Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet - Biotop

Niels Bohrs Vej 30 

9220 Aalborg Øst 

Tlf. 96 35 10 00 

N A T U R O G M I L J Ø 

Fisk og vandløb i 

Villestrup Å-systemet 

Status og udvikling i perioden 1979 - 1999

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status og udvikling 1971 - 1999 

1. Forord 

Nordjyllands Amt har udpeget Villestrup Å som særligt indsatsområde. Målet er gennem tæt samarbejde 

med lodsejere i området at lave foranstaltninger, der kan mindske næringssalttilførslen til Mariager fjord, 

forbedre naturkvaliteten og forøge de rekreative muligheder i området. 

Villestrup Å har fra naturens hånd et kraftigt fald fra Villestrup Gods til fjorden. Den har et stort 

potentiale som laksefiskevand. Vandføringen stammer hovedsagelig fra kilder og grundvand og er meget 

stabil. Målsætningerne for anvendelse af de enkelte vandløb er fastsat til gyde- , yngel- og opvækstvand 

for laksefisk; men visse strækninger er tillige målsat som videnskabelig referenceområde. Dog er den stærkt 

regulerede strækning fra Store Blåkilde til Villestrup målsat som karpefiskevand, fordi man her har taget 

faldet af åen, og bunden består af tørv. Tilsvarende er Hvarre bæk i den øvre del af Lundsgårds bæk stærkt 

reguleret og påvirket af dyrkning og har en lav målsætning. 

Det største problemer i åen i forhold til de fastlagte målsætninger i Regionplanen er dels opstemninger ved 

Villestrup Slotssø og 11 dambrug dels forurening fra dambrugene med iltforbrugende organisk stof og fosfor 

samt kvælstofbelastningen fra landbrugsområderne. 

Opstemningerne og ind- og udløb til dambrugene begrænser vandrefiskenes (ørreder og ål) muligheder 

for at gennemleve hele deres naturlige livscyklus. Derfor er de med til at forhindre opfyldelse af 

fiskevandsmålsætningerne for vandsystemet 

Amtet har prioriteret en indsats mod problemerne. Den kraftige forurening fra dambrugene er allerede 

fjernet. Der er opkøbt flere dambrug og opstemningerne nedlagt. Ved andre er der etableret omløbsstryg. 

Der arbejdes med et naturgenopretningsprojekt ved Barsbøl, hvor planen er at genslynge åen og samtidig 

genskabe våde enge på 25 ha og sikre stor kvælstoffjernelse fra åvandet. Der er langs vandløbene udpeget 

særligt følsomme landbrugsområder, hvor der kan gives tilskud til miljøvenlig drift og ændret afvanding for 

at begrænse kvælstofudledningen. 

Fra 1992 er der gennemført mindre vandløbsrestaureringsprojekter i bl.a. Stubberup bæk og Store Arden 

bæk samt etableret et omløbsstryg ved Villestrup dambrug Syd. Med åbningen af et omløbsstryg ved 

Oue Mølle i slutningen af 1999 er der skabt fri passage fra Mariager fjord og helt op til toppen af 

Stubberup bæk. 

På baggrund af de mange tiltag, der sker i tæt samarbejde med lodsejerne langs vandløbet, har amtet 

fundet det hensigtsmæssigt at få foretaget en undersøgelse af åens fiskeribiologiske tilstand. Undersøgelsen 

skal dels give en status for situationen i dag, dels beskrive udviklingen siden 1971 og pege på muligheder 

for yderligere foranstaltninger, der kan forbedre tilstanden. Amtet har bedt biolog Jan Nielsen udføre den 

fiskeribiologiske undersøgelse. Han har stor erfaring i at foretage sådanne undersøgelser. Vurderinger, 

konklusioner og anbefalinger i rapporten er Jan Nielsens. 

God læselyst 

Natur- og Miljøkontoret 2000 Side 5

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet 

Side 6 

Status og udvikling 1971 - 1999 

Natur- og Miljøkontoret 2000


2. Villestrup Å-systemet 

2.1 Undersøgt område og kvalitetskrav 

Villestrup Å ligger i den sydlige del af Nordjyllands amt og 

løber ud på nordsiden af Mariager Fjord vestfor Hadsund 

(figur 2.1.1). Hovedløbet af Villestrup Å er ca. 20 km 

langt, hvoraf ca. 18 km er amtsvandløb (Nordjyllands Amt 

1997a). Der er også en del sidetilløb. 

Pga. det kuperede terræn har vandløbene i området et 

godt fald, hvilket giver god strøm og slyngede vandløb med 

grusbund. Derfor byder vandsystemet fra naturens hånd 

på særdeles fine gyde- og opvækstmuligheder for ørreden, 

som altid gyder i vandløb og netop kræver grusbund og 

god strøm for at kunne gyde. 

Figur 2.1.1 

Beliggenheden af Villestrup Å. 

Desværre har ørredbestandene i vandsystemet lidt meget 

under en intensiv dambrugsproduktion, hvor problemerne foruden forurening også er manglende 

eller dårlig fiskepassage omkring opstemningerne. 

Desuden har flere vandløb været 

fisketomme pga. forure-ning fra bebyggede 

områder (Markmann 1974 & 1975, ScanAqua 

1982). 

Endelig er mange vandløb blevet regulerede. 

Flere strækninger er blevet rettet ud 

og uddybede i en sådan grad, at ørredbestandene 

er blevet mindre eller er forsvundet 

pga. mangel på egnede gyde- og opvækstområder. 

Nordjyllands Amt har målsat mange vandløb 

som gyde- og yngel-opvækstvand for 

lakse-fisk eller naturvidenskabeligt interesseområde 

(Nordjyllands Amt 1995, 1997b, 

se figur 2.1.2). 



Laksene i Villestrup Å-systemet, fotograferet ved Villestrup Å 1. december 1999. 

Side 8 


Fra oven regnbueørred og kildeørred, som er indført fra Nordamerika i slutningen af 1800`tallet. Desuden 

vores hjemlige bækørred og havørred, som er samme art, men lever deres voksenliv forskellige steder. Man 

kan ikke se forskel på små bækørreder og yngel/ungfisk af havvørred, og de lever de samme steder. Derfor 

kaldes de under et for ørred. 



Ved fastsættelsen af målsætningerne blev der også fastsat mål for 

antallet af ørreder i vandløbene (kvalitetsmål, beskrevet i Nordjyllands 

Amt 1995). Som eksempel kan nævnes Stubberup Bæk nedstrøms Stubberup Mølle, hvor kravet om foråret 

er 100-300 stk. ørredyngel og 20-50 store ørreder pr. 100 m 2 (alle ørreder ældre end yngel). Små ørreder 

(årets yngel) kræver lavt vand på op til ca. 20 cm og skal ikke have så meget plads som større ørreder, 

der foretrækker dybere vand. 

Ovennævnte tætheder gælder ved forårsundersøgelser, hvor ørredynglen lige er kommet frem fra gydegruset. 

Om efteråret vil 75 % af årsynglen normalt være døde pga. tæthedsafhængig dødelighed, så kravet i 

Stubberup Bæk om efteråret er 25-75 halvårsørreder og 20-50 store. 

Det skal bemærkes, at vandløbene ofte er forskellige på de enkelte delstrækninger, så der f.eks. er forskellige 

kvalitetsmål lokalt i Stubberup Bæk. Det skyldes forskellige faldforhold m.m., som giver sig udtryk i en 

forskel på de fysiske forhold (vandhastighed, bundmateriale, dybde m.m.). 

2.2 Fiskeundersøgelser 1971-1999 

Der er en stor naturlig produktion af ørreder i nogle af vandløbene i Villestrup 

Å-systemet, som f.eks. i Lundgård Bæk ved Lundgård 

Ørrederne på billedet har en typisk størrelse for de undersøgte bestande i 

de mindre vandløb. 

Fiskebestandene i vandsystemet er undersøgt flere gange siden 1971 (Markmann 1974 & 1975, ScanAqua 

1982, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 1987, Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje 1993 samt 

Nordjyllands Amt 1995 & upubliceret). Desværre har disse undersøgelser ikke altid været koordinerede, så 

de er sjældent lavet på de samme strækninger. I visse tilfælde er det derfor vanskeligt at bedømme, om 

en ændring af fiskebestanden i et vandløb skyldes en reel ændring eller blot, at undersøgelserne er lavet 

forskellige steder i det samme vandløb. 

For bedst at kunne bedømme ændringerne i vandløbenes fiskebestande er der i 1999 udvalgt et antal 

strækninger (stationer), som har været undersøgt flere gange siden 1971 (op til fire gange i perioden 

1971-1993). Desuden er der suppleret med nye undersøgelser i nødvendigt omfang, så strækninge-rne på 

denne måde menes at være repræsentative for vandsystemet. Der er i alt lavet bestandsanaly-ser på 37 

strækninger af vandløb i perioden 4. okt.-12. dec. 1999, hvoraf 28 strækninger er under-søgt i den første 

uge af oktober. Desuden er yderligere to strækninger besigtiget, så der i alt er undersøgt 39 strækninger 

(figur 2.2.1). Hummelbæk er ikke undersøgt, da den er uden fiskerimæssig interesse (ScanAqua 1982, 

DFU 1986, IFF 1993). 

Havørredbestanden i Villestrup Å er undersøgt ved elektrofiskeri ved vadning og fra båd over længere 

strækninger i den periode, der normalt er flest havørreder i vandløbet for at gyde (nov.-dec.). Den 10. 

november blev strækningen fra Oue Mølle til Mariager Fjord undersøgt, og den 1.-2. december blev 

strækningen fra Blåkilde Dambrug til Mariager Fjord undersøgt (figur 2.2.2). 

En oversigt over undersøgte stationer i 1971-1999 og metoderne i 1999 kan findes i bilag 1 og 2. 



Figur 2.2.1 

Side 10 


Undersøgte strækninger (stationer) oktober-december 1999. Der er lavet bestandsanalyser ved elektrofiskeri på 37 

stationer, mens to strækninger kun er besigtiget. Strækningen, der er vist med fed, er amtsvandløbet. 

Figur 2.2.2 

Undersøgt strækning ved elektrofiskeri efter havørred 1.-2. december 1999 (vist med gråt), hvor der blev elektrofisket fra 

opstemningen ved Blåkilde Dambrug til udløbet i Mariager Fjord (11,1 km). 



2.3 Forureningsgrad og målsætningsopfyldelse 1999 

Nordjyllands Amt har lavet vandløbsbedømmelser i Villestrup Å systemet i 1999 og har leveret kort over 

resultaterne til denne rapport. Figur 2.3.1 viser kravene til vandets forureningstilstand og den faktisk fundne 

tilstand (figur 2.3.1). Figur 2.3.2 viser tilsvarende graden af målsætningsopfyldelse. 

Princippet for vandløbsbedømmelserne er, at dyrelivet i vandløbene viser, om vandløbene er påvirket af 

menneskelige aktivitet (forurening, ødelæggelse af levesteder m.m.). Nogle dyr trives bedst i rene vand løb 

med gruset og stenet bund, mens andre dyr foretrækker forurenet vand og blød bund med slam. 

De fleste vandløbsbedømmelser er lavet som feltundersøgelser, hvor forureningstilstanden beskrives efter en 

skala I-IV (I er rent, IV er meget forurenet). Amtets krav er, at forureningstilstanden i de enkelte vandløb 

skal ligge mellem I og II (figur 2.3.1). 

Ved dambrugene er der dog anvendt en anden metode (DVFI = Dansk Vandløbsfaunaindeks). Her 

hjembringes dyrene til laboratoriebestemmelse, og resultatet af vandløbsbedømmelsen beskrives efter en 

skala over faunaklasser 1-7, hvor 1 er dårligst og 7 er bedst. Miljøstyrelsen har fastsat mindstekravet til 

faunaklassen som 5 i vandløb, der er målsat A, B1 eller B2 (Miljøstyrelsen 1998). Det gælder f.eks. i 

Villestrup Å nedstrøms Villestrup, se figur 2.1.2. 

Det kan generelt konstateres, at der er problemer med at overholde kravene på en del strækninger af 

vandløbene i Villestrup Å-systemet. 

Resultatet af vandløbsbedømmelserne er også omtalt under beskrivelsen af de enkelte vandløb i afsnit 3. 



Figur 2.3.1 

Side 12 


Bedømmelse af faunaklasser og forureningsgrader i vandløbene i Villestrup Å-systemet 1999 (Nordjyllands Amt 1999). 



Figur 2.3.1 

Graden af målsætningsopfyldelse for vandløbene i Villestrup Å-systemet 1999 (Nordjyllands Amt 1999). 



Side 14 




3. Almindelige bestandsanalyser 

-3.1 Villestrup Å hovedløb................................................................................. 

-3.2 Store Arden Bæk....................................................................................... 

-3.3 Lille Arden Bæk......................................................................................... 

-3.4 Hvarre Bæk/Lundgård Bæk........................................................................ 

-3.5 Stubberup Bæk-systemet............................................................................ 

-3.6 Oue Bæk................................................................................................. 

-3.7 Blåkilde Bæk............................................................................................ 

-3.8 Astrup Bæk............................................................................................... 

-3.9 Jernbæk................................................................................................... 

-3-10 Samlede konklusioner over ørredbestanden................................................. 

Natur- og Miljøkontoret 2000 Side 15 

Side 

16 

23 

25 

26 

30 

33 

34 

35 

36 

37


Side 16 

Villestrup Å hovedløb 




Station 1 Station 2 




Side 18 










3.1 Villestrup Å (hovedløbet) 

Side 20 


Hovedløbet af Villestrup Å er nogle steder hurtigtstrømmende med grusbund, og her er åen egnet som gyde- 

og yngelopvækstvand for laksefisk (B1). Andre steder er åen mere roligtflydende og uegnet som gydeområde 

for laksefisk (B2/B3). Det skyldes bl.a. forskellige faldforhold m.m., så man f.eks. ikke vil forvente gydning af 

laksefisk på strækningen omkring Møldrup (station 2). 

Fiskearternes udbredelse 

Der er siden 1971 fundet 10 fiskearter i hovedløbet, nemlig ørred (bæk/havørred), kildeørred, regnbueørred, 

ål, skalle, aborre, gedde, 3-pigget hundestejle, skrubbe og kutling. Endelig er der fundet bæklampret, 

som ikke er en egentlig benfisk, men alligevel fanges ved elektrofiskeri. 

Nogle arter fanges sjældent (skalle, aborre, gedde og kutling). Der blev f.eks. kun fanget en enkelt gedde og 

ingen skaller og aborrer i hovedløbet i 1999, selv om der bl.a. blev gennemfisket en 11 km lang strækning 

fra Blåkilde Dambrug til Mariager Fjord. 

Skallen, aborren og gedden er typiske søfisk, som kun findes i større tal i Villestrup Slots opstemmede 

voldgrav og mølledam, hvor fiskebestanden hovedsagelig udgøres af gedde, aborre og almindelig skalle 

(Markmann 1975). Skrubbe og kutling trækker tilfældigt op fra Mariager Fjord og er kun fanget på 

strækningen nedstrøms opstemningen ved Oue Mølle. 

Ålen er ikke fanget opstrøms Blåkilde Dambrug i 1982, 1986 og 1999 og blev kun fanget et enkelt sted 

opstrøms Blåkilde Dambrug i 1986. Derimod er den fanget på hele strækningen fra Blåkilde Dambrug til 

Mariager Fjord i 1999. Det kunne tyde på, at der måske er visse passageproblemer for ål ved dambruget 

(er ikke undersøgt i denne undersøgelse). 

Ørredtætheder 

I 1999 er fiskebestanden undersøgt 12 steder i hovedløbet, hvor der blev fundet mellem 0 og 84 ørreder 

pr. 100 m 2 (figur 3.1.1, tabel 3.1.1). Tæthederne er generelt lavere end i de mindre vandløb, hvilket er 

normalt for de lidt større danske vandløb (Nielsen 1997a). Årsagen er, at de mindre ørreder hovedsagelig 

står på det lave vand langs bredderne, som således kan være optimalt besat, mens der ikke er ret mange 

ørreder midt i åen. Derfor er kravet til den optimale ørredtæthed i hovedløbet (kvalitetsmålet) heller ikke 

så stort i hovedløbet som i tilløbene. 



De højeste ørredtætheder er fundet på station 5 og 6 nedstrøms Brøndbjerg, hvor åen har et meget flot 

og strygagtigt forløb med hastigt strømmende vand og grusbund. Desværre mangler der stort set yngel 

på station 5, så bestanden er fortsat for dårlig, selv om der har været en tydelig fremgang. Men åen er 

optimalt besat med naturligt produceret ørredyngel og ældre ørreder på station 6, hvor der er meget fine 

gydemuligheder. Hvis man regner bestanden ud som antal ørreder pr. m vandløb, er der 7,6 ørreder pr. m 

vandløb på station 6, hvor åen i gennemsnit er 8,9 m bred. Det placerer strækningen som en af Danmarks 

suverænt bedste i de lidt større vandløb (Nielsen 1997a) og viser, at åen her er helt optimalt besat med 

naturligt producerede ørreder. 

Frem til 90’erne var der en ringe ørredbestand på station 5 og 6 (tabel 3.1.1), hvilket skyldtes forurening 

og slamaflejring fra dambrugsdriften. Forureningen var så voldsom i 1982, at der fandtes slamaflejringer 

overalt i Villestrup Å (ScanAqua 1982). Det er heldigvis ikke tilfældet i dag, selv om vandløbet stadig er 

påvirket af dambrugsdrift. Kun to af 14 vandløbsbedømmelser efter Dansk Vandløbsfaunaindeks i 1999 

opfyldte således Miljøstyrelsens mindstekrav (Miljøstyrelsen 1998). 

Samlet vurdering 

Villestrup Å er fra naturens hånd særdeles velegnet for en stor naturlig ørredproduktion, men etablering 

af opstemninger og intensiv dambrugsdrift har haft og har sandsynligvis stadig stor negativ indflydelse på 

ørredbestanden. Alligevel er der et enkelt sted i hovedløbet af Villestrup Å en ørredtæthed, der er på højde 

med de bedste danske vandløb af samme størrelse. 

Undersøgelserne i efteråret 1999 viser entydigt, at der nu er langt flere ørreder i hovedløbet end tidligere. 

Men bestandene er fortsat for små de fleste steder, selv om der stedvist er gode gydemuligheder på 

strækningen fra Villestrup Dambrug til Tostrup (fra station 4 til station 9). 

Hovedløbet kan ikke forventes at blive optimalt besat, før der bl.a. er skabt gode op- og nedstrøms 

passagemuligheder omkring opstemningerne. Ud over at sikre opstrøms passage skal smolt og havørred 

(samt andre fisk) forhindres i at forvilde sig ind på dambrugene pga. manglende eller mangelfuld afgitring 

(omtales mere detaljeret senere). Det kan også være et problem for nedstrøms trækkende fisk at finde 

igennem voldgraven og mølledammen ved Villestrup Slot. 

Opstrøms Villestrup Gods er der ikke egnede gydeområder for ørred pga. mangel på grus. Derfor kan det 

ikke forventes, at der kommer en selvreproducerende ørredbestand, med mindre der udlægges gydegrus på 



Side 22 


egnede strækninger med et passende fald. Målet med 10-25 ørreder pr. 100 m 2 vil sandsynligvis ikke kunne 

nås uden egentlige restaureringstiltag. Det skal dog også fremhæves, at amtets vandløbsbedømmelse i 1999 

her gav en faunaklasse på 6, hvilket viser, at vandkvaliteten er i orden. 



St. Arden Bæk 





3.2 Store Arden Bæk 

Side 24 


Store Arden Bæk er målsat som yngelopvækstvand for laksefisk (Nordjyllands Amt 1995). Målet er, at der om 

efteråret skal være 25 halvårs ørreder og 20 ældre ørreder pr. 100 m 2 . 

Bækken bærer tydeligt præg af tidligere reguleringer, men er nu stedvist ved at genfinde et lettere snoet 

forløb. Der mangler stadig variation i vandløbet, men bækken har det fald, der kan sikre udvikling af 

et slynget forløb og gode gydemuligheder for ørred. I 1992 lavede amtet ”kamelpukler” til at sikre 

fiskepassege ved rørunderløbet ved Lille Arden-vejen. 


Fiskefaunaen er artsfattig og består kun af ørred og 3-pigget hundestejle. Bækken var fisketom frem til 1986, 

hvor DFU første gang fandt 3-pigget hundestejle på det nedre løb. Arten blev også fundet i 1999. 


Fiskebestanden er undersøgt fire steder i 1999, hvor der blev fundet mellem 0 og 59 ørreder pr. 100 

m 2 (figur 3.2.1). Ørredbestanden er ikke tilfredsstillende. På det nedre løb (station 16) er der en del 

ørreder, men antallet af ældre ørreder er for lille. En af årsagerne hertil er mangel på skjul for større fisk 

(sten, grøde, høller m.m.). Det kan ikke udelukkes, at manglen på større fisk også kan skyldes periodevis 

dårlig vandkvalitet, selv om Nordjyllands Amts undersøgelser af forureningstilstanden i 1999 viste, at 

vandkvaliteten var tilfredsstillende (figur 2.3.1 og 2.3.2). 

Der var ingen ørreder i bækken i 70’erne og 80’erne (tabel 3.2.1), hvilket skyldtes dårlig vandkvalitet 

(Scanaqua 1982). Nu er vandet renere, og ørredbestanden er i fremgang. Men på trods heraf er bækken 

fortsat fisketom syd for Store Arden, hvor bækken har meget dårlige fysiske forhold opstrøms vejen og i 

mindre omfang bruges som lokal losseplads. 




Store Arden Bæk er i klar fremgang, så der er i dag en mindre selvreproducerende ørredbestand i bækken, 

der var fisketom i 1970’erne og 1980’erne. Den samlede ørredtæthed på det nederste forløb er ganske 

pæn, men bestanden er skævt sammensat, idet der stort set kun er årsyngel. 

En sikring af god vandkvalitet kombineret med en bedre variation i de fysiske forhold (grøde, sten, høller og 

slyng) vil give resultat i form af en større og mere naturligt sammensat ørredbestand. 

Station 17, Lille Arden Bæk 

3.3 Lille Arden Bæk 

Lille Arden Bæk (også kaldet Lille Arden Kloakgrøft) er målsat som yngelopvækstvand for laksefisk (Nordjyllands 

Amt 1995). Målet er, at der om efteråret skal være 25 halvårsørreder pr. 100 m 2 . 

Bækken er reguleret lige som Store Arden Bæk og var helt tilgroet i bredvegetation (brændenælder, dueurt 

m.m.) i oktober 1999. Den har i alt fald på det øverste (undersøgte) forløb det fald, der kan sikre et varieret 

vandløb med god strøm og gydemuligheder/skjul for ørred. Ud fra kortet ser det ud til, at bækken er rørlagt 

på et forløb, hvilket dog ikke er undersøgt (bør undersøges nærmere og en frilægning- /genslyngning bør 

overvejes, hvis bækken er rørlagt). 

Der har tilsyneladende ikke været elektrofisket i Lille Arden Bæk før i 1999, hvor bækken blev fundet 

fisketom. Der var en del smådyr (mange tanglopper og vandbænkebidere, enkelte døgnfluer og vårfluer 

samt børsteorm og en del larver af kvægmyg, dansemyg og stankelben). Smådyrene viser, at der er 

vand i bækken året rundt. Men specielt vandbænkebiderne viser også, at vandkvaliteten ikke er i orden. 

Nordjyllands Amt undersøgte forureningstilstanden tre steder i 1999 og fandt tilsvarende, at vandkvaliteten 

langt fra var tilfredsstillende (figur 2.3.1 og 2.3.2). 

Konklusionen er som for Store Arden Bæk, at en sikring af god vandkvalitet kombineret med en bedre 

variation i de fysiske forhold (grøde, sten, høller og slyng) vil give resultat i form af naturlig ørredbestand. 

Dog under forudsætning af, at der er fri passage til bækken. 



3.4 Hvarre Bæk/Lundgård Bæk 

Side 26 


Station 18, Hvarre Bæk Station 19, Hvarre Bæk Station 20, Lundgård Bæk 

Bækken hedder Hvarre Bæk på det øverste forløb ned til Stenstrup Hede og er målsat til vandafledning ( C) 

henh. karpefiskvandløb (B3) på denne strækning. Det forventes altså ikke, at der er ørreder på stationerne 

18 og 19, og der er ingen specielle krav om forekomst af andre fisk. 

Fra Stenstrup Hede til udløbet i Villestrup Å hedder bækken Lundgård Bæk. Her er bækken målsat som 

naturvidenskabelig interesseområde (A), og der er krav om en naturlig ørredbestand om efteråret på 25-75 

halvårsørreder og 20-50 ældre ørreder, alt målt som antal ørreder pr. 100 m 2 . 

På det øverste forløb ned til station 21 bærer bækken tydeligt præg af tidligere tiders reguleringsarbejde, 

hvilket bl.a. har udvidet bækkens naturlige profil og ødelagt gydemulighederne for ørred. Der mangler 

stort set grusbund, og der er en kraftig sandvandring. På station 20 er bækken udvidet og uddybet i en 

sådan grad, at der aldrig vil kunne etableres en egentlig ørredbestand, med mindre bækken restaureres 

med indsnævring af profilet, udlægning af gydegrus m.m. På station 21 er der god strøm, og her kan der 



Lundgård Bæk 





Side 28 


muligvis etableres en selvreproducerende ørredbestand alene ved udlægning af gydegrus og etablering af 

sandfang/stop for sandvandringen. 

På det nederste forløb er Lundgård Bæk et særdeles flot vandløb, specielt omkring station 22 og 23. Bækken 

slynger sig flot i landskabet ved station 22, men skæmmes desværre af en kraftig sandvandring, der bl.a. 

skyldes en del løstgående kreaturer. Hegning bør påbydes efter vandløbsloven, så sandvandringen nedsættes. 

Ved station 24 mangler der gydebund, og bækken fungerer her hovedsageligt som opvækstområde for 

ørreder fra opstrøms beliggende gydeområder. 

Det gælder generelt for Lundgård Bæk-systemet, at sandvandringen er unaturligt høj, og at den ikke generelt 

skyldes løstgående kreaturer. Forholdet bør undersøges nærmere, så sandvandringen kan nedsættes. 

Nordjyllands Amts undersøgelser af forureningstilstanden i 1999 viste, at vandkvaliteten er en halv forureningsgrad 

dårligere end krævet (figur 2.3.1 og 2.3.2). Set i forhold til ørredbestanden vurderes det dog, at 

vandet er rent nok til, at der kan leve ørreder i bækken. 


Der er flere fiskearter i bækken, idet der i 1999 er fanget bækørred, aborre og 3-pigget hundestejle. 

Aborren er ikke registreret tidligere og blev kun fundet et enkelt sted (to fisk på station 24). Desuden blev der 

fundet bæklampret. Tidligere er der også fundet kildeørred, regnbueørred og ål. Regnbueørred og ål findes 

sandsynligvis stadig i bækken, mens forekomsten af kildeørred er mere tvivlsom. 


Fiskebestanden er undersøgt syv steder i 1999 (figur 3.4.1), og der er fundet ørreder på alle de strækninger, 

hvor der forventes at være ørreder. Der er ikke fundet ørred på den strækning, der er målsat som 

karpefiskvandløb, men det forventes heller ikke. 

Der er en fin naturlig ørredbestand i den nederste del af Lundgård Bæk (station 22-24). Her opfylder 

bestanden kravene om forekomst af flere aldersgrupper i et rimeligt antal. Derimod er der næsten ingen 

ørreder på station 20, og der mangler stort set ørredyngel på station 21. Årsagen er dårlige fysiske forhold 

som beskrevet i indledningen til dette afsnit. 

Der har altid været mange ørreder på station 21-24 (tabel 3.4.1). Udsætningsplanerne (DFU 1987, IFF 

1993) viser i detaljer, at der frem til 1992 var relativt meget ørredyngel på station 21, hvilket afspejles i høje 

totaltætheder af ørred (tabel 3.4.1). Problemet med manglende forekomst af gydegrus og ørredyngel må 

derfor være opstået eller intensiveret i løbet af 90’erne. 




Der har altid været mange ørreder i Lundgård Bæk, og bestandene var tilfredsstillende på hele det nederste 

forløb i 1999. Der er dog sket en forringelse af de fysiske forhold omkring station 21 i løbet af 90’erne, så 

antallet af årsyngel nu er nedsat pga. sandvandring og mangel på gydegrus. Derfor fungerer lokaliteten nu 

mest som opvækstvand for ørreder, der er produceret på andre strækninger. 

Ørredbestanden kan ikke forventes at blive tilfredsstillende omkring station 20, med mindre der foretages 

en egentlig restaurering med indsnævring af vandløbsprofilet, udlægning af gydegrus m.m. Det gælder 

generelt, at der er for stor sandvandring i bækken. Problemet bør undersøges nærmere, så sandvandringen 

kan nedsættes. Man kan dog starte med at påbyde hegning for løstgående kreaturer omkring station 22. 



3.5 Stubberup Bæk-systemet 

Side 30 


Stubberup Bæk-systemet består af hovedløbet Stubberup Bæk (station 25-34) og tilløbet Tovdal Kildebæk 

(station 35). 

Stubberup Bæk er målsat som gyde- og yngelopvækstvandløb for laksefisk (B1), mens Tovdal Kildebæk er 

målsat som naturvidenskabeligt interesseområde (A). Målet at, at der om efteråret er 50-75 halvårsørreder 

og 25-50 større ørreder i Stubberup Bæk, mens der skal være 75 halvårsørreder i Tovdal Kildebæk (alt 

målt som antal ørreder pr. 100 m 2 ). 

Selve Stubberup Bæk er præget af tidligere reguleringer og skæmmes generelt af en relativt kraftig 

sandvandring. Bækken har dog et godt fald og god vandhastighed, hvilket skaber variation og gode skjul for 

ørred. Desuden er der stedvist egnet gydebund. 



Tovdal Kildebæk er et fint lille ørredvandløb med et samlet forløb på ca. 500 m, som dog i lighed med 

Stubberup Bæk skæmmes af sandvandring. 

I starten af 90’erne har Nordjyllands Amt restaureret Stubberup Bæk omkring station 25 med udlægning 

af sten og grus. 

Forureningstilstanden i Tovdal Kildebæk og den nedre del af Stubberup Bæk var stedvist utilfredsstillende 

i 1999 (figur 2.3.2 og 2.3.2), hvilket bl.a. kan skyldes den store sandvandring, som giver dårlige fysiske 

forhold og manglende levesteder for rentvandskrævende smådyr. 


Fiskebestanden i Stubberup Bæk-systemet er artsfattig, idet der i 1999 kun er fanget bækørred og 3-pigget 

hundestejle. Desuden er der fanget bæklampret. Tidligere er der fanget bækørred, regnbueørred, ål, 

3-pigget hundestejle og bæklampret i Stubberup Bæk samt bækørred, regnbueørred og kildeørred i Tovdal 

Kildebæk. 

Der var både i 1975 og 1982 en selvreproducerende bestand af kildeørreder i Tovdal Kildebæk (Markmann 

1975, ScanAqua 1982). Fiskebestanden i bækken er ikke undersøgt i perioden 1983-1998, og kildeørredbestanden 

synes nu at være forsvundet. Det kan dog ikke udelukkes, at der stadig er enkelte fisk tilbage 

på den strækning, der ikke er undersøgt. 


Fiskebestanden er undersøgt 11 steder i 1999 (figur 3.5.1), og der er fundet ørreder alle steder. 

Halvdelen af de undersøgte strækninger i Stubberup Bæk (station 25-34) samt Tovdal Kildebæk (station 35) 

har en tilfredsstillende ørredbestand med et pænt antal ørreder i alle størrelser. En enkelt strækning (station 

31) er også tæt på at nå målet, idet den totale ørredtæthed er høj og der kun mangler et mindre antal 

årsyngel. De øvrige strækninger med mindre bestande ligger omkring dambrug, der er nedlagt for nylig 

(Spangvadbro Dambrug og Ørvad Dambrug). Det forventes, at der også kommer en god ørredbestand 

her i løbet af nogle år. 

Sammenlignes der med tidligere undersøgelser (tabel 3.5.1), kan der generelt konstateres en betydelig 

fremgang for bestandene. Bestandene er gået betydeligt frem på station 25, 26, 27, 30 og 31, mens der 

måske er en mindre tilbagegang i Tovdal Kildebæk. Men bestanden i kildebækken er stadig meget høj 

(næsten 2 ørreder pr. m 2 ), og tilbagegangen kan være udtryk for et tilfældigt naturligt udsving i 1999. 




Side 32 


Der er nu en meget fin ørredbestand i den del af Stubberup Bæk, Nordjyllands Amt restaurerede først i 

90’erne. Desuden er der generelt kommet mange ørreder i Stubberup Bæk siden 1980’erne, selv om der 

stadig er delstrækninger med utilfredsstillende bestande. 

Kildeørreden er tilsyneladende forsvundet fra Tovdal Kildebæk, hvor der var en selvreproducerende bestand 

først i 70’erne og i 1982. 

Der er allerede en stor naturlig produktion af ørreder i Stubberup Bæk. Men produktionen kan øges 

væsentligt ved en nedsættelse af sandvandringen, evt. kombineret med udlægning af grus og sten. 



Station 36, Oue Bæk 

3.6 Oue Bæk 

Oue Bæk er målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1). Målet er, at der om efteråret skal 

være 25 halvårs ørreder pr. 100 m 2 . 

Bækken har gode fysiske forhold med et godt fald og et ret slynget forløb med fin grusbund. De naturlige 

betingelser for en god ørredbestand er således til stede. 

Der har tilsyneladende ikke været elektrofisket i Oue Bæk før i 1999, hvor bækken blev fundet fisketom. Der 

var mange vandbænkebidere og børsteorm, hvilket viser, at vandkvaliteten ikke er i orden. Det samme blev 

set ved Nordjyllands Amts undersøgelser i 1999 (figur 2.3.1 og 2.3.2). 

Konklusionen er, at en sikring af god vandkvalitet vil give resultat i form af naturlig ørredbestand. Dog under 

forudsætning af, at der er fri passage til bækken, hvilket ikke er undersøgt her. 



Station 37, Blåkilde Bæk 

3.7 Blåkilde Bæk 

Side 34 


Afløbet fra Blåkilde er målsat til at skulle have et varieret dyre- og planteliv (B4), og der forventes om 

efteråret at være 20 større ørreder pr. 100 m 2 . 

Bækken er ca. 500 m lang og starter som afløb fra to store bassinkilder. Faldet er ringe, strømmen 

svag/jævn og bunden blød, så der kan ikke forventes gydning af ørred i vandløbet, selv om vandet er 

relativt rent. 

Fiskebestanden i Blåkilde Bæk blev undersøgt i 1982, hvor bækken blev fundet fisketom. I 1999 blev der 

fanget enkelte større ørreder og 3-pigget hundestejle. Bestandene er dog små og fanges tilfældigt. Det 

vurderes, at arterne sandsynligvis også har været der i 1982. 

Forureningstilstanden var ikke tilfredsstillende i 1999 (figur 2.3.1 og 2.3.2), men vandet vurderes rent nok 

til, at fisk kan leve i det uden problemer. 


Der kan kun forventes spredt forekomst af fisk i Blåkilde Bæk. Det er tvivlsomt, at kravet om 20 ørreder pr. 

100 m 2 kan opfyldes, da der ikke er gydemuligheder for ørreder i nærheden, hverken i Villestrup Å eller selve 

Blåkilde Bæk. Eventuelle ørreder skal vandre ind fra Store Arden Bæk, som er det eneste vandløb opstrøms 

Villestrup Gods, hvor der i dag er en naturlig ørredproduktion fra gydning. 



Station 38, Astrup Bæk 

3.8 Astrup Bæk 

Astrup Bæk er målsat som opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2), og der forventes om efteråret at være 

20 større ørreder pr. 100 m 2 . Iflg. ScanAqua (1982) er bækken rørlagt på en ca. 500 m strækning gennem 

Astrup By, men det blev i 1982 ikke vurderet til at have betydning for ørredbestanden, da strækningen 

opstrøms byen var uden fiskerimæssig interesse pga. dårlige fysiske forhold. 

Ved undersøgelserne i 1999 blev der konstateret en særdeles kraftig sandvandring nedstrøms Salvad Bro, 

hvor bækken ellers har et flot forløb gennem skov. Sandet dækker grusbunden over store forløb, hvilket 

delvist ødelægger de gode gydemuligheder, ørreder har her fra naturens hånd. 

Bækkens forureningstilstand er utilfredsstillende lige nedstrøms Astrup (figur 2.3.1 og 2.3.2). 

Fiskearter og ørredtæthed 

Bækkens fiskebestand er undersøgt tre gange i perioden 1971-1999. Der var ingen ørreder i perioden 

1971-1982, hvor der kun var 3-piggede hundestejler (Markmann 1975, ScanAqua 1982). I 1992 blev 

bækken besigtiget ved revisionen af udsætningsplanen for ørred, og det blev foreslået, at der hvert forår 

skulle forsøges udsætning af 3.000 stk. ørredyngel (IFF 1993). I oktober 1999, hvor der ikke havde været 

sat ørreder ud i to år, blev der foruden 3-pigget hundestejle konstateret en ret god naturlig ørredbestand 

fra gydning, fordelt på 45 halvårs ørreder og 23 etårs ørreder pr. 100 m 2 . Den samlede ørredtæthed i 

det tidligere ørredtomme vandløb var således 68 ørreder pr. 100 m 2 , og der er nu langt flere ørreder end 

det ret lave kvalitetsmål foreskriver. 


Astrup Bæk har nu en pæn naturlig ørredbestand fra gydning i vandløbet, og bestanden kan blive endnu 

større, hvis sandvandringen stoppes og vandkvaliteten forbedres. Det foreslås, at bækkens målsætning 

ændres til gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1), hvilket er en særdeles realistisk målsætning. 

Kvalitetskravet til bestandstætheden nedstrøms Astrup kan i givet fald fastsættes til 50 halvårs og 25 større 

ørreder pr. 100 m 2 . 



3.9 Jernbæk 

Jernbæk er målsat som opholds- og opvækstvand for 

laksefisk (B2), og målet er, at der om efteråret skal 

være 20 større ørreder pr. 100 m 2 . 

Bækken er reguleret med et grøftagtigt forløb på 

store strækninger. Der er ingen mulighed for gydning 

af ørred i bækken, da der mangler grusbund. Strømmen 

er svag og bunden blød. Den nederste strækning 

nedstrøms markvejen har størst variation og det 

smalleste forløb (ScanAqua 1982). 

I starten af 70’erne blev der fanget kildeørred i Jernbæk 

(Markmann 1975), mens fangsten ved befiskning 

af to strækninger op- og nedstrøms markvejen 

i 1982 begrænsede sig til 3-pigget hundestejle (ScanAqua 

1982). Ved revisionen af udsætningsplanen i 

1992 blev Jernbæk besigtiget to stedet og vurderet til 

ikke at have fiskemæssig interesse (IFF 1993). Derfor 

blev bækken kun besigtiget et enkelt sted i 1999, 

hvor det næsten var umuligt at komme op af dyndet 

i den bløde bund. 

Side 36 


Nordjyllands Amt undersøgte forureningstilstanden i 1999 og fandt den tilfredsstillende (figur 2.3.2 og 

2.3.2). 


Vandet er rent nok i Jernbæk. Men med mindre der foretages en egentlig restaurering, er det urealistisk at 

finde 20 større ørreder pr. 100 m 2 . Det burde forsøges at restaurere Jernbæk på strækningen nedstrøms 

markvejen med udlægning af sten og grus. 



3.10 Samlede konklusioner over ørredbestanden 

Dette afsnit drager kun konklusioner over vandløbenes ørredbestande (bækørred og yngel/ungfisk af 

havørred) , idet der henvises til afsnit 4 og 5 for en omtale af andre fisk og voksne havørreder på 

gydevandring i Villestrup Å. 

Fremgang siden 1982 

Der kan drages en ganske klar konklusion vedr. den naturlige produktion af ørreder i Villestrup Å-systemet 

1999. Det er gået voldsomt frem for bestandene, siden ScanAqua lavede en stor undersøgelse i 1982 

(figur 3.10.1). Hvis man for perioden 1982-1999 sammenligner 17 strækninger, hvor der forventes at 

være ørreder, blev der i 1999 fundet ørreder tre steder i de tidligere ørredtomme vandløb Store Arden 

Bæk og Astrup Bæk (station 14, 16 og 38). De sidste 14 steder var ørredbestandene i gennemsnit øget 

med 59 %. 

Det gennemsnitlige mål for alle 17 stationer er 53 ørreder pr. 100 m 2 . I 1982 var der gennemsnitligt 40 

ørreder pr. 100 m 2 , mens der var 73 i 1999. Fremgangen var således gennemsnitligt på 85 %. 

Den konstaterede fremgang er imponerende, da langt de fleste fisk er naturligt producerede ved gydning i 

systemet. Der blev sidst sat yngel ud i foråret 1997 og etårs ørreder i foråret 1998, hvorimod bestandene 

i 1982 i stor udstrækning skyldtes årlige pligtudsætninger fra dambrugene (ScanAqua 1982). Den reelle 

fremgang er derfor sandsynligvis endnu større. 

På trods af den generelle fremgang er ørredbestandene gået lidt tilbage to steder (station 21, Lundgård 

Bæk og station 35, Tovdal Kildebæk), hvilket kan skyldes sandvandring og en forringelse af de fysiske 

forhold. Forholdet bør undersøges nærmere. 

Der er ingen tvivl om, at fremgangen skyldes en kombination af nedsat forurening, forbedring af passageforholdene 

og en mere miljøvenlig vedligeholdelse af visse vandløb samt et enkelt sted (station 25) en 

egentlig restaurering. En diskussion af lokale forhold kan findes i afsnittene om de enkelte vandløb, idet der 

dog ikke er taget stilling til passageforholdene (ikke undersøgt generelt i 1999). 



Figur 3.10.2 

Status over ørredbestandene i Villestrup Å-systemet 

1999. Der blev undersøgt 35 lokaliteter, hvor der 

forventes ørreder. 

Målet er nået på 34 % af strækningerne. 

Generel status for vandsystemets ørredbestande 1999 

Side 38 


Ved undersøgelserne i 1999 blev der lavet bestandsanalyser på 35 lokaliteter, hvor der iflg. målsætningen 

forventes at være ørreder. På de fleste strækninger forventes der et pænt antal af flere aldersgrupper, både 

årsyngel og ældre ørreder. 

Målet var nået på godt en tredjedel (34 %) af de undersøgte strækninger (figur 3.10.2). Det skal 

understreges, at langt de fleste fisk stammer fra gydning i vandløbene, da årets yngel og etårsfiskene 

dominerer bestandene, og der ikke er sat yngel ud siden 1997. 

Ørreder nok 

Sammenlignet med gennemsnitstæthederne af ørred i Nordjyllands amt og Århus amt i perioden 1988-1994 

(Nielsen 1997a) er den gennemsnitlige ørredbestand i Villestrup Å-systemet 1999 bedst. Gennemsnittet 

for Nordjyllands amt var ca. 38 ørreder pr. 100 m 2 , mens der var ca. 54 i Århus amt. I 1999 var der 

gennemsnitligt 55 ørreder pr. 100 m 2 i Villestrup Å-systemet. Det betyder, at der i dag som gennemsnit 

er flere ørreder i Villestrup Å-systemet end i de fleste danske amter i perioden 1988-1994. Fremgangen 

i Villestrup Å er sket i perioden siden 1982, idet bestanden som tidligere omtalt næsten er fordoblet 

siden 1982. 

Resultatet må betegnes som særdeles godt så få år efter, at bestandene var helt i bund i mange vandløb. Det 

viser, at Villestrup Å-systemet fra naturens hånd giver ørreden gode gyde- og opvækstbetingelser. 

En oversigt over antallet af halvårsørreder og ældre ørreder på de enkelte strækninger viser, at der er fundet 

samlede bestandstætheder på op til knap 200 ørreder pr. 100 m 2 (figur 3.10.3). Dette er godt, men mindre 

end i de bedste danske vandløb, hvor der er ofte er fundet tætheder på 200-700 stk. pr. 100 m 2 i vandløb, 

der er under tre meter brede (Nielsen 1997a). Selv de bedste bestande kan altså forbedres, hvilket sker 

gennem forbedring af vandløbskvaliteten (rent vand, gode fysiske forhold) og fri fiskepassage. 

Der er undersøgt en del brede vandløb i Villestrup Å-systemet i 1999, og hvis man skal sammenligne 

bestandstætheder i vandløb med stor forskel i bredden, er det bedst at angive bestanden som bestandstæthed 

pr. 100 m vandløb (Nielsen 1997a). Årsagen er, at ørrederne hovedsagelig står langs bredderne En 

sådan beregning (figur 3.10.4) viser, at der i hovedløbet af Villestrup Å nedstrøms Brøndbjerg (station 6) var 

en ørredbestand på 756 ørreder pr. 100 m vandløb, hvor åen er 8,9 m bred. En så høj bestandstæthed er 

kun fundet ganske få steder i danske vandløb (Nielsen 1997a) og må betragtes som den højest opnåelige 

bestandstæthed på strækninger med optimale gyde- og opvækstbetingelser for ørreden. Resultatet er 

imponerende så få år efter, at bestanden på samme strækning var næsten udslettet af forurening (ScanAqua 

1982). Det viser endnu en gang, at ørreden reagerer med bestandsfremgang, hvis vandløbene får rent vand 



og gode gyde- og opvækstbetingelser. 

Tabeller med bestandstætheder af ørred på de enkelte strækninger i perioden 1971-1999 samt undersøgelsesdata 

fra 1999 (herunder også vandløbsbredde) kan findes i bilag 3 og 4. 



Side 40 




4. Havørredundersøgelser 

Havørredhan i gydedragt fra Villestrup Å nedstrøms Oue Mølle 10. november 1999. 

Den 10. november og 1.-2. december 1999 blev der elektrofisket efter havørred i hovedløbet af Villestrup 

Å. Første gang havde den daværende fisketrappe ved Oue Mølle været afspærret et stykke tid i forbindelse 

med etableringen af et omløb. Derfor blev der kun fisket på de 

sidste 400 m før udløbet i Mariager Fjord (nedstrøms Oue Mølle). 

De fangne havørreder blev mærket, så de kunne kendes ved evt. 

genfangst 1.- 2. december. 

I december blev der fisket 11,1 km fra stemmeværket ved Blåkilde 

Dambrug til udløbet i fjorden (figur 2.2.2). 

Fiskeriet fandt sted ved vadning med en eller to elek-troder eller 

(ved vanddybder over ca. 1⁄2 m) fra båd med en 4 m lang 

elektrode, som dækker hele åen. Ved brug af to elektroder går 

to fiskere ved siden af hinanden, så åen dækkes bedst muligt. 

Ved fiskeri fra båd med en lang elektrode styres båden med 

en påhængsmotor, og der er en fisker og en netmand med et 

langskaftet net. 



Side 42 


Billederne viser elektrofiskeri ved vadning med en elektrode den 1.-2. december 1999. De nederste to fotos 

er fra elektrofiskeri omkring det nyetablerede omløb og stemmeværket ved Oue Mølle. Omløbet blev taget i 

brug 24. – 25. november 1999 (fisketrappen blev fjernet ved etableringen af omløbet). 

Metoderne er beskrevet nærmere i bilag 2. Det skal blot fremhæves her, at elektrofiskeriet ved begge 

befiskninger nedstrøms Oue Mølle i 1999 formodes at være 100 % effektivt over for havørred, så alle 

fisk på strækningen blev opfisket. Ved elektrofiskeriet mellem Blåkilde Dambrug og Oue Mølle vurderes 

det, at effektiviteten lå på 60-75 %. Da elektrofiskeriet samtidig fandt sted på det tidspunkt, hvor der kan 

forventes at være flest havørreder i vandløbene (nov.-dec.), giver fangsten et godt overblik over bestanden 

på de befiskede strækninger. 

4.1 Antal havørreder 

Nordjyllands Amt har elektrofisket efter havørred i Villestrup Å den 18.-19. november 1996, og undersøgelserne 

er som nævnt fulgt op i 1999, hvor der blev fisket på længere strækninger (tabel 4.1.1). 

I 1996 var der en fisketrappe, som ikke virkede godt, og der var en ophobning af havørreder nedstrøms 

Oue Mølle. Det var der også den 10. november 1999, hvor fisketrappen havde været spærret et stykke tid 

pga. arbejdet med at etablere et omløb. Der blev fanget 18 havørreder (6 hanner, 12 hunner) nedstrøms 

opstemningen, som blev mærket og genudsat på fangststedet efter fiskeriet. Kun en hun var udleget, resten 

havde ikke gydt endnu. 

Omløbet blev taget i brug den 24.-25. november. Den 1. – 2. december blev der fanget 21 havørreder 

på strækningen fra Blåkilde Dambrug til Oue Mølle og 4 havørreder nedstrøms Oue Mølle. Alle fisk var 

umærkede. Havørrederne nedstrøms Oue Mølle var helt blanke fisk, der lige var kommet op fra fjorden 

og ikke var klar til at gyde. Halvdelen af de 18 hunner opstrøms Oue Mølle havde allerede gydt. Der 

var altså ikke tale om ophobning af gydefisk nedstrøms opstemningen og det nye omløb, som kun havde 

været vandførende i en uge. 

Tabel 4.1.1. 

Fangst af havørreder ved elektrofiskeri i hovedløbet af Villestrup Å 1996 og 1999. 



Tabel 4.1.2 

Fangst af havørred i Villestrup Å 1.-2. december 1999. Alle data om vandløbet er fra regulativet (Nordjyllands Amt 

1997a). Kantpælenes numre angiver afstanden til fjorden, f.eks. er der ca. 3.800 m til fjorden fra kantpæl 38. 

Der blev gennemsnitligt fanget 2,2 havørred pr. km i dec. 1999, men fangsten er også registreret separat for 

de enkelte delstrækninger (tabel 4.1.2). Den største tæthed af havørred er fundet nedstrøms opstemningen 

ved Oue Mølle, men man skal nok ikke lægge for meget i dette tal, da det kun er baseret på 4 fisk, der 

lige er trukket op i åen. De har ikke haft lang tid til at vænne sig til ferskvand og har måske ikke haft den 

store trang til at vandre videre op i systemet. 

Bortset fra lige nedstrøms Oue Mølle var tætheden af havørred størst på en 4,5 km lang strækning 

nedstrøms Vrå Mølle Fiskeri, hvor der var op til 3,8 havørreder pr. km vandløb. De bedste gydepladser 

findes dog længere opstrøms mellem Blåkilde Dambrug og Blegedø Dambrug, hvor faldet er størst og der 

også er flest ungfisk af ørred fra naturlig gydning. Men her blev der kun fanget to havørreder, svarende 

til en tæthed på 1,6 havørred pr. km. 

Hvis man sammenligner med andre danske ørredvandløb, kan man her i gydetiden fange op til 100-200 

havørreder pr. km i de bedste vandløb (Jan Nielsen, upubliceret), og i gode vandløb med en rimelig 

yngelproduktion er det ganske almindeligt at fange 25-50 

havørreder pr km (tabel 4.1.3). 

Det må konkluderes, at fangsten af havørred er meget lille i 

Villestrup Å til trods for, at der er en temmelig stor produktion 

af yngel og ungfisk. Fangsten på de 11,1 km burde have været 

på flere hundrede havørreder, men der blev kun fanget 25. 

Tilsvarende misforhold er fundet i situationer med en ekstremt 

stor dødelighed på fiskene fra det tidspunkt, hvor de 10-20 cm 

lange ungfisk trækker mod havet (så kaldes de smolt) til der 

bliver elektrofisket efter havørreder i gydetiden. 

Problematikken med en høj dødelighed er diskuteret i detaljer i 

afsnit 4.3 og 4.4, hvor der også diskuteres evt. årsager til, at 

de mærkede havørreder fra befiskningen den 10. november 

1999 ikke blev genfanget. 

Smolt 



Tabel 4.1.3 

Side 44 


Fangst af havørred ved elektrofiskeri i vandløb i Nordjyllands amt. Onsild Å er et nordligt tilløb til Mariager Fjord, mens 

Elling Å løber ud i Kattegat nord for Frederikshavn. 

4.2 Længde- og kønsfordeling 

I nov.-dec. 1999 blev der fanget 43 havørreder i Villestrup Å med en gennemsnitslængde på 45,1 cm. 

Fiskene var fordelt på 34 hunner og 9 hanner (79 % hunner). 

Den skæve kønsfordeling er helt normal blandt havørreder, hvor ca. 75 % af smolten og de voksne 

havørreder normalt er hunfisk. Det er en god livsstrategi, at hunfiskene trækker til havet, hvor ørrederne 

vokser bedst. På denne måde bliver fiskene større og kan indeholde flere æg. Desuden er æggene størst i 

en stor fisk, hvilket igen resulterer i stor yngelstørrelse og god overlevelse efter fremkomsten fra gydebanken. 

Hannerne behøver ikke at vandre til havet for at få sæd nok, så mange bliver i vandløbet hele livet som 

bækørred og gyder så med havørredhunnerne. 

Havørrederne i Villestrup Å er ret små, og bestanden domineres af fisk under 50 cm (figur 4.2.1). Der er kun 

fanget to havørreder over 60 cm. Noget tilsvarende er set i Onsild Å i 1996, hvor der blev fanget mange 

havørreder, men hvor fiskene også var små. I modsætning hertil er havørrederne noget større i Elling Å ved 

Frederikshavn, hvor halvdelen af fiskene er over 50 cm. 

Figur 4.2.1 

Længdefordelinger af havørreder fra 

Elling Å, Villestrup Å og Onsild Å. 



En årsag til havørredernes ringe størrelse i tilløbene til Mariager Fjord skyldes sandsynligvis en høj 

dødelighed på fiskene (at de forsvinder fra gydebestanden, inden de når at blive store). Forholdet er 

diskuteret nærmere i afsnit 4.3 og 4.4. 

4.3 Mulige årsager til høj dødelighed 

Ørredbestanden i Villestrup Å-systemet har i mange år været opretholdt af udsætninger fra Fruerlund 

Dambrug, hvor moderfiskene har været den samme ørredstamme i generationer (oplysninger fra Nordjyllands 

Amt). Desuden har opgangen af havørred været spærret af opstemninger, så havørreden ikke 

har kunnet gyde i vandsystemet. Resultatet er, at ørredbestanden i mange år har været domineret af 

bækørreder, som er mere stationære end havørred. Det nedsætter mængden af smolt, idet en del ungfisk i 

bækørredbestande godt nok udvandrer som smolt, men andelen af smolt er mindre end i havørredbestande. 

Et godt ørredvandløb med fri opgang af havørred kan producere op til 18-20 smolt pr. 100 m 2 (Rasmussen 

1986). 

Som det fremgår af afsnit 4.1 og 4.2 er der fanget alt for få havørreder på gydevandring til Villestrup Å, og 

fiskene er også ret små. Selv om ørredbestanden i mange år har været domineret af bækørreder, vurderes 

det, at smoltproduktionen i Villestrup Å-systemet i nogle år har været så høj, at der i 1999 burde være 

kommet flere havørreder tilbage på gydevandring. Der må altså være tale om en ekstremt stor dødelighed 

på fiskene fra det tidspunkt, hvor de 10-20 cm lange smolt trækker mod havet, til der bliver elektrofisket efter 

havørreder i gydetiden. De smolt, der er produceret i vandsystemet, kommer tilsyneladende kun sjældent 

tilbage på gydepladserne i vandløbet som gydemodne havørreder. 

Dødelighederne kan skyldes et eller flere af følgende forhold, som belyses i dette afsnit: 

- Smolten forsvinder i vandløbene på trækket mod Mariager Fjord 

- Havørrederne forsvinder i Villestrup Å, inden de når gydepladserne 

- Smolten og havørrederne forsvinder i Mariager Fjord og havet, inden fiskene kommer tilbage til 

Villestrup Å for at gyde. 

Forsvinder smolten og havørrederne i vandløbene ? 

I de senere år er der lavet mange danske og udenlandske undersøgelser over effektiviteten af fiskepassager, 

der skal sikre opstrøms passage af havørreder og andre fisk (Nielsen 1999). Konklusionen er ganske klar, 

nemlig at der skal løbe så meget vand i fiskepassagen, at fisk på vandring naturligt vil svømme derhen og 

svømme ind i passagen. Fiskene søger hen imod hovedstrømmen og finder ikke passagen, hvis der løber 

for lidt vand i den. 

Der er en fisketrappe i stemmeværket ved Vrå 

Mølle Fiskeri, som var i funktion den 1. december 

1999. Fangsten af 3 havørreder opstrøms 

trappen samme dag havde vist, at trappen 

bliver brugt af havørred. 

Fisketrappen ved Vrå Mølle Fiskeri, 1. dec. 1999. 



Side 46 


Men tætheden af havørred opstrøms fisketrappen (ca. 1 havørred pr. km vandløb) var mindre end nedstrøms 

trappen (3,8 havørreder pr. km), hvilket viser, at nogle havørreder måske ikke finder trappen eller (omtalt 

senere) vandrer ind på dambruget pga. manglende afgitring. 

Hvis fisketrappen på et tidspunkt skal erstattes med et omløb, er der glimrende muligheder for at grave 

omløbet ud i området vest for stemmeværket, hvor faldforholdene er ideelle. 

Bortset fra omløbet ved Oue Mølle, som tilsyneladende virkede godt i 1999, er der ikke lavet egentlige 

vurderinger af fiskepassagerne i Villestrup Å, da der kun er lavet undersøgelser i få dage, og da der kun blev 

fanget få havørreder. Det vides dog, at der er en total spærring for opstrøms vandringer ved Villestrup Gods, 

idet der ikke er bygget nogen egentlig fiskepassage. 

På det sidste er der også blevet stor opmærksomhed omkring sikring af smoltens nedstrøms passagemuligheder 

på trækket mod havet. Smolttrækket finder sted i perioden marts-juni, og langt de fleste trækker i 

april og maj. Trækket foregår typisk i perioder med stor vandføring eller når vandtemperaturen stiger til 

8-10 grader. Den enkelte smolt trækker kun i en periode på to-tre uger, hvorefter den afsmoltificerer (mister 

vandretrangen og bliver stående som bækørred). Derfor tåler smolten ikke megen forsinkelse, før den får 

problemer med at nå havet (Nielsen 1997b, 1998). 

Smolttrækket foregår hovedsageligt passivt, hvor smolten driver med hovedvandstrømmen. Smolten kan få 

alvorlige problemer, hvis den møder opstemmede søer med ringe vandstrøm som ved Villestrup Gods. 

F.eks. er der fundet en dødelighed på 97 % i Torup Bæk, Vejle Amt, hvor smolten skulle finde igennem en 

mølledam på 420 m 2 (Curran 1999). Årsagen til det store smolttab i Torup Bæk var en dårlig lokkestrøm i 

det omløb, smoltene i mølledammen skulle finde for at passere opstemningen. Vandføringen i omløbet var 

40 l/s, svarende til en fjerdedel af bækkens vandføring 

Ved andre undersøgelser er der fundet varierende smolttab ved opstemninger, lige fra ubetydelige tab til 

værdier på omkring 90 %. Ved to dambrug i Omme Å, hvor afgitringsforholdene var i orden, var smolttabet 

ca. 28 % ved hvert dambrug, så kun ca. halvdelen af smoltene var tilbage efter de to dambrug (Larsen 

1999). Der er en sammenhæng mellem smolttabet og vandføringen. Tabet kan være stort, hvis der ikke er 

en klar lokkestrøm med god vandføring uden om spærringerne 

Det skal her præciseres, at udlegede havørreder, der trækker mod havet efter gydningen, har samme 

problemer med nedstrøms fiskepassage som smolten. 

For at sikre, at trækkende fisk ikke forsvinder på dambrug o.lign., har Fiskeridirektoratet fastsat bestemmelser 

om fiskepassage og afgitring ved dambrug og turbineanlæg (Fiskeridirektoratet 1999). Ved vandindtaget 

skal der året rundt være isat et gitter med højst 10 mm tremmeafstand, og ved udløbet skal der 

tilsvarende være et gitter med højst 30 mm tremmeafstand. Det stedlige Fiskeriinspektorat (i dette tilfælde 

i Frederikshavn) fører tilsyn med, om bestemmelserne overholdes og kan give dispensation til en anden 

afgitring, hvis der efter vandløbslovgivningen gives passage på anden måde. 

Der er ikke lavet undersøgelser over tabet af nedstrøms trækkende smolt og havørreder i Villestrup 

Å-systemet, men passagemulighederne blev vurderet på strækningen Blåkilde Dambrug – Mariager Fjord, 

som blev gennemfisket 1.-2. december 1999. Det skal understreges, at der kun er tale om en umiddelbar 

vurdering i forbindelse med gennemfiskningen, og at der ikke er lavet detaljerede undersøgelser af afgitringsforholdene. 

Vurderingen er lavet ud fra en besigtigelse ved dambrugene vandindtag og udløb set ude 



fra selve åen, idet forfatteren ikke har været inde på selve dambrugene. Derfor har resultatet af vurderingen 

efterfølgende været forelagt Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn og dambrugernes ejere/forpagtere, så det 

bl.a. kunne afgøres, om der var givet dispensation til ændrede afgitringsforhold. 

Forfatteren fandt stort set ingen afgitring direkte ved dambrugenes vandindtag- og udløb i selve Villestrup Å 

(tabel 4.3.1 og fotoserie på de næste sider). Hvis det er en typisk situation, vil de fleste smolt og havørreder 

på op- og nedstrøms vandring svømme ind på dambrugene. Vandrefiskene har da et alvorligt problem, hvis 

der ikke er givet dispensation til andre og godt fungerende passageløsninger inde på dambrugene. 

Tabel 4.3.1 

Besigtigelse af afgitringsforholdene ved nogle af dambrugene i Villestrups hovedløb 1.-2. december 1999. Tabellen 

viser, om der kunne observeres et gitter direkte ved dambrugenes vandindtag/udløb i selve Villestrup Å. Se teksten for en 

mere detaljeret beskrivelse af afgitringsforholdene. 

Efter at resultatet af besigtigelsen har været forelagt Fiskeriinspektoratet (Lone Jensen) og dambrugerne 

kan følgende konstateres: 

Blåkilde Dambrug: 

Der er problemer med afgitringen ved vandindtag- og udløb. Fiskeriinspektoratet arbejder på sagen. 

Blegedø Dambrug: 

Dambruger Anders Kjær oplyste i marts 2000, at der er en afgitring ved akvadukten over Villestrup Å med 

overløb for smolt og ungfisk, og at der også er et afløbsgitter. Fiskeriinspektoratet fandt ingen problemer 

ved en besigtigelse sidst i februar 2000. På baggrund heraf må det konstateres, at afgitringsforholdene 

tilsyneladende er i orden efter lovgivningen. 

Vrå Mølle Fiskeri: 

Lige som forfatteren konstaterede Fiskeriinspektoratet mangelfuld afgitring sidst i februar 2000, men anså 

det ikke for noget generelt problem, da det skyldtes ombygning og snart bliver bragt i orden. Inspektoratet 

mener ikke, der plejer at være problemer med afgitringen. Dambruger Anders Kjær oplyste i marts 

2000, at indløbsgitteret i fødekanalen lige ved vejbroen var intakt, og at der også er et udløbsgitter ved 

udløbet fra det gamle udløbsbygværk. Iflg. Anders Kjær er alle afgitringer for nylig påbudt og godkendt 

af fiskeriinspektoratet. 

Oue Mølle Dambrug: 

Lige som 1.-2. december 1999 var risten ved dambrugets vandindtag hævet ved fiskeriinspektora-tets 

besigtigelse sidst i februar 2000. Inspektoratet anser det dog ikke for at være et generelt problem. 

Forfatteren anbefaler herefter, at der laves en generel undersøgelse/registrering af samtlige afgitringsforhold 



Side 48 


m.m. ved opstemningerne i vandsystemet. Der bør for hver enkelt lokalitet laves en fiskebiologisk vurdering 

af, om afgitringerne evt. bør/kan ændres, så smolt og havørred på vandring ikke bliver ledt væk fra 

vandløbet. Det understreges igen, at lovligt bestående afgitringer ofte kan give problemer med fiskepassage, 

da lovgivningen er baseret på et manglende kendskab til fiskenes trækmønster. 

Det er tidligere omtalt, at der blev mærket 18 havørreder nedstrøms Oue Mølle den 10. november 1999, og 

at de ikke blev genfanget den 1.-2. december på trods af et særdeles effektivt elektrofiskeri over en 11,1 km 

lang strækning. Gydningen var ikke helt gået i gang den 10. november, hvor kun en ud af 12 hunner havde 

gydt. Derfor er det mest sandsynligt, at de fleste mærkede fisk trak opstrøms efter mærkningen. Selv om 

nogle sandsynligvis er vandret op i tilløbene, skulle der også have været genfangster. Efter at have set den 

manglende afgitring og den gode lokkestrøm ind på dambrugene vurderes det nu, at de fleste havørreder, 

som er trukket opstrøms gennem omløbet ved Oue Mølle, er forsvundet ind på dambrugene uden at komme 

ud igen på undersøgelsestidspunktet. 



Afløb fra Blegedø Dambrug 1. december 1999 (fotograferet i opstrøms retning). 

Den bedste lokke strøm er fra dambrugets afløb til venstre, men der er ikke nogen afgitring. Derfor svømmer de fleste 

havørreder på opstrøms vandring sansynligvis direkte ind på dambruget i stedet for at vælge åløbet til højre. 



Side 50 


Afløb fra Vrå Mølle Fiskeri 1. december 1999 (fotograferet i opstrøms retning). 

Den bedste lokkestrøm er fra dambrugets udløb yderst til højre, men der er ikke nogen afgitring. De fleste havørreder er 

på opstrøms vandring svømmer sansynligvis direkte ind på dambruget i stedet for at vælge åløbet til venstre. 



Forsvinder smolten og havørreden i havet og Mariager Fjord ? 

Der er mange eksempler på, at fiskeriet i fjord- og havområder kan være så kraftigt, at bestandene af smolt 

og havørreder går voldsomt tilbage. Problematikken er ikke undersøgt ved denne undersøgelse, men flere 

af de 43 fangne havørreder i 1999 havde garnskader efter mødet med nedgarn (se fotos af havørred fra 

Villestrup Å, 1. december 1999). 

Nedgarn fanger de fisk, der klemmer sig fast i netmaskerne. Derfor 

fanger garnene en bestemt størrelse havørred bedst, afhængigt af 

maskestørrelsen. Et skøn over gennemsnitsstørrelsen af havørred i 

et garn kan beregnes ud fra maskestørrelsen (målt i cm) ganget 

med en faktor 9,5 (Jensen 1973, & 1977, Nielsen 1986). Dvs. at 

et garn med maskestørrelsen 60 mm (afstand fra knude til knude) 

fanger havørreder med en gennemsnitsstørrelse på 57 cm. Fiskene 

dør som regel i garnene og kan ikke genudsættes. 

Den øverste figur er fra Nielsen (1994) og figuren, 

som viser fangsten af havørred i forskellige maske- 

størrelser, er fra Rasmussen (1992), der undersøgte 

fiskeriet på Randers Fjord. 



Side 52 


Det virker påfaldende, at der mangler store havørreder i tilløbene til Mariager Fjord, således også i Onsild 

Å (figur 4.2.1). En medvirkende årsag hertil kan være et kraftigt fiskeri med nedgarn. Problemet er ikke 

undersøgt, men formanden for Hadsund Sportsfiskerforening Kaj Petersen og forpagteren af Oue Mølle 

Dambrug har begge oplyst, at der er eksempler på ulovligt fiskeri med nedgarn i fredningsbæltet ved 

Villestrup Å’s udløb i Mariager Fjord. Forholdet bør undersøges nærmere, f.eks. ved månedlig optælling af 

de forskellige typer redskaber i Mariager Fjord gennem sæsonen, men naturligvis først og fremmest ved en 

sikring af, at fiskerilovens bestemmelser overholdes. Fiskeriets betydning for havørredbestanden kan også 

undersøges indirekte, hvis der i samme gydesæson laves sideløbende undersøgelser af de havørreder, der 

vandrer op i de tre store tilløb til Mariager Fjord for at gyde (antal og størrelse i Onsild Å, Villestrup Å 

og Kastbjerg Å). 

Til slut skal en speciel problemstilling ved Mariager Fjord omtales, nemlig at der i sommeren 1998 var 

så omfattende iltsvind, at mange fisk og bunddyr døde. Man kunne frygte, at dette er årsagen til den 

lille havørredbestand i Villestrup Å og det lille antal større fisk. Iltsvindet vurderes dog til at have en ret 

lille betydning for havørreden, som er en meget mobil fisk, der normalt ikke omkommer ved iltsvind. 

Vurderingen understøttes af de elektrobefiskninger, Nordjyllands Amt har lavet i Villestrup Å og Onsild Å 

1996. Bestanden i Villestrup Å var på samme niveau som i 1999, og der manglede også store fisk i 

begge vandløb i 1996. 

4.4 Teoretiske beregninger af overlevelse 

Problemstillingen med meningsløse tab af smolt og havørreder under vandring i systemet kan gøres meget 

klar ved at se på figur 4.4.1, som viser overlevelsen af 1000 ørreder på vandring. Det kunne f.eks. være 

1.000 smolt fra Lundgård Bæk, som skal passere forbi opstemningerne ved Brøndbjerg Dambrug (nederst i 

bækken), Vrå Mølle Fiskeri og Oue Mølle Dambrug. Hvis man f.eks. regner med et tab på 75 % hvert sted, 

så 25 % passerer (realistisk ved store passageproblemer), vil der iflg. figur 4.4.1 kun nå 16 smolt ud til 

Mariager Fjord ! Ved et tab på 50 % vil 125 smolt (en ottendedel) nå fjorden, og ved et tab på kun 25 % ved 

hver opstemning vil 422 (under halvdelen) nå fjorden. 

Figur 4.4.1 

Teoretiske beregninger af overlevelsen for 1.000 ørreder, der starter vandringerne og skal passere et antal forhindringer 

undervejs. 



Man kan fortsætte regnestykket: En del smolt vil herefter dø i fjorden, inden fiskene vender tilbage som 

havørred for at gyde i det vandløb, de levede i som yngel (Lundgård Bæk i eksemplet). Man regner normalt 

med, at ca. halvdelen af de smolt, der når havet, vender tilbage for at gyde i bækken som havørred. På 

baggrund heraf er der lavet en tabel, som ved forskellige situationer viser det beregnede antal havørreder, 

der vender tilbage og gyder i Lundgård Bæk (tabel 4.4.1): 

Tabel 4.4.1 

Teoretisk overlevelse af 1.000 smolt fra Lundgård Bæk, som skal passere opstemningerne ved Brøndbjerg Dambrug, 

Vrå Mølle Fiskeri og Oue Mølle Dambrug to gange på vandringerne til og fra Mariager Fjord, inden de kan gyde 

som havørreder i Lundgård Bæk. 

Enhver kan se, at der ikke er tale om en bæredygtig natur, hvis der kommer for få havørreder tilbage for at 

gyde i Lundgård Bæk. Selv hvis 75 % af fiskene finder forbi de enkelte opstemninger, vil kun 89 ud af 1000 

smolt overleve og vende tilbage for at gyde i Lundgård Bæk. Og det er endda under forudsætning af, at 

halvdelen af smolten vender tilbage som havørred efter opholdet i Mariager Fjord og havet (gælder kun, hvis 

fiskeriet i fjorden er relativt begrænset). Ydermere er der ikke etableret en egentlig opstrøms fiskepassage 

ved Brøndbjerg Dambrug, hvor der kun må formodes at være opstrøms fiskepassage ved afgivelse af større 

mængder frivand og bundtrækning af stemmeværket. 

Forudsat at fiskeriet i fjorden således er på et rimeligt niveau, vil der kun være tale om bæredygtighed, hvis 

fiskene har optimale muligheder for at passere de enkelte opstemninger, som f.eks. når 90 % af fiskene 

finder forbi hver opstemning. I denne situation vil der komme 266 havørreder tilbage til Lundgård Bæk, 

hvilket er nok til at sikre den naturlige reproduktion og en tilstrækkelig genetisk variation. 

4.5 Samlet vurdering 

I efteråret 1999 er der lavet omfattende undersøgelser af fiskebestanden i vandløbene, og det vurderes 

herefter, at produktionen af smolt er rimelig stor i flere vandløb (kan dog blive meget større). Det er også 

vurderet, at omløbet ved Oue Mølle fungerede tilfredsstillende som opstrøms fiskepassage den første uge 

efter åbningen. Noget tyder på, at fisketrappen ved Vrå Mølle Fiskeri måske ikke fungerer optimalt. Begge 

passager bør dog undersøges nærmere sammen med de øvrige passager og formodede spærringer i 

systemet incl. tilløb (ikke undersøgt i 1999). 

Der er konstateret en del garnskader på havørrederne, og passageforholdene ved Villestrup Gods og flere 

dambrugs vandindtag og udløb formodes at kunne give problemer for vandrefiskene (det vurderes, at de 

fleste havørreder i 1999 forsvandt ind på dambrugene). 

Hvis smolt og havørreder ikke kan passere opstemningsanlæggene i Villestrup Å-systemet, vil det resultere i 



Side 54 


en dårlig havørredbestand og mangel på store havørreder. Sådan var havørredbestanden i 1996 og 1999. 

Tilsvarende kan der henvises til, at forpagteren af Oue Mølle Dambrug ved en samtale den 10. november 

1999 har oplyst, at der ofte er mange små ørreder i dambruget, som er trukket ind fra åen. Det formodes, at 

der er tale om smolt, der har forvildet sig ind på dambruget under nedstrøms vandringer, og at det samme 

problem kan findes på andre dambrug. 

Tilsvarende er set ved andre vandløb, bl.a. ved Løjstrup Mølle Dambrug i Gudenåsystemet. Her var der 

mange smolt inde på selve dambruget, og smoltene havde tilsyneladende også passeret en rist med 10 mm 

afgitring (Aarestrup, mundtlig oplysning 1999). Ved to dambrug i Omme Å, hvor afgitringsforholdene var 

i orden iflg. lovgivningen, var der et smolttab ved hvert dambrug på ca. 28 %, så halvdelen af smoltene 

forsvandt ved passagen af de to dambrug (Larsen 1999). 

Eksemplerne er de første i en række nye undersøgelser, som viser, at der kan være alvorlige passageproblemer 

ved opstemningsanlæg (dambrug og turbineanlæg) i vandløb. Problemerne kan være relativt 

store, selv om alle bestemmelser om afgitring, fiskesluser m.m. i loven er opfyldt, idet lovlige afgitringer 

ikke altid tilgodeser fiskenes krav. Problemerne øges, hvis bestemmelserne ikke er opfyldt. Men hvis 

hovedvandføringen føres uden om anlæggene, kan overlevelsen være optimal. 

Med udgangspunkt i de teoretiske beregninger i afsnit 4.4 anbefales det, at forholdene ved opstemningsanlæggene 

i Villestrup Å undersøges nøje, og at der sikres optimale løsninger i både op- og nedstrøms 

retning. Man skal f.eks. være meget kritisk med at acceptere løsninger, hvor der kun afgives 10 l/sek. i en 

ungfiskesluse (minimumskravet i bekendtgørelsen om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande, 

Fiskeridirektoratet 1999). Det anbefales generelt, at der etableres tæt afgitring ved dambrugenes vandindtag 

og udløb ved selve vandløbet, så ørreder på vandring ikke kan forvilde sig ind på dambrugene, hvor de i 

bedste fald forsinkes og i værste fald forhindres i at passere videre. 

Hvis der ikke sikres optimale passageforhold ved opstemningsanlæggene, vurderes det 

-at de fleste havørreder og smolt på nedstrøms træk mod Mariager Fjord forsvinder eller forsinkes 

uacceptabelt. 

-at de fleste havørreder på opstrøms træk i Villestrup Å forsvinder eller forsinkes uacceptabelt på 

dambrugene. 

Tilsvarende anbefales det at sikre, at der ikke bliver fisket ulovligt på fjorden samt evt. også at foretage en 

månedlig optælling af de forskellige typer fiskeredskaber på Mariager Fjord til belysning af fiskeriets omfang. 

Fiskeriet med nedgarn i Mariager Fjord kan være medvirkende til at skabe en dårlig havørredbestand i 

Villestrup Å. 

For at undersøge forholdene generelt omkring Mariager Fjord kunne det være interessant at gennemføre 

koordinerede undersøgelser over længere strækninger i de fire store tilløb til Mariager Fjord, Korup Å, 

Onsild Å og Villestrup Å i Nordjyllands Amt og Kastbjerg Å i Århus Amt. Elektrofiskeriet bør laves omkring 

1. december (samme år), og alle havørreder bør måles, så længdefordelingen og antallet af havørreder 

kan sammenlignes. 



5. Fiskearternes udbredelse i vandsystemet 

Bæklampretten er ikke en egentlig benfisk, men er en såkaldt rundmund. Skov- og Naturstyrelsen har registreret den 

som en forholdsvis hyppig art på landsplan med så begrænsede bestande, at de kan forventes at blive sårbare i 

nær fremtid. 

Fiskebestanden i Villestrup Å er generelt ret artsfattig, idet der i alle årene 1971-1999 kun er registreret 

12 fiskearter samt bæklampret. Et par arter er oven i købet kun fanget en gang. Udbredelsen og 

bestandsudviklingen af arterne i de enkelte vandløb er beskrevet under omtalen af vandløbene i afsnit 

3, mens arternes generelle udbredelse i vandsystemet er omtalt i dette kapitel og sammenfattet i tabel 

5.1 og 5.2. 

5.1 Almindelige arter 

Et par fisk findes de fleste steder. Det gælder den trepiggede hundestejle og ørreden, som er en fælles 

betegnelse for bækørred og yngel/ungfisk af havørred (man kan ikke se forskel, når de er små). Den 

trepiggede hundestejle trives alle steder og fortæller ikke noget om vandløbenes miljømæssige tilstand. Men 

ørreden trives dårligt eller forsvinder, hvis vandet er forurenet eller den mangler skjul og gydemuligheder. Da 

næsten alle ørreder i systemet stammer fra gydning i vandløbene, viser deres forekomst, at vandløbene i dag 

generelt har en ret god miljøtilstand i Villestrup Å-systemet. Bestandene kan dog blive bedre. 

Ålen er normalt også en fisk, man træffer i mange danske vandløb. Men ved undersøgelser i hovedløbet 

af Villestrup Å i 1982, 1986, 1992 og 1999 er den kun fanget nedstrøms Blåkilde Dambrug (bortset fra 

i 1986, hvor den er registreret en gang nedstrøms Villestrup Gods). I tilløbene blev den i 1982 og 1986 

fundet i den nedre del af Stubberup Bæk og Lundgård Bæk, men den er ikke registreret i tilløbene siden. Det 

viser, at ålen sandsynligvis har problemer med at passere opstrøms forbi Blåkilde Dambrug og sandsynligvis 

også andre opstemninger i tilløbene. Ålen passerer ikke gennem fisketrapper og vil blive mere udbredt, hvis 

opstemningerne nedlægges eller der etableres fiskepassage i form af stryg eller omløb (”kunstige” vandløb 

med stenbund) uden om opstemningerne. 

Regnbueørreden er en indført art, som jævnligt fanges i systemet. I 1999 er den kun fanget i hovedløbet 

nedstrøms Villestrup Gods, men den er tidligere fundet i flere tilløb. Tidligere undersøgelser har vist, at 

bestandene af regnbueørred alle skyldtes udslip fra dambrug (Markmann 



Tabel 5.1 

Side 56 


Samlet oversigt over fangsten af de 12 fiskearter og bæklampret i Villestrup Å-systemet 1971-1999. Bemærk, at bæk- 

og havørred er forskellige former af samme art. 

Tabel 5.2 

Forekomsten af fisk og bæklampret ved undersøgelserne i oktober-december 1999. 



1974 & 1975, ScanAqua 1982). De fleste fisk er over ca. 20 cm lange, og der finder også et optræk sted af 

havgående regnbueørreder (steelheads). Der blev i 1999 fanget fire stk. yngel af regnbueørred i Villestrup Å 

ved Brøndbjerg, men det kan ikke bedømmes, om de stammer fra gydning eller udslip fra dambrug. 

Der er fanget bæklampret mange steder i systemet, men den er så svær at fange, at man ikke kan beregne 

bestandene. Bæklampretten er ikke en egentlig benfisk, men en såkaldt rundmund. Den er med på Skov- 

og Naturstyrelsens Gulliste som en forholdsvis hyppig art på landsplan med så begrænsede bestande, at 

de kan forventes at blive sårbare i nær fremtid (Skov- & Naturstyrelsen 1998b). Bæklampretten fanges ved 

elektrofiskeri, så dens udbredelse er medtaget i denne og tidligere rapporter. 

5.2 Sjældne fangster 

Havgående regnbueørred 

(steelhead) fra Villestrup Å 

nedstrøms Oue Mølle, 2. 

december 1999. 

Kildeørreden er en indført art, som er sjælden i danske vandløb (Ernst & Nielsen 1981), men jævnligt fanges 

i Villestrup Å. I 1970’erne var der faste selvreproducerende bestande i Tovdal Kildebæk og Lundgård Bæk 

(Markmann 1975), men bestanden i Lundgård Bæk var forsvundet i 1982 (ScanAqua 1982). Fiskebestanden 

i Tovdal Kildebæk blev ikke undersøgt igen før i 1999, hvor der var en pæn bestand af ørredungfisk, 

men kildeørreden var tilsyneladende forsvundet. Forholdet bør undersøges nærmere ved gennemfiskning 

af hele kildebækken. 

Ved elektrofiskeri på 37 lokaliteter i vandsystemet 1999 blev kildeørreden kun fanget et enkelt sted i 

hovedløbet nedstrøms Oue Mølle. Elektrofiskeriet efter havørred (samlet strækning på 11,1 km fra Blåkilde 

Dambrug til Mariager Fjord) har dog vist, at den findes spredt på hele strækningen. Den er lige som 

regnbueørreden ikke så almindelig som tidligere (de to arter er kun fanget i hovedløbet i 1999). 

Det skal bemærkes, at kildeørreden og regnbueørreden blev indført til Danmark i slutningen af 1800’tallet, 

og at de således ikke hører til den oprindelige danske fauna. Derfor er kildeørreden ikke medtaget på den 

såkaldte Rødliste over sjældne og truede arter, der kræver særlig opmærksomhed (Skov- og Naturstyrelsen 

1998a). Selv om bestanden af kildeørred i Lundgård Bæk og (sandsyn-ligvis) Tovdal Kildebæk er forsvundet, 

er det altså ingen katastrofe, set ud fra et nationalt, naturmæssigt synspunkt. 

Andre fisk træffes kun sjældent i vandsystemet som f.eks. laksen, der kun er fanget i et enkelt eksemplar i 

1993 (28 cm lang). Der er ikke nogen bestand af laks i vandsystemet, og det er ganske normalt at finde 

tilfældige strejfere fra andre vandløb (f.eks. fra Gudenåen). 

Karpefiskene karudse og skalle samt aborren og gedden fanges kun sjældent i vandsystemet, men er 

almindelige i Danmark. De må betragtes som tilfældige gæster i vandløbene, som er driftet ud fra 



Side 58 


voldgraven omkring Villestrup Gods og lignende områder (Markmann 1975). Der blev f.eks. kun fanget en 

enkelt gedde og to aborrer ved undersøgelserne i 1999. 

Saltvandsfiskene skrubbe og kutling er kun fundet nedstrøms Oue Mølle, hvor der er en del små skrubber 

på 5-10 cm men kun er fanget to kutlinger på 4 cm (i 1999). Det er ganske normalt at finde små skrubber 

nær vandløbs udmunding i havet, mens fangsten af kutling er mere sjælden i ferskvand (den er meget 

almindelig i saltvand). 

Der fanges så få havørreder på gydevandring til vandsystemet, at fangsten må betragtes som en sjældenhed. 

Der er et misforhold mellem det forholdsvis store antal ungfisk af ørred (bæk/havørred) og det lille optræk af 

havørred. Problematikken er nærmere beskrevet i afsnit 4. 

5.3 Samlet vurdering 

Det kan konkluderes, at der ikke findes bestande af sjældne eller truede danske fiskearter i Villestrup Å. 

De selvreproducerende bestande af kildeørred er tilsyneladende forsvundet fra systemet. Arten er sjælden 

i Danmark, men hører ikke til den oprindelige danske fauna (indført fra Nordamerika sidst i 1800’tallet). 

Derfor er der ikke tale om nogen national katastrofe, hvis de selvreproducerende bestande i vandsystemet 

er forsvundet. 

Ørreden er vidt udbredt i systemet og bestandene stammer fra gydning. Det viser, at vandløbenes 

miljøtilstand er ret god, selv om ørredbestandene stadig kan blive bedre. Bestanden af havørreder på 

gydevandring til Villestrup Å er derimod helt i bund (beskrevet i afsnit 4). 

Ålen findes kun i hovedløbet og er kun fundet en gang opstrøms Blåkilde Dambrug. Den passerer 

ikke gennem fisketrapper og vil blive mere udbredt, hvis der skabes passage i form af nedlæggelse af 

opstemninger eller etablering af stryg eller omløb. 



6. Konklusion og anbefalinger 

Kildeørreden er måske forsvundet fra Tovdal Kildebæk 

Fiskebestanden i Villestrup Å-systemet er ret artsfattig, og der findes ikke bestande af sjældne eller truede 

danske fiskearter i vandsystemet. De hyppigst forekommende arter er ørred, 3-pigget hundestejle og 

bæklampret. 

I 1982 var der en selvreproducerende bestand af kildeørred i Tovdal Kildebæk, men der blev ikke fundet 

kildeørreder i bækken i 1999, hvor der slet ikke blev fundet yngel af kildeørred i vandsystemet. Kildeørreden 

er sjælden i Danmark, men hører ikke til den oprindelige danske fauna (indført fra Nordamerika sidst i 

1800’tallet). Derfor er der ikke tale om nogen national katastrofe, hvis de selvreproducerende bestande 

i vandsystemet er forsvundet. 

Ørreden er vidt udbredt i systemet, og bestandene stammer fra gydning. Det viser, at vandløbenes 

miljøtilstand er ret god, selv om ørredbestandene stadig kan blive bedre. Bestanden af havørreder på 

gydevandring til Villestrup Å er derimod helt i bund. 

Ålen findes nu kun i hovedløbet og er kun fundet en gang opstrøms Blåkilde Dambrug. Den vil blive 

mere udbredt, hvis der skabes passage i form af nedlæggelse af opstemninger eller etablering af stryg 

eller omløb. Hvis åleproduktionen i vandsystemet ønskes øget, inden passageforholdene evt. forbedres, kan 

det anbefales evt. at udsætte åleyngel opstrøms Blåkilde Dambrug. Bemærk, at udsætningerne først skal 

godkendes af Fiskeridirektoratet i København. 

Fremgang for ørreden siden 1982 

Det er gået meget frem for ørredbestandene i Villestrup Å-systemet siden 1982. Nu er der ørreder i 

de tidligere ørredtomme vandløb Store Arden Bæk og Astrup Bæk, og bestandene er som helhed øget 

med 85 %. Fremgangen er imponerende, da langt de fleste fisk er naturligt producerede ved gydning i 

systemet. Bestandene i 1982 skyldtes i stor udstrækning årlige pligtudsætninger fra dambrugene, så den 

reelle fremgang er sandsynligvis endnu større. 

På trods af den generelle fremgang er ørredbestandene gået lidt tilbage to steder, hvilket kan skyldes 

sandvandring og en forringelse af de fysiske forhold. Forholdet bør undersøges nærmere. 

Nu er der ørreder nok på 34 % af de strækninger, der er målsat til at have en ørredbestand. Der er i 

dag gennemsnitligt flere ørreder i Villestrup Å-systemet end i de fleste danske amter i perioden 1988-1994, 

herunder Nordjyllands- og Århus amter. Bl.a. er der i dag så mange ørreder i Villestrup Å nedstrøms 

Brøndbjerg, at noget tilsvarende kun er fundet i ganske få danske vandløb, som byder på optimale gyde- 

og opvækstbetingelser for ørreden. 

Den store naturlige produktion af ungfisk viser, at der nu må være en stor udvandring af havørredungfisk 

(såkaldte smolt), som om foråret vandrer mod Mariager Fjord fra vandløbenes gyde- og opvækstområder. 

Der er ingen tvivl om, at fremgangen for ørredbestandene skyldes en kombination af nedsat forurening, 

forbedring af passageforholdene og en mere miljøvenlig vedligeholdelse af visse vandløb samt et enkelt 

sted en egentlig restaurering. Ørreden reagerer med bestandsfremgang, hvis vandløbene får rent vand og 

gode gyde- og opvækstbetingelser. 



Side 60 


Resultatet må betegnes som særdeles godt så få år efter, at bestandene var helt i bund i mange vandløb. Det 

viser, at Villestrup Å-systemet fra naturens hånd giver ørreden gode gyde- og opvækstbetingelser. Arbejdet 

med at forbedre vandløbenes tilstand bør fortsættes, da bestandene stadig kan forbedres. 

På trods af den store fremgang for ørredbestandene må det dog fremhæves, at bestandene mange steder 

er alt for små, og at antallet af optrækkende havørreder på gydevandring er katastrofalt lavt og under den 

kritiske grænse for sikring af genetisk variation. Men de naturgivne forhold i vandsystemet (faldforhold m.m.) 

er så gode, at der virkelig er mulighed for at øge ørredbestandene meget væsentligt, hvis der fortsat arbejdes 

med miljøforbedringer i vandsystemet. 

Behov for vandløbspleje- og restaurering 

Med mindre der udføres omfattende vandløbsrestaurering med indsnævring af vandløbsprofilet, udlægning 

af gydegrus, sten m.m., er det urealistisk at forvente en egentlig forekomst af ørreder på visse vandløbsstrækninger, 

der i dag er målsat B1. Der mangler gydegrus, og vandhastigheden er for lav til, at ørreden 

vil kunne gyde eller trives på strækningerne: 

-Hovedløbet af Villestrup Å fra udspringet til sammenløbet med Hummelbæk. 

-Lundgård Bæk syd for Stenstrup Hede. 

Omvendt gyder ørreden i dag i Astrup Bæk, der kun er målsat som opholdsvand for ørred med deraf 

følgende lave krav til ørredtætheden. Astrup Bæk har i dag en ret god ørredbestand, men gydesuc-cesen 

begrænses af en massiv sandvandring. Det anbefales, at sandvandringen stoppes, og at bækkens målsætning 

ændres til B1, gyde- og yngelopvækstvand. 

Der er en kraftig sandvandring i Lundgård Bæk og Stubberup Bæk, som bør bringes til ophør. Desuden er 

der sandvandring i Tovdal Kildebæk, som bør undersøges nærmere. 

Det anbefales at restaurere den nederste del af Jernbæk, hvor der tidligere har været ørreder, samt at 

restaurere Store Arden Bæk, så der bliver mere variation i den regulerede bæk. 

Amtets vandløbsbedømmelser i 1999 viste, at smådyrslivet i vandløbene er forarmet i et uacceptabelt 

omfang mange steder. Derfor er der fortsat behov for en forbedret rensning af spildevand, nedsættelse 

af forurening fra dambrug og en egentlig vandløbspleje/restaurering. Problemerne er f.eks. så store i Lille 

Arden Bæk og Oue Bæk, at der ikke er nogen fiskebestand. 

Vandrefiskene forsvinder 

Det er vurderet, at omløbet ved Oue Mølle fungerede tilfredsstillende som opstrøms fiskepassage den første 

uge efter åbningen. Noget tyder på, at fisketrappen ved Vrå Mølle Fiskeri måske ikke fungerer optimalt. 

Begge passager bør undersøges nærmere sammen med de øvrige fiskepassager. 

Det blev i december 1999 konstateret, at der manglede eller var uhensigtsmæssige afgitringsforhold ved 

flere dambrugs vandindtag og udløb, så mange vandrefisk sandsynligvis svømmede ind på dambrugene. 

Fiskeriinspektoratet og dambruger Anders Kjær har efterfølgende oplyst, at afgitringsforholdene normalt 

opfylder lovens krav. Nye undersøgelser har dog vist, at lovgivningen ikke altid sikrer tilfredsstillende 

fiskepassage, da lovgivningen er baseret på et mangelfuldt kendskab til fiskenes vandringsmønster. F.eks. 

kan smolten som regel ikke finde en ungfiskesluse, hvor der løber 10 l/sek. (lovkrav). Derfor anbefales det, 

at forholdene omkring opstemningerne gennemgås. 



Forpagteren af Oue Mølle Dambrug har ved en samtale den 10. november 1999 oplyst, at der tidligere har 

været mange små ørreder i dambruget, som er trukket ind fra åen. Det formodes, at der er tale om smolt, 

der har forvildet sig ind på dambruget under nedstrøms vandringer, og at det samme kan ske på andre 

dambrug med mangelfuld eller uhensigtsmæssig afgitring. Det bør overvejes at lave egentlige undersøgelser 

af smolttrækket til belysning af smoltproduktionen, dødeligheder m.m., bl.a. om smolten kan passere forbi 

dambrugene og Villestrup Gods. 

Villestrup Å har en flot bestand af bækørreder og ungfisk af havørred, men der fanges kun få havørreder i 

systemet, og fiskene er generelt ret små. Det vurderes, at kun få fisk overlever til første gydning i systemet, 

og at næsten ingen kommer tilbage for at gyde anden gang. Et evt. problem med uhensigtsmæssig eller 

mangelfuld afgitring kan være hovedårsagen til den dårlige havørredbestand og manglen på store havørreder 

i Villestrup Å-systemet. Hvis der ikke sikres optimale passagemuligheder omkring opstemningsanlæggene, 

vurderes det, at de fleste havørreder og smolt på opstrøms og nedstrøms træk i vandsystemet 

forsvinder. Det bør overvejes at undersøge effektiviteten af fiskepassagerne i systemet, herunder om havørrederne 

passerer forbi dambrugenes udløb. 

Det er ved undersøgelserne i efteråret 1999 konstateret, at en del af havørrederne i Villestrup Å har 

garnskader efter at have siddet fast i nedgarn i Mariager Fjord. Formanden for Hadsund Sportsfiskerforening 

Kaj Petersen og forpagteren af Oue Mølle Dambrug har desuden oplyst, at der er eksempler på ulovligt 

fiskeri med nedgarn ved udmundingen af Villestrup Å. Det tyder på, at fiskeriet med nedgarn i Mariager 

Fjord kan være medvirkende til at skabe en dårlig havørredbestand i Villestrup Å og måske også i andre 

af fjordens tilløb. Det anbefales at sikre, at der ikke bliver fisket ulovligt på Mariager Fjord samt evt. at 

foretage en månedlig optælling af fiskeredskaber på Mariager Fjord (fordelt på redskabstyper) for at fastslå 

fiskeriets omfang. Endelig anbefales det at lave koordineret elektrofiskeri over længere strækninger i de 

fire store tilløb til Mariager Fjord, Korup Å, Onsild Å og Villestrup Å i Nordjyllands Amt og Kastbjerg Å 

i Århus Amt. Elektrofiskeriet bør laves omkring 1. december (samme år) og alle havørreder bør måles, 

så længdefordelingen og antallet af havørreder kan sammenlignes. Hvis der mangler store fisk i alle 

bestandene, kan det være et tegn på, at bestandene er fisket i bund på Mariager Fjord. 

Endelig anbefales det, at Villestrup Å fortsat friholdes for udsætninger af ørred, da vandsystemet i rigt 

mål byder på (eller kan komme til det) gode gyde- og yngelopvækstmuligheder. Det forudsætter dog, at 

arbejdet med sikring af fri passage, rent vand og god vandløbskvalitet fortsætter efter de retningslinier, der 

er beskrevet i amtets regionplan. 



Side 62 




Bilag 1 

Oversigt over stationsnavne ved fiskeundersøgelser i 1971-1999 



Bilag 2 

Undersøgelsesmetoder 1999 

Side 66 


Ved denne undersøgelse er passageforholdene ved vandsystemets opstemninger ikke undersøgt bortset fra 

på den strækning, der er gennemfisket 1.-2 dec. (figur 2.2.2). Derfor er passageforholdene normalt ikke 

omtalt under beskrivelsen af de enkelte vandløb. Eventuelle interesserede kan henvende sig til Nordjyllands 

Amt for at få oplysninger herom. 

Bestandsanalyser 

Bestandsanalyserne på de strækninger, der er vist på figur 2.2. l, er lavet ved opstrøms elektroflskeri efter 

udtyndingsmetoden (Nielsen 1994), hvor den samme strækning er gennemfisket to eller tre gange ved 

opstrøms vadning med én elektrode og fangsten i de enkelte befiskninger registreret separat. Herefter 

er fiskebestanden beregnet ud fra antallet af fisk i de enkelte befiskninger. Det skal dog bemærkes, at 

bestandene af 3-pigget hundestejle og bæklampret ikke kan beregnes på baggrund af undersøgelserne, 

da de er for svære at fange. 

De undersøgte strækninger er typisk 50 m lange, men i tilfælde af meget store ørredbestande er strækningerne 

blevet reduceret for at spare tid. 

Bestandsanalyserne på station 27-29 og 32-34 er lavet af Nordjyllands Amt, mens de øvrige er lavet af 

Rådgivende Biologfirma Jan Nielsen. Sidstnævnte har brugt en 2.200 Watts Honda generator, som leverer 

ensrettet kondensatorudlignet vekselstrøm. Elektrofiskeriet er lavet ved opstrøms vadning. Der er taget 

fotos af samtlige strækninger undtagen station 27-29, 32-34 og 39, og billederne er vist ved omtalen af 

de enkelte vandløb (afsnit 3). 

Alle observerede fiskearter og bæklampret er registreret ved undersøgelserne, så deres udbredelse kunne 

kortlægges. De fangne fisk er bedøvet og målt (totallængde afrundet til nærmeste cm) og registreret på 

blanketter med en beskrivelse af de enkelte vandløbsstrækninger. Fiskene er genudsat på fangststedet efter 

genopvågning i baljer med frisk vand. 

Havørredundersøgelser 

Den 10. november og 1.-2. december 1999 blev der elektrofisket efter havørred, hvor forekomsten af andre 

fiskearter kun blev noteret til kortlægningen af deres udbredelse (figur 2.2.2). 

Alle fangne havørreder blev bedøvet, målt (totallængde afrundet til nærmeste cm) og kønsbestemt. Det 

blev også noteret, om de var klar til gydning eller var udlegede (havde gydt). Inden genopvågning og 

genudsætning fik havørrederne klippet et lille stykke af en finne, så de kunne genkendes ved evt. genfangst 

(fedtfinne nedstrøms Oue Mølle, bugfinne opstrøms Oue Mølle). På denne måde kunne det undgås, at 

samme fisk blev registreret dobbelt, og det kunne afgøres, om fiskene fra den 10. november blev genfanget 

1.-2. december. 

Den l 0. november blev der fisket mellem opstemningen ved Oue Mølle og Mariager Fjord (400 m). På 

dette tidspunkt havde den daværende fisketrappe været afspærret et stykke tid i forbindelse med etableringen 

af et omløbsstryg (Ferskvandsfiskeribladet 1999). Området 0-100 m nedstrøms opstemningen blev affisket 

ved vadning, indtil der ikke blev fanget flere havørreder. Resten af strækningen blev affisket med en 4 

m lang elektrode fra en fladbundet båd. Båden blev styret med påhængsmotor, og strækningen blev 



gennemfisket fem gange, (indtil der ikke blev fangethavørreder ved de sidste to gennemfiskninger). Det er 

herefter defineret, at alle havørreder på strækningen var opfisket. 

Den 1.-2. december blev samme udstyr anvendt til nedstrøms elektrofiskeri fra opstemningen ved Blåkilde 

Dambrug til udløbet i Mariager Fjord. Omløbet havde på dette tidspunkt været vandførende i ca. l uge, 

og den gamle fisketrappe var fjernet. På den første lavvandede strækning nedstrøms Blåkilde Dambrug blev 

fiskeriet udført ved vadning med en eller to elektroder, mens resten hovedsagelig blev elbefisket med en lang 

elektrode fra båden. Forholdene var ideelle til elektrofiskeri (lav vandstand og klart vand), så det skønnes, 

at effektiviteten lå på 60-75 %. Nedstrøms Oue Mølle blev fiskeriet lavet som 10. november med fem 

gennemfiskninger, indtil der ikke blev fanget havørreder ved de sidste to gennemfiskninger. 



Bilag 3 

Ørredtætheder på station 1-39 ved undersøgelser i perioden 1971-1999 

Side 68 




Bilag 4 

Undersøgelsesdata fra 39 undersøgte delstrækninger, efteråret 1999 



Side 70 




Litteraturliste 

Aarestrup, K. (1999): Mundtlige oplysninger fra biolog Kim Aarestrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Institut 

for Ferskvandsfiskeri- og Fiskepleje, Silkeborg. 

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (1987): Udsætningsplan for Villestrup Å. Distrikt 16, vandsystem 14. 

Ernst, M.E. & Nielsen, J. (1981): Sjældne og truede ferskvandsfisk i Danmark. Meddelelser fra Ferskvandsfiskerilaboratoriet 

1/81, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Silkeborg, 70 sider. 

Ferskvandsfiskeribladet (1999): Omløbsstryg ved Oue Mølle Dambrug. Flere havørreder i Villestrup Å. 

Ferskvandsfiskeribladet br. 12, s. 278-279. 

Fiskeridirektoratet (1999): Bekendtgørelse om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande. Bekendtgørelse 

nr. 988 af 14. december 1999. 

Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (1993): Udsætningsplan for Villestrup Å 1993. Distrikt 16, 

vandsystem 14. IFF-rapport nr. 8, 11 sider + 2 kortbilag, Silkeborg. ISSN 0907-1164. 

Jensen, K.W. (1973): Ørretgarnas seleksjon. Jakt-Fiske 102 (1): 22-25 og 47. 

Jensen, K.W. (1977): On the dynamics of an exploited population of Brown Trout, Salmo trutta L., in Lake 

Øvre Heimdalsvater, Southern Norway. Inst. Freshw. Res. Drott. Report no. 52: 74-84. 

Larsen, F. R. K. (1999): Migration af ørredsmolt (Salmo trutta L.) omkring dambrug. Specialerapport, 

Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Århus Universitet, 64 sider. 

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn (1999): Elektrobefiskningsprotokol 1999. Rapport om 

elektrofiskeri den 21. november 1999 efter moderfisk i Elling Å ved Frederikshavn. 

Markmann, P. (1974): Regnbueørreden som vandløbsfisk. Fisk og Hav 74 s. 48-56, Skrifter fra Danmarks 

Fiskeri- og Havundersøgelser nr. 34. ISBN 87-7481-004-9. 

Markmann, P. (1975): Laksefiskene i Villestrup Å, et kulturpåvirket dansk vandløb. 67 sider (del 1) + bilag 

(del 2). 

Miljøstyrelsen (1998): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning nr. 5 fra Miljøstyrelsen, Miljø- 

og Energiministeriet, 39 sider. 

Nielsen, J. (1986): Laksefiskene og fiskeriet i Randers Fjord. Gudenåkomiteen, rapport nr. 4, 50 sider. ISBN 

87-88104-96-6. 

Nielsen, J. (1994): Vandløbsfiskenes Verden – med biologen på arbejde. G.E.C. Gads Forlag, København, 

202 sider. ISBN 87-12-02630-1. 



Side 64 


Nielsen, J. (1997a): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 

53 sider. ISBN 87-7810-934-5. 

Nielsen, J. (1997b): Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer. 

Rapport til COWI som arbejdsgrundlag for Skjern Å naturprojektet, 39 sider. 

Nielsen, J. (1998): Smoltens vandringer i søer og vandløb. Sportsfiskeren nr. 4, 30-31. 

Nielsen, J. (1999): Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i 

vandløb. Litteraturstudie og statusrapport til Skov- og Naturstyrelsen, 49 sider. 

Nordjyllands Amt (1995): Kvalitetsplan for vandløb og søer incl. oversigtskort Befiskningsundersøgelser 

1992/93, sydlige del. Forvaltningen for Teknik og Miljø, 100 sider + kortbilag. ISBN 87-7775-267-8. 

Nordjyllands Amt (1997a): Regulativ for Villestrup Å, amtsvandløb nr. 134. Forvaltningen for Teknik og 

Miljø, 44 sider. 

Nordjyllands Amt (1997b): Regionplan 1997. Kort nr. 5, Målsætning for fiskevand/anvendelse. Kvalitetsplan, 

vandløb, søer og kystvande. 

Nordjyllands Amt (1999): Resultater af vandløbsbedømmelser i 1999. 

Rasmussen, G. (1986): The population dynamics of brown trout (Salmo trutta L.) in relation to year-class size. 

Pol.Arch.Hydrobiol. 33 (3/4), 489-508. 

Rasmussen, P.C. (1992): Fiskeri og laksefisk – Randers Fjord 1990-91. IFF-rapport nr. 6, Institut for 

Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, Silkeborg. 

Scanaqua (1982): Villestrup Å-systemet. Fiskeribiologisk tilstand 1982. Rapport fra Teknisk Forvaltning, 

amtsvandvæsenet, Nordjyllands amtskommune, 73 sider + kortbilag. 

Skov- og Naturstyrelsen (1998a): Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. 219 sider. 

Skov- og Naturstyrelsen (1998b): Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet - Biotop

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?