branchevejledning - Boghandlerforeningen

boghandlerforeningen.dk

branchevejledning - Boghandlerforeningen

APV i detailhandlen

Branchevejledning om arbejdspladsvurdering for

detailhandelsområdet


ar

BAR Handel

Dette materiale er udarbejdet af BAR Handel.

BAR Handel har til formål at medvirke ved

løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål

inden for detailhandelsområdet og derved

understøtte arbejdsmiljøindsatsen i branchens

virksomheder.

BAR Handel er sammensat af repræsentanter

for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer

inden for detailhandelsområdet og er

nedsat i henhold til arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn

og Þ nder, at indholdet er i overensstemmelse

med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet

har alene vurderet vejledningen, som den

foreligger, og har ikke taget stilling til, om den

dækker samtlige relevante emner inden for det

pågældende område.

Introduktion

Alle virksomheder med ansatte er forpligtede til

at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

(APV).

APV er et værktøj, der hjælper til at få overblik

over arbejdsmiljøforholdene - hvad fungerer

godt, og hvor er der eventuelle problemer? Er

der problemer, som ikke umiddelbart kan løses,

skal de indgå i en handlingsplan. På den måde

Indhold

Spørgsmål og svar om APV 02

Fakta om APV 07

APV fra start til slut 09

Metode til APV-arbejdet 11

Værktøjer til APV-arbejdet 12

APV Tjekliste 14

APV-Skema 18

APV-Handlingsplan 19

Viden og information 20

giver APV øget mulighed for at planlægge og

prioritere arbejdsmiljøopgaverne i sammenhæng

med butikkens øvrige aktiviteter og drift.

Denne branchevejledning giver praktiske råd om,

hvordan virksomheden kan opfylde lovens krav

til APV. Vejledningens værktøjer er særlig rettet

mod detailhandelsområdet, uanset om det er en

mindre butik, supermarked, varehus osv.

01


02

pv

Spørgsmål og svar om APV

Hvem skal udarbejde APV?

Ifølge loven skal alle arbejdsgivere med ansatte

udarbejde en skriftlig APV. Med ansatte menes

også fritidsjobbere og deltidsmedarbejdere.

Er du selvstændig uden ansatte, er der ikke krav

om APV. En familievirksomhed, hvor arbejdsgiver

samt børn og ægtefælle arbejder, og hvor der

ikke er andre ansatte, skal heller ikke udarbejde

APV.

“APV er et lovkrav for arbejdsgivere med

ansatte”

Hvorfor skal vi udarbejde APV?

APV er et værktøj, der hjælper til at få overblik

over arbejdsmiljøet. I dagligdagen handler det om

at få tingene til at fungere, så I kan yde en god

service over for kunderne – I ser butikken med

kundeøjne. Når I gennemfører en APV, skal I

betragte butikken med ”arbejdsmiljøbriller” og se

på, om arbejdsmiljøet er i orden.

”APV får os til at tænke mere på vores

arbejdsmiljø”

Kræver APV en masse tid og

papirarbejde?

Arbejdsmiljøloven stiller ingen krav om, hvordan

det praktiske arbejde med at gennemføre APV

skal foregå. Det vigtigste er, at APV’en opfanger,

hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

APV kræver som minimum, at I afsætter

tid til at få en seriøs snak, hvor I kortlægger

arbejdsmiljøforholdene. Er der ikke nogen

problemer, skriver I dét ned, og APV’en er

gennemført.

Er der problemer, som I løser med det samme,

noterer I, at problemet er løst. Er der problemer,

som I ikke løser med det samme, beskriver I

problemet og udarbejder en plan for, hvordan

og hvornår det bliver løst. Omfanget af APV’en

afhænger derfor af jeres arbejdsmiljøforhold.

Udarbejdelse af APV kan også ske i elektronisk

form.

”Omfanget af vores APV afhænger af arbejdsmiljøforholdene”

Hvad skal APV indeholde?

Ifølge loven skal APV bestå af følgende

elementer:

1. IdentiÞ kation og kortlægning, hvor I fx

via tjekliste Þ nder frem til, om der er nogle

arbejdsmiljøproblemer.

2. Beskrivelse og vurdering, hvor I fx via APVskema

beskriver problemet, vurderer årsagen

og dernæst angiver løsning på problemet.

3. Inddragelse af sygefravær, hvor I vurderer,

om der er nogle arbejdsmiljøproblemer, som

medvirker til sygefravær.

4. Prioritering og handlingsplan, hvor I beslutter, i

hvilken rækkefølge problemerne skal løses

samt hvordan, hvornår og af hvem.

5. Opfølgning, hvor I følger op på, om handlings-

planen overholdes, og om de iværksatte

løsninger har løst problemet.

Kravet om APV er altså ikke opfyldt

ved blot at foretage en kortlægning af

arbejdsmiljøforholdene.

”Arbejdstilsynet tjekkede, om vi havde været

igennem de 5 elementer”

Hvad er det, vi skal se efter?

En APV handler ikke om at opÞ nde arbejdsmiljøproblemer

i virksomheden, men om at have

overblik over eventuelle arbejdsmiljøproblemer

og få dem løst. En APV er en systematisk

gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø

og skal sikre, at forholdene lever op til

arbejdsmiljølovens krav.

Under kortlægningen skal I sørge for,

at I kommer omkring alle væsentlige

arbejdsmiljøforhold. Det er for eksempel

ulykkesfarer, fysiske forhold, ergonomiske forhold,

kemiske og biologiske forhold samt psykiske

forhold. For at holde styr på alle de forhold er

det en god idé at bruge en tjekliste.

“BAR Handels tjekliste var en stor hjælp”

Skal vi gennemgå alle arbejdspladser?

APV’en skal omfatte hele butikken, dvs. dække

alle arbejdsfunktioner, og sikre, at alle væsentlige

arbejdsmiljøproblemer bliver inddraget. Det

betyder ikke, at I skal gennemgå enhver

arbejdsplads i alle detaljer. Hvis arbejdet er af

ensartet karakter, kan I nøjes med at gennemgå

arbejdsmiljøforholdene generelt for den enkelte

funktion eller afdeling. Men alle ansatte skal

have haft muligheden for at gøre opmærksom

på forhold, som de mener, der skal inddrages i

APV’en.

En tjekliste kan hjælpe jer med at komme

omkring alle væsentlige arbejdsmiljøforhold.

”Det er vigtigt, at vi fanger alle væsentlige

arbejdsmiljøproblemer”

Sygefravær med i APV – hvordan det?

Siden den 1. januar 2005 har virksomhederne

haft pligt til at inddrage sygefraværet ved

udarbejdelse eller revision af APV’en. Hermed

menes, at I skal vurdere, om der er forhold i

arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet,

og hvad der kan gøres for at nedbringe den del

af sygefraværet.

I bestemmer selv, hvordan sygefraværet inddrages

i APV’en. Det kan for eksempel ske ved:

• At analysere sygefraværet på baggrund af den

viden, der er om sygefraværet.

• At vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet,

der kan medvirke til sygefraværet.

Er der arbejdsmiljøproblemer, der medvirker

til sygefraværet, skal problemerne beskrives

nærmere og tages med i APV’en.

“Sygefraværet kan give et fingerpeg, om der er

noget galt”

03


04

pv Når vi har kortlagt arbejdsmiljøet – hvad så?

Kan

Finder I ingen arbejdsmiljøproblemer

under kortlægningen, behøver I ikke gøre

andet end blot at notere, at I har kortlagt

arbejdsmiljøforholdene, og at I ikke har fundet

nogle problemer.

Finder I arbejdsmiljøproblemer, som I vælger

at løse med det samme, beskriver I dem kort

og noterer, at I har løst problemet. Herefter

behøver I ikke at gå videre.

Finder I arbejdsmiljøproblemer, som I ikke

kan løse med det samme, er næste skridt, at I

udarbejder en handlingsplan. I handlingsplanen

beskriver I løsningen på problemet, hvornår det

skal være løst, og hvem der er ansvarlig.

”En god kortlægning sikrede gode løsninger på

problemerne ”

Hvordan beslutter vi, hvilke problemer der

skal løses først?

Skal I prioritere løsninger af ß ere problemer, kan

I gøre det ud fra en vurdering af:

- om arbejdsmiljølovgivningen overtrædes

- hvilke problemer, der medfører de alvorlige

påvirkninger

- hvor mange, der er udsat for påvirkningerne

- hvad der opleves som mest generende.

I handlingsplanen skrives dato for løsning samt

dato for opfølgning på, om løsningen har virket.

”Mange problemer Þ k vi løst med det samme

– men ikke alle”

Hvem skal inddrages i APV-arbejdet?

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der bliver

udarbejdet en APV, samt at medarbejderne

inddrages i APV-arbejdet.

I butikker med sikkerhedsorganisation, det vil

sige 10 ansatte og derover, vil det ofte være

sikkerhedsgruppen/-erne, der gennemfører det

praktiske APV-arbejde.

I butikker uden sikkerhedsorganisation inddrages

medarbejderne for eksempel ved dialog på et

personalemøde.

Sikkerhedsorganisationens/medarbejdernes

inddragelse skal dokumenteres ved at

sikkerhedsorganisationen/en repræsentant for

medarbejderne påtegner APV’en.

”Ved APV samarbejder ledelsen og medarbejderne

om arbejdsmiljøet”

vi selv gennemføre en APV?

APV-opgaven løses bedst, når virksomheden selv,

det vil sige ledelse og medarbejdere, kommer i

arbejdstøjet og forholder sig til virksomhedens

arbejdsmiljø. Der Þ ndes ingen lette færdigkøbte

løsninger.

Ved at tage udgangspunkt i medarbejdernes

oplevelse af arbejdet i butikken kan I komme

langt under kortlægningen. Det er også ofte

de enkelte medarbejdere, der er bedst til at

Þ nde egnede løsninger på eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Det er jo deres arbejde og

hverdag, det handler om.

Det kan i nogle situationer være nødvendigt

at indhente bistand fra særligt sagkyndige,

hvis virksomheden ikke selv har den fornødne

indsigt. fx ved valg af tekniske løsninger

på et arbejdsmiljøproblem. Langt de ß este

virksomheder kan dog gennemføre APV-opgaven

selv. Sikkerhedsorganisationen skal høres,

inden virksomheden henvender sig til særligt

sagkyndige.

De faglige organisationer kan også besvare

APV-spørgsmål, og særligt BAR Handels

APV-værktøjer kan være en god støtte i

virksomhedernes arbejde med APV.

”Med sund fornuft, egne erfaringer og søgen

efter viden på nettet klarede vi APV”

Hvem skal informeres om APV’en?

Inden I går i gang med APV-opgaven, er det

vigtigt, at alle i virksomheden bliver orienteret

om APV-opgavens formål og forløb. I kan informere

om APV fx ved et personalemøde, via

intranet, opslagstavle eller lignende.

Sørg for at forklare, at APV går ud på at få

overblik over virksomhedens arbejdsmiljø for at

kunne sætte ind, så arbejdsmiljøet lever op til

arbejdsmiljølovens krav.

”Information om APV gav et større engagement

og holdning til arbejdsmiljøet”

Hvor ofte skal vi udarbejde APV?

APV skal revideres hvert 3. år. APV’en skal

også løbende revideres, hvis der foretages

væsentlige ændringer i arbejdet eller de

arbejdsmetoder og processer, som påvirker

arbejdsmiljøet. Arbejdsulykker og tilløb hertil

samt arbejdsbetingede lidelser bør altid udløse

en ekstra vurdering.

Når I først har udarbejdet APV én gang og ellers

løbende er opmærksomme på arbejdsmiljøet, vil

arbejdet med at gennemføre APV igen opleves

som meget lettere.

”Det bliver lettere for hver gang – øvelse gør

mester”

05


06

pv

Hvem skal have adgang til APV’en?

APV’en skal være til rådighed for ledelse og

medarbejdere. Alle i virksomheden skal vide,

hvor de kan Þ nde den. Husk også at introducere

nye medarbejdere til, hvor de kan Þ nde APV’en.

APV’en skal ikke sendes til Arbejdstilsynet men

være tilgængelig for Arbejdstilsynet, når de

kommer på besøg.

Selvom det er lovligt at opbevare APV’en

elektronisk, så længe alle har adgang hertil, kan

det være en god idé også at have en udskrift

af den senest opdaterede APV i et ringbind på

kontoret.

”APV er vores eget redskab”

Er der omkostninger forbundet med APV?

Der skal afsættes tid, men i mindre butikker kan

APV-opgaven tit klares på et personalemøde. I

større virksomheder med ß ere afdelinger/Þ lialer

vil opgaven være mere omfattende og kræve

mere koordinering og tid.

Erfaringer viser, at et godt arbejdsmiljø giver

fordele som for eksempel færre arbejdsskader,

færre fraværsdage og gladere medarbejdere, der

yder bedre service over for kunderne. Et godt

arbejdsmiljø betyder således meget for butikkens

økonomi.

”APV er en god investering”

fakta

Fakta om APV

Hvad siger reglerne?

• Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde

en skriftlig APV.

• Sikkerhedsorganisationen/medarbejderne

skal inddrages i APV-forløbet. Inddragelsen

skal dokumenteres ved en påtegning af

sikkerhedsorganisationen/en medarbejder.

• APV skal indeholde følgende elementer:

- kortlægning af arbejdsmiljøet

- beskrivelse og vurdering af problemer

- inddragelse af sygefravær

- prioriteret handlingsplan

- opfølgning.

• Virksomheden skal kunne redegøre for, at alle

faserne i APV er gennemført (dog forudsat at

der er fundet arbejdsmiljøproblemer).

Hvad skal I gøre?

• Der Þ ndes en egnet metode til at gennemføre

APV

• Medarbejdere orienteres om APV-forløbet.

• Arbejdsmiljøet kortlægges og vurderes ud fra

faktorerne; fysiske, ergonomiske, biologiske/

kemiske, psykiske forhold samt ulykkesfarer.

• Findes der ingen arbejdsmiljøproblemer, skrives

det ned, og APV-opgaven afsluttes.

• Findes der arbejdsmiljøproblemer, vurderes og

beskrives de nærmere, og løsningsmuligheder

angives.

• APV skal omfatte hele virksomheden og alle

væsentlige arbejdsmiljøforhold.

• APV skal være tilgængelig for alle på

virksomheden og Arbejdstilsynet.

• APV skal revideres, når der sker væsentlige

ændringer i arbejdsprocesser og arbejdsgange

– dog mindst hvert 3. år.

• De problemer, der ikke løses med det samme,

prioriteres og skrives ind i en handlingsplan.

• Der følges op på handlingsplanen, og om

løsningerne har afhjulpet problemet.

07


08

akta

IdentiÞ kation og kortlægning

Har vi nogle

arbejdsmiljøproblemer?

Hvilke problemer har vi?

Ja

Beskrivelse og vurdering - inddragelse

af sygefravær

Hvad er årsagen til problemerne,

og hvordan kan

vi løse dem? – herunder en

vurdering af om arbejdsmiljøet

medvirker til sygefravær

Problem løses ikke med det

samme

Prioritering og handlingsplan

Hvordan, hvornår og af hvem

skal problemerne løses?

Opfølgning på handlingsplan

Er problemerne løst?

Nej

Nej

Noter

dette*

Problem løses

med det samme

Ja

Noter

dette*

Opfølgning

* Sørg for at både arbejdsgiver og sikkerheds- eller medarbejderrepresentant skriver under på dokumentet.

Ja

problem

er løst;

noter

hvordan*

APV

gennemført

APV

gennemført

APV

gennemført

start

APV fra start til slut

IdentiÞ kation og kortlægning

APV starter med, at arbejdspladserne

gennemgås fx ved hjælp af en tjekliste.

Hvis I vurderer, at I ikke har nogle arbejdsmiljøproblemer:

Finder I ikke nogen arbejdsmiljøproblemer,

er det ikke nødvendigt at foretage noget

yderligere, men I skal skrive ned, at I har kortlagt

arbejdsmiljøforholdene, inddraget sikkerhedsorga-

nisationen/medarbejderne og vurderet, at der

ikke er nogen arbejdsmiljøproblemer.

Sørg for at både arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentanten/en

medarbejder har

skrevet under på, at I ikke fandt nogen

arbejdsmiljøproblemer.

Hvis I vælger at løse problemerne med det samme

Løser I problemerne med det samme, skal I ikke

gå videre i APV forløbet, men I skal skrive ned,

hvordan løsningen er udført, og om problemet

er løst.

Sørg for at både arbejdsgiver og

sikkerhedsrepræsentanten/en medarbejder har

skrevet under på, at I har løst problemet.

Hvis I vælger at vente med at løse de fundne

arbejdsmiljøproblemer:

Finder I arbejdsmiljøproblemer, som I vælger

ikke at løse med det samme, skal I gå videre til

at beskrive og vurdere arbejdsmiljøproblemerne

nøjere.

Inddragelse af sygefravær

Udover at gennemgå virksomheden for at se om

der er nogle arbejdsmiljøproblemer, skal I også

vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der

kan medvirke til sygefravær, og hvad der i givet

fald kan gøres for at nedbringe denne del af

sygefraværet.

I APV-arbejdet fokuseres på arbejdsmiljø og

sygefravær samlet set. Det er ikke et spørgsmål

om individuelle personers sygefravær.

Er der arbejdsmiljøproblemer, der medvirker

til sygefraværet i virksomheden, beskrives

problemerne nærmere ligesom de øvrige fundne

problemer.

Eksempel:

I har observeret, at medarbejderne i

kasselinierne ofte har sygefravær. I forbindelse

med fraværssamtaler er det kommet frem,

at fraværet skyldes forkølelser. Dette er det

generelle billede for ß ere af medarbejderne i

kassen. I vælger at se, om der er nogle forhold

i arbejdsmiljøet, som giver anledning til dette

fravær.

Du spørger medarbejderne, om de har

observeret noget i arbejdsmiljøet, som gør, at de

bliver forkølede. Medarbejderne peger på, at de i

perioder får træk fra udgangsdøren.

Problemet tages med videre i APV-arbejdet og

beskrives nærmere.

09


10

lut

Beskrivelse og vurdering

handlingsplanen skal det også fremgå, hvem

der har ansvaret for løsning af problemerne, og

De arbejdsmiljøproblemer, som I har fundet frem

hvornår I vil følge op på løsningen, herunder

til, skal beskrives og vurderes nærmere. Brug APV-

hvem der har ansvaret.

skemaet til at beskrive hvad problemet er, hvor

stort det er, og hvor alvorligt I oplever det.

Det næste skridt er at Þ nde ud af, hvad årsagen

er til arbejdsmiljøproblemet. Derudfra bør I

vælge en løsning, som retter sig mod årsagen/erne

og fjerner problemet helt. Dette skriver I

også i ind APV-skemaet.

Prioritering og handlingsplan

I skal prioritere de enkelte arbejdsmiljøproblemer

og skrive en handlingsplan så det

fremgår, i hvilken rækkefølge I vil løse de enkelte

problemer. Handlingsplanen bliver en aktivitetsog

tidsplan for jeres arbejdsmiljøarbejde. Af

Opfølgning på handlingsplan

Til sidst skal I opstille retningslinier for, hvordan

I vil følge op på handlingsplanen, for at kunne

vurdere om den valgte løsning har haft den

ønskede effekt.

Viser det sig, at løsningen fungerer efter

hensigten, skal I skrive, hvordan løsningen er

udført, samt at problemet er løst.

Sørg for at både arbejdsgiver og

sikkerhedsrepræsentanten/en medarbejder har

skrevet under på, at I har løst problemet.

metod

Metode til APV-arbejdet

Det er en god idé at vælge en metode, som Sikkerhedsrunde

inddrager medarbejderne, da de har den

Sikkerhedsgruppen, eller dem der gennemfører

konkrete erfaring fra de enkelte arbejdspladser.

det praktiske APV-arbejde, gennemgår hver

I kan for eksempel inddrage medarbejderne

arbejdsfunktion eller arbejdsplads og kortlægger

enkeltvis, samle alle medarbejdere på et

arbejdsmiljøforholdene eventuelt ved brug af

personalemøde eller i grupper i forhold til

en tjekliste. Herefter vurderes, om de påpegede

afdeling/arbejdsfunktioner.

problemer er reelle. Er de det, skal der Þ ndes en

årsag og løsning samt udfyldes et APV-skema for

hvert problem. Til sidst drøftes og udarbejdes

den skriftlige APV-handlingsplan.

I kan også inddrage ressourcer udefra

til at stå for kortlægningen, så længe

sikkerhedsorganisationen/medarbejderne

stadig er aktivt med i forløbet. Vælger

I at søge sagkyndig bistand udefra, skal

sikkerhedsorganisationen høres, inden den

sagkyndige kontaktes.

Eksempler på metoder:

Flipover/dialogmetode

Sikkerhedsgruppen, eller dem der gennemfører

det praktiske APV-arbejde, giver et indlæg på et

personalemøde, hvor alle har mulighed for at

komme frem med de forhold i arbejdsmiljøet,

som de mener, bør forbedres. En tjekliste kan

bruges som inspiration. Forholdene skrives ned

på fx. en ß ipover og dernæst vurderes, om der

reelt er et arbejdsmiljøproblem. Er der tale

om et arbejdsmiljøproblem Þ ndes en årsag og

løsning samt udfyldes et APV-skema.Til sidst

udarbejdes en skriftlig handlingsplan.

Tjeklister/spørgeskema

Tjeklister/spørgeskema uddeles til alle

medarbejdere til individuel afkrydsning/

udfyldning. Sikkerhedsgruppen, eller dem

der gennemfører det praktiske APV-arbejde,

analyserer svarene. Det vil sige, om der reelt er

et problem. Er der et problem Þ ndes en årsag

og løsning og der udfyldes et APV-skema. Til

sidst drøftes og udarbejdes den skriftlige APVhandlingsplan.

11


12

ærktøjer

BAR Handel har udarbejdet følgende værktøjer

Værktøjer til APV-arbejdet

til APV-arbejdet, som sikrer, at I opfylder

lovens krav til APV. Værktøjerne er målrettet

detailhandelsbranchen. I kan kopiere værktøjerne

her fra vejledningen eller printe dem ud fra

www.barhandel.dk

Tjekliste

Tjeklisten kan I bruge under identiÞ kationen og

kortlægningen som en slags huskeliste, der sikrer,

at I kommer igennem typiske arbejdsmiljøforhold

inden for detailhandelen. Da hver butik ofte

har specielle arbejdsmiljøforhold, kan der være

forhold i tjeklisten, som er knap så relevante

for den enkelte butik. Omvendt kan der være

yderligere forhold, som butikken ønsker at

forholde sig til end dem, der er nævnt i tjeklisten.

Sådan bruger i tjeklisten

• Gennemgå de forskellige punkter og vurder,

om der er nogle arbejdsmiljøproblemer, der

kan relateres til punktet.

• Er der ikke nogle problemer, sættes der kryds i

feltet ”I orden”.

• Hvis der er et problem, der vedrører det

enkelte punkt, så sæt kryds i feltet”Problem”

og udfyld dernæst et APV-skema, hvor

problemet beskrives nærmere.

• Er der andre problemer, kan de beskrives

under ”andet”, og der udfyldes på samme

måde et APV-skema, hvor problemet beskrives

nærmere.

APV-skema

APV-skemaet kan I bruge til den mere

uddybende beskrivelse af det enkelte problem,

årsagen til problemet og den valgte løsning.

APV-skemaet kan i udfyldt stand og prioriteret

rækkefølge udgøre butikkens handlingsplan. I kan

også vælge at overføre de enkelte problemer og

løsninger til en særlig handlingsplan.

Sådan bruger I skemaet

Problem:

I rubrikken ” udfyldt af” skrives, hvem der har

udfyldt skemaet.

I rubrikken ”problem” beskrives arbejdsmiljøproblemet.

Ud for ”dato” og ”sted/arbejdsfunktion”,

skrives den dato og det sted, hvor

problemet blev fundet.

Årsag/Løsning:

Årsagen/-erne til problemet beskrives i rubrikken

”årsag”.

Løsninger på problemet beskrives i rubrikken

”løsning”.

Prioritet:

Er der fundet ß ere problemer, som ikke kan

løses her og nu, udfyldes rubrikken ”prioritet” for

eksempel ved at anføre prioritering fra 1-3, hvor

1 er det vigtigste problem, der skal løses.

Plan for løsning beskrives i rubrikkerne start-/

slutdato, og der anføres, hvem der er ansvarlig.

Opfølgning:

Plan for opfølgning beskrives i rubrikken

”opfølgning”, hvor der beskrives, hvordan,

hvornår og af hvem opfølgningen skal foretages.

Senere noteres det, om problemet er blevet løst.

Handlingsplan

Skemaet kan bruges til at få overblik over de

arbejdsmiljøproblemer, som I har besluttet, der

skal løses, og hvornår de skal løses.

Sådan bruger I skemaet

Sæt de forskellige problemer ind ved kort at

beskrive problemet, løsningen, prioriteringen,

slutdato og ansvarlig. Disse oplysninger tages fra

APV-skemaerne, som vedlægges som bilag til

handlingsplanen i jeres APV-mappe.

13


APV tjekliste

Ulykker

• Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre

ulykker?

• Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt udformet, så

risiko for fald er mindsket?

• Er maskinerne fx ß askeautomat og røremaskine korrekt afskærmet og

eventuelt monteret med andet sikkerhedsudstyr?

• Håndteres skæreredskaber sikkert, og er de hensigtsmæssigt udformet?

• Bliver maskiner og tekniske hjælpemidler efterset og vedligeholdt?

• Er der brugsanvisninger og sikkerhedsforskrifter på de forskellige

maskiner og tekniske hjælpemidler?

• Udleveres og bruges de nødvendige personlige værnemidler?

• Bliver alle instrueret i arbejdets udførelse, herunder brug af maskiner

m.m.?

• Andet

Fysiske forhold

Arbejdslokalet

• Er der tilstrækkelig med plads til at færdes, og kan adgangs- og

transportveje benyttes sikkert?

• Er der adgang til de nødvendige velfærdsforanstaltninger fx toiletter,

skabe, spiseplads?

• Andet

Belysning

• Er der tilstrækkelig belysning ved arbejdspladserne?

• Er der tilstrækkelig med dagslystilgang? (der kan dispenseres herfra)

• Andet

Indeklima

• Opleves temperaturen i lokalerne som generelt behagelige?

I orden Problem

Skrives ind i

APV-skema

APV tjekliste

• Er det muligt at undgå væsentlige kulde og træk gener?

• Fjernes der tilstrækkeligt støv og snavs?

• Betjenes og vedligeholdes eventuelle ventilationsanlæg?

• Andet

Støj

• Er det muligt at undgå skadende støj fx fra maskiner eller omgivelserne?

• Andet

Ergonomiske forhold

Arbejdsstillinger og højder

• Er inventaret, indrettet så arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige

arbejdsstillinger?

• Er der ryddeligt og tilstrækkelig med plads til, at arbejdet kan udføres i

hensigtsmæssige arbejdsstillinger?

• Er der mulighed for at variere arbejdsstillingerne?

• Er gulvbelægning tilpasset, eller er der på andre måder truffet

foranstaltninger i forhold til påvirkninger ved stående og gående arbejde?

• Andet

Tungt arbejde

• Er det muligt at begrænse hyppige løft af tunge byrder?

• Er der opmærksomhed omkring det daglige antal manuelle løft?

• Kan løftet udføres i gode arbejdsstillinger?

• Er det muligt at begrænse stor kraftanvendelse ved træk og skub

hjælpemidler som fx palleløftere?

• Er transportveje udformet, så de er jævne, vandrette og har lille

køremodstand?

• Er der egnede tekniske hjælpemidler til rådighed som fx rulleborde,

sækkevogne og palleløftere?

• Andet

I orden Problem


APV tjekliste APV tjekliste

Kemiske og biologiske forhold

Stoffer og materialer

• Opbevares og doseres stoffer og materialer hensigtsmæssigt?

• Er der arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige stoffer og materialer?

• Kan risiko for luftforurening undgås?

• Andet

Mikroorganismer (bakterier og svampe)

• Håndteres affald forsvarligt?

• Andet

Hudgener

• Er det muligt at begrænse hudkontakt med allergifremkaldende stoffer?

• Anvendes der gode hudvenlige rutiner fx ved vådt arbejde?

• Andet

Psykiske forhold

(Hvor det forudsættes, at risikofaktoren har en direkte sammenhæng med den pågældende arbejdsfunktion/arbejdsstedets indretning)

• Er der truffet forholdsregler, så muligheden for vold, trusler om vold og

røveri er begrænset?

• Er der opmærksomhed omkring arbejdsfunktioner, hvor der foregår

ensidigt gentaget arbejde (EGA)?

• Er antallet af længere perioder, hvor der arbejdes alene, begrænset?

• Er der klare retningslinier for chikane eller mobning?

• Er lange perioder med vedvarende unormal stor arbejdsmængde søgt

begrænset?

• Får medarbejderne de nødvendige informationer?

• Andet

Sikkerhedsorganisation

• Er der kendskab til sikkerhedsorganisationens medlemmer og deres

opgaver?

I orden Problem I orden Problem

• Har sikkerhedsorganisationens medlemmer den nødvendige

uddannelse?

Særlige arbejdsgrupper

• Er der taget højde for de særlige arbejdsmiljøregler, som gælder for unge

under 18 år?

• Er der taget højde for de særlige hensyn og arbejdsmiljø, som gælder for

gravide og ammende?

• Er der udarbejdet en særlig APV for gravide og ammende?

Sygefravær

• Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet?

• Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

Andet


APV Skema

Sted:

Dato: Udfyldt af: Prioritet:

Problem (Hvad er problemet?)

Årsag/-er (Hvad er årsagen/-erne til problemet?)

Løsning/-er? (Hvad er løsningen/-erne på problemet?)

Hvem er ansvarlig? Startdato Slutdato

Opfølgning (Hvordan skal opfølgningen ske?)

Hvem er ansvarlig? Dato for opfølgning

APV Handlingsplan

Problem Handling Prioritet Frist Ansvarlig

Udført af:

Arbejdsgiver Sikkerhedsorganisation/medarbejder


20

iden

Viden og information

www.barhandel.dk

Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet,

BAR Handel, giver konkret vejledning

om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden

for branchen i form af fx branchevejledninger,

pjecer, faktablade og undervisningsmaterialer.

BAR Handels forskellige materialer udtrykker,

hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for

branchen, herunder hvordan loven overholdes.

www.barweb.dk

Er den fælles indgangsportal til alle øvrige

branchearbejdsmiljøråd. Her kan du Þ nde

infor-mation om arbejdsmiljø inden for andre

brancher fx kontor og lager.

www.dhs.dk - www.lederne.dk -

www.hkhandel.dk

Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer

har hver især kompetence til at rådgive

om arbejdsmiljø. Rådgivningen sker gennem

personlig kontakt, kurser og skriftligt materiale.

www.at.dk

Arbejdstilsynet er den danske myndighed

på arbejdsmiljøområdet. På Arbejdstilsynets

hjemmeside kan du Þ nde arbejdsmiljøloven,

bekendtgørelser og Arbejdstilsynets vejledninger

(At-vejledninger).

www.arbejdsmiljoviden.dk

Internetportal udarbejdet af Videncenter for

Arbejdsmiljø. Via portalen kan du få overblik

over den viden og information, der Þ ndes

om arbejdsmiljø. Materialerne kan købes via

www.arbejdsmiljobutikken.dk.

www.barhandel.dk


dresser

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. Denne branchevejledning giver idéer til

metode og værktøjer til, hvordan butikker, supermarkeder og varehuse kan gennemføre APV.

BAR Handel

Fællessekretariatet

Dansk Handel & Service

www.barhandel.dk

Vester Farimagsgade 19

1506 København V

Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80

e-mail: info@barhandel.dk

Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne:

Arbejdstagersekretariatet

HK/HANDEL

Weidekampsgade 8

Postboks 470

0900 København C

Tlf.: 33 30 47 48 - Fax: 33 30 48 49

e-mail: arbejdstager@barhandel.dk

Sekretariatet for lederne

Ledernes Hovedorganisation

Vermlandsgade 65

2300 København S

Tlf.: 32 83 32 83 - Fax: 32 84 32 84

e-mail: lederne@barhandel.dk

www.barhandel.dk

Arbejdsgiversekretariatet

Dansk Handel & Service

Vester Farimagsgade 19

1506 København V

Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80

e-mail: arbejdsgiver@barhandel.dk

Vejledningen fås ved henvendelse til organisationerne eller købes via www.arbejdsmiljobutikken.dk vare nr. 212022

Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision 1. udgave, 1. oplag 2006 ISBN 87-91880-00-9

HK-varenummer: 4405050046

More magazines by this user
Similar magazines