Etiske filtre frem for tekniske - Cyberhus

cyberhus.dk

Etiske filtre frem for tekniske - Cyberhus

Tema: Virtuelle fællesskaber i skolen


IT og Undervisning

udgives af

Danmarks IT-vejlederforening.

Bladet udkommer ordinært 4 gange

per kalenderår og tilsendes foreningens

medlemmer samt abbonnenter.

Medlemskab og kontingent

Kontingent for 2010 er 320 kr. for ordinære

medlemmer og 160 kr. for studerende

og pensionister.

Bladabonnement alene: 320 kr. inkl.

moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement

til kassereren:

Henrik Jakobsen

Østervang 16

5520 Toftlund

74832474

Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

Nye udfordringer ....

Formand får nye udfordringer på

jobbet, og det betyder nye udfordringer

til næstformanden.

Kære medlemmer

Da Per Kristensen i foråret 2009

trådte tilbage tog jeg, som daværende

næstformand, over. På de godt

halvandet år har jeg oplevet en forening

i fortsat udvikling, som jeg blandt

andet redegjorde for i beretningen i

foråret. Særligt vil jeg dog understrege

dels det gode samarbejde vi har

fået videreudviklet med Danmarks

Lærerforening og ikke mindst fagbladet

Folkeskolen, men også de mange andre

samarbejdespartnere - både faglige

foreninger, offentlige instanser og

private aktører - der henvender sig

seriøst til foreningen. Ligeledes det

fortsatte arbejde med temanumre og

sidst kampagnen i forbindelse med

udgivelsen af faghæfte 48 samt de

aftaler vi har fået lavet med stort set

alle indholdsleverandører, der betyder

at medlemmer af foreningen har en

personlig adgang til en lang række

digitale læremidler og således kan

følge med i hvad der sker og dermed

give bedre vejledning ude på skoler og

i forvaltninger.

Jeg havde da også regnet med - og

glædet mig til - at fortsætte i styrelsen

i mange år. Sådan skal det så ikke være

alligevel. Jeg har valgt at sige ja til et

jobskifte, der betyder at jeg fremover vil

være ansat hos Gyldendal Uddannelse.

Dette er ikke i overensstemmelse med

at bestride formandsposten i Danmarks

IT-vejlederforening, og jeg har derfor

meddelt styrelsen at jeg bliver nødt til

at trække mig fra både formandsposten

og fra styrelsen. Det er mig meget

magtpåliggende at Danmarks ITvejlederforening

ses som en troværdig

samarbejdspartner overfor for både

medlemmer, skoler, forvaltninger

og ikke mindst leverandører af it -

både udstyr, software og ikke mindst

læremidler. Det kan foreningen ikke hvis

der i styrelsen sidder en medarbejder

fra en af de store indholdsleverandører

på læremiddelsiden.

Formelt vil jeg på det kommende

måde i styrelsen i september meddele

styrelsen at jeg trækker mig fra posten.

Det betyder at vores nuværende

næstformand John Klesner jævnfør

foreningens vedtægter vil overtage

formandsposten, ligesom det vil give

plads til at en af suppleanterne til

styrelsen kan indtræde som fuldgyldigt

medlem.

Selvom jeg således både forlader

skolen og den forening jeg i mange


år har brugt meget af min fritid på

forlader jeg ikke helt området. I mit

nye job kommer jeg til at beskæftige

mig med netop it-baserede læremidler

og håber jeg fortsat vil støde på mange

af jer som man ser på konferencer og

møder - både virtuelt og i den virkelige

verden - også i fremtiden.

Jeg vil ønske foreningen og alle

medlemmerne alt mulig held og lykke

IT og Undervisning nr. 3 - 2010

fremover. Det er spændende at se

hvad de kommende år vil medføre

af muligheder på it-området og ikke

mindst hvordan skolerne - godt

hjulpet af foreningen - vil bruge disse

muligheder i undervisningen.

Med venlig hilsen

Malte von Sehested,

afgående formand

Etiske filtre frem for tekniske side 6

De sociale visitkort - en ny udfordring! side 13

Kurset hedder Didaktik 2.0, tagget hedskole side 16

Ikke mere snak om begrænsninger og filtre side 18

Videndeling 2.0 side 21

Gratis IT-læring til alle medlemmer side 28

Kære medlemmer,

Inden jeg helt overtager roret vil jeg

ønske Malte tillykke med det nye job.

Med den nye jobfunktion vil Malte

fortsat kunne initiere innovation i

forhold til udvikling af optimerede

muligheder for elevens læring støtte

af ikt-baserede læremidler. Fra

foreningens side ønsker vi dig held

dog lykke og takker for indsatsen både

som menigt medlem men også din tid i

formandsstolen.

I foreningsregi ligger der også nye

udfordringer og venter. Detdigitale

råd udgav i slutningen af maj endnu

en rapport med fokus på den digitale

skole. Rådet peger på at it især løfter:

1.

Målrettet brug af forskellige læringsstrategier

og intelligente værktøjer

2.

Nytænkning af specialundervisningen

3.

Vidensdeling og fælles faglighed

4.

Et professionelt it-miljø for elever og

lærere

Ved receptionen fik undervisningsminister

Tina Nedergard mulighed for

at give den offentliggjort rapport nogle

ord med på vejen, og her gav hun især

udtryk for, at øget implementering af

it- på sigt kan spare arbejdspladser

gennem brug af e-læringsmoduler.

Selvfølgelig må det efterhånden være

oplagt, at nå en hel årgang bruger

digitale selvrettende diktater, så er

der ingen grund til at fire lærere

overvåger tre klasser. Det burde én

lærer kunne gøre. Implementering

af it giver i denne sammenhæng et

fingerpeg om, at nye muligheder

giver ændrede organisationsformer.

Men så skal pegefingeren løftes,

for der er jo ikke mange undervisningssituationer,

som svarer til

denne prøveafviklingssituation!

Når it inddrages i undervisningen,

forudsætter det i lighed med

anvendelse af andre læringsressourcer,

at læreren involverer sig og vejleder

eleverne gennem mange aspekter i

arbejdssituationen. Det gælder i både i

det fysiske møde samt deltagelse i det

virtueller rum.

Vi er selvfølgelig glade for, at der fra

erhvervslivets side er så stor bevågenhed

om anvendelse af it i skolen, at de vælger

at skaffe et udviklingsgrundlag gennem

en rapport, men netop konklusionen om

at øget anvendelse af it kan reducere

lærerstaben samt afhjælper fremtidens

lærermangel indikerer, at der ikke kun

for Malte, men også for foreningen

ligger nye udfordringer i at fokusere på

ændrede lærerroller, når it sættes i spil.

Det vil i de fleste tilfælde fastholde en

forventning om velforberedt og aktiv

lærerdeltagelse.

Med venlig hilsen

John Klesner,

tilgående formand


Cyberhus har gode erfaringer med at involvere børn og unge aktivt i digitale

problemstillinger, så de unge selv er med til at definere, hvor de virtuelle

vejspærringer skal sættes op.

I Cyberhus kalder vi det at give de unge “filtre i hovedet.”

Af Jonas Ravn, koordinator, Cyberhus’ skoletjeneste,

Cyberskolen

Der findes masser af tekniske filtre, der

kan hjælpe med at blokere adgangen til

særlige sider på familiens eller barnets

computer, der findes en lang række

metoder til at overvåge de sider, barnet

har været på – og der findes mindst lige

så mange måder at omgå de tekniske

filtre på.

Cyberhus, et online klubhus og rådgivningscenter

for børn og unge, har de

seneste seks år haft succes med at arbejde

med etiske filtre frem for tekniske.

Vi har gode erfaringer med at involvere

børn og unge aktivt i digitale problemstillinger,

så de unge selv er med til at

definere, hvor de virtuelle vejspærringer

skal sættes op.

Filtre i elevernes hoveder

Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende

skoletjeneste, der tager ud til skoler -

primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg

og workshops om web-etik og sikker

internet- og mobil-brug på skemaet. I

2010 står Cyberskolen for omkring 80

skolebesøg.

Vi ønsker ikke at skræmme børn væk

fra nettet, men prøver at skabe refleksion

og forståelse.

Nettet er i vores øjne skabt til venskabspleje,

lærdom og som kilde til alskens

kulturelle input.

Vi er dog opmærksomme på, at uforsigtig

og ureflekteret adfærd på nettet

kan skabe problemer for barnet selv og

for dem, man berører med sin online

færden. Men vores filosofi er, at barnet

med nogle få huskeregler kan sikre, at

færden på nettet kan forblive en sikker

forlængelse eller udvidelse af det

gode sociale liv. Vi vil gerne aktivere

nogle filtre ”i hovedet” på børnene og

fokusere på bevidstheden om at være

sammen med andre børn på nettet.

Aktiverer den sunde fornuft

En holdning, som gennemsyrer vores

undervisnings-filosofi. Vores opgave

med skolebesøgene er at aktivere den

sunde fornuft, at aktivere en form for

digital dannelse hos børn og unge.

Vores mission er at sige, at nettet er et

fedt sted, hvis man undgår de åbenlyse

faldgruber.

I det omfang, vi selv kan styre debatten

på skolerne, vil vi gerne fjerne fokus

fra det tekniske. Mest fordi teknisk sikkerhed

dækkes af mange andre spillere

og via oplysningskampagner.

Desuden er vores erfaring, at børnene

hellere vil tale om deres sociale liv på

nettet og mobilen end de tekniske aspekter.

Et typisk besøg fra Cyberskolen

Under et skolebesøg begynder vi blandt

andet med en løs snak om, hvor de unge

er på nettet, hvilke sider de bruger, og

hvad de synes er fedt på nettet. Sådan

får vi de unge med fra start, vi viser, at

vi gerne vil høre på dem og at vi kan

snakke med om netstederne.

Hovedfokus under et skolebesøg er

på etisk forsvarlig adfærd, en form

for webetik, hvor omtanke naturligt

ledsager hvert museklik. Elever skal

lære at behandle andre, som man gerne

selv vil behandles. Konsekvenserne af

mobning via nettet kan være massive.

Ytringer på nettet er lige så virkelige

som face-to-face ytringer, men de kan

være langt mere omfangsrige og have

massive konsekvenser. Digitale ytringer

(billeder, video mv.) kan også nemt

videredistribueres og få dominoeffekt.

Cyberhus har i seks år haft succes med at arbejde med etiske filtre frem for tekniske, og

med at involvere børn og unge aktivt i digitale problemstillinger. (Foto: Flemming Jeppesen,

Fokus)


Bevar dialogen

Udover at få de unge i tale samler Cyberskolen

gode råd og ideer til, hvordan

man som forælder eller fagperson kan

hjælpe med, at nettet ikke misbruges.

Blandt andet at lære barnet at være

kritisk over for modtaget information

og ligeledes være kritisk, når

barnet selv bliver bedt om at udlevere

oplysninger om sig selv; at lære

børnene at reflektere over indhold på

billeder, før de uploader og navngiver

personer på billederne; og ikke mindst

at bevare dialogen.

Det man ikke kan finde hjemme, kan

man finde hos en ven, i skolen eller via

mobilen. Derfor er det nødvendigt at

tage en snak med barnet om det materiale,

man kan finde på nettet – selv om

man måske har valgt at spærre for det.

Vi kalder det som sagt at give barnet

filtre i hovedet”.

Hvem er Cyberhus?

Nu har jeg nogle gange nævnt, at Cyberskolen

er Cyberhus’ ansigt i forbindelse

med skolebesøg.

Hvem er så Cyberhus?

Jo, Cyberhus er et netbaseret klubhus

på nettet for børn og unge. Her har børn

og unge siden 2004 kunnet kigge forbi,

når de har brug for et godt råd, brug

for hjælp eller bare lyst til at hænge ud

sammen med cyberne eller andre unge

i debatfora eller i kreative værksteder.

I Cyberhus tilbyder vi rådgivning via

anonym chat med erfarne, uddannede

rådgivere. Vi besvarer spørgsmål i temaspecifikke

brevkasser med emner

som teenage-liv, sundhed, fritidsliv og

sorg. Vi driver et ung-til-ung forum og

flere online temaværksteder, og Cyberhus

giver mulighed for, at børn og unge

kan fortælle deres unikke historie.

Cyberhus som sikkerhedsnet

Selv om Cyberskolens fokus er på forebyggende

appel til omtanke og øget

bevidsthed, underviser vi også om det,

man kan stille op, hvis man alligevel

bliver udsat for ubehagelige oplevelser

via net og mobil. Her kommer koblingen

mellem Cyberskolen og Cyberhus

til sin ret.

I Cyberhus opererer vi næsten kun på

nettet. Derfor mener vi, at vi skal tilbyde

et efterværn på nettet. Vi mener, at det

er vigtigt at berette om en hjælpeinstans,

der står klar til at informere og

hjælpe, hvis man er i problemer på nettet

eller på vej ud i problemer på nettet.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på,

at de unge altid kan besøge Cyberhus

og diskutere trygt i det forum.

Afgørende synergi

Det er en synergi, som sikrer, at de

unge har en rummelig hjemstavn, et

sted de altid kan søge hen undervejs på

deres virtuelle opdagelses- og dannelses-rejse.

Det er helt fint, at man ikke har brug

for Cyberhus lige nu. Men det er hensigtsmæssigt,

at de unge ved, at vi er

der, den dag de får brug for hjælp.

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk

for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

Og vi mærker løbende et stærkt samspil

mellem Cyberskolen og Cyberhus.

Når jeg har været ude på skolerne, kan

vi mærke, at der kommer flere nye

besøgende på cyberhus.dk, og de får

mere travlt i rådgivningen.

Det giver nye erfaringer på baggrund

af aktuelle eksempler fra ligesindede,

hvilket jeg så kan tage udgangspunkt

i, når jeg næste gang skal ud på skolebesøg.

Og det er jo fedt at medbringe

dugfriske, konkrete eksempler, der

passer til det, de unge ude på skolerne

tumler med.

Mobiler mod mobning

Cyberhus deltager løbende i projekter

med eksterne samarbejdspartnere.

Seneste projekt hedder ”Mobiler mod

mobning”. I skoleåret 2010/2011 udbyder

Cyberhus og Lommefilm 30

workshops på landsdækkende plan

målrettet elever fra 6. - 10. klasse.

Mobiler Mod Mobnings formål er at

involvere og aktivere eleverne. Derfor

skal de selv i gang med mobilen og

lave små spots mod digital mobning.

Desuden opfordres eleverne til at lave

grupper på Facebook, der skal gøre opmærksom

på deres film og digital mobning.

Mobiler mod mobning er et godt eksempel

på et projekt, der lever videre

længe efter projektet er afsluttet. Vi er

med i ekstraordinære begivenheder, der

giver os og de unge kvalitets-oplevels-

“Vi når ikke noget ved kun at holde foredrag for de unge. De skal selv være med til at arbejde

sig frem til et resultat, så man aktiverer en øget bevidsthed om, hvordan de opfører

sig på nettet”, siger Jonas Ravn, koordinator for Cyberskolen. (Foto: Flemming Jeppesen,

Fokus)


er, og de gode input herfra generer erfaring

og viden, som vi kan bruge i vores

videre arbejde. På den måde opdaterer

vi hele tiden den faglige ballast.

Mobiler mod mobning er også et godt

eksempel på målet om at inddrage de

unge. Ved at sætte dem til at optage og

redigere en film om digital mobning, er

de unge med til at fortælle historien.

Få sat de unges ord på

Ude på skolerne handler det netop om

at få eleverne til at deltage så meget

som muligt.

Vi spørger meget. Og vi bruger billeder

og videoer til at få snakken i gang.

At uploade og dele billeder og video

er noget, alle unge er med på, og det

er gode indgange til at aktivere deres

bevidsthed omkring, hvordan man opfører

sig på nettet.

Vi får de unge til at tænke over hvilken

identitet, de præsenterer på nettet, ved

ganske enkelt at vise en stribe profilbilleder

og spørge de unge, hvad de

tænker, når de ser det.

Da der for nogle år siden var en heftig

debat om Arto, handlede det blandt andet

om, hvilke signaler, man sender via

sine profilbilleder. Så det er en vigtig

diskussion at få de unge med i.

Billeder og video er også oplagt at dis-

Bliv klogere på Cyberskolen på:

http://www.cyberhus.dk/voksne/8985

kutere ud fra med hensyn til, hvor ens

personlige grænser går. Er det ok at uploade

billeder af andre uden at spørge

om lov? Hvordan ville man selv have

det, hvis der blev uploadet pinlige

billeder af en?

Det er situationer, som de fleste kender

til, og det er gode startskud til at diskutere

personlige grænser og digital

omtanke.

På den måde bruger vi en helt jordnær

tilgang, hvor vi får de unge til at sætte

deres ord på svære diskussioner. Vi inddrager

de unge, så de får en slags filter

indbygget, der kan få dem til at tænke

sig om, inden man de trykker ”send”.

Involver og aktiver de unge

Det er svært at prædike 10 gode råd på

området. Men generelt kræver awareness-arbejde,

at de unge aktiveres. Den

løftede pegefinger virker ikke.

De unge er ikke modtagelige over for

tavleundervisning fra en voksen på det

her område.

Vi skal huske på, at de unge er digitale

indfødte, og vi voksne er digitale

tilflyttere. Der er en læringssituation

på begge sider af pulten. Det fungerer

sjældent, når vi forsøger at male et sort/

hvidt billede af de unges online liv. Det

er det alt for komplekst til.

Du kan læse mere om Cyberskolens oplæg for lærere og forældre på:

http://www.cyberhus.dk/voksne/8765

Se mere til Cyberskolens digitale undervisningsmateriale, som læreren kan bruge

som inspiration i debatten med eleverne på:

http://www.cyberhus.dk/voksne/8983

På cyberhus.dk kan børn og unge trygt og anonymt henvende sig med alt, de har på hjerte.

Her kan de unge stille spørgsmål, som et Cyberskole-besøg har givet anledning til, eller

fortælle om episoder, som de ikke ville fortælle i klassen. (Foto: www.cyberhus.dk)

De unge skal selv være med til at arbejde

sig frem til pointerne, de skal aktiveres,

de skal være med til at producere

noget. Det er bedre at tage eksempler

op fra jævnaldrende og ligesindede.

Og der skal gerne være nogle ressourcestærke

elever, som går forrest

og er med til at forplante budskaberne

blandt resten af klassen, så man får opbygget

en klassekultur i kraft af, at de

”rigtige elever” får sagt de rigtige ting

til resten af klassen.

Kort sagt er budskabet at involvere de

unge. Vi når ikke noget ved kun at holde

foredrag for dem.

Fakta om Cyberhus

l Cyberhus er en 100 procent nonkommerciel,

online børne- og ungdomsrådgivning

l I Cyberhus’ virtuelle klubhus kan

børn og unge lege, lære og få hjælp,

hvis de har problemer.

l Siden 2004 har Cyberhus været stifinder

og mødested for børn og unge

i det digitale landskab. I det fysiske

landskab har Cyberhus hovedsæde i

Århus plus en afdeling i København.

l Cyberhus beskæftiger over 100 personer,

hvoraf langt de fleste er frivillige.

l Rådgivningen varetages af frivillige

med en relevant uddannelsesbaggrund,

såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver-

og psykologistuderende.

l I november 2009 blev Cyberhus tildelt

Social- og Indenrigsministeriets

Balancepris for at skabe balance mellem

arbejds- og privatliv.

l Cyberhus’ prisbelønnede arbejde


med computermedieret socialpædagogik

blev i 2008 valgt blandt de 5

bedste virtuelle børne- og ungerådgivninger

i Europa.

l Cyberhus er forankret i landsorganisationen

Ungdommens Vel, der driver

en del opholdssteder, skolehjem og

væresteder i Danmark.

Fakta om Cyberskolen

l Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende

skoletjeneste, der tager ud til skoler -

primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg

og workshops om web-etik og sikker

internet- og mobil-brug.

l Det direkte møde med børnene er en

vigtig faktor i Cyberskolens arbejde.

Det er herigennem, at Cyberhus opnår

forståelse for, hvordan de unge bruger

og misbruger internettet og mobilen.

l Cyberskolens filosofi er, at børn og

unge med nogle få huskeregler kan

sikre, at færden på nettet kan forblive

en sikker forlængelse eller udvidelse af

det gode sociale liv.

l Cyberskolens besøg er p.t. geografisk

begrænset til primært at omfatte Østjylland.

l I 2010 står Cyberskolen for omkring

80 skolebesøg. Til dato har vi lavet

oplæg for mere end 6.000 børn og

forældre.

IT og Undervisning nr. 3 - 2010 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets

tips- og lottomidler.

Elevernes brug af Facebook, Windows Live og andre sociale universer

optager uden tvivl diskussionen på skolerne, da brugen på mange måder

trænger sig på i det daglige liv i skolen.

Hvordan skal det tackles i dagligdagen og kan vi på nogen måde drage nytte

og inddrage det i undervisningen?

Af John Klesner

Vi har jo en udfordring som skal sikre,

at der både er en faglig sammenhæng

og at de net-etiske udfordringer håndteres.

Både ved selvsyn og gennem analyser

af børns og unges mediebrug ved

vi at eleverne bruger tjenesterne flittigt.

Men børn og unge har behov for

en voksen hånd, når farbare veje skal

udformes. Medierådets undersøgelser

peger tydeligt i retning af at alt for

mange forældre, slet ikke følger børn

og unges færden på nettet.

De sociale tjenester skal derfor inddrages

i skolens hverdag, således at vi

gennem eksemplarisk brug kan skabe

et refleksivt rum, hvor eleverne lærer

at forholde sig til god skik og brug på

både kort og lang sigt, støttet og vejledt

af voksne.

Men hvis Facebook er åben i timerne

vil der jo være en livlig trafik af information,

som ikke nødvendigvis er undervisningsrelateret.

Hvordan kan vi videst mulig omfang

udnytte potentialet og samtidig forhindre,

at alt for meget slør ødelægger undervisningsaktiviteterne?

Det ville være ønskeligt, hvis eleverne

pr. automatik selv kunne sortere mel-

lem aktivitetsrelevante gøremål for

skolearbejdet og så alle de andre mere

fritidsprægede, som uden tvivl fylder

meget.

Min erfaring siger mig, at der er et

potentiale i at inddrage de ressourcer,

som eleverne i forvejen er bekendte

med. Vi skal blot modificere det lidt til

læringsmiljøet.

Vi skal først og fremmest se i øjnene,

at vi lever i en kultur, hvor deltagelse i

netværk er en del af de daglige gøremål.

Et resume i Skolekom eller et visitkort

er velkendte, og de indeholder normalt

nogle faktuelle oplysninger. Det er

bare ikke nok.

Når netværksdeltagelse i et eller flere

virtuelle rum bliver en hverdagsbegivenhed,

så er det også naturligt,

at man præsenterer sig gennem nye

udtryksformer knyttet til sine netværksrelationer.

Facebook og LinkedIn er bud på 2 tjenester,

hvor udgangspunktet er et socialt

visitkort, hvor der sker en dynamisk

opdatering af forskellige relationer i

den sociale omgangskreds.

Alene tilstedeværelsen af disse to

tjenester giver et fingerpeg om, at de

digitale visitkort findes i mange ud-


I læringscaféen er der aktuellle best practice-oplæg om it i undervisningen

og mulighed for at møde en it-konsulent. Det er muligt at lægge

fagudvalgsmødet, teammødet eller et pædagogisk arrangement

på Uddannelsesforum i forbindelse med caféen. Enkeltpersoner

såvel som grupper er velkomne.

Kontakt undervisningskonsulent Aslak Gottlieb og hør nærmere

om mulighederne: 41 40 49 58 eller ag@medieundervisning.dk

• Narrativ animation

• Dialog og samarbejde med touchteknologi

• Autentisk læring med mobiler

• Samarbejde og kommunikation i det virtuelle rum

• Netetiske udfordringer i Web 2.0-skolen

Facilitator: John Klesner

Se programmet og tilmeld jer på

www.uddannelsesforum.dk/cafe

BELLA CENTER 9.-10. NOVEMBER 2010

Gratis læringscafé

på Uddannelsesforum

Vidensdeling, networking og tidssvarende oplæg om it i undervisningen

Læringscaféen er arrangeret i samarbejde mellem Uddannelsesforum

og Microsoft Uddannelse.

Vellykkede

eksempler på

innovativ brug af

læring med it og

medier.

Udstillingen og

oplæggene

i Læringscaféen

er gratis.

Microsoft giver

kaffe og kage.

fordringer og kan have mange funktioner.

Facebook relaterer sig uden

tvivl til det private sociale liv, mens

LinkedIn peger mod erhvervsrelaterede

gøremål.

Det giver et fingerpeg om, at vi skal

overveje, om vi skal arbejde med én

eller flere brugerprofiler, som vi kan

brug afhængig af det virtuelle rums

formål.

I 2006 arbejde jeg gennem længere tid

med samarbejdsprojekter i Windows

Live universet.

Eleverne valgte automatisk at oprette

en ny skoleprofil eller oprettede en

ny privat, da de ikke ønskede at sammenblande

deres private profiler med

skolearbejdet.

Det er en løsning, jeg klart vil anbefale

for både elever og lærere overvejer. Facebook

skaber gode virtuelle rammer

for faglige samarbejdsprojekter, hvor

eleverne kender til funktionaliteten.

En åben Facebook giver eksempelvis

en meget let adgang til at sende et link

til en anden deltager i dynamiske samarbejdsprocesser.

Selv om tjenesterne gør det muligt, at

lave en inddeling i forskellige grupper,

således at det hele ikke er transparent,

så kan det lettere styres med en skolerelateret

profil.

På denne måde kan vi som lærere også

trænge ind i konteksten og vejlede

elever i sprogbrug, offentliggørelse af

informationer og andet materiale uden

at vi berører deres privatliv. Det giver

en ligeværdig tilgang til at forholde sig

til substansen.

At arbejde med skoleprofiler i de sociale

tjenester skaber en konstruktiv

ramme, hvor både elever og lærere

skaber deres fælles virtuelle rum for

skolearbejdet. Under alle omstændigheder

vil vi konstatere, at når elever

har netadgang, så forudser jeg en stor

opgave i at fastholde koncentrationen

til opgav relateret indhold.

Med en skoleprofil som alternativ til en

standardprofil kan vi i et vist omfang

begrænse en del af den unødige støj

fra privattrafikken og med inddragelse

af tjenesterne baseret på en skoleprofil

kan vi nærme os intentionerne i I øvrigt

vil jeg endnu engang pege på Faghæfte

48 om it og medier.

Her anbefales systematisk anvendelse

af de sociale tjenester i undervisningsforløb.

Vi skal blot vænne os til at overveje

hvordan vi evt. sammen med eleverne

skal didaktisere ressourcerne, så de

passer til vores aktivitetsrammer.

John Klesner


Af Thomas Skovgaard, MPI

En af de sidste dage i august mødtes kursisterne til ‘8 ting - 28 timer’; et kursus,

der også kaldes Didaktik 2.0. Indledningsvist et åbningsoplæg ved Uffe Sørensen,

og derefter stod der sociale bogmærker på programmet i form af tjenesten diigo -

http://diigo.com.

Diigo adskiller sig fra andre sociale bogmærketjenester ved at have et stort antal

undervisere tilknyttet; blandt andet understøttet af muligheden for at opgradere

kontoen til en ‘educator account’. Samtidig er mulighederne for at highlighte konkrete

dele af en webside veludbyggede og til stede både online eller som installeret

funktionalitet til gængse browsere og smartphones.

At gemme sine favoritter på tværs af webben uafhængigt af en specifik pc er ligesom

muligheden for at dele dem med en gruppe nyt for nogle. Andre satte blot

pris på at få genopfrisket mulighederne og en tredje gruppe går i detaljerne med at

præcisere tags og se på de muligheder tjenesten giver.

I Hedensted bruger vi tagget hedskole. Således er diigo-gruppen hedskole at finde

på alle undervisnings-PCer via http://hedskole.dk/links.

Gruppen er etableret februar 2010, og de første måneder bærer samlingen præg af

at være et internt samarbejdsværktøj for konsulenter tilknyttet Center for Pædagogisk

Udvikling i, men gennem fortsat brug nåede budskabet efterhånden ud til skolernes

Pædagogiske Udviklingscentre. Den aktivitet, der bidrog mest til at udbrede

aktiviteteten i diigo er helt klart da

kursisterne på Didaktik 2.0 inviteredes til at bidrage til Hedensted kommunes skolers

diigo.

Nogle har gjort netop det, nogle har kommenteret på andres links, og for enkelte ser

vi frem til at se hvad planlægningsfasen munder ud i, men allerede nu er der liv.

Den stille succes har gjort at der nyligt kom følgende på kursets blog: Det ville

være dejligt, hvis alle PUC-medlemmer var medlemmer af vores diigo-gruppe! Er

der nogen, der har et godt bud, hvordan vi løser den opgave?

Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 4 er den 20. november.


Af John Klesner

Diskussionen om at sætte forskellige

former for filtre og begrænsninger for

elevernes færden på nettet er til stadighed

til diskussion.

Faghæfte 47, der handler om elevernes

alsidig udvikling indeholder et væsentligt

afsnit om it, hvor der peges på evarapportens

anbefaling om, at eleverne

skal have ubegrænset adgang til nettets

ressourcer.

Kræfterne skal bruges på at skabe nødvendige

kompetencer i kildekritik og

god adfærd i it-funderede miljøer. Det

er klar tale og dermed tydelige signaler

om, at velmente begrænsende funktionaliteter

som filtre på internettet

som eksempelvis Netpilot og Certified

Kids næppe er løsningen for at udvikle

nødvendige kompetencer hos børnene.

Alle tiltag er uden tvivl velmente, men

de bygger på, at der findes en isoleret

skolsk og illusorisk verden, hvor vi

kan skabe trykke rammer med specialopsætning

for skolecomputere uden

hensyntagen til, at de computere barnet

oftest benytter ikke er beskyttede.

Kendsgerningen er også, at når den benyttede

computer ikke kan levere infor-

Mindeord:

Erik Tovgaard er død.

Det var med dyb sorg vi sidst i august modtog meddelelsen

om Erik Tovgaards alt for tidlige død. Erik blev den 1. august

ramt af en blodprop netop hjemkommet fra en cykeltur. Trods

hurtig hjælp kom Erik aldrig til bevidsthed, men blev erklæret

død d 27. august. Erik blev 61 år

Erik havde gennem flere år sæde i foreningens styrelse,

hvor han fungerede som styrelsens sekretær. Sideløbende

hermed fungerede han som formand for Aalborg it-vejlederforening.

Her var han stærkt engageret i udbygningen af samarbejdet mellem Aalborg itvejlederforening

og den lokale lærerforening ALF.

Da han for halvandet år siden udtrådte af styrelsen for at begynde at nedtrappe

sine aktiviteter, blev Erik valgt til foreningens revisor, et job han varetog med sin

sædvanlige omhu og engagement.

I foreningen mindes de fleste nok Erik som den rolige argumenterende person, der

samtidig kunne argumentere højlydt for sine synspunkter.

Erik var et varmt og engageret menneske, der var glad for sit arbejde, værdsatte

samværet med familie og venner, traveturene med hunden, fiskeriet ved sommerhuset

i Ebeltoft, men også fandt tid til foreningsarbejdet.

Erik efterlader sig hustruen Ulla og 2 voksne drenge.

Æret være Eriks minde.

mationen, så ligger elevens mobiltelefon

i lommen og vil i vid udstrækning

blive brugt, når det skolske udstyr ikke

rækker af en eller anden grund.

Det, at kunne vælge et andet medie, når

det først valgte ikke rækker til løsning

af en opgave, er jo også et udtryk for

at være digitalt kompetent, og eleverne

udnytter heldigvis også denne mulighed.

Konceptet Certified kids bygger på

at installere et certifikat, som skulel

sikre virtuel kontakt med jævnaldrende

således at en chat-ven ikke er en voksen

person, som udgiver sig for noget

andet.

Netpilot skal guide eleverne i at finde

de rigtige oplysninger gennem brug

af søgemaskiner. De nævnte skolsk

udtænkte funktioner bygger på, at

vores elever altid sidder i beskyttede

omgivelser ved hardware, som er knyttet

mere eller mindre til den enkelte

elev eller til skoleelever generelt.

Sådan forholder verden sig heldigvis

ikke.

Computere, netbooks, mobiltelefoner

og spilkonsoller er en integreret del del

af børnenes hverdagsliv.

I hvert fald for fritidsdelens vedkommende,

men heldigvis også for undervisningstiden

i større og større omfang.

Medierådets undersøgelse fra 2007

peger på, at op mod 60% af børnene

færdes på nettet uden at forældrene forholder

sig til børnene gøren og laden.

Det bliver en udfordring for lærerne,

som dermed bliver voksenkontakten i

barnets liv.

Det er skolens opgave at tilrettelægge

undervisningen, så den sigter mod, at

udvikle nødvendige kompetencer for

at børn kan deltage, søge, bearbejde og

videregive information på nettet.

Skolens aktører må sikre, at børnene

udvikler nødvendige etiske filtre, som

gør dem i stand til at udnytte nettets

potentiale, men også kunne bevæge

sig væk og uden om fora som af etiske,

aldersmæssige eller juridiske forhold

ikke er relevante for børn og unge.

Nettets hastige foranderlighed gør eksakte

regler umulige at håndtere.

Vi kan ikke forudsige opståen af nye

tjenester, men tiden løser også i en

vis udstrækning at de services vi i

førsteomgang betragter som risikable,

dem vender vi os stille og roligt til og

tilegner os i al ubemærkethed.

Virkeligheden ændrer sig for hurtigt.

Der er brugt masse af tid på forbud

mod mobiltelefoner samt private computere,

men for mange skoler har tiden

vist, at forbud mod modbiltelefoner og

private computere i dag er erstattes af

direkte ønsker om at de udgør en del af

det medbragte penalhus.

På tilsvarende måde er voksnes mistænkelighed

mod Messenger og Facebook

udviklet uden at der reelt er fokuseret

i deres potentiale til at realisere projekter

med deltagelse i virtuelle rum.

I den netop udkomne bog Didaktik 2.0

beskriver forfatterne, hvordan tendensen

udvikler sig fra mistænksomhed og

forbud mod dagligbrug i al ubemærkethed.

Truspilot.dk er et godt eksempel på en

browser plugin, som tilsyneladende

skal vejlede brugeren i vurderingen af

et kommercielt websted.


Jeg tog udgangspunkt i ovenstående og

undrede mig over eksempelvis DR´s

dårlige placering.

Under selve vurderingsgrundlaget kan

man se den detaljerede vurdering, men

kig lige efter substansen i Jan Monrads

vægt på Trustpilots vægtskål.

Et tydeligt fingerpeg om, at sund fornuft

sandsynligvis er langt mere hensigtsmæssigt

en endnu service som

tilsyneladende skal sikre troværdighed

baseret på komiske og polemiske indlæg.

Det er nødvendigt, at skolen sammen

med eleverne skaber de nødvendige

rammer for, at eleverne udvikler de

nødvendige etiske filtre.

De skal række ud over den aktuelle situation,

og sikre at eleverne kan håndtere

handlen, når nye situationer opstår. Jeg

vil anbefale, at lade jer inspirere af det

norske materiale: http://www.uninettabc.no/iktreglement/

Målet med materialet

er som udgangspunkt, at børnene

selv udformer rammer for at omgås

skoles udstyr med.

Det er i sig selv ikke nok!

Børn skal selvfølgelig udvikle gode

vaner i forhold til udstyret, men ikke

mindst normer for omgang andre personer,

når de færdes i miljøer, hvor ikt

er en del af miljøet både i det fysiske og

virtuelle rum.

Fasthold materialets princip, om at skolen

tydeligt beskriver de rammefaktorer,

som er givet. Efterfølgende udformer

eleverne rammer for egen færden

afhængig af alderstrin. I lighed med

udformning af sociale læseplaner skal

vi sikre, at eleven gennem sin aktive

deltagelse får forståelse for udfordringerne

og selv forsøger at bidrage til at

sætte ord på både problemstilling og

løsninger.

Dialog og deltagelse om at udvikle

gode vaner giver bedst mening, når de

personer der skal udfylde rammerne

selv er på banen. Historien har vist, at

regler udformet af andre, ikke nødvendigvis

giver den nødvendige forståelse

og mening. Når den sociale læseplan

for kommende år skal udformes eller

revideres, så vil det være naturligt tage

højde for at en væsentlig del af børn og

unges kontakt forgår knyttet til ikt.

It og medier med fuld fart

Danmarks skolebibliotekarer og Danmarks it-vejlederforning afholder

også i 2011 den traditionsrige konference på Gl. Avernæs 26.april kl.

10.00 til 27.april 15.00

Faghæfte 47 og 48 skal realiseres. Konferencen byder på forskellige

oplæg og aktiviteter med fokus på konkretisering af intentionerne.

Målgruppe: Bibliotekarer, it-vejledere, konsulenter, ledere og andre ressourcepersoner.

Oplæg ved bl.a. Lotte Nyboe; SDU, Jeppe Bundsgaard; DPU, Henrik

Føns; Harddisken DR

Udførligt program og tilmelding: http://www.conferencemanager.dk/forfuld-fart

VH

John Klesner

Banebrydende udviklingsprojekt om digitalt læringsmiljø

Af Bent B. Andresen, DPU og Thomas Skovgaard, Hedensted Kommune

Udviklingsprojekter i en enkelt klasse

kan føre til generelle praksisændringer

på skoler over hele landet. For godt

tyve år siden gik de første elever for eksempel

op til afgangsprøven i skriftlig

dansk med brug af computer. De havde

lært det som led i et udviklingsprojekt,

som inspirerede andre skoler til

lignende projekter, og som har udviklet

den nuværende praksis, hvor eleverne

oftere bruger it til tekstproduktion, end

de bruger blyant. I sidste skoleår har

en 6. klasse på Glud Skole i Hedensted

Kommune benyttet ’cloud computing’

i et projekt støttet af Foreningen

Energi Horsens. Projektet kan inspirere

andre skoler til at gøre noget tilsvarende.

Spørgsmålet er, hvad cloud


computing er, og hvilke muligheder og

begrænsninger det rummer i skolens

læringsmiljø. Det er temaet i denne artikel.

Cloud computing

‘Cloud computing’ er en metafor for

infrastruktur, platforme og standardsoftware,

som er til rådighed på internettet,

således at lærere/pædagoger og

elever kan benytte det når som helst

og hvor som helst. De kan benytte det

til at bearbejde og gemme tekster, tal,

billeder og lyd hjemmefra og fra skolens

lokaliteter, og de kan gøre det i skoletiden

og på andre tidspunkter. Derudover

kan de let dele indhold.

Cloud computing har ikke tidligere

været afprøvet systematisk i folkeskolen,

og resultaterne peger på, at den

kan anvendes på alle folkeskoler. Anbefalingen

er entydig, men med forbehold,

fordi den kun bygger på ét års

følgeforskning i en klasse.

Som følge heraf anbefales det, at flere

skoler i de kommende år gennemfører

udviklingsprojekter med brug af cloud

computing, idet de løbende evaluerer:

1) hvad det kræver af lærere/pædagoger

(og hvordan disse forudsætninger kan

tilvejebringes) og

2) hvordan det påvirker motivation,

arbejdsomhed og udbytte hos eleverne

(herunder elever med behov for særlig

hensyntagen og støtte i undervisningen).

Pædagogisk videndeling

I det følgende redegøres der nærmere

for erfaringerne med ’cloud comput-

ing’ på Glud Skole. Fokus er på den nytænkning,

som ligger bag skabelsen af

et flerstemmigt læringsrum, hvor den

mundtlige dialog suppleres af videndeling

og visualisering via det digitale

læringsmiljø.

Brugen af cloud computing skaber

for lærere/pædagoger og eleverne (og

deres forældre) forbedret mulighed for

pædagogisk videndeling. Det forhold,

at lærere og elever med få klik kan

dele oplysninger, informationer og igangværende

og færdige elevarbejder,

giver en hel række nye muligheder for

at styrke relationerne mellem eleverne

og de voksne, elevernes indbyrdes samarbejde

og deres udbytte af skriftlige

arbejder i skolens læringsmiljø.

Det fysiske læringsmiljø bliver nærmere

bestemt suppleret med et digitalt ditto.

Hvorved adskiller det sig fra den hidtidige

praksis i skolens fysiske rammer

og ved brug af digitale faciliteter?

Den hidtidige praksis bygger på et

koncept fra en tid, hvor pc’ere endnu

ikke havde netværksforbindelse. Efter

udbredelsen af standardsoftware (f.eks.

MS Word for mere end 25 år siden)

blev det udbredt at opbevare dokumenter

og andre filer i mapper. Denne

praksis gør det lidt besværligt at dele

indholdet af disse filer. De skal jo først

gemmes og derpå vedhæftes som bilag

til e-mail eller på anden måde uploades,

hvorefter modtagerne skal åbne bilaget

eller downloade og åbne dokumentet

ved hjælp af softwaren på deres computere.

Hvis mange brugere skal dele

mange dokumenter, bliver det samlede

tidsforbrug til disse aktiviteter ganske

betydeligt.

Den første form for videndeling er nu

på vej til at blive afløst af en metode,

som kan betegnes videndeling 2.0,

og som elever og lærere på 6. trin på

Glud skole har gode erfaringer med.

Som udgangspunkt gemmer de ikke

længere deres dokumenter på en lokal

computer, men på internet, så de både

kan arbejde med dem hjemme og på

skolen. Delingen foregår ved tildeling

af rettigheder. Der er ikke behov for at

vedhæfte dokumenter, idet det er nok

at tilkendegive, hvem der skal have adgang

til et dokument. På denne måde

kan lærerne dele opgavebeskrivelser

og andre materialer til eleverne med

nogle få klik.

Tilsvarende kan de få adgang til at kommentere

elevernes opgavebesvarelser

og igangværende og færdige skriftlige

arbejder. Kommentarerne kan skrives

under teksten eller i direkte tilknytning

til denne, således at hver elev kan føle

sig værdsat og anerkendt for sin præstation

og få feedback, der er fremadrettet

og kan sikre fortsat fremdrift.

Denne form for videndeling er der forskningsmæssigt

belæg for at søge at

fremme i skolerne. Feedback er et af de

virkemidler, som har den største betydning

for elevernes udbytte af undervisningen

(Hattie 2008). Det har eleverne

haft gavn af i 6. klasse på Glud Skole

(se faktaboksen herunder).

[Klasseteamet (Irene M. W. Villadsen,

Marie Paugan og Erik Sandmann)

fastlægger som hidtil mål, indhold, arbejdsformer

mv. i de forskellige undervisningsforløb

i årets løb. Teamet tager

også stilling til, i hvilke situationer

eleverne skal bruge deres netbook, og


i hvilke den skal være slukket. Teamet

må selvfølgelig også tage stilling til:

l hvilke materialer eleverne skal anvende

hvornår

l hvilke udtryk de især skal producere

på deres netbook

l hvordan og hvornår de skal benytte

den til at skrive, regne, søge og præsentere

disse udtryk

l hvordan de skal gemme og dele indholdet

af igangværende og færdige arbejder

Klasseteamet deler lektieoplysninger,

skriftlige materialer og links med

eleverne. Det medvirker til at strukturere

elevarbejdet, og det tænkes mere

og mere ind i lærernes forberedelse. En

lærer kan for eksempel dele regneark,

som eleverne skal anvende, idet læreren

markerer de celler, som eleverne skal

arbejde videre med. På denne måde kan

klasseteamet også udlevere beskrivelser

af opgaver, som eleverne løser og

derefter deler løsningen med lærerne,

hvorefter lærerne svarer eleverne.

Der er i det hele taget mange informationer,

som de nemmere kan få ud til

eleverne på denne måde.

En anden fordel er, at eleverne deler

dokumenter med lærerne, så lærerne

kan kommentere direkte i dem. Hvis

læreren tager en stak hæfter med hjem,

er eleverne passive og læreren er aktiv.

Det er anderledes, når de deler dokumenter.

Hvis eleverne har redigeret

deres dokumenter, åbner læreren dem

ét ad gangen og kommenterer i eller

under indholdet.

Elever såvel som lærere kan straks se

i dokumentoversigten, hvilke dokumenter

der er redigeret samt hvornår

og af hvem.

De skriftlige kommentarer står ikke

alene, men danner udgangspunkt for

dialog i timerne. Mere præcist supplerer

den mundtlige og skriftlige feedback

hinanden. Det præger samspillet mellem

lærere og elever, idet den udvidede

feedback skaber en form for nærhed,

og der kommer mere dybde og kvalitet

i samspillet.

Den løbende evaluering bliver også

styrket, fordi den bliver mere overkommelig

og gør det nemmere for læreren

at se, hvor der skal sættes ind i forhold

til den enkelte elev. På baggrund af indholdet

af elevens digitale mapper, får

læreren for eksempel bedre overblik og

indsigt i, hvor langt eleven er nået med

sit arbejde, og alt i alt bliver det lettere

at differentiere i undervisningen.

Det bliver også mere synligt for eleven,

hvordan de arbejder med sigte på

at nå målene for et forløb (hvilket elevplanen

ikke altid gør). Det er en fordel,

at de på forhånd gør sig klart, hvad de

arbejder med, og generelt har eleverne

gavn af at få målene for deres læring

trukket frem. De kan starte dagen med

at tjekke, hvad de skal arbejdes med.]

Perspektiver

I de sidste årtier har der været relativt

store forventninger med hensyn til,

hvor ofte og til hvad eleverne bruger it,

i hvilke fag de gør det osv. På et tidspunkt

var der f.eks. forventninger om

at anvende selvinstruerende software og

programmeret undervisning, men forskning

peger på, at det har ringe effekt

på elevernes udbytte af undervisningen

(Hattie 2008). Senere blev internettet

spået en stor fremtid. Evalueringer

viser også, at det kun bliver udnyttet i

begrænset omfang, og at it bliver brugt

sporadisk på nogle skoler (EVA 2009).

Der er med andre ord relativt stor afstand

mellem den ønskede situation og

den faktiske situation på it-området.

En af grundene er, at it-infrastrukturen

har været en udfordring i årtier.

På mange skoler giver medarbejderne

udtryk for, at dem, der tager sig af itdriften,

ikke gør det tilstrækkeligt godt.

Af økonomiske grunde har mange

kommuner valgt at centralisere driften,

men den pædagogiske pris for at gøre

dette har i nogle tilfælde været høj. En

undersøgelse har vist, at nyudvikling

ikke har førsteprioritet hos ret mange

it-chefer. Til forsvar for de kommunale

it-afdelingers prioriteringer skal siges,

at kravene bliver stadig større til trådløs

adgang, så mange elever samtidig kan

gå på nettet. Langt fra alle it-afdelinger

har imidlertid valgt at udvikle prototypeløsninger,

hvor de for eksempel udstyrer

en skole eller en afdeling eller en

klasse med tidssvarende bærbart udstyr

og får det til at fungere, inden de derpå

ruller løsningen ud i større skala.

En sådan professionel strategi ligger til

grund for et udviklingsprojekt i Hedensted

Kommune. På Glud Skole har alle

eleverne på 6. trin ikke blot lånt en netbook

med trådløs adgang, således at

forholdet mellem netbooks og elever er

1:1. Der er også opsat ’adgangspunkter’

i klasserummet, så alle eleverne kan gå

på nettet på samme tid. Det medførte

bl.a., at skolens fodboldbane har været

gravet op for at lægge en fiber.


I dag fungerer teknikken stabilt, således

at både lærere og elever kan koncentrere

sig om det væsentlige; elevernes

læring.

En anden grund til, at der er stor forskel

på intentionerne og realiteterne

på it-området er, at elever og lærere

endnu ikke har udviklet hensigtsmæssige

arbejdsvaner ved brug af it. På

nogle skoler bliver it stadigvæk brugt

som belønning. Når eleverne er færdige

eller de er ’trætte’ kan de bruge it

som underholdning. Sådan var det vist

nok også tidligere på Glud Skole, og

eleverne i 6. klasse har ikke alle sammen

tilstrækkelig med selvdisciplin, når

de arbejder med deres netbook. I årets

løb er der dog sket en udvikling, så de i

højere grad bruger den til skolearbejde

hjemme. Deres motivation og arbejdsomhed

i klassen er generelt også høj,

men i nogle tilfælde distraherer deres

netbook, således at læreren må bede

dem om at lukke den. Der er naturligvis

også faglige begrundelser for at gøre

det, idet eleverne får lejlighed til at

udvikle deres færdigheder i mundtlig

kommunikation på dansk og engelsk.

Det talte sprog bliver ofte brugt til videndeling,

idet en person giver udtryk

for sin viden og en eller flere andre personer

på grundlag af disse udtryk søger

at konstruere en viden med et tilsvarende

indhold. Denne form for videndeling

rummer mange udfordringer,

fordi talesproget er flygtigt. Et øjeblik

efter, at en lærer har givet en kollektiv

besked, vil den første elev bede om at

få den gentaget. Digitale beskeder og

materialer kan fungere bedre som middel

til videndeling.

Hensigten er også, at eleverne lærer at

beherske de forskellige genrer, som de

tekstlige omgivelser benytter, og bliver

i stand til at begå sig i situationer i hverdagen,

hvor den skriftlige dimension

spiller en rolle. En anden udfordring

i skolen er de mange ’som om’-aktiviteter,

hvor eleverne oplever, at de arbejder

med pseudodata og pseudobegivenheder.

Graden af realismen bliver

højere, når eleverne bruger it som et

redskab til iagttagelse og vurdering og

deler indholdet med reelle modtagere.

Hvis man skal sammenfatte resultaterne

af udviklingsprojektet i 6. klasse på

Glud skole med et ord er det videndeling.

Udviklingsprojektet peger på, at

daglig brug af it kan styrke kommunikation

og videndeling mellem skolens

pædagogiske medarbejdere og

eleverne og indbyrdes mellem disse.

Derudover kan systematisk brug af

it kan gøre læringsrummet flerstemmigt,

og supplere det relativt flygtige

talesprog med en skriftlig og visuel dimension.

I de kommende år anbefales

det som nævnt at gennemføre lignende

udviklingsprojekter på flere klassetrin

og skoler.

GAIS.dk

På 2 skoler i Hedensted Kommune har

man i indeværende år valgt at udskifte

de grundlæggende programmer til itgenrerne

tekstbehandling, regneark,

formular/database, tegning, billedbehandling,

lydbehandling og skærmoptagelse

ud med gratis applikationer

i skyen.

Valget er truffet på baggrund af erfaringer

fra skoleåret 2009/2010 og

elevprodukter fra forløbet kan findes

på http://gais.dk - Gratis Applikationer

i Skyen / Google Apps i Skolen

At der er Uni-login til løsningen med

provisionering af brugerne direkte fra

brugeradministration (tak Uni-C!), at

der er enkel adgang til at dele dokumenter

online og at selve løsningen koster

0,- pr år for uddannelsesudgaven er

vægtige argumenter.

Væsentligere er det at arbejdet med

applikationerne transformerer it-anvendelsen

og fordrer et it-didaktisk design,

der sætter samarbejde, deling og

videndeling i en sammenhæng.

Forhåbentligt vil de lignende projekter,

der er i gang rundt i landet, lade sig inspirere

og invitere til at samarbejde - fx

på http://gais.dk

Litteraturhenvisninger

EVA (2009). It i skolen. Undersøgelse

af erfaringer og perspektiver. København:

Danmarks Evalueringsinstitut.

Hattie, J. A. C. (2008). Visible learning.

26 27

A synthesis of over 800 meta-analyses

relating to achievement. Abingdon:

Routledge.


Clio Online har givet alle medlemmer

af IT-vejlederforeningen gratis

adgang til vore undervisningsportaler

www.danskhistorie.dk,

www.kristendomskundskab.dk

og www.samfundsfaget.dk.

Det har vi gjort, fordi vi gerne vil

give alle IT-vejledere mulighed for

at se, hvilke fremtidsperspektiver,

der ligger i at trække undervisningen

fra bøger over på computere

– og fortsætte den proces, der sker

i øjeblikket, hvor IT-systemer skal

effektivisere læringen ligesom den

har effektiviseret alle andre dele af

vores samfund.

Clio Onlines portaler dækker fælles

mål i de fag, portalerne er lavet til.

28

Det vil sige, at det faglige niveau

og udbuddet af artikler er tilpasset,

så portalerne hver især kan bruges

som det primære undervisningsmateriale

i de forskellige fag.

I modsætning til alle andre produkter

på markedet, er brugen af Clios

portaler altså ikke begrænset til

projekter inden for et specifikt område,

men kan bruges i den daglige

undervisning. Derfor bliver materialet

lettere en integreret del af

undervisningen.

Clio Onlines portaler har den

fordel i forhold til bøger, at man

ikke risikerer at sidde med forældet

materiale.

Med en stigende udvikling og kon-

stant revidering af didaktikken i

folkeskolen, kommende ændringer

af Fælles Mål, 360-graders eftersyn

med mere, risikerer man hurtigt, at

selv helt nye bøger er forældede,

fordi de faglige krav og forventninger

ændres så hurtigt.

Sidst, men ikke mindst, så er bøger

simpelthen ikke klar til at imødegå

de stigende administrative udfordringer,

som lærerne skal løse –

de skrappe krav til årsplanerne og

afgangsprøve samt udarbejdelsen

af de individuelle elevplaner.

Her kan portalerne være en værdifuld

hjælp, fordi de har færdige

og gennemprøvede årsplaner og

afgangsprøver, der er klar til brug,

og fordi brugervenlige statistikmoduler

gør elevens lektieindsats

og faglige niveau meget overskue-

29

ligt og klar til brug ved elevplaner

og forældresamtaler.

Clio Online er meget glade for at

kunne tilbyde alle medlemmer af

IT-vejlederforeningen adgang til

alle tre portaler ganske gratis. Vi

ved nemlig, at det er jer, der står i

forreste linje, når det handler om at

bringe digitaliseringens muligheder

ind i folkeskolen, og vi er meget

glade for, at vi kan hjælpe med at

stille vores materiale til rådighed

for jer.

I logger bare ind med jeres uni login

eller:

Brugernavnet: it-vejleder

Kodeord: forening


Formand

Næstformand:

:

Thomas Skovgaard

Grusløkkevej 12, Ustrup

8660 Skanderborg

Tlf. 38 11 88 19

Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

Hanne Voldborg Andersen

Gammelager 6,

8383 Hinnerup

Tlf. 50 57 12 69

Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk


Gratis

25. nov.

kl. 14-17

it-kursus

hos Alinea i København

Dansk, historie og it

– Workshops hos Alinea

Kom til en hyggelig eftermiddag, hvor du selv kan prøve vores digitale

læremidler. Går du i stå, står der en række it-redaktører på spring for

at hjælpe.

Workshoppen er opdelt, så du har mulighed for at prøve flere læremidler.

Hver del starter med en kort introduktion til det pågældende læremiddel.

Herefter kan du selv afprøve materialet, bl.a.

ved at løse en række opgaver.

Du kan deltage i 3 workshops:

Superbog – letlæsningsbøger på nettet

Find Ind i Historien – interaktiv historie undervisning

Dansklandskabet – stort interaktivt danskmateriale

Lynfingre – et sjovt, nyt program til at træne tifingersystemet

Plotind.dk – danskfaglige resurser på nettet

d’dansk blog – elevens egen blog

d’dansk filmstudie – et filmværksted, hvor eleverne kan lave egne

manu skripter og storyboards.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15280) ITU3-2010

Tilmelding

på alinea.dk senest to uger

før kursusafholdelse

More magazines by this user
Similar magazines