Praksisundersøgelse om unge på kontanthjælp 2006

Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Opfølgning i forhold til

unge på kontanthjælp

September 2006

Titel

Udgiver

ISBN nr

Designkoncept

Tryk

Kontakt

Hjemmeside

2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Praksisundersøgelse om opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp

Ankestyrelsen, september 2006

ISBN 87-7811-480-2

Kontrapunkt as

Forlaget Schultz

Ankestyrelsen, Amaliegade 25,

Postboks 9080, 1022 København K

Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00

E-post ast@ast.dk

www.ast.dk

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Side

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1 Resumé og anbefalinger

Kapitel 2 Resultater af vurderingerne

Kapitel 3 Materiel vurdering af sagerne

Kapitel 4 Formalitetsvurdering af sagerne

Bilag 1: Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode

Bilag 2: Regelgrundlaget

Bilag 3: Måleskema

4 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Forord

Fokus for praksisundersøgelsen om kommunernes opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp

har været, hvorvidt den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år er behandlet i

overensstemmelse med reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft 1.

juli 2003.

Formålet med en praksisundersøgelse er at vurdere korrektheden af underinstansens afgørelser

med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan.

Praksisundersøgelsen foretages som led i Ankestyrelsens pligt til på landsplan at koordinere,

at afgørelser, som efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love kan indbringes for Ankestyrelsen

og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til

retssikkerhedslovens § 76, stk. 2, hvorefter Ankestyrelsen som led i denne koordinering følger

kommunernes og de sociale nævns praksis.

Det bemærkes, at de praksiskoordinerende instanser ikke i forbindelse med en praksisundersøgelse

kan tage underinstansens afgørelser op af egen drift med henblik på at ændre afgørelsen1

, ligesom praksiskoordineringen heller ikke går ind i en bedømmelse af hensigtsmæssigheden

af kommunernes forretningsgange eller det lokale serviceniveau.

I forbindelse med indkaldelsen af sagerne har Ankestyrelsen bedt om alle oplysninger. Ankestyrelsen

har vurderet sagerne ud fra den foreliggende dokumentation. Hvis en oplysning

alene har fremgået af kommunens sag, har udgangspunktet været, at oplysningen har været

mundtlig i forhold til borgeren. Ved manglende oplysninger har udgangspunktet været, at

sagen har været behandlet i kommunen uden denne oplysning.

1 Jf. dog § 47 i lov om social service, hvor Ankestyrelsen har beføjelser til at træffe afgørelse uden klage i visse sager på børn- og ungeområdet.

KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER

1 Resumé og

anbefalinger

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om kommunernes opfølgning i forhold

til unge på kontanthjælp. Ankestyrelsens gennemgang af de sager, som er vurderet i undersøgelsen,

har ført til nedenstående hovedkonklusioner.

1.1 Den materielle vurdering af sagerne

I ca. 1/3 af sagerne er kommunernes hjælp til den unge til at komme i job eller tættere på

arbejdsmarkedet ikke god nok. Ankestyrelsen har samlet set vurderet, at kun de færreste opfølgningsregler

i disse sager er fulgt.

I ca. 1/3 af sagerne mangler fl ere væsentlige eller afgørende oplysninger.

1.1.1 Det individuelle kontaktforløb

I 30 pct. af alle sager er der ikke indkaldt eller indkaldt for sent til den første samtale i det

individuelle kontaktforløb i forhold til fristen for afholdelse af samtalen på 3 måneder.

I halvdelen af disse sager vurderer Ankestyrelsen, at der ikke var en rimelig grund til den

manglende samtale inden for fristen.

I de øvrige sager skyldes den manglende kontaktsamtale, at kontanthjælpsmodtageren ikke

var til rådighed på grund af sygdom, barsel eller andre årsager.

I stort set alle disse sager er der dog blevet indkaldt til samtale på et senere tidspunkt.

I ca. 1/3 af sagerne er der kun indkaldt til halvdelen eller færre af de efterfølgende kontaktsamtaler.

I 4 ud af 10 af disse sager er der ingen forklaring på, hvorfor samtalerne ikke blev gennemført.

1.1.2 Første tilbud

I 40 pct. af alle sager blev første tilbud ikke givet inden for fristen på 13 uger.

I 1 ud af 4 af disse sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ingen rimelig grund var til, at

tilbuddet ikke blev givet rettidigt.

6 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

I de øvrige sager er årsagen manglende rådighed hos kontanthjælpsmodtageren på grund af

sygdom, barsel eller af andre årsager.

Første tilbud gives oftere til kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem,

hvor 72 procent fi k første tilbud inden for fristen. For de øvrige kontanthjælpsmodtagere med

problemer ud over ledighed fi k 53 procent første tilbud inden for fristen.

Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af den materielle vurdering, at

kommunerne sikrer, at første samtale i det individuelle kontaktforløb gennemføres og gennemføres

så hurtigt som muligt og inden 3 måneder.

samtalen, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre, gennemføres, selv om der er rådighedsproblemer.

kommunerne er opmærksomme på at indhente dokumentation, når kontanthjælpsmodtageren oplyser

om helbredsmæssige problemer, og ikke umiddelbart acceptere den manglende rådighed.

kommunerne er meget opmærksomme på at give tilbud inden 13 uger, med mindre den manglende

rådighed er dokumenteret.

kommunerne er opmærksomme på at få skrevet alle oplysninger om det individuelle kontaktforløb,

herunder opfølgningssamtalerne ind i journalen. Kommunen kan i den forbindelse overveje at

benytte Arbejdsmarkedsportalen.

1.2 Den formelle vurdering af sagerne

Ankestyrelsens formelle vurdering af sagerne viser, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad

følger kravene om skriftlig sagsbehandling.

1.2.1 Skriftlig besked efter første samtale

Kommunerne giver sjældent – som de skal – skriftlig besked efter første samtale.

KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER

I 79 procent af sagerne er der ikke givet skriftlig besked til kontanthjælpsmodtageren om

kommunens vurdering af situationen og kontanthjælpsmodtagerens behov på længere sigt

efter første samtale i det individuelle kontaktforløb.

1.2.2 Jobplaner

I 29 procent af sagerne er der ikke udarbejdet jobplan, selv om det skulle være gjort.

Hertil kommer de sager, hvor den krævede jobplan er udarbejdet, men hvor den ikke eller kun

i ringe grad er udarbejdet fyldestgørende.

Samlet set er der tale om, at der i 44 procent af sagerne enten ikke er udarbejdet jobplan eller

også er jobplanen ikke fyldestgørende.

Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen anbefaler på den baggrund, at

kommunerne overfører den vurdering, der er skrevet i journaloplysningerne efter første samtale,

til et brev til kontanthjælpsmodtageren.

kommunerne er opmærksomme på at udarbejde eller revidere jobplan ved alle tilbud, bortset fra

de helt kortvarige vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.

kommunerne er opmærksomme på at overføre den jobplan, der i mange tilfælde faktisk er beskrevet

i journaloplysningerne til en skriftlig plan, som kontanthjælpsmodtageren får lejlighed til at

medvirke til og underskrive.

Med hensyn til indholdet af jobplanen kan det anbefales at benytte et fortrykt skema med punkter

svarende til kravene i bekendtgørelsens § 64 og sørge for at udfylde alle rubrikkerne i skemaet.

Ankestyrelsen skal desuden bemærke, at udarbejdelse af jobplan ved alle tilbud vil sikre, at der

foreligger relevante oplysninger om tilbuddenes indhold.

8 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

1.3 Undersøgelsens faktuelle baggrund

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om opfølgning i forhold til unge på

kontanthjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 685 af 29. juni 2005.

Fokus i undersøgelsen har været, om kontaktsamtaler og tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven

som led i den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år er behandlet i overensstemmelse

med reglerne.

I undersøgelsen indgår 147 kommunale sager. Antallet af sager er tilfældigt udvalgt fra 15

kommuner. Resultaterne afspejler dette.

Undersøgelsen har været en forløbsundersøgelse, hvor fokus har været på, om kommunen

har overholdt opfølgningsreglerne i et forløb med udbetaling af kontanthjælp i en periode

på mindst et halvt år. Undersøgelsen er den første forløbsundersøgelse, som gennemføres på

området siden lovens ikrafttræden.

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af sager, hvor kommunerne udbetaler kontanthjælp

og samtidig skal følge op med beskæftigelsesfremmende tiltag i overensstemmelse med

reglerne i beskæftigelsesindsatsloven. Sagerne er vurderet i forhold til, om kommunerne har

overholdt opfølgningsreglerne, herunder de tidsmæssige krav, krav til indholdet af opfølgningen

og de formelle krav til sagsbehandlingen.

Undersøgelsen vedrører et område med meget få klagesager, idet der i Ankestyrelsen ikke

er antaget sager om opfølgningsreglerne i beskæftigelsesindsatsloven. Der vil i nærværende

afrapportering af undersøgelsen med udvalgte eksempler være en beskrivelse af specifi kke

sagsforløb på en måde, så kommunerne alligevel kan bruge eksemplerne som et redskab i

deres arbejde.

Resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne fremgår af kapitel 2, mens der i kapitel

3 og 4 er medtaget eksempler på sager, der illustrerer de enkelte problemstillinger. Kapitel

3 indeholder desuden en gennemgang af Ankestyrelsens materielle vurdering af, om opfølgningsreglerne

har været overholdt. Kapitel 4 indeholder Ankestyrelsens vurdering af, om formalitetsreglerne

har været overholdt. Bilagene indeholder undersøgelsens hjemmel, omfang

og metode samt regelgrundlag og måleskema.

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

2 Resultater af

vurderingerne

Ankestyrelsen har ved vurdering af de indkaldte sager overordnet taget stilling til, om forløbet

i sagerne har været i overensstemmelse med reglerne om opfølgning for unge kontanthjælpsmodtagere.

Der er ved vurderingerne skelnet mellem, om kommunen havde indfl ydelse på

den manglende opfølgning eller ej. Ankestyrelsen har ved vurderingen af, om kommunerne

har overholdt fristerne for gennemførelse af kontaktforløb og tilbud indlagt en rimelig margin.

Sagerne er vurderet ud fra deres materielle korrekthed, hvilket for sagerne om kontanthjælp

vedrører afholdelse af kontaktsamtaler og afgivelse af tilbud. Det er vurderet, om kommunerne

samlet set har handlet i overensstemmelse med opfølgningsreglerne, og om det samlede

oplysningsgrundlag er fyldestgørende. Herudover er de materielle og formelle betingelser

vurderet.

Dette kapitel samler resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne i forhold til de enkelte

målepunkter, der indgår i undersøgelsen, jf. måleskema i bilag 3.

2.1 Alder, køn og ledighedsforløb

I undersøgelsen indgår 147 sager, som vedrører unge under 30 år, der har modtaget kontanthjælp

i mindst et halvt år. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen er 19 til 24

år, mens den anden halvdel er 25 til 29 år.

Der er en overvægt af kvinder i undersøgelsen på 59 pct. kvinder. Resultatet stemmer overens

med, at der generelt er fl ere kvinder end mænd under 30 år, der modtager kontanthjælp, jf.

tabel 2.1.

Tabel 2.1 Kontanthjælpsmodtagernes køn

Antal Procent

Kvinde 87 59

Mand 60 41

I alt 147 100

10 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

2.1.2 Varighed af ledighedsforløbet

Da undersøgelsen omhandler unge, som har modtaget kontanthjælp mindst et halvt år efter

lovens ikrafttræden 1. juli 2003, vil der være en overvægt af sager med et langt ledighedsforløb.

I 40 pct. af sagerne har det seneste ledighedsforløb været på mellem 25 og 36 måneder, jf.

tabel 2.2.

Tabel 2.2 Længden af seneste ubrudte ledighedsperiode

Antal Procent

6 måneder og derunder 6 4

7 -12 måneder 28 19

13 - 24 måneder 41 28

25 - 36 måneder 59 40

Mere end 36 måneder 10 7

Uoplyst 3 2

I alt 147 100

Der er typisk tale om personer, som har haft kontakt med kommunen og modtaget kontanthjælp

i endnu længere tid. Ledighedsperioden kan være afbrudt af en periode, hvor personerne

har forsøgt sig med job eller uddannelse, men senere er vendt tilbage til kontanthjælp.

I undersøgelsen er der udelukkende vurderet på den seneste ubrudte kontanthjælpsperiode.

2.2 Den materielle vurdering af sagerne

Ved den materielle vurdering af sagerne er der set på, om kommunerne har fulgt opfølgningsreglerne

i beskæftigelsesloven om individuelt kontaktforløb, den første samtale og ret og pligt

til tilbud for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

Det er Ankestyrelsens vurdering, at det i ca. 1/3 af sagerne (54 sager) kun er de færreste opfølgningsregler,

som er overholdt. I de øvrige ca. 2/3 af sagerne er det vurderet, at alle (15 sager)

eller de fl este opfølgningsregler (78 sager) er overholdt, jf. fi gur 2.1.

Figur 2.1 Samlet vurdering af, om kommunerne har handlet i overensstemmelse med opfølgningsreglerne

Pct. Pct.

100

15 sager

78 sager

Alle regler overholdt De fleste regler

overholdt

54 sager

De færreste regler

overholdt

0 sager

Ingen opfølgningsregler

overholdt

12 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Der er ligeledes foretaget en vurdering af oplysningsgrundlaget. I ca. 1/3 af sagerne mangler

fl ere (39 sager) og/eller afgørende oplysninger (7sager), mens der i ca. 2/3 af sagerne enten

ingen (65 sager) eller mindre væsentlige oplysninger mangler (36 sager), jf. fi gur 2.2.

Figur 2.2 Vurdering af oplysningsgrundlaget

Pct. Pct.

100

65 sager

Ingen oplysninger

mangler

36 sager

39 sager

Enkelte mindre Flere og/eller afgørende

væsentlige opl. mangler opl. mangler

7 sager

Afgørende oplysninger

mangler

Andelen af sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at oplysningsgrundlaget er mangelfuldt og

andelen af sager, hvor de færreste opfølgningsreglerne er overholdt, udgør i begge tilfælde ca.

1/3 af sagerne.

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

Der er imidlertid ikke helt sammenfald mellem de to andele af sager. I den 1/3 af sagerne (37

procent), hvor de færreste opfølgningsregler er fulgt, er der ingen eller kun enkelte mangler

i oplysningsgrundlaget i 12 procent af sagerne. Det er således tale om både materielle og

formelle fejl, der er årsagen til, at kun de færreste opfølgningsregler er fulgt. I de øvrige 2/3 af

sagerne (61 procent) hvor alle eller de fl este opfølgningsregler er fulgt, er oplysningsgrundlaget

i orden i størstedelen af sagerne, jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3 Sammenhæng mellem overholdelse af opfølgningsregler og oplysningsgrundlag

Alle/fl este

Opfølgningsregler fulgt

Færreste/ingen I alt

Oplysningsgrundlag Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Ingen eller enkelte mangler 84 57 17 12 101 69

Flere og/eller afgørende mangler 91 ) 6 37 25 46 31

I alt 93 61 54 37 147 100

1) Der mangler en væsentlig oplysning (for eksempel jobplan), som har betydning for én opfølgningsregel, men alle andre opfølgningsregler er

fulgt

2.2.1 Kontaktsamtaler

Ifølge beskæftigelsesindsatsloven §§ 16-18 skal der tilrettelægges og gennemføres et individu-

elt kontaktforløb, så kontanthjælpsmodtageren hurtigst muligt hjælpes til at opnå ordinær

beskæftigelse eller bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Den første kontaktsamtale skal afholdes senest efter 3 måneder på kontanthjælp. Ankestyrelsens

gennemgang af sagerne viser, at kommunerne i 30 pct. af sagerne, ikke har indkaldt

til første kontaktsamtale efter 3 måneders hjælp. I stort set alle sager er samtalen imidlertid

gennemført på et senere tidspunkt.

14 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

I langt de fl este tilfælde (95 pct.), hvor kommunen har indkaldt og afholdt første samtale,

mødte kontanthjælpsmodtageren op til samtalen, og kun i 5 pct. af tilfældene mødte modtageren

ikke op. Manglende første kontaktsamtale skyldtes derfor ikke kontanthjælpsmodtagerens

manglende fremmøde, jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4 kontaktsamtale

Ja Nej I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Har kommunen indkaldt til 1. kontaktsamtale

efter 3 måneder?

103 70 44 30 147 100

Hvis ja, mødte kontanthjælpsmodtageren op? 98 95

I det videre forløb er kommunen forpligtet til at kontakte kontanthjælpsmodtageren mindst

hver 3. måned med henblik på en individuel kontaktsamtale. Da antallet af efterfølgende samtaler

for den enkelte kontanthjælpsmodtager varierer, har Ankestyrelsen vurderet de øvrige

kontaktsamtaler samlet.

I 34 pct. af sagerne har kommunerne overholdt halvdelen eller færre af de efterfølgende kontaktsamtaler.

I 66 pct. af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at fl ere end halvdelen eller alle

samtaler er afholdt, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5 Vurdering af efterfølgende kontaktsamtaler

Antal Procent

Ja, alle kontakter er overholdt 51 35

Nej, men fl ere end halvdelen af samtalerne er holdt 46 31

Nej, halvdelen eller færre samtaler er holdt 44 30

Nej, ingen samtaler holdt 6 4

I alt 147 100

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

Ankestyrelsen har endvidere undersøgt, hvad årsagen til de manglende samtaler skyldes. Der

er skelnet mellem, om kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed på grund af sygdom,

barsel eller andet, eller om der ikke var en rimelig grund til den manglende samtale. I 50 pct.

af de 44 sager, hvor der ikke har været første kontaktsamtale, har Ankestyrelsen vurderet, at

der ikke var nogen rimelig grund til, at kommunen ikke har indkaldt til samtalen. I de efterfølgende

kontaktsamtaler var det tilfældet i 39 pct. af sagerne, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6 Årsager til manglende 1. kontaktsamtale og manglende efterfølgende kontaktsamtaler

1. kontaktsamtale Efterfølgende kontaktsamtaler

Antal Pct. Antal Pct.

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har

gennemført kontaktsamtale

22 50 41 39

Kontanthjælpsmodtager ikke til rådighed pga. barsel

eller sygdom, jf. beskæftigelsesindsatsloven §§ 16-18

14 32 40 39

Kontanthjælpsmodtager ikke til rådighed pga. andre

problemer end ledighed, jf. LAS § 13 stk. 5

1 3 7 6

Andet1 ) 7 16 16 16

I alt 44 100 1042 ) 100

1) I kategorien indgår personer med vidtgående problemer - eksempelvis personer indlagt på institution

2) Enkelte sager indeholder fl ere årsager til efterfølgende kontaktsamtaler, derfor er antallet sager større (104 sager) end de 96 sager, hvor ikke

alle efterfølgende samtaler har været afholdt, jf. tabel 3.5

I 14 sager, svarende til 32 pct., fandt Ankestyrelsen, at årsagen til at første kontaktsamtale ikke

var gennemført skyldtes, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed på grund af barsel

eller sygdom. Det skyldtes i den ene halvdel af tilfældene sygdom og i den anden halvdel barsel.

I de efterfølgende kontaktsamtaler var kontanthjælpsmodtagerne i 39 pct. af sagerne ikke

til rådighed på grund af barsel eller sygdom, heraf skyldtes det i 2/3 sagerne barsel og i 1/3 af

sagerne sygdom.

2.2.1 Tilbud

Ud over løbende at afholde kontaktsamtaler skal kontanthjælpsmodtagere have tilbud efter

beskæftigelsesindsatslovens §§ 10-12.

16 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Det første tilbud skal gives senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp.

I 60 sager, svarende til 40 pct., blev første tilbud ikke givet rettidigt efter senest 13

ugers kontanthjælp, jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7 Tilbud efter senest 13 ugers hjælp

Ja Nej I alt

Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Er der givet tilbud senest efter 13 ugers hjælp? 87 60 60 40 147 100

På samme vis som ved kontaktsamtalerne har Ankestyrelsen vurderet årsagerne til, at første

tilbud ikke blev afgivet inden for fristen. I 26 pct. har Ankestyrelsen vurderet, at der ingen

rimelig grund var for kommunen til at undlade at give første tilbud, mens det i de resterende

sager skyldtes kontanthjælpsmodtagerens manglende rådighed eller andet, jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8 Årsager til manglende 1. tilbud efter senest 13 ugers hjælp

Antal Pct.

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har givet tilbud 161) 26

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed pga. sygdom

eller barsel og skal ikke skal tage imod tilbud

27 45

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed efter LAS §

13, stk. 5 (andet end sygdom og barsel)

7 12

Andet2) 10 17

I alt 60 100

1) I 5 af disse sager blev tilbud dog givet på et senere tidspunkt

2) I kategorien indgår personer med vidtgående problemer - eksempelvis personer indlagt på institution

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

I de 87 sager, hvor første tilbud blev givet inden for de lovbestemte tidsfrister, er det i 79 sager

svarende til 91 pct. vurderet, at afgørelsen om tilbud er i overensstemmelse med regler i beskæftigelsesindsatsloven

§§ 92-94, mens reglerne ikke er fulgt i 9 pct. af sagerne jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9 Er afgørelse om 1. tilbud udarbejdet i overensstemmelse med regler?

Er afgørelsen om 1. tilbud i overensstemmelse

med lovens §§ 92-94?

Ja Nej I alt

Antal Procent Antal Procent Antal Procent

79 91 8 9 87 100

Når en person har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud,

hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode

på 6 måneder. Der kan maksimalt være givet fem tilbud, da der kun er vurderet på ledighedsforløb

siden 1. juli 2003. Ledighedsforløbet har i mange sager været for kort til, at det har

været relevant med 2-5. tilbud.

I de tilfælde, hvor første tilbud er givet rettidigt, har kommunen også givet de eventuelt efterfølgende

tilbud korrekt i 80 procent af tilfældene, jf. tabel 2.10.

Tabel 2.10 Rettidige eventuelle efterfølgende tilbud, når 1. tilbud er givet rettidigt

I alt 2.-5. tilbud

Antal Pct.

Rettidigt tilbud 95 80

Ikke tilbud/ikke rettidigt tilbud 24 20

I alt 119 100

18 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

I de 24 tilfælde, hvor det ikke er sket, skyldes det for de fl estes vedkommende manglende

rådighed eller andet hos kontanthjælpsmodtageren, jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11 Årsager til manglende efterfølgende tilbud, når 1. tilbud er givet rettidigt

I alt 2.-5. tilbud

Antal Pct.

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har givet tilbud 4 17

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed pga. sygdom eller barsel og skal

ikke skal tage imod tilbud

13 54

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed efter LAS § 13, stk. 5 (andet end

sygdom og barsel)

2 8

Andet 5 21

I alt 24 100

2.2.2 Fordeling af sager efter modtagerens problemer

Kravene til kontaktforløbet er forskelligt afhængig af målgruppen. Enkelte resultater er derfor

opgjort i forhold til, om kontanthjælpsmodtageren alene modtager hjælp på grund af ledighed,

eller om der også er andre sociale, helbreds- eller kompetencemæssige problemer, der

står i vejen for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår.

27 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen har alene ledighed som problem, mens

32 pct. har andre problemer udover ledighed. 12 pct. har i perioden ændret målgruppe, mens

en relativ stor gruppe, der udgør 29 pct. af sagerne, er uoplyst med hensyn til hvilken målgruppe,

kontanthjælpsmodtageren tilhører, jf. tabel 2.12.

Tabel 2.12 Fordelingen af sager med hensyn til modtagernes problemer

Kontanthjælpsmodtageren har: Antal sager Procent

Alene ledighed som problem 39 27

Andre problemer udover ledighed 47 32

Begge dele(dvs. ændret i perioden) 18 12

Uoplyst 43 29

Antal sager 147 100

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

Første tilbud gives oftere til kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. I

denne målgruppe fi k 72 pct. af de unge første tilbud rettidigt, mens det kun gjaldt for 53 pct.

af målgruppen af unge med problemer udover ledighed, jf. tabel 2.13.

Tabel 2.13 1. tilbud senest efter 13 uger fordelt efter modtagerens problemer

Kontanthjælpsmodtageren har: Ja Nej

Procentfordeling

I alt

Alene ledighed som problem 72 28 100

Andre problemer udover ledighed 53 47 100

Begge dele (dvs. ændret i perioden) 61 39 100

Uoplyst 53 47 100

I alt 60 40 100

Alene i 9 pct. af sagerne for kontanthjælpsmodtagere kun med ledighed som problem, har

Ankestyrelsen vurderet, at det var uden rimelig grund, at der ikke blev givet første tilbud.

Manglende første tilbud til gruppen af modtagere med andre problemer ud over ledighed var

i 23 pct. af sagerne uden rimelig grund, i 45 pct. skyldtes det sygdom eller barsel, og endelig

har Ankestyrelsen vurderet, at det i 23 pct. af sagerne var andre problemer, der var årsag til

manglende første tilbud, jf. tabel 2.14.

Tabel 2.14 Årsager til manglende 1.tilbud fordelt efter modtagerens problemer

Ingen Sygdom Andre Andet I alt Antal

rimelig eller problemer

sager

grund barsel

Procentfordeling

Alene ledighed som problem 9 64 . 27 100 11

Andre problemer udover ledighed 23 45 23 9 100 22

Begge dele (dvs. ændret i perioden) 29 43 14 14 100 7

Uoplyst 40 35 5 20 100 20

20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

2.3 Vurdering af formelle betingelser

2.3.1. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler

Ifølge beskæftigelsesindsatslovens § 20 skal kommunen efter første samtale give en skriftlig

besked om kommunens vurdering til kontanthjælpsmodtageren. Det er ikke sket i 79 pct. af

sagerne, jf. tabel 2.15.

Tabel 2.15 Skriftlig besked om kommunens vurdering efter 1. samtale

Er der givet skriftlig besked om kommunens

vurdering efter 1. samtale?

Ja Nej I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

31 21 116 79 147 100

Herudover skal der i de fl este tilfælde udarbejdes en jobplan. I 55 pct. af sagerne er der udarbejdet

en jobplan, mens der ikke er udarbejdet jobplan i 29 pct. af de sager, hvor der skulle

have været det, jf. tabel 2.16.

Tabel 2.16 Er der udarbejdet jobplan?

Ja Nej – men der Nej, og der skulle I alt

skulle have været ikke være

udarbejdet jobplan udarbejdet jobplan

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Jobplan er udarbejdet 811) 55 43 29 23 16 147 100

1) Ud af de 81 sager er der 5, hvor det ikke var et krav at udarbejde jobplan. Disse 5 sager indgår derfor ikke i tabel 2.17

KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE

Ankestyrelsen har vurderet, i hvor høj grad jobplanerne er udarbejdet fyldestgørende. I 28 pct.

af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at jobplanen kun i ringe grad eller slet ikke er udarbejdet

fyldestgørende, jf. tabel 2.17.

Tabel 2.17 Er jobplanen udarbejdet fyldestgørende?

Er jobplanen udarbejdet

fyldestgørende?

I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

28 37 27 35 6 8 15 20 76 100

2.3.2. Vurdering af øvrige formelle betingelser

Der er ikke krav om skriftlighed ved afgivelse af tilbud. Gennemgangen af afgørelserne i

sagerne viser, at kommunerne lige hyppigt udarbejder en egentlig afgørelse, som de skriver et

notat til journalen, jf. tabel 2.18.

Tabel 2.18 Afgørelsens form

1. tilbud 2. tilbud 3. tilbud 4. tilbud 5. tilbud

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Skriftlig afgørelse 40 46 29 51 15 47 9 45 7 58

Skriftligt notat i kommunens journal 46 53 28 49 17 53 11 55 5 42

Anden form 1 1 - - - - - - - -

I alt 87 100 57 100 32 100 20 100 100 100

Note: Da der er tale om en forløbsundersøgelse, kan der i samme sag være fl ere afgørelser

22 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt afgørelserne om tilbud er klare og forståelige. I 3/4 af

sagerne er det vurderet, at alle afgørelser truffet i en sag, er klare og forståelige, mens det i 8

sager svarende til 4 pct. er vurderet, at ingen af afgørelserne er forståelige, jf. tabel 2.19.

Tabel 2.19 Vurdering af afgørelserne om tilbud

Er afgørelserne klare og

forståelige?

Alle afgørelser Flere end Halvdelen Ingen I alt

er forståelige halvdelen er eller færre er afgørelser er

forståelige forståelig forståelige

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

154 74 36 17 10 5 8 4 208 100

I 63 pct. af alle trufne afgørelser fremgår det af sagen, med hvilken hjemmel afgørelserne er

truffet, jf. tabel 2.20.

Tabel 2.20 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelserne om tilbud er truffet?

Fremgår det, med hvilken

hjemmel afgørelserne er

truffet?

I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

132 63 49 24 24 12 3 1 208 100

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

3 Materiel vurdering af

sagerne

3.1 Generelle bemærkninger

Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er der set på, om kommunen har

fulgt opfølgningsreglerne i overensstemmelse med lovgivningen.

De regler, der er vurderet i forhold til, er reglerne i beskæftigelsesindsatsloven om individuelt

kontaktforløb og den første samtale, samt reglerne om ret og pligt til tilbud for unge kontanthjælpsmodtagere

under 30 år. Der henvises til bilag 2 for det samlede regelgrundlag.

I de tilfælde, hvor der er givet tilbud, har undersøgelsen også omfattet spørgsmål om selve

afgørelsen om tilbuddet har været i overensstemmelse med reglerne. Reglerne har i denne

sammenhæng været begrænset til reglerne i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 17 om ret

og pligt til tilbud. Gennemgangen har ikke omfattet en nærmere vurdering af indholdet af

tilbuddet, herunder om der har været tale om et rimeligt tilbud.

Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin for vurderingen af, om kommunen har overholdt

fristerne for gennemførelse af kontaktforløbet og tilbuddene.

Der er alene undersøgt forløb efter beskæftigelsesindsatslovens ikrafttræden den 1. juli 2003. I

de tilfælde, hvor en person er startet på kontanthjælp før 1. juli 2003, er forløbet først undersøgt

fra denne dato. Ved vurderingen er da anvendt overgangsbestemmelserne i ikrafttrædelsesloven.

Hvis udbetalingen af kontanthjælp har været standset i perioder på grund af uddannelse eller

job, er det alene den seneste ubrudte periode, der er indgået i undersøgelsen.

Undersøgelsen af forløbene er fulgt til 1. januar 2006.

Undersøgelsen vedrører et område med meget lidt praksis. Der er ikke antaget sager om opfølgningsreglerne

i beskæftigelsesindsatsloven, og Ankestyrelsen har derfor ikke haft lejlighed

til at vurdere reglerne i klagesager. I nærværende kapitel vil der med udvalgte eksempler være

en beskrivelse af specifi kke sagsforløb på en måde, så kommunerne alligevel kan bruge eksemplerne

som et redskab i deres arbejde.

24 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

3.2 Om individuelt kontaktforløb

Udgangspunktet for det individuelt tilpassede kontaktforløb er, at der skal være kontakt i

en eller anden form mellem kommunen og den person, der modtager hjælp, mindst hver 3.

måned. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job

ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling. Reglerne om individuelt kontaktforløb

fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 7, jf. bilag 2.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges fl eksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og

kvalifi kationer.

Kontakten skal fortsætte gennem hele ledighedsforløbet. Kontaktforløbet kan for eksempel

bestå af et eller fl ere af følgende elementer: 1) afklaringssamtale om den lediges kvalifi kationer

og jobmuligheder, 2) støtte til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser

i jobsøgning, 5) besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, 6)

vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.

Gruppen af ikke-forsikrede ledige, som omfatter personer på kontanthjælp eller starthjælp, er

meget sammensat og differentieret. En del af gruppen kendetegnes ved sociale, helbreds- og

kompetencemæssige problemer, der står i vejen for umiddelbart at kunne varetage et arbejde

på ordinære vilkår, mens andre modtager hjælp alene på grund af ledighed. Kravene til kontaktforløbet

er således forskellige afhængig af målgruppen.

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp alene på grund af ledighed,

skal der som minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har

modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder.

Kontakten kan ske telefonisk, skriftlig eller digitalt, hvis personen er i tilbud.

Kontakten skal være hyppigere, hvis:

• der er risiko for, at den pågældende ikke selv kan fi nde fodfæste på arbejdsmarkedet

• der er tvivl om personens rådighed

• der er tale om personer med kvalifi kationer inden for særlige fl askehalsområder.

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp på grund af problemer

udover ledighed, skal der også som udgangspunkt være kontakt med individuel samtale hver

3. måned.

Kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere

på arbejdsmarkedet.

For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt, at kontakten kan ske på anden

måde end ved individuel samtale. Kommunen kan fastsætte retningslinjer for, hvilke grupper,

der skal være omfattet af en anden kontaktform.

De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden kontaktform, er eksempelvis

personer med vidtgående problemer for eksempel indlagte på psykiatriske hospitaler, aktive

stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution m.v. Her kan

kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til den/de instanser/institutioner,

der står for behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med

institutionen frem for personen i en periode.

I aktivlovens § 13, stk. 4 og stk. 5, er anført forskellige undtagelser, hvor en person ikke har

pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud efter § 13, stk. 1 eller stk.

3. Ankestyrelsen har ikke praksis på området og kan derfor ikke umiddelbart tage stilling til, i

hvilket omfang § 13 giver grundlag for at undlade eller indskrænke kontakten, hvis personen

er omfattet af undtagelserne. Hvad angår tilbud er det dog helt klart at § 13 kan få indfl ydelse

på pligten til at tage imod et tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kap. 10-12.

3.2.1 Ankestyrelsens vurdering af den første samtale

Som det fremgik af kapitel 3, har kommunerne i 70 procent af sagerne indkaldt til første sam-

tale i det individuelle kontaktforløb inden for den frist på 3 måneder fra første henvendelse

om hjælp til kommunen, der er fastsat i beskæftigelsesindsatslovens § 20.

I stort set alle tilfælde mødte den indkaldte person op til samtalen.

I 30 procent af sagerne er der ikke indkaldt til samtale eller indkaldt for sent. I halvdelen af

disse sager er årsagen til den manglende indkaldelse, at personen ikke har været til rådighed

på grund af sygdom, barsel eller af andre årsager.

26 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Kommunerne har tilsyneladende i disse tilfælde vurderet, at der ikke er pligt til at indkalde

til samtale, idet personen er omfattet af rådighedsfritagelse efter § 13, stk. 4 eller stk. 5, i

aktivloven.

I den anden halvdel af de 30 procent af sagerne, hvor der ikke er indkaldt til første samtale, er

der ikke angivet nogen grund til, at der ikke er indkaldt, og i disse 22 sager må det konkluderes,

at samtalen burde have været holdt.

I stort set alle sager, hvor første samtale ikke er holdt inden for 3 måneders fristen, er der

blevet holdt samtale på et senere tidspunkt.

Eksempler på manglende indkaldelse, hvor årsagen var manglende rådighed

Som eksempler på, hvor indkaldelse ikke er sket på grund af manglende rådighed, kan nævnes

følgende sager:

Sag nr. 11. Sagen drejer sig om en 27-årig kvinde, som er blevet gift med en fl ygtning og kommet

til Danmark i foråret 2001. Hun får herefter hjælp efter integrationsloven og er omfattet

af integrationsforløbet indtil den 1. april 2004, hvor hun overgår til kontanthjælp. Hun får

2 børn i perioden fra hun er kommet til Danmark, og er på barsel indtil 6. december 2004.

Første kontakt efter den 1. april 2004 – bortset fra udbetaling af ydelser – er herefter den 27.

januar 2005, hvor kvinden selv henvender sig for at komme på sprogskole igen. Det er oplyst,

at hun begynder på sprogskole den 14. februar 2005. Hun bliver desuden henvist til virksomhedspraktik

i perioden 25. april – 25. juli 2005. Det er uvist, hvorfor eller hvordan det kommer

i stand, og hvordan det går. Den 15. november 2005 er første gang, der er registreret en

egentlig kontaktsamtale. I denne samtale vurderes, at kvinden har brug for sproglig opkvalifi

cering og psykologbehandling, og at hun tilhører persongruppen i beskæftigelsesindsatslovens

§ 2, nr. 3, det vil sige har problemer ud over ledighed.

Ankestyrelsen vurderer, at første samtale efter overgangen til kontanthjælp burde have været

ført inden 1. juli 2004. Herefter burde der have været fulgt op hver 3. måned, det vil sige i september

og december 2004, marts, juni, september og december 2005. Hvis reglerne i § 13, stk.

4, kan anvendes, skulle der ikke være gennemført individuel kontakt i 2004, men først 3 måneder

efter barselsorlovens ophør den 6. december 2004. I så fald skulle første kontakt være

taget senest i marts 2005. Ankestyrelsen må derfor vurdere, at reglerne om det individuelle

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

kontaktforløb under alle omstændigheder ikke er fulgt, blandt andet med den konsekvens, at

sprogundervisningen ikke kommer i gang så hurtigt som muligt.

Sag nr. 20. Sagen drejer sig om en 29-årig kvinde, som får kontanthjælp fra marts 2004, hvor

sygedagpengene stopper. Kvinden har forinden været til arbejdsprøvning på revalideringsinstitution.

Der foreligger ressourceprofi l og helbredsoplysninger i sagen. Hun har følger efter

whiplash efter en påkørsel i september 2002. Der er i foråret 2004 en del kontakt i forbindelse

med, at kvinden søger om hjælp til behandlings- og enkeltudgifter, blandt andet til smertestillende

medicin, fysioterapi og psykolog. Der indhentes helbredsoplysninger. Det drøftes med

kvinden, om der kan rejses pensionssag, eller om hun kan få hjælp efter servicelovens § 84.

Der gives i november 2004 afslag på begge dele.

Først den 8. marts 2005 foregår der en egentlig samtale om fremtidige muligheder. Det

fremgår af journaloplysningerne, at der i den forbindelse udarbejdes jobplan. Denne foreligger

ikke skriftligt. Det drøftes, at kvinden skal begynde på HF-fag i august 2005, men hun er

selv skeptisk over for denne mulighed. Herefter holdes samtale i juni 2005, hvor man drøfter

muligheden for fl eksjob, samt at hun skal starte med et kortere kursusforløb. Næste samtale

er i september 2005, hvor kommunen blandt andet vejleder om, at der ikke kan blive tale om

fl eksjob, før revalideringsmulighederne er udtømte. Sidste samtale i 2005 er i oktober, hvor

kvinden oplyser, at hun har tilmeldt sig HF-fag.

Kvinden er i hele perioden undtaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af

helbredsproblemer, og der gives ingen tilbud i perioden.

I januar 2006 påbegyndes arbejdsprøvning.

Ankestyrelsen må konstatere, at der ikke har været kontakt efter reglerne om det individuelle

kontaktforløb i hele det første år af kontanthjælpsperioden. Begrundelsen er kvindens

helbredsmæssige problemer. Imidlertid er der intet der tyder på, at der er sket en bedring i

tilstanden i 2005, hvor den første samtale afholdes. Ankestyrelsen må derfor vurdere, at samtalerne

ligeså godt kunne være startet allerede i foråret 2004.

Sag nr. 074. Sagen handler om en 29-årig kvinde, som har modtaget kontanthjælp, siden hun

den 1. september 2004 fl yttede til kommunen. Hun fi k også kontanthjælp fra den tidligere

kommune. Der foreligger en arbejdsprøvning fra 1999, som er foretaget med baggrund i, at

28 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

hun i 1997 har fået diagnosen fi bromyalgi. Hun fi k i 2000 afslag på anmodning om at få rejst

sag om førtidspension. Der er heller ikke senere fundet grundlag for at rejse pensionssag.

Ved tilfl ytningen til kommunen havde hun barselsorlov, idet hun havde født den 9. maj 2004.

Ved henvendelsen den 1. september har kommunen vurderet, at hun har problemer ud over

ledighed, og at hendes sag derfor skal vurderes efter endt barsel. Første opfølgningssamtale er

herefter holdt efter endt barsel. Ved denne samtale aftales det, at der skal indhentes statusattest

fra egen læge, og sagen noteres til fremtagelse den 1. juli 2005. Den 22. august er sagen

overgivet til kommunens sociale team, da kvinden ønsker at søge om førtidspension igen, da

hendes helbredsmæssige gener er blevet forværret efter fødslen.

Ankestyrelsen må konstatere, at første samtale skulle være holdt inden 1. december 2004. Og

derefter skulle der være holdt samtaler i februar, maj og august 2005. Første samtale bliver

ikke holdt, formentlig fordi kommunen vurderer, at der ikke skal holdes samtale under barsel.

Samtalen holdes umiddelbart efter ophør af barselsorlov. Hvis reglerne i § 13, stk. 4, skal

anvendes, skulle der ikke være gennemført individuel kontakt før dette tidspunkt, og så er første

samtale afholdt korrekt. Og da hendes sag i september 2005 er overgået til vurdering med

henblik på, om der skal rejses førtidspensionssag, skulle der ikke være holdt fl ere opfølgningssamtaler.

Den manglende kontakt i barselsperioden får imidlertid den følge, at der reelt ikke

gives arbejdsprøvning, tilbud eller lignende efter endt barselsorlov i maj 2005, og indtil sagen

videregives med henblik på pensionsvurdering den 22. august 2005.

Sag nr. 125. Sagen drejer sig om en 20-årig kvinde, som har fået kontanthjælp siden juli 2003,

hvor hun fyldte 18 år. Ved ansøgningen oplyser hun, at hun siden 2001 har haft en form for

angst, som bevirker, at hun ikke kan gå nogen steder alene. Hun får herefter kontanthjælp

som hjemmeboende og indkaldes til første kontaktsamtale den 7. januar 2004. Det er lidt

uklart, om samtalen holdes, eller om kontakten foregår telefonisk med kvindens moder. Ved

samtalen gives der udtryk for et ønske om at komme på fobi-skole, og kommunen indhenter

på den baggrund statusattest fra egen læge og udarbejder en ressourceprofi l. Det kan ikke

ses, om ressourceprofi len er drøftet med kvinden. Sammenfatningen i ressourceprofi len er,

at kvinden ingen ressourcer har til brug på arbejdsmarkedet, da hendes sociale fobi er en barriere

af invaliderende art, og at hendes arbejdsevne er nedsat, indtil hun har fået hjælp for sin

fobi.

Herefter er der samtale den 12. marts 2004, og efter denne samtale sendes ansøgning om

optagelse på fobi-skole. Hun bliver optaget på første ledige hold den 16. september 2004.

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

Der er herefter kontaktsamtale den 12. maj 2004, hvor det blot aftales, at den aftalte indsats

fastholdes. Næste møde er den 26. november 2004 på fobi-skolen med henblik på evaluering

af forløbet. Det aftales blandt andet, at fobi-skolen skal hjælpe med at fi nde en praktikplads.

Herefter holdes næste kontaktsamtale den 9. maj 2005. Samtalen munder ud i, at kvinden selv

skal forsøge at få aktivering i en børnehave eller overveje daghøjskole.

Næste samtale er den 3. august 2005. Her konstateres det, at kvinden ikke har henvendt sig til

børnehaven, og at hun heller ikke er i stand til at starte på daghøjskolen, idet hun ikke kan

færdes alene. Der aftales ny samtale i september 2005. Ved denne samtale henvises kvinden til

psykologisk undersøgelse, herunder intelligenstest. Kvinden fl ytter i egen lejlighed i november

2005. Det betyder, at sagen fl ytter til anden sagsbehandler i kommunen. Den psykologiske

undersøgelse modtages i kommunen i januar 2006. I konklusionen på undersøgelsen anbefales

blandt andet deltagelse i et erhvervsafklarende projekt.

Ankestyrelsen vurderer, at første samtale efter overgangen til kontanthjælp burde have været

indkaldt senest inden udgangen af 2003. Der ansøges om kontanthjælp den 26. juni 2003, og

efter overgangsbestemmelserne i beskæftigelsesindsatsloven skal det individuelle kontaktforløb

for personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli 2003,

være fastsat senest den 31. december 2003. Selv om kvinden lider af angst, er det på dette

tidspunkt helt uvist, i hvilken grad denne angst har indfl ydelse på hendes rådighed.

Herefter burde der have været fulgt op med kontakter hver 3. måned, dvs. i marts, juni,

september og december 2004, samt i marts, juni, september og december 2005. Der burde

således være holdt mindst 8 samtaler efter 1. januar 2004. Der bliver holdt 6. Imidlertid må

det kritiseres, at der stort set ingenting sker ved samtalerne. Det er således ved udgangen af

2005 stadig udokumenteret, i hvilken grad kvindens arbejdsevne er nedsat. Der foreligger til

belysning heraf alene en statusattest fra egen læge af januar 2004, og der er alene gjort forsøg

med tilbud på fobi-skolen ca. 3 måneder i 2004. I hele 2005 foretager kommunen sig reelt ikke

noget jobrelateret i forhold til kvinden.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det fremgår af reglerne om det individuelle kontaktforløb,

at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal kontakten som udgangspunkt foregå

hver 3. måned, men hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet,

skal kontakten være hyppigere.

30 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Ankestyrelsen anbefaler

På baggrund af ovenstående resultater samt eksempler på sager, anbefaler Ankestyrelsen, at

kommunerne sikrer, at første samtale i det individuelle kontaktforløb gennemføres og gennemføres

så hurtigt som muligt og inden 3 måneder.

samtalen i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre, gennemføres, selv om der er rådighedsproblemer.

Set i sammenhæng med at det fremgår af reglerne om det individuelle kontaktforløb, at for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal kontakten som udgangspunkt foregå hver 3. måned,

men hyppigere hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet,

har Ankestyrelsen fundet det rimeligt at anbefale, at samtalerne så vidt muligt holdes,

selv om der er rådighedsproblemer.

3.2.2 Vurdering af de efterfølgende samtaler

Det kan i undersøgelsen konstateres, at der i ca. 2/3 af sagerne er blevet indkaldt til alle eller

fl ere end halvdelen af alle mulige efterfølgende kontaktsamtaler.

I den sidste 1/3 af sagerne er der blevet indkaldt til halvdelen eller færre samtaler. Årsagen

hertil er i ca. 60 procent af tilfældene, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed. I ca.

40 procent af sagerne er der ingen forklaring på, hvorfor samtalerne ikke blev gennemført.

Eksempel, hvor det individuelle kontaktforløb ikke er gennemført korrekt

Sag nr. 148. Sagen drejer sig om en 22-årig mand, der har fået kontanthjælp siden 1. september

2003, hvor han blev opsagt fra sit arbejde. Han har tidligere fået kontanthjælp fra 2001

til april 2003. Han får tilbud om aktivering efter beskæftigelsesindsatslovens § 32 fra den 17.

november 2003. I marts 2003 vurderer kommunen, at han ikke har problemer udover ledighed,

og at han er arbejdsmarkedsparat som ufaglært arbejder. Kommunen indkalder til første

samtale den 17. juni 2004, hvor kommunen fortsat vurderer, at han er arbejdsmarkedsparat.

Herefter holder kommunen opfølgningssamtaler den 6. december 2004, samt 29. juni og 10.

november 2005. Manden er i samme aktiveringstilbud i hele perioden, men ved den sidste

samtale aftales virksomhedspraktik med løntilskud, som han imidlertid udebliver fra med

begrundelsen, at han har psykiske problemer. Han fortsætter i aktiveringstilbuddet, og kom-

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

munen konkluderer, at han bør i gang med noget andet end aktiveringstilbuddet, men at han

ikke lige nu er parat til arbejdsmarkedet. Der indhentes ikke helbredsmæssige oplysninger.

Kommunen accepterer samtidig, at han ikke længere skal afl evere lægeerklæring fra første

sygedag i aktiveringstilbuddet, hvilket han har skullet efter beslutning i det tidligere kontanthjælpsforløb.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har overholdt reglerne om kontaktforløbet.

Hverken første samtale, der skulle have været holdt inden udgangen af december 2003, eller

de efterfølgende opfølgningssamtaler. Der skulle have været holdt samtaler i marts, juni, september

og december 2004 og det samme i 2005. Ankestyrelsen fi nder det samtidig uheldigt,

at manden har været i samme aktiveringstilbud efter beskæftigelsesindsatslovens § 32 i hele

perioden indtil november 2004, og at det uden videre accepteres, at han kan fortsætte i dette

tilbud, da han springer fra tilbuddet om virksomhedspraktik.

Eksempel på korrekt gennemført kontaktforløb

Sag nr. 031. Sagen drejer sig om en 27-årig mand, der har fået kontanthjælp siden den 1. august

2003, fordi det ikke lykkedes for ham at få en praktikplads efter endt uddannelse. Han har

sukkersyge, men det giver ikke begrænsninger i arbejdsevnen. Første samtale holdes den 20.

november 2003 og herefter er der holdt yderligere 10 samtaler i perioden indtil 1. januar

2006. Han har løbende været i aktivering efter beskæftigelsesindsatslovens § 32, og der er også

en periode med virksomhedspraktik efter § 42 fra juni til august 2004, hvor han udebliver.

Efter ophør med virksomhedspraktikken har kommunen igen givet tilbud om aktivering efter

§ 32. Der er en del udeblivelser uden forklaring i perioden, og ved opfølgningssamtale den

22. august 2005 har kommunen vurderet, at manden ikke er til rådighed, og at han ikke skal

være tilmeldt arbejdsformidlingen, da han har andre problemer end ledighed. Kommunen

har i januar 2006 aftalt med ham, at han skal begynde på HF i dansk.

Ankestyrelsen vurderer, at reglerne om første samtale og det individuelle kontaktforløb er

overholdt. Der er også givet tilbud efter kapitel 10-12. Sagen er derfor et eksempel på, at den

rent formelle overholdelse af opfølgningsreglerne ikke uden videre er en garanti for, at en person

kommer nærmere på selvforsørgelse. Men kommunens håndtering af opfølgningsreglerne

kan umiddelbart ikke kritiseres.

32 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

3.3 Om tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven

Reglerne om, hvornår og i hvilken form tilbud kan gives, fi ndes i kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven.

Reglerne om, hvornår der skal gives tilbud til personer under 30 år, fi ndes i

beskæftigelsesindsatslovens §§ 92-94 og 96, stk. 1.

I 40 procent af sagerne er der ikke givet første tilbud inden for 13 uger.

I ca. ¼ af de sager, hvor der ikke er givet tilbud, er det Ankestyrelsens vurdering, at der ingen

forklaring er på det manglende tilbud. I de øvrige ca. 3/4 af tilfældene skyldes manglende

tilbud, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed, hovedsageligt på grund af sygdom

eller barsel. Det kan i sådanne tilfælde være berettiget ikke at give tilbud, jf. rådighedsreglerne

i aktivlovens § 13.

I de 60 procent af sagerne, hvor der er givet tilbud, er tilbuddet i stort set alle sagerne givet i

overensstemmelse med regler og praksis. Kun i 8 sager er der efter det oplyste så meget tvivl

om hjemmelen for eller indholdet af tilbuddet, at sagen ville blive hjemvist til ny afgørelse i

kommunen, hvis Ankestyrelsen skulle vurdere den.

I Ankestyrelsens vurdering er dog alene indgået en vurdering af, om kommunen har overholdt

reglerne i beskæftigelsesindsatslovens § 92-94.

Om betydningen af at der ikke er udarbejdet jobplan/fyldestgørende jobplan henvises til kapitel

5, pkt. 5.3.

Da Ankestyrelsen ikke har praksis på området, har Ankestyrelsen i undersøgelsen ikke

forholdt sig til betydningen af, at det samme tilbud er blevet forlænget fl ere gange, også ud

over 18 måneder, eller af at tilbuddene sjældent fra starten har en varighed på sammenlagt

18 måneder, jf. lovens § 94 og bekendtgørelsens § 154, stk. 2. Ankestyrelsen har derfor i disse

tilfælde vurderet, at afgørelsen om tilbuddet var rigtig.

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

Eksempler, hvor tilbud ikke er givet senest efter 13 ugers hjælp

Sag nr. 021. Sagen drejer sig om en 29-årig kvinde, som har fået kontanthjælp fra 3. marts

2005, hvor hun fl yttede fra Sverige til Danmark. Hun er enlig mor med et barn på 4 år (der er

pasningsmuligheder fra 3. juni 2005). Det fremgår af oplysningerne i sagen, at hun senest har

været i arbejde i foråret 2000. Hun oplyser i forbindelse med ansøgningen, at hun har gigt i

hænder og ryg efter mange års lønarbejde som tjener. Kommunen indhenter først samtykkeerklæring

og herefter den 10. maj 2005 statusattest fra egen læge. Lægen oplyser den 17.

juni 2005, at han ikke kender kvinden og har bedt hende om at skaffe journaler fra Sverige.

Den 25. august 2005 oplyser kvinden ved samtale med kommunen, at hun ikke har kunnet

få journalerne fra Sverige, men at hun endnu ikke har fortalt dette videre til egen læge. Den

16. november beder kommunen på ny egen læge om statusoplysninger. Kommunen modtager

statusattest den 5. december 2005. Den 10. februar 2006 beder kommunen egen læge om en

vurdering af kvindens fremtidige arbejdsmuligheder, herunder om hun kan deltage i jobtræning/aktivering.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen efter det oplyste kan tilbyde pasning til barnet fra 3.

juni 2005. Så fra dette tidspunkt er børnepasning ikke en rådighedshindring. Der går ca. 2 måneder

fra første henvendelse, hvor kvinden oplyser om sine helbredsproblemer, til kommunen

indhenter statusattest fra egen læge. Og herefter går der ca. 5 måneder fra lægens svar den 17.

juni til kommunen indhenter ny statusattest den 16. november. Og fra denne nye statusattest

modtages i kommunen den 5. december til der indhentes vurdering fra lægen om mulighederne

for, at kvinden kan deltage i jobtræning/aktivering går der ca. 2 måneder. Første tilbud

skulle være givet i juni måned 2005, og Ankestyrelsen må vurdere, at der i hele perioden fra

marts 2005 til februar 2006 ikke er en rimelig grund til, at tilbud ikke er givet. Der er reelt

ingen lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i perioden.

Sag nr. 023. Sagen drejer sig om en 21-årig kvinde, der har fået kontanthjælp fra den 14. marts

2005. Ved henvendelsen oplyser hun, at hun har psykiske problemer og har været til psykolog.

Hun vil ikke umiddelbart oplyse nærmere om problemernes omfang. Kommunen har indkaldt

til første opfølgningssamtale den 19. april 2005. Under samtalen drøftes visitation til et

projekt for psykisk skrøbelige unge og der indsendes anmodning om visitationssamtale. Kvinden

møder ikke til denne samtale den 9. juni 2005. Den 17. juni sender kommunen besked til

kvinden om at henvende sig vedlagt en brochure for projektet. Herefter foretager kommunen

i resten af 2005 ikke noget med hensyn til kontaktforløb eller tilbud.

34 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Ankestyrelsen vurderer, at der senest den 14. juni 2005 burde have været givet tilbud efter

kapitel 10-12, idet der ikke er nogen som helst dokumentation for sygdom. I øvrigt burde kommunen

have indhentet dokumentation for sygdom og have fulgt op på deres kontaktforløb.

Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at kommunen med henvisning til aktivlovens §

13, stk. 2, nr. 3, standser kvindens kontanthjælp den 25. januar 2006, fordi hun udebliver fra

en opfølgningssamtale. Det skal hertil bemærkes, at Ankestyrelsen i SM A-38-05 har fastslået,

at der ikke er tilstrækkelig hjemmel i § 13, stk. 2, til at træffe afgørelse om ophør af hjælpen.

Ophør af hjælp skal vurderes efter aktivlovens § 41. Selv om det falder uden for denne undersøgelses

tema, må Ankestyrelsen konstatere, at kommunens afgørelse om standsning af

kontanthjælpen derfor er forkert.

Sag nr. 128. Sagen handler om en 25-årig kvinde, som har fået hjælp efter integrationsloven

indtil 1. maj 2002. Derefter har hun fået hjælp efter aktivloven. Hun er tilfl yttet kommunen

den 1. juli 2003. Kommunen har tilbudt børnepasning til familiens 2 børn, men har ikke fået

svar tilbage. Der foreligger statusattest fra læge af 22. maj 2003, hvorefter kvinden ikke fejler

noget. Det er oplyst, at kvinden ikke kan dansk. Efter de oplysninger, der er i sagen, indkalder

kommunen først kvinden til samtale den 24. januar 2005. Denne samtale udebliver hun fra.

Der forsøges indkaldt til ny samtale, men den bliver ikke til noget på grund af graviditetsporblemer,

og den 16. maj 2005 overgår kvinden til barselsorlov. Der ses ikke i perioden at være

givet tilbud efter kapitel 10-12.

Ankestyrelsen bemærker, at hverken reglerne om kontaktforløb eller reglerne om tilbud er

fulgt.

Ankestyrelsen anbefaler

På baggrund af ovenstående resultater samt eksempler på sager, anbefaler Ankestyrelsen, at

at kommunerne er opmærksomme på at indhente dokumentation, når kontanthjælpsmodtageren

oplyser om helbredsmæssige problemer, og ikke umiddelbart acceptere den manglende rådighed.

at kommunerne er meget opmærksomme på at give tilbud inden 13 uger, med mindre den manglende

rådighed er dokumenteret.

KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE

I de fl este tilfælde, hvor første tilbud er givet rettidigt, har kommunen også givet de eventuelt

efterfølgende tilbud korrekt. I de 24 tilfælde, hvor det ikke er sket skyldes det for de fl estes

vedkommende manglende rådighed hos kontanthjælpsmodtageren.

3.4 Om sagens oplysningsgrundlag

I ca. 2/3 af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke mangler oplysninger, eller at der

kun mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. I ca. 1/3 af sagerne mangler væsentlige

oplysninger.

Eksempler på manglende oplysninger

Som eksempler på oplysninger, der mangler, kan nævnes journaloplysninger for en længere

periode:

Sag nr. 006. Sagen handler om en 25-årig kvinde, der har fået kontanthjælp siden 2002. Det er

oplyst, at hun får barn den 16. januar 2003. Herefter er der kun meget sporadiske oplysninger

fra resten af 2003 og ingen oplysninger fra 2004. Fra april 2005 og frem er der igen fyldige

journaloplysninger.

Ankestyrelsen bemærker, at barselsorloven må være slut i januar 2004, og senest fra dette tidspunkt

burde kommunen have etableret et individuelt kontaktforløb. Der burde derfor være

journaloplysninger for perioden.

Andre eksempler på manglende oplysninger er oplysninger om gennemførelsen af opfølgningssamtaler

og om tilbuddenes indhold.

Ankestyrelsens anbefalinger

På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at

kommunerne er opmærksomme på at få skrevet alle oplysninger om det individuelle kontaktforløb,

herunder opfølgningssamtalerne ind i journalen. Kommunen kan i den forbindelse overveje eventuelt

at benytte Arbejdsmarkedsportalen.

36 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Ankestyrelsen skal desuden bemærke, at udarbejdelse af jobplan ved alle tilbud vil sikre, at

der foreligger relevante oplysninger om tilbuddenes indhold. Om manglende jobplan henvises

til kapitel 4.

KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE

4 Formalitetsvurdering af

sagerne

4.1 Generelle bemærkninger

Ved den formelle vurdering er der set på om de særlige sagsbehandlingsregler, der knytter sig

til det individuelle kontaktforløb og afgivelse af tilbud, er overholdt. Det drejer sig om skriftlig

besked om kommunens vurdering efter første samtale og udarbejdelse af jobplan.

Desuden er der set på, hvilken form de trufne afgørelser har.

4.2 Om skriftlig besked efter første samtale

Reglerne om skriftlig besked fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens § 20.

Kommunen skal under første samtale foretage en samlet vurdering af kontanthjælpsmodtagerens

situation og behov på længere sigt.

I mange tilfælde, hvor første samtale er ført korrekt, er der i journaloplysningerne noteret

kommunens overvejelser om kontanthjælpsmodtagerens situation og behov på længere sigt.

I 80 procent af sagerne er der imidlertid ikke givet skriftlig besked om kommunens vurdering

efter første samtale.

Eksempel på korrekt opfølgning med skriftlighed efter første samtale

Sag nr. 100. Sagen drejer sig om en 24-årig kvinde, der får kontanthjælp fra den 1. juli 2005.

Efter samtale den 3. august 2005 sender kommunen et brev til kvinden, hvori sagsbehandleren

skriver, at han på baggrund af samtalen om fremtidig beskæftigelse har vurderet, at hun

tilhører personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 3, idet hun har problemer ud

over ledighed (helbred), der medfører, at hun ikke umiddelbart i nærmeste fremtid vil være

i stand til at påtage sig arbejde. Det oplyses samtidig, at hendes sag overgives til arbejdsmarkedsafdelingen.

Ankestyrelsen har ikke praksis på området, men må umiddelbart vurdere, at et sådant brev

opfylder kravene i beskæftigelsesindsatslovens § 20.

38 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Ankestyrelsens anbefaling

På baggrund af ovenstående vil Ankestyrelsen anbefale

at kommunerne overfører den vurdering, der er skrevet i journaloplysningerne, til et brev til kontanthjælpsmodtageren.

Da vurderingen faktisk i mange tilfælde er foretaget og skrevet, skulle kravet om skriftlighed i

forhold til kontanthjælpsmodtageren være rimeligt let at opfylde.

4.3 Om jobplan

Reglerne om jobplan fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens §§ 27-29 og bekendtgørelsens § 64-65.

Kommunen skal forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven

udarbejde en jobplan. Kun hvis der er tale om tilbud efter kapitel 10, som består af vejlednings-

og afklaringsforløb af op til 2 ugers varighed, skal der ikke udarbejdes jobplan. Der skal

således også udarbejdes jobplan i forbindelse med den ”straksaktivering”, som kommunerne i

mange tilfælde benytter sig af straks ved første henvendelse.

Ankestyrelsen har i SM N-7-06 truffet afgørelse om, at en jobplan er en garantiforskrift. Tilsidesættelse

af en garantiforskrift er en væsentlig retlig mangel. Afgørelser, der skulle være

truffet på baggrund af en jobplan, vil derfor være ugyldige. Det betyder, at alle afgørelser om

tilbud, hvor der skulle være udarbejdet en jobplan, inden afgivelse af tilbuddet, er ugyldige og

ville blive hjemvist til ny afgørelse, hvis Ankestyrelsen skulle vurdere sagen.

Dette forhold er ikke indgået i den materielle vurdering af om kommunens afgørelse om

tilbud er i overensstemmelse med reglerne i beskæftigelsesindsatsloven, idet der i denne vurdering

alene er indgået en vurdering af, om kommunen har overholdt reglerne i §§ 92-94.

Der er udarbejdet jobplan i godt halvdelen af sagerne.

I ca. 30 procent af sagerne er der ikke udarbejdet jobplan, selv om det skulle være gjort.

KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE

I de tilfælde, hvor der er udarbejdet en jobplan, er det vurderet, at den i ca. 70 procent af

tilfældene har været fyldestgørende i høj grad eller i nogen grad. I ca. 30 procent af tilfældene

har den ikke eller kun i ringe grad været fyldestgørende.

Det følger af SM N-7-06 og SM N-4-06, at afgørelsen om tilbud formentlig også vil være ugyldig

i de 30 procent tilfælde, hvor jobplanen ikke eller kun i ringe grad er fyldestgørende.

I 64 sager, dvs. ca. 44 procent af alle sagerne, er der enten ikke udarbejdet en jobplan, selv om

det skulle være sket, eller jobplanen er ikke fyldestgørende. I alle disse sager ville afgørelsen

om det afgivne tilbud være ugyldig.

Eksempler på ufyldestgørende jobplan

Sag nr. 081. Sagen handler om en 24-årig kvinde, der har fået kontanthjælp fra 1. august 2003.

Hun får tilbud for perioden 10. november 2003 – 13. januar 2004 efter beskæftigelsesindsatslovens

§ 42. Der er et journalnotat af 6. november 2003, hvoraf fremgår oplysninger om skole,

praktik, og at hun vil kunne aktiveres i 2 måneder før hun går på barsel. Desuden er der peget

på det praktiksted, der efterfølgende gives tilbud om.

Ankestyrelsen vurderer, at der skulle være udarbejdet en jobplan i forbindelse med tilbuddet

den 10. november, og at der med journalnotatet af 6. november 2003 er en jobplan. Den er

imidlertid ikke fyldestgørende, fordi den ikke er skriftlig og underskrevet af kvinden.

Sag nr. 131. Sagen handler om en 27-årig mand, der har fået kontanthjælp fra juli 2003. Han

får tilbud for perioden 29. september 2003 – 30. juni 2004 efter beskæftigelsesindsatslovens §

32, stk. 1, nr. 2. Der er et journalnotat af 18. september 2003, hvoraf fremgår, at der er aftalt

en handleplan, som går ud på deltagelse i et særligt projekt i perioden 1. oktober 2003 til ca.

30. juni 2004, derefter et ordinært uddannelsesforløb efter beskæftigelsesindsatslovens § 32,

stk. 1, nr. 3. Målet er, at manden motiveres inden for de områder, der interesserer ham, medier,

musik osv., således at han bliver i stand til at starte en uddannelse inden for disse områder.

Ankestyrelsen vurderer, at der skulle være udarbejdet en jobplan i forbindelse med tilbuddet

den 29. september, og at der med journalnotatet af 18. september 2003 er en jobplan. Den er

imidlertid ikke fyldestgørende, fordi den ikke er skriftlig og underskrevet af manden.

40 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Sag nr. 049. Sagen drejer sig om en 25-årig mand, der har fået hjælp siden 1999, senest fra

den 1. december 2004 efter et afbrudt uddannelsesforløb. Han har i perioden fra 2004 fået

4 forskellige tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens § 32. Der er alene udarbejdet jobplan i

forbindelse med tilbud den 14. maj – 30. juni 2005. I jobplanen er anført, at målet er ordinær

beskæftigelse, samt navnet på tilbuddet og hvilken periode tilbuddet dækker. Jobplanen er

underskrevet af kontanthjælpsmodtageren.

Ankestyrelsen vurderer, at jobplanen kun i ringe grad er fyldestgørende. Det beskrevne mål

er alt for upræcist, og der er ikke angivet noget om indholdet af tilbuddet eller opfølgning.

Jobplanen vedrører i øvrigt kun det ene tilbud.

Eksempel på fyldestgørende jobplan

Sag nr. 070. Sagen handler om en 25-årig mand, der har fået hjælp i en del år, senest siden 8.

august 2005 efter ophør i job. Han får tilbud fra den 29. september 2005. I forbindelse med

tilbuddet udarbejdes jobplan, der indeholder oplysninger om følgende punkter:

- uddannelses- og arbejdserfaring

- bolig og økonomi

- personlige kompetencer

- helbred

- fremtidsplaner på kort og lang sigt

Desuden en beskrivelse af planerne i forhold til det aktuelle jobtilbud og senere, når dette er

gennemført, med angivelse af delmål, tidspunkter, hvem der er ansvarlig for iværksættelsen,

og hvornår der skal følges op.

Jobplanen er underskrevet af kontanthjælpsmodtageren.

Ankestyrelsen vurderer, at en jobplan med dette indhold i høj grad er fyldestgørende og opfylder

betingelserne i bekendtgørelsens § 64.

KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE

Ankestyrelsens anbefalinger

På baggrund af ovenstående resultater og eksempler skal Ankestyrelsen anbefale, at

kommunerne er opmærksomme på at udarbejde eller revidere jobplan ved alle tilbud, bortset fra

de helt kortvarige vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger. Det skal samtidig anbefales, at

kommunerne er opmærksomme på at overføre den jobplan, der i mange tilfælde faktisk er beskrevet

i journaloplysningerne til en skriftlig plan, som kontanthjælpsmodtageren får lejlighed til at

medvirke til og underskrive.

Med hensyn til indholdet af jobplanen kan det anbefales at benytte et fortrykt skema med punkter

svarende til kravene i bekendtgørelsens § 64 og sørge for at udfylde alle rubrikkerne i skemaet.

4.4 Om afgørelsernes form

Der er ikke krav om, at afgørelser skal meddeles i skriftlig form, men ca. halvdelen af afgørel-

serne om tilbud er meddelt skriftligt. Resten er meddelt mundtligt og fremgår af kommunens

journaloplysninger.

Afgørelserne er i langt de fl este tilfælde - som de skal være - klare og forståelige og med angivelse

af hjemmel for tilbuddet.

42 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Bilag 1

Undersøgelsens hjemmel,

omfang og metode

Ankestyrelsen og de sociale nævn har en forpligtelse til at koordinere, at afgørelser, der kan

indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen

og praksis. Om lovgrundlaget henvises til §§ 76 – 79 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område – Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005

- og §§ 30 – 36 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004 om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene har ansvaret

på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med henblik på at

få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis

undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats.

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserne og

foretager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen

indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og

Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige

regler.

Tidligere har der i Ankestyrelsens praksisundersøgelser været indkaldt sager fra både kommuner

og de sociale nævn. Herudover har der indgået både bevillings- og afslagssager i samme undersøgelse.

Fremover vil praksisundersøgelserne blive delt op, så der i de enkelte undersøgelser

indgår enten kommunesager eller nævnssager og enten bevillingssager eller afslagssager.

Der er tale om en stikprøve, som kun omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende

kommuner. Undersøgelsen tager dermed ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune.

Kommunerne vil blive vurderet under ét. Fra 2007 planlægges det imidlertid at iværksætte

et system, så alle praksisundersøgelser kommer til at danne grundlag for en benchmarking

af den kommunale sagsbehandling2 . Ankestyrelsen giver en konkret tilbagemelding på

de enkelte sager i forbindelse med afrapporteringen af den enkelte undersøgelse.

2 Der kan læses om benchmarkingprojektet i Ankestyrelsens rapport ”Benchmarking af kommunernes sagsbehandling”, Ankestyrelsen, 2006 på

www.ast.dk

BILAG 1 UNDERSØGELSENS HJEMMEL, OMFANG OG METODE

I alt 15 kommuner blev bedt om at indsende sager vedrørende unge under 30 år, som har

modtaget kontanthjælp i mindst et halvt år.

Der er indkaldt i alt 10 sager fra hver kommune, hvilket vil sige, at der er indkaldt 150 sager

i alt. 3 af kommunesagerne var ikke omfattet af undersøgelsestemaet, og er sorteret fra. Der

indgår således 147 sager i undersøgelsen.

Sagerne er tilfældigt udvalgt ved, at kommunerne er blevet bedt om at udvælge sagerne, så

den første sag vedrører den kontanthjælpsmodtager, som har modtaget kontanthjælp i længst

tid efter 1. juli 2003, hvor den ny lovgivning om opfølgning hver tredje måned trådte i kraft.

De indsendte sager måtte ikke være anket til og behandlet af de sociale nævn.

De 15 deltagende kommuner er:

København, Ringsted, Kolding, Odense, Nakskov, Vejle, Århus, Nyborg, Silkeborg, Ålborg, Haderslev,

Viborg, Solrød, Fredericia og Randers.

Måleskema

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema,

hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse.

Ankestyrelsen og de sociale nævn har i foråret 2006 afsluttet et arbejde med at udarbejde

skabeloner til måleskemaer. Det har blandt andet medført, at svarkategorien ”i tvivl” ikke

længere anvendes, og at der så vidt muligt anvendes graduerede svarmuligheder i vurderingerne.

Det giver mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og mulighed for

bedre tilbagemelding til kommunerne.

For at styrke grundlaget for dialogen og samarbejdet med kommunerne har Ankestyrelsen

i tidligere undersøgelser bedt kommunerne om ligeledes at udfylde det måleskema, som

Ankestyrelsen anvender ved vurdering af sagerne. Denne procedure er ikke anvendt i denne

undersøgelse, idet Ankestyrelsen ønsker at afprøve de nye måleskemaskabeloner, førend kommunerne

igen vil blive bedt om ligeledes at udfylde måleskemaer til praksisundersøgelserne.

Ankestyrelsen fremsender de af Ankestyrelsen udfyldte måleskemaerne til den enkelte kommune

i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.

44 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Bilag 2

Regelgrundlaget

Undersøgelsen har haft fokus på, hvorvidt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, som led i

den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år på kontanthjælp, er behandlet i overensstemmelse

med reglerne.

Anvendte opfølgningsregler

1. Om individuelt kontaktforløb og den første samtale

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb

§ 15. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt

og fl eksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges

kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes

individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på personens jobsøgning og

vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud efter kapitel 10-12 den pågældende skal have, samt at

fastlægge det individuelle kontaktforløb for personen.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af, om der

skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, samt om personen

har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Stk. 3. …

Stk. 4. …

§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle samtale efter § 16 afholdes,

senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser

eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifi kationer inden

for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om personens rådighed,

eller er der risiko for, at personen ikke selv kan fi nde beskæftigelse, skal kontakten være hyppigere.

BILAG 2 REGELGRUNDLAGET

Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle samtale efter § 16

afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser

eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Hvis det skønnes nødvendigt for at

bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal kontakten være hyppigere.

Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og hvor helt særlige

forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en

samtale kan være en anden form for kontakt.

Særligt vedrørende den første samtale

§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første samtale efter § 16 afholdes, senest

når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder

fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Under den første samtale skal der ske en samlet

vurdering af den pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt

have besked om kommunens vurdering.

Om opgørelse af perioden på 3 måneder

Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 50. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 4, medregnes i opgørelsen af perioden på

sammenlagt 3 måneder efter § 45, stk. 1, og § 46, stk. 1, perioder, hvor personen i en sammenhængende

periode har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse eller har

deltaget i tilbud efter kapitel 9-11.

Stk. 2. En periode efter stk. 1 er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på

en måned uden kontanthjælp eller starthjælp.

2. Om jobplan

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

§ 27. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne

for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

46 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens

ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige,

hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er

væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2,

fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov

på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der

kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at

personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i

lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed

for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen

indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige

angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.

§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,

skal der udarbejdes en jobplan.

Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri,

skal jobplanen revideres.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 fi nder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel

10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, hvis tilbuddet har en

varighed på op til 2 uger.

Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 64. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udarbejder jobplanen sammen med

personen. Senest samtidig med, at jobplanen udarbejdes, afholdes en samtale med personen.

Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og Arbejdsformidlingen henholdsvis

kommunen.

Stk. 2. Jobplanen skal indeholde oplysninger om:

1) personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud,

BILAG 2 REGELGRUNDLAGET

2) eventuelt aftalte tilbud,

3) ansvar for tilmelding til tilbud,

4) tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

5) ansvar og dato for opfølgning.

Stk. 3. Tilbud, hvor forsørgelsesgrundlaget er aktiveringsydelse, gives med forbehold for, at

betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4. Når der er udarbejdet eller revideret en jobplan, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis

kommunen give personen en kopi af den aftalte jobplan. For personer, der er omfattet af § 2,

nr. 1, skal arbejdsløshedskassen tillige have en kopi.

§ 65. Jobplanen kan revideres på personens initiativ og skal revideres, hvis dette er begrundet i

personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet,

som gør en revision hensigtsmæssig.

Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår

heri, skal jobplanen revideres, jf. § 54, stk. 2. Bestemmelserne i § 64 fi nder tilsvarende anvendelse.

For personer, der har ret til tilbud efter afsnit VI, bortset fra § 141, stk. 1, og § 151, stk. 2,

kan Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen dog under hensyn til personens mulighed

for at kunne påbegynde tilbuddet rettidigt fremsende den reviderede jobplan til underskrift

til personen uden forudgående samtale. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skal

forinden have forsøgt telefonisk at orientere personen om tilbuddet og om fremsendelsen af

jobplanen.

Sociale Meddelelser (SM)

N-4-06:

Der skulle udarbejdes en jobplan, inden der blev givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Selv om jobplanen i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om

personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og om opfølgning, vurderede Ankestyrelsen

ikke, at der var tale om så væsentlige mangler ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig.

N-7-06:

Der skulle have været udarbejdet en jobplan forud for tilbudet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Udarbejdelse af jobplanen var en garantiforskrift. Tilsidesættelse af en garanti-

48 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

forskrift var en væsentlig retlig mangel. Den manglende udarbejdelse af jobplanen medførte

afgørelsens ugyldighed. Udeblivelse fra udarbejdelse af jobplan kunne ikke begrunde, at der

ikke skulle udarbejdes en jobplan, idet jobplanen så måtte udarbejdes under hensyn til kon-

krete behov på arbejdsmarkedet.

3. Om ret og pligt til første tilbud

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse,

der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende

periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp

til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18

måneder, jf. stk. 2 og 3. Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er ophørt

med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistå pågældende

med at fi nde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 2. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel

10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller

med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter

kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel

10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel

11 og 12.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst

30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos

en offentlig arbejdsgiver.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 18

måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93, stk. 1.

§ 93. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse,

der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende

periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til

kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt

6 måneder.

BILAG 2 REGELGRUNDLAGET

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en

offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30

timer om ugen.

§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende

periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til

kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt

18 måneder, jf. § 92, stk. 5.

Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 154. Tilbud på 18 måneder henholdsvis 6 måneder, jf. § 151, stk. 1, § 152, stk. 1, og § 153, skal

have en sammenhængende varighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kravet om sammenhængende varighed kan fraviges under hensyn til en hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at kunne påbegynde

tilbud.

4. Om ret og pligt til efterfølgende tilbud

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

§ 96. Når en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret

og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp

eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen

ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget

kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen

har modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller

starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst

6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud,

når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på

12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

50 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

5. Om overgangsbestemmelser

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

§ 134. Ledige, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om

støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. …

Stk. 4. I opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter §

4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5. I opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse

i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. …

Stk. 7. For personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli

2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31. december 2003.

Stk. 8. …

Andre anvendte regler

1. Om målgrupper

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005

§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:

1) …

2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene

på grund af ledighed,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke

alene på grund af ledighed,

4) …

…

BILAG 2 REGELGRUNDLAGET

2. Om rådighed

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt

tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder,

hvis personen

1) afslår et formidlet arbejde,

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om

sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt

til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For ansøgere, der modtager hjælp

efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet,

er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen

hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder

ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets

indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende

på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

52 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konfl ikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen

hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det

enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den

pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. …

…

BILAG 3 MÅLESKEMA

Bilag 3

Måleskema

Måleskema til undersøgelse om kommunernes praksis om

opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp

Identifi kation af sagen

Kommune

Kommune nr.

Sagsnr.

Ankestyrelsen sagsbehandler (initialer)

1. Grundoplysninger

1.1. Borgerens fødselsdato Dato

1.2. Køn Mand

Kvinde

2. Oplysninger om ledighedsforløbet

2.1. Fra hvornår har ansøger fået kontanthjælp?

(Datoen regnes fra starten af den seneste periode, hvis der er

oplysninger om fl ere perioder i de fremsendte akter. Der måles

alene på den seneste periode)

2.2. Hvilken bestemmelse i LAB § 2 har kommunen vurderet, at

ansøger er omfattet af?

2.3. Hvor mange gange i forløbet (efter 1.7.2003) har kommunen

ført kontaktsamtaler med ansøger, LAB § 16-18?

2.4. Hvor mange gange (efter 1.7.2003) har kommunen givet

tilbud efter kap. 10-12 i LAB?

3. Den materielle vurdering af opfølgningen

3.1. Har kommunen samlet set handlet i overensstemmelse med

reglerne?

(Opfølgningsreglerne omfatter reglerne om kontaktsamtaler og

tilbud, samt sagsbehandlingsreglerne under pkt. 4)

Dato

Uoplyst

Nr. 2

Nr. 3

Ændret i forløbet, dvs. både nr. 2 og 3

Uoplyst

Antal gange

Uoplyst

Antal gange

Uoplyst

Alle opfølgningsregler er overholdt

De fl este regler er overholdt

De færreste regler er overholdt

Ingen opfølgningsregler er overholdt

54 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst?

(Oplysningsgrundlaget omfatter oplysninger om al opfølgning

efter reglerne om kontaktsamtaler og tilbud, samt sagsbehandlingen,

jf. pkt. 4)

3.2.a Hvis der er markeret for pkt. 3. eller pkt. 4.

Vurdering af kontaktsamtale - der gives en samlet vurdering

uanset om der er afholdt en eller fl ere kontaktsamtaler

3.3. Har kommunen indkaldt til 1. kontaktsamtale efter 3 mdr.,

jf, LAB §§ 16-18?

3.3.a. Hvis Ja, mødte borgeren da op til samtalen?

3.3.b. Hvis Nej til spm. 3.3, hvad er da årsagen til manglende

indkaldelse til kontaktsamtale?

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger

mangler

Flere og/eller væsentlige oplysninger

mangler

Afgørende oplysninger mangler

Nej

Uoplyst

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed

og skal derfor ikke skal tage imod tilbud

(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)

Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed

efter LAS § 13, stk. 5

Hvis ja, angiv årsag:

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har

givet tilbud

Andet

Hvis ja, angiv årsag:

BILAG 3 MÅLESKEMA

3.4 Har kommunen hver 3. måned kontaktet pågældende med

henblik på individuel kontaktsamtale, jf. LAB §§ 16-18?

Ja, alle samtaler holdt

Nej, men fl ere end halvdelen af samtalerne

er holdt

Nej, Halvdelen eller færre samtaler er holdt

Nej, ingen samtaler holdt

3.4.a Hvis Nej, hvad er da årsagen/årsagerne? Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed

og skal derfor ikke skal tage imod tilbud

(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)

Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:

Andet

Hvis ja, angiv årsag:

Vurdering af tilbud – Hvis der i forløbet er truffet afgørelse

om mere end et tilbud udfyldes spørgsmål 13-15 for de

efterfølgende tilbud, det er givet.

3.5 Er der givet tilbud efter LAB kap. 10-12 senest efter 13 ugers Ja

hjælp, jf. LAB §§ 92-94?

Nej

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed

efter LAS § 13, stk. 5

Hvis ja, angiv årsag:

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har

givet tilbud

56 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

3.5.a Hvis nej til spm. 3.5, hvad er da årsagen? Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådig-

3.5.b Hvis Ja til spm. 13, er afgørelsen om tilbuddet efter 13

uger da i overensstemmelse med reglerne, jf. LAB §§ 92-94?

4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler

4.1 Er der givet skriftlig besked om kommunens vurdering efter Ja

1. samtale, LAB § 20

Nej

4.2 Er der udarbejdet jobplan, LAB §§ 27 og 29 Ja

Nej

4.2.a Hvis ja til spm. 4.2, er jobplanen da fyldestgørende, kap.8 i I høj grad

bkg. Nr. 1099 af 18.11.05

I nogen grad

hed og skal derfor ikke skal tage imod tilbud

(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)

Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:

Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed

efter LAS § 13, stk. 5

Hvis ja, angiv årsag:

Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har

givet tilbud

Andet

Hvis ja, angiv årsag:

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med

regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen

hjemvist, hvis det havde været en klagesag

I ringe grad

Nej

BILAG 3 MÅLESKEMA

4.3 Skulle der have været udarbejdet jobplan, LAB § 29 Ja

5. Vurdering af formelle regler i øvrigt

5.1 Hvis der er truffet afgørelse om et 1. tilbud, hvilken form har

afgørelsen?

Nej

Skriftlig afgørelse

Skriftligt notat i kommunens journal

Anden form

Ikke relevant

Hvis der i forløbet er truffet afgørelse om mere end et

tilbud udfyldes spørgsmål 5.1 for de efterfølgende tilbud,

der er givet

5.2 Er afgørelserne om tilbud klare og forståelige? Alle afgørelser er forståelige

5.3 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelserne om tilbud er

truffet?

5.4 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten?

De fl este afgørelser er forståelige

Halvdelen eller færre afgørelser er forståelige

Ingen afgørelser er forståelige

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Praksisundersøgelse om unge på kontanthjælp 2006 - Ankestyrelsen

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

Praksisundersøgelse om unge på kontanthjælp 2006 - Ankestyrelsen

Delete template?

Save as template?

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company