Dambrugsundersøgelse (PDF)

gudenaakomiteen.silkeborgkommune.dk

Dambrugsundersøgelse (PDF)

RAPPORT NR. 34

GUDENÅUNDERSØGELSEN

Dambrugsundersogelsen

^^xvKUDi.^^


GUDENAUNDERSØGELSEN 1973 - 1975

RAPPORT NR, 3it

DAMBRUGSUNDERSØGELSEN I FORBINDELSE MED

GUDENAUNDERSØGELSEN 1973-75

1. DEL; TEKSTDEL,

POUL AAGAARD

ECOPLAN l/s

KARSTEN BJØRNKJÆR


FORORD •

SOM ET DELPROJEKT I FORBINDELSE MED GUDENÅUNDER­

SØGELSEN W5-7S ANMODEDES UNDERTEGNEDE SOM SPECIA­

LESTUDERENDE VED INSTITUT FOR GENETIK OG ØKOLOGI

(DAVÆRENDE ZOOLOGISK INSTITUT/ LABORATORIUM B) OM

AT FORETAGE UNDERSØGELSER TIL BELYSNING AF PROBLE­

MATIKKEN OMKRING DAMBRUGSFORURENINGEN.

DENNE RAPPORT ER DEN AFSLUTTENDE RAPPORT I FOR­

BINDELSE MED DAMBRUGSUNDERSØGELSEN. KILDEUNDERSØ­

GELSERNE (FAUNISTISK AFDELING) SOM ER FORETAGET I

SAMME REGI ER RAPPORTERET SELVSTÆNDIGT/ SOM RAPPORT

NR. 33 AF FRANK JENSEN/ SOM OGSÅ HAR DELTAGET I DE

I DENNE RAPPORT RAPPORTEREDE UNDERSØGELSER,

DET MEGET OMFATTENDE ANALYSEARBEJDE HAR VÆRET

UDFØRT AF INGE-LISE MADSEN OG KIRSTEN KREJBJERG.

DE FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER ER UDFØRT I SAM­

ARBEJDE MED GORM RASMUSSEN/ DANM.FISK."OG HAVUNDERS.

HER SKAL RETTES EN GANSKE SÆRLIG TAK TIL LODSEJE­

RE/ SOM HAR LADET OS FÅ MEGET FRIE LINIER FOR VORT

FELTARBEJDE.

RAPPORTEN ER INDDELT I 2 DELE:

1. DEL.: TEKSTDEL.

2. DEL.: BiLAG/ TABELLER OG KURVER, FINDES

KUN SOM ARKIVMATERIALE VED ARHUS AMTSVANDVÆSEN.

ÅRHUS 30.11.1977

POUL AAGAARD KARSTEN BJØRNKJÆR


INDHQLDSFORTFGNFLSF

SIDE

1. INDLEDNING. 1

2. RESUME OG KONKLUSION. 5

2.1. STOFTRANSPORT. 5

2.2. MODEL FOR UDSKYLNING AF FODERTAB. 7

2.3. SEDIMENTUNDERSØGELSER. 7

2.4. STUDIER AF SIMULIEPOPULATIONEN PÅ FIAR 601. 8

2.5. FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER. 9

2.6. MAKROFYTTERS ROLLE I VANDLØBSØKOSYSTEMET. 10

2.7. ILTFORHOLD OG ILTFLOWS PÅ STRÆKNINGEN

MAR 601 - MAR 602. 11

2.8. ILTMODEL SAMT MASSEBALANCER FOR NÆRINGS­

STOFFER OG ORGANISK STOF. U

2.9. KONKLUSION. 12

3. STOFTRANSPORT. 16

3.1. MÅLEMETODER, 16

3.1.1. OPLØST ILT, 16

3.1.2. VANDANALYSER. 16

3.1.3. SEDIMENTANALYSER. 17

3.2, ESTIMERING AF DET UMIDDELBARE FODERSPILD (FT). 18

3.3, STOFTRANSPORT VED BREGNHOLM MØLLE, 19

3.4. KONKLUSION. 24

4. MODEL FOR FODERTABETS UDSKYLNING FRA DAMBRUGET, 25

4.1. FODERTABETS UDSKYLNING EFTER FODRING AD ÉN GANG,25

4.2. FODERTABETS UDSKYLNING EFTER FODRING AD

FLERE GANGE. 26

4.3. AFPRØVNING AF UDSKYLNINGSMODELLENS ANVEN-


SIDE

DELIGHED, 26

4.4, KONKLUSION, . 28

5. SEDIMENTUNDERSØGELSER, 29

5.1. KVALITATIV KARAKTERISTIK AF SEDIMENTET PÅ

MAR 601. 29

• 5,2, SEDIMENTAKKUMULERING PÅ MAR 601 - MAR 602, 33

5.3. SEDIMENTETS ILTFORBRUG, 33

5.4. MATEMATISK MODEL FOR ILTFORBRUG. 34

5.5. SEDIMENTETS REDOXFORHOLD, 37

5.6. KONKLUSION. 37

6. STUDIER AF SIMULIEPOPULATIONEN PÅ MAR 601, 39

6.1, SIMULIEPOPULATIONENS PRODUKTION OG RESPIRATION. 39

6.2, SIMULIEPOPULATIONENS OMSÆTNING AF ORGANISK

STOF PÅ STRÆKNINGEN MAR 601 - MAR 602, 46

6.3, KONKLUSION, 48

7. FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER. 49

7.1, BIOMASSE/ PRODUKTION OG KONSUMTION AF ØRRED 49

OG REGNBUEØRRED PÅ STRÆKNINGEN MAR 601 - MAR 602,

7.2, GYDEPLADSUNDERSØGELSER. 52

7.3, FISKEBESTANDEN I MATTRUP Å NEDEN FOR

BREGNHOLM MØLLE. 52

7.4, KONKLUSION. 54

8. MAKROFYTTERS ROLLE I VANDLØBSØKOSYSTEMET. 56

8.1. MAKROFYTTERNES BIOMASSE OG PRODUKTION. 56

8.2. MAKROFYTTERS INDFLYDELSE PÅ NÆRINGSSTOF­

BALANCEN FOR F0SF0.R OG KVÆLSTOF PÅ MAR 601-602, 59

8.3. MAKROFYTTERS INDFLYDELSE PÅ STOFTRANSPORT OG

VANDFØRING, 62


8.4. KONKLUSION. 63

ILTFORHOLD OG ILTFLOWS PÅ MAR 601 - MAR 602. . 65

9.1. ILTFORHOLD OG ILTSTYRENDE PROCESSER 66

9.2. BEREGNING AF ILTFLOWS VED HJÆLP AF

SI

O D U M ' S T W I N - C U R V E M E T O D E . 7 0

9.3. BEREGNING AF ILTFLOWS VED DIREKTE MÅLIN­

GER AF DE ILTINFLUERENDE PROCESSER. 72

9.4. KONKLUSION, U

ILTMODEL SAMT MASSEBALANCER FOR NÆRINGSSTOFFER

OG ORGANISK STOF, 79

10.1. MEKANISTISK/ DETERMINISTISK ILTMODEL FOR

STRÆKNINGEN MAR 601 - MAR 602. 79

10.1.1. FUNKTIONSUDTRYK I MODELLEN. 81

10.1.2. MODELBEREGNINGER. 84

10.1.3. SIMULERINGER. 86

10.2. MASSEBALANCE FOR NÆRINGSSTOFFER PÅ MAR 601 -

MAR 602. 94

10.3. MASSEBALANCE FOR ORGANISK STOF PÅ MAR 601 -

MAR 602. 95

10.4. KONKLUSION. 97

ØKOLOGISKE ASPEKTER AF DAMBRUGSDRIFT OG RECI­

PIENTFORHOLD. 99

11.1, ENERGIFLOWS FOR DAMBRUGET OG MAR 601 - 602, 101

11.2, ENERGIFLOWS FOR MAR 601 - MAR 602. 102

11.3, KONKLUSION. 104

STATIONSBESKRIVELSER. 105

12.1, MATTRUP Å. 105

12.2, FUNDER Å. 109


SIDE

12.3, BJERGSKOV BÆK. 112

12.4, SALTEN Å, < .112

12.5, LINÅ, IW

ORDFORKLARINGER TIL ANVENDTE FAGUDTRYK, 115

REFERENCER, 118


1. INDLEDNING.

1

Da det for enhver er øjensynligt og intuitivt forståeligt,

at et dambrug bevirker en væsentlig ændring af

den nedenfor liggende vandløbsstræknings fysisk-kemiske

og biologiske miljø, har der i flere år været ført

en heftig debat, hvor dambrug og dambrugere ofte har

været betragtet med en voldsom animositet. Hovedpunkterne

i den offentlige debat har været at dambrugene

forårsager tilslamning af vandløbene, ødelæggelse af

vildfiskebestanden til skade for lystfiskeriet samt

katastrofale ændringer af invertebratfaunaen.

Med baggrund i den almene interesse for dambrugsproblematikken

har der i de senere år været foretaget en

række undersøgelser af dambrugsforureningen, FREDERIK­

SEN (1967), SOLBERG (1971a, 1971b, 1976), RØNN LARSEN

(1970), CHRISTENSEN og MORTENSEN (1972), VEJLE AMTS­

KOMMUNE (1974) samt VKI og JTI (1976). Den gennemgående

ide i disse undersøgelser har været at beskrive

og analysere hvorledes vandets indhold af forskellige

stoffer ændres ved passage gennem et dambrug. Samtlige

undersøgelser har påvist at et dambrug tilfører ret

store mængder total-fosfat, total-kvælstof, ammoniak,

BOD, COD m.m. til recipienten. Yderligere er det konstateret

at denne tilførsel sker med et karakteristisk

døgnforløb, idet der forekommer en meget tydelig

top på koncentrationskurverne efter fodring. Et generelt

træk ved ovennævnte undersøgelser er belastningsvurderinger,

hvor man omregner de fra dambruget tilførte

stofmængder til personækvivalenter for at drage

kvantitative sammenligninger mellem forskellige forureningskilder.

Imidlertid har samtlige undersøgelser

manglet en mere dybtgående analyse af recipientens reaktion

på tilførslen af forskellige stoffer. Og da enhver

vurdering af konsekvenser af en dambrugstilførsel


2

nødvendigvis må baseres på en dynamisk, analytisk betragtning

af recipienten, fandt vi det ved GUDENÅUNDER­

SØGELSEN 1973-75 af ganske særlig relevans at foretage

en kvantitativ økologisk undersøgelse af en/flere dambrugspåvirkede

vandløbsstrækninger. Denne recipientorienterede

anskuelsesmåde forstærkedes betydeligt af

at Forsøgsdambruget i Brøns - på samme tidspunkt som

Gudenåundersøgelsen 1973-75 skulle påbegyndes - planlagde

en større undersøgelse med henblik på afprøvning

af en matematisk model for produktionsstyring, herunder

også forholdet mellem driftstekniske procedurer og forurening

fra dambrug.

Et dambrugs placering ved et vandløb må antages at resultere

i en væsentlig påvirkning af den i frivandet

eksisterende vildfiskebestand. Temperatur- og især iltforhold

i vandløbet neden for dambruget vil ofte ændres

ligesom sedimentet og vegetationen forandres som følge

af blandt andet vandets kemiske ændring. Mængden af de

invertebrater, som direkte tjener som føde for fiskene

vil inden for visse grænser, og som følge af den organiske

eutrofiering forøges. Invertebratfaunaens sammensætning

vil ændres i en for visse fiskearter positiv

retning, hvorimod andre fiskearters foretrukne fødedyr

vil decimeres eller direkte forsvinde. Man må derfor på

forhånd forvente,at frivandets fiskebestande ændres,

hvad angår artssammensætning og bestandstørrelse

i forhold til,hvad der var gældende før dambrugets placering

ved vandløbet.

Foruden de miljøbetingede ændringer af den naturlige

fiskefauna, forøges denne med den fra Nordamerika i

slutningen af 1800-tallet introducerede regnbueørred

(Salmo qairdneri), som er den i danske dambrug mest anvendte

fiskeart. Under den nuværende dambrugsdriftform

er et udslip af regnbueørreder uundgåeligt, hvilket ofte

bevirker at regnbueørreden bliver helt dominerende

i fiskefaunaen.


3

Som det påvistes i BJØRNKJÆR et al.(1972) bevirker dambrug

en markant ændring af invertebratfaunaen nedstrøms

dambruget, idet der sker en begunstigelse af visse dyregrupper

(filterfeeders og depositfeeders) på bekostning

af andre grupper (stenfaunaen). På denne måde vil

stenfauna-prædatorer få forringede vilkår medens prædatorer

på øvrige grupper begunstiges. Slamdannelser

eller slamtilledninger vil influere betydeligt på salmoniders

reproduktionsmuligheder, idet æggene, som lægges

i grus, kræver konstant tilførsel af ilt, hvilket

umuliggøres af slamansamlinger mellem de enkelte partikler

i gruset. Fiskefaunaen ses således i høj grad

at være påvirket af de ændringer i recipienten, som et

dambrug kan forårsage.

Bortset fra enkelte mindre undersøgelser, RASMUSSEN

(1974) , MORTENSEN (1974) og MARKMANN (1975) over regnbueørredens

biologi i frivand her i landet, vides intet

om betydningen og størrelsen af den ændring af fiskefaunaens

sammensætning og produktionsforhold, som

tilgangen af regnbueørreder rimeligvis må medføre, ligesom

habitatsændringers indflydelse på fiskefaunaen

ikke er undersøgt.

Idet ethvert krav om begrænsning af forurening fra dambrug

nødvendigvis må have baggrund i en eksakt viden om

hvorledes tilledningen ændrer det biologiske miljø i

vandløbet, har vi - stærkere og stærkere som undersøgelsen

skred frem - set det som vor væsentligste opgave

at forsøge at beskrive og kvantificere de økologiske

mekanismer, som er de mest betydningsfulde set i relation

til dambrugspåvirkningen.

Det er klart at en konstatering af en koncentrationsøgning

for forskellige stoffer (undtagen giftstoffer)

ikke i sig selv kan berettige krav om forureningsbegrænsende

foranstaltninger. For eksempel vil en reduktion

af næringssaltindholdet ikke altid have nogen effekt

i vandløbet, som det er dokumenteret i denne undersøgelse

i tilfældet MATTRUP Å. Andre steder, for eksempel

HAGENSTRUP MØLLEBÆK, hvor vandløbets naturlige -


4

transport af næringssalte er meget ringe, vil en øg­

ning af denne kunne få en særdeles mærkbar effekt på

vandløbsstrækningen,

Som det således er antydet, er hele dambrugsproble­

matikken af særdeles kompleks natur. Derfor har vi

valgt at betragte selve dambruget som en "black box"

og udelukkende analysere på den nedenfor liggende

vandløbsstrækning. Vor interesse har koncentreret sig

om følgende problemkomplekser:

1. FODERSPILDETS KVANTITET OG KVALITET.

2. EFFEKTEN AF UDLEDNING AF ILTFORBRUGENDE STOFFER.

3. EFFEKTEN AF TILFØRSEL AF NÆRINGSSALTE.

4. TRANSPORTVEJE GENNEM ØKOSYSTEMET FOR ILT,

NÆRINGSSTOFFER OG ORGANISK STOF.

5. EFFEKTEN AF SLAMAKKUMULERING OG SEDIMENTATION.

Ordet problemkompleks er anvendt fordi de fem- hoved­

problemer i i høj grad er indbyrdes forbundne, og op­

delingen blot er udtryk for at der er anvendt disse

fem hovedangrebsvinkler.

Det har været formålet med vort arbejde at etablere en

økologisk model for den neden for dambruget beliggende

vandløbsstrækning. Dette arbejde er langt fra tilende­

bragt gennem nærværende rapport. Ønsket om etablering

af en model har været begrundet ud fra ønsket om at

have et "instrument", som man kan stille spørgsmål og

hente svar fra. På denne måde vil man få mulighed for

at vurdere kvantitativt på konsekvenser af ændringer

på de i modellen indgående størrelser. En økologisk

baseret model for en vandløbsstrækning må nødvendigvis

være en syntese af flere delmodeller. Af sådanne har

vi etableret fire:

1. MODEL FOR ILTFORHOLDENE.

2. MODEL FOR ORGANISK STOF.

3. MODEL FOR NÆRINGSSALTE.

4. UDSKYLNINGSMODEL.

Et eksempel på et spørgsmål, som kan besvares af ud-


5

skylningsmodellen er: "Hvorledes bliver døgnforløbet

af COD på stationen neden for dambruget, hvis fodring

med et givet antal kg foder startes på et givet tidspunkt

på en dag med en given vandføring og basisværdi

for COD er givet?". Med dette input i modellen vil output

give koncentrationsforløbet over døgnet på stationen

neden for dambruget. Efter denne information om

koncentrationsændringen ud fra udskylningsmodellen,

skal andre modeller anvendes til vurdering på ændringens

konsekvens for økosystemet.

I forbindelse med vort arbejde med GUDENÅUNDERSØGELSEN

1973-75, har det været formålstjenligt at opdele arbejdet

i en række delundersøgelser, som i nærværende rapport

omtales hver for sig. De behandles i en slags dynamisk

rækkefølge, forstået på den måde at vi først

betragter output fra dambruget og derefter ser på dette

outputs passage og omsætning ned gennem vandløbet.

I KAPITEL 11 fremlægges en konklusion i form af en syntese

af de enkelte delundersøgelser. KAPITEL 10, som

omhandler modeller, er et forsøg på en analytisk syntese,

som danner baggrund for KAPITEL 11's mere verbale

fremlægning.


L mm?. OG KONKLUSION.

6

DAMBRUGSUNDERSØGELSEN har Omfattet undersøgelser af

stoftransporter på en række udvalgte vandløbsstrækninger,

der er beliggende neden for dambrug ved MAT­

TRUP Å, SALTEN Å, FUNDER Å, LINÅ, HAGENSTRUP MØLLEBÆK

samt BJERGSKOV BÆK.

Til belysning af recipientens reaktion på de tilførte

stofmængder er der på en undersøgelses strækning neden

for Bregnholm Mølle ved MATTRUP Å udført datailundersøgel^ser

af følgende problemer:

1. EFFEKT AF UDLEDNING AF ILTFORBRUGENDE

STOFFER.

2. EFFEKT AF SLAMAKKUMULERING.

3. EFFEKT AF NÆRINGSSTOFTILFØRSEL.

4. TRANSPORTVEJE GENNEM ØKOSYSTEMET FOR

ILT, NÆRINGSSTOFFER OG ORGANISK STOF.

I arbejdet har tillige indgået undersøgelser af

dambrugets indflydelse på populationen af vildtlevende

ørred (Salmo trutta) og regnbueørred (Salmo qairdneri)

. Der er udført undersøgelser af produktion, reproduktionssucces,

fødekonsumption, bestandstætheder.

Ligeledes er der udført fiskeribiologiske referenceundersøgelser

på en ikke dambrugsbelastet strækning af

MATTRUP Å ved Tirsvad Bro.

2,1, STOFTRANSPORT,

Gennem ca. 100 stationsdøgnmålinger er påvist en forøgelse

af recipientens transport af stoffraktionerne:

AMMONIAK, TOTAL ORGANISK KVÆLSTOF, TOTAL FOSFOR, ORTHO-

FOSFAT, COD samt BOD ved passage gennem dambruget.

Der er fundet en lineær sammenhæng mellem tilført fodermængde

og det umiddelbare fodertab (FT). Transporten

af ammoniak, total organisk kvælstof, total fosfor

o^ orthofosi^at på målestationerne umiddelbart neden


7

for Bregnholm Mølle (MAR 601) og 750 m neden for

Bregnholm Mølle (MAR 602) er omtrent lige store.

For COD er forholdet det, at der i sommermånederne

er større transport på MAR 601 end på MAR 602, medens

forholdet om vinteren og foråret er det modsatte.

Dette betyder at der i sommermånederne sker en stof­

akkumulering og stofomsætning, medens der om vinteren

sker en udskylning,

2.2. MODEL FOR UDSKYLNING AF FODERTAB.

Til beskrivelse af det tidsmæssige forløb af foder­

tabets udskylning i recipienten er udviklet en model.

En afprøvning af modellen på samtlige COD-målinger fra

Bregnholm Mølle (MAR 601) i 1975 viser at modellen gi­

ver en udmærket beskrivelse af udskylningsforløbet.

Uden at skulle iværksætte en større analyseserie er

man således i stand til at opnå en anvendelig kvanti­

tativ beskrivelse af recipientens belastning.

2.3. SEDIMENTUNDERSØGELSER,

Kemiske undersøgelser af sedimentet neden for Bregn­

holm Mølle viser at sedimentet i løbet af sommerperio­

den beriges med organisk stof. I løbet af sommerperio­

den bevirker dambruget altså en forøgelse af mængden

af organisk slam i vandløbet nedenfor. I løbet af vin­

ter og forår udskylles det aflejrede organiske stof

som følge af øget vandføring og strømhastighed. Glø­

detabet i sedimentet stiger fra 40 mg/g til 150 mg/g

fra forår til sommer, hvorefter det igen falder. Et

udtryk for den iltkrævende mikrobielle aktivitet i se­

dimentet opnås gennem måling af sedimentets iltforbrug.

Der er på sediment bestående af rent mineralsand målt

2

respirationsstørrelser pa 0.05 g02/m /time, medens værdien

for organisk beriget sediment er målt ca. 10 gange

så stor - begge værdier angivet ved en iltkoncentration

på 10 ppm i vandfasen over sedimentet. Sedi-


8

mentets respiration er en betydningsfuld parameter i

forbindelse med vurdering af iltforhold i vandløb ne­

den for dambrug.

Et udtryk for iltforholdene ned gennem sedimentet kan

fås gennem måling af redoxpotentialet (E^), På en lang

række målinger fra MAR 601 er der fundet, at overfladelaget

(1-3 cm's dybde) er aerobt, medens der i dybden

hersker anaerobe forhold. Analyser af porevand fra samme

sediment viser meget høje koncentrationer af ammoniak

og orthofosfat (henholdsvis 32 mg/l og 4 mg/l) i dybder

hvor forholdene er anaerobe. Frigivelse af disse

meget store mængder næringsstoffer til vandfasen forhindres

af den aerobe overfladezone.

Ved MAR 601 er det påvist at sedimentet og den dertil

knyttede fauna påvirkes betydeligt af dambruget, idet

tilsiamning af sedimentet bevirker en opblomstring af

depositfeeders, medens den rheophile stenfauna reduceres

betydeligt.

2,4. STUDIER AF SIMULIEPOPULATIONEN PÅ MAR 601.

Der er foretaget populationsdynamiske undersøgelser af

en population af Simullum spp. på undersøgelsesfeltet

på MAR 601, herunder bestemmelse af biomasse og produktion

samt målinger af respiration. Undersøgelserne viser

at simuliernes fødeindtag kan redegøre for 2o-5o %

af den mængde organisk stof, som forsvinder fra vandfasen

ved vandets passage fra MAR 601 til MAR 602.

Fjernelsen er dog ikke udtryk for en metabolisk omsætning

af det organiske stof, idet ca, 9o% af simuliernes

konsumption udskilles som fækalier. LADLE (1972) har

udført en lignende undersøgelse i" Bere Stream i det

sydlige England, hvor han har fundet produktionsstørrelser

på ca, 6 g/m^/år, hvilket er betydeligt lavere

end de i nærværende påviste produktionsstørrelser på

ca. 5o g/m^/år. Da Bregnholm Mølle dambrug forårsager

ca, en fordobling af åens transport af organisk stof,

målt som COD, og dette bidrag ydermere består af letoiQsætteligt

proteinrigt organisk stof i form af fiske-


9

rester, tyder det på at forklaringen på den høje produktion

af Simullum spp. netop må være tabet af suspenderet

organisk stof fra dambruget.

2.5. FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER.

Der er foretaget fiskeribiologiske undersøgelser på

to vandløbsstrækninger i Mattrup å, en 100 m strækning

neden for Tirsvad bro samt en 25o m strækning neden

for Bregnholm Mølle. På begge stationer er foretaget

bestemmelse af biomasse og produktion af ørred og regn­

bueørred. Produktionen af ørred på de to stationer var

nogenlunde ens (henholdsvis 7.6 g og 9,3 g vådvægt/m^/år).

Regnbueørred forekom ikke ved Tirsvad bro, men var me­

get talrig ved Bregnholm Mølle, hvor produktionen be-

2

stemtes til 33 g vådvægt/m /år. Ved Bregnholm Mølle er

produktionen ca. 6 gange større end ved Tirsvad bro,

når man betragter ørred og regnbueørred under ét. Yn-

geltillæget er tilsyneladende udmærket ved Tirsvad bro.

Den fundne produktion på dette sted må derfor antages

at være identisk med lokalitetens produktionskapacitet.

Den større samlede produktion ved Bregnholm Mølle må

tilskrives bedre ernæringsbetingelser (større fødeud-

bud). At produktionen af ørred ikke er større end ved

Tirsvad bro kan der ikke gives nogen forklaring på, men

der er ikke fundet yngeltillæg ved Bregnholm Mølle, og

bestanden er derfor afhængig af tilvandring af fisk fra

Gudenåen. Den totale mængde undslupne regnbueørreder

som bliver på MAR 601 er således gennem deres vækst

skyld i produktionsforøgelsen på stationen. Bestanden

af regnbueørreder er ikke selvreproducerende, men hol­

des vedlige gennem spild af fisk fra dambruget.

Ved månedlige befiskninger på strækningen MAR 601 - MAR

602 er det påvist, at ørredbestanden er overordentlig

ringe i sommermånederne. Denne bestandsnedgang er sam­

menfaldende med tilgroning med grøde og forekomst af

lave iltværdier. Dette betyder, at fiskebestanden ne­

den for Bregnholm Mølle om sommeren er indespærret


10

mellem dambruget og den miljømæssigt dårlige strækning

længere nede ad åen (ved MAR 602). Ved vækstenergetiske

beregninger er det vist, at fødeoptagelsen er ca,

25% af den maximalt mulige, hvorfor det må antages at

bestandstætheden overstiger strækningens kapacitet.

Reproduktionsmuligheder for ørred ved Tirsvad bro og

Bregnholm Mølle - hvor der begge steder findes velegnede

gydepladser - er undersøgt. Det er herigennem konstateret

at der sker et fint yngeltillæg ved Tirsvad

bro medens gydepladser ved Bregnholm Mølle tilsiammer

således at æggene dør, hvorfor der ikke er konstateret

yngel ved befiskningerne.

2,6. MAKROFYTTERS ROLLE I VANDLØBSØKOSYSTEMET.

I 1974 og 1975 er væksten af makrofytter på undersøgelsesfeltet

ved MAR 601 fulgt gennem en række biomassebestemmelser.

Vækstmønstret er beskrevet med en logistisk

vækstmodel. I 1974 var produktionen 114 g tør-

9 2

stof/m medens den i 1975 blev 180 g tørstof/m , Disse

produktionsstørrelser ligger på niveau med andre

produktionsmålinger foretaget i Danmark og England.

Der er foretaget beregninger af akkumulation af kvælstof

og fosfor i makrofytter for juli 1975, hvor den

højeste produktionsrate nåedes. Beregningerne viser at

henholdsvis ca. 0% af åens kvælstof-transport og ca.

0.5% af åens fosfor-transport optages i makrofytter.

Disse diminuitive størrelser viser-, at dambrugets tilskud

af kvælstof og fosfor til åens transport (henholdsvis

22% og 12%) ikke kan have effekt på produktionen

af makrofytter.

De høje produktionstal betyder at grøden om sommeren

forårsager akkumulering af vand på strækningen MAR 601

til MAR 602, hvilket betyder nedsat strømhastighed og

dermed nedsat transportevne for suspenderet stof. Dette

bidrager til at øge tilsiamningen i løbet af sommeren.


11

2,7. ILTFORHOLD OG ILTFLOWS PÅ STRÆKNINGEN MAR 601 -

MAR 602.

Der er gennemgået de vigtigste transportveje for ilt

året igennem, hvorved der er konstateret årstidsvariationer

på de forskellige iltflows, størst på

produktion og respiration.

Der er foretaget beregninger af iltomsætninger på

strækningen MAR 601 - MAR 602 på tre forsekllige måder,

som alle er modifikationer af den klassiske ODUM-metode.

Ved ODUM 1 og ODUM 2 fås en voldsom overestimering

af respiration og genluftning. Estimater for bruttoprimærproduktion

er ret ens for de forskellige metoder.

Dette skyldes at genluftningskoefficienten (K) og respirationen

(R) er korrelerede, således at en stor K

giver stor R, hvorfor ændringer på disse størrelser i

vid udstrækning ophæver hinanden.

Selv om det ud fra beregningerne af iltomsætninger er

muligt at konstatere at f.ex. sedimentrespirationen er

høj - eventuelt højere end primærproduktionen - så er

det dog ikke ud fra disse data alene muligt at afgøre

hvorledes dette vil influere på recipientens iltforhold

i løbet af døgnet, ligesom det heller ikke er muligt

ved hjælp af beregningsmetoderne at vurdere på

effekten af forskellige indgreb som f.ex, grødeslåning

eller nedsat fodermængde.

2,8, ILTMODEL SAMT MASSEBALANCER FOR NÆRINGSSTOFFER

OG ORGANISK STOF.

Der er opstillet simple massebalancer for næringsstof­

fer og organisk stof. Massebalancen for organisk stof

viser, at dambruget tilfører ca. 27 tons/år, hvoraf ca.

10 tons tilbageholdes på strækningen MAR 601 - MAR 602.

Af disse 10 tons omsættes ca. 2 tons aerobt på stræknin­

gen. Under antagelse af jævn sedimentation over stræk­

ningen gennem sommerhalvåret vil de sidste 8 tons orga­

nisk stof foranledige en sedimenttilvækst på ca. 1.5 cm.


12

Dette palejrede sedimentlag udskylles gennem vinter- og

forårsperioden. Den selvrensning vandet har undergået

fra MAR 601 til MAR 602 er'altså kun i mindre grad udtryk

for en metabolisk omsætning af det tilførte organiske

stof. Med andre ord har åen ikke kunnet omsætte

den tilførte mængde organisk stof, der derfor må transporteres

videre ud af systemet med en vis tidsforsinkelse.

Foruden det fra dambruget tilførte materiale,

allochtont materiale, tilføres også organisk stof som

produceres på stedet, autochtont materiale. På årsbasis

drejer det sig om ca, 0,5 tons organisk stof-.

Der er udviklet en matematisk model for iltforholdene.

Ved hjælp af denne iltmodel er der foretaget en række

beregninger og simuleringer på tænkte indgreb, ligesom

dens forudsigelighed er afprøvet på direkte observationer

af iltforhold. Resultatet af simuleringerne er:

1. Effekten af foderspildet er af underordnet betydning,

da det forekommer på et tidspunkt på dagen,

hvor der er høje iltkoncentrationer,

2. En reduktion af sedimentrespirationen er ikke i sig

selv tilstrækkeligt til at opnå tilfredsstillende

iltforhold,

3. Grødeslåning bedrer iltforholdene betydeligt, idet

lave natværdier elimineres.

Hvis iltforholdene på MAR 601 kunne bedres, f.ex, gennem

beluftning, vil situationen i åen forbedres betydeligt.

Specielt i forbindelse med en reduktion af makrofytbiomassen

vil et sådant indgerb være virkningsfuldt.

Ved nærværende undersøgelse af iltforholdene i

Mattrup å har det ikke været muligt at påvise en direkte

sammenhæng mellem dambrugets direkte målelige effekt

på åen og de observerede iltforhold.

2.9, KONKLUSION,

På FIGUR 2,1. er de vigtigste energistrømme vist for

strækningen MAR 601 - MAR 602. Enheden er kcal/år for

hele strækningen. Desuden er vist fodertilførsel til


ABS. INDSTRÅ

2

FIGUR 2.1.

66

FISK

DAMBRUG

13

ENHED: MILLIONER KILO KALORIER/ÅR

RESPIRATION

.•»•^-W^^x^jssfe^^^-

BALANCE

Energibalance for strækningen MAR 601 - MAR 602.

ABS. INDSTRÅLING

Pr. PROD.

BOD + SED

FILTR.

TOPCARNIVORER

IMPORT

EXPORT

"Stiplede kasse"

= absorberet indstråling

= planternes primærproduktion

= iltforbrug fra B0D5-nedbrydning

i vandet og sedimentrespiration

= filtratorer (simulier)

= ørred og regnbueørred

= tilførsel fra opstrøms dambruget

== Transport ved MAR 602

= ikke målte processer

dambruget samt den energimængde, som fjernes fra dette

i form af fiskekød. Af figuren fremgår, at dambrugets

bidrag betyder en forøgelseaf recipientens transport

af energi på ca. 100%. Da dette stofspild er meget protein-

og fedtholdigt, har det særdeles høj næringsværdi,

hvorfor det er let omsætteligt i recipienten. Stoffet

omsættes af mikroorganismer i såvel sedimentet som

vandfasen, hvilket kommer til udtryk gennem sedimentrespiration

og B0D5. Imidlertid ses af figuren, at denne

omsætning kun repræsenterer en ringe del af den trans-


14

porterede energimængde. Derimod konsumerer simuliepopulationen

en betydelig del deraf, men som følge af lav

assimilationseffektivitet (10%) udskilles 90% igen som

fækalier. Foderforbruget fra depositfeeders kendes ikke,

men må være betydningsfuldt. Transporten ud af systemet

kan der ikke redegøres for som tilførsel minus

forbrug. Der bliver en balance på ca. 39 • 10 kcal/år

(ca. 7 tons organisk stof), Dette kan have sin forklaring

i, at en del energi fjernes fra systemet på en

måde som ikke måles gennem de foretagne analyser.

Ørred og regnbueørred prædaterer (lever ved rov) på

simulier (ca, 30 - 5o%'af fødeindtaget)og andre vandløbsorganismer.

Den energimængde som ørredfiskene konsumerer

ses at repræsentere en meget lille del af totaltransporten

i åen. Recipienten er altså ikke på nogen

måde i stand til at omsætte den tilførte mængde organisk

stof, og som det skal vises i det følgende, er

recipientens evne til at omsætte organisk stof udnyttet

i betydeligt omfang, idet iltindholdet i vandet i

sommerperioden er meget lavt. Som nævnt under omtalen

af sedimentundersøgelser (KAPITEL 5), sker der i sommerperioden

en midlertidig akk\imulering af organisk

stof, der således i denne kritiske periode forøger iltforbruget.

Gennem 1974 og 1975 er iltforho3.dene på døgnbasis målt

ved Bregnholm Mølle (MAR 601) og Madesvad (MAR 602).

Disse målinger viser høje iltværdier og ringe døgnsvingninger

i vintermånederne, medens der i sommermånederne

iagttages betydelige døgnamplituder med forekomst

af meget lave iltkoncentrationer. For at forklare

disse forhold blev de forskellige iltinfluerende

processer målt og formuleret matematisk. De iltinfluerende

processer er:

1. PLANTERNES ILTPRODUKTION OG RESPIRATION

2, SEDIMENTETS RESPIRATION

3, ILTFORBRUG I VANDFASEN, BOD

4. GENLUFTNING FRA ATMOSFÆREN

Disse processer samt udskylningsmodellen indgår i en


15

samlet model for iltforholdene neden for dambruget.

Modellen muliggør beregninger af effekten af forskel­

lige indgreb, som f.ex. anvendelse af forskellige fo­

dermængder på dambruget, grødeslåning m.m.

Beregninger med modellen, simuleringer viser:

At effekten af dambrugets foderspild på ilt­

forholdene er af underordnet betydning for

dyrelivet lige neden for dambruget, da fo­

derspildet forekommer på et tidspunkt af da­

gen, hvor iltkoncentrationen er høj.

At sedimentrespirationen er af stor betydning.

Dog vil en nedsættelse af den ikke give en

tilstrækkelig forbedring af iltforholdene

til at rentvandsdyr (f.ex. ørred og regnbue­

ørred) kan trives på dette sted.

At grødeslåning bedrer iltforholdene betydeligt,

idet de lave natværdier undgås,

Hovedkonklusionen af dambrugsundersøgelsen er, at dam­

bruget gennem tilførsel af organisk stof til recipien­

ten forårsager en betydelig forringelse af vandløbs­

kvaliteten. Denne forringelse fremkommer som følge af

vandløbets utilstrækkelige kapacitet til at omsætte de

tilførte mængder organisk stof.

Påvirkninger er dog forskellige fra vandløb til vandløb,

således at en udledning som et sted kan absorberes, et

andet sted vil kunne få alvorlige følger.


•^TnFTRANSPQRT.

16

stoftransport er målt ved eri række dambrug i Gudenåsystemet:

BREGNHOLM MØLLE DAMBRUG, ANSØ DAMBRUG, KA­

TRINEDAL MØLLE DAMBRUG, SKÆRSKOV DAMBRUG, FUNDER FIS­

KERI, KALPENDAL DAMBRUG, SKELLERUP MØLLE DAMBRUG, HA­

GENSTRUP MØLLE DAMBRUG samt YDING DAMBRUG.

I alle tilfælde er transporten bestemt på en station

oven for dambruget samt på 1-3 stationer neden for.

De mest intensive undersøgelser er foretaget ved Bregnholm

Mølle, hvor der er gennemført 16 døgnmålinger i

1973-75,

Resultaterne af samtlige døgnmålinger findes i nærværende

rapports 2. DEL, BILAGSDEL, hvor de er præsenteret

i tabeller over målte værdier sammen med

døgntransporterne samt afbilledet på kurveform.

3,1. MÅLEMETODER.

Her skal kort gennemgås hvilke metoder, der er anvendt

ved analyser på laboratoriet. Der skal ikke gives detaillerede

beskrivelser af de enkelte metoder, men henvises

til litteratur, hvor metoderne er udførligt beskrevet.

Denne litteratur er medtaget i REFERENCELISTE.

3.1.1. OPLØST ILT.

Til målinger i felten er benyttet en polarografisk

elektrode med tilhørende instrument af typen

YSI MODEL 54 RC. I laboratoriet er anvendt

et instrument af typen RADIOMETER pH-METER 71.

Begge ovennævnte instrumenter er kalibreret ved

hjælp af kemisk bestemmelse af opløst ilt i'følge

en modificeret WINKLER-metode, beskrevet i

GOLTERMAN (1971).

3.1.2, VANDANALYSER,

AMMONIAK (NH): Der er anvendt en kolorimetrisk metode,

INDOPHENOL-metoden, som er beskrevet i INTER-

KALIBRERINGSRAPPORT, Vandanalyser,

TOTAL ORGANISK KVÆLSTOF (TN): Metoden består i en KJEL-


17

DAHL-destruktion med efterfølgende destillation.

Metoden er beskrevet i GOLTERMAN (1971).

NITRAT: Reduceres gennem cadmiumsøjler til nitrit, som

bestemmes kolorimetrisk i følge metode beskre­

vet i INTERKALIBRERINGSRAPPORT, Vandanalyser.

NITRIT: Bestemmes kolorimetrisk i følge metode beskre­

vet i INTERKALIBRERINGSRAPPORT, Vandanalyser.

ORTHOFOSFAT (PO): Bestemmes kolorimetrisk efter meto­

de beskrevet i INTERKALIBRERINGSRAPPORT, Vand­

analyser ,

TOTALFOSFAT (TP): Oxideres til Po" med persulfat. Me­

toden er beskrevet i INTERKALIBRE.RINGSRAPPORT,

Vandanalyser,

COD (OD): 100-300 ml vandprøve filtreres gennem 25 mm

WHATMAN GFF filter. Derefter foretages vådoxi­

dation med KpCr20- på filter + filterrest. Ef­

ter oxidationen bestemmes overskydende mængde

Cr«0- med Fe i fosforsur væske. Metoden er

beskrevet i MACIOLEK (1962).

BOD, Ble (BF): Vandprøver fortyndes 1:1. Iltindholdet

i en lukket brun flaske måles initialt. Prøver

(i brune flasker) inkuberes, og iltindhold må­

les med 24 timers mellemrum i 5 døgn.

3.1.3. SEDIMENTANALYSER.

GLØDETAB: Måles som vægttab efter 24 timers glødning

ved 550°C,

COD: Vådoxidation med K^Cr^O-. I øvrigt som beskrevet

ovenfor under COD.

TOTALFOSFAT: Oxidation med persulfat som beskrevet i

INTERKALIBRERINGSRAPPORT, Sedimentanalyser.

REDOXPOTENTIALE (E, ) : Målingerne foretages som beskrevet

i FORUNDERSØGELSESRAPPORT, BJØRNKJÆR et al

(1972). Se endvidere HARGRAVE (1972).

VANDFØRING: Strømhastigheden måles med OTT-vinge i et

antal punkter fordelt over åens tværsnit. Ved

hjælp af strømhastighed og tværprofil/tværsnitsareal

beregnes vandføringen. Målingerne er kalibreret

med målinger udført af Det Danske Hede-


CC

kg

70

65

60 •

55 -

50

1.5

iO

35

30

25

20

15

10

5

D

Orvægl



-

-

-


-

-

-

-

100

18

selskab ved Lille bro. Mattrup å, MAR 603,

3,2, ESTIMERING AF DET UMIDDELBARE FODERSPILD (FT),

Gennem 14 døgnmålinger er det umiddelbare foderspild

(FT)(=fodertabet) beregnet for målinger fra KALPENDAL

DAMBRUG, SKELLERUP MØLLE DAMBRUG, SKÆRSKOV DAMBRUG og

BREGNHOLM MØLLE DAMBRUG.

Relationen mellem det umiddelbare foderspild og den

tilførte fodermængde (vådfoder) kan beskrives ved en

lineær relation som angivet på FIGUR 3,2.1, På denne

er desuden vist 95% confidensgrænser for linien. Disse

grænser markerer inden for hvilket interval 95% af observationerne

af foderspild ved en given fodermængde

må forventes at falde. Figuren og ligningen kan ikke

anvendes til estimering af foderspild, hvor fodermængden

ligger uden for intervallet 500-2200 kg vådfoder.

Af kurvens nedre ende fremgår, at foderspildet ligger

500 . 1000 1500 2000

y= 0,03161 X - 10.89903

' FODER kg vddvægt

2500

FIGUR 3.2.1,

Relationen mellem tilført fodermængde og det umiddelba­

re foderspild (FT).

Uudfyldt kvadrat

Uudfyldt trekant

Uudfyldt cirkel

Udfyldt cirkel

SKELLERUP MØLLE DAMBRUG, LINÅ

KALPENDAL DAMBRUG, KALPENDAL BÆK

SKÆRSKOV DAMBRUG, FUNDER Å

BREGNHOLM MØLLE DAMBRUG, MATTRUP Å


19

tæt ved nul for en fodermængde på 400 kg. En statistisk

test viser at linien ikke går gennem (0,0). Dette

skal ikke tages som beviå for at man ved anvendelse

af mindre end 400 kg foder pr. dambrug vil bringe foderspildet

til ophør. Den størrelse, som har betydning

er fodermængden pr. dam. Er fodermængden pr. dam ringe,

bliver koncentrationsændringerne, man skal måle på, meget

små, således at usikkerhed på analyser spiller en

stor rolle. Ved høje fodertilførsler, omkring 2200 kg

på figuren, hvilket svarer til ca. 50 kg pr. dam, bliver

det umiddelbare foderspild knap 10%. På FIGUR 3.2.1.

er Skellerup Mølle Dambrug angivet med uudfyldte firkanter.

På dette dambrug er anvendt tørfoder, som er omregnet

til ækvivalent mængde vådfoder (på tørvægt- og kaloriebasis)

. Det ses at målepunktet ikke skiller sig ud

fra de øvrige, således at der i dette tilfælde ikke er

tale om at tørfoder medfører mindre foderspild end vådfoder.

Ved nærværende undersøgelse har det ikke været

formålet at analysere sammenhænge mellem foderspild og

bestandstætheder, vandmængde, fodringsteknik og fodertype.

Analysen på det foreliggende materiale viser en

positiv korrelation mellem fodermængde og det umiddelbare

foderspild. Som det fremgår af figuren er der ret

vide confidensgrænser på regressionslinien.

3,3, STOFTRANSPORT VED BREGNHOLM MØLLE.

Stoftransporterne er beregnet ved numerisk integration

af analysedataene for transport pr. tidsenhed gennem

perioden t-j^ til t.^, hvor t^^ er kl. 00 og t^ er kl. 24.

Det fremgår af FIGUR 3.3.1. hvorledes transporterne er

defineret. Specielt er fodertabet (FT) angivet med raster.

Ved Bregnholm Mølle Dambrug er der fundet en lineær relation

mellem tilført fodermængde (TF) på en given dag

og det umiddelbare foderspild (FT) bestemt som det med

raster angivne areal under kurven på FIGUR 3.3.1. Fodermængden

er målt i kg vådfoder og fodertabet i kg


g/se C

20

T 1 tid

ti t2

neden for dambrug

fødekanal

FIGUR 3.3.1,

Stoftransporter. Transporten udregnes som arealet

under kurven. Fodertabet (FT) angivet med raster,

tørvægt. Ud fra den fundne relation kan fodertabet (FT)

på en given dag beregnes af:

FT = a • TF + b

hvor TF er tilført mængde foder i vådvægt og a og b er

konstanter. Fodertabet kan udtrykkes ved B0D5, COD, NH^/

TON, OP eller TUP. I TABEL 3.3,1. er angivet parametrene

for de forskellige fraktioner af fodertabet ved Bregnholm

Mølle, MAR 601.

FRAKTION

BOD 5

COD

NH^

TON

OP

TUP

TABEL 3,3 .1.

a

0.0161

0.03264

0.00139

0.00335

0.00050

b

5.98

-11.37

0,12347

-0,95227

0.27544

r

0.94753

0.87082

0.62321

0.78032

-0,30431

0.69217

På grundlag af oplysninger fra Bregnholm Mølle dambrug

om foderforbrug pr. måned i 1974 og 1975 er der ved

hjælp af de fundne relationer beregnet fodertab for

B0D5, TON, COD, NH^r TUP og OP gennem de pågældende år.

Der i oplysninger om foderforbrug alene medtaget vådfoder,

idet den anvendte fodermængde er minimal, og udelukkende

anvendes til opfodring af yngel i kuinmer, hyor-


21

for det fra tørfoder stammende fodertab er forsvinden­

de. Da indholdet af fosfor, kvælstof og organisk stof

i foderet er kendt både fra egne analyser og fra analy­

ser udført på LANDØKONOMISK FORSØGSLABORATORIUM, kan fo­

dertabet beregnes som procent af tilført fodermængde.

Det umiddelbare foderspild (FT) ved dambruget Bregnholm

Mølle er, beregnet som

FOSFOR 13%

KVÆLSTOF 10%

Org. STOF 8%

Således tabes ca. 10% af den tilførte fodermængde ved

det umiddelbare foderspild (FT). Af frisk foder (våd­

vægt) udgør fosfor ca. 0.5%, kvælstof 3.0% og organisk

stof 21%, Ved Skærskov Dambrug, FUD 611, fandtes at

6% af den tilførte fodermængde blev tabt gennem det

umiddelbare foderspild,

Fodermængde

Opgivet

Måned kg/måned

Januar 48oo

Februar 1265o

Marts 15700

April 5750

Maj 2250

Juni I6500

Juli 24850

August 514oo

Septeinb.2oooo

Oktober 165oo

Novemb. 12ooo

Decemb. 6000

1974 1975

Fodermængde Podermængde : Fodermængde Fodermængde Fod^

Beregnet Opgivet Opgivet Beregnet Opg:

kg/dag kg/dag kg/måned kg/dag kg/<

218

575

625

170

lo2

750

1130

1427

9o9

741

545

273

Total 164200 kg/år

4Lo5o kg tørstof/år

Fosfor • 821 kg/år

Nitrogen 4466 kg/år

Org. stof 27944 kg/år

TABEL 3 1.3.2 •

700

1500

looo

2o2o5

19750

27650

38150

37400

163oo

2140Q

23850

23900

27200

11400

13500

9IS

898

1257

1734

1700

741

973

lo84

I086

1236

518

614

28o7oo kg/år

70I75 kg tørstof/år

1336 kg/år

7268 kg/år

45424 kg/år

800

1725

750

900

750

Opgivne og beregnede fodermængder for Bregnholm Mølle

Dambrug for 1974 og 1975.


22

Af TABEL 3.3,2. fremgår opgivne og beregnede fodermængder

for Bregnholm Mølle dambrug for 1974 og 1975. Desuden

er opgivet totalmængden pr. år for foder, fosfor,

kvælstof (nitrogen) samt organisk stof,

I TABEL 3.3,3. er angivet fodertabets forskellige fraktioner

på månedsbasis for Bregnholm Mølle dambrug.

• Fodertab på månedsbasis. -Lgyz,. He forskellige fraktioner -^gyj

Måned

Januar

Februar

Marts

April

Ma;i

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Total

Enheder:

TON

0

23.5

27.0

0

0

36.8

66,1

88.9

49.0

36.1

• 21,0

0.1

lo28,o

kg/måned

TUP

8.45

12.4

12.9

7.9

7.2

14.5

18.5

21.8

16,1

14.2

12,0

• 9.0

555.1

NHj

9.38

2o.5

21.8

7.9

5.8

25.7

57.3

45.2

50.5

25.4

19.4

11.1

618.9

og kg/2 år

COD

0

165

197

0

0

288

561

775

4o2

282

141

0

8527

BOD5

, 2o8

555

552

192

168

397

552

637

454

394

525

228

9971

TON

49.74

48.2

75.8

112.6

I09.9

56.1

54.0

62.5

62,7

74.2

18.9

24.5

(1974 +

TUP

16.16

15.9

19.9 .

25.3

24.8

14.2

16.8

17.9

18.0

19.7

11.8

12.8

1975)

NH3

50.79

50.2

41.2

55.7

54,7

25.4

52.5

55.9

55.9

4o.5

18.6

21,7

COD

4o9

395

652

995

971

282

TABEL 3.3.3.

Fodertabets forskellige fraktioner på månedsbasis for

Bregnholm Mølle dambrug 1974 og 1975.

449

528

230

637

121

190

B0D5

457

450

577

746

757

394

476

516

516

569

315

349

Af transportmålingerne, som de fremgår af tabellerne i

BILAGSDELEN fremgår, at der forekommer variationer på

størrelsen af totaltransporten mellem stationerne MAR

601 og MAR 602. På strækningen mellem disse stationer

er gennemsnitsbredden 5,0 m og længden 750 m, hvilket

giver et areal på 3750 m^. Totaltransporten på de to

stationer for NH3, OP, TUP og TON er ikke væsentligt

forskellige, hvilket betyder at der på strækningen gør

sig en ekvilibriumtilstand gældende, således, at der

ikke forekommer hverken stofakkumulation eller stofudskylning.

For COD og B0D5 er situationen en ganske anden.

På FIGUR 3.3.2, er vist vandføringen (VF) i 1/sec,


kg/dogn

200r

150 -

100 -

50 -

kg/dogn

500

iOO

300

200

100

23

B0D5 i kg/døgn samt COD i kg/døgn på MAR 601 og MAR 602

månedsvis gennem perioden 1973-75.

Mar 601

Mar 602

BOD 5

Mar 601

Mar 602

J t I I I L J 1 I 1 1 I I 1 I

COD

Mar 601

Mar 602

J 1 1 1 1 1 1 1 1 I I I I L J I I I L

S O N D ' J F M A M J J A S O N D ' J F M A M J J A S

1973 197i 1975

FIGUR 3.3.2,

Vandføring (VF) og transport af B0D5 og COD på MA.R 601

og MAR 602, 1973 - 1975.


24

Det fremgår tydeligt at der i sommermånederne finder en

akkumulation sted, idet transporten på MAR 601 er større

end transporten på MAR 6'02. Dette er vist på figuren

med raster. I vinter- og forårsmånederne forholder det

sig modsat, idet der her er tale om en udskylning. En

yderligere diskussion af disse forhold findes i KAPITEL

10, afsnit 10,2.

3.4. KONKLUSION.

Ved de undersøgte dambrug er det påvist at fodring medfører

tab af foder. Dette manifesterer sig bl.a. ved en

øgning af transporten af BOD, COD, TUP, TON, OP og NH3

i recipienten i tiden efter fodringen. Der er en sammenhæng

mellem fodermængde og fodertab, der kan udtrykkes

ved en lineær relation, som vist på FIGUR 3.2.1, På figuren

er indtegnet 95% confidensgrænser, og der iagttages

en betydelig variation omkring regressionslinien.

Målinger ved Bregnholm Mølle dambrug og Skærskov Dambrug

viser, at det umiddelbare foderspild i disse tilfælde

var på henholdsvis 10% og 6% af tilført fodermængde.

Dette er naturligvis minimumsestimater, da der kun er

målt på den fraktion, som kommer ud i recipienten i

vandfasen.


25

i. mPEL FOR FOnFRTARFTS IIDRKYINING FRA nAMRRIirnFT.

I det foregående kapitel er der givet en beregningsprocedure

til bestemmelse af det umiddelbare foderspild.

Det næste problem bliver at få klarlagt dette fodertabs

udskylning i recipienten. Det må pointeres at der med

udtrykkene fodertab og umiddelbare foderspild menes

den på FIGUR 3.3.1. definerede størrelse FT.

Ud over størrelsen af fodertabet er det en absolut nødvendighed

for kvantitative vurderinger på dets effekt

i recipienten, at kende det tidsmæssige forløb af udskylningen

.

4.1. FODERTABETS UDSKYLNING EFTER FODRING AD ÉN GANG.

Det system, som skal betragtes, består af dambruget,

det vil sige dets vandvolumen, og det vandløbsvolumen,

som ligger mellem udløbet og første målestation neden

for dambruget. Formelt kan disse to volumina på henholdsvis

VI og V2, hvorigennem der er en konstant flow

V. Foderet doseres i 1. reaktor, VI (dambruget). Foderdoseringen

foregår med konstant rate over tidsrummet

t^. Tilføres der fodermængden FM bliver fodertabet

FT(FM), hvilket beregnes i følge formlen (3.1.) i KA­

PITEL 3. Til VI tilføres altså stof med raten:

FT(FM)/t • g/h

Kaldes starttidspunktet for fodringen t,, kan stofkoncentrationen,

U, til tiden t, hvor t, ^ t ^ t^ + t be-

1 l o

regnes af:

U(t,t^,t^) = FT(FM)/V/t^ • (l-exp(-V/V2 • (t-t^))

-V1/(V1-V2) . (exp(-V/Vl . (t-t^))

- exp(-V/V2 • (t-t^)))) + C^ (4.1)

hvilket giver en værdi, som stiger asymptotisk mod

FT(FM)/tQ/V + C

Ved fodringens ophør følger stofkoncentrationen funktionen

:


26

V(t,t^,t^) = U(t^+tQ,t,t^) • exp(-V/V2 ' (t-t^-t^))

+ V1/(V1-V2) • (exp(-V/Vl • (t-t^-t^))

- exp(-V/V2 • (t-t^^-t^)))) (4.2)

der beskriver en udskylning gennem 2 reaktorer med de

givne voliomina.

Kombineres (4,1) og (4,2) til en fælles funktion fås:

C(t,t^,t^) = U-* COl + V » C02 (4,3)

hvor

^1 for t.^t^t.+t

COl -\ 1 1 o

O for t


5

4

3

2 •

1 •

ppm

-i^ 1 1 1 1 ' 1 1 1 • 1 1 1 1 1 (|H

5 6 7 8 9 10 11 12 13 U 15 16 17 18 19 20

ppm

-j—1—I I i_ j 1 1 Ud

5 6 7 6 9 10 II 12 13 U 15 16 17 16 19 20

ppm

-J 1 1 1 1 L. -1 1 1 l—i 1 1 1 tid

5 6 7 B 9 10 11 12 13 U 15 16 17 16 19 20

27

ppm

17

II

16,

15'

U

13

12

11

10

10

g

9

3 •

2 •

8

7

6

5

i.

3

2

1

-J 1 1 1 1 I • • I •

'—' tid

5 6 7 6 9 10 11 12 13 U 15 16 17 18 19 20

ppm



-





-

-

,

-1 1 I 1_

,. , -^-—'—'—'—'—I—I—' tid

5 6 7 B 9 10 11 12 13 14 15 16 17 16 19 20

ppm

J ' 1 lid

5 6 7 8 9 10 11 12 13 U 15 16 17 16 19 20

FIGUR 4.3.1.

Observerede (uudfyldte cirkler) og beregnede (optrukne

linier) værdier for COD på MAR 601. I venstre kolonne

oppe fra og ned: 25.2.1975, 3.4.1975 og 29.4.1975.

I højre kolonne fra oven og ned: 27.5.1975, 9.7.1975

og 5.8.1975


28

Fodermængder og tidspunkter for fodring er opgivet af

fiskemesteren. Som det fremgår af figuren giver modellen

en ganske udmærket beskrivelse af udskylningsforløbet,

og det vil ved en udvidelse og detaillering af

modellen være muligt, at give en bedre beskrivelse af

forløbet. Imidlertid er der ikke udarbejdet en sådan

udvidet model, da:

1, Modellens anvendelse i vort arbejde har været til

vurdering af effekten af fodertabets størrelse og

varighed på iltforholdene i recipienten neden for

dambruget. Da disse, som nærmere omtalt i KAPITEL

9, styres af en række processer i vandløbet, vil en

mindre fejl i forudsigelsen af størrelsen af fodertabet

til et givet tidspunkt kun spille en underordnet

rolle. Og

2, Blot en beskeden udbygning af modellen vil kræve

en uforholdsmæssig forøgelse af modellens kompleksitet,

og en deraf nødvendiggjort øgning af mængden

af indsamlede data.

^A. KONKLUSION.

Modellen er etableret med henblik på modelberegningerne

i KAPITEL 10, Den giver den tidsmæssige belastning

af recipienten som funktion af foderinput, fodringens

varighed og fodringstidspunktet. Modellen er meget simpel

men giver en anvendelig beskrivelse af recipientens

belastning i de afprøvede tilfælde.


SEDMNIJMEBSffiaSERx

29

Med sediment menes her det materiale, som udgør vand­

løbets bund. Med betegnelsen omfattes altså: sand, grus,

sten, slam samt dødt organisk materiale (planterester,

døde fisk). Sedimentet er substrat for en væsentlig del

af faunaen samt for den rodfæstede submerse vegetation.

Da forskellige flora- og faunatyper er knyttet til di­

verse sedimenttyper, HYNES (1970), vil sedimentets sam­

mensætning være af afgørende betydning for de biologis­

ke forhold i vandløbet, og eventuelle ændringer i se­

dimenttyper vil manifestere sig meget kraftigt.

Ud over den direkte fysiske indflydelse på faunaen og

floraen har sedimentet en mere indirekte indflydelse

på hele vandløbet via dets iltforbrug, grundet den mi­

krobielle omsætning og mineralisering af sedimenteret

materiale. Ikke alene organismer, som lever direkte i

eller på sedimentet er stærkt påvirkede af dette. For

eksempel kan laksefisk, som gyder nede i rent grus, ved

tilsiamning af gydebanker få ødelagt deres reproduk­

tionsmuligheder. En vurdering af sedimentets indflydel­

se på vandløbsøkosystemet må derfor omfatte både de fy­

siske, kemiske og biologiske aspekter gennem en hel sæ­

son. I FORUNDERSØGELSESRAPPORTEN, BJØRNKJÆR et al (1972),

er redegjort for nogle kvalitative effekter af til­

siamning på stenfaunaen, idet det påvistes, at de der

levende arter blev reduceret i antal. I nærværende

rapports KAPITEL 7 er der omtalt mulige effekter på

floraen, som kan forarmes på grund af tilslamning.

5,1. KVALITATIV KARAKTERISTIK AF SEDIMENTET PÅ MAR 501.

Ved nærværende undersøgelse er sedimentet blevet karak-*

teriseret kvalitativt (grus, sand, mudder etc.), kemisk

ved glødetab, kulstofindhold, kvælstofindhold og fosfor­

indhold. Af fysiske målinger er iltforbruget blevet

målt på et stort antal sedimentprøver. Disse målinger

er gennemført på årsbasis i 1974 og 1975. Samtlige ana-


mg/g

100-

9,0 •

8.0

7,0

6,0

5,0

i,0

3.0

2,0

1,0 h

3,0 -

2,0

1,0

180

160

UO

120

100

80

60

iO

20

1.1.

-~\ i—

U. 1.7.

197i

30

-n 1 1 i 1

T 1 r

TOTAL-N

TOTAL-P

—I 1 1 1 1 1

1.10. 1.1. l.i. 1.7. 1.10. 1.1.

1975

GLODETAB

FIGUR 5.1,1.

Analyser af N, P og glødetab på sedimentprøver fra

MAR 601. Middelværdi angivet +/" S.D.

lyseresultater, redoxmålinger og respirationsmålinger

foreligger som interne bilag og er ikke medtaget i BI­

LAGSDEL, Af FIGUR 3.3.2. ses, at stoftransporten på

MAR 601 om sommeren overstiger stoftransporten på MAR

602, hvilket betyder at der sker en berigelse af sedimentet

med organisk stof, I vinter- og forårsmånederne

er forholdet det modsatte, idet der fra strækningen

sker en udskylning.

Sedimentanalyserne er præsenteret på FIGUR 5.1.1. Det


31

FIGUR 5.2.1.

Nivellering på undersøgelsesfeltet, MAR 601, 3o.3.1974


32

U 12 10 s G t 2 Ol

FIGUR 5.2.2.

Nivellering på undersøgelsesfeltet, MAR 601, 1.9.1974


33

ses tydeligt at sedimentet beriges gennem sommerperi­

oden, medens der om foråret er lave værdier for N, P

og glødetab som følge af viAterudskylningen. Dette for­

hold er i i meget fin overensstemmelse med resultater­

ne fra transportanalyserne, som vist på FIGUR 3,3.2..

Som nævnt ovenfor indicerer både stoftransportmålinger

og sedimentanalyser, at der i sommerperioden sker en

sedimentpålejring på strækningen MAR 601 - MAR 602.

5.2. SEDIMENTAKKUMULERING PÅ MAR 501 - FIAR 602.

Sedimenttilvækst i perioden marts-september 1974 er målt

gennem detaillerede nivelleringer på den 100 m lange

undersøgelsesstrækning ved MAR 601. På FIGUR 5.2.1. og

FIGUR 5,2.2. er vist nedfotograferede udgaver'af ni-

velleringskortene. Som det fremgår har der været tale

om omfattende sedimentakkumuleringer gennem perioden.

Det har ikke været muligt at finde en anvendelig pro­

cedure til kvantitaive beregninger af tilvæksten på

grundlag af nivelleringerne.

5.3. SEDIMENTETS ILTFORBRUG.

Sedimentets indhold af organisk stof er eksistensgrund­

lag for såvel invertebrater som en rig mikroflora og

mikrofauna. Den aerobe respiration giver sig umiddel­

bart udslag i et iltforbrug. Da det organiske stof i

sedimentet er næringssubstrat for mikroorganismerne,

var det ventet, at sedimentets iltforbrug var korrele­

ret med dets kemiske sammensætning. En oversigt over

respirationskonstanter samt de dermed sammenhørende

kemiske indices er vist i TABEL 5.3.1. En statistisk

analyse (Spearman"s Rank Correlation Analysis) kunne

ikke påvise en signifikant sammenhæng mellem respira-

tionsstørrelsen og de forskellige indices. Ligeledes

kunne EDWARDS and ROLLEY (1965) og samme (1967) ikke

påvise nogen sammenhæng. Førstnævnte kunne heller ikke

påvise nogen korrelation mellem respirationens størrel-


station

Ha" Col

Har 6o2

Har 6o5

Tidspunkt

Kaj 1975

Juli 1975

August 1975

34

akCl6°C)

ra/h

0.01576

O.o73o9

0.1f42S

0.05851

0.04593

o.ooB

OiOO^-l

0.O0617

o.oo9'*9

o.olo82

0.01159

0.01216

0.00789

0.00711

Deceraber 1975

0.003B2

Maj 1975

August 1975

DeceDiberl975

Maj 1975

August 1975

o.oo5o4-

0.00792

0.00628

o.oo2o6

0.0355

0.0255

0-012^5

0.05362

0.01991

O.oo3't2

0.0083I0

0.00290

o.ooa5't

0. oo262

o.oo2B'^

0.0029a

O.oo23o

0.00759

0.003B6

0.O0385

o.oo9f9

C

't.5a

11.00

75.85

So.60

6.82

27.51

8.91

'^.55

1.08

3't.27

I0.07 0.85

55.57 lo. 27

82.06 16.65

15.65

1.79

11.30

2.68

2.'(6

l.lo

59.55

69.53

0.65

4.57

2.'H

24,57

2.lo

TA'BEL 5. 3.1.

Respirationskonstant med sammenhørende kemiske

indices på sedimentprøver fra Mattrup å,

o,84

1.22

11.7e

9.92

1.27

't.o2

2.o4

0.96

1.5a

5.08

5.79

0.24

0.77

0.27

0.23

0.22

4.92

8.5a

o-oiio.5o

0.4o

2.79

1.B4

- ---

CxII

5.80

13.40

892.00

Goo.Go

8.G6

I09.79

18.18

4,18

1.43

174.09

8.56

568.65

364.99

51.66

0.45

8.72

0.72

0.57

0.24

293.16

593.24

0.025

1.31

0.96

68.55

5.86

C/tl

5.38

9.02

C. 45

G. 11

4.94

6.79

4.37

4.53

0.82

6.75

11.85

5.39

'+.94

12. lo

7.46

14.68

lo. 70

5.00

o.2o

12.00

se og tykkelsen af sedimentets, slamlag. EDWARDS and ROL­

LEY (1965) påviste at sedimentrespirationen var iltafhængig,

hvilket også er konstateret ved nærværende undersøgelse.

Det kan umiddelbart forekomme paradoksalt

at respirationen ikke skulle afhænge af slamlagets tykkelse.

Dette forhold skal i det følgende forklares nærmere

.

5,4. MATEMATISK MODEL FOR ILTFORBRUG,

I alle målte tilfælde har respirationsstørrelsen kunnet

beskrives ved følgende relation:

R = ak • C, (5.1)

8.17

1.58

14.37

5.o5

8.81

1.14


35

hvor R = respirationen i g 02/m^/h, og C = iltkoncentrationen

i ppm. ak har derfor dimensionen m/h.

Relationen (5.1) kan forklare, at respirationen kan

være ens for slamlag af forskellig tykkelse og desuden

for forskellige sedimenttyper. En sedimenttype kan karakteriseres

ved en parameter, som kan kaldes typens

specifikke iltforbrug. Denne størrelse har ved en given

iltkoncentration dimensionen g/m /h.

Befinder en sedimentoverflade sig i kontakt med en vandmasse

med en konstant iltkoncentration, C , kan iltkoncentrationen

C i dybden x af sedimentet beregnes af:

D ^ - kC = o

dx"^

der med den angivne randbetingelse har løsningen:

C(x) = C^ • exp(-Nfk7D . X) (5.2)

hvor D er diffusionskonstanten (diffusionskoefficienten)

for ilt i sedimentet. Har det iltforbrugende sediment

(slamlaget) tykkelsen x bliver det totale iltforbrug

derfor:

R = C^ • DVfkTB • (l-exp(-\fk7D • x)) (5.3)

o 2

R far dimensionen g 02/m /h og fremkommer ved integration

af:

C^ ' k • exp(-\lk/D • x)

Af (5.3) ses umiddelbart at et tyndt sedimentlag (slamlag)

med højt specifikt iltforbrug kan udvise samme respiration,

som et tykkere med et mindre specifikt iltforbrug.

Endvidere ses. at hvis k er høj vil eksponentialleddets

virkning forsvinde hurtigt med voksende tykkelse

af slamlaget.

Denne respirationsmodel kan også forklare forløbet af

redoxprofiler i homogent sediment. På FIGUR 5.4.1. er

vist forløbet af en række redoxprofiler. Der er målt en

lang række redoxprofiler, som findes i et internt bilag.

Flertallet af kurverne viser et typisk eksponent-


MAR601

MAR 501

cm dybde

200

cm dybde

200

1-

2-

3-

MAR602

t-

5-

6-

cm dybde

36

ielt fald i redoxpotentiale (E^^) , hvilket er en konsekvens

af iltgradientens forløb.

-O

200 iOOm

V 200 ,- O *. 20Q tOOmV 200 . -O* . 200 , ^90 mV 200 . - 1| ^ , 200 . ^00 >nV

1-

2-

3-

i-

5-

6-

cm dybde

1 •

2-

3-

U-

5-

6-

cm dybde

cm dybde

200 400

OOmV 200 -O* 200 400mV 200 -0. 200400mV 200 . -Q. 200 ^JOOmV

1^. ^ I I 1 1 1 >-» |—' ' 1 ' "-J,,,,-!-« p"^ I 'T~

200

1 -

2-

3-

4-

5-

6-

cm dybde cm dybde cm dybde

iOOmV 200 -O* 200 lOOmV 200 -O* 200 400mV 200 - O * . 200 _ iOOmV

j—lp- i-i—'—I—'—'—'—V H—'—1————~y r ' ^--^

1-

2-

3-

i-

5-

6-

cm dybde

7

1-

2-

3-

4-

5-

6-

cm dybde

cm dybde

26.1. 20.2. 15.5. 13.6.1974

FIGUR 5.4.1.

Redoxprofiler fra Mattrup å og Funder å

I øjeblikket kan der ikke knyttes mange kommentarer

til respirationsstørrelserne, da der ikke foreligger

et større publiceret materiale fra danske vandløb. Egne

målinger fra Salten å og Vejle å viser dels større

og dels mindre værdier end de på TABEL 5.3.1. angivne

værdier fra Mattrup å. Det undersøgte sediment fra Vejle

å er meget stærkt beriget med organisk stof fra dambrug

og viser derfor meget høje respirationsværdier.

Sedimentet fra Salten å er præget af rent mineralsand,

som følge af en overvældende stor materialetransport,

og udviser derfor ringe biologisk aktivitet, OWENS and

ROLLEY (1967) anfører en række respirationsværdier og

FUD 610

FUD 611

i siden

FUD 611

midtstrems


37

og de fra Mattrup å opnåede værdier falder i gruppen

"below effluents", der omfatter sedimenter neden for

mekaniske rensningsanlæg og aktiv-slam anlæg- Selv om

sedimentet således udviser en realtiv høj respiration

er det ikke muligt alene på dette grundlag at foretage

kvantitative vurderinger på sedimentrespirationens ind­

flydelse på iltforholdene i vandløbet. Dette vil blive

gennemgået i KAPITEL 10.

5.5. SEDIMENTETS REDOXFORHOLD.

På FIGUR 5.4.1. vistes en række redoxkurver målt på se­

diment fra forskellige årstider fra Mattrup å samt fra

3 stationer i Funder å. For samtlige kurver (med und­

tagelse af FUD 611) gælder, at de øverste 1-3 cm af

sedimentet er aerobt (det vil sige E ligger over loo

mV). Dette betyder, at der ikkeforegår forgæringspro­

cesser (ufuldstændig anaerob nedbrydning af organisk

stof). Forgæring med dannelse af sumpgas (methan, brint

m.m.), NH^ og sulfid (S~") kan derimod foregå dybere

nede i sedimentet i den varmere årstid, hvor der hers­

ker anaerobe forhold. Her kan der iagttages sortfarv­

ning som følge af sulfidforekomst og desuden stiger kon­

centrationen af orthofosfat og denitrifikation kan fo­

regå. På kurverne fra Funder å ses et meget typisk for­

løb. Det naturlige sediment er mineralsand. Oven for

dambruget (FUD 610) er sedimentet oxideret i dybden.

Neden for dambruget, i siden, hvor organisk materiale

fra dambrugets fodertab akkumuleres, er sedimentet fak­

tisk anaerobt lige fra overfladen. Midtstrøms, hvor or­

ganisk stof ikke kan akkumuleres er der veloxideret

langt ned i sedimentet.

5,6. KONKLUSION.

Resumerende kan siges at sedimentet i løbet af somme­

ren beriges med organisk stof. Det øverste lag af sedi­

mentet er aerobt, medens der i dybden hersker anaerobe


38

forhold. Dette betyder at porevandet får meget høje koncentrationer

af orthofosfat og NH3. Desuden optræder

sulfid, der fremkommer ved nedbrydning af proteiner.

Sedimentet er ret iltforbrugende, betydeligt højere

respirationsværdier end der er gældende for mineralsand

er målt.

Faunaen er stærkt påvirket idet slambunden forårsager

en opblomstring af depositfeeders (Oligochaeta og Chlronomidae),

medens stenfaunaens diversitet reduceres.

Salmonidernes reproduktionsmuligheder er væsentligt

forringede på grund af tilslamning. Dambruget må altså

siges at påvirke sedimentet særdeles kraftigt. Det kan

derfor konkluderes at dambruget via sin indvirkning på

sedimentet påvirker vandløbets flora og fauna betydeligt.


39

6. STUniFR AF Simi.TFPnPHI ATTQNFN PÅ MAR fim,

Det har gentagne gange i den offentlige debat om dambrugsforureningen

været fremført at dambrug begunstiger

kvægmyg (Simullum spp.). Påstanden er især fremhævet

af Anker Nielsen, sidst i DANMARKS NATUR, BD.5

samt NIELSEN (1974).

MACIOLEK and TUNZI (1968) og LADLE et al. (1972) har

påvist at simulier over en kortere vandløbsstrækning

er i stand til at reducere mængden af suspenderet organisk

stof.

Ved FORUNDERSØGELSEN 1972 var det et umiddelbart indtryk

at simuliebestanden neden for Bregnholm Mølle var

langt større end ovenfor. Endvidere kunne det påvises

at sommergenerationerne udvikledes hurtigere nedenfor

end oven for dambruget. Begge steder er simuliefaunaen

artsrig. Simullum nitidifrons og Simullum eguinum er de

absolut dominerende arter. Når der i det følgende refereres

til simulier vil det være en kollektiv betegnelse

for disse to arter.

6.1. SIMULIEPOPULATIONENS PRODUKTION OG RESPIRATION.

Formålet med nærværende undersøgelse var at få belyst

simuliepopulationens rolle i omsætningen af det suspenderede

stof (organisk stof) som transporteres i vandløbet

neden for dambruget. Produktion og respiration

af simulier bestemtes i 1974, medens det i 1975 viste

sig ximuligt at opnå anvendelige data til bestemmelse

af produktion fordi grøden ved gentagne lejligheder

blev slået på undersøgelsesfeltet. Dette forstyrrede

populationsstrukturen så meget at en nærmere analyse

blev umuliggjort.

Ud fra 1974-dataene bestemtes produktionen af simulier

ved numerisk, trapezoid integration i følge den klassiske

"Allen-curve method", se f.ex. WINBERG (1971).

Princippet i denne metode er at man følger udviklingen

af et kuld på antal og middelvægt. I det foreliggende


40

tilfælde er det et alvorligt komplicerende problem,at

der optræder overlap af 4 generationer i løbet af året.

Vintergenerationen udskilles^nemt, medens de 3 sommergenerationer

i højere grad overlapper. Ved hjælp af

FORUNDERSØGELSENS instaranalyser kan generationstiden

nogenlunde fastlægges. Resultaterne af disse analyser

er vist på FIGUR 6.1.1. og FIGUR 6.1.2.. Ud fra disse

figurer kan generationstiden fastlægges. Generationstider

samt antal og vægte for de 4 generationer fremgår

af TABEL 6.1.1..

Dato NI 2 Wl N2 2

antal/m ug antal/m

26.6 60000 2o2

9.7 17500 5^4 7000

19.7. 5500 816 24700

20.8. 6700

12.9.

1.11.

1. sommergeneration (NI,

2. sommergeneration (N2, W2)

5. sommergeneration (K3,

Vintergeneration (H4, W4) )

Wl)

W5)

W2 N5 p W5 ^^2 ^^

ug antal/m ug antal/m ug

42

157

381 I8300

14200 ,

15.5. - 15.7.

1.7. - 25.8.

TABEL 6.1.1.

Antal og gennemsnitsvægte for de 4 generationer af

Simullum spp. på MAR 601, 1974.

CASSIE (1950) har beskrevet en metode til adskillelse

af normalfordelte grupper fra polymodale fordelinger.

Ved hjælp af denne metode kan man fastlægge længdefordelingsgrænser

mellem de forskellige generationer. Dataene

er samlet i TABEL 6.1.1..

Længdefrekvensfordelingen er vist på FIGUR 6.1.3., med

0.5 mm som frekvensklasse. Denne figur viser altså populationssammensætningen

den pågældende dag. Længdefrekvensfordelingen

kan ved hjftlp af længde-vægt rela-

142

5o5

1.8. - l.lo.

ca'. l.io.~ 1.5.

4300

5400

42

92


3

£.

c

3

Q.

T

Ni

Stidsmølle

CJ f-

FIGUR 6.1.1.

•o

c

m

Bregnholm Mølle

flj to t-

Procentuel fordeling af Simullum nitidifrons på 3

størrelsesklasser larver og pupper gennem året.

XJ

c


Stidsmolle

42

Bregnholm M©Ue

FIGUR 6.1.2.

Procentuel fordeling af Simullum eguinum på 3

størrelsesklasser larver og pupper gennem året

-?


30

20

10

30 i-

20

10

30

20

10

30

20

10

30

20

43

omregnes til en vægtfrekvensfordeling. Længde-vægt relationen

er angivet på FIGUR 6.1,4., Ved hjælp af vægtfrekvens

fordelingen kan middelvægtene inden for de

enkelte grupper beregnes.

10

—1

50

iO

30

20

r -


r

— 1

r



.

-

-

-

1

26,5

9.7.

19-7

20-8.

12.9.

1.11.

10

—1—

1 1 1 1 mm

1 2 3 i 5 6 7 8 9

FIGUR 6.1.3.

Længdefrekvensfordelingen

for Simullum spp.

Af FIGUR 6.1.3. fremgår:

J 1—L..-I-.I..I I I mm

3 i 5 6 7 8910

W=4.I9KL 295

9 10

FIGUR 6.1.4.

Længde-vægt relation for

Simullum spp,, Øverst loglog,

nederst lineært.

1. 26.6, optræder alene 1, sommergeneration.

2. 9.7. optræder 1. og 2. sommergeneration, hvil­

ket fremgår af den tydelige bimodale fordeling.


it^l

3, 19.7. optræder alene 2. sommergeneration.

4, 20.8. og 12.9. optræder 3. sommergeneration.

20.8. iblandet 2. sommergeneration og 12.9.

iblandet vintergenerationen.

5, 1.11. er alene vintergenerationen repræsenteret

Dataene i TABEL 6.1.1. har dannet grundlag for optegning

af Allen-kurver, som er vist på FIGUR 6.1.5.

— •

CM

±.

ir

a.

lY

LU

• >

<

—1

2

1

2r

: _ _ _ .0

\ \

\ \ >y

^v

\.

1 1 (

l.GEN.

2.GE

• t I r 1

OI i L I • I L

3.GEN.

i.GEN.

1 2 3 i 5 6 7 8 9

MIDDELVÆGT (jjgxlOO)

FIGUR 6.1.5.

Allen-kurver for 4 generationer

af Simullum spp.


45

Yderligere har dataene dannet grundlag for beregning

af produktion af de forskellige generationer. Disse

produktionsberegninger er anført i TABEL 6.1.3..

Respirationen for Simullum spp. blev målt i et strømakvarium

ved 4.5°C på 3 forskellige vægtgrupper. Resultaterne

af disse målinger fremgår af TABEL 6,1.2.

Generation

(længde)

dage

1. ( 54)

2. ( 53)

3. ( 43)

4. (210)

TABEL 6.1 .3.

Middeivægt ± S.D.(W)

mg

0.123 - 0.O64

o.387 - 0.136

1.079 - 0.289

Iltforbrug (Q)

ug O^/mg h

1.19

0.98

0.75

Q = o.78 w-°-2o6 (^ ^ 0.9940)

TABEL 6.1.2.

Respirationsdata for Simuliiim spp,

Produktion

g/m^

28.24

8.63

9.74

2.69

Respiration

g 02/m^

29,97

13.33

10.26

6.57

Produktion

2

kcal/m

176.46

51.75

58.45

16.13

Respira

tion

2

kcal/m

101.91

45.31

34.87

22.35

Produktion og respiration for de 4 generationer

(1., 2., 3. og vintergeneration) af Simullum spp.

De indbyrdes relationer mellem produktion og respiration

er rimelige. Dog angiver respirationen et minimumsestimat,

da det vides at fødeoptagelse og omsætning

af føde øger respirationen, som er målt på fastende

individer.


46

6.2, SIMULIEPOPULATIONENS OMSÆTNING AF ORGANISK STOF

PÅ STRÆKNINGEN MAR 601 - MAR 602.

Med de opnåede estimater for produktion og respiration

skal simuliernes rolle som filtratorer og som omsættere

af organisk stof undersøges.

I KAPITEL 3, om stoftransport påvistes en tilbageholdelse

af betydelige mængder organisk stof på strækningen

MAR 601 - MAR 602 i sommermånederne. Der skal nu

foretages beregninger af, hvor stor en del af denne

tilbageholdelse simuliepopulationen kan redegøre for.

TABEL 6.2.1. angiver transportdifferens mellem MAR 601

og MAR 602 i kg organisk stof pr. døgn. Transportdifferensen

er den mængde organisk stof, som tilbageholdes

over strækningen.

Maj 4o kg org. stof/dag

Juni 7o kg org. stof/dag

Juli 60 kg org. stof/dag

August 60 kg org. stof/dag

September 6o kg org. stof/dag

Oktober 6o kg org. stof/dag

TABEL 6.2,1..

Transportdifferens mellem MAR 601

og MAR 602.

Simulier er passive filtratorer, som har en meget lav

assimilationseffektivitet. Denne ligger mellem 5 og

15%, hvorfor der i nedenstående beregninger er regnet

med en assimilationseffektivitet på 10%, i mangel af

egne målinger. Således bliver konsumptionen (fødeindtagelsen)

10 gange assimilationen og egestionen 0.9

gange konsumtionen.

Under antagelse af en assimilationseffektivitet på 10%

må 90% af konsumtionen udskilles igen som fækalier.

Disse er forholdsvis store partikler, som er indesluttet

i en peritrof membran. Da disse fækaliepartikler


Kl

er mange gange større end fødepartiklerne, vil de sedimentere

hurtigere og ved større strømhastigheder end

disse. Dette er iagttaget i 'strømakvarium, hvor fækalierne

sedimenterede. Under antagelse af sedimentation

af samtlige producerede fækaliepiller inden for den betragtede

strækning, vil dette betyde en berigelse af

sedimentet. For 1. sommergeneration fås:

(9.1 • 0.9 • 5 • 60)/10000 = 2.5 mm

Hvis samtlige fækalier udskilt af 1. sommergeneration

sedimenteres, vil en sedimenttilvækst på 2.5 mm være

resultatet.

Af TABEL 6.2.2. fremgår energibudget for simuliepopulationen

på MAR 601 - MAR 602 samt den beregnede sedimenttilvækst

under forudsætning af sedimentation af alle

fækalier.

Generation Assimilation Consumption Egestion Har 6ol-6o2 Sediment-

1. sommer

2. sommer

5. sommer

vinter

Ass. Cons. tilvækst

S org. stof/m dag - - - - kg/dag - mm/gen

0.91

0.35

0.51

o.o4

TABEL 6.2,2.

9.1

5.5

3.1

0.4

8.19

5.15

2.79

0.36

3.2

1.2 .

1.1

0.14

32.0

12.0

11,0

1.4

2.5

1.2

1.1

0.1^

Energibudget for simuliepopulationen, MAR 601-MAR602.

1974.

I beregningerne er kalkuleret med 20% tørstof i fækalierne,

som produceres over 60 dage. Sedimentationen

på grund af fækalier fra simulier andrager altså ca.

8 g organisk stof/m /dag. Bidraget fra de øvrige generationer

er udregnet på analog vis. De energetiske

beregninger over simuliepopulationen, som angivet i

TABEL 6.2,2. viser at 1, sommergeneration energetisk

spiller den største rolle af de 4 generationer. I tabellen

er angivet assimilation og konsumtion over hele

strækningen MAR 601 - MAR 602 på m^-basis. For 1. som-


48

mergeneration ses konsumtionen at andrage 32,0 kg organisk

stof pr. dag (døgn) for hele strækningen. Af

TABEL 6.2.1. fremgår hvilke mængder, der tilbageholdes

på samme strækning, udregnet som differensen mellem

transporter af organisk stof på MAR 601 og MAR 602.

Denne drejer sig om ca. 60 kg organisk stof pr, døgn.

Således vil populationen af Simullum spp. på den ca.

3750 m store vandløbsstrækning konsumere ca. 50% af

den mængde organisk stof, som forsvinder over strækningen.

Omkring 1.7. andrager populationen af simulier

omkring 110.000,000 individer med en samlet biomasse

på ca. 33000 g tørstof. For 2. og 3. konsumeres ca,

20% af den på strækningen tilbageholdte mængde organisk

stof.

6.3. KONKLUSION.

Konklusionen på simulieundersøgelsen må blive, at simuliepopulationen

kan redegøre for 20-50% af den mængde

organisk stof, som forsvinder fra vandfasen under

vandets passage fra MAR 601 til MAR 602. Fjernelsen

fra vandfasen er ikke udtryk for en metabolisk omsætning

af det organiske stof, idet ca. 90% af simuliernes

konsiamtion udskilles igen som fækalier, LADLE (1972)

har udført en lignende undersøgelse i det sydlige Eng-

2

land, hvor han målte produktionsstørrelser på ca. 6g/m /år,

hvilket er betydeligt lavere end de i denne undersøgelse

fundne produktionsstørrelser, som ligger på ca. det

tidobbelte, nemlig 50 g/m /år. Da Bregnholm Mølle dambrug

forårsager ca. en fordobling af åens transport

af suspenderet organisk stof, målt som COD, og dette

bidrag ydermere består af letomsættelige proteinrige

organiske forbindelser i form af fiskerester m.m., tyder

det på at forklaringen på den meget høje produktion

af Simullum spp. netop må være tabet af organisk stof

fra dambruget.


49

L FISKERIBIOLOGISKE UNDFRSØfiFI.SFR.

De fiskeribiologiske undersøgelser er udført i samarbejde

med Gorm Rasmussen, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

Disse undersøgelser er rapporteret i en

selvstændig rapport,udarbejdet af Gorm Rasmussen, hvor

der er lagt særlig vægt på metoder og beregningsprocedurer

til bestemmelse af biomasse, produktion og konsumtiom

af ørred og regnbueørred på strækningen MAR

601 - MAR 602. Her skal derfor blot resumeres de vigtigste

resultater, som har interesse i en økologisk

sammenhæng,

7.1. BIOMASSE/ PRODUKTION OG KONSUMTION AF ØRRED OG

REGNBUEØRRED PÅ STRÆKNINGEN MAR 601 - MAR 602.

Der er efterhånden foretaget en del produktionsbestemmelser

for salmonider i vandløb, jvfr, LE GREN (1969).

Her i landet foreligger der nylige bestemmelser af ørredproduktion

fra Nordfyn, MORTENSEN (1974), og fra

Villestrup å, MARKMANN (1975). I begge tilfælde lå

produktionen på 13-15 g/mVår. Der er tale om vådvægt.

Bortset fra produktionsbestemmelser i Horokiwi River,

ALLEN (1951), hvor der beregnedes en total ørredproduktion

på 50 g/m /år, synes størrelsen af naturlige,

mindre vandløbs produktionspotentiel at have et maximum

på omkring 12 g/m /år, LE CREN (1969). Produktionsstørrelsen

for ørred alene ved Bregnholm Mølle og Tirsvad

bro ligger nær dette postulerede produktionsmaximum.

Hertil kommer et produktionsbidrag fra regnbueørred

ved Bregnholm Mølle, således at den samlede salmonidproduktion

her når op på 42.3 g/m^/år. Med en gennemsnitlig

salmonidbiomasse i samme periode (1974-1975)

o 2

pa 39.4 g/m bliver salmonidbiomassens turn-over rate

1.1. For Horokiwi River fås med en biomasse på 26.8 g/m'

og en korrigeret produktion, se LE CREN (1969), på

2

38.0 g/m /år en turn-over rate på 1,4,

Der foreligger kun få beregninger over fiskepopulatio-


50

ners bioenergetik. ALLEN (1951) og HORTON (1961) benyttede

Pentelow's data fra 1939, se PENTELOW (1939) til

at bestemme parametre til primitive modeller til beregning

af fødekonsumtion for ørredpopulationer, I

nærværende undersøgelse er i stedet benyttet en af

URSIN (1967) opstillet vækstmodel. Den økologiske effektivitet,

der i de fleste tilfælde kan sættes lig

produktion:konsumtion (produktion/konsumtion), postulerer

MANN (1965) at variere mellem 0.05 og 0.15 i

akvatiske miljøer. For de ovenfor nævnte undersøgelser

fås:

PRODUKTION

g/m^/år

HORTON (1961) 13.1

MANN (1965) 42.6

Bregnholm Mølle42.3 42.3

Tirsvad bro 7.6

KONSUMTION

g/m^/år

31.1

704.5

226,0

60.0

ØKOLOGISK

EFFEKTIVITET

0.43

0.06

0.19

0.13

Da man i de fleste dambrug med en vådfoderkonvertering

på omkring 5 (foderforbrug/tilvækst) får en "økologisk

effektivitet" på 0.25 er den stærkt begunstigede fødetilgang

for salmOnidbestanden neden for dambruget ved

Bregnholm Mølle tydelig. Den økologiske effektivitet

fra Hortons undersøgelse er usædvanlig stor, men skal

sandsynligvis forklares ved en underestimering af fødekonsxamtionen.

Den økologiske effektivitet ved Tirsvad

bro ligger inden for det af Mann postulerede og karakteriserer

sandsynligvis relativt upåvirkede vandløb.

Da energiberegningerne for regnbueørredbestanden ved

Bregnholm Mølle (MAR 601) er den mest sikre, er beregninger

til bestemmelse af fødekonsumtion foretaget for

denne bestand med benyttelse af de målte størrelser

for produktion, gennemsnitsstørrelser af fisk til forskellige

tidspunkter og temperatur. De beregnede størrelser

er følgende:


51

WINBERG's URSIN's

vækstmodel vækstmodel

Totalkonsumtion

g/m^/år 158.3 169,5

Der er en utrolig overensstemmelse mellem de to bereg­

ningsmetoder, og før end flere resultater foreligger

må det anbefales at anvende Ursin^s vækstmodel, som

er funderet på et fysiologisk grundlag.

Det er konstateret, at produktionen af ørred ved Bregn­

holm Mølle, trods forbedrede fødebetingelser, ikke er

væsentlig forskellig fra ørredproduktionen ved Tirsvad

bro, der må betragtes som den, der ville have eksiste­

ret ved Bregnholm Mølle før dambrugets oprettelse.

Hvis vi antager, at de beregnede produktion/biomasse­

tal for henholdsvis ørred og regnbueørred til de for­

skellige tidspunkter ved dambruget er generelt gælden­

de for de stærkt varierende bestande længere nede ad

åen, jvfr, FIGUR 7.3.1., er det muligt at

give tal for, hvorledes produktionen på strækningen

fra den øverste mølleopstemning (ved MAR 600) og ned

til Lillebro vil fordele sig på henholdsvis ørred og

regnbueørred. Strækningen har en total længde på i alt

1700 m. I nedenstående tabel er angivet årsproduktion

for de enkelte strækninger:

Langs dambruget

Mellemstrækning

Nedre strækning

Total

total

15030

13068

15426

43524

ØRRED

g g/m

12.0

13.1

2,6

total

51666

33159

13562

98387

REGNBUEØRRED

g g/m^

41.3

33.2

2.3

Langs dambruget er en strækning på 250 m, mellemstræk­

ningen er på 200 m og nedre strækning er på 1300 m.

Total for samme strækning med ørredproduktionsstør-

relser som ved Tirsvad bro fås 99750 g. Der er således

på grund af dambruget sket en forøgelse af den samle­

de produktion af salmonider på ca. 40%. Men ørredpro-


52

duktionen er halveret, væsentligst på grund af de forringede

iltforhold ca. 500 m neden for Bregnholm Mølle

og ned til Lillebro, Den ,manglende eller forringede

rekruttering, se afsnit 7.2,, spiller også en rolle.

7.2. GYDEPLADSUNDERSØGELSER.

I oktober 1974 iagttoges legemodne ørreder på legepladser

ved Bregnholm Mølle, på selve undersøgelsesfeltet

ved MAR 601. I november iagttoges legen på 3

forskellige legepladser på samme sektion. 1 uge efter

legens ophør blev prøver udtaget på legebankerne med

et cylinderrør (14 cm), Der blev udtaget én prøve i

hver legebanke, og i alle konstateredes levende æg.

I det tidlige forår 1975 blev de samme legepladser

undersøgt igen for at konstatere, hvorvidt æggene havde

overlevet, I løbet af vinteren var der konstateret

en vis tilslamning af legebankerne. I foråret var det

ikke muligt at konstatere æg med cylinderrøret. Derfor

opgravedes alle 3 gydebanker under anvendelse af SURBERsampler.

Der fandtes blot et dødt æg, resten må være

rådnet op. Som kontrol blev 5 gydebanker ved Tirsvad

undersøgt ved udtagelse af prøver med cylinderrøret.

Derved fandtes i gennemsnit 30 levende embryoner (æg)

i hver prøve.

Først efter september 1975 indgik 1975-årgangen af

ørreder i elektrofangsterne ved Bregnholm Mølle. Da

der ikke er lokaliseret gydepladser længere oppe under

møllen, og der ikke er passage oppefra og ned forbi

møllen må disse fisk stamme fra andre steder i Gudenåsystemet.

7.3. FISKEBESTANDEN I MATTRUP Å NEDEN FOR BREGNHOLM.

I 1'974 besluttedes det at undersøge variationen af

fiskebestanden over en strækning fra MAR 601 til MAR

603 til forskellige tidspunkter af året 1975.


53

Åen er på visse strækninger meget dyb, hvorfor normalt

elektrofiskeri ikke kan foretages. Strækningen blev derfor

elektrofisket fra båd. På denne måde var det muligt

at befiske de enkelte delstrækninger (100 m) fra 2

til 3 gange igennem umiddelbart efter hinanden, af hensyn

til en så vidt muligt mest effektiv befiskning,

g vfidvægt/500m2

6000 -

iOOO

2000

6000 -

AOOO-

2000-

6000

iOOO

2000

4000r

2000-

iOOO-

2000-

iOOOr

2000-

8000r

6000

4000

20001-

mm

Mi

kvjA'j.'.j

-i=H—^^-

M

500

FIGUR 7,3.1,

i-'f^S^-

1^

s

7.2.

Ijg i^i » i 3.4.

iMi

li-'/i-\4^^ F^^^^ O-

-w^

m g i^

1000 1500

m^p^

18.5.

11.7.

23.8.

2A.9.

13.11.

1850m n.f.

dambrug

2 4 6 8 10 12 14

ppm O2

Salmonidbiomasser og iltforhold på MAR 601 - MAR 602,

Venstre figur Salmo trutta (ørred) med raster.

Salmo galrdneri (regnbueørred) hvid.

Thymallus thymallus (stalling) sort.

Højre figur: Minimums- og maximumsværdier for ilt

på MAR 602 gennem 1975.

Feb

Nov


54

Åstrækningen blev delt op i 100 m sektioner, med en

mellemliggende straakning, som ikke blev befisket.

På FIGUR 7.3.1. er vist biomassen af stalling (sort),

ørred (raster) og regnbueørred (hvid) på de enkelte

befiskningsstrækninger fra Bregnholm Mølle til Lillebro.

Desuden er vist maximal- og minimalværdierne for

ilt på MAR 602 i de pågældende måneder.

Det ses, at salmonidbestanden i juli og august er reduceret

meget kraftigt på en længere strækning neden

for Bregnholm Mølle, Dette er sammenfaldende med lave

iltværdier. Samtidig er strømhastigheden stærkt reduceret,

og miljøet må anses for uegnet til laksefisk.

De observerede iltværdier er ikke lethale, se JOB (1955),

LIEBMANN (1960) og KLEIN (1962), men må betragtes som

værende på grænsen af hvad salmonider kan overleve.

Undersøgelser af ELLIS, se KLEIN (1962) viste, at vandløb

med under 5 mg 0-/1 i den varme årstid udviste en

forarmet fiskefauna, I WATER QUALITY CRITERIA (1972)

angives 4,7 ppm som en meget lav beskyttelsesgrad, hvor

man må påregne stærkt nedsat produktion af laksefisk.

De observerede lave iltværdier i Mattrup å må derfor

betragtes som den væsentligste årsag til den meget

ringe salmonidbiomasse i månederne juli-august.

7.A. KONKLUSION.

Der er foretaget fiskeribiologiske undersøgelser på

to vandløbsstrækninger i Mattrup å, en 100 m strækning

ved Tirsvad bro samt en 250 m strækning ved Bregnholm

Mølle. På begge stationer er foretaget bestemmelse

af biomasse og produktion af ørred og regnbueørred.

Produktionen af ørred på de to stationer var nogenlun-

2

de ens (henholdsvis 7.6 g og 9.3 g vådvægt/m /år).

Regnbueørred forekom ikke ved Tirsvad bro, men var meget

talrig ved Bregnholm Mølle, hvor produktionen be-

2

stemtes til 33 g vådvægt/m /år. Ved Bregnholm Mølle er

produktionen ca. 6 gange større end ved Tirsvad bro,

når man betragter ørred og regnbueørred under ét. Yngeltillæget

er tilsyneladende udmærket ved Tirsvad bro.


55

Den fundne produktion på denne lokalitet må derfor

antages at være identisk med lokalitetens produktionskapacitet.

Den større samlede produktion ved Bregnholm

Mølle må tilskrives bedre ernæringsbetingelser (større

fødeudbud). At produktionen af ørred ikke er større,

end ved Tirsvad bro kan der ikke gives nogen forklaring

på, men der er ikke fundet yngeltillæg ved Bregnholm

Mølle, og bestanden er derfor afhængig af tilvandring

af fisk fra Gudenåen, Den totale mængde undslupne

regnbueørreder på MAR 601 er således gennem deres

vækst skyld i produktionsforøgelsen på stationen. Bestanden

af regnbueørreder er ikke selvreproducerende,

men holdes vedlige gennem udslip af fisk fra dambruget.

Ved månedlige befiskninger på strækningen MAR 601 -

MAR 602 gennem 1975, er det påvist, at ørredbestanden

er overordentlig ringe i sommermånederne. Denne bestandsnedgang

er sammenfaldende med tilgroning med grøde og

forekomst af lave iltkoncentrationer, Dette betyder,at

salmonidbestanden umiddelbart neden for Bregnholm

Mølle om sommeren er indespærret mellem dambruget og

den miljømæssigt dårlige strækning længere nede ad åen.

Ved vækstenergetiske beregninger er det vist, at fødeoptagelsen

er ca. 25% af den maximalt mulige, hvorfor

det må antages at bestandstætheden ved Bregnholm Mølle

overstiger strækningens kapacitet, Reproduktionsmulighederne

for ørred ved Tirsvad bro og Bregnholm

Mølle - hvor der begge steder findes velegnede gydebanker

- er undersøgt. Der er herigennem konstateret

at der sker et fint yngeltillæg ved Tirsvad bro, medens

gydepladser ved Bregnholm Mølle tilslammer. således at

æggene dør, hvorfor der heller ikke konstateres yngel

ved befiskningerne.


56

R. MAKROFYTTFRR ROLLF, I VANHI ^R^^SYSTEMET •

Med makrofytter menes her den iagttagelige submerse vegetation.

I det følgende skal forholdene på MAR 601 og

MAR 602 omtales. På begge stationer findes en varieret

flora, Floraliste fremgår af TABEL 12.1.1.. Mængden

af makrofytter spiller en betydelig rolle i vandløbsøkosystemet,

bl.a. influeres iltforhold, vandføring

og transportevne for organisk stof. Endvidere betyder

makrofytterne en væsentlig forøgelse af substratoverfladen,

hvilket har omfattende fysiske og biologiske

konsekvenser. Da makrofytterne således har en meget

markant indflydelse, har vi fulgt deres vækstmønster

gennem vækstsæsonerne 1974 og 1975.

8,1. MAKROFYTTERNES BIOMASSE OG PRODUKTION.

Vækstsæsonens start er defineret som det tidspunkt til

hvilket fremkomsten af grønne bladspirer har kunnet

iagttages. Både i 1974 og 1975 faldt dette tidspunkt

i dagene omkring 1.5,, hvorfor denne dato er valgt

som starttidspunkt. Biomassen er fulgt ved manuel høstning

på de i TABEL 8,1,1. angivne tidspunkter. Ved biomassebestemmelserne

er kun medregnet den del af planterne,

som befinder sig i vandmassen. Da submerse planters

( spec. Sparqanium og Potamogeton) rodsystem

kun udgør en ringe del af plantens samlede biomasse,

har vi ikke fundet det påkrævet at medtage rodsystemet

i biomassebestemmelserne. Yderligere ville en rodhøstning

også forårsage betydelige og uheldige ændringer

af sedimentet. Ved hver biomasseopgørelse er høstet

5-7 parceller af 0.5 m's længde i hele vandløbets

bredde, som varierer mellem 3.5 m og 5.5 m, således

at der ved hver høstning er opgjort biomasse på ca.

10 m^.

På grundlag af høstningerne er vækstmønstret beskrevet.

I begge vækstsæsoner har en logistisk vækstmodel

kunnet give en god beskrivelse af vækstforløbet.


57

Beregningsproceduren for en logistisk model for vækst

kan udføres som følger:

P = dW/dt = aW((W^^^ - W)/W^^^) (8.1)

hvor biomassen udtrykkes som W, W = maximale biomax

masse, t = tiden i dage og a = vækstratekonstant med

dimensionen dag

Det ses således:

dW/dt/W = a - (a/W^^^)W (8.2)

altså at den specifikke veekstrate er en lineært afta­

gende funktion af biomassen.

Vækstmodellen kan verbalt udtrykkes:

I starten af vækstsæsonen foregår væksten eksponentielt.

Snart begynder en skyggevirkning {hæmning af fotosyntesen)

at gøre sig gældende og væksten aftager

for til sidst, september til oktober, at ophøre.

Den maximale biomasse er nu nået , og produktionen kan

blot opveje planternes respiration. Desuden begynder

aftagende daglængde at gøre sig gældende, således at

respirationen overstiger produktionen . Det skal her

lige nævnes at produktionen skyldes planternes fotosyntese

og derfor kun foregår i dagtimerne, medens

respirationen foregår hele døgnet rundt. At respirationen

overstiger produktionen betyder at planterne

henfalder langsomt i løbet af efteråret, så kun en forsvindende

del af sommerens biomasse kan iagttages om

vinteren. I TABEL 8.1.1, er angivet de forskellige

vækstparametre, biomasser og vækstligninger.

På FIGUR 8.1.1. er vist biomassen til tiden t samt produktionen

til tiden t. Tiden t er antallet af vækstdage.

Som det fremgår var produktionen større i 1975

end i 1974. Ligeledes var vækstraten højere i 1975 end

i 1974. Dette manifesterer sig i højere biomasse.

Den store forskel i produktion og biomasse fra 1974

til 1975 kan ikke forklares tilfredsstillende, da kendskab

til de faktorer, som styrer plantevæksten, er for


Dato Vækstdage Biomasse

1. 5.1975 o

4. 6.1975 3^

1. 7.1975 61

28. 7.1975 89

4-. 9.1975 126

Vx= 205 BM

r = -0.99980

a = 0.06144

g/m

o

52.0

lo4.o

179.4

79.0

58

Gennems,

biomasse

g/m

16.. o

68.0

141,7

129.2

b = 5.70 (integrationskonatant)

1, 5.197^ o o

26. 6.197^ 57 4o,6

1, 7.1974- "70 66,6

lo. 7.1974 80 69,6

2o. 8.1974 112 I07.0

12, 9.1974 135 114.0

1.11.1974 184 37.0

^max = 1^^ s/°^^

r = 0.80798

a = 0.04525

Vækst

o

g/m dag

o,91

2.76

2.6'9

-2.71

Vækst

g/g dag

0.O569

o,o4o6

o,01898

W = 2a5/(l -H exp(5.7o - o,o6144 t))

20.3

55.6

68.1

88.3

II0.5

b = 2,71 (integrationskonatant)

0,71

2.00

0,50

1.17

0,30

-1.57

-0.03508

o,0373

o,oo44

0.0I325

0.00271

W = 116/(1 -f- exp(2,71 - 0,04525 t))

TABEL 8.1,1.

Vækstparametre, biomasser og vækstligninger for

grødevæksten på undersøgelsesfeltet MAR 601 for

1974 og 1975.

dårligt kendte. Dette er diskuteret af WESTLAKE (1971),

LADLE and CASEY (1971), WESTLAKE et al. (1972), WEST­

LAKE (1973) samt CASEY and WESTLAKE (1974),

LARSEN (1973) og (1975) angiver nogle tal for relationen

mellem planternes nettoproduktion og fosforindholdet

i vandet. Ved et fosforindhold iagttog han pro-


gdw/m'

20(f

180

160

UO

120

100

80

60

10

20-

59

M A M J J A S O N D ' J F M A M J J A S O N D

FIGUR 8,1,1.

197i 1975

Biomasse og produktion beregnet efter vækstligningerne

, som angivet i TABEL 8.1.1.

2

duktionsstørrelser mellem 100 og 300 g tørstof/m /år.

Dette er i god overensstemmelse med resultaterne fra

Mattrup å (MAR 601) , som ligger mellem 100 og 200 g

2

tørstof/m /år. Ovennævnte relation giver dog ikke mulighed

for at vurdere på om produktionen bliver 100

eller 200 g tørstof/m /år.

På undersøgelsesfeltet, MAR 601, er produktionen ikke

specielt høj. LARSEN (1973) og (1975) angiver værdier 2

for produktionsstørrelser mellem 9 og 605 g tørstof/m /år

I engelske vandløb (chalk streams) angives størrelsen

2 o

af produktionen mellem 150 og 520 g tørstof/m /ar af

DAWSON (1973), WESTLAKE et al. (1972) og EDWARDS and

OWENS (1960) .

8.2. MAKROFYTTERS INDFLYDELSE PÅ NÆRINGSSTOFBALANCE

FOR FOSFOR OG KVÆLSTOF PÅ MAR 601 - MAR 602.

I Mattrup å og mange andre vandløb kan iagttages det

fænomen, at transporten af plantenæringsstoffer i åen

er langt større end den mængde, som akkumuleres i ma­

krofytterne. Som en illustration af dette kan anføres

følgende beregning, der er foretaget for juli 1975,

hvor produktionen er maximal, samtidig med at trans­

porten af næringsstoffer er minimal, hvorfor en even-


50

Stofalckumulation i makrorytter 197^"

Dag nr

95

lo2

lo9

116

123

13o

137

Ikk

151

158

165

172

179

186

193

2oo

2o7

214.

221

228

235

zhz

249

256

263

270

277

284

291

. w^

4.55

5.76

7*26

9.13

11.44

14.25

17.66

21.72

26.50 -

32. ol

38,23

45.09

52.47

60.17

67.99

75.69

83.06

89.91

96.12

I0I.61

I06.37

II0.42

113.81

116.62

118.91

120.77

122.27

123.47

124.43

^1

.15

.19

.24

.30

.36

,44

-53

.63

.73

,84

.94

l.o2

1,08

1,11

1.11

1,08

l,o2

.94

.84

.73

.63

.53

.44

.36

,30

,24

. ,19

.15

.12

^2

2,05

2,59

3.24

4.11

5.15

6,41

7.95

9.78

11.92

l4,4o

17.20

20.29

23.61

27.08

30.60

34.d6

37.38

4o.46

43.25

45.72

47.87

49.69

51.22

52.48

53,51

54,35

55.02

55.56

55.99

Enhed: W: g/m , P: g/m dag

. ^2

.07

.09

,11

.13 .

.16

,2o

.24

.28

.33

.38

.42

.46

.49

.50

.50

.49

.46

.42

.38

.33 ,

.28

.24

.20

.16

,13

,11

,09

.07

.05

^

.18

.23

.29

.37

.46

.57

.71

.87

1.06

1.28

1,53

1.80

2.lo

2.41

2.72

3.03

3.32

3.60

3.84

4.06

4.25

4.42

4.55

4.66

. 4,76

4,83

4.89

4,94

4.98

^3

-.ol

0

,ol

,ol

.ol

• ol

.o2

,o2

.03

.03

.03

.o4

.o4

.o4

.o4

.o4

.o4

.o4

.o4

.03

.03

.03

,o2

.02

,ol

.ol

.ol

.ol

.ol

^4

.05

.06

.07

.09

.11

.14

.18

,22

.26

.32

.38

.45

.52

.60

.68

.76

.83

.90

.96

l,o2

1.06

l.lo

1.14

1.17

1.19

1,21

1.22

1.23

1.24

0

0

0

0

0

0

^4

.ol

.ol

,ol

,ol

.ol

.ol

,ol

.ol

. .ol

W-^ = tøs?stof, P-j_- produktion, Wg og Pg • kulstof, W^ og P^: kvælstof

W^ og P^: fosfor

-FIGUR 8.2.1..

Stofakkumulation i makrofytter på MAR 601 - MAR 602,

1974.

0

0

0

0

0

0

0

.ol

,ol

.ol

,ol

,ol

,ol

.ol


Stofakkumulation i makrofytter

Dag- nr, W-

124

131

138

145

152

159

166

173

180

187

194

2ol

2o8

215

222

229

236

243

250

257

264

271

5.28

7.97

11.94

17.72

25.92

37.17

51.89

70.03

90.76

112,56

133.53

152.04

167.20

178.86

liB7.4l

193,45

197.62

200.44

2o2.33

203.59

2o4.42

2o4,96

^1

.31

.46

.68

.98

1.38

1.85

2.36

2,81

3.08

3.lo

2.85

2,42

1-91.

1,43

1.03

.72

.49

.33

.22

.14 '

.lo

.06

""2

2,38

3.59

5,37

7.97

11.66

16.73

23.35

31.51

4o,84

50.65

60,09

68.42

75.24

80,49

84.33

87.05

88.93

90.2o

91.05

91.61

91,99

92.23

61

^2 '

.46

.21

.31

.44

.62

.83

1.06

1,26

1.39

1.39

1.29

1.09

.86

.64

.46

.32

.22

.15

.lo

.07

.o4

.03

1975.

Enheder og symboler som i foregående tabel,

FIGUR 8.2,2.

^3

.21

.32

.48

.71

- l.o4

1.49

2,08

2.80

3,63

4.50

5.34

6,08

6,69

7.15

7.50

7.74

7«9o

8.o2

8.09

8,14

8,18

8.2o

0

0

^3

.ol

.02

.03

.o4

.06

.07

.09 .

.11

.12

.12

.11

.lo

.08

.06

.o4

.03

.02

.ol

oOl

.ol

W4

.05

.08

.12

.18

.26

.37

.52

.70

.91

1.13

1.34

1.52

1.67

1.79

1.87

1.93

lo 98

2.00

2„o2

2.o4

2„o4

2.05

Stofakkumulation i makrofytter på MAR 601 - MAR 602

1975.

0

0

0

0

0

0

0

0

^4

.ol

.ol

.ol

.o2

.02

.03

.03

.03

.03

.o2

,o2

• ol

tuel effekt vil manifestere sig kraftigst på dette tidspunkt.

Den maximale produktionsrate er 3.2 g tørstof/

m /dag, hvilket svarer til at fosfor akkumuleres med

raten:

0.002 - 3.2 g P/m^/dag - 0.0064 g P/m^/dag

På hele strækningen MAR 601 - MAR 602 (3750 m^) akkumuleres

derfor;

3750 • 0.0064 g P/m^/dag = 24.0 g P/dag

.ol

-.ol


62

I samme tidsrum er vandløbets totaltransport 4400 g P.

Den i makrofytter akkumulerede fosformængde andrager

således 0.5% af totaltrasnporten i vandløbet. Af vandløbets

totaltransport af P bidrager dambruget med 12%,

Det må således anses for udelukket at dambrugets fosfortilskud

til vandløbet kan have nogen som helst indflydelse

på vækst og biomasse af makrofytter.

Lignende beregninger er udført for kvælstof. Her er

den i makrofytter akkumulerede del af åens totaltransport

ca, 0%. Af åens totaltrasnport af kvælstof bidrager

dambruget med 22%. Det må derfor betragtes som udelukket

at dambrugets tilskud af kvælstof skulle kunne

influere makrofytproduktionen. Kvælstof er beregnet

som summen af NH^-N, NO^-N og TON, I TABEL 8.2.1. og

TABEL 8.2,2, er angivet produktion og stofakkumulation

i makrofytter for henholdsvis 1974 og 1975.

8.3. MAKROFYTTERS INDFLYDELSE PÅ STOFTRANSPORT OG

VANDFØRING.

Fremvækst af makrofytter i et vandløb medfører en voldsom

øgning af modstanden. En direkte effekt heraf er,

at der akkumuleres vand, hvilket iagttages som en stigning

i vandstanden. En anden effekt er at den nedsatte

strømhastighed betyder en forringelse af vandløbets

transportevne for suspenderet stof. Stoftransportmålinger

viser da også at der sker en tilbageholdelse

af stof i månederne maj - september på strækningen

MAR 601 - MAR 602, Dette medfører en berigelse af sedimentet

og en generel tilslamning af sediment såvel

som plantevækst. En sådan tilslamning af makrofytter

påvistes af LADLE and CASEY (1971) at have en direkte

effekt på Batrachium sp,, idet nedsat strømhastighed

og tilslamning reducerede denne slægts udbredelse.

Modsat hævdes Sparganium simplex at begunstiges af

en organisk beriget bund, HYNES (1971). Egne iagttagelser,

som ikke er systematiseret, tyder i samme retning,

idet organisk berigede vandløb som oftest er præget


53

^f Sparganium simplex og Potamogeton pectinatus.

I sommeren 1975 udførtes et mindre antal analyser af

porevand fra sediment fra MAR 601. Der konstateredes

meget høje koncentrationer af NH^ og P0"~ (ammoniak

og orthofosfat), For ammoniak op til 32000 /ug/1 og

for orthofosfat op til 4000 Mg/l. I sedimentet er der

derfor ganske betydelige reserver af næringsstoffer

som makrofytterne kan udnytte, WESTLAKE (1971) angiver

at makrofytter optager næringsstoffer fra både sedi­

ment og vandfase. Grunden til de høje næringsstofkon­

centrationer i sedimentet er, at der hersker anaerobe

forhold, hvorunder der frigives ammoniak og orthofos­

fat i forbindelse med den mikrobielle omsætning. Det

er sandsynligt at dambruget gennem indflydelse på se­

dimentet kan .have en indirekte indflydelse på flora­

en. Der er ikke foretaget en kvantitativ opgørelse af

den floristiske sammensætning. Bevæger man sig fra

MAR 601 ned mod MAR 603 iagttages, at der ved MAR 601

er dominans af Sparganium simplex, ved MAR 602 af

Potamogeton pectinatus og Sparganium simplex, medens

floraen ved MAR 603 er mere divers, idet både Batra-

pJliHE sp* , Callitriche sp. og Helodea canadensis op­

træder i større mængder. Dominansen bevares dog også

på MAR 603 af Sparganium simplex og Potamogeton pecti­

natus.

8.4, KONKLUSION.

I 1974 og 1975 er væksten af makrofytter på undersø­

gelsesfeltet ved MAR 601 fulgt gennem en række bio­

massebestemmelser, Vækstmøsntret er beskrevet med en

logistisk vækstmodel, I 1974 var produktionen 114 a

2 9

tørstof/m og i 1975 180 g tørstof/m"^. Disse produk­

tionsstørrelser ligger på niveau med andre produktions­

målinger foretaget i Danmark og England.

Der er foretaget beregninger af akkumulation af kvæl­

stof og fosfor i makrofytter på strækningen MAR 601 -

MAR 602 for juli 1975, hvor den højeste produktions-


64

rate nåedes. Beregningerne viser, at henholdsvis ca,

0% og 0,5% af åens totaltransport af kvælstof og fosfor

optages i makrofytter. Disse diminuitive størrelser

viser, at dambrugets tilskud af N og P til åens

transport (dambrugstilskuddet er på henholdsvis 22%

og 12% af totaltransporten) ikke kan have effekt på

produktionen af makrofytter.

De høje produktionstal betyder at grøden om sommeren

forårsager akkumulering af vand på strækningen MAR 601

- MAR 602, hvilket betyder nedsat strømhastighed og

dermed nedsat transportevne for suspenderet stof. Dette

bidrager til at øge tilslamningen i løbet af sommeren.


65

2. ILTFORHOLD OG ILTFLOW.S PA .STRÆKNTNGFN MAR 601 - MAR 607.

Iltforholdene 1 et vandløb ér af helt afgørende betydning

for vandløbets kvalitet. Sedimentets udseende,

sammensætningen af flora og fauna og indholdet af forskellige

stoffer i vandfasen er stærkt influeret af

iltindholdet i vandet.

12

11

10

12

11

9

10

8

7

6

5

i

3

ppm

9

8

7

6

5

i

31-

2

1 h

ppm

2 -

1 -

-1—• D age

50 100 150 200 250 300 350

50 100 150 200 250 300 350

FIGUR 9,0.0.

Minimum og maximum værdier for ilt på MAR 601 (øverst)

og MAR 602 (nederst). Fuldt optrukne kurve er 1975 og

stiplede kurve er 1974.

I Mattrup å blev iltkoncentrationen derfor målt på

døgnbasis på MAR 601 og MAR 602 gennem 1974 og 1975.

Dage


66

Døgnamplituden (minimum og maximum) på de enkelte må- .

ledøgn er vist på FIGUR 9.0.0,. På begge stationer iagttages

at iltindholdet falder gennem perioden februar

- august, med tiltagende døgnamplitude. Herefter stiger

iltindholdet igen og døgnamplituden aftager, for

for sidst på året at være forsvindende. Det fremgår,

at døgnamplituden er forøget fra MAR 601 til MAR 602,

således at de ekstreme værdier opnås på MAR 602.

9.1. ILTFORHOLD OG ILTSTYRENDE PROCESSER.

Døgnmålinger for ilt (ppm), temperatur ( C) og energiindstråling

(cal/cm^/10 min) er foretaget adskillige

gange i 1974 og 1975 på MAR 601 og MAR 602. Eksempler

på døgnmålinger er vist på FIGUR 9.1.1. og FIGUR 9.1.2.

Relationen mellem planternes fotosynteseaktivitet og

lysindstråling er ikke undersøgt. Det ses, at iltforholdene

i månederne juli - august er utilfredsstillende,

idet så lave værdier som 3.0 ppm optræder på MAR

602 i august- Disse målinger motiverede en nærmere analyse

af de processer som har indflydelse på iltforholdene.

Indledningsvis skal de iltforbrugende og iltproducerende

processer identificeres og kvantificeres.

De vigtigste processer, som har indflydelse på iltforholdene,

det vil sige de iltstyrende processer, er:

1. FOTOSYNTETISK ILTPRODUKTION,

2. MAKROFYTTERNES RESPIRATION.

3. SEDIMENTETS RESPIRATION.

4. RESPIRATION I VANDFASEN, BOD.

5. GENLUFTNING FRA ATMOSFÆREN.

Iltens transportveje, iltflows, er bestemt ud fra to

forskellige metoder:

1. ODUM'S KLASSI.SKE "TWIN-CURVE METHOD",

2 FORSKELLIGE MODIFIKATIONER,

2, VED DIREKTE MÅLINGER PÅ DE ILTSTYRENDE PRO­

CESSER.


15

to

, ppm O2. cal/cmVlOmin

"C, ppm O2

20r

15

10

67

" I-1-*- L I I 1 I 1 I 1 I I I 1 I I I I I I . I . I I ^ > ) ) I I I • I I I

6 12 18 24 6 12 If

fiGUR 9.1,1.

2i 6

Mar 602: t'

Mar 602: lys

Mar 602: Oj

Mar 601: t'

Mar501: O2

I -I I 1 1-j ] Tid

12 18 24

Ilt, temperatur og energiindstråling, 27.5.1975.

Øverst MAR 602 og nederst MAR 601.

Energiindstråling er kun målt på MAR 602,


°C ppm O2

20 r 20

»C ppm O2

20 r 20

15

15

10 - 10

5

FIGUR 9.1.2.

58

Mar 601 og

Mar 602 : t'

Mar 601 •• O2

Mar 602; O2

.Mar 602: lys

-J Tid

Mar 601-. t°

Mar 602:t°

Mar 601: O2

Mar 602:02

Mar602-.lys

Tid

Ilt, temperatur og energiindstråling. Enheden for

energiindstråling er cal/cm^/10 min. øverst 11.7,1975

og nederst 6.8,1975.


°C ppm O2

20 r 20

15 15

10 - 10

°C ppm O2

20 r 40

15 30

10 - 20

69

Mor 601: t°

Mar 602: f°

Mor 602^ O2

Mar 601: O2

Mar 602: lys

Tid

Mar 602: O2

Mar601 ogéOZ:!"

Mar601 : O2

Mar 602 : lys

Tid

O 2 4 6 8 10 12 U 16 16 20 22 2i

FIGUR 9.1.3.

Ilt, temperatur og energiindstråling. Enheden for

2

energiindstråling er cal/cm /IO min. Øverst 20.9.1975

Nederst 18.11,1975, Nederst følger energiindstråling

skalaen fra O til 20.


70

9.2. BEREGNING AF ILTFLOWS VED HJÆLP AF ODUM'S TWIN-

C U R V E M E T O D E .

2

Ved itlflows forstås strømmen af ilt gennem én m bund.

2

Enheden er g O^M /dag.

1, BEREGNINGSPROCEDURE.

Odum's klassiske metode, her benævnt ODUM 1. En nærme­

re gennemgang af metoden findes hos ODUM (1956). Meto­

den baserer sig på massebalancen:

Q = P-R+D-B

hvor Q = ændringsrate fra station 1 til station 2

Således er

(ppm/h)

P = bruttoprimærproduktion (ppm/h)

R = respiration, her temperaturafhængig (ppm/h)

D = genluftning regnet med fortegn (ppm/h)

B = iltforbrug fra BOD-udledning fra dambrug

(ppm/h)

R = R • 1.07 ^"^"^o'

o

og D = K(P^- C)

hvor T er temperaturen ved hvilken R^ er beregnet og

K er genluftningskonstanten. C^ er mætningsværdien for

ilt ved den givne temperatur og C er den observerede

iltkoncentration.

2. BEREGNINGSPROCEDURE.

Ved denne procedure er respirationen gjort iltafhæn­

gig. Metoden benævnes ODUM 2,

Allerede ODUM (1956) påpeger muligheden for iltafhæn­

gig respiration. Senere har EDWARDS and ROLLEY (1965)

påvist iltafhængighed for sedimentets respiration. De­

suden har OWENS and MARIS (1964), MCDONNELL and WEE-

TER (1972) og GESSNER und PANNIER (1958) påvist iltaf­

hængighed for akvatiske makrofytters respiration.


71

ODUM's massebalance ændres derfor til:

hvor R = K^C

Q = P - K^C + K(C - C) - B

K2 har altså dimensionen h~ (time""^) .

3. BEREGNINGSPROCEDURE.

I modsætning til metoden i ODUM 1 bestemmes genluftningskonstanten

ved hjælp af hydrauliske parametre.

Metoden benævnes ODUM 3.

BANSAL (1973) angiver en empirisk formel ti beregning

af genluftningskonstanten ud fra middeldybde og middelstrømhastighed.

Se nærmere i KAPITEL 10,

Beregningsresultater for de 3 beregningsprocedurer fremgår

af TABEL 9,2.1.

Enhed: gr Op/m /døg-n

27.5.1975,

11,7.1975,

12„7.197e,

,

5.8.1975,

6.8.1975,

TABEL 9.2, .1.

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

Odum

3

1

2

3

1

2

3

1

2

3

1

2

3

Q

.13

.18

.18

.18

3.^9

3.^9

3.49

-^1,06

-M.06

-M.06

•M.6I

-1.61

^1.61

P

5.63

lo. 88

lo.29

5.39

lo.2o

8,94

6,15

3,52

3.95

i.hh

4.91

4,06

2.63

R

7.00

hh.33

21.03

6.70

34.22

15.50

3.42

28.59

13.06

2.86

43.00

12.92

5,79

D

2.is

34.07

11.83

2.84

28.31 ,

11.23

2,83

25.20

9,28

2,51

37.36

8.32

2.73

Iltflows beregnet efter ODUM 1, ODUM 2 og ODUM 3.

2-stationsbestemmelser på strækningen MAR 601 - MAR 602.

B

,28

.39

.39

.39

.37

.37

.37

.19

.19

.19

.19

.19

.19


72

9.3. BEREGNING AF ILTFLOWS VED DIREKTE MÅLINGER AF

DE ILTINFLUERENDE PROCESSER.

PRIMÆRPRODUKTION.

Nettoprimærproduktionen beregnes i følge (8.1) ved indsættelse

ad de i TABEL 8.1.1. angivne parametre for

1975,

Da bruttoprimærproduktionen er givet ved:

BPP = NPP + Rdt

hvor Rdt er respirationen over døgnet, kan den beregnes

ud fra kendskab til nettoprimærproduktion og

respiration. Respirationen er beregnet ud fra:

R = (0.66 + 0.069 - C)-W-(1.07*^"^°') efter

MCDONNELL and WEETER (1972).

SEDIMENTRESPIRATION.

Denne størrelse beregnes i følge (5.1) integreret over

døgnet.

BOD-RESPIRATION.

Respirationen fra B0D5 beregnes i følge:

= K • B0D5

^°^ ^ 1 - exp(-120.K3_)

hvor Kn er henfaldskonstanten for organisk stof i vandfasen

ved 16°C. B0D5 koncentrationen til tiden t beregnes

i følge (4.1), (4,2) og (4,3).

Respirationsbidraget fra B0D5 kan opdeles i to fraktioner:

1. Respirationsbidraget fra basisværdien af B0D5.

Basisværdien er den størrelse, der er benævnt

C, i de netop omtalte formler, og er altså den

B0D5-værdi, som forekommer før og et stykke tid

efter fodringen.

2. Respirationsbidraget fra fodertabets B0D5-fraktion.

Herefter har man:


P = BPP

73

R = makrofytresplration + sedimentrespiration

+ BOD, .

basxs

B = BOD-respiration fra FT

D = K(C - C)

Disse størrelser betragtes herefter som de bedste estimater

for de forskellige iltstrømme. Størrelserne

fremgår af TABEL 9.3,1.

0„-flows i Mattrup A, n.f. Bregnliolm Mølle, station 1.

P = Pi-imærproduktion, målt ved grødehøstning + R

R = Respiration målt ud fra makrofytblomasse samt direkte måling

ar sedimentrespiration.

D = Dirfusion beregnet ud fra hydrauliske parametre i.flg. BANSAL,

B = BOD-respiration beregnet ud fra målt BOD-kinetik og udskylningsmodel

anvendt på fodertab estimeret ud fra regressionsligning

mellem fodertab og fodertilførsel.

2

Enhed: gr Op/m /Gøgn

2o.2. 1975

27.5. 1975

11,7. 1975

12.7.1975

5.8. 1975

6.8. 1975

2o,9. 1975

18.11.1975

0

P

1,4

6,08

5*95

5.17

5.15

3.43

2.55

R

.71

3.25

5.55

5.17

6.51

6.4o

5.70

.61

TABEL 9.3.1,

Iltflows målt direkte på MAR 601, 1975,

D

1,85

4.53

2,46

2.49 .

2.22

2.42

1,81

2.^7

B

.o2

.lo

.16

.28

.23

.30

.26

.o4

De samme størrelser beregnet ved ODUM 1, ODUM 2 og

ODUM 3 er angivet i TABEL 9,2,1. Ved sammenligning

mellem TABEL 9.2.1, og TABEL 9.3.1, fremgår tydeligt,

at af de 3 ODUM-beregningsprocedurer giver ODUM 3 de

bedste estimater. Det som først og fremmest er påfal­

dende er, at man ved ODUM 1 og ODUM 2 får en voldsom

overestimering af både respiration og genluftning.

Dette er mest udtalt for ODUM 1, Estimatet for P er

forbavsende ens for de forskellige beregningsmetoder.

Dette har sin forklaring i at K og R er korrelerede.


ppm/hr

O 2 I, 5

74

_! L -1 1 ' TID

10 12 U 16 18 20 22 2i

ppm/hr

.2r

o"C

0 2 4 5

j 1 1 yiD

10 12 U 16 18 20 22 2-V

FIGUR 9.3.1,

Fordelingen over døgnet af Q, P, R, D og B i følge beregninger

efter ODUM 1, ODUM 2 og ODUM 3.

Til venstre: ODUM 3, 27,5.19.75

Til højre: ODUM 1, 11,7,1975, øverste optrukne linie,

ODUM 2, 11.7,1975, stiplede linie,

ODUM 3, 11,7.1975, nederste optrukne linie

således at en stor K-værdi giver en stor R-værdi, hvorfor

ændringer på disse størrelser i stor udstrækning

ophæver hinanden. Dette fremgår af TABEL 9.2.1, datoerne

11.7.1975 og 5.8.1975, På FIGUR 9.3.1. fremgår resultaterne

af beregninger efter ODUM 1, ODUM 2 og ODUM 3

fremstillet grafisk. Det samme er vist på FIGUR 9.3,2,

og på FIGUR 9.3.3., hvor forskellige datoers beregningsresultater

er vist.

Af TABEL 9.3.1, ses størrelserne af de forskellige iltstrømme,

som ses at ændres gennem året. Størst er ænd-


ppm/hr

o" -\

1.6

1.2

.8

.i

O L

2.0

1,6

1.2

.3

0 ^

'—' ' L_j 1 1 , , ^ 1 , ,

O 2 i 6 8 10 12 K 16 18 20 22 2i

FIGUR 9,3,2

Fordelingen

beregninger

Til venstre

Tilhøjre:

75

ppm/hr

o' •^c

1.2-

0 L

1.2r

O L

0 2 4 6 8 10 12 U 16 18 20 22 2i TID

ppm/hr

;\

O 2 i 5 8 10 12 U 16 18 20 22 2i TID

over døgnet af Q, P, R, D og B i følge

efter ODUM 1, ODUM 2, ODUM 3,

ODUM 1, 12.7,1975, Øverste optrukne linie.

ODUM 2, .12.7.1975, stiplede linie.

ODUM 3, 12.7.1975, nederste optrukne linie

Øverst 5.8.1975.

Nederst 6.8,1975.

ODUM 1, stiplet; ODUM 2, fuldt optrukket;

ODUM 3, stiplet^ prikket.


gOj/m'/dagn

6

76

FIGUR 9.3.3«

Iltflows som funktion af tidspunktet på året.

ringen for produktionen, der er O før sæsonens start,

og derefter i løbet af sommeren bliver af stor betydning

for atter i løbet af efteråret at reduceres til

en ubetydelig størrelse. Makrofytrespirationen varierer

naturligvis sideløbende hermed. Hele året er sedimentrespirationen

af betydning som iltforbrugende

proces. Den stiger i løbet af foråret og når et maximum

sidst på foråret. Dette skyldes en berigelse af

sedimentet gennem denne periode, som vist på FIGUR

5.1.1., samt fremvækst af bentiske alger. Endvidere

spiller det også ind at temperaturen stiger gennem perioden,

som vist på FIGUR 7. .1., I løbet af sommeren

falder sedimentrespirationen lidt og holder sig derefter

ret konstant indtil faldende temperatur og udskylning

af slamforekomster reducerer den iløbet af vinteren.

B0D5-respirationen varierer efter foderforbruget

på dambruget samt efter temperaturen i vandet. Variationen

er nogenlunde som for sedimentrespirationen.

På alle årstider er genluftningen betydelig, om sommeren

grundet lavt iltindhold og resten af året grundet

en høj genluftningskonstant. Disse forhold er illustreret

på FIGUR 9.3.3. og FIGUR 9.3.4., som angiver de

forskellige iltflows størrelse gennem året. På FIGUR

9,3.4. er de forskellige iltflows procentuelle betyd-


77

I I I I I I I 1 I I 1 1

J F M A M J J A S O N D

FIGUR 9.3.4.

De forskellige iltflows procentuelle fordeling gennem

året,

ning gennem året.

9.4. KONKLUSION.

Der er gennemgået de vigtigste transportveje for ilt

året igennem, hvorved der er konstateret store årstidsvariationer

på de forskellige iltflows. Størst

på produktion og respiration.

Der er foretaget beregninger af iltomsætninger på

strækningen MAR 601 - MAR 602 på 3 forskellige måder,

som alle er modifikationer af den klassiske ODUM-metode.

Ved ODUM 1 og ODUM 2 fås en voldsom overestimering

af respiration og genluftning. Estimater for bruttoprimærproduktion

er ret ens for de forskellige beregni


78

ningsprocedurer. Dette skyldes at genluftningskonstanten

(K) og respirationen (R) er korrelerede, således

at en høj K-værdi giver en stor R-værdi, hvorfor ændringer

på disse størrelser i vid udstrækning ophæver

hinanden.

Selv om det ud fra beregningerne af iltomsætninger er

muligt at konstatere at f.ex. sedimentrespirationen er

høj - eventuelt højere end primærproduktionen - så er

det dog ikke ud fra disse resultater alene muligt at

afgøre hvorledes dette vil influere på recipientens

iltforhold i løbet af døgnet, ligesom det heller ikke

er muligt ved hjælp, af beregningsprocedurerne at vurdere

på effekten af forskellige indgreb som f.ex. grødeslåning

eller nedsat fodermængde.


in. ILTHODEL SAMT HASSEBALANCER FOR NÆRINGSSTOFFER OG

ORGANISK STOF.

79

Dette kapitel er en syntese af kapitlerne 3-9.1 ka­

pitlerne om stoftransport, sediment, simulier og ma­

krofytter er der redegjort for transport, produktion

og forbrug af organisk stof. Dette vil her blive sam­

let til et totalbudget for strækningen MAR 601 - MAR

602, For næringsstoffernes vedkommende er der foreta­

get beregninger over fosforakkumuleringens døgnmæssi-

ge forløb.

10.1. MEKANISTISK/ DETERMINISTISK ILTMODEL FOR STRÆK­

NINGEN MAR 601 - MAR 602.

I afsnittet om iltflows er der redegjort for de pro­

cesser som deltager i produktion og forbrug af ilt,

respiration, primærproduktion og genluftning. I nær­

værende afsnit vil disse processer blive formuleret

matematisk og en mekanistisk, deterministisk model for

hvorledes iltforholdene vil være på et givet sted ned

gennem strækningen MAR 601 - MAR 602, vil blive udvik­

let. Formålet med modellen er at få et apparat, som

på grundlag af målte størrelser kan forklare observe­

rede iltforhold og som desuden giver mulighed for en

kvantitativ vurdering af veldefinerede indgrebs be­

tydning i recipienten Man vil f.ex. kunne besvare

spørgsmål som: "Hvorledes bliver iltforholdene ved en

halvering af den på dambruget anvendte fodermængde?"

eller "Hvorledes bliver iltforholdene, hvis sedimen­

tets respiration reduceres til 20% af det aktuelle?".

Modellen består af funktionsudtryk for de processer,

som styrer iltforholdene: de styrende funktioner. De

indgående processer er:

1, MAKROFYTTERNES FOTOSYNTESE.

2, MAKROFYTTERNES RESPIRATION.

3, RESPIRATION FRA BOD's BASISVÆRDI.

4, RESPIRATION FRA BOD's FODERBETINGEDE FORLØB.


80

5. SEDIMENTETS RESPIRATION.

6. GENLUFTNING,

Disse processers indvirkning på et vandvolumens iltindhold

under dettes transport nedad åen er modelberegningerne.

Kendes iltkoncentrationen på station 1, udregnes

iltkoncentrationen på et givet tidspunkt og sted

nedstrøms herfor ved at følge et vandvolumen under dets

transport nedad åen og udregne de styrende funktioners

indflydelse undervejs. I det følgende er C betegnelsen

for iltkoncentrationen, t for tiden og d for en differentiel

størrelse (en lille størrelsesændring). dt betyder

således et kort tidsrum. Er C iltkoncentrationen

på station 1 til tiden t fås C,, iltkoncentrationen

dt længere nede ad åen, af:

^1 " ^o*^ dC(t+dt/2, C^+ dC^/dt . dt/2)/dt • dt (10.1)

Dette er en modificeret EULER-metode til numerisk løsning

af en differentialligning.

Herefter kan C„ på analog vis udregnes ud fra C^ og

således bevæger man sig successivt ned til station 2.

For at kunne regne på udtrykket må de enkelte processer

formuleres matematisk ved hjælp af forskellige

funktionsudtryk.

Således:

P{t) = B-P^^^.24/C^-cos(2pi/A-t/24)

max s

R^(T,C) = 24(0.66 + O . 096C) W/1'000-1. 07 *'^"^° Vc^

R (T,C) = 24/C^.K,'C • 1.07^^"'-'-^'

s s ^

^BODbasis'^* =^1- B0D5/(l-exp(-K^- 120)).24/C3

D(T,C) = 24/C^-K(C^-C) (1.024)'^"^°

hvor P(t) er bruttoprimærproduktionen

R er makrofytternes respiration

R er sedimentets respiration

RT^^TM, • e^ basisrespirationen fra B0D5

BODbasis

^BODfodertab ^^ ^^" fodertabsbetingede respi-


81

ration fra B0D5

D er genluftningen

Disse udtryk gennemgås nærmere nedenfor. Det ses, at

modellen, er simpel. En simpel model har flere fordele

fremfor en kompliceret, først og fremmest betyder det

begrænsede antal parametre og funktionsudtryk, at der

kun er ringe mulighed for manipulation og antallet af

mulige tilpasninger af modellen er stærkt begrænset.

Der er således god mulighed for at konstatere mangler.

Dette betyder at man forholdsvis nemt kan vurdere på

modellens anvendelighed og påvise hvorledes den kan

forbedres.

10.1.1. FUNKTIONSUDTRYK I MODELLEN.

De indgående parametre er målt gennem et helt år så­

ledes at man kan regne på iltforholdene på en given

dag i året, såfremt man kender iltkurvens døgnforløb

på øverste station, MAR 601. De enkelte funktionsud­

tryk skal nu gennemgås:

PRIMÆRPRODUKTION.

Denne består af to delkomponenter, nettoprimærproduk­

tion og bruttoprimærproduktion,

1. ESTIMERING AF NETTOPRIMÆRPRODUKTION.

Produktionen tilskrives i alt væsentligt makrofyt­

terne. I KAPITEL 8 er metoden til biomasse- og pro­

duktionsberegninger gennemgået. Det blev der påvist

at udtrykTcet

W(t) = W^^^/(l+exp(a-bt))

på udmærket vis gengiver makrofytbiomassen til tiden

t og produktionen, P ved

P = dW/dt = bW(W - W)/W

max " max

2. ESTIMERING AF BRUTTOPRIMÆRPRODUKTION.

Der gælder følgende relation:

BPP = NPP + Rdt


82

hvor Rdt er makrofytternes respiration integreret

over et døgn.

MCDONNELL and WEETER (1972), OWENS and MARIS (1964)

og GESSNER und PANNIER (1958) har påvist at makrofytternes

respiration er afhængig af såvel iltkoncentration

som temperatur.

Udtrykket udledt af McDonnell and Weeter er:

R = a + bC (mg/g/h)

Det ses, at C = O giver R = a. Dette er udtryk for

at planterne selv ved lave iltkoncentrationer kan

opretholde en vis respiration via det intercalære

luftrum.

Da Sparganium simplex netop har omfattende luftrum,

anses ovennævnte udtryk for det mest realistiske.

Det gælder endvidere, at udtrykket er lineært helt

op til 20 ppm (ca, 200% mætning),

3. PRODUKTIONENS DØGNFORLØB,

Da både kvælstof og fosfor i følge KAPITEL 8, må

antages at forekomme i overskud, må lyset være begrænsende

faktor for produktionen. Da lysindstrålingens

forløb på en skyfri dag er sinusformet som

funktion af tiden, må produktionen også være fordelt

således.

Er den relative daglængde A,Pj^ middelproduktionen

og P maximumsproduktionen, gælder det:

max

P = pi/A • P„

max ^ ' m

Er t målt i timer bliver

p = P . cos(2pi/A • t/24) for -6A = t = 6A

max \ r /

P = O for t -6A og t 6A

se i øvrigt gennemgang i HARREMOES (1973),

SEDIMENTRESPIRATION,

Som omtalt i afsnittet om sediment, udtrykkes sedimen­

tets respiration ved:

R = ak • C • 1.07 ^^""^o*


83

hvor T er temperaturen og T = 16°C,

Temperaturafhængigheden er ikke målt.EDWARDS and ROL-

LEY (1965) angiver målinger på 7.7% og 6.5% henholds­

vis pr. grad, hvorfor 7.0% er anvendt her. Da tempera­

turen ikke i noget tilfælde har afveget mere end 3^C

fra døgnets middeltemperatur kan der ikke være tale

om nogen alvorlig fejl ved at anvende denne temperatur­

korrektion.

RESPIRATION FRA BOD's BASISVÆRDI.

B0D5''s basisværdi er den målte, af fodringen uafhængige,

værdi, som stort set er konstant gennem døgnet.

Der regnes med den almindelige monomolekylære teori

for BOD kinetik, se f.ex. KLEIN (1962),

R = K^- BOD5/(l-exp(-120 • K^))

RESPIRATION FRA BOD"s FODERBETINGEDE FORLØB.

I KAPITEL 3 er der udledt en model for udskylning fra

dambruget, formlerne (3.1) og (3.2) og (3.3). Kendes

derfor fodermængde og fodringstidspunkter, kan man be­

regne den til tiden t eksisterende belastning,B0D5(t).

Respirationen beregnes derefter analogt med det for

BOD'*s basisværdi anførte. K^ er bestemt ved et større

antal målinger (15 i alt) og er bestemt til:

0.0287 h""^ - 0.006

GENLUFTNING.

Genluftningen følger udtrykket:

D = K • (C -C)

Bestemmelsen af K er problematisk, og en mængde form­

ler af både teoretisk og empirisk oprindelse findes.

Disse er diskuteret af.SIMONSEN (1975). Her er valgt

en empirisk Eormel af BANSAL (1973). Bansal's under-

søgelsersøgelser viser god overensstemmelse mellem mål­

te og efter formlen beregnede værdier. Bansal under-


m

søger endvidere mange andre formlers anvendelighed.

Bansal^s formel kan anvendes ved måling ved måling

af to letmålelige hydrauliske parametre, middeldybde

og middelstrømhastighed.

EDWARDS and OWENS (1962) undersøger et vandløb af nogenlunde

samme dimensioner som Mattrup å og de angiver

værdier for K på fra 0.02 til o.l h""^. Efter Bansal

fås i juli-august ca, 0.03 h""*- i Mattrup å på den undersøgte

strækning. Desuden giver formlen stort set de

samme værdier af K på data fra vandløb, undersøgt af

SIMONSEN (1975), som angivet af denne. Formlen er derfor

accepteret som tilfredsstillende, og blot mindre

justeringer af K har været nødvendige. Dette er tilladeligt,

da K er bestemt ud fra en regressionsligning.

10.1.2. MODELBEREGNINGER.

I det følgende vil de observerede forhold blive simuleret.

Og virkningen af forskellige indgreb vil blive

belyst ved hjælp af modellen.

Følgende indgreb vil blive betragtet:

1, Effekten af anvendelse af forskellige fodermængder

på dambruget.

2, Effekten af forskellige sedimentrespiratonsstørrelser.

3, Effekten af grødeslåning,

4, Effekten af uforstyrret grødevækst.

I første omgang skal det imidlertid undersøges, hvorledes

modellen arbejder i den aktuelle situation. Der

er udført beregninger for 27.5., 11.7., 12.7,, 5.8.,

6,8. og 18.11., alle 1975.

I TABEL 10.1.1. er angivet de parametre, som indgår

i beregningerne.

MODELBEREGNINGER 27,5.1975.

De anvendte parametre fremgår af TABEL 10.1.1.. Fodringen

foregår ad 2 gange af hver 1 times varighed.

På FIGUR lo,1.1. er vist det observerede forløb af


Måned

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

TR

l.o

1.9

2.0

o.5

A

0,6

0.76

0.96

1.14

1.34

1.45

1.42

1.25

l.o4

0.86

0.67

0.59

H7

o.4

0.4

0.4

0.4

o.5

0.7

0.8

1.0

1.0

0.5

0.4

0.4

V3

0.59

0.39

0.39

0.36

0.29

0.23

0.13

o.lo

0.11

0.25

0.46

0.46

V

85

2275

2o25

2o88

1655

1560

1750

2ooo

263 0

VI

1750

1756

1750

1750

1750

1750

1750

1750

1750

1750

V2

165

165

165

165

22o

275

44o

440

440

3oo

250

165

Cl

41.4

17.3

17.3

14.3

Kl

o,o3

0.03

o.o5

o.o3

o.o5

o.o5

0.03

o.o3

0.03

o,o3

o.o5

o.o3

C3

2.0

2.0

2.0

3.0

3.0

2.5

2.0

2.0

2.0

2.0

2.0

Do

0

0

0

0

26

72

97

3I0

K2

o.o4

A = Relative daglængde, H7 = middeldybde(m), V3 = middelstrømhastighed (m/s),

V = vandføring (m /h), VI = volumen af dambrug (m-^), V2 = volumen af åen til

Mar 60I (m^), Cl = foderspild beregnet ud fra (TF 0.0I6I + 5.98) (kg),

Kl = henfaidskonstant for BOD (h""'"), C3 = basisværdi for BOD3 (ppm),

Do = antal vækstdage, K2 = respirationskonstant for sediment (m/h),

TR = transporttid (h)

TABEL 10.1.1,

Parametre, som anvendes ved modelberegningerne

ppm

7 -

5 -

i •

3 -

2-

J I 1 i_ j I I I I I I I I I I t_ TID

10 12 U 16 18 20 22 2i.

FIGUR 10.1.1,

Observeret (fuldt optrukket linie) og beregnet (stiplet)

døgnforløb for ilt på MAR 602, 27,5.1975.

0.00

o.ol

0.00


86

døgnkurven for ilt på MAR 602. På samme figur er vist

forløbet af den simulerede kurve. Det ses, at det beregnede

(simulerede) forløb stemmer fint overens med

det observerede. Det beregnede forløb er jævnere end

det observerede forløb, og dette skyldes, at tilfældige

hændelser i åen på vejen ned til MAR 602 ikke er

indregnet i modellen. Virkningen af sådanne hændelser,

der kommer til udtryk på MAR 601, vil også kunne registreres

på MAR 602, da forløbet på MAR 601 er startbetingelser

for beregningerne. 27.5.1975 står solen op

kl. 04*^^, hvorfor lyset kan initiere fotosyntesen allerede

kl 03"^^. På dette tidspunkt begynder iltkoncentrationen

da også at stige, og fortsætter dermed indtil

mellem kl.8 og 9, hvor virkning af munkerensning og

fodring begynder at gøre sig gældende. Fodertabets iltforbrugende

virkning holder sig indtil hen på eftermiddagen.

Kurverne for de øvrige måledøgn er vist på FIGUR

10.1.2., FIGUR 10.1,3,, FIGUR 10.1.4., FIGUR 10,1.5.og

FIGUR 10,1.6. Disse forløber i princippet på samme måde

som det er beskrevet for 27.5.1975. Den 6.8.1975 og

18,11.1975 er der tale om større afvigelser, som det ikke

i øjeblikket er muligt at give en tilfredsstillende

forklaring på.

Modellen giver dog en rimelig bestemmelse af iltkurvens

forløb, og eksempler på simuleringer skal nu gives,

10.1.3. SIMULERINGER.

Effekten af fodertabet.

Iltforbruget fra fodertabet kommer på et tidspunkt af

dagen, hvor iltindholdet- er højt som følge af makrofytternes

iltproduktion. Fodertabet fjerner således

toppen af iltkurven (se diverse iltkurver) og har ingen

direkte indflydelse i mørketimerne, hvor iltindholdet

når minimum.

Yderligere er fodertabets effekt begrænset til en pe­

riode af ca. 6 timer.


02

ppm

9r

*—•—"^—sir, • -


88

02

pom .._..o O-

5 -

.-o"

I

/A

,,o~^

, . . • •

• \

J L ' I L J L

TID

10 12 U 16 18 20 22 2i 02

"^•^

FIGUR 10.1.3.

Iltkurver for 12.7.1975.

Fuldt optrukket er observeret forløb.

Stiplet er beregnet forløb.

Punkteret er simulering med total grødeslåning.

Punkteret, stiplet er med uforstyrret grødevækst

o..-^


02

ppm

6 -

o o .(r

o. —o er

89

-> ' 1 1 1 J • < \

10 12

,-°'-. ,-°--^

-i 1 1 L

U 16 20 22

FIGUR 10,1.4.

Iltkurver for 5.8.1975,

Fuldt optrukket er observeret forløb.

Stiplet er beregnet forløb.

Punkteret er simulering med total grødeslåning.

Punkteret, stiplet er med uforstyrret grødevækst

•J 1 TID

2i


02

ppm

9r

i* -

90

p-'

7 •••-.,.--^"-;:*--^'' '< •••

' I i J I I L I « I I 1 1 1 1 L

-" TID

,5 2,5 . 4,5 6,5 8,5 10,5 12,5 U,5 16.5 18.5 20,5 22,5

FIGUR lo,1.5.

Iltkurver for 6.8.1975,

Fuldt optrukket er observeret forløb.

Stiplet er beregnet forløb.

Punkteret er simulering med total grødeslaning.

Punkteret, stiplet er med uforstyrret grødevækst


02

ppm

1 -

91

' ' ' ' ' ' ' ' ' ' 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I I Trn

0 2 i 6 6 10 12 li 16 18 20 22 2i

FIGUR lo.1.6.

Iltkurver for 18.11.1975.

Fuldt optrukket er observeret forløb.

Stiplet er beregnet forløb.

EFFEKTEN AF VARIATIONER PÅ SEDIMENTRESPIRATIONEN.

Medens fodertabet er af tidsbegrænset varighed, res­

pirerer sedimentet døgnet rundt. På FIGUR lo.1.7, er

vist effekten af varierende sedimentrespiration. Det

ses, at sedimentet spiller ret betydningsfuldt ind.

Dog vil bortfald af sedimentrespirationen ikke forbed­

re iltforholdene i tilstrækkeligt omfang. På FIGUR

10.1.8 er vist effekten af variation på sedimentrespi­

rationen kombineret med 2 forskellige makrofytbiomas-

ser. Såvel den høje, som den lave makrofytbiomasse gi­

ver resultater med ringe iltforhold ved øgning af sedi­

mentrespirationen. Effekten er dog kraftigst ved fuld

makrofytbiomasse (uforstyrret grødevækst). Her vil man


ppm

7 r

^.-*-^

ppm 1 2 3 4 5 6

6 g

92

10 11 12 13 U 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

FIGUR lo,1.7,

Iltkurver med variation af sedimentrespiration, 6.8.1975

Fuldt optrukket er observeret forløb på MAR 602,

Stiplet er med halvering af sedimentrespirationen.

Punkteret er med bortfald af sedimentrespirationen.

Stiplet, punkteret er med sedimentrespiration som malt

i Vejle å.

se, at situationen i de mørke timer bliver særdeles

kritisk, idet så lave værdier som 2,4 ppm opnås.

EFFEKTEN AF GRØDESLÅNING.

Den 11.7., 12.7,, 5,8, og 6,8.1975 er 3 forskellige si­

tuationer simuleret:

1, De aktuelle forhold.

2, Fuld grødevækst, grøden ikke slået.

3, Total slåning af grøden.

Ved grødeslagningen har der måttet gøres nogle simplificerende

antagelser, I mangel af direkte observationer

er det antaget, at gennemsnitsdybden halveres, gennemsnitsstrømhastigheden

fordobles, og transporttiden

mellem MAR 601 og MAR 602 halveres. Sedimentrespirationen

er antaget lig med værdier for sandbund, som målt

i Salten å. Resultaterne af simuleringerne er vist på

FIGURERNE lo.1.2. , lo,1,3,, lo.1.4,, lo,1,5. og lo.1.6.

TID


10 r

9 -

8 -

7 -

6 -

5 -

U -

93

1 2 3 9 10 11 12 13 li 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

FIGUR lo.1.8.

Iltkurver med variation af sedimentrespiration kombineret

med variation af makrofytbiomassen.

Fuldt optrukket er uforstyrret grødevækst og sedimentrespiration

som målt.

Stiplet er uforstyrret grødevækst med sedimentrespiration,

som målt i Vejle å.

Punkteret, stiplet er aktuel makrofytbiomasse og aktuel

sedimentrespiration.

Punkteret er aktuel makrofytbiomasse med sedimentrespiration

som målt i Vejle å.

Fuld grødevækst giver som ventet store døgnamplituder,

med natværdier, som er kritiske for iltkrævende fiske­

arter som Salmo trutta, Salmo galrdneri og Thymallus

thymallus. Grødeslåning forbedrer derimod iltforholde­

ne. Om end det ikke kan anses for fuldt tilfredsstil­

lende, er der dog tale om en markant forbedring, idet

helt lave iltkoncentrationer ikke optræder og døgnam­

plituden er næsten helt elimineret.

TID


9A

10.2. MASSEBALANCE FOR NÆRINGSSTOFFER PÅ MAR 501 - MAR 502

Massebalancemodellen kan formuleres som følger:

Transport på MAR 601 - transport på MAR 602 = akku­

mulering + forbrug

Transporten på MAR 601 er givet ved (3,1) og (3,3). Ak­

kumuleringen antages at være proportional med nettopri­

mærproduktionen, der er fordelt sinusformet over døg­

nets lystimer. Den maximale fosforakkumulering i makro­

fytter vil derfor foregå midt på dagen. Det døgnmæssi-

ge forløb af fosforakkumuleringen på det tidspunkt af

året, hvor primærproduktionen er højst, vil blive gen­

nemgået i det følgende.

Midt i juli 1975 produceredes organisk stof med raten:

3,2 g/m /dag

På timebasis er den maximale produktionsrate derfor:

pi/1.4 • 3.2/24 =0.3 g/m^/h ^

Den maximale fosforakkumulering er da 0.0006 g P/m /h.

For strækningen MAR 601 - MAR 602, som har et areal

på ca. 3750 m^ og hvorigennem transporttiden er 2 ti­

mer, bliver den maximale fosforakkumulering:

0,0006 • 75o . 5 • 2 = 4.5 g P

hvilket i procent af totaltransporten bliver:

500 1/sec • 100 Aig/1 • 3600 sec/h - 2 h = 360 g P

derfor i procent:

4.5 g P/360 g P • 100 = 1,25%

Et budget for et døgn vil således give:

P (MAR 601) P (MAR 602) Svind

«g/l wg/1 ^

Solopgang 100 100 O

Kl. 8 100 99.2 0.8

Kl.12 100 98.9 1.12

Kl.16 100 99.2 0.8

Solnedgang 100 100 O

Det ses således, at makrofytternes indflydelse på næ­

ringsstoftransporten, selv på et tidspunkt, hvor trans­

porten er i minimum og optagelsen er maximal, er ringe.

Den almindelige måleusikkerhed vil umuliggøre en detek-


15-5.- 15.7.

maj

O'uni

juli

1,7.- 25.8.

Juli

august

25,8.- l.lo.

august

september

oktober

95

tion af en så ringe reduktion,

10.3. MASSEBALANCE FOR ORGANISK STOF PÅ MAR 501 - MAR 502.

I dette afsnit vil det blive forsøgt at opgøre, hvorledes

det organiske stof omsættes i åen. De beregnede

størrelser er angivet i TABEL lo.3.1.

' ^6ol" %o2 Simulie- Sedimentconsumption

respiration

kg organisk stof/dag

4o

7o

60

60

60

60

6Q

60

TABEL lo,3.1,

32

52

32

12

12

11

11

11

6,0

4.2

3.2

3.2

2.8

2.8

2,9

2.9

BOD Balance Sedimenttilvækst

Gm

1.8 o o

3,7 30. 0.15

4.5 2o 0.21

4.6 41

0,53

4.5 42

3,5 43 0.72

3.5 43 0.91

Massebalance for organisk stof for strækningen

MAR 601 - MAR 602. Alle størrelser er omregnet til

organisk stof ud fra iltækvivalenter.

I første kolonne er angivet differencen mellem trans­

porten på MAR 601 og transporten på MAR 602. Anden ko­

lonne angiver simuliepopulationens konsumtion, tredie

kolonne sedimentrespirationen, 4. kolonne den aerobe

omsætning fra BOD og 5, kolonne viser balancen, idet

kolonnerne 2, 3 og 4 viser forbruget og 1. kolonne,

hvad der er tilbageholdt. Balancen er differencen mel­

lem tilbageholdt mængde og diverse forbrug. Den ikke

omsatte mængde, balancen, må sedimenteres, I sidste

kolonne er angivet den derved forårsagede sedimenttil­

vækst, kumuleret. Beregningen er foretaget på samme

måde som beregningen i"KAPITEL 6. Sedimenttilvæksten

er her udregnet alene som bidrag fra balancen. Som

nævnt i KAPITEL 6 assimileres kun 10% af simuliernes


95

konsumtion, hvilket betyder at 90% af denne er egestion

og derfor også antages at bidrage til sedimenttilvæksten,

se TABEL 6.2.2., således at den samlede sedimenttilvækst

i oktober vil andrage ca. 1.4 cm, svarende

til at der i alt gennem vækstsæsonen er sedimenteret

9.8 tons organisk stof på strækningen MAR 601 - MAR 602.

I tidsrummet maj 1974 - maj 1975 omsættes der:

Sediment: Summen af sedimentrespirationen gennem

året

= 30(6.0+4,2+3.2+2.8+2,9+2.9+2.9+1.6+1.6+1.6

+6.0)

= 1.25 tons organisk stof /år

BOD: Summen af BOD gennem året

= 30(0.77+0.77+1.91+1.95+1.45+0.30+0.30+0.30

+0,30+0.30+0.77)

=0.32 ton organisk stof/år

Assimilation fra simuliepopulationen:

Summen af de 4 generationer

= 0.1 • 30(32+32+32/2) + 0,1 • 210(0,4 -5-750)

=0.37 tons organisk stof/år

I alt =1,94 tons organisk stof/år

I samme tidsrum transporteres på MAR 600, 31.8 tons organisk

stof, på MAR 601 58.5 tons organisk stof og på

MAR 602 48.9 tons organisk stof. Ved dambrugets mellemkomst

tilføres vandløbet 58.5 - 31.8 = 26.7 tons organisk

stof/år. Transportdifferencen mellem MAR 602 og

MAR 601 er, 58.5 - 48.9 = 9.6 tons organisk stof/år.

På strækningen MAR 601 - MAR 602 tilbageholdes ca, 10

tons organisk stof/år. Af denne mængde omsættes ca. 2

tons ved aerob respiration. Størrelsen af den anaerobe

respiration kendes ikke.

Hvis der ikke skal ske en stadig akkumulering må der

derfor fjernes 8 tons organisk stof pr, år ad anden

vej, Som omtalt i KAPITEL 5 sker der i sommermånederne

en akkumulering af sediment, hvilket også demonstreres

af nivelleringerne. Situationen, som den er udtrykt

ved nivelleringen 30.3,1974, hvor der kun er meget små


97

slamforekomster oven på stenbunden, har været den sam­

me i både 1973, 1975 og 1976, hvilket altså betyder,

at de oven på den faste bund akkumulerede slammængder

udskylles i løbet af vinteren og det tidlige forår.

Fjernelsen af det akkumulerede materiale må altså fo­

regå som "bed-load"-transport eftersom målingerne på

vandfasen indicerer en akkumulering.

10.4. KONKLUSION,

ILTMODEL OG SIMULERINGER.

Simuleringerne giver som resultat:

1. Effekten af foderspildet er af underordnet be­

tydning, da det forekommer på et tidspunkt af

døgnet, hvor iltkoncentrationerne er høje,

2. En reduktion af sedimentrespirationen alene er

utilstrækkelig til en tilfredsstillende bedring

af iltforholdene.

3. Grødeslåning bedrer iltforholdene betydeligt,

idet de lave natværdier elimineres.

Hvis iltforholdene på MAR 601 kunne bedres, f.ex. ved

beluftning af daimnene, vil iltforholdene i recipien­

ten kunne forbedres betydeligt. Dette er ikke gennem­

regnet, men er umiddelbart indlysende. Specielt i for­

bindelse med en reduktion af makrofytbiomassen vil et

sådant indgreb være virkningsfuldt.

Ved nærværende undersøgelse af iltforholdene i Mat­

trup å er det således ikke muligt, at påvise en direk­

te sammenhæng mellem dambrugets direkte målelige ef­

fekt på recipienten og de observerede iltforhold.

Disse konklusioner gælder naturligvis kun for den be­

tragtede vandløbsstrækning. For en længere vandløbs­

strækning {f.ex. 10 km) vil initialværdierne for ilt

på MAR 601 være af mindre betydning, medens vandløbets

egne processer (f.ex. sedimentrespirationen) vil be­

stemme iltkurvens døgnforløb. Dette skyldes at iltænd­

ringerne i en vandmssse på én time ikke er større end

at startværdierne på MAR 601 har stor indflydelse på


98

iltværdierne på MAR 602, da iltændringerne i løbet af

transporttiden fra MAR 601 til MAR 602 er relativt små.

MASSEBALANCER FOR ORGANISK STOF OG NÆRINGSSTOFFER.

Der er opstillet simple massebalancer for næringsstoffer

og organisk stof. Massebalancen for organisk stof

viser, at dambruget tilfører ca. 27 tons/år, hvoraf

ca. 10 tons tilbageholdes på strækningen MAR 601 - MAR

602. Af disse 10 tons omsættes ca. 2 tons aerobt på

strækningen. Under antagelse af jævn sedimentation

over strækningen gennem sommerhalvåret, vil de sidste

8 tons organisk stof foranledige en sedimenttilvækst

på ca. 1.5 cm. Dette pålejrede sedimentlag udskylles

gennem vinter- og forårsperioden. Den selvrensning vandet

har undergået fra MAR 601 til MAR 602 er altså kun

i mindre grad udtryk for en metabolisk omsætning af

det tilførte organiske stof. Med andre ord har åen ikke

kunnet omsætte den tilførte mængde organisk stof,

som derfor må transporteres videre ud gennem systemet

med en vis tidsforsinkelse. Foruden det fra dambruget

tilførte materiale, allochtont materiale, tilføres også

organisk stof, som produceres på stedet, autochtont

materiale. På årsbasis drejer dette sig om ca.

0.5 tons organisk stof.


99

11. ØKOLOGISKE ASPHKTFR AF DAMBRUGSHRTFT OG RFCIPTFNTFnRHniD.

Et vandløbssystem undergår på sin vej fra udspring til

havet en række ændringer, som kan indpasses i et gene­

relt økologisk udviklingsmønster:

1. Forudsat vandløbssystemet ikke er udsat for

voldsomme påvirkninger vil der gælde, at arts-

diversiteten for såvel planter som dyr stiger

nedstrøms.

2. P/R ratioen (primærproduktion/respiration) vil

være stigende nedstrøms, indtil dybden og mate­

rialetransporten forringer lysnedtrængningen så

meget, at primærproduktionen hæmmes.

3. Mængden af transporteret materiale (f.ex, sus­

penderet organisk stof) stiger nedstrøms,

I -økologiske termer, taler man om at udviklingsmønstret,

som det ovenfor er skitseret, beskriver en udvikling

fra et ungt (juvenilt) økosystem mod et mere modent.

Hermed menes at systemet øger sin kompleksitet. Det

sk^l her fremhæves at øget kompleksitet medfører øget

stabilitet (f,ex. stabile populationsparametre) så­

længe miljøet er stabilt. I modsat fald forringes ev­

nen til at absorbere udefra kommende påvirkninger. Er­

faringen viser da også, at vandløb med rig flora og

fauna reagerer meget kraftigt på indgreb som vandløbs­

vedligeholdelse og forurening.

Ved forskellige former for indgreb kan man let ændre

det generelle udviklingsmønster. F.ex, vil en kraftig

tilførsel af organisk stof ændre den økologiske struk­

tur radikalt, således at økosystemet vil bevæge sig

mod et mere juvenilt stade.

Som et eksempel på en sådan ændring vil vi se på Mat­

trup å neden for Bregnholm Mølle, hvor dambrugsdriften

er en betydelig faktor i en økologisk vurdering. På 2

FIGUR 11,1.1. er vist energiflows på årsbasis for 1 m

2

dambrug og for 1 m vandløbsstrækning.


1.9

PROD, m^iimmmi^

RESP. ^^

1.9

6.3M

m

5,6 AKKUMU­

LERING

FODER

MATTRUP Å MAR 601 - MAR 602

SED. RESP.

BOD RESP.

J9

1.06

100

POOL

9.2

åmé

|7:6|

BREGNHOLM MØLLE DAMBRUG

SED. RESP.

^^BOD RESP.

FILTRA­

TORER

0,02

EGESTION

MAKRO -

PYTTER

EU

aoS

0,08

0,02

FISK

T

AKKUMU­

1.4

LERING

0,006

-•RESP.

-•IMAGINES

-•RESP

PROD.

"O^ 037)6

• RESP.

FIGUR 11.1.1.

OUTPUT

2 2

Energiflows på årsbasis for 1 m dambrug og 1 m vandløb.

2

Enheden er 10000 kcal/m /år. For hver konsumentpopulation

er angivet konsumtion, produktion, respiration

og egestion. De tre første størrelser fragår åens transport,

medens den sidste (fækalier) tilføres. Pool omfatter

frit organisk stof i sediment og vandfase. Differencen

mellem tilførende og fraførende processer giver

en balance, som er benævnt akkumulering. Denne er midlertidig.


101

11.1. ENERGIFLOWS FOR DAMBRUGET OG MAR 601 - MAR 602.

Et dambrug er et system, som drives med det formål, at

maximere en indtjening ved produktion af en enkelt dy­

reart (her: Salmo galrdneri). For at opnå dette skal sy­

stemet være så simpelt som muligt. Det vil sige korte

fødekæder, bekæmpelse af prædatorer og konkurrenter

og kontrol med miljøet. En sådan strategi forudsætter

et højt energiinput til styring samt energi i form af

foder. Disse størrelser er vist på FIGUR 11.1.1..Det

er velkendt at et dambrug kræver omhyggelig pasning,

da det er et meget ustabilt system. Til trods for sty­

ringen spildes en ikke ubetydelig del af fodertilførs­

len. Spildet akkumuleres delvist i dambruget, idet den

aerobe omsætning i sediment og vand kun kan omsætte en

ringe del af spildet, og store mængder (ca. 35%) trans­

porteres ud i recipienten. Stoftabet fra dambruget er

af samme størrelse som recipientens naturlige trans­

port. Dette betyder dog ikke at disse størrelser er

ækvivalente, idet det organiske stof i recipienten be­

står af detritus og levende organismer, medens tabet

fra dambruget i alt væsentligt er dødt org^'nisk stof,

rigt på protein og fedt.

2

Det mest markante ved en sammenligning mellem 1 m

2

vandløb og 1 m dambrug er at kun en ganske ringe del

af det betydelige energiinput til recipienten kanali­

seres over i levende organismer, og heraf kun en for­

svindende del over i fisk. En del af forklaringen er,

at spildet består af små foderpartikler, som fiskene

ikke kan opfange. Derfor må energien først kanaliseres

gennem invertebratpopulationen med deraf følgende ener­

getisk spild. Desuden omsættes en del mikrobielt i

vandfasen og sedimentet. I åen produce?res organisk stof

af de grønne planter. Det ses dog at denne produktion

kvantitativt er af meget ringe betydning med sammen­

ligningsgrundlag i de totalt involverede mængder.


IMPORT

20697 >

KONSUM

5.25

/,.73f EGESTION

SIMULIER

P=0.15

0.38 RESP.

SEDIMENT­

RESPIRATION

176.0 RESR

102

FEBRUAR

Mcal/3800 m^/30dage

KONSUM

0.2

KONSUM

0.7

11.2

TOTAL

.RESPIRAT

310

27.0

i.16 EGEST,

REGNBUEflRRED

1.73 EGEST.

ØRRED

P=0

RESR

P = 3.0

RESPIRATION

205

RESP

EXPORT

= •

21512.

FIGUR 11.2.1. , ^^_.

Energiflows for MAR 601 - MAR 602. Februar 1974.

C = konsumtion, E = egestion, R = respiratxon

p = produktion.

En pil til en kasse betyder, at energien optages.

En pil ud fra en kasse betyder at energien tabes.

11.2. ENERGIFLOWS FOR MAR 601 - MAR 502.

På FIGUR 11.1.1. vistes en totalbalance for et år

Imidlertid forholder de involverede processer sig

vidt forskelligt på forskellige tidspunkter af året.

På FIGUR 11.2.1, og FIGUR 11.2.2. er vist månedsenergibudgetter

for extreme situationer, juli måned, hvor

de biologiske processer foregår med størst intensitet

og februar, hvor der er lavest mulig aktivitet i vandløbet.

Forskellen mellem de to figurer kan opsummeres

således:

Den heterotrofe aerobe omsætning er i juli 1454 MKcal

mod 310 MKcal i februar. Omsætningen er altså ca. 5

gange så stor i juli, som i februar. Dette er tildels

en temperatureffekt, idet de biologiske processer vil


IMPORT

26265. >

25960 EGEST

SIMULIER

P= 135i,0

U50

P= 153-8

RESP

SEDIMENT-

RESPIRATION

i780 RESR

103

JULI

Meal/3800 m VsOcfage

KONSUM

10.3

KONSUM

Tie ^

U53 0

TOTAL HETEROTROF

RESPIRATION

2i28.0

TOTAL RESPIRATION

179 EGEST

P=31 9

REGNBUE­

ØRRED

6 5 EGEST

ØRRED

P-66

30 0 RESP

70.0

RESP.

BOD

RESP

7310

RESP

FIGUR 11.2.2.

Energiflows for MAR 601 - MAR 602. Juli 1974.

Figurforklaring som for foregående figur.

EXPOR"

forløbe ca, 2.8 gange så hurtigt ved julitemperaturen

som ved februartempareturen. Den anden del af forklaringen

er sedimentberigelsen og højere BOD-belastning.

Importen er i juli større end exporten. Dette skyldes

ikke nedbrydning af det organiske stof, idet kun 8%

metaboliseres. Resten tilbageholdes i form af sediment

ligesom noget inkorporeres i levende organismer som

produktion, der eventuelt kan fjernes fra økosystemet

(f.ex. lystfiskeri, udvandring af fisk og udflyvning

af simulier) eller metaboliseres videre ved at blive

ædt eller ved at blive nedbrudt af mikroorganismer.

Det ses endvidere at simuliernes konsumtion, 2,99 Mcal

udgør ca. 16% af den tilbageholdte mængde og ca. 11%

af importen. Respirationen udgør kun 145 Mcal og produktionen

154 Mcal, så 80% udskilles igen som fækalier,

I følge KLEIN (1962) dannes der organiske slamaflej-

5967


lOA

ringer ved vandhastigheder under 20 cm/sec. I Mattrup

å er vandhastigheden i juli måned ca. 10 cm/sec. Dette

betyder derfor at der dannes slamaflejringer.

Ved lidt beregninger på arealer, kan det ses, at der

skal en vandløbsstrækning på ca. 10 km længde og

5 m bredde til for at omsætte den tilbageholdte mængde

organisk stof,

I februar er den biologiske aktivitet ringe og importen

er mindre end exporten, således at den fra sommeren

akkumulerede stofmængde udskylles. Simuliernes aktivitet

er ca. 600 gange mindre end om sommeren,

lli3. KONKLUSION.

Dambruget bevirker et så voldsomt energiinput, at vandløbet

som økosystem betragtet er blevet mere juvenilt.

Dette ses af kraftigt fald i diversitet og opblomstring

af arter med høj produktion (f.ex. simulier, chironomider

og mikroorganismer). Homogenisering af substratet

til en blødbund favoriserer nogle få plantearter. Systemet

er altså blevet højproduktivt med et højt iltforbrug/energiforbrug

til denne produktion. Dette iagttages

specielt for salmonider, hvor vandløbenes norma-

2 2

le 12-15 g/m /år er øget til en produktion på 40 g/m /år.

Disse i og for sig ønskværdige ændringer modvirkes nedstrøms

af en væsentlig forringelse af miljøets aerobe

kapacitet, og dambrugets uheldige effekter træder så

tydeligt frem.

I det aktuelle tilfælde. Mattrup å fra MAR 601 til

MAR 602, er den tilførte mængde organiske stof så stor,

at der vil medgå en ca. 10 km lang vandløbsstrækning

til en total omsætning i sommermånederne. I vintertiden

fjernes organisk stof ved transport med vandet.


12. STATTONSRESKRIVF_LSER.

12,1. MATTRUP Å.

105

MAR 600: Bregnholm Mølle Dambrug. Stationen er belig­

gende umiddelbart oven for dambruget, i føde­

kanalen. Stationen er udelukkende anvendt til

udtagning af prøver til kemiske analyser.

MAR 601: Stationen er placeret 50 m neden for dambru­

gets udløb, og dermed inde på det på FIGUR

5.2.1. viste undersøgelsesfelt, Stationen/prø­

vefeltet er anvendt til intensive undersøgel­

ser, og har fungeret som hovedstation. Mattrup

å er på dette sted 4.0-5.5 m bred og 0,25 -

1.0 m dyb, Årstidvariationen på dybden skyl­

des en meget kraftig submers vegetation. Der

er stenbund. Dog er stenbunden kun fremme om

vinteren, idet der resten af året forekommer

varierende mængder slam, der om sommeren helt

kan dække bunden i et tykt lag. Der er ingen

vegetation af træer langs bredden. Strømhas­

tigheden varierer fra ca, 50 cm/sec om vinter­

forår til 10-15 cm/sec om sommeren. Der findes

på stationen en righoldig flora og fauna, som

det fremgår af TABEL 12.1.1,. Forureningsgra­

den er II - III.

MAR 602: Madesvad. Stationen er beliggende ca, 800 m

neden for udløbet fra Bregnholm Mølle dambrug.

Stationen er anvendt til udtagning af prøver

til kemiske analyser, måling af sedimentres­

piration , ilt, temperatur og lys m.m. Bredden

er 3.5 m - 5.0 m og dybden varierer mellem

o.5 m og 1.5 m. Bunden består af sand. I som­

merperioden optræder store slamdannelser. Der

er ingen vegetation af træer langs bredden.

Den submerse vegetation er kraftig og består


106

væsentligst af Børstebladet vandaks (Potamogeton

pectinatus). Yderligere forekommer Enkelt

pindsvineknop (Sparganium simplex)og

Vandstjerne (Callitriche stagnalis). Faunaen

er forholdvis righoldig og forureningsgraden

er II. Både på MAR 601 og MAR 602 kan Mattrup

å karakteriseres som øvre å.

ecEMATfst coer ov-ee -e-eeeiMHouM MCSLLE a>^.THraEUG,

s DAj-ir-iG

s o/^i-i


BREGNHOLM MØLLE

Mor 501

MADESVAD

Mar602

107

MATTRUP Å 1: 9116

LILLE BRO ^"^^/^

Mar 603 *

GUDENÅ

FØDEKANAL

ar 600

100

200

300

iOO

500

^^^600

700 m

800

900

1000

1100

1200

1300

UOO

1500

0 m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

m

1600 m- -

FIGUR 12.1.2.

Mattrup å på strækningen MAR 601 til MAR 602

500 m


Cladophora fracta

Fontinalis antipyratica

Glyceria maxima

Sparganium simplex

Potamogeton pectinatus

Potamogeton crispus

TABEL 12.1.1.

108

Floraliste for station MAR 601.

Euplanaria gonocephala

Oligochaeta

Herpobdella octoculata

Helobdella stagnalis

Glossiphonia complanata

Piscicola geometra

Lymnaea pereger

Ancylus fluviatilis

Sphaerium corneum

Pisidium sp.

Potamobius astacus

Gammarus pulex

Asellus aquaticus

Ephemera danica

Baetis rhodani

Caenis rivoloriam

Agrion virgo

Agrion splendens

Leuctra fusca

Brachyptera risi

Amphinemura standfussi

Amphinemura sp.

Taeniopteryx nebulosa

Trichoptera (eruciforme)

Hydropsyche sp.

Sialis lutaria

Sialis fuliginosa

TABEL 12.1.2.

Faunaliste for station MAR 601.

Potamogeton alpinus

Elodea canadense

Batrachium fluitans

Callitriche stagnalis

Batrachium aquatile

Rhyacophila sp.

Helmis maugei

Chironomidae

Dicranota sp.

Diptera

Simullum nitidifrons

S. equinum

S. cambriense

S. brevicaule

S. latigonium

S. latipes

S. morsitans

S. erythrocephalum

S. angustitarse

Simulium sp.

Lampetra planeri

Salmo trutta

Salmo galrdneri

Thymallus thymallus

Esox lusius

Rutilus rutilus

Phoxinus phoxinus

Anguilla anguilla

Perca fluviatilis

Gasterosteus aculeatus

Pungitius pungitius

Acerina cernua

MAR 603: Lillebro. Stationen er beliggende ca. 1675 m

neden for udløbet fra Bregnholm Mølle dambrug,

umiddelbart oven for den gamle vejbro. Denne

station er anvendt til udtagning af vandprø­

ver til kemisk analyse, måling af ilt, tempe­

ratur og sedimentrespiration. Åens bredde er

5.0 - 6.5 m og dybden varierer mellem 0.25 m


109

og 1.0 m. Bunden består af sand med små sten

partier. Der sker begrænsede slamaflejringer

i løbet af sommeren. Broen spiller her en be­

tydelig rolle, idet den er beliggende oven

for stationen og hindrer submers vegetation

på en 30-35 m strækning, således at strømhas­

tigheden på stationen er rask, 30-50 cm/sec,

hvilket betyder god transportevne. På statio­

nen er der ingen skygning fra bredvegetation.

Der er forholdsvis kraftig submers vegetation.

Forureningsgraden er II. Mattrup å må på den­

ne station karakteriseres som øvre å.

MAR 604: Bregnholm Mølle dambrug. Afløbet fra dam nr.

12,2, FUNDER Å.

5 på den del af dambruget, som ligger ned­

strøms landevejen. Stationen er udelukkende

anvendt til udtagning af vandprøver.

Skærskov dambrug er beliggende ved den øvre del af Fun­

der å, ved broen, hvor Silkeborg - Herning vejen skæ­

rer åen. Dambruget modtager udelukkende vand fra Funder

å. Denne er på dette sted stort set upåvirket af spil­

devand, idet der kun tilføres ringe mængder delvis ren­

set spildevand fra et sommerhusområde om sommeren. Der

er en del okker i vandet.

FUD 610: Skærskov dambrug. Stationen er beliggende i

dambrugets fødekanal, som modtager hele åens

vandføring. Stationen er anvendt til udtagel­

se af vandprøver til kemisk analyse. Åens bred­

de er ca. 3.5 m og dybden ca. 0.5 m. Bunden

består af sand, farvet rødt af okker. På grund

af skygning fra trævegetationen langs bredden

er der næsten ingen submers vegetation. Strøm­

hastigheden er meget ringe, da åen er opstem­

met for vandindtag til dammene.


110

FUD 611: Stationen er beliggende ca. 100 m neden for

dambrugets udløb, neden for opblandingszonen.

Stationen er anvendt til udtagning af vandprøver

til kemisk analyse, måling af sedimentrespiration,

ilt og temperatur. Åen er ca. 3 m

bred og 0.5 -0.75 m dyb. Strømhastigheden er

ikke særlig høj. Der sker en del slamaflejringer,

ofte 20 - 40 cm tykke, i løbet af sommeren.

Der er nogen vegetation langs bredden

i form af pile- og ellekrat. Den submerse vegetation

består væsentligst af Enkelt pindsvineknop

og Potamogeton sp. Den submerse vegetation

er fordelt i småøer, hvoraf følger en

del variation på dybden. Vandet er okkerfarvet.

Forureningsgraden er II. Åen kan karakteriseres

som nedre bæk.

FUD 612: Stationen er beliggende ca. 350 m neden for

dambrugets udløb. Den er anvendt til udtagning

af vandprøver samt til måling af sedimentrespiration.

I øvrigt svarer stationen til FUD 611.

FUD 613: Stationen er beliggende ca. 600 m neden for

dambrugets udløb. Stationen er anvendt som og

svarer fysisk til FUD 611 og 612,

FUD 614: Stationen er beliggende ca, 900 m neden for

dambrugets udløb og svarer i øvrigt til de

ovenfor liggende stationer.

Funder Fiskeri A/S. Dette dambrug er beliggende ved Fun­

der å, hvor vejen fra Funder St, mod Løgager Gd, skærer

åen.

FUD 633: Denne station er beliggende i Funder å oven

for opstemningen før dambruget. Åen er her

ca, 4 m bred og ca, 0,5 m dyb. Stationen er

udelukkende anvendt til udtagning af vandprø-


Ill

ver. Bundforholdene er meget afvekslende, med

sten, grus og sand. På rolige steder ligger

en del slam. Langs'bredden er der ellekrat.

Derfor er den submerse vegetation sparsom

med Enkelt pindsvineknop, Potamogeton sp. og

vandstjerne.

FUD 634: Stationen er beliggende i åen ca. 50 m neden

for dambruget. Her løber kun ca. 50% af åens

vandføring, medens resten via rørsystem føres

til et nedenfor liggende dambrug. Denne station

er udelukkende anvendt til udtagning af vand­

prøver. Vandet er som regel grumset af foder­

rester. Bunden består af sten, som er kraftigt

overgroet af mikroorganismer. Strømmen er me­

get rask. Bredden er ca. 2.5 m og dybden er

0.3-0.6 m.

Kalpendal dambrug. Dette dambrug er beliggende ved

Kalpendal bæk, hvor denne løber til Funder å. Dambru­

get tager vand både fra bækken og fra Funder å. Ovenfor

ligger ved Kalpendal bæk 2 små dambrug. Ved Funder å

ligger 2 dambrug ovenfor.

FOD 645: Stationen er beliggende i Kalpendal bæk oven­

for dambruget. Stationen er anvendt til udtag­

ning af vandprøver. Bækken er her 1,5 m bred

og 0,25 -0.4 m dyb. Bækken er noget reguleret.

Der er okkerforekomster. Vandtemperaturen når

aldrig over 15 C. Bunden består af sten og

grus. Der er submers vegetation af Vandstjerne,

Batrachium sp. og Batrachospermum sp. Faunaen

er artsrig,

FUD 646: Stationen er beliggende i Kalpendal bæk umid­

delbart neden for dambruget. De fysiske og

biologiske forhold svarer stort set til for­

holdene på FUD 645. Afløbsforholdene fra dam-


112

bruget er temmeligt indviklede, idet en del

af dambrugets afløb går direkte i Funder å,

12.3. BJERGSKOV BÆK.

Yding dambrug er som eneste forureningskilde beliggen­

de ved bækken,

BSK 640: Stationen er beliggende i den arm af bækken,

som kommer fra åbent terræn. Strømmen er rask

og bunden består af sten med sandpartier. Der

er ingen submers vegetation. Faunaen er særdeles

rig med bl.a. Ephemera danica, Cemtroptilum

luteolum, Brachyptera risi, Amphinemura

standfussi, Nemoura cinerea, Nemoura flexuosa,

Leuctra fusca, Leuctra nigra, Isoperla grammatica,

Euplanaria gonocephala med flere.

BSK 641: Stationen er beliggende i den arm af bækken,

der kommer fra skoven oven for dambruget.

Bækken er fysisk og biologisk svarende til

BSK 640. Begge stationer er anvendt til udtagning

af vandprøver. Vandføringen anvendes 100%,

BSK 642: Stationen er beliggende i bækken neden for dambruget.

Bækken er her ca. 1.0 m bred og ca.

0,25 m dyb. Bunden består af sten og grus. Der

er vegetation af ellekrat langs bredden. Der

findes nogen vegetation i bækken af Slum erectum.

Faunaen er rig. Stationen er anvendt til

udtagning af vandprøver.

12.4. SALTEN Å.

Ansø Fiskeri er beliggende øverst ved Salten

å, ved Vrads. Bortset fra et meget lille dambrug ved

Slllerup væld, modtager åen ikke spildevand, hvorfor

parameterværdierne i indløbsvandet til Ansø Fiskeri

er temmelig konstante. Der er okker i vandet.


113

SAT 630: Stationen er beliggende i Salten å ved opstem­

ningen før indløbet i dambrugets fødekanal.

Stationen er udelukkende anvendt til indsam­

ling af vandprøver til kemisk analyse. Bunden

består af sand. Åens bredde er ca, 4 m og dyb­

den 0.5 - 0.7 m. På højre bred findes egekrat.

Der er stort set ingen submers vegetation.

SAT 631: En del af dambruget har afløb direkte til åen.

Den resterende vandmængde fra dambruget løber

i en bæk, som fører afløbsvand fra to andre

dambrug, Bøgelund Fiskeri og Vrads Fiskeri.

Denne bæk løber til Salten å umiddelbart ne­

den for Ansø Fiskeri. Stationen er beliggende

i Salten å før bækken støder til. Stationen

er udelukkende anvendt til udtagning af vand­

prøver . Bredden er 2.5 - 3.0 m og dybden O.5

m. Strømmen er rask og bunden består af sand

og grus.

SAT ^32: Denne station er beliggende i bagkanalen fra

den resterende del af dambruget, før bagka­

nalen løber i den ovenfor omtalte bæk. Bred­

den er ca, 1 m og dybden 0,75 m. Stationen

er anvendt til udtagning af vandprøver.

Der findes kun ringe submers vegetation.

Katrinedal Dambrug. Dambruget er beliggende, hvor Silkeborg

- Nørre Snede vejen skærer Salten å. Inden Salten

å når Katrinedal, har den modtaget spildevand fra

6 -7 dambrug.

SAT 643: Stationen er beliggende i Salten å umiddelbart

oven for dambruget. Åen er her opstemmet og

anvendes som fødekanal. Åen er reguleret og

kanalagtig. Bredden er 6 - 7 m og dybden er

over 1 m. Stationen er anvendt til udtagning

af vandprøver. Bunden består af slam og sand.


114

Der findes ingen submers vegetation. Langs

bredden findes kraftig vegetation af el og

birk m.m.

SAT 644: Denne station er beliggende ca. 200 m neden

for Katrinedal Dambrug. Åen er her hurtigtflydende.

Bredden er ca. 6 m og dybden 0.4

- 1.2 m. Bunden består af sand. Om sommeren

ligger der noget slam. Stationen er blot anvendt

til udtagning af vandprøver. Der findes

submers vegetation. Åen må karakteriseres som

øvre å,

12.5. LINÅ.

Skellerup Mølle er beliggende nederst i Linå, ved Resenbro

- Sminge vejen. Åen er opstemt ovenfor dambruget,

som anvender det meste/al vandet i åen.

LIA 647: Stationen er beliggende umiddelbart oven for

opstemningen oven for dambruget. Åen er her

1.5 m bred og 0.5 m dyb. Der er ringe strøm

på grund af opstemningen. Stationen er anvendt

til udtagning af vandprøver. Der er kraftig

submers vegetation af Grenet pindsvineknop.

LIA 648: Stationen er beliggende ca. 50 m neden for udløbet

fra dambruget. Vandløbet er her ca. 2 m

bredt og 0.1 - O,3 m dybt. Bunden består af

sten og grus. Strømmen er kraftig. Der er næsten

helt overskygget af elievegetation langs

bredden. Der er udtaget vandprøver.


115

ORDFORKLARING TIL ANVENDTF FAfillDTRYK.

AEROB: adj., aerobt miljø = iltholdigt miljø,

ALLOCHTON

ANAEROB:

aerob respiration = iltkrævende for­

brænding ,

adj., allochtont stof = stof som til­

føres det betragtede økosystem udefra,

adj.,anaerobt miljø = iltfrit miljø,

anaerob respiration = forbrænding uden

forbrug af ilt (f.ex. forgæring)

ARTSDIVERSITET: subst,, talmæssigt udtryk for artsrig­

dom,

ASSIMILATIONSEFFEKTIVITET:

subst., den procentdel af den indtag­

ne føde, som omsættes af organismen.

AUTOCHTON: adj,, autochtont stof = stof, som er

AUTOTROF

BED-LOAD

BIOMASSE:

produceret i det betragtede økosystem,

adj., autotrof organisme = organisme,

som ud fra uorganiske bestanddele . op­

bygger organisk stof (ex. grønne planter)

subst,, stof som transporteres henover

vandløbets bund uden at være suspen­

deret i vandfasen.

subst., kvantitativt udtryk for mæng­

den af en organisme pr. arealenhed.

BLACK-BOX: subst., et system, hvis indre funk­

BRUTTOPRIMÆRPRODUKTION:

EGESTION:

ENERGIFLOW:

tionsmåde er ukendt eller lades ude

af betragtning.

subst., en plantes totale produktion

af organisk stof i en given periode.

Bruttoprimærproduktion er summen af

nettoprimærproduktion og respiration,

subst., den energimængde (eller stof­

mængde) en organisme udskiller i form

af fækalier (spildprodukter).

subst., mængden afaiergi, som trans­

porteres fra én komponent i et økosys-


EUTROFIERING:

FILTRATOR:

FILTERFEEDER:

FOTOSYNTESE:

HABITAT:

HETEROTROF:

INPUT:

INSTAR:

116

tem til en anden komponent,

subst., berigelse af et økosystem med

f.ex. gødningsstoffer eller org, stof,

subst., organisme, som ernærer sig ved

at filtrere partikler fra vandet,

subst,, samme som FILTRATOR.

subst., opbygning af organisk stof fra

uorganiske bestanddele med lys som

energikilde.

subst., levested for en organisme,

adj., heterotrof organisme = organisme,

der som næring kun kan bruge organisk

stof, og som ikke kan opbygge organisk

stof ud fra uorganiske bestanddele,

subst., indgangsværdier til et system

eller en beregning,

subst., livsstadie for insektlarve

mellem to hudskifter.

INTERCALffiR: adj., befindende sig i en plantes væv,

uden for cellerne, ex. luftrum,

INVERTEBRAT: subst., samlebetegnelse for dyr uden

rygrad.

KONSUMTION: subst., fødeindtag.

MEKANISTISK MODEL:

subst., en speciel type model, som er

formuleret ud fra en teori om dens funktionsmåde

,

METABOLISME: subst,, den samlede energiomsætning i

en organisme omfattende såvel opbygning

som nedbrydning,

MODEL:

subst., formaliseret beskrivelse af et

system

NETTOPRIMÆRPRODUKTION:

subst., den del af bruttoprimærproduktionen,

som i den betragtede tidsperiode

bliver til plantevæv.

OUTPUT: subst., resultatet af en beregning eller

udgangsværdier for parametre fra


PERITROF MEMBRAN

POOL:

PRÆDATOR:

RECIPIENT:

REPRODUKTION

RESPIRATION:

RHEOPHIL:

SALMONIDER:

SUBMERS:

VEGETATION:

ØKOSYSTEM:

117

et system.

:subst., en fækalierne omsluttende hinde,

som dannes af midttarmen hos visse

insekter,

subst,, pulje.

subst., prædation, prædatere er lig

rovdyr, at leve ved rov.

subst., modtager, her vandområde som

tilføres spildevand.

subst., formering,

subst., iltforbrug.

adj., strømelskende.

subst., samlebetegnelse for fisk hø­

rende til familien Salmonidae, lakse­

fisk (ex. laks, ørred, stalling, helt),

adj., befindende sig under vandoverfla­

den.

subst., plantevækst,

subst., et afgrænset landområde (som

studeres af en økolog),


118

RFFFRENCER. . ^

Allen, K.R.(1951): Bull.mar,Dep,N,Z.Fish.No. 10.

Bansal, M.K,(1973): Water Research, vol. 7, Pergamon Press,

Bjørnkjær, K, et al.(1972): Dambrugseffekt på Mattrup å

ved Bregnholm Mølle,

Casey, H. and D.F. Westlake (1974): Proc.Eur.Weed Res.

Coun. 4.Int.Symp,Aquatic Weeds.

Cassie, R.M.(1950): Aust.J.Mar.Freshwat.Res. 5(3),pp.

513-522.

Christensen, N.O, og B.F. Mortensen (1972): Medlemsblad

for Den Danske Dyrlægefor, pp, 511-516.

Danmarks Natur, Bd.5, Politikens Forlag 1969.

Dawson, F.H.(1973): F.B.A, Annual Report, vol, 41.

Edwards, R,W. and M, Owens (1960): J,Ecol. 48, pp.157-162.

Edwards, R.W, and M. Owens (1962): J.Ecol. 50, pp. 207-220.

Edwards, R.W. and H.L.I. Rolley (1965): J.Ecol. 53,

pp. 1-19.

Frederiksen, J.(1967): Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 1-2.

Gessner, F. und R. Pannier (1958): Hydrobiologia, vol,10,

pp. 323-351.

Golterman, H.L.(1972): IBP Handbook no.8.

Hargrave, B.J.(1972): Oikos 23.2, pp,167-178,

Harremoes, P.(1973): Vand, Nr.l.

Horton, P.A,(1961): J.Anim.Ecor. 30,pp,311-338.

Hynes, H.B.N.(1970): The Ecology of Running Waters,

Liverpool University Press.

Job, S.V.(1955): Publ. of the Ontario Res.Lab.No.LXXIII.

Klein, L.(1962): River Pollution, Vol 2. Blackwell.

Ladle, M. and H. Casey (1971): Proc.Eur.Weed Res.Counc.

3, Symp,Aquatic Weeds, pp.53-64.

Ladle, M. et al.(1972): Hydrobiologia, Vol.39.pp.429-448.

Larsen, V.(1973): Hedeselskabets Tidsskrift,94.pp.102-108

Larsen, V.(1975): Hedeselskabets Tidsskrift.15/1 1975,

pp.14-21.

Liebmann, H.(1960): Handbuch der Frischwasser und Abwasserbiologie.

Band II, Stuttgart.

LeCren, E.D.(1969): Symp.on Salmon and Trout in Streams.


119

Maclolek, J.A.(1962): Bureau of Sport Fisheries and

Wildlife, Res.Rep.eO,

Maclolek, J,A, and M.G.Tunzi (1967): Ecology.Vol49.1.

Mann, K.H.(1965): J.Anim.Ecol. 34.pp.253-275.

Markmann, P.N.(1975): Specialerapport, Kbh.Univ.

McDonnell, A.J. and D.W. Weeter (1972): J.Sanit.Eng,

Div.pp.325-338,

Mortensen, E.(1974): Specialerapport, Kbh.Univ,

Nielsen, A, (1974) : Proc.First Int.Symp.Trichopt. The Hague.

Odum, H.T.(1956): Limnol.Oceanogr,Vol.1.pp.102-117.

Owens, M. and R.W.Edwards (1961): J.Ecol.49.pp.119-126.

Owens, M. and R.W. Edwards(1962): J.Ecol.50.pp.157-162.

Owens, M. and R.W. Edwards(1962): J.Ecol,50,pp.l57-162,

Owens, M. and P.J. Maris(1964): Hydrobiol,23.pp.533-543.

Pentelow, F.T.K.(1939): J.Exp.Biol.16.pp.446-473.

Rolley, H.J.L. and M. Owens (1967): Water Research,Vol

1.pp.759-766.

Rønn Larsen, (1970): Dambrugene - et "glemt" forure­

ningsproblem?.

Simonsen, J.(1973): Vand, 2, pp.10-17.

Simonsen, J. (1974) : Ph.D. thesis, Dept.of Sanit.Eng.

Tech.Univ. of Denmark.

Solberg, S.O,(1971 A): Medd, fra Forsøgsdambruget nr. 43,

Solberg, S.O.(1971 B): Medd. fra Forsøgsdambruget nr. 44,

Solberg, S.O,(1976): Medd. fra Forsøgsdambruget nr.56.

Ursin, E.(1967): J.Fish.Res.Bd.Canada, 24.pp.2355-2453.

Vejle Amtskommune (1974): Recipientundersøgelse i Vej­

le å under dambrugstørlægningen.

Viborg Amtskommune (1972): Recipientundersøgelse i Nør­

re å, ved Rindsholm Dambrug.

VKI og JTI (1976): Forskellige driftsparametres indfly­

delse på forureningen fra dambrug.

Water Quality Criteria (1972): E,P,A.,Washington D,C.

Westlake, D,F,(1971): Biology and Human Affairs,Vol 36,

No,2.pp.1-10,

Westlake, D.F. et al.(1972): Proc.IBP-UNESCO Symp, on

Productivity Problems of Freshwaters, Poland.

Westlake, D.F,(1973): Pol.Arch.Hydrobiol,20,1.pp.31-40.


120

Winberg, G.G,(1960): Fish,Res.Bd.Canada, Transl.Ser.

No.194,

Winberg, G.G.(1971): Methods for the Estimation of Production

of Aquatic Animals. Academic. Press.

More magazines by this user
Similar magazines