april - LandboSyd

landbosyd.dk

april - LandboSyd

Løft til ledelsen

Læs side 11

Kvæg under lup

side 8-9

NR. 1 · APRIL 2007 · 9. ÅRGANG

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

Et liv med mink

side 18-19

Økonomisk uvejr

side 20-21


– til medlemmer,

kunder og samarbejdspartnere

April 2007 · 9. årgang

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa

www. landbosyd.dk · E-mail: info@landbosyd.dk

Tlf. 74 36 50 00 · Fax 74 36 50 01

Næste nr. udkommer ultimo juni 2007.

Deadline for annoncer, artikler og forslag 1. juni 2007.

Pr og redaktionsudvalg

Henrik J. Enderlein, Lars Peder Jensen, Hans Jørgen Alnor,

Martin Schmidt, Ole Holm.

Redaktion

Direktør Gunnar Fink (ansvarshavende), sekretær Rita Vonsild,

journalist Jacob Lund-Larsen, journalist Thorsten Asbjørn Lauritsen.

Produktion

P. J. Schmidt, Vojens

Oplag

Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300

LandboSyd · april 2007

Power Partner

Realkredit

AUTORISERET

VALTRA FORHANDLER

SALG-SERVICE

REPARATION-RESERVEDELE

- din sikkerhed ved

garanti/forsikringsskader

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 64

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6

Tandslet

6470 Sydals

Tlf. 70 24 34 64

Fax: 70 24 35 64

E-mail: jpk@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 1, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 63

Bendix Nielsen

Harres 63

6261 Bredebro

Tlf. 70 24 34 63

Fax: 70 24 35 63

E-mail: bn@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


Tak for tilliden

Ingen skal komme at sige, at tingene foregår som i går. Tag eksempelvis

bare den vinter, vi lige har lagt bag os. Her har vi oplevet

en vinter så mild, at det er svært at huske noget lignende. Og

mængden af nedbør, der er kommet over en længere periode, føles

i overkanten.

Men nu venter foråret og årstidens arbejdsopgaver, som altid er

en udfordring, vi ser frem til.

Politikerne på Christiansborg er også en udfordring. De vedtager

nye love og regler, som vanskeligt kan bruges tre måneder efter, de

skulle kunne bruges i praksis. Jeg tænker her på den nye husdyrgødningsbekendtgørelse.

Vejret kan vi ikke gøre noget ved. Men ordentligt udført arbejde

må også være et rimeligt forlangende af de mennesker, der har

valgt Christiansborg som arbejdsplads.

Center under udvikling

På generalforsamlingen fik bestyrelsen opbakning til en linje, som

vil udvikle vores rådgivningscenter til et videns- og udviklingscenter

for fremtidens landmænd.

Den tillid, vi blev vist på generalforsamlingen, vil vi i bestyrelsen

håndtere med stor respekt for den forskellighed, der er blandt os

medlemmer.

Det vil ske med et klart signal til de unge landmænd om, at landbruget

er et spændende erhverv i en ny tid. Vi er et erhverv, der har

en sparringspartner for alle, som kan hjælpe med de vanskelige

opgaver. Den sparringspartner er LandboSyd. Både i dag, i morgen

og på lang sigt.

En stor opgave

Der ligger en stor opgave i at finde nye rammer for vores medarbejdere,

så de opgaver, vi landmænd i stigende grad stiller, kan blive

håndteret på tilfredsstillende vis.

Derfor var jeg meget glad for den opbakning, I medlemmer gav

på generalforsamlingen.

Vi i bestyrelsen vil prøve hurtigst muligt at finde en langtidsholdbar

løsning på opgaven – til gavn for os alle i LandboSyd.

Specialister i salg af

landbrugsejendomme

Brørup

På vores hjemmeside

www.agriteam.dk

kan du blive inspireret

af vores mange

spændende

landbrugsejendomme.

Bestyrelsen ønsker alle et rigtigt godt forår.

Venlig hilsen

Henrik J. Enderlein


agriteam.dk

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund

Nørregade 12, 6650 Brørup

Tlf. 7538 2000

LandboSyd · april 2007


På ret kurs

Generalforsamlingen i Gråsten bekræftede, at bestyrelsen har udstukket en ambitiøs kurs,

der er værd at følge.

- Jeg fornemmer, at der er stemning for at arbejde videre efter den kurs, der er udstukket,

konstaterede formand Henrik J. Enderlein.

n LandboSyds ledelse har med formand

Henrik J. Enderlein i spidsen udstukket en

ambitiøs kurs, der skal løfte hele LandboSyd

yderligere i de kommende år.

I korte træk skal rådgivningen til medlemskredsen

være landets bedste, og

LandboSyd skal være en af landets 10 bedste

arbejdspladser.

Unægtelig en stor mundfuld som ikke

blev mindre, da Henrik J. Enderlein i

JydskeVestkysten morgenen før generalforsamlingen

forklarede, at der på grund af

pladsmangel kan blive brug for at bygge et

helt nyt rådgivningscenter.

Ingen ryster på hånden

Men selv ikke så ambitiøse meldinger fik

generalforsamlingen, der var samlet på

LandboSyd · april 2007

Gråsten Landbrugsskole, til at forlange et

kursskifte.

Flere erkendte dog med et smil, at de nær

havde fået morgenkaffen galt i halsen, da de

slog avisen op og læste, at der er tanker om

et nyt rådgivningscenter.

Tidligere landboformand, Jens Peter

Kaad, Tandslet, rammede på fin vis den

overvejende stemning på generalforsamlingen

ind ved at konstatere, at det er positivt,

at LandboSyd kan melde om pladsmangel.

- Det er et sundhedstegn, og jeg er sikker

på, at den beslutning, der bliver truffet,

bliver velovervejet, konstaterede Jens Peter

Kaad.

Hold rådgivningen samlet

Henrik Enderlein og flere andre understre-

gede samtidig, at det vil være en dårlig idé

at splitte rådgivningen op med henblik på

at spare plads for at kunne bibeholde placeringen

på Peberlyk.

Det vil nemlig være stik imod visionen

om at udvikle spidskompetencerne i ét

slagkraftigt rådgivningscenter.

- Det er ikke murstenene, der koster i det

samlede billede, konstaterede Mogens Dall,

Bovrup.

Dette bekræftes af, at ejendomsomkostningerne

i dag svarer til cirka 5 % af lønomkostningerne

i foreningen.

- Og lad os så få et center, hvor vi kan

finde et sted at parkere, opfordrede Mogens

Dall og Johan Clausen, Sydals, samstemmende.

Sælg til naboen!

- Jeg fornemmer, at der er stemning for at

arbejde videre efter den kurs, der er udstukket.

Og med hensyn til tankerne om

et nyt center, så lad mig understrege, at vi

vil være en attraktiv arbejdsplads for vore

meget dygtige medarbejdere, som vi ønsker

at kunne holde på. Samtidig ønsker

vi at kunne tiltrække endnu flere dygtige

medarbejdere, som er et aktiv for os alle.

Og derfor skal rammerne være i orden, lød

den afrundende kommentar fra Henrik J.

Enderlein.

- Og det kan jo være, at der viser sig en attraktiv

beliggenhed i Aabenraa et sted. Det

er jo ikke godt at vide, konstaterede formanden

med et skælmskt smil på læben.

Flere fremmødte vurderede i øvrigt, at

det bør være en smal sag at afsætte det nuværende

rådgivningscenter til naboen, et af

de større pengeinstitutter i Danmark, der

også har problemer med pladsen.

- Det lyder som om, vi skal have flere

af jer med i de fremtidige drøftelser. I ser

nemlig ud til at være forbavsende godt inde

i sagerne, konstaterede Henrik J. Enderlein,

der blev genvalgt som formand på generalforsamlingen.


Fastholder

egen profil

LandboSyd skal fortsat kunne foretage hurtige kursændringer i det

politiske og faglige farvand.

I LandboSyd ønsker vi at have vores egen profil, var der enighed om.

n LandboSyd har det lidt som katten, der

er sin egen. Og sådan skal det blive ved med

at være, lød opfordringen fra generalforsamlingen

i Gråsten.

- Vi ønsker at have vores egen profil.

Og vi er ikke altid helt enige med toppen

i Dansk Landbrug – f.eks. i spørgsmål omkring

Landbrugsloven og bopælspligten.

Her har vi vores egen holdning til tingene,

konstaterede formand Henrik J. Enderlein.

Det var en melding, som Hans Michelsen,

Snogbæk, fuldt ud kunne tilslutte sig.

- Vi skal fastholde vores profil. Følger vi

alene Dansk Landbrugs linie, bliver der ofte

for mange hensyn, der skal tages, og det går

udover resultatet, konstaterede han.

Vigtig manøvredygtighed

- Du har ret, Hans, svarede formanden,

men tilføjede, at LandboSyd fortsat skal

have fokus på de fordele, der er ved at være

med i fællesskabet Dansk Landbrug.

- Men der er altså sager, hvor vi vil forsvare

vore egne holdninger, fastslog Henrik

J. Enderlein, som samtidig tilføjede, at han

ser LandboSyd som en speedbåd, der lynhurtigt

kan ændre kurs og retning i det politiske

og faglige farvand.

- Vi tager gerne andre på slæb. Men det

kommer ikke til at ske på bekostning af

vores manøvredygtighed. Den giver vi ikke

køb på, konstaterede han.

Pluk fra beretningen

»Fjerner vi lønindkomsten, som er tjent

uden for bedriften og EU-støtten, går

resultatet i 0. Det virker bekymrende og

uholdbart«.

»For mig er der ingen tvivl om at en

forening, på et højt fagligt niveau, som i

enhver henseende er uvildig, vil være et

stort aktiv for os landmænd også ind i

fremtiden«.

»Stilstand i konjunkturudviklingen

eller rentestigninger skal

afløses af prisstigninger på vore

produkter, ellers vil der opstå

problemer«.

»Vi er flere medarbejdere i

LandboSyd end nogensinde

tidligere, og det giver os nogle

udfordringer også med hensyn

til kontorfaciliteter. – Vi

mangler plads«.

»Af LandboSyds medlemmer

er der 127, som har søer, og

disse har en besætningsstørrelse

på 458 årssøer i gennemsnit.

Det er en stigning i besætningsstørrelsen

fra sidste år på

ikke mindre end 20 %«.

»Kvægbruget er inde i en rivende

udvikling. Antallet af

malkekvægsbesætninger er

faldet, men den gennemsnitlige

besætningsstørrelse på

de 147 besætninger, vi har i

LandboSyd, er 127,6 stk. pr. besætning.

Det er en stigning på i gennemsnit 27

køer pr. besætning på et år«.

»Foreningens største aktiv, er vores

medarbejdere. Den indsats I har ydet

ved ombygning, tilpasning i nye kontormiljøer,

og samtidig klare de daglige

arbejdsopgaver, har været flot«.

»Med hensyn til planteavlen har vi behov

for at kunne give vore planter nogle

flere næringsstoffer end nu. Det ville

give en kraftigere afgrøde, der kunne

kvæle ukrudtet i bunden. Vi lever med

en 10 år gammel kvælstofnorm, der betyder,

at udbytterne er stagneret«.

LandboSyd · april 2007


Medarbejdernyt

Nyansættelser

Cand. agro. Kaj Ugelvig,

Haderslev, tiltrådte ved

årsskiftet som økonomikonsulent

i regnskabsgruppe

1 (kvæg).

Kaj Ugelvig (56 år)

kommer fra en stilling som landbrugsrådgiver

ved Nordea i Haderslev og har

tidligere været ansat ved Sønderjysk

Landboforening i Vojens.

Cand. agro Tove Kruse,

Bovrup, er pr. 1. februar

ansat som planteavlskonsulent.

Tove Kruse er 29 år og

har afsluttet agronomuddannelsen

i 2005 med speciale

indenfor plan-tedyrkning.

Ilse Frisk, Genner, er 1.

februar tiltrådt som regnskabsassistent

i regnskabsgruppe

1 (kvæg).

Ilse Frisk (46 år) kommer

fra en tilsvarende stilling

hos LHN i Tinglev,

hvor hun har været ansat gennem 27 år.

Kirsten Rasmussen,

Kliplev, er ligeledes pr. 1.

februar ansat som regnskabsassistent

på deltid

i regnskabsgruppe 2

(kvæg).

Kirsten Rasmussen

(56 år) har tidligere gennem en årrække

været ansat som sekretær hos

Landboungdommen og de seneste år som

lægesekretær i Aabenraa.

LandboSyd · april 2007

1. marts tiltrådte cand.

agro. Jakob Ellegaard,

Aabenraa, som driftsøkonom

med speciale indenfor

kvæg.

Jakob Ellegaard (48

år) kommer fra en stilling

som kvægrådgiver i Syddansk

Kvæg, Vojens, og har før etableringen af

Syddansk Kvæg været ansat i LandboSyd

som kvægrådgiver gen-nem en årrække.

Jakob Ellegaard kommer fremover til

at indgå i LandboSyd’s kvægteam, og vil

i den forbin-delse arbejde med analyser

af mælkeproducenternes produktionsforhold

og økonomiske resul-tater.

Pr. 1. april tiltræder

Dennis Calender,

Aabenraa, som HR-konsulent.

Dennis Calender

(45 år) kommer fra en

stilling som leder af

Landboungdomscentret for Ribe, Vejle

og Sønderjyllands Amt i Vojens. Han har i

kraft af sine tidligere arbejdsområder stor

indsigt og viden indenfor ledelse, coaching,

rekruttering, medarbejderudvikling

og arbejdsmiljø.

Dennis Calender har udover en uddannelse

som landbrugstekniker en teoretisk

uddannelse som DiSC-certificeret, NLPpractioner

samt løbende efteruddannelse

indenfor ledelse.

Dennis Calenders arbejdsområder vil

primært være rettet mod LandboSyd’s

kunder.

Sydals · Tlf. 73 40 76 30

Ligeledes pr. 1. april tiltræder

Konny Madsen,

Aabenraa, som HR-konsulent.

Konny Madsen (37

år) kommer fra en stilling

som souschef hos

NordTransServices ApS i Padborg og har tidligere

arbejdet som HR-konsulent og Leankonsulent

i Abena-koncernen i Aabenraa.

Konny Madsen har en teoretisk uddannelse

som NLP-masterpractioner,

certificeret coach og Lean Navigator. Ud

over kunderelaterede opgaver vil Konny

Madsen også få interne opgaver i relation

til LandboSyd’s ledelse og medarbejdere.

Fratrædelser:

HR-konsulent Sofie Mørch Ravn, Broager,

fratrådte pr. 1. marts for at starte sit eget

firma indenfor HR-rådgivning.

Sofie blev ansat som driftsøkonom i

2003 og har gennem perioden haft en

central rolle omkring opbygningen af

LandboSyd’s HR-team.

Økonomikonsulent Klaus M. Ravn,

Ribe, fratrådte ligeledes pr. 1. marts for at

skifte til et job som driftsøkonom i Jysk

Landbrugsrådgivning i Brørup.

Klaus blev som nyuddannet jordbrugsteknolog

ansat i 2004 og overtog året efter

funktionen som gruppeleder i regnskabsgruppe

1.

Regnskabsassistent Lone Matzen, som

tiltrådte 1. nov. 2006, har af hensyn til familien

valgt at flytte tilbage til Grenå.

Vi vil gerne takke alle tre for en engageret

indsats såvel i forhold til vore kunder

og internt i LandboSyd, og ønsker held og

lykke med de nye udfordringer.

Gunnar Fink, direktør


Direktørens klumme

1. januar lukker Sønderjyllands Amt og de øvrige amter i forbin-

Ved den nyligt afholdte generalforsamling i LandboSyd var mange

medlemmer mødt op, og også mange medarbejdere havde prioriteret

at være med. Jeg tror, at både bestyrelse og med-arbejdere

føler det lidt som en eksamen, når der er generalforsamling:

Hvordan bliver vi målt og vejet af vore medlemmer?

Der er i sig selv positivt med en stor deltagelse, og når debatten

omkring LandboSyd som landboforening og rådgivningsvirksomhed

samtidig var konstruktiv og fremadrettet, giver det et godt

grundlag og positiv energi til nye opgaver og nye udfordringer.

Blandt de aktuelle udfordringer - her hvor foråret er på vej - er

også i år bogholderiet omkring Enkeltbetalingsordningen, hvor alt

ned til mindste detalje skal regnes med 2 decimaler. Et så kompliceret

system passer dårligt med et dynamisk landbrugserhverv,

hvor mange arealer hvert år skifter ejer eller bruger.

Samtidig venter vi fortsat på, at systemerne omkring miljøtilladelser

kommer på plads i Skov- og Naturstyrelsen, og at kommunerne

kommer helt på plads med de nye arbejdsområder. Det er

ærgerligt, at administrative problemer forsinker de udviklings- og

udvidelsesplaner, som vore landmænd gerne vil realisere.

Samtidig med, at vi kan glæde os over forbedrede økonomiske

resultater hos landmændene i 2006, kan vi allerede nu se, at det

nok ikke bliver helt så godt i 2007. Det giver nogle udfor-dringer,

som skal tackles – og

her gælder som oftest,

at det er en fordel at

være på forkant med

problemstillingerne.

Vi står gerne til rådighed

som sparringspartnere

i processen.

Vi har i kraft af

flere kunder og generelt

øgede opgaver hos

den enkelte kunde og

landmands-familie

udvidet medarbejderstaben

i 2006. Også

her i 2007 ansætter vi

nye medarbejdere med de kompetencer, vi har brug for.

I den forbindelse er det positivt at konstatere, at selv om der for

tiden er høj beskæftigelse på arbejdsmarkedet, så er det indtil nu

lykkedes at tiltrække veluddannede og engagerede nye medarbejdere,

selv om vi bor i Sønderjylland.

Venlig hilsen

Gunnar Fink

LandboSyd · april 2007


Opsøg heldet

Prioritér hårdt mellem arbejdsopgaverne og tag fat om de opgaver, der gør en forskel på bedriften, lyder

rådet fra driftsøkonomikonsulent Jakob Ellegaard.

n Når en mælkeproducent har succes, vil

nogen måske mene, at det skyldes »held«.

- Hvis det forholder sig sådan, jamen

så lad os opsøge heldet, pointerer driftsøkonomikonsulenterne

Bent Sørensen og

Jakob Ellegaard.

Sammen med kollegerne på LandboSyd

har de netop fået de første analyser af regnskabsresultaterne

for 2006. Analyserne viser,

at de landmænd, der er dygtigst, og som

altså opsøger heldet, kan aflæse resultatet

direkte på bundlinien.

- Men, fastslår Jakob Ellegaard og Bent

Sørensen, der findes værktøjer og rådgivningstilbud,

som også kan bringe den

»uheldige« gruppe op på niveau.

Hård prioritering er en nøgle

Driftsøkonomikonsulenterne pointerer, at

man i konkrete tilfælde kan komme ud for,

at man må acceptere tingenes tilstand. Men

somme tider skal man gøre en indsats for at

ændre på tingene.

- Det gælder om at tage fat i de sager, der

ikke kan accepteres og prioritere hårdt mellem

arbejdsopgaverne. God management

kræver, at man evner at skelne mellem

opgavernes betydning for mennesker, dyr

og bedriften som helhed, forklarer Jakob

Ellegaard.

Han tilføjer, at hvis man udelukkende

ser på, hvad der foregår i kostalden, er der

umiddelbart fire områder, hvor det for de

fleste kan betale sig at øge indsatsen: Det

gælder mælkeprisen – altså mælkekvalitet,

det gælder tilvækst, foderudnyttelse og bedriftens

logistik.

Store udsving i mælkeprisen

Analysen af 2006-regnskaberne hos

LandboSyds medlemmer viser blandt andet,

at prisen pr. kg EKM (EnergiKorrigeret

Mælk) viser store udsving fra bedrift til

bedrift.

LandboSyd · april 2007

- Holdes celletal, kimtal og sporer i højeste

klasse, er gevinsten tilsammen 7,5 øre

pr. kg mælk. Nogen opnår de 7 øre, andre

kun 1-2 øre. Ganske få mælkeproducenter

opnår fuldt tillæg for mælken, forklarer

Bent Sørensen.

Jakob Ellegaard tilføjer, at hvis celletallet

volder problemer, nytter det ikke at vente

på, at det går over af sig selv.

- Man skal tage fat om problemet. Viser

den medicinske behandling f.eks. at være

uden virkning, må koen udskiftes, fastslår

Jakob Ellegaard.

Tilvæksten svinger markant

Et andet fokuspunkt er tilvækstværdien,

som i praksis svinger fra 20 til 35 øre pr.

kg. EKM. Endda med samme foderforbrug

pr. kg EKM.

Den direkte forskel ses af den opnåede

slagtepris, som svinger fra 2.500 kroner pr.

ko til 4.500 kroner pr. ko. Den indirekte

forskel kan godt være vanskelig at få øje på.

Derfor er en nøje granskning af tallene på

den enkelte bedrift nødvendig.

- Men hvis ikke mælkeproducenten kender

udgangspunktet, kan han ikke vide,

hvordan han kommer videre, og om det

han sætter i gang virker, påpeger Jakob

Ellegaard.

Han understreger dog, at færdigfedning

af malkekøer er en vanskelig kunst, hvor

man skal sørge for, at en kabale med ekstra

dyreenheder, plads og foder går op.

- Og så skal man være ganske god, hvis

man på forhånd kan udvælge de køer, der

vil kvittere for 6 måneders færdigfedning.

Her kan man rådføre sig med sin kvægbrugskonsulent

om, om det kan være en

fordel at hæve besætningens generelle

huldpoint således, at der kun i sjældne tilfælde

skal slagtes magre dyr, forklarer Jakob

Ellegaard.

Analysen af 2006-regnskaberne hos LandboSyds medlemmer viser blandt andet, at prisen

pr. kg EKM viser store udsving fra bedrift til bedrift.

Hold øje med kvierne

En kilde til store tab på tilvækstkontoen er i

øvrigt kvier på græs, der mister tilvækst på

grund af manglende græstilbud eller ormeangreb

og fluestik.

- Hovedsagen er, at man har en folk kvier,

der vokser godt og kælver til tiden. Det er

derfor ærgerligt og forbundet med tab at

opleve nykælvede kvier, som er for små ved

kælvning eller som er blevet 3- eller endog

2-pattet som følge af fluestik, men som

man ikke har haft mulighed for at opdage.

Opgaven er at finde præcis hvor det går galt

og gøre noget ved det.

- Her gælder det om at undgå, at kvierne

risikerer at blive stukket eller får for lidt

at æde, forklarer driftsøkonomikonsulenterne.

En anden udfordring kan være køer, der

ikke passer til malkerobotten. Det kan f.eks.

være køer med dårligt temperament eller

dårligt yver.

- Det er et irriterende problem for kvægbrugeren

og for de ansatte. Udsætning er

selvfølgelig en løsning, især for koen med

dårligt temperament, men har man den

fornødne tid og tålmodighed, er der penge

i at beholde sådanne køer i besætningen,

understreger Jakob Ellegaard.

Stigende indtægt

En del tyder dog på, at stadig flere af

LandboSyd’s medlemmer er opmærksomme

på disse udfordringer. Mange er således

gode til at opsøge heldet.

- En række har oplevet en pæn stigning

i indtægten i 2006. Især tilvækstsiden har

været en positiv overraskelse. Også grovfoderudbytterne

har bidraget positivt på

trods af til tider vanskelige vejrbetingelser.

Prognosen for 2007 viser dog en nedgang

for kvægbruget generelt. Der er derfor al

mulig grund til aktivt at opsøge heldet i de

kommende år, fastslår Bent Sørensen.


Brug driftsregnskabet

Dansk Kvæg lægger op til en foderudnyttelse

på omkring 90 %, beregnet på

en metode, hvor der tages udgangspunkt

i den aktuelle mælkeproduktion

ud fra tildelt foder.

Når driftsregnskabet foreligger, viser

tallene i praksis ofte at være nærmere

de 80 %. Forskellen ligger i alt det, der

sker med foderet fra det flyttes fra mark

til silo og videre ind på foderbordet.

Altså: Ensileringssvind, kasseret foder,

varmedannelse, skimmel og svamp og

spild ved krybber, i mark og på vej.

- Man bør spørge sig selv, om man

har styr på, hvor spildet opstår på bedriften.

I den forbindelse kan man bruge

driftsregnskabet konstruktivt, fordi

det viser det endegyldige resultat og

der et fingerpeg om, hvor der skal gravs

noget dybere i det, man går og laver i

det daglige. Derefter har man et godt

udgangspunkt for målsætningen for

det næste år, pointerer Jakob Ellegaard

og Bent Sørensen.

Kr. pr. kg EKM Økolog Konventionel

Mælkepris , ,11

Tilvækst 0, 0,

Bruttoudbytte , ,

Stykomkostninger 1, 1 1,

DB Mælk 1, 1, 1

Kapacitetsomk. og afskr. 1,0 0,

Indtjeningsbidrag, mælk 0, 0,

Konventionel eller økolog (foreløbige regnskabstal)

Kr. pr. ha Økolog Konventionel

DB mark . 10 .00

Kapacitetsomk. og afskr. . 11 .

Indtjeningsbidrag, mark -

Konventionel eller økolog (foreløbige regnskabstal)

Gynger og

karruseller

Økologer kan hente op til 16 øre

pr. kg mælk. Men de risikerer at

sætte det hele til på foder og løn.

n Økologer henter 16 øre mere i DB pr.

kg EKM end deres konventionelle kolleger.

Men økologerne sætter pengene til igen

på højere foderudgifter og især højere arbejdsløn.

- Det interessante spørgsmål er, hvad

det er, der gør, at økologen bruger mere tid

hos køerne en den konventionelle kvægbruger,

pointerer Jakob Ellegaard og Bent

Sørensen.

Han forklarer, at dækningsbidraget hos

økologer er ca. 1.000 kroner højere pr. ha i

forhold til konventionelle.

Det stemmer godt overens med, at

LandboSyd’s driftsøkonomer tidligere har

meldt ud, at økologisk mælkeproduktion

giver ekstra 10 øre pr. kg EKM og plus kr.

1.000 kroner pr. ha.

- Der er så lige det med arbejdslønnen,

lyder det fra Jakob Ellegaard og Bent

Sørensen.

Trim logistikken

Han tilføjer, at ikke mindst økologer i

fremtiden vil komme til at se en fordel i en

optimering af logistikken omkring ejendommen.

- Økologer har større maskinstationsudgifter

end konventionelle, fordi maskinstationen

stort set skal ud i alle hjørner af alle

marker.

Beregninger viser, at det koster 5 øre pr.

ekstra kilometer ud over 3 kilometer at

transportere grønmasse eller gylle.

- Derfor er det fornuftigt at få lagt en

strategi for, hvordan de yderste marker udnyttes

bedst og billigst. Maskinstationernes

takster vil stige, så man skal være foran i

sin planlægning.

- Det handler blandt andet om at sørge

for jævne marker, gode transportveje, plads

omkring gylletanke og foderlagre ligesom

man skal kontakte sin maskinstation i god

tid, så planlægningen er i orden, understreger

Jakob Ellegaard og Bent Sørensen.

LandboSyd · april 2007


HR-afdeling med vokseværk

HR-afdelingen består på nuværende tidspunkt af:

• HR- konsulent Kirsten B. Nielsen


HR-sekretærer Elina Fix og Frida Lorenzen

Den 1. april byder afdelingen to nye HR-konsulenter

velkommen:

Konny Madsen og Dennis Calender

Moderne ledelse vinder

indpas i landbruget

Mange landmænd viser stor interesse for at udvikle deres lederegenskaber. HR-afdelingen bliver brugt som

en konstruktiv sparringspartner.

n Den moderne landmand skal bestride

helt andre kompetencer end sin forgænger.

I dag er han at betragte som virksomhedsleder

med stor produktion og flere ansatte.

Et væsentligt succeskriterium er derfor, om

han formår at forvalte det ledelsesansvar,

der følger med.

Kirsten B. Nielsen har som HR-konsulent

i en årrække tilbudt ledelsesudvikling

til landmænd og dermed fulgt processen på

nært hold.

- Landmændene tager meget positivt og

professionelt imod de krav, der stilles til

dem i dag. Mange ønsker at udvikle sig som

ledere for på den måde at blive endnu bedre

inden for deres felt, siger Kirsten B. Nielsen

og uddyber:

- På store besætninger er det meget vigtigt,

at teamsamarbejdet. De landmænd,

der tager den del alvorligt, vinder på alle

områder.

På flere niveauer

HR-afdelingen oplever et behov for lederuddannelse

på flere niveauer.

- I dag er der stor efterspørgsel efter

driftsledere med ledelseskompetencer. Det

er ofte dem, der står for den daglige ledelse.

- Derfor skal de, ligesom ejeren af bedriften,

være klædt på til opgaven, fortæller

Kirsten B. Nielsen, der som HR-konsulent

arrangerer kurser og temadage for driftsledere

samt underviser i ledelse på Modul 4

på Gråsten Landbrugsskole.

10 LandboSyd · april 2007

HR-afdelingen tilbyder assistance og rådgivning ved:

• Opstilling af vision, mission og mål

• Medarbejderrekruttering

• Konfliktløsning, coaching og samarbejdsrelationer

• Afholdelse af kurser og temadage for landmænd og deres driftsledere

• Arbejdsmiljø

• Løn- og kontraktudarbejdelse

De rette medarbejdere

og uundgåelige konflikter

En vigtig forudsætning for et godt samarbejde

er, at landmanden finder de rette

medarbejdere. Et stigende antal landmænd

søger støtte til rekrutteringen hos HR-afdelingen.

- Vi tilbyder en såkaldt 6-trins raket, hvor

vi på allerførste trin hjælper landmanden

med at afdække, hvad det er for en arbejds-

og persontype, han har brug for. Derefter

kan vi bistå ved annoncering, samtale,

udvælgelse og indkøring. Nogle ønsker at

LandboSyd’s nye HR-team: Frida

Lorenzen, Kirsten B. Nielsen, Konny

Madsen, Dennis Calender og Elina Fix.

bruge os til hele processen, mens andre kun

benytter os til enkelte trin, fortæller Kirsten

B. Nielsen.

Men selv om landmanden får ansat de

rigtige folk og gør alt, hvad han kan for at

skabe en velfungerende personalegruppe,

er der altid risiko for samarbejdsproblemer.

- Her har mange gavn af vores tilbud om

konfliktløsning. Med et uvildigt blik har vi

mulighed for at skabe en åben dialog og

hjælpe til med at løse det, der er gået skævt,

forklarer Kirsten B. Nielsen.


Tidlig indsats løste op

for konflikterne

Hos svineproducent Claus B. Jørgensen har man fået løst de uoverensstemmelser, der tidligere

prægede dagligdagen.

n Ét er at skabe gode forhold for 1.100

søer. Noget helt andet - og langt mere krævende

- er at få skabt et godt samarbejde

med bedriftens 5 ansatte. Ordene kommer

fra 38-årige Claus B. Jørgensen, der har svinebesætning

ved Tinglev. Han har stort fokus

på, at de ansatte trives på hans bedrift.

Da han sidste år oplevede, at der var nogle

samarbejdsproblemer, valgte han, i stedet

for at skubbe problemet til side, at gribe til

handling.

- Vi havde nået en situation, hvor vi ønskede

hjælp ude fra til at komme videre. Der

var en del konflikter og uoverensstemmelser

både mellem mig og de ansatte, og de

ansatte imellem, fortæller Claus Jørgensen.

To dage på gården

HR-konsulent Kirsten B. Nielsen blev hidkaldt,

og to dage med hende på besøg var

godt givet ud.

- Vi fik løst op for de blokeringer og

uoverensstemmelser, der prægede dagligdagen.

Hun hjalp os med at få skabt en

åben dialog, fortæller Claus B. Jørgensen.

Han betragter et godt samarbejde som

altafgørende for besætningens succes.

- Hvis ikke samarbejdet er optimeret på

bedriften, yder medarbejderen ikke det, de

kan, og i værste fald kan det ende med opsigelser.

Det kan koste dyrt på bundlinien,

når det er gode medarbejdere, vi har med at

gøre, siger Claus B. Jørgensen.

Driftsleder også på kursus

Hos Claus B. Jørgensen er Christina

Petersen driftsleder med det daglige personaleansvar.

Hun har deltaget i HR-afdelingens

kursus for driftsledere og haft stor

gavn af det.

- Jeg har lært at forstå, hvor broget en

flok af medarbejdere, jeg har med at gøre.

Og hermed har jeg også fundet ud af, hvordan

jeg bedst muligt motiverer hver enkelt,

siger Christina Petersen.

Ledelseskurset har gjort hende langt

Hos Claus B. Jørgensen er Christina

Petersen driftsleder med det daglige

personaleansvar.

mere bevidst om, hvad hun som driftsleder

lægger vægt på.

- På den måde er det blevet meget nemmere

for mig at fortælle de ansatte, hvad

der er væsentligt her på besætningen, pointerer

Christina Petersen.

Forsøger at gå forrest

Claus B. Jørgensen og Christina Petersen

ser det som deres opgave at gå forrest i forsøget

på at skabe en god arbejdsplads.

- Vi har lært vigtigheden af at lytte til de

ansatte og give positiv respons, når vi taler,

fortæller de samstemmende.

De har planer om fortsat at trække på

HR-afdelingen for simpelthen at forebygge,

at unødige konflikter eskalerer.

LandboSyd · april 2007 11


Fokus på trivsel i

kampen mod ulykker

Landbruget er den branche med relativt flest dødsulykker. Vigtigt at der sættes massivt ind på det psykiske

arbejdsmiljø, vurderer arbejdsmiljøkonsulent Dennis Calender.

Dennis Calender.

n Der sker alt for mange ulykker i landbruget,

og der er brug for en ekstra indsats,

hvis de negative statistikker skal vendes.

Og det er faktisk muligt at tage kampen

op mod dødsulykker og tilskadekomne i

landbruget. Eksempelvis ved at sikre en god

personalepolitik på bedrifterne.

- Fra andre brancher ved vi, at, når det

psykiske arbejdsmiljø er i orden, så har

det en meget gavnlig effekt på det fysiske

1 LandboSyd · april 2007

arbejdsmiljø, fortæller arbejdsmiljøkonsulent

Dennis Calender.

Han er overbevist om, at landmændene,

ved at fokusere på mental trivsel, kan medvirke

til, at der ikke igen i år vil ske skræmmende

17 dødsulykker i landbruget.

Forebyg ulykkerne

Han peger på, at en lang række ulykker kan

forebygges ved at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

- Langt de fleste ulykker indtræffer i

høstperioden og efteråret, når landmænd

og ansatte arbejder under pres. Travlhed

og stress får både landmænd og ansatte til

at tage chancer og gå på kompromis med

den sikkerhed, de ved, er nødvendig, siger

Dennis Calender.

Og konsekvenserne kan være ganske omfattende,

hvis uheldet er ude.

- Der er næsten altid store mentale og

økonomiske omkostninger forbundet med

en alvorlig ulykke. Særligt hvis ulykken

skyldes, at der er blevet sjusket med sikkerheden.

Få formuleret sikkerhedsreglerne

Som arbejdsmiljøkonsulent er en af Dennis

Calenders vigtigste opgaver at holdningsbearbejde

landmændene, så sikkerhedspolitik

bliver en integreret del af arbejdsgangen.

- Ofte er landmandens adfærd baseret på

traditionen: ”sådan plejer vi at gøre”. Jeg vil

have landmanden til at forstå, at sikkerhed

kan betale sig, pointerer han.

I dag, hvor alting skal foreligge på skrift,

opfordrer Dennis Calender landmanden til

at få gjort APV’en til en integreret del af bedriftens

personalepolitik.

- Det skaber de rette rutiner, og gør arbejdsmiljøet

til en naturlig del af dagligdagen.

Og ved at få kørt sikkerhedsprocedurerne

ind fra starten, går det ikke ud over

effektiviteten, fastslår Dennis Calender.

Han understreger vigtigheden af, at landmanden

går forrest som det gode eksempel

for alle sine ansatte.

- Han skal vise, at arbejdssikkerhed tages

alvorligt på hans bedrift.

Begynder 1. april

Dennis Calender skifter fra 1. april til en

stilling som HR-konsulent hos LandboSyd.

Han forestiller sig, at en af de vigtige

opgaver for HR-afdelingen for fremtiden

bliver at hjælpe landmanden med at udarbejde

en personalepolitik, hvor medarbejdertrivsel

skal understøttes af en vision om

at undgå arbejdsulykker.


ERFA-grupper for udenlandske medarbejdere

Med ERFA-grupper for udenlandske medarbejdere håber HR-konsulent Kirsten B. Nielsen at gøre mødet med

danske bedrifter nemmere.

n Omkring halvdelen af medhjælperne i

landbruget vurderes at være udlændinge.

ERFA-grupper for udenlandske medarbejdere

skal bidrage til at gøre dem til velfungerende

medarbejdere på bedrifterne.

LandboSyd gør sammen med Sønderjysk

Svinerådgivning en indsats for at lette indgangen

på de danske bedrifter for den udenlandske

arbejdskraft.

- Hvor vi hidtil primært har fokuseret på,

at ERFA-gruppen skal give de udenlandske

medarbejdere faglig oplæring i dansk landbrug,

skal der også gives en grundlæggende

forståelse for dansk organisations- og ledelseskultur,

siger Kirsten B. Nielsen.

Opgør med topstyringen

De udenlandske medarbejdere kommer typisk

fra lande, hvor de er vant til en meget

topstyret ledelse.

- Vores demokratiske tradition, hvor det

er legalt at sige sin mening og drøfte tingene

i fællesskab, skal de have en forståelse

ATR Grovvarer

for, forklarer Lene Brandenborg, konsulent

i Sønderjysk Svinerådgivning.

Hun er af den klare overbevisning, at

mange uoverensstemmelser kan undgås,

hvis de udenlandske medarbejdere finder ud

af, at det er i orden at diskutere med chefen.

- Meningsudvekslinger er gode, når de

foregår i en respektfuld tone. Hvis ikke der

bliver skabt en kultur for åbenhed på bedriften,

kan problemerne meget nemt blive store

og uløselige, siger Lene Brandenborg.

Indflydelse på hverdagen

Hun bakkes op af Kirsten B. Nielsen.

- For de udenlandske medarbejdere er det

ganske uvant med den demokratiske ledelsesform.

Vi skal lære dem, at det på danske

besætninger er normalt at blive taget med på

råd og have medindflydelse på dagligdagen.

Hun ligger vægt på, at det ikke handler

om, at udlændingene skal opgive deres

egen kultur fuldt og helt for at tilpasse sig

Danmark.

Det kloge alternativ

www.atr-grovvarer.dk

Produktion af og handel med foderblandinger

Køb og salg af landbrugsprodukter

- Tværtimod får man det langt bedste resultat,

hvis man som arbejdsgiver kan finde

ud af at komme sin udenlandske medarbejder

i møde og sætte sig ind i vedkommendes

udgangspunkt.

Vigtigt netværk

ERFA-gruppen er ikke blot et sted, hvor de

udenlandske medarbejdere skal have faglig

viden og lære om ledelses- og organisationskulturen

i Danmark. Lige så betydningsfuldt

er det, at de i ERFA-gruppen får etableret et

netværk, hvor de kan udveksle erfaringer og

hjælpe hinanden til rette på de danske bedrifter.

Det er endvidere vigtigt at arbejdsgiverne

er opmærksomme på muligheden for et intensivt

danskkursus, som tilbydes gennem

AOF.

Ønsker man at høre mere om emnet,

kan man kontakte Lene Brandenborg eller

Kirsten B. Nielsen.

Handel med gødnings- og plantebeskyttelsesmidler

Fremstilling af og handel med såsæd

Forhandling af øvrige landbrugsartikler

Egne lastbiler og skibe

Kvalificerede medarbejdere sikrer den faglige kompetence og den

afgørende personlige kontakt til samarbejdspartnere ved handel og

rådgivning.

Salgskontor

ATR Grovvarer Arp, Thordsen, Rautenberg

Sandager 44 · Rinkenæs · 6300 Gråsten

Telefon 73 65 17 00 · Telefax 73 65 17 01

E-mail: info@atr-grovvarer.dk

LandboSyd · april 2007 1


Unge landmænd

på kursus i etablering

Når unge landmænd med etableringsdrømme tropper op på LandboSyds etableringskursus, bliver drømmen

konkret. Kurset skal give unge landmænd mod på at starte op.

n At købe en bedrift er en kæmpe udfordring

på flere planer. Ikke mindst hvis man

er en ung landmand. Finansiering, forretningsplan,

forsikringer og miljøkrav er blot

nogle af de ting, der skal på plads, for at

etableringen kan blive en realitet.

LandboSyd ved, det er en stor mundfuld,

og derfor tilbyder foreningen også et gratis

etableringskursus for unge landmænd, der

ønsker at købe egen bedrift. På kurset kommer

de rundt om alle de facetter, der er ved

etablering.

På det seneste kursus mødte 21 unge

mennesker op fem mørke vinteraftener for

at høre om alt det, en succesfuld etablering

indebærer. Af dem var en mindre del kærester

og ægtefæller, som ligeledes var nysgerrige

på fremtidsperspektivet som landmandsfamilie.

Mod på opgaven

- Vi vil gerne ruste de unge landmænd til

at etablere sig. Vi kan selvfølgelig ikke lære

dem om alt det, en etablering indebærer,

men vi kan give dem et overblik. Samtidig

kan vi fortælle dem, hvor de kan hente

hjælp, når de får brug for det, siger driftsøkonomikonsulent

Morten Bonefeld.

Som ung landmand er det vigtigt at få

klarlagt sin målsætning og samtidig vise, at

man er villig til at forfølge den.

- I den sammenhæng tæller det, at man

har en god uddannelse, bred erfaring og

lidt opsparet kapital, siger Morten Bonefeld

og fortsætter:

- Så er fundamentet i orden, og vi kan

være behjælpelige med det sidste stykke.

Lyst og mod

Han håber, at kurset er med til at give unge

mennesker lyst og mod til at etablere sig.

- Vi vil gerne fortælle, at det kan lade sig

gøre at starte egen bedrift, siger han og lægger

vægt på, at etableringskurset skal være

praktisk anvendeligt.

1 LandboSyd · april 2007

- Mange af tingene har kursisterne hørt

på landbrugsskolen, men der oplever de det

ofte meget teoretisk. Vi prøver at gøre det

konkret og målrettet til den virkelighed, de

står overfor.

Kærester med på en lytter

I kursusprogrammet opfordres de unge

landmænd til at invitere deres kærester eller

ægtefæller med.

På det seneste kursus havde hver fjerde

deltager sin partner med. Og ifølge Morten

Bonefeld er det vigtigt med partnerens interesse.

- For at etableringen kan blive en succes,

kræver det, at hele familien bakker

op om projektet. Og hvis det ikke fungerer

på hjemmefronten, fungerer det heller

ikke i bedriften, lyder det klare budskab fra

Morten Bonefeld.

Han mener, at kurset giver partneren en

gylden mulighed for at få et indblik i den

store proces, en etablering er.

- Man skal huske på, at partneren typisk

ikke har gået på landbrugsskole. For hende

er det ofte en ny og ukendt virkelighed.

På det seneste kursus mødte 21 unge mennesker op fem mørke vinteraftener for at høre om

alt det, en succesfuld etablering indebærer. Af dem var en mindre del kærester og ægtefæller,

som ligeledes var nysgerrige på fremtidsperspektivet som landmandsfamilie


Forsikringsanalyse

kan være afgørende

- Personligt har jeg stor gavn af at få gentaget meget af det, jeg har lært på landbrugsskolen, lød det fra

deltager på etableringskursus.

n En af kursusaftenerne var Steen Zachariasen inviteret ind for

at fortælle om sine erfaringer med etablering for knap fire år siden.

Dengang købte han sammen med sin hustru, Pernille Gade, der

også er landmand, en malkekvægsbedrift nær Tinglev.

Og alt forløb fint, indtil en af de ældre driftsbygninger, et halvt

år efter overtagelsen, stod i brand.

- Da der var så mange ting i forbindelsen med etableringen,

havde vi valgt at overtage de eksisterende forsikringer det første år.

Det var det nemmeste, men desværre også en dyr løsning. Vi var

simpelthen ikke dækket godt nok ind, da det brændte, siger Steen

Zachariasen.

Han bruger sit eksempel til at fortælle de kommende landmænd,

at en grundig forsikringsrådgivning kan være altafgørende ved en

handel.

En af aftenerne var Steen Zachariasen og Pernille Gade, Tinglev,

inviteret ind for at fortælle om deres erfaringer med etablering for

knap fire år siden.

Klar til udfordringen

Thomas Jacobsen valgte at møde op til kurset sammen med sin

kæreste, Ann Sandvei, og sin lillebror. Thomas og kæresten skal om

få år købe hans forældres svinebedrift, der ligger tæt ved Broager.

- Det er rigtig godt, at både min kæreste og lillebror får et indblik

i alt det, der følger med en familiehandel. Personligt har jeg stor

gavn af at få gentaget meget af det, jeg har lært på landbrugsskolen,

fastslår han.

For den kommende landmand er det positivt, at indlæggene har

været fra folk fra den »virkelige« verden.

- For eksempel synes jeg, at det var interessant at høre erhvervsrådgiveren

fra pengeinstituttet fortælle, hvad de lægger vægt på,

når en landmands kreditværdighed skal vurderes. De kigger ikke

kun på den kapital, man kan fremvise, men ser også på de resultater,

man har opnået, og om man i det hele taget er moden til at løfte

opgaven, slutter Thomas Jacobsen.

LandboSyd · april 2007 1


Klogt at sikre sig juridisk

Ægtepagter og testamenter er væsentlige fokusområder i landbruget, pointerer Niels Johanneson

Smedegaard. Han er LandboSyd’s nye jurist.

n Der er som bekendt store summer på

spil i moderne landbrugsproduktion.

Enhver landmand og landmandsfamilie

gør derfor klogt i også at tænke på sikring i

tilfælde af, at der skulle ske dødsfald, ulykker,

skilsmisser og lignende omvæltninger

i familien.

- Det kan gøre forskellen på, om

landbruget må opgives eller ej, pointerer

LandboSyd’s nytiltrådte jurist, Niels

Johanneson Smedegaard (40), der er placeret

tæt ved folkene i ejendomsafdelingen på

kontoret i Aabenraa.

- Det er min opfattelse, at mange landmænd

allerede i dag har fokus på de forandringer

der kan ske, hvis der sker ændringer

i familien – ikke mindst er disse

forhold til overvejelse i forbindelse med

generationsskifte. Men det bliver naturligvis

en af mine opgaver at bidrage til, at

så mange LandboSyd-medlemmer som

muligt får nogle gode, juridiske aftaler på

plads, der passer til netop dem og deres aktuelle

livssituation, siger Niels Johanneson

Smedegaard.

Kan være kompliceret

Det kan dog være ganske kompliceret at

sikre sig og sine. Eksempelvis når der er

tale om en slægtsgård, man gerne vil sikre

på sine børns hænder – også i tilfælde af

skilsmisse.

Vil man f.eks. sikre sig, at slægtsgården

forbliver datterens, hvis hun en dag skilles

fra sin ægtefælle, skal det juridiske forarbejde

være gjort, inden uenigheden opstår,

og man skilles.

- Her er det, at jeg som jurist kan træde

til og hjælpe med juridiske aftaler af forskellig

karakter. Hvad enten løsningen er

gavesæreje, en ægtepagt, et testamente eller

en kombination, er det altid fornuftigt at

sikre sig juridisk. Når noget går galt, kommer

der mange følelser i spil, og så er det

en stor hjælp, hvis man har bragt papirerne

i orden i god tid, påpeger Niels Johanneson

Smedegaard.

Juristen får tæt tilknytning til LandboSyd’s

ejendomsafdeling, men han vil naturligvis

arbejde tværfagligt og yde juridisk bistand

1 LandboSyd · april 2007

i alle de rådgivningssektioner, hvor der er

brug for det.

Nye regler om ægtepagter

Et af de områder, der er særlig fokus på netop

nu, er nye regler for deling af pensioner

i tilfælde af skilsmisse. Reglerne, der trådte i

kraft fra årsskiftet, betyder, at alle ægtefæller

som udgangspunkt kan beholde »sin egen«

pensionsopsparing i tilfælde af skilsmisse.

Det gælder også, selv om opsparingen

kun er sket hos den af ægtefællerne, der

havde den største skatteprocent.

- Det er altid nemmets at blive enige, når

man er gode venner. Og ønsker man en

aftale om, at skulle man en dag skilles, så

skal pensionsopsparingen i banken deles,

skal man lave en ægtepagt, forklarer Niels

Johanneson Smedegaard.

I den forbindelse skal man imidlertid

være opmærksom på, at hvis papiret, der

beskriver fordelingen, formuleres således,

at pensionsordningen, eller dele af denne,

reelt anses for at være overdraget til ægtefællen,

så kan det udløse en afgift på 60

procent.

Kun deling ved separation

eller skilsmisse

Aftalen skal derfor laves sådan, at ægtepagten

alene bestemmer, at der kun kan ske en

deling ved separation eller skilsmisse.

- Så skal der nemlig ikke betales afgift,

forklarer Niels Johanneson Smedegaard.

Det rette juridiske ordvalg er derfor af

stor betydning, hvis man ønsker at ændre

eller oprette en ægtepagt.

Niels Johanneson Smedegaard, der tiltrådte

sin nye stilling 1. februar, bor i

Augustenborg på Als, sammen med sin

kone og 3 børn. Han kommer fra en juriststilling

hos SKAT i Sønderborg.

40-årige Niels Johanneson

Smedegaard tiltrådte

1. februar en nyoprettet stilling

som jurist i LandboSyd.


LandboSyd · april 2007 1


En stor udfordring

at være pelsdyravler

Ved Kruså driver Jens Wistoft en minkfarm i bunden af en nedlagt grusgrav. Omgivelserne er ideelle for pro-

duktionen. Men det er markedets store prisudsving ikke.

n Det er noget af en udfordring at være

pelsdyravler, konstaterer Jens Wistoft, der

driver en bedrift med mink og planteavl

ved Kruså.

Ikke mindst pelsdyravlen optager den

47-årige landmands professionelle liv.

- Det er turbulent at være pelsdyravler,

fordi vi er afhængige af en lang række

faktorer rundt omkring i verden – alt fra

global økonomi til modeluner. I Danmark

er det miljølovgivningen og strukturudviklingen,

der giver os de største udfordringer,

konstaterer Jens Wistoft.

Jens Wistoft.

1 LandboSyd · april 2007

Med siden 1980’erne

Han fattede interesse for faget midt i

1980’erne efter at have lejet et stykke jord

ud til en avler, som han senere blev kompagnon

med i nogle år. Han har dermed

været med i et par årtiers op- og nedture,

der samtidig har budt på en rivende udvikling

i faget.

Farmen ved Kruså, der ligger i bunden af

en nedlagt grusgrav, befinder sig lige nu ved

en skillevej.

- Vi skal have udviklet nye produktionshaller,

der kan udstyres med forskellig

teknologi. Og rent politisk har vi lige fået

en ny pelsdyrbekendtgørelse, der har været

undervejs i 7 år.

- Som forventet strammede man kravene

til ræveproduktionen, så den blev urentabel.

For minkenes vedkommende er der en

række ændringer, som mere bærer præg af

»skrivebordsarbejde« end faglighed, konstaterer

Jens Wistoft.

Generelt har pelsdyravlere tidligere ikke

været landbrugere og har derfor en problemstilling

omkring husdyrgødning. Den

har man nemlig ikke tidligere skullet tage

højde for på samme måde som svine- og

mælkeproducenter.

Verdens førende pelsdyrsnation

Danmark har i dag verdens største ekspertise

inden for minkavl. Ingen har således

en ligeså effektiv cocktail bestående af et

statsligt forsøgsvæsen, konsulenttjeneste og

et globalt sælgende auktionshus med nær

tilknytning til avlerne.

- Den rigtige cocktail af disse ting skulle

gerne gøre, at vi forbliver på toppen, siger

Jens Wistoft.

I Danmark producerer cirka 1.700 pelsdyravlere

omkring 40-45 % af verdensproduktionen

af minkskind. Sammen ejer og

driver de Kopenhagen Fur i Glostrup, der er

verdens største pelsauktion og andelsejet.

- Vi er ledende på verdensmarkedet. Og

de skind, der bliver produceret i Danmark,

er samtidig verdens bedste, fastslår Jens

Wistoft.

Store prisudsving

I en lang årrække har gennemsnitspriserne

ligget på 25-30 dollar pr. skind. Og da produktionsprisen

pr. skind svinger mellem

24 og 36 dollar, har der ikke været meget at

råbe hurra for.

Billedet har imidlertid været anderledes

positivt i de senere år.

- I 2006 nåede vi op på 55-60 dollar pr.


skind. Og da der er tale om gennemsnitspriser,

har nogle skind altså været afregnet

endnu bedre, mens andre altså har ligget

under.

- Det har dog været en fornuftig forretning

i de senere år. Men jeg har været med

i så mange år, at jeg udmærket ved, at det

vender igen. Og vi har allerede set et prisfald

på den seneste auktion i Glostrup, forklarer

Jens Wistoft.

Løntung produktion

Og der er såmænd også udgifter nok at tage

højde for som pelsdyravler. Produktionen

er nemlig løntung. Og et land, der vil gøre

sig på den internationale scene, skal have

adgang til fisk og fiskeprodukter samt restprodukter

fra slagterier.

Det er én af årsagerne til, at danske avlere

er i front. Og emner som optimal fodersammensætning

og foderudnyttelse er

noget, der tages meget alvorligt i branchen

herhjemme.

- For at kunne klare sig i en global sammenhæng,

skal vi også arbejde målrettet på

at indføre mere teknologi i produktionen.

Vi er i øjeblikket ledende på forskning,

avlsprogrammer samt foderoptimeringsprogrammer.

Disse tre områder skal der

være stor fokus på fremover, vurderer Jens

Wistoft.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt,

at pelsdyravlerne bevarer deres auktionshus,

Kopenhagen Fur, og deres inpirations-

og designcenter, Kopenhagen Studio,

der gør en stor forskel, idet man her samler

designere fra hele verden og giver dem mulighed

for at arbejde kreativt med pels.

Intern konkurrence i Danmark

Den sønderjyske avler mener i øvrigt, at

danske avlere vil være hinandens gode

kolleger men også største konkurrenter i

fremtiden.

Det er derimod nærmest umuligt for

unge at starte en pelsdyrfarm op fra bunden.

Kreditforeningen har ingen sikkerhed

i driftsbygningerne, og der kommer først

penge i kassen, når skindene er solgt efter

en lang produktionsperiode.

- Det er derfor de dygtigste, mest velhavende

og vedholdende avlere her i landet,

der konkurrerer mod hinanden. Og med

mine 47 år er jeg nærmest ung i branchen.

Så jo, vi har et problem omkring generationsskiftet

i branchen, konstaterer Jens

Wistoft.

Kina boomer

Uanset pelsdyravlernes alder er der ikke

En moderne virksomhed

Familien på gården består af Anni,

der arbejder i Sydbanks hovedsæde på

Peberlyk og Jens Wistoft samt to døtre,

hvoraf den ene, Lene, endnu er hjemmeboende.

Gårdens husdyrproduktion er mink

med 2.700 avlstæver, der producerer ca.

16.000 hvalpe årligt.

Jens har tre fastansatte medarbejdere.

Jørgen Meyer, som står for planteavl

og pelseri. Jørgen har været på gården

i snart 19 år. Allan Seest, som står for

minkfarmen, har været på gården i

mere end 13 år.

Conni Laursen, som er medhjælper

tid til at hvile på laurbærrene, understreger

han og påpeger, at branchen forventer et

øget udbud i 2008 på 7-9 mio. østeuropæiske

skind.

- Og man tror, at Kinas egenproduktion

allerede i 2007 når op i nærheden af den

danske produktion. Sagt på en anden måde

forventes udbudet næste år at nå op på 55

– 60 mio. skind på verdensplan.

- Kvaliteten af det øgede udbud forventes

imidlertid at være meget lav. Når markedsmekanismerne

går i gang over for et

stort udbud, må man antage, at de svageste

kvaliteter sælges dårligst, vurderer Jens

Wistoft.

“Stil krav når du skal vælge,

hvem der skal sælge

dit landbrug”

Henrik Kristensen, statsaut. ejendomsmægler, agrarøkonom.

Eget landbrug med planteavl og ammekøer.

Mere end 10 års erfaring med landbrugshandel.

Udover at EDC selvfølgelig er landsdækkende har vi siden 1971

haft fødderne solidt plantet i den syd- og sønderjyske muld,

dette giver dig som sælger en masse fordele bl.a.:

• Landsdelens bedste markedsføringsdækning i aviser, magasiner

og internet m.m.,

• Veluddannet og erfarent personale med speciale i landbrug

og som ikke arbejder med andet end landbrug,

• Vi ejes ikke af nogen bank eller kreditforening

- vi har ikke andre interesser end at du får den rigtige pris.

• Vi er alene sælgers mand - køber må have sine egne rådgiver

• ..... og vi kunne blive ved

Ring allerede idag, hvis du ønsker en uforpligtende salgsvurdering.

Østergaard-Christensen

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer MDE

på minkfarmen og i pelseriet, har været

på farmen i 7 år.

I forbindelse med noget renoverings-

og ombygningsarbejde er Rune Lund

ansat. I pelsningstiden beskæftiger farmen

yderligere 10-12 personer.

Gården hedder Mulsmark og er på

127 ha sandjord, hvoraf ca. 90 ha dyrkes

med vinterbyg, og vinterhvede,

samt vårbyg til fremavl.

Vinterraps indgår som vekselafgrøde.

Der er desuden forpagtning og pasningsaftaler,

så det samlede areal når op

på ca. 150 ha. På maskinstationsbasis

høstes yderligere ca. 170 ha.

Årets gang

• I marts parres minkene.

• Sidste i april/først i maj fødes

hvalpene.

• I slutningen af juni/først i juli

fravænnes hvalpene.

• I oktober/november udvælges

nye avlsdyr.

• Der pelses i november og december.

• I januar og februar vaskes bure

og haller, og der repareres.

Jernbanegade 5 - 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 12 11

LandboSyd · april 2007 1


Optræk til

økonomisk uvejr

Brug højkonjunkturen til at hamre de økonomiske skodder til. De historiske data viser nemlig, at vi står foran

en recession, vurderer driftsøkonomikonsulent Jens Schjerning.

n Det økonomiske barometer mere end

antyder, at der er uvejr på vej.

I hvert fald hvis man kigger på det barometer,

driftsøkonomikonsulent HD Jens

Schjerning har hængende på sit kontor hos

LandboSyd.

- Jeg står måske rimeligt alene med min

prognose i Danmark. Men der er egentlig

ingen grund til at diskutere, om der kommer

en økonomisk nedtur. For den kommer

stensikkert.

Og der er rigtigt meget, der tyder på, at vi

allerede har indledt en verdensøkonomisk

nedtur, der er af historiske dimensioner,

vurderer driftsøkonomikonsulenten.

Det er nu man skal handle

Faktisk er der meget i den nuværende udvikling,

der minder om situationen før det

historiske børskrak i USA i 1929. Og selvom

vi skulle ende med at få en mildere nedtur

0 LandboSyd · april 2007

end et verdensøkonomisk sammenbrud, så

er det nu, før nedturen for alvor sætter ind,

man skal sørge for at sikre sig økonomisk,

pointerer Jens Schjerning.

Han understreger, at enhver landmand

bør spørge sig selv, om han er rustet til en

nedtur, der eventuelt bliver en kombination

af faldende produktpriser og en stagnation

eller direkte fald i jord- og ejendomspriser.

Et sådant økonomisk pres på hver enkelt

bedrift er meget sandsynligt. Og faktisk viser

de økonomiske nøgletal, der er historisk

funderet, at kurven er knækket. Nedturen

er dermed i gang.

90 procents sandsynlighed for nedtur

Sandsynligheden for en recession er 90

procent, vurderer Jens Schjerning, og tilføjer,

at ingen kan forudsige recessionens

styrke.

Til gengæld ved vi, at vi har hoppet over

en af de konjunkturcykler, som indtræffer

med statistisk sikre mellemrum.

- Det skyldes blandt andet, at USA via

verdenshistoriens største skattelettelser

pumpede et meget stort milliardbeløb ind i

verdensøkonomien for cirka 4 år siden. Det

førte til, at verdensøkonomien blev holdt

oppe. Men vi nærmer os regnskabets time,

og der er virkelig sparet op til et dyk af dimensioner,

forklarer Jens Schjerning.

Han understreger, at ingen med sikkerhed

kan forudsige, hvornår økonomien

vender for alvor. Men et kvalificeret bud er,

at der sker noget ved årets udgang og først

ind i 2008. Den seneste tid uro på aktiemarkederne

kan være et varsel om, at noget er

i gære.

Læg strategien nu

Det betyder, at det er nu, man skal lægge

en strategi for, hvordan man vil sikre sin

økonomi.

Strategien bør være individuel på hver

enkelt bedrift. Men noget af det, man kan

gøre, er at lægge en defensiv strategi, som

går ud på, at man udnytter sin friværdi til at

investere i lange obligationer. Derved sikrer

man sig en økonomisk polstring, som kan

vise sig at være kærkommen om 3-5 år.

- Man kan nemlig ikke skrue tiden tilbage,

når nedturen er en kendsgerning.

Og kan man låne 8 millioner kroner til en

fornuftig rente hos realkreditten i dag, kan

man måske kun låne 2 millioner kroner om

3 år. Eller måske slet ikke en krone om 5 år,

når krisen kradser.

- Derfor gælder det om at slå til nu, hvor

tingene fortsat kan lade sig gøre. Så er man

dækket af, når ham den flinke mand nede i

pengeinstituttet skruer bissen på, pointerer

Jens Schjerning.

Når de ledende økonomiske indikatorer vender rundt i toppen, som det ses i de øverste kurver, er det signal om, at det indenfor en

tidsperiode vil begynde at gå dårligere i økonomien. Væksten falder, og til sidst opstår en recession. Meget i den nuværende udvikling

minder om situationen før det historiske børskrak i USA i 1929.


Opstil et værn

mod prisfald

Falder prisen på landbrugsprodukter, behøver det ikke slå fuldt igennem på din bundlinie.

Terminsforretninger kan yde et godt værn mod vigende afregningspriser.

n I en tid med højkonjunktur kan det være vanskeligt at forestille

sig, at priserne på kød, korn, pels og andre landbrugsprodukter

kan falde drastisk.

Og de dårlige tider synes ikke mindre fjerne, når vi hører ”eksperterne”

forklare, at bioethanolindustriens boom vil betyde, at

råvarepriserne vil fortsætte med at stige.

Og får vi ikke også konstant at vide, at de stadig rigere kinesere

og indere vil købe landbrugsprodukter og luksusvarer i så stor stil,

at den nuværende økonomiske optur bare vil fortsætte?

- Jo, det gør vi. Og deri ligger faren. For højkonjunkturen fortsætter

ikke. Og derfor skal man sikre sine råvarepriser med de økonomiske

værktøjer, der er til rådighed, lyder det fra driftsøkonomikonsulent

Jens Schjerning.

Ikke råd til følelser

Han pointerer, at økonomi i høj grad handler om følelser.

- Vi har ikke råd til at lade følelserne råde os. Så taber vi. Men vi

kan gøre en masse for at bringe os i en position, hvor vi opstiller et

økonomisk værn, der kan skærme af mod de værste prisfald, siger

Jens Schjerning, og giver et forsimplet eksempel.

- Vi ved, at dollarkursen, også japanske yen, og svinenoteringen

følges ad. Det betyder, at vi kan lave en terminsforretning og bruge

den som værn mod prisfald på svinekød. Sælger man eksempelvis

- Vi har ikke råd til at lade

følelserne råde os omkring vores

økonomi. Så taber vi, vurderer

driftsøkonomikonsulent Jens

Schjerning.

for 1 million kroner dollar til en kurs, der hedder 6 kroner til en

dollar, står man med 166.000 dollar i hånden.

Falder dollar drastisk, falder svineprisen også. Det er statistisk

og historisk sikkert.

Lås prisen

Ryger dollar efterfølgende ned i 4 kroner, køber man sin terminsforretning

tilbage, hvor man handler de 166.000 dollar, man oprindeligt

købte.

- Men nu indfrier vi de 166.000 dollar til 666.000 kroner. For vi

skal jo af med færre kroner pr. dollar. Teoretisk lyder vores gevinst

på 333.000 kroner. Og de penge kan vi bruge til at dække det tab,

vi har på at producere svinekød til en lavere pris.

Og hvis svinenoteringen var 10 kroner pr. kilo, da vi indgik vores

første terminsforretning, svarer det faktisk til, at vi har låst svineprisen

på de 10 kroner, forklarer Jens Schjerning.

Principielt kan man på ethvert tidspunkt låse sine afregningspriser

på en lang række landbrugsprodukter på den måde. Men

timingen er naturligvis en afgørende faktor.

- Selvom mange er med på vognen, er der fortsat landmænd,

som alvorligt burde overveje at bruge de finansielle værktøjer, vi

har til vores rådighed, lyder opfordringen fra Jens Schjerning.

LandboSyd · april 2007 1


Vær opmærksom

på nye miljøregler

I den nye miljøgodkendelsesordning er det kun få sønderjyske arealer, der er udpeget som nitrat- og

fosfor-sårbare.

n Skov- og Naturstyrelsens kort, der ligger

til grund for de nye restriktioner på nitrat

og fosfor, viser, at Sønderjylland ikke har

mange sårbare arealer.

- I forhold til den regulering, som amtet

havde indført, er der tale om en betydelig

lempelse på fosforområdet, vurderer miljørådgiver

Britt Bjerre Paulsen.

Heller ikke hvad angår nitrat, er

Sønderjylland specielt udsat. I den nye

miljøgodkendelsesordning har man fokus

rettet på afstrømning af nitrat til nogle sårbare

Natura 2000 områder.

- Her skelnes mellem nitratklasse 1, 2 og

3, hvor der stilles krav om henholdsvis 15%,

LandboSyd · april 2007

35% og 50% reduktion af tilførslen af husdyrgødning

i forhold til den generelle regulering.

I Sønderjylland er der ingen områder i

nitratklasse 3, og det er kun Tøndermarsken,

samt et område i oplandet til Bankel Sø, der

er placeret i nitratklasse 2.

De nitratfølsomme områder, som amtet

har udpeget af hensyn til drikkevandsinteresserne,

er ikke ændret.

Ekstra harmoniareal

kan være nødvendigt

På drænede lerjorde inden for udpegningen,

hvor fosfortallet er mellem 4 og 6, må

fosforoverskuddet i forbindelse med en

udvidelse højst øges med 4 kg P/ha/år. Er

fosfortallet over 6, skal der være fosforbalance.

På lavbundsarealer inden for de sårbare

områder må fosforoverskuddet ikke

øges uanset fosfortal.

Britt Bjerre Paulsen forudser, at det i

områder med høje fosfortal kan blive nødvendigt

med nogle ekstra hektar udbringningsareal

i forhold til de generelle regler,

men ser samtidig en række andre muligheder.

- Fosforindholdet i gyllen kan mindskes

med fodringsmæssige tiltag. Har man mulighed

for at separere gyllen, kan man styre

fosforindholdet i det, der bringes ud.

Endelig kan man vælge et sædskifte med

afgrøder med et højt fosforoptag.

Flere efterafgrøder

i udpegede nitrat-områder

Som udgangspunkt skal husdyrtrykket reduceres

i de udpegede nitrat-områder. Der

er dog åbnet mulighed for at mindske Ntabet

på anden vis.

I nitratklasse 1 og 2 vil det i mange tilfælde

kunne lade sig gøre at finde de krævede

kg N ved flere efterafgrøder eller et andet

sædskifte.

For nitrat til grundvandet gælder det

fortsat, at der må være en maksimal udvaskning

på 50 mg nitrat/l fra disse arealer.

Efterafgrøderne er igen det mest effektive

middel til at holde udvaskningen nede.

Man bliver først omfattet af de nye regler,

når man søger miljøgodkendelse efter den

nye ordning. Miljøgodkendelsen omfatter

også bedriftens arealer.

Hvis man afsætter husdyrgødning til en

anden landmand, der har sårbare arealer,

skal han søge en frivillig godkendelse for at

kunne modtage gødningen.

Britt Bjerre Paulsen.


Erna og Hans

Christensens

legat for unge

landmænd

Har Gammelt jern & metal samlet sig?

Så kontakt H.L. Jern & Metal

tlf. 7447 3612 - 3074 2672

For miljøets skyld

Åbne og lukkede container - 8 dage gratis!

H.L. Jern & Metal, Ertebjergvej 14 A , Tandslet , tlf. 7447 3612 eller mobil 3074 2672, fax: 7447 3615

E-mail: h.l.1@mail.tdcadsl.dk

LEGAT

Ifølge fundatsen for ovennævnte

legat kan der ydes støtte til unge

landmænds og landbokvinders

uddannelse inden for faget og til

etablering af eget landbrug og investering

i egen landbrugsejendom.

Fortrinsberettiget til at modtage støtte skal være

unge landmænd fra Elstrup by, dernæst fra Egen

sogn og ellers fra Als.

Der foretages uddeling af legatet i foråret 2006.

Ansøgere, der mener sig berettiget til at modtage

støtte, kan få udleveret ansøgningsskema ved henvendelse

til Judica Advokaterne.

Ansøgningsfristen udløber den 15. april 2006.

Ansøgningen sendes til:

Legatbestyrelsen

v/advokat Erik Johannsen

SUNDQUISTSGADE 4 • 6400 SØNDERBORG

TLF 73 12 11 00 - FAX 73 12 11 01

judica@judica.dk - www.judica.dk

Aut. el-installatør

Stubbæk Bygade 32-34

6200 Aabenraa

Tlf.: 74 61 36 75

Faxnr.: 74 61 35 80

LandboSyd · april 2007


Gældspleje

– optimering af dine lån

Gældspleje er lige så vigtig for en virksomhed som pleje af aktiverne, og det gælder for alle typer lån,

og ikke kun – som mange tror – for realkreditlån.

Vi tilbyder fl eksible løsninger på basis af en dialog, der fastlægger den enkelte virksomheds ønsker om f.eks.

• sammenhæng mellem virksomhedens aktiv- og passivside

• fordeling mellem fast og variabel rente

• likviditetsbesparelse på rentebetalinger

• mulighed for konvertering

• lån i fremmed valuta

• fi nansielle forretninger.

Kontakt nærmeste Sydbank-afdeling på tlf. 70 10 78 79 eller en af vores lokale rådgivere med særlig viden

om landbruget og hør mere om, hvad aktiv gældspleje kan betyde for din virksomhed.

Kirsten Nørgård Christensen

erhvervschef i Padborg

tlf. 73 30 60 13

kirsten.n.christensen@sydbank.dk

Peter Christensen

fi lialdirektør i Tinglev

tlf. 74 37 61 32

peter.christensen@sydbank.dk

Møllegade 3 · 6330 Padborg

tlf. 73 30 60 90 · sydbank.dk

Jørgen Jørgensen

erhvervsrådgiver i Tinglev

tlf. 74 37 61 50

jorgen.jorgensen@sydbank.dk

3117.0207

More magazines by this user
Similar magazines