Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Værdier i uddannelsessystemet - Mennesker må opdrages i overensstemmelse med moralske institutioner allerede inden de er i stand til rationelt at diskutere dem, ellers vil mennesket være korrumperet, inden diskussionens time er inde. C. S. Lewis Det er enhver ny generations ret at genfortolke de værdier, som hersker i vort samfund. Men samtidig er det enhver ældre generations ret at advare de unge om konsekvenserne af at ændre de værdier. I bund og grund er det den diskussion, vi må gå med i, når vi begynder at overveje værdiers placering i uddannelsessektoren. Sektoren bliver netop slagmark for kampen mellem de etablerede værdier og de nye - for nogen kontroversielle - værdier, der ved første øjekast ser ud til at skulle underminere den etablerede orden. Derfor må udgangspunktet være, at uddannelsessystemet opstiller rammerne for, at de unge rent faktisk også kan genfortolke værdierne. Men samtidig skal uddannelsessystemet være garant for, at mennesker får bevidsthed om, hvilke mulige konsekvenser de nye værdier kan få. Det skal ikke forstås sådan, at skolen nu bør udvikle sig til et værdirelativistisk forsøgsområde, hvor alt er lige godt og intet forkert. Tværtimod vil der fortsat være behov for et sæt af fælles grundlæggende værdier, som vi må være enige om. Det handler med andre ord om at sætte ord på det sæt af grundopfattelser, der skal guide os i forholdet til andre mennesker, og som skal være grundlaget for hele uddannelsessystemet. Hvad kan uddannelse? Som udgangspunkt mener jeg, at uddannelse generelt er karakteriseret ved tre dimensioner: Den første er, at uddannelse er en af samfundslivets nødvendigheder. Ved at tilegne sig ny viden og erfaring skaber vi som mennesker mulighed for at tilpasse os et samfund under fortsat forandring og være medskabere af denne forandring. Dermed er den fortsatte tilpasning med til at sikre samfundets 19
20 udvikling og vækst. Når vi taler om livslang læring, så er det netop i erkendelse af, at vi som nation kun kan tackle fremtidens udfordringer, hvis vi forfiner både vor boglige og faglige viden. For at det kreative videnssamfund fortsat kan udvikle sig, er det nødvendigt, at vi hele tiden bliver bedre til de opgaver, som vi dagligt påtager os. Det andet er, at uddannelse har en social funktion. Skolen er et af de steder, hvor børn og unge i størst udstrækning lærer om samfundets spilleregler. De møder børn fra forskellige sociale lag, med forskellig etnisk baggrund og med forskellige familiemæssige baggrunde. Det er i uddannelsessektoren, at børn og unge for alvor udvikler, forfiner og idealiserer eksisterende sociale vaner. Det er i skolen, at unge skaber et bredere og mere balanceret samspil med deres omgivelser. Det er i skolen, børn og unge for alvor konfronteres med krav om samspil og samarbejde med andre mennesker - ikke altid på skolens præmisser, men fordi man er sammen. For det tredje mener jeg, at uddannelse er vejledende og guider os videre. Børn og unges naturlige impulser stemmer ikke altid overens med det omgivende samfunds livsvaner. I den forbindelse spiller uddannelse en væsentlig rolle som vejleder til det omgivende samfund - ikke som en disciplinerende institution, der påtvinger børn og unge en række forudfattede handlingsmønstre. Derimod er der tale om at give børn og unge et rum for erkendelse af, at deres handlinger har konsekvenser - både for dem selv og for det omgivende samfund. Det handler om at skabe en fælles forståelse af de mål og midler, der præger forskellige handlinger i fællesskabet. Videnssamfundet blander kortene Videnssamfundet ændrer ikke ved disse tre grundlæggende dimensioner. Men videnssamfundet blander kortene på en anden måde. I industrisamfundet har en betydelig del af uddannelsesdiskussionen været rettet mod livets nødvendigheder og vækst. Mantraet i dansk uddannelsespolitik var, at uddannelse er godt, fordi uddannelse er godt og mere uddannelse endnu bedre. I dag har vi alle accepteret, at uddannelse til alle er en betingelse for et velfungerende samfund. Samtidig har vi accepteret, at samfundsmæssig vækst går gennem uddannelse.
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 12 and 13: Opbrud og behov for værdier “Kao
Page 14 and 15: skal binde os alle sammen. Vi blive
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 18 and 19: I en overgangstid med opbrud, værd
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29 and 30: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 31 and 32: 30 Jeg mener, at undervisningsdiffe
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45 and 46: 44 der eksempelvis følger med muli
Page 47: 46 Hvad kan man bruge det til? Man

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?