Program - Radikal Ungdom

radikalungdom.dk

Program - Radikal Ungdom

Kamp mod kassetænkning

Tinne Hjersing Knudsen

Gennem længere tid har mange

forsøgt sig med at sætte en label på

danskheden for at definere, hvad

der skiller os fra andre. Det er meget

nyttigt at organisere nogle ting, men

overdreven kassearkivering af alt er i

længden voldsomt frustrerende. Især

når det foregår i VKO’s hænder..

Personligt vil jeg gerne tilslutte mig

at det er hyggeligt at tilbringe en

varm sommerdag i et kolonihavehus.

Dannebrog er da også ganske flot,

og historien har da sit at skulle have

sagt. Disse ting har imidlertid det fællestræk,

at flere teatralske fantaster

i regeringen har sagt helle for dem.

Ved en masse pladder og kampagner

i diverse medier har især Dansk Folkeparti

sat sig på ophavsretten til det,

partiet netop kalder danskheden. Resten

af regeringen følger naturligvis

efter som den hund i snor, den er i

DF’s kløer.

Mange gange lader jeg mig irritere

og provokere over den vetoret, Dansk

Folkeparti nedlægger over det, de

kalder ”danskheden”. Nu er det jo ret

beset et vidt begreb, hvad i det danske

samfund, der bidrager med den

danske del af identiteten hos hvert

Kom ind i kampen!

Bastian Larsen

Emil Dyred

Vi kender alle historien. EU blev

grundlagt af visionære europæere,

der ønskede at binde Tyskland og

Frankrig tæt sammen for at undgå en

gentagelse af verdenskrigenes rædsler.

Samarbejdet udviklede sig, nye

lande kom til, og EU står i dag som fredens,

frihedens og velstandens projekt.

Men EU er langt mere end blot

skåltaler og støvede fortællinger fra

historiebøgerne. EU er et forpligtende

og omfattende samarbejde mellem

27 europæiske lande, og beslutninger

truffet i de europæiske institutioner

gælder i alle medlemslandene.

enkelt individ, men lad det nu ligge.

Vi radikale når aldrig til enighed med

Dansk Folkeparti på det punkt.

Det skal nemlig ikke være diskussionen

omkring, hvad der er dansk, der

skal tage opmærksomheden, når der

diskuteres EU. Alt for meget af den

plads EU har i den offentlige debat

handler om nationale petitesser. Budskabet

skal derimod være, det er værd

at investere i samarbejde på tværs af

landegrænser for en bedre fremtid

med fælles rettigheder for alle mennesker.

Mennesker bliver nemlig i

øjeblikket sat i kasser af regeringen,

så der ikke eksisterer lige rettigheder.

Flere eksempler har vist dette, bl.a.

administrative udvisninger, som ville

få Montesquieu til at vende sig i sin

grav.

Men det er netop denne kassetænkning,

vi skal komme til livs. Europaparlamentet

har en relativt lav valgdeltagelse,

og derfor skal vi have folk

op af stolene, så de kan forstå, at hver

enkelt stemme tæller i kampen for

et stærkt europæisk samarbejde og

ikke mindst værdien af menneskerettighederne.

Det handler om på længere

sigt at skippe forbeholdene og

sige goddag til et åbent og stærkt EU.

Sidste, men ikke mindst handler det

europæiske samarbejde om at fokusere

på de ting, vi har til fælles frem

for de ting, der skiller os ad.

Det Frie Ord, årgang 2009, 1. udgave.

Oplag: 1000 stk.

Tryk: Lasertryk.dk

Ansvarshavende redaktør:

Tinne Hjersing Knudsen, knudsen_49@hotmail.com

ISSN: 1600 - 129X

Stof fra bladet må gerne gengives, men kun med tydelig kildeangivelse

Forsidefoto fra Europaparlamentet. © EP 2007

Alle øvrige fotos er privatfotos.

Problemet i den danske EU-debat

er, at de store partier lider af galoperende

EU-skizofreni og ikke tør stå

ved det potentiale, der ligger i et stadigt

tættere europæisk samarbejde.

Jens Rohde og Bendt Bendtsen siger,

at Danmark er gået med til for meget

i EU. Deres skepsis læner sig op

af den nyborgerlige EU-kritik, som

SAXO-Bank og dens filialer i CEPOS og

Liberal Alliance har været bannerførere

for. Men EU-skizofrenien har ikke

blot gjort sit indtog hos kandidaterne

– den er nået helt ind i regeringens

egne rækker. Birthe Rønns afvisning

af at følge Kommisionens henstillinger

om at implementere opholdsdirektivet

skriger det jo til himlen. En

sådan holdning til EU har vi i Radikal

Ungdom har svært ved at genkende –

ja, endog forstå. Den sender nemlig et

signal om at EU-lovgivning er en slags

andenrangslovgivning, som de danske

politikere kan tage æren for hvis

de bryder sig om den. Ellers behøver

de blot de stikke fingrene i ørerne og

lade som om den ikke eksisterer. Det

værste er at denne holdning har virket

– ikke kun på indvandrerområdet,

men også på sundhedsområdet, hvor

regeringen har skjult for danskerne,

at de har ret til at blive behandlet i et

andet EU-land og få betalt regningen

af staten, når de kom hjem.

EU-skizofrenien stopper dog ikke

ved de borgerlige. Socialdemokraterne

vil i virkeligheden gerne det europæiske

projekt, men de er bange.

Bange for at deres vælgere vil vende

dem ryggen og bange for at miste

fagforeningernes støtte. Intet parti er

dog så angrebet af skizofrenien som

SF, når det kommer til EU. Mens resten

af Danmark – i lyset af finanskrisen

– brugte efteråret på at diskutere

dansk medlemskab af Euroen, hørte

man ingenting fra SF. Ganske enkelt

fordi de ikke kunne blive enige med

sig selv om hvad de skulle mene. Og

Euroen er ikke et enestående eksempel.

Tag bare udenrigs- og sikkerhedspoltitiken.

På den ene side vil SF gerne

muliggøre dansk deltagelse i EU’s

fredsbevarende operationer, men på

den anden side tør de ikke omfavne

mulighederne i en fælles europæisk

udenrigs- og sikkerhedspolitik fuldt

ud.

I Radikal Ungdom er vi ikke bange.

Vi ser mulighederne i EU. Derfor kaster

vi alle vores kræfter ind i europaparlamentsvalgkampen.

For at sætte

landets mest proeuopæiske dagsorden.

Og for at få Sofie Carsten Nielsen

valgt.

De temaer, vi fokuserer på, er områder,

hvor EU kan gøre en positiv

forskel. Det gælder både uddannelse,

asyl, overvågning og sundhed. Det er

de fire temaer, Radikal Ungdom går til

valg på.

Vi vil have uddannelse uden grænser.

Internationaliseringen kommer

ikke af sig selv – det et er noget, vi

vælger. Derfor skal EU skal sikre større

europæisk mobilitet på uddannelsesområdet.

Det skal være obligatorisk

for alle uddannelsesinstitutioner

at oplyse om og motivere unge til at

rejse ud i Europa.

Vi vil afskaffe asyllotteriet i EU. Forfulgte

mennesker skal ikke tvinges ud

i et lotteri om deres fremtid. Derfor er

det vigtigt, at der er fælles asylregler i

EU, så mennesker på flugt får ens muligheder,

uanset hvilket EU-land de

søger asyl i. Alle EU-lande skal have

samme søgekriterier for asylansøgere,

og de skal som minimum have ret

til uddannelse, sundhedsydelser, psykologhjælp

og en ordentlig bolig.

Vi vil bevare privatlivets fred. I EU

har registreringen og opbevaringen

af informationer om flypassagerer

i et særligt register brudt vores ret

til privatliv. Vi er simpelthen ikke

overbevist om at det er nødvendigt

at indsamle store datamængder på

europæisk niveau og gemme dem i

lang tid. Det er ikke bare et brud på

enhvers ret til privatliv. Det øger også

risikoen for misbrug ved hacking og

identitetstyveri i vores internetbaserede

samfund. Der skal være fornuft

og proportionalitet i EU-lovgivningen

om overvågning.

Vi vil åbne op for behandling i udlandet.

Danmark er et lille land. Derfor

kan vi ikke have ekspertviden om

alle verdens sygdomme. I Europa har

eksperterne derimod den viden og

specialisering, der gør det muligt at

behandle selv sjældne sygdomme.

Derfor skal de danske regioner i langt

højere grad skal lave aftaler med sygehuse

i udlandet, for at udnytte kapaciteten

optimalt. Din behandling skal

du ikke selv skal lægge ud for – den

skal den danske stat betale direkte.

Disse temaer afspejler, at det europæiske

fællesskab udgør en konkret

del af din og min hverdag på både godt

og ondt. Det er ikke lige gyldigt, hvem

der får indflydelse på den førte politik

i EU. Derfor sætter Radikal Ungdom

alle sejl for at fastholde det radikale

mandat i Europaparlamentet.

2 3


Sofie Carsten Nielsen:

EU er en fordel for dig

EU-debatten i Danmark har ofte været

afsporet og med fokus på negative

historier, mens de positive historier

sjældent fanger mediernes interesse.

Det er ærgerligt, for EU-samarbejdet

er helt generelt en fordel for Danmark,

men det er især ærgerligt, fordi

det forhindrer os i at debattere, hvordan

den enkelte dansker som borger

kan drage fordel af EU. Derfor vil min

kampagne handle om hvad du kan få

ud af EU.

Det er måske nok ikke ærkeradikalt –

vi tænker som bekendt på andre end

dig – men jeg tror, det er tiltrængt,

når det gælder EU, fordi den danske

EU-debat i så mange år har handlet

om ja eller nej til EU og om, hvorvidt

Danmark som land trues eller hjælpes

af EU. Og det trækker politikken ud af

debatten og slører, at EU er et politisk

samarbejde, hvor det vitterlig gør en

forskel, om du stemmer en social-liberal,

en konservativ eller en højrenationalist

i Europa-Parlamentet.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i

tre politikområder som mærkesager

for kampagnen. Det er asyl, rets-, og

integrationspolitik, sundhed og ligestilling.

EU sikrer dig ret til at bo i dit eget

land, med den du elsker. Det viste

EF-domstolens såkaldte Metock-dom

sidste år. Og den eneste måde at føre

både retfærdig, effektiv og fornuftig

udlændingepolitik, er ved at gøre det

i fællesskab på EU-niveau. Balancen

mellem åbenhed, tolerance og integration

vesus at tage terrortruslen

alvorligt er også en grænseoverskridende

problematik, som det giver

mest mening at finde løsninger på

europæisk niveau.

Vi får mere og bedre sundhed ved

at samarbejde i EU. Jeg mener det er

patienten - ikke systemet – der skal i

fokus. Derfor er det en rigtig god ting,

at EU sikrer patienter retten til at få

behandling af enhver art i et andet

EU-land. Vi skal være langt bedre til at

benytte os af hinandens kompetencer

i EU – bl.a. ved at oprette fælles europæiske

kompetencecentre for sjældne

diagnoser, og ved at være bedre til

at dele forskningsresultater.

EU er løftestang for ligestilling i Danmark.

DK er ikke så meget foran, som

vi bilder os ind. EU har sikret ligelønsloven

og EF-Domstolen har sikret en

stor mængde kvinder konkrete lønhop

i årenes løb – det var eksempelvis

en dom ved EF-domstolen, der betød,

at kvinderne ved samlebåndene

på Danfoss fik det samme i løn, som

deres mandlige kolleger. Lige nu ser vi

det samme ske med ligestilling i bred

forstand. Når det gælder homoseksuelle,

handicappede og etniske minoriteter,

er det EU, der tager de store

skridt fremad - det er IKKE den danske

regering.

De tre emner er valgt, fordi der er

tale om radikale kerneværdier, men

også fordi vi her adskiller os og har

kant til de fleste af de andre partier. I

forhold til Dansk Folkeparti er vi den

oplagte modpol på alle fronter. I forhold

til V og K ønsker vi at gå meget

længere, når det handler om mere

europæisk integration på ovenstående

politikområder – vi tror på fælles

løsninger, vi ønsker alle forbehold afskaffet

fuldt og helt, og vi ønsker ikke

at isolere os i asyl- og immigrationspolitikken

f.eks. Men også i forhold

til S og SF har vi kant. Når det gælder

sundhed og den lovgivning der er på

vej i EU til at sikre, at vi som patienter

kan rejse frit over grænser også efter

sundhedsydelser – sætter både S og

SF bremserne i. Det gør vi ikke.

Det bliver en stor udfordring at fastholde

det radikale mandat. Det skal vi

gøre ved at turde skille os ud og vise,

at EU er en fordel for dig.

Anna Allerslev:

EU er løsningen!

Anna Allerslev

24 år

Tidligere medlem af FU og næstformand

i RU

Medlem af DRV’s HB og FU

Kandidat til Europa-Parlamentet

og til Borgerrepræsentationen i København

BA.scient.pol og læser jura

Formand for DJØF Studerende

I dag er de fleste af Danmarks udfordringer grænseoverskridende.

Hvis vi reelt vil gøre en forskel, skal vi derfor

ikke finde løsningerne hjemme i det danske

folketing, men i stedet skal vi søge svarene i

Europa-Parlamentet i Bryssel.

Uddannelse, uddannelse og uddannelse

I dag er det besværligt og bureaukratisk

at studere i et andet EU-land. Resultatet

er, at knap 5 % af de danske studerende

tager ud i Europa.

Jeg vil arbejde for, at vi udvikler

de eksisterende udvekslingsprogrammer,

så kompetencer

bliver meritoverført uden problemer.

Målet er, at 50 % af

de studerende har læst i et

andet EU-land i 2020.

Klima & vækst

Danmark har desværre ikke

længere klimaførertrøjen på.

Selvom Anders Fogh er blevet

grøn, har otte års klimasvigt sat

sine spor.

Jeg vil arbejde for, at vi opretter et

fælles europæisk klima & miljø-forskningscenter.

Målet er, at EU har vækst og

samtidig er CO2-neutral i 2020.

Anstændig udlændingepolitik

Danmark har tabt. Vi har spillet fallit

på rets- og udlændingeområdet. Vi

udviser folk udenom domstolene, og

hvert år oplever 44 asylbørn, at deres

forældre forsøger at begå selvmord i

centrene.

Jeg vil arbejde for, at vi indfører

flere fælles europæiske menneskerettigheder.

Målet er, at EU får fælles

familiesammenføringsregler og asylpolitik.

4 5


Anne Elizabeth Kamstrup

Mit navn er Anne Elizabeth Kamstrup.

Jeg er 23 år og kandidat

til Europaparlamentet. Jeg læser

HA.almen på 6.semester på Aalborg

Universitet.

Jeg stiller op til Europaparlamentet,

fordi Europa er vigtigt.

Europa er mere end UEFAcup,

drukture til Bulgarien

og det kontinent vores

land nu engang ligger

på. Europa er EU, og

EU kræver opmærksomhed,

visioner

og fremadskuede

politikere.

Jeg mener helt

klart, at vi bør gå

stærkt ind kampen

for at få fjernet

toldmurerne

og få udfaset

landbrugsstøtten

i EU. Det er

en gammel forstokket

tilgang

til tingene,

der koster

en volds

o m t

mass

e

penge, der gør at disse to stadig er

der. Jeg tror på, at hjælp til selvhjælp

ofte er den bedste hjælp, vi kan give

til tredjeverdenslandene.

Vi skal behandle hinanden ordentligt

– det gælder også de asylansøgere

der opholder sig indenfor kongerigets

grænser. Det er vi desværre

rigtigt dårlige til i Danmark og

det er ikke i orden. Indenfor

EU’s grænser skal der være

fælles regler indenfor dette

område – for lige meget

om man er asylansøger

i Danmark eller i Spanien,

så skal reglerne

være ens.

Vi skal kæmpe for

det radikale mandat

denne gang. Men det

er en kamp jeg glæder

mig rigtig meget til

– for det er her vi skal

gøre Danmark opmærksom

på, at vi ganske enkelt

har den bedste EUpolitik.

Det er os der har

visionerne for fremtidens

EU. Det er os, der ikke er

bange for at blive mindre

danske, fordi vi får mere

EU.

Radikale hilsner

Anne Elizabeth Kamstrup

Lotte Rod:

Tid til at trække i arbejdstøjet

Lotte Rod. 23 år. Tidligere formand

for Radikal Ungdom Sønderjyllands

Amt, medlem af RU’s hovedbestyrelse,

valgudvalg og Nationalt Udvalg.

Nu førstesuppleant til Folketinget og

nr. 3 på EP-listen. Jeg er vokset op

med Europa: Har gået i tysk skole og

boet i Frankrig. Jeg taler fem sprog.

Jeg stiller op til Europa-Parlamentet,

fordi jeg brænder for et stærkt samarbejde

i Europa, og fordi jeg elsker at

føre valgkamp. Vi radikale skal sætte

en vigtig dagsorden: Vi er ikke bare

for EU, idet EU ikke laver love af sig

selv. Det gør politikerne. Derfor er

det bestemt ikke lige meget, om man

vælger en radikal eller en konservativ:

Vi skal simpelthen gøre valgkampen

mere politisk – de andre partier gør

det ikke.

Kære ungradikale.

Nu nærmer EP-valget sig med hastige

skridt, og vi kan se frem til en vild og

aktiv valgkamp. RU har tilmed op til

flere kandidater på De Radikales liste,

deriblandt mig. Jeg glæder mig til en

aktiv og spændende valgkamp, hvor

RU er det vigtigste våben i min kamp

for at komme i EP.

Der er nok at tage fat på:

Vi skal have et mere grønt Europa: Vi

skal trække ALDE-gruppen i en grønnere

retning. Det kan kun gå for langsomt

med at gå over til vedvarende

energi – både for klimaet, men også

for at blive uafhængig af

olie fra Mellemøsten og

gas fra Rusland.

Vi skal tage større ansvar

for verdens fattige: Hvert

femte sekund dør et barn

af sult et sted i verden. Vi

skal give mere og bedre

ulandsbistand, og vi skal

hjælpe de fattige med at

sælge deres varer til os i

EU.

Vi skal behandle flygtninge

på en menneskelig

Christian Kjølhede:

Opråb til alle ungradikale

De andre partier stiller med en række

afdankede kendisser og nedslidte politikere,

der i højere grad vil fokusere

på den gamle for/imod-EU-debat. Det

er netop der, vi radikale får vores spillerum.

Dette spillerum får vi med et

felt af unge og progressive kandidater,

der har visioner for EU’s fremtid og tør

tænke længere end kun til forbeholdenes

afskaffelse, selvom det selvfølgelig

også skal ske. I takt med dette skal vi

lave nogle opsigtsvækkende og provokerende

kampagner, som kan sætte

vores politik på den nationale og loka-

le dagsorden. Vi er Danmarks EU-parti,

og derfor skal folk stemme på os!

Vilde events og en progressiv valgkamp

er mit personlige mål med valgkampen,

som jeg håber at så mange

så muligt af jer har lyst til at deltage i.

Disse skal skabe opsigt om os radikale,

der er de mest EU-venlige, visionære

og troværdige.

For mig er noget

af det vigtigste ved

EU dens rolle som

et overnationalt eller

føderalt samarbejde.

I forhold til

problemstillinger

som miljø, forsvar,

erhverv, sikkerhedspolitik,internationalkriminalitet,

rettigheder og

ligestilling mener

jeg, det føderale

måde: Selvfølgelig skal vi i Danmark

behandle vores asylansøgere mindst

lige så godt som i resten af EU. Asylansøgere

skal højst sidde et halvt år på

asylcenter og have lov til at arbejde.

skal være i centrum. Disse opgaver er

EU bedre i stand til at løse end de enkelte

nationalstater, og det er derfor,

at vi Radikale bl.a. synes, at EU er så

fantastisk.

God vind alle radikale!

Christian Kjølhede, Ungradikal EPkandidat

6 7


etyder, at hvis et forslag skal igennem Europa-Parlamentet, skal både den socialdemokratiske og den

Fra Mickey Mouse-parlament til poli-

kristen konservative del af Parlamentet kunne godkende det.

Oversigt over grupperne og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet:

tisk power house

ALLIANCE OF LIBERAL DEMOCRATS IN EUROPE

Karin Riis Jørgensen (v), Anne E. Jensen (V), Niels Busk (V)

Johannes Lebech (RV)

Europa-Parlamentet blev i 1980’erne

døbt Mickey Mouse-parlamentet

af Storbritanniens Margaret Thatcher.

Parlamentet var en parodi,

mente Thatcher og kaldte Parlamentet

for et tegneserie-parlament uden

reel indflydelse. Meget har dog ændret

sig siden 1980’erne, og Europa-

Parlamentet ligger i dag i den absolutte

magtelite.

Laura Nyhuus Hansen,

Europæisk Ungdom

EU er som et korthus bygget op af

traktater, en efter en. Hver ny traktat

er gået i samme retning og har tildelt

Europa-Parlamentet mere og mere

indflydelse på EU-systemet, både

hvad angår lovgivning, budgetlægning

og kontrol med andre institutioner, fx

Kommissionen og Ministerrådet. Senest

med Lissabon-traktaten får Parlamentet

status af ligeværdig lovgiver

med Ministerrådet, hvilket i forhold

til landsbrugspolitikken og andre områder

kan få mærkbar betydning.

Men hvorfor har Parlamentet fået

mere og mere indflydelse? Forklaringen

skal givetvis findes i det forhold,

at kun medlemmerne af Europa-Parlamentet

er direkte valgte, og således

de eneste i EU-systemet med et

direkte folkeligt mandat. Parlamentet

giver EU en demokratisk ballast, som

er nødvendigt for at systemet kan

accepteres af borgere og politikere

i medlemslandene. I takt med at EU

beskæftiger sig med flere og flere politikområder

og får stadigt større beføjelser

overfor medlemslandene, så

er behovet for en demokratisk og folkelig

kontrol med Kommissionen og

Ministerrådet vokset. Derfor er man

blevet enige om at styrke Parlamentets

rolle.

Der eksisterer dog et paradoks i

denne udvikling af Parlamentets indflydelse

og dermed i borgernes indflydelse

på EU. En stigende indflydelse

til Parlamentet er nemlig blevet

modsvaret af en faldende valgdeltagelse

i Europa-Parlamentsvalgene. Til

GREENS

Margrethe Auken (SF)

PARTY OF EUROPEAN SOCIALISTS

Poul Nyrup Rasmussen (S)

Dan Jørgensen (S)

Christel Schaldemose (S)

Ole Christensen (S)

Britta Thomsen (S)

EUROPEAN UNITED LEFT Søren

Søndergaard (Folkebevægelsen mod

EU)

trods for at borgerne med deres per, og ikke nationale lejre. Ligesom

indvalgte Europa-Parlamentet kandidater er således får mere opbygget indefter

Folketinget politiske skillelinjer, er inddelt ikke nationale. i partier, Det er Par- betyder også, at det

flydelse, handler om så politik, deltager og ikke de nationale mindre. tilhørsforhold, Ved lamentet når Parlamentet inddelt i forhandler partigrupperinger, om et lovforslag.

seneste valg stemte 47 % af danskere hvor danske parlamentarikere sid-

vælgere. I dag er Europa-Parlamentet Til sammenligning, lig indflydelse så stem- og politisk der blandt konkurrence portugisere mellem forskellige og polakker. synspunkter. Det er

te derfor 86,6 vigtigt, % ved at sidste deltagelsen Folketingsvalg i det kommende i parlamentsvalg I øjeblikket er bliver den høj kristen og at de konserva- rigtige kandidater bliver

2007. valgt. I Enhver de nye kampagne, medlemslandene der informerer står om Europa-Parlamentet tive gruppe, European og sætter People’s fokus på Party, de enkelte kandidater

det styrker endnu ikke værre bare Parlamentet, til. I Polen men og også SlovaEU

systemet, størst efterfulgt idet dets demokratiske af den socialdemo-

legitimitet netop hentes

kiet herfra. var valgdeltagelsen ved seneste kratiske gruppe, Party of European

valg på henholdsvis 20, 87 % og 16,96 Socialists, imens den liberale grupper

%.

med de radikales Johannes Lebech

dækker en væsentligt mindre del af

medlemmerne. Dette betyder, at hvis

et forslag skal igennem Europa-Parlamentet,

skal både den socialdemokratiske

og den kristen konservative

del af Parlamentet kunne godkende

det.

Grunden til den lave valgdeltagelse

er svær at spå om, et er dog sikkert:

mange borgere ved meget lidt om EU

og Europa-Parlamentet. I en undersøgelse

i Danmark har kun 1/3 tilkendegivet,

at de synes de ved nok, til at

kunne stemme til kommende Europaparlamentsvalg.

Ja, en få måneder

gammel undersøgelse viser endda,

at kun 31 % af danskerne ved, at der

er valg til Europa-Parlamentet i 2009.

Der er således i Danmark, og i andre

lande, et vidensmæssigt efterslæb,

som hindrer borgerne i at udøve deres

demokratiske ret til at stemme.

Nogen vil hævde, at deltagelse i

Europa-Parlamentetsvalget er ligegyldigt,

fordi parlamentarikerne alligevel

stemmer ud fra nationale interesser

og fordi deres arbejde ikke ændrer

noget alligevel. Disse påstande er

sejlivede myter, som desværre lever i

bedste velgående.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet

arbejder sammen i politiske grup-

UNION FOR EUROPE OF NATIONS

Mogens Camre (DF)

LØSGÆNGERE

- ingen danskere

EUROPEAN PEOPLE’S PARTY

Christian Rovsing (K)

INDEPENDENT DEMOCRATS

Hanne Dahl (Junibevægelsen)

Europa-Parlamentet er således opbygget

efter politiske skillelinjer, ikke

nationale. Det betyder også, at det

handler om politik, og ikke nationale

tilhørsforhold, når Parlamentet forhandler

om et lovforslag.

I dag er Europa-Parlamentet lig

indflydelse og politisk konkurrence

mellem forskellige synspunkter. Det

er derfor vigtigt, at deltagelsen i det

kommende parlamentsvalg bliver

høj og at de rigtige kandidater bliver

valgt. Enhver kampagne, der informerer

om Europa-Parlamentet og sætter

fokus på de enkelte kandidater styrker

ikke bare Parlamentet, men også

EU systemet, idet dets demokratiske

legitimitet netop hentes herfra.

Introkursus 14. til 16. august 2009

Hvis du ikke nåede sidste introkursus er chancen tilbage.

Den 14.-16. august afholder Radikal Ungdom igen

introkursus for nye medlemmer og for folk, der i interesserede

i at melde sig ind.

Arrangementsudvalget

Introkurset er en god mulighed for at høre om de radikale

principper og tankegods, blive introduceret til foreningens

sammensætning og holdninger, diskutere aktuel

radikal politik og møde nogle af vores nøglepersoner.

Programmet byder bl.a. på:

o Rundtur på Christiansborg v/Lone Dybkjær

o Oplæg om aktuel radikal politik v/Margrethe Vestager

o Gåtur og rundvisning på Rådhuset v/Klaus Bondam

o Debat med en politisk modstander

o Workshops med Radikal Ungdoms udvalg

Derudover fyrer vi den af med god mad og et brag af en

fest!

Og hvad koster dette fabelagtige tilbud så? Ikke andet

end din tid, og hvad du nu skal have at drikke til festen.

Maden er ganske gratis, og medlemmer får deres rejse refunderet

ved at indsende billetter til Radikal Ungdom.

Læs mere på www.radikalungdom.dk

Fredag

17.30-18.00 Ankomst v/Trine Jensen

18.00-19.00 Aftensmad

19.00-21.00 Navneleg v/Thomas Skafsgaard

21.00 Afgang fra sek.

21.30-23.00 Rundvisning på Christiansborg v/Lone Dybkjær

23.00 Afgang fra Christiansborg

23.30- Fest og spas

Lørdag

08.00-09.00 Morgenmad

09.00-11.30 Radikal ideologi og historie

11.30-13.30 Gåtur v/Klaus Bondam

13.30-15.00 Frokost og pause

15.00-15.30 Sådan engagerer du dig i Radikal Ungdom

15.30-18.30 Workshops m. de politiske udvalg

18.30-19.00 Pause og omklædning osv.

19.00-20.00 Aftensmad

20.00- Temafest

Søndag

09.00-10.00 Morgenmad

10.00-11.00 Ungradikal politik

11.00-12.00 Aktuel radikal politik v/Margrethe Vestager

12.00-13.00 Frokost

13.00-14.00 Debat med politisk modstander

14.00-15.00 Evaluering, oprydning

15.00 Hjemrejse

4 måneders hippiecontainer?



8 9


Globalisering & demokrati:

Demokratiet under forandring

9.-15. august 2009

Radikal Ungdoms

sommerlejr 2009 løber

af stablen d. 30. juli – 2.

august 2009 i Ikast.

Sæt allerede nu kryds i

kalenderen.

Læs mere på

www.radikalungdom.dk

Indbydelse

Grundtvigs Højskole indbyder hermed

for 6. Gang til et kursus med

overskriften Globalisering & demokrati.

Sidste år var temaet ”Demokratiet

i Amerika”, men i år har vi valgt at

tage temperaturen på demokratiets

tilstand her hos os selv – i Danmark

og Europa.

Vi har inviteret en række politikere

og forskere til at komme med deres

bud på demokratiets tilstand i forhold

til nationalstat, velfærdsstat, retsstat,

marked og det internationale niveau.

Hjerteligt velkommen til en uge på

Program

Søndag den 9. August

15.00-17.45 Ankomst & indkvartering,

kaffe & te

19.00 Velkommen til Grundtvigs

Højskole v. forstander Jakob Mejlhede

Nielsen

19.30 Udfordringer til demokratiet

v. MF Marianne Jelved (RV).

Mandag den 10. August.

Tema: ”Demokrati og nationalstat”

09.00 Højskolelærer dr.phil. Ole

Vind: ”Folk og styre – om Herder,

Grundtvig og kombinationen af folk

20.00 Intimkoncert med Elisabeth

G. Nielsen

Torsdag den 13. August

Tema: ”Demokrati og marked”

09.00 Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen

Metropol: ”Ingen

over finansministeriet – fra decentralisme

til ny centralisme?”

14.30 Professor Christoffer Green-

Pedersen, Institut for Statskundskab,

Århus Universitet: ” Marked og velfærdsstat.

Venner eller fjender?”

(foreløbigt tilsagn)

20.00 Debataften

højskole i Nordsjælland.

og demokrati.”

Fredag den 14. August

Kursusledere

Marianne Jelved, Andreas Frost

Steenberg og Jakob Mejlhede Nielsen

14.30 Professor dr.pæd. Ove Korsgaard,

Danmarks Pædagogiske Universitet:

”Statsborger, EU-borger,

verdensborger – om globalisering,

identitet og demokrati”

Tema: ”Demokrati udadtil”

09.00 Lektor ph.d. Niels Bjerre-

Poulsen, Centerleder for The Study of

the Americas, Copenhagen Business

School “Den nye amerikanske administration

– demokratiudvikling og

Tilmelding

19.30 ”Præsentationen af det dan- konflikthåndtering”

DUF Videnskalas 2009

Videnskalas afholdes i år på IT-Uni- mennesker samles i juni-solen for at

versitetet i weekenden den 20.-21. blive inspireret til deres mangeartede

juni. Videnskalas byder på masser af funktioner i det danske foreningsliv.

ny inspiration - workshops, hygge og

Grundet den stigende interesse for

underholdning - for DUFs medlems-

arrangementet har vi i år valgt at aforganisationer.holde

Videnskalas på et sted der kan

Det glæder DUF at kunne indbyde rumme flere inspirerende workshops

alle vores medlemsorganisationers og deltagere. Til dette passer IT-Uni-

Sæt allerede nu kryds i kalenderen -

så sørger vi for, at programmet bliver

fyldt med et overvældende tilbud af

spændende workshops. Kort efter påske

vil din medlemsorganisation modtage

oversigt over årets arrangement,

hvor du kan se hvilke workshops Videnskalas

09 byder på.

Sker ved at sende en mail til

info@grundtvigs.dk. Det koster 1500

kroner for medlemmer af Radikal

Ungdom, hvis man sover i telt i haven

(mad er stadig inkluderet) og Radikal

Ungdom betaler rejsen til Hillerød,

hvor højskolen ligger, hvis du kommer

udefra HT området og rejser på ungbillet.

Man kan tilmelde sig så længe

der er pladser.

ske” – guidet særrundvisning på Frederiksborg

Slot – Danmarks nationalhistoriske

museum v. kursets lærere.

Tirsdag den 11. August

Tema: ”Demokrati og velfærdsstat”

09.00 Dr. Phil. Bo Lidegaard: ”Meningen

med velfærdsstaten – set i et

demokratisk- og sikkerhedspolitisk

perspektiv”

14.30 Professor Tim Knudsen, Institut

for Statskundskab, Københavns

14.30 MF Mogens Lykketoft (S) og

journalist og forfatter Mette Holm:

”Globalisering & demokrati – den kinesiske

udfordring”

17.00 Fernisering & drink

18.00 Festmiddag

Lørdag den 15. August

Afrejse efter morgenmad

Faste tider:

medlemmer vil Videnskalas på IT-Universitetets moderne arkitektur og Du vil også herefter kunne finde

Universitet: ” Fra folkestyre til mar- 08.00 Morgenmad

versitetet i København. Det har tidligere

været meldt ud at rammen om

årets arrangement var Ørestad Gymnasium,

men da de har

måtte trække sig, er det

flotte indre som den perfekte platform

for inspiration og samvær på tværs af

DUFs medlemsorganisationer.

mere information og en pdf af folderen

på www.duf.dk/videnskalas.

kedsdemokrati”

20.00 Oplæsning og fortælling v.

forfatter Jens Blendstrup

Onsdag den 12. August

08.45 Morgensamling

10.00 Formiddagskaffe

12.15 Frokost

med stor glæde at de

Tema: ” Demokrati og retsstat” 14.00 Eftermiddagskaffe

imponerende rammer

på IT-Universitetet nu

vil være samlingspunkt

for årets Videnskalas.

09.00 Professor dr.jur. Henning

Koch, Det juridiske fakultet, Københavns

Universitet: ”Danmark som del

af den europæiske retsstat”.

18.00 Aftensmad

19.00-20.00 Kronikworkshop (frivillig)

Videnskalas har de

14.30 Professor dr.jur. Eva Smith, 21.00 Aftenkaffe og - bar

sidste 4 år været ens-

Det juridiske fakultet, Københavns

betydende med, at

Universitet: ”Der var engang en rets-

glade og engagerede

stat”

Foto: Karen Rustad

10 11


12

Bagsiden: Hvad vil Radikal Ungdom?

Af Jeppe Bang Schou Jensen

Returneres ved varig adresseændring

• Fælles udenrigspolitik (så vi kan invadere Hviderusland og etablere demokrati)

• Vi vil et føderalt Europa (så ingen kan sige nej til at at invadere Hvide-rusland for at etablere demokrati)

• Vi vil afskaffe landbrugsstøtten (fordi vores vælgergruppe ikke kan lide landmænd)

• Vi vil fjerne toldmurene (fordi vi har et så stort internationalt udsyn at vi ikke kan se de fyrede arbejdere fra

Danish Crown)

• Vi vil have en hær under stjernerne (fordi vi hellere vil have tyske generaler til at lede den danske hær. De er

meget mere effektive)

• Vi vil have engelsk som fælles sprog (fordi vi så for alvor kan snakke hen over hovedet på den knap så uddannede

del af befolkningen)

• Vi vil afskaffe de danske forbehold (fordi vi 1. har opgivet selv at ændre asylpolitikken i Danmark, 2. fordi vi så

kan afskaffe hjemmeværnet og få italienerne til at forsvare os 3. fordi gerne vil have samme valuta som Slovakiet)

• Vi vil have en fælles europæisk asylpolitik (fordi vi gerne vil åbne Danmarks grænser for uhæmmet masser af

indvandere)

• Vi vil have Tyrkiet med i EU (fordi Tyrkiet er et pragteksemplar af et demokrati med respekt for mindretal og

menneskerettigheder)

• Vi vil en ambitiøs europæisk klimapolitik (fordi vi så kan få lusket atomkraft ind ad bagvejen)

• Vi vil give patienter fri bevægelighed i EU (fordi vi så kan sende vores patienter (læs: ældre) til andre EU-lande

og lade dem behandle der)

More magazines by this user
Similar magazines