2004 nr. 1 - Ak73

ak73.dk

2004 nr. 1 - Ak73

AK73 klubbladet

Klubblad for Atletikklubben af 1973 - nummer 1- februar 2004

Plus+

Årets AK73‘er 2003

[Øst DM Cross] [California International Marathon] [og lidt mere ...]

1


Indhold

03 • Leder

Af redaktionen

04 • Øst DM Cross

Af Torben Bille

05 • California International

Marathon

Af Niels Jakob Laustsen

07 • PUMA CELL CUP 2004

Af Karsten Mosegaard

08 • En københavner møder

muren

Af Tina Irner

10 • Lørdagstræning i

Hareskoven

11 • Baby Nyt

12 • Gæt en AK73‘er

14 • Medlemslisten

20 • 5 hurtige

2

Forsiden:

Carsten Gemmer er uden modkandidater blevet

kåret til Årets AK73‘er 2003 pga. den imponerende

indsats, han gennem flere år har gjort for klubben.

Først og fremmest naturligvis det enorme stykke

arbejde, Carsten lagde i Kvindeløbet 2003 - og

som efterfølgende blev belønnet med en yderst

velfortjent ansættelse (med løn!) på Spartas

løbskontor. Redaktionen ønsker Carsten til lykke

og håber fortsat at se ham jævnligt iført AK-trøjen

til træning.


AK73 klubbladet

UDGIVES AF

Atletikklubben af 1973

Idrætshuset

Gunnar Nu Hansens Plads 7

2100 København Ø

REDAKTION

Niels Jakob Laustsen

Vivian Vinter

Jan Frydendal

ARTIKLER SENDES TIL

laustsen@math.ku.dk

BILLEDER SENDES TIL

frydendal@mochasoft.dk

FOTOGRAFER

Peter Ellehauge

Hans Kilian

Gabor Klöczl

OPLAG

275

HJEMMESIDE

www.ak73.dk og www.ak73.org

DEADLINES

1. februar

1. maj

1. august

1. november

UDGIVELSER

1. marts

1. juni

1. september

1. december

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indholdet

i de artikler, som bladet indeholder. De

afspejler alene forfatternes holdninger.

Eftertryk og kopiering af bladet er ikke tilladt

uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Leder

Et nyt løbeår er allerede godt i gang. På Klubbladet

er der blevet skiftet ud i redaktionen, fordi

Henrik og Signe er stoppet. Jeg har derfor

fornøjelsen af at byde velkommen til deres

afløsere: Vivian Vinter, der læser “kårægtur“, og

Jan Frydendal, der laver lay-out.

Imidlertid mangler vi friske folk til at deltage i det

redaktionelle arbejde: finde på emner og

skribenter til artikler (og efterfølgende overtale de

udvalgte skribenter til at skrive artiklerne - men

det plejer heldigvis at være let, og tak til jer alle

sammen for det), samt skrive de faste indlæg som

denne leder, „Gæt en AK‘er“ og „5 hurtige“. Det er

ikke voldsomt tidskrævende og egentlig meget

hyggeligt, ikke mindst fordi man får lejlighed til at

snakke med en masse af klubbens medlemmer,

som man ellers ikke ville komme i kontakt med.

Derfor: overvej om ikke det er noget for dig - og

overtal derefter ham/hende, der løber ved siden

af dig til opvarmningen på tirsdag, til også at melde

sig. Især er vi på udkig efter nogen, der har

fingeren på pulsen i Motions-gruppen.

Og hvad kan man så vente sig af 2004? Personligt

håber jeg, at det bliver året, hvor vi igen får gang

i klubturstraditionen i AK73. Jeg ved, at Karsten

Mosegaard arbejder på en fællestur til Aarhus

1900 Stafetten (se http://www.aarhus1900.dk/

stafet). Den finder sted d. 25. april og består af 10

gange 10km for herrehold og 5 gange 10km for

kvindehold. Endvidere prøver jeg selv at stable

ture på benene til hhv. Etape Bornholm

(se http://www.etape-bornholm.dk), som finder

sted d. 19.-23.juli, og til Berlin Marathon (se http:/

/www.berlin-marathon.com/world/E), som

afholdes d. 26. september. Hvis du er interesseret

i noget af dette, så kontakt mig enten til træning

eller på laustsen@math.ku.dk

Redaktionen ønsker alle rigtig godt løb i 2004.

3


Øst DM Cross,

Bagsværd

16.11.2003

Af Torben Bille

Efter nedlæggelsen af SKAF (Sjællands og

Københavns Atletik Forbund) har man stadig

regionale mesterskaber, men styret af Dansk

Atletik Forbund.

Det var nu ikke noget man lagde mærke til ved

dette års udgave af ØstDM i cross i Hareskoven

ved Bagsværd Sø, da det afgørende er, hvilken

klub der arrangerer løbet, hvilket Bagsværd Atletik

Club klarede ganske udmærket.

AK73 havde til opgaven udpeget et lille, men

kompetent, udpluk af klubbens unge løbere, der

repræsenterede klubben i klassen M35 (mænd

35-39 år).

Gruppen bestod af den erfarne Jesper Bæk, der

arriverede kort før løbets start direkte fra den

Jyske vestkyst, formodentlig overrasket af den

naturstridige østenvind.

Johnny Ptak er vant til at spendere sin weekend i

skovene omkring bopælen i Hillerød. I hvert fald

er ture på 2 - 2½ time ingen ualmindelig

søndagsforeteelse. For ikke at forstyrre hans

træning op til løbet, var han blevet tilmeldt uden

sin viden, da ruten på 12 km højest ville komme

til at vare 3/4 time, og dermed ødelægge hans

ugentlige kilometerregnskab.

Desuden deltog den lokalkendte Torben Bille, der

har løbet Bagsværd Sø Rundt siden 1980, dog

med enkelte pauser.

4

Ruten var på 2 km, der skulle gennemløbes 6

gange. Ruten var uden de store tekniske

udfordringer, da løbet hovedsagelig foregik på

mindre eller større stier. Her var problemet mere

hundeluftere med børn og børneluftere med

hunde. Halvvejs på strækningen var der dog en

kort skrap stigning efterfulgt af en jævnere

stigning. Den skulle nok hævne sig på dem, der

lagde frisk ud. De sidste par hundrede meter mod

mål bestod til gengæld af et godt nedløb.

Strategisk placeret på ruten var Gabor Klöczl, der

med opmuntringer og tilråb skulle foranledige

løberne (os) til at yde en maksimal indsats og

angive tider mellem os indbyrdes. Det blev nu ikke

helt så nødvendigt, da vi på en eller anden måde

fik os grupperet inden for et kort interval, i hvert

fald på de første tre omgange.

Starten gik. Bæk lagde frisk fra land og Ptak og

Bille fulgtes pænt ad i et mere adstadigt tempo,

men hele tiden med færten af Bæk.

Efter 3. omgang når Ptak og Bille op til Bæk og

går forbi. De ligger i en lille gruppe, der arbejder

sig frem i feltet, og løbende opsluger løbere fra

fronten, mens andre bliver sat af gruppen; som

en levende organisme, der indtager føde og

samtidig skiller sig af med fordøjelsesfunktionens

affaldsstoffer.

Summa summarum ( fra latin, 2. led genitiv pluralis

af summa, egentlig „summernes sum“, overført

betydning: det endelige resultat) AK73 fik en 3.

plads i ØstDM for senior-hold (ud af tre hold) efter

Sparta på første- og andenpladsen.

Johnny blev 2 (sølv) og Torben blev 3 (bronze) i

M35 - ja, der var mere end 3 deltagere, bl.a. Bæk,

der reddede holdet en 1. plads (guld) i M35 4 (fire)

sekunder foran Sparta, hvilket må siges at være

dagens største opmuntring!

Og til arrangørernes ros skal det siges at

medaljeoverrækkelsen gik smertefrit - og man

havde husket medaljerne!!


California

International

Marathon - 3

timers succes, 13

sekunders

nedtur

Af Niels Jakob Laustsen

Sacramento, søndag d. 7. dec. 2003, kl. ca. 10:03:

Sveden driver af mig, og mine mundvige er

krænget nedad i smerte, for mine lårmuskler er

totalt eksploderet, men jeg løber ikke desto mindre

stadig. Forude kan jeg se Capitol, Californiens

parlamentsbygning, som 10 dage forinden er

blevet indtaget af „governator“ Arnold Schwartzenegger.

Målet er lige bag bygningen, ved jeg.

Jeg har ikke checket mit ur de sidste par miles -

alle kræfter koncentreres om at løbe nu, men jeg

er klar over, at jeg ikke er langt fra mit mål om at

komme under 3 timer. Endelig får jeg øje på 26

miles-skiltet. Så er der kun knap 400m tilbage.

Jeg runder et hjørne, kan se et trafiklys forude og

når lige at tænke: „Godt, det viser rødt, for så siger

fodgængersignalet „Don’t walk“ - jeg skal i hvert

fald ikke gå lige nu!“ Ved trafiklyset svinger jeg

igen og kommer ind på opløbsstrækningen. Lige

i svinget ser jeg det officielle løbsur, netop

som det skifter fra 3:00:00 til 3:00:01. Drømmen

om de 3 timer er brast. Nu er det bare om at

komme i mål, så mine stakkels ben kan få fred.

Jeg bliver vaklende fulgt gennem måltunnelen af

en official, fordi jeg ikke er i stand til at svare klart

på, om jeg er ok. Jeg har en fornemmelse af, at

mine ben kan knække sammen under mig, hvert

øjeblik det skal være.

Derfor synes jeg ikke, at jeg kan bebrejde mig

selv for ikke at have givet alt, hvad jeg havde i

mig på dagen, i mit forsøg på at komme under 3

timer. - Efter en liter vand og et par energibarer

når jeg frem til, at jeg formentlig er ok, og der er

ingen tvivl tilbage, da det i køen til massagen

lykkes mig at føre en sammenhængende samtale

på engelsk med ham, som står lige foran mig, og

som jeg har løbet store dele af vejen med (dog

desværre ikke den sidste bid - han kom i mål i

2:59:46).

Lige siden min første maraton i 1997 har det været

mit største løbemål at komme i „club sub 3“ - under

3 timer på en maraton. To gange 3:02 i 2001 havde

ikke gjort dette mål mindre. Begge gange var det

gået galt, fordi mine lårmuskler ved 30-32km var

strammet til og efterhånden nærmest eksploderet

med det resultat, at min skridtlængde og dermed

min hastighed faldt. Derfor havde jeg denne gang

ændret på min træning: Færre intervaller og til

gengæld flere lange ture i maratontempo for at

vænne mine muskler til belastningen.

5


I forbindelse med, at jeg skulle en tur til Californien

i november, havde jeg fået California

International Marathon (CIM) anbefalet af en

kammerat, der havde boet derovre og løbet det

et par gange. Han fortalte, at det er super

velorganiseret, har en hurtig punkt-til-punkt rute

med et nettofald på godt 100m, et stærkt felt på

omkring 5000 løbere, og som regel er vejret

løbevenligt med temperaturer på 5-15C. Oven i

købet lykkedes det mig at lokke klubbens lokale

repræsentant Peter Ellehauge til at være med. Det

betød ikke mindst, at jeg havde selskab på

„dagen-før-dagen“, som vi bl.a. brugte på at køre

ruten igennem i Peters uhyre af en firhjulstrækker.

Vi konstaterede, at godt nok har ruten et nettofald,

men så sandelig også mange (små) bakker opad.

På løbsdagen stod vi op kl 4:45 og blev kørt til

starten i gule, typiske amerikanske skolebusser

(bygget til skolebørn med noget kortere ben end

Peter, fandt vi ud af). Kl. 7:04 blev de to (!)

kørestolsracere sendt af sted, og 7:05 fik alle vi

andre lov til at løbe. Modsat de fleste andre store

løb, jeg kender, var der stort set intet kaos i starten,

som finder sted på en bred, firsporet vej. Vi kom

uden problemer til at stå i 4.-5. række og havde

frit løb fra første skridt.

Den første mile gik nedad, derefter bølgede det

op og ned til pænt efter halvmaratonen. Jeg

huskede omhyggeligt på alle de gode råd, jeg

havde fået, lagde forsigtigt ud og fandt let mit

længe indøvede maratontempo. Peter forsvandt

snart forude. Efter et par miles blev jeg indhentet

af 3-timers pacemakeren og hans gruppe. Jeg

fulgtes med dem indtil ca. 6 miles, hvor jeg på en

lang bakke nedad kom foran dem; deres tempo

var ikke helt højt nok, syntes jeg, velvidende at

jeg havde brug for mindst 1 minut at sætte til af

på de sidste 6-8 miles. Omkring 10 miles fandt

jeg en ny, helt perfekt gruppe at løbe med: to

klubkammerater fra Marathon Maniacs i Seattle,

der løb sæsonens hhv. 16. og 18. maraton. (Ugen

inden havde de løbet et hjemme i Seattle.)

6

Deres mål var omkring 2:58, de løb utrolig jævnt

(de havde jo også øvelsen), og selv om tempoet

var konstant, faldt min puls med ca. 5 slag ved at

„ligge på hjul“. Gruppen voksede efterhånden.

Samarbejdet holdt til omkring 16. mile, hvor den

ene „maniac“ stak af, mens resten af gruppen gik

lidt i stå, så pludselig var jeg alene igen.

Omkring mile 19 dukkede en velkendt rød singlet

med Kaiser Sport-logo i nakken op forude. Det

var Peter. Han gav mig det gode råd at lægge

mig i læ af nogen, men desværre var han ikke

„nogen“ - han var helt færdig pga. en skade i foden

og kunne derfor ikke hjælpe mig. Der var heller

ikke andre i syne, der løb i et passende tempo,

så jeg måtte fortsætte alene det meste af tiden.

Endelig nåede jeg 20 miles. Lårmusklerne var nu

for alvor stramme, men i det mindste var løbets

„indledende fase“ endelig ovre - jeg behøvede ikke

længere holde igen, men kunne løbe frit. Nu skulle

det vise sig, om min viljestyrke - og især de lange

træningsture i maratontempo - havde givet mig

den robusthed, som jeg tidligere havde manglet.

Min puls gik fra at have ligget i den lave ende af

150‘erne til over 160, men alligevel droppede

splittiderne til faretruende tæt ved 7 minutter og

til sidst 7:05. (En 3 timers maraton svarer til 6:52

pr mile i gennemsnit). Uanset al viljestyrke

forhindrede mine stramme og nu meget

smertefulde lårmuskler mig simpelt hen i at tage

længere skridt. Der var ingen grund til at bruge

kræfter på at checke splittider, det var bare fuld

kraft frem. Efterfølgende kan jeg se, at jeg ved 25

miles blot var 3 sek. efter planen... Forhåbentlig

lykkes det at opfylde målet 26. september i Berlin.

Nu ved jeg i hvert fald hvilken type

maratontræning, der virker for mig (næsten).

Yderligere information:

CIMs hjemmeside: http://www.runcim.org

Min pulskurve:

http://www.ak73.dk/Grafer/niellauscali03.gif


Puma Cell Cup

2004: 12 løbere til

start i Blovstrød

Af Karsten Mosegaard

Dette skrives weekenden efter den foreløbige

kulmination på AKs deltagelse i Puma Cell Cup

2004, nemlig 3. afdeling - 15 km i Blovstrød -

hvor vi på herresiden deltog med hele 9 løbere,

og hvor pigerne igen fik holdet igennem med 3

løbere.

Hele 3 på herreholdet scorede over 700 AK Cup

point, nemlig Jesper Bæk, Morten Lasse Møller

og Johnny Ptak. Disse præstationer var stærkt

medvirkende til, at holdet fik en flot 8. plads ud af

17 deltagende hold. I veteranklassen – 40 år eller

derover - vandt Morten og Johnny i øvrigt

henholdsvis sølv og bronze – AK har med andre

ord p.t. nogle af landets stærkeste veteraner –

flot!

Vigtigt at bemærke er også, at der var debut i

Puma Cell Cup sammenhæng til henholdsvis

Thomas Johansen, Rasmus Holm og Kim

Rasmussen. På kvindeholdet var Kira Baun for

første gang med i dette års turnering og udgjorde

kvindeholdet sammen med Louise Wohllebe og

Vivian Vinter, som jo indtil videre har udgjort

holdets faste stamme.

Alt i alt må det være meget lang tid siden AK har

haft så mange løbere med til start - godt gået!

Hvis vi ser tilbage på de første 2 afdelinger af

Puma Cell Cup, så deltog herrerne med fuldt holdt

i 1. afdeling – 9 km cross i Ejby – og næsten fuldt

hold i 2. afdeling – 6 km cross i Aalborg.

Pigerne var ikke med i første afdeling, men stillede

med fuldt hold i Aalborg. Sidstnævnte var meget

vigtigt, idet der skal gennemføres 5 ud af 6.

afdelinger, for at holdkonkurrencen gennemføres.

Så den lange bustur var altså – da den endelig

var overstået - det hele værd!

Det er indtrykket, at deltagelsen i Puma Cell Cup

har været med til at løfte aktivitetsniveauet i

klubben. Nu trænes der fokuseret frem mod de

enkelte afdelinger, og der er generelt meget ”snak”

om de enkelte løb. Hvem har forbedret sig siden

sidst? Hvem er skarpest i øjeblikket? Samtidig er

det meget glædeligt, når nye medlemmer

udfordrer sig selv ved at stille op i Puma Cell Cup

sammenhæng – og ”truer” de gamle løbere. Det

har endvidere været med at til at ryste folk bedre

sammen og nye løbere ”integreres” hurtigere i

klubben. Endeligt er det min faste overbevisning,

at den større synlighed i løbermiljøet på lidt

længere sigt vil kunne bidrage til at trække flere

løbere til klubben.

7


En københavner

møder muren i

New York

(Marathon)

Af Tina Irner

Den første kvinde deltog i et maraton i 1966 i

Boston ulovligt, da forskere, sportsjournalister og

læger mente, at langdistanceløb var direkte farligt

for kvinder. Roberta Louise Gibb gemte sig i

buskene nær startlinien, og da halvdelen af

mændene havde passeret hendes gemmested,

sprang hun ud fra buskene, løb med, og

gennemførte – hvilket vi er mange, der har været

glade for! Siden er forskere med flere blevet

klogere, og heldigvis behøver man ikke længere

stikke hovedet i busken, hvis man som kvinde vil

løbe et maraton.

Syv maraton er det blevet til indtil videre, på trods

af at jeg inden det første i København mente, at

det ville blive en engangsforestilling. Det handlede

mest om at ”have gjort det” – gennemføre et

maraton, hvor sejt er det ?! Det første blev langt

fra det sidste, siden har jeg løbet yderligere to i

København, et i det fynske, to i Honolulu og senest

et i New York, hvilket denne artikel omhandler.

Det første New York Marathon var i 1970, og

bestod af fire runder i den berømte Central Park i

New Yorks Citys hjerte. Siden er de 42,195 km.

blevet fordelt over Verrazano-Narrows Bridge,

Staten Island; Brooklyn-Queens; Bronx,

Manhatten, for at ende i Central Park. I 2003 var

der cirka 36.000 deltagere, heraf 11.715 kvinder,

og en af dem var mig. Jeg havde længe overvejet

at deltage i New York Marathon, da det nærmest

8

er en legende blandt løbere – ikke mindst pga. de

mange deltagere og omfanget af tilskuere. For at

kunne deltage i NY Marathon, kræver det, at man

enten deltager i en lodtrækning eller løber under

en bestemt tid. Heldigvis havde jeg klemt mig

under tidsgrænsen, så af sted tog jeg i slutningen

af oktober.

Mine forældre har haft bopæl på Long Island, NY

i to år, hvorfor tidspunktet for at gennemføre de

42, 195 km. i NY city var velvalgt. Forventningerne

var store, ikke mindst fra familiens side, søsteren

fløjet ind fra London, for nu skulle der heppes –

Tina løber jo stærkt ! Faren havde allerede pralet

til højre og venstre med den ældste datters lave

startnummer: 113 (det får jeg ikke igen!).

Undertegnede tog det rimelig afslappet, jeg havde

jo prøvet det før, og havde kort forinden

gennemført en ½ jernmand, så hvor svært kunne

det være ? SVÆRT ! Det er til dags dato det

hårdeste maraton, jeg har løbet. Det er så også

det maraton, jeg har trænet mindst målrettet mod.

Årsagen hertil var en mild form for arrogance, der

udsprang af mottoet; ”et maraton kan man da altid

løbe” – det motto har jeg siden skiftet ud!! I min

kåde naivitet var jeg tæt på overbevist om, at når

jeg nu havde trænet til den halve jernmand et par

måneder forinden, behøvede jeg vel ikke gøre så

meget ud af maratontræningen – jeg er siden blev

klogere!

Det hele startede ellers så godt. Jeg stod helt

fremme ved startstregen og havde inden starten

fået mange kommentarer pga. mit lave

startnummer – ”fast runner, eh” ! Så dér stod jeg

og solede mig, bogstaveligt talt, da temperaturen

var 19 grader (i november, vel at mærke), og

kunne dårlig få armene ned i bar’ overmod. Det

varede så ikke så længe, efter cirka halvanden

time hang mine arme, og mine ben levede bestemt

ikke op til mit startnummer!!

Da familien Irner så mig første gang, kunne jeg

dårlig løfte armen til hilsen, og min far fortalte


siden, at fyren ved siden af ham havde udbrudt,

at jeg lignede en som var lidt ”low on energy” –

No kidding –none left!

Da vi nærmede os First Avenue, kom en kæk

fætter op og begyndte at stille spørgsmål. ”Where

are you from?”, ”First marathon?” osv. Hvad sker

der? Forventer han, at jeg svarer? Efter at have

ignoreret ham i en 20-30 meter, begyndte han at

fortælle om First Avenues glæder; ”the crowd will

carry you thru”! ”I certainly hope so, I need that

for sure”, var det eneste jeg kunne fremstamme

på den tur (og i timerne efterfølgende....).

Manden havde til dels ret, det var eventyrligt at

dreje om hjørnet og løbe ind på 1st. Avenue, hvor

folk hujede og heppede – helt høj blev man!

Desværre varede rusen ikke så længe, der var

kontant afregning, for at have sat farten op i et

kort øjeblik, for at leve op til mængdens tilråb. Så

snart jeg var drejet om hjørnet, var der igen dømt

slow motion, og skildpaddefarten var desværre

en realitet i de resterende (mange) kilometer.

Da jeg endelig nåede til Central Park, bestod min

private indre heptalk af sætninger som, ”det er da

for sejt, at du slet ikke har været nede at gå”, og

”det handler jo bare om at være med” – Right!!

Efter at være blevet overhalet af mænd og kvinder,

der var seniorer til mig med flere år, krydsede jeg

endelig målstregen i tiden 3:26:04. Den blev

heldigvis til 3:25:59 i netto’en. Nogen vil mene, at

det ikke er en tid at klage over, men når jeg så

fortæller at min splittid på den halve var 1:35:51,

så skal der ikke meget fantasi til at regne ud, hvor

ondt det gjorde til sidst!

På trods af smerter og tabt ære, var det det hele

værd – New York Marathon skal opleves – 36.000

mennesker til start, og over 2 millioner tilskuere.

Atmosfæren er overvældende og begejstringen

intens!

Personligt blev NYM en lærestreg, måske er det

muligt at løbe et maraton på rutinen, men tiden

bliver også derefter. Meeeeen, det var jo også

urimelig varmt, og ruten er vist ikke så hurtig,

tiderne er generelt langsomme, og jeg fik vist

heller ikke sovet nok ... Ja, undskyldninger er der

nok af, men sikkert er det – løbet var en oplevelse,

men muren burde jeg have sprunget over!

Mere info på „http://www.nyrr.com“

9


Lørdagstræning

i Hareskoven

Hver lørdag kl. 11.15 er der cross træning i

Hareskoven. Der løbes på en 600-800 meter

rundstrækning, så alle kan være med.

Vi mødes ved den store pil klokken 11.15

10 10

10


Baby Nyt

Michael Elmshøj‘s lille guldklump Freya, sammen

med sin mor (Line Kallerup)

Steen Georg og Josefine

AK73 Klubaftener

April 2004 Træning, muskler, energi,

væskebalance - og skadesforebyggelse

Onsdag 17. marts 2004 Introduktion til

Gymnastikbolde

Få en introduktion til gymnastik-bolde/swiss

ball. Gymnastikbolden er et effektivt redskab til

optræning, genoptræning - og

skadesforebyggelse. Man træner mere effektivt,

og får udviklet sin balance.

Bemærk: Introduktionen foregår hos SATS,

Søborg Søborg Hovedgade 27, 2860 Søborg.

Der er begrænset deltagerantal, max. 24.

Generalforsamling

afholdes den 24 februar kl 19.30 i

Krudttønden. Fra 18.30 er der en bid brød,

men man skal huske at tilmelde sig til et

medlem af bestyrelsen inden den 10/2.

11 11

11


Gæt en AK73’er

Medlemsnummer 154.

Stolt ejer af en dansk 5-kroneseddel (den med 3

yppige og upåklædte damer).

Medlem af klubben siden starten af 90‘erne.

Har vundet løb på alle kontinenter vedkommende

har besøgt.

Yndlingsret: Buffet.

Yndlingsdrik: Dåse Cola evt. Muscat Vin de

Glacire.

Højde 195cm; vægt 80kg.

Er formentlig et af klubbens mest berømte

medlemmer: Har både optrådt i DR tv, i

lokalradioen i Sydsjælland, og på bagsiden af

Trimkalenderen 2003.

Alter ego: Moto 1.

Udgik af sin første maraton, fordi vedkommende

hellere ville spille semifinale i sjællandsmesterskabet

i tennis.

12 12

12

?

Siden er interessen for maratonløb steget kraftigt

med en personlig rekord på 2:32:06 til følge.

Har ikke noget yndlingsløb - mottoet er: „jeg venter

med at afgøre det til jeg har deltaget i dem alle“.

Værste løbeoplevelse: Korsør til Tåstrup,

målstregen var ved Den lille Havfrue.

Antal DM-medaljer: 6 guld, 3 sølv, 3 bronze (4 af

dem i senior).

Indstifter af dogmeløbsbegrebet.

Har et ukendt stort antal Adidas løbesko; hertil

kommer formel 1-støvler,

golfsko og kajaksko [læseren kan selv tilføje flere,

hvis han/hun har lyst] af samme mærke.

Årets AK73‘er 2002.

Har gennemført Marathon des Sables to gange

og har med to 16. pladser opnået bedste danske

resultat i løbet nogensinde. Der er planer om at

forbedre (evt. forværre) dette i 2005.

?

Visdom: Hvis du tror, du er fed, så er du det

sikkert. Lad være med at spørge os.

Svaret står på bagsiden et sted ...


Diverse

Marathon Sport

AK73 har indgået en rabataftale med Marathon

Sport, der betyder, at du som medlem af AK73

får 15 % rabat på varer hos Marathon Sport.

Undtaget herfra er udsalgsvarer, varekøb under

100 kr.

AK73 løb 2004

Kvinde løb: 12 september

Fælledpark løb:

26 april

24 maj

28 juni

26 juli

30 august

Alle løb er kl 18.30. Husk at medlemmer i klub

tøj stiller gratis op.

Fastelavn

19. februar 2004 17.10

Intervaller med tøndeslagning

Kom udklædt

Klokken 19.00 er der

fastelavnsboller og

kåring af bedste udklædte løber

Et super eengangs-medlemstilbud!

Craft vest i „hypervent“ svedtransporterende

materiale (topmodel).

Udsalgsprisen er normalt omkring 500,- for

denne vest.

AK73 kan til sine medlemmer levere den for

kun 150,- men kun til de første 50 solgte veste,

derefter vil den komme til at koste 350,-. Vesten

får et AK logo på ryggen og brystet,

samt et lille Maraton sport logo i nakken (det

samme som på vores klub singlet).

Leveringstid ca. 3 uger fra vores samlede

bestilling. Bestilling sker på www.ak73.org.

Sidste frist er 26. Feb.

13 13

13


Træning i AK73

Løbetræning

Tirsdag og torsdag fra 17.10-19.00

Idrætshuset, Østerbro

14 14

14

Lørdag fra 11.15 , Hareskoven

Styrketræning

Alle ugens dage

Vintergymnastik ved Henriette Rauff Lundgaard

Mandage kl. 17.10 - 19.00

Første gang d. 06.10.03 - Sidste gang d. 29.03.04

Strandvejsskolen, Østerbro

Som medlem af AK73 har du mulighed for at benytte

vægtrummet i Idrætshusets åbningstid.

Det sker på egen hånd og risiko, så det er en god idé at

spørge din træner til råds.

Idrætshuset, Østerbro - kældernedgang ved Stafetten.

Kontingentsatser

Aktive

Under 18 år: kr. 150,- pr. ½ år

Over 18 år : kr. 300,- pr. ½ år

Familier: kr. 600,- pr. ½ år

Passive/støttemedlemmer

kr. 50,- pr. ½ år

Gironummer til kontingent

423-0639


Klubbens aktive

Nedenstående medlemmer er de personer, som driver vores atletikklub. Har du spørgsmål om klubben, eller

ønsker du at være aktiv i klubben, så kontakt en af nedenstående.

Bestyrelsen

Hans Kilian

-formand

Tlf. 38 11 33 08 / 20 68 33 08

hans@peopleware.dk

Jytte Nielsen

-kasserer

Tlf. 39 18 47 98

jynie@tiscali.dk

Carsten Gemmer Jensen

Tlf. 38 34 19 74 / 25 77 75 31

carsten.gemmer@get2net.dk

Carsten Quaade Jensen

Tlf. 39 27 00 36 / 26 36 61 73

cquaade@city.dk

Karsten Mosegaard

Tlf. 38 33 44 93

km@nationalbanken.dk

Løbsarrangør

Løbetrænere

Sct. Valentin Milen

Winnie Dam, Lars Bach, Klaus Gori

og Per Kold

Fælledparkløbet

Niels Aagesen, Anne Holt,

John Bavnsfelt og Niels Jakob Laustsen

Kvindeløbet

Bente Samsøe, Mette Jørgensen og Torben

Bille

Juleløbet

Gabor Klöczl

Gabor Klöczl

Tietgensgade 66, 2. tv.

1704 København V

Tlf. 26 20 22 62

gabor@email.dk

Michael Elmshøj

Rughavevej 1, 2. th.

2500 Valby

Tlf. 36 17 42 48

michael.elmshoej@dk2net.dk

15 15

15


16 16

16

1. Hvor længe har du været medlem af

AK73?

2. Hvad er din største løbeoplevelse?

3. Hvad er dine mål inden for løb?

4. Hvad er dit favoritløb?

5. Hvad er dit bedste løbetip?

Peter Ellehauge

5 hurtige - Britt Laustsen

2 1/2 år

Reserveret til postvæsnet

At løbe cross-country i England og aldrig vide

om man kom hjem med begge løbesko på

fødderne, eller om den ene var blevet

hængende fast i mudderet.

For tiden – at blive hurtigere.

„UHR-SKOVSLØBET“ i selskab med min far

hjemme i skovene omkring Farsø. Læs mere

om dette yderst

velorganiserede løb på en af landets flotteste

ruter på „http://www.triogtrim.dk“ - et løb, der

virkelig kan anbefales (spørg bare Jarl!)

Bryder du dig ikke om smagen af energidrik, så

bland den op med et lille skvat rød Ribenasaft.

More magazines by this user
Similar magazines