OmSLAget nr. 4

OmSLAget 

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver 

Foto: Boye Sørensen 

Arkivernes Dag 

Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogne 

– gl. Dianalund Kommune (se beretning side 10-11) 

Årgang 2010 nr. 4 - udvidet udgave

Indhold 

Side 3 Formanden har ordet 

Af Jørgen Thomsen 

Side 5 Arkibas og Regin 


Side 6 Julekort fra Arkibas 

Af Morten Nielsen 

Side 8 Det nordiske samarbejde 

omkring Arkivernes Dag 

Af Niels Løgager Nielsen 

Side 10 Arkivernes Dag i Dianalund 

Af Jørgen Mogensen 

OmSLAget 

ISSN nr. 1903-0541 

Medlemsblad for SLA 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

OmSLAget udkommer fire-fem gange 

årligt. 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

organiserer og servicerer 526 arkiver 

i Danmark: 

483 ordinære og 

47 ekstraordinære medlemmer. 

SLA Sekretariatet 

Andkærvej 19d 

7100 Vejle 

Tlf.: 75 84 08 98 

e-mail: sla@lokalarkiver.dk 

www.danskearkiver.dk 

Side 12 Diskussionssiden 

- digitalisering 

Side 13 Digital bevaring 

Side 14 Reddet på målstregen 

Af Eva Schmidt 

Side 16 Hvidebæk findes egentlig ikke 

– arkivportræt 

Af Kasper Hovgaard 

Side 18 Freelanceres pressefotografier 

i lokal- og stadsarkiver 


Side 20 Hvor er arkiverne på vej hen? 

Af Else Gade Gyldenkærne 

Sekretariatsfuldmægtig: 

Hanne Hauge 

Bogholder: 

Margit Nielsen 

Direktør i Arkibas ApS: 

Morten Nielsen 

Redaktion: 

Jørgen Thomsen (ansv.) 

Bent Vedsted Rønne 

Svend-Erik Christiansen 

Hanne Hauge 

SLA´s styrelse: 

Formand: 

Jørgen Thomsen, 

Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 

e-mail: jth@odense.dk 

Næstformand: 

Bent Vedsted Rønne 

Haderslev, tlf. 74 34 78 01 

e-mail: bevr@haderslev.dk 

2 

Side 22 Statens Arkiver 

- pressemeddelelser 

Side 24 Et stadsarkiv på vej i Århus 

Af Svend-Erik Christiansen 

Side 25 Efterlysning og 

bogholderiorientering 

Side 26 SLA udvalg pr. 1. januar 2011 

Side 27 Modulkurser 1. halvår 2011 

Kredse, samvirker og områder 

Side 28 Uddannelse og 

SLA modulkurser 

1. halvår 2011 

Kalender 1. halvår 2011 Nærmere orientering om kurserne - se side 27 og 28 (bagsiden). 

SLA Kredse, samvirker og områder 

Tid Aktivitet Tid Aktivitet 

15. og 22. marts Modul 4, Skørping 9. og 23. februar Modul 1, Skørping 

4. og 11. april Modul 1, Ringsted 10. marts Modul 2 dag 2, Auning 

9. april Kredsmøde 8. og 22. marts Modul 1, Årre 

8. og 15. marts Modul 3, Aabenraa 

5. marts Modul 1 dag 1, Nr. Broby 

5. marts Modul 2 dag 1, Nr. Broby 

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen i SLA til: 

400-03 Klemensker Sogns Lokalhistorie, Bornholm 766-02 Juelsminde-Klakring Lokalarkiv, Hedensted 

400-10 Nexø og Omegns Museumsforen., Bornholm 766-09 Bjerre Lokalarkiv, Hedensted 

400-12 Hasle-Egnens Lokalarkiv, Bornholm 766-10 Lokalark. for Glud, Hjarnø og Skjold Sogne, Hedensted 

430-11 Lokalhist. Foren. for Lyø, Faaborg-Midtfyn 766-11 Nebsager Lokalarkiv, Hedensted 

Kasserer: 

Jytte Raun 

Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 

e-mail: palleraun@mail.dk 

Styrelsesmedlemmer: 

Svend-Erik Christiansen, 

Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 

e-mail: sec@ofir.dk 

Else Gade Gyldenkærne 

Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 

e-mail eg@museerne.dk 

Niels Løgager Nielsen 

Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 

e-mail: nielslog@yahoo.dk 

Lis Vestergaard 

Nøvling, tlf. 98 31 45 73 

e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Der er bud efter og interesse for 

lokalarkiverne. Hvis nogen skulle 

være i tvivl, kan det være godt at 

se tilbage på et hektisk efterår, hvor 

aktiviteterne på SLA-fronten har 

været mange. Og heldigvis er der 

stadig flere arkiver, der bakker op 

om SLA som deres organisation 

– i skrivende stund har SLA 483 

medlemmer – så mange som aldrig 

før, og flere er på vej ind. De skal 

være hjerteligt velkomne, og vi vil 

gøre alt det, vi formår, for at yde 

den service, de efterspørger – inden 

for de økonomiske rammer, som 

statstilskud og kontingenter hele 

tiden giver os. 

Arbejdet med at formulere kravene 

til en ny Arkibas5 og til internetpræsentationen 

Arkibas.dk er nu 

inde i sin sidste fase. Der vil snart 

blive indhentet tilbud fra en række 

firmaer, og hurtigt efter det vil ansøgningen 

til Kulturministeriet om 

udviklingspenge til de nye tiltag gå 

af sted. Det vil kræve et stort arbejde 

at få pudset de sidste ting af, men i 

mellemtiden vil de arkiver, der har 

lyst til og mulighed for det kunne 

få præsenteret deres egne data på 

deres egen hjemmeside i kraft af 

det såkaldte mini-arkibas.dk (se 

nærmere herom inde i bladet). 

For få uger siden kom en række 

lokalarkivers data (dem, der 

havde sørget for at indsende deres 

Arkibas-data) ud på en ny udgave af 

DAnmarks Nationale PrivatArkivdatabase, 

kort DANPA – så her 

kan man også finde lokalarkiverne 

i fremtiden sammen med materiale 

fra Statens Arkiver, Arbejderbevægelsens 

Bibliotek og Arkiv o.m.m. 

– se selv på www.danpa.dk 

Formanden har ordet 


SLA’s uddannelsesaktiviteter går 

ligeledes videre. Det sker regionalt, 

i nogle af kredsene og i nogle 

særligt aktive arkivsamvirker, og vi 

forventer mindst samme søgning til 

de mange kurser i 2011. 2010 blev 

iøvrigt et nyt rekordår med 753 

kursusdeltagerdage på arkivuddannelsens 

modeler, se bagsiden. 

Arkivmedarbejderuddannelsen 

blev i efteråret 2010 suppleret med 

et seminar om indsamlingspolitik. 

Et emne, som arkiverne givetvis vil 

høre meget mere til i de kommende 

år, da det selvfølgelig er vigtigt, at 

arkivernes samlinger afspejler noget 

af det, der har været centralt 

for lokalsamfundenes udvikling, 

og noget af det, som man erfaringsmæssigt 

ved, at folk vil komme og 

spørge om – ikke altid helt sammenlignelige 

størrelser. 

Statens Arkiver har gennem en årrække 

gjort meget ud af at digitalisere 

først og fremmest kirkebøger 

og folketællingslister – og har da 

også mange daglige besøg på hjemmesiden 

www.arkivalieronline.dk 

– men ser man til andre lande, er 

de der endnu længere fremme på 

digitaliseringsområdet, så det kan 

vi givetvis også vente os her. Og da 

besøgstallene på arkivlæsesalene 

kan have en tydelig sammenhæng 

3 

med, hvad vi lægger ud på nettet, 

kan der være god grund til at overveje 

vore digitaliseringsstrategier 

grundigt, så vi også i fremtiden får 

en personlig kontakt til vore kunder, 

når det er nødvendigt for at hjælpe 

dem på vej. 

DR har i efteråret sendt en serie 

udsendelser under navnet Ved du, 

hvem du er?, hvor kendte danskere 

– bl.a. Peter Mygind og Anne Marie 

Helger – har kigget tilbage i deres 

egen slægt på jagt efter spændende 

historier. Seertallene for disse udsendelser 

har ligget på omkring 

700.000, og mere end 25.000 valgte 

at oprette deres eget stamtræ på 

programmets hjemmeside. Unægtelig 

et solidt vidnesbyrd om interessen 

for slægtshistorien – noget, der 

peger i præcis samme retning som 

den undersøgelse af anvendelsen af 

frivillig arbejdskraft, som vi kunne 

offentliggøre i sidste nummer af 

OmSLAget, og som viste, at det står 

rigtig godt til med folks lyst til at 

give en hånd med i det store kulturbevarende 

arbejde, som arkiverne 

udfører. Derfor kan jeg da heller 

ikke genkende det billede, som blev 

tegnet på et nyligt seminar, og hvor 

der blev talt om et faldende folkeligt 

engagement i lokalhistorien og 

om, at lokalhistorien var en

nationalromantisk konstruktion fra 

begyndelsen af sidste århundrede. 

Til det er der vist kun at sige, at det 

er vigtigt engang imellem også at 

kigge ud ad vinduerne. 

På Odense Stadsarkiv, hvor jeg selv 

er ansat, kommer her omkring 20 

frivillige i løbet af en uge – og de 

lægger tilsammen et antal arbejdstimer, 

der svarer til mere end seks 

fuldtidsstillinger. Mange af disse 

frivillige udfører et arbejde, som 

vi ansatte ellers selv skulle have 

lavet for at sikre, at arkivet ikke 

brød sammen. Og det ville vi med 

garanti alligevel ikke få kommunale 

bevillinger til, så også i min 

dagligdag får jeg masser af solide 

vidnesbyrd om den store nytteværdi 

af samarbejdet mellem ansatte 

og frivillige. Vi kan bestemt lære 

noget af hinanden, og egentlig er 

det nok ikke så mærkeligt, for som 

min gamle far sagde: Omtanke er 

jo det vigtigste fag i skolen – selv 

om det ikke står på skemaet! 

Flere lokalarkiver har været truet af 

kommunale spareskyer, og vores del 

af kultursektoren er da heller ikke 

sluppet helt for besparelser. Men da 

bevillingerne mange steder i forvejen 

er lave, er en af forklaringerne på, 

at det ikke er gået værre, nok den 

enkle, at man ikke kan klippe hår 

af en skaldet. Lad os håbe, at noget 

af det tabte hurtigt vindes ind igen 

gennem nye aktiviteter! 

SLA’s styrelse lægger stor vægt på 

de skriftlige publikationer, vi udsender 

til medlemmerne – først og 

fremmest tidsskrifterne Journalen 

(sammen med Dansk Lokalhistorisk 

Forening) og OmSLAget, og 

vi håber, at de giver information 

og inspiration til arkivarbejdet. Vi 

ved, at arkivarbejdet kan have en 

tendens til at virke uden ende og til 

4 

at gribe sine folk for alvor – somme 

tider, så man står i opgaver til 

halsen. Men lad os her op mod jul 

koncentrere os om de positive sider 

af hele det engagement, der lægges 

for dagen – og gemme frustrationerne 

til bedre tider. 

Som Piet Hein har udtrykt det i sit 

lille gruk Om at nå: 

Alt det meget ingen når 

gråner mange menskers hår. 

Glæd dig alt hvad du formår 

over alt det lidt du når. 

På styrelsens vegne vil jeg gerne 

ønske alle arkivvenner en rigtig 

glædelig og fredelig jul og et godt 

arkivnytår. 

Jørgen Thomsen

Arkibas og Regin 

Af Jørgen Thomsen, formand for bestyrelsen for Arkibas ApS 

Igennem de senere år har vi i SLA 

flere gange hørt snak om brugen 

af museumsregistreringssystemet 

Regin til registrering af arkivalier, 

ofte i den form, at lokalhistoriske 

arkiver, der var eller blev knyttet 

til et statsanerkendt museum, blev 

tvunget til at skifte deres Arkibasregistreringer 

ud med registrering i 

Regin. 

På den baggrund syntes vi i Arkibasbestyrelsen, 

at det var nødvendigt at 

finde ud af, hvad der var op og ned 

i snakken om registreringssystemerne, 

og jeg opsøgte derfor midt 

i oktober Eske Wohlfahrt, der arbejder 

i Kulturarvsstyrelsen og har 

været ankermand bag registrering 

af museumsgenstande fra de kulturhistoriske 

museer i den oversigt 

over Museernes Samlinger, som 

man kan finde ind til via Kulturarvsstyrelsens 

hjemmeside, og som 

i vidt omfang bygger på registreringer 

i Regin. 

Eske Wohlfahrt, der også er medlem 

af Privatarkivudvalget, havde heldigvis 

svar på rede hånd, og da svaret 

tilmed lyder rigtigt fornuftigt i 

afgrænsningen mellem registrering 

af lokalhistorisk arkivmateriale og 

genstande i lokale, statsanerkendte 

kulturhistoriske museer, vil jeg 

gerne citere fra svaret: 

”Kulturarvsstyrelsen har det principielle 

synspunkt, at arkiver og 

museer som udgangspunkt skal 

følge hver deres faglige tradition 

for indsamling og registrering. Det 

betyder bl.a. 

- at arkiver skal indsamle arkivalier 

og registrere dem i samlingsregistreringssystemer, 

som er beregnet 

til registrering af arkivalier 

(fx Arkibas). 

Navnet Regin stammer fra den nordiske mytologi. Men i 

den aktuelle sammenhæng står navnet også for registrator 

interface. Det er den tekniske betegnelse for de skærmbilleder 

i en web-browser, som benyttes af en registrator. 

Ill.: fra www.regin.kulturarv.dk 

- at museer tilsvarende skal ind 

samle genstande mv. og registrere 

dem i museumssager i 

samlings-registreringssystemer, 

som er beregnet til det (fx 

Regin). 

Dertil kommer, at museer og arkiver 

er omfattet af forskellig lovgivning. 

Det indebærer bl.a. 

- at museer er forpligtet til at indberette 

oplysninger om deres genstande 

og dokumentation til det 

centrale kulturarvsregister, 

Museernes Samlinger. 

- at arkiver ikke er underlagt denne 

pligt - heller ikke selv om arkivet 

indgår som en administrativ del 

af et museum. 

En bestyrelse for en samlet museums/arkivinstitution 

kan beslutte at 

fravige ovenstående principielle udgangspunkt 

og aktivt træffe beslutning 

om, at arkivets samlinger skal 

integreres i museets samlinger. 

En sådan beslutning kunne f.eks. 

være begrundet i ønsket om, at 

den samlede institution skal samle 

sine kræfter på et enkelt registreringssystem. 

Bag beslutningen 

kunne også ligge en betragtning 

om, at publikum ikke bør belemres 

med at vælge, om kulturhistoriske 

oplysninger skal søges inden for 

den ene eller den anden institutionsmæsssige 

ramme. 

Men en eventuel beslutning om 

integration har konsekvenser, bl.a. 

følgende: 

- den tidligere separate arkivsamling 

vil blive underlagt museumslovens 

krav til registrering og 

indberetning til det centrale kulturarvsregister, 

Museernes Samlinger. 

5 

- - Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen vil - - i i det om- om 

fang styrelsen får kendskab til det, det , 

kræve, at arkivsamlingen arkivsamlingen og dens 

registrering registrering har en kvalitet, der er 

på niveau med standard for en enmu 

seumssamling.” 

museumssamling.” 

Kulturarvsstyrelsens anbefalinger 

går med andre ord på ingen måde 

ud på at kapre kunder fra Arkibas 

til Regin – nærmest tværtimod. Det 

ovenfor nævnte betyder selvfølgelig, 

at lokalhistoriske arkiver, der 

på den ene eller anden måde bliver 

en del af et statsanerkendt museum, 

skal overveje meget nøje, om det 

overhovedet er klogt at skifte registreringssystem 

for arkivmaterialet: 

For det første vil arkivmaterialet så 

ikke umiddelbart komme med i en 

fremtidig fælles arkivportal som 

arkibas.dk. For det andet vil museumslovens 

bestemmelser gøre, at 

det fremover vil blive uhyre vanskeligt 

at kassere i det registrerede 

materiale. Og for det tredje er et 

genstandsregistreringssystem ikke 

umiddelbart velegnet til at håndtere 

en ordning efter proveniens eller 

oprindelse, som er det, Arkibas er 

bygget op på. 

Vi håber, at denne klargøring af 

synspunkterne i Kulturarvsstyrelsen 

kan bidrage til at hindre mytedannelser. 

At nogen i tidens løb kan 

have misforstået styrelsens krav, er 

en anden sag – men nu er de i hvert 

fald klarlagt. Og mon ikke også det 

er sådan, at museumsfolkene, når 

det kommer til stykket, nødig vil 

have ”dumpet” lokalarkiver med 

store materialesamlinger i deres 

statsanerkendte museum uden medfølgende 

penge? Det kunne man 

godt forestille sig.

Julekort fra Arkibas 

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS 

Andkærhus, den 25. november 2010 

Kære Arkibas-brugere 

Mens jeg skriver disse ord er der mindre end en måned 

til jul, men når du læser dette, så er 2010 godt på vej til 

at være godt brugt, så derfor vil jeg allerede nu forsøge at 

gøre Arkibas-status på året, der gik. 

2010 har været det måske vigtigste år i Arkibas-historien. 

Vi har i løbet af året konsolideret vores position som 

Danmarks mest udbredte arkiveringsprogram med i skrivende 

stund næsten 470 arkiver, et resultat og en nærmest 

monopollignende situation, som vi er meget stolte 

af, men som i sandhed også forpligter. 

Og vores forpligtelse er først og fremmest at levere et 

program, som brugerne er glade for og kan bruge i deres 

arbejde på landets arkiver. Arkibas 4, den nuværende version, 

er ikke optimal (men hvilket edb-program er dét?), 

så derfor tog vi i foråret hul på processen med at forbedre 

Arkibas samtidig med et sideløbende projekt, der allerede 

ved starten af Arkibas 4 for mange år siden var et mål i 

den daværende personkreds bag programmet, nemlig den 

internetbaserede nationale søgeportal www.arkibas.dk. 

Den lange rejse tog sin begyndelse, da den tværorganisatoriske 

brugergruppe i efteråret 2009 voksede frem fra 

græsrødderne ved en række møder, der lagde fundamentet 

til de overordnede tanker og ideer, vi har med projektet. 

Efterfølgende holdt vi tre velbesøgte informationsmøder 

rundt i landet i foråret 2010; her fik vi lejlighed til at lufte 

vore visioner, og de mange brugere, som var mødt op, 

kom med en perlerække af gode brugerinput, vi siden hen 

har taget til os som værdifulde byggesten til projektet. 

Kort før sommerferien lagde de to arbejdsgrupper bag 

projekterne så sidste hånd på de rapporter, der i tiden 

efter sommerferien har dannet grundlag for det arbejde, 

som projektgruppen primo december forventer at kunne 

afslutte, nemlig udfærdigelsen af de kravspecifikationer, 

der skal danne grundlag for, at de fire firmaer, som vi har 

indbudt, kan afgive et tilbud. Samtidig gør vi klar til at 

stykke den ansøgning sammen til Kulturministeriet, som 

skal danne det økonomiske fundament for at kunne realisere 

projekterne. Der vil løbende ske en information om 

status på projekterne via Arkibas-forsiden, så snart der er 

nyt at fortælle. 

Formidling er et nøgleord blandt arkiver, især lokalhistoriske 

arkiver, og derfor har der selvfølgelig i takt med, at 

flere og flere arkiver bruger Arkibas, og det enkelte arkiv 

6 

Arkibas brugere 

i det ganske land... 

registrerer mere og mere, i mange 

år været en sukkende længsel efter 

www.arkibas.dk, fordi arkiverne – 

forståeligt nok – gerne vil vise, hvad 

de har af spændende arkivalier. For at 

imødekomme dette behov tog vi efter 

sommerferien i år initiativ til at levere 

en løsning, som vi har valgt at kalde 

mini-arkibas.dk. Det drejer sig om at 

give et arkiv offentlig adgang til sine 

data fra arkivets egen hjemmeside. 

Projektet er her ultimo november 

gennem sin fjerde (og sidste) fejlretningsrunde, 

og næste skridt er, når vi 

har endelig godkendt leverancen fra 

leverandøren, at lancere en demoside, 

hvor de p.t. 58 arkiver, som har 

forhåndstilmeldt sig mini-arkibas.dk, 

og andre interesserede arkiver vil få 

lejlighed til at prøve systemet; demosidens 

adresse er: www.arkibas.dk/ 

miniarkibasdk/. Vi forventer primo 

januar 2011 at kunne åbne op for den 

endelige tilmelding, men der foreligger 

endnu en del praktisk arbejde 

omkring udfærdigelse af kontrakt/aftale 

med det enkelte arkiv og en mere 

detaljeret beskrivelse af mini-arkibas. 

dk. Men alt dette vil blive annonceret 

via Arkibas-forsiden. 

En anden vigtig opgave i forbindelse 

med mini-arkibas.dk (og www. 

arkibas.dk) er klargøring af data. Det 

vil føre for vidt hér at komme ind på 

de opgaver, der skal løses i den for- 

mini-arkibas.dk: Sådan ser mini-arkibas.dk ud på en hjemmeside

Fra informationsmødet i Aalborg den 22. marts og fra ERFA-mødet i Århus den 8. oktober 

bindelse, men også hvad dette angår 

forventer vi i løbet af januar at kunne 

tilbyde arkiverne en vejledning i, 

hvordan data skal kontrolleres og 

klargøres samt at kunne levere de 

nødvendige værktøjer. 

Mini-arkibas.dk vil som tidligere 

nævnt kunne give publikumsadgang 

til et arkivs data fra dets egen hjemmeside. 

Vi er klar over, at mange 

arkiver endnu ikke har en hjemmeside 

eller også ønsker at få en anden 

end den, de allerede har. Derfor er 

Arkibas ApS med SLA som kunde 

i gang med at udvikle et såkaldt 

CMS-system til hjemmesider, der 

via SLA skal tilbydes foreningens 

medlemmer. Også dette projekt er 

i skrivende stund langt fremme og 

et forsigtig skøn vil være, at vi også 

i dette tilfælde forventer at kunne 

komme med nyt i løbet af januar 

måned: hold øje med OmSLAget, 

nyhedsbreve fra SLA, Arkibashjemmesiden 

og sidst (men ikke 

mindst) den specielle hjemmeside 

til dette projekt: www.slacms.dk. 

Efter en længere pause på grund 

af tekniske problemer kunne vi fra 

forårssæsonen igen tilbyde en lang 

række Arkibas-kurser her i Andkærhus. 

Men både kurserne i foråret 

og den tilsvarende række i efteråret 

har ikke haft den søgning, vi havde 

forventet: samlet har vi måttet aflyse 

mere end halvdelen af kurserne 

på grund af manglende tilslutning. 

Hvad årsagen til dette kan være, 

ved vi ikke: måske er priserne for 

høje, måske er der for langt til Vejle, 

eller også er der ikke behov for så 

mange kurser i takt med, at tilgangen 

af nye Arkibas-arkiver er stilnet 

af. Til gengæld har der så været stor 

interesse for vore decentrale kurser, 

dvs. de kurser, som afholdes i kommune-/arkivsamvirke-regi 

eller direkte 

på arkivet med enten Niels 

Winther eller Dorthe Skriver (vore 

to kompetente instruktører, der 

underviser på de SLA arrangerede 

Arkibas-kurser) som lærere. Derudover 

har der også været afholdt 

lokale kurser, bl.a. de steder, hvor 

der endnu er amtskonsulenter. Så 

trods tilbagegangen af kursusdeltagere 

i Vejle, så har der trods alt 

(med et forsigtigt skøn) været mellem 

200 og 300 arkivmedarbejdere 

på Arkibas-kursus ét eller andet 

sted i 2010. 

Året bød også på et par spændende 

it-opgaver, hvor den første var for 

Politihistorisk Museum, som skulle 

have data fra et hjemmestrikket 

program over i Arkibas. Det var 

en tung proces, der strakte sig over 

flere måneder, men det lykkedes at 

få data proppet ind, og siden har 

medarbejderne på samlingen, der 

holder til på den tidligere københavnske 

station 6 på Fælledvej, 

haft travlt med at lære det nye system 

at kende. Og i Rødding valgte 

man at splitte data op; her havde en 

række arkiver for år tilbage valgt 

at registre i én Arkibas med alle de 

ulemper, som det nu har givet, men 

med kommunelicensens indførelse 

blev man fristet til at splitte data 

op i de enkelte arkiver. Fire arkiver 

ønskede at få data fra den fælles 

datamængde trukket ud til deres 

eget Arkibas-arkiv, og dermed 

blev ét Arkibas-arkiv pludselig til 

mange! 

Nævnes skal også, at vi i foråret 

fik en forespørgsel om at komme 

til Biblioteksskolen og fortælle 

kursisterne på diplomuddannelsen 

om arbejdet på et lokalarkiv og give 

en demonstration af Arkibas. Der er 

allerede nu lavet aftale om, at arrangementet 

skal gentages i foråret 

2011. 

7 

Jo, der er sket mangt og meget i 

Arkibas-regi, og ikke alt kan nå at 

komme med i dette lille julebrev. 

Ingen kan vist heller være i tvivl 

om, at 2011 også vil blive et stort 

Arkibas-år – jeg glæder mig i alle 

tilfælde til at kunne sætte en masse 

skibe i søen og puste til dem, så de 

kommer ud på en god rejse. 

Som direktør og projektleder med 

ansvar både for den daglige drift 

og de store fremtidige linier vil 

jeg gerne takke de mange, som i 

2010 har været gode medspillere: 

bestyrelsen i Arkibas ApS; ”mine” 

to knaldhamrende dygtige undervisere 

Niels Winther og Dorthe 

Skriver; mine kolleger i projektgruppen, 

Jens Erik Starup og 

Kasper Hovgaard, for en humørfyldt 

og kreativ ping-pong; de rare 

mennesker i brugergruppen, som 

det har været en fornøjelse at være 

sammen med og i fællesskab skubbe 

Arkibas et stort skridt fremad. 

Men den største tak skal lyde til 

de mange Arkibas-brugere, jeg har 

talt med i telefon, mailet sammen 

med eller mødt på min vej rundt i 

Danmark i 2010. I er nogle pragtfulde, 

tålmodige, taknemmelige 

og inspirerende mennesker, som 

det er en fornøjelse at servicere og 

hjælpe fremad. 

Jeg glæder mig til at kunne give jer 

en masse gode Arkibas-oplevelser 

i 2011. 

Med ønsket om en Glædelig Jul og 

et Godt Nytår til alle arkivmedarbejdere 

og deres familier.

Det nordiske samarbejde omkring 

Arkivernes Dag 

Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv 

Arkivernes Dag i Biersted/Nørhalne 

Lokalhistoriske Forening, Jammerbugt Kommune. 

Arkivet havde åbent i to dage og havde 

i alt omkring 175 besøgende. 

Arkivers Dag 2010 er overstået. 

Emnet var i år som bekendt ’Vejr 

og Klima’, og godt 100 danske 

lokalarkiver havde valgt at følge 

emnet. Det var ganske flot, og der 

har udfoldet sig stor kreativitet i 

udfyldelsen af emnet. Omkring 25 % 

af SLA’s medlemmer har foreløbig 

meldt tilbage, at de har haft omkring 

3.500 besøgende. 

Jeg har været i kontakt med de 

øvrige nordiske lande for at følge 

deres brug af emnet. Navnlig i 

Sverige og Norge har aktiviteten 

været stor, større end jeg kan komme 

ind på her. Men der er henvisninger 

til deres hjemmesider for 

den, der måtte være interesseret. 

Det er værd at notere sig, at det i de 

andre nordiske lande er de større 

arkiver med de fleste ressourcer, 

der har ført an i Arkivernes Dag. 

Herhjemme har Statens Arkiver jo 

desværre valgt helt at trække sig 

ud. 

Her følger en kort gennemgang 

af aktiviterne i de øvrige nordiske 

lande. 

Island: 

Nationalarkivet holdt åbent hus i 

samarbejde med meteorologisk institut, 

som blandt andet udstillede 

gammelt måleudstyr og holdt foredrag. 

Hvis man kan islandsk, er 

der mulighed for at læse om deres 

arrangementer på mailadressen: 

www.skjaladagur.is. 

Sverige: 

Sverige har en national hjemmeside, 

www.arkivensdag.nu, hvor 

arrangementer bliver lagt ind 

fortløbende. Især skal fremhæves 

Uppsala, hvor der blev holdt foredrag 

af en af Sveriges mest kendte 

meteorologer, Pär Holmgren, 

der fortalte om vejret før og nu. I 

Skåne afholdt Stadsarkivet i Helsingborg 

en lang række arrangementer, 

der inkluderede de fleste 

af Helsingborgs arkiver og museer, 

for eksempel spejdermuseet med 

udstillingen: ”Klimat och miljö – 

en scoutsak”. På Gotland havde 

man valgt at fokusere på vejr og 

turisme. 

8 

Finland: 

I Finland er arkiverne mange steder 

drevet af organisationer af forskellig 

art, lige fra fagforeninger til 

brancheorganisationer. Rigsarkivet 

deltog ikke i år, men det gjorde 

en lang række af de organisationsdrevne 

landsarkiver. Blandt andet 

havde Näringslivets centralarkiv 

i S:t Michel en dokumentudstilling 

om apparater, som anvendes 

til vejrobservationer og en fotoudstilling 

om ekstreme vejrobservationer. 

Dagen blev også brugt til at hædre 

en særlig indsats for arkivarbejdet 

i Finland. I år gik prisen til 

grundlæggeren af Finlands Jazz & 

Pop Arkiv. 

Norge: 

I Norge var der en mængde arrangementer, 

flere end der kan 

omtales nærmere her. Oslo Byarkiv 

havde foredrag om ”Ver og klima 

gjennom tidene med særlig vekt på 

Noreg og Oslo” ved Øyvind Nordli, 

Meteorologisk Institut samt flere 

andre foredrag.

Maria Manuela Rodrigues om isskulpturen foran Riksarkivet i Oslo: 

Isblokken har en dimensjon som egner seg til å bygge/forme en søyle. Tanken er å hakke bort massen midt på blokken 

i spirallinjer, i form av lag på lag. En form som visualiserer vårt forbruk og holdning til det naturen har å tilby oss. 

Ved å ”tære” på det midterste laget vil den øverste delen stå ganske sårbar. Forestillingen av at menneskene forsyner 

seg av fossil energi får meg til å tenke på hvordan jordas overflate vil reagere når deler av massene den støtter seg 

på blir borte. 

Fossil energi gir oss informasjon om jordas eget arkiv. Ved å oppdage lagene under oss, finner vi mye informasjon 

om menneskenes og jordas utvikling. 

Spirallinjene er et bilde på at jorda er i bevegelse, at naturen forandrer seg. Noe blir borte for å gi plass til noe annet. 

Stormer og vanndrag beveger seg i spiralretning. Vi studerer jordas arkiv samtidig som den jobber med å registrere 

vår livstid, som blir et arkiv til fremtidens generasjoner. 

Min performance illustrerer menneskenes holdning til planeten Jorda. Vi forsyner oss av det vi trenger og legger 

igjen avfall. Dette kommer fram ved at all isen som blir hakket vekk av isblokken blir liggende tilbake på bakken. 

Hva skal man med det? Kan vi stoppe den negative utviklingen rett før et kollaps, eller blir planeten Jorda nødt til å 

reparer seg selv og gjenbruke det avfallet vi skaper? 

Hva skjer hvis isblokkene fra Nordpolen løsner og starter sin tur inn andre havområder? 

Riksarkivet i Oslo havde omvisning 

i fjeldmagasinerne med dokumenter, 

der fortalte om katastrofer 

udløst af ekstremvejr. Foran hovedindgangen 

arbejdede en kunstner 

på en 3 tons stor isskulptur. 

Desuden var der arrangementer i 

Statsarkivet i Hamar, Fylkesarkivet 

i Oppland, Norsk Vegmuseum, 

samt deres afdeling i Maihaugen. 

Listen er meget lang, så jeg vil 

indskrænke mig til at henvise til 

hjemmesiden www.arkivdagen.no. 

Hjemmesiden tjener i øvrigt som 

central for de andre nordiske lande, 

der lægger deres link ind her. 

Færøerne: 

Der er ikke modtaget nogen 

oplysninger, men de har en hjemmeside, 

som man kan få adgang til 

gennem den norske. 

Det er lidt forskelligt, hvordan 

Arkivernes Dag afholdes i de forskellige 

lande. Meget afhænger 

også af, om det er store institutioner, 

der står bag. Navnlig i Sverige 

og Norge er det alt for omfattende 

at omtale alle arrangementer. Her 

henvises til hjemmesiderne for 

yderligere information. I det hele 

taget synes Arkivernes Dag i særlig 

grad at have slået igennem i 

Norge og Sverige. I Danmark har 

det været diskuteret, hvor stor effekt 

Arkivernes Dag har haft. Diskussionen 

har især drejet sig om, 

hvorvidt der er gået inflation i begrebet 

xx.dag, og man må sige, at 

hvis pressen skal forholde sig til 

alle de ’dage’ der afholdes, lige fra 

’Minerydningens Dag’ til ’Kagens 

Dag’, så får den meget at se til, og 

derfor falder mange af disse ’dage’ 

9 

også igennem maskerne. Men med 

mere end 100 deltagende lokalarkiver 

den 13. november 2010, 

så ser jeg lidt mere optimistisk på 

sagen. Men det havde været godt 

også at få Statens Arkiver med. 

Næste år er emnet frit, men det ville 

være rigtig godt, hvis arkiverne 

ligesom i år melder ind til SLA’s 

sekretariat, hvad de har tænkt sig 

at byde på. I vil høre nærmere 

herom. 

Om tre år er der igen et bundet 

emne, og det skal formentlig 

bestemmes på et møde i Stockholm 

til næste år. Det ville være dejligt, 

hvis der var nogen, der havde gode 

ideer til det nye emne. Dem vil jeg 

så tage med til mødet i Stockholm, 

så vi kan få optimal indflydelse.

Arkivernes Dag i Dianalund 

Af Jørgen Mogensen, arkivleder gl. Dianalund Kommune. Foto: Boye Sørensen 

Lokalarkivet i Dianalund, der dækker de fire sogne i Sorø Kommunes nordvestkvarter, har en 

årelang tradition for at holde en stort anlagt udstilling på Arkivernes Dag. 

Arkivernes Dag i Dianalund 

Lokalarkivet i Dianalund, der dækker 

de fire sogne i Sorø kommunes 

nordvestkvarter, har en årelang tradition 

for at holde en stort anlagt 

udstilling på Arkivernes Dag. 

Vi har en udfordring, som mange 

arkiver ikke har: vi ligger ikke 

et sted, hvor folk kommer forbi. 

Strøgkunder får vi ingen af, så 

folk skal hjemmefra have besluttet 

sig for at ville se vores udstilling. 

Måske derfor gør vi ekstra meget 

ud af den. Det er simpelt hen nødvendigt 

for at få gæster. I år var udfordringen 

ekstra stor: temaet Vejr 

og klima ligger ikke lige til højrebenet, 

for vi har kun lidt materiale 

om det, og samtidig er det ikke et 

emne, der fænger. Endelig er emnet 

på mange måder ved at være 

fortærsket efter klimatopmøder, 

debat om global opvarmning etc. 

Hertil kom, at de to andre arkiver 

i kommunen besluttede ikke at udstille. 

Vi stod altså helt alene. 

Men udfordringer er jo til for at 

løses. Vi havde som skrevet ikke 

meget materiale om årets emne. 

Men når vi kiggede efter, havde vi 

faktisk mere, end vi troede. Således 

fik vi nok til følgende temaer: 

Vinter, Efterår, Sommer, Genbrug, 

Ekstrem vejr og Opvarmning. I 

det følgende vil jeg gennemgå de 

enkelte temaer. Men først lidt om 

rammerne og omtalen forud for 

udstillingen. 

Rammer og forhåndsomtale 

Lokalarkivet har til huse i lokaler 

på Dianalund Bibliotek, og biblioteket 

har lukket om lørdagen, 

hvor Arkivernes Dag ligger. Udviklingen 

i byen har endvidere 

gjort, at hvor institutionen for 40 

år siden lå i centrum, ligger den 

nu i en udkant af byen, en udkant, 

hvor ingen kommer, når biblioteket 

er lukket. Endelig ligger vi på 1. 

sal uden elevator, så mange ældre 

og mange gangbesværede kan slet 

ikke besøge os. Vi havde lånt to 

mødelokaler (på første sal forstås) 

af biblioteket til udstillingen, og 

selv havde vi vores eget publikumsrum. 

Vi holdt åbent to dage: fredag 

og lørdag, begge dage fra kl. 10 til 

16 (så kunne vi gøre os håb om at 

få nogle af bibliotekets kunder om 

fredagen). Udstillingen var endvidere 

arrangeret af både Lokalarkivet 

og af Lokalhistorisk Forening. 

Omtalen forud for udstillingen var 

både digitalt, i de trykte medier og 

via opslag. Vi omtalte således i 

10 

Lokalarkivet i Dianalund 

for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne 

god tid arrangementet på tre hjemmesider, 

som tilhørte henholdsvis 

Lokalarkivet, Lokalhistorisk 

Forening og Dianalund Borgerforening. 

Desuden var det omtalt 

i fire facebook-grupper og på kultunaut. 

To pressemeddelelser blev 

kun sporadisk gengivet i aviserne, 

mens regionalradioen gav os en 

fyldig omtale på selve dagen for 

arkivernes dag. TV2 ville ikke komme, 

fordi vi også skulle være med i 

vejrudsigten på DR1. Og så kom vi 

slet ikke med her, fordi en morder 

på Amager tog så meget plads op, at 

vejrudsigten måtte indskrænkes! Vi 

ofrede en stor annonce i det lokale 

ugeblad, mens en omtale i ”Sorø 

Kommune informerer” i et andet 

ugeblad af en eller anden grund 

ikke blev optaget. Endelig har vi 

opsat plakater på vores sædvanlige 

steder: Biblioteket, lægecenteret, 

vores opslagstavle i Butikscenteret 

og i vores udstillingsskab i idrætshallen.

Udstilling 

De enkelte temaer 

”Vinter” fyldte mest. Vi havde her 

lånt effekter fra ”Kunstnergården”, 

fra Stenmagle Bylaug og fra en 

enkeltperson. Her blev vist en enmedet 

slæde, en issav, en snecykel 

i børnestørrelse foruden mange fotos. 

Fotografierne var næsten alle 

i udprint, og alle var i enten A4format 

eller A3. Dette gjorde, at vi 

kunne lave nogle meget regelmæssige 

og dermed pæne plancher. Sådanne 

plancher havde vi naturligvis 

også lavet til de andre temaer. På plancherne 

og som forklaring ved de enkelte 

effekter var også forstørrede 

sider fra bøger om lokalhistorie, 

der omtaler vinter. 

”Sommer” fyldte underligt nok kun 

to plancher. På forhånd havde jeg 

troet, det tema ville fylde mest. Af 

ting her var der 4 gamle badedragter 

fra den lokale dame-lingeriforretning. 

Herfra havde vi også lånt 3 

giner. 

Desuden viste vi avisartikler med 

varmerekorder. 

”Efterår” viste en planche med fotos 

og et spirella-korset (for damer 

begyndte at gå med strømper 1. 

oktober). Korsettet var opsat på en 

gine. Og naturligvis henviste vi til 

Musse fra Tv-serien Matador. 

”Ekstremt vejr” bestod af 2 plancher 

og avisartikler med omtaler 

af de kulde- og varmerekorder, der 

har været gennem årene i vort område 

samt om de kraftige storme 

og regnbyger, der har været her. 

En julestorm i 1894, der væltede 

et hus, var omtalt i en lokalhistorisk 

bog, så den var naturligvis 

udstillet. 

”Opvarmning” viste forskellige 

varmedunke, en tørv og sider af 

bøger om lokale forhold. 

”Genbrug” viste et billede af en 

lokal kunstner, Karen Hansen, 

lavet af reklametryksager, ting 

lavet på den lokale skole af sodavandsdåser 

og computerskrot, 

samt udprint fra nettet. Vi viste 

også et luftfoto af en lokal gård, 

hvor ejeren havde 7 biler stående 

bag laden til reservedele. 

11 

Undervisning 

Kontor 

Udstillingen rummede også 

På udstillingen var også en mindre 

præsentation af kunstfotografen 

Heino Harkonens billeder med 

lokale vejrmotiver, og 6 plancher 

lavet af 4.c på den lokale skole i 

anledning af ”Nordens klimadag”, 

torsdagen før vores udstilling 

åbnede om fredagen. Om lørdagen 

var der to gange foredrag, hvor to 

gamle mænd fortalte om vejret i 

deres barndom og ungdom. Endelig 

havde vi opsat to computere, 

der viste sider om klima og klimaforandringer 

igennem tiderne. 

Og foran bygningen var der rejst 5 

flag, så man kunne se, der foregik 

noget her. 

I alt fik vi besøg af 82 besøgende. 

Det kan umiddelbart synes af lidt, 

anstrengelserne taget i betragtning. 

Sidste år havde vi imidlertid 56 

besøgende, og da var vi det arkiv 

i kommunen, der havde flest. Så 

82 må siges at være flot, også fordi 

vi som skrevet ikke har ”strøgkunder”, 

og i tallet er ikke medtalt 

8 frivillige eller deres kærester, 

ægtefæller og børn. 

www.dianalundshistorie.webbyen.dk

Diskussionssiden 

Digitalisering 

Fra Jørgen Mogensen, Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogne (gl. Dianalund 

Kommune) har vi modtaget nedenstående oplæg om digitalisering. Tanker og status pr. d.d. i sekretariatet 

(SLA og Arkibas) følger ved siden af, og vi opfordrer hermed medlemmerne til at deltage i debatten og sende os en 

mail på sla@lokalarkiver.dk desangående. 

 

 

Lokalhistorisk Forening 

for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne 

 

Den 25.11.10 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mvh 

 

Biblioteket 1. sal Dr. Sells Vej 20 B 4293 Dianalund. Formand: Birthe Marie Kildsig Tlf. 58 26 33 99 

12 

Opfølgning, sekretariatet 

Det er ikke første gang, at vi har 

fået en henvendelse med en sådan 

opfordring, og vi har da også i både 

SLA- og i Arkibas-regi haft et sådant 

projekt oppe at vende. 

Med de stigende krav til og ønsker 

om digitalisering vil det så absolut 

være fornuftigt at tilbyde en central 

opbevaring. Man kunne måske forestille 

sig etablering af et dansk digitaliseringscenter, 

der kunne stille 

serverplads til rådighed for digital 

opbevaring og tilbyde rådgivning 

og uddannelse i digitalisering samt 

tilbyde at løse digitaliseringsopgaven 

for de arkiver, der af den ene 

eller anden grund ikke vil have mulighed 

for at løfte opgaven. 

Men som Jørgen Mogensen også 

selv er inde på, så er det altså ikke 

kun et spørgsmål om at sætte én 

eller flere servere op. Nøgleordene 

i et sådant projekt vil være økonomi 

og sikkerhed. Vi vil komme til at 

tale om, at en stor del af Danmarks 

arkivalier vil skulle sikres for eftertiden. 

Alene dette stiller krav om, 

at opgaven løses af professionelle 

folk. Samtidig spiller økonomien 

også en væsentlig rolle; alle er nok 

klar over, at et sådant projekt ikke 

vil være helt billigt, men samtidigt 

skal det også være i et sådant økonomisk 

leje, at selv de mindste arkiver 

vil have råd til at være med. 

Vi er i både SLA og Arkibas åbne 

over for evt. at give os i kast med et 

sådant projekt, men inden da er vi 

nødt til at høre fra andre arkiver. 

Send os derfor en mail på: 

sla@lokalarkiver.dk, så vi kan få 

en fornemmelse af, hvad arkivernes 

indstilling er til central digital opbevaring 

af arkivalier.

Digital bevaring 

Fire store kulturinstitutioner viser vej gennem den digitale jungle 

Ill.: fra digitalbevaring.dk 

Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, 

Statens Arkiver og Det 

Danske Filminstitut – fire af de allerstørste 

danske kulturinstitutioner 

– har nu med støtte fra Kulturministeriet 

lanceret en hjemmeside om 

digital bevaring. Og da emnet jo er af 

stor relevans for arkiverne både nu og 

i fremtiden, bringer vi her lidt fra den 

pressemeddelelse, der blev udsendt i 

forbindelse med offentliggørelsen for 

få uger siden: 

”Både i offentligt og privat regi vokser 

mængden af digitale billeder, lyd, 

film, tekst og andre data eksplosivt. 

En del af datastrømmen tikker ind 

hos kulturbevaringsinstitutionerne, 

som skal holde styr på nutidens kulturarv 

for fremtidige generationer. 

Fire store kulturinstitutioner vil nu 

dele ud af deres viden – også private 

kan få ideer til at bevare deres digitale 

minder. Bevaring af digital kulturarv 

bygger på andre metoder end 

dem, der anvendes til bevaring af fysisk 

kulturarv. Bjarne Andersen, sektionsleder 

for Digitale Ressourcer på 

Statsbiblioteket, forklarer: ”Bevaring 

af digitale materialer kræver først og 

fremmest, at de rå bit sikres. Men den 

hastige udvikling af nye it-systemer 

og programmer betyder, at vi løbende 

skal tilpasse vores bevaringsstrategier 

og metoder, så vi undgår, at der med 

tiden opstår problemer med at bruge 

materialerne. Fx skal vi sikre, at dagens 

radio- og tv-programmer kan 

afvikles på fremtidens teknologi”.” 

De fire kulturbevaringsinstitutioner 

har lang erfaring med digital bevaring. 

Statens Arkiver har modtaget 

data og dokumenter fra offentlige 

myndigheders it-systemer siden 

starten af 1970’erne og sikret, at data 

trods den teknologiske udvikling stadig 

kan forstås, Nationalbibliotekerne 

har modtaget data siden midten 

af 1980’erne, da forlagene begyndte 

at indsætte fx cd-rom skiver i trykte 

publikationer. Det Danske Filminstitut 

har restaureret film digitalt siden 

2001 og har ligeledes modtaget digitale 

billeder og dokumentarfilm. 

”De seneste år er der sket en rivende 

udvikling inden for digital bevaring, 

som de nationale arkiver og biblioteker 

har været en aktiv del af. Og 

den ekspertise vil vi nu gerne stille 

til rådighed”, siger Kirsten Villadsen 

Kristmar, arkivchef for Bevarings- og 

Kassationsafdelingen på Rigsarkivet. 

Birgit Nordsmark Henriksen, leder af 

afdelingen Digital Bevaring på Det 

Kongelige Bibliotek, supplerer: ”Selv 

om vi stadig er et godt stykke fra at 

se bevaringssystemer som hyldevarer, 

tegner der sig nu et billede af en 

række mulige tekniske delløsninger. 

Og vi har nu også en langt bedre 

forståelse af, hvad digital bevaring 

kræver”. 

Digitale spillefilm er lige om hjørnet, 

og det skaber nye store udfordringer 

med hensyn til langtidsbevaring. 

Dan Nissen, områdedirektør for Det 

Danske Filminstitut, udtaler: ”Når de 

digitale spillefilm er en realitet, vil 

også de blive pligtafleveret i digital 

form. Og det vil betyde en anderledes 

kostbar bevaring end den, vi kender 

for den analoge film og vil kræve ud- 

13 

vikling af nye tankesæt og rutiner for 

håndtering og langsigtet bevaring”. 

De fire institutioner er derfor gået 

sammen om at skabe hjemmesiden 

digitalbevaring.dk, som formidler 

den viden og de erfaringer, institutionerne 

har opnået gennem deres 

arbejde med bevaring af den digitale 

kulturarv. Hjemmesidens målgruppe 

er arkiver, biblioteker og museer, der 

allerede arbejder med eller planlægger 

at arbejde med digital bevaring. 

Men almindelige borgere kan også få 

gode ideer til, hvad man skal tænke 

over, og hvad man kan gøre for at bevare 

sine digitale minder. 

I første omgang vil hjemmesiden 

præsentere artikler om digital bevaring, 

skrevet af eksperter på området. 

Den vil også bringe nyheder inden 

for digital bevaring og bl.a. annoncere 

møder og konferencer. Siden vil 

løbende blive udbygget i forhold til 

de emner, målgruppen efterspørger, 

og med links til bevaringsværktøj. 

Der kan således være god grund for 

lokal- og stadsarkiverne til at følge 

med på digitalbevaring.dk 

J. Th.

Reddet på målstregen … 

Af Eva Schmidt, arkivleder i Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Det har været et forfærdeligt halvt år for Odder Lokalhistoriske Arkiv – for at sige det rent ud. 

Halvdelen af dette hus bliver arkivets fremtidige domicil. Huset 

var oprindelig stuehus for møllerfamilien, der ejede Odder 

Vand- og Dampmølle, i dag en del af Odder Museum 

Byrådet i Odder Kommune besluttede 

i foråret 2010 at genåbne 

budgettet med henblik på at finde 

besparelser for de næste fire år. 

Kommunekassen var mildest talt 

slunken, hvilket skyldtes flere 

forskellige forhold: en uretfærdig 

udligning efter kommunalreformen, 

måske en laden stå til i de 

foregående års budgetter og svigtende 

grundsalg, som kommunen 

ellers havde baseret sine indtægter 

på, og meget mere. 

Kommunens forslag var, at der 

skulle spares ca. 42 mill. kr., 

desuden skulle der spares på anlægsudgifter, 

og endelig skulle 

skatten sættes op, alt i alt for at 

finde ca. 90 mill. kr. til kommunekassen 

- hård kost for en lille 

kommune som Odder med godt 

21.000 indbyggere. 

Ét af forslagene, udarbejdet af forvaltningen, 

var bortfald af tilskud 

til arkivet – ca. 250.000 kr. - Det 

svarer til ca. 13 kr. pr. indbygger 

pr. år. 

Vi på arkivet var chokerede, og 

den første indskydelse var: Det 

kan ikke passe, det kan de da ikke 

gøre! For konsekvensen heraf var, 

at arkivet måtte lukke. 

Odder Lokalhistoriske Arkiv kan 

ikke eksistere uden et kommunalt 

tilskud. Arkivet har kun få og små 

indtægtsmuligheder og slet ikke 

nok til at finansiere driften, bl.a. 

har kommunen i en overenskomst 

med arkivet i 1990 forlangt, at der 

skulle være en faguddannet leder 

af arkivet. 

Uden penge til drift vil den ekspertise, 

som arkivleder og medarbejdere 

har, og som bruges i forbindelse med 

de stadigt stigende forespørgsler fra 

personer, institutioner og foreninger, 

ikke længere være til stede, ligesom 

den ansvarlige og arkivfaglige behandling 

af arkivalierne fjernes. 

Ved en lukning af arkivet vil Odder 

Kommune skulle overtage ansvaret 

og forpligtelserne for arkivalierne - 

de skal forblive offentlig ejendom 

og være offentligt tilgængelige. 

Et halvt og et helt fallitbo 

På byrådsmødet i maj måned, hvor 

det store sparekatalog blev fremlagt, 

besluttede politikerne så at 

spare arkivets tilskud væk. Samtidig 

lagde de også meget store 

besparelser på Odder Museum; 

men da de ikke var klar over, at 

det havde indflydelse på museets 

statstilskud, blev besparelsen dog 

mindre end først foreslået. Museet 

skulle endvidere søge fusion med 

et andet museum, museet skulle 

sælge nogle af dets bygninger, og 

der skulle arbejdes på en sammenlægning 

af arkiv og museum. 

Altså: Løsningen, syntes politikerne, 

var at sammenlægge et halvt 

og et helt fallitbo! 

14 

Villa Carina. Her har arkivet til huse og skal selv betale 

for varme, vand og el samt indvendig vedligehold 

Odder Lokalhistoriske Arkiv er en 

selvejende institution med overenskomst 

med kommunen om at varetage 

de forpligtelser, der følger 

med et arkiv, bl.a. registrering og 

bevaring af arkivalierne. Ifølge 

overenskomsten fastlægger kommunen 

et årligt tilskud. 

I kraft af dette tilskud har det 

været muligt for arkivet at have 

ansat mig som halvtids arkivleder 

– i 2010 på 20. år. Desuden 

er der ca. 25 frivillige på arkivet 

og i perioder arbejdssøgende, som 

kommunens jobcenter har haft i arbejdsprøvning 

på arkivet. 

Med bortfald af kommunens tilskud 

var arkivets styrelse nødt til 

at opsige lederen til fratrædelse 

den 30.11. 2010. 

Museums- og arkivløsning 

Efter det første chok efter byrådsmødet 

havde lagt sig, gik vi 

i gang med at overveje, hvad vi 

kunne gøre ved denne katastrofale 

situation. 

Gennem de næste måneder blev 

der arbejdet intenst med protester, 

løsningsmodeller, snakken med 

andre arkivfolk og med SLA, ligesom 

vi var i forhandlinger med 

kommunen. Det var ikke nemt, og 

det værste af det hele var næsten, 

at de fleste politikere var fuldstændig 

usynlige i denne proces. Kun 

tre-fire politikere blandede sig i debatten 

i aviserne og på kommunens

hjemmesides debatforum – og ikke 

flere fandt det nødvendigt at svare 

på breve, mails m.v. – Temmelig 

frustrerende! 

Museet og arkivet forsøgte at lave 

en slagplan for, hvordan arkivet 

kunne integreres i museet, vi lavede 

forslag til bygningsløsning 

m.v. Samtidig havde museet gang i 

forhandlinger med forskellige museer 

om fusion, og det ser ud til, 

at enden på den del bliver en sammenlægning 

af Odder Museum og 

Moesgård Museum ved Århus. 

Det stod jo hurtigt klart, at museet 

ikke havde midler, der kunne anvendes 

til arkivdrift; og hvis museet 

skulle sælge bygninger, var der 

heller ikke plads til arkivet. Museet 

havde ikke penge til drift af endnu 

en bygning – vores arkiv, så den 

eneste mulighed for sammenlægning 

var, at der ikke skulle sælges 

bygninger, og at arkivet flyttede 

op på museet med et minimum af 

drift, åbningstid m.v. 

Fortryder politikerne deres 

hovedkulds beslutning? 

I løbet af efteråret – da budgetmøderne 

for politikerne nærmede 

sig – skete der en ændring i nogle 

af de folkevalgtes holdninger til 

problemet med kulturhistorien i 

Odder Kommune. 

Tilsyneladende havde man fået øje 

på, at det var sværere end som så 

med den beslutning, byrådet havde 

taget i maj måned. Mellem 1. og 2. 

En af arkivets 

frivillige, Shahroz Nazery, 

i arkivets læsestue 

Nogle af de frivillige på arkivet 

er ved at gøre sig klar til en 

Arkibas-gennemgang 

De frivillige på arkivet 

bliver udsat for mange ting! 

Her er det arbejdsdag i haven 

Medarbejdermøde i maj måned 2010 

behandling af budgettet fremkom 

flere partier med ændringsforslag, 

der indebar, at der alligevel blev 

tilført midler til arkivdriften. Det 

forslag, der blev stemt igennem i 

midten af oktober, betød, at Odder 

Museum fik kappet 200.000 kr. 

af dets besparelse, og at de penge 

skulle gå til en ansat, der også 

skulle have ansvaret for arkivdelen 

på museet. 

- Og vi åndede lettede op her på 

arkivet! Dels ser det nu ud til, at 

jeg som leder af Odder Lokalhistoriske 

Arkiv kan fortsætte i en 

stilling på museet, dels at det så 

ikke bliver et arkiv, der fremover 

kører på vågeblus, men som kan 

fungere både i forhold til indsamling 

og registrering samt betjene 

publikum. 

De mange frivillige på arkivet 

har gennem det sidste halve år 

været meget usikre på, om de ville 

fortsætte med arkivarbejde på et 

arkiv, der nærmest ikke fungerer, 

og hvor der ikke er én, der har det 

overordnede ansvar og kan samle 

trådene. Med den nye løsning ser 

det jo så meget lysere ud for de 

frivillige, og mon ikke mange af 

dem nu vil fortsætte deres store arbejde 

på arkivet? Det håber jeg. 

En lykkelig afslutning 

I løbet af efteråret forsvandt 

kravet om, at museet skulle sælge 

bygninger; og vi må nu sige, at 

hvis vores model for flytning af 

arkivet til museet lykkes – og at 

15 

kommunen betaler de udgifter, 

der er forbundet hermed, så kan 

det blive rigtig godt. Arkivet får 

tilsvarende plads til læsesal og 

frivillig-arbejdspladser som nu, 

og arkivets magasinforhold bliver 

faktisk bedre. 

Jeg tror også, at hvis man på sigt 

skal lave en reel og god sammenlægning 

mellem arkiv og museum, 

kan det være en stor fordel at 

befinde sig fysisk på samme sted 

og være en del af den samme kultur. 

Mine fremtidige arbejdsopgaver 

er endnu ikke helt på plads, 

men jeg ser også frem til de nye 

perspektiver, der ligger for fremtiden! 

En ny ting er dukket op i forbindelse 

med budget 2011, nemlig 

at arkivet i Saxild-Nølev har fået 

skåret deres tilskud væk (7.300 

kr. om året), og det skal ligesom 

arkivet i Odder under museets 

vinger. De forbliver dog i deres 

nuværende lokaler og med samme 

leder som nu, men museet skal finansiere 

driften. 

Det, der nu forestår i Odder, er 

flytningen af ca. 1,5 km. arkivalier, 

masser af inventar, stålskabe 

med mapper, reoler fyldt med 

kirkebøger og aviser, edb-udstyr 

og meget, meget mere. Det kan 

godt få en arkivar til at ligge søvnløs 

om natten – men det er bestemt 

en bedre form for søvnløshed end 

den, hun har været igennem det 

sidste halve år!

Arkivportræt 

“Hvidebæk findes egentlig ikke” 

Tekst: Kasper Hovgaard Fotos: Kurt Johansen 

Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv residerer i moderne lokaler, som er bygget til 

arkivformål i et arkitekttegnet kulturhus, som også benyttes af biblioteket - og af 

byrådet, hos hvem arkiverne altid har nydt respekt. 

Ubby Forsamlingshus er meget iøjnefaldende. I sin tid blev politikerne 

straffet af vælgerne for det dyre projekt. Men i dag benyttes kulturhuset 

flittigt af borgerne - og af kommunalpolitikerne. 

Overskriften er ikke helt løgn. Der 

eksisterer nemlig ikke nogen by 

ved navn Hvidebæk på Kalundborgegnen. 

I stedet holder arkivet 

til i den lille by, Ubby, nær hovedvej 

22 mellem Kalundborg og Slagelse. 

Navnet Hvidebæk, som også 

blev benyttet af den gamle kommune, 

stammer fra det nu overdækkede 

vandløb, Hvidebækken. 

Vandløbet havde ca. 15 år tidligere 

givet navnet til en centralskole, der 

var blevet opført netop, hvor bækken 

løb. Navnet stammer altså fra 

topografien, hvor Hvidebækken 

var skel imellem to sogne. At navnet 

blev anerkendt i 1970 på trods 

af det næsten tilsvarende kommunenavn 

i Vestjylland, var faktisk 

en overraskelse her på egnen. 

Arkivets bomærke består af to 

arkæologiske genstande, nemlig 

det krogede Rørbysværd og det 

fornemme guldsmykke, Tissøringen, 

som blev fundet i Tissø - fem 

år før lokalarkivet og den lokalhistoriske 

forening blev stiftet 

10. februar 1982. Da Hvidebæk 

Kommune blev nedlagt i 2007, fik 

arkivet overdraget den nu nedlagte 

kommunes byvåben og eneret til at 

benytte våbenskjoldet, hvor hovedmotivet 

netop var Tissøringen. 

Født til formålet 

Efter at have haft til huse i 11 år 

i et lokale på en gammel skole 

kunne lokalarkivet i 1993 rykke 

ind i større lokaler i en tidligere 

købmandsforretning på torvet i 

Ubby, hvilket foregik under tilstedeværelse 

af daværende kulturminister 

Jytte Hilden. Selv 

om flytningen til den nuværende 

residens i det moderne indrettede 

kulturhus, Ubby Forsamlingshus, 

i 2001 ikke nød helt samme bevågenhed, 

og selv om investeringen 

i de fine forhold dengang gav sure 

miner blandt en del borgere, synes 

flere i den gamle Hvidebæk Kommune 

i dag at være glade for, at der 

altid er aktivitet i kulturhuset. 

Inden færdiggørelsen af tilbygningen 

til forsamlingshuset, som også 

huser biblioteket, blev arkivet tildelt 

et ekstra lokale. Dette lokale 

blev tilmed indrettet som et temperaturtilpasset 

depot med mobile 

kompaktreoler til arkivalierne. 

Det tilstødende arbejdslokale er 

stort og lyst med god plads til arbejdsborde 

og computere. Selve 

elektronikken og møblementet 

måtte man dog selv punge ud til, 

indtil kommunesammenlægningen 

i 2007, hvor arkivet så at sige 

kom på finansloven med et årligt 

16 

På tirsdage, hvor arkivet har åbningstid, er de 

fleste medarbejdere i fuld sving fra om formiddagen, 

som indledes med fælles morgenbord. 

Lokalet er behageligt, og de enkelte arbejdspladser 

har både computer og god bordplads. 

tilskud. Nu blev der råd til indkøb 

af nye computere og inventar, og 

dermed fik arkivet nogle meget 

velfungerende arbejdspladser. 

Bundsolid opbakning 

En eventuel fremtidig centralisering 

af arkivfunktionen i Kalundborg 

er i det hele taget det eneste, 

som de frivillige medarbejdere på 

lokalarkivet i Hvidebæk kan grue 

for. Skulle det ske, er man vis på, at 

mange af de entusiastiske frivillige 

vil falde fra. Man skal aldrig sige 

aldrig, men det store medlemstal 

på 321 foreningsmedlemmer 

betyder alligevel nok, at de fleste 

politikere vil betakke sig for at 

træffe en sådan beslutning. Den 

lokale opbakning har været stærk 

siden starten i 1982, hvilket også 

afspejler sig i, at hen ved 100 mennesker 

ofte møder op til de årlige 

generalforsamlinger i foreningen, 

og de årlige udflugter kan altid 

fylde en hel bus. 

Arkivet og foreningen har tilsyneladende 

også forvaltet den årelange 

tillid fra kommunen ganske pænt. 

Medarbejderne repræsenterer, som 

vedtægterne foreskriver, de fleste 

byer i den gamle kommune. Siden 

årtusindskiftet har der været en 

ganske omfattende fornyelse i med-

Jens Birk Kristoffersen og arkivleder Irene Nielsen i det fine arkivdepot. 

Det er ikke mange lokalarkiver, som er udstyret med store, mobile 

kompaktreoler til arkivalierne. Her bliver ikke pladsmangel lige med 

det samme. Så bliver det ikke meget bedre! 

arbejderstaben. Faktisk så omfattende, 

så ingen af de i dag aktive 

arkivmedarbejdere har været med i 

mere end syv-otte år. Det er ikke 

nogen kvalitet i sig selv, men det 

vidner naturligvis om, at lokalarkivet 

i Hvidebæk har relativt let 

ved at rekruttere nye kræfter. Flere 

af medarbejderne fra de første 27 

år er til gengæld æresmedlemmer 

i dag. 

Papirets bånd 

Man kan med fordel digitalisere 

mangt og meget i arkivernes verden, 

men det er og bliver vigtigt, 

at medlemmerne også orienteres på 

godt gammeldags papir over postkassen. 

Medarbejderne tilskriver 

selv foreningsbladet Budstikken, 

som er udkommet siden 1983, en 

stor del af æren for den vedvarende 

opbakning. Der er ikke noget fancy 

over bladet, og det printes og kopieres 

bare på arkivets egne maskiner. 

Men det bliver læst alligevel. 

Det samme bliver - nogle, men ikke 

alle - de lokalhistoriske bogudgivelser. 

Endvidere har Kalundborg 

Folkeblad en halv bagside til lokalhistorien, 

som går på omgang mellem 

arkiverne i kommunen. 

Modsat mange andre arkiver har 

Hvidebæk aldrig haft en årbog, 

men man har alligevel gjort sig en 

del erfaringer med bogudgivelser. 

Den korte og næppe overraskende 

konklusion er, at de egnshistoriske 

bøger sælger som varmt brød, 

mens de mere specialiserede udgivelser 

sjældent bliver udsolgt. 

Lokale Arkibaskurser er noget, 

der rykker 

“Man lærer meget af sine begynderfejl”. 

Sådan har den venlige 

udlægning af opstarten med 

Arkibas været i Hvidebæk for 

blot to år siden, da kommunen 

købte en kommunelicens til programmet. 

Selv om der nok også 

er blevet bandet og svovlet over 

det nuværende Arkibas’ mange 

blindgyder, har medarbejderne 

taget pænt imod programmet. Det 

har dog været af afgørende betydning, 

at man fik mulighed for 

at holde Arkibas-kurser via det 

lokale arkivsamvirke i Kalundborg 

Kommune, Paraplyen. Uden 

denne mulighed var man aldrig 

kommet så hurtigt i gang med at 

registrere i Arkibas - hverken i 

Hvidebæk eller på naboarkiverne. 

I år har man afholdt to grundkurser 

på arkivet med arkivar og 

Arkibas-instruktør Dorthe Skriver 

som underviser, hvilket har været 

en stor gevinst. I fremtiden håber 

17 

… Eller også gør det: Arkivet har nemlig 

sparet sammen til en velvoksen fladskærm 

(dog ikke B&O, men en Medion 

fra Aldi), som pryder endevæggen. Det 

giver mulighed for at, man kan gå i 

“biffen” på arkivet i forbindelse med arrangementer. 

arkivet også at kunne afholde 

kurser i udvidet registrering, efterhånden 

som behovet opstår. Til 

rosen skal der dog også føjes lidt 

brok: Kursusafgiften er for høj og 

bør reduceres, hvis det er muligt... 

Så fik de den at diskutere på næste 

bestyrelsesmøde i Vejle! 

I sidste arkivportræt fra Sakskøbing 

blev problemstillingen 

med digitalisering af video og lydbånd 

kort omtalt. I Hvidebæk har 

man selv digitaliseret en del af de 

populære lokalhistoriske filmoptagelser. 

Det er dog kun muligt, 

fordi en lokal medarbejder magter 

opgaven, og fordi det umiddelbart 

er en overkommelig opgave at 

digitalisere almindelige kassette- 

og VHS-bånd. 

Fakta 

Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv 

Hovedgaden 19, Ubby, 

4490 Jerslev 

Åbningstid: Tirsdage kl. 14-17 

Tlf. 5959 5349 

E-mail: hvidebaekarkiv@jubii.dk 

Hjemmeside: 

http://www.hvidebaek.lokalarkiver.dk/links.htm 

Arkivleder: Irene Nielsen, tlf.: 

2042 5123

Freelanceres pressefotografier i lokal- 

og stadsarkiver 

Af Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv 

Ældreidræt i en svømmehal - fra 

pressefotograf Niels Nyholms samling, 

afleveret til Odense Stadsarkiv i 2008 i 

forbindelse med fotografens død - der 

har senere været afholdt en udstilling 

med et udvalg af Niels Nyholms billeder 

i Historiens Hus i Odense. 

SLA har for nylig fået en henvendelse 

fra Jens Tønnesen, der er 

webmaster i Pressefotografforbundet. 

Han er i gang med en artikelserie 

til deres website om, hvordan 

danske pressefotografers og fotojournalisters 

billeder bevares for 

eftertiden. Ikke mindst de mange 

freelancefotografers arbejde ligger 

ham på sinde, da de jo typisk 

selv ligger inde med negativerne 

fra mange års arbejde. Derfor hans 

henvendelse, som gerne skulle 

munde ud i en guide til fotografer, 

der vil af med deres arkiv. I sin 

henvendelse belyser Jens Tønnesen 

sagen med en ”case”, der ser 

sådan ud: 

En fotograf har de seneste 25 års 

fotos stående i reolen typisk i form 

af mapper med negativer og/eller 

fraklippede dias og evt. nogle 

DVD’er med digitale rå-filer. 

Desuden har han/hun kasser med 

prints, monterede dias og DVD’er 

med indscannede fotos og digitale 

optagelser. Typisk vil der være en 

eller anden form for registrering af 

optagelserne, enten på papir eller i 

nogle tilfælde elektronisk. 

En freelancefotografs billeder 

bærer naturligvis præg af, hvilke 

kunder der har været i butikken. 

Har man primært arbejdet for fagblade, 

så er der billeder fra arbejds- 

pladser, både i form af reportager 

og portrætter. Har man arbejdet for 

lokale dagblade, så er det lokalsamfundets 

begivenheder og personligheder, 

der er i arkivet. Nogle 

freelancefotografer kan have specialiseret 

sig inden for bestemte 

genrer, f.eks. sport, landbrug eller 

socialstof. For de fleste freelancere 

er det dog en blandet landhandel. 

Jens Tønnesen er ikke i tvivl om, 

at mange fotografer helst ser deres 

billeder bevaret for eftertiden i en 

eller anden form. Alternativet er, at 

fotografen selv eller hans efterladte 

kører hele skidtet på genbrugsstationen 

og kyler det i containeren 

for småt brændbart. 

Konkret stiller Jens Tønnesen en 

række spørgsmål, som vi nu skal 

til at svare på – og de kan jo nok 

give lokal- og stadsarkiver, der 

får tilbuddet, noget at tænke over, 

da de også vedrører det kildne 

spørgsmål om, hvilke kriterier vi 

har for at modtage bidrag til vore 

samlinger. 

18 

Jens Tønnesen spørger: 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

Er I overhovedet interesseret 

i at overtage arkiver fra freelancefotografer? 

Hvilke kriterier skal billederne/fotografen 

opfylde, før 

arkivet vil være interessant for 

jer? 

Er I kun interesseret i prints/ 

dias/digitale filer, eller er det 

også negativerne etc.? 

Er det revl og krat, I er interesseret 

i, eller vil I bare plukke 

bestemte emner/fotos ud? 

Gør det nogen forskel for jer, 

om fotografen er levende eller 

død ved overdragelsen af materialet? 

Her tænker jeg især 

på mulighederne for hjælp ved 

registrering. 

Hvordan bliver billederne opbevaret? 

Hvordan med rettighederne? 

Enhver fotograf, der har levet 

af sine billeder i mange 

år, vil have en sikkerhed for, 

at der betales for billederne, 

hvis de offentliggøres. Hvordan 

foregår det rent praktisk, 

hvis en person får et billede fra 

arkivet og f.eks. trykker det i 

en bog? 

Hvad skal fotografen/de efterladte 

rent praktisk foretage 

sig, hvis man vil overdrage fotografens 

arkiv?

Freelancefotografen Carsten Andreasen, Odense, der 

i mange år har fotograferet bl.a. for Jyllands-Posten, 

afleverede for nogle år siden sin samling af negativalbum 

til Odense Stadsarkiv - her har han været til 

DM i badminton i 1974 i Odense Badminton Klubs 

hal og fanget den kendte badminton-legende Lene 

Køppen, der bl.a. blev All England mester i damesingle. 

Jens Tønnesens henvendelse rejser 

en lang række spørgsmål, og SLA 

vil – hvis arkiver får konkrete henvendelser 

– som en selvfølge bistå 

med rådgivning, hvis vi bliver 

spurgt af vore medlemmer. Og da 

Jens Tønnesens henvendelse rejser 

mange væsentlige spørgsmål, kan 

der måske være behov for at sige 

lidt om det grundlag, vi vil svare 

på: 

a. 

b. 

c. 

Allerførst er det klart, at arki- 

vet bør gøre sig klart, om den 

pågældende fotografs samling 

rummer noget, der er af interesse 

for arkivet, eller som 

måske var bedre anbragt andre 

steder. 

Hvis samlingen viser sig at in- 

deholde relevant materiale for 

arkivets dækningsområde, bør 

man sammen med aflevereren 

få undersøgt, hvordan samlingen 

er registreret, om der er 

mulighed for at forbedre registreringstilstanden, 

og om man 

mener at have de fornødne ressourcer 

til at foretage en sådan 

videregående registrering – 

billeder, der ikke er registreret, 

er jo en noget død skat! 

Arkivet bør også spørge sig 

selv (og eventuelle arkiver, de 

samarbejder med), om man kan 

håndtere de forskellige formater, 

afleveringen er i – både i 

d. 

e. 

relation til registreringen og til 

den længerevarende opbevaring 

– eller om andre vil have 

lettere ved at håndtere denne 

del af opgaven. 

Til slut er der selvfølgelig 

spørgsmålet om rettighederne 

til materialet. Nogle fotografer 

vil givetvis – sådan som Jens 

Tønnesen beskriver det – også 

ønske at få en eller anden 

form for afregning for brug af 

billeder, når de måtte være afleveret 

til et arkiv – og ethvert 

modtagende arkiv må jo så afgøre 

med sig selv, om man kan 

håndtere den administration, 

der følger med en sådan aftale. 

Og sørge for at få den tidsbegrænset. 

Det er på forhånd 

klart, at arkivet ikke skal tage 

imod fotograf-arkivet for pengenes 

skyld, for der er vist ingen 

eksempler på, at man kan 

lave forretning ud af noget sådant. 

Registrerings- og beva- 

ringsomkostningerne er sim- 

pelt hen for store til, at man 

nogen sinde kan få pengene 

igen ved salg af kopier af enkelte 

billeder fra samlingen – 

ellers var der nok også nogen, 

der havde lavet forretninger af 

den type. Så for vore medlemsarkiver 

gælder det i første 

række om at tænke på, hvordan 

arkivets egen formidling kan 

19 

Ugeavisen i Odense har i mange år haft en freelancefotograf, 

Hasse Frimodt, tilknyttet - og han har hvert 

år op mod jul afleveret sidste års produktion af digitale 

billeder til Odense Stadsarkiv - her et billede af en af de 

store lokale pølsemænd, Søren “Banjo”. 

styrkes ved modtagelse af sådannefreelance-fotografsamlinger. 

Og det bør fra arkivernes 

side være et næsten uomgængeligt 

krav, at for arkivets egen 

brug af billederne skal der ikke 

betales, hverken til fotografen 

eller dennes arvinger – noget 

bør vi have for registrerings- 

og opbevaringsarbejdet! 

I Odense Stadsarkiv har vi modtaget 

både et stort arkiv med 

pressefotografier fra Fyens Stiftstidende 

og en lang række supplerende 

afleveringer fra freelancefotografer, 

og her har det lykkeligvis 

været relativt nemt at håndtere 

spørgsmålet om ophavsret, da fotograferne 

generelt har frasagt sig 

fremtidig betaling. Så heldig kan 

man nok ikke være i alle tilfælde, 

men hvis man vurderer, at samlingen 

er værdifuld, og at det er 

nødvendigt at gå ind på en aftale, 

bør der altså som mindstemål være 

tale om noget, der er til at administrere 

uden for meget bøvl – og 

noget, som tillader arkiverne selv 

at bruge materialet i dets formidling 

uden at skulle betale – uanset 

hvilket medie arkivet formidler igennem. 

Vi vil nu tage kontakt til Jens Tønnesen 

og holde OmSLAgets læsere 

orienteret om udviklingen i sagen.

Hvor er arkiverne på vej hen? 

Af Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 

En tirsdag i november havde 

Arkivforeningen inviteret arkivarer 

fra stads- og lokalarkiver til 

debatseminar under overskriften 

”Kommune- og lokalarkiverne 

– hvor er de på vej hen?” Frederiksberg 

Rådhus og Frederiksberg 

Stadsarkiv lagde lokaler til debatten, 

der bølgede livligt mellem 

oplægsholdere og tilhørere. Næsten 

samtlige talere samt en stor del af 

deltagerne var fra §7-arkiverne, og 

det prægede naturligt nok debatten. 

Stadsarkivar Henning Bro fra Frederiksberg 

indledte med at gøre status 

over den historiske udvikling 

inden for arkivvæsenet sat op mod 

udviklingen i interessen for lokalhistorie 

fra 1850 og frem til nu. 

Han konkluderede, at der har været 

en stigende professionalisering og 

et faldende folkeligt engagement, 

og så havde han følgende signalement 

af de fire typer danske arkiver 

anno 2010: 

• Små lokalarkiver, baseret på frivillig 

arbejdskraft og uden professionel 

styring. De indsamler 

snævert lokalt efter et kuriositetsaspekt. 

• Større, professionelt drevne lokalarkiver, 

uden §7-funktioner og derfor 

afskåret fra vigtige kommunale 

arkivalier. 

Seminar om de danske kommune- og lokalarkiver 

Kommune- og lokalarkiverne 

— hvor er de på vej hen? 

Festsalen, Frederiksberg Rådhus 

Tirsdag den 23. november 2010 kl. 9.30-16.00 

• Rene §7-arkiver i kommuner, 

hvor der også er lokalarkiver, 

men ingen samordning i indsamlingen. 

• Endelig er der enhedsarkiverne: 

Professionelt drevne arkiver, der 

rummer både kommunale og private 

arkivalier for hele kommunen. 

Enhedsarkiver 

Fremhævelsen af enhedsarkiver 

som den bedste løsning dukkede 

op flere gange under seminaret 

ligesom ønsket om at få en 

arkivstyrelse, som museerne har 

Kulturarvsstyrelsen og bibliotekerne 

har Biblioteksstyrelsen. 

Mie Andersen fra Næstved 

Arkiverne fortalte om den bulede 

vej frem mod oprettelsen af et 

enhedsarkiv. I Næstved medførte 

kommunalreformen, at der blev 

oprettet et §7 arkiv, som nu er lagt 

sammen med den nye kommunes 

tre eksisterende lokalarkiver. Mie 

Andersen beskrev det nye enhedsarkiv 

som ”en samlet katedral” for 

den lokale historie, hvor forskellen 

mellem lokalarkiv og stadsarkiv 

er udvisket. Publikum er nemlig 

fuldstændig ligeglad med, om 

oplysningerne stammer fra kommunale 

eller private arkivalier. 

20 

Også i Frederikshavn ny kommune 

blev et §7-arkiv oprettet i forbindelse 

med kommunalreformen. 

Det fortalte stadsarkivar Ruth Hedegaard 

om. Modsat Næstved har 

Frederikshavn stadig et selvstændigt 

(museumsbaseret) lokalarkiv, 

der ikke samarbejder fast med 

stadsarkivet. Ruth Hedegaard fortalte 

om arbejdet med at få et helt 

nyt §7-arkiv i en sammenlagt kommune 

op at køre, om mulighederne 

for indtægtsdækket virksomhed, 

og om formidlingsprojekter, der 

kan synliggøre det nye arkiv. 

Herefter var der paneldebat, hvor 

ønsket om en arkivstyrelse igen 

blev vendt, ligesom arkivernes 

stilling blev sammenlignet med 

museernes. Er det vigtigere at bevare 

potteskår end arkivalier? Og 

bør de private arkivalier lægges 

ind under arkivloven? Endelig var 

der et ønske om en form for koordinering 

af den regionale forskning 

og et tættere samarbejde mellem 

arkiver, museer og universiteter. 

I frokostpausen var der rundvisning 

på Frederiksberg Stadsarkiv. 

Rådhuset, hvor arkivet har til huse, 

er bygget i 1953, og lokalerne er 

derfor ikke de mest tidssvarende, 

hvilket bl.a. har medført påbud fra 

arbejdstilsynet. På magasinet

Hvor står lokal- og kommunearkiverne nu? 

Et historisk rids v/stadsarkivar Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv 

hørte deltagerne en lærerig beretning 

om digital scanning hos et eksternt 

firma, og hvilket ekstraarbejde det 

kan medføre for arkivet. 

Lokalhistorie – 

død eller levende? 

Efter pausen gav Kim Furdal, lokalhistorisk 

konsulent i Sønderjylland, 

sit bud på lokalarkivernes fremtid 

og status. På baggrund af statistik 

fra SLA og Sønderjylland så han 

meget lyst på fremtiden. 

5,5 % af befolkningen i Sønderjylland 

er medlem af lokalhistoriske 

foreninger, og omfanget af frivilligt 

arbejde på lokalarkiverne er 

stigende. 

Kim Furdal beskrev den historiske 

udvikling i interessen for historie 

som en bevægelse fra det nationale 

til det lokale. Fra 1800-tallets forestilling 

om nationalstaten, over århundredskiftets 

interesse for amtet 

eller herredet til 1970’ernes interesse 

for det helt lokale – sognet 

eller kvarteret – som man kender 

på egen krop. 

Københavns stadsarkivar, Kristian 

Bak, lagde i sit indlæg ud med at 

afsløre, at han er DJØF’er. Og han 

havde da også forslag til at effektivisere 

arkivverdenen. Bl.a. gik 

han ind for, at ODA nedlægges, 

og medlemmerne genindmeldes i 

SLA, fordi splittelsen forhindrer 

fremtidigt samarbejde om vigtige 

emner. Til gengæld ønskede han 

en sammenslutning af arkivlederne 

for §7-arkiverne i stil med 

socialchefforeningen. Og ligesom 

Henning Bro efterlyste han en 

arkivstyrelse. 

Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv, 

havde fået tildelt emnet ”Er 

lokalhistorien død?”, men vendte 

den om til spørgsmålet: ”Har den 

nogen sinde levet?” Hendes holdning 

var, at lokalhistorie er en 

nationalromantisk konstruktion, 

der hørte hjemme omkring 1910, 

men ikke har nogen gyldighed i 

dag. Hun insisterede på, at lokalhistorien 

skal bedømmes efter 

samme normer som al anden historieskrivning. 

Helga Mohr fremhævede kommunearkivernes 

evne til at følge 

borgerne ‘fra vugge til grav’, fordi 

de kommunale arkivalier er med 

hele vejen. 

Samarbejde 

Dagens sidste indlæg, ”Hvad kan 

professionelle historikere bruge 

kommune- og lokalarkiver til”, 

stod Jørgen Mikkelsen fra Statens 

Arkiver for. Han talte især 

for et øget samarbejde med universiteterne, 

der godt kunne tænke 

21 

Lokalarkiverne - status og fremtid 

v/museumsinspektør Kim Furdal, Museum Sønderjylland 

sig, at arkiverne kunne levere færdige 

pakker med arkivalier, der er 

velegnede til undersøgelser for de 

studerende. Han foreslog også, at 

arkiver, der har spændende materiale, 

de ikke selv vil forske i nu og 

her, kan slå det op på en hjemmeside 

til brug for universiteterne. 

I den afsluttende paneldebat blev 

forholdet mellem professionelle 

kommunearkiver og frivillige 

lokalarkiver igen diskuteret. Henning 

Bro sagde bl.a., at lokalarkiverne 

ikke længere tiltrækker 

den private forsker, men først og 

fremmest handler om indtastning 

af data og socialt værested. Mie 

Andersen fremhævede, at lokalhistorie 

kun er interessant for de 

få, medmindre den sættes ind i en 

større sammenhæng. Endelig efterlyste 

Jørgen Thomsen, stadsarkivar 

i Odense og formand for 

SLA, en undersøgelse af, hvad 

brugerne mener, arkiverne skal 

bruges til. 

Ved vejs ende var det indtryk, der 

stod stærkest tilbage, at mange 

kommunearkiver ønsker et (og 

kun ét) stærkt og centraliseret 

enhedsarkiv for hver kommune, 

hvor både private og kommunale 

arkivalier samles under samme tag 

og varetages af professionel arbejdskraft.

Kilde: www.sa.dk 

9. november 2010 

Rosendahl Design Group sikrer 

viden om de danske glasværkers 

historie for fremtiden. 

Rosendahl Design Group har overdraget 

en stor samling af arkivalier 

fra danske glasværker til Erhvervsarkivet 

i Århus. Der er tale 

om ca. 115 hyldemeter arkivalier, 

der har været opbevaret på Holmegaards 

Glasværk. 

I årevis har der på Holmegaards 

Glasværk været indsamlet historisk 

bevaringsværdigt arkivmateriale fra 

ikke blot Holmegaards Glasværk, 

men også fra andre glasværker rundt 

om i landet – glasværker, der ved 

opkøb er indgået i det velkendte, 

men nu lukkede glasværk på Sjælland. 

Rosendahl Design Group, 

der i 2008 erhvervede retten til at 

producere Holmegaard Glas, har 

nu overdraget den store samling til 

Erhvervsarkivet. For nogle måneder 

siden overdrog Rosendahl en 

stor prøvesamling af gamle glas til 

Næstved Museum, og med afleveringen 

af de historiske arkivalier til 

Erhvervsarkivet har Rosendahl nu 

også sikret denne del af kulturarven 

for eftertiden ved bevaring i en national 

kulturinstitution. 

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: 

″Det er altid glædeligt, når private 

danske virksomheder anerkender 

deres medansvar for bevaringen af 

den fælles kulturarv og bidrager til 

bevaring af historisk materiale, der 

kan komme samtiden og eftertiden 

til gavn. Og at det er sket i dette 

tilfælde, er jeg naturligvis meget 

tilfreds med.″ I Erhvervsarkivet er 

begejstringen ikke mindre. Sidste år 

modtog arkivet ligeledes en meget 

stor samling arkivalier fra Royal 

Copenhagen, så Erhvervsarkivet 

kan nu tilbyde interesserede et godt 

basismateriale til studier i bl.a. 

dansk designhistorie. Denne nye, 

unikke historiske samling rummer 

også mange spændende arkivalier 

fra bl.a. Fyens Glasværk, Kastrup 

Glasværk og det for længst hedengangne 

Godthaab Glasværk i Helsingør. 

Statens Arkiver 

– forkortede pressemeddelelser 

26. oktober 2010 

Vigtig viden om dansk skolehistorie 

bliver tilgængelig for alle. 

Offentligheden får nu adgang til 

230 hyldemeter arkivalier om 

dansk skolehistorie fra slutningen 

af 1700-tallet til begyndelsen af 

2000-årene. De mange arkiver, der 

kommer fra skoler, institutioner, 

private foreninger og kendte skolefolk, 

rummer vigtig skolehistorisk 

viden og belyser en lang række historiske 

forhold. 

Den Proletariske Lørdagsskole 

Et af arkiverne belyser fx 

1970’ernes politiske klima. Det er 

arkivet fra Den Proletariske Lørdagsskole 

1973-80. Skolen blev 

stiftet af Finn Ejnar Madsen, som 

underviste børnene i socialisme, 

kritisk indstilling til samfundet og 

militærtræning med kolonneløb, 

armbøjninger og march. En række 

af skolens plancher er bevaret. Her 

kan man læse om skolens dagsplan 

for hver lørdag. 

Skolebyggeri i 1942 

Et andet arkiv stammer fra Undervisningsministeriets 

rådgivende 

arkitekt i skolebyggerisager. Fra 

rådgivningstjenesten er der bevaret 

304 arkivæsker med flere tusinde 

sager om dansk skolebyggeri gennem 

60 år, fra 1920 til 1984. 

Dansk Skolemuseums arkiv 

Arkivalierne stammer fra Dansk 

Skolemuseum. Efter museets lukning 

i 2008 har offentligheden 

ikke haft mulighed for at benytte 

arkivalierne, som stod opmagasineret 

på et fjernlager. Arkivalierne 

vil fremover blive gjort tilgængelige 

for offentligheden på Statens 

Arkivers læsesale. Arkivalierne fra 

Skolemuseet skal bl.a. anvendes i 

forbindelse med projektet ”Dansk 

skolehistorie. Hverdag, vilkår og 

visioner gennem 500 år”. Projektets 

deltagere skal skrive en ny og samlet 

fremstilling af den danske skoles 

historie. Værket udkommer i 2014 

i anledning af 200 års jubilæet for 

skolelovene af 1814. 

22 

13. juli 2010 

100 km danmarkshistorie i flyttekasser. 

Mere end 500 flyttelæs med 1 mio. 

arkivkasser er nu flyttet til det nye 

Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i 

København. Den største danske 

flytning af papir nogen sinde er 

dermed nået halvvejs. 

Siden den 1. oktober 2009 har 

lastbiler fra Post Danmark pendlet 

mellem Rigsarkivets fjernmagasin 

i Glostrup og det nye Rigsarkiv på 

Kalvebod Brygge i København. Indtil 

nu er der flyttet 3.700 tons papir 

eller 100 km arkivalier med 800 års 

danmarkshistorie. 

De arkivkasser, der er blevet flyttet, 

indeholder dokumenter, der går helt 

tilbage til 1100-1200-tallet – fx en 

pavelig tilladelse til et munkekloster 

i Odense - og op til nutiden med bl.a. 

Statsministeriets og Udenrigsministeriets 

arkiv. 

Arkivchef August Eriksen, der 

leder flytteprocessen, understreger, 

at ”enhver flytning medfører risici, 

men for os er det særlig vigtigt, at 

sikkerheden er i orden. Da rigsarkiverne 

skulle flyttes i Sankt Petersborg, 

valgte de at spærre bydelen 

af og sætte militæret ind. Vi har 

valgt mere diskrete metoder som fx 

anonymiserede transporter, og vi 

kan med glæde konstatere, at flytningen 

nu er halvvejs, ingen arkivalier 

er blevet beskadiget, og alt er 

nået sikkert frem.” 

På den nye adresse får dokumenterne 

de bedst tænkelige opbevaringsforhold 

i specielt indrettede 

rum med klimastyring, der sikrer 

kulturarven i mange år fremover. 

Flytningen forventes afsluttet i februar 

2011.

29. november 2010 

Jeppe Bjørn Høj ny formidlingschef 

i Statens Arkiver 

1. december 2010 tiltræder Jeppe 

Bjørn Høj som formidlingschef i 

Statens Arkiver, hvor han skal arbejde 

med at udvikle arkivernes 

formidlingsaktiviteter og være chef 

for publikumsfunktionerne i Rigsarkivet 

og Landsarkivet for Sjælland. 

Jeppe Bjørn Høj kommer fra en 

stilling som chef for DR Interaktiv 

Produktion og chef for DR Musik 

& Medier. I sin tid i Danmarks Radio 

har han stået i spidsen for en 

række udviklingsprojekter på nye 

medier og har ledet udviklingen af 

Danmarks bedst besøgte arkivindholdssite 

Bonanza, hvor man kan 

se nogle af de udsendelser, DR har 

produceret gennem tiderne. 

Jeppe Bjørn Høj er 42 år og cand. 

mag. i historie og religion. Han har 

arbejdet i Danmarks Radio siden 

2002 og har bl.a. været med til 

etablere DR Interaktiv Produktion, 

der er DRs største udviklingsafdeling 

på nye medier. 

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: 

”Jeg er meget glad for, at vi 

nu har fået Jeppe Bjørn Høj som 

ny formidlingschef. Med ansættelsen 

af Jeppe Bjørn Høj får Statens 

Arkiver en erfaren og samtidig 

engageret og udviklingsorienteret 

formidlingschef, som kan sikre en 

fortsat udvikling af Statens Arkiver 

som en moderne og brugervendt 

organisation med en bred vifte af 

digitale tilbud til borgerne.” 

Læs pressemeddelelserne i deres 

fulde ordlyd og se flere pressemeddelelser 

fra Statens Arkiver her: 

http://www.sa.dk/presse 

4. oktober 2010 

Folketællinger 

Dansk Data Arkiv udgiver en dvd med 13 mio. poster fra Danmark, Slesvig- 

Holsten, Færøerne og Grønland fra 1769 til 1925. 

Alle indtastede folketællinger kan nu fås i en samlet udgave. Dansk Data Arkiv 

udgiver en dvd med 13 mio. poster fra Danmark, Slesvig-Holsten, Færøerne 

og Grønland. Materialet går fra 1769 til 1925. Folketællingen 1850 er netop 

blevet færdig, så nu er alt fra 1787 til 1850 indtastet og udgives for første gang 

samlet. 

Arbejdet med at skabe dette værk er sket gennem et enestående samarbejde 

mellem historisk engagerede personer og Dansk Data Arkiv. Arbejdet har stået 

på siden 1992, og over 1000 personer har gennem årene deltaget i projektet. 

Udgivelsen markeres med en reception hos Dansk Data Arkiv, Odense, onsdag 

den 6. oktober 14 - 16. 

I folketællingerne kan man finde alle oplysninger om en persons opholdssted, 

alder og erhverv og ikke mindst den nærmeste familie. Ud over at give værdifulde 

oplysninger om enkeltpersoner får man et øjebliksbillede af datidens 

samfund, der både gør det muligt at indleve sig i fortiden og gør det muligt at 

udføre demografisk forskning. 

Med det store antal komplette folketællinger, der stilles frit til rådighed på Internettet 

og nu udgives samlet på en dvd, indtager Danmark en meget flot international 

position. Folketællingerne blev udført af præster, skolelærere og lign., 

og de var ikke bange for at komme med egne betragtninger. F.eks. kunne de 

om en person skrive: ‘Ane Catrine Thomsen, Grubs gale søster ??’ eller ‘Birthe 

Kirstine Pedersdatter, 13, “Har slagtilfælde og er aldeles vanvittig”.’ 

For alle er det en spændende oplevelse at gå på jagt i de gamle folketællinger, 

hvor man kan finde både ukendte og kendte personer, som f.eks. N.F.S. Grundtvig. 

Ham kan vi følge fra 1787 til 1850: 

Nic.Frideric Severin Grundtvig FT-1787 4 Barn 

Grundtvig FT-1801 23 Studiosus 

Nik. Fred. Sev. Grundtvig FT-1840 57 Præst ved Helligaands- 

Hospitalet 

Nic. Fred. Lev: Grundtvig FT-1845 62 Præst ved Vartov 

Niels Severin Grundtvig FT-1850 67 Præst 

I de enkelte år kan man også se hans husstand. 

Af dette eksempel fremgår det klart, hvilke problemer man står overfor, når 

man vil søge efter bestemte personer. Der er meget forskellig stavemåde i de 

forskellige år, og alderen er heller ikke for præcis. 

Men mange personer kan man følge gennem mange år uden større problemer 

og samtidig få et indblik i Danmarks historie, hvor vi naturligt hørte sammen 

med Slesvig-Holsten. 

Yderligere oplysninger fås hos Dansk Data Arkiv, tlf. 66 11 30 10 og 

på http://www.dda.dk 

23

Et stadsarkiv på vej i Århus 

Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 

I en tid, hvor stort set alle kommuner 

skal spare, og hvor den lille andel af 

de kommunale midler, som går til 

kulturen, er under pres, så er det alligevel 

lykkedes at få Århus Kommune 

til at afsætte et beløb til oprettelse 

af et stadsarkiv/byarkiv. Landets 

næststørste by ser nu ud til at blive 

den sidste større by, som får et arkiv 

til at opsamle sin egen arkivalske kulturarv. 

Til etableringen af et stadsarkiv er 

bevilget 0,8 mio. kroner i 2011, og 

til driften de første 4 år er årligt afsat 

1,1 mio. kroner. Disse bevilgede 

penge skal dog ses i lyset af, at Århus 

Kommune har lidt mere end 300.000 

indbyggere, og at det manglende byarkiv 

skal dække et område med ca. 

100.000 indbyggere. 

En kommunalt bestilt undersøgelse 

i 2007/2008 nåede frem til, at i forhold 

til byens og kommunens størrelse 

skulle et byarkiv (altså uden de 

kommunale arkiver) kræve et årligt 

budget på 4 mio. kroner, og skulle 

byarkivet ophøjes til et stadsarkiv, så 

var det nødvendigt med et årligt budget 

på 5,8 mio. kroner. 

Den ældste del af de kommunale 

arkiver i Århus Kommune bliver i 

dag passet på af Erhvervsarkivet for 

Erhvervsarkivet Århus 

et årligt beløb på 718.000 kroner. I 

øjeblikket har de enkelte afdelinger 

på rådhuset hvert sit arkiv, der indeholder 

det nødvendige til den daglige 

sagsbehandling, men i takt med 

overgangen til digital sagsbehandling 

bliver det mere kompliceret for kommunen 

selv at varetage en arkivfunktion. 

Med henblik på etableringen af et 

fælles arkiv på rådhuset blev det i 

2009 undersøgt, hvor mange mandskabstimer 

der bruges på de daglige 

arkivopgaver. I alt blev det kun til 

2½ fuldtidsstilling - en opgørelse, 

hvor afdelingerne sikkert har haft i 

tankerne, at de siden kunne komme 

til at afgive ressourcer svarende hertil 

til et fælles arkiv. 

Det bevilgede beløb må nødvendigvis 

kræve en prioritering af stadsarkivopgaverne, 

og det er i skrivende stund 

ikke oplyst, om de årlige driftsmidler 

på 1,1 mio. kroner er foruden de 

718.000 kroner til Erhvervsarkivet, 

24 

og om beløbet har noget at gøre med 

de 2½ stilling på rådhuset. 

Uden for Århus by er der 22 lokalhistoriske 

arkiver. De dækker hver især 

typisk en af de gamle oplandskommuner, 

som i 1970 blev sammenlagt 

til den nye store Århus Kommune. 

Man kan håbe på, at etableringen 

af et stadsarkiv kan øge den politiske 

forståelse for nødvendigheden 

af at have arkiver, og at arkivet 

med fuldtidsbeskæftigede arkivfolk 

kan opbygge en arkiverfaring, som 

lokalarkiverne kan drage nytte af. 

Desuden er der en række fællesopgaver, 

som naturligt hører hjemme på 

det centrale stadsarkiv. 

Alle venter nu spændt.

Efterlysning 

Hvem kender denne bygning? 

Billedet er fundet på loftet i annekset til Dalum-Hjallese Kirke og 

kan rekvireres ved henvendelse til dahjarkiv@mail1.stofanet.dk. 

SLA bogholderi, 2010 og 2011 

HusKat: 

checke i arkivets vedtægter, om indberetning af arkivets indsamlingsom- 

råde stemmer overens med virkeligheden, således at korrekt 2011 kon- 

tingentfakturering sikres – se artikel i OmSLAget nr. 3, 2010 (evt. æn- 

dringer sendes senest 6. januar 2011 på mail til: sla@lokalarkiver.dk), 

2011 SLA fakturering vil ske pr. e-mail til de arkiver, der ikke har givet 

meddelelse om, at faktureringen fortsat ønskes med Det Kgl. Postvæsen 

- se artikel i OmSLAget nr. 3, 2010, 

at 2010 bilag til godtgørelse skal være SLA bogholderiet i hænde senest 

12. januar 2011, 

at Arkibas4 brugere, der ønsker at tegne et nyt medlemskab af SLA i 

2011, skal henvende sig senest 10. februar 2011, hvor faktureringen på- 

begyndes. Hvis anmodningen ikke er modtaget inden, faktureres arkivet 

for associeringsgebyr i 2011. 

25

SLA udvalg pr. 1. januar 2011 

Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige 

sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over 

SLA’s udvalg pr. 1. januar 2011. I udvalgsarbejdet er der brug for hænder, hvorfor medlemmerne opfordres 

til at melde sig i Sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. 

SLA repræsentation i andre organisationer – se OmSLAget nr. 4, 2009. 

SLA udvalg 

SLA styrelse: 

• understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, 

bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv 

såvel af privat som offentlig oprindelse 

• arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering 

samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling 

og kompetence 

• arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt 

arkiv i arkivlovens forstand 

• arbejder for, at der i hver kommune findes et arkivsamvirke. 

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev 

Kommune 

Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske 

Arkiv 

Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Forretningsudvalg: 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Medlemsoptagelser: 

• rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål 

• behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet 

lokalt foreliggende arbejdsgrundlag 

• forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til 

efterretning i styrelsen. 


Hanne Hauge, SLA Sekretariatet 

Redaktionsudvalg: 

• kommissorium under udarbejdelse. 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 


Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske 

Arkiv 


Uddannelses- & kursusudvalg: 

• forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, 

dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. 

andre kurser dog undtagen Arkibas4 kurser, som har sit 

eget udvalg. 

• samarbejder med uddannelsesudvalget for Arkibas4 om 

fælles problemstillinger og koordinerer kursustidspunkter 

• vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling 

26 

SLA udvalg 

Uddannelses- & kursusudvalg 

• vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling i forbindelse med 

Arkivuddannelsen 

• leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation 

til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside. 

Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Hans Kruse, Kjellerup 


Søren Skov, Ejby Lokalhistoriske Arkiv 


Materialeudvalg: 

• følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i 

• arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed 

• tilbydes de bedst egnede materialer 

• varetager kontakten til Museumstjenesten. 

Niels Løgager Nielsen, formand, Åby-Åbyhøj 


Jacob Bang Jensen, Ringe Lokalhistoriske Arkiv 


Arkivernes Dag: 

• at vække generel interesse for arkiver 

• at øge kendskabet til samlingernes indhold 

• at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som 

kulturinstitutioner 

• at sætte focus på arkiverne som kulturel og demokratisk 

ressource 

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses 

som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør 

sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og 

brugergrupper. 


Den Gule Håndbog og ny SLA hjemmeside: 

Bent Vedsted Rønne, formand, Historisk Arkiv for Haderslev 

Kommune 

Jens Aage S. Petersen, Odense Stadsarkiv 


Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Bisiddere ved ny SLA hjemmeside: 

Morten Nielsen, Arkibas ApS 


Arkivudredningsprojekt (tidl. indsamlingspolitik): 

• referencegruppe til projekt: indsamlingspolitik. 

Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv 

Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv 

Erik Korr Johansen, Galten Kommunes Egnsarkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Modul 1: Arkivadministration 

Tid: 9. og 23. februar kl. 10:00 – 16:00 

(2 onsdage) 

Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole 

Lars Eriksensvej 15, Lemvig 

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 

1.000 kr. for andre 

Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen 

Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig 

Tlf.: 9783 6309 

e-mail: ibbr@skylinemail.dk 

Seneste tilmelding: 27. januar 2011 

Modul 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter 

Tid: 10. marts kl. 09:00 – 16:00 (torsdag) 

Sted: Kulturperronen 

Torvegade 1A, Auning 

Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i 

Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 

300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre 

lokalsamvirker 

500 kr. for andre 

Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv 

e-mail: arkivet@norddjurs.dk 

tlf.: 8959 2772 

Seneste tilmelding: 1. marts 2011 

Modul 1: Arkivadministration 

Tid: 8. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) 

Sted: Helle-hallen 

Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre 

Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 

600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 


Tilmelding: Richard Bøllund 

rib@esbjergkommune.dk 

Seneste tilmelding: 28. februar 2011 

 

 

27 

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering 

af billeder 

Tid: 8. og 15. marts kl. 09:00 – 15:00 

Sted: Landsarkivet for Sønderjylland 

Haderslevvej 45, Aabenraa 

Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. 

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 

600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 


Afregning: kontant ved kursusstart 

Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS 

jrcl@museum-sonderjylland.dk 


Modul 1, dag 1: Arkivets ret og pligt 

Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) 

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole 

Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby 

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 

300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 


Tilmelding: Søren Skov 

Brenderupvej 16, Brenderup 

Tlf.: 6444 1773 

e-mail: brenderupvej16@mail.dk 


Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af 

arkivalier 

Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) 

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole 

Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby 

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 

300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 


Tilmelding: Søren Skov 

Brenderupvej 16, Brenderup 

Tlf.: 6444 1773 

e-mail: brenderupvej16@mail.dk 

Seneste tilmelding: 22. februar 2011

Modulkursus 4, synliggørelse og formidling 

Tid: 15. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) 

Sted: Kulturstationen i Skørping 

Sverriggårdsvej 4, Skørping 

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer og 

1.000 kr. kr. for andre 

Tilmelding: SLA Sekretariatet 


Seneste tilmelding: 2. marts 2011 

Kursusorientering 

Arkivuddannelsen 

Arkivledere skal arkivuddannes. Gennem SLA’s vedtægter er det pålagt arkivledere, som er tiltrådt 

efter 1. januar 2007 at gennemgå SLA’s arkivlederuddannelse inden for fire år. Her ved udgangen 

af 2010 kan vi med glæde konstatere, at antallet af uddannede er stærkt stigende. I 2010 har der 

været afholdt 753 kursusdage alene inden for arkivuddannelsen, planlagt af kredse, kommuner, 

samvirker og af SLA. Til sammenligning talte arkivuddannelsens kursusdage 447 i 2008 og 527 

dage i 2009. Det skal her bemærkes, at SLA aflyste et modulkursus primo 2009 på grund af økonomien, 

at Ribe/Esbjerg området (RAL) først startede op med den formelle arkivuddannelse her i 

2010, og at de alene tegner sig for 168 dage i år. 

Det første halvår i 2011 tilbyder SLA to modulkurser: modul 4 i Skørping og modul 1 i Ringsted – 

se nedenfor. 

Modulkurser, der tilbydes af kredse, kommuner, samvirker og områder – se side 27, hvor alle interesserede 

også er velkomne. Blot skal de deltagere, der ikke har arkiv i kursusudbydernes områder, 

betale SLA’s pris. 

Som kursusudbyder inden for arkivuddannelsens pulje byder SLA velkommen til arkivsamvirkerne 

i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner og til arkivsamvirket i Lemvig. 

Scanning 

I vores digitale verden er oplæring i scanning blevet en nødvendighed. På baggrund af en 

forventet investering i indeværende år i både scannere og nye PC'er vil der i foråret blive 

udbudt scanningskurser. I øjeblikket drejer det sig om de indledende øvelser, så hold øje 

med www.arkibaskurser.dk. 

Arkibas kurser 

Centrale Arkibas kurser i sekretariatet, Andkærhus, Vejle: 

- hold øje med www.arkibaskurser.dk. 

Decentrale Arkibas kurser: 

– kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@lokalarkiver.dk. 

Arkivuddannelsen udbydes af: 

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt 

• de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27. 

28 

 

 

Modulkursus 1, arkivadministration: 

Tid 4. og 11. april kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) 

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke 

Klostervænget 2A, Ringsted 

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 


Tilmelding: SLA Sekretariatet 


Seneste tilmelding: 22. marts 2011

OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?