Naturvejledning i mørke - Naturvejlederforeningen i Danmark

TEMA
”Den røde tråd ”
Fællesskab:
-at deltage aktivt i og
være fælles om opgaven.
Grænseoverskridende:
-at være i skoven når
det er mørkt sammen
med skovens dyr, ugler,
flagermus og skovtrolde,
elverpiger og andet
troldtøj og opleve
stilheden.
Produktorientering:
-at der bliver et produkt
ud af det, som kan
bruges i dag og som har
været brugt til mange
forskellige ting igennem
mange hundrede år.
Håndværket:
-at bygge milen historisk
rigtigt og omhyggelig.
Det historiske:
-at lære om de gamle
kulsviere og deres
arbejde gennem
fortælling og historier.
22
en har frit spil. Man hører uglen, dyrene
i skoven, ser skovtrolde og elverpiger og
tænker på de gamle kulsvieres arbejde,
liv og færden. Duftene, lydene fra dyrene,
men også stilheden gør at man føler
sig i pagt med naturen.
Én af aftenerne stegte vi en råbuk på
spid og lavede kørvelsuppe. Det var
også en succes ! Desværre kom der ikke
så mange børn, som arrangementet havde
lagt op til.
Tilbud til skoler
Kulsvidning er nu et af de tilbud Frederiksborg
Statsskovdistrikt har under naturvejledning
her på stedet til områdets
skoler. Det strækker sig over to døgn
med overnatning i kulsvierhytten, og på
skift passe milen, lave mad og andre aktiviteter.
Jeg håber at de gennem praktisk arbejde,
kan få gode oplevelser i pagt med
naturen og de mest elementære ting,
jord, ild, luft og vand.
o
Facts og myter om kulsvidning
Et oldgammelt fænomen
Det at svide træ til kul har været kendt helt tilbage
til oldtiden. Bronzealdermanden havde
brug for en høj varmegrad ( ca. 1000 gr.) til
omsmeltning af kobber og tin til bronze, jernaldermanden
til at udvinde jern fra myremalm
til at smede våben, redskaber, beslag m.m.
Denne høje varme grad kunne på det tidspunkt
kun opnås ved hjælp af trækul som varmekilde.
Krudt, fyrværkeri og brænde
Derudover har trækul gennem tiderne været
brugt til mange andre formål. Fx krudtfremstilling,
fyrværkeri, opvarmning af huse og
ikke mindst til opvarmning af de kongelige
slotte. Der har derfor været behov for store
mængder af trækul og Nordsjælland har været
et af de steder, hvor der er svedet mest kul
gennem tiderne.
Hårdt arbejde men fast indtægt
Der er mange historier, fortællinger og myter
omkring kulsviernes liv og arbejde.
1700-tallet var det tidspunkt hvor der blev
svedet mest kul. Det var mest fæstebønder og
husmænd som sved kul, dels som betaling til
kongen for at dyrke jorden og dels til salg.
Det var et hårdt og beskidt arbejde med at
opbygge og passe milerne, men vel også en
kærkommen afveksling i den daglige kamp
for føden.
Der var konstant overvågning af milen døgnet
rundt, brændevinsdunken gik fro rundt, historierne
var mange om de drabelige kørsler til
bl.a. KULTORVET i København og de større byer
i Nordsjælland, hvor kullet blev solgt og en del
af fortjenesten blev drukket op på vejen hjem.
NATUR vejleder • 14. årg. • nr. 3 • 2005