Dokumentationsrapport for Bacheloruddannelsen i ... - ACE Denmark

acedenmark.dk

Dokumentationsrapport for Bacheloruddannelsen i ... - ACE Denmark

Dokumentationsrapport for

Bacheloruddannelsen i Filosofi og

Kandidatuddannelsen i Filosofi ved Syddansk Universitet

Del 1, 2 og 3

Dato: 5. februar 2009

Kontaktperson på universitetet:

Morten Vestergaard-Lund, projektkoordinator, Dokumentation og Kvalitet – Studiekontoret

Tlf: 6550 1518, E-mail: movl@sdu.dk

Kontaktperson på Det Humanistiske Fakultet:

Lotte Bloch, fuldmægtig

Tlf: 6550 2892, E-mail: bloch@sdu.dk

1


Dokumentationsrapport

Bachelor- og kandidatuddannelsen i Filosofi ved Syddansk Universitet

Indledningsvis bemærkes, at dokumentationsrapporten omfatter bacheloruddannelsen i filosofi, den 1faglige

kandidatuddannelse i filosofi, såvel som kandidatuddannelsen med centralt fag i filosofi.

Studiet er forankret ved studienævn for filosofi og ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Dokumentationsrapporten tager udgangspunkt i de seneste studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelserne

i filosofi som samtidig er de første studieordninger, der er udstedt i henhold den nye

uddannelsesbekendtgørelse; bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

ved universitetet med senere ændringer (i det følgende ‖uddannelsesbekendtgørelsen‖).

Bachelorstudieordningen trådte i kraft i september 2005. Kandidatstudieordningen trådte i kraft september

2007.

Det bemærkes, at der således endnu ikke er studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen i filosofi

i henhold til denne studieordning.

Del 1: Udmøntning af kriterier i målepunkter

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Målepunkt 1.1.1:

Besvarelsen af målepunktet vedrører både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet

indgår på en række områder i løbende dialog med aftagere og alumner. Nedenfor er disse områder skitseret.

Aftagerpaneler:

Det humanistiske fakultet har to aftagerpaneler – Aftagerpanel for Undervisning og Aftagerpanel for

Kultur og Kommunikation. Aftagerpanelerne blev oprettet i 2005, i starten inden for tre områder. De

tre aftagerpaneler blev på baggrund af løbende evalueringer og justeringer i 2007 til de to eksisterende

aftagerpaneler.

De to aftagerpaneler retter sig mod forskellige arbejdsområder for de humanistiske dimittender. Det ene

aftagerpanel består af aftagere der har brug for dimittender til undervisningsopgaver, mens det andet

aftagerpanel bredt dækker området kultur og kommunikation.

Aftagerpanelet har en rådgivende funktion bl.a. i forbindelse med uddannelsesplanlægning, afdækning

af nye jobområder for humanistiske kandidater, samt øget samarbejde mellem aftagerne og Det Huma-

2


nistiske Fakultet. Der afholdes som udgangspunkt ét møde i aftagerpanelerne om året, derudover foregår

der en løbende dialog med enkelte af paneldeltagerne i forbindelse med sideløbende projekter og

samarbejder (jf. bilag 3 for kommissorium for aftagerpaneler, samt bilag 4 for referat fra sidste aftagerpanelmøde).

Næste aftagerpanelmøde er planlagt til marts 2009, hvor blandt andet kandidaternes kompetenceprofiler

og akkreditering er på dagsordenen.

Begge aftagerpaneler har stor relevans for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i filosofi, idet

disse uddannelser sigter mod beskæftigelse både inden for undervisning (bl.a. med mulighed for pædagogikum

ved kombination med relevant tilvalg eller kandidatoverbygning) og inden for en række områder

inden for kultur og kommunikation i både den private og offentlige sektor).

Aftagerpanelerne har haft lejlighed til at diskutere projektorienterede forløb, der nu er indført som en

mulighed i studieordningen for kandidatuddannelsen i filosofi. Desuden har aftagerpanelerne drøftet

kompetenceprofiler for uddannelserne til brug på eksamensbeviserne. Resultatet heraf var en omskrivning

af kompetenceprofilerne til en form, der er langt mere aftagerrettet og mindre universitær i sin

sprogbrug end de hidtil anvendte profiler.

Det Humanistiske Fakultet har valgt at forankre aftagerpanelerne på fakultetsniveau, med muligheden

for at etablere aftagerpaneler på institut- og studieniveau. Der foregår derfor en løbende evaluering af

behovet for særlige aftagerpaneler på institut- eller studieniveau.

Vi er foreløbig af den overbevisning at de to aftagerpaneler på fakultetsniveau i tilstrækkelig grad dækker

behovet. Dette skyldes ikke mindst at de enkelte studier har mulighed for at komme med input og

kan tage specifikke emner op, samt at Filosofistudiet har andre kontakter til relevante aftagergrupper (se

nedenfor).

Fagligt Forum:

Dialogen med aftagere foregår også i Fagligt Forum for Filosofi og Religion under Undervisningsministeriet,

hvor studielederen er repræsenteret. Således har repræsentanter for gymnasieskolen i Fagligt Forum

påpeget vigtigheden af idéhistoriske kompetencer i forbindelse med den ny gymnasiereform, hvilket

er indgået i studienævnets overvejelser over læringsmål og kursusindhold. Studienævnet holdes via

Fagligt Forum løbende orienteret om de nyeste udviklinger og prognoser mht. beskæftigelsessituationen

i gymnasieskolen og kravene til fremtidens kandidater.

Censorerne:

Dialogen med aftagere foregår endvidere i censorkorpset, som p.t. har mere end 20 aftagermedlemmer.

Den løbende dialog med censorkorpset udgør sammen med de årlige censorrapporter (jf. bilag 6 – Censorformandsberetninger

2006 og 2007) en vigtig form for feedback med henblik på løbende udvikling

af studiet også set i et aftagerperspektiv. Censorformandskabet får nye studieordninger samt større studieordningsændringer

til gennemsyn, hvorved kvalitet og relevans sikres. Den stadige udveksling af erfaringer

og diskussion af problemer sikres gennem årlige møder i censorkorpset. Aftagermedlemmer af

censorkorpset har f.eks. påpeget vigtigheden af at de studerendes evner for mundtlig sagsfremstilling

fortsat udvikles og testes, hvilket er indgået i studienævnets overvejelser over prøveformer som et argument

mod at indføre flere skriftlige prøver. Studielederen er tillige censorformand og får i denne egenskab

også de andre institutioners studieordninger til gennemsyn og indgår i dialog med deres studieledere.

Studiets egne studieordninger sendes af hensyn habilitet til gennemsyn hos næstformændene, som

p.t. begge er aftagercensorer.

Kandidatundersøgelse:

3


Der laves (jf. bilag 51, Delpolitik for: Efter uddannelsen) hvert tredje år en omfattende kvantitativ undersøgelse

blandt alle universitetets dimittender. Kandidatundersøgelsen er rettet mod bachelorer og

kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for de tre sidste år. Undersøgelsen er foreløbig gennemført

to gange i henholdsvis 2005 og i 2007 i form af Humanistundersøgelsen.

I undersøgelsen afdækkes en lang række områder af relevans for de enkelte studiers uddannelsesplanlægning

og aftagerrelevans. Det drejer sig bl.a. om kompetencematch mellem tillærte og efterspurgte

kompetencer, job og branchetyper, overgangsledighed og vejen til det første job. Via kandidatundersøgelsen

får filosofistudiet således en løbende tilbagemelding fra fagets dimittender.

Filosofistudiet har tidligere selv gennemført en kandidatundersøgelse, som har dannet grundlag for oprettelsen

af en lokal alumnedatabase (jf. referat fra studienævnsmøde 14. juni 2006) og for studienævnets

overvejelser over uddannelsens udformning. Endvidere fungerer den årlige kandidatafslutning – en

reception for de kandidater der er dimitteret i årets løb – som et forum for kontakt til dimittenderne og

giver vigtig viden om deres karriereveje, muligheder og problemer.

Alumneportal:

Syddansk Universitet arbejder med at etablere en internetportal, som vil være indgangen til universitetet

for alumnerne. Portalen vil blive lanceret i februar 2009.

På portalen vil det være muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, karriere mm.

Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret på uddannelsesretning. Ved oprettelse af profilen

kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for universitetet, og om de vil være mentor

for en studerende. Ressourcepersoner vil være alumner, som har lyst til at gæsteforelæse, fortælle om

karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm.

Formålet med portalen er at bibeholde og vedligeholde en fortsat kontakt til universitetets alumner.

Ved at lade alumnerne registrere sig elektronisk med en e-mail-adresse, giver det universitetet mulighed

for at benytte en hurtig og enkel kommunikationskanal til alumnerne i tillæg til trykt skriftlig kommunikation.

Når en alumne får tilsendt sit eksamensbevis, vil han eller hun få information om alumneportalen

og mulighed for fortsat kontakt til universitetet. Ligeledes vil andre kanaler blive benyttet i markedsføringen

af portalen (breve, tryksager, e-mail, online annoncering, presse).

Ved oprettelse af profilen kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for universitetet,

og om de fx vil være mentor for en studerende. Ressourcepersoner vil være alumner, som har lyst til

at gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm.

Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i studiet, under speciale og i forbindelse

med jobsøgning ved afslutning af uddannelsen.

Portalen vil fungere som universitetets administrationsværktøj for alumner og give det administrative

personale en direkte og enkel adgang til alumnerne. Portalen vil indeholde alle alumner, som universitetet

har digitalt registreret (primært via STADS). Der vil således være en gruppe aktive alumner (de der

har oprettet en profil) og en gruppe passive alumner. Fra såvel centralt som decentralt niveau (fakultet,

institut, center, uddannelse) vil det være muligt at lave søgning blandt alumnerne og lave adresseudtræk

i forbindelse med dimittendundersøgelser mm. Det vil også være muligt at udseende mails til de aktive

alumner, som har registreret sig med e-mailadresse.

I forbindelse med akkreditering af uddannelserne vil alumnerne – og den direkte og lette adgang til dem

via alumneportalen – fremover kunne kvalificere processen. Gennem den decentrale administration af

4


alumnedatabasen vil de enkelte uddannelsesenheder have adgang til alumner som respondenter på akkrediteringsrelevante

surveys, som deltagere i aftagerpaneler og som bidragydere i fx styregrupper, kvalitative

inputs om læringsudbytte og relevans af uddannelsen mv.

Det er hensigten at bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi aktivt vil bruge denne nye alumnedatabase.

Dette vil ske både i forbindelse med løbende kvalitativ feedback fra tidligere studerende og til gavn

for de nuværende studerende, bl.a. i forbindelse med mentorordninger.

Karrierevejsarrangement:

Der afholdes hvert år en karrieredag, hvor dimittender fortæller om deres karrierevej og hvordan de

bruger deres filosofiuddannelse i deres nuværende arbejde, f.eks. i forlagsbranchen, som konsulenter,

med egen virksomhed etc. På denne måde sikres en mere direkte dialog og kontakt mellem studerende

og dimittender.

Bilag, kriterium 1:

Bilag 3: Kommissorium for aftagerpaneler ved det Humanistiske fakultet på SDU, godkendt af dekanen

Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde på Mad House d. 24. januar 2008

Bilag 6: Censorformandsberetninger 2006 og 2007, censorformandskabet for filosofi

Bilag 51: Delpolitik for: Efter uddannelsen

5


Kriterium 2. Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Syddansk Universitet har som led i universitetets interne kvalitetsudviklingsarbejde og kvalitetsmodel

udviklet en Delpolitik for: Efter uddannelsen (se bilag 51), der i høj grad tager udgangspunkt i at sikre,

at universitetets indsats i forhold til studerendes succesfulde gennemførelse og afslutning af uddannelsen

og en efterfølgende succesfuld indtræden på arbejdsmarkedet i et i forhold til uddannelsen relevant job

hele tiden udvikles og forbedres.

Delpolitik for: Efter uddannelsen støtter altså op om initiativer til en løbende forbedring af dimittendernes

arbejdsmarkedssituation.

Det sker gennem følgende typer af aktiviteter:

Initiativer omkring erhvervs-, udslusnings-, og karrierevejledning, hvor alle studerende og dimittender

løbende skal have tilbud om information og vejledning vedrørende job, karriere og uddannelsesafslutning

Alumnedatabase og alumnetilbud, hvor der oprettes en alumnedatabase for alle nye dimittender

(både bachelorer og kandidater) fra universitetet

Kandidatundersøgelser, hvor der med mellemrum gennemføres en kandidat-undersøgelse rettet

mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste tre år. Undersøgelsen

indeholder spørgsmål om bachelorernes og kandidaternes erhvervs- og karriereveje.

Kandidatundersøgelsen kan altså bidrage med væsentlig information om disse forhold.

Aftagerpaneler – hvor der oprettes aftagerpaneler, der kan indgå i en dialog med universitetet

om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet – og inddrages ved udvikling af nye og

eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.

Der kan for yderligere information om løbende, konkrete initiativer henvises til

www.sdu.dk/karriere.

Målepunkt 2.1.1:

Bacheloruddannelsen

Videnskabsministeriets tal (nyuddannedes beskæftigelse, tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen) viser,

at Syddansk Universitet har uddannet 25 nye bachelorer i filosofi i 2004, 15 nyuddannede bachelorer i

2005 og 21 nyuddannede bachelorer i 2006.

Af de 25 bachelorer uddannet i 2004 fortsatte 88% enten på en kandidatuddannelse (76%), i beskæftigelse

(8%) eller på ophold i udlandet (2%).

Af de 15 bachelorer uddannet i 2005 fortsatte 100% enten på en kandidatuddannelse (93%), i beskæftigelse

(7%) eller på ophold i udlandet (0%).

Af de 21 bachelorer uddannet i 2006 fortsatte 100% enten på en kandidatuddannelse (86%), i beskæftigelse

(14%) eller på ophold i udlandet (0%).

Samlet set kan det konstateres, at mere end 90 % af de uddannede bachelorer for ovennævnte tre år

fortsætter på enten en kandidatuddannelse, er i beskæftigelse eller tager på ophold i udlandet, om end

der på grund af det relativt lille antal nyuddannede er forholdsvis store udsving fra år til år.

6


I forhold til tal for hele landet (filosofi, samlet for perioden 2003 – 2006) ligger Syddansk Universitets

tal for fortsættelse på kandidatuddannelse, i beskæftigelse eller i udlandet helt på linje med landstallene.

Kandidatuddannelsen

Videnskabsministeriets tal (nyuddannedes beskæftigelse, tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen) viser,

at Syddansk Universitet har uddannet 13 nye kandidater i filosofi i 2004, 13 nye kandidater i 2005 og

13 nye kandidater i 2006.

Af de 13 kandidater uddannet i 2004 fortsatte 6 i beskæftigelse (46%), 4 i ledighed (31%) og 2 (15%)

uden for arbejdsstyrken.

Af de 13 kandidater uddannet i 2005 fortsatte 7 i beskæftigelse (54%), 2 i ledighed (15%) og 4 (31%)

uden for arbejdsstyrken.

Af de 13 kandidater uddannet i 2006 fortsatte 10 i beskæftigelse (77%), 2 i ledighed (15%) og 1 (8%)

uden for arbejdsstyrken.

Samlet set kan det konstateres, at ledigheden for kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet har været

stærkt faldende / beskæftigelsen har været stærkt stigende i perioden fra 2004 – 2006.

De gennemsnitlige tal for beskæftigelse og ledighed for kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet er

fint på niveau med tal for samme på landsplan for perioden. Kandidater fra Syddansk Universitet har

således ikke en ledighedsgrad eller en beskæftigelsesgrad, der adskiller sig mærkbart fra landsgennemsnittet

for filosofi-kandidater.

Til gengæld er ledigheden for kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet i gennemsnit for perioden

noget højere end for hovedområdet (humaniora, hele landet) (20% mod 12%)

Det kan således konstateres, at kandidater i filosofi generelt har en højere ledighed end den, der er gældende

for humanister som helhed.

Hertil ønskes der knyttet seks kommentarer:

For det første er der tale om meget få kandidater i filosofi, der årligt uddannes fra Syddansk Universitet,

hvorfor der skal relativt små udsving til, før procentsatserne for beskæftigelse og ledighed påvirkes fra år

til år.

For det andet er ledigheden for humanister generelt indtil udgangen af 2008 været stærkt nedadgående i

det danske samfund. Ledighedstal fra Akademikernes Centralorganisation fra december 2008 viser, at

den gennemsnitlige ledighed for humanistiske kandidater er så lav som 4,0 %, jf. bilag 8. Ledigheden

for kandidater med filosofi må alt andet lige antages at falde i takt med ledigheden generelt for humaniora.

(Hele ledighedsstatistikken kan ses på http://www.ac.dk/files/pdf/Ledighed-december-2008.pdf.)

For det tredje henvises der til humanist-undersøgelsen og Syddansk Universitets kandidat-undersøgelse

(se nedenfor under målepunkt 2.1.2), hvor det blandt andet kan ses, at flere og flere humanister (herunder

filosofi-kandidater) finder relevant beskæftigelse inden for f.eks. det private arbejdsmarked.

For det fjerde understreges det, at den strategi og de initiativer, der igangsættes og videreudvikles som

del af Delpolitik for: Efter uddannelsen (se ovenfor) også – både på kort og på lang sigt – forventes at

påvirke beskæftigelsessituationen positivt for kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet.

7


For det femte forventer vi, at den planlagte adgangsbegrænsning og dermed faldende optag samt det

faktum, at der gennem en længere årrække har været faldende søgning til uddannelsen på sigt vil føre til

færre kandidater og dermed en bedre tilpasning til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter disse.

For det sjette er uddannelsen blevet udviklet med henblik på at ruste de studerende bedre til at møde

kravene på arbejdsmarkedet. Undervisningen er blevet mere praksisorienteret og sigter bl.a. mod at give

de studerende kendskab til relevante dele af arbejdsmarkedet og forestå udviklingsarbejde (jf. målepunkt

3.1.1 og studieordningernes kompetencebeskrivelser, § 2 i bilag 1 og § 2 i bilag 2).

Målepunkt 2.1.2:

Bacheloruddannelsen

Som tallene ovenfor viser fortsætter langt de fleste nyuddannede bachelorer i filosofi fra Syddansk Universitet

på en kandidatuddannelse (84% - perioden 2003 – 2006), og samlet set 95 % (også perioden

2003 – 2006) fortsætter enten på en kandidat-uddannelse, fortsætter i beskæftigelse eller fortsætter på

ophold i udlandet. Tallene ligger som det ses af bilag 7 meget fint på linje med hovedområdet på landsplan

(humaniora, samme tidsperiode).

Universitetet er således langt den største aftager af færdiguddannede bachelorer.

Kandidatuddannelsen

Kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet finder beskæftigelse i et omfang, der svarer til landstallene

for beskæftigelse i filosofi (Videnskabsministeriets tal). Således er 59% af de nyuddannede kandidater i

filosofi fra Syddansk Universitet i beskæftigelse (gennemsnit 2003-2006) mens tilsvarende landstal er 58

%.

Det bemærkes dog, at beskæftigelsen er stigende, og at 77% af de nyuddannede kandidater i filosofi fra

Syddansk Universitet var i beskæftigelse i 2006 – mod 73% på landsplan for kandidater i filosofi. Disse

beskæftigelsestal ligger generelt fint på linje med landstallene for humaniora for 2006, hvor 76% af de

nyuddannede var i beskæftigelse.

Beskæftigelsen for filosofi-kandidater fra Syddansk Universitet har altså i de senere år udviklet sig rigtig

fint og i den rigtige retning.

Syddansk Universitets kandidat-undersøgelse fra 2005 (for perioden 1999-2004, bruttoresponsrate

61%) giver et fingerpeg om, at hvilke jobfunktioner, kandidater i filosofi fra Syddansk Universitet varetager.

Som det ses af listen over stillingsbetegnelser fra kandidat-undersøgelsen for filosofi-kandidater,

bilag 10, er der mange forskellige (både fra offentligt og privat regi) – men i de fleste tilfælde – relevante

jobfunktioner, der er anført.

Som det fremgår af Humanist-undersøgelsen fra 2007 (seks danske universiteter i samarbejde med Capacent

Epinion, se bilag 9) har der inden for gruppen ‖Historie, filosofi og idehistorie‖ været en betydelig

stigning i andelen med privat beskæftigelse, hvor 55% af dimittenderne vurderer, at deres job ligger

uden for det traditionelle fagområde.

For kandidater inden for området ‖historie, filosofi og idehistorie‖ er de oftest forekommende offentlige

arbejdspladser ifølge humanist-undersøgelsen undervisning i gymnasieskolen, administration / forvaltning

og kommunikation.

8


For kandidater inden for området ‖historie, filosofi og idehistorie‖ er de oftest forekommende private

arbejdspladser ifølge humanist-undersøgelsen konsulent- og rådgivningsvirksomhed, IT-virksomhed og

Medievirksomhed.

En af rapportens hovedpointer er, at den private sektors rolle som storaftager af humanist-kandidater i

dag er et faktum.

Det kan derfor alt andet lige på baggrund af ovennævnte konkluderes, at kandidater i filosofi fra Syddansk

Universitet i stigende grad finder beskæftigelse - herunder relevant beskæftigelse – og at denne

beskæftigelse i stigende grad finder sted i forhold til det private arbejdsmarked.

Og det forventes sidst men ikke mindst, at denne proces vil blive forstærket af de initiativer, der er

igangsat med Delpolitik for: Efter uddannelsen.

Bilag, kriterium 2:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 7: Videnskabsministeriets tal for beskæftigelse og ledighed af nyuddannede

Bilag 8: Uddrag af AC’s ledighedsstatistik, december 2008 (tabel B)

Bilag 9: Uddrag af Humanist-undersøgelsen 2007

Bilag 10: Stillingsbetegnelser for filosofi fra Syddansk Universitets kandidatundersøgelse

Bilag 51: Delpolitik for: Efter Uddannelsen

9


Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Der lægges vægt på at undervisere i samtlige discipliner – på både bachelor- og kandidatuddannelsen –

inddrager relevante nyere forskningsresultater, hvilket bl.a. sikres gennem studienævnets halvårlige godkendelse

af standardpetita for de enkelte discipliner. I undervisningen anvendes i høj grad forskningsartikler

ved siden af oversigtslitteratur, og det relativt lille udvalg af problemstillinger og tekster gør det

muligt at behandle disse særligt dybtgående og videnskabeligt.

Uddannelsen er tilrettelagt ud fra et pluralistisk fagsyn, hvilket udmønter sig i at de studerende på bacheloruddannelsen

indføres grundigt i både systematisk, problemorienteret og historisk, tekstfortolkende

filosofi og i såvel den analytiske som den kontinentale filosofis karakteristiske problemstillinger og

metoder. Der benyttes næsten udelukkende de nyeste forskningsbaserede lærebøger. Alle fagets hoveddiscipliner

– metafysik, erkendelsesteori, etik, politisk filosofi, logik, videnskabsteori og de historiske

discipliner – har tilknyttet undervisere, der er aktive og anerkendte forskere inden for det pågældende

forskningsfelt.

Der stilles i bachelorstudieordningen krav om at også den nyeste filosofi skal inddrages i kurset i Moderne

filosofi (bilag 1, §29c & §31c, s. 30 og 31), jf. krav i undervisningsbekendtgørelsen for filosofi i

gymnasieskolen. De mere udførlige kursusbeskrivelser som er tilføjet i de seneste studieordninger stiller

nu specifikke krav til at der indgår en lang række aktuelle retninger og emner i kurserne.

Det fremgår af censortilbagemeldingerne (se kriterium 8 og bilag 6, Censorformandsberetninger 2006

og 2007), at censorerne er tilfredse med forskningsbaseringen af uddannelsen. Det er f.eks. blevet bemærket

positivt at kurset i Erkendelsesteori i modsætning til tidligere nu dækker de aktuelle retninger

og emner.

Målepunkt 3.1.1:

Besvarelsen af målepunktet vedrører både bachelor- og kandidatuddannelsen.

De enkelte underviseres centrale forskningsområde er tæt knyttet til deres centrale undervisningsforpligtelser.

Nedenstående tabeller giver en oversigt over uddannelsernes fagelementer for det seneste semester,

efterårssemestret 2008, sammenholdt med forskningsområder/VIP. For en nærmere beskrivelse af

forskningsområder, der anvendes i nedenstående tabel, se besvarelsen af målepunkt 5.1.1.

Tabel 3.1 Sammenhæng mellem bacheloruddannelsens obligatoriske fagelementer og forskningsom-

råder, opgjort for forårssemestret og efterårssemestret 2008

Fagelementets titel Semester Forskningsområde:

Videnskabsteori 1 2 Teoretisk filosofi

Praktisk filosofi

Filosofihistorie

Filosofihistorie 2 og

2 Filosofihistorie

Klassiske tekster 2

Teoretisk filosofi

VIP’er knyttet til fagelementer

og forskningsområder

Søren Harnow Klausen

Lars Binderup

Peter Wolsing

Peter Wolsing

Erich Klawonn

Argumentationsteori 2 Teoretisk filosofi Cynthia M. Grund

10


Logik 2 Praktisk filosofi Søren Frimodt-Møller

Filosofihistorie 2 2 Teoretisk filosofi Erich Klawonn

Moderne filosofi 2a og 2b 4 Filosofihistorie

Jørgen Hass

Teoretisk filosofi Søren Harnow Klausen

Moderne filosofi 2a 6 Filosofihistorie Jørgen Hass

Filosofihistorie og

1 Filosofihistorie

Peter Wolsing

Klassiske tekster 1 a

Teoretisk filosofi Stig Børsen Hansen

Filosofihistorie og

1 Filosofihistorie

Peter Wolsing

Klassiske tekster 1b

Teoretisk filosofi Stig Børsen Hansen

Metafysik

1 Teoretisk filosofi Nikolaj Nottelmann

og Erkendelsesteori

Teoretisk filosofi Erich Klawonn

Filosofiske grundbegreber 1 Teoretisk filosofi Jens Hebor

Videnskabsteori 1 og 2 3 Teoretisk filosofi Jens Hebor

Etik og Politisk filosofi

3

Praktisk filosofi

Anne-Marie S. Christensen

Moderne filosofi 1 a+b

3

Teoretisk filosofi

Jens Hebor

Stig Børsen Hansen

BA seminar

5

Anne-Marie S. Christensen

Tabel 3.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsens kurser og forskningsområder, opgjort for for-

årssemestret og efterårssemestret 2008

Fagelementets titel Semester Forskningsområde

VIP’er knyttet til fagelementer

og forskningsområder

Logikseminar 2 Teoretisk filosofi Cynthia M. Grund

Æstetik 2 Praktisk filosofi Niels Thomassen

Heideggers ―Sein und Zeit‖ 2 Filosofihistorie Jørgen Hass

Retfærdig krig 2 Praktisk filosofi Stig Børsen Hansen

Eksistens- og transcendentalfilosofisk

etik: Fichte og Kierkegaard

2 Filosofihistorie Peter Wolsing

Formodningsmæssig etik 2 Teoretisk filosofi Nikolaj Nottelmann

Aktuel erkendelsesteori og om- 2 Teoretisk filosofi Esben Nedenskov Peterverdensskepticismesen

Musikfilosofi 2 Teoretisk filosofi Cynthia M. Grund

Teknologiens tænkere 2 Teoretisk filosofi

Praktisk filosofi

Stig Børsen Hansen

Teorier om bevidsthed og selvbevidsthed

1

Filosofihistorie Peter Wolsing

Folk Psychology – udlevet teori

eller livskraftig praksis?

1

Teoretisk filosofi Nikolaj Nottelmann

Moralens grundlag 1 Praktisk filosofi Erich Klawonn

Udvalgte emner i logikken 1 Teoretisk filosofi Cynthia M. Grund

Til dette målepunkt ønsker vi at knytte følgende supplerende bemærkninger.

11


Lektor ph.d. Lars Binderup. Underviser i Politisk Filosofi og Moderne Filosofi 1 og underviser på kandidatuddannelsen

typisk inden for etik, politisk filosofi og sprogfilosofi. Lars Binderup har sit primære

forskningsfelt inden for politisk filosofi, etik, metaetik og sprogfilosofi.

Adjunkt ph.d. Anne-Marie Søndergaard Christensen. Underviser i Etik og Politisk Filosofi på bacheloruddannelsen

og underviser på kandidatuddannelsen typisk inden for etik og moderne filosofi. Anne-

Marie S. Christensen har sit primære forskningsfelt inden for etik, visse former for kontinental filosofi

samt moderne sprogfilosofi, herunder Wittgenstein.

Lektor phil. dr. Cynthia M. Grund. Underviser i Logik og Argumentationsteori på bacheloruddannelsen

og underviser på kandidatuddannelsen typisk i emner inden for logik, æstetik og filosofi og medier.

Cynthia M. Grund har sit primære forskningsfelt indenfor logik, sprogfilosofi, æstetik og filosofi og

medier.

Adjunkt ph.d. Stig Børsen Hansen. Underviser i Filosofihistorie 1 (specielt middelalderens filosofi), Moderne

filosofi 1 og underviser på kandidatuddannelsen i emner som Wittgensteins filosofi, teknologifilosofi

og retfærdig krig. Stig Børsen Hansen har sit primære forskningsfelt inden for religionsfilosofi (på

analytisk-filosofisk grundlag).

Lektor mag. art. Jørgen Hass. Underviser i Klassiske Tekster, Filosofihistorie og Moderne Filosofi 2 på

bacheloruddannelsen og underviser på kandidatuddannelsen typisk i emner inden for moderne tysk

eller fransk filosofi, nyere tids eller antikkens filosofi. Jørgen Hass har sit primære forskningsfelt inden

for nyere og til dels ældre filosofihistorie samt moderne kontinentalfilosofi. Han har oversat og kommenteret

flere centrale filosofihistoriske tekster, både fra antikken, nyere tid og moderne tid.

Lektor cand. phil. Jens Hebor. Underviser i Filosofiske Grundbegreber, Videnskabsteori 2 og Moderne

Filosofi 1 på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen typisk i emner inden for videnskabsteori,

metafysik og erkendelsesteori. Jens Hebor har sit primære forskningsfelt inden for videnskabsteori, metafysik,

erkendelsesteori og sprogfilosofi.

Professor dr. phil. Erich G. Klawonn. Underviser i Metafysik og Filosofihistorie 2 på bacheloruddannelsen

og underviser på kandidatuddannelsen typisk i metafysik (philosophy of mind, tidens ontologi),

metaetik og fjernøstlig filosofi. Erich Klawonn har sit primære forskningsfelt inden for metafysik og

metaetik.

Professor dr. phil. Søren Harnow Klausen. Underviser i Opgaveskrivning, Erkendelsesteori, Metafysik,

Videnskabsteori 1 og Moderne Filosofi på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen typisk i

erkendelsesteori, metafysik og fænomenologi. Søren Harnow Klausen har sit primære forskningsfelt

inden for erkendelsesteori, metafysik, videnskabsteori og fænomenologi.

Adjunkt, ph.d. (og Ung Eliteforsker) Nikolaj Nottelmann: Underviser i Erkendelsesteori på bacheloruddannelsen

og underviser på kandidatuddannelsen typisk i emner inden for erkendelsesteori og metafysik.

Nottelmann har sit primære forskningsfelt inden for erkendelsesteori, sprogfilosofi og metafysik

(philosophy of mind; kausalitet).

Studielektor, cand. phil. Caroline Schaffalitzky de Muckadell: Underviser i Etik og Politisk filosofi samt

Klassiske tekster på bacheloruddannelsen og underviser på kandidatuddannelsen typisk i religionsrelateret

filosofi. Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der er ved at færdiggøre sit ph.d.-studium har sit primære

forskningsfelt inden for religionsrelateret filosofi og etik, politisk filosofi og anvendt filosofi.

12


Lektor, mag. art. Niels Thomassen (fratrådt 2008): Underviste primært på kandidatuddannelsen, typisk i

filosofisk æstetik, eksistensfilosofi og religionsfilosofi. Niels Thomassen har sit primære forskningsfelt

inden for livsfilosofi, etik, samfundsfilosofi og æstetik.

Lektor ph.d. Peter Wolsing: Underviser på bacheloruddannelsen inden for Filosofihistorie 1, Klassiske

tekster og Moderne filosofi 2, og underviser på kandidatuddannelsen typisk i filosofihistorie (specielt

den tyske idealisme og moderne tysk filosofi) samt fjernøstlig filosofi (Peter Wolsing har en sidefagsuddannelse

i indologi).

Samvirke mellem forskning og praksis

Den forskning som er knyttet til uddannelsen samvirker med praksis i adskillige henseender. Ved

”praksis” forstås undervisning og uddannelse uden for filosofistudiet, forskning på andre, typisk mere

empirisk orienterede områder, udviklingsarbejde og rådgivning, forebyggelse og behandling, erhvervsliv

og organisationer, politiske beslutningsprocesser og samfundsdebat i bredere forstand.

Underviserne indgår jævnligt i gymnasiale udviklingsprojekter som sigter mod at omsætte de nyeste

filosofiske forskningsresultater så de kan indgå i gymnasiets filosofiundervisning. Forskningsprogrammet

”Viden og læring” (se målepunkt 5.1.1) sigter ligeledes mod vidensoverførsel til uddannelsessektoren,

erhvervslivet og beslutningstagere, ligesom forskningsprojekterne under programmet forholder sig

til empirien på området.

Konkret kan nævnes studier af tværvidenskabelig forskning og undervisning, som gennemføres i samspil

med bl.a. idrætsforskningsmiljøer og gymnasiesektoren, samt undersøgelser af læring og refleksion i

arbejdssammenhænge. Forskningsprogrammet ”Musikkens og lydens æstetik” (se målepunkt 5.1.1)

samvirker med både udøvende musikere og computerteknikere og lyddesignere. Forskningen i velfærd

og andre etiske og politisk-filosofiske problemstillinger relateres til bl.a. sundhedsøkonomi og aktuelle

politiske diskussioner. Forskningen i religionsrelateret filosofi, som profiterer af at filosofi og religionsvidenskab

hører under samme institut, baserer sig mere end traditionel religionsfilosofi på empiriske og

praksisrelaterede studier af religion og forholder sig bl.a. til procedurerne for statslig anerkendelse af

trossamfund. En af underviserne i Erkendelsesteori har 2008 modtaget Tietgenprisen, der gives specielt

for erhvervsrettet humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Undervisernes involvering i kursusforløb

på bl.a. journalist-, cand. negot- og datalogiuddannelserne bringer dem også i berøring med relevante

praksisområder og påvirker deres forskning.

Alle de nævnte sammenhænge mellem forskning og praksis udnyttes og tematiseres i undervisningen.

Der lægges endvidere vægt på censortilbagemeldinger, der giver et komparativt billede af de studerendes

niveau i forhold til studerende på de filosofiske og filosofiinvolverende studier i Aarhus, Roskilde og

København. Tilbagemeldingsskemaet (se bilag 5) indeholder mulighed for censors kommentarer til

eksamination, niveau, pensum, spørgsmål, samt for mere almene bemærkninger. Baseret på en gennemgang

af rapporterne fra de sidste 3 år er det indtrykket, at censorerne er tilfredse med de studerendes

niveau og forskningsbaseringen af uddannelsen; det er f.eks. blevet bemærket positivt at kurset i Erkendelsesteori

i modsætning til tidligere nu dækker de aktuelle retninger og emner. Udeblivelse fra eksamen

har i en periode været bemærket som et stigende problem, men vi har sat ind over for dette (se nedenfor

under målepunkt 6.1.2. (ix)) og det synes på det seneste at være i bedring. Negative vurderinger af de

studerendes niveau har stort set kun været fremsat i forbindelse med prøver uden for de ordinære eksamensterminer

(”omprøver”), hvor der er en naturlig overrepræsentation af svagere studerende.

13


Censorformanden (som samtidig er studieleder og studienævnsformand for uddannelserne) udarbejder

på grundlag af tilbagemeldingerne en årlig censorrapport (bilag 6 – Censorformandsberetninger 2006

og 2007) hvori de væsentligste bemærkninger er gengivet og kommenteres. Der har ikke været grund til

at fremhæve filosofiuddannelserne i Odense negativt i de seneste 3 års rapporter.

Målepunkt 3.2.1:

Bachelor- og kandidatuddannelsens overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer fremgår af

kriterium 9, hvor bachelor- og kandidatuddannelsens kompetencemål, som beskrevet i studieordningen,

er holdt op imod vidensniveauet for bachelor- og kandidatuddannelser fastsat i den danske kvalifikationsramme

for videregående uddannelser.

Det bemærkes, at studieordningernes kompetenceprofil vil blive revideret, så snart kvalifikationsrammen

er implementeret i regelværket.

Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i filosofi giver de studerende teoretiske, metodiske og

empiriske færdigheder på 3 niveauer:

Uddannelserne giver de studerende generelle humanistiske kompetencer, der er beskrevet i studieordningernes

§2 som ”Generelle kompetencemål” (bilag 1, s. 6 og bilag 2, s. 6). Disse er udformet som 14

kompetencer som er centrale for universitetets bachelorer inden for det humanistiske område. Kort fortalt

består disse kompetencer i afgrænsning, systematisering og analyse af faglige problemer; i mundtlig

såvel som skriftlig fremstilling, samt i diverse didaktiske, redskabsmæssige og samarbejdsmæssige færdigheder.

Brugen af forskellige eksamensformer sikrer at den studerende erhverver sig kompetencer vedrørende

forskellige fremlæggelsesformer. Sammenhængen mellem læringsmål og overordnede mål er

generelt sikret ved at der i målbeskrivelserne for de enkelte discipliner er anført specifikt hvilke af de

overordnede mål for viden, færdighed og kompetencer der i særlig grad lægges vægt på.

F.eks. lægges der i bacheloruddannelsen i disciplinen Filosofihistorie 1 (se studieordningens § 18, bilag

1, s. 17) vægt på evnen til at tage kritisk stilling til de benyttede kilder, mens der i BA-projektet (se studieordningen

§34, bilag 1, s. 34) lægges vægt på evnen til at afgrænse og definere et fagligt problem.

Uddannelserne giver endvidere de studerende en række fagspecifikke kompetencer, beskrevet i studieordningernes

§2 som Fagspecifikke kompetencemål (bilag 1, s. 6 og bilag 2 s. 6). De kan kort beskrives

som kompetencer der erhverves med henblik på at kunne analysere værdifænomener og menneskelig

adfærd, følge og videreføre ræsonnementer og navigere i komplekse faglige miljøer.

I studieordningerne er de fagspecifikke kompetencer som de enkelte disciplinerer i særlig grad sigter

mod at bibringe de studerende, specificeret – f.eks. lægges der i bachelordisciplinen Klassiske tekster

særlig vægt på læse- og fortolkningskompetencen (se studieordningens §19f, bilag 1, s. 18), medens der i

Bachelordisciplinerne Erkendelsesteori (se studieordningens §25, bilag 1, s. 25) og Etik (se studieordningens

§27, bilag 1, s. 28) lægges vægt på evnen til at kunne vurdere og kritisk diskutere et synspunkt.

Endelig er der udarbejdet målbeskrivelser for kompetencer erhvervet i undervisningen i de til faget hørende

discipliner som beskrevet i studieordningens §§18-34 (bacheloruddannelsen), hhv. §§21-27 (kandidatuddannelsen).

I afsnittene om bedømmelseskriterier fremhæves det endvidere at bedømmelsen i de

enkelte prøver skal ske i forhold til disciplinens målbeskrivelse. Der er således tilstræbt en direkte forbindelse

mellem disciplinernes målbeskrivelser og de enkelte prøveformers bedømmelsesgrundlag. Dette

afspejles også i de didaktiske overvejelser i forhold til de enkelte discipliner, hvor det fordres at de stude-

14


ende inddrages i undervisningen på en måde der målrettet forbereder dem til disciplinens prøveformer

(jf. f.eks. brugen af skriveøvelser som forberedelse til skriftlige prøver).

De overordnede mål for viden, f.eks. kravet om at kunne demonstrere kendskab til filosofiens historie,

metoder og betydelige synspunkter (bilag 1, §2, s. 6), understøttes af discipliner som Filosofihistorie,

Moderne Filosofi, Erkendelsesteori og Metafysik og Etik og Politisk Filosofi.

De overordnede mål for færdigheder understøttes af kurser som Opgaveskrivning, Filosofiske grundbegreber

og Logik og Argumentationsteori og BA-seminar.

De overordnede mål for kompetencer understøttes af discipliner som Erkendelsesteori, Etik og Politisk

filosofi (jf. f.eks. målet om at den studerende skal kunne analysere værdifænomener og behandle etiske

og politiske problemer rationelt) og Klassiske tekster.

Målbeskrivelserne for kandidatuddannelsen adskiller sig tydeligt fra målbeskrivelserne for bacheloruddannelsen.

Målene omfatter blandt andet evne til at læse og forstå tekster af større sværhedsgrad evne til

selvstændigt at kunne træffe og begrunde fagligt relaterede beslutning samt til at forestå udviklingsarbejde,

indgå i forskningssamarbejde og dokumentere kendskab til relevante dele af arbejdsmarkedet.

Kandidaten forventes desuden at demonstrere særligt indgående kendskab til den aktuelle diskussion og

forskningslitteratur inden for en række problemfelter, specialistforståelse samt kompetence til planlægning

og strukturering,

Kravet om at den studerende skal kunne analysere adfærd og værdifænomener ud fra en íde- og begrebshistorisk

horisont understøttes af områdeopgave eller mundtlig emneprøve i filosofihistorie (se

studieordningen, §23 og §25, bilag 2, s. 25 og 27). Kravet om at den studerende skal demonstrere specialistforståelse

i forlængelse af den foregående grad stilles i samtlige discipliner, således at det under

ingen omstændigheder er tilstrækkeligt at dokumentere viden eller kompetencer på samme niveau som

det kræves på bacheloruddannelsen.

Desuden bemærkes, at der netop er vedtaget en ændring af kandidatuddannelsens kompetencemål, som

tydeligere præciserer hvilke yderligere – og udvidede – kompetencer de studerende skal tilegne sig på

kandidatuddannelsen, jf. forslag til ændringer i studieordningerne, bilag 11.

Målepunkt 3.3.1:

Viden om og færdigheder i at anvende fagområdets teorier og metoder indgår naturligt og nærmest selvfølgeligt

i samtlige kurser på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Filosofistudiet er grundlæggende

et meget teoretisk studium; næsten alle discipliner drejer sig således om at opnå kendskab til og evne til

at anvende de dominerende teorier på området.

Bacheloruddannelsen

Den grundlæggende formidling af videnskabelig teori og metode foregår på bacheloruddannelsen.

Teoretiske og metodiske problemstillinger spiller i sagens natur en stor rolle i samtlige discipliner. Videnskabelig

metode behandles udførligt i kurserne Videnskabsteori 1 & 2, og filosofisk metodologi

indgår centralt i bl.a. filosofiske grundbegreber, erkendelsesteori, metafysik, etik og moderne filosofi.

Kandidatuddannelsen

Udformningen og tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen bygger på et krav om at de studerende der

optages har en BA-grad i filosofi som sikrer et grundlæggende kendskab til fagets teorier og metoder og

udviser evne til at udvælge relevante forskningsresultater ved behandlingen af et emne. Der bygges vide-

15


e på denne viden i forbindelse med undervisning og vejledning inden for de enkelte, mere specialiserede

kurser. På kandidatuddannelsen udbydes jævnligt kurser med et udpræget videnskabsteoretisk eller

metodologisk indhold, f.eks. inden for de senere år Kausalitet, Sandsynlighedsbegrebet, Naturalisme,

Filosofi og kvantemekanik, Alternativ viden, Darwinisme og intelligent design samt Skepticisme og

Logikseminar. Uddannelsen lægger endvidere vægt på at udvikle kompetencer som evnen til at forstå

forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhænge (jf. studieordningen §2, bilag 2, s. 5). De forskningsmetodiske

kompetencer understøttes i særlig grad af specialet, men også af områdeopgaver og synopsiseksamen.

Valgfrihed mht. emne og tilgang og den omfattende individuelle vejledning betyder at

de studerende i høj grad trænes i kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier.

Bilag, kriterium 3:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 5: Censortilbagemeldingsskema

Bilag 6: Censorformandsberetninger 2006 og 2007, censorformandskabet for filosofi

Bilag 11: Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december 2008)

16


Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

Besvarelsen af kriterium 4 vedrører både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Målepunkt 4.1.1:

De VIP’er som tilrettelægger uddannelserne forsker alle inden for uddannelsens forskningsområder. Det

er karakteristisk for filosofiuddannelserne ved Syddansk Universitet at uddannelsens tilrettelæggere samtidig

hører til de mest velmeriterede og aktive forskere på de forskellige hovedområder:

Studielederen og studienævnsformanden, Søren Harnow Klausen, er tillige forskningsleder og medlem af

det statslige Forskningsråd for Kultur og Kommunikation, jf. CV og publikationsliste (bilag 12) og

kriterium 5.

Viceinstitutleder for uddannelse, Lars Binderup, er aktiv i en lang række forskellige nationale og internationale

forskningssammenhænge, jf. CV og publikationsliste (bilag 12) og kriterium 5.

Studienævnsmedlemmerne Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Peter Wolsing er ligeledes aktive i forskellige

nationale og internationale forskningssammenhænge, jf. CV’er og publikationslister (bilag 12)

og kriterium 5.

Endvidere skal det fremhæves at de fire uddannelsestilrettelæggeres forskning dækker samtlige uddannelsens

hovedområder: teoretisk såvel som praktisk filosofi, kontinental såvel som analytisk filosofi og

historiske såvel som systematiske tilgange.

Målepunkt 4.2.1:

Tabel over andelen af VIP’er og DVIP’er, som underviser på uddannelsen:

Filosofi, bachelor og kandidat (EF07 og FR08)

Table 4.1 Efterår 07 og forår 08. For VIP: 6 k-timer svarer til 0,5 uddannelsesårsværk

VIP DVIP

Udbudte Uddannelses- Fordelt på Udbudte Uddannelses- Fordelt på

semester- årsværk personer semester- årsværk personer

k-timer

k-timer

Udbudt af

Filosofi

35 2,92 13 1,5 0,13 1

Valgfag udbudt

af andre

studier

33 2,75 10 0 0,0 0

I alt 68 5,67 23 1,5 0,13 1

VIP/DVIP-ratio: 43,62

Undervisningen i det akademiske år E07/F08 er varetaget af 23 forskellige VIP’er og studenterbestanden

pr. 1/10-07 var for bachelor- og kandidatuddannelsen i alt på 283 (inkl. studerende på tilvalg).

17


Der henvises endvidere til uddannelsesregnskabet 2007, hvoraf fremgår, at 94 % af undervisningen på

bachelor- og kandidatuddannelsen varetages af VIP’er (bilag 13).

Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi ved SDU er således i meget høj grad baseret på undervisning

tilrettelagt og afholdt af fastansatte videnskabelige medarbejdere. Disse har for de flestes vedkommende

gennemført adjunktpædagogikum eller lignende pædagogisk uddannelse (jf. kriterium 7).

Ved rekrutteringen af nye videnskabelige medarbejdere er der siden oprettelsen af filosofistudierne ved

Syddansk (tidligere Odense) Universitet lagt vægt på at fastholde et pluralistisk forsknings- og undervisningsmiljø,

hvor de fleste af filosofiens betydelige retninger og hoveddiscipliner er repræsenteret.

Pluralismen er bl.a. begrundet i et ønske om at de studerende skal have et kvalificeret grundlag for selv

at tage kritisk stilling til de forskellige retninger og emner, og at bredt kendskab til disse er nødvendigt

for de meget forskellige arbejdsopgaver de senere kan komme til at varetage, samt i et ønske om at sikre

forskningsbaseret undervisning på alle områder. Undervisningen varetages p.t. af 11 VIP’er samt to

ph.d.-studerende. Forskningsmiljøet på Syddansk Universitet er i de seneste år blevet styrket, og mangfoldigheden

øget, i kraft af at flere talentfulde unge forskere med held har søgt det nationale forskningsråd

om støtte til et post doc-stipendium (med undervisningsforpligtelse) med Syddansk Universitet som

værtsinstitution.

Målepunkt 4.3.1

I de få tilfælde hvor undervisningen ikke varetages af VIP’er tilstræbes det at ansætte DVIP’er som allerede

har en ph.d.-grad og således har dokumenteret forskerkvalifikationer eller at benytte instituttets

ph.d-studerende. I ganske få tilfælde er der blevet ansat kandidater uden ph.d.-grad eller -stipendium;

det har drejet sig om kandidater der har satset på at opnå snarlig indskrivning som ph.d.-studerende, og

således har haft en tydelig forskningsmæssig interesse i det pågældende område, og som tillige har kunnet

dokumentere omfattende og relevant undervisningserfaring.

Når undervisningen varetages af en DVIP eller ph.d.-studerende, tilrettelægges og superviseres den nøje

af både en VIP der er ansvarlig for pensumvalg og medvirker ved udarbejdelsen af undervisningsplan og

forberedelse af eksamen, og af studielederen der fører det overordnede tilsyn. Undervisning varetaget af

DVIP er underlagt særligt strenge krav til evaluering, jf. målepunkt 7.1.1 og studienævnets evalueringspolitik

(bilag 15).

Bilag, kriterium 4:

Bilag 12: CV’er og publikationslister for uddannelsernes tilrettelæggere

Bilag 13: Det humanistiske Fakultet: Uddannelsesregnskab 2007

Bilag 15: Studienævnets evalueringspolitik

18


Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø

Besvarelsen af kriterium 5 vedrører både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Målepunkt 5.1.1:

De filosofiske uddannelser ved Syddansk Universitet har p.t. tilknyttet 11 VIP.

Alle forskere tilknyttet filosofiuddannelsen er særdeles aktive i forskellige forskningsmiljøer, både nationalt

og internationalt. Flere af forskerne har modtaget forskningspriser såsom Ung Eliteforsker, Fyens

Stiftstidendes forskerpris, Tietgenprisen og internationale forskningsstipendier som Alexander-von-

Humboldt-stiftelsens fellowship.

I nedenstående tabel 5.1 er en oversigt over det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsmiljøet er

opdelt i tre forskningsområder, hvorunder forskerne er grupperet. Med fed er angivet de forskere, der er

knyttet til uddannelsen som undervisere og/eller tilrettelæggere. Desuden er studieleder, studienævnsmedlemmer

samt viceinstitutleder for uddannelse angivet.

Tabel 5.1. Forskningsområder tilknyttet det filosofiske forskningsmiljø ved Syddansk Universitet. Fed markering

angiver forskere, der er knyttet til uddannelsen.

Teoretisk filosofi Praktisk filosofi

Filosofihistorie

(inkl. moderne filosofi)

Prof. Søren Harnow Klausen Lektor Lars Binderup

Lektor Peter Wolsing

(studieleder)

(viceinstitutleder for uddannelse) (studienævn)

Prof. Erich G. Klawonn Studielektor Caroline Schaffalitzky

(studienævn)

Lektor Jørgen Hass

Lektor Cynthia M. Grund Lektor Niels Thomassen** Ph.d.-stud. André Botteleth Danielsen

Lektor Jens Hebor Adjunkt Anne-Marie Søndergaard

Christensen

Adjunkt Stig Børsen Hansen Ph.d.-stud. Søren Frimodt-

Møller

Adjunkt Nikolaj Nottelmann (Adjunkt Ulrich Knappe)*

Ph.d.-stud. Esben N. Petersen Ph.d.-studerende Stefan Ting Graf

Prof. emeritus David Favrholdt

* Tiltræder 2009

** Fratrådt sommeren 2008

Adskillige af de forskere, der er knyttet til uddannelsen arbejder tillige inden for andre forskningsområder,

f.eks. Lars Binderup: teoretisk filosofi; Søren Harnow Klausen: Praktisk filosofi og moderne filosofihistorie;

Caroline Schaffalitzky: Teoretisk filosofi; Peter Wolsing: Teoretisk og praktisk filosofi; Stig

Børsen Hansen: Praktisk filosofi. Cynthia Grund og Søren Frimodt-Møller forsker i æstetik og musikfilosofi,

et område der går på tværs af skellet mellem teoretisk og praktisk filosofi.

At de fleste forskere således arbejder inden for flere hovedområder, understøtter intentionen om at uddannelsen

skal være helhedsorienteret og tydeliggøre sammenhængen mellem filosofiens forskellige discipliner

og problemfelter (jf. målepunkt 6.1.1). Rubriceringen angiver således blot forskernes primære

interesseområde.

19


Det bør fremhæves at dækningen af de forskellige forskningsmæssige hovedområder nøje korresponderer

med uddannelsens disciplinstruktur (jf. kriterium 6).

Dokumentation af forskningsmiljøets kvalitet:

I nedenstående tabel er angivet antal forskningspublikationer opgjort som antal artikler i peer-reviewed

journals (Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A) samt forskningspublikationer i alt (svarende til en opsummering

af Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A til 1.1.D) for ovennævnte forskningsmiljøer.

Tabel 5.2. Antal forskningspublikationer i årene 2006 – 2008

Antal forskningspublikationer 2006 2007 2008

Artikler i peer-reviewed journals 4 12 10

Monografier 5 1 3

Forskningspublikationer i alt 12 26 19

Antal VIP 10 12 11

De filosofiske forskere ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religion, IFPR, er centralt involveret i to

af instituttets forskningsprogrammer: Viden og læring

(http://www.sdu.dk/~/media/A9038BADA54343C4B16B4F25A4A5B823.ashx), der også involverer

forskere fra det pædagogiske område, og som har fået status af forskningsmæssigt ”kernefelt” ved Syddansk

Universitet, samt Musikkens og lydens æstetik

(http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Institutter/Ifpr/Forskningsprogrammer/Musikken_Cynt

hia.ashx).

Lars Binderup deltager i en større tværfaglig forskningssatsning inden for området ”Velfærd”, som har

udmøntet sig i en ansøgning til Videnskabsministeriets UNIK-pulje.

Søren Harnow Klausen har formuleret forskningsprojekter vedrørende viden, læring og refleksion i

samarbejde med forskere fra Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, SDU,

og vedrørende social erkendelsesteori med forskere fra Københavns Universitet.

Cynthia M. Grund leder det tidligere forskningsrådsstøttede Netværk for Tværvidenskabelige Studier

af Musik og Betydning og er nøgleperson i netværket Filosofi og Populærkultur.

Jørgen Hass samarbejder bl.a. med forskere fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse,

SDU, om oversættelse og kommentering af filosofiske tekster fra antikken og renæssancen.

Nikolaj Nottelmann, Lars Binderup, Esben N. Petersen og Søren Harnow Klausen er medlemmer

af Dansk Epistemologisk Netværk og deltager regelmæssigt i forskningsseminarer i dette regi.

Jens Hebor deltager i en tværvidenskabelig forskergruppe som bl.a. har ansøgt Danmarks Grundforskningsfond

om støtte til oprettelse af et center for filosofi og fysik.

Professor emeritus David Favrholdt, som stadig indgår aktivt i forskningsmiljøet, er bl.a. knyttet til

Niels Bohr arkivet.

Peter Wolsing er medlem af det nationale forskningsnetværk Idealismekredsen.

Målepunkt 5.1.2

20


Nedenfor er en oversigt over det internationale forskningssamarbejde, som forskningsmiljøet bag uddannelsen

deltager i.

Tabel 5.3. Opgørelse over internationalt samarbejde i årene 2006 – 2008

Internationalt samarbejde 2006 2007 2008

Medlemskaber af editorial boards 27

Arrangerede internationale konferencer 1 6 4

Forskere på ophold i udlandet 6 5 7

Gæsteforskerophold 1 4 6

Deltagelse i internationale forskningsprojekter

2 10 12

Til dette målepunkt ønsker vi at knytte følgende supplerende bemærkninger.

Lars Binderup deltager i et internationalt forskningssamarbejde med European University Institute,

Florence, Italy and Ural State University, Ekaterinburg, Russia, som bl.a. har udmøntet sig i en ansøgning

til EU's 7. rammeprogram (om tolerance), og i et samarbejde med islandske, svenske og finske

forskere om et projekt med titlen Multiculturalism and the Nordic Welfare State. Han er Academic Director

for et project under the Open Society Institute (HESP) om Multiculturalism, Religions and the

Foundations of Morality in Contemporary Political Thought baseret ved Ural State University of Ekaterinburg,

Rusland.

Anne-Marie Søndergaard Christensen er medlem af koordineringsgruppen for netværket Network for

Nordic Wittgenstein Research, oprettet med netværksbevilling fra Nordforsk, og af styregruppen for

projektet Joint Nordic Use of WAB Bergen og VWA Helsinki, (JNU VWAB), ligeledes oprettet med

bevilling fra Nordforsk), og har deltaget i ansøgninger vedrørende Nordisk netværk for Politisk etik,

Philosophy of culture og Trust and multiculturalism.

Professor emeritus David Favrholdt, som stadig indgår aktivt i forskningsmiljøet, samarbejder med

Universitet i Beijing om forskning og undervisning i kinesisk filosofi. Han er medlem af International

Union for the History and Philosophy of Science og Academia Europaea.

Cynthia M. Grund har bl.a. været initiativtager til det NordPlus-støttede Nordic Network for the Integration

of Music Informatics, Performance and Aesthetics, og deltager i de internationale konferenceorganisationer

CMMR (Computer Music Modeling and Retrieval), ICMC (International Computer Music

Conference), ICAD (International Conference on Auditory Display), ICMS (International Conference on

Musical Signification) og ISMIR (International Conference on Music Information Retrieval).

Stig Børsen Hansen er medlem af Australasian Philosophy of Religion Association og American Philosophical

Practitioners Association.

Søren Harnow Klausen har været initiativtager til det landsdækkende forskningsnetværk for Fænomenologi,

Æstetik og Litteratur, som også Anne-Marie Søndergaard Christensen deltager i; netværket er

siden udvidet til at omfatte ikke bare de skandinaviske lande, men hele østersøområdet. Han er aktiv i

et internationalt netværk som forbereder ansøgning til HERAs opslag inden for området Creativity and

Innovation og leder et forskningskonsortium med deltagere fra Polen, England, Portugal, Sverige og

Litauen, som har udarbejdet en ansøgning til EUs 7. rammeprogram (”Education in a European Knowledge

Society”). Han samarbejder med uddannelses- og samfundsforskere fra Universität Flensburg om

regionalt forankrede forskningsprojekter vedrørende videnssamfundet og med forskere fra Universität

21


zu Köln om et forskningsprojekt (i relation til et ”Excellenzcluster”) om ikke-sproglige repræsentationsformer.

Caroline Schaffalitzky er p.t. på forskningsophold ved Center for Philosophy of Religion ved University

of Notre Dame. Esben N. Petersen har netop været på forskningsophold ved Edinburgh University,

og Nikolaj Nottelmann skal på forskningsophold på Rutgers, New Jersey.

Peter Wolsing er medlem af kredsen Interkulturel idéhistorie. Verdensfilosofi og interreligiøs dialog under

Nordisk Sommeruniversitet og Internationale Fichte-Gesellschaft.

Foruden at deltage i deciderede kollektive forskningsprojekter indgår de forskere som er tilknyttet uddannelsen

også i en lang række mere personlige og uformelle samarbejdsrelationer til anerkendte internationale

filosoffer og forskere på tilgrænsende områder, f.eks. Robert Audi (Notre Dame), Frederick F.

Schmitt (Indiana), John Heil, (Washington), Bruce Russell (Wayne St.), Matthias Steup (Purdue), Roberto

Totti (University of Puerto Rico), Robert Matthews (Rutgers), Richard Feldman (Rochester),

Steve Fuller (Warwick), Duncan Prichard (Edinburgh), Manfred Frank (Tübingen), Roberto Angelonis

(Cagliari), Frits Rohrlich, Syracuse, Thomas Grundmann (Köln), Gianfranco Soldati (Fribourg), Steve

Fuller (Warwick), Galen Strawson (CUNY), Juha Räikka (Turku), Lars Vinx (Ankara), Maxim Khomyakov

(Firenze/Ekaterinburg), John Taylor (Southampton), Hauke Brunkhorst (Flensburg), Jesper

Kallestrup (Edinburgh), Patrick Greenough (St. Andrews), Benson Saler (Brandeis), Ivan Strenski (Riverside),

Donald Wiebe (Toronto), Jürgen Stolzenberg (Halle) og Smail Rapic (Köln).

Forskningsmiljøets internationale orientering viser sig også ved at der er ansat forskere med udenlandsk

baggrund (Cynthia M. Grund, uddannet i USA og Finland, og Ulrich Knappe, uddannet i Tyskland og

Storbritannien), ligesom de fleste af de danske forskere har gennemført deres forskeruddannelse helt

eller delvist i udlandet (Binderup, Christensen, Hansen, Klausen, Nottelmann, Schaffalitzky, Wolsing).

Bilag, kriterium 5:

Ingen bilag

22


Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)

Kriterium 6: Uddannelsens struktur

Målepunkt 6.1.1:

Uddannelserne er struktureret ud fra en overbevisning om at filosofi i højere grad end andre fagområder

udgør et sammenhængende hele, og at filosofistudiet både forudsætter og bør bidrage til udviklingen af

en helhedsforståelse (jf. kompetencemålene e, h og j, bilag 1 og 2 hhv. s. 7 og s. 7). Der er således lagt

vægt på sammenhængen mellem disciplinerne og progressionen i uddannelsen, samtidig med at der

gives mulighed for en vis grad af toning og specialisering, specielt på kandidatuddannelsen.

De enkelte prøver ligger i direkte forlængelse af den udbudte undervisning, hvilket fremmer muligheden

for at gennemføre uddannelserne på den normerede tid.

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsens opbygning er illustreret i diagrammet i studieordningens §6, s. 10 (bilag 1),

hvoraf også fremgår fordelingen af ECTS-point. Bacheloruddannelsens opbygning er desuden illustreret

i diagrammet nedenfor.

Struktureringen af bacheloruddannelsen bygger på følgende principper og prioriteringer:

Grundlæggende hjælpediscipliner og introducerende kurser (Filosofiske grundbegreber, Opgaveskrivning)

er placeret i 1. semester. Øvelsestimer som skal indføre i akademiske og fagspecifikke arbejdsformer,

er ligeledes overvejende placeret i de første semestre.

De teoretiske discipliner er placeret i 1. semester og således før de praktiske. Dette er karakteristisk for

filosofistudiet på Syddansk Universitet og afspejler orienteringen i det bagvedliggende forskningsmiljø;

det er tillige begrundet i et ønske om at sikre at de teoretiske forudsætninger for en kvalificeret tilegnelse

af kompetencer inden for praktisk filosofi er til stede.

De historiske discipliner fylder forholdsvis meget på 1. og 2. semester; de tjener til at give de studerende

en oversigt over og et elementært kendskab til de filosofiske hovedpositioner og problemer, som efterfølgende

behandles mere indgående i de systematiske discipliner.

Det er samtidig tilstræbt at have en jævn fordeling af prøver og generel arbejdsbelastning henover uddannelsesforløbet.

Det forholdsvis begrænsede antal undervisningstimer i 4. semester giver mulighed for at forberede BAprojektet

i dette semester (jf. den netop godkendte studieordningsændring placeres det forberedende

kursus – BA-seminar – i dette semester, se bilag 11) samt for at fordybe sig i de ofte særligt krævende

tekster som læses i Moderne filosofi 2B. Der tages generelt hensyn til læringskurven på uddannelserne,

idet større mængder elementært stof og styrede læreprocesser understøttet af bl.a. øvelsestimer på de

første semestre afløses af mere krævende stof, men i mindre mængder og mere selvstændig, specialiseret

og koncentreret læring på de senere semestre og på kandidatuddannelsen, jf. også målepunkt 3.2.1 om

forskellen i kompetencemål mellem kandidat- og bacheloruddannelsen.

Forbindelsen mellem discipliner søges bl.a. sikret ved at Etik og Politisk filosofi ofte varetages af samme

underviser, ligesom disciplinerne Erkendelsesteori og Metafysik, der begge berører emner som f.eks.

23


ealisme og idealisme og det fremmedpsykiskes problem, afvikles i samme semester. Begge kurser understøttes

af kurset i Filosofiske grundbegreber.

Videnskabsteori 1 bygger bro mellem Erkendelsesteori, hvor de studerende f.eks. er blevet præsenteret

for induktionsproblemet, og det mere specialiserede og naturvidenskabsorienterede kursus Videnskabsteori

2.

Kurset i Logik går umiddelbart forud for kurset i Moderne Filosofi 1, som behandler den analytiske og

ofte logisk orienterede filosofi. Kurserne i Metafysik og Erkendelsesteori tilrettelægges således at der ikke

forudsættes særligt kendskab til logik; til gengæld motiverer disse kurser, specielt erkendelsesteori, det

umiddelbart efterfølgende logikkursus, f.eks. ved at introducere begrebet om logisk form.

For at sikre den faglige pluralisme tilstræbes det at komplementære discipliner som Filosofihistorie og

Klassiske tekster, Moderne filosofi 1a og 1b og Moderne filosofi 2b varetages af forskellige undervisere.

Dermed stifter de studerende bekendtskab med forskellige tilgange til de filosofiske retninger og teorier,

f.eks. mere problemorienterede og aktualiserende versus mere idéhistoriske tilgang til filosofihistorien.

Pluralismen er også sikret gennem de to lige omfangsrige kurser i hhv. Moderne filosofi 1 og 2, som

dækker hhv. den analytiske og den kontinentale filosofi i bred forstand. Kursustitlerne og indholdsbeskrivelserne

gør det imidlertid muligt at medtage væsentlige strømninger i moderne filosofi der ikke

falder entydigt inden for en af disse kategorier, f.eks. marxisme, amerikansk pragmatisme og ”postanalytisk”

filosofi, hvilket ville have været vanskeligere hvis det havde været kurser i ”Analytisk” og ”Kontinental”

filosofi.

Omfattende discipliner som Metafysik og Erkendelsesteori, Filosofihistorie 2 og Videnskabsteori 2, som

har krævende læringsmål, understøttes af øvelsestimer ved instruktorer, som uddyber det stof der er

behandlet i den ordinære undervisning og sikrer en målrettet eksamensforberedelse gennem afholdelse

af skriveøvelser, prøvefremlæggelser etc.

24


Diagram 6.1, Bacheloruddannelsens struktur:

Historiske

discipliner

Filosofihistorie 1

(Antikken og

middelalderen)

Filosofihistorie 2

(Renæssancen til

1830)

Moderne filosofi

1a

(Analytisk filosofi

mv.)

Moderne

filosofi 2 b

(Kontinental

filosofi)

Klassiske tekster

1

Klassiske tekster

2

Moderne filosofi

1b

(Primærtekster

analytisk filosofi)

Moderne filosofi

2b

(primærtekster

kontinental

filosofi)

Hjælpediscipliner

Opgaveskrivning

Argumentationsteori

Filosofiske

grundbegreber

BA-seminar

- Rubrikkernes størrelse angiver ikke disciplinernes omfang, men blot kursernes varighed; således har etik

og politisk filosofi samme omfang som metafysik og erkendelsesteori, men er koncentreret på et halvt

semester.

- BA-projektet kan lige så vel have et historisk som et systematisk emne

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsens opbygning er illustreret i diagrammet i studieordningens §8, s. 12 (bilag 2),

hvoraf også fremgår fordelingen af ECTS-point.

Struktureringen af kandidatuddannelsen bygger på følgende principper og prioriteringer:

De studerende gives stor valgfrihed med hensyn til valg af emne for prøverne, hvilket muliggør en toning

og specialisering af studiet. Samtidig skal de dog leve op til emne- og periodemæssige spredningskrav

som sikrer at de tilegner sig den nødvendige horisont og helhedsforståelse og dermed realiserer

læringsmålene, som omfatter både analytiske evner og historisk horisont og sensibilitet. Ensidighed og

fagligt snæversyn modvirkes også af et krav om at den studerende skal aflægge prøve ved flere forskellige

undervisere (jf. referat af studienævnsmøde 5. september 2007, bilag 16).

Logik

Systematiske

discipliner

Metafysik

Videnskabsteori

1

Videnskabsteori

2

Valgfag

BA-projekt

Erkendelsesteori

Etik

Politisk filosofi

25


Valgfriheden og muligheden for specialisering understøttes af at forholdsvis stor del af undervisningen

har form af individuel vejledning eller øvelsestimer for små grupper af studerende. Selvom det anbefales,

er der intet krav om at prøver skal aflægges i tilknytning til et kursus, da det skønnes at ville binde de

studerende urimeligt og forhindre dem i at gennemføre ellers velmotiverede opgaveprojekter på områder

hvor instituttet råder over forsknings- og vejledningskompetence.

Samtidig tilstræbes et tæt samspil mellem prøver, kurser, øvelsestimer og individuel vejledning, idet

undervisningsudbuddet på kandidatuddannelsen tilrettelægges med henblik på emnemæssig spredning

og imødekommelse af de studerendes behov (se målepunkt 7.1.1). Der udbydes kurser af forskellig varighed,

også dette med henblik på at sikre en effektiv understøttelse af de studerendes læring og imødekomme

deres behov i forbindelse med prøver og opgaveprojekter, idet det traditionelle kursusforløb på

13 dobbelttimer fordelt jævnt henover semesteret har vist sig ofte at være uhensigtsmæssigt, da de studerende

har brug for intensiv undervisning i visse dele af semesteret og i andre er mere disponerede for

selvstudium.

Der tilstræbes i overensstemmelse med den faglige pluralisme et bredt udbud af kursusemner på kandidatuddannelsen.

Således lægger studienævnet afgørende vægt på at der hvert semester udbydes kurser i

både teoretisk og praktisk filosofi, analytisk og kontinental filosofi samt såvel systematiskproblemorienterede

som historiske tilgange.

Derudover tilstræbes det at der jævnligt udbydes kurser med et anvendelsesorienteret emne, ligesom

studienævnet typisk godkender et stort antal kurser udbudt af andre humanistiske studienævn for fagets

egne studerende. Endelig lægges der vægt på at underviserne får mulighed for at præsentere deres igangværende

forskning i kurser på kandidatuddannelsen.

Målepunkt 6.1.2:

Tallene for frafald og studieprogression for både bachelor- og kandidatuddannelserne fremgår af følgende

hovedbilag:

Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-2007

– bilag 17.

Tal for frafald efter 1. år for årgang 2006, 2007 og 2008 (yderligere underopdelt efter om de

studerende har optjent STÅ på studiet eller ej) – bilag 18.

Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007 (yderligere underopdelt efter hvorvidt meriterede

fag er medregnet og ikke medregnet) – bilag 19.

En kort opsummering af tallene sammenlignet med tal for hovedområdet:

Bacheloruddannelsen: Tallene for frafald på bacheloruddannelsen (49-58%) er højere end de er

på hovedområdet (34-38%). Tallene for frafald efter 1. år på bachelor (34-43%) er højere end

de er på hovedområdet Humaniora (23%) – dog med klar tendens til forbedring. STÅprogressionen

(inkluderende meriterede fag) er 53-57% og dermed lavere end sammenligningstallene

på landsplan (65-68%). Bemærk dog, at de seneste tal fra 2008 (bilag 20) viser tendens

til forbedring.

Kandidatuddannelsen: Tallene for frafald på kandidatuddannelsen (8-35%) er både højere og

lavere end på hovedområdet (14-16%) – bemærk dog, at der er en klar tendens til forbedring.

STÅ-progressionen (inkluderende meriterede fag) i perioden (59-68%), og dermed på niveau

med sammenligningstallene på landsplan (65-68%).

26


Vi har umiddelbart nogle forbehold overfor nogle af disse tal:

For en god ordens skyld skal der mindes om, at en del af studieforsinkelsen på både en bachelor

og en kandidatuddannelse, kan skyldes, at den studerende bliver forsinket på et tilvalg. Da en

sådan studerende stadig vil figurere som indskrevet på filosofiuddannelsen, vil dette påvirke uddannelsens

tal negativt, uden at vi kan modvirke dette.

Et andet generelt forbehold er, at de studerende, som vi her studerer statistisk, er studerende,

der er blevet optaget for efterhånden mange år siden (fra 2001-2003). De har derfor studeret

under en gammel studieordning og har ikke kunnet drage nytte af de mange studieforbedrende

tiltag, som er blevet indført sidenhen (jf. nedenfor).

Tallene for frafald og STÅ-progression på kandidatuddannelsen er ikke statistisk signifikante, da

der er tale om meget små absolutte tal. Det samlede frafald på gennemsnitligt 22% dækker således

i absolutte tal over 6 personer i 2005, 1 person i 2006 og 2007.

Til dette målepunkt ønsker vi på baggrund af sammenligningen at tilføje dels (1) en redegørelse for

tallene for frafald og STÅ-progression, dels (2) en redegørelse for den række af tiltag, vi har iværksat, for

at formindske frafald og forbedre STÅ-progressionen i fremtiden.

(1) Redegørelse for tallene for frafald og STÅ-progression

Filosofiuddannelsen kæmper med et relativt stort frafald på bacheloruddannelsen og i et af årene et problematisk

frafald på kandidatuddannelsen. Dertil kommer en relativt dårlig STÅ-progression på BAdelen,

men en uproblematisk gennemsnitlig STÅ-progression på kandidaten. På baggrund af analyser

og undersøgelser søger vi løbende at forklare og derpå modvirke frafald og studieforsinkelse. Vi kan

imidlertid i denne forbindelse pege på en række årsager til det høje frafald og den dårlige studieprogression,

som ikke bunder i mangler ved studiets interne organisering, men snarere forhold i optaget og

andre udefrakommende årsager, som vi ikke er herre over. De følgende forhold, mener vi, bør tages i

betragtning, når uddannelsens kvalitet skal vurderes:

i) Frit optag. Vi kan for det første sandsynliggøre, at en del af frafaldet skyldes, at vi gennem

en lang årrække har haft frit optag på uddannelsen og derfor har optaget en del studerende,

som hverken har haft evnerne eller den rette motivation til at gennemføre studiet. Filosofi er

et teoretisk krævende fag, og en del studerende erfarer typisk i løbet af det første år, især efter

deres første eksamenserfaringer, at de ikke kan leve op til fagets krav. (Vi har taget konsekvensen

af dette og planlægger adgangsbegrænsning i de kommende år, jf. nedenfor).

ii) ‖Spøgelsesstuderende‖. Vi oplever hvert år, at en del af vores nyoptagne studerende kun

kortvarigt, eller slet ikke, viser sig på studiet efter studiestart, men alligevel ikke melder sig

ud inden den 1. oktober. Derfor tæller de med i, og tynger, statistikkerne. (Vi kan kun gisne

om, hvorfor dette forekommer, men givetvis har nogle ladet sig optage udelukkende for at

opnå ret til SU, andre oplever så store problemer med at pendle dagligt fra deres bopæl, at

de hurtigt fortryder optagelsen på studiet). Det væsentlige er her, at det næppe er forhold

ved studiets organisering eller kvalitet, der er forklaringen på, at disse studerende falder fra,

da de typisk slet ikke modtager undervisning eller deltager i eksamener. Størrelsesordenen af

dette problem kan man blandt andet vurdere ved at rense tallene for frafald for studerende,

der slet ikke har optjent STÅ – heriblandt en del studerende, der end ikke har aflagt eksamensforsøg.

Som det fremgår af den grønne tabel i bilag 17 (Gennemførsel og frafald lavet

på baggrund af Danske Universiteters nøgletal årgang 2005-2007), samt af bilag 18 (Frafald

efter 1. år på studiet fordelt på årgang og op de studerende har optjent STÅ på studiet eller

ej) er der tale om en betydelig andel af de studerende, også på det første år, der på denne

måde reelt ikke har gjort et seriøst forsøg på at gennemføre studiet. Således er fx frafaldet på

27


første år for årgang 2007 34%, hvis alle optagne regnes med, men blot 15%, hvis kun studerende,

der har optjent STÅ, regnes med.

iii) Mange modne studerende. En relativt stor andel af de studerende på en typisk årgang er ældre

studerende (defineret som 35 år og derover), der fx allerede har en videregående uddannelse,

men ønsker at opkvalificere sig eller at bevare kontakten til et fagligt miljø. At filosofistudiet

har en relativt stor andel af sådanne modne studerende fremgår af bilag 21, der viser,

at hele 27% af vores studerende optaget i perioden er over 35 år, hvor dette kun gælder 9%

af SDU’s samlede optag af studerende. Dette er med til at forklare den lavere STÅprogression

på bachelorstudiet, da sådanne studerende meget ofte har både job og familie og

derfor ønsker at gennemføre studiet på nedsat tid, hvorfor de ikke optjener den normerede

STÅ. Mange studerende i denne kategori er desuden langt mere interesserede i at gennemføre

studiet på en god måde, end de er interesserede i at gennemføre den på normeret tid. Det

er meget svært for os at motivere disse studerende til at følge normeringerne.

iv) Geografiske forhold. Vi mener tillige at kunne sandsynliggøre, at dele af frafaldet skyldes

geografiske forhold, som vi vanskeligt kan gøre noget ved. A) Filosofistudiet mister hvert år

studerende til studiet i København. Mange studerende bibeholder efter optagelse på studiet

ved Syddansk Universitet bopæl i hovedstadsområdet og søger efter første år – eller senest

ved overgangen til kandidatuddannelsen – om overflytning til studiet i København. Det

fremgår af mange vejledningssamtaler, at disse skift i næsten alle tilfælde er betinget af ydre

omstændigheder, såsom personlige forhold eller et ønske om at bo i en større by, og ikke af

en utilfredshed med filosofistudiet ved Syddansk Universitet. B) Filosofistudiet er i det hele

taget præget af mange studerende, der har bopæl relativt fjernt fra universitetet. Som det

fremgår af bilag 22 (ark 2) har hele 39% af vores samlede bachelor-bestand bopæl udenfor

Fyn. Der tages særligt hensyn til det store antal fjernstuderende ved bl.a. oprettelse af læsegrupper

for studerende med bopæl i hovedstadsområdet, udstrakt brug af e-læring og på

kandidatuddannelsen en høj grad af individuel vejledning, men der er ikke tvivl om, at geografiske

forhold er en væsentlig forklaring på frafald og studieforsinkelser. Dette understøttes

markant af bilag 22 (ark 1), der viser, at hvor det er 46% af de frafaldne i perioden, der

ikke er fra Fyn, er det kun 31% af de aktive eller afsluttede studerende i perioden, der ikke

er fra Fyn.

v) De studerendes forhåndsopfattelse af faget. Sidst kan vi, som en helt generel betragtning,

anføre, at en del af de studerende, der indskriver sig på filosofiuddannelsen, ikke primært

gør dette for at få en uddannelse og job, men gør dette af personlig interesse og fascination

af fagets emne og ud fra et ønske om at ’udvikle deres personlighed’. Bl.a. af studiestartssamtalerne

fremgår det, at nogle studerende er særligt optaget af personlig udvikling eller alternative

tilværelsestolkninger. Dette betyder, at en del studerende har urealistiske forventninger

til fagets indhold og form, idet en universitetsuddannelse jo ikke (blot) er ren personlighedsudvikling.

Dette betyder tillige, at en del studerende ikke har den motivation, der skal

til for at gennemføre en videnskabeligt baseret universitetsuddannelse, og at de derfor typisk

falder fra, når nyhedsværdien af faget aftager, og arbejds- og eksamenskravene stiger.

(2) Redegørelse for nye tiltag til nedbringelse af frafald og graden af studieforsinkelse

Vi er meget bevidste om, at niveauet for frafald og graden af studieforsinkelse er for høj. Vi har derfor

fra 2007 intensiveret vores indsats for at løse dette problem betydeligt, både på Filosofistudiet og på

fakultetet som helhed, jf. SDU’s udviklingskontrakt med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(bilag 23). Vi har iværksat en række initiativer, dels udmøntet i SDUs delpolitikker for kvalitet

28


(bilag 46-53), og dels i forskellige lokale tiltag på filosofi. Disse tiltag vil med stor sandsynlighed i fremtiden

nedsætte frafaldet fra studier. Her følger en opsummering:

i) Adgangsbegrænsning. Vi har besluttet at begrænse studiepladser (fra 2008) samt indføre garantikvotient

(fra 2010). Som konsekvens af ovenstående analyser af frafald og studieforsinkelse

(jf. 1-i ovenfor) begrænsede vi fra 2008 antallet af studiepladser, herunder var planen

helt at ophøre med at optage studerende i 2. runde af KOT. Dette fik dog i første omgang

ingen effekt, da antallet af ansøgere faldt dramatisk i netop 2008. Endvidere har Det Humanistiske

Fakultet besluttet at indføre en generel garantikvotient på 6 (ny karakterskala) fra

2010. (Ordningen kunne ikke indføres umiddelbart, da dette skal varsles flere år i forvejen).

Formålet med begge tiltag er i højere grad at sikre, at de optagne studerende er rustede til at

gennemføre studiet og dermed undgå at optage typer af ansøgere, der historisk har en meget

lav gennemførselsprocent. Det forventes, at man efter indførelse af garantikvotient vil optage

enkelte studerende med lavere snit efter dispensationsansøgning og på baggrund af en

forventningsafstemmende samtale forud for studiestart. Vi overvejer løbende, se f.eks. bilag

24, referat fra studienævnsmøde 13. februar 2008, om vi skal tage endnu mere vidtgående

skridt og søge om dispensation til at indføre en særlig optagelsesprocedure med egentlig optagelsesprøve,

(hvilket Adgangsbekendtgørelsen åbner mulighed for efter særlig ansøgning).

Desuden er der i Delpolitik for: Før uddannelsen formuleret en generel politik for optagelsesprocedurer,

herunder indførelse af nævnte forventningsafstemmende samtaler før studiestart.

ii) Forbedret studiestart. Der arbejdes på både fakultets- og institutniveau med at forbedre studiestarten

for derved at forberede den studerende bedst muligt på det kommende studieforløb,

jf. SDUs Delpolitik for: Studiestart (bilag 47), samt studiestartsstrategi på det Humanistiske

Fakultet (bilag 25). Dette har blandt andet ført til, at vi fra 2008 indførte lønnede faglige

tutorer, der fulgte og støttede arbejdet i læsegrupperne i første semester. Læsegruppernes

sammensætning var ’tvungne’, således at alle studerende automatisk blev tilknyttet en læsegruppe

ved studiestart.

iii) Studiestartssamtaler. Formålet med disse samtaler (indført fra efteråret 2008), der gennemføres

kort efter studiestart og foregår mellem den enkelte studerende og studielederen og evt.

yderligere en VIP, er at fange problemer på det tidligst mulige tidspunkt efter påbegyndelsen

af studiet, at få feedback fra de studerende om studiestartens forløb, samt at styrke den

studerendes tilknytning til studiet ved at vise interesse for og imødekommenhed over for

den enkelte studerende helt fra begyndelsen, jf. SDUs Delpolitik for: Studiestart (bilag 47).

I de kommende år vil samtalerne desuden blive brugt til at få de studerende til at genoverveje,

om de er begyndt på det rigtige studie, eller om de skal lade sig udskrive, ligesom studerende,

som vi har konstateret ikke er mødt op til de første undervisningsgange vil blive konfronteret

med dette. (Da samtalerne holdes inden den 1. oktober, vil vi muligvis kunne fjerne

nogle af de spøgelsesstuderende beskrevet under 1-ii ovenfor fra vores optag pr. 1. oktober).

iv) Fokus på studieaktivitet. Der henvises til Det Humanistiske Fakultets notat af 22. marts

2006, revideret 2008, om Fokus på Studieaktivitet (se bilag 26), hvoraf fremgår, at der er

iværksat en række initiativer mhp. at forbedre de studerendes studieaktivitet. Herunder skal

det fremhæves, at vi i disse år indfører forsinkelsessamtaler ud over de lovpligtige samtaler

med studerende, der er mere end 12 måneder forsinket. Således tilbydes studerende, der har

optjent mindre end 30 ECTS på et år, en samtale, ligesom det indføres i den kommende

tid, at studerende, der efter 1. semester ikke har bestået alle aktiviteter, som indgår i 1. års-

29


prøven, eller som efter 2. semester ikke har bestået 1. årsprøven tilbydes samtaler. Der henvises

også til SDU-notatet om fælles retningslinjer for kriterier til indkaldelse af studerende

til lovpligtige forsinkelsessamtaler (bilag 27). Vi anser det for sandsynliggjort, at disse tiltag

markant vil påvirke de studerendes holdning til det at blive forsinket på studiet i fremtiden.

v) Indførelse af nye prøveformer, jf. Delpolitik for: Evaluering (bilag 48). Studienævnet har i

2008 (på baggrund af en rapport fra et arbejdsudvalg, bilag 28) revideret studieordningerne

(jf. bilag 11, Studieordningsændringer Filosofi (vedtaget 17. december 2008)) med fokus på

at indføre en række nye prøveformer, der i højere grad bevirker, at den studerende gennemgår

formative tests i løbet af afviklingen af undervisningen, således at prøver ikke længere

alene vil fungere som en summarisk kontrol af den konkrete indlæring. Vi vil også med dette

kunne sikre en større sammenhæng mellem prøveformer og det konkrete kursusforløb og

dets mål for læringsudbytte. Dette skulle tillige gerne resultere i, at den enkelte studerende

’holdes til ilden’ i løbet af semesteret, samt at umotiverede studerende hurtigere melder sig

fra studiet og ikke påvirker det generelle studiemiljø i negativ retning. Et særligt tiltag (indført

fra efteråret 2008) er en ekstra prøve med individuel mundtlig feedback allerede midt i

første semester i et udvalgt fag (Filosofihistorie 1). Formålet er så tidligt som muligt at give

de studerende en realistisk fornemmelse af deres ståsted, at rådgive om deres behov for forbedringer

ved fremtidige eksamener og styrke deres motivation til de videre studier.

vi) Udvidet brug af instruktorer og øvelsestimer. I de senere år har vi indført instruktorunderstøttelse

og øvelsestimer på en lang række fag på grunduddannelsen. Særligt har vi fra 2008

indført øvelser i Akademiske Arbejdsformer. Det eksisterende kursus i Opgaveskrivning som

varetages af en VIP evt. i samspil med en instruktor, følges nu op af endnu mere praksisbaserede

øvelser ved instruktorer, herunder skriveøvelser med personlig feedback. Dette er begrundet

i, at selv nok så grundig vejledning ikke har givet tilstrækkelige resultater, hvorimod

learning-by-doing virker som en mere effektiv metode. Vi vurderer, at disse tiltag særligt vil

hjælpe de studerende, der er i fare for at falde fra eller blive studieforsinkede, ved at give

dem øget mulighed for at deltage aktivt i undervisningen og få personlig feedback på egne

spørgsmål og præstationer på et tidligt tidspunkt i deres kursusforløb.

vii) BA-projektkontrakt og obligatorisk BA-kursus. I forbindelse med de planlagte studieordningsændringer

(jf. bilag 11, Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december

2008)) vil vi indføre en obligatorisk BA-kontrakt, der indgås i 4. semester, ligesom alle studerende

på 4. semester nu automatisk tilmeldes BA-kurset, der understøtter deres arbejde

med BA-projektet. Dette vil uden tvivl modvirke den udbredte tendens til forsinkelse i forbindelse

med BA-projektets udarbejdelse i 5. semester.

viii) Mentorordning på kandidatuddannelsen (iværksat i februar 2008, jf. bilag 29). Gennem en

mentorordning for studerende på kandidatuddannelsen ønsker vi: (a) At identificere de studerende,

der er gået i stå på deres kandidatuddannelse, med henblik på at tilbyde dem et

møde med en mentor udpeget blandt VIP’erne. Formålet med mødet er at udarbejde en

realistisk plan for den studerendes afvikling af eksamenerne under kandidatordningen. (b)

At inddrage nye kandidatstuderende i et sammenhængende forløb, hvor en mentor formidler

kontakt til vejleder samt medvirker til etablering af grupper blandt de studerende, hvori

de gensidigt kan støtte hinanden. Ordningen har således også til hensigt at hjælpe med til at

etablere et bedre studiemiljø for kandidatstuderende ved at oprette fora for kontakt mellem

disse. (c) At hjælpe den studerende med at sammensætte et sammenhængende udvalg af

kurser og prøver og modvirke eventuel forvirring (og studieforsinkelse), som den høje grad

30


af valgfrihed på kandidatuddannelsen kan medføre hos nogle studerende. (d) At opsøge de

studerende, der netop har færdiggjort alle eksamener bortset fra specialet for at tilbyde hjælp

med at identificere et overordnet emneområde for specialet og en passende vejleder. Hermed

ønsker vi at sikre, at de nye specialeregler beskrevet nedenfor ikke mister deres effekt,

fordi de studerende tøver med at finde en vejleder og indgå en specialekontrakt.

ix) Opfølgning på udeblivelse fra eksamen (iværksat efter vintereksamen 2008 og igen i 2009).

Vi har i de senere år oplevet et større problem med udeblivelser fra eksamen— et problem vi

har sat ind overfor blandt andet ved at gennemføre en interviewundersøgelse vedr. de studerendes

frafald i februar 2008 (bilag 37). Det er vores erfaring, at studerende, der kommer

bagud med eksaminer, generelt er i større risiko for at falde fra, ligesom de naturligvis bliver

studieforsinkede. Vi søger derfor at begrænse denne udeblivelse, dels gennem ændring af

prøveformer beskrevet ovenfor, dels gennem aktiv kontakt (pr. brev fra studieleder) til alle

studerende, allerede første gang, de udebliver fra eksamen. Her opfordres til at kontakte

studieleder eller faglig vejleder med henblik på et møde og udarbejdelse af en studieplan. Vi

håber dermed at bearbejde de studerendes holdning til udeblivelse fra eksamen, så denne

nedbringes markant.

x) Nye regler for specialekontrakt, jf. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til §16 i ‖Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk

Universitet‖, bilag 31, hvoraf fremgår, at Det Humanistiske Fakultet ud over den i

uddannelsesbekendtgørelsen krævede opgaveformulering, afleveringsfrist og vejledningsplan,

har besluttet, at der skal udformes udførlig projektbeskrivelse med litteraturliste, samt at der

i vejledningsplanen fastsættes delmål for udarbejdelsen af specialeafhandlingen og aftales vejledning

seks måneder frem. Dette vil med stor sandsynlighed nedbringe antallet af studerende,

der ender i den såkaldte ’specialesump’, og vil gøre det muligt at opfange problemer i

specialeprocessen på et tidligt tidspunkt i forløbet.

xi) Forbedring af vejledning. Der henvises til SDUs Vejledningsstrategi (bilag 32), hvoraf det

fremgår, at der i de kommende år vil blive iværksat en lang række tiltag til forbedring af vejledning

af de studerende på mange niveauer – noget der uden tvivl også vil have en positiv

effekt på frafald og studieprogression. Bemærk, at Vejledningsstrategien er under revision.

xii) Udskrivning fra studiet efter to års inaktivitet. Det Humanistiske Fakultet har med hjemmel

i adgangsbekendtgørelsen indført den regel, at studerende efter to års inaktivitet udskrives af

studiet (varslet i 2006 med ikrafttræden fra sommeren 2008). Dette har allerede ansporet en

del stærkt studieforsinkede studerende til at genoptage studiet efter en længere pause eller

skrive sig ud, ligesom at det må forventes, at studerende i fremtiden i højere grad vil undgå

at tage længere ’studiepauser’ af frygt for i fremtiden at falde for 2-årsreglen.

Disse mange tiltag er for de flestes vedkommende indført inden for de sidste 1½-2 år, og de er derfor ikke slået

igennem i statistikkerne endnu. Vi mener dog med dette til fulde at have sandsynliggjort, at forekomsten af

frafald og studieforsinkelse i de kommende år vil blive nedbragt.

Målepunkt 6.2.1

Bacheloruddannelsen

31


Til bacheloruddannelsen i filosofi er adgangskravene de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske

uddannelser på universiteterne: Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie

B samt yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Uddannelsen er alene omfattet

af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser.

Uddannelsens struktur og indhold er tilpasset uddannelsens adgangsforudsætninger på følgende måde:

Undervisningen på bacheloruddannelsens første to semestre er lagt an på at lave en overgang fra de

gymnasiale uddannelsers arbejdsformer og terminologi.

Specielt bygger disciplinerne Filosofihistorie 1 og Klassiske tekster 1 samt det tilknyttede redskabskursus

i Opgaveskrivning videre på de studieforberedende elementer i den humanistiske fagrække samt den

humanistiske tankegang, der er introduceret i de relevante discipliner (dansk, historie, sprogfag, oldtidskundskab)

på de gymnasiale uddannelser, samtidig med at de tydeliggør og træner i opfyldelsen af de

særlige krav der stilles til akademisk arbejde og specielt til arbejdet med historiske tekster i en filosofisk

sammenhæng.

Disciplinen Filosofiske grundbegreber tager udgangspunkt i at de studerende allerede er i stand til at

anvende fagbegreber og teknisk terminologi, men træner dem i at leve op til de særligt strenge krav til

præcision, entydighed og eksplicitering som knytter sig til brugen af begreber i en filosofisk kontekst, og

bygger på denne måde bro mellem de forudsætninger som de studerende har fået i deres gymnasiale

uddannelse og de krav som stilles til en bachelor i filosofi.

Disciplinen Videnskabsteori 1 knytter an til den elementære videnskabsteori og metodelære som med

gymnasiereformen er kommet til at indgå i de gymnasiale uddannelser, men sigter mod at sætte de studerende

i stand til at reflektere mere selvstændigt og kritisk over forholdet mellem de enkelte videnskabers

og fakulteters metode og videnskabelighed. Samtidig bygger disciplinen på de studerendes forhåndskendskab

til humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige problemstillinger og

arbejdsformer.

I disciplinen Argumentationsteori bygges videre på det kendskab til argumentation og kommunikation

som de studerende har opnået i danskfaget samt evt. i Almen Studieforberedelse, samtidig med at den

specifikke filosofiske – normative og sandheds- og gyldighedsorienterede, snarere end retorisksprogvidenskabelige

– tilgang til argumentation bliver understreget.

Der forudsættes generelt en evne til at læse faglitteratur på engelsk, men der tages hensyn til at filosofisk

faglitteratur stiller særlige krav på grund af den særegne terminologi og stil. På 4. semester læses primærtekster

på tysk, men det tillades de studerende at benytte en dansk eller engelsk oversættelse. Det anbefales

at studerende som vælger at skrive BA-projekt – eller på kandidatuddannelsen områdeopgave eller

speciale – om tysk, fransk, spansk eller antik filosofi i det mindste delvist læser litteraturen på originalsproget.

Kandidatuddannelsen

Til kandidatuddannelsen i filosofi er adgangskravene fastsat til en bacheloruddannelse med filosofi som

centralt fag. Undervisningen er derfor tilrettelagt således, at den i høj grad bygger på de specifikke metodiske

kundskaber, der er tillært under bacheloruddannelsen.

Målepunkt 6.3.1:

32


Ved ”praksis” forstås undervisning og uddannelse uden for filosofistudiet, forskning på andre, typisk

mere empirisk orienterede områder, udviklingsarbejde og rådgivning, forebyggelse og behandling, erhvervsliv

og organisationer, politiske beslutningsprocesser og samfundsdebat i bredere forstand.

Bacheloruddannelsen

I flere af bacheloruddannelsens fag sættes emnerne i relation til aktuelle og praktiske problemstillinger.

Det gælder f.eks. etik (medicinsk og anden anvendt etik) og politisk filosofi (fordelingsspørgsmål, demokrati,

multikulturalisme), Videnskabsteori 1 (forskningsetik, videnskab og samfund) og erkendelsesteori

(videnssamfundet, testning og forbedring af metoder). Kurset Valgfag udbydes ofte inden for et

aktuelt og praksisrelateret emne. Interaktionen med aftagerinstitutionerne er begrænset på bacheloruddannelsen,

dels fordi langt de fleste bachelorer fortsætter på en relevant kandidatuddannelse, dels på

grund af uddannelsens stramme tidsplan og nødvendigheden af at bibringe de studerende grundlæggende

teoretiske kompetencer.

Kandidatuddannelsen

På kandidatuddannelsen udbydes regelmæssigt kurser med en klar praktisk orientering. Det gælder bl.a.

kurser i Viden i et samfundsmæssigt perspektiv (videndeling, eksperter mv.), Pædagogisk filosofi, Demokrati,

Filosofisk psykologi, Anvendt etik, Musikfilosofi og Filosofi og medier. De fleste kurser er

tilrettelagt således at de studerende selv kan vælge at tone emnerne i en mere praktisk eller teoretisk

retning. Dog medfører spredningskravet at man ikke kan undgå at aflægge prøver i praktisk filosofi.

Opgaveprojekter, herunder specialeprojekter, har ofte en tværfaglig karakter, og studienævnet har i flere

tilfælde givet tilladelse til at benytte sidevejledere fra andre fagområder, f.eks. ved opgaver inden for

kommunikationsteori og sundhedsøkonomi. Prøven i Projektorienteret forløb (bilag 2, §32, s. 35) afvikles

typisk i forbindelse med en praktikperiode; det drejer sig ikke blot om undervisningspraktik i

gymnasieskolen, men også om f.eks. praktikophold ved udenlandske kulturinstitutioner. De praktiske

fagspecifikke kompetencemål for kandidatuddannelsen omfatter bl.a. at de studerende skal kunne ”anvende

filosofiske metoder og synspunkt til analyse af aktuelle problemstillinger” og ”demonstrere kendskab

til relevante dele af arbejdsmarkedet” (bilag 2, §2, s. 6).

Målepunkt 6.4.1:

Kandidatuddannelsen giver på grund af sin meget fleksible opbygning og de få restriktioner mht. emnevalg

og kursusrækkefølge gode muligheder for at indpasse et udlandsophold.

På grund af den stramme tidsplan og risikoen for studieforsinkelse anbefales det i reglen ikke de studerende

at tage på udlandsophold på bacheloruddannelsen, men der er mulighed for det, og studienævnet

forhåndsgodkender ansøgninger om merit for prøver som planlægges aflagt ved udenlandske institutioner

(jf. studieordningen, bilag 1, §6, s. 10). Det skal bemærkes at det med indførelse af kravet om tofaglige

bacheloruddannelser generelt er blevet vanskeligere for studerende på humaniora at indpasse et

internationaliseringsophold i bachelorforløbet uden at dette medfører studietidsforlængelse, idet de

studerende på 2. og 3. år af bacheloruddannelsen afslutter bachelordelen af det centrale fag og påbegynder

tilvalgsdelen.

Filosofi har indgået udvekslingsaftaler med Universiteterne i Tübingen og Tampere samt det islandske

Bifrost University og udnytter desuden fakultetets generelle aftaler med bl.a. Humboldt-universitetet i

Berlin og undervisernes kontakter til bl.a. skotske universiteter som St. Andrews, Stirling og Edinburgh

samt tyske som Albert Ludwig-Universität Freiburg.

33


Der udbydes jævnligt engelsksprogede kurser på kandidatuddannelsen, og studienævnet godkender ofte

ansøgninger om at måtte skrive opgaver og specialer på engelsk eller andre hovedsprog. Der er derimod

ikke planer om at indføre engelsksprogede kurser i større omfang på bacheloruddannelsen, selv om dette

gør det sværere at indgå udvekslingsaftaler med universiteter uden for Skandinavien, idet det vanskeligt

lader sig forene med bestræbelserne på at udvikle bacheloruddannelsen pædagogisk. Dog udbydes

kurset i Videnskabsteori 1 også på engelsk, ligesom der er planer om at udbyde Valgfag på engelsk. Eftersom

der er ansat flere forskere med udenlandsk baggrund, og de fleste forskere har en international

forskeruddannelse og har været på forskningsophold i udlandet (jf. målepunkt 5.1.2), er der et godt

grundlag for internationalisering af studiemiljøet, og det har f.eks. også været overvejet at udbyde kurser

på tysk; men initiativerne må afpasses andre hensyn såsom muligheden for at gennemføre studiet inden

for en passende tidsramme og de studerendes behov for at kunne formidle filosofi på dansk.

Bilag, kriterium 6:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 11: Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december 2008)

Bilag 16: Referat af studienævnsmøde 5. september 2007

Bilag 17: Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-2007

Bilag 18: Tal for frafald efter 1. år for årgang 2006, 2007 og 2008

Bilag 19: Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007

Bilag 20: Tal for frafald på bacheloruddannelsen 2008

Bilag 21: Aldersfordeling

Bilag 22: Bopæl for bachelorstuderende

Bilag 23: Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet, 2008-2010

Bilag 24: Referat af studienævnsmøde 13. februar 2008

Bilag 25: Det Humanistiske Fakultets studiestartsstrategi

Bilag 26: Fokus på studieaktivitet. Det Humanistiske Fakultets notat af 30.06.2008

Bilag 27: Notat om fælles retningslinjer for kriterier til indkaldelse af studerende til lovpligtige forsinkelsessamtaler

Bilag 28: Rapport om udvikling af prøveformer

Bilag 29: Mentorordning på kandidatuddannelsen

Bilag 31: Fællesbestemmelsre for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet”

Bilag 32: SDUs vejledningsstrategi

Bilag 37: Interviewundersøgelse vedr. de studerendes frafald i februar 2008

Bilag 46: Delpolitik for: Før uddannelsen

Bilag 47: Delpolitik for: Studiestart

Bilag 48: Delpolitik for: Evaluering

Bilag 49: Delpolitik for: Udvikling af ny uddannelse/revision af eksisterende uddannelse

Bilag 50: Delpolitik for: Studieledelse/studieadministration

Bilag 51: Delpolitik for: Efter uddannelsen

Bilag 52: Delpolitik for: Studiemiljø

Bilag 53: Delpolitik for: Universitetspædagogik

34


Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer

Målepunkt 7.1.1:

Der er som udgangspunkt pædagogisk og didaktisk metodefrihed på både bachelor- og kandidatuddannelsen

i filosofi, og det anses for en styrke ved uddannelserne at de enkelte undervisere har mulighed for

at vælge en pædagogisk tilgang som passer til deres særlige kompetencer og faglige orientering.

I de gældende studieordninger fra 2005 og 2007 (bilag 1 og 2) er undervisnings- og arbejdsformer, kursusindhold

og læringsmål dog blevet langt mere detaljeret beskrevet, således at metodefriheden udspiller

sig inden for veldefinerede rammer, og ikke kan fritage underviseren for forpligtelsen til at gøre sit bedste

for at bibringe de studerende bestemte, på forhånd fastlagte kompetencer.

Brugen af forelæsningsformen korresponderer med uddannelsens mål for viden, idet det sikres at et

bestemt indhold formidles, mens kravet om at der også skal indgå diskussion og øvelser korresponderer

med målet om at de studerende skal blive i stand til selvstændigt at formulere og diskutere filosofiske

problemstillinger og synspunkter.

De øvelsesbaserede kurser i bl.a. Opgaveskrivning, Logik og Argumentationsteori samt de øvelsestimer

som understøtter en række discipliner på bacheloruddannelsen korresponderer i særlig grad med færdigheds-

og kompetencemålene, idet de studerende her øves i at anvende deres viden aktivt samt tilegner

sig grundlæggede færdigheder såsom beherskelsen af formalia, akademiske arbejdsformer og genrer.

Der gøres omfattende brug af e-læring, hvilket korresponderer med kravet om at de studerende skal

kunne anvende IT som redskab til informationssøgning og formidling. I alle kurser anvendes elæringsplatformen

Blackboard. Det er almindeligt at bruge portalen ikke kun til formidling af forelæsningsnoter

og slides etc., men også som et fagligt diskussionsforum. Mange undervisere stiller således

ugentlige arbejdsspørgsmål til de studerende via Blackboard, hvilket understøtter udviklingen af fagspecifikke

kompetencer, ligesom de her løbende forholder sig til forslag og kritik, således at Blackboard

også fungerer som et redskab til formative evalueringer. På det seneste lægges forelæsninger også på

Blackboard som podcast, hvilket de studerende har modtaget meget positivt (jf. evalueringsrapport

F2008). I kurset Opgaveskrivning indgår et bibliotekskursus som er tilrettelagt med henblik på at bibringe

de studerende informationssøgningsfærdigheder specielt inden for det filosofiske fagområde.

BA-seminaret og specialevejledningen, men også arbejdet med de mindre opgaver på bacheloruddannelsens

første semestre træner de studerende i at arbejde selvstændigt og målrettet, herunder at overholde

deadlines og formalia.

Målepunkt 7.2.1:

Sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål, indhold og prøveformer sikres ved at der anvendes

en række forskellige prøveformer. Der lægges lige så meget vægt på mundtlig som på skriftlig fremstilling,

hvilket imødekommer et ønske fremsat af aftagere fra gymnasiesektoren.

Uddannelserne indeholder således mundtlige prøver med og uden forberedelse, mundtlige prøver baseret

på synopsis, bundne skriftlige hjemmeopgaver af forskellig varighed, bundne skriftlige opgaver

på universitetet (3 eller 5 timer) samt mere frie skriftlige opgave (på bacheloruddannelsen BA-projektet,

på kandidatuddannelsen områdeopgaver og speciale).

35


Prøvernes placering i uddannelsesforløbet svarer nøje til uddannelsens læringskurve og progressionen i

læringsmålene.

Således har de første prøver en formativ karakter, så de i særlig grad tjener til at udvikle de studerendes

grundlæggende færdigheder og kompetencer, samtidig med at de giver underviserne mulighed for at

give målrettet feedback og vejlede de studerende med hensyn til indsatsområder for deres videre læring.

Senere prøver har i højere grad en summativ funktion og udprøver således også opfyldelsen af kravene

til viden. De mere selvstændige prøver sidst på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen både

fremmer kompetencerne og udprøver kompetencekravene, idet de studerende her skal demonstrere at

de evner at anvende deres viden til at løse forskellige typer af opgaver, og gør det i en længere vejlederstøttet,

men selvstændig arbejdsproces.

Et udvalg under Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier har i 2008 udarbejdet en rapport,

bilag 28, med forslag til ændringer af prøveformer; samtlige udvalgets forslag er taget til efterretning af

studienævnet og indgår i den studieordningsændring der blev vedtaget december 2008, se bilag 11. Dette

er motiveret dels af universitetets Delpolitik for: Evaluering, dels af lokale erfaringer og drøftelser i

studienævnet og blandt underviserne, dels af de nyeste forskningsresultater vedrørende hensigtsmæssigheden

af forskellige prøveformer.

Ændringerne består bl.a. i at der indføres flere mindre skriftlige prøver undervejs i kursusforløbene. De

skal tjene til at afdramatisere den afsluttende eksamen og sikre at de studerende løbende arbejder aktivt

med at udvikle deres kompetencer, lige som underviserne gives bedre mulighed for løbende at udprøve

opfyldelsen af kravene til viden, færdigheder og kompetencer og tilpasse undervisningen herefter.

De 3- eller 5-timers bundne skriftlige opgaver udprøver særligt evnen til at demonstrere grundlæggende

kendskab til filosofiens historie, metoder og synspunkter. De skriftlige opgaver i Filosofiske grundbegreber

og Argumentationsteori udprøver evnen til at identificere argumentationsstrukturer og fejlslutninger

samt begrebsanvendelsens præcision. De mundtlige prøver og de længere skriftlige opgaver udprøver

i højere grad evnen til at formulere og formidle filosofiske synspunkter, til at analysere, diskutere

og videreføre ræsonnementer, indgå i faglig dialog og til at se tingene i større kulturelle og historiske

sammenhænge. De bundne hjemmeopgaver i Filosofihistorie 1, de nyindførte mindre skriftlige prøver

og BA-projektet udprøver kompetencer vedrørende akademisk arbejdsform, formalia, brug af kilder og

informationssøgning. De mindre skriftlige prøver udprøver endvidere på formativ vis evnen til selvreguleret

læring og den gradvise udvikling af en større filosofisk forståelse.

Prøverne på kandidatuddannelsen er mere specialiserede, jf. kravet om større specialistforståelse og indgående

kendskab til bestemte velafgrænsede emneområder, og lægger større vægt på evnen til at diskutere,

vurdere og videreudvikle synspunkter.

De enkelte prøver er forholdsvis omfattende og udprøver både viden (kendskab til synspunkter og

sammenhænge), færdigheder (informationssøgning, formalia, formidling etc.) og kompetencer (analyse,

diskussion, perspektivering). Specielt synopsiseksamen, de dertil knyttede områdeopgaver samt specialet

har en formativ og læringsunderstøttende funktion, men alle prøver er understøttet af individuel vejledning

og udprøver således ikke blot, men fremmer også udviklingen af de relevante kompetencer.

Målepunkt 7.3.1:

36


Underviserne er alle i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, eftersom

der er et nøje sammenfald mellem deres forskningsområder og de discipliner som de varetager undervisning

i, jf. kriterium 5 og 6, og der desuden er en meget høj fastlærerdækning. I de fleste discipliner

har underviserne selv haft indflydelse på beskrivelsen af kursusindhold og læringsmål.

Størstedelen af underviserne på uddannelsen har gennemført adjunktpædagogikum. Af de undervisere

som grundet deres tidlige ansættelsestidspunkt eller særlige stillingstype ikke har gennemført adjunktpædagogikum,

har to modtaget Det Humanistiske Fakultets undervisningspris, som gives for underviserne

der har vist særlige evner for og engagement i undervisningen.

Af særlige pædagogiske udfordringer kan nævnes filosofifagets store spændvidde med hensyn til emner,

arbejdsformer, forskningsgenrer, fremstillingsmåder og traditioner og de forskellige og ikke altid realistiske

forventninger som de studerende har til studiet, de studerendes forskellige forudsætninger, som

kræver en høj grad af undervisningsdifferentiering (jf. Evalueringsrapporterne, bilag 33), og deres forskellige

”læringsstil”, samt de særligt strenge krav til systematik, konsekvens og præcis begrebsanvendelse.

Mere specifikt kan nævnes problemer med skriftlig fremstilling (undertiden også ordblindhed), eksamensangst

og problemer med at tilrettelægge længere arbejdsprocesser hensigtsmæssigt. De fleste af disse

problemer søges afhjulpet gennem ændringer af studiestrukturen, præciseringer og ændringer af kursusindhold

og læringsmål, indførelse af nye prøveformer og støtteinitiativer som øvelsestimer og mentorordning.

Men problemerne er også i fokus når det gælder at udvikle den enkelte undervisers pædagogiske

kompetencer, specielt i den individuelle vejledning ved universitetspædagogikum (se nedenfor),

men også i den uformelle diskussion og rådgivning der finder sted i undervisergruppen og i dialog mellem

studieleder, studienævn og enkelte undervisere.

Universitetet har netop udviklet ‖Delpolitik for: Universitetspædagogik‖ (bilag 53), hvis formål er at

stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet, jf.

vedlagte bilag 53. Der henvises til delpolitikkens pkt. 3.3., der vedrører kompetenceudvikling af VIP,

samt pkt. 3.4., der vedrører kompetenceudvikling af DVIP og ph.d.-studerende samt pkt. 3.5., der omhandler

anerkendelse af pædagogisk praksis og udvikling hos ledelser, undervisere og studerende.

Af delpolitikken fremgår bl.a., at der på fakultetsniveau skal foreligge en strategi for implementering af

undervisningsportfolio og for pædagogisk kompetenceudvikling af videnskabelige medarbejdere. Endvidere

fremgår, at der for den enkelte VIP-medarbejder skal foreligge en udviklingsplan og afrapportering

af alle pædagogiske aktiviteter.

Universitetspædagogisk kompetenceudvikling:

På Syddansk Universitet har der siden først i 90’erne været udbudt universitetspædagogikum, der er et

obligatorisk to-semesters uddannelsesforløb for adjunkter. Forløbet har til formål at styrke deltagernes

pædagogiske viden og kompetencer. Det består af følgende fem elementer:

En kursusdel bestående af et tre-dages internat samt to enkelte workshopdage.

Individuel vejledning ved en ekstern pædagogisk vejleder i samarbejde med en intern vejleder fra

eget faglige miljø

Et pædagogisk udviklingsprojekt der har som mål, at adjunkten opnår viden om universitetspædagogik,

samt evne til at anvende og videreudvikle analysemetoder og refleksionsformer på en

konkret case.

37


Kollegavejledning i grupper hvor adjunkterne observerer den del af hinandens undervisning,

som har relation til det pædagogiske udviklingsprojekt. Efterfølgende diskuteres udviklingsprojektet

i gruppen.

Postersession, hvor projekterne præsenteres med henblik på at fungere som vidensdeling med

kommende deltagere og adjunktens kolleger.

Såvel fastansatte undervisere som undervisningsassistenter og eksterne lektorer tilbydes løbende kortere

eller længere universitetspædagogiske kursusforløb. Der arrangeres derudover efter behov temadage omhandlende

eksempelvis karakterskala, målbeskrivelser, projektarbejde, fokus for moderne universitetsundervisning

mv.

Endvidere skal nævnes, at professorer og lektorer siden 2006 har haft mulighed for at gøre brug af et

tilbud om pædagogisk supervision.

På instituttet indgår planer for pædagogisk kompetenceudvikling som en del af den årlige MUSsamtale.

Endvidere bemærkes, at der ved den årlige institutdag kan indgå emner om universitetspædagogik, jf.

vedlagte program fra institutdagen i 2008, bilag 34.

Vurdering af underviseres universitetspædagogiske kompetencer:

I forbindelse med ansøgning til lektor eller professorstillinger skal ansøgerne, som en del af deres ansøgning,

fremsende en undervisningsportfolio der indeholder præsentation og dokumentation af erfaringer,

kvalifikationer, kompetencer og evalueringer.

Arbejde med egen portfolio som Lærings- og evalueringsportfolio indgår i universitetspædagogikumforløbet

og andre tilsvarende pædagogiske forløb. Portfolien kan anvendes som baggrund for udvikling

af undervisningsportfolio som dokumentation ved stillingsansøgninger. Kravene hertil gennemgås på

universitetspædagogikum.

Udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer foregår også mere lokalt og via

mindre formaliserede kanaler. F.eks. er det almindeligt at underviserne medvirker som gæsteforelæsere

ved hinandens kurser. Et vigtigt forum for udviklingsarbejdet er den såkaldte disciplinernes dag som

afholdes hver 2. år, et arrangement hvor underviserne præsenterer og diskuterer deres syn på de discipliner

de varetager og inddrager både kolleger og de studerende i diskussionen.

Der spørges eksplicit til sammenhængen mellem undervisning, pædagogik og læringsudbytte på det

nyudviklede evalueringsskema (bilag 14), hvilket giver studienævnet mulighed for at følge nøje med i

hvorvidt underviserne er i stand til at sikre realiseringen af undervisningens indhold og mål.

Målepunkt 7.4.1:

Syddansk Universitets undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet

Med udgangspunkt i lov nr. 166 af 14. marts 2001 – om elevers og studerendes undervisningsmiljø -

iværksattes af Syddansk Universitets arbejdsmiljøudvalg i foråret 2004 den første undersøgelse vedrørende

studerendes studie- og undervisningsmiljø på universitetet.

En tilsvarende undersøgelse er gennemført i 2007.

Om undersøgelsen i 2007

38


Til gennemførelse af undersøgelsen i 2007 blev nedsat et udvalg, der ud over arbejdsmiljøkonsulent

Merete Skov Habermann bestod af to sekretariatsmedarbejdere og fire studerende.

Undersøgelsesdesign, metode og gennemførsel 2007

Kortlægningen af de studerendes studie- og undervisningsmiljø 2007 blev gennemført som en totaltælling,

hvor heltidsstuderende indskrevet ved universitetet blev kontaktet via e-mail med link til et elektronisk

spørgeskema. Dette spørgeskema var udarbejdet i både en dansk og en engelsk version af hensyn

til et stadigt stigende antal studerende på universitetet uden særlige dansk-kundskaber.

Konstruktionen af spørgeskemaet i 2007 tog udgangspunkt i skemakonstruktionen fra 2004 med det

formål at have et sammenligningsgrundlag over tid.

I undersøgelsen i 2007 indgik fem overordnede temaer: Det fysiske miljø, det psykiske miljø, det æstetiske

miljø, virtuelle services samt øvrige aspekter.

Den elektroniske spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i perioden ultimo marts 2007 medio april

2007. Den overordnede svarprocent var på 27, hvilket var en forøgelse i forhold til 2004-undersøgelsen.

Den relativt lave svarprocent sætter visse begrænsninger for anvendelsen af undersøgelsens resultater i

forhold til f.eks bestemte studier eller campusser.

Nogle centrale hovedkonklusioner fra undersøgelsen i 2007

Helt overordnet tegner der sig et godt billede af studie- og undervisningsmiljøet på Syddansk Universitet

– med nogle få og forholdsvis afgrænsede problemer.

På en skala fra 0 (meget dårligt) – 10 (meget godt) svarede respondenterne i gennemsnit 6,5 på

spørgsmålet om, hvordan de overordnet oplevede studiemiljøet – tydeligt et svar i den gode ende.

Fakulteterne i mellem ses ikke store forskelle i den overordnede vurdering, mens studerende

på de jyske campusser oplever deres miljø lidt bedre end campusserne i Odense.

Vurderingen af de fysiske forhold – herunder auditorier, klasselokaler, terminalrum, grupperum,

læsesale, laboratorier og værksteder er overordnet positiv.

Der er stort set ingen klager over rengøring, belysning, træk eller statisk elektricitet, men der er

nogle problemer med støj, dårlig akustik og indelukkethed i auditorier og klasselokaler, ligesom

der i terminal- og computerrum er for meget varme og for meget larm.

Over en bred front – på tværs af campusser og lokaletyper - klager de studerende over, at der

mangler stikkontakter til bærbare computere.

Ligeledes klages der specifikt over, at der er utilstrækkelig information og introduktion til de

studerende omkring sikkerhed i universitetets laboratorier og værksteder.

Det sociale studiemiljø prioriteres højt af de studerende, der oftest selv finder sammen i studiegrupper

og synes kammeratskabet er godt.

Udbuddet af personlige services, der kan hjælpe den studerende, såsom vejledere, sekretariater

og kontorer af forskellig slags, psykologer, præst mm er kendt af de studerende, men det er oftest

et mindretal, der rent faktisk benytter sig af servicen.

En stor del af de studerende engagerer sig ud over det faglige på studiet i for eksempel studenterpolitik,

foreningsarbejde eller bakker op omkring forskellige arrangementer på universitetet.

Det må dog konstateres, at valgprocenten til valg på Syddansk Universitet er for lav blandt studerende

– hvilket også var tilfældet i 2004.

Det videre forløb

På baggrund af 2007 undersøgelsen er der nu blevet udarbejdet en handlingsplan, der sammen med

øvrig information om universitetets studie- og undervisningsmiljø kan ses her:

Studie- og undervisningsmiljø.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår næste undersøgelse gennemføres.

39


Bilag, kriterium 7:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 3: Kommissorium for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet

Bilag 11: Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december 2008)

Bilag 14: Evalueringsskema

Bilag 28: Rapport om udvikling af prøveformer

Bilag 33: Evalueringsrapporter E2207 & F2008

Bilag 34: Program fra institutdagen i 2008

Bilag 53: Delpolitik for universitetspædagogik

40


Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen

Besvarelsen af kriterium 8 vedrører både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Målepunkt 8.1.1:

Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi indgår i det løbende arbejde, som foretages af SDU og Det

Humanistiske Fakultet med henblik på forbedring og kvalitetssikring af uddannelserne.

Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem

Syddansk Universitet besluttede i forlængelse af auditeringen af universitetet i 2005 at udvikle et internt

kvalitetsudviklingssystem i overensstemmelse med Standards and Guidelines for Quality Assurance in

the European Higher Education Area. Formålet var at skabe rammerne for en tværgående, struktureret

og systematisk kvalitetsudvikling af hele uddannelsesområdet på universitetet – og udvikle en positiv og

selvforstærkende kvalitetskultur på alle niveauer.

Det var fra starten vigtigt for universitetet at opbygge systemet således, at det tog udgangspunkt i den

tænkning, der ligger i kvalitetshjulet (se bilag 54), hvilket på alle niveauer indebærer stillingtagen til

eksisterende praksis, vurdering af denne, efterfølgende justering og med en klar ansvarsplacering – i en

kontinuerlig, evigt fortsættende udviklingsproces.

Det var ligeledes vigtigt at opbygge systemet således, at organiseringen af kvalitetsudviklingsarbejdet og

implementeringen af systemet blev fuldt integreret i universitetets almindelige organisation og ledelsesstruktur,

således at kvalitetsarbejdet fremadrettet ikke isoleres men tværtimod understøtter udviklingen

af en kvalitetskultur.

Systemets indhold og enkelte dele

Kvalitetsudviklingssystemet på Syddansk Universitet fremgår som figur af bilag 54 ‖kvalitetsmodellen -

Fra tanke til job‖.

Centrale organisatoriske systemelementer er:

Kvalitetsudviklingsrådet bestående af medarbejderrepræsentanter og studerende fra alle fakulteter

samt repræsentation af universitetsbibliotek, e-læringsorganisation, center for universitetspædagogik

og studiekontor.

Direktionen, hvor et medlem af denne er formand for kvalitetsudviklingsrådet og dermed sikrer

kvalitetsarbejdets forankring i universitetets ledelse.

Studieadministrativ koordineringsgruppe med repræsentation af administrative medarbejdere

fra fakulteter og fællesområdet og primært med koordinerende og udførende opgaver i forhold

til kvalitetsarbejdet.

Hovedområderne, hvor kvalitetsarbejdet er forankret i den almindelige organisations- og ledelsesstruktur

på fakulteterne, og hvor kvalitetsarbejdet foregår i naturlig tilknytning til øvrige aktiviteter

og processer på bachelor-, kandidat- og master-uddannelser.

Ovennævnte organisatoriske systemelementer er i øvrigt beskrevet i bilag 54 ‖Kvalitetsorganisationen

for uddannelse ved Syddansk Universitet – 2008 – 2010‖.

41


Delpolitikker for uddannelsesområdet:

Kernen i kvalitetsudviklingssystemet er de delpolitikker for uddannelsesområdet (se bilag 46-53), der

udvikles i perioden 2006 – ultimo 2008 med udgangspunkt i den tænkning, der ligger i kvalitetshjulet

og under hensyntagen til ENQA’s standarder for intern kvalitetssikring:

Der udvikles otte delpolitikker, der som det ses af kvalitetsmodellen dækker hele uddannelsesområdet.

Delpolitikkerne er: Før uddannelsen, Studiestart, Udvikling af ny uddannelse, Studieledelse og

studieadministration, Universitetspædagogik, Studiemiljø, Evaluering, Efter uddannelsen.

Hver delpolitik opbygges med standarder, guidelines, indikatorer og ansvar efter de definitioner,

der fremgår af bilag 54 ‖Standardskabelon for delpolitik‖. Herved bliver det muligt at følge op

på alle standarder ved hjælp af måling på indikatorer af de, der er ansvarlige.

Alle delpolitikker udarbejdes af særligt udpegede tværfakultære ressourcegrupper (én for hver

delpolitik). Ressourcegrupperne består både af medarbejdere og studerende giver konkrete forslag

til de del-elementer, der skal være indeholdt i delpolitikken.

Kvalitetsudviklingsrådet godkender hver delpolitik, der i flere tilfælde gennemgår en bred høring

på universitetet inden det endelige udkast til delpolitik forelægges for Syddansk Universitets

direktion til godkendelse.

Implementering af den enkelte delpolitik, der efter godkendelse gælder for alle bachelor-, kandidat-

og master-uddannelser, sker gennem de udpegede ansvarlige i delpolitikkerne med adminstrativ

støtte fra relevante medlemmer af den studieadministrative koordineringsgruppe.

Delpolitikkerne godkendes for en periode på to år, hvorefter der skal tages stilling til revision.

Denne to-årige funktionsperiode med efterfølgende påkrævet stillingtagen til revision - samt de i

delpolitikkerne indbyggede implementerings- og opfølgningsmekanismer - sikrer, at kvalitetshjulstænkningen

er helt integreret i modellen.

Fra hjemmesiden www.sdu.dk/Om_SDU/Dokumentation_tal/Kvalitet%20og%20akkreditering.aspx

kan til enhver tid ses en status for udviklingen af delpolitikkerne, hvilke der er godkendte og implementerede,

samt i forhold til hvilke der har været foretaget opfølgning på indikatorer af kvalitetsudviklingsrådet.

Implementering af op opfølgning på delpolitikkerne

Alle otte delpolitikker er primo 2009 færdigudviklede og vil efter godkendelse herefter blive implementerede.

Implementerings- og opfølgningsprocessen vil generelt blive støttet af følgende aktiviteter i regi af kvalitetsudviklingsrådet:

Udviklingen af og implementeringen af en model for intern audit på universitetet med audit i

forhold til delpolitikkerne af et internt uddannet auditørkorps.

42


Udviklingen af et databasessystem DOKSS til lagring, bearbejdning og visning af opfølgningsdokumentation

for den opfølgning på delpolitikkerne, som kvalitetsudviklingsrådet tager initiativ

til

Udviklingen af / identifikationen af et sæt centrale indikatorer for kvalitetsudviklingen på universitetet

Udviklingen af en effektiv informations- og kommunikationsstrategi for kvalitetsarbejdet og

kvalitetsmodellen.

I bilag 54 ‖Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet – 2008 – 2010‖ ses de

initiativer, der planlægges i den kommende periode, med en nærmere beskrivelse af blandt andet modellen

for intern audit og DOKKS.

Kvalitetsudviklingssystemet og akkreditering

Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem understøtter og spiller sammen med akkrediteringen af

universitetsuddannelserne i bestræbelserne på at støtte udviklingen af kvaliteten af uddannelserne, hvilket

er skitseret af bilag 54 ‖Akkrediteringskriterier og delpolitikker‖.

Det ses af figuren i bilaget, at forskellige delpolitikker fokuserer på de emneområder, der er dækket af de

gældende kriteriesøjler og akkrediteringskriterier. Implementeringen af delpolitikkernes standarder og

guidelines er derfor med til at skabe forudsætningerne for en positiv kvalitetsudvikling – og en positiv

akkreditering.

En enkelt af delpolitikkerne – nemlig delpolitik for udvikling af ny uddannelse / revision af eksisterende

uddannelse (er fortsat under udvikling) tager desuden direkte afsæt i akkrediteringerne og tager dermed

stilling til en række forhold strategiske og organisatoriske forhold, der direkte understøtte disse.

Kvalitetsudviklingsrådet vil løbende sikre, at delpolitikkerne for uddannelsesområdet revideres under

hensyntagen til gældende akkrediteringskriterier og krav.

Kvalitetsudviklingssystemet og ENQA’s standarder for intern kvalitetssikring

Der er i Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem samt ikke mindst systemets politikker taget

hensyn til ENQA’s standarder for intern kvalitetssikring:

Standarden ”Policy and procedures for quality assurance‖ og standarden ” Information systems” er

der - i sagens natur – overordnet set taget højde for med kvalitetsmodellen, delpolitikker for uddannelsesområdet

samt DOKSS-systemet. Det samme er tilfældet med standarden ‖Approval, monitoring

and periodic review of programmes and awards”, hvor der i en række delpolitikker tages højde for

denne standard, ikke mindst delpolitik for udvikling af ny uddannelse / revision af eksisterende uddannelse‖

samt ‖delpolitik for studieledelse og studieadministration‖. Standarden ”Assessment of students”

behandles i delpolitik for evaluering, og standarden ”Quality assurance of teaching staff” behandles

ikke mindst i delpolitik for universitetspædagogik samt delpolitik for evaluering. Delpolitik for

studiestart, delpolitik for studieledelse og studieadministration samt delpolitik for studiemiljø er centrale

i forhold til opfyldelsen af standarden ”Learning resources and student support”. Sidst men ikke

mindst tager delpolitikken ‖før uddannelsen udgangspunkt i en opfyldelse af standarden ‖public information‖.

Redegørelse for hvordan uddannelsen anvender kvalitetssikringssystemet:

43


Uddannelsens aktive brug af SDU’s kvalitetsudviklingssystemer foregår gennem en tæt kontakt mellem

studieleder for filosofi, viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier

og Det Humanistiske Fakultet. Centralt er implementeringen af Universitetets delpolitikker.

Delpolitikkerne har allerede betydet markante ændringer i studiets praksis angående studiestart og administrativ

praksis, mindre ændringer i evalueringssystemet samt revision af prøveformer. Delpolitikerne

er således et aktivt instrument i studienævnets arbejde med at sikre, og på sigt forbedre, uddannelsens

kvalitet, hvor fokus på nedbringelse af frafald har en høj prioritet, jf. besvarelsen af kriterium 6.

Studienævnet og instituttet arbejder løbende med kvalitetssikring af undervisningen og uddannelsen.

Studienævnet forholder sig løbende til undervisningsevalueringer, censorrapporter og andre tilbagemeldinger

på uddannelsens kvalitet og relevans.

Det bemærkes, at ansvarsfordelingen i forhold til kvalitetssikring af uddannelsen fremgår af delpolitikkerne.

Evalueringspolitik

Studienævnets evalueringspolitik (jf. brev om evalueringspolitik til instituttet, bilag 15) tilsiger at alle

kurser skal evalueres mindst én gang hvert 5. semester; desuden skal kurser med ny underviser, nyt pensum

eller ændret indhold også evalueres. Som følge heraf evalueres alle kurser på kandidatuddannelsen

og alle kurser der varetages af DVIP. Også øvelsestimer evalueres løbende ved hjælp af et dertil særligt

udviklet evalueringsskema (bilag 35).

Da der foregår en vis udskiftning af undervisere på bacheloruddannelsens kurser og indhold og pensum

af kurserne typisk ændrer sig, og da de fleste yngre undervisere inspireret af deres adjunktpædagogikum

og motiveret af et generelt ønske om feedback selv rutinemæssigt gennemfører evalueringer, er det i

praksis en meget lille del af undervisningen, også på bacheloruddannelsen, som ikke evalueres løbende,

men kun hvert 5. semester. Det drejer sig om enkelte kursusforløb ved de mest rutinerede og velanskrevne

undervisere, som adskillige gange er blevet evalueret meget positivt. Når der ikke stilles krav om

at alle kurser skal evalueres hvert semester, skyldes det også at for mange evalueringer erfaringsmæssigt

skaber modvilje hos de studerende, som reagerer ved blot at give standardsvar eller slet ikke deltage i

evalueringen.

Evalueringsskemaet er blevet udviklet løbende, senest i efteråret 2008. Det nyeste evalueringsskema

(bilag 14) fokuserer i særlig grad på sammenhængen i uddannelsen og hvorvidt undervisningen hjælper

til at opnå de formulerede læringsmål. Desuden giver det større mulighed for individuelle kommentarer.

Erfaringerne med det nye skema har været meget positive, idet de studerende har givet mere fyldige

kommentarer og ikke i samme grad som tidligere blot har markeret en generel tilfredshed eller utilfredshed.

Evalueringsskemaerne danner både udgangspunkt for en diskussion mellem de studerende og

underviseren midtvejs i kursusforløbet, hvor de kan have en formativ funktion, og for en overordnet

vurdering af kursusforløbet (summativ funktion).

Evalueringens resultater sammenfattes i en halvårlig rapport som studielederen sender til instituttet,

hvori de væsentligste positive og negative kommentarer sammenfattes og der formuleres forslag til fremtidige

tiltag og indsatsområder (bilag 33 – Evalueringsrapporter E2007 & F2008).

Studienævnet drøfter hvert semester de indkomne evalueringsskemaer, og studielederen skriver en evalueringsrapport,

der sammenfatter de væsentligste resultater af evalueringen og tillige fremsætter forslag

til fremtidige tiltag og satsningsområder (bilag 33, Evalueringsrapporter E2007 & F2008).

44


Studienævnet kan desuden på given foranledning iværksætte evalueringer, f.eks. hvis studerende ad andre

kanaler fremsætter markant kritik af et kursus. Dette er f.eks. sket med kurset Logik (jf. ovenfor).

Ved markant negative evalueringsresultater tager studielederen kontakt til den pågældende underviser

og drøfter mulige tiltag til forbedring af undervisningen og evt. underviserens pædagogiske kvalifikationer.

Evalueringer af undervisning varetaget af DVIP indgår som en meget væsentlig del af beslutningsgrundlaget

for studienævnet og studielederen ved ansættelser og stillingsforlængelser.

Desuden foretages en særskilt evaluering af studiestarten (bilag 36: Evaluering af introduktionsforløbet

for ny filosofistuderende), som både forholder sig til introduktionsarrangementerne og de nystartede

studerendes vurdering af kurserne og studiet som helhed.

Censortilbagemeldinger

Der lægges endvidere vægt på censortilbagemeldinger, der giver et komparativt billede af de studerendes

niveau i forhold til studerende på de filosofiske og filosofiinvolverende studier i Aarhus, Roskilde og

København. Tilbagemeldingsskemaet indeholder mulighed for censors kommentarer til eksamination,

niveau, pensum, spørgsmål, samt for mere almene bemærkninger (bilag 5 - Censortilbagemeldingsskema).

Baseret på en gennemgang af rapporterne fra de sidste 3 år er det indtrykket, at censorerne er tilfredse

med de studerendes niveau og forskningsbaseringen af uddannelsen; det er f.eks. blevet bemærket positivt

at kurset i Erkendelsesteori i modsætning til tidligere nu dækker de aktuelle retninger og emner.

Udeblivelse fra eksamen har i en periode været bemærket som et stigende problem, men det synes på

det seneste at være i bedring. Negative vurderinger af de studerendes niveau har stort set kun været

fremsat i forbindelse med prøver uden for de ordinære eksamensterminer (”omprøver”), hvor der er en

naturlig overrepræsentation af svagere studerende.

Censorformanden (som samtidig er studieleder og studienævnsformand for uddannelserne i filosofi ved

SDU) udarbejder på grundlag af tilbagemeldingerne en årlig censorrapport (bilag 6 – Censorformandsberetninger

2006 & 2007) hvori de væsentligste bemærkninger er gengivet og kommenteres. Der har

ikke været grund til at fremhæve filosofiuddannelserne i Odense negativt i de seneste 3 års rapporter.

Karaktergivningen drøftes løbende med censorer og censorformandskab, internt blandt underviserne

samt i studienævnet. Et forholdsvis lavt karaktergennemsnit ved prøven i Filosofihistorie 1 har ført til

indførelsen af øvelsestimer i disciplinen, og et ditto lavt karaktergennemsnit har – sammen med overvejelser

over disciplinens karakter – ført til en ændring af prøveformen i Moderne Filosofi fra en femtimers

skriftlig prøve på universitetet til en bunden skriftlig hjemmeopgave.

Udviklingsprojekter mv.

Kvalitetssikringen af uddannelserne understøttes også af en række pædagogiske udviklingsprojekter. Hertil

kan regnes indførelse af øvelsestimer i en række discipliner. Et tilskud fra globaliseringsmidlerne har

muliggjort iværksættelsen af mere omfattende udviklingsprojekter bl.a. indførelsen af et kombineret

kursus- og instruktorforløb med titlen akademiske arbejdsformer, som gennem learning-by-doing tilstræber

at give de studerende gode vaner mht. opgaveskrivning, litteratursøgning, gruppearbejde mv., samt

en mentorordning der sigter på at støtte de studerende på kandidatuddannelsen, der med sin fleksible

struktur stiller store krav til de studerendes planlægning og styring af egen læring.

Hvert udviklingsprojekt hører under en større gruppe af pædagogiske udviklingsprojekter på Syddansk

Universitet, og studielederen deltager regelmæssigt i gruppemøder hvor erfaringerne fra de forskellige

projekter udveksles.

45


Det pædagogiske og didaktiske udviklingsarbejde foregår også via mindre formaliserede kanaler. F.eks.

er det almindeligt at underviserne medvirker som gæsteforelæsere ved hinandens kurser. Et vigtigt forum

for udviklingsarbejdet er den såkaldte disciplinernes dag som afholdes hver 2. år, et arrangement

hvor underviserne præsenterer og diskuterer deres syn på de discipliner de varetager og inddrager de

studerende i diskussionen. Disse arrangementer har sat sig konkrete spor i uddannelsesudviklingen,

f.eks. var udformningen af nye regler for brug af tyske originaltekster hhv. oversættelser heraf direkte

inspireret af forslag fremsat i dette forum.

Eksempler på kvalitetssikringsarbejdet

Af eksempler på tilfælde hvor studienævnet har fulgt op på kritiske tilbagemeldinger og taget hånd om

identificerede problemer på uddannelsen kan – foruden indførelsen af nye prøveformer og iværksættelsen

af pædagogiske udviklingsprojekter – nævnes:

Fra censorer:

- Påtale fra censornæstformanden vedrørende brugen af 5-timers skriftlige prøver, som han mente

ikke prøvede relevante kompetencer. Den førte til en omfattende diskussion i studienævnet som

mundede ud i en beslutning om at bibeholde denne prøveform ved en enkelt eksamen (Filosofihistorie

2), med den begrundelse at den faktisk prøver relevante kompetencer (bilag 6: Censorformandsberetning

2006).

- Censorers påtale af mange udeblivelser fra eksamen. Dette førte til at der blev iværksat en informationskampagne

om vigtigheden af at melde afbud hvis man ikke har i sinde gå til eksamen, ligesom

der blev iværksat en undersøgelse af årsagerne til de studerendes udeblivelse (bilag 37: Undersøgelse

af udeblivelse fra eksamen))

- En censors påtale af mangler vedrørende formalia i skriftlige opgaver (bilag 38: Referat fra studienævnsmøde

13. september 2006). Den førte til en styrkelse af indsatsen på dette område, bl.a. i

kurset Opgaveskrivning og ved indførelsen af øvelsestimer i Akademiske Arbejdsformer).

- Kommentar fra censorformandskabet til målbeskrivelse for kandidatstudieordningen; den blev delvist

imødekommet (bilag 39: Referat fra studienævnsmøde 25. april 2007).

Fra studerende:

- Ønske fra studerende om at kurset i Filosofiske grundbegreber placeres i 1. semester (bilag 40: referat

fra studienævnsmøde 14. juni 2006). Dette blev siden besluttet af studienævnet.

- Klager fra studerende over undervisningen i logik. Disse førte dels til en øjeblikkelig henstilling til

faglæreren om at tilpasse undervisningsformen, dels besluttede studienævnet at gennemføre en ekstraordinær

evaluering af kurset. Også efterfølgende har studienævnet på given foranledning drøftet

kurset, herunder fordelingen af timerne i hhv. logik og argumentationsteori (bilag 41: referat fra

studienævnsmøde 10. september 2008).

- Kritiske evalueringer af kurset i Videnskabsteori 1. Disse førte til en udskiftning af de involverede

undervisere og en ændring af pensum, samt en præcisering af og øget information om kursets relevans,

eksamenskrav mv. Tiltagene synes at have virket, jf. evalueringsrapporterne (bilag 42 og 43:

Evalueringsrapporter Videnskabsteori I; E2007 og F2008; referat fra studienævnsmøde 28. april

2008)

- Kritik fremført af de studerendes repræsentanter i studienævnet af en undervisers manglende diskretion

ved meddelelse af karakter (bilag 44: referat fra studienævnsmøde 5. september 2007).

- Kritik fremført af de studerendes repræsentanter i studienævnet af et uberettiget krav om aflevering

af kladde ved skriftlig eksamen; der blev taget kontakt til eksaminator, som herefter har undladt at

stille kravet.

46


- Kritik fremført i studiestartssamtaler af manglen på fælles sociale aktiviteter for de nystartede studerende

(ud over dem der foregår i studiegruppe); det førte til en beslutning om fremover at prioritere

sådanne aktiviteter højere (bilag 45: Referat fra studienævnsmøde 8. oktober 2008; Evaluering af introduktionsforløbet

for nye filosofistuderende).

Bilag, kriterium 8:

Bilag 5: Censortilbagemeldingsskema

Bilag 6: Censorformandsberetninger 2006 og 2007, censorformandskabet for filosofi

Bilag 14: Evalueringsskema

Bilag 15: Studienævnets evalueringspolitik

Bilag 33: Evalueringsrapporter E2007 & F2008

Bilag 35: Særligt evalueringsskema for øvelsestimer

Bilag 36: Evaluering af introduktionsforløbet for ny filosofistuderende

Bilag 37: Interviewundersøgelse vedr. de studerendes frafald i februar 2008

Bilag 38: Referat fra studienævnsmøde 13. september 2006

Bilag 39: Referat fra studienævnsmøde 25. april 2007)

Bilag 40: Referat fra studienævnsmøde 14. juni 2006).

Bilag 41: Referat fra studienævnsmøde 10. september 2008

Bilag 42: Evalueringsrapporter Videnskabsteori I; E2007 og F2008

Bilag 43: Referat fra studienævnsmøde 28. april 2008

Bilag 44: Referat fra studienævnsmøde 5. september 2007

Bilag 45: Referat fra studienævnsmøde 8. oktober 2008; Evaluering af introduktionsforløbet for nye filosofistuderende

Bilag 46: Delpolitik for: Før uddannelsen

Bilag 47: Delpolitik for: Studiestart

Bilag 48: Delpolitik for: Evaluering

Bilag 49: Delpolitik for: Udvikling af ny uddannelse/revision af eksisterende uddannelse

Bilag 50: Delpolitik for: Studieledelse/studieadministration

Bilag 51: Delpolitik for: Efter uddannelsen

Bilag 52: Delpolitik for: Studiemiljø

Bilag 53: Delpolitik for: Universitetspædagogik

Bilag 54: Bilag vedr. Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem

47


Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

Målepunkt 9.1.1:

Bacheloruddannelsen:

Uddannelsen udbydes i henhold til § 14 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (offentliggørelsesdato:

12-05-2004) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

Uddannelsens titel og betegnelse er angivet i studieordningens § 5 (se bilag 1, s. 9):

” § 5. Titler

En bacheloruddannelse med centralt fag i filosofi (135 ECTS) og tilvalg i et andet fag (45

ECTS) giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i filosofi og [titlen på tilvalget], på engelsk Bachelor

of Arts (BA) in philosophy and [titlen på tilvalget på engelsk].

En bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag (135 ECTS) og tilvalg i filosofi (45

ECTS) giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det

bemærkes, at tilvalg i filosofi benævnes filosofi, på engelsk philosophy.”

Uddannelsens titel er begrundet i at filosofi er det centrale studieobjekt. Dette understreges af de fagspecifikke

kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed, se uddrag af studieordningens §

2 (bilag1, s. 6) nedenfor:

”Faglige kompetencemål:

Den studerende skal kunne

a. læse og forstå videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) inden for filosofi og tilgrænsende

fagområder;

b. demonstrere et grundlæggende kendskab til filosofiens historie, metoder og de mest betydningsfulde

synspunkter på de filosofiske grundproblemer;

c. formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter;

d. analysere værdifænomener (udsagn, forestillinger og præferencer mht. æstetik, moral, religion

og politik);

e. analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt (dels ud fra teorier om

menneskets natur og egenart, dels på grundlag af en evne til at identificere motiver, værdier og

andre adfærdsbestemmende forhold);

Intellektuelle kompetencemål:

Den studerende skal kunne

f. følge, vurdere og i nogen grad videreføre et filosofisk ræsonnement

g. demonstrere en grundlæggende indsigt i filosofifagets overordnede karakter, dvs. sammenhænge

og forskelle mellem dets elementer og mellem filosofi og andre videnskabsgrene.

h. finde argumenter for og forsvare et givet synspunkt.

i. se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng og forstå betydningen

heraf;

j. behandle etiske og politiske problemer rationelt. ”

Kandidatuddannelsen:

Uddannelsen udbydes i henhold til § 28 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (offentliggørelsesdato:

12-05-2004) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

48


Uddannelsens titel og betegnelse er angivet i studieordningens § 7 (se bilag 2, s. 10):

Ӥ 7 Titler

En kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi (120 ECTS) giver ret til betegnelsen cand.

mag. i filosofi, på engelsk Master of Arts (MA) in philosophy.

En kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi og tilvalg i et andet fag giver ret til betegnelsen

cand.mag. i filosofi og [titlen på tilvalget], på engelsk Master of Arts (MA) in Philosophy

and [titlen på tilvalget på engelsk].

En kandidatuddannelse med centralt fag i et andet fag og tilvalg i filosofi giver ret til den betegnelse,

der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i filosofi

benævnes filosofi, på engelsk philosophy.”

Uddannelsens titel er begrundet i at filosofi er det centrale studieobjekt. Dette understreges af de fagspecifikke

kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed, se uddrag af studieordningens §

2 (bilag 2, s. 6) nedenfor:

”Faglige kompetencer:

Den studerende skal kunne

a) læse og forstå videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) inden for filosofi og tilgrænsende

fagområder

b) demonstrere et grundlæggende kendskab til filosofiens historie, metoder og de mest betydningsfulde

synspunkter på de filosofiske grundproblemer

c) formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter

d) analysere værdifænomener (udsagn, forestillinger og præferencer mht. æstetik, moral, religion

og politik)

e) analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt (dels ud fra teorier om

menneskets natur og egenart, dels på grundlag af en evne til at identificere motiver, værdier

og andre adfærdsbestemmende forhold)

f) demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad

Intellektuelle kompetencer:

Den studerende skal kunne

g) følge, vurdere og videreføre et filosofisk ræsonnement

h) demonstrere en grundlæggende indsigt i filosofifagets overordnede karakter, dvs. sammenhænge

og forskelle mellem dets elementer og mellem filosofi og andre videnskabsgrene

i) finde argumenter for og forsvare et givet synspunkt

j) se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng og forstå betydningen

heraf

k) behandle etiske og politiske problemer rationelt.”

Målepunkt 9.2.1:

Bacheloruddannelsen

Uddannelsens kompetencemål er beskrevet i studieordningens § 2 (bilag 1, s. 6). Kompetencemålene er

udarbejdet iht. retningslinjer udstukket af Det Humanistiske Fakultet ved SDU iht. ‖Mod en dansk

49


kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser (‖Qualifications Framework‖)‖ (Tiltrådt af Bologna

følgegruppen 15. januar 2003) og er derfor inddelt i intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer.

Nedenfor (tabel 9.1) er uddannelsens kompetencemål, som beskrevet i studieordningen, holdt op imod

vidensniveauet for bacheloruddannelser fastsat i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser

med henblik på at vise, at der er overensstemmelse mellem disse:

Tabel 9.1: Bacheloruddannelsens kompetencemål holdt op imod kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser

Kvalifikationsrammen for

videregående uddannelser

Viden:

Skal have viden om teori, metode

og praksis inden for et eller flere

fagområder eller professioner.

Skal kunne forstå og reflektere

over teorier, metode og praksis.

Færdigheder:

Skal kunne anvende et eller flere

fagområders metoder og redskaber

samt kunne anvende generelle

færdigheder, der knytter sig til

beskæftigelse inden for fagområdet/erne

eller professionen.

Skal kunne vurdere teoretiske og

praktiske problemstillinger anvende

relevante analyse- og løsningsmodeller.

Uddannelsens kompetencemål som fastsat i studieordning for

bacheloruddannelsen i filosofi (bilag 1, §2)

- demonstrere et grundlæggende kendskab til filosofiens historie, metoder

og de mest betydningsfulde synspunkter på de filosofiske

grundproblemer

- demonstrere en grundlæggende indsigt i filosofifagets overordnede

karakter, dvs. sammenhænge og forskelle mellem dets elementer og

mellem filosofi og andre videnskabsgrene.

- se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng

og forstå betydningen heraf

- kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder

- læse og forstå videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) inden for

filosofi og tilgrænsende fagområder

- analysere værdifænomener (udsagn, forestillinger og præferencer

mht. æstetik, moral, religion og politik)

- analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt

(dels ud fra teorier om menneskets natur og egenart, dels på

grundlag af en evne til at identificere motiver, værdier og andre adfærdsbestemmende

forhold)

- anvende filosofiske metoder og synspunkter til analyse af aktuelle

problemstillinger

- vurdere og anvende filosofiske metoder og synspunkter i forhold til

en konkret opgave, herunder

o fokusere på delproblemer og delspørgsmål og argumentere

for valget heraf;

o reflektere over den skriftlige form og argumentere for valget

af fremstillingsform i både et generelt kommunikations-

og et specifikt formidlingsperspektiv

- have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse

- argumentere rationelt

- forstå og anvende faglige tekster på engelsk og de skandinaviske

sprog

- afgrænse og definere et fagligt problem

- systematisere kompleks viden og prioritere forhold, der er væsentlige

for emnet

- følge, vurdere og i nogen grad videreføre et filosofisk ræsonnement

- finde argumenter for og forsvare et givet synspunkt

- identificere hovedbudskabet og argumentationsstrukturen i en tekst

50


Skal kunne formidle faglige problemstillinger

og løsningsmodeller

til enten fagfæller og ikkespecialister

eller samarbejdspartnere

og brugere.

Kompetencer:

Skal kunne håndtere komplekse

og udviklingsorienterede situationer

i studie- eller arbejdssammenhænge.

Skal selvstændigt kunne indgå i

fagligt og tværfagligt samarbejde

med en professionel tilgang.

Skal kunne identificere egne

læringsbehov og strukturere egen

læring i forskellige læringsmiljøer.

eller en mundtlig udtalelse

- behandle etiske og politiske problemer rationelt

- fremstille logiske strukturer klart og overskueligt

- identificere og gennemskue stereotyper, fejlslutninger og tvivlsomme

(og evt. skjulte) præmisser

- undersøge, analysere og om muligt løse faglige problemer ved hjælp

af relevant historisk viden og relevante faglige teorier og metoder

- tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved

hjælp af referencer, noter og bibliografi

- se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng

og forstå betydningen heraf

- formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter

- formidle et komplekst stof så det bliver relevant og forståeligt for

forskellige målgrupper

- indgå i en faglig dialog

- anvende et sprog der er sagligt, præcist og korrekt

- give præcise definitioner og udvikle en hensigtsmæssig terminologi

til at beskrive og præsentere et nyt emneområde

- navigere i forskellige – og komplekse – faglige miljøer (ud fra sit

kendskab til forskellige former for viden og videnskab og sit overblik

over kultur- og samfundshold)

- identificere hovedbudskabet og argumentationsstrukturen i en tekst

eller en mundtlig udtalelse

- fremstille logiske strukturer klart og overskueligt

-

- finde mulige kompromispositioner og etablere en forståelse mellem

repræsentanter for forskellige synspunkter

- omstille sig til nye opgaver

- arbejde tværfagligt

- indgå i et samarbejde, herunder modtage kritik af eget arbejde og

give konstruktiv kritik til andre

- planlægge og strukturere en større rapport

- arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder

også kunne overholde deadlines og formalia

Kandidatuddannelsen

Uddannelsens kompetencemål er beskrevet i studieordningens § 2 (bilag 2, s. 6). Kompetencemålene er

udarbejdet iht. retningslinjer udstukket af Det Humanistiske Fakultet ved SDU iht. ‖Mod en dansk

kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser (‖Qualifications Framework‖)‖ (Tiltrådt af Bologna

følgegruppen 15. januar 2003) og er derfor inddelt i intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer.

Der er netop vedtaget en ændring af kandidatuddannelsens kompetencemål, som tydeligere præciserer

hvilke yderligere – og udvidede – kompetencer de studerende skal tilegne sig på kandidatuddannelsen

(bilag 11). I øvrigt er de særlige kompetencemål der knytter sig til uddannelsernes forskellige faser speci-

51


ficeret under de enkelte discipliner, idet det her er angivet hvilke kompetencer den studerende i særlig

grad skal kunne dokumentere ved prøverne (jf. stykke f, ”Bedømmelseskriterier”).

Nedenfor er uddannelsens kompetencemål, som beskrevet i studieordningen, holdt op imod vidensniveauet

for kandidatuddannelser fastsat i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser

med henblik på at vise, at der er overensstemmelse mellem disse:

Tabel 9.1: Kandidatuddannelsens kompetencemål holdt op imod kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser

Kvalifikationsrammen for

videregående uddannelser

Viden:

Skal inden for et eller flere fagområder

have viden, som på

udvalgte områder er baseret på

højeste internationale forskning

inden for et fagområde.

Skal kunne forstå og forholde sig

kritisk til fagområdets/ernes viden

samt kunne identificere videnskabelige

problemstillinger.

Færdigheder:

Skal mestre fagområdets/ernes

videnskabelige metoder og redskaber

samt mestre generelle

færdigheder, der knytter sig til

beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere og vælge

blandt fagområdet/ernes videnskabelige

metoder, redskaber og

generelle færdigheder samt på et

videnskabeligt grundlag opstille

Uddannelsens kompetencemål som fastsat i studieordning for

kandidatuddannelsen i filosofi, (bilag 2, §2)

- demonstrere et grundlæggende kendskab til filosofiens historie, metoder

og de mest betydningsfulde synspunkter på de filosofiske

grundproblemer

- demonstrere en grundlæggende indsigt i filosofifagets overordnede

karakter, dvs. sammenhænge og forskelle mellem dets elementer og

mellem filosofi og andre videnskabsgrene

- demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående

grad

- se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng

og forstå betydningen heraf

- kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder

- læse og forstå videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) inden for

filosofi og tilgrænsende fagområder

- analysere værdifænomener (udsagn, forestillinger og præferencer

mht. æstetik, moral, religion og politik)

- analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt

(dels ud fra teorier om menneskets natur og egenart, dels på

grundlag af en evne til at identificere motiver, værdier og andre adfærdsbestemmende

forhold)

- vurdere og anvende filosofiske metoder og synspunkter i forhold til

en konkret opgave, herunder

o fokusere på delproblemer og delspørgsmål og argumentere

for valget heraf

o reflektere over den skriftlige form og argumentere for valget

af fremstillingsform i både et generelt kommunikations-

og et specifikt formidlingsperspektiv

- have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse

- argumentere rationelt

- anvende filosofiske metoder og synspunkter til analyse af aktuelle

problemstillinger

- fremstille logiske strukturer klart og overskueligt

- følge, vurdere og videreføre et filosofisk ræsonnement

- finde argumenter for og forsvare et givet synspunkt

- behandle etiske og politiske problemer rationelt

- identificere hovedbudskabet og argumentationsstrukturen i en tekst

eller en mundtlig udtalelse

52


nye analyse- og løsningsmodeller. - identificere og gennemskue stereotyper, fejlslutninger og tvivlsomme

(og evt. skjulte) præmisser

- afgrænse og definere et fagligt problem

- undersøge, analysere og om muligt løse faglige problemer ved hjælp

af relevant historisk viden og relevante faglige teorier og metoder

- systematisere kompleks viden og prioritere forhold der er væsentlige

for emnet

- tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved

hjælp af referencer, noter og bibliografi

- se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng

og forstå betydningen heraf

Skal kunne diskutere professionelle

og videnskabelige problemstillinger

med både fagfæller og

ikke-specialister.

Kompetencer:

Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer,

der er komplekse,

uforudsigelige og forudsætter

nye løsningsmodeller.

Skal selvstændigt kunne igangsætte

og gennemføre fagligt og

tværfagligt samarbejde og påtage

sig professionelt ansvar.

Skal selvstændigt kunne tage

ansvar for egen faglig udvikling

og specialisering.

- formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter

- planlægge og udføre formidlingsarbejde til forskellige målgrupper

- indgå i en faglig dialog

- anvende et sprog der er sagligt, præcist og korrekt

- formidle et komplekst stof så det bliver relevant og forståeligt for

forskellige målgrupper

- give præcise definitioner og udvikle en hensigtsmæssig terminologi

til at beskrive og præsentere et nyt emneområde

- planlægge og strukturere en større rapport

- finde svært tilgængelig baggrundsinformation

- forestå udviklingsarbejde på baggrund af viden om filosofi og filosofiske

metoder

- forstå forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhænge

- navigere i forskellige – og komplekse – faglige miljøer (ud fra sit

kendskab til forskellige former for viden og videnskab og sit overblik

over kultur- og samfundsforhold)

- finde mulige kompromispositioner og etablere en forståelse mellem

repræsentanter for forskellige synspunkter

- arbejde tværfagligt

- selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger

- indgå i et samarbejde, herunder modtage kritik af eget arbejde og

give konstruktiv kritik til andre

- omstille sig til nye opgaver og selvstændigt fortsætte sin egen kompetenceudvikling

og specialisering

- demonstrere kendskab til de relevante dele af arbejdsmarkedet

- arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder

også kunne overholde deadlines og formalia

Bilag, kriterium 9:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 11: Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december 2008)

53


Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede

læringsudbytte

Målepunkt 10.1.1:

For en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofil (kompetencemål), der

er udarbejdet iht. kvalifikationsnøglens krav, og kvalifikationsrammens opdeling i viden, færdigheder og

kompetencer henvises til kriterium 9.

Bachelor- og kandidatuddannelsen

Censortilbagemeldinger og censorformandens årsberetning gennemgås hvert år af studienævnet for filosofi.

Af censorberetningerne om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet

kan der aflæses en generel tilfredshed med læringsudbyttet (de sidste to års rapporter er vedlagt, jf.

bilag 6; rapporten for 2008 foreligger p.t. endnu ikke), hvilket illustreres af nedenstående citater fra

censorberetningerne:

”Indberetningerne giver ikke anledning til alvorlige eller principielle bemærkninger, da de gennemgående er

meget positive og kritikken for det meste angår enkelte tildragelser som ikke kan formodes at være typiske for

eksamensafviklingen eller uddannelserne som helhed” (2006) .

”Der er kun fremsat ganske få og ubetydelige kritiske kommentarer på tilbagemeldingsskemaerne” (2007)

Endelig skal det bemærkes at dimittendernes faktiske kompetencer og kvalifikationer set i relation til

studieordningens læringsmål løbende drøftes på både aftagerpanel- og censorkorpsmøderne.

Bacheloruddannelsen

At læringsudbyttet for bachelorer i Filosofi ved Syddansk Universitet svarer til uddannelsens mål for

læring er dokumenteret ved den store procentandel (84% - perioden 2003 – 2006) af nyuddannede

bachelorer, der læser videre på en kandidatuddannelse.

Samlet set er der 95 % (også perioden 2003 – 2006), der fortsætter på enten på en kandidatuddannelse,

er i beskæftigelse eller tager på ophold i udlandet, om end der på grund af det relativt lille

antal nyuddannede er forholdsvist store udsving fra år til år (jf. besvarelsen af kriterium 2).

Det kan desuden nævnes, at karaktergennemsnittet for bachelorprojektet ved filosofi har været (ny karakterskala):

1. oktober 2006 – 30. september 2007: 8,7 (19 studerende)

Til sammenligning var karaktergennemsnittet for bachelorprojektet ved hele humaniora, SDU, på 7,9 i

perioden 2006-2007. Det kan konkluderes, at bachelorerne i høj grad har tilegnet sig de til faget knyttede

kompetencer.

Kandidatuddannelsen

Kandidatundersøgelsen omtalt under kriterium 1 har været gennemført i 2005. I undersøgelsen blev en

række områder undersøgt, bl.a. kompetencematch mellem tillærte og efterspurgte kompetencer, job og

branchetyper, overgangsledighed og vejen til det første job. Undersøgelsen viste, at 67% af filosofikandidater

fra SDU mente, at uddannelsen i høj grad eller nogen grad havde rustet dem godt til arbejdslivet.

54


Humanistundersøgelsen er fra 2007 og således det nyeste tilgængelige datamateriale vedr. kandidaternes

vurdering af uddannelserne. Humanistundersøgelsen 2007 – Humanisters veje fra uddannelse til job -

er en landsdækkende undersøgelse af nyuddannede humanisters beskæftigelse, karriereveje og arbejdsmarkedserfaringer.

Ca. 8000 studerende dimitteret i perioden 2001 til 2006 har deltaget i undersøgelsen.

Kandidaterne er i Humanistundersøgelsen (uddrag heraf jf. bilag 9) blevet spurgt om hvorvidt ‖uddannelsen

generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv‖. Hertil svarer 79% af dimittenderne inden for området

Historie, Filosofi og Idéhistorie, hvorunder filosofi er grupperet, at uddannelsen i høj grad eller i

nogen grad har rustet dimittenden godt til arbejdslivet. Ligeledes svarer i alt 76% af dimittenderne inden

for Historie, Filosofi og Idéhistorie, at det første job i større eller mindre grad tager udgangspunkt i

de kompetencer, som kandidaten har erhvervet i løbet af uddannelsen. Således siger 32% af de adspurgte,

at jobbet kræver generelle/faglige kompetencer erhvervet på uddannelsen selvom det ligger udenfor

fagområdet, 36% vurderer, at jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, men 8%

siger, at jobbet ligger i direkte forlængelse af specialet.

I samme undersøgelse vurderer over 90% af dimittenderne inden for Historie, Filosofi og Idéhistorie, at

de på uddannelsen i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig teoretisk viden og metodiske færdigheder

inden for det aktuelle fagområde. Når der ses på kompetencerne på generelt akademisk niveau (jf. studieordningen

bilag 1, s. 6) viser Humanistundersøgelsen 2007, at over 90% af dimittenderne vurderer,

at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig evne til at analysere (99%), evne til at tilegne sig ny

viden (99%), evne til at arbejde selvstændigt (98%), evne til at arbejde struktureret og overholde deadlines

(88%), hvorimod kun 38% finder, at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig evnen til at

samarbejde på tværs af faggrupper.

Det kan endvidere tilføjes, at karaktergennemsnittet for specialer ved kandidatuddannelsen i filosofi de

sidste to år var (ny karakterskala):

1. oktober 2006 – 30. september 2007: 8,7 (9 dimittender)

1. oktober 2007 – 30. september 2008: 9,9 (17 dimittender)

Til sammenligning var karaktergennemsnittet for specialer ved hele humaniora, SDU, på 8,5 i begge de

nævnte perioder. Det kan på baggrund heraf konkluderes, at kandidaterne i høj grad har tilegnet sig de

til faget knyttede kompetencer.

Bilag, kriterium 10:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 6: Censorformandsberetninger 2006 og 2007, censorformandskabet for filosofi

Bilag 9: Uddrag af Humanistundersøgelsen 2007

55


Del 2: Grundoplysninger

Bachelor- og kandidatuddannelsen:

Uddannelse Kriterium Grad

Årgang

1.10.2006 1.10.2007 1.10.2008

Filosofi 1. Optag, centralfag Bachelor 61 68 24

Kandidat 16 12 2

2. Bestand, centralfag Bachelor 167 168 130

Kandidat 88 90 64

3. Bestand, tilvalgsfag Bachelor 18 17 26

Kandidat 13 8 9

4. Dimittender Bachelor 26 19 13

Kandidat 13 13 17

Det bemærkes, at årsagen til, at antallet af dimittender i 2006 i Videnskabsministeriets beskæftigelsestal,

jf. kriterium 2, ikke stemmer overens med ovenstående er, at opgørelsesperioderne er forskellige. Beskæftigelsestallene

for 2006 (kriterium 2) vedrører perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2006, mens ovenstående

tal for 2006 er opgjort for perioden 1. oktober 2005 til 30. september 2006.

56


Del 3: Legalitetsforhold

Bacheloruddannelsen i filosofi

Angivelse af p.t. godkendte UBST-forhold

Godkendt takstmæssig indplacering

Bacheloruddannelsen i filosofi er indplaceret til takst 1 jævnfør takstkataloget under Universitets- og

Bygningsstyrelsen.

Godkendt titel/betegnelse på dansk og engelsk

I henhold til § 14 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) giver bacheloruddannelsen i filosofi ret til den danske

betegnelse ‖Bachelor (BA) i filosofi‖ og den engelske betegnelse ‖Bachelor of Arts (BA) in Philosophy‖.

Godkendte adgangskrav

I henhold til § 8 i uddannelsesbekendtgørelsen forudsætter adgang til en bacheloruddannelse en gymnasial

uddannelse samt opfyldelse af eventuelle, specifikke adgangskrav jævnfør bekendtgørelse nr. 52 af

28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

Områdespecifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen i filosofi:

Dansk A

Engelsk B

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), med mindre det opfyldes via

de uddannelsesspecifikke adgangskrav.

Uddannelsen er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bachelor­uddannelser.

Godkendt normeret studietid

Bacheloruddannelsen i filosofi er normeret til 180 ECTS-point i henhold til § 13 i bekendtgørelse nr.

338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgangsbegrænsning

Ingen

Indstilling

SDU indstiller bacheloruddannelsen i filosofi til fortsat at være godkendt ifølge nedenstående UBSTforhold:

Takstmæssig indplacering

57


Takst 1 ifølge takstkataloget ved Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Titel/betegnelse på dansk og engelsk

Betegnelsen ‖Bachelor (BA) i filosofi‖ og den engelske betegnelse ‖Bachelor of Arts (BA) in Philosophy‖.

Adgangskrav

Gymnasial uddannelse samt de områdespecifikke adgangskrav:

Dansk A

Engelsk B

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), med mindre det opfyldes via

de uddannelsesspecifikke adgangskrav

Normeret studietid

180 ECTS-point i henhold til § 13 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgangsbegrænsning

Ingen

Grundlag for legalitetskontrol

Gældende bekendtgørelse for uddannelsen

Bacheloruddannelsen i filosofi udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, kapitel 4,

om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

Overensstemmelse mellem uddannelsens struktur og bekendtgørelsen.

Iht. uddannelsesbekendtgørelsens § 6 stk. 1 og 2 er bacheloruddannelsen opbygget af et antal moduler.

Modulerne samt modulernes ECTS-point og eksamensterminer herfor er angivet i studieordningen § 8

s. 12 (bilag 1).

Iht. uddannelsesbekendtgørelsens § 16 stk. 2 er bacheloruddannelsen tilrettelagt så den faglige sammenhæng

og progression sikres. Der henvises til redegørelsen under kriterium 6.

I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 16 stk. 3 består bacheloruddannelsen i filosofi af obligatoriske

fag i form af konstituerende fagelementer på i alt 125 ECTS, hvoraf fagets videnskabsteori udgør

10 ECTS og bachelorprojektet 15 ECTS. Hertil kommer et valgfag på 10 ECTS, i alt 135 ECTS, jf.

studieordningen § 2 s. 8, (bilag 1).

I henhold til bekendtgørelsens § 16 stk. 5 er bachelorprojektet placeret på uddannelsens tredje år (5.

semester), jf. studieordningens § 6, s. 10 (bilag 1).

I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 17 stk. 1 – 3 består uddannelsen af 135 ECTS centralt fag

i filosofi samt 45 ECTS tilvalg i et andet fag, jf. studieordningen § 1, s. 5 (bilag 1).

58


Tilknyttet censorkorps

Bacheloruddannelsen i filosofi er tilforordnet Censorkorpset for Filosofi.

Sprog

Bacheloruddannelsen i filosofi udbydes på dansk.

Adgang til kandidatuddannelser

Bacheloruddannelsen i filosofi giver adgang til:

- 2-årig kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi og tilvalg i et andet fag

- 2-årig kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi

- 2-årig kandidatuddannelse i kultur og formidling

Kandidatuddannelsen i filosofi

Angivelse af p.t. godkendte UBST-forhold

Godkendt takstmæssig indplacering

Kandidatuddannelsen i filosofi er indplaceret til takst 1 ifølge takstkataloget ved Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Godkendt titel/betegnelse på dansk og engelsk

I henhold til § 20, stk. 1 samt § 28, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) giver kandidatuddannelsen i

filosofi ret til den danske betegnelse ‖Cand.mag. i filosofi‖, imens den engelske betegnelse er ‖Master of

Arts (MA) in Philosophy‖.

Godkendte adgangskrav

En bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag.

Godkendt normeret studietid

Kandidatuddannelsen i filosofi er normeret til 120 ECTS-point i henhold til § 19, stk. 1 i bekendtgørelse

nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgangsbegrænsning

Ingen

Indstilling

SDU indstiller kandidatuddannelsen i filosofi til fortsat at være godkendt ifølge nedenstående UBSTforhold:

Takstmæssig indplacering

Takst 1 ifølge takstkataloget ved Universitets- og Bygningsstyrelsen.

59


Titel/betegnelse på dansk og engelsk

‖Cand.mag. i filosofi‖ samt den engelske betegnelse ‖Master of Arts (MA) in Philosophy‖.

Adgangskrav

Bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag.

Normeret studietid

120 ECTS-point i henhold til § 19, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Adgangsbegrænsning

Ingen

Grundlag for legalitetskontrol

Gældende bekendtgørelse for uddannelsen

Kandidatuddannelsen i filosofi udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, § 28, stk.

1-3, om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Kandidatuddannelsen i filosofi (et-faglig):

I henhold til bekendtgørelsens § 19 stk. 1 er kandidatuddannelsen normeret til 120 ECTS.

Kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen således at den udelukkende består af det

centrale fag (filosofi) jf. bekendtgørelsens § 22 stk. 2.

I henhold til bekendtgørelsens § 21 stk. 3 består kandidatuddannelsen i filosofi af konstituerende fagelementer

på i alt 110 ECTS, hvoraf kandidatspecialet udgør 30 ECTS. Hertil kommer et valgfag på 10

ECTS, i alt 120 ECTS, jf. studieordningens § 2, s. 8 (bilag 2).

Iht. bekendtgørelsens § 6 stk. 1 og 2 er kandidatuddannelsen opbygget af et antal moduler.

Desuden indeholder kandidatuddannelsen mulighed for et projektorienteret forløb iht. bekendtgørelsens

§ 24 stk. 1, jf. studieordningens § 15, s. 19 og § 26 s. 29 (bilag 2). Universitetet er blevet opmærksom

på, at der enkelte steder bruges betegnelsen praktik frem for projektorienteret. Der vil blive rettet

op på dette.

I henhold til bekendtgørelsen § 21 stk. 5 dokumenterer kandidatspecialet færdigheder i at anvende videnskabelige

teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, jf. studieordningens §

27, s. 30 (bilag 2) og kandidatspecialet afslutter uddannelsen, jf. studieordningens § 27a, s. 30 (bilag 2).

Kandidatuddannelsen med centralt fag i filosofi (to-faglig):

I henhold til bekendtgørelsens § 19 stk. 1 er kandidatuddannelsen normeret til 120 ECTS.

Kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen og er tilrettelagt med henblik på undervisning

i de gymnasiale uddannelser således, at den består af det centrale fag (filosofi) og et tilvalg i et andet

fag i henhold til bekendtgørelsens § 23 stk. 1. I henhold til bekendtgørelsens § 23 stk. 1 udgør det

centrale fag uddannelsens hovedvægt, idet det centrale fag omfatter 70 ECTS og tilvalget omfatter 50

ECTS (jf. studieordningens § 3, s. 9, bilag 2).

60


Iht. bekendtgørelsen § 6 stk. 1 og 2 er kandidatuddannelsen opbygget af et antal moduler.

I henhold til bekendtgørelsens § 23 stk. 2 indeholder kandidatuddannelsen med centralt fag i filosofi et

kandidatspeciale, der udgør 30 ECTS, jf. studieordningens § 3, s. 9 (bilag 2).

I henhold til bekendtgørelsen § 21 stk. 5 dokumenterer kandidatspecialet færdigheder i at anvende videnskabelige

teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, jf. studieordningens §

33, s. 36 (bilag 2) og kandidatspecialet afslutter uddannelsen, jf. studieordningens § 33a, s. 36 (bilag 2).

Desuden indeholder kandidatuddannelsen mulighed for et projektorienteret forløb iht. bekendtgørelsens

§ 24 stk. 1, jf. studieordningens § 15, s. 19 og § 32 s. 35 (bilag 2). Universitetet er blevet opmærksom

på, at der enkelte steder bruges betegnelsen praktik frem for projektorienteret. Der vil blive rettet

op på dette.

Tilknyttet censorkorps

Kandidatuddannelsen i filosofi er tilforordnet Censorkorpset for Filosofi.

Sprog

Kandidatuddannelsen i filosofi udbydes på dansk.

Adgangskrav

En bacheloruddannelse med centralt fag i filosofi.

Faglige mindstekrav

Nedenstående skema indeholder dokumentation for, at uddannelsen lever op til de faglige mindste

krav, jf. vejledning nr. 5, af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod

undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Således er det i skemaet angivet, hvilke discipliner der i henhold til målbeskrivelsen korresponderer med

de faglige mindstekrav.

Faglige mindstekrav. Kandidaten skal Studieordning, disciplin*

Beherske grundlæggende teorier og metoder inden

for

- Erkendelsesteori

- Human-, natur- og samfundsvidenskabernes

videnskabsteori

- Metafysik

- Etik og anvendt etik

- Politisk filosofi og samfundsfilosofi

- Livsfilosofi

- Argumentationsteori og logik

På disse områder skal kandidaten besidde solid

viden om filosofihistorie, centrale filosofiske værker

og diskussioner

Have overblik over filosofi- og idéhistorien (omfattende

bl.a. filosofiske problemers, begrebers og

teorier idéhistoriske og systematiske sammenhæng

Metafysik og Erkendelsesteori (BA)

Videnskabsteori 1 og 2 (BA)

Etik og Politisk filosofi (BA)

Argumentationsteori (BA)

Logik (BA)

Filosofihistorie 1 a+b (BA)

Filosofihistorie 2 (BA)

Filosofihistorie 1 a+b (BA)

Klassiske tekster 1 a+b (BA)

Filosofihistorie 2 (BA)

61


og udvikling)

Kunne analysere filosofiske problemstillinger og

teorier vedrørende fundamentale opfattelser af

menneske, samfund, teknologi og natur inden for

såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget.

Kunne analysere og skelne mellem forskellige vidensformer

og vidensnormer (eksakte, empirske,

hermeneutiske, praktiske) sådan som de gør sig

gældende på tværs af og inden for de forskellige

fag og videnskabsområder

*) KA = kandidatuddannelsen, BA = bacheloruddannelsen

Adgangsbegrænsning

Ingen

Klassiske tekster 2 (BA)

Filosofiske grundbegreber (BA)

Moderne filosofi 1a (BA)

Moderne filosofi 1b (BA)

Moderne filosofi 2a (BA)

Moderne filosofi 2b (BA)

Områdeopgaver (KA)

Frit emne (KA)

BA-projekt (BA)

Speciale (KA)

Moderne filosofi 1a (BA)

Moderne filosofi 1b (BA)

Moderne filosofi 2a (BA)

Moderne filosofi 2b (BA)

Etik og Politisk filosofi (BA)Videnskabsteori 1 og

2 (BA)

BA-projekt (BA)

Områdeopgaver (KA)

Frit emne (KA)

Speciale (KA)

Metafysik og Erkendelsesteori (BA)

Videnskabsteori 1 og 2 (BA)

BA-projekt (BA)

Speciale (KA)Områdeopgaver (KA)

Frit emne (KA)

Bilag, del 3:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

62


Dokumentationsrapport for

Bachelor- og kandidatuddannelsen i Filosofi ved Syddansk Universitet, februar

2009

Bilagsliste:

Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Filosofi 2005 (revideret 2007)

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi 2007

Bilag 3: Kommissorium for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet

Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde på Mad House d. 24. januar 2008

Bilag 5: Censortilbagemeldingsskema

Bilag 6: Censorformandsberetninger 2006 og 2007, censorformandskabet for filosofi

Bilag 7: Videnskabsministeriets tal for beskæftigelse og ledighed af nyuddannede

Bilag 8: Uddrag af AC’s ledighedsstatistik, december 2008 (tabel B)

Bilag 9: Uddrag af Humanistundersøgelsen 2007

Bilag 10: Stillingsbetegnelser for filosofi fra Syddansk Universitets kandidatundersøgelse

Bilag 11: Studieordningsændringer, Filosofi (vedtaget 17. december 2008)

Bilag 12: CV’er og publikationslister for uddannelsernes tilrettelæggere

Bilag 13: Det Humanistiske Fakultet: Uddannelsesregnskab 2007

Bilag 14: Evalueringsskema

Bilag 15: Studienævnets evalueringspolitik

Bilag 16: Referat af studienævnsmøde 5. september 2007

Bilag 17: Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-2007

Bilag 18: Tal for frafald efter 1. år for årgang 2006, 2007 og 2008

Bilag 19: Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007

Bilag 20: Tal for frafald på bacheloruddannelsen 2008

Bilag 21: Aldersfordeling

Bilag 22: Bopæl for bachelorstuderende

Bilag 23: Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet, 2008-2010

Bilag 24: Referat af studienævnsmøde 13. februar 2008

Bilag 25: Det Humanistiske Fakultets studiestartsstrategi

Bilag 26: Fokus på studieaktivitet. Det Humanistiske Fakultets notat af 30.06.2008

Bilag 27: Notat om fælles retningslinjer for kriterier til indkaldelse af studerende til lovpligtige forsinkelsessamtaler

Bilag 28: Rapport om udvikling af prøveformer

Bilag 29: Mentorordning på kandidatuddannelsen

Bilag 30: Udgår

Bilag 31: Fællesbestemmelse for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet”

Bilag 32: SDUs vejledningsstrategi

Bilag 33: Evalueringsrapporter E2007 & F2008

Bilag 34: Program fra institutdagen i 2008

Bilag 35: Særligt evalueringsskema for øvelsestimer

Bilag 36: Evaluering af introduktionsforløbet for ny filosofistuderende

Bilag 37: Interviewundersøgelse vedr. de studerendes frafald i februar 2008

Bilag 38: Referat fra studienævnsmøde 13. september 2006

Bilag 39: Referat fra studienævnsmøde 25. april 2007

63


Bilag 40: Referat fra studienævnsmøde 14. juni 2006).

Bilag 41: Referat fra studienævnsmøde 10. september 2008

Bilag 42: Evalueringsrapporter Videnskabsteori I; E2007 og F2008

Bilag 43: Referat fra studienævnsmøde 28. april 2008

Bilag 44: Referat fra studienævnsmøde 5. september 2007

Bilag 45: Referat fra studienævnsmøde 8. oktober 2008; Evaluering af introduktionsforløbet for ny filosofistuderende

Bilag 46: Delpolitik for: Før uddannelsen

Bilag 47: Delpolitik for: Studiestart

Bilag 48: Delpolitik for: Evaluering

Bilag 49: Delpolitik for: Udvikling af ny uddannelse/revision af eksisterende uddannelse

Bilag 50: Delpolitik for: Studieledelse/studieadministration

Bilag 51: Delpolitik for: Efter uddannelsen

Bilag 52: Delpolitik for: studiemiljø

Bilag 53: Delpolitik for: universitetspædagogik

Bilag 54: Bilag vedr. Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem

64

More magazines by this user
Similar magazines