ændres og medlemslandene skal blive meget bedre til at godkende andre landes professionelle kvalifikationer. Irsk powerkvinde Mens Michel Barnier i udvalgslokalet på fjerde sal snoede MEP´erne som sin lillefinger sad den irske kommissærkandidat Máire Geoghegan-Quinn to etager længere nede og redegjorde for sine planer som kommissær for forskning og innovation. Kvinden med efternavnet som er enhver korrekturlæsers mareridt optrådte kraftfuldt i en sådan grad, at det blev kommenteret af flere medlemmer. Som forskningskommissær er der ikke så meget hun kan gøre i starten af sin arbejdsperiode. Forskningspengene på EU´s budget er bundet op til projekter og derfor var udvalget frem for alt interesseret i, hvad hun vil gøre på lidt længere sigt når budgettet revideres. Et emne som blev diskuteret var den mængde bureaukrati som virksomheder skal igennem for at kunne deltage i europæiske forskningsprojekter. Især for små og mellemstore virksomheder er det meget besværligt. Máire Geoghegan-Quinn lovede at arbejde med at få afbureaukratiseret området. Men måtte samtidig fra sin <strong>Mandag</strong> <strong>Morgen</strong>s EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 11
Page 1 and 2: 20. januar 2010 Blog fra kommissær
Page 3 and 4: 11. januar 2010 Dag 1: Farvel til d
Page 5 and 6: “ Vi skal sikre en bedre effektiv
Page 7 and 8: sikerer at der vil blive fremsat kr
Page 9: 13. januar 2010 Dag 3: øje for øj
Page 13 and 14: 14. januar 2010 Dag 4: Magtkampen r
Page 15 and 16: inger i Europa-Parlamentet på samm
Page 17 and 18: manglende danske visioner som ført
Page 19 and 20: Forklaringen er den enkle, at parla
Page 21 and 22: “ Spekulationerne om de kommende
Page 23: teret af de politiske ledere vil de

Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?