Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

40
KRYDSFELTET MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS
Muligheden for at kunne etablere sundhedsfremmende læring kan anskues fra
fl ere vinkler. En sundhedsfremmende læring er en læreproces, hvor man ikke
nødvendigvis har sundhed som direkte målsætning, men hvor en lærende i processen
ændrer sundhedsadfærd i en positiv retning. I løbet af kapitlet vil jeg forsøge
at udfolde dette. Min vinkel i dette bidrag til afslutningen og formuleringen
af anbefalinger til videreudviklingen af Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse
er dels forskerens syn på, hvilke størrelser der kan fremme lysten til sundhed, og
dels praktikerens syn på, hvordan teorierne kan udfoldes i praksis.
Jeg har implementeret en del af disse størrelser i min deltagelse i modelprojektets
efteruddannelsesprogram, hvor jeg har været tilknyttet som inspirator og fungeret
som underviser og oplægsholder og på den måde været i kontakt med både
pædagoger i fritidsordninger og børnehaver, lærere, ledere og forældre. Samtidig
har jeg deltaget i et forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet
frem til 2004, hvor jeg skrev en ph.d.-afhandling om æstetiske læreprocesser i
relation til mad. Desuden har jeg siden 2002 haft mulighed for i en meget lille
empirisk sammenhæng at afprøve, hvordan eksempler på sådanne læreprocesser
kunne udfoldes som klasselærer for en klasse (nuværende 5.y).
LYST TIL SUNDHED
Et væsentligt punkt for enhver pædagogisk tænkning der overvejer sundhedsfremmende
læring er, hvorledes man kan etablere et rum, hvor der er sat fokus på
lysten til sundhed. Et sådant rum skal give eleverne mulighed for konstruktioner
af forskellige typer af erfaringer, hvor den æstetiske erfaring danner basis for deres
evne til senere at være dømmende og kunne tage kritisk stilling. Dermed er
den uløseligt forbundet med at kunne handle. Jeg placerer mig i den forbindelse
anderledes end den klassiske sundhedspædagogiske tænkning (repræsenteret
ved Bjarne Bruun Jensen), hvor man diskuterer forskellige vidensforhold som
væsentlige for forandret handlen, mens jeg lægger vægten på andre tilgange til
verden og ser den æstetiske tilgang over for den rationelle tilgang, hvor viden er
målet. Den menneskelige relation til mad er altid forbundet med en grad af lyst
og ulyst, altså derom, hvor den æstetiske dom sig drejer, og man vil ikke komme
langt uden at have taget denne dimension i ed. Der er tale om to forskellige kommunikationer,
der udspiller sig parallelt i det samme rum.
SUNDHEDSFAGLIG DEBAT ÆSTETISK KOMMUNIKATION
HBC 2006
Vi som voksne fagfolk, hvad enten vi er forskere, kommunalpolitikere eller udøvende
praktikere, vil bevæge os rundt i dele af den sundhedsfaglige debat. En
debat, der fordrer viden og indsigt i, hvad sundhed vil sige, og hvilke fysiologiske
dimensioner, man skal kende til. Med andre ord: Viden er en nødvendig forudsætning
for fagpersoner, der på den ene eller den anden måde er med til at skabe
arenaer for sundhedsfremmende læring. Viden omfatter her en bred sundhedsfaglig
viden om både ernæring, fødevarer, produktionsforhold og hygiejne samt
forbrugerstof og miljøtænkning. Det man i mange sammenhænge kunne knytte
til en klassisk videnscentreret fagforståelse. MEN det er ikke den sundhedsfaglige
debat, vi skal kommunikere til de børn (eller voksne for den sags skyld), der
deltager i læringen. Her er det først og fremmest kendskabet til den æstetiske
kommunikation, der danner grundlag for at etablere lyst til sundhed og lyst til
læring. At gå ud til modtagerne – i dette tilfælde børn – og sige, at nu skal de
spise masser af frugt, for så bliver de sunde, kommer man ingen vegne med.
Derimod kan man etablere kulturrum, hvor det er muligt at lade frugten være
indbydende, tillokkende og lystfyldt. Resultatet, hvor man af lyst spiser frugt, er