EU: EU·ret i kontekst - RASMUSSEN / Data

rasmussendata.dk

EU: EU·ret i kontekst - RASMUSSEN / Data

EU·ret i kontekst

1 - Præsentation ..............................................................................3

UNIONENS REGELSKABENDE INSTITUTIONER, PROCESSER

OG RETSKILDER – NATIONALE SÅVEL SOM KOMMUNITÆRE3

2 - Kommissionen............................................................................3

2.1. Kommissionens opgaver........................................................3

2.2. Kommissionens organisation.................................................3

3 - Det Europæiske Råd, Rådet og Coreper ......................................3

3.1. Det Europæiske Råd (DER) ..................................................3

3.2. EU-rådet ...............................................................................3

3.3. Coreper..................................................................................4

4 - Europa-Parlamentet (EP)............................................................4

4.1. Væksten i EPs beføjelser........................................................4

5 - Danmarks deltagelse i EU’s regelskabende processer og den

Danske Edinburgh Afgørelse ............................................................4

5.1. Tilpasningen til EU-medlemskabet .......................................4

5.2. Folketingets deltagelse: Europaudvalget og fagudvalgene.....4

5.3. Implementerings teknikker....................................................4

5.4. Den retlige karakter af den Danske Afgørelse fra Edinburgh 4

5.5. I tilfælde af tvist om den Danske Afgørelse ...........................5

6 - EU-rettens retskilder og retsordenens særpræg..........................5

6.1. Formålet med kapitlet............................................................5

6.2. De nordiske retskildelæge og EU-retten ................................5

6.3. EU-rettens stærkt objektiviserede retskilder..........................5

6.4. Mindre objektiviserede retskilder ..........................................5

6.5. Lidet objektiverede retskilder.................................................5

DE FIRE FRIHEDER OG TRAKTATEN OM EUROPÆISK UNION5

7 - Om fællesmarkedet og Det indre Marked – samt om optakterne

hertil................................................................................................6

Art. 95..........................................................................................6

Art. 96..........................................................................................6

7.10 Afskaffelse af kvantitative importrestriktioner og

foranstaltninger med tilsvarende virkning vedrørende varer, art.

30 .................................................................................................6

7.11 Afskaffelse af barriere for grænseoverskridende ydelser af

tjenester........................................................................................6

7.12 Afskaffelse af barriere for arbejdskraftens fri bevægelighed...6

7.13 Etableringsretten..................................................................6

7.14 EU’s konkurrenceregulering ................................................6

7.14.2 Aftaler og samordnet praksis, art 85 .................................6

7.14.3 Misbrug af dominerende markedsmagt, art 86..................6

7.15 Harmoniserings problemer...................................................6

8 - Traktaten om Den europæiske Union ..........................................7



FRA 9. MAJ ERKLÆRINGEN AF 1950 TIL 1996S

REGERINGSKONFERENCE ........................................... 7

9 - Baggrunden for og forløbet af EU's unionsproces....................... 7

10 - Umiddelbar gælden, almengyldighed, direkte virkninger,

forrang og den optagne lovgivningsplads........................................ 7

10.2 Umiddelbar gældende og almengyldighed........................... 7

10.3 Direkte virkning.................................................................. 7

10.4 Hvilke retsakter kan have direkte virkning?........................ 7

10.5 Særligt om Direktivernes effektive virkninger, inklusive deres

umiddelbare anvendelighed......................................................... 7

10.6 Forrangsprincippet.............................................................. 7

10.7 Den optagne lovgivningsplads – eller pre-emption ............. 7

11 - Subsidiaritetsprincip, art 3B .................................................... 8

12 - Ikke-diskriminationsprincip, art 6 ............................................ 8

13 - Solidaritetsprincip, art 5.......................................................... 8

14 - Retssikkerhedsgrundsætning: Om beskyttelsen af

velerhvervede rettigheder og berettigede forventninger.................. 8

15 - Proportionalitetsgrundsætning og force majeure ..................... 9

16 - Tilbagesøgning og efterbetaling af beløb, som er opkrævet eller

udbetalt i strid med EU-retten......................................................... 9

17 - Grundsætningen om begrundelse, art 190 ............................... 9

18 - Grund- og frihedsrettighederne................................................ 9

19 - Konstitutionalisme og legalitetsprincip: fællesskabsrettens Rule

of Law........................................................................................... 10

19.4. Hjemmelskravet og princippet om den begrænsede overførte

kompetence................................................................................ 10

19.5 Ikke i strid med EU-retten................................................. 10

19.6 Nationale domstoles supplerende kontrol .......................... 10

20 - Domstolene som integrationens motor................................... 10

DOMSTOLENES ORGANISATION OG DOMSTOLSKONTROLLEN

........................................................................... 10

21 - Domstolenes organisation ..................................................... 10

22 - De direkte traktatbrud............................................................ 11

23 - Annullations- og passivitetssøgsmålene, art 173 og 175 ....... 11

24 - De præjudicielle spørgsmål, art 177...................................... 11

Hvem kan forelægge.................................................................. 11

24.5 Nationale domstoles enekompetence.................................. 11

24.6 Domstolens enekompetencer.............................................. 11

24.9 Docket control ................................................................... 11

24.10 Pligt til at forelægge........................................................ 12

Art 174(2) anvendes analogt..................................................... 12

25 - Erstatningssøgsmålet ............................................................ 12

25.5 Er retsstridighed en betingelse for ansvar? ....................... 12

25.9 Nationalt eller EU-forum.................................................. 12


1 - Præsentation

› Det er diskuteret hvorvidt tidligere EU domstolsafgørelse har bindende virkning for stare decisis som angelsaksisk

ret går ud fra, eller de blot er vejledende som spansk og italiensk ret vil gå ud fra.

› Analysen kan ikke se bort fra at forrangprincippet er ikke et traktatskabt, men et dommerskabt princip.

Unionens regelskabende

institutioner, processer og

retskilder – nationale såvel som

kommunitære

2 - Kommissionen

2.1. Kommissionens opgaver

› Kommissionen som:

(a) initiativ monopol, retligt forslags monopol, i praksis er de dog meget lydhør for forslag fra Rådet.

(b) regeludstedende institution, enkelte bestemmelser i TEU giver kommissionen mulighed for at udstede regler,

fx om arbejdskraftens fri bevægelighed. Ofte vedtager kommissionen efter bemyndigelse fra Rådet.

(c) kontrollant af efterlevelse af lov og ret, Den er et upartisk organ i lovens interesse. Den påser at

medlemslandende overholder loven sådan som de skal.

(d) vogter af fælles værdier og interesser,

(e) udøvende organ

2.2. Kommissionens organisation

(a) Kommissionen, dens præsident og kommissærerne

(b) Generaldirektoraterne og antallet af ansatte

(c) Direktorater og divisioner

(d) Kabinetterne

3 - Det Europæiske Råd, Rådet og Coreper

3.1. Det Europæiske Råd (DER)

› Består af stats og regeringscheferne i medlemsstaterne samt af Kommissionens præsident.

› Dens rolle er at skaffe Unionen fremdrift, er er nødvendig for dens udvikling, og fastsætte de overordnede

politiske retningslinier herfor.

3.2. EU-rådet

› Formandskabet skifter for 6 måneder mellem medlemslandene.

› Rådets kompetencer. Rådet vedtager som regel EU’s politikker og de grundlæggende retsakter, der iværksætter

dem.

1 - Præsentation 3 / 12 EU ret i kontekst


› Før var der krav om enstemmighed, senere kom en vetopraksis, i dag kræves et kvalificeret flertal på 54 stemmer

ud af 76 mulige, altså 70% for. Med udvidelserne af EU bliver tallene 87 total, og et blokerende mindretal på 26,

altså igen skal der være over 70% kvalificeret flertal.

3.3. Coreper

› Comité des Représentants Permanents, er en rådgivende og assisterede organ til Rådet.

4 - Europa-Parlamentet (EP)

› MEP’erne bliver direkte valgt i de enkelte medlemsstater.

4.1. Væksten i EPs beføjelser

(a) Mistillidsvotum mod Kommissionen, som derefter måtte afgå i sin helhed. Kontrolmyndighed for

Kommissionen.

(b) De har en begrænset initiativret. De kan bede kommissionen om at stille et lovforslag hvis EP har flertal.

(c) EP’s samtykke nødvendigt (nye medlemmer, indgåelse af associeringsaftaler).

(d) Samarbejde om regelskabelse med Råd og Kommission (Co-decisions-proceduren), dog nyder de begrænset ret

til at blive hørt om beslutningsprocesser for søjle II og III

(e) Taler om “folkenes stemme”, de kan diskutere alle emner

(f) Deltagelse i budgetprocedurerne

(g) EP som sagsøger og sagsøgt (retssubjekt), gør det muligt for EP at anlægge annullationssøgsmål imod

retsakter af Rådet, Kommissionen, og Centralbanken.

5 - Danmarks deltagelse i EU’s regelskabende processer og

den Danske Edinburgh Afgørelse

5.1. Tilpasningen til EU-medlemskabet

› Regeringen har lavet en masse udvalg for at koordinere EU samarbejdet.

› Udenrigsministeriet er en slags “vagthund” for den danske regerings EU-politik.

› EF-udvalget og regeringens udenrigspolitiske udvalg.

› EF-udvalgets dagsorden er i lighed med Coreper’s og Rådets dagsordener, inddelt i A og B-punkter. Apunkterne

er karakteriseret ved, at der forud er opnået enighed i specialudvalget i de væsentligste berørte

interesseorganisationer. Alle b-sager drøftes i EF-udvalget og forelægges for Regeringens Udenrigspolitiske

Udvalg, hvis der er uenighed i EF—udvalget eller hvis sagen skønnes at være af principiel betydning.

› Regeringens Udenrigspolitiske Udvalgs opgave er at udstikke hovedlinierne for DK EU-politik.

5.2. Folketingets deltagelse: Europaudvalget og fagudvalgene

› Folketinget deltager gennem sit stående europaudvalg, og ved at der bliver involveret fagudvalg.

› Grundnotaterne til EU lovforslag gives videre til Europaudvalget hvis de indeholder noget væsentligt for dansk

ret. Desuden kan fagudvalg anmode om faktuelle grundnotater som angår deres fagområde. I de faktuelle

grundnotater redegøres også for statsfinansielle konsekvenser.

› Udvalgene beslutter selv om de vil bruge informationerne til noget.

› Søjle 1+2 hører under Europaudvalget, søjle 3 spørgsmål under Retsudvalget.

› Europaudvalget giver en minister et forhandlingsmandat, men hvor meget der skal lægges i at de giver ham

mandat er tvivlsomt. Givet er dog, hvis han går ud over denne kan en forordning ikke annulleres, ej heller kan

han ifalde ministeransvar.

› Generel diskussion af EU-forslag i Folketingssalen kan ske på opfordring af Europaudvalget.

5.3. Implementerings teknikker

› Inkorporering + omformulering af eksisterende danske love (pas på omformulering da dette ikke er tilladt ved

direktiver).

5.4. Den retlige karakter af den Danske Afgørelse fra Edinburgh

› Det er et ratifikationsforbehold i overensstemmelse med Wienerkonventionen.

(a) Den danske afgørelse er retligt bindende

(b) TEU’s bestemmelser skal anvende i forhold til DK med de begrænsninger, der følger af afgørelsen, alt

imens

(c) TEU’s bestemmelser er uændret anvendelige i forhold til de øvrige medlemsstater.

4 - Europa-Parlamentet (EP) 4 / 12 EU ret i kontekst


5.5. I tilfælde af tvist om den Danske Afgørelse

› Da den er indleveret til registrering hos FN generalsekretær i overensstemmelse med FN-pagtens art 102, der gør

registrering til en betingelse for påberåbelse over for FN’s organer og dermed Den internationale Domstol, kan

den indleveres for denne.

› Ellers kan det afgøres ved EF-domstolene.

6 - EU-rettens retskilder og retsordenens særpræg

6.1. Formålet med kapitlet

6.2. De nordiske retskildelæge og EU-retten

› Det drejer sig ved retskilder om at kunne benytte dem til at lave en prognose for hvordan domstolen vil dømme.

Men det kræver at man anvender de forskellige retskilder med en vis værdi, og den er ikke ens mellem de

nordiske land og EU.

6.3. EU-rettens stærkt objektiviserede retskilder

a. Traktaterne

Højeste rangorden.

b. Forordninger

Den er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert medlemsland.

c. Direktiver

Disse får først bindende ret ved implementering i national ret.

d. Beslutninger

Beslutninger er kun bindende for adressaten, men det kan være enkeltpersoner op til hele medlemsstater.

e. Andre aktstyper

Afgørelser truffet af institutioner, Aftaler med tredjeland, Tilkendegivelser fra institutionerne, deres

konklusioner, rådets resolutioner hvilket til tider har givet retskildeværdi selv om de kun er bindende for

institutionerne.

f. Blandede retsakter

Hvor noget er vedtaget til dels med hjemmel i traktaten, til dels i medlemsstaternes internationale

handleevne.

g. Konventioner mellem medlemsstater

Dette er fx Schengen-konventionen

6.4. Mindre objektiviserede retskilder

a. Retssædvanerne

Disse er meget svære at påvise, og man kan aldrig få alle centrale aktører til at blive enige. Derfor

begrænset retskilde

b. Retspraksis

Det har stor indflydelse, faktisk er EU-retten ved at blive til en case-law.

6.5. Lidet objektiverede retskilder

6.5.1. Almindelige retsgrundsætninger

a. Hjemmelsproblemet

Retsgrundsætninger er hjemmel ved erstatning udenfor kontrakt for institutionerne.

› I dag betyder case law mere end civil law ved EU. Dette er blevet kaldet integrationslaw, fordi vi ikke kan siges at

være Common Law, vi har lov vedtagelser, men det er domstolen der fungerer som integrations motor.

De fire friheder og Traktaten om

europæisk Union

6 - EU-rettens retskilder og retsordenens

særpræg 5 / 12 EU ret i kontekst


7 - Om fællesmarkedet og Det indre Marked – samt om

optakterne hertil

› 7.2.3. EKSF havde fra starten føderations tanker, dog uden at noget helt kunne forestille sig hvordan det skulle

være.

› 7.6 Det særlige er at magtanvendelsen stadig er national, så man kan ikke via et fællesskabsgendarmeri stoppe et

ulovligt brobyggeri. Dette trods der findes regler som er direkte anvendelige mod borgere, som giver dem

rettigheder og pligter.

› 7.9 De fire friheder: varernes, personernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægelighed.

Art. 95

› Når varer er importeret i et medlemsland er de »i fri bevægelighed« art. 10. Planen for fri import står i art. 9 som

er en formåls erklæring. Art forbyder at pålægge en afgift på en vare som er højere en afgift på tilsvarende

national produceret vare. Dette gælder også atv’er (afgifter med tilsvarende virkning). Det er en atv’er hvis

afgiften bliver pålagt når varen skal krydse grænsen. Derfor må der ikke pålægges afgifter ved fx kødkontrol ved

grænseoverskridelse. Det er dog lovligt hvis man modtager en tjenesteydelse som svarer til udgiften, fx ved

losning i havnen. Bevisbyrden påhviler medlemsstaten at det ikke er pålagt en ulovlig afgift. Det gælder kun for

en vare, men fx affald er også en vare. Man må godt foretage diskriminerende afgifter hvis det er en

anerkendelsesværdig samfundsinteresse.

Art. 96

› Man må godt refundere ved eksport og opkræve afgift ved import for at harmonisere afgiften.

7.10 Afskaffelse af kvantitative importrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning vedrørende varer,

art. 30

› Art. 30 forbyder medlemsstaterne at anvende kvantitative importrestriktioner og foranstaltninger med

tilsvarende virkning på varer i handel mellem medlemsstaterne. Art. 34 indeholder et enslydende forbud for så

vidt angår eksport. Art 36 hjemler visse undtagelser fra art 30/34, hvor nationale regler beskytter blandt andet

mennesker og dyrs liv og sundhed, beskytter planter, den nationale kulturarv eller industrielle og kommercielle

ejendomsrettigheder, eller regulerer forhold vedrørende den offentlige sædelighed, offentlige orden eller

offentlige sikkerhed.

› Dassonville definerede at kun få nationale tiltag som hindrede handlen ville kunne komme igennem art 30. Dette

blev senere blødgjort i Cassis de Dijon sagen som gav mulighed for at lovgive hvis visse tvingende hensyn taler

herfor.

› Der må godt benyttes diskriminerende ting hvis de har fx et miljøhensyn eller et større hensyn. Fx i den belgiske

affaldssag.

› Art 34 giver forbud mod eksport restriktioner, men det er ikke særligt meget anvendt.

7.11 Afskaffelse af barriere for grænseoverskridende ydelser af tjenester

› Tjenesteydelser er defineret i art 60, og forbud mod diskrimination for tjenesteydelser er i art. 59.

7.12 Afskaffelse af barriere for arbejdskraftens fri bevægelighed

› Arbejdstagerens fri bevægelighed art 48. Der må ikke diskrimineres efter nationalitet. Dog måske lidt ved

offentlige ansættelser hvor man har en interesse i at beskytte.

› For at en borger kan udvises kræves efter kriminalitet kræves at der er fare for at han vil igen udføre kriminalitet.

› Desuden skal man vise hensyn og ikke fare frem med bål og brand hvis man har ikke opfylder alle

fremmedpoliti-reglerne om tilmelding.

7.13 Etableringsretten

› Man må ikke nationaldiskriminere for folk som søger at etablere sig i landet.

7.14 EU’s konkurrenceregulering

7.14.2 Aftaler og samordnet praksis, art 85

› Listen i art 85 er ikke udtømmende, formålet er at stoppe tiltage som vil »hindre, begrænse eller fordreje«

konkurrencen inden for fællesmarkedet, men altså kun mellem medlemsstaterne. Afgørende for, om en adfærd

bliver art 85 relevant er således, at virksomhederne opfører sig anderledes, end de ville have gjort, dersom

konkurrencen var effektiv.

› Bagatelgrænse: tilsammen skal virksomhederne have en omsætning på 200 mio ECU total, og deres

markedsandel skal tilsammen være 5%.

› Der kan dispenseres gennem art 85(3), men en forudsætning herfor er at aftalen anmeldes til kommissionen

inden. Fx kunne det være hvis forbrugerne drager fordel heraf. Det skal desuden være noget generelt så man kan

dispensere for en hel gruppe.

7.14.3 Misbrug af dominerende markedsmagt, art 86

› Dette er forbudt.

› 7.14.7. Kommissionen har pligt til at offentliggøre afgørelser hvor man ikke er anset for at være i strid med art 85

eller 86, eller hvor er i strid med disse paragraffer. Dog skal forretningshemmeligheder kunne bevares.

› 7.14.8 Offentlige virksomheder hører også under konkurrence reglerne, jf art 90.

› 7.14.10 art 92 forbyder statsstøtte, som kan fordreje konkurrencen og som kan påvirke samhandelen mellem

medlemsstaterne. Der kan dog være undtagelser af særlige samfundshensyn.

7.15 Harmoniserings problemer

› Man har lov til at have en særbestemmelse som er strengere end lovgivning i andre lande, hvis disse er anmeldt

til kommissionen, og denne så senere bekræfter den. Dette for at sikre harmonisering. Art 100 + 100A. Man må

desuden diskriminere jf art 36.

7 - Om fællesmarkedet og Det indre Marked

– samt om optakterne hertil 6 / 12 EU ret i kontekst


8 - Traktaten om Den europæiske Union

Fra 9. maj erklæringen af 1950 til

1996s regeringskonference

9 - Baggrunden for og forløbet af EU's unionsproces

10 - Umiddelbar gælden, almengyldighed, direkte

virkninger, forrang og den optagne lovgivningsplads

10.2 Umiddelbar gældende og almengyldighed

› Art 189(2) forordninger er almengyldige og umiddelbar gældende i medlemsstaternes retsorden. Når en

forordning er gældende uden at blive inkorporeret i dansk ret kunne der måske være et problem med

grundlovens § 20, hvilket dog ikke er anset endnu. EU giver ingen sanktioner for at bryde en EU pligt, men det er

op til medlemslandende selv at sørge for at pligterne bliver overholdte.

10.3 Direkte virkning

› At en borger kan påberåbe sig denne EU ret ved de nationale domstole.

10.4 Hvilke retsakter kan have direkte virkning?

› Traktatbestemmelser kan, som lige anført, udløse direkte virkninger i forholdet mellem borger/virksomhed og

stat. Dette kaldes den vertikale umiddelbare anvendelighed.

› Defrenne II giver mulighed for horisontal umiddelbare anvendelighed for art 119 om ligestilling mellem kønnene.

› Direktiver som først skal implementeres i dansk ret for at få gyldighed kan dog godt udløse vertikal

anvendelighed hvis den er implementeret for sent eller forkert. Dog ikke horisontal anvendeligt.

10.5 Særligt om Direktivernes effektive virkninger, inklusive deres umiddelbare anvendelighed

› Direktiver er ikke umiddelbare anvendelige, men vil være det efter implementering. Forkert implementering gør

dem stadig anvendelige i deres oprindeligt tiltænkte form.

› Domstolen ønsker at nationale myndigheder anviser effektive sanktioner for at handle i strid med nationalt

implementerede regler. Desuden skal der fortolkes bedst muligt til fordel for direktivet.

› Der skal trods det overstående implementeres, og dette skal gøres i en form som bliver bekendtgjort. Dermed er

cirkulære og retspraksis ikke nok. Det skal være lov eller bekendtgørelse.

› Der kan indføres effektivt afskrækkende sanktioner, og der vil være et EU-retligt erstatningsgrundlag for forkert

eller for sent implementerede direktiver.

10.6 Forrangsprincippet

EU har forrang efter eget udsagn, også for grundlovsbestemmelser, og ikke kun i tilfælde af konflikt, men også

blot ved mistanke om konflikt. Medlemsstaten vil således være erstatningspligtig hvis de ikke stopper

efterlevelsen af nationallov hvis de har mistanke om konflikt.

› Der er dog tvivl om man i nationalretligt har accepteret forrangsprincippet.

10.7 Den optagne lovgivningsplads – eller pre-emption

› Om man ved siden af EU ret har lov til at udstede national lov. I hvert fald må nationale myndigheder ikke

udstede bindende fortolkningsregler for EU retten. Det må være et konkret skøn for at se om den nationale lov

bringer formålet for EU loven i fare.

8 - Traktaten om Den europæiske Union 7 / 12 EU ret i kontekst


11 - Subsidiaritetsprincip, art 3B

› TEU 3B beskriver dette nærhedsprincip. 11.3 nederst = Det vigtige her at det nu nok bliver nemmere at tilføre

nationalregulering. Fx kunne man nu nemmere give national regulering til supplering af en forordning.

› Aquis Communautaire, skal respekteres. Hvilket vil sige at lovgivning der er på EU niveau, ikke kan rulles tilbage

til nationalt niveau.

› Udtalelserne om subsidiaritetsprincippet fra Edinburgh har nok domstolene som adressat. Dvs. at de har høj

værdi som retskilde.

› Alle institutionerne skal nu overveje om foranstaltninger indenfor fællesskabet opfylder de krav til subsidiaritet

som er opstillet i art 3B.

› Den materielle efterlevelse skal domstolene sørge for. Siden de skal føre tilsyn kan de vel beslutte ex officio at en

enigt vedtaget lovforslag er i strid med subsidiaritetsprincippet.

› 11.8 særlige tilfælde er indenfor uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, kultur og folkesundhed hvor det

efter de nu artikler i 126-129 bliver vanskeligere at lave EU regulering.

12 - Ikke-diskriminationsprincip, art 6

› Der må ikke diskrimineres, men i Bachmann dommen om tyskers pension i Belgien som han ønskede at tage med

sig, ville domstolen ikke give en fældende dom af fare for de nationaløkonomiske interesser.

› Hvis der er en mere specifik artikel som forbyder diskrimination, vil man ikke anvende den generelle

bestemmelse i art 6

› Ikke-diskriminationsprincippet gælder kun for nationalitet, der må godt diskrimineres for fx religion efter denne

artikel. Der kan endvidere være visse hensyn som giver undtagelse, fx ved fiskerettigheder for fiskere som i lang

tid har fisket det samme sted.

› Det er både skjult og direkte diskrimination som er forbudt. Man må heller ikke favorisere sine nationale med

usaglige hensyn.

› Art 6 kan anvendes på al økonomisk aktivitet og også på ikke-økonomisk aktivitet som er reguleret af traktaten.

13 - Solidaritetsprincip, art 5

› Man skal i det hele sikre opfyldelsen af de forpligtelser som følger af traktaten. Den har selvstændig retlig

betydning, men den vil vige for andre regler som er mere specifikke.

14 - Retssikkerhedsgrundsætning: Om beskyttelsen af

velerhvervede rettigheder og berettigede forventninger

› Der er forbud mod retroaktiv regeludstedelse, tilbagevirkende gyldighed.

› Det fremgår af Domstolenes praksis, at de berettigede forventninger skuffes på ulovlig vis, dersom en institution

med øjeblikkelig virkning og uden varsel ophæver en særlig fordel, som en virksomhed har nydt, og som findes

værdig til beskyttelse; forudsat at beskyttelsen ikke kommer til kort over for en overordnet samfundsinteresse.

› Lides der et tab som følge af skuffelse af en berettiget forventning, kan fællesskabet bliver erstatningsansvarlig.

› Når domstolen dømmer gør de krav på at deres fortolkning og dom er retroaktiv.

11 - Subsidiaritetsprincip, art 3B 8 / 12 EU ret i kontekst


15 - Proportionalitetsgrundsætning og force majeure

› Art 3B(3), »fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål« Krænkelse vil

medføre en retsakts ugyldighed, som fx ved skummetmælkspulver sagen.

› Det er fremgået, at respekten for proportionalitetsgrundsætning ustandseligt kræver en balancegang mellem

hensynet til at tilgodese den offentlige interesse og kravet om at der skal være proportionalitet mellem opnåelsen

af den offentlige fordel og den privates byrde. Balancen falder i øvrigt i praksis sjældent ud til den økonomiske

operatørs fordel.

› Den gælder også for danske myndigheder som administrere EU ret.

16 - Tilbagesøgning og efterbetaling af beløb, som er

opkrævet eller udbetalt i strid med EU-retten

› Det er en diskussion om hvorvidt der må være adgang til modregning i tilbagebetalingen, så man kan modregne

hvis afgiften er »overvæltet« på forbrugeren. Det drejer sig om hvem der skal profitere af en tilbagebetaling.

Virksomheden eller Staten.

› 1. Variant siger at alt skal tilbagebetales uden nogen form for modregning.

› 2. variant beskytter staten mere og 3. variant som var højesterets beskytter staten mest.

› Domstolen og højesteret dømmer for fleksibilitet og ikke for konfrontation.

17 - Grundsætningen om begrundelse, art 190

› Art 190 bestemmer at alle forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og

udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat.

› Det drejer sig formentligt ikke kun om disse, men alle retsakter herunder EU's love.

› Hvis begrundelses mangler så vil den kunne anfægtes og gøres ulovlig. Hvad der nærmere ligger i kravet til

begrundelse må søges ikke i art 190, men i retspraksis og forholdets natur.

› Udgangspunktet er at begrundelsen skal være ledsagende til retsakten, men man kan også forestille sig at den

kommer efterfølgende. Dette kunne betyde annullation alligevel. Måske især hvis en klager allerede har lagt sag

an og er midt i sagen, når han får den efterfølgende begrundelse.

› Der er større krav til begrundelse af individuelle afgørelser end til generelle retsakter. Kravene reduceres kraftigt

til begrundelsen dersom retsakten er en del af en større regulativ sammenhæng og det må stå klart for alle parter

at dette er en følge af generelle EU retlige regler.

› Hensynet her er kontradiktion at man har mulighed for at kunne varetage sine interesser ved at kunne forsvare

sig når man kender modpartens holdning. Hvis man derfor tidligere har haft mulighed for at orientere sig i

modpartens holdning, er kravet til begrundelse mindre.

› Der er nok behov for at stramme op om reglerne om begrundelse for retssikkerhedens skyld.

› For bebyrdende forvaltningsakter vil der nu komme et begrundelseskrav, at begrundelsen skal indgå en form for

dialog. Dvs. at de medtager alle de momenter som de lægger vægt på, men også dem som de ikke lægger vægt

på, begrunder hvorfor nogle momenter ikke er vigtige.

› Der burde nok komme en EU ombudsmand som kan forbedre forvaltningen indenfor EU.

18 - Grund- og frihedsrettighederne

› Traktaten er tavs omkring hvilke rettigheder er anerkendt, og det ville være ønskværdigt om EU tiltrådte EMK.

› Følgende principper er anerkendte i domstolspraksis: almindelig lighedsgrundsætning, osv. P. 354..357.

› Domstolen vil kun kontrollere, om nationale myndigheder overholder EU-menneskerettighederne, dersom der er

udstedt en EU-regulering.

15 - Proportionalitetsgrundsætning og force

majeure 9 / 12 EU ret i kontekst


19 - Konstitutionalisme og legalitetsprincip:

fællesskabsrettens Rule of Law

› Konstitutionen er den lov som giver hjemmel til regeringen, til domstolene som så senere kan lave nye love, man

aldrig nogen som er så høje som selve grundloven. Grundloven kan indeholde en ånd, som fx den tyske

grundlov. Det er et grundsyn på hvordan eftertidens lovgivere, andre regelskabere og regelanvender mm skal

styre samfundets indretning og samfundsudviklingen.

19.4. Hjemmelskravet og princippet om den begrænsede overførte kompetence

EU kan kun lovgive på områder hvor den har positiv kompetence. Modsat det danske Folketing som kan lovgive

om alt så lang tid det ikke strider mod forfatningen.

› Dette har dog ikke betyder noget i praksis, da EU har følt det indenfor sin kompetence at lovgive om næsten alt.

Måske kan subsidiaritetsprincippet give en begrænsning.

› Hjemmel kan findes fx i art 100A (om det indre marked, flertalsafgørelser) eller 130S (om miljø, enstemmighed).

› Rådet må kun citere art 235 (alt muligt, enstemmighed i rådet) hvis der ikke findes nogen anden mulighed for at

give hjemmel.

› Der kan være hjemmel i implied powers, eller i retssædvaner eller i analogislutning, eller i forholdets natur.

› Konklusion, at man ikke må tage Attributions princippet for alvorligt.

19.5 Ikke i strid med EU-retten

› Det er sjældent, men det kan ske. Her skal man klage til Kommissionen eller EU-ombudsmanden hvis man mener

at en forordning er i strid med den gældende EU ret.

19.6 Nationale domstoles supplerende kontrol

20 - Domstolene som integrationens motor

› Keck dommen, som tillod national lovgivning som forbød mindste priser. Den står ikke i vejen for art. 30 som er

kvantitative restriktioner.

› Grunden til at EU dommerne kan i den grad vise deres personlige filosofi er at EU-retsordenen med dens

forudsatte udviklingsmålsætning ikke lægger snævre forfatningsmæssige eller institutionelle rammer for EU

domstolen.

Domstolenes organisation og

domstolskontrollen

21 - Domstolenes organisation

› Domstolen har for tiden femten dommere og ni generaladvokater.

› Sagen kan behandles i plenum eller i afdelinger med tre eller fem dommere. Hvis et medlemsstat eller en

institution anmoder om plenum så er det plenum, eller bestemmer domstolene hvor mange dommere der skal

medvirke. Art. 165(2).

› Der er oprettet en første instans til at aflaste domstolen.

› Det kan være at samme sag bliver anlagt ved begge domstole, og her viger domstolen i første instans.

19 - Konstitutionalisme og legalitetsprincip:

fællesskabsrettens Rule of Law 10 / 12 EU ret i kontekst


22 - De direkte traktatbrud

› Medlemsstater kan indbringes for domstolen for traktatbrud, art 169.

› 22.4 Bevisbyrden for, at et traktatbrud er begået, hviler på kommissionen.

› Der er ikke frifindelse ved national forfatningsret, dvs. hvor fx en national domstol begår bruddet. Medlemsstaten

er stadig ansvarlig. Kun en ubetinget, absolut umulighed vil kunne give frifindelse. Måske kan man også frifindes

hvis vanskelighederne var uforudsete og uforudsigelige, jf art 169.

› Der kan ske frifindelse pga. af procedurefejl, hvis medlemsstaten ikke har haft mulighed for at forklare sig jf art

169.

› Art 100A(4) er den såkaldte miljøgaranti.

› Karnov: Harmonisering kan vedtages efter TEF art 49, art 57, art 66, art 100, art 100A, art 129A eller art 235

› Problem ved traktatbrudsproceduren er at det er svært at bevise i miljøsager at det er protektionisme, og der kun

er møder for alle tyve kommissærer hvert halve år.

23 - Annullations- og passivitetssøgsmålene, art 173 og 175

› Private har meget svært ved at lave annullationssøgsmål efter art 173. Interesseorganisationer kan ikke lave

annullationssøgsmål, man skal være direkte berørt. Man skal have en retlig interesse for at kunne anlægge

søgsmål.

› En forordning er generelt adressater hvor en beslutning har bestemte adressater. Plaumann-testen er for at se om

en forordning i virkeligheden er en beslutning.

› I al almindelighed sagt synes Domstolene at anse en akt/handling for en angribelig retsakt, dersom den udløser

retsvirkninger, som forpligter sagsøgeren, eller som er i stand til at påvirke hans interesser ved at hidføre en klar

forandring af hans retlige situation.

› Private har haft nemmere ved at søge i: Antidumpingsager, konkurrencesager, statsstøttesager. Her er man

sikkert mere individuelt berørt trods det er en forordning.

› Privilegerede sagsøgere er i art 173(2+3) Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen. Desuden EP og ECB.

› Udstedende myndigheder som kan være genstand for annullationssøgsmål kan komme fra: Rådet, Kommissionen,

EP eller ECB.

› Retsvirkningerne er jf art 176 at institutionen som har udstedt den ulovlige akt skal sørge for at bringe tingene i

orden igen. Den nye retsakt kan måske udstedes med retroaktiv virkning. Der skal bagefter behandles et

erstatningskrav. En annullation sker med virkning ex tunc og erga omnes (for alle).

› Tidsfristen for anlæggelse af annullationssøgsmål er to måneder fra offentliggørelsen, eller senest 2 måneder fra

adressatens kendskab til den. Der kan kun i ganske særlige omstændigheder fraviges fra denne. Hvis retsakten er

så groft forkert så er den en nullitet og så gælder 2 måneders regelen selvfølgelig ikke.

› Uanvendelighedsindsigelsen i art 184 hvor den bagvedliggende regel er uanvendelig.

24 - De præjudicielle spørgsmål, art 177

› Der kan også stilles præjudicielle spørgsmål for direktiver, og ikke blot for forordninger og beslutninger.

Hvem kan forelægge

› Det kan nationale domstole, voldgifte og retten hvortil der ikke er ankemulighed til en domstol, fx den sociale

ankenævn. Private voldgiftsretter falder som regel udenfor. Skal forelægges af den sidste instans hvis der er et

tvivlsspørgsmål.

24.5 Nationale domstoles enekompetence

› Oplysning af faktum kan kun den nationale domstol gøre, herunder sorteringen i informationen. Hvorvidt den

nationale domstole er kompetent jf national ret til at afgøre sagen. Om spørgsmålet er relevant at forelægge

Domstolen er også den nationale domstols anliggende. National domstol afgør også om det er nødvendigt at stille

spørgsmålet.

24.6 Domstolens enekompetencer

› De beslutter om spørgsmålet skal behandles med EU ret.

› Domstolen ikke kompetent til at svare på spørgsmål om retsanvendelsen, kun på dens fortolkning. Derfor kan

den ikke svare på om denne konkrete nationale lov er i strid med EU lovgivning, men den vil ofte ad omveje

svare på den slags spørgsmål, fordi disse er hyppigt forekomne.

› Domstolen afgør hvad der er er EU retlig retsakt. Fx har den også anerkendt en resolution som værende en

retsakt. Derimod er Domstolens egene domme ikke muligt for den at fortolke efter art 177.

› Ikke umiddelbart anvendelige retsakter som Direktiver kan også fortolkes.

24.9 Docket control

22 - De direkte traktatbrud 11 / 12 EU ret i kontekst


› Domstolen kan fx afvise en sag som ikke vedrører en egentlig retstvist, fx en fabrikeret sag for at finde ud af hvad

domstolen mener. Det vil nok blive anvendt mere i fremtiden.

24.10 Pligt til at forelægge

› Forlæggelsespligten gælder for nationale sidsteinstans domstole. Den er skærpet hvor der kan komme på tale at

anse en EU-retsakt for ugyldig.

Art 174(2) anvendes analogt

› Endelig har Domstolen i visse tilfælde - under henvisning til den nødvendige overensstemmelse mellem en

præjudiciel sag om gyldighed og et annullationssøgsmål - anvendt art 174 stk 2 analogt, hvor en retsakts

gyldighed er blevet underkendt efter art 177, og har ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser begrænset

retsvirkningerne af EF-forordningers ugyldighed

25 - Erstatningssøgsmålet

› Man kan føre erstatningssøgsmål for at få erstatning uden for kontrakt for en retsakt som fællesskabet har påført

en som ikke var lovlig. Det kan fx ske efter 2 måneders fristens udløb for annullationssøgsmål.

› Det er ikke den skadevoldende institution der er part, men derimod hele fællesskabet.

25.5 Er retsstridighed en betingelse for ansvar?

› Det er ikke nødvendigvis at det er en retsstridig retsakt som kan ifalde ansvar. I særligt grove tilfælde kan en ikke

retsstridig retsakt også komme på tale.

› Hvis man får støtte forsinket kan man nok kræve morarenter.

› Man kan søge erstatning hvis man kommer i klemme mellem forskellige forordning som afskærer en fra en

berettigede forventning. Altså hvor en forordning giver en berettiget forventning, og den så bliver afskåret af en

anden.

› Egen skyld vil give nedslag eller afvisning af erstatningskravet.

› Årsagsforbindelse er også nødvendigt for at kunne få erstatning.

› Økonomisk tab skal også være dokumenteret.

› Forældes efter 5 år. Sagsanlæg skal føres senest to måneder efter institutionens afvisende svar eller senest fire

måneder efter henvendelsen, hvis institutionen forholder sig passivt.

25.9 Nationalt eller EU-forum

› Hvis sagen skyldes at en medlemsstat forkert har implementeret et EU regulativ er problemet om man skal

sagsøge den nationale myndighed eller EU. Hvis det kun er den nationale myndighed som kan udbetale

erstatningen fordi den fx har opkrævet en forkert skat, så kan sagen kun anlægges mod den nationale institution.

Hvis det ikke kun den nationale myndighed som skal udbetale kan sagen også anlægges ved den europæiske

domstol.

25 - Erstatningssøgsmålet 12 / 12 EU ret i kontekst

More magazines by this user
Similar magazines