2007 nr. 1 - Ak73

ak73.dk

2007 nr. 1 - Ak73

Ja, en artikel om sokker. Yes. Og ovenikøbet elektriske.

Eller i hvert fald i stand til at lede strøm… mere om det

senere i artiklen.

Ved klubaftenen hos Endurance Sport på Gl.

Kongevej (i øvrigt et besøg værd!) blev vi modtaget

af indehaverne som delte ud af deres erfaringer og

ekspertise.

Udover gode råd om tøj til det danske vejr – og

mangel på samme – kom der en lille anprisning af

nogle High Tech sokker. Sokkerne sugede så man

blev helt tør i halsen – eller om tæerne. Der var så

stor væge- eller kapillær-effekt at en sok der bare

dyppede ned i et glas med vand kunne tømme

glasset ud på bordet på en halv time. Ideen er, at

sokkerne suger sved fra foden op på anklen hvor

det kan suges videre væk eller fordampe.

Ja, lidt grejnørd er man jo altid, så jeg investerede i

et par. Jeg har været meget glad for mine Højre-

Venstre par fra Falbe – de har god pasform, og

inden sømme der irriterer. Men videnskaben har

ikke stået stille!

X-SOCKS

På sokke-scenen er nu kommet en spiller som

virkelig kan diske op med varemærker, teknologi,

videnskab og en bull-shit faktor der er ubegribelig

høj. Bare hør her:

Hvert sæt sokker har et personligt serienummer.

Man inviteres til at registrere sig som bruger på

hjemmesiden – og så får man bonusgaver når man

har købt mange par…

Som skoproducenterne har gjort I mange år,

introducerer X-socks en masse teknologi. Og det er

alt sammen patenteret, varemærker etc. for at hindre

konkurrenterne i at nå dem til sokkerne

(bogstaveligt talt).

De har sokker der er special-designede til:

Aerobic – Aprés Ski – Fitness – Biking – Snowboarding –

Walking – Mountainbiking – Hiking Indoor – Hill

Walking og meget mere.

MARATHON MED ELEKTRISKE SOKKER!

• Airflow Ankle Pads

• Airconditioning Channel

• Toe Protector

• Stretch Rib

• ToeTip Protector

• Self-adhusting Cuff

• X-Cross Bandage

• Achilles Tendon Protector

• Heel Protector

• Traverse AirFlow Channel System

Og så cluet: “Silverfootbed”. De har et specielt

garn (”SilverNODOR”) som indeholder 99.9% rent

sølv! 95% af fodens overflade er i berøring med sølv

– som er baktericids og derfor forhindrer sure tæer.

Det er da utroligt. Og sølv er der i, se bare her:

Målinger viser at der er så lidt som 2-300 ohm

modstand pr. cm – og det er ikke meget. Så spark

ikke til de elektriske hegn!

Så nu ved I, at jeg løb marathon i elektriske

strømper til Skovmaren. Jeg kan da godt anbefale

sådan et sæt – de holder godt, og der er noget over

at kompensere dårlig stil med godt grej.

Mere om sokkerne på www.x-socks.com

Torsten

Side Side 8

More magazines by this user
Similar magazines