Praksisundersøgelse om unge på kontanthjælp 2006 - Ankestyrelsen
Ankestyrelsens praksisundersøgelser
Opfølgning i forhold til
unge på kontanthjælp
September 2006
Titel
Udgiver
ISBN nr
Designkoncept
Tryk
Kontakt
Hjemmeside
2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Praksisundersøgelse om opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp
Ankestyrelsen, september 2006
ISBN 87-7811-480-2
Kontrapunkt as
Forlaget Schultz
Ankestyrelsen, Amaliegade 25,
Postboks 9080, 1022 København K
Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00
E-post ast@ast.dk
www.ast.dk
Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
Side
4
5
9
23
37
42
44
53
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
Forord
Kapitel 1 Resumé og anbefalinger
Kapitel 2 Resultater af vurderingerne
Kapitel 3 Materiel vurdering af sagerne
Kapitel 4 Formalitetsvurdering af sagerne
Bilag 1: Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode
Bilag 2: Regelgrundlaget
Bilag 3: Måleskema
3
4 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Forord
Fokus for praksisundersøgelsen om kommunernes opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp
har været, hvorvidt den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år er behandlet i
overensstemmelse med reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft 1.
juli 2003.
Formålet med en praksisundersøgelse er at vurdere korrektheden af underinstansens afgørelser
med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan.
Praksisundersøgelsen foretages som led i Ankestyrelsens pligt til på landsplan at koordinere,
at afgørelser, som efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love kan indbringes for Ankestyrelsen
og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til
retssikkerhedslovens § 76, stk. 2, hvorefter Ankestyrelsen som led i denne koordinering følger
kommunernes og de sociale nævns praksis.
Det bemærkes, at de praksiskoordinerende instanser ikke i forbindelse med en praksisundersøgelse
kan tage underinstansens afgørelser op af egen drift med henblik på at ændre afgørelsen1
, ligesom praksiskoordineringen heller ikke går ind i en bedømmelse af hensigtsmæssigheden
af kommunernes forretningsgange eller det lokale serviceniveau.
I forbindelse med indkaldelsen af sagerne har Ankestyrelsen bedt om alle oplysninger. Ankestyrelsen
har vurderet sagerne ud fra den foreliggende dokumentation. Hvis en oplysning
alene har fremgået af kommunens sag, har udgangspunktet været, at oplysningen har været
mundtlig i forhold til borgeren. Ved manglende oplysninger har udgangspunktet været, at
sagen har været behandlet i kommunen uden denne oplysning.
1 Jf. dog § 47 i lov om social service, hvor Ankestyrelsen har beføjelser til at træffe afgørelse uden klage i visse sager på børn- og ungeområdet.
KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER
1 Resumé og
anbefalinger
Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om kommunernes opfølgning i forhold
til unge på kontanthjælp. Ankestyrelsens gennemgang af de sager, som er vurderet i undersøgelsen,
har ført til nedenstående hovedkonklusioner.
1.1 Den materielle vurdering af sagerne
I ca. 1/3 af sagerne er kommunernes hjælp til den unge til at komme i job eller tættere på
arbejdsmarkedet ikke god nok. Ankestyrelsen har samlet set vurderet, at kun de færreste opfølgningsregler
i disse sager er fulgt.
I ca. 1/3 af sagerne mangler fl ere væsentlige eller afgørende oplysninger.
1.1.1 Det individuelle kontaktforløb
I 30 pct. af alle sager er der ikke indkaldt eller indkaldt for sent til den første samtale i det
individuelle kontaktforløb i forhold til fristen for afholdelse af samtalen på 3 måneder.
I halvdelen af disse sager vurderer Ankestyrelsen, at der ikke var en rimelig grund til den
manglende samtale inden for fristen.
I de øvrige sager skyldes den manglende kontaktsamtale, at kontanthjælpsmodtageren ikke
var til rådighed på grund af sygdom, barsel eller andre årsager.
I stort set alle disse sager er der dog blevet indkaldt til samtale på et senere tidspunkt.
I ca. 1/3 af sagerne er der kun indkaldt til halvdelen eller færre af de efterfølgende kontaktsamtaler.
I 4 ud af 10 af disse sager er der ingen forklaring på, hvorfor samtalerne ikke blev gennemført.
1.1.2 Første tilbud
I 40 pct. af alle sager blev første tilbud ikke givet inden for fristen på 13 uger.
I 1 ud af 4 af disse sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ingen rimelig grund var til, at
tilbuddet ikke blev givet rettidigt.
5
6 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I de øvrige sager er årsagen manglende rådighed hos kontanthjælpsmodtageren på grund af
sygdom, barsel eller af andre årsager.
Første tilbud gives oftere til kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem,
hvor 72 procent fi k første tilbud inden for fristen. For de øvrige kontanthjælpsmodtagere med
problemer ud over ledighed fi k 53 procent første tilbud inden for fristen.
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne
Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af den materielle vurdering, at
kommunerne sikrer, at første samtale i det individuelle kontaktforløb gennemføres og gennemføres
så hurtigt som muligt og inden 3 måneder.
samtalen, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre, gennemføres, selv om der er rådighedsproblemer.
kommunerne er opmærksomme på at indhente dokumentation, når kontanthjælpsmodtageren oplyser
om helbredsmæssige problemer, og ikke umiddelbart acceptere den manglende rådighed.
kommunerne er meget opmærksomme på at give tilbud inden 13 uger, med mindre den manglende
rådighed er dokumenteret.
kommunerne er opmærksomme på at få skrevet alle oplysninger om det individuelle kontaktforløb,
herunder opfølgningssamtalerne ind i journalen. Kommunen kan i den forbindelse overveje at
benytte Arbejdsmarkedsportalen.
1.2 Den formelle vurdering af sagerne
Ankestyrelsens formelle vurdering af sagerne viser, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad
følger kravene om skriftlig sagsbehandling.
1.2.1 Skriftlig besked efter første samtale
Kommunerne giver sjældent – som de skal – skriftlig besked efter første samtale.
KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER
I 79 procent af sagerne er der ikke givet skriftlig besked til kontanthjælpsmodtageren om
kommunens vurdering af situationen og kontanthjælpsmodtagerens behov på længere sigt
efter første samtale i det individuelle kontaktforløb.
1.2.2 Jobplaner
I 29 procent af sagerne er der ikke udarbejdet jobplan, selv om det skulle være gjort.
Hertil kommer de sager, hvor den krævede jobplan er udarbejdet, men hvor den ikke eller kun
i ringe grad er udarbejdet fyldestgørende.
Samlet set er der tale om, at der i 44 procent af sagerne enten ikke er udarbejdet jobplan eller
også er jobplanen ikke fyldestgørende.
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne
Ankestyrelsen anbefaler på den baggrund, at
kommunerne overfører den vurdering, der er skrevet i journaloplysningerne efter første samtale,
til et brev til kontanthjælpsmodtageren.
kommunerne er opmærksomme på at udarbejde eller revidere jobplan ved alle tilbud, bortset fra
de helt kortvarige vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.
kommunerne er opmærksomme på at overføre den jobplan, der i mange tilfælde faktisk er beskrevet
i journaloplysningerne til en skriftlig plan, som kontanthjælpsmodtageren får lejlighed til at
medvirke til og underskrive.
Med hensyn til indholdet af jobplanen kan det anbefales at benytte et fortrykt skema med punkter
svarende til kravene i bekendtgørelsens § 64 og sørge for at udfylde alle rubrikkerne i skemaet.
Ankestyrelsen skal desuden bemærke, at udarbejdelse af jobplan ved alle tilbud vil sikre, at der
foreligger relevante oplysninger om tilbuddenes indhold.
7
8 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
1.3 Undersøgelsens faktuelle baggrund
Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om opfølgning i forhold til unge på
kontanthjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 685 af 29. juni 2005.
Fokus i undersøgelsen har været, om kontaktsamtaler og tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven
som led i den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år er behandlet i overensstemmelse
med reglerne.
I undersøgelsen indgår 147 kommunale sager. Antallet af sager er tilfældigt udvalgt fra 15
kommuner. Resultaterne afspejler dette.
Undersøgelsen har været en forløbsundersøgelse, hvor fokus har været på, om kommunen
har overholdt opfølgningsreglerne i et forløb med udbetaling af kontanthjælp i en periode
på mindst et halvt år. Undersøgelsen er den første forløbsundersøgelse, som gennemføres på
området siden lovens ikrafttræden.
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af sager, hvor kommunerne udbetaler kontanthjælp
og samtidig skal følge op med beskæftigelsesfremmende tiltag i overensstemmelse med
reglerne i beskæftigelsesindsatsloven. Sagerne er vurderet i forhold til, om kommunerne har
overholdt opfølgningsreglerne, herunder de tidsmæssige krav, krav til indholdet af opfølgningen
og de formelle krav til sagsbehandlingen.
Undersøgelsen vedrører et område med meget få klagesager, idet der i Ankestyrelsen ikke
er antaget sager om opfølgningsreglerne i beskæftigelsesindsatsloven. Der vil i nærværende
afrapportering af undersøgelsen med udvalgte eksempler være en beskrivelse af specifi kke
sagsforløb på en måde, så kommunerne alligevel kan bruge eksemplerne som et redskab i
deres arbejde.
Resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne fremgår af kapitel 2, mens der i kapitel
3 og 4 er medtaget eksempler på sager, der illustrerer de enkelte problemstillinger. Kapitel
3 indeholder desuden en gennemgang af Ankestyrelsens materielle vurdering af, om opfølgningsreglerne
har været overholdt. Kapitel 4 indeholder Ankestyrelsens vurdering af, om formalitetsreglerne
har været overholdt. Bilagene indeholder undersøgelsens hjemmel, omfang
og metode samt regelgrundlag og måleskema.
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
2 Resultater af
vurderingerne
Ankestyrelsen har ved vurdering af de indkaldte sager overordnet taget stilling til, om forløbet
i sagerne har været i overensstemmelse med reglerne om opfølgning for unge kontanthjælpsmodtagere.
Der er ved vurderingerne skelnet mellem, om kommunen havde indfl ydelse på
den manglende opfølgning eller ej. Ankestyrelsen har ved vurderingen af, om kommunerne
har overholdt fristerne for gennemførelse af kontaktforløb og tilbud indlagt en rimelig margin.
Sagerne er vurderet ud fra deres materielle korrekthed, hvilket for sagerne om kontanthjælp
vedrører afholdelse af kontaktsamtaler og afgivelse af tilbud. Det er vurderet, om kommunerne
samlet set har handlet i overensstemmelse med opfølgningsreglerne, og om det samlede
oplysningsgrundlag er fyldestgørende. Herudover er de materielle og formelle betingelser
vurderet.
Dette kapitel samler resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne i forhold til de enkelte
målepunkter, der indgår i undersøgelsen, jf. måleskema i bilag 3.
2.1 Alder, køn og ledighedsforløb
I undersøgelsen indgår 147 sager, som vedrører unge under 30 år, der har modtaget kontanthjælp
i mindst et halvt år. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen er 19 til 24
år, mens den anden halvdel er 25 til 29 år.
Der er en overvægt af kvinder i undersøgelsen på 59 pct. kvinder. Resultatet stemmer overens
med, at der generelt er fl ere kvinder end mænd under 30 år, der modtager kontanthjælp, jf.
tabel 2.1.
Tabel 2.1 Kontanthjælpsmodtagernes køn
Antal Procent
Kvinde 87 59
Mand 60 41
I alt 147 100
9
10 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
2.1.2 Varighed af ledighedsforløbet
Da undersøgelsen omhandler unge, som har modtaget kontanthjælp mindst et halvt år efter
lovens ikrafttræden 1. juli 2003, vil der være en overvægt af sager med et langt ledighedsforløb.
I 40 pct. af sagerne har det seneste ledighedsforløb været på mellem 25 og 36 måneder, jf.
tabel 2.2.
Tabel 2.2 Længden af seneste ubrudte ledighedsperiode
Antal Procent
6 måneder og derunder 6 4
7 -12 måneder 28 19
13 - 24 måneder 41 28
25 - 36 måneder 59 40
Mere end 36 måneder 10 7
Uoplyst 3 2
I alt 147 100
Der er typisk tale om personer, som har haft kontakt med kommunen og modtaget kontanthjælp
i endnu længere tid. Ledighedsperioden kan være afbrudt af en periode, hvor personerne
har forsøgt sig med job eller uddannelse, men senere er vendt tilbage til kontanthjælp.
I undersøgelsen er der udelukkende vurderet på den seneste ubrudte kontanthjælpsperiode.
2.2 Den materielle vurdering af sagerne
Ved den materielle vurdering af sagerne er der set på, om kommunerne har fulgt opfølgningsreglerne
i beskæftigelsesloven om individuelt kontaktforløb, den første samtale og ret og pligt
til tilbud for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
Det er Ankestyrelsens vurdering, at det i ca. 1/3 af sagerne (54 sager) kun er de færreste opfølgningsregler,
som er overholdt. I de øvrige ca. 2/3 af sagerne er det vurderet, at alle (15 sager)
eller de fl este opfølgningsregler (78 sager) er overholdt, jf. fi gur 2.1.
Figur 2.1 Samlet vurdering af, om kommunerne har handlet i overensstemmelse med opfølgningsreglerne
Pct. Pct.
100
100
80
60
40
20
0
15 sager
78 sager
Alle regler overholdt De fleste regler
overholdt
54 sager
De færreste regler
overholdt
0 sager
Ingen opfølgningsregler
overholdt
80
60
40
20
0
11
12 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Der er ligeledes foretaget en vurdering af oplysningsgrundlaget. I ca. 1/3 af sagerne mangler
fl ere (39 sager) og/eller afgørende oplysninger (7sager), mens der i ca. 2/3 af sagerne enten
ingen (65 sager) eller mindre væsentlige oplysninger mangler (36 sager), jf. fi gur 2.2.
Figur 2.2 Vurdering af oplysningsgrundlaget
Pct. Pct.
100
100
80
60
40
20
0
65 sager
Ingen oplysninger
mangler
36 sager
39 sager
Enkelte mindre Flere og/eller afgørende
væsentlige opl. mangler opl. mangler
7 sager
Afgørende oplysninger
mangler
Andelen af sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at oplysningsgrundlaget er mangelfuldt og
andelen af sager, hvor de færreste opfølgningsreglerne er overholdt, udgør i begge tilfælde ca.
1/3 af sagerne.
80
60
40
20
0
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
Der er imidlertid ikke helt sammenfald mellem de to andele af sager. I den 1/3 af sagerne (37
procent), hvor de færreste opfølgningsregler er fulgt, er der ingen eller kun enkelte mangler
i oplysningsgrundlaget i 12 procent af sagerne. Det er således tale om både materielle og
formelle fejl, der er årsagen til, at kun de færreste opfølgningsregler er fulgt. I de øvrige 2/3 af
sagerne (61 procent) hvor alle eller de fl este opfølgningsregler er fulgt, er oplysningsgrundlaget
i orden i størstedelen af sagerne, jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3 Sammenhæng mellem overholdelse af opfølgningsregler og oplysningsgrundlag
Alle/fl este
Opfølgningsregler fulgt
Færreste/ingen I alt
Oplysningsgrundlag Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Ingen eller enkelte mangler 84 57 17 12 101 69
Flere og/eller afgørende mangler 91 ) 6 37 25 46 31
I alt 93 61 54 37 147 100
1) Der mangler en væsentlig oplysning (for eksempel jobplan), som har betydning for én opfølgningsregel, men alle andre opfølgningsregler er
fulgt
2.2.1 Kontaktsamtaler
Ifølge beskæftigelsesindsatsloven §§ 16-18 skal der tilrettelægges og gennemføres et individu-
elt kontaktforløb, så kontanthjælpsmodtageren hurtigst muligt hjælpes til at opnå ordinær
beskæftigelse eller bringes tættere på arbejdsmarkedet.
Den første kontaktsamtale skal afholdes senest efter 3 måneder på kontanthjælp. Ankestyrelsens
gennemgang af sagerne viser, at kommunerne i 30 pct. af sagerne, ikke har indkaldt
til første kontaktsamtale efter 3 måneders hjælp. I stort set alle sager er samtalen imidlertid
gennemført på et senere tidspunkt.
13
14 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I langt de fl este tilfælde (95 pct.), hvor kommunen har indkaldt og afholdt første samtale,
mødte kontanthjælpsmodtageren op til samtalen, og kun i 5 pct. af tilfældene mødte modtageren
ikke op. Manglende første kontaktsamtale skyldtes derfor ikke kontanthjælpsmodtagerens
manglende fremmøde, jf. tabel 2.4.
Tabel 2.4 kontaktsamtale
Ja Nej I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Har kommunen indkaldt til 1. kontaktsamtale
efter 3 måneder?
103 70 44 30 147 100
Hvis ja, mødte kontanthjælpsmodtageren op? 98 95
I det videre forløb er kommunen forpligtet til at kontakte kontanthjælpsmodtageren mindst
hver 3. måned med henblik på en individuel kontaktsamtale. Da antallet af efterfølgende samtaler
for den enkelte kontanthjælpsmodtager varierer, har Ankestyrelsen vurderet de øvrige
kontaktsamtaler samlet.
I 34 pct. af sagerne har kommunerne overholdt halvdelen eller færre af de efterfølgende kontaktsamtaler.
I 66 pct. af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at fl ere end halvdelen eller alle
samtaler er afholdt, jf. tabel 2.5.
Tabel 2.5 Vurdering af efterfølgende kontaktsamtaler
Antal Procent
Ja, alle kontakter er overholdt 51 35
Nej, men fl ere end halvdelen af samtalerne er holdt 46 31
Nej, halvdelen eller færre samtaler er holdt 44 30
Nej, ingen samtaler holdt 6 4
I alt 147 100
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
Ankestyrelsen har endvidere undersøgt, hvad årsagen til de manglende samtaler skyldes. Der
er skelnet mellem, om kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed på grund af sygdom,
barsel eller andet, eller om der ikke var en rimelig grund til den manglende samtale. I 50 pct.
af de 44 sager, hvor der ikke har været første kontaktsamtale, har Ankestyrelsen vurderet, at
der ikke var nogen rimelig grund til, at kommunen ikke har indkaldt til samtalen. I de efterfølgende
kontaktsamtaler var det tilfældet i 39 pct. af sagerne, jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6 Årsager til manglende 1. kontaktsamtale og manglende efterfølgende kontaktsamtaler
1. kontaktsamtale Efterfølgende kontaktsamtaler
Antal Pct. Antal Pct.
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har
gennemført kontaktsamtale
22 50 41 39
Kontanthjælpsmodtager ikke til rådighed pga. barsel
eller sygdom, jf. beskæftigelsesindsatsloven §§ 16-18
14 32 40 39
Kontanthjælpsmodtager ikke til rådighed pga. andre
problemer end ledighed, jf. LAS § 13 stk. 5
1 3 7 6
Andet1 ) 7 16 16 16
I alt 44 100 1042 ) 100
1) I kategorien indgår personer med vidtgående problemer - eksempelvis personer indlagt på institution
2) Enkelte sager indeholder fl ere årsager til efterfølgende kontaktsamtaler, derfor er antallet sager større (104 sager) end de 96 sager, hvor ikke
alle efterfølgende samtaler har været afholdt, jf. tabel 3.5
I 14 sager, svarende til 32 pct., fandt Ankestyrelsen, at årsagen til at første kontaktsamtale ikke
var gennemført skyldtes, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed på grund af barsel
eller sygdom. Det skyldtes i den ene halvdel af tilfældene sygdom og i den anden halvdel barsel.
I de efterfølgende kontaktsamtaler var kontanthjælpsmodtagerne i 39 pct. af sagerne ikke
til rådighed på grund af barsel eller sygdom, heraf skyldtes det i 2/3 sagerne barsel og i 1/3 af
sagerne sygdom.
2.2.1 Tilbud
Ud over løbende at afholde kontaktsamtaler skal kontanthjælpsmodtagere have tilbud efter
beskæftigelsesindsatslovens §§ 10-12.
15
16 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Det første tilbud skal gives senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp.
I 60 sager, svarende til 40 pct., blev første tilbud ikke givet rettidigt efter senest 13
ugers kontanthjælp, jf. tabel 2.7.
Tabel 2.7 Tilbud efter senest 13 ugers hjælp
Ja Nej I alt
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Er der givet tilbud senest efter 13 ugers hjælp? 87 60 60 40 147 100
På samme vis som ved kontaktsamtalerne har Ankestyrelsen vurderet årsagerne til, at første
tilbud ikke blev afgivet inden for fristen. I 26 pct. har Ankestyrelsen vurderet, at der ingen
rimelig grund var for kommunen til at undlade at give første tilbud, mens det i de resterende
sager skyldtes kontanthjælpsmodtagerens manglende rådighed eller andet, jf. tabel 2.8.
Tabel 2.8 Årsager til manglende 1. tilbud efter senest 13 ugers hjælp
Antal Pct.
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har givet tilbud 161) 26
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed pga. sygdom
eller barsel og skal ikke skal tage imod tilbud
27 45
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed efter LAS §
13, stk. 5 (andet end sygdom og barsel)
7 12
Andet2) 10 17
I alt 60 100
1) I 5 af disse sager blev tilbud dog givet på et senere tidspunkt
2) I kategorien indgår personer med vidtgående problemer - eksempelvis personer indlagt på institution
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
I de 87 sager, hvor første tilbud blev givet inden for de lovbestemte tidsfrister, er det i 79 sager
svarende til 91 pct. vurderet, at afgørelsen om tilbud er i overensstemmelse med regler i beskæftigelsesindsatsloven
§§ 92-94, mens reglerne ikke er fulgt i 9 pct. af sagerne jf. tabel 2.9.
Tabel 2.9 Er afgørelse om 1. tilbud udarbejdet i overensstemmelse med regler?
Er afgørelsen om 1. tilbud i overensstemmelse
med lovens §§ 92-94?
Ja Nej I alt
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
79 91 8 9 87 100
Når en person har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud,
hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode
på 6 måneder. Der kan maksimalt være givet fem tilbud, da der kun er vurderet på ledighedsforløb
siden 1. juli 2003. Ledighedsforløbet har i mange sager været for kort til, at det har
været relevant med 2-5. tilbud.
I de tilfælde, hvor første tilbud er givet rettidigt, har kommunen også givet de eventuelt efterfølgende
tilbud korrekt i 80 procent af tilfældene, jf. tabel 2.10.
Tabel 2.10 Rettidige eventuelle efterfølgende tilbud, når 1. tilbud er givet rettidigt
I alt 2.-5. tilbud
Antal Pct.
Rettidigt tilbud 95 80
Ikke tilbud/ikke rettidigt tilbud 24 20
I alt 119 100
17
18 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I de 24 tilfælde, hvor det ikke er sket, skyldes det for de fl estes vedkommende manglende
rådighed eller andet hos kontanthjælpsmodtageren, jf. tabel 2.11.
Tabel 2.11 Årsager til manglende efterfølgende tilbud, når 1. tilbud er givet rettidigt
I alt 2.-5. tilbud
Antal Pct.
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har givet tilbud 4 17
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed pga. sygdom eller barsel og skal
ikke skal tage imod tilbud
13 54
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed efter LAS § 13, stk. 5 (andet end
sygdom og barsel)
2 8
Andet 5 21
I alt 24 100
2.2.2 Fordeling af sager efter modtagerens problemer
Kravene til kontaktforløbet er forskelligt afhængig af målgruppen. Enkelte resultater er derfor
opgjort i forhold til, om kontanthjælpsmodtageren alene modtager hjælp på grund af ledighed,
eller om der også er andre sociale, helbreds- eller kompetencemæssige problemer, der
står i vejen for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår.
27 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen har alene ledighed som problem, mens
32 pct. har andre problemer udover ledighed. 12 pct. har i perioden ændret målgruppe, mens
en relativ stor gruppe, der udgør 29 pct. af sagerne, er uoplyst med hensyn til hvilken målgruppe,
kontanthjælpsmodtageren tilhører, jf. tabel 2.12.
Tabel 2.12 Fordelingen af sager med hensyn til modtagernes problemer
Kontanthjælpsmodtageren har: Antal sager Procent
Alene ledighed som problem 39 27
Andre problemer udover ledighed 47 32
Begge dele(dvs. ændret i perioden) 18 12
Uoplyst 43 29
Antal sager 147 100
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
Første tilbud gives oftere til kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. I
denne målgruppe fi k 72 pct. af de unge første tilbud rettidigt, mens det kun gjaldt for 53 pct.
af målgruppen af unge med problemer udover ledighed, jf. tabel 2.13.
Tabel 2.13 1. tilbud senest efter 13 uger fordelt efter modtagerens problemer
Kontanthjælpsmodtageren har: Ja Nej
Procentfordeling
I alt
Alene ledighed som problem 72 28 100
Andre problemer udover ledighed 53 47 100
Begge dele (dvs. ændret i perioden) 61 39 100
Uoplyst 53 47 100
I alt 60 40 100
Alene i 9 pct. af sagerne for kontanthjælpsmodtagere kun med ledighed som problem, har
Ankestyrelsen vurderet, at det var uden rimelig grund, at der ikke blev givet første tilbud.
Manglende første tilbud til gruppen af modtagere med andre problemer ud over ledighed var
i 23 pct. af sagerne uden rimelig grund, i 45 pct. skyldtes det sygdom eller barsel, og endelig
har Ankestyrelsen vurderet, at det i 23 pct. af sagerne var andre problemer, der var årsag til
manglende første tilbud, jf. tabel 2.14.
Tabel 2.14 Årsager til manglende 1.tilbud fordelt efter modtagerens problemer
Ingen Sygdom Andre Andet I alt Antal
rimelig eller problemer
sager
grund barsel
Procentfordeling
Alene ledighed som problem 9 64 . 27 100 11
Andre problemer udover ledighed 23 45 23 9 100 22
Begge dele (dvs. ændret i perioden) 29 43 14 14 100 7
Uoplyst 40 35 5 20 100 20
19
20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
2.3 Vurdering af formelle betingelser
2.3.1. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler
Ifølge beskæftigelsesindsatslovens § 20 skal kommunen efter første samtale give en skriftlig
besked om kommunens vurdering til kontanthjælpsmodtageren. Det er ikke sket i 79 pct. af
sagerne, jf. tabel 2.15.
Tabel 2.15 Skriftlig besked om kommunens vurdering efter 1. samtale
Er der givet skriftlig besked om kommunens
vurdering efter 1. samtale?
Ja Nej I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
31 21 116 79 147 100
Herudover skal der i de fl este tilfælde udarbejdes en jobplan. I 55 pct. af sagerne er der udarbejdet
en jobplan, mens der ikke er udarbejdet jobplan i 29 pct. af de sager, hvor der skulle
have været det, jf. tabel 2.16.
Tabel 2.16 Er der udarbejdet jobplan?
Ja Nej – men der Nej, og der skulle I alt
skulle have været ikke være
udarbejdet jobplan udarbejdet jobplan
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Jobplan er udarbejdet 811) 55 43 29 23 16 147 100
1) Ud af de 81 sager er der 5, hvor det ikke var et krav at udarbejde jobplan. Disse 5 sager indgår derfor ikke i tabel 2.17
KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE
Ankestyrelsen har vurderet, i hvor høj grad jobplanerne er udarbejdet fyldestgørende. I 28 pct.
af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at jobplanen kun i ringe grad eller slet ikke er udarbejdet
fyldestgørende, jf. tabel 2.17.
Tabel 2.17 Er jobplanen udarbejdet fyldestgørende?
Er jobplanen udarbejdet
fyldestgørende?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
28 37 27 35 6 8 15 20 76 100
2.3.2. Vurdering af øvrige formelle betingelser
Der er ikke krav om skriftlighed ved afgivelse af tilbud. Gennemgangen af afgørelserne i
sagerne viser, at kommunerne lige hyppigt udarbejder en egentlig afgørelse, som de skriver et
notat til journalen, jf. tabel 2.18.
Tabel 2.18 Afgørelsens form
1. tilbud 2. tilbud 3. tilbud 4. tilbud 5. tilbud
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Skriftlig afgørelse 40 46 29 51 15 47 9 45 7 58
Skriftligt notat i kommunens journal 46 53 28 49 17 53 11 55 5 42
Anden form 1 1 - - - - - - - -
I alt 87 100 57 100 32 100 20 100 100 100
Note: Da der er tale om en forløbsundersøgelse, kan der i samme sag være fl ere afgørelser
21
22 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt afgørelserne om tilbud er klare og forståelige. I 3/4 af
sagerne er det vurderet, at alle afgørelser truffet i en sag, er klare og forståelige, mens det i 8
sager svarende til 4 pct. er vurderet, at ingen af afgørelserne er forståelige, jf. tabel 2.19.
Tabel 2.19 Vurdering af afgørelserne om tilbud
Er afgørelserne klare og
forståelige?
Alle afgørelser Flere end Halvdelen Ingen I alt
er forståelige halvdelen er eller færre er afgørelser er
forståelige forståelig forståelige
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
154 74 36 17 10 5 8 4 208 100
I 63 pct. af alle trufne afgørelser fremgår det af sagen, med hvilken hjemmel afgørelserne er
truffet, jf. tabel 2.20.
Tabel 2.20 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelserne om tilbud er truffet?
Fremgår det, med hvilken
hjemmel afgørelserne er
truffet?
I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
132 63 49 24 24 12 3 1 208 100
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
3 Materiel vurdering af
sagerne
3.1 Generelle bemærkninger
Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er der set på, om kommunen har
fulgt opfølgningsreglerne i overensstemmelse med lovgivningen.
De regler, der er vurderet i forhold til, er reglerne i beskæftigelsesindsatsloven om individuelt
kontaktforløb og den første samtale, samt reglerne om ret og pligt til tilbud for unge kontanthjælpsmodtagere
under 30 år. Der henvises til bilag 2 for det samlede regelgrundlag.
I de tilfælde, hvor der er givet tilbud, har undersøgelsen også omfattet spørgsmål om selve
afgørelsen om tilbuddet har været i overensstemmelse med reglerne. Reglerne har i denne
sammenhæng været begrænset til reglerne i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 17 om ret
og pligt til tilbud. Gennemgangen har ikke omfattet en nærmere vurdering af indholdet af
tilbuddet, herunder om der har været tale om et rimeligt tilbud.
Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin for vurderingen af, om kommunen har overholdt
fristerne for gennemførelse af kontaktforløbet og tilbuddene.
Der er alene undersøgt forløb efter beskæftigelsesindsatslovens ikrafttræden den 1. juli 2003. I
de tilfælde, hvor en person er startet på kontanthjælp før 1. juli 2003, er forløbet først undersøgt
fra denne dato. Ved vurderingen er da anvendt overgangsbestemmelserne i ikrafttrædelsesloven.
Hvis udbetalingen af kontanthjælp har været standset i perioder på grund af uddannelse eller
job, er det alene den seneste ubrudte periode, der er indgået i undersøgelsen.
Undersøgelsen af forløbene er fulgt til 1. januar 2006.
Undersøgelsen vedrører et område med meget lidt praksis. Der er ikke antaget sager om opfølgningsreglerne
i beskæftigelsesindsatsloven, og Ankestyrelsen har derfor ikke haft lejlighed
til at vurdere reglerne i klagesager. I nærværende kapitel vil der med udvalgte eksempler være
en beskrivelse af specifi kke sagsforløb på en måde, så kommunerne alligevel kan bruge eksemplerne
som et redskab i deres arbejde.
23
24 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.2 Om individuelt kontaktforløb
Udgangspunktet for det individuelt tilpassede kontaktforløb er, at der skal være kontakt i
en eller anden form mellem kommunen og den person, der modtager hjælp, mindst hver 3.
måned. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job
ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling. Reglerne om individuelt kontaktforløb
fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 7, jf. bilag 2.
Kontaktforløbet skal tilrettelægges fl eksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og
kvalifi kationer.
Kontakten skal fortsætte gennem hele ledighedsforløbet. Kontaktforløbet kan for eksempel
bestå af et eller fl ere af følgende elementer: 1) afklaringssamtale om den lediges kvalifi kationer
og jobmuligheder, 2) støtte til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser
i jobsøgning, 5) besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, 6)
vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.
Gruppen af ikke-forsikrede ledige, som omfatter personer på kontanthjælp eller starthjælp, er
meget sammensat og differentieret. En del af gruppen kendetegnes ved sociale, helbreds- og
kompetencemæssige problemer, der står i vejen for umiddelbart at kunne varetage et arbejde
på ordinære vilkår, mens andre modtager hjælp alene på grund af ledighed. Kravene til kontaktforløbet
er således forskellige afhængig af målgruppen.
For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp alene på grund af ledighed,
skal der som minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder.
Kontakten kan ske telefonisk, skriftlig eller digitalt, hvis personen er i tilbud.
Kontakten skal være hyppigere, hvis:
• der er risiko for, at den pågældende ikke selv kan fi nde fodfæste på arbejdsmarkedet
• der er tvivl om personens rådighed
• der er tale om personer med kvalifi kationer inden for særlige fl askehalsområder.
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp på grund af problemer
udover ledighed, skal der også som udgangspunkt være kontakt med individuel samtale hver
3. måned.
Kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere
på arbejdsmarkedet.
For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt, at kontakten kan ske på anden
måde end ved individuel samtale. Kommunen kan fastsætte retningslinjer for, hvilke grupper,
der skal være omfattet af en anden kontaktform.
De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden kontaktform, er eksempelvis
personer med vidtgående problemer for eksempel indlagte på psykiatriske hospitaler, aktive
stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution m.v. Her kan
kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til den/de instanser/institutioner,
der står for behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med
institutionen frem for personen i en periode.
I aktivlovens § 13, stk. 4 og stk. 5, er anført forskellige undtagelser, hvor en person ikke har
pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud efter § 13, stk. 1 eller stk.
3. Ankestyrelsen har ikke praksis på området og kan derfor ikke umiddelbart tage stilling til, i
hvilket omfang § 13 giver grundlag for at undlade eller indskrænke kontakten, hvis personen
er omfattet af undtagelserne. Hvad angår tilbud er det dog helt klart at § 13 kan få indfl ydelse
på pligten til at tage imod et tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kap. 10-12.
3.2.1 Ankestyrelsens vurdering af den første samtale
Som det fremgik af kapitel 3, har kommunerne i 70 procent af sagerne indkaldt til første sam-
tale i det individuelle kontaktforløb inden for den frist på 3 måneder fra første henvendelse
om hjælp til kommunen, der er fastsat i beskæftigelsesindsatslovens § 20.
I stort set alle tilfælde mødte den indkaldte person op til samtalen.
I 30 procent af sagerne er der ikke indkaldt til samtale eller indkaldt for sent. I halvdelen af
disse sager er årsagen til den manglende indkaldelse, at personen ikke har været til rådighed
på grund af sygdom, barsel eller af andre årsager.
25
26 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Kommunerne har tilsyneladende i disse tilfælde vurderet, at der ikke er pligt til at indkalde
til samtale, idet personen er omfattet af rådighedsfritagelse efter § 13, stk. 4 eller stk. 5, i
aktivloven.
I den anden halvdel af de 30 procent af sagerne, hvor der ikke er indkaldt til første samtale, er
der ikke angivet nogen grund til, at der ikke er indkaldt, og i disse 22 sager må det konkluderes,
at samtalen burde have været holdt.
I stort set alle sager, hvor første samtale ikke er holdt inden for 3 måneders fristen, er der
blevet holdt samtale på et senere tidspunkt.
Eksempler på manglende indkaldelse, hvor årsagen var manglende rådighed
Som eksempler på, hvor indkaldelse ikke er sket på grund af manglende rådighed, kan nævnes
følgende sager:
Sag nr. 11. Sagen drejer sig om en 27-årig kvinde, som er blevet gift med en fl ygtning og kommet
til Danmark i foråret 2001. Hun får herefter hjælp efter integrationsloven og er omfattet
af integrationsforløbet indtil den 1. april 2004, hvor hun overgår til kontanthjælp. Hun får
2 børn i perioden fra hun er kommet til Danmark, og er på barsel indtil 6. december 2004.
Første kontakt efter den 1. april 2004 – bortset fra udbetaling af ydelser – er herefter den 27.
januar 2005, hvor kvinden selv henvender sig for at komme på sprogskole igen. Det er oplyst,
at hun begynder på sprogskole den 14. februar 2005. Hun bliver desuden henvist til virksomhedspraktik
i perioden 25. april – 25. juli 2005. Det er uvist, hvorfor eller hvordan det kommer
i stand, og hvordan det går. Den 15. november 2005 er første gang, der er registreret en
egentlig kontaktsamtale. I denne samtale vurderes, at kvinden har brug for sproglig opkvalifi
cering og psykologbehandling, og at hun tilhører persongruppen i beskæftigelsesindsatslovens
§ 2, nr. 3, det vil sige har problemer ud over ledighed.
Ankestyrelsen vurderer, at første samtale efter overgangen til kontanthjælp burde have været
ført inden 1. juli 2004. Herefter burde der have været fulgt op hver 3. måned, det vil sige i september
og december 2004, marts, juni, september og december 2005. Hvis reglerne i § 13, stk.
4, kan anvendes, skulle der ikke være gennemført individuel kontakt i 2004, men først 3 måneder
efter barselsorlovens ophør den 6. december 2004. I så fald skulle første kontakt være
taget senest i marts 2005. Ankestyrelsen må derfor vurdere, at reglerne om det individuelle
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
kontaktforløb under alle omstændigheder ikke er fulgt, blandt andet med den konsekvens, at
sprogundervisningen ikke kommer i gang så hurtigt som muligt.
Sag nr. 20. Sagen drejer sig om en 29-årig kvinde, som får kontanthjælp fra marts 2004, hvor
sygedagpengene stopper. Kvinden har forinden været til arbejdsprøvning på revalideringsinstitution.
Der foreligger ressourceprofi l og helbredsoplysninger i sagen. Hun har følger efter
whiplash efter en påkørsel i september 2002. Der er i foråret 2004 en del kontakt i forbindelse
med, at kvinden søger om hjælp til behandlings- og enkeltudgifter, blandt andet til smertestillende
medicin, fysioterapi og psykolog. Der indhentes helbredsoplysninger. Det drøftes med
kvinden, om der kan rejses pensionssag, eller om hun kan få hjælp efter servicelovens § 84.
Der gives i november 2004 afslag på begge dele.
Først den 8. marts 2005 foregår der en egentlig samtale om fremtidige muligheder. Det
fremgår af journaloplysningerne, at der i den forbindelse udarbejdes jobplan. Denne foreligger
ikke skriftligt. Det drøftes, at kvinden skal begynde på HF-fag i august 2005, men hun er
selv skeptisk over for denne mulighed. Herefter holdes samtale i juni 2005, hvor man drøfter
muligheden for fl eksjob, samt at hun skal starte med et kortere kursusforløb. Næste samtale
er i september 2005, hvor kommunen blandt andet vejleder om, at der ikke kan blive tale om
fl eksjob, før revalideringsmulighederne er udtømte. Sidste samtale i 2005 er i oktober, hvor
kvinden oplyser, at hun har tilmeldt sig HF-fag.
Kvinden er i hele perioden undtaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af
helbredsproblemer, og der gives ingen tilbud i perioden.
I januar 2006 påbegyndes arbejdsprøvning.
Ankestyrelsen må konstatere, at der ikke har været kontakt efter reglerne om det individuelle
kontaktforløb i hele det første år af kontanthjælpsperioden. Begrundelsen er kvindens
helbredsmæssige problemer. Imidlertid er der intet der tyder på, at der er sket en bedring i
tilstanden i 2005, hvor den første samtale afholdes. Ankestyrelsen må derfor vurdere, at samtalerne
ligeså godt kunne være startet allerede i foråret 2004.
Sag nr. 074. Sagen handler om en 29-årig kvinde, som har modtaget kontanthjælp, siden hun
den 1. september 2004 fl yttede til kommunen. Hun fi k også kontanthjælp fra den tidligere
kommune. Der foreligger en arbejdsprøvning fra 1999, som er foretaget med baggrund i, at
27
28 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
hun i 1997 har fået diagnosen fi bromyalgi. Hun fi k i 2000 afslag på anmodning om at få rejst
sag om førtidspension. Der er heller ikke senere fundet grundlag for at rejse pensionssag.
Ved tilfl ytningen til kommunen havde hun barselsorlov, idet hun havde født den 9. maj 2004.
Ved henvendelsen den 1. september har kommunen vurderet, at hun har problemer ud over
ledighed, og at hendes sag derfor skal vurderes efter endt barsel. Første opfølgningssamtale er
herefter holdt efter endt barsel. Ved denne samtale aftales det, at der skal indhentes statusattest
fra egen læge, og sagen noteres til fremtagelse den 1. juli 2005. Den 22. august er sagen
overgivet til kommunens sociale team, da kvinden ønsker at søge om førtidspension igen, da
hendes helbredsmæssige gener er blevet forværret efter fødslen.
Ankestyrelsen må konstatere, at første samtale skulle være holdt inden 1. december 2004. Og
derefter skulle der være holdt samtaler i februar, maj og august 2005. Første samtale bliver
ikke holdt, formentlig fordi kommunen vurderer, at der ikke skal holdes samtale under barsel.
Samtalen holdes umiddelbart efter ophør af barselsorlov. Hvis reglerne i § 13, stk. 4, skal
anvendes, skulle der ikke være gennemført individuel kontakt før dette tidspunkt, og så er første
samtale afholdt korrekt. Og da hendes sag i september 2005 er overgået til vurdering med
henblik på, om der skal rejses førtidspensionssag, skulle der ikke være holdt fl ere opfølgningssamtaler.
Den manglende kontakt i barselsperioden får imidlertid den følge, at der reelt ikke
gives arbejdsprøvning, tilbud eller lignende efter endt barselsorlov i maj 2005, og indtil sagen
videregives med henblik på pensionsvurdering den 22. august 2005.
Sag nr. 125. Sagen drejer sig om en 20-årig kvinde, som har fået kontanthjælp siden juli 2003,
hvor hun fyldte 18 år. Ved ansøgningen oplyser hun, at hun siden 2001 har haft en form for
angst, som bevirker, at hun ikke kan gå nogen steder alene. Hun får herefter kontanthjælp
som hjemmeboende og indkaldes til første kontaktsamtale den 7. januar 2004. Det er lidt
uklart, om samtalen holdes, eller om kontakten foregår telefonisk med kvindens moder. Ved
samtalen gives der udtryk for et ønske om at komme på fobi-skole, og kommunen indhenter
på den baggrund statusattest fra egen læge og udarbejder en ressourceprofi l. Det kan ikke
ses, om ressourceprofi len er drøftet med kvinden. Sammenfatningen i ressourceprofi len er,
at kvinden ingen ressourcer har til brug på arbejdsmarkedet, da hendes sociale fobi er en barriere
af invaliderende art, og at hendes arbejdsevne er nedsat, indtil hun har fået hjælp for sin
fobi.
Herefter er der samtale den 12. marts 2004, og efter denne samtale sendes ansøgning om
optagelse på fobi-skole. Hun bliver optaget på første ledige hold den 16. september 2004.
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
Der er herefter kontaktsamtale den 12. maj 2004, hvor det blot aftales, at den aftalte indsats
fastholdes. Næste møde er den 26. november 2004 på fobi-skolen med henblik på evaluering
af forløbet. Det aftales blandt andet, at fobi-skolen skal hjælpe med at fi nde en praktikplads.
Herefter holdes næste kontaktsamtale den 9. maj 2005. Samtalen munder ud i, at kvinden selv
skal forsøge at få aktivering i en børnehave eller overveje daghøjskole.
Næste samtale er den 3. august 2005. Her konstateres det, at kvinden ikke har henvendt sig til
børnehaven, og at hun heller ikke er i stand til at starte på daghøjskolen, idet hun ikke kan
færdes alene. Der aftales ny samtale i september 2005. Ved denne samtale henvises kvinden til
psykologisk undersøgelse, herunder intelligenstest. Kvinden fl ytter i egen lejlighed i november
2005. Det betyder, at sagen fl ytter til anden sagsbehandler i kommunen. Den psykologiske
undersøgelse modtages i kommunen i januar 2006. I konklusionen på undersøgelsen anbefales
blandt andet deltagelse i et erhvervsafklarende projekt.
Ankestyrelsen vurderer, at første samtale efter overgangen til kontanthjælp burde have været
indkaldt senest inden udgangen af 2003. Der ansøges om kontanthjælp den 26. juni 2003, og
efter overgangsbestemmelserne i beskæftigelsesindsatsloven skal det individuelle kontaktforløb
for personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli 2003,
være fastsat senest den 31. december 2003. Selv om kvinden lider af angst, er det på dette
tidspunkt helt uvist, i hvilken grad denne angst har indfl ydelse på hendes rådighed.
Herefter burde der have været fulgt op med kontakter hver 3. måned, dvs. i marts, juni,
september og december 2004, samt i marts, juni, september og december 2005. Der burde
således være holdt mindst 8 samtaler efter 1. januar 2004. Der bliver holdt 6. Imidlertid må
det kritiseres, at der stort set ingenting sker ved samtalerne. Det er således ved udgangen af
2005 stadig udokumenteret, i hvilken grad kvindens arbejdsevne er nedsat. Der foreligger til
belysning heraf alene en statusattest fra egen læge af januar 2004, og der er alene gjort forsøg
med tilbud på fobi-skolen ca. 3 måneder i 2004. I hele 2005 foretager kommunen sig reelt ikke
noget jobrelateret i forhold til kvinden.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det fremgår af reglerne om det individuelle kontaktforløb,
at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal kontakten som udgangspunkt foregå
hver 3. måned, men hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet,
skal kontakten være hyppigere.
29
30 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen anbefaler
På baggrund af ovenstående resultater samt eksempler på sager, anbefaler Ankestyrelsen, at
kommunerne sikrer, at første samtale i det individuelle kontaktforløb gennemføres og gennemføres
så hurtigt som muligt og inden 3 måneder.
samtalen i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre, gennemføres, selv om der er rådighedsproblemer.
Set i sammenhæng med at det fremgår af reglerne om det individuelle kontaktforløb, at for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal kontakten som udgangspunkt foregå hver 3. måned,
men hyppigere hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet,
har Ankestyrelsen fundet det rimeligt at anbefale, at samtalerne så vidt muligt holdes,
selv om der er rådighedsproblemer.
3.2.2 Vurdering af de efterfølgende samtaler
Det kan i undersøgelsen konstateres, at der i ca. 2/3 af sagerne er blevet indkaldt til alle eller
fl ere end halvdelen af alle mulige efterfølgende kontaktsamtaler.
I den sidste 1/3 af sagerne er der blevet indkaldt til halvdelen eller færre samtaler. Årsagen
hertil er i ca. 60 procent af tilfældene, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed. I ca.
40 procent af sagerne er der ingen forklaring på, hvorfor samtalerne ikke blev gennemført.
Eksempel, hvor det individuelle kontaktforløb ikke er gennemført korrekt
Sag nr. 148. Sagen drejer sig om en 22-årig mand, der har fået kontanthjælp siden 1. september
2003, hvor han blev opsagt fra sit arbejde. Han har tidligere fået kontanthjælp fra 2001
til april 2003. Han får tilbud om aktivering efter beskæftigelsesindsatslovens § 32 fra den 17.
november 2003. I marts 2003 vurderer kommunen, at han ikke har problemer udover ledighed,
og at han er arbejdsmarkedsparat som ufaglært arbejder. Kommunen indkalder til første
samtale den 17. juni 2004, hvor kommunen fortsat vurderer, at han er arbejdsmarkedsparat.
Herefter holder kommunen opfølgningssamtaler den 6. december 2004, samt 29. juni og 10.
november 2005. Manden er i samme aktiveringstilbud i hele perioden, men ved den sidste
samtale aftales virksomhedspraktik med løntilskud, som han imidlertid udebliver fra med
begrundelsen, at han har psykiske problemer. Han fortsætter i aktiveringstilbuddet, og kom-
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
munen konkluderer, at han bør i gang med noget andet end aktiveringstilbuddet, men at han
ikke lige nu er parat til arbejdsmarkedet. Der indhentes ikke helbredsmæssige oplysninger.
Kommunen accepterer samtidig, at han ikke længere skal afl evere lægeerklæring fra første
sygedag i aktiveringstilbuddet, hvilket han har skullet efter beslutning i det tidligere kontanthjælpsforløb.
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har overholdt reglerne om kontaktforløbet.
Hverken første samtale, der skulle have været holdt inden udgangen af december 2003, eller
de efterfølgende opfølgningssamtaler. Der skulle have været holdt samtaler i marts, juni, september
og december 2004 og det samme i 2005. Ankestyrelsen fi nder det samtidig uheldigt,
at manden har været i samme aktiveringstilbud efter beskæftigelsesindsatslovens § 32 i hele
perioden indtil november 2004, og at det uden videre accepteres, at han kan fortsætte i dette
tilbud, da han springer fra tilbuddet om virksomhedspraktik.
Eksempel på korrekt gennemført kontaktforløb
Sag nr. 031. Sagen drejer sig om en 27-årig mand, der har fået kontanthjælp siden den 1. august
2003, fordi det ikke lykkedes for ham at få en praktikplads efter endt uddannelse. Han har
sukkersyge, men det giver ikke begrænsninger i arbejdsevnen. Første samtale holdes den 20.
november 2003 og herefter er der holdt yderligere 10 samtaler i perioden indtil 1. januar
2006. Han har løbende været i aktivering efter beskæftigelsesindsatslovens § 32, og der er også
en periode med virksomhedspraktik efter § 42 fra juni til august 2004, hvor han udebliver.
Efter ophør med virksomhedspraktikken har kommunen igen givet tilbud om aktivering efter
§ 32. Der er en del udeblivelser uden forklaring i perioden, og ved opfølgningssamtale den
22. august 2005 har kommunen vurderet, at manden ikke er til rådighed, og at han ikke skal
være tilmeldt arbejdsformidlingen, da han har andre problemer end ledighed. Kommunen
har i januar 2006 aftalt med ham, at han skal begynde på HF i dansk.
Ankestyrelsen vurderer, at reglerne om første samtale og det individuelle kontaktforløb er
overholdt. Der er også givet tilbud efter kapitel 10-12. Sagen er derfor et eksempel på, at den
rent formelle overholdelse af opfølgningsreglerne ikke uden videre er en garanti for, at en person
kommer nærmere på selvforsørgelse. Men kommunens håndtering af opfølgningsreglerne
kan umiddelbart ikke kritiseres.
31
32 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.3 Om tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven
Reglerne om, hvornår og i hvilken form tilbud kan gives, fi ndes i kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven.
Reglerne om, hvornår der skal gives tilbud til personer under 30 år, fi ndes i
beskæftigelsesindsatslovens §§ 92-94 og 96, stk. 1.
I 40 procent af sagerne er der ikke givet første tilbud inden for 13 uger.
I ca. ¼ af de sager, hvor der ikke er givet tilbud, er det Ankestyrelsens vurdering, at der ingen
forklaring er på det manglende tilbud. I de øvrige ca. 3/4 af tilfældene skyldes manglende
tilbud, at kontanthjælpsmodtageren ikke var til rådighed, hovedsageligt på grund af sygdom
eller barsel. Det kan i sådanne tilfælde være berettiget ikke at give tilbud, jf. rådighedsreglerne
i aktivlovens § 13.
I de 60 procent af sagerne, hvor der er givet tilbud, er tilbuddet i stort set alle sagerne givet i
overensstemmelse med regler og praksis. Kun i 8 sager er der efter det oplyste så meget tvivl
om hjemmelen for eller indholdet af tilbuddet, at sagen ville blive hjemvist til ny afgørelse i
kommunen, hvis Ankestyrelsen skulle vurdere den.
I Ankestyrelsens vurdering er dog alene indgået en vurdering af, om kommunen har overholdt
reglerne i beskæftigelsesindsatslovens § 92-94.
Om betydningen af at der ikke er udarbejdet jobplan/fyldestgørende jobplan henvises til kapitel
5, pkt. 5.3.
Da Ankestyrelsen ikke har praksis på området, har Ankestyrelsen i undersøgelsen ikke
forholdt sig til betydningen af, at det samme tilbud er blevet forlænget fl ere gange, også ud
over 18 måneder, eller af at tilbuddene sjældent fra starten har en varighed på sammenlagt
18 måneder, jf. lovens § 94 og bekendtgørelsens § 154, stk. 2. Ankestyrelsen har derfor i disse
tilfælde vurderet, at afgørelsen om tilbuddet var rigtig.
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
Eksempler, hvor tilbud ikke er givet senest efter 13 ugers hjælp
Sag nr. 021. Sagen drejer sig om en 29-årig kvinde, som har fået kontanthjælp fra 3. marts
2005, hvor hun fl yttede fra Sverige til Danmark. Hun er enlig mor med et barn på 4 år (der er
pasningsmuligheder fra 3. juni 2005). Det fremgår af oplysningerne i sagen, at hun senest har
været i arbejde i foråret 2000. Hun oplyser i forbindelse med ansøgningen, at hun har gigt i
hænder og ryg efter mange års lønarbejde som tjener. Kommunen indhenter først samtykkeerklæring
og herefter den 10. maj 2005 statusattest fra egen læge. Lægen oplyser den 17.
juni 2005, at han ikke kender kvinden og har bedt hende om at skaffe journaler fra Sverige.
Den 25. august 2005 oplyser kvinden ved samtale med kommunen, at hun ikke har kunnet
få journalerne fra Sverige, men at hun endnu ikke har fortalt dette videre til egen læge. Den
16. november beder kommunen på ny egen læge om statusoplysninger. Kommunen modtager
statusattest den 5. december 2005. Den 10. februar 2006 beder kommunen egen læge om en
vurdering af kvindens fremtidige arbejdsmuligheder, herunder om hun kan deltage i jobtræning/aktivering.
Ankestyrelsen bemærker, at kommunen efter det oplyste kan tilbyde pasning til barnet fra 3.
juni 2005. Så fra dette tidspunkt er børnepasning ikke en rådighedshindring. Der går ca. 2 måneder
fra første henvendelse, hvor kvinden oplyser om sine helbredsproblemer, til kommunen
indhenter statusattest fra egen læge. Og herefter går der ca. 5 måneder fra lægens svar den 17.
juni til kommunen indhenter ny statusattest den 16. november. Og fra denne nye statusattest
modtages i kommunen den 5. december til der indhentes vurdering fra lægen om mulighederne
for, at kvinden kan deltage i jobtræning/aktivering går der ca. 2 måneder. Første tilbud
skulle være givet i juni måned 2005, og Ankestyrelsen må vurdere, at der i hele perioden fra
marts 2005 til februar 2006 ikke er en rimelig grund til, at tilbud ikke er givet. Der er reelt
ingen lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i perioden.
Sag nr. 023. Sagen drejer sig om en 21-årig kvinde, der har fået kontanthjælp fra den 14. marts
2005. Ved henvendelsen oplyser hun, at hun har psykiske problemer og har været til psykolog.
Hun vil ikke umiddelbart oplyse nærmere om problemernes omfang. Kommunen har indkaldt
til første opfølgningssamtale den 19. april 2005. Under samtalen drøftes visitation til et
projekt for psykisk skrøbelige unge og der indsendes anmodning om visitationssamtale. Kvinden
møder ikke til denne samtale den 9. juni 2005. Den 17. juni sender kommunen besked til
kvinden om at henvende sig vedlagt en brochure for projektet. Herefter foretager kommunen
i resten af 2005 ikke noget med hensyn til kontaktforløb eller tilbud.
33
34 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen vurderer, at der senest den 14. juni 2005 burde have været givet tilbud efter
kapitel 10-12, idet der ikke er nogen som helst dokumentation for sygdom. I øvrigt burde kommunen
have indhentet dokumentation for sygdom og have fulgt op på deres kontaktforløb.
Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at kommunen med henvisning til aktivlovens §
13, stk. 2, nr. 3, standser kvindens kontanthjælp den 25. januar 2006, fordi hun udebliver fra
en opfølgningssamtale. Det skal hertil bemærkes, at Ankestyrelsen i SM A-38-05 har fastslået,
at der ikke er tilstrækkelig hjemmel i § 13, stk. 2, til at træffe afgørelse om ophør af hjælpen.
Ophør af hjælp skal vurderes efter aktivlovens § 41. Selv om det falder uden for denne undersøgelses
tema, må Ankestyrelsen konstatere, at kommunens afgørelse om standsning af
kontanthjælpen derfor er forkert.
Sag nr. 128. Sagen handler om en 25-årig kvinde, som har fået hjælp efter integrationsloven
indtil 1. maj 2002. Derefter har hun fået hjælp efter aktivloven. Hun er tilfl yttet kommunen
den 1. juli 2003. Kommunen har tilbudt børnepasning til familiens 2 børn, men har ikke fået
svar tilbage. Der foreligger statusattest fra læge af 22. maj 2003, hvorefter kvinden ikke fejler
noget. Det er oplyst, at kvinden ikke kan dansk. Efter de oplysninger, der er i sagen, indkalder
kommunen først kvinden til samtale den 24. januar 2005. Denne samtale udebliver hun fra.
Der forsøges indkaldt til ny samtale, men den bliver ikke til noget på grund af graviditetsporblemer,
og den 16. maj 2005 overgår kvinden til barselsorlov. Der ses ikke i perioden at være
givet tilbud efter kapitel 10-12.
Ankestyrelsen bemærker, at hverken reglerne om kontaktforløb eller reglerne om tilbud er
fulgt.
Ankestyrelsen anbefaler
På baggrund af ovenstående resultater samt eksempler på sager, anbefaler Ankestyrelsen, at
at kommunerne er opmærksomme på at indhente dokumentation, når kontanthjælpsmodtageren
oplyser om helbredsmæssige problemer, og ikke umiddelbart acceptere den manglende rådighed.
at kommunerne er meget opmærksomme på at give tilbud inden 13 uger, med mindre den manglende
rådighed er dokumenteret.
KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE
I de fl este tilfælde, hvor første tilbud er givet rettidigt, har kommunen også givet de eventuelt
efterfølgende tilbud korrekt. I de 24 tilfælde, hvor det ikke er sket skyldes det for de fl estes
vedkommende manglende rådighed hos kontanthjælpsmodtageren.
3.4 Om sagens oplysningsgrundlag
I ca. 2/3 af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke mangler oplysninger, eller at der
kun mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. I ca. 1/3 af sagerne mangler væsentlige
oplysninger.
Eksempler på manglende oplysninger
Som eksempler på oplysninger, der mangler, kan nævnes journaloplysninger for en længere
periode:
Sag nr. 006. Sagen handler om en 25-årig kvinde, der har fået kontanthjælp siden 2002. Det er
oplyst, at hun får barn den 16. januar 2003. Herefter er der kun meget sporadiske oplysninger
fra resten af 2003 og ingen oplysninger fra 2004. Fra april 2005 og frem er der igen fyldige
journaloplysninger.
Ankestyrelsen bemærker, at barselsorloven må være slut i januar 2004, og senest fra dette tidspunkt
burde kommunen have etableret et individuelt kontaktforløb. Der burde derfor være
journaloplysninger for perioden.
Andre eksempler på manglende oplysninger er oplysninger om gennemførelsen af opfølgningssamtaler
og om tilbuddenes indhold.
Ankestyrelsens anbefalinger
På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at
kommunerne er opmærksomme på at få skrevet alle oplysninger om det individuelle kontaktforløb,
herunder opfølgningssamtalerne ind i journalen. Kommunen kan i den forbindelse overveje eventuelt
at benytte Arbejdsmarkedsportalen.
35
36 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen skal desuden bemærke, at udarbejdelse af jobplan ved alle tilbud vil sikre, at
der foreligger relevante oplysninger om tilbuddenes indhold. Om manglende jobplan henvises
til kapitel 4.
KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE
4 Formalitetsvurdering af
sagerne
4.1 Generelle bemærkninger
Ved den formelle vurdering er der set på om de særlige sagsbehandlingsregler, der knytter sig
til det individuelle kontaktforløb og afgivelse af tilbud, er overholdt. Det drejer sig om skriftlig
besked om kommunens vurdering efter første samtale og udarbejdelse af jobplan.
Desuden er der set på, hvilken form de trufne afgørelser har.
4.2 Om skriftlig besked efter første samtale
Reglerne om skriftlig besked fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens § 20.
Kommunen skal under første samtale foretage en samlet vurdering af kontanthjælpsmodtagerens
situation og behov på længere sigt.
I mange tilfælde, hvor første samtale er ført korrekt, er der i journaloplysningerne noteret
kommunens overvejelser om kontanthjælpsmodtagerens situation og behov på længere sigt.
I 80 procent af sagerne er der imidlertid ikke givet skriftlig besked om kommunens vurdering
efter første samtale.
Eksempel på korrekt opfølgning med skriftlighed efter første samtale
Sag nr. 100. Sagen drejer sig om en 24-årig kvinde, der får kontanthjælp fra den 1. juli 2005.
Efter samtale den 3. august 2005 sender kommunen et brev til kvinden, hvori sagsbehandleren
skriver, at han på baggrund af samtalen om fremtidig beskæftigelse har vurderet, at hun
tilhører personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 3, idet hun har problemer ud
over ledighed (helbred), der medfører, at hun ikke umiddelbart i nærmeste fremtid vil være
i stand til at påtage sig arbejde. Det oplyses samtidig, at hendes sag overgives til arbejdsmarkedsafdelingen.
Ankestyrelsen har ikke praksis på området, men må umiddelbart vurdere, at et sådant brev
opfylder kravene i beskæftigelsesindsatslovens § 20.
37
38 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsens anbefaling
På baggrund af ovenstående vil Ankestyrelsen anbefale
at kommunerne overfører den vurdering, der er skrevet i journaloplysningerne, til et brev til kontanthjælpsmodtageren.
Da vurderingen faktisk i mange tilfælde er foretaget og skrevet, skulle kravet om skriftlighed i
forhold til kontanthjælpsmodtageren være rimeligt let at opfylde.
4.3 Om jobplan
Reglerne om jobplan fi ndes i beskæftigelsesindsatslovens §§ 27-29 og bekendtgørelsens § 64-65.
Kommunen skal forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven
udarbejde en jobplan. Kun hvis der er tale om tilbud efter kapitel 10, som består af vejlednings-
og afklaringsforløb af op til 2 ugers varighed, skal der ikke udarbejdes jobplan. Der skal
således også udarbejdes jobplan i forbindelse med den ”straksaktivering”, som kommunerne i
mange tilfælde benytter sig af straks ved første henvendelse.
Ankestyrelsen har i SM N-7-06 truffet afgørelse om, at en jobplan er en garantiforskrift. Tilsidesættelse
af en garantiforskrift er en væsentlig retlig mangel. Afgørelser, der skulle være
truffet på baggrund af en jobplan, vil derfor være ugyldige. Det betyder, at alle afgørelser om
tilbud, hvor der skulle være udarbejdet en jobplan, inden afgivelse af tilbuddet, er ugyldige og
ville blive hjemvist til ny afgørelse, hvis Ankestyrelsen skulle vurdere sagen.
Dette forhold er ikke indgået i den materielle vurdering af om kommunens afgørelse om
tilbud er i overensstemmelse med reglerne i beskæftigelsesindsatsloven, idet der i denne vurdering
alene er indgået en vurdering af, om kommunen har overholdt reglerne i §§ 92-94.
Der er udarbejdet jobplan i godt halvdelen af sagerne.
I ca. 30 procent af sagerne er der ikke udarbejdet jobplan, selv om det skulle være gjort.
KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE
I de tilfælde, hvor der er udarbejdet en jobplan, er det vurderet, at den i ca. 70 procent af
tilfældene har været fyldestgørende i høj grad eller i nogen grad. I ca. 30 procent af tilfældene
har den ikke eller kun i ringe grad været fyldestgørende.
Det følger af SM N-7-06 og SM N-4-06, at afgørelsen om tilbud formentlig også vil være ugyldig
i de 30 procent tilfælde, hvor jobplanen ikke eller kun i ringe grad er fyldestgørende.
I 64 sager, dvs. ca. 44 procent af alle sagerne, er der enten ikke udarbejdet en jobplan, selv om
det skulle være sket, eller jobplanen er ikke fyldestgørende. I alle disse sager ville afgørelsen
om det afgivne tilbud være ugyldig.
Eksempler på ufyldestgørende jobplan
Sag nr. 081. Sagen handler om en 24-årig kvinde, der har fået kontanthjælp fra 1. august 2003.
Hun får tilbud for perioden 10. november 2003 – 13. januar 2004 efter beskæftigelsesindsatslovens
§ 42. Der er et journalnotat af 6. november 2003, hvoraf fremgår oplysninger om skole,
praktik, og at hun vil kunne aktiveres i 2 måneder før hun går på barsel. Desuden er der peget
på det praktiksted, der efterfølgende gives tilbud om.
Ankestyrelsen vurderer, at der skulle være udarbejdet en jobplan i forbindelse med tilbuddet
den 10. november, og at der med journalnotatet af 6. november 2003 er en jobplan. Den er
imidlertid ikke fyldestgørende, fordi den ikke er skriftlig og underskrevet af kvinden.
Sag nr. 131. Sagen handler om en 27-årig mand, der har fået kontanthjælp fra juli 2003. Han
får tilbud for perioden 29. september 2003 – 30. juni 2004 efter beskæftigelsesindsatslovens §
32, stk. 1, nr. 2. Der er et journalnotat af 18. september 2003, hvoraf fremgår, at der er aftalt
en handleplan, som går ud på deltagelse i et særligt projekt i perioden 1. oktober 2003 til ca.
30. juni 2004, derefter et ordinært uddannelsesforløb efter beskæftigelsesindsatslovens § 32,
stk. 1, nr. 3. Målet er, at manden motiveres inden for de områder, der interesserer ham, medier,
musik osv., således at han bliver i stand til at starte en uddannelse inden for disse områder.
Ankestyrelsen vurderer, at der skulle være udarbejdet en jobplan i forbindelse med tilbuddet
den 29. september, og at der med journalnotatet af 18. september 2003 er en jobplan. Den er
imidlertid ikke fyldestgørende, fordi den ikke er skriftlig og underskrevet af manden.
39
40 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Sag nr. 049. Sagen drejer sig om en 25-årig mand, der har fået hjælp siden 1999, senest fra
den 1. december 2004 efter et afbrudt uddannelsesforløb. Han har i perioden fra 2004 fået
4 forskellige tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens § 32. Der er alene udarbejdet jobplan i
forbindelse med tilbud den 14. maj – 30. juni 2005. I jobplanen er anført, at målet er ordinær
beskæftigelse, samt navnet på tilbuddet og hvilken periode tilbuddet dækker. Jobplanen er
underskrevet af kontanthjælpsmodtageren.
Ankestyrelsen vurderer, at jobplanen kun i ringe grad er fyldestgørende. Det beskrevne mål
er alt for upræcist, og der er ikke angivet noget om indholdet af tilbuddet eller opfølgning.
Jobplanen vedrører i øvrigt kun det ene tilbud.
Eksempel på fyldestgørende jobplan
Sag nr. 070. Sagen handler om en 25-årig mand, der har fået hjælp i en del år, senest siden 8.
august 2005 efter ophør i job. Han får tilbud fra den 29. september 2005. I forbindelse med
tilbuddet udarbejdes jobplan, der indeholder oplysninger om følgende punkter:
- uddannelses- og arbejdserfaring
- bolig og økonomi
- personlige kompetencer
- helbred
- fremtidsplaner på kort og lang sigt
Desuden en beskrivelse af planerne i forhold til det aktuelle jobtilbud og senere, når dette er
gennemført, med angivelse af delmål, tidspunkter, hvem der er ansvarlig for iværksættelsen,
og hvornår der skal følges op.
Jobplanen er underskrevet af kontanthjælpsmodtageren.
Ankestyrelsen vurderer, at en jobplan med dette indhold i høj grad er fyldestgørende og opfylder
betingelserne i bekendtgørelsens § 64.
KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE
Ankestyrelsens anbefalinger
På baggrund af ovenstående resultater og eksempler skal Ankestyrelsen anbefale, at
kommunerne er opmærksomme på at udarbejde eller revidere jobplan ved alle tilbud, bortset fra
de helt kortvarige vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger. Det skal samtidig anbefales, at
kommunerne er opmærksomme på at overføre den jobplan, der i mange tilfælde faktisk er beskrevet
i journaloplysningerne til en skriftlig plan, som kontanthjælpsmodtageren får lejlighed til at
medvirke til og underskrive.
Med hensyn til indholdet af jobplanen kan det anbefales at benytte et fortrykt skema med punkter
svarende til kravene i bekendtgørelsens § 64 og sørge for at udfylde alle rubrikkerne i skemaet.
4.4 Om afgørelsernes form
Der er ikke krav om, at afgørelser skal meddeles i skriftlig form, men ca. halvdelen af afgørel-
serne om tilbud er meddelt skriftligt. Resten er meddelt mundtligt og fremgår af kommunens
journaloplysninger.
Afgørelserne er i langt de fl este tilfælde - som de skal være - klare og forståelige og med angivelse
af hjemmel for tilbuddet.
41
42 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Bilag 1
Undersøgelsens hjemmel,
omfang og metode
Ankestyrelsen og de sociale nævn har en forpligtelse til at koordinere, at afgørelser, der kan
indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen
og praksis. Om lovgrundlaget henvises til §§ 76 – 79 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område – Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005
- og §§ 30 – 36 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004 om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene har ansvaret
på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med henblik på at
få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis
undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne
et grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats.
Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserne og
foretager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen
indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og
Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige
regler.
Tidligere har der i Ankestyrelsens praksisundersøgelser været indkaldt sager fra både kommuner
og de sociale nævn. Herudover har der indgået både bevillings- og afslagssager i samme undersøgelse.
Fremover vil praksisundersøgelserne blive delt op, så der i de enkelte undersøgelser
indgår enten kommunesager eller nævnssager og enten bevillingssager eller afslagssager.
Der er tale om en stikprøve, som kun omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende
kommuner. Undersøgelsen tager dermed ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune.
Kommunerne vil blive vurderet under ét. Fra 2007 planlægges det imidlertid at iværksætte
et system, så alle praksisundersøgelser kommer til at danne grundlag for en benchmarking
af den kommunale sagsbehandling2 . Ankestyrelsen giver en konkret tilbagemelding på
de enkelte sager i forbindelse med afrapporteringen af den enkelte undersøgelse.
2 Der kan læses om benchmarkingprojektet i Ankestyrelsens rapport ”Benchmarking af kommunernes sagsbehandling”, Ankestyrelsen, 2006 på
www.ast.dk
BILAG 1 UNDERSØGELSENS HJEMMEL, OMFANG OG METODE
I alt 15 kommuner blev bedt om at indsende sager vedrørende unge under 30 år, som har
modtaget kontanthjælp i mindst et halvt år.
Der er indkaldt i alt 10 sager fra hver kommune, hvilket vil sige, at der er indkaldt 150 sager
i alt. 3 af kommunesagerne var ikke omfattet af undersøgelsestemaet, og er sorteret fra. Der
indgår således 147 sager i undersøgelsen.
Sagerne er tilfældigt udvalgt ved, at kommunerne er blevet bedt om at udvælge sagerne, så
den første sag vedrører den kontanthjælpsmodtager, som har modtaget kontanthjælp i længst
tid efter 1. juli 2003, hvor den ny lovgivning om opfølgning hver tredje måned trådte i kraft.
De indsendte sager måtte ikke være anket til og behandlet af de sociale nævn.
De 15 deltagende kommuner er:
København, Ringsted, Kolding, Odense, Nakskov, Vejle, Århus, Nyborg, Silkeborg, Ålborg, Haderslev,
Viborg, Solrød, Fredericia og Randers.
Måleskema
I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema,
hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse.
Ankestyrelsen og de sociale nævn har i foråret 2006 afsluttet et arbejde med at udarbejde
skabeloner til måleskemaer. Det har blandt andet medført, at svarkategorien ”i tvivl” ikke
længere anvendes, og at der så vidt muligt anvendes graduerede svarmuligheder i vurderingerne.
Det giver mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og mulighed for
bedre tilbagemelding til kommunerne.
For at styrke grundlaget for dialogen og samarbejdet med kommunerne har Ankestyrelsen
i tidligere undersøgelser bedt kommunerne om ligeledes at udfylde det måleskema, som
Ankestyrelsen anvender ved vurdering af sagerne. Denne procedure er ikke anvendt i denne
undersøgelse, idet Ankestyrelsen ønsker at afprøve de nye måleskemaskabeloner, førend kommunerne
igen vil blive bedt om ligeledes at udfylde måleskemaer til praksisundersøgelserne.
Ankestyrelsen fremsender de af Ankestyrelsen udfyldte måleskemaerne til den enkelte kommune
i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.
43
44 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Bilag 2
Regelgrundlaget
Undersøgelsen har haft fokus på, hvorvidt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, som led i
den lovpligtige opfølgning over for unge under 30 år på kontanthjælp, er behandlet i overensstemmelse
med reglerne.
Anvendte opfølgningsregler
1. Om individuelt kontaktforløb og den første samtale
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
§ 15. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt
og fl eksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.
Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges
kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes
individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på personens jobsøgning og
vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud efter kapitel 10-12 den pågældende skal have, samt at
fastlægge det individuelle kontaktforløb for personen.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af, om der
skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, samt om personen
har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.
Stk. 3. …
Stk. 4. …
§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle samtale efter § 16 afholdes,
senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser
eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifi kationer inden
for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om personens rådighed,
eller er der risiko for, at personen ikke selv kan fi nde beskæftigelse, skal kontakten være hyppigere.
BILAG 2 REGELGRUNDLAGET
Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle samtale efter § 16
afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser
eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Hvis det skønnes nødvendigt for at
bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal kontakten være hyppigere.
Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og hvor helt særlige
forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en
samtale kan være en anden form for kontakt.
Særligt vedrørende den første samtale
§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første samtale efter § 16 afholdes, senest
når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder
fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Under den første samtale skal der ske en samlet
vurdering af den pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt
have besked om kommunens vurdering.
Om opgørelse af perioden på 3 måneder
Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 50. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 4, medregnes i opgørelsen af perioden på
sammenlagt 3 måneder efter § 45, stk. 1, og § 46, stk. 1, perioder, hvor personen i en sammenhængende
periode har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse eller har
deltaget i tilbud efter kapitel 9-11.
Stk. 2. En periode efter stk. 1 er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på
en måned uden kontanthjælp eller starthjælp.
2. Om jobplan
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
§ 27. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne
for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
45
46 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens
ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige,
hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.
Stk. 3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er
væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2,
fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov
på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der
kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at
personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i
lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed
for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen
indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige
angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.
§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,
skal der udarbejdes en jobplan.
Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri,
skal jobplanen revideres.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 fi nder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel
10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, hvis tilbuddet har en
varighed på op til 2 uger.
Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 64. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udarbejder jobplanen sammen med
personen. Senest samtidig med, at jobplanen udarbejdes, afholdes en samtale med personen.
Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og Arbejdsformidlingen henholdsvis
kommunen.
Stk. 2. Jobplanen skal indeholde oplysninger om:
1) personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud,
BILAG 2 REGELGRUNDLAGET
2) eventuelt aftalte tilbud,
3) ansvar for tilmelding til tilbud,
4) tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og
5) ansvar og dato for opfølgning.
Stk. 3. Tilbud, hvor forsørgelsesgrundlaget er aktiveringsydelse, gives med forbehold for, at
betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4. Når der er udarbejdet eller revideret en jobplan, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis
kommunen give personen en kopi af den aftalte jobplan. For personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, skal arbejdsløshedskassen tillige have en kopi.
§ 65. Jobplanen kan revideres på personens initiativ og skal revideres, hvis dette er begrundet i
personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet,
som gør en revision hensigtsmæssig.
Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår
heri, skal jobplanen revideres, jf. § 54, stk. 2. Bestemmelserne i § 64 fi nder tilsvarende anvendelse.
For personer, der har ret til tilbud efter afsnit VI, bortset fra § 141, stk. 1, og § 151, stk. 2,
kan Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen dog under hensyn til personens mulighed
for at kunne påbegynde tilbuddet rettidigt fremsende den reviderede jobplan til underskrift
til personen uden forudgående samtale. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skal
forinden have forsøgt telefonisk at orientere personen om tilbuddet og om fremsendelsen af
jobplanen.
Sociale Meddelelser (SM)
N-4-06:
Der skulle udarbejdes en jobplan, inden der blev givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Selv om jobplanen i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om
personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og om opfølgning, vurderede Ankestyrelsen
ikke, at der var tale om så væsentlige mangler ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig.
N-7-06:
Der skulle have været udarbejdet en jobplan forud for tilbudet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Udarbejdelse af jobplanen var en garantiforskrift. Tilsidesættelse af en garanti-
47
48 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
forskrift var en væsentlig retlig mangel. Den manglende udarbejdelse af jobplanen medførte
afgørelsens ugyldighed. Udeblivelse fra udarbejdelse af jobplan kunne ikke begrunde, at der
ikke skulle udarbejdes en jobplan, idet jobplanen så måtte udarbejdes under hensyn til kon-
krete behov på arbejdsmarkedet.
3. Om ret og pligt til første tilbud
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse,
der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende
periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp
til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18
måneder, jf. stk. 2 og 3. Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er ophørt
med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistå pågældende
med at fi nde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 2. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel
10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller
med tilbud efter kapitel 11.
Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter
kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel
10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel
11 og 12.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst
30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos
en offentlig arbejdsgiver.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 18
måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93, stk. 1.
§ 93. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse,
der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende
periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til
kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt
6 måneder.
BILAG 2 REGELGRUNDLAGET
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en
offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30
timer om ugen.
§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende
periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til
kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt
18 måneder, jf. § 92, stk. 5.
Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 154. Tilbud på 18 måneder henholdsvis 6 måneder, jf. § 151, stk. 1, § 152, stk. 1, og § 153, skal
have en sammenhængende varighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kravet om sammenhængende varighed kan fraviges under hensyn til en hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at kunne påbegynde
tilbud.
4. Om ret og pligt til efterfølgende tilbud
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
§ 96. Når en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret
og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp
eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen
ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget
kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen
har modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller
starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst
6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud,
når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på
12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
49
50 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
5. Om overgangsbestemmelser
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
§ 134. Ledige, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om
støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. …
Stk. 4. I opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter §
4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 5. I opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse
i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. …
Stk. 7. For personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli
2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31. december 2003.
Stk. 8. …
Andre anvendte regler
1. Om målgrupper
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
1) …
2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene
på grund af ledighed,
3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke
alene på grund af ledighed,
4) …
…
BILAG 2 REGELGRUNDLAGET
2. Om rådighed
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005
§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt
tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder,
hvis personen
1) afslår et formidlet arbejde,
2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For ansøgere, der modtager hjælp
efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet,
er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen
hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder
ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger efter stk. 3, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets
indhold,
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende
på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
51
52 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af
alvorligt sygt barn,
7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konfl ikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen
hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det
enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den
pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 6. …
…
BILAG 3 MÅLESKEMA
Bilag 3
Måleskema
Måleskema til undersøgelse om kommunernes praksis om
opfølgning i forhold til unge på kontanthjælp
Identifi kation af sagen
Kommune
Kommune nr.
Sagsnr.
Ankestyrelsen sagsbehandler (initialer)
1. Grundoplysninger
1.1. Borgerens fødselsdato Dato
1.2. Køn Mand
Kvinde
2. Oplysninger om ledighedsforløbet
2.1. Fra hvornår har ansøger fået kontanthjælp?
(Datoen regnes fra starten af den seneste periode, hvis der er
oplysninger om fl ere perioder i de fremsendte akter. Der måles
alene på den seneste periode)
2.2. Hvilken bestemmelse i LAB § 2 har kommunen vurderet, at
ansøger er omfattet af?
2.3. Hvor mange gange i forløbet (efter 1.7.2003) har kommunen
ført kontaktsamtaler med ansøger, LAB § 16-18?
2.4. Hvor mange gange (efter 1.7.2003) har kommunen givet
tilbud efter kap. 10-12 i LAB?
3. Den materielle vurdering af opfølgningen
3.1. Har kommunen samlet set handlet i overensstemmelse med
reglerne?
(Opfølgningsreglerne omfatter reglerne om kontaktsamtaler og
tilbud, samt sagsbehandlingsreglerne under pkt. 4)
Dato
Uoplyst
Nr. 2
Nr. 3
Ændret i forløbet, dvs. både nr. 2 og 3
Uoplyst
Antal gange
Uoplyst
Antal gange
Uoplyst
Alle opfølgningsregler er overholdt
De fl este regler er overholdt
De færreste regler er overholdt
Ingen opfølgningsregler er overholdt
53
54 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst?
(Oplysningsgrundlaget omfatter oplysninger om al opfølgning
efter reglerne om kontaktsamtaler og tilbud, samt sagsbehandlingen,
jf. pkt. 4)
3.2.a Hvis der er markeret for pkt. 3. eller pkt. 4.
Vurdering af kontaktsamtale - der gives en samlet vurdering
uanset om der er afholdt en eller fl ere kontaktsamtaler
3.3. Har kommunen indkaldt til 1. kontaktsamtale efter 3 mdr.,
jf, LAB §§ 16-18?
3.3.a. Hvis Ja, mødte borgeren da op til samtalen?
3.3.b. Hvis Nej til spm. 3.3, hvad er da årsagen til manglende
indkaldelse til kontaktsamtale?
Ingen oplysninger mangler
Enkelte mindre væsentlige oplysninger
mangler
Flere og/eller væsentlige oplysninger
mangler
Afgørende oplysninger mangler
Ja
Nej
Ja
Nej
Uoplyst
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed
og skal derfor ikke skal tage imod tilbud
(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)
Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed
efter LAS § 13, stk. 5
Hvis ja, angiv årsag:
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har
givet tilbud
Andet
Hvis ja, angiv årsag:
BILAG 3 MÅLESKEMA
3.4 Har kommunen hver 3. måned kontaktet pågældende med
henblik på individuel kontaktsamtale, jf. LAB §§ 16-18?
Ja, alle samtaler holdt
Nej, men fl ere end halvdelen af samtalerne
er holdt
Nej, Halvdelen eller færre samtaler er holdt
Nej, ingen samtaler holdt
3.4.a Hvis Nej, hvad er da årsagen/årsagerne? Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed
og skal derfor ikke skal tage imod tilbud
(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)
Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:
Andet
Hvis ja, angiv årsag:
Vurdering af tilbud – Hvis der i forløbet er truffet afgørelse
om mere end et tilbud udfyldes spørgsmål 13-15 for de
efterfølgende tilbud, det er givet.
3.5 Er der givet tilbud efter LAB kap. 10-12 senest efter 13 ugers Ja
hjælp, jf. LAB §§ 92-94?
Nej
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed
efter LAS § 13, stk. 5
Hvis ja, angiv årsag:
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har
givet tilbud
55
56 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.5.a Hvis nej til spm. 3.5, hvad er da årsagen? Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådig-
3.5.b Hvis Ja til spm. 13, er afgørelsen om tilbuddet efter 13
uger da i overensstemmelse med reglerne, jf. LAB §§ 92-94?
4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler
4.1 Er der givet skriftlig besked om kommunens vurdering efter Ja
1. samtale, LAB § 20
Nej
4.2 Er der udarbejdet jobplan, LAB §§ 27 og 29 Ja
Nej
4.2.a Hvis ja til spm. 4.2, er jobplanen da fyldestgørende, kap.8 i I høj grad
bkg. Nr. 1099 af 18.11.05
I nogen grad
hed og skal derfor ikke skal tage imod tilbud
(f.eks. sygdom, barsel o.lign.)
Hvis ja, angiv punkt nr. i LAS § 13, stk. 4:
Kontanthjælpsmodtageren er ikke til rådighed
efter LAS § 13, stk. 5
Hvis ja, angiv årsag:
Ingen rimelig grund til at kommunen ikke har
givet tilbud
Andet
Hvis ja, angiv årsag:
Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med
regler og praksis
Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen
hjemvist, hvis det havde været en klagesag
I ringe grad
Nej
BILAG 3 MÅLESKEMA
4.3 Skulle der have været udarbejdet jobplan, LAB § 29 Ja
5. Vurdering af formelle regler i øvrigt
5.1 Hvis der er truffet afgørelse om et 1. tilbud, hvilken form har
afgørelsen?
Nej
Skriftlig afgørelse
Skriftligt notat i kommunens journal
Anden form
Ikke relevant
Hvis der i forløbet er truffet afgørelse om mere end et
tilbud udfyldes spørgsmål 5.1 for de efterfølgende tilbud,
der er givet
5.2 Er afgørelserne om tilbud klare og forståelige? Alle afgørelser er forståelige
5.3 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelserne om tilbud er
truffet?
5.4 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten?
De fl este afgørelser er forståelige
Halvdelen eller færre afgørelser er forståelige
Ingen afgørelser er forståelige
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Ja
Nej
57