Publikationen i pdf-format [574 KB] - Sundhedsstyrelsen

50
demens. Mange alkoholikere har endvidere en varig, lettere
intellektuel reduktion. Mange lægemidler kan give demenslignende
tilstande. Alle anxiolytica (beroligende præparater)
sløver hjernen og kan give demenslignende tilstande selv i
små doser. Herudover kan en række andre medikamina af og
til medføre demenslignende tilstande. Det kan fx dreje sig om
antiparkinsonmidler, smertestillende midler, prednison,
spasmolytica, digoxin og karbamazepin.
5. Krise, eksistentielle problemer
Ældre mennesker er ofte udsat for tab, som påvirker deres
tilværelse. Det drejer sig især om tab af ægtefælle, venner
eller børn, tab af arbejde eller ufrivillig flytning. Manglende
støtte og hjælp i disse situationer kan medføre resignation,
krise, apati og tristhed. En eventuel medicinsk behandling af
disse symptomer kan yderligere forstærke indtrykket af
demens.
Høretab, synsnedsættelse og almen legemlig svækkelse vil
ofte, navnlig hos enlige, medføre isolation (withdrawal syndrome).
Følgerne heraf kan være psykisk og fysisk inaktivering,
hvorfor den ældre fremstår som dement. En grundig
sygehistorie og nøje vurdering af syn og hørelse kan afsløre
disse forhold.
6. Primær svag begavelse
Primær svag begavelse kan være vanskelig at skelne fra
demens. Klager over tiltagende funktionsforringelse støtter
mistanken om demens. Ved psykologiske undersøgelser vil
den demente fungere meget ujævnt med gode og dårlige præstationer,
mens den primært svagt begavede person oftest er
jævnt dårligt fungerende. Den primært svagt begavede person
har bevaret korttidshukommelse.
7. Simuleret demens
Dette fænomen ses når en patient har et mere eller mindre
bevidst motiv til at fremtræde svækket. Man påkalder sig
herved hjælp og opmærksomhed fra andre (familie, læge,
hjemmepleje etc.). Når hjælpen udebliver, viser det sig, at
personen alligevel kan tage vare på sig selv.