DSR Nord 3 2008.pdf - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

DSR Nord 3 2008.pdf - Dansk Sygeplejeråd

BERETNING

DANSK SYGEPLEJERÅD

Kreds nordjylland

indbyder til

ORDINÆR

GENERALFORSAMLING

tirsdag 21. oktober 2008

kl. 17.00 i Europahallen,

aalborg kongres- og kulturcenter

tilmelding - læs side 2

D SR

Oktober 2008

KREDS

n rd

04 |

15 |

22|

JYLLAND

Deltid og

virkelighed

Forslag til

udviklingsplan

Grøde i

klubber


2 DSR NORD

Dagsorden

Åbning af

generalforsamlingen

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

3. Godkendelse af dagsorden

4. Godkendelse af forretningsorden

5. Beretning om kredsens

virksomhed

6. Forslag til Udviklingsplan

2008-2009

7. Forelæggelse af

budget til orientering

8. Indkomne forslag

9. Valg af 2 regnskabskontrollanter

samt

suppleanter for disse

10. Eventuelt

Forsidefoto:

Sundhedsplejerske Anne-Mette

Søndergaard-Jepsen, Frederikshavn

Kommune – til stormødet

med Connie Kruckow, i telt bag

kredskontoret, 19. maj i år.

Fotograf: Lena Rønsholdt.

TilmelDing Til generalforsamlingen:

Dørene åbnes kl. 16. Der er et let traktement indtil generalforsamlingen

begynder kl. 17.

Der er fri adgang for medlemmer men af hensyn til bestilling af aftensmad

vil vi gerne have en skriftlig tilmelding senest mandag 13. oktober enten

via blanket på kredsens hjemmeside – www.dsr.dk/nordjylland eller via

en mail til nordjylland@dsr.dk

Afbud til nordjylland@dsr.dk eller på tlf. 9634 1416

Tip: Tag denne beretning med til generalforsamlingen.

Ad 1 Kredsbestyrelsen foreslår:

Centerchef Knud Dal, AMU Nordjylland.

Ad 2 Kredsbestyrelsen foreslår:

Jette Husth Larsen, Hjørring Kommune

Pia Jødal, Aalborg Sygehus

Mogens Thisted Jakobsen, Psykiatrien

Region Nordjylland

Kristine Alida Christensen, Anæstesien

Region Nordjylland

Ad 4 Forslag til forretningsorden

1. Generalforsamlingen begynder kl.

17.00.

Forhandlingerne begynder uden

hensyn til antal fremmødte og er

ligeledes beslutningsdygtig uden

hensyn til antal fremmødte.

2. Man begærer ordet ved at række sit

stemme kort i vejret således, at dirigenten

kan se nummeret på kortet.

3. De indtegnede talere får ordet i den

rækkefølge, de har begæret det; der

er dog mulighed for replik.

4. Der tales fra talerstol.

forslag til dagsorden:

5. Forslag og ændringsforslag skal

stilles skriftligt og undertegnes med

forslagsstillerens navn og medlemsnummer.

6. Dirigenten kan stille forslag om

diskussionsafslutning med de indtegnede

talere. Det samme gælder

generalforsamlingens deltagere.

7. Skønner dirigenten, at der er et

flertal for et foreliggende forslag,

forespørger denne, om der ønskes

afstemning.

Såfremt dette ikke er tilfældet,

erklæres forslaget efter 10 sekunder

vedtaget uden afstemning.

8. Afstemning sker ved oprækning af

stemmekort.

Skriftlig afstemning skal finde sted,

når 5 medlemmer skriftlig har anmodet

herom.

9. Generalforsamlingens beslutninger

tages til referat.

Referat fra kredsens generalforsamling

lægges på kredsens hjemmeside.

Referatet kan rekvireres på kredskontoret

frem til 31. januar 2009 eller

læses på hjemmesiden, www.dsr.dk/

nordjylland.

Ad 8 Indkomne forslag.

Ad 9 Kredsbestyrelsen foreslår

Regnskabskontrollanter:

Bente Marianne Yder, Sygehus Vendsyssel

Karin Fenger Madsen, Psykiatrisk

Døgnhus Nord

Suppleanter for regnskabskontrollanter:

Ane Møller Vadsager, Hjørring Kommune

Benedicte Engstrup, Aalborg Kommune


Et år, vi vil huske...

En ny kreds – en historisk

konflikt – en ny overenskomst.

Det hele på mindre

end et år.

Velkommen til den første beretning fra

Kreds Nordjylland. Bladet beretter om

det første år i Kreds Nordjyllands historie

- et år, der vil blive husket både i og

udenfor Dansk Sygeplejeråd. Først og

fremmest for den meget lange konflikt

med arbejdsgiverne. De mere end otte

ugers konflikt er stadig så tæt på, at

mange af os føler, at vi kan huske det

hele. Når du læser denne beretning, vil

du måske alligevel tænke: Skete der

også det?

Jeg tror, at vi om nogle år vil tænke

tilbage på foråret 2008 som en milepæl

i vores fælles historie som sygeplejersker

i Nordjylland. Det blev det forår,

hvor vi endegyldigt sagde NEJ til

uligeløn og sagde TÆNK JER OM til

de politikere, der har ansvaret for vores

offentlige sundhedssektor. Det blev

en lønkamp, der åbnede danskernes

øjne for nogle samfundsproblemer,

der har vokset sig større og større

uden at nogle har taget sig af dem: De

ulige lønforhold mellem traditionelle

mandefag og kvindefag og mellem

det private og det offentlige arbejdsmarked.

Manglen på sygeplejersker.

Manglen på anstændige normeringer

og fast personale i den offentlige sundhedssektor

– og den deraf følgende

personaleflugt.

Konflikten er slut men kampen for ligeløn

og for en stærk og velfungerende

offentlig sundhedssektor fortsætter.

Kredsbestyrelsen har samlet de erfaringer,

vi har gjort i det her forgangne år,

og har med dem som udgangspunkt

vedtaget et forslag til udviklingsplan

for det kommende år. Forslaget, som

du kan læse på midtersiderne i denne

beretning, skal godkendes af generalforsamlingen.

Udviklingsplanen

beskriver de områder, som kredsbestyrelsen

gerne vil prioritere i det næste

års arbejde. Jeg håber, vi får en god og

kritisk diskussion om kredsbestyrelsens

forslag.

Den lange vej mod en ny overenskomst

har fyldt meget. Men der er

også sket andet i Kreds Nordjylland.

Vi har skabt et arbejdsgrundlag for

vores nye kreds, vi har fået 40 nye

tillidsvalgte, så vi nu har et større og

stærkere netværk af tillidsvalgte, end

vi nogensinde har haft. Vi har haft en

’hverdag’ med møder og medlemsaktiviteter

af mange slags.

Det har været et mål med beretningen,

at den skal give et billede af, hvad vi

har arbejdet med i det første år i Kreds

Nordjyllands historie. Det har også

været et mål, at beretningen skal være

overkommelig at læse for alle travle

nordjyske sygeplejersker. Beretningen

giver ikke det fulde billede af det, vi

har arbejdet med i det første år af

Kreds Nordjyllands historie. Derfor

håber jeg, at du vil være med til at uddybe

og diskutere kredsens arbejde på

generalforsamlingen.

Der er nok at tage fat på – jo flere vi er

om arbejdet, jo længere når vi.

Vel mødt til generalsamling 21. okt.

Venlig hilsen

kredsformand Jytte Wester.

Hvad skal bladEt HEddE?

Kredsbestyrelsen udskrev efter sommerferien en konkurrence om, hvad

Kreds Nordjyllands medlemsblad skal hedde. Konkurrencen har været

offentliggjort på kredsens hjemmeside. Fristen for at indsende forslag er

udløbet, og det vindende forslag vil blive offentliggjort på generalforsamlingen,

hvor vinderen vil få overrakt en præmie.

Første ordinære nummer af Kreds Nordjyllands medlemsblad udkommer i

december.

DSR NORD 3


DELTIDSJOB

4 DSR NORD

Deltid

og

virkelighed

Det store flertal af deltidsansatte

sygeplejersker siger nej til flere

timer. Timelønnen skal hæves betragteligt

eller arbejdsvilkårene skal

blive bedre, hvis de skal overveje at

gå op i tid. En stor undersøgelse, der

blev sat i gang af Nordjyllands Amtskreds,

viser virkeligheden bag sygeplejerskers

valg af deltidsjob

FOTO: LEna RønShOLDT


Manglen på sygeplejersker har

skabt interesse for sygeplejerskers

deltidsansættelser. Flere politikere

og arbejdsgivere er kommet med udtalelser

om, at manglen kan fjernes

eller i hvert fald mindskes, hvis bare

de deltidsansatte sygeplejersker vil

gå op i tid. Spørgsmålet er, om de

nævnte politikere og arbejdsgivere

gør regning uden vært? De har ret i,

at forholdsvis mange sygeplejersker

arbejder på deltid, men er det ensbetydende

med, at der reelt findes

en arbejdskraftreserve blandt de

deltidsansatte sygeplejersker?

Det spørgsmål satte Nordjyllands

Amtskreds sig for at finde svar på

med en stor spørgeskema-undersøgelse

blandt alle amtskredsens deltidsansatte

sygeplejersker. Undersøgelsen

blev afviklet sidste efterår,

og efterfølgende er svarene på de

mange spørgsmål blevet analyseret.

Hovedkonklusionerne lyder:

• 8 % vil gerne have flere timer i deres

nuværende job, hvis de bliver

det tilbudt.

• 92 % vil umiddelbart sige nej tak til

flere arbejdstimer. De har bevidst

valgt at arbejde mindre end 37

timer om ugen og har ikke noget

ønske om flere timer. På spørgsmålet

om, hvorvidt noget kunne

motivere dem til at arbejde mere,

lyder konklusionen:

• 56 % kan tilskyndes til at arbejde

mere, hvis timelønnen bliver

betydeligt højere, end den er i dag,

eller hvis arbejdsvilkårene bliver

bedre.

• 36 % vil ikke have flere arbejdstimer

– uanset hvad. De kan ikke

tilskyndes til at arbejde mere end

i dag, hverken med højere løn eller

med andre former for ’goder’, som

arbejdsgiveren måtte tilbyde.

arbejder reelt mere

Undersøgelsen viser, at der er

mange nuancer og komplekse

forhold at tage i betragtning, når

det gælder deltidsansættelser. F.eks.

har et stort antal deltidsansatte flere

arbejdstimer end den norm, de er

ansat til. De arbejder i gennemsnit

2,5 timer mere pr. uge, hvorved de

ender på en gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid på mellem 32 og 33 timer

om ugen.

Det fremgår meget klart af de

deltidsansattes svar, at familien

tæller højt. En meget stor andel har

hjemmeboende børn, og det har høj

prioriteret at skabe en god hverdag

i familien. Det fremgår også klart, at

jobskifte rumsterer i hovederne hos

mange deltidsansatte. Hele 57 % har

tænkt på at skifte arbejde – heraf har

38 % overvejet at søge væk fra sygeplejefaget.

De tre vigtigste grunde

til evt. at forlade faget lyder: 1. ønske

om bedre løn. 2. lyst til at prøve

noget andet. 3. belastende vilkår i

nuværende job.

Pres vil give opsigelser

Kredsformand Jytte Wester mener,

at undersøgelsen giver et grundlag

for at diskutere sygeplejerske-mangel

på et realistisk grundlag.

”Det kan godt være, at de deltidsansatte

sygeplejersker på papiret

udgør en arbejdskraftreserve. Men

når virkeligheden er, at de fleste

deltidsansatte i forvejen har ekstra

timer – og ikke ønsker flere timer

hvis det er til samme løn og med

samme arbejdsvilkår som nu – så er

det den virkelighed, vi må handle

ud fra. Hvis arbejdsgiverne vil gøre

deres arbejdspladser attraktive, skal

de holde sig langt væk fra at presse

sygeplejersker op i tid eller give dem

dårlig samvittighed over at være

på deltid. Det vil føre til ét bestemt

resultat: Flere vil forlade jobbet,

og sygeplejerskemanglen vil blive

endnu større.

Vejen må være at lytte til sygeplejerskers

ønsker og behov. Hvis den

offentlige sundhedssektor skal være

attraktiv for sygeplejersker, skal den

være lydhør overfor deres behov og

værdier. Vores undersøgelse slår fast

med syvtommersøm, at balancen

mellem arbejdsliv og familieliv er en

værdi, der tæller.

Vejen for arbejdsgiverne må også

være at bemærke, at de kan motivere

mere end halvdelen af de deltidsansatte

til at arbejde mere, hvis

de sætter timelønnen kraftigt op eller

forbedrer arbejdsvilkårene. Hvis de

ikke gør det, er det kun en lille del –

8 % - der vil tage flere arbejdstimer,

hvis de får tilbuddet.

Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne

har en fælles interesse i at

løse sygeplejerske-manglen. Vores

undersøgelse slår fast, at det er

vigtigt at bevare muligheden for deltidsansættelse,

hvis man vil undgå

yderligere flugt fra faget, og at flere

timer til deltidsansatte aldrig kan

løse de grundlæggende problemer

bag den voksende sygeplejerskemangel.

De kan kun løses ved at få

flere ind i faget, og her er højere løn

og bedre arbejdsvilkår det, der skal

til ,” slutter Jytte Wester.

DSR NORD 5


6 DSR NORD

lige på og hårdt

Den nyvalgte kredsbestyrelse

havde næppe sat sig i stolene,

før arbejdet gik i gang. To

store opgaver ventede forude.

8. november sidste år var ’indsættelsesdag’

for den nyvalgte bestyrelse

for Kreds Nordjylland. DSR’s

nye struktur med fem store kredse i

stedet for 15 amtskredse var hermed

trådt i funktion. Få dage senere

mødtes den nyvalgte bestyrelse for

Kreds Nordjylland for første gang, og

Bageste række fra v.: Lone Normann Petersen, Lene Stolberg Porup, Ida Pedersen.

Midterste række fra v.: Elin Aggerholm Jensen, Bente Stenstrøm Vogt, Yvonne

Erichsen, Helle Frøslev Hjortshøj, Bente Bendsen, Pia Kirstine Laursen, Maren-

Lis Østergaard Styrbæk, Jette Svenningsen, Bente Pedersen, Edel Nygaard Rüsz.

Forreste række fra v.: Pia Baade (er trådt ud), Kirsten Højslet, Helle Kjærager Kanstrup,

Jytte Wester, Lene Holmberg, Lone Degn, Pia Breiner. Lisbeth Dela Myrup

var fraværende, da billedet blev taget.

de 20 medlemmer havde næppe sagt

goddag til hinanden, før arbejdet var

i gang. To store opgaver var forude:

• Der skulle skabes et arbejdsgrundlag

for den ny kreds, så den kunne

komme godt i gang.

• Der skulle lægges en plan for

kredsens forberedelser til overenskomstforhandlingerne.

godt grundlag for ny kreds

Arbejdsgrundlaget for Kreds Nordjyl-

land kom forholdsvis hurtigt på plads.

En væsentlig grund var, at ’fusionen’

mellem den tidligere Nordjyllands

Amtskreds og et område af

Viborg Amtskreds (hovedsageligt

Thy og Mors), var godt forberedt

af de to amtskredse. Den nyvalgte

kredsbestyrelse kunne gå direkte i

gang med at diskutere og vedtage

nye retningslinier og principper for

kredsens arbejde. En stor mundfuld

men arbejdet skred godt og inden

jul var de vigtigste rammer for Kreds

Nordjylland på plads.


Sideløbende blev der arbejdet med

den anden store opgave: Forberedelse

af overenskomstforhandlinger.

forhandlinger forude

Hovedkravet fra de nordjyske

sygeplejersker var højere løn, og

eftersom kravet var det samme fra

sygeplejersker overalt i landet, stod

der LØN-LØN-LØN på Sundhedskartellets

udspil til arbejdsgiverne.

Kravet om højere løn var massivt,

og arbejdsgiverne havde i god tid

signaleret, at hverken sygeplejersker

eller andre i Sundhedskartellet skulle

forvente mere end andre faggrupper.

Det tegnede til meget vanskelige

forhandlinger.

40 nye tillidsrepræsentanter

I løbet af vinteren ’rustede’ kredsen

sig til en eventuel arbejdskamp. Der

blev gjort en ekstra indsats for at få

valgt tillidsrepræsentanter (TR) på

områder, der manglede. Samtidig

udløb valgperioden for mange TR,

og en del valgte at stoppe og overgive

posten til en ny. Resultatet var,

at Kreds Nordjylland i alt fik 40 nye

tillidsrepræsentanter i løbet af vinteren

- og en meget høj dækningsgrad.

Næsten alle arbejdspladser havde

tillidsrepræsentant, da forhandlingerne

om overenskomsterne for

alvor gik i gang.

dE førstE aktionEr

Før jul – i december – var nordjyske sygeplejersker på gaden i den første

landsdækkende aktion, der skulle gøre danskerne opmærksomme på

løn-efterslæbet på 27 procent. I lyset fra Aalborgs juletræer blev der

uddelt honninghjerter med mærkater, der forklarede, hvorfor sygeplejersker

ville kræve markante lønforbedringer i den næste overenskomst.

Fastelavn gav inspiration til næste aktion: Sygeplejersker slog ’mønten

af tønden’ i flere byer i Nordjylland.

lEarning

by doing

De 40 nyvalgte TR kunne ikke

nå at få grunduddannelsen, indenoverenskomstforhandlingerne

gik ind i de afgørende faser.

De sidst valgte nåede heller at

få den introduktion, som Kredskontoret

tilbyder. De gik direkte

i gang med opgaven, der bl.a.

indeholdt orienteringsmøder

om overenskomst-situationen,

spørgsmål fra medlemmer og

henvendelser fra ledere, der

begyndte at indstille sig på en

eventuel konflikt.

De nye TR kunne hente sparring

og støtte på Kredskontoret, hos

fællestillidsrepræsentanter og

hos erfarne TR-kolleger. Der var

steder at spørge og steder at få

hjælp. Men tilbage står, at de

klarede de mange udfordringer

til mere end UG. Som næstformand

Helle Kanstrup udtrykker

det:

”Foråret 2008 lærte tillidsrepræsentanterne

mere, end man

kan lære på alverdens kurser.

Det var ’learning by doing’ i

den forstand, at der hele tiden

opstod nye situationer og nye

spørgsmål, der skulle afklares

Det er nogle meget erfarne

TR, der nu skal i gang med

grunduddannelsen. De har haft

virkeligheden som læremester,

og sammen med fællestillidsrepræsentanter

og kredskontor

har de ydet en fornem indsats

og et flot teamwork.”

DSR NORD 7


8 DSR NORD

MEDLEMSMøDER

faglighed

og fællesskab

En god film eller et livsklogt foredrag. Medlemsmøder,

der kombinerer det faglige og det sociale,

har været godt besøgt

Kreds Nordjylland har videreført traditionen med at holde

medlemsmøder, der kombinerer det faglige med det sociale.

Et eksempel er Sofie Bio – et andet er foredrag med ’livskloge’

vinkler, arrangeret i samarbejde med Sundhedskartellet i

Nordjylland. Det er aftener, der trækker mange sygeplejersker

af huse. Snakken går fra første minut – der er altid kolleger at

træffe, måske fra nuværende arbejdsplads og måske fra tidligere.

Når der samtidig er et spændende emne på programmet,

er det værd at bruge en aften på, synes så mange medlemmer,

at der i reglen må meldes udsolgt.

Første tilløbsstykke – i november sidste år – var foredraget ”Det

sansende menneske” med Peter. A. G. Nielsen, der er tidligere

mangeårig forsanger i Gnags. Peter A. G. fortalte med hele

kroppen om livsmod og livsglæde og om, hvordan færre og færre

af vi danskere har os selv med i det, vi foretager os. Vi sælger

ud af os selv og vores evne til at sanse livet.

Samme måned - november sidste år - viste Sofie Bio filmen ”HR.

Lazarescus’ sidste rejse” – som vanligt i kredskontorets kursuslokaler..

Som indledning til filmen var der oplæg ved Dorte Hansen

og Jessie Hellum fra Geriatrisk team. De to sygeplejersker

fortalte om mulighederne for at støtte patienten efter indlæggelse

på sygehuset og for at aflaste de medicinske afdelinger

med planlægning og opfølgning på udskrivelsen.

Efter sommerferien i år havde Sundhedskartellet i Nordjylland

et nyt tilbud på plakaten: ”Humoren i medicinen – helbred og

humor” – et foredrag ved pensioneret overlæge Ole Helmig.


Både arrangementet med Peter. A.

G. og Ole Helmig foregik i auditioriet

på Sundheds CVU Nordjylland i

Aalborg Øst.

medlemsmøder

udenfor aalborg

Kreds Nordjylland dækker et stort geografisk

område, og en del medlemmer

oplever, at afstanden til Aalborg

kan være lang. Kredsbestyrelsen vil

derfor være opmærksom på, om de

medlemsmøder, som kredsbestyrelsen

inviterer til, med fordel kan holdes

i andre byer end Aalborg. I løbet

af året er der holdt medlemsmøder

om overenskomsten flere steder i

kredsen, og i november gøres der

forsøg med en Sofie Bio-forestilling i

Thisted. Sofie Bio viser samme film i

kredsens egne lokaler på Sofiendalsvej

i Aalborg – også i november.

”For kredsbestyrelsen er det et mål,

at alle medlemmer oplever Dansk

Sygeplejeråd som en nærværende

organisation. Men vi har samtidig

en forpligtelse til at få mest muligt

ud af kredsens ressourcer, og

derfor vil vi hele tiden overveje, hvor

aktiviteterne skal afholdes, ” siger

kredsformand Jytte Wester.

Èt er de medlemsmøder, kredsbestyrelsen

står bag – en anden mulighed

er den, at en klub eller en gruppe

sygeplejersker i et lokalområde tager

initiativet. Her kan der regnes med

opbakning i kredsbestyrelsen.

”Vi vil se positivt på f.eks. en ansøgning

om hjælp til at dække udgifter

til et lokalt medlemsmøde. Når

sygeplejersker inviterer kolleger på

samme arbejdsplads eller i samme

lokalområde, er der ofte rigtig god

tilslutning. Der er en styrke i det, der

skabes lokalt,” siger kredsformand

Jytte Wester.

Kreds Nordjylland holdt i december sidste år

sit første julearrangement på kredskontoret.

Traditionerne fra Nordjyllands Amtskreds med

varme æbleskiver, gløgg, rigelige mængder af god

chokolade, slikskåle og andet godt var bibeholdt.

Således også i år. Der bliver

Julehygge på kredskontoret

torsdag 4. december 2008

kl. 15.00 – 18.00.

Tag kollegerne og familien med

til nogle hyggelige timer på kredskontoret.

Julehyggen

– altid et hit!

DSR NORD 9


10 DSR NORD

STOR InDSaTS

stor indsats fra ledere

og tillidsrepræsentanter

under forhandlinger

om nødberedskaber

forberedelse

og aftaler...


Februar og marts stod i konfl ikt-forberedelsernes

tegn. Kredsen holdt nogle velbesøgte

møder, hvor tillidsrepræsentanter

og ledere blev orienteret om samarbejdsforhold

og forpligtelser for henholdsvis

Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiver-siden

i en konfl ikt-situation. Et vigtigt tema var

forhandling af nødberedskaber, der skulle

sikre, at uopsættelige – f.eks. helbredstruende

- opgaver blev løst.

Værdien af et godt forarbejde viste sig, da

det omfattende arbejde med at forhandle

nødberedskaber gik i gang. Tillidsrepræsentanterne

havde indsamlet oplysninger

fra hver enkelt arbejdsplads, og de havde

sammen med de sygeplejefaglige ledere

indkredset de konkrete problemstillinger,

som et nødberedskab skulle tage højde

for. I forhandlingerne blev det aftalt, hvor

mange sygeplejersker der skulle være i

nødberedskab i henholdsvis dag-, aften-

og nattetimer.

Den store indsats fra ledere og tillidsrepræsentanter

bidrog i høj grad til, at

forhandlingerne om nødberedskaber forløb

godt og konstruktivt. Alle aftaler var på

plads til aftalt tid, og både arbejdsgivere

og Dansk Sygeplejeråd kunne bagefter

konstatere, at konfl iktforberedelserne var

forløbet i samarbejdets ånd.

På fl ere arbejdspladser blev det ikke

aktuelt med nødberedskab. Enten fordi

arbejdspladsen havde så mange akutfunktioner,

at den fra starten var undtaget

fra konfl ikt. Eller fordi normeringen ikke

rakte til at kunne stille et nødberedskab.

Eller - som den sidste mulighed - fordi

arbejdspladsens ledelse vurderede, at de

sygeplejefaglige funktioner kunne ’lukkes

ned’, uden at det gik ud over borgeres eller

patienters liv eller helbred.

Sygeplejersker på de sidstnævnte arbejdspladser

skulle ikke møde på arbejde, hvis

der blev konfl ikt. De skulle indstille sig

på at blive fuldtids-strejkende. Hvis altså

strejken kom ………

ja til

dElforlig

Samtidig med at aftalerne om

nødberedskaber kom på plads,

blev kredsbestyrelse og tillidsrepræsentanter

holdt orienteret

om de delforlig, der blev indgået

mellem Sundhedskartellet og arbejdsgiverne.

Der var opbakning

fra kredsbestyrelsen til samtlige

delforlig. Vurderingen var og er,

at de indeholder mange gode

forbedringer for sygeplejersker.

Delforligene var en del af den

samlede ’overenskomstpakke’,

og de ville kun få gyldighed,

hvis der kunne indgås en samlet

overenskomst.

De sværeste forhandlinger – om

selve lønrammen - var placeret

til sidst. Arbejdsgivernes tilbud

lød på en lønstigning på 12,8

procent over tre år – det samme

som andre store faggrupper

ansat i det offentlige havde fået.

Sundhedskartellets krav lød på

15 procent plus nedsættelse af

en ligelønskommission.

Bestyrelse og tillidsvalgte i

Kreds Nordjylland bakkede fuldt

op om kravet på 15 procent i

løngstigning. Det var simpelthen

nødvendigt med et lønløft,

hvis manglen på sygeplejersker

og de mange andre problemer

med rekruttering og fastholdelse

af personale i den offentlige

sundhedssektor skulle have

en chance for at blive løst. ”Så

stå fast, Connie”, lød det fra

Nordjylland.

DSR NORD 11


Connie Kruckow til medlemsmøde 19. maj med

omkring 1200 nordjyske sygeplejersker – udenfor

og indenfor det telt, der til lejligheden var

stillet op bag kredskontoret.

12 DSR NORD

en historisk

strejke

krEativE

aktionEr

Aldrig før har så mange nordjyske

sygeplejersker været

involveret i så mange kreative

aktioner, læserbreve og direkte

henvendelser til politikere.

lEdErnE

HavdE langE

arbEjdsdagE

Mange ledere i kommunerne

havde lange arbejdsdage under

konfl ikten. De har mulighed for

at blive honoreret for det ekstra

arbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

Det er under og efter

konfl ikten forsøgt indgået aftale

med en del arbejdsgivere om

at give lederne et honorar for

den store arbejdsbyrde under

konfl ikten.


8½ uge med konflikt og

med en uvurderlig indsats

af ledere, tillidsvalgte og

aktionerende medlemmer.

Onsdag 16. april 2008 var konflikten

en realitet. Konflikt-caféerne blev fra

tidlig morgen ’invaderet’ af strejkende

sygeplejersker, der udstrålede

energi og kamplyst. T-shirts med

konfliktens slogan ’LIGELØN – det

handler om vilje’ blev trukket over

hovederne, skilte og bannere blev

gjort klar. Sidst på formiddagen

afsted for at aktionere på gader og

stræder, overalt i Nordjylland.

Det var ni år siden (1999), at medlemmer

af Dansk Sygeplejeråd havde

strejket – det var første gang nogensinde,

at alle medlemmer i princippet

var udtaget til konflikt. En del

medlemmer ansat på arbejdspladser

med uopsættelige eller livsvigtige

funktioner var undtaget, og en anden

stor gruppe indgik i nødberedskaber

eller havde ledelses-ansvar. Men

antallet af strejkende nordjyske sygeplejersker

var stadig historisk højt.

Det samme var forventningerne. En

stemning af ”denne gang holder vi

STOR InDSaTS

fast ” – og ”hvad kommer der mon til

at ske?” fyldte lokalerne, hvor nordjyske

sygeplejersker var samlet.

Det blev en lang og hård konflikt. De

sygeplejefaglige ledere i kommunerne

arbejdede mange ekstra timer – det

samme gjorde tillidsrepræsentanterne

og kredskontoret. For kredsen var det

et mål, at patienter og borgere ikke

blev taget som gidsler, men strejken

skulle samtidig være så effektiv, at

den kunne mærkes af arbejdsgiverne.

Det krævede tæt kontakt mellem især

tillidsrepræsentanter og kredskontor

at holde den balance. Telefoner og

mailprogrammer blev holdt åbne døgnet

rundt. Utallige spørgsmål skulle

besvares og som ugerne gik, blev der

behov for justering eller genforhandling

af mange aftaler.

En så lang konflikt lader sig ikke

genfortælle i få ord. Billederne her på

siderne giver glimt fra de historiske

uger i foråret 2008,

”go for it, Connie. Vi bakker op.”

DSR NORD 13


14 DSR NORD

lokale lønforhandlinger

Gennem hele året har kredsen forhandlet

med arbejdsgiverne om lokale lønmidler, der

for længst skulle have været udmøntet

Forhandlingerne om lokale lønmidler,

der blev aftalt i overenskomsten fra

2005, har været forsinket i både kommuner

og region. Det har været meget

svært at få de nødvendige møder med

arbejdsgiverne, og konsekvensen har

været, at pengene er blevet udmøntet

betydeligt senere, end planen var.

Arbejdsgiverne har begrundet de

fl este forsinkelser med, at de har

skullet klare andre og mere presserende

opgaver først, typisk i

forbindelse med kommunalreformen.

Det er meget utilfredsstillende, at

forhandlingerne gang på gang er

blevet udsat. Langt de fl este lokale

lønforhandling er dog nu afsluttet,

både i kommuner og region.

Kommunerne

Kommunerne har generelt brugt de

lokale lønmidler til harmonisering af

sygeplejerskernes lønninger. Forskelle

mellem de sammenbragte kommuner

er på den måde blevet udjævnet.

Ifølge overenskomsten fra 2005 skulle

lokale lønmidler senest være udmøntet

ved udgangen af 2007. Hvis

det ikke var sket, skulle kommunen

lægge 15 % oven i de lønmidler, der

var afsat til sygeplejerskerne.

En enkelt nordjysk kommune

overskred tidsfristen og er dermed

blevet pålagt bøden på de 15 %.

Lønforhandlingen i den pågældende

kommune er nu på plads og den har

altså givet lønforhøjelser, der er 15 %

højere end forventet.

I kommunerne er der forhandlet en

del specielle stillinger. Flere er blevet

lønindplaceret på grundløn 7 eller

8, fordi de er selvtilrettelæggende

– svarende til, at stillingen er uden

faste mødetider. En ansættelsesform,

der bliver mere og mere udbredt.

Lønindplacering af lederne i kommunerne

har været vanskelig,

da det ikke er entydigt, hvad der

hører til nederste, mellemste og

øverste grundlønsindplacering. En

medvirkende årsag er, at samme

betegnelse for en lederstilling (f.eks.

områdeleder, centerleder, distriktsleder)

dækker over noget forskelligt i

hver enkelt kommune.

regionen

På det regionale område er Lederlønsmodellen,

der er aftalt mellem

Region Nordjylland og kredsen, forhandlet

færdig. Modellen er mange

steder godt indarbejdet, og den har

vist sig at være et godt værktøj ved

indplacering af nyansatte afdelings-

og oversygeplejersker. Lederlønsmodellen

skal evalueres i efteråret 2008

og vil blive tilrettet på baggrund af

konstaterede styrker og svagheder.

Ved forhandling med regionen i 2007

blev der afsat 750.000 kr. til honorering

af ændrede arbejds- og opgavefordelinger.

Pengene er nu udmøntet,

og opgaver, der traditionelt har

været varetaget af læger, men som

nu er overgået til 100 % sygeplejerskeansvar,

er prioriteret.

På mange regionale arbejdspladser

foregår der løbende en udvikling af sygeplejerskers

funktioner og tilhørende

funktionsbeskrivelser. Flere og fl ere

stillinger bliver specielle i den forstand,

at de ikke er dækket af en stillingsbetegnelse

i Lederslønsmodellen eller

basisoverenskomsten. Der foregår

individuelle forhandlinger ved besættelse

af disse stillinger. Eksempler er

stillingsbetegnelserne ”Forløbskoordinator”

og ”Udviklingssygeplejerske.”

En arbejdsgruppe med repræsentanter

fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds

Nordjylland og Region Nordjylland

har i 2008 arbejdet med en fremtidig

lønmodel for basissygeplejersker

og radiografer. Modellen tager

udgangspunkt i regionens kompetencedatabase.

Den endelige model

er ikke færdig endnu. Der er derfor

aftalt en praktisk gennemførlig overgangsmodel

for de lokale lønforhandlinger

for sygeplejersker og radiografer

gældende for 2008.

frivilligt Ekstra

arbEjdE – fEa

FEA-aftaler – dvs. aftaler om

timeløn for Frivilligt Ekstra

Arbejde – er for alvor kommet

ud i kommunerne. I fl ere af de

nye kommuner er der lavet gode

aftaler i det forløbne år. FEAaftalen

på regionens område

fortsætter uændret.

Som følge af konfl ikten er der på

mange arbejdspladser – både i

kommunerne og regionen – ekstra

opgaver. For at sygeplejersker

kan få en ordentlig honorering

for den ekstra indsats, har kredsen

prioriteret at indgå aftaler

om Frivilligt Ekstra Arbejde.


forslag Til

UDViKlingsPlan

2008 - 2009

Kredsbestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingen hvert andet år skal

vedtage en udviklingsplan for Kreds Nordjylland. Udviklingsplanen handler

om de områder, som kredsen vil gøre en særlig indsats for i den pågældende

periode. Den giver altså ikke et fuldstændigt billede af de opgaver, Kreds

Nordjylland varetager. Kredskontorets og kredsbestyrelsens mange grundlæggende

funktioner vil fortsat blive varetaget.

De næste sider beskriver kredsbestyrelsens forslag til den første udviklingsplan

for Kreds Nordjylland. Bestyrelsen har indkredset otte områder, som den

foreslår at give en særlig prioritering i den kommende periode.

Forslaget til udviklingsplan kan tages ud af beretningen og gemmes separat.

Læsevejledning til de næste tre sider: Til venstre står selve forslaget. I midten

er der en begrundelse for, hvorfor kredsbestyrelsen mener, at dette

område kalder på en særlig indsats. Til højre nævnes konkrete opgaver, der

følger med en prioritering af området.

DSR NORD 15


organisation

16 DSR NORD

Prioriterede områder Hvorfor? Hvordan?

DSR, Kreds Nordjylland

ønsker at samarbejde

med de øvrige

organisationer

i Sundhedskartellet

og andre relevante

organisationer (i

Nordjylland).

DSR, Kreds Nordjylland

skal sikre valg

af tillidsrepræsentanter

på alle arbejdspladser,

hvor

TR-reglerne gør det

muligt.

DSR, Kreds Nordjylland

skal understøtte

politikdannelse

og politikudvikling

hos tillidsrepræsentanterne.

I trepartsforhandlingerne og

OK 08 er der en del fremadrettede

tiltag for perioden

2008 – 2011, der naturligt

nødvendiggør et tæt samarbejde

med andre organisationer

i Sundhedskartellet og

andre organisationer (i Nordjylland)

I relation til den nye TR

udviklingsretning (som skal

behandles på kongressen i

oktober 2008) er tillidsrepræsentanten

beskrevet som

den mest arbejdspladsnære

DSR- repræsentant og som er

en væsentlig part i politikformidling

og – udvikling. Det

er derfor af stor betydning for

organisationens nærhed til

medlemmerne, at der er valgt

TR på arbejdspladserne.

I relation til den nye TR

udviklingsretning (som skal

behandles på kongressen i

oktober 2008) stilles der nye

krav til den uddannelsesmæssige

indsats i forhold til at

sikre, at tillidsrepræsentanten

har de rette kompetencer i

forhold til fremtidens udfordringer.

Der arbejdes målrettet på at styrke

og udvikle samarbejdet med de

øvrige organisationer i Sundhedskartellet

og andre relevante

organisationer (i Nordjylland).

DSR viden-deler med de øvrige

organisationer i Sundhedskartellet

og andre relevante organisationer

(i Nordjylland) og sammen med

disse udarbejdes fælles strategier,

der kan skabe resultater for DSR’s

medlemmer

Der gøres målrettet en indsats, for

at der vælges tillidsrepræsentanter

på alle arbejdspladser, hvor TRreglerne

gør det muligt.

Der udbydes et kompetenceforløb

til fællestillidsrepræsentanter.

Kredsen understøtter fællestillidsrepræsentanter

fortsatte udvikling

af kompetencer


Prioriterede områder

DSR, Kreds Nordjylland

skal implementere

resultaterne

af OK-08, herunder

indgå lokale lønaftaler

og aftaler på

andre områder.

Prioriterede områder

DSR, Kreds Nordjylland

skal understøtte,

at syge plejersker

på arbejdspladserne

og på tværs af disse

skaber sammenhold

og danner netværk.

DSR, Kreds Nordjylland

skal arbejde

for, at der er sygeplejefaglig

ledelse

på alle niveauer

Hvorfor?

Hvorfor?

Kredsbestyrelsen skal understøtte

og give mulighed

for, at sygeplejersker på

arbejdspladserne og på tværs

af disse kan mødes og sammen

give hinanden viden og

energi ud fra erfaringerne under

konfl ikten i foråret 2008.

Kredsbestyrelsen vil have

fokus på

• Vilkår for ledende sygeplejersker

• Uddannelse for ledere

• Nærhed, sammenhængskraft

og slagkraft i organisationen

Hvordan?

Kredsbestyrelsen udarbejder lønstrategi

for perioden 2008 – 2011.

Hvordan?

Kendskabet til klubdannelse styrkes.

Antallet af klubber øges.

I klubberne skabes grobund for

styrkelse af faglighed og politisk

bevidsthed.

Kredsen giver støtte til at danne

netværk blandt sygeplejersker, hvor

et sådant efterlyses.

Kredsen

• Vil forhandle forbedring af rammer og

vilkår for ledende sygeplejersker

• Vil gå i dialog med ledende sygeplejersker

om deres vilkår

• Vil understøtte netværksdannelse

• Vil forhandle forbedring af muligheder

for efter- og videreuddannelse af ledende

sygeplejersker med prioritering

af mellemledergruppen

• Går i dialog med ledende sygeplejersker

om deres uddannelsesbehov

Kredsen går i dialog med de sygeplejefaglige

leder med henblik på at klæde

dem på til at argumentere for vigtigheden

af faglig ledelse på alle niveauer.

Kredsen har opmærksomhed på, hvor og

hvornår det er hensigtsmæssigt og nødvendigt

at gå i dialog med de sygeplejefaglige

ledere eller andre embedsmænd/

politikere i kommuner og region.

organisation fag

DSR NORD 17


samfund

18 DSR NORD

Prioriterede områder Hvorfor? Hvordan?

DSR, Kreds Nordjylland

skal arbejde

for fastholdelse

og rekruttering af

sygeplejersker til

arbejdspladserne i

Nordjylland.

DSR, Kreds Nordjylland

skal deltage

aktivt i debatten

omkring den forandring/udvikling,

der

sker i sundhedsvæsenet

i disse år

i relation til varetagelsen

af sundhedsvæsenets

opgaver

- henholdsvis på det

offentlige og på det

private område.

Kredsbestyrelsen skal arbejde

for, at der på sygeplejerskers

arbejdspladser

skabes overensstemmelse

mellem mål, opgaver og ressourcer.

Indsatsen skal tage

udgangspunkt i de erfaringer

kredsen under konfl ikten i

foråret 2008 har fået omkring

ubalancen mellem udbud og

efter-spørgsel af sygeplejersker

på specifi kke områder/

afdelinger, samt de erfaringer

den nordjyske medlemsundersøgelseomkring

deltids-

og fuldtidsansatte (fra februar

2008) gav.

Kredsbestyrelsen skal arbejde

for at synliggøre betydningen

af en stadig større markedsstyring

af sundhedsvæsenet.

Kredsbestyrelsen skal argumentere

for et sundhedsvæsen

med høj faglighed, der

arbejder sundhedsfremmende,

forebyggende og rehabiliterende.

Formandsgruppen går i dialog

omkring problematikken med de

sygeplejefaglige ledelser i Region

Nordjylland og i kommunerne med

forventning om, at der beskrives

konkrete lokale initiativer for at

løse udfordringen.

Kommende medlemmer ser

kredskontoret, får en direkte og

nærværende kontakt på DSR’s

lokale kontor og bliver orienteret

om mange af de fordele, der er ved

at være medlem af DSR, SLS og

Lederforeningen.

DSR’s holdninger / synspunkter

formidles i forskellige sammenhænge

og i forskellige fora.


seks forskellige organisationer – i

hver sin kamptrøje – klar til aktionen

”Vi danner kæde for et stærkt

offentligt sundhedsvæsen” under

forårets konflikt.

ORGanISaTIOn

samarbejdet udvikler sig

nyt samarbejdsorgan i

regionen og tæt kontakt

med de andre organisationer

i Sundhedskartellet

Dansk Sygeplejeråd er en stor organisation

i sig selv, og der er fortsat

mange situationer, hvor kredsen

tjener de nordjyske sygeplejerskers

interesser bedst ved ’at stå alene’.

Men erfaringerne viser, at det samtidig

er vigtigt at udbygge samarbejdet

med andre organisationer.

Erfaringerne falder godt i tråd med

den ny overenskomst, der netop

lægger op til at styrke samarbejdet

med de andre organisationer i Sundhedskartellet

og med andre faglige

organisationer, som vi måtte have

fælles interesser med.

ros – nyt samarbejdsorgan

i regionen

Et eksempel på et nyt samarbejde

hedder ROS – en forkortelse for

Regionalt Organisations Samarbejde.

Navnet dækker over et mere

formaliseret samarbejde mellem alle

organisationer, der har medarbejdere

ansat i Region Nordjylland. Det

første skridt til det ny samarbejdsorgan

blev taget i foråret i år, og den

endelige stiftelse fandt sted i august.

Samarbejdet er udbygget med et forhandlingsudvalg,

der kan forhandle

med Region Nordjylland på områder,

hvor vi som organisationer kan få

mere ud af det ved at stå sammen.Vi

har tidligere erfaringer med at indgå

i et forhandlingsfællesskab med de

andre organisationer. Et eksempel er

aftalen om løn til tillidsvalgte.

sundhedskartellet

Kredsen har et næsten dagligt samarbejde

med de andre organisationer

i Sundhedskartellet. Nogle af dem

er så tætte ’naboer’ – med kontor på

samme adresse som kredskontoret –

at meget foregår gennem uformelle

møder og udvekslinger.

Konflikten bekræftede, at Sundhedskartellet

i Nordjylland har stor glæde

af samarbejdet. Fælles aktioner

opstod, og orientering af hinanden

foregik løbende.

De fælles medlemsmøder i auditoriet

på Sundheds CVU i Aalborg Øst er

på vej til at blive en tradition. Det er

en god udnyttelse af ressourcerne

at skiftes til at arrangere og at holde

arrangementerne i lokaler, der kan

rumme mange deltagere.

DSR NORD 19


ORGanISaTIOn

20 DSR NORD

satsning på tillidsrepræsentanter

Kredsen arbejder målrettet

på at styrke tillidsrepræsentanterne.

Et vigtigt

element er kompetenceudvikling

til fællestillidsrepræsentanter

tr-kollEgiEr i

kommunErnE

godt i gang

Den ny overenskomst giver

tillidsrepræsentanter i de nye

store kommuner ret til at vælge

en fællestillidsrepræsentant.

Det er en ret, som kredsen

støtter kommunernes tillidsrepræsentanter

i at gøre brug

af. Det er lykkedes at få valgt

fællestillidsrepræsentanter i de

fleste af de nye kommuner. De

danner sammen med de øvrige

tillidsrepræsentanter i kommunen

et TR-kollegie, der arbejder

sammen om mange forhold for

kommunens sygeplejersker.

De eksisterende TR-kollegier er

kommet rigtig godt i gang med

arbejdet, og i en del kommuner

er der forhandlet vilkår på plads.

I andre kommuner er kredsen i

gang med at forhandle struktur

og vilkår for TR-arbejdet.

Tillidsrepræsentanterne er Kreds

Nordjyllands rygrad. Det er dem,

der bærer Dansk Sygeplejeråds og

kredsens politik derud, hvor den har

virkelig betydning – ud på arbejdspladserne,

hvor sygeplejersker

møder hverdagens krav og vilkår.

Kredsbestyrelsen vil styrke sit store

og velfungerende korps af kredsens

tillidsrepræsentanter (TR) med

tilbud om nye redskaber eller nye

kompetencer. Hermed understøtter

kredsbestyrelsen et igangværende

arbejde - sat i gang af kongressen

– med at skabe en ny udviklingsretning

for hele TR-området i Dansk

Sygeplejeråd.

Konkret vil kredsen i løbet af 2009

tilbyde alle fællestillidsrepræsentanter

et kompetenceudviklingsforløb,

en årlig udviklingssamtale plus

mulighed for at ’træne’ forskellige

færdigheder, inden de skal bruges

i praksis overfor andre tillidsrepræsentanter,

medlemmer eller arbejdsgivere.

Et eksempel kan være den

færdighed, det er at skulle fremlægge

Dansk Sygeplejeråds politikker og

strategier.

” Konflikten viste med al tydelighed,

at fællestillidsrepræsentanterne har

en meget central placering i vores

organisation. Deres kompetencer

kommer rigtig mange til gavn, fordi

de har så stor berøringsflade med

både andre tillidsrepræsentanter,

medlemmer og arbejdsgivere. Derfor


antal tillidsrEpræsEntantEr:

På regionens område har

vi 76 tillidsrepræsentanter.

Heriblandt 8 fællestillidsrepræsentanter

I kommunerne har vi

75 tillidsrepræsentanter.

Heriblandt 10 fællestillidsrepræsentanter

tilbyder vi i første omgang et kompetence-udviklingsforløb

til dem,”

siger kredsformand Jytte Wester.

fælles møder prioriteres højt

Konflikten bekræftede også værdien

af jævnlige møder på kredskontoret

mellem kredsens formandskab og

fællestillidsrepræsentanter fra hhv.

regionale og kommunale arbejdspladser.

”Møderne giver et overblik over,

hvad der er vigtigt ude på arbejdspladserne

lige nu. Vi træffer beslutninger

og finder løsninger, som

fællestillidsrepræsentanterne kan

kommunikere ud til relevante parter

hurtigt og effektivt, f.eks. via tillidsrepræsentanterne

i deres områder,”

siger Jytte Wester.

Vejen mod ordentlige vilkår

Alle kredsens TR vil i det kommende

år få et tilbud om værktøjer, der kan

bruges i en forhandling med arbejdsgiveren

om vilkår for TR-arbejdet.

” Sommetider glemmer arbejdsgiverne,

at tillidsrepræsentantens arbejde

faktisk også er af stor værdi for

dem. Vi vil have udviklet værktøjer,

der kan hjælpe hver enkelt tillidsrepræsentant

med at få forhandlet

rimelige vilkår hjem til sig selv, f.eks.

hvad angår tid til arbejdet,” siger

Jytte Wester.

tEmadagE

Er bindElEd

Kredsen har gennem hele

året holdt temadage og andre

fællesmøder for hhv. regionalt

ansatte og kommunalt ansatte

tillidsrepræsentanter. Forårets

og sommerens møder har handlet

om overenskomsten, men

der har også været plads til at

diskutere politiske strategier og

konkret anvendelse af værktøjer

som f.eks. sygeplejeprofiler og

kompetence-modeller. To planlagte

dage i forsommeren med

hhv. forberedelse til kongres

og opfølgning på kongres blev

aflyst sammen med kongressen

og rykket til dette efterår. Der

er kongres 27.- 29. oktober, og

alle tillidsrepræsentanter mødes

en dag før og en dag efter med

kredsbestyrelsen for at forberede

og følge op på de mange

vigtige beslutninger, der skal

træffes af kongressen.

Kredsbestyrelsen har inviteret

gæster med til kongressen.

Pladserne fordeles mellem repræsentanter

for lederne, for TR

og for SLS (Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning.)

DSR NORD 21


FaG

22 DSR NORD

grøde i klubber

- og i andre

netværk, der vil

arbejde videre med

faglig identitet og

synlighed.

De første nye

klubber er dannet –

flere er på vej.

I Nordjylland har der i mange år

været tradition for at danne klubber

for sygeplejersker, der var ansat i

samme kommune eller på samme

større regionale arbejdsplads. Kommunalreformen

satte klubarbejdet i

stå mange steder, men nu er de nye

kommuner og de omstrukturerede

regionale arbejdspladser ved at

være på plads. Samtidig har mange

nordjyske sygeplejersker under

konflikten oplevet, at det nytter at

stå sammen og kæmpe for fagets

synlighed og vilkår. Tilsammen giver

det grobund for nye stærke klubber,

2. kredsnæstformand lene Holmberg (i midten)

tager gerne ud og snakker med sygeplejersker,

der kunne tænke sig at oprette en faglig klub.

mener kredsbestyrelsen, der er klar

med vejledning og økonomisk støtte.

De første nye klubber er dannet, og

flere er på vej.

Kommunalreformen gav et ’afbræk’

i klubarbejdet. Det skyldes bl.a., at

mange klubber har haft områdeafgrænsninger,

der fulgte de ’gamle’

kommunegrænser. Det har taget

tid for de 11 nye store kommuner

at komme i gang. Klubarbejdet blev

sat på ’stand by’ de fleste steder,

og det havde bl.a. den konsekvens,

at det årlige møde mellem kredsbestyrelsen

og klubber blev udskudt til

efteråret 2008.

stort potentiale

Kredsbestyrelsen har hele tiden haft


den opfattelse, at Kreds Nordjylland

skal satse på udvikling af faglige

klubber. Der er et stort potentiale i

at støtte sygeplejersker i at skabe

netværk, der kan samle medlemmer

fra et geografisk område eller fra en

fælles arbejdsplads til faglige og sociale

arrangementer. Internt i Dansk

Sygeplejeråd er Nordjylland kendt

for sine mange klubber, og det er oplagt

at bygge videre på de mange erfaringer,

der blev samlet i klubberne

under Nordjyllands Amtskreds.

Efter sommerferien i år er der kommet

liv i klubdannelsen. I Jammerbugt

Kommune og Mariagerfjord

Kommune er der dannet nye klubber

som ’erstatning’ for de klubber, der

eksisterede før kommunalreformen.

Også en helt ny klub er dannet: Klub

for sygeplejersker ansat i Regionshuset.

nærhed og slagkraft

i praksis

Kredsbestyrelsen vil i det kommende

år gøre en særlig indsats for at

styrke dannelsen af klubber og andre

former for netværk blandt nordjyske

sygeplejersker. Området skal prioriteres,

mener kredsbestyrelsen, fordi

netværk har de allerbedste forudsætninger

for at føre Dansk Sygeplejeråds

vision om ’sammenhængskraft,

nærhed og slagkraft’ ud i praksis.

Lene Holmberg, 2. kredsnæstformand,

har ansvaret for klubområdet,

vEjlEdning på

HjEmmEsidEn

På hjemmesiden kan du under

»Information for Medlemmer«

hente vejledning til oprettelse af

en klub.

og hun er utroligt glad for den energi

og lyst, der er til at danne klubber.

”Det er ikke så svært at komme i

gang, som nogle måske tror. Der skal

vælges en bestyrelse og vedtages et

sæt vedtægter, men der kan hentes

gode retningslinier på vores hjemmeside.

Jeg kommer også gerne ud

og hjælper med at komme i gang,”

siger Lene Holmberg.

Når det formelle er på plads, kommer

det spændende arbejde med at

skabe ’indhold’ i en faglig klub. Og

her er der nærmest uanede muligheder.

”Bare tænk på alt det, konflikten

satte i gang: Henvendelser til

politikere, læserbreve, diskussioner

om betydningen af sygeplejerskers

arbejde og af at have en stærk offentlig

sundhedssektor. Alt det kan

fortsættes og videre-udvikles i en

faglig klub, endda med rigtig gode

muligheder for at vinde indflydelse

og gehør, fordi en klub er tæt på

både borgere og lokalpolitikere. Den

kan f.eks. invitere det lokale social-

eller sundhedsudvalg til et møde,

hvor sygeplejerskerne kan få en

direkte dialog med deres egen politiske

ledelse,” siger Lene Holmberg.

Klubberne har generelt været gode

til at få tilslutning til deres arrangementer.

”Jeg tror, det hænger sammen med,

at de forstår at forene det faglige

og det sociale. Det er hyggeligt at

komme til et arrangement i klubben.

Det er nærhed i praksis, mellem

Dansk Sygeplejeråd og sygeplejersker,

og den vil vi satse meget på at

udbrede,” siger Lene Holmberg.

spirEndE

nEtværk

Sundhedsplejerskerne mødtes

under konflikten i de meget aktive

konfliktcaféer og fik diskuteret

de store udfordringer, som

deres fagområde står overfor. De

gode erfaringer med at stå sammen

om at få sundhedsplejen

sat på dagsordenen, satte tanker

i gang om at oprette et mere

permanent netværk. Kredsen og

en gruppe sundhedsplejersker

arbejder nu sammen om at få et

sådant netværk etableret.

Et andet spirende netværk

er for sygeplejersker, der har

videreuddannelse på master-,

kandidat- eller ph.d.niveau og

har ansættelsessted i Region

Nordjylland. Ønsket om et netværk

for denne målgruppe er

kommet fra to medlemmer, og

kredsen har taget bolden op

ved at invitere sygeplejersker i

ovennævnte målgruppe til dialogmøde

i november i år.

Kredsbestyrelsen vil gerne motivere

flere grupper af sygeplejersker

med fælles faglige interesser

til at danne netværk med det

formål at styrke fagidentiteten

og få synliggjort et bestemt

fagområde eller sygeplejefaget

generelt.

Kredsen kan være med i en

etableringsfase og kan inddrages

undervejs.

DSR NORD 23


FaG

24 DSR NORD

nødvendigheden

af faglig ledelse

Hvis den sygeplejefaglige ledelse

mangler, bliver det nemt økonomien

– og økonomien alene - der får lov

at styre udviklingen. Eller sagt på

en anden måde: Hvis der ikke er en

ledende sygeplejerske til at beskrive

de faglige vinkler og konsekvenser –

f.eks. i forhold til en ændret struktur

eller nogle ændrede økonomiske

rammer – så har politikerne ingen

mulighed for at vide, hvad de politiske

beslutninger reelt kommer til at

betyde for patienter og borgere.

Kredsbestyrelsen ser det som en

bydende nødvendighed, at der er sygeplejefaglig

ledelse på alle niveauer

i sundhedsvæsnet. I disse år, hvor

der er store omstruktureringer på

mange offentlige arbejdspladser og

mange krav om besparelser, er det

mere nødvendigt end nogensinde.

Først og fremmest af hensyn til de

borgere og patienter, der får brug for

sygepleje i de nye og ændrede organisationer.

Hvordan kan de få den

bedst mulige pleje og behandling,

der i sidste ende også er den bedste

brug af ressourcerne? Det kræver en

faglig kompetence at besvare det

spørgsmål.

Konflikt bekræftede

Forberedelserne til forårets konflikt

bekræftede betydningen af at

have en sygeplejefaglig ledelse. På

arbejdspladser med en sygeplejerske

i lederstolen var der en klarhed

omkring, hvad sygeplejersker skal

tage sig af og hvorfor. Det gav det

bedst mulige grundlag for at aftale

nødberedskaber, der stod i forhold til

netop de sygeplejefaglige opgaver –

og ikke andet.

For kredsformand Jytte Wester

handler sygeplejefaglig ledelse om

at holde fast i et fagligt perspektiv i

vores sundhedssektor.

”Det er nødvendigt at have fagligheden

med i de politiske beslutninger,

hvis vi som samfund skal have mest

mulig sundhed for pengene. Sygeplejersker

ved, hvad der skal til for

f.eks. at forebygge indlæggelser eller

genindlæggelser på sygehus. Hvis

politikerne og de ledende embedsmænd

i region og kommuner tror,

at den sygeplejefaglige ledelse er til

stede for sygeplejerskernes skyld,

tager de meget fejl. Den er nødvendig

for at sikre den faglige udvikling

i sundhedsvæsnet. Uden faglig udvikling

får vi aldrig det sundhedsvæsen

i verdensklasse, som politikerne

efterspørger.”

Vigtige mål

Kredsbestyrelsen har vedtaget

en strategi for, hvordan der skal

arbejdes med lederområdet. Udover

at arbejde for faglig ledelse på alle

ledelsesniveauer, er det et mål at

forhandle bedre rammer og vilkår for

ledende sygeplejersker – f.eks. bedre

muligheder for efter- og videreuddannelse.

Kredsen vil endvidere understøtte

netværksdannelse blandt

ledende sygeplejersker og vil gå i

dialog med lederne om deres vilkår

og uddannelsesbehov. Et sidste

vigtigt mål er at Kreds Nordjylland

og den forholdsvis nyetablerede

Lederforening i Dansk Sygeplejeråd

går i et samarbejde om at varetage

ledernes interesser.


medicinsk område

vægtes stadig ikke politisk

Konflikten gjorde det klart, at sygeplejerskemangel og

dårlige normeringer er den reelle virkelighed – både

på det medicinske og på andre områder.

Sidste års generalforsamling i

Nordjyllands Amtskreds kom med

udtalelsen ”Nu er nok nok!”. Den

henviste til det faktum, at politikerne

i mange år har kendt problemerne

på medicinske afdelinger – herunder

problemerne med overbelægning,

underbemanding og heraf følgende

forringet pleje og behandling. I

foråret afdækkede konflikten, at intet

eller i hvert fald meget lidt er gjort

for at bedre forholdene. Den daglige

bemanding på langt de fleste medicinske

afdelinger svarede til den

bemanding, som ledelserne ønskede

i nødberedskabet. Der er altså i hverdagen

akkurat sygeplejersker nok

til at klare akutte, livsnødvendige

og uopsættelige opgaver. Medierne

beskrev det groteske i situationen –

det kom bag på mange, at det står

så grelt til.

Konflikten afdækkede også, at det

medicinske område ikke er alene om

problemerne. Flere andre områder i

sundhedssektoren lider under sygeplejerskemangel,

lave normeringer

og et ’kronisk’ behov for vikarer for

at få vagterne dækket. Det er vigtigt

SaMFUnD

at arbejdspladserne holder fast i den

viden, der ’kom op til overfladen’

under de otte ugers konflikt. Den

beviser, at sygeplejerskemangel ikke

er et teoretisk problem, som Dansk

Sygeplejeråd har opfundet. Mangel

på fastansatte sygeplejersker er et

kæmpe problem mange steder, og

det vokser dag for dag. De mange

arbejdspladser, der måtte undtages

under konflikten, fordi de ikke havde

sygeplejersker til at opretholde de

aftalte nødberedskaber, var et stærkt

bevis.

fortsat fokus på

medicinsk område

Kredsbestyrelsen har på linje med

hovedbestyrelsen valgt at fastholde

fokus på det medicinske område. Et

stormøde sidste år mellem repræ-

DSR NORD 25


26 DSR NORD

sentanter fra kredsbestyrelsen, medicinske

sygeplejersker og regionens

politikere var første store skridt.

Konflikten gav et utilsigtet og meget

betydningsfuldt næste skridt, med at

konstatere og skabe offentlighed om

de faktiske forhold. Tredje skridt bliver

at gå i dialog med ledelserne på

de medicinske afdelinger i Region

Nordjylland om, hvordan forholdene

på de medicinske afdelinger kan

forbedres.

Helle Kanstrup, 1. kredsnæstformand

håber, at Dansk Sygeplejeråd og afdelingernes

ledelser kan få udviklet

en fælles strategi.

”Forhandlingerne om nødberedskaber

gjorde det også klart for de

ansvarlige afdelingsledelser, at deres

daglige personalenormering svarer

til et nødberedskab. Det er en viden,

der kan bruges, når der skal tildeles

økonomiske midler til det medicinske

område.”

Helle Kanstrup har hørt mange

regionspolitikere forsvare forholdene

med, at der er investeret mange

penge i det medicinske område, i

form af Medicinerhuse i Hjørring og

Aalborg.

”Det er rigtigt, at gode fysiske

rammer betyder meget for både

patienter og personale. Det viser

faldet i personalets sygefravær

meget tydeligt. Men den faglighed,

man byder de medicinske patienter,

når der til dagligt kun er personale

svarende til normeringen i et nødberedskab

– den er bevis på, at man

stadig ikke vægter det medicinske

område politisk,” lyder det fra Helle

Kanstrup.


mistrivsel

og stress

arbejdsmiljøet påvirkes af den markedsgørelse, som

sygeplejen er udsat for i både kommuner og region

Kredsbestyrelsen har nedsat en

styregruppe, der skal arbejde med

kredsens strategi på arbejdsmiljøområdet.

Strategien har som ét af

sine hovedmål at mindske antallet

af sygeplejersker, der bliver syge

af at gå på arbejde, og at mindske

antallet af sygeplejersker, der forlader

faget eller arbejdspladsen på grund

af mistrivsel. Mistrivsel og sygdom,

der er udløst af stress, hænger nøje

sammen, siger gruppens formand, 1.

kredsnæstformand Helle Kanstrup.

Hun ser endnu en sammenhæng:

Markedsgørelsen af sygeplejen – det

at den bliver set som en vare, der

kan sælges – ligger bag megen af

den mistrivsel og stress, som sygeplejersker

oplever.

”Vi er uddannet til at se det hele

menneske og til at vurdere alle de

tEmadagE om

arbEjdsmiljø

SaMFUnD

Syge sygeplejersker/arbejdsfastholdelse

v. Arbejdsmedicinsk

Klinik.

Arbejdsmiljø i fremtiden.

25. november i år.

Dansk Sygeplejeråd har i samarbejde

med Team Arbejdsliv lavet

en dokumentationsrapport,

der omhandler sammenhænge

mellem arbejdsmiljø og kvalitet

i sygeplejen. Denne rapport

danner baggrunden for en fælles

temadag for TR, SiR og ledere.

”Når arbejdet tager magten”

med erhvervspsykolog

Pernille Rasmussen, der har

udgivet en bog med samme

titel. En meget god temadag i

november sidste år. Flere har

ønsket en opfølgning med Pernille

Rasmussen, og den kommer

i begyndelsen af 2009.

DSR NORD 27


28 DSR NORD

elementer, der hænger sammen

omkring et menneskes helbred.

Markedsgørelsen af vores arbejde

– f.eks. BUM-modellerne i kommunerne

– gør det meget ofte umuligt

at give den optimale sygepleje. Det

påvirker selvfølgelig arbejdsmiljøet,”

siger Helle Kanstrup.

Udskiftning og omstruktureringer

En anden faktor, der øger mistrivsel

og stress, er udskiftning af personale.

Når der er få erfarne sygeplejersker

tilbage på en arbejdsplads, øger

det presset på både de erfarne og

de nyansatte. Det er ond cirkel, der

kan bevirke at både de erfarne og de

nye forlader arbejdspladsen. Måske

ender de med at forlade faget.

En tredje faktor er gentagne omstruktureringer

af arbejdspladserne.

”Et eksempel er de nye kommuner.

De har knap fundet en hverdag efter

sammenlægningen for mindre end

to år siden, og nu ændrer mange af

dem strukturen igen indenfor sygeplejen

og ældreplejen. Det skaber

usikkerhed hver eneste gang,” siger

Helle Kanstrup.

modtræk

En del af de planlagte aktiviteter

på arbejdsmiljø-området blev ikke

udbudt på grund af forårets konflikt.

Nu er arbejdet i fuld gang, bl.a. med

temadage for sikkerhedsrepræsentanterne.

Temadagene indehol-

sElvHjælpsgruppE

for strEssramtE

– måskE flErE

På forslag fra et medlem blev der forrige efterår oprettet en selvhjælpsgruppe

for stress-syge sygeplejersker. Kredsbestyrelsen har

støttet gruppen med en bevilling til en psykolog, der var med til

gruppens første møder. Desuden har én af kredsens faglige sekretærer

deltaget i møderne, der har fundet sted i kredskontorets lokaler.

Det har været sigtet at støtte selvhjælpsgruppen med at etablere sig,

så den kan køre videre på egen hånd.

Kredsbestyrelsen har afsat penge til at støtte oprettelse af nye

netværksgrupper/selvhjælpsgrupper for sygeplejersker, der er ramt

af stress og/eller udbrændthed. Målet er at give sygeplejersker med

stress/udbrændthed mulighed for at mødes med andre sygeplejersker,

der er i en lignende situation som dem selv. Under de første

møder kan gruppen få tilknyttet en psykolog, der skal støtte den i at

blive i stand til at fungere selvstændigt. Interesserede medlemmer

kan finde yderligere oplysninger på kredsens hjemmeside,

www.dsr.dk/nordjylland

antal sikkErHEdsrEpræsEntantEr

i

krEds

nordjylland:

106 på regionale arbejdspladser

45 på kommunale arbejdsplaser

1 på en privat arbejdsplads


der emner der, kan komme med

’modtræk’ til de forhold, der belaster

sygeplejersker.

”Vi har ikke magt til at fjerne

markedsgørelsen eller forhindre

omstruktureringer. Men vi kan

give sikkerhedsrepræsentanter og

sikkerhedsledere nogle argumenter

og nogle redskaber, der kan

hjælpe arbejdspladserne med at

gøre tingene på en anden måde – så

sygeplejersker ikke bliver så påvirket

af dem, i negativ forstand. Vi kan

også arbejde på at få sygeplejersker,

der mistrives, gelejdet hurtigere ind

i noget hjælp, så de bliver i faget og

måske endda på samme arbejdsplads.”

flEksforum

Har stor konfaktfladE

Selvhjælpsgruppen for nordjyske sygeplejersker i fleks-job har etableret

sig som en forening ved navn ”Fleksforum”. Foreningen har

kontakt til omkring 60 sygeplejersker, der enten er i fleks-job eller er

på vej i fleks-job. ”Fleksforum” holder i løbet af året fire stormøder

på kredskontoret. Et stormøde har altid et tema – f.eks. ”Mestringsstrategier”

v. Arbejdsmedicinsk Klinik, pensionsforhold eller rettigheder/pligter

som fleksjobber.

”Fleksforum” har to undergrupper – en sydgruppe og en nordgruppe

– hvor medlemmer kan mødes og udveksle mere personlige erfaringer.

Interesserede sygeplejersker, der er i eller er på vej til et fleks/

skånejob, kan henvende sig til Hanne Christensen, tlf. 9846 7849.

stratEgi

for

arbEjdsmiljøEt

SaMFUnD

DSR, Kreds Nordjyllands strategi

på arbejdsmiljø for perioden

2008 – 2009 er at

• skabe mulighed for kontakt

mellem sikkerhedsrepræsentanter,

sikkerhedsledere og

Kreds Nordjylland

• nye sikkerhedsrepræsentanter

bliver budt velkommen

til kredsen og introduceres

til sikkerhedsrepræsentant

arbejdet

• sikre formidling af aktuelle

emner, ny viden og nyheder til

sikkerhedsrepræsentanter og

sikkerhedsledere

Fremover får alle nyvalgte

sikkerhedsrepræsentanter et

velkomstbrev og en velkomstpakke,

der indeholder værktøj til

at varetage funktionen som sikkerhedsrepræsentant.

Desuden

får de en tre timers introduktion

på kredskontoret.

Kreds Nordjylland tilbyder fire

temadage om året for både

sikkerhedsledere og -repræsentanter,

der er medlem af DSR.

Strategigruppen overvejer om

det er muligt at lave temadage i

samarbejde med andre organisationer,

så hele sikkerhedsgruppen

på en arbejdsplads kan

deltage i samme undervisning.

DSR NORD 29


SaMFUnD

30 DSR NORD

To sundhedssystemer

- hvor fører de os hen?

Hvor er vores sundhedssektor på

vej hen? Det er et spørgsmål, der

trænger sig på hos mange nordjyske

sygeplejersker og hos kredsbestyrelsen.

Markedsgørelsen har holdt sit

indtog i den forstand, at ydelser skal

prissættes, og private udbydere skal

have mulighed for at gøre forretning,

f.eks. på sygehusområdet. Forårets

konflikt fik rigtig mange sygeplejersker

til at ytre sig i medierne – om

netop udviklingen i sundhedssektoren

- og for kredsbestyrelsen er det

et mål, at nordjyske sygeplejersker

og Kreds Nordjylland skal holde liv i

den debat.

”Man kan være enig eller uenig i,

at Danmark skal have to sygehussystemer

– et privat og et offentligt.

Det vigtige er, at vi som kredsbestyrelse

og som sygeplejersker holder

øje med udviklingen og forholder os

til den og derefter udtrykker vores

mening. Vi har en særlig forpligtelse,

fordi vi selv arbejder i sundhedssektoren

og dermed kan se eller mærke

nogle tendenser tidligere, end andre

borgere kan. Det er Dansk Sygeplejeråds

holdning, at der skal være fri og

lige adgang til pleje og behandling,

og det kræver en stærk og velfun-

gerende offentlig sundhedssektor,”

siger kredsformand Jytte Wester.

I kredsbestyrelsen er der enighed om,

at der er meget brug for en overordnet

debat om, hvad markedsgørelsen

af vores sundhedsvæsen betyder?

Kampen om uddannet personale,

bedre løn og bedre vilkår i det private,

muligheden for at tegne sundhedsforsikring

– eller få sin arbejdsplads

til det – alt sammen er det bevægelser

eller udviklinger, der er blevet

stærkere.

”Hvad enten vi har den ene eller den

anden politiske observans, tror jeg,

at vi er mange, der er bekymrede.

Hvor er vi på vej hen – ved vi det?

Det var en fornøjelse under konflikten

at åbne avisen og se de mange

indlæg, skrevet af sygeplejersker,

der stillede den slags overordnede

spørgsmål. Jeg er sikker på, at det

fik mange danskere til at tænke over,

hvor vi er på vej hen. Konflikten var

ikke kun en kamp for sygeplejerskers

løn – det var en kamp for hele

vores offentlige sundhedssektor.

Jeg vil opfordre alle sygeplejersker

til at fortsætte den debat, som vores

konflikt var med til at sætte i gang,”

slutter Jytte Wester.


SaMFUnD

sundHEdsvæsEn

undEr prEs

Da budgetforhandlingerne i region

og kommuner for alvor gik i

gang efter sommerferien i år, kom

det frem, at sundhedssektoren

er under alvorligt pres. Forslag til

meget indgribende besparelser

blev lagt frem for politikerne.

Mange steder i kredsen gik sygeplejersker

i gang med at få indflydelse,

inden det endelige budget

blev vedtaget. Den aktive indsats

er f.eks. ydet i MED-udvalg, via

indlæg i pressen eller via direkte

kontakt med politikerne.

Det er både tillidsrepræsentanter

og sygeplejersker i forskellige jobfunktioner,

der har medvirket til

at få embedsmænd og politikere

i tale. Et vigtigt mål har været at

tydeliggøre de konsekvenser, som

de foreslåede besparelser vil få

for patienter og borgere. Politikere

og embedsmænd har på den

måde fået en viden, som de ellers

ikke ville have haft. En viden, der

bygger på sygeplejerskers faglige

baggrund og erfaringer med patienters

og borgeres behov.

I nogle tilfælde har kredsen været

med i kontakten til politikerne. Det

gælder f.eks. Jammerbugt Kommune,

hvor der blev sendt brev fra

Kreds Nordjylland til alle politikere.

Kommunens tillidsrepræsentanter

og sygeplejersker gjorde samtidig

en kæmpe indsats for at få indsigt

i spareforslagene og få skabt en

dialog med politikerne.

Et andet eksempel er Aalborg

Kommune. Her inviterede den

faglige klub for sygeplejersker i

Aalborg Kommune den øverst

ansvarlige rådmand og hendes embedsmænd

til møde sammen med

en repræsentant fra ældrerådet og

kredsformand Jytte Wester.

Sygeplejerskeuddannelsen fik sidste

efterår en del kritik, der bl.a. gav den

ændring, at der nu er indlagt en uge

i klinik allerede på første semester.

Ændringen trådte i kraft med de

studerende, der begyndte i februar

i år, og de første meldinger lyder på

stor tilfredshed. De studerende har

været glade for så tidligt at komme

ud på de afdelinger, som de senere

skal tilbage til under uddannelsen.

Der har i år været et stort fald i kvote

2 ansøgerne til sygeplejerskeuddannelsen

i Nordjylland. Hårdest ramt

er uddannelsesstederne i Hjørring

og Thisted. Ansvaret for uddannelsen

blev med kommunalreformen

flyttet fra region til stat. Region

Nordjylland har dermed ikke længere

det formelle ansvar, men i forhold

til at sikre uddannet personale til

sundhedssektoren i Nordjylland har

regionen både et ansvar og en stor

interesse. Kræfterne skal forenes

for at få nå de unge og få dem til at

opleve sygeplejerske-uddannelsen

som attraktivt – f.eks. gennem et

mere intensivt samarbejde mellem

arbejdsgiverne, Dansk Sygeplejeråd

STUDEREnDE

De studerende er generelt

glade for at komme tidligere

i klinik. Opgaven er at

forene kræfterne om at

få flere til at søge ind,

siger 1. kredsnæstformand

helle Kanstrup.

en udfordring

at nå de unge

og University College Nordjylland,

der nu er den overordnede ’hat’ over

de mellemlange videregående uddannelser

i Nordjylland.

Kontakten med Dsr

Kredsens formandskab mødes hver

anden måned med de lokale bestyrelse

for SLS (Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning). Møderne

holdes skiftevis på kredskontoret og

én af skolerne. Aalborg og Thisted

har SLS- bestyrelser, og i Hjørring

arbejder man ihærdigt på at få en

valgt. På møderne diskuteres det,

hvordan man i fællesskab kan varetage

de studerendes interesser.

1. kredsnæstformand Helle Kanstrup

mødes med de studerende, når de

går på henholdsvis 1. og 7. semester.

På 1. semester er der introduktion

til SLS og DSR. Her er der mulighed

for at få snakket om, hvad en faglig

organisation som SLS/DSR kan gøre

for studerende, mens de er under

uddannelse. Næste kontakt - på 7.

semester – handler om bl.a. overenskomst-

og A-kasseforhold.

DSR NORD 31


32 DSR NORD

SEnIORER

Seniorsammenslutningen i

Kreds nordjylland har haft en

god og oplevelsesrig sæson.

Kontaktudvalget har stået for det

varierede program, der generelt har

haft rigtig god tilslutning.

Sensommeren sidste år blev oplevet

med en dejlig efterårstur til Rebild

Bakker. Vejret var fint og deltagerantallet

ligeså. Under vandreturen i

bakkerne blev der plukket lyng. Bagefter

var der rundvisning i krybskytten

Lars Kjærs Hus. Hans oldebarn

fortalte levende om, hvordan Lars

Kjær gav til de fattige og i det hele

taget viste omsorg for sine medmennesker.

En dejlig dag, der sluttede

med kaffe på Rold Stor Kro.

Efteråret bød senere på foredrag

ved Christian Mejdahl, der på det

tidspunkt stadig var formand for

Folketinget. 40 seniorsygeplejersker

hørte Christian Mejdahl fortælle om

sit daglige arbejde på Christiansborg

– med mange møder og rejser.

Christian Mejdahl er en meget ”lun”

fortæller, der gerne krydrer sine

beretninger med anekdoter.

Julefrokosten foregik på Skalborg

Kro, som altid med dejlig mad og en

INDTÆGTER 1000 KR

Rådighedsbeløb fra DSR ....................................... 9.440

Godtgørelse DSA ................................................... 0

Godtgørelse, Akutfonden ...................................... 1.001

Garantifonden

Ekstraord. overførsel DSR kommunalref. .............

Andre indtægter .................................................... 90

Renteindtægter ...................................................... 350

INDTÆGTER I ALT ....................................... 10.881

gode dage for seniorer

hyggelig stemning. Julen blev sunget

ind, med de kendte sange og salmer,

inden bordene blev ryddet til et

muntert bankospil om små præmier.

I foråret i år var der

Valg til Kontaktudvalget.

Medlemmerne er nu:

Else Espersen (formand)

Anette Rasmussen

Anne Grethe Tølbøll

Anna Jensen

Birgith Hansen (nyvalgt)

Efter valget fortalte forhenværende

sundhedsplejerske Birgith Hansen

og sygeplejerske Jytte Kragh om

deres arbejde i Grønland. Et spændende

foredrag, der blev illustreret

med lysbilleder fra Grønland.

Seniorsygeplejersker i

bussen, klar til udflugt.

Senere på foråret var emnet: Retspsykiatri

og Mentalobservation v/

oversygeplejerske Hanne Kjær og

ledende overlæge Tina Gram Larsen

Interessen var stor for det meget

spændende emne. Oplæggene og

de mange spørgsmål gav et godt

indblik i, hvad ordene retspsykiatri

og mentalobservation står for.

Sommerudflugten gik til oceanariet

Nordsømuseet i Hirtshals. En

guidet rundvisning gav indblik i det

spændende liv i havet, med smukke

planter og flotte fisk bl.a. de berømte

klumpfisk. En spændende og oplevelsesrig

dag.

BUDgeT 2009 for DansK sYgePleJerÅD KreDs norDJYllanD

UDGIFTER 1000 KR.

Møde og kursusudgifter ........................................ 3.218

Gager og pensionsbidrag ..................................... 5.550

Honorar m.v. ........................................................... 50

Lokaleudgifter lokaleindt. samt driftsudg. .......... 1.223

Informationsområdet ............................................. 270

Møde, rejse- og adm.omk. .................................... 527

Repræsentation ...................................................... 15

Konfliktudgifter ...................................................... 0

Afskrivning............................................................. 0

Skat .........................................................................

UDGIFTER I ALT ........................................... 10.853

Årets overskud/underskud .......................... 28

More magazines by this user
Similar magazines