Rapport fra analyse af Bakkehuset.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

NOTAT
Til
Kopi
Fra
Arbejdsgruppen: Frank Christensen, Lena Storgaard, Inger
Vestergaard, Tove Sanderhoff
Emne
Rapport fra analyse af Bakkehusets økonomi
Rapport fra analyse af Bakkehuset – overgang
til almenboliger
I. Baggrund.
1. Analysens baggrund og formål.
Voksenhandicap og
Socialpsykiatri
I løbet af 2008 gjorde lederen af Center Bakkehuset opmærksom på, at
han forventede alvorlige budgetproblemer, når Bakkehuset blev taget i
fuldt brug i august/september 2008 efter endt ombygning til
Almenboliger.
I september 2008 blev der holdt et ”bekymringsmøde” med fagchef,
koordinator for Myndighed og økonomikonsulenten. Mødet affødte ikke
konkrete budgetændringer.
Bakkehuset blev anmodet om en konkret vurdering af lønforbruget. En
vurdering som ikke blev gennemført på grund af stort arbejdspres i
forbindelse med ibrugtagning af den sidste del af ombygningen og
sammenflytningen af brugere og medarbejdere på kryds og tværs af de
gamle afdelinger.
I marts 2009 blev der faktuelt konstateret et merforbrug på Bakkehuset
i regnskab 2008 og udsigt til et betydeligt merforbrug i 2009.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede derfor i forbindelse med et
temamøde i foråret 2009, at der gennemføres en analyse på
Bakkehuset.
Det er Bakkehusets vurdering, at merforbruget har nøje sammenhæng
med ombygningen af Center Bakkehuset til Almenboliger.
Telefon
99 74 15 68
E-post
tove.sanderhoff@rksk.dk
Dato
25. november 2009
Sagsnummer
2009061315A

Analysens formål er, at
• vurdere den samlede budgetproblemstilling på Bakkehuset.
herunder:
a. Hvad ombygningen til Almenboliger har betydet af
engangsudgifter og vedvarende driftsudgifter
b. Hvad der skyldes andre forhold.
• danne grundlag for en handleplan for at bringe overensstemmelse
mellem budget og forbrug.
2. Hvad er Bakkehuset?
Center Bakkehuset er Ringkøbing–Skjern Kommunes specialtilbud for
voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Bakkehuset består af 37 boliger og et daghjem.
Målgruppen er mennesker, der har et omfattende handicap. Udover
udviklingshæmning oftest med følgehandicap som epilepsi, spasticitet,
autisme, medfødt døvblindhed eller kommunikationsvanskeligheder.
Nogle har et handicap, der gør, at de let reagerer voldsomt og voldeligt,
når der sker uforudsete ting, der gør dem bange. Dermed hører
brugergruppen til de mest ressourcekrævende mennesker overhovedet.
Beboerne på Center Bakkehuset har behov for intensiv støtte og omsorg
for at kunne fungere i hverdagen. Kun få har sprog, så det stiller store
krav til personalet at afkode, hvad de vil, hvad de bliver glade for, hvad
de bliver kede af eller skræmt af. Ingen forstår en kollektiv besked, men
har brug for individuel hjælp og støtte i alle henseender. Beboernes
generelle udvikling og kognitive niveau medfører, at de ikke er i stand til
at være overladt til sig selv på noget tidspunkt af døgnet.
I afdelingen for ”enkeltmandsprojekter” - Kvartetten - bor 4 brugere med
særlige behov. Dagligdagen tilrettelægges individuelt og i størst muligt
omfang med et indhold brugeren udtrykker glæde omkring. Struktur og
systematik er af afgørende vigtighed for brugergruppen. Der lægges stor
vægt på det ”positive samvær” i såvel krav- som adspredelsessituationer.
Den faglige metode tager primært udgangspunkt i relationsorienteret
pædagogik, hvor samværet og anerkendelse er det centrale
element. Medarbejderne superviseres løbende af intern supervisor. To
gange årligt afholdes kursus og faglig supervision med eksterne
undervisere. Arbejdsmiljøet i denne gruppe belastes i særlig grad af vold
og har et markant højere sygefravær.
Team Unika er et specialtilbud for Døvblindefødte med fem brugere.
Unika er indrettet med henblik på at varetage de specielle behov, som
mennesker med en alvorlig kombination af syns- og hørenedsættelse
har. Personalegruppen har særlig viden og uddannelse omkring
2

sansehandicap. Der er et tæt samarbejde med Døvblinde Centeret i
Ålborg. Ligeledes samarbejdes der med Nordisk Uddannelsescenter for
Døvblindepersonale ”NUD”.
De øvrige 28 lejligheder er fysisk opdelt i fire teams med hver 7 boliger.
Pædagogisk arbejdes der ud fra et helhedssyn i forhold til beboeren, hvor
udgangspunktet er at tilgodese den enkeltes udvikling samt vedligeholdelse
af funktioner og kompetencer. Der er til stadighed fokus på, at
beboeren oplever indhold og livskvalitet i tilværelsen.
Dagtilbuddet ”Kernen” er et aktivitets- og samværstilbud efter
servicelovens § 104. I ”Kernen” er der fokus på brugerens ressourcer og
muligheder frem for begrænsninger. Aktiviteterne er med til at udvikle og
vedligeholde fysiske, psykiske og sociale kompetencer. For en mindre
gruppe brugere med særlige behov tilbyder daghjemmet aktiviteter i en
tidligere skovriderbolig, i Hoverdal Plantage, ca. 17 km fra Videbæk.
Et meget specialiseret tilbud som Center Bakkehuset stiller ekstra krav til
rekruttering, oplæring og uddannelse af nye medarbejdere og vikarer.
For at medarbejderne kan yde støtte, omsorg, understøtte udvikling og
f.eks. nedbringe magtanvendelser i arbejdet med brugerne, er det
påkrævet, de ansatte grundlæggende er veluddannede, og at der til
stadighed systematisk reflekteres over opnåede erfaringer (Lærende
Organisation).
Den fagligt komplekse opgave udfordrer dagligt personalets faglige og
sociale kompetencer og kræver specialviden indenfor mange fagområder.
Ud over viden om generel udviklingshæmning, skal man også have viden
om autisme, psykiatri, epilepsi, adfærdsforstyrrelser (selvskadende
adfærd), kommunikation med personer, som ikke har noget verbalt
sprog, spasticitet og mange forskellige syndromer.
Desværre står det meget specialiserede tilbud til voksne sjældent øverst
på ønskesedlen hos de nyuddannede, der skal vælge job. Det har
gennem flere år vist sig vanskeligt at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft. Det kan være svært at opretholde motivationen, når
brugernes fremskridt er små, og svært at klare når nogle brugere
reagerer aggressivt.
3. De juridiske ændringer ved ombygning til boliger efter
Almenboligloven.
Ved ombygningen til almenboliger opdeles Centret entydigt i en boligdel
og en servicearealdel.
Boligdelen varetages af kommunens Boligadministration i Viden og
Strategi, der beregner og opkræver husleje, herunder beløb til
vedligeholdelse, sørger for at der udarbejdes vedligeholdelsesplaner og
træffer beslutning om alle reparationer både inden for og udenfor af
3

vedligeholdelsesplanen m.v.
Centerledelsen varetager Servicearealet og det personale, der udfører
bistanden til beboerne.
Udgifter og indtægter skal derfor nøje opdeles i, hvad der vedrører
boligdelen og servicearealdelen.
Det har været en kompliceret overgang at skifte til nye regelsæt, idet nyog
ombygningen er foregået fra slutningen af 2006 til eftersommeren
2008, sideløbende med den daglige drift af Centret. I byggeperioden var
en del beboere genhuset på Birkehuset i Brande, mens de øvrige forblev
på det gamle Bakkehuset, indtil de rykkede over i de nybyggede boliger,
mens det gamle Bakkehuset blev ombygget. Nogle af de tungeste
beboere blev internt genhuset i de nye boliger, før de varigt kunne flytte
ind i de ombyggede boliger i det gamle Bakkehuset.
Byggefasen har været en betydelig arbejdsmæssig belastning for især
centerledelsen. Byggefasen er samtidig faldet sammen med overgangen
fra Amtet til Kommunen og dermed skift af samarbejdspartnere midt i
byggeperioden.
4. De konkrete ændringer som følge af ombygningen til
almenboliger.
Bilag:
- Tegning af det nye Bakkehuset efter ombygningen.
M2 BoligService- I alt
Ombygning: arealareal Før 1700 1158 2858
Efter 3069 2201 5270
Tilvækst 1369 1043 2412
Tilvækst % 81% 90% 84%
a. Det samlede areal er vokset med 84 % eller næsten fordoblet.
Servicearealet, der betyder mest for den kommunale økonomi, er
næsten fordoblet med en vækst på 90 %.
b. Tidligere var der 2 hygiejnerum med bad og toilet på hver afdeling
samt 1 hygiejnerum på Lyngtoften, i alt 9 hygiejnerum, samt 5
små beboertoiletter på Lyngtoften. Nu er der 37 store individuelle
beboerbad- og toiletrum, der alle skal rengøres og udstyres med
de hjælpemidler, som er nødvendige for den pgl. beboer.
Desuden er der nu 13 personaletoiletter mod tidligere 5.
4

c. Den større afstand til beboerne inde i lejlighederne har skabt
behov for flere alarmer og flere medarbejdere for at kunne
overskue, hvordan de enkelte brugere har det inde i deres
lejligheder. Der er behov for 1 nattevagt mere på grund af
afstandene samt beboerne i Unika og Specialafdelingen.
d. Den fysiske indretning er ændret, således at de 37 beboere nu er
fordelt på 6 afdelinger i stedet for 5 afdelinger. Det giver færre
beboere pr. afdeling og vagtplan end før.
e. Materialevalg og indretning er mindre robust i forhold til
kørestolsbrugere end på det gamle Bakkehuset. Det giver en del
ekstraudgifter til reparationer, opsætning af mere hårdføre
materialer på udsatte steder, udskiftning af termostatventiler på
radiatorer, der rager ud, så de let rammes af kørestolene, m.v.
Det gamle Bakkehuset havde vandskurede murstensvægge,
linoleumsgulve, hvor belægningen var trukket op ad væggen, og
gangbarrer langs væggene, der samtidig holdt kørestole væk, så
de ikke kunne skramme væggen. Døre og dørkarme var af træ, så
skrammer blot kunne males over. Vådrum var beklædt med fliser,
men med en liste forneden, der beskyttede fliserne mod kørestole
m.v. I det nye Bakkehuset er væggene betonelementer, som er
pudset og tapetseret og let flås op af kørestole, rulleborde m.v.
Dørene af en laminat, hvor der slås skaller af på kanterne. I
vådrummene mangler der en fenderliste, så nederste fliserække er
ubeskyttet og let slås i stykker af kørestole og badestole.
II Budgetmæssige forhold.
5. Anlægsbudgettet.
Anlægsbevillingen blev vedtaget af Amtsrådet i marts 2006.
Til inventar i servicearealet blev afsat 25.000 kr. pr. bolig, i alt 925.000
kr. Samme beløb pr. bolig, som til Rosengården og Holmelunden, hvor
beboerne ikke er fysisk og psykisk handicappede i samme grad som på
Bakkehuset.
På det tidspunkt var der i Amtet en forventning om, at hjælpemidlerne
efter ombygning til almenboliger ville blive bevilget som personlige
hjælpemidler, bortset fra lifte o. lign.
Anlægsbudgettet har været stramt i byggeperioden, og derfor blev en del
udgifter i første runde presset over på driftsbudgettet i servicearealdelen.
I maj 2009 besluttede Byrådet imidlertid i forbindelse med afslutningen
af anlægsregnskabet for Bakkehuset at overføre et restbeløb på
5

anlægsbevillingen til 2009. Der blev overført 1,0 mio.kr. netto til
servicearealdelen og 0,457 mio.kr. til boligdelen.
Det gjorde det muligt, at ompostere alle engangsanlægsudgifter, der var
afholdt på driften i 2007, 2008 og 2009 til anlægsbudgettet i 2009.
For servicearealet udgør de omposterede engangsanlægsudgifter:
2007: 0,525 mio. kr.
2008: 0,274 mio. kr.
2009: 0,406 mio. kr.
I alt 1,205 mio. kr. brutto, svarende til 1,0 mio. kr. netto efter
afløftning af moms.
For boligararealet er der tilsvarende omposteret engangsanlægsbeløb,
således at de ikke længere belaster driften af boligerne og dermed
huslejen.
De omkonterede udgifter på servicearealet vedrørte bl.a. APV
hjælpemidler, som Bakkehuset skal betale, fordi deres formål er et godt
fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Alarmer hos beboerne p.g.a de
større afstande. Reparationer og udbedringer af arbejder, der var for
dårligt eller uhensigtsmæssigt udført i byggeriet m.v.
Men daghjemmet er fortsat ikke renoveret, og der er fortsat problemer
med materialevalg, energistyring m.v.
Der mangler bl.a. elektronisk styring af radiatorer på gangene, der ofte
har store vinduesarealer, og de mange vinduer skal åbnes og lukkes
manuelt.
Fællesarealerne er små i forhold til de mange kørestolsbrugere. Det er
særligt problematisk i team 4, hvor en fejl i byggeperioden bl.a. medførte
placering af en kogeø midt i fællesarealet, døre der spærrer for passage,
m.v.
6. Udviklingen i driftsbudget og forbrug i årene 2005 til 2009.
Specialhjemmet Bakkehuset blev indtil ombygningen drevet sammen
med Lyngtoften, et specialtilbud til døvblinde. Efter ombygningen er de
to tilbud integreret i samme hus. Der er fortsat 37 pladser i alt.
I forhold til de bogførte regnskaber for 2007 og 2008 kunne driftsresultatet
have set bedre ud, hvis engangsanlægsudgifterne ikke var blevet
ført på driften i de pgl. år. Jf. afsnit 5
Udviklingen i hovedtræk – med fokus på lønudgiften.
2005:
I efteråret 2005 blev der efter flere års underskud påbegyndt en tilpasning
af forbruget til budgettet i forbindelse med lederskifte.
6

Året sluttede med et lille overskud på løn med 323.000 kr. efter
tillægsbevillinger på i alt på 3,587 mio.kr. og et underskud på øvrige
udgifter på -208.000 kr.
Heri var der:
Vedvarende bevillinger på 2,117 mio. kr. til nattevagt og støttetimer til
konkret beboer samt til Lyngtoften samt lidt til løn generelt.
Engangsbevillinger på 0,164 mio. kr. til midlertidig nattevagt, samt
engangsbevilling på 1,360 mio. kr. til dækning af det forventede
samlede underskud.
Det overførte underskud fra 2004 var på -0,929 mio. kr.
2006:
Konsekvensen af de vedvarende tillægsbevillinger i 2005 er på 2,044
mio. kr. i 2006, der indgår i det vedtagne budget 2006.
I 2006 blev der derudover givet tillægsbevillinger på 919.000 kr. til løn.
Heraf 132.000 kr. til en vedvarende opnormering af sekretærbistanden
med 28 timer fra 1. maj 2006 og 95.000 kr. i forbindelse med
konvertering af tjenestemandstillinger til overenskomstansættelse med
løbende optjent pension, samt 100.000 kr. til vedvarende løntillæg til
medarbejdere i Specialgruppen.
Resten vedrører udmøntning af overenskomst 2005.
2006 sluttede med et underskud på -720.000 kr. på løn og et overskud
på 369.000 kr. på øvrige udgifter.
Det samlede underskud var på -283.000 kr. i alt.
Det samlede merforbrug skyldes en udgift sidst på året til anskaffelse af
en bus. Amtets administration havde givet sin tilladelse, idet voksenafdelingen
i Amtet totalt set havde et mindreforbrug inden for afdelingens
budgetramme.
Merforbruget på løn skyldes formentlig, at udmøntningen af OK 2005
sker i 2006 med tilbagevirkende kraft til 1. april 2005.
2007:
Året slutter med overskud på løn med 1,089 mio. kr. efter
tillægsbevillinger på 2,400 mio. kr. Heraf 0,666 mio. kr. vedr.
genhusning i Brande i forbindelse med ombygningen og 1,459 mio. kr.
vedr. hjemtagelse af enkeltmandsprojekt (delårs), hvor den vedvarende
tillægsbevilling er på 2,5 mio. kr.
Der er et merforbrug på øvrige udgifter på -324.000 kr., hvoraf
525.000 kr. skyldes engangsanlægsudgifter, der blev ført på driften.
Det samlede overskud er på 765.000 kr. eller 1,290 mio.kr., hvis der
ikke var konteret engangsanlægsudgifter på driften.
7

2008:
Der er et mindre overskud på løn med 0,132 mio. kr.
Det vedtagne lønbudget indeholder den vedvarende bevilling til
enkeltmandsprojektet samt den midlertidige bevilling på 666.000 kr. til
fortsat genhusning i Brande samt et engangsbeløb på 300.000 kr. i
forbindelse med intern omflytning af enkeltmandsprojektet til den
endelige bolig.
Der er givet tillægsbevillinger til lønbudgettet med i alt 1,466 mio. kr.
Heraf overførsel fra 2007 med +0,765 mio. og et engangseffektiviseringskrav
på -386.000 kr. samt et vedvarende effektiviseringsbidrag,
der starter på -37.000 i 2008. Øvrige tillægsbevillinger er Ny Løn og
Overenskomst.
Overførselsbeløbet blev anvendt til ekstra personaleindsats i forbindelse
med, at brugere og medarbejdere blev flyttet rundt til nye afdelinger,
og medarbejderne derfor havde behov for oplæring/kendskab til de
brugere, de blev knyttet til efter omflytningen på tværs af de gamle
afdelinger. Desuden blev overførslen brugt til udmøntning af effektiviseringskravene.
På øvrige udgifter er der et merforbrug på -591.000 kr., hvoraf -
274.000 kr. skyldes engangsanlægsudgifter.
Det samlede merforbrug er på -459.000 kr. eller -185.000 kr. hvis der
ikke var konteret engangsanlægsudgifter på driften.
2009:
Det vedtagne lønbudget 2009 indeholder det vedvarende
effektiviseringsbidrag på – 761.000 kr. Desuden bortfald af
engangsbeløbet på 300.000 i 2008 til enkeltmandsprojekt, samt
bortfald af genhusningsbeløb på 666.000 kr. En samlet reduktion på
-1,690 mio. kr. i forhold til lønbudget 2008.
Principielt bortfalder dog samtidig de tilsvarende udgifter, bortset fra
effektiviseringsbidraget på -761.000 kr.
I 2009 er der givet tillægsbevillinger (inkl. overenskomststigninger) til
løn på 581.000 kr., herunder en intern omflytning på 304.000 kr. fra
boligdelen som betaling for pedel- og rengøringsbistand i boligdelen.
På øvrig drift er der et overførselsbeløb fra 2008 på -459.000 kr. og en
engangsmerindtægt på 799.000 kr. som følge af ompostering i 2009 af
engangsanlægsudgifter vedr. 2007 og 2008. Forbruget på øvrige
udgifter er derfor nedbragt med 340.000 kr. i 2009 (engangsvirkning)
I Økonomisystemet ligger forbrugsprocenten pr. 31. oktober 2009 for
det samlede budget på 90,8 % eller 9,0 % over det summarisk
forventede forbrug, svarende til et fremskrevet merforbrug på ca. 3,4
mio. kr. på årsbasis, hvis udviklingen på lønforbruget og øvrig drift
8

fortsætter. Fordelingen af det således fremskrevne merforbrug er 2,9
mio. kr. på løn og 0,5 mio. kr. på øvrig drift.
Den anvendte fremskrivningsmetode er dog ret grov og dermed
usikker, idet der er indtægts- og udgiftstyper, der kun afregnes sidst på
året.
III Faktorer bag den økonomiske ubalance på
Bakkehuset.
7. Vedvarende merudgifter som direkte følge af overgang til
Almenboliger:
Merudgifter til el, vand og varme samt øvrige ejendomsudgifter:
Ved budgetlægningen i 2006 for 2007-11 fik Bakkehuset tilført midler
svarende til det dengang forudsatte areal, ekskl. daghjemmet der blev
glemt.
Merudgift ved forøgelsen af servicearealet, samt til daghjem: 0,138 mio.kr.
Merudgiften beregnes med 150 kr. pr. m2.
Merudgifter til rengøring i fht, det gamle Bakkehuset:
Ved rengøringsassistenter:
I det gamle Bakkehuset + Lyngtoften blev anvendt 65 rengøringsassistenttimer
til serviceareal og beboerbad- og toilet.
Servicearealet var tidligere 1158 m2, og det er forøget med 1043 m2, eller
90 %, heraf dog en del gangareal.
Bad og toiletrum er forøget fra 9 store fælles bade- og toiletrum + 5 små
beboertoiletter + personaletoiletter til 37 store beboerbad- og toiletter og 13
personale- og gæstetoiletter, samt flere hjælpemidler. D.v.s. mere end en
fordobling.
Aktuelt er rengøringstimerne udvidet med 25 timer, og rengøringsassistenterne
vurderer, at der er behov for yderligere 16 timer. D.v.s en forøgelse
med 41 timer i forhold til 65 timer, eller med 63 %.
For en umiddelbar betragtning virker dette rimeligt.
Merudgiften ved en stigning til 106 timer ugentlig uden vikardækning
udgør: 0,309 mio. kr.
Pædagogiske personaletimer der anvendes til rengøring, inkl. hjælpemidler:
Personalet gør rent i boligerne (ekskl. bad), gør hjælpemidlerne rene samt
lidt i fællesarealer.
Rengøringen af de nuværende boliger skønnes af Bakkehuset at tage 1½-2
9

timer ugentligt.
Boligerne ekskl. badeværelset er på ca. 30 m2. De tidligere værelser var på
12-14 m2. D.v.s. en fordobling af arealet.
Med uændret standard vurderes rengøringen at tage knap dobbelt så lang
tid som før ombygningen. D.v.s. ¾ time mere om ugen, eller 0,76
fuldtidsstilling á 342.000 kr. årligt.
Merudgiften: 0,257 mio. kr.
Vinduespudsning:
I det gamle Bakkehuset var der 125 vinduer. I det nye Bakkehuset er der
1025 vinduer.
I 2007 og 2008 blev udgiften til vinduespudsning til både boliger og
serviceareal betalt fra servicearealbudgettet.
Udgiften udgjorde 16.000 kr. i 2007 og 20.000 kr. i 2008.
I 2009 er den tilsvarende udgift på 60.000 kr. for det samlede Bakkehuset.
D.v.s. mindst en fordobling af udgiften.
Fra 2009 foretages imidlertid en fordeling af udgiften mellem serviceareal og
boliger, hvor 36 % tilfalder servicearealet med 22.000 kr.
For servicearealbudgettet er den oplevede stigning fra 2008 til 2009 derfor
kun på 2.000 kr.
Vedligehold af større udvendige arealer og vedligehold af meget større
bygninger.
Merudgiften har ikke kunnet opgøres.
Nattevagt:
Før ombygningen var der 2 nattevagter på Bakkehuset og 1 nattevagt på
Lyngtoften, i alt 3 nattevagter.
Efter ombygningen er der 4 nattevagter.
Kvartetten (specialafdelingen) samt Unika (døvblinde) binder hver 1
nattevagt. Kvartetten p.g.a. beboernes tyngde og Unika, fordi det er
nødvendigt at sidde hos en beboer, der kommer til skade, hvis han selv står
ud af sengen. Det vurderes nødvendigt med to nattevagter til resten af
huset på grund af afstandene efter ombygningen, og fordi Arbejdstilsynet
kræver to medarbejdere ved visse forflytninger.
Merudgiften:
Inkl. faste nattevagtstillæg, og øvrige særydelser: 0,938 mio. kr.
Merudgifter som følge af færre beboere pr. afdeling.
10

Umiddelbart har omlægningen til flere mindre afdelinger ikke medført
merudgifter ud over ovennævnte nattevagt. Spredningen af medarbejderne
på flere mindre afdelinger kan dog skabe en større sårbarhed i hverdagen og
evt. et større behov for vikardækning.
Merudgifter i alt som følge af ombygningen: 1,640 mio.kr
8. Merudgifter til løn i vagtplanen
I Amtets bolighandlingsplan var det en forudsætning, at overgangen til
Almenboliger var budgetneutral i forhold til personaleforbruget.
I amtet og i kommunen er der lønsumsstyring. Det betyder, at den enkelte
aftaleenhed er tildelt en given lønsum. Inden for denne lønsum kan
aftaleenheden ansætte medarbejdere inden for de ønskede faggrupper.
Lønsummen reguleres i forhold til den generelle overenskomstudvikling,
men ikke i forhold til anciennitetsudvikling. Anciennitetsudviklingen er
forudsat dækket ind via den løbende til- og afgang af personale.
På Center Bakkehuset var der i 2008 et merforbrug til løn på 132.000 kr.
efter at overførselsbeløbet fra 2007 var brugt. Det gik bl.a. til
oplæring/omstilling af personalet i forbindelse med omflytningen af
beboerne ved sammenflytningen i august/september 2008 samt et
engangseffektiviseringsbidrag.
I 2009 tegner det pr. 31. oktober til et merforbrug på løn i størrelsesordenen
2,9 mio.kr. ud fra Økonomisystemet. Forbrugsprocenten på årsbasis
vurderes ved udgangen af oktober til ca. 107,7 %
Som nævnt i afsnit 6 er Bakkehusets oprindelige lønbudget i 2009 reduceret
med -1,7 mio. kr. i forhold til 2008. Principielt er der dog samtidig bortfaldet
udgifter for knap 1 mio. kr. til genhusning m.v. Derudover er der et negativt
overførselsbeløb fra 2008.
Bakkehusets ledelse har imidlertid ikke fundet det forsvarligt at reducere
lønforbruget i fuldt omfang svarende til lønbudgettet for 2008 og 2009.
Med henblik på at vurdere forsvarligheden blev det i analysegruppen
besluttet at anskueliggøre timeforbruget ved at opstille de aktuelle
vagtplaner for de enkelte afdelinger, inkl. vikardækning og særydelser.
Vagtplanerne viser, hvor mange medarbejdere der er på arbejde på de
respektive afdelinger i alle døgnets timer, på hverdage og i weekender.
Desuden beregner vagtplanmodellen udgifter til den overenskomstbestemte
afspadsering i forbindelse med aften-nattimer, søndagstimer, m.v. samt
vikardækning af 6 ugers ferie, 1 uges sygdom og 1 uges kursus.
Vagtplanmodellen indeholder ikke udbetaling af særydelser, der ikke kan
afspadseres (kronebeløb der er knyttet til arbejde på bestemte skæve
tidspunkter). Intern Udvikling og Personale har i stedet beregnet udgiften til
11

de faste særydelser, der er knyttet til vagtplanen.
De aktuelle vagtplaner er desuden sammenlignet med de vagtplaner, der
blev udarbejdet i eftersommeren 2007 for det nye Bakkehuset i forbindelse
med opdeling i takstgrupper fra 2008, herunder etablering af den særlige
afdeling for enkeltmandprojekter.
Meget kort er resultatet, at de aktuelle vagtplaner ikke kan rummes inden
for det nuværende lønbudget.
Vagtplanen + løn til ledelse, administration, pedel og rengøring ligger 3,1
mio. kr. over det aktuelle lønbudget.
Heri er inkluderet overenskomstbestemte særydelser med 1,6 mio. kr.
Samtidig rummer den faktiske vagtplan i 2009 færre timer end den
vagtplan, der i 2007 blev anvendt ved oprettelsen af takstgrupper og
takstberegning for 2008.
Den nuværende vagtplan ligger desuden på niveau med vagtplanen fra 2006
før ombygningen, når der tages højde for et hjemtaget enkeltmandsprojekt,
en ekstra nattevagt, og overenskomstændringer i perioden.
Det er vurderingen i Specialteam, at det vil være vanskeligt at reducere i det
direkte timeforbrug i den aktuelle vagtplan.
Ugentligt timeforbrug og udgift på årsbasis: Årsløn på 342.000 i begge
vagtplaner
Vagtplan 2009 Vagtplan 2007 (i 2009 løn)
Afdeling Beboere Ugentlige
timer
Årlig
udgift
Afdeling Beboere Ugentlige
timer
Årlig
udgift
Team 1 7 307
mio. kr.
3,9
Team 2 7 307 3,9 21 boliger 21 1032 13,2
Team 3 7 307 3,9
Team 4 7 393 5,0 Spec. L 7 432 5,5
Unika 5 365 4,5 Døvblinde 5 392 5,1
Kvartetten 4 560 7,0 Specialafd 4 611 7,9
Nattevagt 252 3,4 Nattevagt 245 3,2
I alt boafd. 37 2491 31,5 Ialt boafd 37 2712 35,0
Daghjem 259 2,9 259 2,9
Total: 2750 34,4 2971 37,9
-8,1 % -9,9 % 100 % 100 %
Oversigten viser det antal timer, hvor der er medarbejdere i arbejde på
afdelingen.
Udgiftsberegningen indeholder desuden vikardækning af den faste
afspadsering af søndagstimer, aften/nat, ferie, efteruddannelse, sygdom
12

og personalemøder.
Udover vagtplanudgifter er der løn til ledelse, administration, rengøring og
pedel, i alt 4,6 mio. kr. samt 1,6 mio. kr. til særydelser.
Oversigten viser, at vagtplanerne fra 2007 for det nye Bakkehuset ville
have kostet 37,9 mio. kr., mens den faktiske vagtplan i 2009 koster 34,4
mio. kr. eller 3,5 mio. kr. mindre.
Udtrykt i procent er 2009 timeforbruget 8,1 % mindre end i den forventede
vagtplan fra 2007.
9. Sygefravær
I vagtplanerne er forudsat 8 ugers vikardækning til 6 ugers ferie, 1 uges
uddannelse og 1 uges sygdom.
På Bakkehuset var sygefraværet i 2007 på 16 dage og 20 dage i 2008.
Sygefraværet er helt på linje med de øvrige centre. Men ligger over den
uge, der er forudsat i vagtplanen.
En del skyldes arbejdsskader, som især forekommer i Specialafdelingen
og Døvblindeafdelingen, med henholdsvis 29 og 15 skader på 1 år.
Men sammenlignet med andre centre giver sygefraværet i sig selv ikke
nogen forklaring på merudgifterne.
10. Brugere som er / er blevet tungere end forudsat ved
fastlæggelse af takstgrupper og vagtplaner.
Det er vurderingen, at der er flere brugere, som reelt ikke kan rummes
inden for den takstgruppe, de er placeret i. Enkelte skulle fra starten af
takstgruppesystemet i 2008 have været placeret i takstgruppen for
enkeltmandsprojekter, andre er blevet mere krævende efterhånden.
Der er foretaget en konkret vurdering heraf. Resultatet beskrives i afsnit
IV, pkt. 14 Specialteams handlemuligheder.
11. Øvrige udgifter.
Som de øvrige centre har Bakkehuset de sidste år fået nye udgifter til
IT-licencer:
- KMD vagtplan m.v. 64.000 kr.
- Officepakken samt Notes (almindelige kontorsystemer) på 47.000 kr.
- Fagsystemet Bosted på 135.000 kr.,
I alt 246.000 kr. til systemer, der ikke kan undværes i den daglige drift.
Som de øvrige centre oplever Bakkehuset stigende udgifter til
forsikringer - især arbejdsskadeforsikringer og eftersyn af de mange
særlige anordninger, som døråbnere, lifte, brandalarmer m.v.
13

Der er ikke foretaget en konkret sammenligning af udgiftsniveauet med
de øvrige centre.
Men Bakkehuset har et merforbrug på øvrige udgifter.
12.Samlet resultat af analysen:
For de udgifter, der er opgjort som en direkte følge af ombygningen af
Bakkehuset, indgår de direkte afledte lønmerudgifter også i de
merudgifter, der er opgjort i forbindelse med vagtplan- og øvrige
lønudgifter.
Merudgifter på Bakkehuset – mio. kr. på årsbasis pl 2009
1.Direkte følge af ombygningen:
Øvrige udgifter:
El, vand og varme samt øvrige ejendomsudgifter 0,138
Løn:
Nattevagt 0,938
Rengøringsassistenter 0,309
Pædagogernes rengøring af boliger og
0,257
hjælpemidler
Løn i alt – direkte følge 1,504
2. Merudgift – ej direkte følge af ombygningen:
Merudgifter i vagtplan 2009 og øvrige lønudgifter: 3,075
minus løn som direkte følge af ombygningen 1,504
Merudgifter til løn – ej direkte følge af ombygn: 1,571
3. Samlet merudgift på Bakkehuset: 3,213
Samlet merudgift på Bakkehuset: pl 2010 3,276
Forventet merudgift i 2010:
Den forventede merudgift i 2010 vil alt andet lige svare til ovenstående
merudgift på 3,2 mio. i 2009 niveau.
I 2010 niveau vil beløbet udgøre 3,3 mio.kr.
Derudover er der en ubalance på øvrig drift på ca. 0,5 mio. kr.
I alt et forventet merforbrug på ca. 3,8 mio. kr. fra 2010.
Konkret forventet merudgift i 2009:
Ved en simpel fremskrivning af forbruget pr. 31. oktober 2009 tegner den
forventede merudgift for hele året til 2,9 mio. kr. på løn og 0,5 mio. kr. på
14

øvrige udgifter. I alt 3,4 mio. kr.
Der kan fortsat ske ændringer de sidste 2 måneder i 2009.
13. Konsekvenser for takstberegning og indtægter ved salg af
pladser.
Merforbruget i 2009 vil delvist blive efterreguleret på taksterne i 2011.
Aconto taksterne for 2010 er beregnet og udmeldt ud fra det vedtagne
budget 2010. Men konsekvensen for den endelige takst i 2010 vil afhænge
af det budgetniveau, der besluttes for Bakkehuset, og hvordan det
finansieres.
Bakkehuset sælger 2/3 af pladserne, så merudgiften vil påvirke andre
kommuner. Men udgiftsstigninger er ikke i overensstemmelse med de
aktuelle mellemkommunale signaler om udgiftsreduktioner.
Oversigt over salg af pladser:
Takst grupper Andre
betalingskommuner
Egne
pladser
Takst 2009 pr. år:
Mio. kr.
Bo Dag
Enkeltmandsprojekter 2 2 1,984 0,511
Døvblinde 4 1 1,137 0,298
Specialgruppe 2 5 2 0,872 0,230
Specialgruppe 1 14 7 0,763 0,203
I alt 25 12
IV Handlemuligheder:
14. Handlemuligheder i Specialteam:
Fra 2010:
Revurdere om der er beboere, som er blevet markant dyrere end den
takstgruppe, de befinder sig i?
I givet fald flytte de pgl. beboere til en anden takstgruppe eller opkræve
tillægstakster for beboere, som ikke passer ind i en eksisterende
takstgruppe.
Hvis det giver øgede indtægter, er der mulighed for at tilføre Bakkehuset
flere midler.
Specialteam har i samarbejde med Bakkehuset gennemført en vurdering.
15

Resultatet er, at det vurderes, at der bør opkræves tillægstakster for 3
særligt udgiftskrævende beboere, og at 1 beboer bør flyttes fra
takstgruppe 1 til takstgruppe 2.
Merindtægten vil i 2010 være på 3,3 mio. kr. inkl. overhead på 0,7
mio.kr.
2009:
Specialteam vurderer, at Bakkehuset ikke på nogen forsvarlig måde kan
spare sig ud af et overført underskud fra 2009 til 2010.
15. Handlemuligheder på Bakkehuset.
Fagchefen har anmodet Bakkehuset om at beskrive initiativer til at
minimere udgifterne i 2009 og handlemuligheder for at reducere
udgifterne fra 2010 og frem.
Bakkehusets forslag:
Allerede gennemførte besparelser i 2009:
I forhold til den vagtplansnormering, der blev udarbejdet i 2007, er der
reduceret ganske betydeligt. Yderligere er en række aktiviteter aflyst
eller gennemført mindre udgiftskrævende. Her er der bl.a. tale om
kursus- og efteruddannelse og planlagte internattemadage rettet mod
arbejdsmiljøet. En række ønsker, i forbindelse med ibrugtagningen af det
nye, er udskudt. F.eks. indretningen af mødelokaler med tidssvarende
AV-udstyr, færdiggørelse af beskæftigelseslokaler med lys- og lydanlæg.
Endelig trænger møblementet i servicearealerne mange steder til
udskiftning. Vedligeholdelsesarbejde på bygningerne (servicearealerne)
er udskudt. Endelig er plan for udskiftning og vedligeholdelse af centrets
busser suspenderet.
Forslag til 2010 – 1,2 mio. kr.
Basisnormeringerne i de enkelte teams er skåret ned til et niveau, der
ikke kalder på yderligere nedskæringer. Besparelseskravet for 2010 på
ca. 1.2 mio. søges derfor ved yderligere effektivisering af den daglige
drift, samt undladelser eller udskydelse af aktiviteter, arrangementer,
indkøb etc.
Nedlæggelse af stedfortræderstillingen: Kr. 250.000
En del af lønudgiften er allerede anvendt i aflønningen af
nuværende HR-konsulent.
Effektivisering i forbindelse med Personalemøder: Kr. 150.000
Personalemøderne spredes over forskellige ugedage,
således ”overskudspersonale”, der skal deltage i ”eget”
personalemøde, dækker vikaropgaver i andre teams.
16

Effektivisering af samarbejdet mellem Daghjem og bodel: kr. 375.000
Daghjemmets medarbejdere medvirker i større omfang i
arbejdet på ”bosiden”. Daghjemmets nuværende ”åbningstid”
fra 9 til 15 ændres fremover til at omfatte 7.00 - 22.00 .
Formålet er at opnå større fleksibilitet og bedre udnyttelse af
ressourcerne ved bedre koordinering af tværgående aktiviteter.
Effektiviseringen af centrets daglige drift kr. 250.000
Der udarbejdes et katalog over rationaliseringsmuligheder.
Tilbageholdenhed ved feriekoloni Kr. 150.000
Det undersøges, om det er muligt at reducere kommunens
serviceaftale vedr. feriekoloni til o. I stedet opkræves brugerne for
”ledsagelse” efter gældende regler.
Øget brugerbetaling – anslået besparelse Kr. 25.000
Det undersøges, om brugerne kan opkræves ”brugerbetaling”
for aktiviteter, der hidtil har været en del af beskæftigelsestilbuddet.
16. Sammenfatning af handlemulighederne.
Langsigtet – fra 2010 og frem:
Forventet merforbrug: pl 10 3,800 mio.kr.
Handlemuligheder:
Specialteam:
- Mulighed for tilførsel til Bakkehuset 3,050 mio.kr.
Bakkehuset:
- Effektivisering af daglige drift jf. ovenstående 1,200 mio.kr.
Forslag:
Bakkehuset får tilført 3,050 mio.kr. fra Specialteam i kraft af
merindtægter ved opkrævning af tillægsydelser og takstgruppeflytning.
Bakkehuset finder selv 1,2 mio. kr. og dækker heraf det resterende
underskud inklusive ubalancen på øvrige driftsudgifter.
Korte sigt – 2009:
Forventet merforbrug – skøn pr. 31. okt. 2009: 3,4 mio. kr.
Udviklingen i de årets sidste 2 måneder kan ændre
beløbet, men ikke radikalt.
Forslag:
17

Specialteam – mindreforbrug på rammekonti i 2009: 0,8 mio. kr.
Eftergivelse af resterende underskud op til: 2,6 mio.kr.
Bilag:
• Tegning af det nye Bakkehuset efter ombygningen.
Øvrige bilag beror på sagen.
18