Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Men uddannelse skal ikke være en lighedsmaskine, der disciplinerer alle ind i bestemte rammer. Derimod skal alle have mulighed for at udvikle deres egne kompetencer i et afpasset tempo - og i sagens natur med åndsfrihed og selvværd som udgangspunkt. Uddannelsesstederne tilbyder forskellige typer af fællesskaber. Etableringen af den ene type af fællesskab - klasserne eller holdene - har elever og studerende ikke selv nogen, eller i hvert fald meget begrænset, indflydelse på. Den anden type, som er forskellige grupper, udspringer derimod fra eleverne og de studerende, når de finder sammen med andre, som de svinger godt med. Dermed bliver skolen et sted, hvor man lærer at begå sig både i “konstruerede” fællesskaber og i “selvskabte” fællesskaber. Lærernes og undervisernes opgave bliver dermed at guide og vejlede børnene i forhold til disse fællesskaber; at hjælpe eleverne til at forstå, at summen af egne handlinger udgør det samlede resultat og giver alle deltagere en fælles oplevelse. I nogle tilfælde vil der være behov for, at fællesskabets spilleregler bliver defineret af den voksne, men i andre tilfælde bør reglerne komme fra eleverne selv. I sidstnævnte situation er det vigtigt, at eleverne lærer, at de regler, som de opstiller, har konsekvenser for deres samvirke. Udfordringen i undervisningsdifferentiering er vel netop at give den enkelte udviklingsmuligheder og samtidig sikre et samspil med fællesskabet. At eleverne er de centrale i den differentierede undervisning og i skolens virke betyder også, at der skal stilles krav til de unge om at yde noget, være aktive i læreprocessen og være i stand til at sætte grænser og føle ansvar. Det sker kun, hvis underviserne giver dem medansvar for undervisningens tilrettelæggelse og for selv at lære. Men det betyder ikke “ansvar for egen læring”. Tværtimod kan dette ansvar ikke decentraliseres - det er et fælles anliggende for elever, lærere og forældre. På den måde får eleverne en oplevelse af, at de både udvikler sig som mennesker og samtidig også er med til at fastholde og udvikle fællesskabet. Man lærer at tage ansvaret både for sig selv og for fællesskabet. 29
30 Jeg mener, at undervisningsdifferentiering har mange positive konsekvenser: • elevens forudsætninger respekteres • eleven deltager aktivt i undervisningen og i tilrettelæggelsen af samme • eleven bliver gjort ansvarlig for egne beslutninger • eleven bliver mere selvhjulpen • elevens alsidighed fremmes gennem alsidige udfordringer • medbestemmelse og demokrati fremmes. Gennem differentieret undervisning er det formålet at fremme udviklingen af personlige kvalifikationer – ikke alene gennem passende faglige udfordringer, men også ved, at læreren i forbindelse med gennemførelse af differentierede undervisningsforløb gør klassen til medarbejdere i alle elevers læreprocesser. Vi må kunne holde balancen. Frigørelsen af den enkelte op gennem århundredet har gjort, at jeg synes, vi er kommet dertil, hvor fællesskabet skal fremmes; men dog skal vi være opmærksomme på, at samfundet ikke udvikler sig hen imod en situation, hvor fællesskabet og fællesskabets holdninger bliver vigtigere end den enkelte. For så risikerer vi undertrykkelse og overgreb på den enkeltes rettigheder. Til gengæld må vi også modarbejde tendenser, der går i retning af, at fællesskabets udviklingspotentiale tilsidesættes til fordel for den enkeltes udvikling.
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 12 and 13: Opbrud og behov for værdier “Kao
Page 14 and 15: skal binde os alle sammen. Vi blive
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 18 and 19: I en overgangstid med opbrud, værd
Page 20 and 21: Værdier i uddannelsessystemet - Me
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45 and 46: 44 der eksempelvis følger med muli
Page 47: 46 Hvad kan man bruge det til? Man

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?