Fiskeringen 1-08.pdf

fiskeringen.dk

Fiskeringen 1-08.pdf

Fiskeringens

”egen” å

Tekst: Preben Meyer

Der hentydes naturligvis til Esrum Å, der

dyrkes af en lille udvalgt skare af fiskere,

mest i begyndelsen og slutningen af sæsonen.

Esrum Å er bestemt ikke et vand for

begyndere, og i sommerhalvåret er der så

tilvokset langs bredderne, at det er mere

end svært at komme til, hvadenten man

er spinne- eller fluefisker. Der er imidlertid

mange og store fisk i Esrum Å, men de

er ikke kommet af sig selv.

I begyndelsen af firserne var der meget

få fisk tilbage af åens oprindelige stamme,

da en gruppe ildsjæle besluttede, at

denne unikke stamme bare skulle reddes,

uanset hvor meget slid det skulle koste.

Det var starten på Esrum Ålaug, der

hurtigt fik etableret klækkeriet på Esrum

Møllegård, hvor mange hundredetusinde

ørreder siden har trådt deres barnesko.

De første år var kapaciteten ikke så

stor som nu, og der skulle gøres mange

erfaringer. De kære børn skulle i de kritiske

perioder overvåges døgnet rundt,

og alligevel var det umuligt at undgå

uheld med fiskedød til følge. Senere blev

klækkeriet udvidet til sin nuværende

størrelse, der leverer yngel og 1-årsfisk

ikke blot til Esrum Å og Sø, men også til

adskillige andre åer.

De fysiske forhold i åen blev også forbedret

med store mængder af sten og

gydegrus, hvilket betød bedre opvækstvilkår

og gydemuligheder for ørrederne.

Idag har både åen og klækkeriet stor

betydning for ørredbestandene også

langs de Sjællandske kyster.

Klækkeriet kræver stadig slid, selvom

der er indhøstet stor erfaring igennem

Jesper Larsen med 3 kg Esrum-åørred

7 cm orange leddelt Rapala.

En farlig sag i Esrum Å.

årene, for små fisk er meget følsomme

væsener, så man kan aldrig tage for givet,

at alt går som det skal. Heldigvis er der

stadig ildsjæle i Esrum Ålaug, der er villige

til at ofre tid og kræfter år efter år til

glæde for alle os andre.

Formanden med fed regnbue til gryden.

Premieren ved Esrum Å

Tekst: Kim Holm Boesen, fiskeringen.dk Foto: Erik Sylvest Nielsen Esrum Ålaug

Med dårlig samvittighed havde jeg igen

prioriteret premierefiskeriet i Esrum Å

over både job og samvær med konen.

Måske var det grunden til, at jeg kom

for sent op den 16. januar, så jeg først

startede oppe ved zone 1 i Snævret Skov

omkring kl. 9. Her var de første 2 timer

meget stille,- den orange Rapalawobler

var ikke spændende for åens indbyggere

trods både opstrøms og nedstrøms

fiskeri.

Først da jeg havde krydset åen og var

på vej tilbage var der liv – en mindre

regnbueørred kastede sig over wobleren,

men spyttede ud efter en kort hidsig

rusken. En kop the senere kunne jeg se

det positive, jeg havde mærket fisk.

Jeg bevægede mig længere nedstrøms

mod bilen og zonegrænsen – og BANG,

fin regnbueørred sloges som en gal i

strømmen. Heldigvis sad den bedre på,

så efter en kort fight kunne jeg lande

en 46 cm – 1,1 kg tyksak, der døde. De

næste 2 timer ned igennem skoven, hvor

Esrum Ålaug havde VÆLTET fisk op under

elbefiskningen i november, var uden

det mindste nap.

Så jeg tog ned i zone 2 ved Dragstrup.

Her mødte jeg Erik Sylvest Nielsen, der

var ved at pakke sammen for at tage på

arbejde. Han kunne berette om både en

tabt fisk og en meget slank nedgænger

Tryggevælde Å kunne også!

Her havde Paw Meinertsen og Thomas

Hansen fra Farum Fiskeklub afsat en

arbejdsdag til at afprøve Fiskeringens

stykke ved Varpelev. Og det var Thomas

dag! Omkring kl. 9 landede han en fin

havørred på 2,65 kg. Den blev fulgt

op af en rimte på 1,25 kg ved halvelve

tiden, hvorefter han sluttede af med

endnu en nedgænger på 1,95kg kl. halv

Erik (Esrum-ørredens skræk) med sin nedgænger.

et – alle 3 taget på orm. Paw så fisk, men

mærkede intet på hverken orm, spinner

eller wobler.

Thomas Hansen med 2,65 kg havørred fra

Tryggevælde Å.

Foto: Paw Meinertsen

på 2,1 kg (se billedet). Efter han havde

foreviget min regnbue, tog jeg fat på

gåturen mod Gurre å. Jeg havde fisket i

1½ time, da noget seriøst overfaldt min

wobler og bukkede min UL-Shimanostang

til korken. Men den store fisk mistede

derefter ret hurtigt pusten, så jeg

kunne efter 10 minutter lande en blank

nedgænger på hele 3,625kg – 72cm.

Endnu en halv times fiskeri i det tiltagende

tusmørke gav intet.

4 Fiskeringen Fiskeringen 5