Læs artikel (pdf) - Hunting & Shooting Business Network

hsbusinessnetwork.com

Læs artikel (pdf) - Hunting & Shooting Business Network

TEKST: CHRISTIAN FRIIS JOHANSEN / FOTO: ANDERS RIIS

JAGTEN PÅ

BUSINESS …

og vildt!

Netværksgruppen Hunting & Shooting Business Network er en lidt anderledes netværksgruppe

end de sædvanlige erhvervsgrupper. Medlemmerne samles over deres

fælles interesse – jagten – men som navnet på gruppen siger, handler det i lige så høj

grad om at lave forretninger sammen. Business og pleasure forenes på fornemste

vis, og det har vi talt med stifteren, Ragnar R. Jørgensen om.

På H&S Business Netværk jagterne værnes der om

traditionerne, men atmosfæren er altid afslappet

og uformel.

Juveler Ragnar R. Jørgensen, har grundlagt netværket

og tillige designet logoet hvor H & S meget

sigende bringer tankerne hen på et $-tegn. Intet

synes overladt til tilfældighederne.

Til hvert jagt- og netværksarrangement laves et

program for dagen, med deltagerliste, menuer,

ikke mindst med et oprids af stedes unikke historie.

Slotte og Godser udvælges dog altid udelukkende

efter deres jagtvæsen.

HVORDAN FIK DU IDÉEN TIL AT SKABE

HUNTING & SHOOTING BUSINESS NETWORK?

Grundlæggende handler det om tid. Det er den vigtigste

ressource, vi alle har, men vi ved ikke, hvor meget vi har

af den. Der er en lang række steder, hvor jeg er ufattelig

selektiv med mit tidsforbrug. Jeg ser f.eks. stort set aldrig

fjernsyn – vi har ikke engang et. Jeg kan godt lide at vælge,

men samtidig skal man jo også være åben for nytænkning.

Efter en lang række meget uinteressante jagtoplevelser

fik jeg nok og begyndte derfor at pønse på, hvad jeg kunne

gøre for at finde ligesindede. Dvs. erhvervsfolk, som gerne

ville mødes omkring jagt og networking. Der fandtes simpelthen

ikke noget netværk at gå med i, så for mig var det helt oplagt at starte

et selv. Jeg samlede derfor de mennesker i min bekendtskabskreds, jeg mente

ville være interesserede i at deltage. Det ene førte til det andet, og nu har vi

afholdt fem vellykkede arrangementer på ni måneder.

Opbakningen har været stor fra begyndelsen af, men det har også været

tidskrævende. Der er blevet investeret mange timer i projektet, og til tider har

jeg da også spurgt mig selv, om det var tiden værd, eller om jeg lige så godt

kunne have brugt den på at se fjernsyn. Det har dog vist sig at være meget

givende! Ikke pengemæssigt – da det er et nonprofitnetværk, så vi tjener ikke

noget på at drive det, men det har været ufattelig givende netværksmæssigt.

Jeg har mindst tredoblet mit netværk på det halvandet år, vi har eksisteret.

HVAD ER FORMÅLET MED NETVÆRKET?

Kort fortalt handler det om at knytte bånd mellem deltagerne. Jeg plejer at

sige, at alle skal være ’dus’, når de har været til et af vores arrangementer. Det

hele handler om at skabe en god stemning og opbygge tillid mellem deltagerne.

Alle seriøse erhvervsrelationer forudsætter, at der er tillid mellem parterne.

Forsvinder tilliden, af den ene eller den anden grund, kan jeg garantere, at det

ikke tager lang tid, før det erhvervsmæssige samarbejde også forsvinder.

Et erhvervsnetværk skal skabe et miljø, hvor tilliden har bedst mulige forudsætninger

for at opstå, og i den forbindelse anser jeg det for helt essentielt,

at de, som administrerer netværket, ikke samtidig lukrerer på det. Nonprofit

og 100 % uafhængighed er helt essentielt.

148 LUXURY AFICIONADOS JAGTEN PÅ BUSINESS … OG VILDT! 149

>

>

>


Der sættes stor ære i at være velskydende. De lavtflyvende

fasaner bliver selvfølgelig valgt fra af de erfarne skytter og

skydeteknikken er heller ikke uvæsentlig. Rolig og sikker

skydning er en fryd for øjet.

150 LUXURY AFICIONADOS

Mellem såterne er der plads til at deltagerne kan samtale om stort og småt. Ved disse uformelle

samtaler opbygges tilliden og nye relationer skabes. Tillid og kompetence betyder alt i erhvervslivet.

HVORDAN ADSKILLER HUNTING & SHOOTING BUSINESS

NETWORK SIG FRA ANDRE ERHVERVSNETVÆRK?

Fortrinsvis gennem at vi kombinerer vores passion for jagt med reel

networking og givende indslag fra interessante personligheder.

I år har vi for eksempel haft et arrangement, hvor den daværende

miljøminister, Karen Ellemann, deltog. Venstres finanspolitiske ordfører,

Peter Christensen, deltog i vores jagt på Schackenborg, hvor

han og Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, talte om vores nations

økonomiske realiteter.

Målet er kort og godt, at alt skal være tiptop: jagten, selskabet, det

faglige indehold og selvfølgelig ikke at forglemme maden.

HVORDAN FOREGÅR DISSE

JAGT/NETVÆRKSARRANGEMENTER?

Vi mødes omkring jagtrelaterede aktiviteter, såsom flugtskydning,

riffelskydning og i et noget mindre omfang jagt.

Jagt/netværksarrangementet på Schackenborg blev virkelig en succes.

Vi lagde ud med at mødes omkring en fin morgenbuffet, hvor

alle deltagerne fik lejlighed til at hilse på hinanden. Derefter havde

vi tre såter, hvor vi tilsammen skød 116 fasaner i et for sæsonen

overraskende smukt vejr. Anden halvdel af arrangementet fandt sted

på Slotskroen, hvor vi fik en dejlig frokost, og Peter Christensen og

Steen Bocian talte. Spørgelysten var stor blandt deltagerne, og det

trak oven i købet over tiden med en time. Vi er ellers meget nøje med

at overholde tidsplanen, men når begejstringen er stor, skal man heller

ikke være for rigid.

HAR OVERKLASSEN IKKE ALTID BRUGT

SELSKABSJAGTEN SOM EN NETVÆRKSAKTIVITET?

Jo, det siger lidt sig selv, at selskabsjagt burde være selskabeligt, men

der er ikke tale om overklasse i vores netværk. Der er tale om en jagende

erhvervsklasse. Vi tager vores arbejde seriøst, og vi tager vores

jagt seriøst. Personligt tror jeg ikke, at jeg er sat på jorden for at spilde

min tid, men det har taget forbavsende lang tid, inden jeg turde stå

ved dette. Jeg agter at tro, at alle, som bakker op om netværket, også

tager deres arbejde og deres passion for jagt alvorligt. Gør de ikke,

finder de nok hurtigt ud af, at vores koncept ikke er noget for dem.

H&S Business Network jagt- og netværksarrangementerne er opdelt i 2 dele; Jagten og den faglige del. Begge udføres med samme høje grad af professionalisme.

Jagten skaber tillid mellem deltagerne og byder på smukke naturoplevelser der beriger både krop og sind. Den faglige del byder på business networking af højeste

kaliber, med interessante temaer og kompetente talere.

Danske Banks Chef Økonom, Steen Bocian taler om den internationale

finanskrise og dens betydning for den danske økonomi. Finans Politisk

Ordfører for Venstre, Peter Christensen og Tønders borgmester Laurids Rudebeck,

samt de andre deltagere lytter interesseret til den veltalende og

kompetente økonom.

HVILKE ARRANGEMENTER HAR I PLANLAGT FOR 2012?

Desværre kan jeg endnu ikke røbe, hvad vi har i støbeskeen

– jeg kan kun sige, at vi har meget store ambitioner.

HVORDAN BLIVER MAN MEDLEM AF NETVÆRKET?

Lige nu er det uhørt simpelt: Man søger optagelse gennem vores

gruppe på LinkedIn, hvor alle i realiteten bliver optaget. Medmindre

de selvfølgelig har noget anstødeligt i deres profil, men

det er vi endnu ikke rigtig stødt på.

I løbet af det nye år vil man kunne blive medlem af en reel

Business Club (hvor medlemskabet også vil være gratis), men her

vil vi selvfølgelig være langt mere krævende med hensyn til seriøsitet.

Hvordan det helt bliver stykket sammen, ønsker jeg ikke at

løfte sløret for endnu.

HVOR MEGET FYLDER JAGTEN I DIN TILVÆRELSE?

Uden for netværket forbavsende lidt. Jeg har simpelthen ikke tid.

Jeg skal drive min smykkevirksomhed, og jeg har lidt under krisen

som de fleste andre, så der er en hel del, som skal indhentes.

Ud over min smykkevirksomhed har jeg et par nye forretningsidéer,

der skal afprøves, og sidst, men vigtigst af alt har jeg min

lille familie, som jeg det sidste års tid har set for lidt til.

Selvom jeg har haft jagttegn i snart 15 år, har jeg først reelt

gået på jagt de sidste fire-fem år. Jeg er ingenlunde nogen erfaren

jæger, og jeg påstår absolut heller ikke noget andet. Når jeg skal

bruge tid og penge på jagt, er det derfor endnu vigtigere, at jeg

får en rigtig god oplevelse, og jeg har af samme grund ikke travlt

med at skulle akkumulere trofæer og ære på jagtmarkerne.

VILLA PÅ KANTEN AF ATLANTEN 151

More magazines by this user
Similar magazines