Læs rapporten - Kræftens Bekæmpelse

cancer.dk

Læs rapporten - Kræftens Bekæmpelse

RygestopEvents

En guide til rygestoprådgivning af unge

Peter Dalum, Poul Dengsøe Jensen og Louise Annemarie Borgstrøm

Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning


RygestopEvents

En guide til rygestoprådgivning af unge

Peter Dalum

Poul Dengsøe Jensen

Louise Annemarie Borgstrøm

Redigering:

Marie Wiuff Kruse

Mette Skovbo Hvistendahl

Kræftens Bekæmpelse 2006

Forebyggelse og dokumentation

Projekt Børn, Unge & Rygning

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Telefon 35 25 75 00

www.rygning.com

www.liv.dk

www.xhale.dk

www.cancer.dk

Omslag og tryk:

Erhvervsskolernes Forlag

ISBN: ********

Guiden kan købes ved henvendelse

til Kræftens Bekæmpelse.

Copyright 2006 © af Kræftens Bekæmpelse.

Alle rettigheder forbeholdes.


Indhold

Indledning 5

Unge og rygestop 9

Hvorfor ryger unge? 11

De unges motivation for rygestop 11

Foretrukne metoder til rygestop 12

3

Kommunikation med unge 15

Motiverende samtaleteknik 17

De unge skal selv sætte ord på 18

Rygestopprocessen 21

Før­overvejelsesstadiet 23

Overvejelsesstadiet 23

Forberedelsesstadiet 23

Handlingsstadiet 24

Vedligeholdelsesstadiet 24

Tilbagefaldsstadiet 24

Håndtering af rygestop 27

Rygningens funktion 29

Håndtering af psykiske og sociale årsager til rygning 31

Håndtering af fysisk afhængighed 31

Brandslukning 33

Afholdelse af RygestopEvents 35

Læringsmål 37

Rådgivningsforløbet 38

Afholdelse af konkurrence 44

Praktiske oplysninger til instruktøren 46

Unge, rygning og kræft 49

Sundhed og røg 51

Unge og helbred 58

Kulilte 61

Henvisning til supplerende læsning 65


Indledning


6

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


I Danmark ryger 20 % af pigerne og 17 % af drengene i alderen 16 til 20 år

dagligt. Henholdsvis 12 % af pigerne og 9,3 % af drengene ryger lejlighedsvist

(MULD 2004). Hvert år forsøger ca. 40 % af de unge rygere at holde op, og for 8

til, at projekt Børn, Unge & Rygning de senere år har udviklet en række materialer,

der søger at støtte de unge i ønsket om at gennemføre et rygestop.

Denne guide beskriver, hvordan man gennemfører RygestopEvents, som

gerne med RygestopEvents er, at det er populært hos de unge og forholdsvist let

at få indført på ungdomsuddannelserne. Derudover kan konceptet med fordel

1

Hovedformålet med RygestopEvents er ikke alene rygeophør men i ligeså

høj grad ønsket om at få de unge til at reducere deres tobaksforbrug og tilegne

sig kompetencer, der muliggør et senere rygestop.

Projekt Børn, Unge & Rygning har udviklet en ungdomsinstruktøruddannelse,

hvor rygestopinstruktører bliver rustet til blandt andet at afvikle RygestopEvents.

Derudover har projekt STOP i en årrække uddannet instruktører til at

arbejde med rygestop for voksne. Denne guide henvender sig både til instruktører,

der har fulgt ungdomsuddannelsen, og til instruktører, der primært har arbejdet

med voksne, men ønsker at beskæftige sig med unge som målgruppe.

Guiden er bygget sådan op, at vi indledningsvis redegør for unges rygning

og ønsker om rygeophør. Dernæst følger et kapitel med gode råd til, hvordan

man kommunikerer med unge om deres rygning. Herefter følger nogle generelle

betragtninger om unges rygestopproces, og vi giver inspiration til, hvordan man

som rygestopinstruktør kan vejlede unge i at tackle et rygestop. I det efterfølgende

kapitel beskriver vi, hvordan man afholder RygestopEvents. Vi afslutter

med en række faktuelle pointer, der er gode at have med i rygsækken, når man

ved afholdelse af RygestopEvents går i dialog med de unge.

Projekt Børn, Unge & Rygning

2006

1 Læs mere om Kræftens Bekæmpelses øvrige tilbud til unge på www.rygning.com

7


8

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


1

Unge og rygestop


10

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Hvorfor ryger unge?

alligevel fortsætter med at ryge, skyldes det, at der følger en række positive sidegevinster

med i ’pakken’. Når man taler med de unge selv, fortæller de, at rygningen

for dem fungerer som en slags regulator i forhold til at kompensere for de

daglige ’ups and downs’, som et ungdomsliv byder på:

”Folk siger måske nok, det er noget pjat, men hvis jeg er oprevet eller ked af

det pga. kærestesorg eller lignende, så hjælper en smøg altså. Det er som om,

at nikotinen virker afslappende, og så falder man lidt ned på jorden igen. Hvis

jeg er hidsig, så går jeg rundt med smøger på mig døgnets 24 timer ­ det gør jeg

virkelig (… ) det indvirker meget på mit humør, synes jeg”. (Sandra)

”Jeg føler, cigaretten får mig til at slappe af, hvis du er stresset eller ked af det.

Meget af det er også noget socialt. Når man sidder med en gruppe af dine venner

og alle ryger, så føler man sig ligesom mere bundet til hinanden, end hvis

man bare sidder og ikke laver noget”. (Kristian)

Det er vigtigt at understrege, at rygningen ikke har samme funktion for alle rygere.

For nogle fungerer rygningen som et kommunikationsredskab, der signalerer

modenhed, uafhængighed og gruppetilhørsforhold, og som hjælper til at

skabe sociale relationer. Andre bruger rygningen til at håndtere problemer med

stress, kedsomhed og tristhed, og især blandt piger bruges rygningen som middel

til vægtkontrol. Endelig er det velkendt, at rygning reducerer abstinenser, og at

rygere oplever, at nikotin har en stimulerende effekt, som giver vedkommende et

’kick’, der skærper opmærksomheden og øger koncentrationsevnen. At ryge har

der ryger, og de omstændigheder, der ryges i.

Kapitel 1 Unge og rygestop

De unges motivation for rygestop

Flere undersøgelser har forsøgt at svare på spørgsmålet ”Hvorfor vil de unge

gerne holde op med at ryge?”. Overordnet kan man sige, at de emner, som primært

motiverer de unge til rygestop, er økonomi, sundhed og påvirkninger fra

andre (venner, sundhedspersonale). Nedenfor ses resultaterne fra to forskellige

undersøgelser, der har undersøgt unges motivation for rygestop.

1

11


12

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Undersøgelse 1

De fem vigtigste motiver for rygestop

1) Hvis min ven eller veninde bad mig om at holde op

2) Hvis en person i min nære omgangskreds døde

grundet rygning

3) Hvis en læge bad mig holde op

4) Fordi jeg gerne vil leve længere

5) Hvis cigaretter var for dyre

Undersøgelse 2

De fem vigtigste motiver for rygestop

1) Hvis jeg kunne spare penge

2) Hvis jeg så en person, som blev syg af at ryge

3) Hvis jeg indså muligheden for bedre sundhed

4) Hvis jeg kan komme i bedre form eller har chancen

for at komme på et sportsholde

5) Være sammen med ikke­rygere

Især sundhedstemaet kan virke overraskende, når man tænker på, at det er de

færreste unge, som her og nu mærker de store sundhedsgener ved rygning. Man

ved dog fra interviewundersøgelser med unge, at mange enten selv har oplevet

sundhedsmæssige problemer i forbindelse med deres rygning eller kender nogen,

som har.

Foretrukne metoder til rygestop

Ser man på de metoder, som unge foretrækker i forbindelse med et rygestop, er

der grundlæggende tale om to tilgange: 1) Gradvis nedtrapning i forbrug som

indledning til rygestoppet samt 2) fuldstændigt rygestop fra den ene dag til den

anden. Endvidere viser undersøgelser, at de færreste har planer om at bruge

formaliseret hjælp.

Metoder til rygeophør

Skære gradvist ned på forbruget (ca. 70 %)

Undlade at købe cigaretter (61 %)

Skifte til ’milde’ cigaretmærker (47 %)

Stoppe fuldstændig (34 %)

Kun ryge andres cigaretter (22 %)

Bruge et rygestopprogram (15 %)

Andet (6 %)


Udover metoder til rygeophør spurgte undersøgelsen også til, hvilke hjælpemidler

de unge kan anbefale til andre unge i forbindelse med rygestop.

Anbefalede metoder til rygeophør

Viljestyrke

Støtte fra en ven

Nikotinsubstitution

Gruppeophørsprogram

Stopguide

Som det fremgår af undersøgelsesresultaterne, opleves viljestyrke og støtte fra

venner som de vigtigste faktorer, når man skal holde op med at ryge. Det skal

bemærkes, at undersøgelsen endvidere viser, at unge, som har erfaringer med

rygestop, er mere positivt stemt overfor mere formaliseret hjælp i form af f.eks.

rygestopkurser end unge, som ikke tidligere har prøvet at holde op med at ryge.

Hvis man skal forstå, hvorfor nogle unge fortsætter med at ryge, mens andre har

forhold til rygning og rygestop. Dette har man gjort i en lang række internationale

undersøgelser, og resultaterne peger på, at de unge, som har lettest ved at

holde op med at ryge:

Omgås færrest rygere

Er mest ’velfungerende’ i forhold til systemets normer (klarer sig godt i

skolen, har ingen problemer med kriminalitet etc.)

Har den største sociale og psykologiske ballast

Har en oplevelse af, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante

Har troen på, at de kan gennemføre et rygestop

Har redskaber til at håndtere de svære situationer, hvor de plejer at ryge

(f.eks. når de oplever stress, tristhed eller andre psykisk eller socialt belastede

situationer)

Er mindst fysisk afhængige.

Således er der meget, der tyder på, at et succesfuldt rygestop forudsætter en

hos de ’stærkeste’ unge.

Kapitel 1 Unge og rygestop

1

13


14

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


2

Kommunikation

med unge


16

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Når man som rygestopinstruktør skal rådgive andre om livsstil, er der en række

grundregler, som man skal overholde og en række faldgruber, som man for alt i

verden skal undgå. I dette afsnit introduceres de mest centrale begreber fra den

motiverende samtaleteknik, og vi ser nærmere på instruktørens rolle som livsstilsrådgiver.

Motiverende samtaleteknik

Det er en helt central værdinorm i forbindelse med et rådgivningsforløb, at vedvarende

forandringer i adfærd kun kan nås, hvis beslutningen om f.eks. rygestop

tages af den unge selv. Instruktørens rolle er at være katalysator i en proces, hvor

den enkelte tilegner sig viden om både konsekvenser ved rygning og handlemuligheder

i forbindelse med rygestop. Med andre ord kan man sige, at det er den

mende med at nå dem. Dette syn på rådgivning er grundlæggende i den motiverende

samtale. 2

Grundtanken i den motiverende samtale er:

At styrke troen på, at forandring er mulig

Kapitel 2 Kommunikation med unge

At tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker

At undgå modstand og konfrontation i samtalen

At hjælpe den unge til at afklare tvivl og dermed starte en forandringsproces

At anerkende retten til selv at bestemme.

Forudsætningen for at kunne rådgive på en motiverende måde er ikke, at man er

i stand til at kunne lægge argumenter i munden på andre eller få andre til at tale

en efter munden. Det handler derimod om, at man har en neutral og udforskende

indstilling, der gør, at personen, man rådgiver, oplever oprigtig interesse i netop

hans eller hendes syn på situationen. Opbygningen af motivation sker ved, at den

unge bliver afklaret om eksempelvis fordele og ulemper ved et rygestop.

2) Teknikken er beskrevet udførligt i bogen ”At tale om forandring ­ en bog om sundhedsadfærd

og motiverende samtaleteknik”. Bogen kan downloades på Sundhedsstyrelsens website:

http://www.sst.dk/publ/Publ2000/At_tale_om_forandring.pdf

2

17


18

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

De unge skal selv sætte ord på

En af styrkerne i den motiverende samtaleteknik er, at den lægger op til, at den

unge selv sætter ord på de overvejelser, han eller hun gør sig om sin rygning. I

praksis gøres dette ved, at man fortrinsvis stiller åbne spørgsmål som ”hvordan

opfatter du dig selv som ryger?” eller ”hvad får du ud af at ryge?”. Efterfølgende kan man

neutralt opsummere svaret for at skabe overblik: ”Som jeg hører det, så ryger du mest,

når du er sammen med andre, og især hvis I skal have tiden til at gå?” eller ”du ryger altså,

når du føler dig stresset?”.

Det er også vigtigt, at man styrker troen på, at forandring er mulig. Dette

kan gøres ved, at man spørger til tidligere succeser på lignende områder som f.eks.

forandringer i motions­ eller kostadfærd. Det kan også ske ved, at man i fælles­

et rygestopforsøg. Her kan det være virkningsfuldt at spørge handlingsorienteret,

således at den unge undersøger alternative handlingsmåder: ”Hvad vil du gøre, når

I sidder sammen i gruppen, og der er én, der begynder at ryge?” eller ”hvad kunne du forestille

dig, at man kunne gøre i den situation?”.

Hvis man har den rette indstilling, kan man nå utroligt langt med nogle af

de relativt simple teknikker fra den motiverende samtale – også selvom man ikke

endnu har den store rådgivningserfaring. I det følgende har vi opstillet to rådgivnings­typer,

som repræsenterer henholdsvis den ideelle og den værst tænkelige

instruktør.

Facilitatoren

Facilitatoren er rygestopinstruktøren, som arbejder procesorienteret med de

unge. Han eller hun forsøger at guide deltagerne igennem en proces, hvor de får

mere information om rygning og rygestop, bliver bevidste om, hvorfor de ryger,

at stoppe. Facilitatoren leverer viden og erfaringer om disse emner, men det er

de unge selv, som kommer med løsningsforslag og tager ansvar for rygestoppet.

Facilitatoren er med andre ord fødselshjælper i processen, og da facilitatoren ikke

oplever, at det er hans ansvar, om de unge ryger eller ej, har han heller ikke nogen

interesse i at kontrollere de unges rygning efter

kurserne – f.eks. på skolen. Facilitatoren stiller

sig i det hele taget fuldstændig neutral i forhold

til, hvad der er godt eller skidt for de unge.

Som facilitator udtrykker man forståelse

for, at det kan være svært at stoppe, man roser

for de små sejre (f.eks. en mindre rygereduktion)

og gør det klart for rygestopperen, at et

mislykket forsøg ikke er verdens undergang.

Man vil altid forsøge at vende den dårlige samvittighed

eller negative oplevelse til noget positivt

og har det som mål, at kurserne holdes i et

uformelt og dialogbaseret miljø.


Kapitel 2 Kommunikation med unge

Missionæren

En missionær ser de unges rygning som et problem, som han eller hun har til

opgave at fjerne via rådgivning. Grundlæggende mener missionæren ikke, at unge

har et frit valg i forhold til at ryge, og derfor er det heller ikke nogen succes for

missionæren ”blot” at opnå rygereduktion eller forsøg på rygestop – de unge

skal stoppe deres rygning helt, før et rådgivningsforløb er vellykket. Missionæren

kender alt til rygningens skadevirkninger og har måske selv personlige erfaringer

med dem, som han meget gerne fortæller om. Hvis de unge ønsker at diskutere

disse synspunkter eller kommer med modstridende holdninger, bliver sådanne

holdninger afvist af missionæren som sabotage eller manglende viden. Missionærens

ord er ret og står ikke til diskussion!

Individuelle hensyn til de unges rygevaner og behov for individuel rådgivning

må i rådgivningsforløbet vige til fordel for en basal viden om rygning og

rygestop. Undervejs i rygestoppet er det så missionærens opgave at kontrollere

de unges forsøg på at kvitte cigaretterne, og hvis rygestoppet mislykkes, mener

missionæren, at den bedste støtte må være at give dem dårlig samvittighed.

I praksis kan det være svært altid at indtage facilitatorrollen. Det gælder især, hvis

man bliver for bekymret på de unges vegne og ikke kan distancere sig så meget

fra den enkelte, at man kan acceptere de valg, vedkommende tager. Det kan også

være, man føler, at man ikke har gjort sit arbejde som instruktør godt nok, hvis

de unge ikke holder op med at ryge. I begge tilfælde må man holde fast i, at ens

rolle er at hjælpe den enkelte til afklaring og opbygning af andre handlemåder

– ikke at træffe valg på personens vegne. Hvis en person begynder at ryge igen,

er det ikke ensbetydende med, at det arbejde, der er udført i forbindelse med

rådgivningsforløbet, har været forgæves. Det kan være, at det lykkes næste gang,

eller at personen kan bruge erfaringen i andre sammenhænge.

2

19


20

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


3

Rygestopprocessen


22

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Det er de færreste unge, som succesfuldt ændrer adfærd fra den ene dag til den

anden. Tværtimod er adfærdsændringer som oftest resultat af en proces, der er

kendetegnet ved, at den unge både gør sig en række overvejelser om fordelene og

ulemperne ved forandringen samt prøver den nye adfærd af i det små. I forhold

til rygning kan det f.eks. ske ved, at en person, der overvejer rygestop, eksperimenterer

med sin rygning ved at lade være med at ryge i forskellige situationer.

En person, der går fra at være ryger til ikke­ryger, bevæger sig således igennem

forskellige stadier i løbet af forandringsprocessen. Disse stadier kaldes: Før­overvejelse,

overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse og tilbagefald.

Før­overvejelsesstadiet

dring. En ryger på før­overvejelsesstadiet er glad og tilfreds med sin rygning og

ønsker under ingen omstændigheder at holde op. De negative sundhedsmæssige

konsekvenser ved rygningen bortforklares med undskyldninger som: ”Min bedstefar

røg som en skorsten, og han blev næsten hundrede år”, eller ”Døden skal

jo have en årsag”. Generelt forholder personer på før­overvejelsesstadiet sig ikke

til de ulemper, der kan være forbundet med en bestemt adfærd, men fremhæver

i stedet de fordele, adfærden giver dem.

Overvejelsesstadiet

Begynder en person at sætte spørgsmålstegn ved en bestemt adfærdsform, kan

vedkommende siges at være på overvejelsesstadiet. Personer på overvejelsesstadiet

har ikke længere et uproblematisk forhold til den pågældende adfærd, og

stadiet er kendetegnet ved afvejninger af fordele og ulemper i forbindelse med

en eventuel forandring.

Forberedelsesstadiet

På forberedelsesstadiet har folk intentioner om at ændre adfærd inden for den

nærmeste fremtid. Forberedelsen kan bestå i:

At fastlægge en dato for den nye adfærd

At prøve den nye adfærd af i det små

Kapitel 3 Rygestopprocessen

3

23


24

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

At lægge strategier for, hvad der skal gøres ved abstinenssymptomer

At planlægge, hvordan man får hjælp i svære perioder

At skaffe sig viden og få bekræftelse i det fornuftige i at ændre sin adfærd

Evt. at aftale tid for en opfølgende samtale.

Handlingsstadiet

Handlingsstadiet løber fra det tidspunkt, hvor omlægningen af den gamle adfærd

begynder og til tidspunktet, hvor man kan sige, at den nye adfærd delvist er blevet

dagligdag. Handlingsstadiet er kendetegnet ved, at omlægningen af adfærd fylder

meget i den enkeltes liv, og der vil i forhold til rygning være både fysiske og psykiske

abstinenser, som man arbejder med dagligt.

Vedligeholdelsesstadiet

Efter en periode på handlingsstadiet begynder den nye adfærd at være så indarbejdet,

at den kan betegnes som en ny vane eller livsstil. Dette er ofte en periode,

hvor man føler, at det værste er overstået, og man godt kan slappe lidt af. I praksis

har det dog vist sig, at der fortsat er god grund til at være på vagt, da det ofte

er i denne fase, der sker tilbagefald.

Tilbagefaldsstadiet

I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at opretholde den nye adfærd, er der tale om

et tilbagefald. Populært sagt ’falder man i vandet’ og vender tilbage til den gamle

vane. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at et tilbagefald er en forholdsvis

man som vejleder og rådgiver vender nederlaget til noget positivt og får afklaret

spørgsmål som: ”Hvad gik godt?”, ” hvorfor gik det alligevel galt?” og ”hvad kan gøres for

at forbygge, at det går galt en gang til?”. Et tilbagefald kan således bruges som læring i

forhold til senere ændringsforsøg.

Erfaringerne med rygestopkurser for unge er, at de unge er handlingsorienterede,

når de skal forholde sig til deres stopproces. Det betyder, at man så vidt

muligt skal tilrettelægge rådgivningsforløbet så øvelses­ og oplevelsesorienteret

som muligt og forsøge at give de unge konkrete erfaringer med mindre rygestopforsøg

– som eksempelvis at lade være med at ryge en enkelt dag. Dette er et

forsøg værd, selvom man som rådgiver oplever, at de unge ikke er helt parate til

et endeligt rygestop. Så længe man er forberedt på, at de unge ikke nødvendigvis

fastholder stoppet og hjælper dem til at få omsat deres erfaringer til positiv læ­


Kapitel 3 Rygestopprocessen

ring, som de kan bruge næste gang, de forsøger at stoppe. Nedenfor ses de seks

faser illustreret.

3

25


26

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


4

Håndtering af rygestop


28

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


En måde, hvorpå man kan øge de unges tro på, at de kan gennemføre et rygestop,

er ved at give dem kompetencer og redskaber til at tackle de situationer,

hvor de normalt ryger. Første trin i denne proces er at erkende rygningens funk­

trin opstiller strategier til tackling af disse situationer.

De tre trin:

1) Erkendelse af rygningens funktion

3) Opstilling af strategier til tackling af svære situationer.

Man skal arbejde med håndteringen af svære situationer både før og efter rygestoppet.

Før rygestoppet er det med til at øge den enkeltes tro på, at det kan lade

sig gøre at gennemføre et rygestop. Efter stoppet øger det sandsynligheden for,

at vedkommende kan vedligeholde dette. I tilfælde af tilbagefald kan arbejdet

med stopproblemer være med til at øge bevidstheden om, hvad man kan lære af

sit stopforsøg, og hvad man skal forberede sig på til næste forsøg.

I dette afsnit gives indledningsvis værktøjer til at hjælpe den unge med at

nå frem til en erkendelse af rygningens funktion. Herefter kommer vi med idéer

til, hvordan man kan arbejde med de problemer, som man kan komme ud for,

Rygningens funktion

Håndtering af psykologiske og sociale problemer

Håndtering af fysisk afhængighed

Brandslukning.

Kapitel 4 Håndtering af rygestop

Rygningens funktion

Når man arbejder med rygestop for unge, er det centralt at få afklaret, hvilken

funktion rygningen har for den enkelte. Det kan være, at de unge allerede inden

et rygestop er meget bevidste herom og kan beskrive rygningens funktion med

præcise ord. Det kan også være, at de unge oplever, at de ’bare ryger’, og at de

første erfaringer med rygestop fører til erkendelsen af, at det rent faktisk er sværere

end som så at lade være med at ryge. I sådanne tilfælde kan det første skridt

være erkendelsen af rygningens funktion. En sådan erkendelse kan hjælpe til at

4

29


30

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

og hvor det er nødvendigt at have forberedt alternative handlemuligheder, som

kan erstatte rygningen.

For at hjælpe den enkelte unge med at afklare rygningens funktion, er

det som rådgiver relevant at stille spørgsmål som: ”I hvilke situationer ryger du?” og

”hvad bruges rygningen til?”

med til at øge bevidstheden om rygningens funktion.

Drop vanesmøgerne

Denne øvelse giver de unge mulighed for at blive klogere på deres egen rygning

og samtidig blive opmærksomme på, hvilke cigaretter de ryger af vane frem for

af egentlig trang. De bliver bedt om at huske tilbage på de cigaretter, de røg i går,

og hvilke af disse, de kunne have undværet. Dernæst skal de beskrive, hvornår

og i hvilke situationer de ryger. Mange af cigaretterne vil være forbundet med bestemte

situationer – her kan man spørge til, om de var nødvendige og hvorfor.

statte dem, f.eks. en sms­besked, et stykke tyggegummi eller noget lakrids. Nogle

Lav rod i røgen

Denne øvelse har også til formål at give de unge mulighed for at bryde vanerygningen.

Ved at lave ’rod i røgen’ brydes den ukritiske rygerytme. Man kan lave

’rod i røgen’ ved f.eks.:

At skifte cigaretmærket ud med et, man ikke kan lide

At skifte rygehånd

Kun at ryge halve cigaretter

At skifte lighteren ud med tændstikker

At nøjes med at ryge, når man er alene

At nøjes med at medbringe det halve antal smøger af, hvad man plejer til

næste fest

At udsætte rygningen mindst fem minutter, efter at man føler rygetrangen

At opholde sig mindre de steder, hvor der ryges meget

At sende en sms­besked hver gang, man vil ryge og fortælle, at nu tænder

man en smøg.


Håndtering af psykiske og sociale

årsager til rygning

Der er tale om psykologiske og sociale årsager til rygning, når cigaretter bruges til

at håndtere problemer med stress, kedsomhed og tristhed, eller når de anvendes

som et kommunikationsredskab. Mange unge rygere er socialt eller psykologisk

afhængige af deres rygning og vil derfor i forbindelse med et rygestop komme i

situationer, hvor de mangler smøgen til at tackle et givent problem (eksempelvis i

tilfælde af kærestesorg eller når man sidder sammen med vennerne). I de situatio­

skal kunne vedligeholde et rygestop. Som rådgiver kan man hjælpe til i den pro­

kan evt. gå frem efter følgende trinmodel:

Kapitel 4 Håndtering af rygestop

1) Første trin er, at den unge får beskrevet situationen, hvor han eller hun

havde svært ved ikke at ryge. Undgå at komme med fortolkninger, men lad

den unge selv beskrive situationen så konkret som muligt. Stil afklarende

spørgsmål, og spørg ind til rygningens funktion i den pågældende situation.

Hos en person der oplever, at vedkommende især har svært ved at lade

være med at ryge i stressede situationer, kan det være centralt at få stillet

spørgsmål som: ”Ryger du for at kunne holde pauser, eller ryger du for at kunne

koncentrere dig?”.

2) Andet trin er at få personen til at overveje andre handlemuligheder end rygning

i den pågældende situation. Her er det centralt at få talt om, hvorvidt

man kunne have erstattet rygningen med noget andet, eller om man helt

kunne have undgået de problemer, som førte til, at man havde behov for at

ryge.

3) Tredje trin

strategier, der skal anvendes næste gang, et lignende problem opstår. På

denne måde bliver den unge forberedt på, hvorledes et givent problem kan

tackles. Afhængigt af problemet kan det være, at vedkommende skal have

en aftale om at kunne ringe til en ven i tilfælde af stress eller nervøsitet

eller sørge for at have frugt eller bolcher ved hånden næste gang, vennerne

ryger. Det kan også være, at personen skal forebygge rygetrangen ved at

vælge at gå i byen med sine ikke­ryger venner.

Håndtering af fysisk afhængighed

Unge bliver ikke kun socialt og/eller psykisk afhængige af rygningen, de bliver

også i et vist omfang fysisk afhængige. Undersøgelser viser, at et sted mellem 20

% og 60 % af alle unge rygere kan betegnes som værende fysisk afhængige af

tobakken. Der er meget stor variation de unge rygere imellem, og man kan derfor

både komme ud for unge, hvor den fysiske afhængighed må betegnes som lille

4

31


32

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

eller moderat og ikke nødvendigvis den egentlige barriere for rygestop, og unge,

som oplever voldsomme abstinenser i forbindelse med et rygestopforsøg, og

hvor den fysiske afhængighed er en reel barriere for, om de kan holde op. Hvorvidt

en person er fysisk afhængig, afhænger både af tidligere rygning (hvor meget

og hvor længe man har røget) og biologiske forhold.

Det kan være svært at vurdere, om unge er fysisk afhængige eller ej. Der

stoppe, når de har lyst. Disse personer oplever i forbindelse med stopforsøg, at

det er væsentligt sværere at undvære cigaretterne, end de forventede – bl.a. på

taler om, at de er voldsomt fysiske afhængige, på trods af at de f.eks. uden problemer

er i stand til at lade være med at ryge i en hel uge (hvilket er et klart signal om,

at personen ikke er fysisk afhængig). Her kan man måske tale om, at de bruger

den fysiske afhængighed som en slags undskyldning for ikke at holde op. Man er

derfor nødt til at være varsom med at lægge for megen vægt på unges umiddelbare

udsagn om afhængighed og i stedet undersøge den unges rygeadfærd mere

indgående, inden man vurderer, om personen reelt er fysisk afhængig. Nedenfor

unge er fysisk afhængig.

Fysisk afhængighed Forslag til spørgsmål

Fysiske symptomer • Oplever du svimmelhed og ubehag i forbindelse med

nikotinindtagelse?

• Oplever du, at du har brug for mere nikotin for at opnå den ønskede

effekt?

• Oplever du tristhed, irritabilitet, manglende koncentrationsevne,

øget hjertefrekvens eller øget appetit i forbindelse med fravær af

nikotin, og hvor der ikke er andre forklaringer på reaktionerne?

Rygeadfærd • Har du gentagne gange forsøgt at holde op med at ryge uden

succes?



hvor der ikke må ryges?

• Ryger du typisk efter situationer, hvor rygning ikke har været muligt

i længere tid (f.eks. om morgenen eller efter en biograftur)?

Hvis der bliver svaret ’ja’ til spørgsmålene om fysiske symptomer og ’nej’ til

spørgsmålene om rygeadfærd, kan det være udtryk for fysisk afhængighed. Man

skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at skelne imellem den fysiske

afhængighed og de mere sociale og psykologiske aspekter ved rygningen. F.eks.

kan morgenrygning sagtens være socialt betinget, og gentagne stopforsøg kan

være tegn på psykologisk eller social afhængighed.

Den fysiske afhængighed er størst lige efter et rygeophør – allerede ved

uger uden nikotin vil mange opleve, at de fysiske symptomer er delvist eller helt

borte.


Kapitel 4 Håndtering af rygestop

Nikotinafhængighed udvikles over tid og i takt med et regelmæssigt forbrug

af cigaretter. Ud fra en generel betragtning kan man sige, at da mange unge

rygere kun har røget i kort tid, vil nikotinafhængighed ikke altid være den væsentligste

barriere for rygestop. Hovedparten af de unge vil i stedet primært have

brug for hjælp til at håndtere de sociale og psykologiske aspekter ved et rygestop.

Nikotinsubstitution skal således ikke som udgangspunkt anbefales til unge.

Brandslukning

I forbindelse med et rygestop vil der være en række umiddelbare konsekvenser

både på det fysiske og psykiske plan. Dette kan skyldes egentlig nikotinafhængighed,

men hænger også sammen med det psykologiske og vanemæssige ’tab’, som

rygeophøret indebærer. Derudover er der en række helbredsmæssige ’gevinster’,

som allerede kan mærkes kort tid efter ophøret. Det er vigtigt at undersøge reaktionerne

på et rygestop, da dette giver rygestopperen en meget konkret oplevelse

af, hvad cigaretten gør ved kroppen.

En person, der holder op med at ryge, oplever ikke konstant en følelse

af nikotinhunger. Trangen dukker snarere op i ’bølger’, der varer 3­5 minutter.

Nikotinhungeren opleves stærkest i de situationer, der plejer at udløse rygningen.

Det er meget individuelt, hvordan man tackler den fysiske afhængighed. I en

undersøgelse af unge og rygning blev otte, unge eksrygere spurgt, hvordan de

tacklede disse svære situationer, hvor rygetrangen meldte sig. Som det fremgår af

følgende citater, er de strategiske tiltag meget forskellige fra person til person:

Dina valgte at tænke på de sundhedsmæssige gevinster ved rygestoppet:

”Når det var særlig slemt, så tænkte jeg på, at jeg følte mig bedre tilpas, for

det gjorde jeg også. Jeg kunne også mærke det på min kondi. Og det tænkte jeg

meget på, det var dejligt”.

”Jeg sagde til mig selv: ’Bare prøv en time til’, og så gik der to timer, og så havde

jeg glemt det og lavede noget andet. Man skal ville holde op, ellers går det ikke.

Det skulle jeg i hvert fald”.

Daniella forsøgte at få rygetrangen til at forsvinde ved at lade være med at tænke

på rygning:

”Når det var virkelig, virkelig slemt, lod jeg bare være med at tænke på rygning

overhovedet. Så kunne jeg godt. Eller også løb jeg en tur eller cyklede en tur”.

4

33


34

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Både Ida og Jesper valgte at erstatte rygningen med noget spiseligt. Ida svarede:

”Jeg spiste bolcher”, og Jesper svarede: ”Jeg tog et æble”.

Nedenfor er listet en række idéer til strategier, som kan afprøves i processen med

at komme over rygetrangen uden at falde i vandet:

Spis lakrids, vingummi, pastiller

Træk vejret dybt

Lyt til musik

Tyg tyggegummi

Brug plastic­mentholcigaretter

Skriv en sms­besked

Snak med en ven/veninde

Ring til stoplinjen og tal med en rygestopinstruktør (tlf. 80 31 31 31)

Find hjælp på nettet www.xhale.dk

Læg penge til side, og køb en stor ting for det, du sparer.

’Hvordan tackler

du din rygetrang’(se næste kapitel). Pjecen indeholder otte unges fortællinger om,

hvordan de ’kom fri’ af cigaretterne.


5

Afholdelse af

RygestopEvents


36

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


RygestopEvents er et tilbud til unge, som gerne vil have mere viden om rygning

ryge – enten her og nu eller på længere sigt. Derudover er der en række delmål,

som alle støtter op om det overordnede formål:

for dem

Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

event­sessioner afholdt med en uges mellemrum. Hver event­session går ud på,

på dagen et centralt sted på en uddannelsesinstitution. Ved boden tilbydes kuliltemålinger,

kort rådgivning, deltagelse i en konkurrence, øvelser samt en række

postkort og materialer, som har forskellige temaer i forhold til rygning og rygestop.

Det er væsentligt, at event­boden er centralt placeret på skolen, og at de

unge har mulighed for at tage de materialer, de ønsker. Som afslutning på hver

event­session efterlades postkort samt andet selvhjælpsmateriale, som de unge

efterfølgende har mulighed for at tage.

Læringsmål

Udover redskaber, som retter sig direkte mod selve rygestoppet, rådgives der

ved event­sessionerne om nogle generelle kompetencer i forbindelse med f.eks.

ansvar for egne valg, håndtering af svære situationer samt fastsættelse og forfølgelse

af personlige mål. Kompetencer, som de unge også kan bruge i andre

situationer.

Helt konkret har vi opstillet en række mål for læring, der beskriver de

kompetencer, som de unge gerne skulle tilegne sig i forbindelse med et rådgivningsforløb.

De unge skal:

Kunne formulere et personligt mål om rygestop

Indse, at det er bedre at stoppe her og nu end senere

Kunne fastsætte en stopdato

Opleve, at det kan lade sig gøre at stoppe

Opleve, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante

5

37


38

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Kende til både kort­ og langtidskonsekvenserne ved rygning

Kunne nævne personlige grunde til at fortsætte med at ryge

Kunne nævne personlige grunde til at stoppe med at ryge

Kunne registrere de forandringer, den nye adfærd fører med sig, og justere

handlinger derefter

Kende forskel på psykisk og social afhængighed

f.eks. stress eller tristhed

identitet eller gruppetilhørsforhold

tere f.eks. kedsomhed

Registrere og fastlægge håndteringsstrategier for fysisk afhængighed af

nikotin.

Disse mål for læring skal opfattes som vejledende, og det er vigtigt, at der tages

tencer, og at andre måske mangler nogle, som ikke er nævnt i dette materiale. I

beskrivelsen af rådgivningsforløbet gives forslag til, hvordan man som rygestopinstruktør

kan hjælpe de unge til at opnå læring på forskellige punkter.

Rådgivningsforløbet

Rådgivningsforløbet kan opdeles i tre faser, hvor første fase omhandler kontakten,

anden fase selve hovedforløbet og tredje fase afslutningen

faser illustreret:

1. fase: Kontakt

Kuliltemåling/øvelser

2. fase: Hovedforløb

Rygevaner ­ Motivation ­ Håndteringsstrategier

3. fase: Afslutning

Udfordring ­ Henvisning til yderligere hjælp


Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

Erfaringerne fra tidligere har vist, at det generelt ikke er det store problem at tiltrække

de unges opmærksomhed ved event­boden. Når det spredes på skolen, at

man kan få ’målt sine lunger’, er der mange, som kommer hen til boden for at se

nærmere. Nogle gange skal man være en smule udfarende og spørge tilskuerne,

om de ikke vil prøve at være med. Erfaringerne viser, at de unge er interesserede

i at tale seriøst om deres rygning, og der er derfor ingen grund til at spille ’ung

med de unge’ for at fastholde deres opmærksomhed. Tværtimod kan denne form

være med til at underminere situationens alvor. Det er derfor væsentligt, at man

holder fast i sin egen personlige stil og fremstår troværdig, når man skal rådgive

de unge.

De unge, der henvender sig i event­boden, er ikke alle lige motiverede for

et rygestop, hvilket kan betyde forskellige målsætninger for de enkelte rådgivningsforløb.

I nogle tilfælde vil det være en succes, hvis man kan få den unge til

at begynde at overveje et rygestop, i andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt

at få den unge til at ændre sine rygevaner i bestemte sammenhænge eller måske

holde helt op. Det væsentlige er, at hver enkelt person, der henvender sig i boden,

får et individuelt respons, som tager afsæt i personens sociale miljø, nuværende

rygevaner, motivation og erfaringer med rygestop.

Tilbuddet om de forskellige materialer, som understøtter og uddyber emnet

for samtalen mellem rådgiveren og den unge, er en væsentlig del af rådgivningsforløbet.

Vi har derfor udarbejdet en række materialer til brug ved afholdelse

af minirygestopkurser. I det følgende gennemgås rådgivningsforløbets tre

faser, og mulighederne for anvendelse af materialerne præsenteres. Derudover

opstilles der forslag til spørgsmål, som den unge kan stilles i rådgivningsforløbet.

Spørgsmålene skal forstås som inspiration, og det er således op til den enkelte

rygestopinstruktør at formulere sine egne spørgsmål.

Fase 1: Kontakt

I indledningsfasen er kontakten til den enkelte person helt afgørende for det

videre forløb. Start med at spørge til personens navn og alder og spørg eventuelt

til nuværende rygevaner. Vi har gode erfaringer med, at man i den indledende

fase fortsætter med en kuliltemåling eller øvelser, som sætter fokus på rygningens

teresserede i at få foretaget en kuliltemåling. Denne har også vist sig som et godt

udgangspunkt for den videre samtale.

Forslag til øvelser og materialer

Kuliltemåling kan med fordel foretages som indgang til en dialog om den unges

rygevaner. En kuliltemåling foregår ved, at den unge holder vejret i en kort

periode, så CO­koncentrationen i lungerne og blodkarrene udlignes. Derefter

puster vedkommende ind i kulilteapparatet, som næsten omgående registrerer

CO­indholdet i lungerne. Som udgangspunkt skal alle unge, der får lavet en kuliltemåling,

have udleveret et kuliltekort, som beskriver, hvad kuliltetallet står for.

Skillepunkterne i tabellen på kuliltekortet skal opfattes som vejledende. F.eks. vil

5

39


40

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

skillepunktet mellem ’let­rygere’ og passiv rygere ikke være nøjagtig 5 ppm, men

det er det niveau, som bedst adskiller dem, da højere indhold end 5 ppm hos

passiv­rygere normalt aldrig vil forekomme. For at kunne informere de unge om

kulilte i forbindelse med kuliltemålingen anbefales det at læse guidens kapitel 7

om kuliltemåling.

I forbindelse med kuliltemålingen er det oplagt at forklare tallenes betydning

og følge op med spørgsmål som: ”Hvad siger tallet dig?”, ”har du oplevet, at din

kondi bliver påvirket, når du ryger?”og ”havde du regnet med, at man kunne måle på dine

lunger, at du ryger?”. Den unge opfordres til at gemme kulilte­kortet til sammenligning

med eventuelle senere målinger. Dette kan være et meget virkningsfuldt

pædagogisk redskab i forhold til at illustrere konsekvenserne ved rygning, hvis

det betyder, at den unge senere ændrer sit forbrug og kommer tilbage og får lavet

en ny måling.

Sugerørsøvelsen er en rigtig god pædagogisk øvelse, der giver de unge en personlig

oplevelse af, hvad det vil sige at leve med nedsat lungefunktion. Øvelsen

går i al enkelhed ud på, at man giver de unge (typisk en gruppe på 3­6 personer) et

sugerør hver. Herefter skal de unge holde sig for næsen og lukke læberne tæt om

sugerøret, så de kun kan trække vejret igennem sugerøret. Gruppen sendes ud på

en moderat anstrengende opgave som f.eks. gang op og ned af nogle trapper eller

småløb frem og tilbage på en gang. Det er vigtigt, at man undervejs opfordrer de

unge til kun at trække vejret igennem sugerøret. Efter øvelsen tager man en snak

om, hvordan dette føltes etc. Man kan i den sammenhæng vise postkortet ´Tør du

se, hvad røgen gør ved din krop´ og fortælle lidt om rygerlunger, og om hvordan det

må være at leve et liv med kun 10 procent lungekapacitet.


Skjorten er en anden øvelse, der giver de unge et indtryk af, hvad det vil sige at

blive syg af sin rygning. Formålet med øvelsen er at illustrere, hvordan det er at

leve videre efter en blodprop i hjernen med en lammelse i den ene arm. Øvelsen

eller trøje af. Derefter skal de tage den på igen ved hjælp af kun den ene arm.

Tjæreglas er ikke en decideret øvelse, men handler, som navnet angiver, om,

at man fylder et glas med den mængde ´tjære´, som de unge hver især inhalerer,

hvis de ryger 20 cigaretter om dagen i ét år. Tjæreglasset laves ved, at man tager

et tomt syltetøjsglas, putter en deciliter varmt vand i og tilsætter en vis mængde

give de unge et konkret billede af, hvad det er, de inhalerer, når de ryger. Her kan

man med fordel anvende postkortet ´Cigarettens indholdsstoffer´.

For bedst muligt at kunne informere de unge om rygningens sundhedsmæssige

konsekvenser anbefales det at læse kapitel 6 om unge, rygning og kræft.

Fase 2: Hovedforløbet

skønnes relevante for den person, det drejer sig om. Det kunne eksempelvis være

Temaer Forslag til spørgsmål

Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

Nuværende rygevaner • Hvor meget ryger du? Hvor længe har du røget?

• I hvilke situationer ryger du?

• Ryger du sammen med nogle bestemte personer?

• Hvordan har du det med din rygning?

• Er du glad for at være ryger?

• Har du fortrudt, du begyndte at ryge?

• Hvilke cigaretter er de bedste, og hvilke kunne du godt undvære?

Motivation for ophør • Hvad kunne motivere dig til at forsøge et rygestop?

• Hvor motiveret er du for rygestop på en skala fra et til ti?

• Hvilke fordele ser du ved at ryge?

• Hvilke ulemper ser du ved at ryge?

• Hvilke fordele ville der være ved at holde op med at ryge?

• Hvilke ulemper ville et rygestop indebære?

5

41


42

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Tidligere erfaringer med

ophør

Barrierer i forbindelse

med ophør

situationer

Håndtering af svære

situationer

• Har du nogensinde forsøgt at holde op med at ryge?

• Hvordan gik det?

• Hvilke smøger ville være de sværeste at undvære, hvis du forsøgte

at holde op med at ryge?

• Hvem kunne hjælpe dig med at fastholde et rygestop?

• Hvad skal der til for, at du kan holde op med at ryge?

• Hvad ville kunne gøre det lettere for dig at lade være med at ryge?

• Har du tænkt over, hvad der hjælper dig til at glemme din trang til

cigaretter?

• Hjælper det at spise noget (slik, bolcher, frugt, vand etc.)? At gå en

tur? At ringe til en ven?

• Hvad kunne man gøre til fester, så det ikke var så hårdt at være

eksryger? Ville det hjælpe, hvis vennerne lovede ikke at tilbyde

cigaretter? Hvis man var mere sammen med sine ikke­rygende

venner? Eller hvis man dansede noget mere i stedet for?

Generelt kan man sige, at jo mere motiveret en person er for at holde op med

at ryge, jo dybere kan man spørge ind til ting, der har med rygningen at gøre.

Det gælder f.eks., hvis personen allerede er motiveret for eller i gang med et

rygestop, og derfor først og fremmest har brug for hjælp til at tackle konkrete

problemer.

Forslag til materialer

Rygestopguiden ´Hvordan tackler du din rygetrang´ udleveres til alle, som

i samtalen giver udtryk for, at de er interesserede i selvhjælpsmateriale om

rygning og rygestop. Guiden tager afsæt i otte unges fortællinger om, hvad de

gjorde i forbindelse med deres rygestop. Guiden er primært fokuseret på at

opbygge kompetencer til at kunne modstå rygetrang via temaerne: ”Forebyg

rygetrang”, ”Skaf opbakning” og ”Brandslukning”.

Postkortene er udformede på baggrund af forskellige temaer. Afhængig af den

dialog, man har med den unge, udleveres der postkort, som passer til det, man

har talt om. Har diskussionen været meget fokuseret på de sundhedsmæssige


Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

aspekter, kan kortet med ´Cigarettens indholdsstoffer´ samt kortet ´Tør du se, hvad

røgen gør ved din krop´ udleveres. Har man primært talt om motivation for rygestop,

er det mere oplagt at udlevere kortet ´Er du motiveret for at kvitte smøgerne?´. Til de

vinder´, som fokuserer på, hvad et rygestop kræver af den enkelte. Kortet ´Hjælp,

jeg holder op med at ryge´, som fokuserer på, hvorledes man kan tackle rygetrang,

henvender sig ligeledes til denne gruppe.

Fase 3: Afslutningen

Som afrunding på den korte rådgivning lægger vi op til, at de unge, som er motiverede

for det, stiller sig selv en udfordring. Man kan eksempelvis spørge: ”Kunne

du tænke dig at forsøge at ændre lidt på dine rygevaner?”. Udfordringen består i, at

5

43


44

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

event­session. Det kan f.eks. være, at den unge skal forsøge at lade være med at

ryge en enkelt dag, i næste pause, ved næste fest, sammen med vennerne, eller

den unge klogere på, hvordan det føles at lade være med at ryge i forskellige

situationer. I tilfælde, hvor den unge er motiveret for rygestop, er udfordringen

selvfølgelig, at vedkommende skal forsøge at holde sig røgfri. Som endelig afslutning

på rådgivningsforløbet følges op med referencer til yderligere hjælp. Der

kan blandt andet henvises til det internetbaserede rygestopprogram for unge,

som er tilgængeligt på www.xhale.dk.

Forslag til materialer

I forbindelse med, at den unge stiller sig selv en udfordring, udfyldes og udleveres

udfordringskortet. Udfordringskortet fungerer i lighed med kuliltekortet som

et kommunikationsredskab, der kan tages udgangspunkt i næste gang, den unge

møder op til en event­session. I de tilfælde, hvor en person vender tilbage til boden,

er det en god ide at spørge personen, hvordan det er gået siden sidst. Hvis

personen har forsøgt at ændre rygevaner, så stil spørgsmål som: ”Hvordan gik

det?”, ”hvornår gik det godt?” og ”hvornår gik det mindre godt?”.

´Xhale.dk´­kortet udleveres til alle, som udtrykker interesse for at få yderligere

hjælp via internettet.

Det er en god idé at understrege overfor alle, at de er velkommen til at komme

Afholdelse af konkurrence

I forbindelse med event­sessionerne afholdes en konkurrence, som alle, der henvender

sig i boden (både rygere og ikke­rygere), har mulighed for at deltage i. Vi

anbefaler, at der laves en aftale med skolen om, at lærerne uddeler konkurrencepostkortet

til alle elever på skolen den første dag, der afholdes en event­session.

Konkurrencepostkortet hedder ´Sandt Falsk´ og indeholder 10 udsagn om

rygning.


deren udtrækkes på den afsluttende event­session. Det er således vigtigt, at man

opbevarer konkurrencekortene undervejs og sørger for at have alle kortene med

den sidste dag. Vores erfaring er, at det kun er ca. 10 % af alle besvarelser, der er

kan man sortere de forkerte svar fra, inden man trækker lod.

Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

5

45


46

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Praktiske oplysninger til instruktøren

Udover pædagogiske kommunikationsredskaber er det vigtigt, at instruktøren

har styr på de praktiske ting omkring afholdelse af RygestopEvents. I dette afsnit

Kontakt til skolerne

Det første skridt i planlægningsfasen er at tage kontakt til de skoler, som man

ønsker at afholde RygestopEvents på. Erfaringen viser, at især ungdomsuddan­

sioner falder på dage og tidspunkter, hvor eleverne er til stede på skolen.

Huskeliste

En kasse til at indsamle konkurrencepostkort

Kuliltemålere plus rør

Tjæreglas

100 stk. sugerør til brug ved sugerørsøvelsen

Materialer

Præmie

Materialer

Materialer til brug ved RygestopEvents kan bestilles på www.rygning.com. Un­

materialer og forslag til materialepakker, som løbende opdateres. Vi anbefaler, at

der bruges et miks af forskellige materialer: postkort, visitkort, selvhjælpsguides

og plakater.

Præmie

sponsorere en præmie til ´Sandt Falsk´­konkurrencen. Alternativt kan der eksempelvis

indkøbes to stk. biografbilletter til formålet.

Event­bod

Det er vigtigt, at event­boden opstilles et centralt sted på skolen. Erfaringen viser,

at skolens kantine er et godt sted. Opstil et bord, en kuliltemåler samt informationsmateriale.

Nedenfor ses et eksempel på en event­bod. Det anbefales at efterlade postkort

samt andet materiale, som de unge efterfølgende kan tage med sig.


Website for instruktører

Internetsiden www.liv.dk/rygestop henvender sig til personer, der er uddannede

mation om afholdelse af Kræftens Bekæmpelses næste ungdomsinstruktøruddannelse,

introduktion til uddannelsens indhold og mulighed for at tilmelde sig

artikler om unge og rygning.

Kapitel 5 Afholdelse af RygestopEvents

5

47


48

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


6

Unge, rygning og

kræft


50

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Sundhed og røg

der arbejder med emnet for første gang, overraskede over antallet af alvorlige

sygdomme, som kan relateres til rygning. I dette afsnit gennemgås de sundhedsmæssige

aspekter ved rygning. Afsnittet er delt op i seks underafsnit, som handler

om:

Indholdsstoffer i tobakken

Tobaksrøgens vej rundt i kroppen

Rygning og død

Rygningens sygdomme

Unge og helbred

Helbredsfordele ved rygestop

Kapitel 6 Unge, rygning og kræft

Indholdsstoffer i tobakken

Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvorved der

dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler

og luftarter. Disse stoffer stammer fra mange forskellige kemiske grupper og påvirker

lungerne og den øvrige del af kroppen på mange forskellige måder.

En gennemsnitsryger inhalerer stofblandingen 70.000 gange om året.

Nogle af stofferne trænger direkte igennem slimhinden i munden, svælget og

luftvejene og optages i blodet, mens andre opfanges af spyt og slim. Tilsammen

påvirker røgens giftstoffer kroppens fysiologi ved bl.a. at dræbe sunde celler,

ændre på rygerens arveanlæg, forgifte pulsårernes inderside samt forårsage slimdannelse

og forsnævring af luftvejene.

Tobaksrøgens vej rundt i kroppen

Tobaksrøg påvirker mange dele af kroppen. Dette skyldes, at røgen bliver transporteret

rundt på samme måde som den almindelige ilt, vi indånder, og på den

måde kan den stort set udrette skader i hele kroppen.

Mundhulen

Ved rygning er mundhulen det første sted, der udsættes for tobakkens kemiske

stoffer. Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg og kan derfor give svie

i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine.

6

51


52

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Luftveje og lunger

Næst efter mundhulen bevæger røgen sig ned i lungerne gennem luftrøret. Luftrøret

deler sig i to hovedbronkier, der igen deler sig videre ud i bronkier og bronkioler,

som tilsammen danner det såkaldte bronkietræ. Hver bronkiole består

af en masse klaser af alveoler, som optager ilt og udskiller kuldioxid. Jo større

Ved rygning bliver bronkiolevæggen irriteret af røgen og hæver op. Røgen

dermed forringes evnen til at optage ilt. Den nedsatte lungekapacitet viser sig ved

øget hoste og besvær med at få vejret i forbindelse med bevægelse. Senere kan

det udvikle sig til kronisk bronkitis, lungebetændelse og i værste fald rygerlunger.

dre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret.

Blodkredsløbet

Ved rygning optages de skadelige stoffer fra røgen i blodsystemet, som fører til

forkalkning af blodårerne. Dette kan på længere sigt føre til blodpropper. Derudover

gør kulilten fra cigaretrøgen, at der optages mindre ilt, og dermed belastes

hjerte­kar­systemet yderligere (se endvidere afsnittet om kulilte).

Hjertet

Hjertets vigtigste opgave er at pumpe blod og dermed ilt rundt i kroppen. Når

der ryges, skal hjertet arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret

rundt til kroppen. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket

stiger. Rygning får også de små blodkar rundt om hjertet til at forkalke, dvs. at de

bliver mindre, hvilket gør det sværere for ilten at nå hjertet. Dette øger risikoen

for at få blodpropper, og i værste fald kan det give hjertestop.

Rygning og død

Rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald. Det svarer til, at rygning i Danmark

medfører næsten 14.000 dødsfald om året. Det er mere end 1.000 dødsfald hver

måned. Hver anden ryger dør af sin rygning, og i gennemsnit lever en ryger 10

år kortere end en ikke­ryger.

Men rygere dør ikke blot af deres rygning. Ud over at leve kortere tid end

mandlig ryger kunne se frem til, at de sidste 13½ år af hans liv er belastet af sygdom.

En tilsvarende kvinde kan se frem til at være belastet af sygdom i de sidste

17 år af hendes liv.

tilsammen.


Kapitel 6 Unge, rygning og kræft

cigaretter og jo længere tid der ryges, jo større er risikoen for at blive syg af røgen.

Tallene i tekst og tabel ovenfor er fra cancer.dk. Se websitet for mere information

og en præcis kildeangivelse.

Rygningens sygdomme

Det er hovedsageligt de store tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte­karsygdomme

og rygerlunger, vi tænker på, når der bliver talt om rygningens skadevirkninger.

Men rygning er også en medvirkende eller komplicerende faktor

ved en lang række andre sygdomme eller tilstande. I det følgende vil de store

tobaksrelaterede sygdomme blive introduceret efterfulgt af de sygdomme, vi i

det daglige i mindre grad relaterer til rygningens skadevirkninger.

Kræft

Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er bedst dokumenteret.

Hvert år dør omkring 15.000 danskere af en kræftsygdom. Godt 1/4 af dem dør

pga. rygning, svarende til at rygning hvert år er skyld i små 4.000 kræftdødsfald.

Den mest udbredte og dødelige kræftform blandt rygere er lungekræft. Ni

ud af ti lungekræfttilfælde skyldes tobaksrygning. Ved et dagligt forbrug på 25

cigaretter er risikoen for at få lungekræft 20 gange større end hos en, som aldrig

har røget. Ved et forbrug på 40 cigaretter forøges risikoen for lungekræft med

mindst 30 gange. Jo tidligere man begynder at ryge, desto større er risikoen. Det

skyldes, at lungevævet er mere udsat for tobaksskader, når man er ung.

Lungekræft er ikke den eneste rygerrelaterede kræftsygdom. Rygning kan

også give kræft i mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, nyre,

livmoderhals og mavesæk. Derudover er mange andre organer i risikogruppen,

også selvom de ikke kommer i direkte kontakt med røgen. Dette skyldes, at de

kræftfremkaldende stoffer som beskrevet optages i blodet og føres rundt i kroppen.

6

53


54

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Diagrammet viser, hvor stor en del af kræfttilfældene i Danmark, der skyldes

rygning. Den mærkegrå farve angiver tobakkens årsagsandel i forhold til hver

sygdom.

Hjerte­kar­sygdomme

Hjerte­kar­sygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme i blodkredsløbet og

hjertet. Rygning øger risikoen for åreforkalkning, som er årsag til kredsløbsbesvær

i benene og blodprop i hjertet og hjernen. Det er forskellige stoffer i røgen,

der tilsammen udløser sygdommene. F.eks. ændres blodets evne til at størkne,

karrene bliver stive og forkalkede, og der opstår lettere blodpropper. Kulilte optager

en del af iltens plads i blodet, og dermed kommer der ikke tilstrækkelig

ilt rundt i systemet. Samtidig får kulilten ilten til at binde sig tættere til de røde

blodlegemer, så de har sværere ved at afgive ilten igen til de muskler og organer,

som har brug for ilt for at fungere.

Ryger man 20 cigaretter om dagen, er der tre til fem gange højere risiko for

at få en blodprop i hjertet, end hvis man er ikke­ryger. Hvert år dør 6.000 danske

rygere af en blodprop i hjertet pga. røg.

Rygerlunger

Rygerlunger er en kronisk luftvejssygdom. Lungevævet bliver langsomt nedbrudt

af betændelse, der gør, at luftvejene snævrer ind, åndedrættet hæmmes og lungefunktionen

nedsættes. Derfor bliver rygerlungepatienter mere og mere forpustede,

efterhånden som sygdommen skrider frem. De er også typisk plaget af slimet

erstattes af celler, som producerer slim. Sygdommen udvikler sig gradvist, og i

den sidste fase er der tale om en langsom og pinefuld kvælning. Men det tager

lang tid, før man dør af sygdommen. Rygerlungepatienten lever og lider med den

i mange år.


Kapitel 6 Unge, rygning og kræft

I Danmark dør omkring 3.000 mennesker af rygerlunger hvert år – ni ud

af ti tilfælde skyldes rygning, og i alt ca. 200.000 danskere lider af sygdommen.

For rygerlunger er rygestop det eneste, som kan bremse tabet i lungefunktionen

effektivt. Ved at stoppe i tide kan rygerlungepatienten bevare nok lungefunktion

til at kunne leve et nogenlunde aktivt liv. Rygestoppet standser alene nedbrydningen

af lungerne – den tabte lungefunktion kommer aldrig tilbage.

Andre følgesygdomme

Udover de store kendte rygesygdomme er rygning også en medvirkende eller

komplicerende faktor i forhold til en lang række andre sygdomme og tilstande.

Hud

Ved rygning bliver huden efterhånden grå og kedelig. Det sker, fordi nikotinen

får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen, så der kommer mindre

blod ud til hudens yderste lag. Rygere har derfor en lavere hudtemperatur og som

følge heraf ofte en grå og kedelig hud.

Hertil får storrygere tidligere rynker end ikke­rygere. Det skyldes en forhøjet

dannelse af proteinet matrix metalloproteinase, der nedbryder stoffet kollagen,

der ellers holder huden elastisk og spændstig. Folk, der både ryger og sol­

Gendannelse af væv

Når man får et sår eller brækker en knogle, skal vævet bruge ilt for at gendanne

det ødelagte væv. Ved rygning trækker blodkarrene sig sammen, og blodårerne

kalker til. Dette hæmmer blodcirkulationen, idet der bliver mindre plads til blodet

i blodårerne. I forbindelse med f.eks. sårheling betyder den nedsatte transport af

blod og dermed også ilt, at det tager længere tid, før vævet bliver gendannet. Rygere

vil som følge heraf have større risiko for at få infektioner i såret og grimme

brede ar.

Rygning giver ikke kun komplikationer ved mindre indgreb. Ved større

operationer vil såret have vanskeligere ved at vokse sammen omkring operationsstedet.

Det tager længere tid, før såret er lægt, og det øger risikoen for, at der går

betændelse i såret, eller at det springer op igen. Når såret heler langsomt, betyder

det også, at man er indlagt længere tid efter en operation. Derfor anbefaler

lægerne, at man holder op med at ryge mindst to måneder før og 4­8 uger efter

operationen, for at få det bedste resultat. Kan rygeren ikke det, hjælper det at

sætte forbruget af tobak ned før operationen. Jo mindre røg, des bedre mulighed

for et godt resultat.

Noget, unge måske ikke umiddelbart tænker på i forbindelse med rygning

og gendannelse af væv, er, at rygning også har en betydning, hvis rygeren har

planer om at få lavet en tatovering eller en piercing. Som ikke­ryger er der mindre

risiko for, at der går betændelse i såret og dermed også bedre mulighed for at få

pæne ar.

6

55


56

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Nedsat smags­ og lugtesans

En ryger tænker sjældent på, hvordan hår, tøj og ånde lugter af røg. Det skyldes,

at røgen overstimulerer smags­ og lugtecellerne med det resultat, at disse sanser

nedreguleres. Heldigvis genvindes sanserne ret hurtigt, når man holder op med at

ryge, og allerede efter 1­3 dage vil f.eks. en god middag kunne nydes fuldt ud. For

nogle er det endvidere en ubehagelig overraskelse at erfare, hvordan ikke­rygere

muligvis har oplevet rygningen gennem smags­ og lugtindtryk.

Løse tænder

En rygers tænder bliver gule af tjæren i røgen, og rygning er hovedårsagen til

tandkødsbetændelse, som fører til løse tænder (paradentose). Sygdommen er

vanskeligere at opdage hos rygere, fordi deres tandkød bløder mindre pga. den

lavere blodtilførsel. Risikoen for paradentose forøges op til seks gange med ryg­

ikke­rygere.

Impotens

Med tiden kan man som ryger blive impotent, fordi det dårlige blodomløb fører

til, at der ikke længere kan komme blod nok til svulmelegemerne i penis. Blodmængden

i penis skal forøges mindst 20 gange for at give rejsning. Risikoen for

at blive impotent stiger med 50 %, hvis man ryger.

Nedsat frugtbarhed

Kvindelige rygere har sværere ved at blive gravide end ikke­rygere. Man regner

med, at forskellen skyldes, at nikotinen påvirker hormondannelsen hos kvinder,

ligesom rygning også hæmmer transporten af ægget gennem æggelederen. Er

den udkårne far også ryger, har det endnu længere udsigter, idet mandlige rygere

har 15 % færre sædceller end ikke­rygere.

Graviditetskomplikationer

Lykkes en graviditet til trods for ovenstående, er det vigtigt at tænke på, at rygning

er usundt for både mor og barn. Hvis en kvinde ryger, mens hun er gravid, er der

større risiko for, at hun får en ufrivillig abort, at barnet bliver født for tidligt, eller

at barnet bliver meget lille. Nikotinen får barnets hjerte til at slå hurtigere, og det

end blandt børn af ikke­rygende forældre.

Rygerbørn og følgevirkninger

Rygeres børn har større sandsynlighed for at blive overvægtige, større risiko for

at få sukkersyge senere i livet og dobbelt så stor risiko for at få mellemørebetændelse

og udvikle astma end børn af ikke­rygere. Børn, som har rygende forældre,

røget. Børn af rygere har desuden vanskeligere ved selv at få børn end efterkom­


Kapitel 6 Unge, rygning og kræft

mere af ikke­rygere. En af de harmløse bivirkninger er, at rygere har tendens til

oftere at få piger end drenge.

Sport og røg

Rygning og sport går dårligt i spænd. Når man ryger, inhalerer man som tidligere

nævnt bl.a. kulilte, som binder sig 210 gange bedre til de røde blodlegemer end

ilt, hvormed iltoptagelsen forringes. Da konditionen afhænger af kroppens evne

til at indtage og transportere ilt ud til musklerne og musklernes evne til at optage

ilten, vil man som ryger aldrig kunne udnytte sit potentiale fuldt ud. Hertil kommer,

at sport ikke kan opveje de skader på lunger og luftveje, som rygningen

fører med sig. Rygeren kan derfor stadig få lungekræft og rygerlunger, selvom

vedkommende dyrker sport.

Astma

Det er veldokumenteret, at børn der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor

risiko for at få astmatisk bronkitis end børn, som ikke bliver udsat for røg. Mange

af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma. Passiv rygning kan ikke blot

forårsage astma, men også forværre sygdommen med hyppigere astmaanfald, så

barnet må til læge, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet.

Der er pt. ikke belæg for at sige, at rygning fører til astma hos voksne, men

det er velkendt, at nikotinen nedsætter effekten af astmamedicinen. Endvidere

øger røgens øvrige stoffer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som astmamedicinen

ellers prøver at dæmpe, hvilket fører til, at rygere har langt større

gener af deres astma end ikke­rygere.

Nedsat syn

Det er de færreste, der ved, at rygning kan skade synet. Skaderne skyldes, at

blodkarrene i nethinden tager skade af røgen. Hos en storryger er risikoen for at

få dårligt syn mere end dobbelt så stor som hos ikke­rygere. Det samme gælder

rygeres risiko for at få grå stær. Rygning er faktisk den mest hyppige årsag til

blindhed og nedsat syn i den vestlige verden.

Det er ikke alle følgevirkninger, der er beskrevet i det foregående. Nedenstående

skema illustrerer, hvor mange sygdomme der enten kan opstå på grund af rygning,

og hvordan fortsat rygning kan forværre prognosen:

6

57


58

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Kræft

Mundhule

Lunge

Strube

Cervix

Spiserør

Mave

Blære

Nyre

Bugspytkirtel

Næse

Akut leukæmi

Tarm

Bryst

Hjerte­kar­sygdomme

Hjertestop

Blodpropper

Åreforkalkning

Kredsløbsbesvær

Slagtilfælde/apopleksi

Forhøjet blodtryk

Mindsket blodtilførsel til benene

Hudlidelser

Psoriasis

Rynker

Spredning af melanom

Dårlig sårheling

Børn og passiv røg

Pludselig spædbarnsdød

Meningitis

Mellemørebetændelse

Luftvejsinfektionen

Astma

Bronkitis

Allergi

Hovedpine

Chrons sygdom

Lungebetændelse

Tuberkulose

Hæmmet udvikling

Unge og helbred

Komplikationer ved graviditet

Nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder

Abort

Graviditet uden for livmoderen

Øget risiko for at barnet er dødfødt

For tidlig fødsel

Forliggende moderkage

Lav fødselsvægt

Placentaløsning

Dårlig hjernefunktion hos barnet

Hjertedefekt

Læbe­ganespalte

Fremskyndet aldringsproces

Rynker

Antiøstrogen effekt

For tidlig overgangsalder/menopause

Impotens

Knogleskørhed

Demens

Grå stær

Dårlig hørelse

Smerter

Hovedpine

Rygsmerter

Sportsskader

Hormoner

Nedsat virkning af P­piller

Thyreoidealidelser

Diabetes

Infektioner, sårheling, immunsystem m.m.

Nedsat immunfunktion

Allergi

Mundbetændelse

Forsinket sårheling

Øget risiko for komplikationer ved operation

baksforbrug, og som ung kan det derfor være temmelig svært at se, hvorfor man

burde afholde sig fra at ryge. På en række områder har rygning dog også sundhedsmæssige

konsekvenser for unge:

Efter kort tids rygning får rygere oftere almindelige infektioner pga.: 1) Irritation

og forsnævring af luftvejene, 2) forøgelse af slimproduktion og 3)

ødelæggelse af luftvejenes naturlige rensemekanisme.


Kapitel 6 Unge, rygning og kræft

udnytte en sund kost.

Rygere i 15 til 20­års­alderen vurderer deres egen helbredstilstand som

værende dårligere sammenlignet med jævnaldrende ikke­rygeres.

Unge, der har røget dagligt i over 3 år, kan allerede have nedsat deres lungefunktion

med helt op til 10 %.

Derudover tåler unge rygning dårligere end voksne. Dette skyldes, at lungerne

med at begynde med at ryge, eller jo før man stopper, jo bedre er det for helbredet

– ikke bare her og nu, men på lang sigt.

Helbredsfordele ved rygestop

I det foregående har vi beskrevet en række af de gener, som rygningen fører

med sig. Den ’gode’ nyhed er, at risikoen for sygdom falder mærkbart ved rygestop.

Risikonedsættelsen afhænger naturligvis af det samlede tobaksforbrug.

risiko for lungekræft er faldet til samme niveau som hos én, der aldrig har røget

tidligere, mens risikoen for at få hjerte­kar­sygdomme falder betragteligt allerede

efter fem år.

Helbredsfordelene efter et rygestop kan kronologisk listes således:

20 min efter: Blodtryk og puls normaliseres, og blodcirkulation øges.

8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen

forbedres.

24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes.

48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Lugte­ og smagssans begynder at blive

normal.

4 uger efter: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at

bekæmpe infektioner.

1 år efter. Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret.

5 år efter: Risikoen for at få en hjerte­kar­sygdom er næsten den samme

som for en ikke­rygers.

10 år efter: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 %.

15 år efter: Risikoen for at få lungekræft er næsten på samme niveau som

hos ’aldrig­rygere’.

6

59


60

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


7

Kulilte


62

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Kapitel 7 Kulilte

Når en cigaret antændes, vil tobakken ikke forbrænde fuldstændig men i stedet

blive omdannet til en lang række stoffer – herunder kulilte. Kulilte er en farveløs,

lugtfri og giftig luftart, der opstår ved forbrænding af organisk materiale som

f.eks. tobak.

Når tobaksrøg suges ned i lungerne, passerer kulilten gennem lungernes

alveoler ud i blodbanerne, hvor det binder sig til hæmoglobinet (Hb) i de røde

blodlegemer. Dette skaber et iltunderskud i kroppen, fordi kulilten binder sig 210

gange så kraftigt til de røde blodlegemer som ilten, der ellers skulle transporteres

rundt i kroppen (se kapitlet ”Sundhed og røg” for kuliltens fysiologiske indvirkning

på kroppen). Normalt kender vi til kulilte eller CO fra luftforureningen i de

moderne storbyer. CO­indholdet i tobaksrøg vil dog altid være højere end den

Eksempler på CO­niveauer

I landluften er CO naturligt forekommende. CO kan måles selv steder uden

større industri eller motorkøretøjer, og hvor luften er relativt uforurenet – ek­

sådanne steder påvises mindre en 1 ppm (1 del CO pr. million enheder luft).

Prøver fra ikke­rygere i disse områder viser, at gennemsnitligt 0,68 % af de røde

blodlegemer også er optaget af CO i stedet for det livgivende ilt (COHb­niveau

på 0,68 %).

I et lille, dårligt ventileret ryger­kontor: 12 ikke­rygere og 8 rygere blev i en

kontrolleret test lukket inde i et uventileret lokale i en periode på knap 80

minutter, hvor der blev røget 80 cigaretter og to cigarer – faktorer der skaber

en unaturlig høj koncentration af CO. Det gennemsnitlige CO­niveau

under disse ekstreme forhold hos ikke­rygerne steg fra 1,6 % (10 ppm) til

2,6 % (17 ppm). Denne stigning på 1 % udgør omtrent den mængde CO,

som man får fra en cigaret. Det svarer også til den mængde CO, som en

chauffør får ved en dags kørsel i en større by (London, New York, Paris)

Hos almindelige dagligrygere: Det gennemsnitlige indhold for rygere ligger

i området 10­20 ppm, uden dette direkte kan overføres til antallet af cigaretter

pr. dag. CO­niveauet afhænger af mængden af inhaleret røg og ikke

antallet af cigaretter.

Hos storrygere: Tests viser, at rygere, som kom på en rygeafvænningsklinik

i London, havde et gennemsnitligt COHb­indhold på 8 % (45 ppm). Tallene

må betegnes som ekstreme, men indikerer dog, hvor høje værdier en

gruppe af storrygere kan lande på.

7

63


64

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Hvordan forklares svingninger i målinger?

Når rygere får målt deres ppm (del CO pr. million enheder luft) med jævne mellemrum

i forbindelse med rygereduktion eller rygestop, vil reduktionen af indtaget

kulilte ofte betyde nedadgående værdier. Det er dog ikke altid, at dette er

tilfældet.

CO­indholdet kan godt svinge fra person til person og hos den enkelte

person, selv om der er tale om et ensartet cigaretforbrug eller udsættelse for den

samme mængde passiv rygning.

Dette hænger sammen med, at CO­udskillelsen er afhængig af bl.a. vores

fysiske form, kroppens omsætning af stoffer og transportsystemernes formåen.

Derudover har det også en betydning, hvordan man ryger sine cigaretter. Her er

det afgørende, hvor dybt man inhalerer, og hvor længe man holder røgen nede i

lungerne.

Den enkelte persons CO­niveau kan også variere i forhold til, hvad man

foretager sig med kroppen. Fysisk aktivitet vil f.eks. øge udskillelsen, så CO­indholdet

i kroppen mindskes. Derfor vil halveringsperioden for CO typisk være på

2­4 timer om dagen, mens den under søvn er på ca. 8 timer.

Det er således vanskeligt at sammenligne to personers CO­indhold – selvom

de ryger lige mange cigaretter hver dag.


8

Henvisning til supplerende

læsning


66

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge


Dalum, P., Sonne, T., Davidsen, M.: At tale om forandring ­ en bog om sundhedsadfærd

og motiverende samtaleteknik, Tobaksskaderådet 2002

I bogen gennemgås en række teorier om sundhedsadfærd, og der indføres til,

hvordan man ved hjælp af motiverende samtaleteknik kan rådgive og vejlede som

led i det forebyggende sundhedsarbejde. Bogen kan downloades i pdf­format på

Sundhedsstyrelsens website: http://www.sst.dk/publ/Publ2000/At_tale_om_

forandring.pdf

Dalum, P., Jensen, P. D., Nielsen, Gert A., Rygestop og unge. Et litteratur­ og interventionsstudie,

Kræftens Bekæmpelse 2004

Rapporten beskriver udviklingen, afholdelsen og evalueringen af et rygestopkoncept

for unge. Den kan bestilles på Kræftens Bekæmpelses websites:

www.cancer.dk under ’tobak’ og ’materialer om tobak’

www.rygning.com under ’materialer’ og ’rapportserie’

Læs mere om cigarettens indholdsstoffer og rygningens skadevirkninger på

Kræftens Bekæmpelses website www.liv.dk under Undervisningsmateriale og

derunder Biologi.

Websites med yderligere viden om unge og rygestop:

www.liv.dk

www.xhale.dk

www.rygning.com

Kapitel 8 Henvisning til supplerende læsning

8

67


68

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Projekt Børn, Unge & Rygnings

udgivelser

Rapporterne koster 60 kr. stk. inkl. moms og forsendelse. Ved abonnement koster

de 45 kr. og bliver tilsendt, efterhånden som de udgives.

Rapporterne kan bestilles på rygning.com

RygestopEvents. En guide til rygestoprådgivning af unge

Rapporten er en guide i, hvordan man kan gå i dialog med unge om rygning og

kan gennemføres på ungdomsuddannelser. 69 sider. 2006

Rygningens skadevirkninger på unge

Tobaksskadevirkninger beskrives oftest ud fra, hvad der er synligt blandt voksne.

Denne rapport tager udgangspunkt i de unge og beskriver de skadevirkninger,

der opstår nu og her, samt konsekvenserne på længere sigt. 120 sider. 2006

Vandpiberygning. Udbredelse og skadevirkninger

Er det skadeligt at ryge vandpibe? Det er en myte, at svaret er nej. For at belyse

det nye fænomen i Danmark præsenteres de nyeste videnskabelige artikler og

resultater fra egne undersøgelser. 52 sider. 2006

Sundhedsfremme for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner

Formålet med projektet, der beskrives, er at skabe et grundlag for arbejdet med

sundhedsfremme på uddannelsesinstitutioner i Danmark. Ud fra en indsats på

Frederiksberg Seminarium opstilles en vejledning. 80 sider. 2006

Cigaretafhængighed og unge. Et litteraturstudie

I denne rapport samles, hvad der vides om unges afhængighed af cigaretter. Rap­

unge og voksnes afhængighed af cigaretter. 2006. 74 sider.

Røgpolitik og rygevaner på ungdomsuddannelserne. Et litteratur­ og datastudie

Det er forskelligt, hvilken røgpolitik de forskellige ungdomsuddannelser har.

Denne rapport præsenterer en række resultater og ser på sammenhængen mellem

røgpolitik og rygevaner. 2005. 64 sider.

Udvikling og evaluering af gruppebaserede rygestop for unge i amterne

Formålet med det projekt, der beskrives i rapporten, var at udvikle et rygestopkursus

for unge samt en ungdomsinstruktøruddannelse. Rapporten omhandler

udvikling og evaluering af begge forløb. 2005. 68 sider.


Rygestop og unge ­ Et litteratur­ og interventionsstudie

Rapporten omhandler arbejdet med at gennemføre en række rygestopkurser for

unge. I rapporten beskrives projektets metode samt udvikling, afprøvning og

evaluering af kursusforløbene. 2004. 106 sider.

Kommer snart:

Xhale.dk ­ præsentation af sitet samt brugerundersøgelse

Rygepolitik og rygestopkurser på efterskoler

Projekt Børn, Unge & Rygnings udgivelser

69

More magazines by this user
Similar magazines