Klar til fiere indsatser på vandet - Foreningen af Kommunale ...

fkbnet.dk

Klar til fiere indsatser på vandet - Foreningen af Kommunale ...

NR. 4 • apRil 2007

BRANDVÆSEN

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Klar til flere indsatser vandet

Sikkerhed og redning søer, i åer og ved kyster – ja selv

i svømmehaller – er i fokus, og samtidig er redningsdykkere

blevet en naturlig del af flere kommunale beredskaber.

side 10-15


BRANDVÆSEN

NR. 4 • apRil 2007 • 5. ÅRGaNG

iSSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Ole Nedahl,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN maj 2007 er 23. april 2007.

BRANDVÆSEN

Indhold

ledeR: Hvem HaR aNsvaRet i det KystNæRe omRåde

Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB ....................................................... side 3

odeNse plaNeR om Udvidelse aF HjælpeBRaNdstatioN..................... side 4

New yoRK plaNeR om Gps-cHip i iNdsatsdRaGteR .............................. side 4

FiRexpRess eR eN daNsK opFiNdelse ................................................... side 4

FoRsvaRsmiNisteReNs svaR BeRoliGeR iKKe

Af Ole Borch, bestyrelsesmedlem i FKB ......................................................... side 5

GReve: laRs o. sjelle slUtteR eFteR 25 åR ......................................... side 6

GReve: jaN FUNK NielseN Ny BeRedsKaBscHeF ................................... side 6

djURslaNd: Ny BeRedsKaBscHeF HaR tRUKKet siG ............................. side 6

ild i RøveN – compUteRspil om BRaNdsiKKeRHed ............................... side 8

siKKeRHed vaNdet ........................................................................... side 9

Københavns Brandvæsens Pionertjeneste .................................................. side 9

Bornholm valgte Falck redningsdykkere ..................................................... side 10

Falcks erhvervsdykkere kan tilkaldes, hvis de er ledige ................................. side 10

57 omkomne ved katastrofen Haderslev Dam ........................................ side 10

Greve: Udbud om redningsbåd ................................................................. side 11

Branchevejledning om sikkerhed med redningsbåde .................................... side 11

Projekt om sikkerhed i lystbådehavne ........................................................ side 12

Forslag: Sikkerhed i svømmehaller hos redningsberedskaberne ..................... side 13

FKB efterlyser regler for sikkerhed ved badestrande ................................... side 13

Vejle: Havnen med til at betale redningsdykkere .......................................... side 14

Odense: Redningsdykkervagt døgnet rundt ................................................. side 14

Roskilde: Vandscootere og hurtig redningsbåd ........................................... side 15

RUmæNieN: BRaNdspRøjteN KaN KøRe 40 Km/timeN ......................... side 16

RUmæNieN: spoNsoR aF BRUGt BRaNdmateRiel søGes ....................... side 16

BRUGt mateRiel sKal væRe FUldt FUNKtioNsdyGtiGt ......................... side 17

BRaNdmaNdsKoNKURReNceR i HoRNslet ............................................ side 18

GeNtoFte: maN KaN Roame tetRa NetvæRKet ............................... side 19

NoRGe: stateN BetaleR NødNettet ...................................................... side 20

FKBs åRsmøde 2007: tilmeldiNG til BRaNdpUNKteR .......................... side 22

FoKUs KøBeNHavN, FRedeRiKsBeRG oG amaGeR .............................. side 24

København: 77 brandmænd vagt døgnet rundt ...................................... side 24

København: Brandvæsenet dækker bredt .................................................. side 25

København: Beredskabskommissionen næsten lig et udvalg .......................... side 26

København: Beredskabet er kommet i fokus ............................................... side 27

København: Ti scenarier, resten er hverdagshændelser ............................... side 28

København: Brandvæsenet har egne fotografer .......................................... side 29

København: Ambulancer henter i hele landet .............................................. side 30

København: Baywatch livredning Amager ............................................... side 31

København: Gule branddragter og superhjelme........................................... side 32

København: Højde-indsats Amagerværket .............................................. side 32

København: Tetra radioer til alle i 2007 .................................................... side 33

Frederiksberg: Danmarks hurtigste responstid ........................................... side 34

Tårnby: Øvelser hvert år i lufthavnen eller Øresundsbroen ........................ side 36

Dragør: Lille kommune med 87 fredede bygninger ...................................... side 40

samsø RedNiNGsKoRps solGt .............................................................. side 41


Leder

Hvem har ansvaret i det

kystnære område?

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer nedsatte i 1994 en arbejdsgruppe for at sætte

fokus personredning i det kystnære område. Den har bl.a. udarbejdet en vejledning til

kommunerne om opbygning af et landbaseret beredskab og har været med til at etablere en

redningsdykkeruddannelse for brandmandskab.

Gennem årene har vi brugt mange kræfter at styrke det kommunale beredskab til indsats

ved ulykker i kystnære områder, så det er glædeligt at se, at der nu etableres nye dykkerberedskaber,

at der sættes fokus strandsikkerheden, og at der rejses spørgsmål om tilsyn med

livreddere m.m.

Senest har branchesikkerhedsudvalget for brand og redning udgivet en vejledning om sikkerhed

ved sejlads med redningsbåde. En vejledning, som FKB har været med til at udarbejde, og

som giver retningslinier for uddannelse, bådstørrelse, udstyr m.v. Yderligere holder Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole i maj det første kursus for indsatsledere ved søredningsopgaver.

Med andre ord: Der er kommet fokus den kystnære personredning, men hvor skal man

sætte ind, og hvem har ansvaret?

Ved ulykker havet har Søværnet ansvaret for indsatsen også nær kysten, men ved drukneulykker

eller når vindsurfere kommer i nød i det kystnære område vil det ofte være hurtigere at

sætte ind fra landsiden, hvis det nærmeste redningsberedskab har det nødvendige materiel og

uddannelse!

Når kommuner etablerer rekreative arealer i vådområder, marinaer, badefaciliteter m.m., bør

det være naturligt at tænke , hvordan man hjælper borgerne, hvis det går galt, og i øvrigt

, hvordan ulykker kan forebygges. Ikke mindst bør emnet tages op i forbindelse med den

risikobaserede dimensionering. En del kommuner har da også etableret et søredningsberedskab

eller indgået aftale med en entreprenør om at løse opgaven.

Men der er stadig nogle uafklarede spørgsmål som, hvad er det kystnære område? Skal

kommunerne planlægge for indsats i det kystnære område? Hvordan koordineres indsatsen?

Hvordan forebygges ulykker? Hvem har ansvaret for livredderne? – spørgsmålene er mange,

men de er til at løse med fælles hjælp og vilje.

FKB anbefaler, at foreningen i samspil med søværnet, politiet og Beredskabsstyrelsen udarbejder

et koordineret forslag til en model for et landbaseret beredskab ved redningsberedskaberne,

som kan indsættes i det kystnære område. Et sådant arbejde kan med fordel forankres

i den allerede etablerede Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste, hvor de forskellige

aktører i søredningstjenesten er repræsenteret.

Forslaget kan sigt udmønte sig i et regelsæt for det kommunale redningsberedskab om

etablering af et ensartet, landbaseret, supplerende beredskab, der umiddelbart kan indsættes

i det kystnære område og assistere det permanente søredningsberedskab. På den måde vil de

samlede ressourcer kunne udnyttes bedre til gavn for den enkelte borger, der kommer i nød

i det kystnære område, og derigennem måske være medvirkende til at redde menneskeliv.

Jesper Djurhuus

beredskabschef

næstformand i FKB

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN


To gange døgnbemanding i Odense

ok til udvidelse af hjælpebrandstation som følge af risikoanalysen

af Erik Weinreich

Som en direkte følge af risikoanalysen

har Odense Brandvæsen

planer om at udvide

sin hjælpebrandstation

Møllemarksvej i det vestlige

Odense fra at have deltidsbrandmænd

til døgnbemanding

med fuldtidsansatte

brandmænd.

Beredskabskommissionen

har sagt god for en udvidelse,

der vil koste 3,2 mio. kr. i

byggeudgifter og årlige

omkostninger et par mio.

kr. ekstra, fordi der skal

ansættes yderligere seks

brandmænd og en brand-

inspektør.

Ændringerne afventer en

udtalelse fra Beredskabsstyrelsen

af den risikobaserede

dimensionering, hvorefter

den endelige beslutning kommer

byrådets dagsorden

efter sommerferien.

Baggrunden for planerne

er den øgede trafik gennem

byen, der kan forsinke en

udrykning, samt de stærke

stærke udbygningsplaner

for bymidten, der vil be-

tyde et større antal risiko-

fyldte objekter og mange

diGital BRaNdslUKNiNG

New Yorks brandvæsen

– FDNY – arbejder stærkt

digitale løsninger som

supplement til den fysiske

BRANDVÆSEN

indsats. En af ideerne er

at placere en GPS-chip

skulderen af hver enkelt indsatsdragt,

så indsatslederen

fra sin computerskærm hele

tiden kan følge indsatsen og

samtidig sætte hurtigere ind,

hvis en røgdykker har brug

for hjælp.

Tilsvarende arbejdes med

3-dimensionelle computerbilleder

af bygninger, hvor

røgdykkere position vises, så

indsatslederen ud fra deres

GPS-positioner kan hjælpe

dem med at finde vej i røgfyldte

lokaler.

GPS-chippen, der er ved

at blive udviklet, så den kan

tåle både røg og vand, kan

ligeledes bruges til kontrol

mennesker forsamlet. Dertil

kommer trafikforanstaltninger,

der gør midtbyen vanskeligt

at passere med store

udrykningskøretøjer.

af, hvor mange og hvilke

brandmænd, der deltager ved

store indsatser. I New York

er det ikke ualmindeligt med

to hundrede brandfolk

samme opgave, og efter sådanne

aktioner har man hidtil

skullet kalde alle ved navn for

at sikre sig, at de kom med

hjem. Ikke sjældent aner man

ikke, om en bestemt brandmand

er inde eller ude, men

det skulle blive fortid med de

nye chips.

dansk mini-sluk

Danmarks mindste brandbil, der som omtalt i sidste nummer

af BRANDVÆSEN er blevet fast inventar Bjørnø,

er en ren dansk konstruktion, fortæller Steen Schou fra

firmaet Firexpress i Frederikssund. Ligeledes er slukningsteknologien

dansk patent. Kun navnet er engelsk af hensyn

til salg verdensmarkedet.

Både den lille brandbil og højtryks-sprøjten, der ret

præcist kan sende mikrodråber op til 15 meter væk, er ikke

alene solgt til brandvæsener og industrier verden over.

Også det danske politi bruger teknologien, der senest var

i brug ved urolighederne Nørrebro.


miNisteReNs svaR

BeRoliGeR iKKe

Ole Borch, beredskabschef i Vejle og medlem af bestyrelsen i FKB, svarer

Forsvarsministeren og advarer mod at invitere en mulig entreprenør med

i et politisk beslutningsorgan

Ole Borch opfordrer til en risikobaseret vurdering af det statslige

redningsberedskab.

Forsvarsminister Søren Gade

har i marts-nummeret af

BRANDVÆSEN svaret

min leder. Jeg er glad for

ministerens tilfredshed med

kommunerne, men ministerens

bemærkninger bør dog

kommenteres, da disse netop

viser forskellen i opfattelse

alt efter, om sagen ses fra

ministerens plads eller ude fra

kommunerne.

Jeg vil fortsat fastholde, at

oplægget til forlig mangler

sammenhæng.

Ministeren mener godt nok,

at der er tale om at trimme ”det

nuværende og velfungerende”

beredskab, og at det er nødvendigt

med et godt kommu-

nalt redningsberedskab, så

langt er vi enige, men ministeren

mener så, at ”de øgede

kommunale frihedsgrader

dimensioneringsområdet

viser, at der et behov for det

statslige redningsberedskab

til at varetage de nationale

interesser …”

I en given indsatssituation

er det ikke lokale, regionale

og nationale interesser, men

samfundsinteresser, der skal

tilgodeses ved et sammen-

hængende, niveaudelt red-

ningsberedskab, og det er her,

ministerens oplæg ikke lægger

op til at sikre den nødvendige

dynamiske udvikling.

Vi trænger grundigt til en

risikobaseret vurdering af det

statslige redningsberedskabs

organisation og opgaver, så

der skabes den nødvendige

sammenhæng i forhold til

samfundets samlede interesser.

Ministeren nævner endvidere

totalforsvarets betydning

for det samlede beredskab,

og her er naturligvis mange

tilfælde af godt og frugtbart

samarbejder mellem totalforsvarskomponenterne,

men det ændrer ikke det

faktum, at især Hjemmeværnet

har set en mulighed for

at udvide sit opgaveområde.

Dermed kan Hjemmeværnet

tilført opgaver, som kan

berettige deres eksistens, nu

hvor den militære situation

ikke nødvendiggør et Hjemmeværn

i den størrelse, som

det har nu.

Ministeren roser sammensætningen

af beredskabskommissionen

i Frederiksværk-Hundested

Kommune,

hvor man bl.a. har inviteret

Falck med i kommissionen.

Begrundelsen skulle være, at

der er tale om ”en strategisk

kommission, der skal tage

stilling til hele det overordnede

beredskab og ikke kun

brandberedskabet”.

Det har nu altid været

beredskabskommissionernes

opgave at være ansvarlig for

den samlede beredskabsplanlægning,

og jeg må stærkt

advare imod, at man inviterer

en mulig entreprenør med

i et politisk beslutningsorgan,

ministeren ville vel ikke

invitere NCC med i et Teknisk

Udvalg, hvis ministeren var

lokalpolitiker?

Mine betænkeligheder går

, at det kommunale redningsberedskab,

der jo er lokalt

baseret, ikke har den nødvendige

fokus, men at der i for

stort omfang satses andre

områder landsplan. Dette

sker i vid udstrækning, fordi

den landspolitiske interesse

og viden synes begrænset.

Ministerens svar har ikke

beroliget mig!

BRANDVÆSEN


Skifte i Greve:

Ny BEREDSKABSchEf hAR

VÆREt mAjoR I flyVEVåBNEt

Den 1. maj hedder Greves

beredskabschef Jan Funk

Nielsen. Han kommer fra

en stilling som vicedirektør

for kommunens Børne- og

Kulturforvaltningen gennem

fem år og har forinden en

operativ fortid som major i

Flyvevåbnet. Jan Funk Nielsen

er 43 år.

Jobbet i Børne- og Kulturforvaltningen

har været

en spændende udfordring

ikke mindst i lyset af kommunalreformen,

og som

beredskabschef er det en

værdifuld bagage at have

erfaring med det kommunale

administrative og politiske

system – særligt i denne tid,

BRANDVÆSEN

NAVNE

Skifte i Greve:

lars o. sjelle slutter efter 25 år

i Greve Redningsberedskab

Måske var det en drengedrøm,

der gik i opfyldelse,

da Lars O. Sjelle i 1982 blev

vicebrandinspektør. Han

havde i hvert fald erfaring fra

sine unge dage, hvor han var

deltidsansat brandmand.

Fire år senere blev han

brandinspektør, og siden

ja/nej til

djursland

Claus Rose Andresen,

tidligere beredskabschef

i Kolding, har trukket sig

som ny beredskabschef

Djursland, inden han var

tiltrådt.

sammenlægningen af brandvæsen

og civilforsvar den

1. januar 1993 har han været

beredskabschef i Greve. Når

han med udgangen af april

går pension, kan han se

tilbage 35 spændende år

i Greve Kommune.

Her har han bl.a. haft tilsyn

med det udvidede, krigsmæssige

beredskab, hvor Greve

var forpligtet til i katastrofesituationer

at kunne indkvartere

og forpleje op til 25.000

mennesker. Depotet med feltsenge,

tæpper, vandpumper

og feltkøkkener fra dengang

befinder sig forøvrigt stadig

Gjeddesdal Gods, så Greve

Redningsberedskab må siges

at være parat til indkvartering

i nødsituationer.

hvor et nyt serviceniveau skal

plads fra 2008.

Det er dog ønsket om

tilbagevenden til et operativt

miljø i det daglige, som har

været afgørende i forbindelse

beslutning om jobskiftet. Jan

har indledt uddannelsen som

beredskabsinspektør og har

netop afsluttet funktionsuddannelsen

Indsats ved Korsør

Brandskole.

Med i bagagen har han også

erfaring fra det store arbejde

med kommunens risikobaserede

dimensionering, som

han har lavet sammen med

beredskabsinspektør Ole Qvist,

og som blev afleveret til

Beredskabsstyrelsen i februar.

Lars O. Sjelle i indsatslederbilen, som er udstyret med både mobilt

kontor, digitalt kommunikationsudstyr og ”grønspættebog”. Det

mobile kontor i bilen er trådløst og sørger for, at indsatslederen

altid kan skaffe de fornødne oplysninger, f.eks detaljerede kort over

bygninger. ”Grønspættebogen” er notesbog for alt det, der ikke lige

står andre steder.

– Det har været en utrolig

gunstig situation for mig

at have haft mulighed for

at deltage i arbejdet med

risikoanalysen og oplæg til

det fremtidige serviceniveau

serviceniveau

for kommunens redningsberedskab.

Der vil ske en

række ændringer for at bringe

redningsberedskabet

omgangshøjde med udviklingen

i kommunen i øvrigt, og

heldigvis er der udsigt til at

byrådet i Greve fortsat prioriterer

sikkerheden højt

Jan Funk Nielsen får med

udnævnelsen til beredskabs-

chef opfyldt et ønske om at

komme tilbage til det

operative miljø.

i forhold til erhvervsvirksomhederne

og borgerne, siger

Jan Funk Nielsen.


ild i RøveN

Succes for nyt computerspil om brandsikkerhed

- Mine unger er helt vilde

med det. Ifølge min datter

10 år er det ”sejt” – og

så kan det ikke være bedre.

Hun har sågar erstattet billedet

af Johnny Depp i sin

Messenger med et billede

fra spillet, og ham troede

jeg ellers ikke, nogen kunne

udkonkurrere. Min drenge

10 og 13 år siger ikke så

meget – de spiller bare, når

de kan komme til det. Og

så har deres far ellers fået at

høre, for at han har glemt

at sætte røgalarmen op

igen, da den løb tør for batteri.

Kort sagt – det virker.

Ordene kommer fra

en forældre efter premieren

Beredskabscenter

Aalborgs nye computerspil

”Ild i røven”, og en tilsvarende

melding lyder efter

optakten til spillet – en

teaterforestilling Aalborg

Brandstation, opført af Det

Hemlige Teater for egnens

4.- og 5. klasser:

– At dømme efter børnenes

begejstrede udbrud

undervejs og store engagement,

når de i fuld fart

flygter fra en eksplosion

i kælderen, ja så må vi sige,

at stykket går rent ind. De

er koncentrerede og har

alle sanser aktive. Dét alene

er gode betingelser for at

opnå succes.

Forestillingen er en mobil

forestilling, hvor tilskuerne

bliver ført rundt hele

stationen og undervejs

stifter bekendtskab med

brandtrekanten og lærer

lidt om, hvordan man skal

forholde sig, hvis der opstår

brand og hvordan man kan

forebygge potentielt brandfarlige

situationer.

Modsat computerspillet er der i teaterstykket tale om ægte ild.

BRANDVÆSEN

Ingen tvivl om, at både børn og skuespillere gik højt op i rollespillet brandstationen.

Selve computerspillet er

et såkaldt læringsbaseret

spil, hvor spilleren stilles

overfor konkrete problemer,

som skal løses. Ellers får det

konsekvenser. Fx skal man

placere en røgalarm korrekt

for at blive advaret i tide,

hvis en brand starter.

Det gratis spil foregår i et

ganske almindeligt hus hos

en helt almindelig familie.

Altså i en situation, som de

fleste børn kan identificere

sig med.

I første runde skal spil-

leren tid placere så

mange røgalarmer og

brandslukkere, som nødvendigt,

og samtidig være

opmærksom brandfarlige

situationer.

I anden runde sover

spilleren i sin seng, da en

brand opstår, og så skal det

gå stærkt, hvis spilleren skal

redde sig selv og sin familie

ud af huset og tilkalde

brandvæsenet.

Jo bedre spilleren klarede

sig i første runde, jo bedre

går det i anden runde.

Computerspillet er åbent

for spillere over hele landet.

Det lanceres under mottoet

”Brandsikre børn bliver

brandsikre voksne” og

henvender sig til børn i

alderen 9-12 år.

Link:

www.ildiroeven.dk


SiKKErHEd Og VANd

alle pionerer er uddannet

redningsdykkere

Pionererne i København tager sig af alt andet end brand

af Erik Weinreich

Én ting er sikkert: man skal

kunne lide vand, man skal

kunne holde hoved under

vand under alle former, og

man skal ikke lide af klaustrofobi!

Heldigvis er der mange,

der opfylder disse betingelser,

og Pionertjenesten under

Københavns Brandvæsen har

i dag ikke problemer med at

finde egnede medarbejdere

som for 30-35 år siden, hvor

man måtte tvinge folk til

at blive dykkere. Nu er der

søgning nok.

Alle pionerer er uddannet

helt ens til at tage sig

af alt det, der ikke har med

brandslukning at gøre:

højderedning, redningsdykning,

åbning af elevatorer,

frigørelse og meget andet,

fortæller overbrandmester

Bent Eriksen, der er en af de

mest erfarne i afdelingen.

Da han i 1976 søgte ind til

Københavns Brandvæsen, var

det med det klare mål at blive

pioner, som han gennem

en ven kendte lidt til. Som

færdiguddannet brandmand

kom han til Pionertjenesten

i 1980, og året efter blev han

uddannet redningsdykker.

I dag dykker han ikke

længere aktivt i tjenesten, selv

om han stadig har sit dykkerbevis,

men for at kunne

være dykkerleder enhver

opgave, skal han kende alt

udstyret og opgaverne.

Døgnvagt 8 manD

Pionertjenesten tæller 55

uddannede. Døgnet rundt er

otte vagt – heraf to brandmestre

og en overbrand-

mester – parate til at rykke

ud med et minuts varsel med

en dykkervogn, en kranvogn

Pionertjenesten er Københavns Brandvæsens spydspids til lands, til vands og i luften.

eller pionervognen til indsats

ved ildebrand. De to sidstnævnte

har hver to mand, og

eksempelvis ved boligbrande

er det pionerernes opgave at

lukke døre op, afbryde tekniske

installationer, lægge lys

ud, sørge for opskæring og

lignende opgaver for brandmændene.

Desuden råder man over

en reserve-dykkervogn, der er

fuldt pakket og helt identisk

med den første, og som kan

sættes ind med et ekstra hold

pionerer, hvis der pludselig

skulle blive behov for det.

Kun iKKe

entreprenøropgaver

I gennemsnit en gang i ugen

er Pionertjenesten en dykkeropgave,

og det kan være

alt fra en person, der er faldet

i vandet eller selv sprunget

i for at tage sit eget liv eller

en bil, der skal hentes op, til

en eftersøgningsopgave for

politiet, en skibsulykke, en

kæntret brætsejler eller måske

hjælp til en fisker, der har fået

garnet i skruen.

Alt sammen redningsopgaver,

for selv om Københavns

Havn ikke længere har egne

dykkere, udfører pionererne

ikke egentlige entreprenøropgaver.

Skal havnen have

udført en opgave, bliver det

hos private dykkerfirmaer, og

så er pionererne naturligvis

klar, hvis noget går galt. Det

er sket, at en erhvervsdykker

fik et ildebefindende og skulle

have hjælp til at komme op.

For hele tiden at sikre den

nødvendige rutine, skal en

redningsdykker have mindst

to dyk om måneden.

Dykkerne bærer helmasker,

så de frit kan tale, og under

indsats har de via et telefonkabel

i livlinen konstant

forbindelse til lineholderen

land, fortæller Bent Eriksen.

Hvis der kun er én dykker

nede, vil der som en sikkerhed

altid være en reservedykker

klar til indsætning, og dykkerbilen

har desuden udstyr

med til en tredje mand, hvis

der skulle blive behov for det.

Dykkerbilen er altid bemandet

med fire pionerer.

iKKe mere Kobberhjelme

Pionertjenesten under

Københavns Brandvæsen er

grundlagt omkring 1939. Fra

1946 har man haft dykkere,

der frem til 1967 mere udførte

bjergning end redning,

fordi dykning dengang foregik

med tunge kobberhjelme.

Siden 1967 har dykkerne

været uddannet svømmedykkere,

der har helt andre

muligheder for at udføre

redning.

Uddannelsen til redningsdykker

kræver både en

uddannelse til redder eller

brandmand samt en otte

ugers dykkeruddannelse

(scuba svømmedykker). Derefter

kan man uddanne sig til

redningsdykker over 2-3 uger.

BRANDVÆSEN


10

Bornholms Brandvæsen skal

alligevel ikke udvides med et

fast dykkerberedskab. I sidste

øjeblik – efter at Bornholms

Regionskommune havde bedt

brandvæsenet begynde uddannelsen

af redningsdykkere

– kom Falck med et nyt tilbud

et kombineret båd- og

dykkerberedskab, som kommunen

accepterede.

I omkring 50 år har Falck

haft dykkere Bornholm

uden at kræve betaling for

det. I praksis blev dykkerne

betalt af abonnenterne

i øens store fiskerflåde, men

i forhold til, at fiskerflåden er

BRANDVÆSEN

SiKKErHEd Og VANd

først fik brandvæsenet

dykkerberedskabet ...

... og så valgte Bornholms Regionskommune alligevel Falck

af Erik Weinreich

blevet mindre, ønskede Falck

en kontrakt 314.000 kr.

om året for at fortsætte dykkerberedskabet.

Rønne Havn har egne dykkere,

men de er ikke uddannet

redningsdykkere, og der

er ingen garanti for, at de når

som helst kan afbryde andet

arbejde og være fremme

i løbet af fem minutter.

Brandchef Steen Finne

Jensen havde beregnet, at et

beredskab af redningsdykkere

i kommunalt regi ville koste

1,0 mio. kr. over en 5-årig

periode og medregnet etableringsomkostninger,

men uden

Ulykken, der ikke burde ske

57 omkomne ved haderslev gav

anledning til forbud mod benzinmotorer

af Erik Weinreich

Den menneskelige faktor var

dråben, der den 8. juli 1959

var årsag til en af de største

danske skibskatastrofer i fredstid.

Den fandt sted en dejlig

sommerdag Haderslev

Dam, hvor 57 børn, voksne,

turister og lokale fra Haderslev

omkom, mens 37 blev reddet,

da udflugtsbåden “P 840

Turisten” brændte.

Katastrofen, der omtales

som den sorteste dag i

Haderslevs historie, medførte

et øjeblikkeligt forbud mod

brug af benzinmotorer

mindre udflugtsbåde.

En analyse viser et næsten

typisk sammenfald af omstændigheder,

der hver især

havde betydning for ulykkens

omfang.

Udflugtsbåden havde sejlet

flere ture frem og tilbage

mellem Haderslev og Damende,

og hen eftermiddagen

ville alle gerne hjem med første

afgang, så selv om båden kun

var godkendt til 35, var der 94

ombord.

Næsten hjemme, blot en

kilometer fra landgangsbroen,

løb motoren tør for benzin, og

med gummislange lavede man

en nødforsyning fra en reservetank.

Motoren blev startet, og

kort efter gik slangen løs, så

benzinen sprøjtede ind over

den varme motor. På sekunder

blev benzindampene antændt,

og ilden bredte sig lynhurtigt

til hele den overfyldte båd.

Panikken forøgede katastrofen,

da nogle passagerer forsøgte

at svømme til modsatte

bred, selv om de i virkeligheden

ville have kunnet bunde,

hvor ulykken skete.

lønudgifter til mandskabet

i forbindelse med udkald og

øvelser.

I Falcks nye tilbud er prisen

for fem år 1,2 mio. kr., men

her er der tale om et fast

beløb, som også omfatter

udgifterne til de enkelte udrykninger,

ligesom beløbet er

inklusiv Falcks bådberedskab,

og det er det tilbud, kommunen

har accepteret.

Til gengæld måtte Steen

Finne Jensen aflyse uddannelsen

af brandmænd til redningsdykkere

dykkerskolen

i Helsingør, hvor han havde

aftalt plads, da Udvalget for

Gennem årene har flere

kommuner ønsket et beredskab

af redningsdykkere, men

det er kostbart at vedligeholde

i forhold til de heldigvis

få gange, dykkerne bliver

tilkaldt. Falck har ganske vist

omkring 50 dykkere fordelt

8-10 stationer, men der

er udelukkende tale om

erhvervsdykkere, som i givet

fald vil kunne tilkaldes til en

redningsopgave.

Erhvervsdykkeruddannelsen

er længere og mere krævende

end uddannelsen til

redningsdykker, og de fleste

Teknik og Miljø så sent som

den 29. januar overdrog ham

opgaven.

Bornholms Regionskommune

mener ikke at kunne

undvære et dykkerberedskab.

Alene af hensyn til turisterne

er det vigtigt at kunne vise

et beredskab, også selv om

det sjældent er i brug. De to

sidste år har der således ikke

været redningsopgaver for

dykkere Bornholm, fortæller

Steen Finne Jensen.

Derimod er der en del

overfladeopgaver. Brandvæsenet

har selv en ældre redningsbåd

og har ti brandfolk

uddannet til søredning, og

hertil kommer Falcks redningsbåd.

Hvis der er tale om

hændelser ude vandet, er

det Farvandsvæsenet, der sejler

ud fra Nexø fra en døgnbemandet

redningsstation og

klarer opgaven fra havsiden,

men nu har Bornholm jo også

en anderledes kyststrækning

end resten af landet.

Første kontrakt

til Falck om

redningsdykning

Korpsets erhvervsdykkere kan tilkaldes til

redningsopgaver, hvis de er ledige

af Erik Weinreich

af Falcks dykkere er samtidig

reddere.

Erhvervsdykkerne udfører

først og fremmest opgaver

for skibe og havne og bliver

ind imellem også tilkaldt til

eftersøgningsopgaver for

politiet. Hvis der er behov for

redningsdykning, kan Falcks

erhvervsdykkere også blive

tilkaldt, men der er ikke et

egentlig dykkerberedskab

med kort udkald, fortæller

divisionsdirektør Ole Qvist

Pedersen hos Falck.

Hidtil har det kun været

i Lyngby, hvor Falcks største


dykkerafdeling holder til, at

korpset har kunnet tilbyde

kommunerne et fast redningsdykkerberedskab,

men

ingen af kommunerne, har

meldt positivt tilbage med

et sådant ønske – indtil i

marts, hvor der blev indgået

en 5-årig kontrakt med

Bornholms Kommune om at

have redningsdykkere fem

minutters tilkald.

Fordelen for Falck ved at

have erhvervsdykkerne er, at

de fleste opgaver kan passes

ind i andet redderarbejde,

men det betyder så også, at

man ikke kan være sikker ,

at en erhvervsdykker, der har

vagt, også er parat til at rykke

ud til en redningsopgave – eller

at der overhovedet er en

erhvervsdykker i nærheden.

Men er der dét, rykker de

naturligvis ud.

Falck i Lyngby dækker således

hele Sjælland. Derudover

har Falck erhvervsdykkere

i Nykøbing F, Fredericia,

Odense, Rønne, Skive, Århus

og Aalborg.

SiKKErHEd Og VANd

Udbud om redningsbåd

to redningsbåde udskiftes måske med én

af Erik Weinreich

I over 30 år har fem kommuner

i det nordlige af Køge Bugt

været fælles om to redningsbåde,

stående trailere hos

Falck i henholdsvis Hvidovre og

Hundige, men bådene er ikke

tidssvarende, så nu forberedes

en udskiftning til én moderne

redningsbåd med fast plads i

Hundige Havn. Endnu mangler

en politisk stillingtagen til udskiftningen,

fortæller beredskabsinspektør

Ole Qvist i Greve.

Planerne falder sammen

med, at Greve har sendt sit beredskab

i delt udbud – herunder

den kystnære redning, samt

at Solrød Kommune har vist

interesse for at gå med i samarbejdet.

De fem nuværende kommuner

er Hvidovre, Brøndby,

Vallensbæk, Ishøj og Greve.

De to nuværende redningsbåde,

der tilsammen er i brug

2-5 gange om året, bemandes

i dag af Falckstationer med

døgnbemanding, og det kan

derfor sagtens blive Falck i

Greve, der fortsat skal have ansvaret

for den nye redningsbåd,

men andre har også mulighed

for at byde opgaven. Sidste

frist for bud er den 23. april.

Besætningen redningsbåden

består af en bådfører

og en redder, der lige som

indsatslederen skal have en

særlig uddannelse i redning til

søs, uden at der er tale om en

dykkeruddannelse.

Ordningen med de to

redningsbåde har hidtil kostet

de fem kommuner i alt 100.000

kr. Prisen for en ny båd kendes

ikke. Den skal i hvert fald

opfylde minimumskravene i

branchevejledningen. Det vil

bl.a. sige, at båden skal være en

kategori-D båd med en længde

mindst 6,5 meter og med to

75 hk motorer. Ud over redder

og bådfører skal der være plads

til seks mennesker.

Båden skal desuden kunne

benyttes til at lukke havne med

flydespærringer ved forurening

til søs.

Krav til såvel båd som uddannelse

af redningsfolk er nærmere

præciseret i “Sikkerhed

ved sejlads med redningsbåd”,

der er en halv snes sider.

“Sikkerhed ved sejlads med

redningsbåde” er en ny branchevejledning

fra Planudvalget

for brand og redning. Den

henvender sig til redningsberedskaber

og andre, der

udfører personredning i søer,

vandløb og kystnære områder,

og den fortæller bl.a. om

mindstekrav til materiel og

uddannelse.

Link:

www.arbejdsmiljobutikken.dk

i søgefeltet øverst til venstre

“redningsbåd”.

BRANDVÆSEN

11


stoRt pRojeKt

om siKKeRHed

i lystBådeHavNe

dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne vil gerne have de kommunale

beredskaber med sidelinien

af Erik Weinreich

Der findes ingen regler for

sikkerhedsudstyr i lystbådehavne

samme måde, som

der er campingpladser, og

generelt har sikkerhed ikke

haft nogen høj prioriteret i de

små havne. Mange steder er

der ikke faste lejdere broer,

så folk, der falder i vandet,

kan have svært ved at komme

op. Heller ikke slukningsudstyr

til brug ved brande er

standard i lystbådehavne, så

det kniber med materiel til en

hurtig førsteindsats.

Det er en barsk udmelding

fra Jesper Højenvang, der er

projektleder for projektet

“I Sikker Havn” under Dansk

Sejlunion og Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark.

Nu skal sikkerheden højnes

i havnene, og som første del

af projektet er der udarbejdet

et sæt anbefalinger til

det udstyr, enhver lystbådehavn

bør have til redning,

brandslukning, forureningsbekæmpelse

og førstehjælp.

Anbefalingerne spænder

vidt – lige fra hjertestarter til

reflekser de faste stiger, og

fra redningsposter for hver 75

meter broer og land til

olieabsorberende materiale til

opsugning af olie vandet.

Disse anbefalinger blev

her i foråret præsenteret for

sejlklubber og havne rundt

i hele landet sammen med

en opfordring til også at lære

at bruge udstyret og at lære

førstehjælp generelt.

Jesper Højenvang håber

i den forbindelse, at der som

1 BRANDVÆSEN

SiKKErHEd Og VANd

Gult tovværk spændt ud mellem pælene under broerne kan redde

liv, lyder en af anbefalingerne.

i Korsør kan skabes et frugtbart

samarbejde mellem

andre lystbådehavne og

lokale beredskaber og om at

højne sikkerheden som fx at

få lavet en beredskabsplan for

en førsteindsats havnen.

Det kunne også være, at de

lokale beredskaber eventuelt

kunne presse lidt , hvis

nogle havne er lidt langsomme

med at komme i gang.

Projektet “I Sikker Havn”

foregår i samarbejde med

Slagelses kommunale

beredskab, Korsør Sejlklub

og Korsør Lystbådehavn, der

som foregangshavn skal gøres

til Danmarks mest sikre og

miljørigtige. Havnen har i den

forbindelse fået sin egen

beredskabsplan for indsats

ved brand, drukneulykker,

personskader, forureningsulykker

og synkende både.

Planen omfatter også

vedligeholdelse og afprøv-

ning af udstyr som brandpumpe,

lænsepumpe,

miljøkit, løse redningsstiger

og telefonliste.

hvor sKer ulyKKerne

Ulykker havne sker både

i vandet og landsiden.

På vinterpladserne sker der

mange personulykker, som

folk, der falder ned fra stiger,

men også brande forekommer.

For nylig udbrændte

fem både vinterpladsen

i Hundige Havn, formentlig

fordi der var kommet fygesne

ind et batteri, der ikke var

afmonteret.

Den slags brande er heldigvis

sjældne, men fra USA

kendes eksempler , at der

gik ild i 55 både, der lå ved

siden af hinanden. Her gælder

det om, at alle ved, at de

skal trække den brændende

båd ud vandet – eller

redde andre både ved at

trække dem væk.

En anden årsag til bådbrande

er brug af elektrisk

varmeovn, hvor der er permanent

landstrøm. Folk glemmer

ovnen.

På vandsiden kunne

drukneulykker have været

undgået med ordentlige og

synlige redningsstiger. Der er

tilfælde, hvor en, der sprang

i for at redde en anden fra at

drukne, selv omkom, fordi

han ikke kunne komme op

molen. Redningsstiger er

meget svære at se fra vandet,

hvis ikke de er mærket

specielt.

Eller folk slår sig bevidstløse,

hvis de falder og ramme

noget vej ned i vandet.

Her mangler ofte redskaber til

at bugsere dem op land.

Dansk Sejlunion og Foreningen

af Lystbådehavne

får i projektet støtte af Korsør

Sejlklub, Slagelse Kommune,

Codan, Friluftsrådet og Det

Norske Veritas.

Link:

www.sejlsport.dk

www.flidhavne.dk


En 9-årig dreng var i august

sidste år meget tæt

BADEStRANDE EN gRåzoNE

FKB efterlyser krav til sikkerheden

af Erik Weinreich

at drukne i Dragsholm

Svømmehal, fordi han fik

SiKKErHEd Og VANd

Ingen har ansvaret i svømmehaller

Naturligt at tildele sikkerhedsansvaret til det kommunale beredskab

af Erik Weinreich

Sikkerheden ved de danske

badestrande flyder. I hvert fald

med hensyn til ansvaret. Ude

havet har søværnet ansvaret,

men i kystbære områder skal

søværnets redning kombineres

med hjælp fra landjorden, og

det mangler der regler for.

Beredskabschef Jesper

Djurhuus, nærtformand i FKB,

efterlyser i den forbindelse

regler for, hvad kommunerne

skal gøre for sikkerheden i det

kystnære område, det vil sige

for trygheden for almindelige

badegæster, surfere, fritids-

fiskere og andre hobbyaktiviteter

ved strandene.

I den seneste opgørelse

fra Rådet for Større

et ildebefindende og sank

livløs til bunden af bassinet.

Heldigvis opdagede en

årvågen svømmer drengen

og fik ham bjerget op

bassinkanten, hvor han blev

genoplivet med førstehjælp.

Episoden afslørede et hul

i loven, idet ingen myndighed

i dag har ansvaret for

sikkerheden i svømmehaller.

Tidligere havde politiet ansvaret,

og i Justitsministeriet

overvejer man nu, om ansvaret

igen skal lægges over

til politiet, eller måske til det

kommunale beredskab. Det

forslag har beredskabschef

Jens Larsen i Odsherred fået

Badesikkerhed havde kun 14

ud af 96 kommuner (gamle

kommuner, men ikke alle

besvarede undersøgelsen)

livredder.

Antallet af drukneulykker

blandt badegæster er dog

stærkt faldende og var i 2005

nede ni, hvor det i 1982

var helt oppe 77.

flere positive reaktioner .

De kommunale beredskaber

tager sig i forvejen af sikkerhed

mange andre steder,

så det ville være en naturlig

løsning, mener han.

Som udgangspunkt

kunne en sådan tilsynsopgave

være at kontrollere

livreddernes kvalifikationer,

deres vagtplaner og om

vagtplanerne overholdes.

Det gælder om at sikre, at

svømmehallerne har det fornødne

opsyn, ikke mindst

når det gælder børn.

I ovennævnte tilfælde

var der ingen livreddere til

stede ved bassinet.

Antallet af druknede badegæster

svinger noget år for år

og er stærkt virket af vejret

i badesæsonen.

En oversigt over badestrande

med livreddere kan ses

rådets hjemmeside:

www.badesikkerhed.dk

BRANDVÆSEN 1


Redningsdykkere i vejle

Vejle Havn med til at betale det nye beredskab

af Erik Weinreich

Efter et års forberedelse har

Vejle Brandvæsen den

15. februar indviet sit redningsdykkerberedskab,

der

i første omgang består af tre

brandmænd. Yderligere to

brandmænd skal uddannes til

redningsdykkere, så der altid

kan være én redningsdykker

vagt og en i reserve. Derudover

skal seks brandmænd

uddannes til dykkerassistenter

til at assistere land.

Det er beredskabskommissionen,

der har ønsket

redningsdykkere, selv om et

dykkerberedskab ikke er et

lovmæssigt krav til det kommunale

beredskab. Ordningen

er blevet til i et samarbejde

med den kommunale Vejle

Havn, der via et årligt gebyr er

1 BRANDVÆSEN

med til at finansiere ordningen

mod, at dykkerne udfører visse

opgaver for havnen.

Uddannelsen er gennemført

af instruktører fra firmaet

Safe Air Diving i Århus og

en del af uddannelsen er

foregået i havnen, hvor de

nye dykkere bl.a. har arbejdet

med bjergning af nødstedte.

Alle redningsdykkere er

fuldtidsansatte brandfolk, og

målet er, at der altid er nogle

vagt. Indsatser vil altid

som minimum omfatte en

redningsdykker, en dykkerassistent

og en chauffør/hjælper.

Ordningen er samtidig

et supplement til brandvæsnets

overfladeredning, der

udføres med en stor Zodiac

RIB-båd.

Ved siden af opgaverne for

Vejle Havn vil dykkerberedskabet

blive tilbudt som en

Alle nye brandmænd

i Odense skal gennemgå

en særligt helbredstest, så

de eventuelt senere kan

uddanne sig til rednings-

dykkere. Helbredet skal være

perfekt, fysikken skal være

god, og de nye brand-

mænd skal være dygtige

svømmere.

Sådan lyder det fra beredskabschef

Peter Staunstrup,

der i marts kunne sende de

første otte redningsdykkere

i vandet. Målet er 12 redningsdykkere

for at kunne

abonnementsordning til omegnskommuner

og kan ellers

udføre opgaver efter regning.

NyE REDNINgSDyKKERE ARBEjDE

døgnberedskab af dykkere hos odense Brandvæsen

af Erik Weinreich

SiKKErHEd Og VANd

Vejle har taget springet til eget redningsdykkerberedskab.

opretholde et 24 timers dykkerberedskab,

og yderligere

tre er nu under uddannelse.

Den sidste er endnu ikke

udvalgt.

Alle redningsdykkerne er

samtidig brandmænd, og når

styrken er fuldtallig, vil der

altid være to vagt.

To uger efter premieren

havde dykkerne deres

første alvorlige opgave,

hvor de bjergede en om-

kommen person op af

Odense Å.

Ikke alt vand er lige indbydende. Redningsdykkere skal være klar til

at gå ned hvorsomhelst og nårsomhelst, men så har de også en

livline med telefonforbindelse til dykkerassistenten land.


Flot løsNiNG i RosKilde

Ferierejse gav idé til vandscootere som en del af søredningen fjorden

af Carsten iversen, beredskabschef i roskilde

Tilbage i 1998 lavede Roskilde

Havn og Roskilde Brandvæsen

en risikovurdering af Roskilde

Fjord og de muligheder, der

lå i en egentlig indsats

fjorden. Grundstammen

i bådberedskabet daværende

tidspunkt var en frivillig

ordning, hvor bådejere i

havnen kunne deltage i eftersøgninger

og redninger

fjorden. Beredskabet var langt

fra effektivt, og sikkerheden

i, at nogen dukkede op, var

langt fra tilfredsstillende.

Der blev derfor arbejdet med

flere ideer, hvor det var tilladt

at tænke videre end de traditionelle

gummibåde. Ideen til

bådberedskabet opstod under

en ferie i Thailand, hvor man

fra stranden kunne iagtage,

at en fiskekutter slæb blev

trukket ned i vandet, og besætningen

fem mand røg

i vandet – uden redningsveste.

Flere fiskerbåde satte

kursen mod de nødstedte,

men den suverænt hurtigste

indsats kom fra udlejerne

af vandscootere, som satte

deres scootere i vandet, og

inden for ganske få minutter

var de fremme ved fiskerne

i vandet, som blev reddet op

vandscooterne og bragt

i land i god behold.

Ideen til de hurtige responsenheder

vandet var fostret.

Ideen med vandscootere

blev indarbejdet i risikovurderingen,

som blev forelagt

Beredskabskommissionen,

som fandt ideen god, og projektet

blev gennemført.

I dag afsendes vandscooterne

med mandskab i et minuts

udrykning, der straks sætter

fartøjerne i vandet og

begynder eftersøgningen,

eller sejler direkte frem til de

nødstedte.

SiKKErHEd Og VANd

Roskilde Brandvæsen har valgt en anden løsning end den gummibåd, som mange benytter som redningsbåd, men så skal der også en

lastbil til at fragte den store redningsbåd til vandet. Sammen med de to vandscootere er det et utraditionelt og meget hurtigt beredskab

til søredning.

Fremme ved de nødstedte

meldes tilbage til indsatslederen

om behov for personel

og materiel. Indsatslederen

sørger derefter for, at båden

afgår med de rekvirerede

ressourcer.

Fordelen ved et koncept

med to vandscootere og en

stor båd er, at der ved eftersøgninger

er mindst tre fartøjer

vandet, som kan foretage

eftersøgningen. Netop eftersøgninger

tegner sig for langt

størsteparten af indsatserne

med bådberedskabet.

Med hastigheder

mellem 40 og 60 knob er

det besluttet at indrette et

landingssted centralt placeret

i forhold til aktiviteterne

fjorden. Hastighederne

vandet overstiger langt den

hastighed, som rednings-

køretøjerne kommer frem

med land.

Roskilde Brandvæsen har

6-8 indsatser fjorden

årligt, hvoraf en større del er

eftersøgninger efter personer,

som har valgt at tage sig

af dage.

Det er vigtigt at disse personer

findes, inden de eventuelt

bliver fundet af børn og

skoleelever tur.

BRANDVÆSEN

1


1

stigevognen er rustet

sammen, og brandsprøjten

kan bryde sammen igen

Portræt af Baile Herculane Brandvæsen i rumænien

af Erik Weinreich

Det er flere år siden, stigebilen har været ude at køre. Nu er den

blot et minde fra fortiden.

hvem har en brandsprøjte i overskud?

Baile Herculane efterlyser sponsor af brugt, men godt brandmateriel

af Erik Weinreich

Gennem 12 år har den danske

forening ”Børn i Rumænien”

indsamlet både penge

og udstyr til et område i det

sydvestlige Rumænien, bl.a.

Baile Herculane, og efterhånden

er det blevet til 250 sættevogne

fyldt med bl.a. brugt

hospitalsudstyr, og også fire

brugte ambulancer er sendt

afsted, fortæller foreningens

formand, Søren Christensen.

Nu har han fået en forespørgsel

brugte slukningskøretøjer.

Kan han også skaffe

den slags? Og måske branddragter

og andet udstyr?

Brugt røgdykkerudstyr til

seks brandmænd er netop

skaffet fra firmaet Brühl og

Kjær, men inden det sendes

BRANDVÆSEN

afsted, skal Søren Christensen

have fundet en sponsor til at

trykprøve flaskerne.

BRANDVÆSEN lader efterlysningen

gå videre, og skulle

”Børn i Rumænien” blive

tilbudt flere brandkøretøjer,

ambulancer og andet udstyr,

Brandsprøjten har 40 år

bagen og er godt brugt.

Motoren koger, hvis den

kører hurtigere end 40 km/

timen, så udrykningstiden

kan være op til en time, inden

brandmændene i Baile Herculane

i det sydvestlige Rumænien

når ud til det fjerneste

hus i slukningsområdet.

Derfor står en ny – eller

mere realistisk: en nyere brugt

– brandsprøjte højt ønskesedlen

hos de ti kommunale

brandmænd. Men det kniber

med pengene, for budgettet

end der er behov for

i Baile Herculane, har Søren

Christensen kontakt til andre

byen i området med tilsvarende

behov.

65.000 lei (145.000 Dkr.)

rækker hverken til store eller

små investeringer.

En brandmand får 390 lei

om måneden (862 kr.), så

lønningerne sluger ialt 46.800

lei eller 72 % af budgettet.

Baile Herculane har siden

oldtiden været kendt for sine

varme kilder og besøges stadig

af mange turister. Derfor

er der mange hoteller. Byen

har 20.000 indbyggere, og

det lokale brandvæsen slukker

også i omegnen, når ellers

brandsprøjten vil køre. Det er

Foreningen kan kontaktes :

Søren Th. Christensen

Løve Gl. Landevej 19, 4270 Høng

Tlf: 70 27 71 67/21 48 47 77

formand@birum.dk, www.birum.dk

Der er altid tre mand vagt brandstationen, og responstiden

for udkørsel holdes gerne under ti minutter.


nemlig sket, at den brød sammen

under en udrykning.

I tilfælde af behov for

hjælp, er der henholdsvis 40

og 80 km til de to nærmeste

byer med egen brandbil.

3 manD Døgnvagt

De ti brandmænd er ansat

fuld tid og arbejder skift,

så der altid er tre mand

brandstationen. Ved alarm

kører de tre vagthavende

så hurtigt som muligt – det

vil sige inden for ti minutter

– mens brandkaptajnen

(der har titel af officer for

nødsituationer) tilkalder de

andre brandmænd, der kører

direkte til brandstedet i egne

biler eller måske får en nabo

med til til at køre for sig,

fortæller en af holdlederne,

Ionut Adamescu.

Imidlertid er det ikke alle

brandmænd, der har telefon,

så alene tilkald er en svær

opgave. Derfor har man et

stort ønske om en walkie-

talkie løsning.

moDel 1967

Brandsprøjten, der er bygget

i Rumænien i 1967 og er af

typen SR132 med en 1,8 liters

motor, medbringer 4.000 liter

vand. Yderligere vand hentes

fra byens brandhaner, idet

den hverken har sugeslange

eller er indrettet til at pumpe

vand fra fx en sø.

Ionut Adamescu har ikke meget materiel at gøre godt med, når

brandalarmen lyder.

Sprøjten har udtag til to

slanger og medbringer 60

meter brandslanger. Pumpen

yder op til 10 bar. Der er

ingen højtryksslange.

Det personlige udstyr,

der består af en hjelm og en

beskyttelsesmaske til hver

brandmand, svarer i kvalitet

til brandsprøjten.

Brandstationen råder også

over en stigevogn, men den

er rustet sammen og har ikke

været ude at køre i flere år,

så det vil være noget af et

problem, hvis der går ild i fx

et hotel flere etager.

Ud over omkring 70

brandmeldinger om året laver

brandfolkene også brandsyn

og hjælper ved alle slags

nødsituationer, herunder

trafikulykker.

Generelt har brandmænd

en skoleuddannelse, svarende

til HF, hvorefter de gennemgår

en brandmandsuddannelse

op til tre måneder.

Uddannelsen arrangeres af

enten Arbejdsministeriet eller

kommunen. Der er ingen

problemer med at skaffe

kvalificerede ansøgere, som

også skal opfylde nogle moralske

kriterier. De fleste har

en militær baggrund, og alle

skal som brandmænd hvert år

deltage i kurser om regler og

metoder for forebyggelse og

brandslukning.

Brugt

og godt …

… ikke godt brugt

af Ole Borch,

beredskabschef i Vejle

Lad være med at forære

udslidt og ubrugeligt materiel

bort!

Behovet i bl.a. Østeuropa

er kæmpestort.

Brandvæsnerne er ofte

udsultet økonomisk og står

med materiel, som de ikke

kan stole , og indsatsen

bliver derefter.

Mandskabet er ofte

meget dygtige teknikere,

men der er forhold, som

de ikke kan klare. Vejle

Brandvæsen har leveret

materiel til Mostar

Balkan og har oplevet, at

det virkeligt har gjort en

forskel, men vi gjorde os

nogle overvejelser forud, så:

• materiellet skal være

fuldt funktionsdueligt.

• materiellet skal være

klargjort, og nødvendige

sikkerhedsmæssige

checks gennemført.

• prøv, hvis det overhovedet

er muligt, at pakke

og medsende reservedele.

• sørg for vejledning

det rigtige sprog.

• sørg for at introducere

materiellet (undervisning).

• følg op det leverede.

holD KontaKten

Husk, at det kan være en

langsommelig affære at

få hele bureaukratiet

plads, inden gaverne er

fremme hos modtagerne!

BRANDVÆSEN

17


1

Brandmandskonkurrencer

i Hornslet

det gælder forhindringsløb og hurtigste og mest fejlfri B/C-udlægning

af Poul Laustsen

De årlige brandmandskonkurrencer

– de 18. i rækken

– holdes den 8.-10. juni i

rigtig gode rammer Hornslet

Stadion. Arrangementet

er lagt i hænderne Falck

Hornslet, som i samarbejde

med Dansk CTIF Brandmands-

konkurrenceforening tilrettelægger

konkurrencerne.

Der konkurreres i følgende

discipliner:

– Et slukningsangreb som

består af samling af sugeslanger,

ansugning, B/C-udlægning

med to C- angreb.

Angrebet udføres tørt og gennemføres

af ni mand.

– Et 400 m langt forhindringsstafetløb

med otte

mand.

Begge discipliner skal udføres

i nøje overensstemmelse

med internationale konkurrenceregler

og så hurtigt som

muligt og ikke mindst fejlfrit.

Fredag eftermiddag og

aften opbygges banerne,

hvorefter der er indkvartering

Hornslet Skole, samt kammeratskabsaften

Hornslet

Brand- og Redningsstation.

Lørdag formiddag er der

træning, hvorefter






BRANDVÆSEN

Brandteknik

Sikring

Risikostyring

Regler og love

Demonstrationer

Koncentration og beslutsomhed kendetegner denne situation fra slangeudlægningen ved konkurrencerne

i 2000 i Viborg. Holdet er BRS Sydjylland.

konkurrencerne gennemføres

om eftermiddagen. Lørdag

aften festmiddag og præmieoverrækkelse.

Konkurrencerne er åbne

for alle i redningsberedskabet,

blot skal gruppen være medlem

af konkurrenceforeningen,

og vi ser meget gerne,

at flere brandvæsner stiller

hold og deltager i konkurrencerne.

Så selv om det måske er

lidt sent at få opstillet et hold,

sat sig ind i reglerne og øvet,

skal I ikke holde jer tilbage

med tilmelding.

Også i år har vi den glæde

at have et norsk hold fra

Karmoy med som gæster.

Og for jer andre: Reserver

lørdag den 9. juni til et besøg

Hornslet. Bestyrelsen for

konkurrenceforeningen vil

Velkommen til årets DBI-dag torsdag den 31. maj 2007

DBI-dagen finder i år sted vores adresse, Jernholmen 12 i Hvidovre

fra kl. 9.00 - 14.30. Vi har sammensat et spændende og varieret

program med indlæg, demonstrationer og forplejning.

I år kan du høre indlæg om bl.a. transportabel vandtåge, integration

mellem sikringssystemer, alarmer over internettet, brandventilation og

brandsikkerhed i boliger.

Se hele programmet og tilmeld dig vores hjemmeside

www.dbi-net.dk

hele tiden være stadion,

klar til at svare spørgsmål

og hjælpe nye hold i gang

så betids, at deltagelse

i næste års konkurrencer er

muligt.

Yderligere oplysninger hos:

Poul Laustsen, Billund

Tlf. 75 33 17 72

hplaustsen@mail1.stofanet.dk

Link: www.ctif.dk

eller ring tlf. 36 34 90 00 og bestil materialet om DBI-dagen.


man kan roame gentoftes tetra netværk

vigtigt med åbne netværk, ikke mindst ved store hændelser, understreger brandchefen

af Erik Weinreich

Gentofte Brandvæsens Tetra

radionetværk er åbent – og ikke

lukket, som der stod i sidste

nummer af BRANDVÆSEN. Der

er dog ikke mulige samarbejdspartnere

i nærheden, så i praksis

er det Gentoftes eget net.

Men ved valget af leverandør

for tre år siden sikrede Gentofte

Brandvæsen sig, at netværket

kunne åbnes for andre, så der er

mulighed for at roame til andre

åbne Tetra systemer, fortæller

brandchef Carl Suhr-Jessen.

Roaming betyder, at en telefon/radio

kan bruge fremmede

netværk, hvis der ikke er dækning

eget net. Beredskabsmæssigt

har det især betydning

ved store hændelser, hvor man

skal hente hjælp udefra. Det

kunne være ved brug af ambu-

lancer tværs af landegrænser,

nævner Carl Suhr-Jessen,

der i princippet kan bruge sin

Tetra radio Fyn, hvor samme

leverandør også har opbygget

et net. Man skal blot kende de

rette telefonnumre.

Det er den enkelte netoperatør,

der skal åbne nettet for

roaming, og det burde være

et krav fra beredskabet, mener

brandchefen.

Gentofte har leaset et komplet

system, der også omfatter

GPS med automatisk registrering

af tidspunkter for kørsel,

ankomst til skadested og status

for de enkelte køretøjer.

Tetra systemet giver mulighed

for at sende visse datamængder,

men endnu foregår

”telemedicin” til hjertepatienter

via mobiltelefon. I over et år

har Gentoftes ambulancer kørt

forsøg med via elektroder

kroppen af hjertepatienter at

give lægerne vigtige forhåndsoplysninger,

så patienten om

nødvendigt kan komme direkte

operationsbordet.

Hvis dette forsøg skal foregå

via Tetra, vil det kræve, at også

hospitalerne har Tetra til at

modtage oplysningerne, og det

har de ikke endnu.

En af de store fordele ved

Tetra er ifølge Carl Suhr-Jessen

driftssikkerheden. Tetranettet

bryder ikke sammen ved overbelastning,

som mobilnettet

kan gøre. Selv ved et strømsvigt

vil Gentoftes Tetranet fungere,

fordi de tre sendemaster har

egen nødstrøm.

Beslutning

om vagtcentraler

svæver

Regionerne er endnu ikke

klar til et udbud af vagtcentraler.

Beslutningen

om et eventuelt udbud

afventer i første omgang

beslutningen omkring det

kommende radiokommunikationsnet

for beredskabet.

Hvorvidt vagtcentralerne

skal i udbud, er derefter

op til de enkelte regioner.

BRANDVÆSEN 1


0

Den norske stat betaler for Nødnettet

Kommunernes samlede driftsomkostninger til radiokommunikation må ikke blive

væsentlig højere end i øjeblikket

af Erik Weinreich

Nødnettet er en gave til bruger-

etaterne fra den norske

stat. Værdi 3,6 mia. Nkr. I

Stortingets godkendelse af

nødnettet forudsættes det,

at driftsudgiftene for det nye

radiokommunikationsnet ikke

vil fravige væsentligt fra de

samlede udgifter, som etater

og kommuner har i dag. I

den 20-årige kontrakt er der

således aftalt fast pris for den

samlede drift.

Sådan lyder den klare

udmelding fra Tor Helge

Lyngstøl, der er direktør i

Nødnett organisationen og

har ledet hele processen omkring

etableringen af et norsk

radiokommunikationsnet for

beredskabet. Han har spillet

BRANDVÆSEN

R ØDOVRE K OMMUNE

Rødovre Kommune søger Beredskabsinspektør

Rødovre Kommune søger snarest en ny beredskabsinspektør.

Vores beredskabsinspektør

gennem mange år har nemlig valgt at gå

pension. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Rødovre kommune har ca. 36.000 indbyggere.

Brandslukningen varetages af Vestegnens

Brandvæsen. Slukningsområdet omfatter

Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og

Rødovre kommuner og har ca. 170.000 indbyggere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

• Brandsyn, herunder brandteknisk byggesagsbehandling,

midlertidige tilladelser

mv.

• Deltage i indsatsledervagten i hele slukningsområdet.

• Implementerer plan for risikobaseret

dimensionering af redningsberedskabet,

herunder forebyggende arbejde og intern

undervisning.

• Samt medvirke i løsningen af afdelingens

mange andre opgaver.

en central rolle inden for

Tetra, siden verdens første

Tetra netværk blev taget i

brug i Gardemoen lufthavnen

i Oslo i 1998, og han kender

både de teknologiske muligheder

og de økonomiske

løsninger. Han forklarer:

Vi har regnet alle

ejerskabsmuligheder, også

et privat-offentligt partnerskab,

men den norske stat

har en god likviditet, så

Staten køber og betaler

hele opbygningen af nettet,

inklusiv basisstationer, nyt

udstyr i samtlige kontrolrum

i nød-etaterne og omkring

40.000 terminaler. Ejerskabet

for kontrolrumsudstyr og

radioterminaler er planlagt

Vi forventer, at du

• Har en bred beredskabsfaglig baggrund.

• Er uddannet brandteknisk byggesagsbehandler

og indsatsleder.

• Er villig til at undervise også udenfor normal

arbejdstid.

Mere information

Ring til beredskabsinspektør Steen

Johannesen telefon 36 37 72 15, hvis du

vil vide mere. Du kan også se mere

www.rk.dk under punktet Job.

Ansøgning

Send din ansøgning til: Rødovre Kommune,

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre. Eller

mail: rk@rk.dk. Mrk. ansøgningen/skriv i

emnefeltet: "Personaleafdelingen - 07.09178"

Ansøgningsfrist den: 27. april

overført til bruger-etaterne,

der derefter selv skal betale

den fremtidige vedlige-

holdelse.

Nødnettet omfatter i første

omgang brandvæsen, politi

og sundhed. Til sundhedsområdet

hører bl.a. lægevagten,

men foreløbig ikke hjemmehjælpere,

som kunne give op

mod 10.000 ekstra brugere.

Selv om de enkelte brugere

hver især skal betale deres del

af driften, er det beregnet, at

den samlede regning for at

bruge Nødnettet ikke bliver

væsentlig større, end regningen

for at bruge de nuværende

radiosystemer. Endnu

mangler en fordelingsnøgle

for driftsomkostningerne

Etat

En etat er i Norge en offentlig

institution, enten statslig

eller kommunal. Når der

her tales om nød-etaterne,

er det en fællesbetegnelse

for de kommunale brandvæsener,

politiet, der hører

under Staten, og for den del

af sundhedsvæsenet, der

indgår i nød-beredskabet.

mellem de enkelte brugere.

Den planlagte betalingsmodel

er beregnet at give

sygehusene en besparelse,

mens udgifterne vil stige for

I Rødovre Kommune ser vi

mangfoldighed som en ressource

og opfordrer derfor alle

uanset køn, alder, race, religion

eller etnisk baggrund til

at søge ledige jobs hos os.

Rødovre Kommune

Rådhuset • Rødovre Parkvej 150 •

2610 Rødovre

www.rk.dk • E-mail: rk@rk.dk


kommuner og politi. Der lægges

derfor op til, at besparel-

sene fra sygehusene skal

overføres til politi og kommuner

for at dække deres øgede

omkostninger.

ny KontraKt-form

For både investering og drift

har Staten sikret sig med en

kontrakt, der i sin form er ny

for både Staten og Siemens,

der er eneleverandør og har

det fulde ansvar for, at kontrakten

opfyldes. Efter at have

brugt over 200 mio. Nkr.

undersøgelser og andre

forberedelser har man

forhandlet en kontrakt, der

i 20 år giver Staten fuld

kontrol med økonomien, og

hvis betingelserne ændrer

sig drastisk, så driften bliver

billigere, skal Siemens dele

denne besparelse med den

norske stat.

ens terminaler

i første trin

Funktionaliteten og brugervenligheden

har fået en

helt afgørende placering

i kontrakten. Forskellige

brugere har således afprøvet

flere typer terminaler for at

finde den bedste model til

formålet. Eksempelvis skal

en brandmand kunne bruge

sin terminal, mens han er

iført store handsker, og ikke

mindst stilles særlige krav til

røgdykkernes terminaler, der

udsættes for hårde virkninger,

ikke mindst fra askestøv,

der trænger ind alle vegne.

Civilingeniør Tor Helge Lyngstøl

har projektleder for Nødnett i

ti år, inden han blev udnævnt

til direktør. Han er en kapacitet

både det tekniske og det

organisatoriske omkring milliardprojektet.

Derefter har terminalerne

været sendt ud i et selvstændigt

udbud, og første levering,

der omfatter området

omkring Oslofjorden, får

terminaler fra Motorola. En

terminal er lidt større end en

moderne mobiltelefon, og

i en standardudgave koster

den det samme som en “lidt

avanceret GSM-telefon”, siger

Tor Helge Lyngstøl.

Med én leverandør af alle

terminaler i første trin

nedsætter man risioen for

svigt.

DanmarK siDelinien

Lige som den danske Økonomistyrelse,

lavede Norge

et såkaldt teknologineutralt

udbud uden krav til valg af

teknologi, men med krav

til, hvad denne teknologi

skulle kunne levere, og – ikke

overraskende – viste det sig

ret hurtigt, at bortset fra

Tetra kunne hverken analoge

løsninger, GSM eller andre

opfylde alle krav.

Fra dansk side har man

fulgt det norske udbud af

Nødnettet meget tæt

samme måde, som Norge

har haft kontakt til bl.a.

Sverige, Finland, Holland

og Storbritannien for at se

deres løsninger. Den danske

Økonomistyrelse har således

haft adgang til mange

norske oplysninger til brug

for de forhandlinger, der

i øjeblikket foregår med de

to bydere det danske

beredskabsnet.

Norge

4,7 mio. indbyggere

323.878 kvadratkilometer

13 personer pr. kvadratkilometer

Danmark

5,4 mio. indbyggere

43.080 kvadratkilometer

123 personer pr. kvadratkilometer

arKiteKturen

må man selv Klare

En ting er, at det et Tetranet

teknisk er muligt at lade

alle kunne tale med alle.

Noget andet er, hvem der

får lov at tale med hvem,

og det spørgsmål bliver helt

overladt til de enkelte parter.

Nettet får derfor nogle indbyggede

spærringer for at

sikre de ønskede informa-

tionsveje.

















BRANDVÆSEN 1


FKBs årSmødE 2007

BRaNdpUNKteR


Foreningen af Kommunale

Beredskabschefers årsmøde

22.-23.-24. august 2007

i viborg

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder

i år interesserede firmaer velkommen

BRaNdpUNKteRNe

Brandpunkterne er til disposition fra den 21. august

kl. 12.00 til den 24. august kl. 16.00. Brandpunkterne åbner

officielt for mødedeltagere onsdag den 22. august kl. 13.30.

mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del

af programmet.

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til:

viborg Brandvæsen, vagn erik jensen tlf. 8725 3002, fax 8725 3049,

e-mail vej@viborg.dk

BRANDVÆSEN

Årsmødearrangør:

Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, tlf. 5783 0380


!

FKBs årSmødE 2007

BRaNdpUNKteR

stadionhallen

mål og lejepriser

indendørs 3x4 (I 1-) ......kr. 12.000,-

Udendørs 6x10 (U 1-) ...kr. 12.000,-

Brandpunkter kan reserveres fra

den 23. april 2007, kl. 08.00 og udelukkende

fax nr.: 8725 3049.

Tildeling af Brandpunkterne sker i den

rækkefølge reservationerne indkommer.

Opmærksomheden skal henledes , at

udendørs brandpunkter vil blive placeret

parkeringsareal mellem Tinghallen

og Stadionhallen og efter nærmere

aftale med de udstillere, der ønsker et

udendørs brandpunkt.

Reservation af BRaNdpUNKt ved Foreningen

af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

i viborg den 22. – 24. august 2007.

Undertegnede firma __________________________________________________________________

Adresse _____________________________________________________________________________

Telefon ____________ fax ____________ E-mail _________________________________________

Kontaktperson _______________________________________________________________________

ønsker herved at reservere BrANdPUNKT nr. ____________ Alternativ. nr. _____________

Reservationen sendes til fax nr.: 8725 3049, viborg Brandvæsen

BRANDVÆSEN


København:

BRANDVÆSEN

Frederiksberg

København

Tårnby

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Dragør

KøBENhAVN

og NABoER

BRANDVÆSEN sætter i denne måned fokus Københavns

Brandvæsen, der ubestridt er landets største, uanset om det

gælder hændelser, materiel, mandskab eller udfordringer.

Beredskabet i København glæder sig i disse år over en langt

større politisk bevågenhed end tidligere.

Samtidig præsenterer vi beredskabet Frederiksberg og

de to beredskaber Amager, hvor især Tårnby Brandvæsen

har store udfordringer med både Øresundsforbindelse og

lufthavn.

stoReBRoR HaR 77

BRaNdmæNd vaGt

døGNet RUNdt

Blandet landhandel med depoter, værksteder, 120 køretøjer og 850 ansatte

af Erik Weinreich

Københavns Brandvæsen vil

selv og kan selv meget af det,

som mindre brandvæsener

overlader til andre. Størrelsen

med syv brandstationer,

masser af materiel og masser

af mandskab betyder, at det

kan betale sig med egne

værksteder, eget vaskeri osv

– ud over, at man som “storebror”

naturligvis er gearet til

flere samtidige hændelser og

større indsatser.

Dæmningens Brandstation

har således slangevaskeri,

materieldepot og det er også

her, der fyldes luft og ilt

trykflasker både for egne

folk og for flere nabobrandstationer.

Brandvæsenet har også

eget værksted, der servicerer

brandvæsenets flere end 120

køretøjer, samt andre kommunale

køretøjer.

Ilt bruges til de p.t. ti

kredsløbsrøgdykkere og

Hovedbrandstationens otte

mand stige og sprøjte.

Kredsløbsrøgdykkerne har

Københavns Brandvæsen

vagt til særlige situationer,

f.eks. med lange indtrængningsveje,

hvor de skal kunne

arbejde med åndedrætsudstyr

i op til to timer ad gangen,

hvor andre røgdykkere

har en begrænsning 40

minutter.

Ud over København er det

kun Korsør, der har kredsløbsrøgdykkere,

og begge steder

findes tunneler – Metro og

Storebælt – der især berettiger

dette udstyr, der er kostbart

i både anskaffelse og brug.

Døgnet rundt har Københavns

Brandvæsen 77 mand

vagt de syv brandstationer.

På alle stationer bemandes

sprøjten med seks mand,

mens der er to stigevognen.

Hovedbrandstationen

H.C. Andersens Boulevard

har desuden en pionerafdeling

med fire køretøjer og

otte mand til dykkeropgaver,

frigørelse, rydning og afstivning,

samt redning af dyr og

akut skorstensfejning.

De skal kunne klare alle

tekniske opgaver fra biler


i havnen, brand skib, ulykker

med turbådene i havnen

drukneulykker de nye

badeanstalter osv. Dykkerne

fra Københavns Brandvæsen

er den eneste dykkerorganisation

i Københavns Havn,

fortæller Niels Ole Blirup, der

er chef for Brand- og Redningsafdelingen

og dermed

den operative afdeling.

Løbende kommer nye

opgaver til. Da Københavns

København:

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Brandvæsenet dækker bredt

opgaver ud fra kontrakter, aftaler, beslutninger og lovmæssig baggrund

af Erik Weinreich

En afgrænsning af opgaverne

hos Københavns Brandvæsen

giver følgende resultat, opdelt

efter, hvor opgaverne

kommer fra.

redningsberedskabsopgaver

samt opgaver efter

beredskabslovens § 34-37:

• Redningsberedskabet

• Forebyggende brandtjeneste

• Den koordinerende

beredskabsplanlægning

• Drift og vedligeholdelse af

Energi blev solgt til DONG,

kunne det privatiserede energiselskab

ikke længere stå for

myndighedsopgaven, hvorfor

ansvaret for projektering og

planlægning af brandhaner i

udviklingsområderne, servicering,

kontrol og reparation af

brandhaner samt den samlede

administration heraf sidste år

havnede hos brandvæsenet.

To smede er nu ansat til

vedligeholdelse af offentlige

redningsberedskabets bygninger,

herunder offentlige

beskyttelsesrum, kommunale

kommandocentraler og

øvelsesanlæg, og redningsberedskabets

materiel m.v.

• Uddannelse af redningsberedskabets

personel

opgaver, tildelt af

borgerrepræsentationen:

• Pionertjeneste,

herunder vanddykkere

• Røgdykkertjeneste

og private brandhaner. Et

eksempel private brandhaner

finder man i DR-Byen

Amager, der betaler for

servicering, kontrol og anden

service – samme måde

som mange andre private

firmaer. To andre medarbejdere

i administrationen

holder styr de ca. 4.000

brandhaner, deltager i planlægningsmøder

med bygherrers

rådgivere, forhandler

30. januar gik der ild i tusindvis af dæk et dæklager Gl. Køge Landevej. Området blev afspærret,

og brandvæsenet tilsatte skum til slukningsvandet for bedre at kunne slukke det brændende

gummi. Også togdriften var en overgang indstillet grund af branden.

Kontraktmæssige

opgaver:

• Akut ambulancetjeneste

• Alarmcentral (112)

opgaver efter

samarbejdsaftaler:

• Frederiksberg Brandvæsen,

brand- og redningsopgaver

• H:S (nu: regionen) om

“Psykiatriambulancen”

og “Lægeambulancen”

• Metroen (ekstra beredskab

med entreprenører og sikrer,

at alle brandhaner efterses to

gange om året.

Københavns Brandvæsen

har 850 ansatte, delt med

650 inden for blå blink og

200 i forebyggende afdeling,

den øvrige administration,

brand- og redningsskole,

værksteder og depoter.

Link: www.brand.kk.dk

grund af de særlige

indsatsforhold)

• Skorstensfejervæsenet,

takstfastsættelse, regnskab,

løn, pensionsfond, tilsyn

• Assistancer, nabokommuner,

politi, Storebæltstunnelen

m.fl.

• Vagtcentralydelser til visse

kommuner

• Uddannelse af personale fra

andre kommunale institutioner

m.fl.

• Salg af mundering til andre

kommunale institutioner

m.fl.

• Rådgivning til andre kommuner

vedr. brandteknisk

byggesagsbehandling

• Rådgivning til offentlige

institutioner om supplerende

brandforebyggende

foranstaltninger

BRANDVÆSEN


København:

BRANDVÆSEN

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Beredskabskommissionen

skal sidestilles med

et udvalg

Hovedstaden har en af danmarks stærkeste beredskabskommissioner

af Erik Weinreich

En Beredskabskommission

skal sidestilles med et stående

udvalg, og kommissionens

opgaver kan ikke placeres

som en opgave under et af de

stående udvalg, fx Teknik- og

Miljøudvalget.

Så klar lød konklusionen,

da Københavns Kommune

granskede beredskabsloven

og de tilhørende bemærkninger.

Derfor blev beredskabskommissionen

for et år siden

flyttet fra teknik- og miljøborgmesterens

forvaltning

til en selvstændig placering

under Borgerrepræsentationen

linie med kommunens

udvalg. Ved samme lejlighed

blev Københavns Brandvæsen

flyttet organisatorisk fra

Teknik- og Miljøforvaltningen

til Økonomiforvaltningen.

Fra og med i år har kommissionen

sin egen, selvstændige

bevilling, der af praktiske

grunde administreres af

økonomiforvaltningen.

Overborgmesteren er født

formand for beredskabskommissionen

og er dermed øverste

politiske chef for brandvæsenets

redningsberedskab

og andre opgaver under

beredskabet. Københavns

Brandvæsen løser samtidig

andre opgaver, fx drift af

Alarmcentralen for Storkøbenhavn,

og med den tidligere

placering af Brandvæsenet

under teknik- og miljøborgmesteren

ville Brandvæsenet

have to politiske chefer,

hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det var da også en enig

Det var formentlig selvantændelse, der i januar var årsag til en brand en stor genbrugsplads

Selinavej.

borgerrepræsentation, der

godkendte en organisatorisk

flytning af Brandvæsenet.

I forbindelse med den forvaltningsmæssige

udskillelse

af Beredskabskommissionen

er det præciseret, at kommissionen

har ansvaret for udarbejdelse

af forslag til kommunens

samlede beredskabsplan

til Økonomiudvalget og

Borgerrepræsentationen.

Kommissionens kompetence

er dermed ligesom de stående

udvalgs kompetence afledt fra

Borgerrepræsentationen. Kommissionen

er ikke, men kan sidestilles

med et stående udvalg.

Der er ikke tillagt kommissionen

nogen selvstændig

kompetence. Der er ingen

begrænsning i Borgerre-

præsentationens adgang

til at tage sager om redningsberedskabet

op til behandling.

stærK Kommission

Beredskabskommissionen i

København er en af landets

stærkeste med en sammensætning

af overborgmesteren,

fem fagborgmestre, politidirektøren

og en observatør for

de frivillige. Det betyder, at

en beslutning i kommissionen

automatisk bør kunne samle

et flertal i Borgerrepræsentationen.

Denne sammensætning

er en følge af det ændrede

trusselsbillede med terror-

angreb i andre europæiske

hovedstæder, samt af

nedlæggelsen af Beredskab

Storkøbenhavn.

Hos Københavns Brandvæsen

er der tilfredshed

med den administrative

ændring. Beredskabsområdet

har fået en helt anden bevågenhed,

siger videbrandchef

Søren Brydholm.


København:

Med Ritt Bjerregaard som

overborgmester i København

er der kommet mere fokus

beredskabet, ikke mindst

i kraft af den mere centrale

placering i administrationen,

siger vicebrandchef Søren

Brydholm og henviser til en

velfungerende beredskabsplan

og tilsvarende krise-

ledelse.

Ligeledes har det styrket

beredskabskommissionen,

ikke mindst det juridiske

område, at det i dag er

økonomiforvaltningen og

ikke en kontorchef hos

Københavns Brandvæsen,

der er sekretær for kommissionen.

Nu kører sagerne

gennem økonomiforvaltningen,

der har en anderledes

erfaring i at beskrive sagerne

og deres konsekvenser for

politikerne.

Som eksempel nævner

Søren Brydholm den risikobaserede

dimensionering,

hvor økonomiforvaltningen

var med til at vurdere det

serviceniveau, som brand-

væsenet anbefalede.

Samtidig har beredskabskommissionen

med den nye

placering fået flere ressourcer

sekretariatet til bedre at

følge med i, hvad brand-

væsenet laver, hvilket har

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Beredskabet er kommet i fokus

Kontakten mellem beredskabskommissionen og brandvæsenet er styrket

af Erik Weinreich

styrket kontakten til brand og

redning – begge veje. Yderligere

er brandvæsenets sektion

Sikkerhed & Beredskab,

der koordinerer kommunens

beredskabsplanarbejde,

herunder øvelser for krise-

organisationen, styrket, så det

i dag udgøres af to årsværk.

I forhold til kommunens

samlede beredskab er der sket

væsentlige forbedringer. I en

krisesistuation er der i dag

en meget klar procedure for

alarmering af nøglepersoner

og deres stedfortrædere. Det

handler om at planlægge for

det uforudsete og at forankre

tingene de rigtige steder,

siger Søren Brydholm.

Som en del af den samlede

kriseplan for alt fra epidemi til

forsyningssvigt har hver forvaltning

en delplan og en krisegruppe.

Selve kriseledelsen

er kun ca. et år gammel, men

har været under forberedelse

et stykke tid.

info til og fra

borgerne

Øvelser har vist, at især kommunikation

behøver større

bevågenhed. Information til

og fra borgerne er vigtig. Borgerne

skal kunne ringe til ét

telefonnummer, og kommunens

krisestab skal tilsvarende

have en plan for at informere

udadtil.

Kommunikation er placeret

som en del af økonomiforvaltningen

med udløbere til

kommunikationsfolk i andre

forvaltninger, men endnu

mangler en finpudsning af,

hvem der i en krisesituation

informerer om hvad. Der

en bl.a. et behov for drøf-

telse af kommunens information

til borgerne i forhold

til politiets information til

samme gruppe.

Kriseberedskabet er plads i

København, fastslår videbrandchef

Søren Brydholm.

BRANDVÆSEN

7


København:

BRANDVÆSEN

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Beredskabet skal kunne klare alle de ulykker, der ikke burde ske, hvis alle var forsigtige, men … her brænder et autoværksted i Valby,

fordi man ville tappe benzin af en bil. Bygningen var helt overtændt, da Københavns Brandvæsen nåede frem.

ti sceNaRieR

– ResteN eR

HveRdaGsHæNdelseR

Beredskabsplaner en del af hverdagen for landets største brandvæsen

af Erik Weinreich

Ti scenarier som baggrund

for en risikobaseret dimensionering

lyder ikke af meget.

Især ikke, når det gælder

Københavns Kommune med

504.000 indbyggere og Danmarks

største brandvæsen.

Dimensioneringsplanen lå

klar allerede i august sidste år,

og da den efter godkendelse

i beredskabskommissionen

blev afleveret i Beredskabsstyrelsen,

kom den tilbage med

betegnelsen “Flot arbejde”.

Forklaringen de meget

få scenarier er selve opbygningen

af planen, hvor meget

af det, som i mindre kommuner

beskrives som scenarier,

i København går ind under

hverdagshændelser. Det vil

sige den slags hændelser,

som brandvæsenet skal kunne

klare med den styrke, der er

vagt. Og vel at mærke skal

kunne klare flere af samtidig.

Til hverdagshændelser

hører desuden hændelser,

hvor brandvæsenet umid-

delbart skal kunne klare

førsteindsatsen og må have

hjælp fra egne reserver eller

udefra til den efterfølgende

indsats.

I arbejdet med risikoanalysen

indgik data for 25.000

hændelser gennem de senere

år, og efterhånden blev de

oprindelige 240 scenarier

reduceret til blot ti rigtig store

hændelser, der nu foreligger

med komplet analyse:

Ulykke vandet med

mange personer, brand med

mange personer, brand og

redning med mange personer,

ulykke/brand i tunnel,

udslip af større mængde

brandfarlig væske, større

kemikalieuheld, stort olie-

udslip, brand i tankanlæg,

tre samtidige terrorhændelser

og en flyulykke.

I tilfælde af en flyulykke

i Kastrup vil Københavns

Brandvæsen automatisk blive

tilkaldt og møde med ca.

50 mand, selv om lufthavnen

ligger i Tårnby Kommune,

og det derfor er Tårnby,

der står for indsatsledelsen.

I en sådan situation for-

venter Niels Ole Blirup, at

Københavns Brandvæsen deltager

med to indsatsledere,

dels fordi man principielt altid

ønsker at have den direkte

ledelse af egne brand- og


edningsfolk, og dels fordi

der også vil blive brug for en

brandmæssig indsatsleder

i politiets kommandostation

til at koordinere indsatsen.

hverDagsplaner

Beredskabsplaner for forskellige

hændelser har i mange

år været en del af hverdagen

hos Københavns Brandvæsen,

hvis forebyggende afdeling

ind imellem tager en hel

branche under luppen.

Afdelingen beskæftiger

35 mand med byggesager

og brandsyn, og har også en

lille udviklingsafdeling, der

som en af de kuriøse opgaver

er ved at udvikle en elektrisk

mini-brandbil til Tivoli. Den

skal have en dobbeltfunktion,

idet den bliver synlig,

så havens gæster kan blive

fotograferet ved den, og samtidig

indgår den som en reel

slukningsenhed til en hurtig

førsteindsats.

Brandbilen er en følge af

den beredskabsplan og risikovurdering,

som Københavns

Brandvæsen har udarbejdet

for Tivoli. På en stor dag med

koncert plænen kan der

i løbet af dagen være op mod

50.000 gæster, og det giver

naturligt en del hændelser

lige fra småulykker/tilskadekomster

til brandalarmer.

Beredskabsplanen indeholder

tegninger over alle bygninger

og forlystelser i hele

haven, inklusiv adgangsveje,

lige som der er kontaktoplysninger

til havens døgnvagt.

Tilsvarende har Forebyggende

Afdeling tegninger

over en stor del af Københavns

restauranter, institutioner

og virksomheder – men

ikke alle beboelser – så man

kan danne sig et indtryk af

adgangsveje og brandrisici.

Som et godt eksempel

brug af tegninger fra det

store arkiv nævner Niels Ole

Blirup branden i Christiansborg

Slotskirke i 1992. På

mindre end en time havde

man et sæt tegninger af

konstruktion og adgangsveje,

som var en stor hjælp under

indsatsen.

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Egne fotografer

Videogruppen under

Københavns Brandvæsen

både filmer og fotograferer

til brug for undervisning

og øvelser Brand- og

Redningsskolen og for

at dokumentere aktuelle

Beredskabschef

Djursland

Fælles beredskab i Syddjurs og

Norddjurs kommuner

Sammenlægningsudvalgene i Syddjurs

og Norddjurs kommuner har besluttet at

etablere et fælles beredskab for Djursland

pr. 1. januar 2007.

Den nye beredskabschef vil komme til

at lede et nyorganiseret fælles redningsberedskab

for hele Djursland, som vil tage

sit udgangspunkt i de to kommuners nuværende

redningsberedskaber.

Den endelige aftale om et fælles beredskab

træffes indstilling fra beredskabskommissionen

af de to kommunalbestyrelser.

Det er i den forbindelse den ny beredskabschefs

første opgave at gennemføre

en analyse- og afklaringsproces vedr. den

endelige konkrete struktur.

Beredskabschefens væsentligste

opgaver:

• Planlægning af beredskabets aktiviteter,

herunder beredskabsplanlægning og den

risikobaserede dimensionering

• At sikre et ens og professionelt serviceniveau

for hele Djursland og skabe et

indsatser. Efterfølgende kan

besøgende Københavns

Brandvæsens hjemmeside se

billeder fra disse indsatser.

Videogruppens billeder

benyttes mange steder

udenfor Københavns

Brandvæsen: politiet, andre

brandvæsener, hospitaler,

traumecentre, tv, filmselskaber

og BRANDVÆSEN.

Billederne side 24-33

er således leveret af Videogruppen.

beredskabsfagligt miljø for den enkelte

medarbejder

• At varetage den daglige ledelse af redningsberedskabet

og sekretariatsbetjeningen

af beredskabskommissionen

Der forventes en faglig og personlig

profil med:

• Ledelseserfaring beredskabsområdet

• Erfaring med samarbejde med politiske

udvalg

• Ledelsesmæssig tydelighed og interesse

og flair for personaleledelsesopgaver

Der henvises til notat om stillingen og

ansættelsesproceduren, som findes www.

norddjurs.dk og www.syddjurs.dk.

For nærmere oplysninger i øvrigt kan

Teknik- og miljødirektør Steen Møller

Andersen, Norddjurs Kommune, tlf. 8959

1007 eller konsulent Jan Kjeldsmark,

Mercuri Urval, tlf. 8730 1000 kontaktes.

Henvendelser til Mercuri Urval kan ske i

fortrolighed.

Send venligst din ansøgning og CV mærket “DK-372.34239-W” til Mercuri Urval A/S,

Hasserisvej 125, 9000 Aalborg eller via e-mail til ans.aalborg.dk@mercuriurval.com.

Ansøgningsfristen er onsdag den 2. maj 2007 kl. 10.00.

BRANDVÆSEN


København:

0 BRANDVÆSEN

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

HeNteR BoRGeRe Hjem

FRa Hele laNdet

Liggende sygetransport giver arbejde til 20 ambulancer

af Erik Weinreich

Døgnet rundt er 22 mand

vagt til at bemande de 11 akut-

ambulancer hos Københavns

Brandvæsen, og de har rigeligt

at se til. Antallet af kørsler

steg sidste år fra 43.000 til

46.000, og stigningen ser ud

til at fortsætte. Det samme

gælder for Brand og Redning,

hvor udrykningstallet er steget

fra 5.600 til 6.200.

Niels Ole Blirup, chef

Brand- og Redningsafdelingen,

forklarer det med byens

store vækst. Der bygges overalt,

og alene den nye Ørestad

skal huse op mod 30.000

mennesker ud over radiohus,

universitet og meget andet.

Samtidig er der langt flere

mennesker i København end

den halve million, der er

tilmeldt folkeregistret. På en

god dag med kan der sagtens

være 200.000 ekstra i form af

turister og folk, der pendler ind

for at arbejde, mener Blirup.

Ud over akutkørsel til færdselsulykker,

sygdom m.v. sørger

brandvæsenet også for chauffør

til lægeambulancer, lige som

en stor afdeling med ikke færre

Ambulancer har i rigtig mange år været en fast del af Københavns Brandvæsen, og i de senere år er

lægeambulancer kommet til som et vigtigt supplement.

end 20 ambulancer og 70

ambulancefolk står for liggende

sygetransport af kommunens

borgere fra hele Danmark.

Uanset hvor i landet, de måtte

være kommet til skade, sørger

Københavns Brandvæsen for

at hente dem hjem, så ofte har

man en eller flere ambulancer

i Jylland, ja det sker også at

Københavner borgere hentes

hjem fra Sverige eller Norge,

lige som man kører en del til

og fra svenske hospitaler

den anden side af Øresund.

Sammenlagt bliver det årligt

til over 50.000 ture med

liggende sygetransport.

Tomsgårdens Brandstation

er hjemsted for den liggende

sygetransport og er samtidig

ambulancedepot med

lager af forbrugsmaterialer

og serviceværksted for bl.a.

genoplivningskufferter og

defibrilatorer.

Ambulancetjenesten

beskæftiger samlet ca. 200

mand.


København:

25 unge livreddere – drenge

som piger – i rød/orange

dragter i bedste Baywatch-stil

udgør den nyeste afdeling

hos Københavns Brandvæsen.

Det er livredderne den

store Amager Strandpark, der

hver eneste dag fra sidst i juni

til først i september er klar til

at hjælpe de mange badegæster.

5-8 livreddere er vagt

ad gangen, med førstehjælpskurser

og livredderkursus i

rygsækken og bevæbnet med

bl.a. to kraftige vandscootere

og en 4-hjulstrækker til kørsel

i sand. De har også deres

udkigsposter, hvorfra de kan

overskue stranden.

Ud over redning af badegæster

fra druknedøden er

der masser af små opgaver

for badegæster, der har fået

bistik, er blevet brændt af en

brandmand eller måske har

slået sig.

Strandparken administreres

af kommunens Vej- og

Parkafdeling, der ikke havde

forudsætninger for livredning,

hvorfor man spurgte

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

Baywatch amager

Brandvæsenet har ansvaret for livredning ved ny strand

af Erik Weinreich

Badesikkerheden er høj ved Amager Strandpark.

Brandvæsenet, der i forvejen

dækker mange aspekter af

redning og førstehjælp.

Ordningen betales via en

ekstra bevilling fra Vej- og

Parkafdelingen til brand-

væsenet, der samtidig klarer

det praktiske med ansættelse

og uddannelse af livredderne.

Nogle er studerende, mens

andre er brandvæsenets egne

folk, der i fritiden skifter de

tætte branddragter ud med

lidt tyndere tøj.

For øvrigt er livredderne

i radiokontakt med hinanden

og med brandvæsenets

vagtcentral via radioer, som

de opbevarer i vandtætte

poser.

BRANDVÆSEN 1


København:

Københavns Brandvæsen er

klar til at skifte branddragter

ud med en ny model, der

opfylder de nye EU-normer.

Dragterne er i materialet

BPI, der kortvarigt kan tåle

op til 800 graders varme

(overtænding) uden at gå

i stykker.

Til foråret begyndes

en udskiftning af de nuværende

sorte hjelme med gule,

flouriserende hjelme – ikke

så meget grund af farvens

større synlighed i mørke som

fordi, de nye hjelme yder en

langt bedre beskyttelse og

som nogle af de første opfylder

de kommende EU-krav,

som forventes indført

i efteråret 2007.

Hidtil har en hjelm skullet

kunne klare en varme

BRANDVÆSEN

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

GUle BRaNddRaGteR

… og flouriserende superhjelme

af Erik Weinreich

Rigtig

pioner-opgave

250 grader i ti minutter, samt

et slag fra en 400 gram

genstand – men hver for

sig. De nye krav taler om at

kunne tåle et slag med en

1.000 gram økselignende

genstand, umiddelbart efter

at hjelmen har været opvarmet

til 250 grader i ca.

10 minutter.

Selv om de københavnske

ambulancer i dag er gule, forbliver

brandbilerne dog røde,

lover Niels Ole Blirup, der er

chef for Københavns Brand-

Niels Ole Blirup, chefen for

Brand og Redning ved

Københavns Brandvæsen

prøver her den nye indsatsdragt,

som brandmændene vil

få i løbet af 2007. Den nye,

gule dragt yder en langt større

beskyttelse end de nuværende.

Pionertjenesten i København fik en noget

særpræget opgave, da der ved svejsning øverst

i en silo Amagerværket gik ild i noget støv

vangerne lige under. Siloen bliver brugt til

træpiller, men var tom bortset fra støvet.

Helt oppe, 45 meter over silogulvet, måtte

pionererne ned i siloen gennem et mandehul

for at slukke ilden.

Først højt op …

… og derefter gennem et mandehul

ned i siloen for at slukke.

og Redningstjeneste og som

tidligere i 1986 har forsøgt

sig med gule sprøjter.

fællesinDKøb

Munderingsdepotet for

Københavns Brandvæsen

har udviklet sig til en slags

fællesindkøb for både mange

andre brandvæsener, bl.a.

Aalborg, Århus og Viborg, for

ambulancefolk og ambulancelæger

og for københavnske

P-vagter.

Omkring 2.000 mennesker

får deres mundering herfra,

og mange af dem kan hver

især klikke ind munderingsdepotets

hjemmeside og

bestille tøj ud fra, hvor mange

points, de er tildelt fra deres

arbejdsplads.

Munderingsdepotet

beskæftiger tre mand.

Endvidere har brand-

væsenet et vaskeri, placeret

brandstation Dæmningen,

som også betjener kunder

udenfor brandvæsenet.


København:

KOmmUNESAmmENLægNiNg

KøBENHAVN

sidste fase i omlægning

til tetra-radioer

Fields, operaen og dr-Byen er født med Tetra-antenner

af Erik Weinreich

I denne måned skifter

Københavns Brandvæsen

alle sine skadestedsradioer

til en Tetra-model, og når

også vognradioerne i alle

brand/redning køretøjerne er

skiftet i løbet af efteråret, vil al

radiokommunikation i landets

største brandvæsen foregå

via Tetra.

Tetra-tiden begyndte

i forbindelse med bygningen

af Københavns Metro,

der blev taget i brug i 2002

– samme år som Danmark

havde EU-formandskabet.

Begge dele gav anledning til

en revurdering af radiokommunikationen,

og i begge

tilfælde faldt valget Tetra.

Metroen havde i forvejen

valgt Tetra til den interne

kommunikation, og ved at

benytte Metroens antenner

blot andre frekvenser,

opnåede brandvæsenet en

meget driftssikker løsning til

de 30 terminaler, der blev

indkøbt.

Ved EU-formandskabet

gjaldt det om at sikre sig et

stabilt system, der ikke kunne

generes af aflytning, som

nogle frygtede. Også her

valgtes Tetra til alle køretøjer,

blot et andet system end det

“underjordiske”.

Næste udfordring var det

store Fields butikscenter

Amager – det første byggeri,

opført efter de nye funktionsbaserede

brandkrav. Et af

kravene til en byggetilladelse

var, at skadestedsradioerne

skulle virke overalt. Resultatet

blev igen Tetra med anten-

nekabler lagt ind i samtlige

rum, og det fungerer rigtig

godt.

Både Københavns nye

opera med en 20 meter dyb

kælder og meget tykke betonkonstruktioner

og senest

hele DR-Byen Amager er

ligeledes “født” med Tetra

til glæde for brandvæsenets

kommunikation – og for

DR-Byens vedkommende

også til brug for intern kommunikation.

sygetransport

først

Den generelle omlægning

til Tetra kommunikation hos

Københavns Brandvæsen

begyndte i januar med sygetransporterne.Konsekvenserne

ville her ikke være så store,

hvis noget svigtede – men

det gjorde det ikke. Dækningen

er fin, og der meldes

kun om gode erfaringer, fortæller

brandvæsenets IT-chef

Kurt Christensen.

Sygetransport-området

har sin egen talegruppe, hvor

man enten kan kalde alle,

inklusiv vagtcentralen, eller

man kan kalde den enkelte

vogn samme måde som

med en mobiltelefon.

Hver vogn har en håndholdt

EADS-radio, som ambulancefolkene

kan tage med

ind til patienterne. Den ligner

en stor mobiltelefon og kan

også bruges til at sende SMSlignende

tekstmeddelelser.

Senere lægges mobiltelefoni

i radioerne, så man kan ringe

til det almindelige telefonnet.

Senest har akutambulancerne

fået samme næsten

samme system.

sKaDesteDsraDioer

I april blev det brandfolkenes

tur til nye skadestedsradioer,

der skadestedet fungerer

med Direct Mode, svarende

til walkie talkier, blot med

seks kanaler, hvor den ekstra

kanal er en ambulance-

kanal til det præhospitale

område.

Man har fravalgt, at brandmændene

skadestedet

skal have en mobilfunktion.

Foreløbig bliver det kun

indsatslederen og holdlederen,

der sin radio kan skifte

til vagtcentralen eller andre.

Ellers bliver det som nu, hvor

eksempelvis røgdykkerne

har en åben kanal, og hvis de

siger noget, mens hold-

lederen har skiftet kanal for

at tale med indsatslederen,

slår holdlederens radio automatisk

tilbage til røgdykkerkanalen.

styr alle biler

Sidste trin i skiftet til Tetra

bliver flådestyringssystemet,

så man centralt vis GPS

kan se, hvor alle køretøjer

befinder sig. Ved alarm vil

vagtcentralen sende både

adresse og koordinater til det

enkelte køretøj sammen med

et ruteforslag, der alt sammen

popper op bilens dataskærm.

Især for ambulancer vil

GPS være en stor hjælp, mens

brandkøretøjerne ikke har

samme behov inden for

kommunens grænser. Men

ved assistance i nabokommuner

kan GPS også her være en

hjælp.

gis til inspeKtøren

Køretøjernes dataterminaler

vil medbringe visse kortdata,

og Kurt Christensen regner

med, at andre oplysninger

som brandhanekort, befolkningsanalyser

m.v. senere

bliver lagt ind. Disse oplysninger

kan så suppleres med

aktuelle data, som sendes fra

vagtcentralen.

Allerede i dag har inspektørvognene

et fuldt GIS

system i deres biler, og det vil

løbende blive udbygget.

GIS vil også kunne bruges

til dykkere ved søredning,

idet der er Tetra-dækning

hele Øresund.

Næste udfordring bliver

at få Københavns Metro

og DSBs S-tog til at opgradere

deres gamle Tetra-

systemer til en moderne

version, og tilsvarende få

en moderne Tetra-løsning

Øresundsforbindelsen, hvor

man i øjeblikket kører med

både en dansk og en svensk

løsning – og så låner radioer

af hinanden til den fælles

kommunikation.

BRANDVÆSEN


daNmaRKs HURtiGste

RespoNstid i laNdets

tætteste BoliGomRåde

Frederiksberg har 100 fuldtidsansatte og 15 mand døgnvagt

af Erik Weinreich

92.000 mennesker blot

ni kvadratkilometer giver

Danmarks og nordeuropas

højeste befolkningstæthed,

men så har Frederiksberg

Kommune heller ikke plads til

ret meget andet end boliger,

plejehjem og daginstitutioner.

Der er dog også mange

store forsamlingslokaler som

Forum, KB-hallen, Falkoner

Teatret samt flere andre teatre

og biografer.

Til gengæld kan Frederiksberg

byde Domus Vista,

der med sine 29 etager og en

højde knap 100 meter er

en af landets højeste beboelsesejendomme.

Med sine 470

lejligheder har den fået en

særlig plads i Frederiksbergs

risikoanalyse. Ikke mindst

grundet beboernes fokus

det at bo i et højhus efter

World Trade Center. Et af

scenarierne gælder netop

BRANDVÆSEN

brand og personredning i en

lejlighed 29. etage.

Frederiksbergs to ambulancer fra 2006 kører i tæt samarbejde

med Københavns Brandvæsens ambulancer og disponeres fra

Københavns Vagtcentral.

FrEdEriKSBErg

Som vel alle andre brandvæsener får Frederiksberg Brandvæsen mange besøg af børn, og så er en

tur i drejestigen – her med brandmester Kurt Olsen som guide – et sikkert hit.

Et andet interessant objekt

i risikoanalysen er Zoologisk

Have med de mangeartede

dyr og besværlige adgangsforhold.

De få større virksomheder

omfatter bl.a. Landbohøjskolen

og en afdeling af Novo-

Nordisk med forholdsvis

harmløse kemikalier, fortæller

brandchef Tommy Sillemann.

I risikoanalysen har man

i stor udstrækning benyttet

Beredskabsstyrelsens vejledning,

og efterfølgende har

Frederiksberg fået ros fra

Beredskabsstyrelsen for grundigt

og systematisk arbejde

med den risikobaserede

dimensionering.

En følge af arbejdet blev

bl.a., at Frederiksberg og

København har ophævet en

aftale om at have en røgtender

fra Københavns Brand-

væsen og tilhørende fire

mand i døgnberedskab stationeret

Frederiksberg Brandstation.

Denne flyttes med

virkning fra 1. maj tilbage til

en placering i København.

Efter denne dato vil

Frederiksberg med sit beredskab

kunne håndtere langt

de fleste forekommende

hændelser. I de få situationer,

hvor det daglige beredskab

ikke er tilstrækkeligt, benyttes

det niveaudelte beredskab.

Det vil sige i første omgang

naboassistance.

Frederiksberg Brandvæsen

har 15 mand døgnvagt

og klarer selv 98 % af alle


hændelser. Vagten består af

en brandinspektør, ti brandmænd

og fire ambulancefolk,

idet Frederiksberg Brand-

væsen også har haft ambulancekørsel

de sidste 100 år.

længste afstanD

er 3,4 Km

Frederiksberg Brandvæsen

råder over en A-sprøjte, en

stigevogn og en pionervogn

– og har yderligere

en A-sprøjte stående som

reserve, og i forbindelse med,

at Københavns Brandvæsen

trækker sin røgtender tilbage,

er det planen at ændre

udryknings-sammensætningen,

så den tilpasses opgavens

art. Ikke mindst skal pionerberedskabet

ændres markant,

og der planlægges fremover

at have to pumpekøre-

tøjer hvor bemandingen kan

differentieres afhængigt af

opgaven.

2-4 mand vil fremover

blive sendt til mange mindre

opgaver som ild i container,

oliespild og andre småting, i

stedes for som i dag, hvor der

ukritisk kører seks mand et

punpekøretøj til opgaver, som

kan løses med meget færre

ressourcer.

Også reservesprøjten,

som nu trækkes frem til flere

opgaver, skal have nogle

ændringer i forbindelse med

en generel vurdering af materiellet

de enkelte køretøjer.

Det kunne tænkes, at noget

af materiellet, som bruges

yderst sjældent, burde ligge

en specialtrailer i stedet

for at have fast plads en

sprøjte, siger Tommy Sillemann

og henviser til den

ultrakorte responstid. Med

blot 3,4 km som længste

afstand fra brandstationen til

yderste bygning i kommunen

var den gennemsnitlige responstid

fra alarm til ankomst

til brandstedet sidste år

blot 4,5 minutter.

Den første sprøjte tænkes

bemandet med fire mand,

den næste med to mand, to

mand stigevognen og yder-

ligere to mand pionervognen.

unDerjorDisKe bassiner

Frederiksberg er formentlig

det sted i Danmark, der er

Sådan ser det ud, når brandvæsenets Teleafdelingen kører ud

med tunge ruller med bl.a. fiberkabler.

bedst pakket ind i brandhaner,

bunkers, dækningsgrave

og underjordiske bassiner,

fordi det er den del af Storkøbenhavn,

der under krigen

blev værst ramt af brande,

fortæller Tommy Sillemann.

Selv kælderen under

brandstationen kan i nødstilfælde

fyldes med vand,

hvorfra der kan suges til

brandslukning.

FrEdEriKSBErg

250 brandalarmer i kommunale bygninger har direkte forbindelse

til Teleafdelingens X-felt Frederiksberg Brandstation.

Krigstruslen er væk, og

Beredskabsstyrelsen kræver

ikke længere beskyttelsesrum

i samme omfang som

tidligere. Derfor arbejder

Frederiksberg Brandvæsen,

der administrerer sikringsrummene,

alternativ brug

af de mange bunkers- og

dækningsgrave. Der har

været mange henvendelser

om brug af disse bunkers, så

udlejning til forskellige formål

forventes at blive realiseret

i nær fremtid.

egne eleKtriKere

Blandt de 100 fuldtidsansatte

hos Frederiksberg Brandvæsen

er også ni elektrikere i en

særlig Teleafdeling, der projekterer,

opsætter og servicerer

brandalarmeringsanlæg

kommunale institutioner.

En anden større opgave,

som Teleafdelingen løser, er

udbygningen af et særligt

jordkabelnet Frederiksberg.

Dette er anlagt og udbygget

af brandvæsenet siden 1970erne,

og dækker i dag næsten

hele kommunen. Det medfører

at Teleafdelingen

let og hurtigt kan trække

eksempelvis lysleder- og andre

fiberforbindelser kryds

og tværs af kommunen.

Lige som brandfolkene

kontrollerer brandhanerne,

afprøver de også de 250

kommmunale brandalarmeringsanlæg,

blot med den

forskel, at brandalarmerne

serviceres af brandvæsenet

i stedet for af et privat firma.

Det giver samtidig en synergieffekt,

når brandfolkene viser

sig ude i byen og også lærer

de enkelte bygninger og anlæg

at kende rent operativt.

Beredskabet Frederiksberg

koster netto 26 mio. kr.

om året, når der er modregnet

for indtægter 15

mio. kr. fra ambulancekørsel,

service af brandhaner, service

af ABA anlæg samt indtægter

jordkabelnettet m.v.

BRANDVÆSEN


FUldsKala

BRANDVÆSEN

TårNBy

øvelseR HveRt åR

i lUFtHavNeN elleR

øResUNdsBRoeN

Tårnby Brandvæsen har holdleder døgnvagt og tilkald af brandmænd om natten

af Erik Weinreich

Københavns Lufthavn i

Kastrup og Øresundsbroen

er langt mere kendt end

Tårnby Kommune, hvis kommunale

brandvæsen har det

redningsmæssige ansvar.

Selv om Kastrup Lufthavn

har eget brandvæsen, er

det fortsat beredskabschef

Henning Vestergaard – eller

hans indsatsleder – der er den

øverste ansvarlige beredskabsmæssige

myndighed

ved hændelser i lufthavnen.

Lufthavnens brandvæsen

er ikke en myndighed, og

Tårnbys indsatsleder over-

tager indsatsen fra det øjeblik,

han er stedet.

Lufthavnen dominerer

kraftigt i rækken af alarmer til

Tårnby Brandvæsen. Der er

udrykninger til ABA alarmer

i lufthavnen 125 gange om

året samt ca. 25 gange til

andre bygningsrelaterede

alarmer.

Omkring 150 gange om

året lyder alarmen til en

standby-1 aktion, hvor brand

væsenets indsatsleder orienteres

om en mulig fare. 5-10

gange om året gælder det en

standby-2 alarm, der svarer

til en storalarm for brand-

væsenet, der møder med

med 14 mand brandkøretøjer

samtidig med, at der

tilkaldes politi og ambulancer.

Kun omkring en enkelt

gang om året gælder det en

standby-3 alarm, hvor også

Københavns Brandvæsen,

samt mere politi møder frem.

Ved en sådan alarm møder

omkring 80 mand og 22

køretøjer fra beredskab, politi

og sygehus. Dertil kommer

lufthavnens egne aktører

såsom dens brand- og

redningstjeneste og airport

security. Alt i alt et stort beredskab

kun for at være forberedt

en eventuel ulykke.

Det kan være en situation

som et fly fyldt med røg, så

det måtte lande, uden at

piloterne kunne se noget

som helst. Da de straks efter

landingen åbnede vinduet i

cockpittet, væltede røgen ud.

Eller det kan være passagerflyet,

der ikke kunne få næsehjulet

ned. Alt blev gjort klar

til en mavelanding, og først

i sidste øjeblik lykkedes det

at skaffe en nødinstruktion

fra flyfabrikken, så næsehjulet

kom ned, mens flyet lagde an

til landing, fortæller Henning

Vestergaard.

Herudover kommer så de

mere almindelige alarmer,

når fx en bil kører ind i en

flyvemaskine.

Kommunikationen foregår

ved hjælp af skadestedsradioer,

og derudover har

brandvæsenet, lufthavnens

kontroltårn og dens operationscenter

en fælles, analog

radiofrekvens.

mC meD lightwater

Også i Øresundstunnelen

benyttes en analog radioforbindelse

med repeatere, men

en svensk Tetra-løsning er

vej.

Øresundsforbindelsen er

det næste, store indsatsområde

for Tårnby Brandvæsen,

der dimensioneres lidt større,

end kommunens 40.000

indbyggere ellers ville have

berettiget til. Øresundsforbindelsen

har da også betalt en

7.000 liter vandtankvogn, en

motorcykel og forskelligt udstyr,

som Tårnby Brandvæsen


vedligeholder. Ved genanskaffelse

er det igen

Øresundsforbindelsen, der

skal betale.

Det er vel at mærke udstyr,

som Tårnby Brandvæsen

bruger til hverdag, for som

Henning Vestergaard pointerer,

vil brandfolkene ellers ikke

have lært udstyret at kende,

når det virkelig gælder.

Tunnelen har kun et nødfortov,

så ved ulykker hernede

har motorcyklen en mulighed

for at komme frem mellem

bilerne. Den er udstyret

med 50 liter lightwater, der

er skumblandet vand, som

kan sprøjtes ud ved hjælp af

trykluft.

– Tunnelen har relativ gode

redningsforhold, idet den

består af fem separate rør (to

til motorvej, to til jernbane og

en flugtvejsgang) med flugtvejsdøre/indtrængningsdøre

for hver 88 meter. Desuden

er der mulighed for at styre

brandventilationen individuelt

i de enkelte rør. Rigtig meget

TårNBy

Færdselsulykke svensk side Øresundsforbindelsen. Her ses både danske og svenske brandkøretøjer

og ambulancer.

skal gå galt, for at vi ikke kan

komme frem til skadestedet

med samtlige nødvendige

redningskøretøjer, siger

Henning Vestergaard.

100 figuranter

Til både lufthavn og

Øresundsforbinelsen er der

helt faste mødeplaner, som

afprøves ved meget store

fuldskala-øvelser – skift en

gang om året – hvortil også

redningsberedskab fra Sverige

deltager.

Når skaden er sket...

Øvelserne er med måske

100 figuranter, og Tårnby

Brandvæsen møder her med

25 mand, ligesom både

Beredskabsstyrelsen og politiet

deltager.

Nu er så et tredje stort

indsatsområde kommet med,

nemlig Københavns Metro,

der er ført ud til lufthavnen,

og som også berettiger til

særlig opmærksomhed sammen

med tog og motorvej.

Disse store indsatsområder

dominerer naturligvis også

i arbejdet med den risikobaserede

dimensionering,

hvor Henning Vestergaard

benyttede sig af et tilbud fra

Beredskabsstyrelsen om et

besøg. Han indsendte det

materiale, han daværende

tidspunkt havde lavet, og

styrelsen svarede med råd

og vejledning, der var en

værdifuld hjælp til det videre

arbejde - ikke mindst, når

man som i Tårnby har valgt at

lave arbejdet selv uden hjælp

udefra.

– Men selvfølgelig er det

op til os, hvilke råd vi vil

Fortsættes næste side

Døgnvagt

70 15 38 00

Skadeservice

i særklasse!

- så er alt i orden!

BRANDVÆSEN

7


Fortsat fra side 37

benytte os af, siger Henning

Vestergaard, der forventer at

være færdig inden sommerferien.

holDleDer Døgnvagt

Tårnby Brandvæsen har

BRANDVÆSEN

mindst otte mand vagt om

dagen og to holdledere efter

normal arbejdstid, hvoraf den

ene passer vagtcentralen.

Det sparer nogle minutter i

responstiden, at holdlederen

allerede er stationen og

blot skal vente de første

TårNBy

Samarbejdet afprøves ved en varm flybrandøvelse i Københavns Lufthavn.

tre mand i tilkald. Der er altså

ét minuts beredskab i dagtimerne

og fem minutters efter

normal arbejdstid, og 98 %

af alle udrykninger opfylder

servicemålet 10 minutter i

by og 15 minutter landet

for ankomst fra alarmen lyder.

Samlet har Tårnby Brandvæsen

46 medarbejdere, hvor

de deltidsansatte brandmænd

er inddelt i fire vagthold.

Det giver samtidig mulighed

for at opfylde en forpligtelse

om altid at stille med mindst

14 mand ved storalarmen i


lufthavnen og Øresundsforbindelsen.

Blandt de 46 er også en

teknisk servicemedarbejder,

der kører med hjælpemidler,

fungerer som P-vagt og samtidig

er uddannet brandmand

og kan indgå i vagtordningen,

hvis der bliver behov

for det.

Brandvæsenet står

ligeledes for opsætning og

overvågning af nødkald, overvågning

af rensningsanlæg,

vandværker, tyverialarmer og

elevatoralarmer i kommunale

bygninger, hvorimod det ikke

har noget med selve pasningen

af hjælpemiddeldepotet

at gøre.

Derudover bruges deltidsmandskabet

til udkald til

tyverialarmer og til at hjælpe

hjemmeplejen med løft af

ældre borgere.

Brandvæsenet har over

500 udkald til løfteopgaver,

flere end 250 udkald til

tyverialarmer og over 2.200

hjælpemiddelkørsler om året.

Frederiksværk-Hundested

Kommune

Rådhuspladsen 1

3300 Frederiksværk

tlf. 47784000

www.fhkommune.dk

ny branDstation

Tårnby Brandstation, der

blev indviet i 2001, har 2

A-sprøjter, en miljøsprøjte, en

32 meter lift, en tankvogn,

en motorcykel, en inspektørvogn,

to kassevogne, der

især benyttes til kørsel med

TårNBy

4. klasse får undervisning i elementær brandbekæmpelse.

hjælpemidler samt en mindre

færdselsvogn, der bruges til

”socialkørsler” og p-kontrol.

for børn

I Tårnby har man valgt ikke

at køre en speciel kampagne

for skolebørn i uge 40. Til

med henblik et større vurderingsgrundlag, er ansøgningsfristen forlænget

Ny beRedsKabscHeF til ny fremsynet kommune!

Den nye Frederiksværk-Hundested Kommune er

kommet rigtig godt fra start med en fremsynet og

moderne organisering - også i forhold til Beredskabskommissionens

sammensætning. Vores udpegede

beredskabschef har imidlertid efter eget ønske valgt at

forlade kommunen efter mange års ansættelse.

Vi søger derfor hans afløser snarest muligt.

Udfordringerne kort sigt er

• Fusionering af de to beredskabers personale,

herunder også deltidsansatte og frivillige

• Fusionering af de to beredskabers materiel med

henblik en effektiv og sikker udnyttelse

• Overvejelser om fælles vagtcentral, kommunikationsudstyr

m.v.

Endelig har Byrådet besluttet en ekstern økonomisk og

organisatorisk analyse som bl.a. skal bidrage til en

afklaring af beredskabets eventuelle andre opgaver

udover kerneopgaverne.

Det bliver beredskabschefens opgave at implementere

de beslutninger, Byrådet træffer efter analysens aflevering.

Der er således tale om en spændende og attraktiv

stilling, hvor beredskabschefen i praksis skal stå i

spidsen for etableringen og implementering af fusionen af

beredskabet i den nye kommune.

gengæld har brandvæsenet

udarbejdet et koncept med,

at alle børn skal have haft

undervisning i elementær

brandbekæmpelse, inden de

forlader skolen.

Undervisningen foregår i

4.-klasserne, som skulle være

det alderstrin, hvor virkningen

er bedst. Hvert år besøger

omkring 25 skoleklasser

derfor efter nærmere aftale

brandstationen for undervisning

– ud over børnehaver,

der traditionelt også kigger

indenfor. Det begrænses dog

til højst ét besøg om ugen.

Henning Vestergaard nævner

også, at brandstationen er

et så populært sted at komme

i erhvervspraktik, at man stille

krav om bopæl eller skolegang

i Tårnby Kommune for

at komme i betragtning. På

årsplan har 6-8 elever denne

oplevelse.

Link til en meget informativ

hjemmeside:

www.tb.taarnby.dk

Vi forventer derfor ansøgere, der bl.a.

• har viden og erfaring inden for beredskabets

opgaver

• har praktisk ledelseserfaring, gerne suppleret med

et teoretisk fundament

• praktiserer en moderne ledelsesstil

• eventuelt ønsker at indgå i det operative arbejde

og dermed blive en del af lokalområdet

• er stærk til økonomi og økonomisk styring

• har ”politisk tæft”

• er menneskelig robust

Til stillingen er udarbejdet en uddybende job- og

personprofil, som du kan finde www.fhkommune.dk

eller www.klk.kl.dk. På førstnævnte adresse kan du

desuden læse fakta om kommunen.

Løn- og ansættelsesform efter gældende regler.

Du er velkommen til fortroligt at kontakte miljø- og

teknikchef Rasmus Wiuff, tlf. 4778 4401, samt konsulent

Carsten Egø Nielsen, KL, tlf. 3370 3370, der medvirker

ved ansættelsen.

Ansøgninger sendes til KL, Weidekampsgade 10,

Postboks 3370, 2300 København S (att. chefsekretær

Lone Sørensen) og skal være os i hænde senest mandag

den 30. april 2007 kl. 09.00.

Gerne e-mail: loe@kl.dk

BRANDVÆSEN


0

BRANDVÆSEN

drAgør

Selv den smalle sprøjte

kører ikke overalt i dragør

87 fredede bygninger i kommune med kun 13.000 indbyggere

af Erik Weinreich

De 87 gamle, fredede bygninger

i Dragør, mange af

dem med stråtag, udgør en

særlig risiko, ikke mindst fordi

normale slukningskøretøjer

ikke kan komme ind overalt.

Stræderne er for smalle, så

beredskabet i Dragør har

anskaffet en særlig smal Asprøjte,

fortæller beredskabschef

Børge Schaltz.

Enkelte stræder er endog

så smalle, at selv denne

sprøjte ikke kan køre ind, så

i tilfælde af brand må slangerne

lægges over gærder

bag om husene.

De fredede bygninger skal

brandsynes hvert 5. år, og

her benytter Børge Schaltz

lejligheden til at vejlede

i brandsikring med isolering

og gipsplader.

Den gamle bydel i Dragør

er en af de største risici

i den lille kommune med kun

13.000 indbyggere. Større

industri er først vej i disse

år, og de højeste bygninger

er tre etager.

Sidste år blev det kommunale

Dragør Brandvæsen

kaldt ud 65 gange, men det

kommunale beredskab har

også andet at se til end det

rent brandmæssige. Når vandet

uden for digerne når en

meter over dagligt vande og

stadig stiger, lyder digealarmen,

så Børge Schaltz skal ud

og inspicere. Det sker oftere

og oftere og er nu oppe

1-2 gange om året.

Under storm er det også

Børge Schaltz, der har forpligtelsen

til at slå alarm, hvis der

er risiko for digerne.

Endvidere indgår Dragør

Brandvæsen i beredskabsplanerne

for Kastrup Lufthavn,

hvor Tårnby har slukningspligten.

3,5 minutter i snit

Materiellet hos Dragør Brandvæsen

består af to automobilsprøjter,

en drejestige, to

tendere, en pionervogn til

brug ved færdselsulykker, en

materielvogn og en indsatslederbil.

Børge Schaltz er eneste

heltidsansatte , idet både

brandmændene og de andre

indsatsledere er ansat

deltid. De er dog hurtigt ude,

Med sin MAN sprøjte kan Børge Schaltz komme rundt i de fleste

af Dragørs smalle gader.

og i gennemsnit går der

3,5 minutter fra alarmen lyder

og til de blå blink er tændt.

Ved siden af det rent beredskabsmæssige,

herunder

67 årlige brandsyn, tilkaldes

brandvæsenet også til

tyverialarmer kommunale

bygninger. Her i foråret vil

der desuden gå en del tid

med den risokobaserede

dimensionering, som

Børge Schaltz er igang med,

og som han forventer hjælp

fra Beredskabsstyrelsen til

i den sidste fase.

Prisen for beredskabet til

Dragørs 13.000 indbyggere

er 2,25 mio. kr. om året.


Samsø redningskorps

fortsætter uændret

3. generation har solgt det private redningskorps til lokale samarbejdspartnere

af Erik Weinreich

73 år efter, at Kæthius Sørensen

i 1934 grundlagde Samsø

Redningskorps, har hans

sønnesøn, Jan Sørensen

grund af sygdom solgt

korpset til de faste samarbejdspartnere

gennem syv år,

brødrene Søren Peter Kjeldahl

og Jens K. Kjeldahl. Salget

medfører umiddelbart ingen

ændringer for det beredskab,

som øen er vant til. Tværtimod,

for Brdr. Kjeldahl I/S

kender som samsinge øen

og dens behov langt bedre

end en udefra, og de fortsætter

med samme hold

af reddere, brandfolk, kontorpersonale

samt indsatsledere.

Samarbejdet med Falck,

Samsø Kommune, samt

Region Midtjylland fortsætter

ligeledes uændret, lige

som korpset beholder navnet

Samsø Redningskorps ApS.

Søren Peter Kjeldahl vil fungere

som stationsleder, indtil

en ny daglig leder er fundet.

Susanne og Jan Sørensen

er som nævnt 3. generation,

idet Jans far, Henning Sørensen,

overtog korpset i 1960.

Selv kom Jan Sørensen med

i 1986.

Siden 2000 har Samsø

Redningskorps haft et tæt

samarbejde med Brdr. Kjeldahl

omkring en hjælpebrand-

station i Nordby.

BRANDVÆSEN 1


BRANDVÆSEN

1. aDgangsKontrol

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

2. affugtningsanlæg

munters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. alarm- og melDeuDstyr

l DansiKring

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

l DansK branDteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

l a/s DansK hustelefon selsKab

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

metorion musiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

4. aspirationssystemer

l a/s DansK hustelefon selsKab

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

5. bereDsKabsKurser

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. branDanlæg

l linDpro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

7. branDbegrænsenDe

bygningsDele, beKlæDning m.m.

firesafe as

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

sCanDi supply a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations-

gennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkon -

struktioner.

8. branDimprægnering og

branDbesKyttenDe materialer

ab planteserviCe

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ,

stråtage og juletræer m.m.

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

sCanDi supply a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner

9. branDlaboratorier

Dfl – Danish fire laboratories

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

10. branDsimulering

abC branDteKniK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

11. bs- bD- og f-Døre samt jalousier

HVEm SæLgEr ...

DeKo, loft+væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

DoorfleX a/s

www.doorflex.dk

(BD 30 og BD 60 skydedøre)

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for

skydedøre)

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

n jK porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

jsa branD

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

12. branDventilation

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

13. branDvæsenets materiel

og uDstyr

albatros international a/s

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

autoteC aps

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

avK international a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

bfi optilas a/s

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD

DansK uniform

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DrÄger safety DanmarK a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

DÜver branDmateriel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norDen a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns Kran uDstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk

www. ginge-kerr.dk

Kwintet hejCo aps

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

s linDe branDmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

proCurator safety DenmarK,

fire & resCue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer,

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

sawo a/s

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

sKovbo total serviCe a/s

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

www.skovbo.com

Motorsave – Skæremaskiner

Pumper og Generatorer

viKing life-saving eQuipment a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

14. DørluKningsanlæg

og portautomatiK

l a/s DansK hustelefon selsKab

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

Dorma DanmarK a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

n jK porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

s linDe branDmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

15. eKsplosionsforebyggelse

og eKsplosionssiKring

DrÄger safety DanmarK a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

geopal system a/s

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

16. forureningsbeKæmpelsesmateriel

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

lD hanDel & miljø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm.

Markedets bredeste program. Mulighed for

levering døgnet rundt.

øKo-safe aps

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/

olieforurening

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03

www.okosafe.dk

17. gnistDeteKtering og -sluKning

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

18. hånDilDsluKKere,

salg og opsætning

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

l DansK branDteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloriDan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linDe branDmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit branDserviCe

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

reDnings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

stuDsgaarD branDmateriel

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted


19. informationssystemer

DansK essenteCh

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

20. lofts- og vægbeKlæDning

DeKo, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

ivarsson & Co. a/s

Ubrændbare og brandsikre byggeplader.

Brandsikring af stålkonstruktioner.

Kometvej 36, 6230 Rødekro

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20

21. maritimt siKKerheDsuDstyr

pro-safe refleCtion a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, både, kompressorer,

reflekser.

22. nøDbeslag

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. raDio-/KommuniKationsuDstyr

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

lmr raDiosystemer a/s

Egevej 4, 6200 Aabenraa.

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmr.as

mørKeDal teleCom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

niros CommuniCations a/s

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

raDioCom DanmarK aps

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg.

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70

www.radiocom.dk.

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer.

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine-

radioer. Flyradioer.

Scannere.

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways.

tp serviCeCenter fyn

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt-

centraler.

Zenitel DenmarK a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

24. råDgivenDe firmaer

Danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

DansprinKler aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nielsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

novenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

viD aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge.

www.vidaps.com

25. siKKerheDsbelysning

safeeXit a/s

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk.

26. siKringssKilte

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloriDan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linDe branDmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

27. stationære sluKningsanlæg

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s brønDum a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 66 64 00

Danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l DansK branDteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

DansprinKler aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nielsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr DanmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

s gw sprinKler a/s

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

l & h rørbyg a/s

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

HVEm SæLgEr ...

siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrateD solutions

n (DenmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

28. total renovering

af seKunDærsKaDer

arepa firenew a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

iss Damage Control a/s

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

neris sKaDeserviCe a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

sKaDeserviCe DanmarK

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00

polygon sKaDebegrænsning

munters fugtteKniK

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

29. tv- og viDeoovervågning

metorion musiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

30. tyverisiKring

l siemens a/s, builDing teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

31. vagtCentraler

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

innovative business software a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk, info@innovative.dk

intergraph DanmarK

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

mørKeDal teleCom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

32. vanDfylDte slangevinDer

s apollo branDmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falCK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloriDan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

hwam venti as

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com, www.hwamventi.com

s linDe branDmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

33. vanDtåge sluKningsanlæg

Danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

novenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

viD aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

s medlem af Dansk

brandsikrings forening

l medlem af

sikkerhedsbranchen

n Dansk leverandør

af ståldøre

tEgN EN optAgElSE

UNDER

“hVEm SÆlgER ...”

Ring til:

ekström annonce

service

telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN


Afsender: Brandvæsen, Postboks 7777, 7000 Fredericia

www.vestmedia.dk

Alle har nogen

at komme hjem til

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til

offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige

myndigheder, industrien samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer sine kunder

med tilpassede løsninger tværs af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning tilbyder

Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter med

tilhørende overnatningsmuligheder

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

More magazines by this user
Similar magazines