Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

edre legepladser og etablering af diverse madordninger og frugtordninger.
Den regeringsmæssige og kommunalt politiske bevågenhed kunne man håbe på
ville resultere i et målrettet arbejde for at udvikle bedre sundhedsvaner for børn
af forældre bosat i socialt belastede områder. Man kunne desuden håbe på, ,at
man ud fra diverse behovsanalyser dannede netværk i forbindelse med fælles
orienterede projekter for skoler med mange usunde børn, så vi i fællesskab fi k en
forståelse af nødvendighed og behov, fi k et fælles ejerskab og i fællesskab udrettede
nogle handlinger og politikker, der kunne være med til at ændre børnenes
mad- og bevægelsesvaner.
ANBEFALINGER RETTET TIL INSTITUTIONSNIVEAU:
Det er vigtigt, at skolens ledelse målsætter sig, at projektet skal være et fælles
projekt på skolen. Ledelsen må igangsætte en proces, hvor projektets mål og
handlinger beskrives. Den fælles forpligtelse kan komme ved at vedtage projektet
som et indsatsområde med formulerede mål- og handlingsplaner samt
evalueringsmetoder. Indsatsområderne skal efterfølgende beskrives i skolens
virksomhedsplan eller udviklingsplan, som alle medarbejdere og forældre (skolebestyrelse)
er forpligtede på.
Skolens ledelse må i samarbejde med enkelte medarbejdere organisere/planlægge
den organisatoriske læring. Læringen kan kickstartes ved fælles arrangementer,
kurser, temadage, vidensdeling eller andet. Desuden kan det anbefales,
at skolens ledelse har et krav om, at indsatsområdet indgår i teamenes årsplaner
– og dermed undervisning. Egendokumentationen i denne sammenhæng er
vigtigt at få delt ud i organisationen, så alle kan lade sig inspirere.
Fasemodellen kan som tidligere nævnt anbefales som ledelsesredskab og som
projektstyringsredskab. Det er dog erfaringsmæssigt set nemmere at gennemføre
fase 1 og 2, end fase 3, hvor efterlevelsen og opretholdelsen af sundhedspo-
litikken skal fi nde sted. I denne fase er det vigtigt, at skolens ledelse i samarbejde
med medarbejderne organiserer en eller anden form for styrende organ, der varetager
dét særlige område af skolens arbejde. Etableringen af et koordinerende
sundhedsudvalg kunne være en mulighed.
ANBEFALINGER RETTET TIL MEDARBEJDERNIVEAUET:
Det er vigtigt, at ledelsen og personalet i samarbejde bruger tid på at drøfte
projektets formål og værdier. Det er i denne drøftelse, at ejerskabet hos medarbejderne
skal tage sit udspring. Hvis man ikke forstår nødvendigheden af
et projekt, vil man som lærer eller pædagog ikke involvere sig, og dermed ikke
foretage handlinger. Det er samtidig vigtigt, at man deltager aktivt og tager et
organisatorisk medansvar. Ledelsen bør her fremhæve de engagerede og samtidig
påpege manglende medansvarlighed hos de, der bevidst har 'meldt sig ud'.
Det er her også en ledelsesopgave i samarbejde med medarbejderne i projektets
start at initiere konkrete handlinger sammen med børnene. De faktiske, konkrete
handlinger skal være sjove, og lærere/pædagoger skal kunne se både glæde
og effekt hos børnene.
37