3:2012 - SOSU Nord

sosunord.dk

3:2012 - SOSU Nord

Nyhedsbrev

December 2012

Kære samarbejdspartner


steder, og på SOSU Nord arbejder vi på højtryk for at blive klar til juleferien.

I dette blad kan du bl.a. læse om Ny Nordisk Skole, jobrotation, første spadestik

til vores nye skole, DM i SOSU 2013, praktikbesøg, Marte Meo og meget mere.

2013 byder på mange spændende udfordringer bl.a. en ny direktør, da jeg har

valgt at trække mig tilbage.

Den nye direktør bliver SOSU Nords nuværende vicedirektør Anja Jørgensen –

læs mere på side 3.

Glædelig jul og god fornøjelse med nyhedsbrevet.

Direktør Lars Jakobsen

Første spadestik

SOSU Nords nye skole i hjertet

af Aalborg er nu så småt

undervejs. Første spadestik

blev taget den 9. oktober af

Aalborg Kommunes konstituerede

borgmester Thomas

Kastrup-Larsen.

Den nye skole, på godsbanearealet

i Aalborg, får

selskab af bl.a. VUC & hf,

og skolen står klar til indvielse

i 2014.

Ansvarshavende redaktør: Lars J. L. Jakobsen. Kontakt redaktionen: pr@SOSUnord.dk, tlf. 72 21 81 00.


Tanja Sørensen og Mette Fjelsted ”Der blev virkelig

fra SOSU Nord vil nok altid huske stillet krav til elev-

den 4. oktober 2012, som dagen ernes færdigheder,

hvor de blev nordjyske regions- og deres faglighed

mestre i SOSU, og oven i købet kom i spil på en


rigtig spændende

2013.

måde. Det er altid

enormt inspirerende

at overvære, og vi er

selvfølgelig utroligt

stolte af, at de

nordjyske regionsmestre

kommer fra

SOSU Nord”, udtaler

vicedirektør Anja

Jørgensen.

2

Mesterskab den 4. oktober

For tredje år i træk har danske

social- og sundhedsassistentelever

i hele landet konkurreret

benhårdt i hygiejne, medicinhåndtering

og god kommunikation. Alle

fem regioner afholdt mesterskaber

den 4. oktober.

SOSU Nords elever deltog

på Randers Social- og sundhedsskole,

sammen med elever

fra SOSU Randers og SOSU STV.

Næste stop

Danmarksmesterskaberne i

SOSU er næste stop for pigerne.

Det afholdes i januar 2013, som

”Det var en rigtig god oplev- en del af DM i SKILLS, hvor ca.

else. Det var fedt at komme 35 erhvervsuddannelser over tre

ind på scenen, og så stod alle dage konkurrere om DM-titlen

klassekammeraterne og heppede indenfor hvert deres fag.



”Det er en rigtig god måde at få

sidste mod, der skulle til for at gå vist faget frem på. Det kan godt

ind og løse opgaven”, siger Tanja. være svært at få forklaret hvad

man egentlig går og laver ellers,

Hospitalsopgaver

Opgaven eleverne skulle løse, gik

i år ud på, at hjælpe to patienter

på et hospital. Den ene, Thomas,

skulle blandt andet lære at tage

sin astmamedicin, og den anden,

Knud havde sclerose og var blevet

indlagt med feber. Knud skulle

bl.a. have et sengebad, og midt i

det hele kom hans datter og var

meget oprevet over ikke at være

blevet informeret om indlæggelsen.

Nyhedsbrev

December 2012

Næste stop Danmarksmester-

skaberne i SOSU 2013

Om DM i SOSU

så jeg glæder mig faktisk rigtig

meget. Jeg glæder mig både til at

vise vores fag frem og vise hvad

vi kan, men også til at se hvad

tømrerne og murerne kan,” siger

Tanja forventningsfuldt.

“Jeg syntes at hele oplevelsen har

været rigtig god, og at der er en

god stemning omkring hele DM

konceptet, jeg har lært meget,

ikke mindst om mig selv. Tanja og

jeg glæder os meget til DM, så

må vi se om vi kan gøre det lige

så godt”, siger Mette med et stort

smil.

Regionsmesterskaberne i SOSU fandt sted torsdag den 4. oktober

2012SOSU Randers.

Vinderne går videre til Danmarksmesterskaberne i SOSU i Århus den

24. til 26. januar 2013.

Vinderne fra SOSU Nord er: Tanja Sørensen, ansat ved Region Nordjylland

og Mette Fjeldsted, ansat ved Vesthimmerlands Kommune.

Se billeder fra dagen på vores hjemmeside:

www.sosunord.dk/studiemiljoe/dm-i-sosu/


Nyhedsbrev

December 2012

SOSU Nord skal have ny direktør

Efter knap 13 år på posten fra- Omsætningen er steget fra ca.

træder SOSU Nords direktør Lars 50 mio. kr. i 2000 til 145 mio. kr. I

Jakobsen stillingen med udgangen 2012. Ligeledes er antallet af fast-

af 1. kvartal 2013. SOSU Nords ansatte steget fra dengang ca. 135

nuværende vicedirektør Anja til 220 i dag.


Lars Jakobsen overlader stillingen

til den nye direktør, mens SOSU

Nord er involveret i et af Aalborgs

største byggeprojekter, nemlig

Uddannelsescampus Godsbanen

- SOSU Nords nye skole, som skal

indvies i 2014.

”Lars Jakobsen kan gå på pen-

sion med god samvittighed efter,

at han på kompetent vis har stået i

spidsen for en dynamisk udvikling

af skolen, så den i dag står stærkt

både lokalt og på landsplan,” siger

SOSU Nords bestyrelsesformand

Poul Hedemann.

Meget er sket siden 2000

Lars Jakobsen har siden år 2000

stået i spidsen for en skole i rivende

udvikling. Dengang hed det

Skolen i Hammer Bakker, og den

blev drevet af Nordjyllands Amt.

Ved kommunalreformen i 2007

blev skolen en selvejende institution

under loven om erhvervsskoler.

I tidens løb er der udvidet adskilli-

Om den nye direktør

Anja Jørgensen har været ansat

som vicedirektør på SOSU Nord

siden 2009 med hovedansvar for

erhvervsuddannelserne samt en

række udviklingsfunktioner. Hun

kommer med en bred erfaring

indenfor både undervisning, forskning

og arbejdsmarked.

Efter en kandidatuddannelse

fra Aalborg Universitet har Anja


Jørgensen beskæftiget sig med

samt nye aktiviteter. Mest markant både undervisning, forskning og

var oprettelsen af skolen i Hjørring. som kvalitetskoordinator indenfor

sundhedsvæsenet.

Kommende direktør Anja Jørgensen

Har du lyst til at høre

mere om efter- og videre

uddannelse?

Så kontakt SOSU Nords

Kursus- og UdviklingsCenter


som opgave at stå i spidsen for en

strukturering af strategiarbejdet og

arbejdet med kvalitetssikring.

”Anjas store viden om arbejdsmarkedsforhold

og kompetenceudvikling

sammenholdt med ledererfaringen

gør hende til et kompetent

førstevalg til at efterfølge Lars

Jakobsen,” siger Poul Hedemann.

Mød os også på

udd-messen den

23. og 24. januar

i Aalborg Kongres

og Kultur Center

Messen er for dig, der

er nysgerrig og søger


den rette uddannelse.

Den giver dig overblik

over de mange forskellige

uddannelses-


Aalborg.

3


4

Uddannelseskonsulent Marianne

Stage fra Kursus- og Udviklings-

Centret i SOSU Nord inviterede sig

selv på besøg for at tale om efteruddannelse

i Hjemmeplejegruppen

Rebildparken, som ligger i Ældreområdet

Øst. Det var et tilbud som

hjemmeplejeleder Kirsten Agger

ikke kunne sige nej til.

mig til det

bliver min tur

til at komme

af sted.”

Nyhedsbrev

December 2012

Kursus- og udviklingskonsulent

på besøg

”Jeg synes, at det tilbud var så

”Skolen er

proaktiv, jeg

synes, det

er positivt, at

de ønsker at

være i dialog

godt, at det skulle komme alle med os om-

mine medarbejdere til gode”, siger kringefterud- Kirsten Agger og fortsætter. ”Der er dannelses


- muligheder”,

nelse, mens andre bare ikke får siger Klaus Fra venstre Kirsten, Pia, Susanne og Klaus.

det gjort. Marianne Stage sagde ja Poulsen og

til at deltage i to personalemøder, tilføjer. ”SOSU

sundhedshjælpere, som afvikles

så nu får alle mine ansatte mulig- Nords Kursus- og UdviklingsCen- tre gange om året. Tanken er at

hed for at høre om SOSU Nords ter er blevet en del af vores faglige medarbejderne kan deltage på

tilbud.”

udvikling. Der mange af os, som skift og være på et hold der er

ikke har været i kontakt med sko- sammensat af medarbejdere fra

Motivation og dialog

På møderne deltog blandt andet

social- og sundhedshjælper Susanne

Bagger, social- og sundhedshjælper

Klavs Poulsen samt

social- og sundhedshjælper Pia V.

Sørensen.

len siden, vi tog vores uddannelse. forskellige steder i kommunen .

Det er en god udvikling.”

Marianne Stage oplevede stor

interesse for forløbet, ikke mindst


fra medarbejderens side. Der blev

informationsmaterialer, som de også tid til at diskutere mere indivi-

kunne tage med hjem og læse i og duelle efteruddannelsesaktiviteter,

som de kunne drøfte med en evt. hvor medarbejderne får styrket

ægtefælle. De var enige om, at det både deres faglige udvikling og de

Susanne Bagger synes, at det var også er vigtigt, at man på hjemme- personlige kompetencer.

godt at have SOSU Nord på befronten har opbakning til at deltage

søg, for hun er en af dem, der ikke i efteruddannelse. Noget af ma- Vil du også gerne have

selv bruger computeren til at lede

efter kurser. ”Marianne fortalte om personalestuen, så medarbejderne besøg?

de mange muligheder og senere evt. kunne drøfte det i frokostpau- Måske er det noget for personalet


sen.

der, hvor du arbejder. Det eneste

du skal gøre, er at kontakte SOSU

ind til indholdet i nogen af forløbe-

Nord på tlf. 72 21 81 00 og spørge

ne. Det var godt at have tid til at Længere forløb

efter en af 9 uddannelseskonsu-

tale om efteruddannelse.”

SOSU Nord udbyder et længerelenterne

i Kursus- og Udviklingsvarende

forløb for social og sund-

Centret. Hvor og hvornår mødet

Pia V. Sørensen var også glad for hedshjælpere der strækker sig

skal holdes aftaler du med konsu-

at have SOSU Nord på besøg. over 10 uger. Forløbet er udviklet

lenten.

”Jeg er mere motiveret for at del- og tænkt som et efter- videreudtage

i efteruddannelse og glæder dannelsesforløb for social- og


Nyhedsbrev

December 2012

SOSU Nord er Ny Nordisk Skole

SOSU Nord er blandt de 352 første Ny Nordisk Skole-institutioner.

Vi modtog den glædelige nyhed fra

ministeriet for børn og undervisning den 13. december.

Om Ny Nordisk Skole

Ny Nordisk Skole er et tværgående forandringsprojekt,

hvor institutionerne har fokus på et fagligt løft.

Forandringerne kommer fra institutionerne selv, hvor

de, som har berøring med de unge til hverdag, skal

løfte niveauet – lærer, ledere, pædagoger osv.

Nøgleordene er faglighed og kompetence, og det

handler kort sagt om at udfordre børn og unge, så de

bliver så dygtige, som muligt – uanset deres sociale

baggrund.

Fokus er på det positive, på hvad institutionerne er

gode til, og hvordan kan det være med til at skabe de

ønskede forandringer.

SOSU Nords fokus

”På SOSU Nord ønsker vi at sætte fokus på fagligheden

via vores Future Lab, som bl.a. giver eleverne

kendskab til den nyeste teknologi inden for pleje-

sektoren,” siger Vicedirektør Anja Viegh Jørgensen.

Hun fortsætter: “Arbejdet begynder for alvor, når vi i

det nye år får en tilbagemelding fra Sekretariatet for

Ny Nordisk Skole, herefter skal vi konkretisere vores

mål og udfordringer og i gang med at realisere det

hele”.

Læs mere om Future Lab her:

www.sosunord.dk/futurelab

Læs mere on Ny Nordisk Skole her:

www.nynordiskskole.dk

At være en Ny Nordisk Skole-institution er således en erklæring om at ville udvikle sit

dagtilbud, sin grundskole eller ungdomsuddannelse med afsæt i manifestets grundlæggende

værdier:

At løfte fagligheden ved at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de

kan.

At praksis og teori skal kobles bedre i en undervisning med inddragelse af og perspektiv

til virkeligheden.

At de børn og unge, som uddannelsessystemet giver videre, skal være livsduelige

individer med en stærk bred faglighed.

At respekten for både fællesskabet og for den enkelte er rammen for et fagligt løft af

alle.

At pædagoger, lærere og ledere tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk

undersøgende på baggrund af viden fra forskning, erfaringer fra praksis og

forventninger fra omverden.

Citat fra hjemmesiden: www.nynordiskskole.dk

”Ny Nordisk Skole er en udfordring af

tanken om, at forandringer først og

fremmest skabes fra oven. Af politikere

på Christiansborg, af embedsmænd og

gennem møder i en sluttet kreds. Kald

det en revolution nedefra, et udviklingsprojekt

eller en fælles forpligtelse på at

gøre sit ypperste. Det er pædagogerne,

lærerne og lederne, der i sidste ende er

de vigtigste aktører i at skabe livsduelige

og fagligt dygtige børn og unge.”

Citat fra folderen Velkommen til Ny Nordisk

Skole.

5


6

Nordjyske kommuner ruster

sig til de nye udfordringer

Med jobrotation som redskab til

kompetenceudvikling i de nordjyske

kommuner har det været

muligt at gøre social- og sundhedsmedarbejdere

og pædagogmedhjælpere

dygtigere – også i

en tid hvor der ikke er så mange

penge til efteruddannelse.

Der er derfor et stort behov for at

dygtiggøre medarbejdere på såvel

social- og sundhedsområdet som

det pædagogiske område, og det

gør man noget aktivt ved i de nordjyske

kommuner.

Vikaren:

I vores branche, som er sundhed,


-

pleje og omsorg for børn, unge,

cer, overenskomstmæssig løn

ældre og handicappede går efter-

under vikariatet og mulighed for

uddannelse,arbejdsmarkedsud- efterfølgende at få foden indendannelser

(AMU) og jobrotation

for som vikar eller fast medarbej-

virkelig hånd i hånd udtaler kursusder

– eller optagelse på uddan-

og udviklingschef på SOSU Nord,

nelse.

Lene Kvist. Der lægges meget

bevidste strategier fra arbejdsplad-

Se det kalder vi en nordjysk

sernes side og der planlægges

win-win-win-situation!

efteruddannelse, som i den grad

afspejler, hvilken service og indsats

de kommunale og regionale

aktører skal kunne levere overfor

borgerne.

De mange jobrotationsprojekter i

de nordjyske kommuner afspejler

i høj grad den udvikling, der sker

i opgaveløsningen i kommunalt

regi. Et eksempel er regionernes

etablering af Fremskudte Akut

Modtagelser (FAM), som er under

opbygning. Målsætningen bag

FAM-indsatsen er, at patienterne

Nyhedsbrev

December 2012

Efteruddannelse og jobrotation

giver job til mere end 200 ledige i

nordjyske kommuner

Af Kursus- og Udviklingschef Lene I kraft af at ”ældre bliver ældre” og

Kvist

”borgernes forventninger er under

forvandling”, står kommunernes


ældreområder overfor nye udfor-

på vej!

dringer i fremtiden.

Tilsvarende er der også fuld fokus

på både indsats og kvalitet i de

Ved jobrotation får...

pædagogiske dag-og døgntilbud,

hvilket især stiller krav til institutio-

Arbejdspladsen:

nernes medarbejderkompetencer.


et godt rekrutteringsgrundlag og

øget medarbejdertilfredshed.

Medarbejderen:

Uddannelse, nye kompetencer

og løn under uddannelsen.

skal diagnostiseres hurtigere og

behandling iværksættes, så færre

indlægges og behandlingen kan

pågå i eget hjem eller ambulant.

En indsats som skal gavne den

enkelte borger/patient, men som

også skal mindske udgifterne til sygehusområdet.

Det kræver øgede

/ ændrede kompetencer hos det

personale i hjemmeplejen, der skal

medvirke i plejen og behandlingen

af borgerne.


indenfor træning af borgerne og

hjælp til selvhjælp. Der ruller i

øjeblikket en markant bølge over

landet, hvor sundheds- og træningsindsats

overfor kronisk syge

og ældre borgere skal bidrage til

øget livskvalitet og handlekraft hos

den enkelte, men også til at mindske

udgiftspresset på de kommunale

og regionale budgetter. En

indsats som både den enkelte borger

og samfundet vinder ved. For

at det kan lykkes kræves styrkede

kompetencer hos de SOSU-medarbejdere,

der møder borgerne i

hverdagen og skal bistå ved at understøtte

træningsindsatsen og en

ændret tilgang til begrebet ”omsorg

og pleje”. Her kan AMU kurser og

jobrotation også understøtte, at de

ønskede resultater nås.

Størsteparten af de jobrotationsprojekter,

vi har i gang sammen

med ældreområderne i de nordjyske

kommuner drejer sig om

kompetenceløft for medarbejderne

i forhold til netop sundhedsfremme,

træning, hjælp til selvhjælp og


Nyhedsbrev

December 2012

Projekter 2012

Vesthimmerland Kommunes

social og sundhedsassistenter

får 11 ugers efteruddan-

Over 400 social- og sundnelse.

23 ledige ansættes i et

hedshjælpere i Hjørring

Kommune får 5 ugers efter-

for i alt ca. 155 medarbejdere

uddannelse over to år, og


hver får et års ansættelse


Aalborg Kommunes socialog

sundhedshjælpere får

10 ugers efteruddannelse,

hvor ca. 150 medarbejdere


Brønderslev Kommunes får et års ansættelse

over 500 social- og sundhedsmedarbejdere

får 8

dages efteruddannelse, og


ansættes 8 – 9 mdr.

Frederikshavn Kommunes

social- og sundhedshjæl-

Mariagerfjord Kommunes

Jammerbugt Kommunes

pere får 4 ugers efterud-

social- og sundhedsmedar-

social- og sundhedsmeddannelse,

og de over 250

bejdere har fået tilbud om forarbejdere

har deltaget i en


skelligeefteruddannelseskur- række efteruddannelses-

skift af 23 ledige

ser, hvor 24 medarbejdere ad

kurser, mens de er blevet



der har været ansat i ét år

gennemført 37 kurser

med 23 deltagere

25 pædagogmedhjæl-

på hver

pere og dagplejere i

25 pædagogmedhjæl-

Frederikshavn Kommune

pere i Aalborg og Rebild

gennemfører uddannelse

Kommuner gennemfører

Fakta

til pædagogisk assistent,

uddannelse til pædago-

Ny analyse fra Beskæftigelses-


gisk assistent, mens de

region Nordjylland udpeger jo-

ledige

brotation som det mest effektive

redskab til at skaffe ledige i arbejde:

Næsten 8 ud af 10 ledige er

selvforsørgende umiddelbart efter

forløbet.

tidlig opsporing af sygdom hos borgerne,

udtaler Lene Kvist. Styrken

i projekterne er typisk at samtlige

medarbejdere får et kompetenceløft.

De tilbagemeldinger vi får

fra kommunerne er, at effekten af

uddannelsesaktiviteterne er virkelig

mærkbar, når alle har mulighed

for at blive efteruddannet – det

skaber fælles grundlag for at løse

På det pædagogiske område går

efteruddannelse og jobrotation

På lidt længere sigt er 64%

oftest hånd i hånd, når dagplejere

stadig selvforsørgende.

og pædagogmedhjælpere tager

Mere end 6 ud af 10 langtidsle-

den pædagogiske assistentuddandige

bliver selvforsørgende.

nelse (PAU) som voksenuddan-

Knap 6 ud af 10 over 50 år

nelse tilrettelagt ud fra deltagernes

bliver selvforsørgende.

forudgående forudsætninger og

Jobrotation er også en succes

erfaring. På denne måde bidrager

for de ledige som normalt har



opgaver på nye og bedre måder. uddannelse, og vi kan dermed

Andre centrale temaer for efterud- være med til at løfte de politiske

dannelsesaktiviteterne er innovati- målsætninger om at løfte uddan-


- nelsesniveauet fra ufaglært til

ning samt andre sundhedsfaglige faglært, slutter Lene Kvist.

emner.

Læs mere på:

http://www.brnordjylland.dk/

Viden-om-arbejdsmarkedet/

Publikationer/Publikationer-maalgrupper-i-jobcentrene/2012-09-27-jobrotationsanalyse.aspx

7


8

Nyhedsbrev

December 2012

Praktikbesøg hos pædagogiske

assistent-elever

Af underviser Marianne Bay

praktik”. De var jo vant til et intenst

samarbejde mellem pædagogstu-

Det var i den uge, hvor sommeren derende og seminarium.


-

ret viste 28 grader;; i min bil var der

sauna.

Udstyret med en venligsindet kollegas

GPS, kørte jeg, ikke fra Herodes

til Pilatus, men fra Bindslev

til Døstrup for at realisere SOSU

Nords nye tiltag med besøg hos de

Besøgenes overordnede

indhold

Alle besøg blev indledt med en

rundvisning i institutionen med

eleven som guide og informationer

om institution og målgruppe.

pædagogiske assistent-elever, der

var i deres første praktik.

Derpå ”mødestruktur”, hvor først

eleven fortalte om sit arbejde med

Forberedelse

Eleverne var alle skriftligt blevet

”advaret” om deres holdansvarliges

ankomst. Forud for disse

praktikbesøg lå nemlig et gigantisk

logistisk koordinationsarbejde for

at få alles kalendere og Krak til at

aktiviteter og opfyldelse af praktikmål,

dernæst orienterede vejleder

om elevens udvikling og endelig

dialog om bl.a. dokumentation,

kommunikation, samarbejde, praktikopgave

mm.Hvert besøg var af

ca. en times varighed.

gå op i en højere enhed.

At få syn for sagen

Fyldte kalendere er et kendt fænomen

i den pædagogiske verden.

For at projektet med praktikbesøg

skulle lykkedes, var det derfor alt

afgørende, at en grundlæggende

vilje til samarbejde var til stede.

Og det var den!

Praktikbesøgene er fagligt givende

for os som undervisere. Vi får

en helt konkret referenceramme;;

vi får billeder på den verden, som

eleverne skal agere i, som vi kan

inddrage i vores undervisning og

herved i langt højere grad sikre

en sammenhæng mellem teori og

praksis.

Pædagoger og vejledere har under

tiden undret sig over, at vi fra

SOSU Nord ”ikke interesserede

os for vore elever, mens de var i

“Det var rigtig godt; man

følte sig ikke glemt.”

“Godt, da vi kunne få hjælp

til praktikopgave og idéer til

andre opgaver.”

Vi får også et indblik i generelle

problematikker, som eleverne kan

“Besøget måtte gerne have

været tilrettelagt med mulighed

for at vælge mellem

forskellige datoer.”

møde, og vi kan på denne måde

-

hold i praktikken for vore elever.

For eksempel overraskede det

mig, at den aldersintegrerede

institution praktisk talt er en sagablot.

Hovedparten af de besøgte

daginstitutioner var nemlig aldersopdelte.

Det vil sige, at de havde en ”intro-til-børnehave-gruppe”,

en

”mellemgruppe” og en ”intro-til-skole-gruppe”.

Det overraskede mig også, hvor

meget ”skole”, der var for den ældste

børnegruppe.

Interessant var det også at se

institutioners forskellighed;; hvordan

der er sammenhæng mellem

de fysiske rammer og den førte

pædagogik.

Alt sammen faktorer, som jeg i

langt højere grad vil inddrage i min

kommende undervisning i kultur-

og aktivitetsfag.

Endelig gjorde praktikbesøgene

det meget tydeligt, hvordan der

sideløbende med elevernes pædagogiske

praksis også foregår en

enorm udvikling på det indre plan.

“Godt, at hun får indblik i

vores arbejde, hun får bedre

forståelse for vores forløb og

erfaringer.”

“Det giver tryghed for os

elever.”


Nyhedsbrev

December 2012

Som underviser er det ”en gave” at med pædagoguddannelsen. Ge- udvikling, når de får lov til at blive

få mulighed for at møde og opleve nerelt var vejlederne ganske enkelt inddraget i den pædagogiske dag-

eleverne i deres ”rette element”. blevet overraskede over elevernes ligdag og mødevirksomhed;; når de

Det var en fornøjelse at se den formåen, over deres nysgerrige og får lov til ”at gøre”!

faglige stolthed, som eleverne hav- engagerede tilgang til arbejdet;;

de over det, de lavede.

det var slet ikke forventet.

jeg i alle institutioner en meget

Det vil således sige, at de fordom- VARM modtagelse – nu var det jo

Praktikbesøgene har således givet

også svært andet med det vejr ;;0)

et mere mangfoldigt indtryk af verden i forhold til de pædagogiske Jeg nåede kogepunktet i såvel

elever og har medført forstærket assistenter bliver gjort til skamme. fysisk som åndelig forstand, og jeg

tillid til deres forunderlige forander-

har endnu ikke fået armene ned.

lighed!

Når vi som kontaktlærere kommer

på praktikbesøg, sender vi helt Det var altså hårdt og intenst arbej-

Elevernes tilbagemelding konkrete signaler om, at vi er in-

Et nyt tiltag på Pædagogisk Assiteresserede og engagerede i vore

stentuddannelse er også prakti- elever og i den del af deres uddankindkald.

Nederst på siderne ses nelse, der foregår i praktik. Vi sig-

et udpluk af den respons, jeg her nalerer udadvendthed, åbenhed og


ikke mindst signalerer vi, at vore

kontaktlærers besøg i praktikken. elever er værd at bruge tid på.

Se, det er signaler, man ikke skal

kimse af!

de at være på praktikbesøg, men

det var også helt fantastisk givende

og meget inspirerende;; jeg kan

derfor kun se frem til de besøg, der

ligger i specialpraktikken.

Samarbejde og signalværdi

Man kan klare mangt og meget via

mail og mobil, men fundamentet

for et godt og reelt samarbejde

bygges på et billede af - og nærvær

med den partner, som man

skal arbejde sammen med.

Mange praktikvejledere var benovede

over elevers teoretiske,

faglige niveau. Deres kommentarer

til elevernes praktikmål var, at de

på nogle punkter var på niveau

“Godt, det fandt sted, så man

kunne blive mindet om nogle

faglige ting.”

“Det er en mere personlig

kontakt end via e-mail.”

Efterfølgende kan jeg konstatere,

at både vejledere og elever har

meget lettere ved at henvende sig

ved tvivlsspørgsmål. Og ved en

helhedsvurdering oplevede jeg, at

det var ” nemmere”, da jeg allerede

kendte til praktiksted og vejleder.

Sååå…

Der er ingen tvivl: Praktikken er en

”løftestang” til elevernes personlige

“Godt, så man kunne få vist

stedet frem og fortalt om,

hvor godt det går.”

“Godt, at hun ser, at man kan

tage ansvar og initiativ.”

“Besøget måtte gerne vare

længere tid og med mulighed

for at tale med kontaktlærer i

enerum.”

9


10

Af uddannelseskonsulent og Marte

Meo-terapeut Birgitte Klemm Hansen

Knud er en 81 årig dement mand.

Knud bor sammen med sin kone

i deres fælles hjem. Parret klarer

sig med hjælp til personlig pleje

fra hjemmeplejen.

Plejepersonalet og Knuds kone

beskriver Knud som meget stille-stående.

Han tager stort set

ingen selvstændige initiativer

og beskrives som meget passiv

såvel i hjemmet som i det lokale

dagcenter. Plejepersonalet har

opfattelsen af, at Knud ikke tager

initiativ til ”noget overhovedet”.

Knuds sprogfunktion er meget

sparsom. Han forstår, hvad plejepersonalet

siger til ham og kan

svare relevant med ”ja” og ”nej”.

Seancen foregår i Knuds dagligstue.

Knud og Rie (den faste

social- og sundheds-hjælper)

sidder i hjørnesofaen – Rie sidder

i rundingen og Knud på langsiden.

I loftet er fastgjort en galge (snor

med håndtag), som Knud holder

fast i, når han har brug for at skifte

stilling.

Ovenstående fortælling er en video-optagelse

på ca. 10 min. hvor

formålet er at kortlægge elementer

af det gode samspil mellem en

borger og en social- og sundheds-

Når jeg skal analysere en video-optagelse,

har jeg fokus på

borgerens evne til at tage initiativer

– evnen til at gøre opmærksom

på, hvad der lige nu optager

ham – evnen til at sætte dagsord-

nen for samspillet. Ligeledes ser

jeg efter hjælpepersonens evne til

at få øje på og sætte fokus på borgerens

initiativer og dermed, hvad

der optager borgeren i nuet. Det

er vigtigt at kortlægge, i hvilket

omfang hjælpepersonen bekræfter

disse initiativer positivt, da en

positiv bekræftelse af et menneske

er medvirkende til at styrke

selvværd og selvtillid.

Hvad ser jeg på optagelsen:

Det første jeg ser på optagelsen

er, at Knud er i stand gøre opmærksom

på sine behov. Som

eksempel herpå rykker Knud sig

frem i sædet ved hjælp af galgen,

laver en lille grimasse, tager

glasset foran ham og drikker (han

tager initiativ).

Knud tager på optagelsen rigtigt

mange initiativer, hvor han viser,

hvad der optager ham lige nu

og her. Han sukker og ser op på

Rie, skifter stilling i sofaen, ser

sig rundt i stuen, ser op på Rie og

siger ja og nej, ser over på den

person, som holder kameraet osv.

Knud demonstrerer, at han har et

sprog og at han forstår, hvad der

bliver sagt ved at svare ”ja” og

”nej” på Ries spørgsmål.

Knuds næse løber – Rie spørger

Knud om han har et lommetørklæde.

Han tager det op af buk-


selommen og tørrer næsen. Knud

sted som en del af et kursus, hvor forstår, hvad Rie siger til ham og

kursisterne i grupper video-opta- kan selv udlede af hendes spørgsger

et samspil med en borger. mål, hvad hun vil have ham til at

gøre.

Rie forsøger at skabe en dialog

med Knud og fortæller ham

om vejret udenfor. Rie får ingen

respons – Knud har hænderne i

skødet og ser ned i bordet. Vejret

Nyhedsbrev

December 2012

At gå på opdagelse i en optagelse

interesserer ikke Knud på dette

tidspunkt. Det er Ries dagsorden.

Der er tavshed i mellem dem. Rie

rykker lidt i sofaen – Knud ser op

og hen mod døren, hvor lyden

fra vaskemaskinen kommer. Rie

bekræfter hurtigt Knuds initiativ

og sætter ord på: ”Det er vaskemaskinen,

som du kan høre”. Han

ser op på hende og siger: ”Ja”.

Knud har fået et billedalbum, som

Rie havde tænkt, at de skulle

kigge i sammen. Rie spørger

om de skal kigge i albummet,

hvortil Knud svarer ”Nej” og ser

ned i bordet. – Dette interesserer

ikke Knud lige nu – det er Ries

dags-orden.

Lang tids tavshed – begge rykker

lidt rundt i sofaen og ser sig om i

stuen – ud af vinduet – hen mod

døren. De er sammen, men hver

for sig.

Pludseligt sker der noget uventet:

Knud ser op i loftet, hvor galgen er

skruet fast – griber ekstra fat i den

– Rie følger hans initiativ ved også

at se op i loftet.

Knud ser over på Rie - Rie smiler,

læner sig lidt frem og siger: ”Det

er godt, at du har den der (galgen)”.

Knud retter sig op, trækker lidt i

galgen og svarer fast i stemmen

med øjenkontakt til Rie: ”Ja”.

Knud ser atter op i loftet og Rie

følger igen hans initiativ ved at se

op i loftet.

Knud ser igen over på Rie og Rie

siger: ”Det er din søn, som har sat

den op”.

Knud fastholder øjenkontakten til

Rie og siger igen ”Ja”.


Nyhedsbrev

December 2012

Rie smiler, tager Knuds hånd og siger:

” Det er godt, at du har ham”.

Knuds læner sig frem mod Rie og

siger ”Ja” – ser op i loftet, sukker

og ser derefter ned i bordet. Knud

er blevet set, hørt og mødt på sit

initiativ. Dialogen afsluttes.

Denne lille episode giver stof til

eftertanke. Fra at være en dement

mand, som beskrives og dermed

også forventes at være uden initiativ

til ”noget overhovedet”, bliver

Knud nu en mand, som sammen

med sin hjælpeperson fører en

betydningsfuld og indholdsrig

dialog. En dialog, hvor hans bidrag

blev tillagt værdi.

I en travl hverdag er fokus oftest

rettet på de visiterede opgaver,

som er nødvendige for at borger-ens

hverdag rent praktisk kan

hænge sammen. Det kan i farten

gå hen over hovedet på os, at

borgeren er et menneske med behov

for at blive set, hørt og mødt.

At borgeren er et menneske med

talrige initiativer, som vi enten ikke

ser eller ignorerer pga. manglende

tid.

Når vi, som i denne lille seance

på 10 minutters video-optagelse,

drosler ned i tempo og giver os tid

til at se, hvad der egentligt foregår

i samspillet mellem mennesker, får

vi øje på borgeren og hans mangeartede

initiativer – initiativer som

fortæller os, hvad der optager ham

lige nu. Med video-optagelsen har

vi mulighed for at spole frem og

tilbage og se optagelsen igen og

igen med øje for de mange virkemidler,

vi i samspillet med et andet

menneske gør brug af. Det er på

video-optagelsen, at kombinationen

af teori og praksis går op i en

højere enhed

Hvad er Marte Meo?

som udleves i

praksis. Vi kan Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’.

uden tolknin- Marte Meo metoden er en video-baseret metode,

ger iagtage der bygger på principperne for udviklings- og funkti-

det, som bliver

sagt/ikke sagt,

onsstøttende kommunikation.

kropssproget og Marte Meo metoden er en meget konkret og løs-

mimikken hos nings-orienteret metode, hvor vejledningen tager

mennesker i udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til

samspil. stede hos personerne (borgeren og hjælpepersonen).

Da Rie og

hendes gruppe

så optagelsen

(udvalgte klip),

blev de på én

gang meget

overraskede

og forundrede

over, hvordan

deres opfattelse

af den gamle

mands evne til

at bidrage i et

samspil, ændrede

sig. De

så nu pludseligt

Knuds mange

forsøg på at

kommunikere

med Rie og

kunne relatere

det til andre oplevelser med Knud.

Rie: ”Hold da op - Han kan jo

meget mere end jeg har gået og

troet”. Det var en ny oplevelse for

alle i gruppen at se den ellers så

tavse mand give udtryk for det,

som lå ham på sinde. Han kunne

sætte en dialog i gang, når emnet

interesserede ham.

Videoen bruges som arbejds-redskab. Videooptagelse

og analyse af samspil i alminde-lige dagligdags

situationer gør det muligt at få øje på barnets,

den unges, den voksnes, den ældres initiativer,

sociale kompetencer m.m. og herfra sætte nye mål

for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for

trin.

Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen

Maria Aarts. Metoden er blevet kendt og udbredt i

Danmark siden 1994, og den anvendes i familier, i

dagplejen, i daginstitutioner, på døgninstitutioner,

på specialinstitutioner, på uddannelsesinstitutioner,

på plejehjem og senest er skolen kommet til.

Yderligere information:

http://www.sosunord.dk/kuc/kurser/Sider/martemeo.

aspx

11


12

Kom til Åbent Hus 5. eller 7. februar

Tirsdag den 5. februar kl. 19-21 på Østre Allé i Aalborg.

Torsdag den 7. februar kl. 19-21 på Hedevold i Hjørring.


Nyhedsbrev

December 2012

Interesserede, kommende elever og deres familier er velkomne til at kigge forbi, se skolen og møde lærere,

vejledere og elever.

Kom og hør mere om dine muligheder, når du vælger SOSU-vejen. Oplev undervisningen og få svar på dine

spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig!

Fyrtårnsmøde

Onsdag den 6. februar 2013 kl. 15-17

holder Kursus- og UdviklingsCentret

fyrtårnsmøde om alkoholmisbrug.

Se mere om indhold og tilmelding på

www.sosunord.dk

SOSU Nord

Aalborg/Jammerbugt

Storemosevej 19

9310 Vodskov

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Vendsyssel

Hedevold 11

9800 Hjørring

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Vendsyssel

Kirkegade 5

9900 Frederikshavn

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Aalborg/Himmerland

Jellingvej 5

9230 Svenstrup

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Aalborg/Himmerland

Kirketoften 7

9500 Hobro

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Aalborg/Himmerland

Østre Boulevard 10

9600 Aars

SOSUnord@SOSUnord.dk

SOSU Nord

Aalborg

Østre Alle 91

9000 Aalborg

KUC@SOSUnord.dk

More magazines by this user
Similar magazines