kombinationsrejser 1.indd - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

kombinationsrejser 1.indd - Vejdirektoratet

Indholdsfortegnelse

Forord 3

Et bedre samspil 4

Kombinationsrejser 5

Brugernes behov 6

Kvalitet nytter 7

Udenlandske erfaringer 8

Helhedsløsninger 9

Anlæggenes beliggenhed og indretning 10

Eksempler på udformning af stoppesteder 12

- og omstigningspladser ved veje 13

Invitation til samarbejde 14

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 1569

1020 København K

Telefon: 33 93 33 38

Telefax: 33 15 63 35

Titel: Rapport nr. 175, Kombinationsrejser - et oplæg til samarbejde

Udgivet: December 1998

Redaktion: Trafik- og Transportområdet, Vejdirektoratet

i samarbejde med Anders Nyvig A/S

Fotos:

Udgiver: Vejdirektoratet

ISBN: 87-7491-959-8

ISSN: 0909-4288

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse

2


Forord

En øget brug af den kollektive trafik indgår som et

vigtigt element i regeringens trafikpolitik. Trafikministeren

har ved flere lejligheder peget på vigtigheden

af at forbedre omstigningsforholdene omkring de

kollektive trafikforbindelser - også med henblik på

at lette omstigningsmulighederne for bilister og cyklister.

Det er her, vejene kommer ind i billedet.

Det er ad vej- og stinettet, at bilister og cyklister

kommer til og fra stationer og terminaler - og det

er på vejene, at busserne kører. Men spiller vejsystemet

og det kollektive trafiksystem godt nok

sammen? I udlandet er der gode eksempler på, at

samspillet mellem individuel og kollektiv trafik kan

forbedres, og i Danmark har vi også positive erfaringer.

Det drejer sig bl.a. om at sikre gode tilkørselsforhold

til terminalerne og stationerne - og det skal

være nemt at sætte passagerer af eller parkere bilen

eller cyklen. Selv om man bor i et område med beskeden

kollektiv trafik - og derfor ofte ejer og bruger

bil - så behøver man ikke nødvendigvis at bruge

bilen til hele rejsen.

Samkørsel bør også fremmes, dvs. at flere bliver

enige om at køre sammen i én bil. Internettet åbner

for forbedrede muligheder for at organisere samkørsel

og flere og bedre samkørselspladser langs

vejene vil kunne gøre det nemmere at mødes og parkere

bilen, stige om og køre videre i én bil.

Vejdirektoratet er derfor gået i gang med at analysere,

hvilke tiltag langs de overordnede veje der

kan være med til at understøtte øget brug af kombinationsrejser,

herunder hvilke krav brugerne stiller,

størrelsen af det trafikale potentiale og de økonomiske

muligheder. Målet er at få etableret flere

faciliteter og informationskanaler, der tilskynder til

bedre udnyttelse af det samlede transportsystem.

Forudsætningen er, at de relevante aktører inden

for transportsektoren samarbejder om løsningsmodeller.

Med dette hæfte vil Vejdirektoratet gerne

invitere til et bredt samarbejde om, hvordan kombinationsrejser

kan fremmes.

Henning Christiansen

Vejdirektør

3


4

Et bedre samspil

Der bør til stadighed arbejdes for, at den samlede

trafik ikke stiger unødigt af hensyn til miljø - ikke

mindst CO 2 -udslip - og trafiksikkerhed. I de trafikpolitiske

målsætninger søges dette hensyn nået

bl. a. gennem bedre samspil mellem de forskellige

trafikformer.

Mulighederne ligger i at opbygge nye tilbud, hvor

de bedste dele fra begge systemer udvikles og knyttes

sammen. Det er bilens og cyklens fordele ved

at komme helt frem til boligen og den kollektive

trafiks fordele ved at kunne bringe et stort antal passagerer

frem til bymidter, arbejdspladscentre mv.

Den individuelle og den kollektive trafik er over

mange år udviklet som to separate transportformer.

Det er de naturligvis også, men der er potentiale i

at forbedre integrationen. En af måderne hertil er at

forbedre mulighederne for kombinationsrejser.

Kombinationsrejser dækker over enhver rejseform,

der involverer skift mellem flere transportmidler.

Oftest vil der være tale om omstigning fra bil eller

cykel til den kollektive trafik eller omstigning mellem

forskellige kollektive transportmidler.

Samkørsel er en særlig form for kombinationsrejse,

fordi der her typisk skiftes fra et privat transportmiddel

til et andet. Samkørsel er interessant både i

områder, hvor der ikke er underlag for et attraktivt

kollektivt trafiktilbud, og som et supplement til de

øvrige muligheder for kombinationsrejser.

Et enkelt initiativ til forbedring af kombinationsrejser

vil som oftest kun kunne omfatte et forholdsvist

begrænset antal rejser i forhold til de

store trafikmængder, der afvikles på vejene. Set i

et lidt længere perspektiv kan mange bække små

imidlertid blive til en stor å.

Hertil kommer, at initiativer til fremme af kombinationsrejser

må ses i sammenhæng med

andre trafikpolitiske virkemidler - og specielt

indsatsen for at løse byernes trafikproblemer.

Trafikreguleringer i bymidter såsom skærpede parkeringsrestriktioner

og trafiksaneringer, bør ikke

stå alene, men understøttes af tiltag, der samtidig

gør det mere attraktivt for bilisten at stige om fra

bilen til den kollektive trafik uden for byerne.

Langs mange veje er der behov for bedre indrettede

pladser for bilister, der kører sammen.


Kombinationsrejser

Ved en kombinationsrejse anvender den rejsende

flere transportmidler og foretager derfor omstigning

undervejs. De væsentligste kombinationsrejser,

hvor omstigning foretages i tilknytning til de

overordnede veje, er følgende:

Parkér&Kør

Omstigning fra bil til bus eller tog.

Kys&Kør

Passager i privatbil sættes af ved tog eller

bus, mens føreren af bilen kører videre.

Samkørsel

Omstigning fra egen bil til anden privatbil,

hvori flere personer kører videre sammen.

Omstigning bus-bus/tog

Omstigning fra for eksempel lokalbus til

motorvejsbus eller fra bus til tog.

Omstigning cykel-bus/tog

5


6

Brugernes behov

Ved vurdering af potentialet for øget anvendelse

af kombinationrejser er det nødvendigt bl.a. at

vurdere i hvilke rejsesammenhænge, det kan

være relevant at prøve at fremme kombinationsrejsernes

udbredelse. Et udgangspunkt kan være at

se på transportbehovet, vejnettet og de kollektive

trafikforbindelser ud fra henholdsvis et lokalt, et

regionalt/nationalt og internationalt perspektiv.

Lokalt

Lokalt fungerer de overordnede veje typisk som

indfaldsveje til de større byer og som ringveje,

hvor de er med til at fordele trafikken. Morgen og

eftermiddag er trafikken til og fra byerne i høj grad

præget af pendlertrafik fra omegnskommunerne. I

takt med at trængselsproblemerne på vejnettet vokser

og byerne indfører skærpede restriktioner for

biltrafikken er det oplagt, at kombinationsrejser bør

kunne spille en større rolle.

Det drejer sig både om at forbedre eller at udvide

eksisterende faciliteter og at vurdere behovet etablering

af helt nye pladser ved vigtige knudepunkter.

Ved busbaserede løsninger på de overordnede veje

er det vigtigt også at se på, hvorledes bussernes

fremkommelighed kan forbedres.

I Hovedstadsområdet viser analyser, at ca. 3% af de

ca. 100.000, der dagligt pendler ind til København

og Frederiksberg kommuner fra omegnen anvender

Parker&Kør pladser. I Kollektiv Trafikplan 1998 for

Hovedstadsområdet er målet, at Parker&Kør kommer

til at udgøre 5% af den samlede daglige trafik

til centralkommunerne - og det nævnes, at trafikselskaberne

samtidig bør forberede sig på en situation,

hvor andelen muligvis kan komme op på 10%.

Regionalt/nationalt

På næste niveau drejer det sig om trafikken mellem

landsdelene. Det drejer sig både om erhvervs- og ferierejsende

og langturspendlerne. Her varetages den

kollektive trafik fortrinsvis af tog og fly. Der er dog

både regional bustrafik, der kører på tværs af flere

amter og enkelte fjernbusruter mellem landsdelene.

Også på dette niveau drejer det sig om at øge bilisternes

incitament til og muligheder for at stige om

til tog eller bus og for at køre sammen med andre.

Internationalt

Et internationalt perspektiv handler om den grænseoverskridende

trafik, dvs. erhvervs-, ferie- og

transittrafikken. På det niveau er der i dag rutebusser

til europæiske hovedstæder og charterbusser til

feriemål. De har også brug

for service langs vejene og i fremtiden måske også

behov for at optage eller afsætte rejsende langs de

overordnede veje.

På nationalt og internationalt niveau vil de faste

broforbindelser radikalt ændre de forudsætninger,

der hidtil har været gældende for trafikafviklingen.

Nye hidtil ukendte turbehov vil opstå, også behov

der vil få betydning for den kollektive trafik på det

overordnede vejnet.


Kvalitet nytter

Det er ikke let at få flere bilister til at benytte den

kollektive trafik, men en vigtig forudsætning er, at

det kollektive tilbud er attraktivt.

Og det kan lade sig gøre. For at styrke busbetjeningen

på Helsingørmotorvejen har Vejdirektoratet

og HT netop gennemført en omfattende ud- bygning

af anlæggene til den kollektive trafik langs

vejen.

Stoppestederne er udformet med gode ventefaciliteter,

forbedret information og med støjskærme ud

mod biltrafikken. Adgangsforholdene for de lette

trafikanter er forbedret, og så er det hele smukt udført,

så der er rart at opholde sig.

Ved to af stoppestederne er der anlagt et separat

Kys&Kør-spor til privatbilister, hvor bilpassagerer

kan stige om til bus. Det ene spor ligger ved

Nærum Station, hvor der også er togforbindelse til

Lyngby. Det andet spor ligger ved Danmarks Tekniske

Universitet, der i sig selv er et stort turmål.

Det er blevet lettere og rarere at rejse med bussen

på Helsingørmotorvejen. Et halvt år efter anlægget

er taget i brug, er der konstateret en vækst i passagerantallet

på 5% både for busserne og for NærumBanen

ud over den almindelige trafikudvikling.

Vejdirektoratetet og HT planlægger i 1999 at lave

en mere uddybende evaluering af anlæggenes benyttelse

og trafikanternes vurdering af de nye tiltag.

Endvidere er der etableret et samarbejde mellem

Vejdirektoratet, HT, DSB og Banestyrelsen om at

undersøge mulighederne generelt for at forbedre

kombinationsrejser i Hovedstadsområdet.

7


8

Udenlandske erfaringer

Luxembourg Ville

Adelaide

Oxford

I udlandet er der gennemført mange forskellige initiativer

til fremme af kombinationsrejser med både

gode og mindre gode resultater til følge. Det er

derfor vigtigt i den videre planlægning at lære af de

erfaringer, der er gjort i andre lande. Her omtales tre

af de mere vellykkede eksempler.

Luxembourg Ville

Som led i en samlet P-politik for Luxembourg Ville

er der oprettet 5 gratis Parker&Kør anlæg med

tilsammen 3.000 pladser. Anlæggene ligger med

nem adgang til motorvejsnettet med max. 15 min.

buskørsel til bymidten. P-afgiften i city pr. time svarer

til prisen på busrejsen, og i øvrigt er langtidsparkering

forbudt i en stor del af byen. Anlæggenes

udnyttelse varierer fra 30% til 100%.

Adelaide

I Adelaide, Australien, er der bygget en 14 km lang

radial sporbuslinie. De tre stationer langs linien har

tilsammen 1.000 Parker&Kør pladser, der har en

udnyttelsesgrad på 87%. 10% af sporpassagererne

stammer fra Parker&Kør anlæggene.

Oxford

Ved indfaldsvejene til Oxford er der som del af en

samlet trafikpolitik etableret 4 Parker&Kør anlæg

med plads til knap 4.000 biler. Der er særlige busser,

der betjener midtbyen med en frekvens på 5-10

min. i dagtimerne. Ordningen har betydet, at morgenmyldretidstrafikken

på indfaldsvejene er faldet

med 18% og med 38% på de nærliggende veje.

Generelt er følgende kriterier væsentlige for brugerne

af Parkér&Kør:

o Tidsbesparelse

o Økonomisk fordel

o Behagelighed og komfort

o Tilstrækkelig P-kapacitet

o Tyveri- og hærværkssikring

o God tilgængelighed

o God orientering og overskuelighed

o Tydelig skiltning


Helhedsløsninger

Fremme af kombinationsrejser er bare én af en

vifte af forskellige virkemidler, der har til formål

at styrke den kollektive trafik og dæmpe væksten i

biltrafikken. I den overordnede planlægning er det

vigtigt at søge at knytte de forskellige virkemidler

sammen til helhedsløsninger, der understøtter hinanden.

Også i den konkrete planlægning af omstigningspladser

er det vigtigt at overveje, om pladserne kan

knyttes sammen til helhedsløsninger – og samtidig

er det vigtigt at sikre, at det enkelte anlæg er tilpasset

de lokale forhold og behov.

Der kan være forskellige udgangspunkter for de

tiltag, man vælger at gennemføre. Projektet på

Helsingørmotorvejen er et eksempel på en trafikkorridor,

hvor målet har været at give den kollektive

trafik et kvalitetsløft.

Det kan også dreje sig om et generelt ønske om at

forbedre den kollektive trafik i et område. Dette

kunne f.eks. omfatte etablering af overdækkede

ventemuligheder, cykelparkering og eventuelt parkeringsmulighed

ved samtlige større stoppesteder.

Et andet mål, som bliver stadig mere aktuelt, er

ønsket om at begrænse biltrafikken i byerne. Størst

effekt kan opnås, hvis de forskellige indsatser koordineres.

Relevante tiltag kunne være skærpede

parkeringsrestriktioner i de centrale bydele, etablering

af omstigningspladser uden for byen og forbedring

af den kollektive trafik mod byen.

I en helhedsløsning kombineres initiativer på det

overordnede vejnet ofte med initiativer på det

øvrige vejnet og med ændringer af den kollektive

drift. Der er derfor behov for et udvidet samarbejde

mellem Vejdirektoratet, trafikoperatører, amter og

kommuner.

Helsingørmotorvejen

Odense

København

9


10

Anlæggenes beliggenhed og indretning

Karakter og størrelse af det enkelte anlæg vil naturligvis

kunne variere meget afhængigt af, om det

f.eks drejer sig om en samkørselsplads i et udkantsområde

eller et stort Parker&Kør anlæg ved en vigtig

indfaldsvej til en storby. Men i begge tilfælde

er forudsætningen for et eventuelt anlæg, at der er

tilstrækkeligt store trafikmængder og passagerpotentialer.

Generelt er det vigtigt, at pladsen er nem

at bruge og at trafikanten oplever en reel fordel ved

at udnytte omstigningsmuligheden.

Endvidere skal der være mulighed for en gradvis

udbygning af anlæggene, hvis behovet opstår.

Beliggenhed

Som udgangspunkt ligger anlæggene bedst, hvis

de placeres i direkte tilknytning til de overordnede

veje, oftest hvor veje krydser hinanden; dels for at

opnå så korte afstande som muligt, dels for at opnå

maksimal synlighed.

Eksempler på gunstige beliggenheder:

o Krydsning mellem motorvej og landevej.

o Krydsning mellem motorvej og overordnet sti.

o Krydsning mellem motorvej og jernbane.

o Krydsning mellem motorvej og radialvej ved

større by.

o Krydsning mellem omfartsvej og radialvej ved

større by.

o Afgrening mellem omfartsvej og oprindelig landevej

ved større by.

o Rasteplads på motorvej, hvis der er kort afstand

til det lokale vej- eller stinet.

Kombinationsrejsens omstigning foretages på en

omstigningsplads, der i forbindelse med en en

overordnet vej kan være:

o Et almindeligt stoppested på en hovedvej.

o Et stoppested på en motorvej. Der kan suppleres

med Kys&Kør spor.

o En mindre omstigningsplads, hvor stoppestedet

suppleres med Kys&Kør spor og parkering.

o En stor omstigningsplads, hvor omstigningsfaciliteterne

kombineres med rastepladsfaciliteter,

kiosk m.v.

o En ren samkørselsplads udelukkende med parkeringsmuligheder.

Indretning

Ved indretning af anlæggene vil følgende generelle

krav gælde for alle anlæg:

o Overskuelig struktur med korte køre- og gangafstande

mellem de forskellige dele af området

og mellem de forskellige trafikerede funktioner.

o Letforståelig og synlig skiltning og information

både fra det omgivende vej- og stinet og internt

på området.

o Handicapegnet indretning.


Afhængigt af anlæggets beliggenhed, størrelse

og overordnet funktion kan følgende faciliteter tilknyttes:

o Overdækket ventemulighed.

o Realtidsinformation.

o Overvågning.

o Telefon.

o Toilet.

o Overdækket cykel-parkering

o Aflåselig cykel-parkering

o Turistinformation.

o Kiosk.

o Café eller anden spisemulighed.

o Tankanlæg

Den moderne informationsteknologi åbner en række

realistiske muligheder for at gøre bilisterne opmærksomme

på de alternative rejsemåder samt generelt at

forbedre trafikantinformationen.

P

Nærum 1 km

Næste bus mod centrum

150 S 10.45

200 S 10.50

150 S 11.00

Eksempelvis kan der på vejene informeres om parkerings-

og omstigningsmuligheder og det kollektive

alternativ -

- og på stoppestederne og omstigningspladserne kan

passagerne informeres om den aktuelle trafikale situation

og gives tidstro oplysninger om busdriften. 11


12

Eksempler på udformning af stoppesteder

Ved de lidt større byer kan der etableres en mindre

omstigningsplads, f.eks. ved krydset mellem den

overordnede vej og en krydsende vej med busbetjening.

Karakteristisk for omstigningspladsen er muligheden

for Parkér&Kør og Kys&Kør i direkte tilknytning

til stoppestederne. Samtidig vil en mindre omstigningsplads

typisk også være udstyret med

faciliteter såsom toilet og telefonboks. (Placeres

omstigningspladsen i tilknytning til en tankstation,

opnås adgang til kiosk og måske spisemulighed.)

En del steder går der overordnede veje gennem byområder

eller passerer dem som ringveje. Her kan

busbetjeningen bestå i en blanding af lokal-, regional-

og fjernbusser.

Ved passagen af de mindste bydannelser indrettes typisk

almindelige stoppesteder med læskærme og overdækket

cykelparkering. Passagererne ankommer til

fods, på cykel, i bil eller med en anden bus.

Mindre

omstigningsplads

Kys&Kør kan typisk foretages i en forlængelse af

den egentlige buslomme før stoppestedet.

Hvor motorvejene går gennem egentlige byområder,

er der flere steder muligheder for en forbedret busbetjening

ad motorvejen ind mod bymidten.

Langs en sådan motorvejsstrækning vil man kunne

møde følgende stoppestedstyper:

Påstigningsstoppested med Kys&Kør-spor. Det ligger

på den side af motorvejen, der har størst trafik

om morgenen - normalt retningen mod bymidten.

Her venter passagererne, så det er vigtigt at vente-

og informationsfaciliterne er i orden. Stoppestedet

ligger typisk ved en krydsende vej, hvor der er

mulighed for skift fra lokale buslinier, og hvor de

nærmest boende kan nå stoppestedet til fods eller

på cykel.

Kys&Kør-spor etableres naturligt ved stoppesteder

i retningen mod byen. Allerbedst placeres

Kys&Kør-spor steder, hvor der både er videre

Stoppested på

motorvej

Stoppested ved

landevej


- og omstigningspladser ved veje

forbindelse med bus ind mod byen og lokale store

turmål.

Afstigningsstoppestedet ligger over for påstigningsstoppestedet.

Det er her pendlerne kommer hjem til

om eftermiddagen, hvorefter de fortsætter på egen

hånd eller med lokalbus. Faciliteterne kan derfor

være mere beskedne end ved påstigningsstoppestedet.

Buslinier ad motorveje er sårbare for kødannelser,

som rammer dem lige så meget som bilisterne. Ved

de allerstørste byer kan det derfor være hensigtsmæssigt

at lede bilister fra motorvejen hen til en

omstigningsplads beliggende ved en station, hvorfra

man kan fortsætte med tog.

Mange steder passerer en motorvej tæt forbi en større

by, som en slags ydre ringvej. På de steder, hvor

motorvejen krydser byens indfaldsveje, kan det

være aktuelt at placere større omstigningspladser,

fordi der her kan dækkes mange forskellige omstigningsbehov.

Større omstigningsplads

Det kan f.eks. være:

o Mulighed for at skifte fra en gennemkørende

motorvejsbus til en lokal- eller bybus ind til bymidten

(Skift bus-bus)

o Mulighed for at ankomme fra oplandet med bil

og fortsætte ind til bymidten - som måske er

gjort bilfri - med bybus (Parkér&Kør)

o Mulighed for at foretage Kys&Kør

o Mulighed for at stige på charterbus. Ens bil kan

holde gratis på pladsen, mens man er på rejse.

o Pladsen kan fungere som rasteplads for motorvejens

trafikanter, som ud over at slappe af og

spise også kan tage en udflugt til bymidten med

bybussen.

13


14

14

Invitation til samarbejde

Med dette hæfte vil Vejdirektoratet invitere til dialog

og samarbejde med interesserede myndigheder

og trafikselskaber om, hvorledes der i fællesskab

kan lægges op til konkrete initiativer, der forbedrer

trafikanternes muligheder for at foretage kombinationsrejser.

Vejdirektoratet er således interesseret i at modtage

ideer og tilkendegivelser om lokale vurderinger,

planer eller initiativer, der kan bidrage til fremme

af kombinationsrejser.

Vi har i første omgang tænkt på initiativer i forbindelse

med det overordnede vejnet, men der kan

meget vel være interessante perspektiver ved andre

lokaliteter, som vi også gerne hører om.

Holstebro

Esbjerg

Herning

Viborg

Silkeborg

Vejle

Kolding

Ålborg

Randers

Horsens

Fredericia

Århus

Sønderborg

Frederikshavn

Odense

Svendborg

Processen forventes at forløbe i følgende trin:

o Interesserede parter melder tilbage med interessetilkendegivelser

og eventuelt mere konkrete

forslag inden d. 15. april 1999.

o Behovskortlægning. Bearbejdning af indkomne

forslag. Evt. indsamling af supplerende oplysninger.

o Derefter vil der for hvert pilotprojekt skulle

træffes aftaler mellem de interesserede parter

om konkret planlægning, herunder skitseprojektering.

På baggrund heraf kan der lægges op

til en politisk behandling af et forslag.

Eventuelle henvendelser vedrørende dette hæfte

kan rettes til:

Vejdirektoratet

Trafik- og Transportområdet

Tlf.: 33 93 33 38 eller e-mail vd@vd.dk

Slagelse

Roskilde

Næstved

Hillerød

Køge

Helsingør

København

More magazines by this user
Similar magazines