Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

ørnene bliver transporteret ned i judoklubben. Ovenstående er kun uddrag af
vores handlingsplaner for Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. Nogle ting er
stoppet, men langt de fl este ting har vist sig at have en god levedygtighed, hvis
børn og voksne i fællesskab følger op på tiltagene. Eksempelvis ønskede mange
voksne og børn, at vi genetablerede frugtordningen, som også blev sat i værk
i forbindelse med modelprojektet (frugtordning i samarbejde med Kræftens
Bekæmpelse), men måtte udgå på grund af administration og mangel på personale.
Engagement og vilje fra elever, personale, ledelse og skolebestyrelse har
gjort, at frugtordningen nu er permanentgjort.
Modelprojektets første fase viste os, at der er meget kort vej mellem kortlægning
og handlinger. Nogle gange blev både voksne og børn grebet af idéer, og
kortlægningen blev sprunget over. Som ledelse er det vigtigt at have overblik
over kortlægningens resultater, skitsere behov og iværksætte handlingsplaner.
Men man må samtidig passe på ikke at overfokusere på kontrol, strategi og systemisk
tænkning, så der sker en hæmning af innovation og begejstring over et
projekts muligheder.
Skolens ledelse valgte, at opfølgning og evalueringsdelen skulle ske på årsmødet,
hvor hele personalet og forældre deltog. Idéen var, ud over dokumentation over
for forældre, også, at der skete en intern vidensdeling. Denne aften skulle hvert
team forklare resten af personalet og forældre om deres forskellige tiltag inden for
mad og bevægelse. Her dukkede der også mange gode historier op, som vi som
ledelse enten ikke havde stiftet bekendtskab med, eller som der i hvert fald ikke
var lavet en forudgående kortlægning og efterfølgende handlingsplan på. Eksempelvis
viste det sig, at i mange af de klasser, hvor man spiste ved fællesborde, skete
der en daglig dialog blandt eleverne om de forskellige lande og madkulturer, der
egentlig var repræsenterede bordet rundt, hvilket i enkelte klasser resulterede i,
at fl ere elever tog særligt spændende og kulturelle retter med i skole for at vise og
fortælle om sit lands madkultur. Integrationsmuligheder var ikke noget, vi havde
målsat med fi ne ord eller tænkt ind som noget, der skulle kortlægges og laves
handlingsplaner på. Det var blot et eksempel på et godt projekts synergieffekt
og et bevis på, at konkrete handlinger altid har en eller anden form for uforudset
effekt. Erfaringsopsamlingen foregik altså en aften, hvor både forældre og lærere
var til stede. Dén aften var det som om, at det komplekse og til tider 'interessefragmenterede'
personale havde noget meget tydeligt til fælles. Det var ikke kun
ligegyldig dokumentation, det var for manges vedkommende oprigtigt ejerskab
til modelprojektet og i bedste fald en fornemmelse af organisatorisk helhed og
fællesskab gennem denne fælles indsats for at gøre noget for børnenes sundhed.
Efter evalueringsarrangementet var næste trin at starte processen op med
at formulere selve sundhedspolitikken (Fase 2: Sammenskrivning og vedtagelse
af politik). Ledelsen samlede arbejdsgrupperne, og der blev lagt en strategi for
indhold, formidling og brugbarhed. Der var enighed om, at politikken skulle være
konkret og præcis, og at dyre fl otte ord ikke skulle præge politikken. Den skulle
indeholde præcise formuleringer om, hvilke initiativer der var gode og som skulle
fortsætte samt formulere visioner for området. Med hensyn til formidling og
brugbarhed blev det drøftet, hvilke fora politikken skulle igennem. I drøftelsen
fremgik det med tydelighed, hvorledes arbejdsgruppen og ledelsen på forhånd
vidste, at lige meget hvilken strategi vi valgte, så ville der aldrig blive fuldt ejerskab
i hele personalet til sundhedspolitikken. Nogle ville vælge den fra og ikke
bakke den op med konkret tiltag i undervisningsplanlægningen. I disse tilfælde
er det jo en ledelsesopgave at intervenere og minde om den fælles beslutningsproces,
men i et eller omfang er det bare skolens virkelighed, at visse tiltag bevidst bliver
valgt fra, - at medarbejdere foretager en selektiv kompleksitetsreduktion i skolens
mangfoldige opgaver og udfordringer. Som projektleder i skolen bliver man nødt
til at have dette in mente. Ledelsen besluttede at oprette et sundhedsudvalg, som
35