Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk

Budget 2011-2014 5.50 Børn og Unge 

- 97 - 

1. Ydre vilkår, grundlag og strategi 

Børn og Unge 

Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige, herunder 

drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed. Aarhus Kommune vedtog i 

2008 Børn og unge-politikken som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er Børn og Unges 

overordnede vision, at udvikle: 

• Glade, sunde børn og unge med selvværd 

• Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og 

er rustede til at møde fremtidens udfordringer 

• Børn og unge, der oplever medborgerskab – og bruger det 

• Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber 

Det samlede byråds Børn og unge-politik danner således den værdimæssige paraply for hele 

det arbejde - centralt som decentralt - der pågår i Børn og Unge. Det er en filosofi, som bygger 

på anerkendelse, inddragelse og høje forventninger til det enkelte barn i et tæt samarbejde 

med forældrene. Og det er indenfor denne ramme, budgettets effektmål vedr. Forældresamarbejde, 

Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed er formuleret. 

Med effektmålene i budgettet udstikker byrådet den politiske retning og målene for Børn og 

Unges arbejde. Via Udviklingsplanen udfoldes de fire effektmål i ni strategier, som understøtter 

arbejdet med at realisere vores vision og mål. De ni strategier er således ikke en del af budgettet, 

men understøtter den politisk fastsatte ramme og retning, som budgettet udstikker. De 

første fire strategier vedrører hhv. Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed 

og Rummelighed, og knytter sig således til effekten af Børn og Unges ydelser. De øvrige 

fem strategier vedrører Ledelse, Personale, Organisation, Drift og Kommunikation, og er dermed, 

jf. virksomhedsmodellen (ROYE), understøttende i forhold til de første fire. Strategier og 

indsatser herunder evalueres og videreudvikles i takt med, at omgivelserne og grundlaget for 

Børn og Unge forandres, således at de fortløbende opfylder deres mål og giver klare retningslinjer 

for, hvordan Børn og Unge tilrettelægger indsatsen. 

Effektmål og strategier angiver retningen for det decentrale råderum, mens selve tilrettelæggelsen 

og leverancen af ydelserne inden for dette råderum er lagt i hænderne på de decentrale. 

Målet er så stort et lokalt råderum som muligt inden for den ramme og retning, som Byrådet 

har udstukket. Decentralt følges der op på arbejdet med effektmål og strategier i kvalitetsrapporterne. 

Således danner kvalitetsrapporterne rammen for udviklingen af de enkelte tilbud, 

og er med til at sikre den røde tråd i arbejdet. Kvalitetsrapporterne kan ses på Aarhus Kommunes 

hjemmeside. 

Lige fra det første møde med sundhedsplejersken over vuggestue-, dagpleje-, børnehave- og 

skolestart og ind i en ungdomsuddannelse har Børn og Unge høje ambitioner for trivsel, læring 

og udvikling, så alle børn og unge kan nå videre ud i livet med den bedst mulige bagage. Det 

er i denne ramme, man skal se nærværende budget for Børn og Unge. 

2. Mål for effekt og ydelser 

Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde 

med børn og unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Aarhus skal være gennemsyret 

af helhed og sammenhæng. Ét barn eller ung uden en ven er én for mange. Ét barn eller 

ung der ikke kan læse er én for mange. Aarhus Kommune er først tilfreds, når alle børn og 

unge trives og udvikler sig. Det er det mål, Børn og Unge arbejder efter hver dag, og det er 

det, vores overordnede effektmål i budgettet rammesætter.


- 98 - 

De fire effektmål i budgettet er ligestillede og danner således tilsammen rammen for det gode 

børneliv. De understøttende indsatser er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, 

hvor der tænkes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til 

gavn for børnene og de unge. Under hvert effektmål og de underliggende delmål er der opstillet 

en række indikatorer, som skal ses som ”tegn” på, om Aarhus Kommune er på rette vej. 

For hver af disse indikatorer er der fastsat en tolerancetærskel. Hvis regnskabsresultatet ligger 

indenfor denne tolerancetærskel, betragtes det som et tegn på, at kommunen er på rette vej 

mod det overordnede mål. Det betyder ikke, at Børn og Unge er i mål, men det giver et tegn 

om, at udviklingen er på rette vej. Er resultatet derimod uden for den fastsatte tolerancetærskel, 

er der brug for et yderligere fokus på området og de ydelser der leveres samt eventuelt 

omprioriteringer. 

Ved udarbejdelsen af Budget 2012 har der været særligt fokus på at skabe stabilitet om effektmål, 

delmål og indikatorer med henblik på at få disse til at virke som hele Børn og Unges 

fælles styringsredskab. Budget 2012 er således i vid udstrækning en videreførelse af Budget 

2011, tilføjet en række justeringer som samlet set betyder en yderligere styrkelse af det samlede 

0-18 års perspektiv i belysningen af budgettets effektmål og delmål, samt afbureaukratisering, 

forenkling og en styrket mulighed for målopfølgning. 

Fremadrettet er det målet at blive endnu bedre til at følge børnenes og de unges relative udvikling 

i forhold til udgangspunktet, fordi sådanne relative udviklingsmål kan nuancere billedet 

i forhold til de gældende statusmål, når man skal vurdere effekten af kommunens ydelser. Der 

arbejdes fortfarende på, på sigt, at muliggøre dette i budget, regnskab og kvalitetsrapporter. 

2.1. Overordnede effektmål 

• Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende 

samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og 

udvikling (effektmål) 

• Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, 

der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) 

• Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god 

opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) 

• Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. 

De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager 

aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 

2.2 Delmål og målopfyldelse 

Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og 

vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, 

læring og udvikling (overordnet effektmål) 

Med afsæt i Børn og Unge-politikken og strategien for forældresamarbejde ses forældreansvaret 

og forældresamarbejdet som fundamentalt i forhold til at sikre børn og unges trivsel, læring 

og udvikling. Børn og Unge har helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste 

personer i børn og unges opvækst, og det er derfor afgørende, at forældrene tager ansvar for 

deres børn og unge og deltager aktivt i samarbejdet herom. Dette ansvar skal Børn og Unge 

understøtte som et fundament for strategierne under de tre øvrige effektmål: Læring og udvikling, 

Sundhed og trivsel og Rummelighed. Forældresamarbejdet ses derfor som en del af kerneydelsen 

i Børn og Unge.


- 99 - 

Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. I takt med 

at børnene bliver større, rykker balancen sig i forhold til samarbejdet med forældrene til i højere 

grad at omfatte samarbejde med og inddragelse af de unge selv. 

Nedenfor er effektmålet udmøntet i et delmål: 

Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde 

Under effektmålet vedr. forældresamarbejde og det underliggende delmål måles der både på 

forældrenes generelle tilfredshed med det daglige samarbejde, og konkret på forældrenes tilfredshed 

med samarbejdet om Børn og Unges øvrige effektmål, nemlig læring, trivsel og sundhed 

samt rummelighed. Datagrundlaget er Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres 

i ulige år. 

Som led i forberedelsen af Kvalitetsrapport for FU 2011 er det hensigten at sikre nye og bedre 

data vedr. ungeinddragelse. Der pågår aktuelt et arbejde i Børn og Unge med at pilotteste både 

kvantitative og kvalitative dataindsamlinger, og der forventes medio 2011 en afklaring af, 

hvilke af disse datatyper der fremadrettet skal indsamles. Hvis det kommende datagrundlag 

tillader det, er hensigten at tilføje en indikator vedr. ungeinddragelse i Budget 2013, som tager 

afsæt i det indikatorudviklingsarbejde der sker i forberedelsen af Kvalitetsrapport for FU 2011. 

Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde (effektmål) 

• Andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % 

(ændret opgørelse) 

Status og forventet målopfyldelse: 

Ved seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 var der ikke fuldkommen opfyldelse af 

dette mål, hvilket har affødt et særligt fokus på netop at understøtte forældresamarbejdet. Der 

følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, 

som gennemføres ultimo 2011. 

Forældretilfredshed med forældresamarbejdet 

Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der 

er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med… 

R2009 R2010 B2011 B2012 

… samarbejdet med skole/dag-/FU-tilbud alt i alt* 71% - > 80% > 80% 

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. 

* Med henblik på at forenkle opgørelsen af denne indikator, lette afgørelsen af hvorvidt der er målopfyldelse, samt 

indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv på forældresamarbejdet, opgøres ”Andelen af forældre, der oplever et 

velfungerende samarbejde” fra og med Budget 2012 alene på baggrund af spørgsmålet vedr. ”tilfredshed med samarbejdet 

mellem skole/dag-/FU-tilbud og hjem alt i alt”. Til gengæld tillader valget af dette spørgsmål at indikatoren 

fremadrettet kan belyses med tilfredshedsdata på både skole-, dagtilbuds- og FU-området. 

• Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om 

børn og unges læring skal være over 80 % 1 

(ændret) 


Jf. budget 2011 indgår spørgsmålet til belysning af denne indikator først i Forældretilfredshedsundersøgelsen 

2011, hvorfor der første gang afrapporteres på indikatoren i Regnskab 

2011. Status og målopfyldelse på indikatoren er således endnu ikke kendt. 

1 Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.


- 100 - 

Forældretilfredshed med samarbejdet om læring 



R2009 R2010 B2011 B2012 

… inddragelsen af forældrene i beslutninger angående 

deres barns læring* 

- - > 80% > 80% 


* Den endelige spørgsmålsformulering og opgørelsesmetode afventer resultaterne af en pilottest forud for gennemførelsen 

af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011. 


børn og unges trivsel skal være over 80 % 2 

(ændret) 





Forældretilfredshed med samarbejdet om trivsel 



R2009 R2010 B2011 B2012 

… inddragelsen af forældrene i spørgsmål vedrørende 

deres barns sundhed/trivsel* 

- - > 80% > 80% 





børnenes og de unges rummelighed skal være over 80 % 3 

(ændret) 





Forældretilfredshed med samarbejdet om rummelighed 



R2009 R2010 B2011 B2012 

… samarbejdet mellem forældrene og skole/dag-/FUtilbud 

om pladsen til forskellighed* 

- - > 80% > 80% 




Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, 

der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb 

(overordnet effektmål) 

Med afsæt i Børn og unge-politikken har Aarhus Kommune høje ambitioner på alle børn og 

unges vegne. Målet er at sikre, at børnene og de unge opnår et højt fagligt niveau og bliver 

2 

Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011. 

3 

Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.


- 101 - 

rustede til at møde fremtidens udfordringer. For at tilgodese dette, skal børn og unge behandles 

forskelligt ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. 

Effektmålet for Læring og udvikling er nedenfor udmøntet i to delmål: 

Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt 

fagligt niveau 

Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb 

Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå 

et højt fagligt niveau (effektmål) 

• Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over xx 

% (ændret) 


Hidtil har denne indikator omfattet andelen af 3-årige med dansk som modersmål, der ved 

sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog. I regnskab 2009 og 2010 lå denne 

andel på hhv. 91 % og 89 %, og dermed over det daværende budgetmål på 85 %. 

Med vedtagelsen af lov nr. 630 af 11. juni 2010 og den efterfølgende udmøntning heraf i Aarhus 

Kommune, tilrettelægges sprogvurderingerne fremadrettet på følgende måde: Sprogvurderinger 

bliver obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets 

faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. For 

alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns 

forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Endelig omfatter den nye § 11 alle børn, 

ikke kun børn med dansk som modersmål. Derfor er indikatoren reformuleret, så den omfatter 

alle 3-årige, og den belyses med differentierede måltal for de respektive delmålgrupper. 

Andel 3-årige med alderssvarende sprog* 

Andel 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog R2009 R2010 B2011 B2012 

Børn uden for dagtilbud (obligatorisk sprogvurdering) … med dansk 

som modersmål 

- - > xx% > xx% 

… med dansk 

som andetsprog 

- - > xx% > xx% 

Børn i dagtilbud, som af personalet skønnes at have … med dansk - - > xx% > xx% 

behov for en særlig sprogpædagogisk indsats (obligato- som modersmål 

risk sprogvurdering) 

… med dansk 


- - > xx% > xx% 

Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering) 

… med dansk 

som modersmål 

- - > xx% > xx% 

… med dansk 


- - > xx% > xx% 

Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets ”Sprogvurderingsmateriale”. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. 

Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet 

er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. 

*Jf. Budget 2011 var det forventningen, at der i løbet af 2010 også kunne opstilles en indikator for andelen af 3-årige 

børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber. Med afsæt i vedtagelsen af lov nr. 630 af 11. 

juni 2010 og den efterfølgende udmøntning heraf i Aarhus Kommune, er indikatoren nu formuleret, så de både omfatter 

børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog. Fastsættelsen af tolerancetærskler for børn 

med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog afventer imidlertid færdiggørelsen af et nyt sprogvurderingsmateriale 

med tilhørende normeringsstudium, som fortsat er under udvikling. Ud over at afvente færdiggørelsen 

af dette materiale, forudsætter en indarbejdelse af normeringsstudiets tolerancetærskler vedr. de 3-åriges sprog i 

budgettet også, at der træffes beslutning om at anvende sprogvurderingsmaterialet i Aarhus Kommune. Tolerancetærsklerne 

kan således tidligst indgå fra og med Budget 2013 og forventes der forinden afprøvet i Kvalitetsrapport for 

dagtilbud 2011.


- 102 - 

• Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes 

at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % 


Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere 

for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på 

arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogscreener derfor alle 

børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på 

at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetsprog 

Jf. regnskab 2010 var der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart i 2010 25 % af børnene 

med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune, der vurderedes at have tilstrækkelige 

danskkundskaber. Det seneste regnskabsresultat er dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne 

målsætning, men synes dog at indikere, at niveauet er stabiliseret, idet en lidt større 

andel af børnene i 2010 var omfattet af det frie skolevalg. Ud over iværksættelsen af Investering 

i Børns Fremtid, er der igangsat en række yderligere tiltag ift. understøttelse af den 

dansksproglige udvikling, som endnu ikke har haft fuld effekt. Herunder kan nævnes omlægning 

af § 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, 

sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. 

Samtidig har resultaterne af 3-årsscreeninger, indført fra august 2008, bevirket, at der nu 

iværksættes målrettede indsatser på 0-3 års området, som - udover det særlige sproglige fokus 

- også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. 

Disse tidligere indsatser vil først slå fuldt igennem for skolestartere 6 år senere. 

Sprogscreening ved skolestart 

Andel børn med dansk som andetsprog*, der ved 

sprogscreening i forbindelse med skolestart… 

R2009 R2010 B2011 B2012 

… vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber 

(Gruppe F)** 

19% 25% 35% 40% 

*Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud fra Folkeskolelovens § 4a, stk. 2 

**Niveauet er fastsat på baggrund af sprogscreeningsresultatet fra skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af alle 

børn med et uvæsentligt behov for sprogstøtte. 

• Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal 

være over 85 %, og andelen af usikre læsere skal være under 8 % på 3. klassetrin og under 

5 % på 8. klassetrin (ændret) 


Resultatet af den kommunale test i talfærdighed i 3. klasse viste igen i 2010 en lille fremgang i 

andelen af elever med et færdighedsniveau fra 1-4, og med over 90 % af eleverne i denne 

kategori lå andelen dermed i 2010 fortsat over budgetmålet på 85 %. 

Hvad angår de kommunale læsetest, så viste resultatet af læsetesten i 3. klasse i 2009 en 

stigning i andelen af sikre læsere. Resultaterne fra læsetesten i 8. klasse viste omvendt en 

mindre stigning i andelen af sikre læsere fra 44 % i 2008 til 45 % i 2010. Den flotte fremgang 

i 3. klassernes læseudvikling afspejlede sig således ikke i de kommunale prøver på 8. klasse – 

en tendens der også ses på landsplan, hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde 

manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund iværksættes i skoleåret 

2011/2012 projekt ”Læs og Lær” med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på 

mellemtrinnet og i udskolingen.


- 103 - 

Kommunale test i læsning og talfærdighed 

Test i læsning og talfærdighed R2009 R2010 B2011 B2012 

Test i læsning (3. klasse) 

Test i læsning (8. klasse)* 

Test i talfærdighed (3. klasse) 

Sikre læsere 

Svingende læsere 

Usikre læsere 

Sikre læsere 

Svingende læsere 

Usikre læsere 

82,2 % 

11,9 % 

5,3 % 

- 

- 

- 

- 

- 

- < 8% < 8% 

45 % 

55 % 

1 % < 5% < 5% 

Andelen af elever der 

har et færdighedsniveau 

fra 

1-4** - 90,2 % > 85% > 85% 

*Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven ”Om Hobbitterne” som tester elevernes færdighed i indholdslæsning 

af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende 

resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). Kategoriseringen er ændret i forhold til tidligere år for bedre 

at afspejle testmaterialets terminologi. Ændringen består i at lægge kategori G4 sammen med G3 i stedet for G5. 

Dermed sikres overensstemmelse med de begreber, der benyttes i regnskabet og ved offentliggørelse af testresultaterne. 

I overensstemmelse med denne kategorisering er regnskabsresultatet vedr. andel svingende læsere og andel 

usikre læsere i 8. klasse tilrettet i regnskab 2010. 

**Færdighedsniveauet angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. 

• Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet 

for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende 

fjerdel skal indsnævres 

• Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet for 

den højest scorende fjerdedel (ændret) 


En forudsætning for at nå målet om, at flest mulige børn og unge gennemgår et uddannelsesforløb 

er, at alle får mulighed for at udnytte egne evner og potentialer for derigennem at opnå 

et højt fagligt niveau. Til belysning af elevernes faglige niveau anvendes karaktergennemsnittet 

ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om, hvor meget eleverne har 

lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den 

enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende 

uddannelsesforløb. Herunder måles også på karakterspredningen for at sikre fokus på både de 

højest og lavest præsterende elever. 

Ved seneste regnskabsaflæggelse var karaktergennemsnittet i Aarhus Kommune ved folkeskolens 

afgangsprøver i 2010 6,8 for alle elever i alle fag. Gennemsnittet i Aarhus Kommune var 

således steget set i relation til de to foregående år. Samtidig lå det samlede gennemsnit for 

Aarhus Kommune igen i 2010 over landsgennemsnittet på 6,6. Differencen mellem gennemsnittet 

for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus 

Kommune var dog steget marginalt med 0,1 siden 2009, hvilket indikerede, at det fortsat er 

en udfordring at løfte den fagligt svageste gruppe af elever.


- 104 - 

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver 

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. 

klasse 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus 

Kommune 

6,5 6,8 > ** > ** 

Landsgennemsnit for alle elever i alle fag 6,2 6,6 - - 

Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i 

alle fag i Aarhus Kommune 

2,3 2,5 - - 

Landsgennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i alle 

fag 

2,2 ** - - 

Gabet til den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune 

4,2 4,3 < 4,3 < 4,3 

Karaktergennemsnit for den højest scorende fjerdedel i 

alle fag i Aarhus Kommune 

- - > ** > ** 

Landsgennemsnit for den højest scorende fjerdedel i 

alle fag*** 

- ** - - 

Kilde: Data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. 

*Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige 

præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 

00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. 

**Budgetmålet for det enkelte år fastsættes, når Uni-C offentliggør data til beregning af det pågældende års landsgennemsnit 

for hhv. alle elever i alle fag og for den højest og lavest scorende fjerdedel. 

*** Indikatoren vedr. den højest scorende fjerdedel indgik første gang i Budget 2011, hvorfor der endnu ikke er aflagt 

regnskab på indikatoren. Børn og Unge er aktuelt i dialog med Undervisningsministeriet om beregningsmetoden, hvorfor 

det ikke er muligt at beregne 2009- og 2010-tallene til Budget 2012. 

• Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige 

faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 65 % (ændret) 


Som indikator for, at børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt 

fagligt niveau, følges forældrenes, børnenes og de unges tilfredshed med de faglige udfordringer, 

børnene og de unge møder. I forbindelse med Forældretilfredshedsundersøgelsen spørges 

forældrene således om deres tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til 

at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for deres barn. Som det fremgår af tabellen, viste 

målingen i 2009 et fortsat forbedringspotentiale vedr. forældretilfredsheden. Ambitionen er, at 

forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op 

på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, 


Forældretilfredshed med faglige udfordringer for det enkelte barn 

Andel forældre til børn i skoler, 

dag- og FU-tilbud, der er ”tilfredse” 

eller ”meget tilfredse” med… 

R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 

… skoler, dag- og FU-tilbuds evne 

til at udfordre det enkelte barn 

59% - > 65% - > 75% - > 80% 

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. 

• Andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % 


Ligeledes indgår børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen som 

indikator for, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer. I udgangspunktet er det 

både normalt og sundt at kede sig indimellem – også i skolen. Men skolen har et problem, hvis 

eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man 

får mulighed for at udnytte egne potentialer. Jf. regnskab 2010 viser resultaterne af den seneste 

trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på godt 90 % 

- dvs. på samme niveau som baselinemålingen i 2009 og på niveau med indikatorens tolerancetærskel.


- 105 - 

Elevernes oplevelse af omfanget af faglige udfordringer 

Andelen af folkeskoleelever der oplever at få tilstrækkelige 

udfordringer 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Indskoling (0.-3. klasse)* 93 % 93 % > 90% > 90% 

Mellemtrin (4.-6. klasse)* 92 % 91 % > 90% > 90% 

Udskoling (7.-10. klasse)* 84 % 85 % > 90% > 90% 

Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: ”Keder du dig i skolen?” Andelen der har 

svaret ”sjældent” eller ”Sommetider” indgår. 

* Besvarelserne af dette spørgsmål er hidtil rapporteret for alle klassetrin under ét, og med denne opgørelse var resultatet 

i både regnskab 2009 og 2010 90 %. Fra og med Budget 2012 opgøres resultatet for hhv. indskoling, mellemtrin 

og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 og 

2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. 

Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb 

(effektmål) 

• Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 

95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 (ændret opgørelse) 


Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et 

kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges 

sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med 

andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. 

Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen 

for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2010 (se nøgletalstabel 

nedenfor) viste på den ene side en tendens til, at en stigende andel unge fortsat er i 

uddannelse efter afsluttet 9. klasse. På den anden side viste regnskab 2010, at 85,8 % af 

kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

En nærmere analyse af de unges uddannelsesadfærd, foretaget af Børn og Unge i 

december 2010, viser, at frafald fra ungdomsuddannelser i vidt omfang er betinget af de unges 

fravær og faglige niveau i folkeskolen samt af en række øvrige forhold, som eksempelvis 

foranstaltninger. 

Fra og med budget 2012 er opgørelsen af påbegyndelse ændret med henblik på at operationalisere 

indikatoren på en måde som afspejler, at Børn og Unge har samme ambitioner for alle 

unge, uanset om de måtte fra- eller tilvælge et 10. klasses tilbud. Desuden giver det valgte 

trækningstidspunkt (15 mdr. efter afsluttet folkeskole) en mere præcis opgørelse af den reelle 

uddannelsesadfærd blandt de unge, fordi datagrundlaget på dette tidspunkt er mere validt. 

Endelig sikrer den valgte opgørelsesmetode, at 10. klasse ikke ophøjes til at være på niveau 

med det at tage en ungdomsuddannelse. De genberegnede regnskabstal på baggrund af denne 

nye opgørelse er indsat i tabellen nedenfor. 

Med afsæt i regnskabsresultaterne, beregnet på baggrund af såvel tidligere som ny opgørelse, 

forventes det således også fremadrettet at være en udfordring at realisere dette mål. Med afsæt 

i budgetvedtagelsen for 2011 har Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse derfor 

i fællesskab udarbejdet en handleplan vedr. 95 % målsætningen, som blev vedtaget i Byrådet 

d. 22/6 2011.


- 106 - 

Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* 

R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013 

Påbegyndelse: 

Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole 

fortsat er i ungdomsuddannelse** 

86,1% 85,6% 94% 95% 95 % 

Gennemførelse (ny beregningsmetode): 

Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse 

ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført 

mindst en ungdomsuddannelse*** 

84,6% 85,8% 

91% 93% 95 % 

Gennemførelse (gl. beregningsmetode): 

Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse 

ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført 

mindst en ungdomsuddannelse**** 

86% - 91% 93% 95 % 

* MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet 

på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) 

med bopæl i Aarhus Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer divergensen mellem MBU og MSBs regnskabsresultater. 

** Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) 

andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende 

uddannelse. 

*** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang 

skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, 

der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når 

uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. 

**** UNI-C har i forbindelse med beregningen af Profilmodel 2009 forbedret opgørelsesmetoden på en række punkter. 

Det betyder, at Profilmodel 2009 ikke umiddelbart er sammenlignelig med de historiske profiltal, opgjort efter gammel 

beregningsmetode, men alene med de genberegnede historiske profiltal, opgjort efter ny beregningsmetode. 

Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unge påbegyndelse og sandsynlighed 

for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som 

aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. 

Aktivitetsfordeling på unge 15 mdr. efter afsluttet grundskole, 9. og 10. kl. 

I ungdomsuddannelse; 

1932; 85,6% 

Beskæftigelse; 62; 2,7% 

Ledig/offentlig 

forsørgelse/afsoning; 123; 

5,5% 

Orlov/Udlandsophold; 16; 

0,7% 

Produktionsskole; 65; 

2,9% 

Øvrige uddannelser og 

kurser; 58; 2,6%


- 107 - 

I tidligere budgetter har Børn og Unge primært fokuseret på, hvorvidt eleverne 3 måneder efter 

afsluttet 9. klasse fortsat var i uddannelse, dvs. enten havde påbegyndt et 10. klasses forløb 

eller en ungdomsuddannelse. Nedenstående nøgletal viser den hidtidige historik herpå. 

Nøgletal: Uddannelsesforløb opdelt på køn og herkomst (tidligere indikator) 

R2009 R2010 

Påbegyndelse: 

Piger - 95,5% 

Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 Drenge - 93,8% 

mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en Unge med anden - 91,8% 

ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse* 

etnisk herkomst end 

dansk 

Alle 92 % 94,6% 

Gennemførelse (ny beregningsmetode): 

Piger 88,1% 89,4% 

Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse ifølge Profilmodellen Drenge 81,3% 82,4% 

forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse** 

Alle 84,6% 85,8% 

*Påbegyndelse opgøres via UV-Vej. I den hidtidige opgørelse (til og med Budget 2011) omfatter denne kategori 10. 

klasse samt i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser 

(herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. 

**Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal 

gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, 

der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet 

og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. 

I Kvalitetsrapporterne for skoleområdet nuanceres de unges uddannelsesadfærd yderligere ved 

også at belyse betydningen af gennemsnitligt fravær i folkeskolen og elevernes karaktergennemsnit 

ved folkeskolens afgangsprøver i forhold til påbegyndelse og sandsynlighed for fastholdelse 

i ungdomsuddannelsesforløb. 

• Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en 

ungdomsuddannelse skal være over 65 % 


I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, som belyses med ovenstående indikator, inddrages 

også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede børnene til en ungdomsuddannelse. 

Jf. seneste regnskabsresultat har der været progression i forældretilfredsheden 

med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, men 

med regnskab 2009 var der dog fortsat et stykke vej til målrealisering. Ambitionen er, at forældretilfredsheden 

skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op 

på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, 


Forældretilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse 

Andel forældre til børn i skoler, R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 

der er ”tilfredse” eller ”meget 

tilfredse” med… 

… skolens indsats for at forberede 

eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 

56 % - > 65% - > 75% - > 80% 


Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en 

god opvækst og udnytter egne potentialer (overordnet effektmål) 

Som en del af budgetforliget for 2011 har Byrådet besluttet, at alle magistratsafdelinger skal 

indarbejde en forstærket sundhedsindsats i deres budgetter for 2012. Med afsæt i Børn og


- 108 - 

Unge-politikken og Børn og Unges effektmål for Trivsel og Sundhed er en sådan forstærket 

sundhedsindsats allerede indarbejdet i nærværende budget. Med dette afsæt arbejder Børn og 

Unge for at gøre det sunde valg muligt og attraktivt. 

Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, hvorfor en sund livsstil skal være en integreret del af 

børn og unges hverdag. Sundhed og trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes og de 

unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle 

for at fremme egen og andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug 

for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. 

Effektmålet for Trivsel og Sundhed er i det følgende udmøntet i to delmål: 

Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd 

Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner 

Til belysning af disse delmål anvendes bl.a. dels forældrenes vurdering, dels børnenes og de 

unges egen selvvurderede trivsel. Disse data kommer dels fra Forældretilfredshedsundersøgelsen 

som gennemføres i ulige år, dels fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i kommunen 

én gang årligt besvarer et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. På sigt søges det 

endvidere afdækket, hvorvidt de elektroniske indberetninger af data fra Status- og Udviklingssamtalerne 

(eller dagtilbuddets eget alternativ) egner sig til kommunedækkende, kvantitativ 

belysning af trivslen blandt børn i dagtilbud. 

Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd (effektmål) 

• Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel 

for deres barn eller ung skal være over 85 % 


Ved seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 udtrykte 86 % af forældrene tilfredshed 

med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel for det enkelte barn. Hvis dette tilfredshedsniveau 

bibeholdes ved næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres 

ultimo 2011, vil der også fremadrettet være tale om målopfyldelse. 

Forældretilfredshed med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel 



R2009 R2010 B2011 B2012 

… institutionernes evne til at skabe trivsel for det enkelte 

barn 

86% - > 85% > 85% 

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. 

• Andelen af børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % (ændret opgørelse) 


Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse 

af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Jf. seneste regnskabsresultat ligger de mindste 

klassers selvvurderede trivsel et godt stykke over budgetmålet, mens trivsel i de ældre klasser 

ligger på eller lidt over målet. På denne baggrund forventes der også fremadrettet målopfyldelse 

på denne indikator.


- 109 - 

Elevernes oplevelse af trivsel 

Andelen af folkeskoleelever der trives R2009 R2010 B2011 B2012 




Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på 

spørgsmålet ”Sådan er jeg for det meste” svarer ”meget glad” eller ”glad”. For 4.-6. klasse og 7.-10. klasse opgøres 

elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet ”Hvad synes du om skolen for øjeblikket?” svarer ”Jeg kan 

virkelig godt lide den” eller ”Jeg synes den er nogenlunde”. 

* Hidtil er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin 

ligger resultaterne i regnskab 2009 og 2010 på et tilsvarende niveau. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden 

fra og med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. 

klasse) og udskoling (7.-10. klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte hele populationen 

frem for ”stikprøver” på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % og gælder fortsat for alle 

tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. 

• Andelen af børn og unge der oplever, at de bliver anerkendt i skolen, skal være over 90 % 

(ændret opgørelse) 


At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig 

til glade og robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge i forbindelse med 

Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. Jf. regnskab 2010 ligger regnskabsresultatet 

for alle klassetrin fortsat over budgetmålet. 

Elevernes oplevelse af anerkendelse 

Andelen af folkeskoleelever der oplever at blive anerkendt 

i skolen 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Indskoling (0.-3. klasse)* - - - - 



Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: ”Får du ros af dine lærere?”. Andelen der har 

svaret ”ja, tit” og ”Af og til” indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. klasse. 

* I regnskab 2009 og 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående 

klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for 

hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte 

regnskabstal for 2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. 

• Andelen af elever i folkeskolen med bekymrende fravær skal være under 2,7 % og elevernes 

samlede fravær skal være under 10 % om året 


Børn og unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel og sociale 

relationer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har det bekymrende fravær hidtil ligget for 

højt. 

For yderligere at kvalificere belysningen af elevernes fravær, rapporteres fra og med Budget 

2011 både på omfanget af bekymrende fravær og på elevernes samlede fravær. Sammenholdt 

viser de to dimensioner forholdet mellem dybden af fraværsproblematikken og indsatsens omfang: 

- Er der et højt fravær kombineret med et stort antal handleplaner, indikerer det en klar udfordring 

i relation til elevernes fremmøde, men også at der handles herpå. 

- Er der omvendt et højt fravær kombineret med et lavt antal handleplaner, indikerer det, at 

indsatsen ikke modsvarer udfordringen. 

Med denne opgørelse imødekommes således det forhold, at iværksættelsen af en handleplan 

ikke i sig selv er et objektivt mål for bekymrende fravær, men bygger på en subjektiv vurde-


- 110 - 

ring. Der pågår aktuelt et pilotprojekt på udvalgte skoler med henblik på, om muligt, at udvikle 

forslag til en endnu mere objektiv operationalisering af indikatoren vedr. fravær til Budget 

2013. 

Ovenstående har til sigte at give en bedre belysning af elevfraværet. Hertil kommer behovet 

for at nedbringe det eksisterende fravær. I den henseende blev der i juni 2010 igangsat et 

udviklingsprojekt på baggrund af en drøftelse i Byrådet af årsagerne bag bekymrende fravær. 

Udviklingsprojektet skal afdække, hvilke indsatser der virker i forhold til nedbringelse af fraværet 

med henblik på udbredelse af gode erfaringer blandt kommunens skoler. Byrådet orienteres 

om projektets konklusioner i løbet af 2011. 

Elevfravær 

Elevfravær i folkeskolens 0.-10. klasse R2009 R2010 B2011 B2012 

Andelen af elever i folkeskolens 0.-10- klasse, der har 

et bekymrende skolefravær 

2,9% 3,1%


- 111 - 

gangspunkt i WHO’s nye idealstandarder, som med Sundhedsstyrelsens anbefaling er under 

implementering i Danmark. 

Andel 10 mdr. gamle spædbørn der er hhv. normal- og undervægtige 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Andel 10 mdr. … som er normalvægtige (med et BMI mellem 19 og - - 80% 80% 

gamle drenge 15) 

… som er undervægtige (med et BMI under 15) - - < 10% < 10% 

Andel 10 mdr. … som er normalvægtige (med et BMI mellem 18,6 og - - 80% 80% 

gamle piger 

14,5) 

… som er undervægtige (med et BMI under 14,5) 

Kilde: Sundhedsplejen. Undersøgelsen foretages omkring 8-9 måneders alderen. 

- - < 10% < 10% 

• Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 % 


Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor 

trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor anvendes andelen af overvægtige elever 

som en relevant indikator for, om børn og unge udvikler sunde vaner. Andelen af overvægtige 

elever har igennem en årrække været stigende. Det er Aarhus Kommunes målsætning at 

bremse denne udvikling, hvorfor Børn og Unge siden 2008 har iværksat en række indsatser 

vedrørende kost og bevægelse. 

Andel overvægtige elever* 

Andel overvægtige børn og unge 

0. klasse 

Piger 

R2009 R2010 B2011 B2012 

15,6% 12,9% < 15% < 15% 

Drenge 11,4% 11,1% < 15% < 15% 

6. klasse Piger 16,9% 16,2% < 15% < 15% 

Drenge 15,5% 16,7% < 15% < 15% 

9. klasse Piger 9,4% 15,6% < 15% < 15% 

Drenge 13,8% 15,3% < 15% < 15% 

Kilde: Data fra sundhedsplejen. Regnskabstallene for 2009 for 6. og 9. klasse udgøres af en stikprøve. 

* Der kan forekomme variationer i klassetrinnet, undersøgelserne foretages på. 

• Andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport, skal være over 90 % 


Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn og unge, 

der dyrker motion eller sport sig som indikator. De seneste regnskabsresultater har vist at 

over 90 % af børnene og de unge dyrkede sport eller motion, hvorfor der også fremadrettet 

forventes målopfyldelse på denne indikator.


- 112 - 

Elevernes motionsvaner 

Andelen af folkeskoleelever der dyrker motion eller 

sport 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Indskoling (0.-3. klasse)* (79 %) (78 %) > 90% > 90% 



Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. g 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: ”Udenfor skoletid: Hvor mange 

timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder?” Andelen der har 

svaret fra 1/2 time om ugen og opefter indgår. I trivselsundersøgelserne i 2009 og 2010 har eleverne i 0.-3. klasse 

fået spørgsmålet ”Er det sjovt at løbe?”. Andelen der har svaret ja indgår i regnskabsresultaterne ovenfor. Fra og med 

2011 er det besluttet at erstatte dette spørgsmål med en mere valid operationalisering af små børns motionsvaner. 

*I regnskab 2009 og 2010 er indikatoren opgjort for 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligger resultaterne 

på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin 

og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 og 

2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. 

• Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % 


Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger andelen af unge, der ryger dagligt, pænt under 

10 %, hvorfor der også fremadrettet er grund til at forvente målopfyldelse på denne indikator. 

Forbrug af cigaretter i 9. klasse 

Andelen af de unge i 9. klasse, der ryger dagligt R2009 R2010 B2011 B2012 

Piger 9,2% 5,8% < 10% < 10% 

Drenge 9,2% 6,3% < 10% < 10% 

Kilde: Store Trivselsdag 

• Andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 % 


For at understøtte dette mål, arbejdes der indenfor Aarhus Kommunes rusmiddelpolitik fra 

2009. Til belysning af indikatoren registreres de unges forbrug af alkohol via Store Trivselsdag. 

I 2010 konstateredes et fald i andelen af elever, der har været fulde mere end 10 gange, hvilket 

indikerer at udviklingen i de unges alkoholvaner går den rigtige vej. 

Forbrug af alkohol i 9. klasse 

Andelen af de unge i 9. klasse, der har været rigtig fuld 

mere end 10 gange 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Piger 22% 19% < 20% < 20% 

Drenge 23% 22% < 20% < 20% 

Kilde: Store Trivselsdag 

• Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 % 

• Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige 

med mange huller skal være under 10 % 


Tandsundhed er jf. Statens Institut for Folkesundhed en god indikator for børn og unges generelle 

trivsel og velvære, hvorfor den positive udvikling på disse indikatorer er af stor betydning 

i forhold til realisering af effektmålet vedr. trivsel og sundhed. For at nå ovenstående to indikatorer, 

arbejder Aarhus Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, 

ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling 

op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andelen af 3- og 15-


- 113 - 

årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller 

registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. 

Jf. regnskabsresultaterne for 2009 og 2010, er andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne 

fortsat stigende samtidig med, at gruppen med mere end 6 huller bliver mindre. For indikatoren 

vedr. tandsundhed blandt de 15-årige var der således igen i 2010 tale om målopfyldelse. 

Indikatoren vedr. tandsundhed blandt 3-årige indgår først i budgettet fra og med 2011, hvorfor 

der endnu ikke er aflagt regnskab på denne indikator. Som det fremgår af tabellen, viser 

resultaterne for 2009 og 2010 dog, at der også er grund til fremadrettet at forvente målopfyldelse 

vedr. tandsundheden blandt de 3-årige. 

Tandsundhed blandt 3- og 15-årige 

Tandsundhed R2009 R2010 B2011 B2012 

Andel 3-årige uden fyldninger i tænderne 95,4% 96,7% > 95% > 95% 

Andel 15-årige uden fyldninger i tænderne 54,3% 55,9% > 50% > 50% 

Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 7,5% 7,4% < 10% < 10% 

Kilde: Afrapporteringen sker fra Tandplejen via de lovpligtige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen. 

Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt 

ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed 

samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (overordnet 

effektmål) 

Med udgangspunkt i Børn og unge-politikken arbejder Aarhus Kommune for, at alle børn og 

unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt, og at de inkluderer, værdsætter og anerkender 

andre børn og unge. Det skal sikres, at alle børn har deltagelses- og indflydelsesmuligheder 

i fællesskaberne og udvikler sig til aktive medborgere med respekt for de grundlæggende 

demokratiske værdier. 

Under dette effektmål er der opstillet to delmål: 

Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab 

Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger 

og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab 

Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab (effektmål) 

• Andelen af børn og unge der har en god ven skal være over 95 % 


En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle 

børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. Derfor anvendes børnenes og de 

unges egen oplevelse af at have en god ven, som data til belysning af denne indikator. I trivselsundersøgelserne 

for 2009 og 2010 har mere end 95 % af børnene og de unge svaret at de 

har en god ven, hvorfor der også fremadrettet forventes målopfyldelse på denne indikator.


- 114 - 

Elevernes oplevelse af at have en god ven 

Andelen af folkeskoleelever der oplever at have en god 

ven 

R2009 R2010 B2011 B2012 



Udskoling (7.-10. klasse)* 98% 99 % > 95% > 95% 

Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: ”Har du en god ven?” Andelen der har svaret 

”Ja” og ”Sommetider” indgår. 

*I regnskab 2009 og 2010 er indikatoren opgjort for 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligger 

resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin 

og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 

2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. 

• Andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 

85 % 


Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen spørges forældrene, 

om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Indikatoren vedr. andel forældre 

der oplever, at deres barn/ung er en del af et fællesskab indgår først i budgettet fra og 

med 2011, hvorfor der endnu ikke foreligger regnskabsresultater på denne indikator. 

Forældrenes oplevelse af, at deres barn/ung er en del af et fællesskab 

Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der i 

”høj” eller ”meget høj grad” oplever… 

R2009 R2010 B2011 B2012 

… at deres barn/ung er en del af et fællesskab - - > 85% > 85% 

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Fra og med 2011 gennemføres i tillæg til den 

almene Forældretilfredshedsundersøgelse også en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædagogiske 

behov. Data fra begge undersøgelser vil indgå i belysningen af indikatoren. 

Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, 

holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab 

(effektmål) 

• Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for 

alle fremmes, skal være over 95 % (ændret opgørelse) 


Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i 

og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske 

medborgere, er det centralt, at institutionerne og skolerne har en hverdag, der understøtter 

børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- og FU-tilbud 

skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at 

modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige 

værdier, holdninger og livsformer. 

Til belysning af indikatoren indgik i budget 2010 og 2011 bestyrelsernes vurdering af, om skolernes 

og dagtilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Med henblik på 

afbureaukratisering/reduktion i antallet af dataindsamlinger er indikatoren fra og med Budget 

2012 reformuleret, således at den fremadrettet kan belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen.


- 115 - 

Forældretilfredshed med indsatsen for at skabe en hverdag, der fremmer lige muligheder for 

alle 

Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der R2009 R2010 B2011 B2012 


… institutionens indsats for at skabe en hverdag, der - (83%*) > 95% > 95% 

fremmer lige muligheder for alle 


*I regnskab 2010 blev indikatoren belyst med data fra en survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 

2010/primo 2011. Tallene repræsenterer det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser 

for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. Grundet det ændrede datagrundlag er regnskabstallet for 2010 ikke sammenligneligt 

med budgetmålet for 2012. 

• Andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud skal 

være over 80 % 


I tillæg til forældrenes vurdering, spørges børnene og de unge om de oplever at have indflydelse 

i skole og FU-tilbud. Eftersom indikatoren først indgår i budgettet fra og med 2011, foreligger 

der endnu ikke regnskabsresultater vedr. denne indikator. 

Elevernes oplevelse af medbestemmelse 

Andelen af folkeskoleelever der oplever at have medbestemmelse 

i skole og FU-tilbud 

R2009 R2010 B2011 B2012 

Indskoling (0.-3. klasse)* - - > 80% > 80% 

Mellemtrin (4.-6. klasse)* - - > 80% > 80% 

Udskoling (7.-10. klasse)* - - > 80% > 80% 

Kilde: Store trivselsdag. Præcis spørgsmålsformulering og svarkategorier udvikles til trivselsundersøgelsen i 2011 

• Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 % (ændret opgørelse) 


Mobning opfattes som en handling, der udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og 

derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator. I regnskab 

2009 og 2010 var målet vedr. mobning indfriet. 

Elevernes oplevelse af mobning 

Andelen af folkeskoleelever, der ikke oplever at blive 

mobbet 

R2009 R2010 B2011 B2012 


Mellemtrin (4.-6. klasse)* 92% 92% > 95% > 95% 

Udskoling (7.-10. klasse)* 96% 96% > 95% > 95% 

Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: ”Hvor tit er du blevet mobbet i 

skolen?” Andelen der har svaret ”Jeg er ikke blevet mobbet” eller ”Det er kun sket en eller to gange” indgår. Eleverne i 

0.-3. klasse har besvaret spørgsmålet ”Hvad synes du om klassen”. Andelen der har svaret ”glad” eller ”meget glad” 

tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. 

*I regnskab 2009 og 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående 

klassetrin ligger resultaterne over budgetmålet. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. 

indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Hertil kommer, at 

opgørelsen af indikatoren fra og med Budget 2012 ændres, således at svarkategorierne ”jeg er ikke blevet mobbet” og 

”det er kun sket en eller to gange” fortsat indgår under ”ikke bliver mobbet”, mens svarkategorien ”2-3 gange om 

måneden” ikke længere indgår. Baggrunden for denne skærpelse af ambitionsniveauet er en betragtning om, at det er 

for alvorligt at opleve at blive mobbet ”2-3 gange om måneden” til, at Børn og Unge kan henregne det under målopfyldelse. 

De indsatte regnskabstal for 2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.


- 116 - 

• Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at begrænse 

mobning skal være over 85 % (ændret opgørelse) 


I tillæg til børnenes og de unges egen oplevelse af mobning, inddrages også forældrenes oplevelse 

af om deres barn bliver mobbet, som indikator. Som det fremgår at tabellen, var der ikke 

målopfyldelse på denne indikator i regnskab 2009. Børn og Unge har en forhåbning om at børnenes 

og de unges egen oplevelse af omfanget af mobning, jf. ovenstående indikator, over tid 

vil afspejle sig i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning. 

Forældretilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning 

Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der R2009 R2010 B2011 B2012 


… skolernes, dag- og FU-tilbuddenes indsats for at be- (66%)* - > 85% > 85% 

grænse mobning 

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne. Der arbejdes frem mod forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 på at 

omformulere ovenstående spørgsmål, så de i højere grad tager udgangspunkt i forældrenes forståelsesramme. 

* Fra og med budget 2012 er indikatoren reformuleret, så den ikke alene vedrører skolernes, men også dag- og FUtilbuddenes 

evne til at begrænse mobning. Hensigten med denne ændring er at indarbejde et mere samlet 0-18 års 

perspektiv i indikatoren. I regnskab 2009 blev denne indikator alene opgjort på data vedr. skoleområdet, hvorfor dette 

regnskabsresultat ikke er sammenligneligt med opgørelsen fra og med regnskab 2012. 

3. Særlige indsatsområder 

3.1 Hensigtserklæringer 

Blandt hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelsen for 2011 er det alene nedenstående, 

hvortil arbejdet med at indfri hensigten ikke forventes afsluttet i 2011, og som derfor bibeholdes 

som særlig indsats i 2012: 

Handleplan vedr. 95 % målsætningen 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 

er som følge af Budgetforlig 2011-2014 i gang med at udarbejde en handleplan til realisering 

af målsætningen om at 95 % af kommunens unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Handleplanen forventes forelagt Byrådet ultimo maj 2011. Herefter følger implementeringen 

af handleplanens initiativer. Der følges op på indsatsens effekter i forbindelse med den 

årlige regnskabsaflæggelse til Byrådet, samt via kvalitetsrapporteringen på skoleområdet. 

Begge steder følges der op på de unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse og deres 

sandsynlighed for at gennemføre samme. Desuden er det muligt for decentrale ledere at foretage 

en løbende opfølgning via ledelsesinformationssystemet. 

Hertil kommer de nye hensigtserklæringer fra budgetvedtagelsen for 2012, som er følgende: 

[indarbejdes efter vedtagelsen af budget 2012] 

3.2 Øvrige særlige indsatser: 

I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer vil Børn og Unge i 2012 arbejde 

særligt med følgende indsatser: 

Fællesskaber for alle 

I 2012 vil der være særligt fokus på implementeringen af Strategisk ramme på det specialpædagogiske 

område, der forventes vedtaget af Byrådet i 2011. Den strategiske ramme udstikker 

fem indsatsområder: 

• Kvalitetssikring 

• Organisering af tilbuddene


- 117 - 

• Rammer for decentral ressourceanvendelse 

• Kompetencer 

• Visitationsprocesser 

I 2011 vil der blive fremlagt konkrete handleplaner for indsatsområderne. Indsatsen retter sig 

primært imod organiseringen af ydelser med henblik på at opnå en bedre inklusion af børn og 

unge med specialpædagogisk behov. Den øgede inklusion som følge af implementeringen af 

Strategisk ramme på det specialpædagogiske område forventes afspejlet i regnskabsaflæggelsen 

vedr. effektmålet for rummelighed. 

Forældresamarbejde 

Forældresamarbejdet har mange forskellige former og kommer til udtryk i en bred vifte af indsatser 

og tiltag. I 2010 og tidligere har de særlige indsatser fokuseret på det mere formelle 

forældresamarbejde, herunder arbejdet med at understøtte skolernes gennemførelse af skolebestyrelsesvalg 

efter de nye styrelsesvedtægter for 2010-2014. I 2011-2012 vil Børn og Unge 

sætte øget fokus på at styrke et differentieret forældresamarbejde i et uformelt perspektiv, og 

dermed gøre en aktiv indsats for at inddrage forældrene som ressource i forhold til at skabe 

endnu bedre betingelser for alle børn og unge. Formålet er at initiere og synliggøre en variation 

af konkrete samarbejdsrelationer og deltagelsesfora, og dermed give mulighed for at sikre 

en styrket forældreinddragelse. 

Attraktive arbejdspladser 

Børn og Unge arbejder på at videreudvikle attraktive arbejdspladser med høj trivsel og en god 

kerneydelse. Med udgangspunkt i et godt og nytænkende samarbejde om kerneydelsen, byggende 

på oplevelsen af tillid og retfærdighed samt en høj kvalitet i opgaveløsningen, øges arbejdspladsens 

sociale kapital. Arbejdspladser med en høj social kapital er kendetegnede ved 

både en høj medarbejdertrivsel og en effektiv og innovativ opgaveløsning. Børn og Unge gennemfører 

i 2011 en trivselsundersøgelse, hvor hver enkelt arbejdsplads får kortlagt deres psykiske 

arbejdsmiljø og dermed et indblik i udviklingen de seneste to år. Målet er at understøtte 

det lokale arbejde for at øge den sociale kapital på den enkelte arbejdsplads. Arbejdet med at 

udvikle social kapital og attraktive arbejdspladser fortsætter i 2012-13 på baggrund af kortlægningen 

af det psykiske arbejdsmiljø i 2011. 

Afbureaukratisering 

Indsatsen i forhold til afbureaukratisering er tæt koblet med indsatserne for at fremme den 

attraktive arbejdsplads og sociale kapital, idet afbureaukratisering handler om mere end afskaffelse 

af overflødige regler. Afbureaukratiseringsindsatsen handler således både om effektivitet 

og trivsel. Under overskriften "den der ser problemet, er også en del af løsningen" vil afbureaukratiseringsindsatsen 

i 2012 fokusere på en udfordringspligt for alle. I sammenhæng 

med udfordringspligten vil der blive etableret én central indgang til idéer og en særlig organisering 

for bedst muligt at yde støtte til decentrale initiativer og pilotprojekter. Forbedring af 

mødestruktur, mødekultur og mødeledelse er ligeledes et særligt fokusområde i 2012. 

4. Beskrivelse af ydelser 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ansvaret for følgende ydelser: 

• Dagtilbud, herunder dagplejen 

• Fritidstilbud 

• Folkeskoler, herunder skolefritidsordninger 

• Børnesundhed 

• Vidtgående specialundervisning til børn, specialskoler, sprogstøtte samt specialpædagogisk 

bistand til småbørn


- 118 - 

5. Organisation 

Organiseringen af Børn og Unge er en implementering af den struktur, byrådet har vedtaget, 

med en enhedsforvaltning for hele 0-18-års området til støtte for de decentrale enheder. Børn 

og Unges organisering af opgaver sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i hele 0-18 

års perspektivet, så den røde tråd sikres på tværs i hele forvaltningen. 

Børn og Unges organisering bygger på en decentral styringsfilosofi. Byrådet udstikker rammen, 

mens de decentrale enheder leverer ydelserne indenfor denne ramme med henblik på at opnå 

den ønskede effekt. Forvaltningen skal understøtte opgaveløsningen i de decentrale enheder i 

Børn og Unge og medvirke til at forenkle administrationen, så de decentrale enheder i videst 

mulige omfang kan fokusere på kerneopgaven. Det er den decentrale viden og faglighed, der 

udfylder rammerne og leverer kerneydelsen i Børn og Unge. 

Nedenstående diagram illustrerer Børn og Unges organisation: 

De 8 områder er organiseret som nedenfor illustreret:


- 119 - 

6. Supplerende nøgletal 

I budget 2011 blev der indarbejdet besparelser i budgettet for de kommende år. En mindre del 

af besparelserne(sygefraværet og de statslige effektiviseringer) slår successivt igennem over 

de følgende år og der vil således i årene 2012-2014 ske en yderligere tilpasning af beløbet pr. 

barn i forhold til de nedenfor angivende tal. Beløb pr. barn der fremgår i de nedenstående beskrivelser 

af de enkelte områder indeholder ikke besparelsen udover 2011–niveauet. Alle andre 

pladspriser i beskrivelserne er tilpasset besparelserne fra budgetforliget. 

6.1 Dagtilbud 

Dagtilbudsområdet er tilbud til børn i alderen 0-6 år. Området har to pasningstyper – dagpleje 

og integrerede institutioner. Institutionerne er samlet i en række dagtilbud, og 20 dagtilbud 

har derudover en dagplejeafdeling. Budgetterne tildeles med et grundbeløb til ledelse og administration, 

hvor antallet af afdelinger i dagtilbuddet indgår som kriterium, samt et beløb pr. 

barn. Derudover tildeles ressourcer i forhold til bl.a. socialt udsatte og handicappede. 

I budgetlægningen er indregnet, at 19 pct. af børnene i et pasningstilbud på 0-2 års området 

passes i dagplejen, mens de resterende 81 pct. passes i en institution. Andelen af børn passet i 

dagplejen har været faldende de seneste år, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Fra budget 

2010 og frem er dagplejeandelen budgetmæssigt nedsat til 19 pct., hvilket dog er over det 

faktiske niveau fra 2009 og frem. 

Procentandel af børn indskrevet i dagplejen 

R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 B2011 B2012 

Procentandel 21,0 19,0 17,8 16,8 19,0 19,0 19,0


- 120 - 

Der anvendes i Børn og Unge flere opgørelsesmetoder af pladspriser afhængigt af formålet. I 

nedenstående tabel fremgår de enkelte pladspriser for aldersgrupperne. Pladspriserne er alle 

opgjort i bruttobeløb - det vil sige uden fradrag af forældrebetaling. 

Pladspriser på dagtilbudsområdet (2012 p/l): 

Oprettelse 

af pladser* 

Beløb pr. barn* 

Dagplejen 114.782 102.894 

0-2 år* 129.563 109.000 

3-5 år* 60.657 51.788 

Note: I beløb pr. barn er der som nævnt en stigning i besparelserne frem til 2014. Dette giver en yderligere besparelse 

i årene 2012 til 2014. Budgetmodellens pladspris er tilpasset den endelige besparelse. Efter tilpasningen af enhedspriserne 

er disse fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivning på 2,16 pct. 

*Pladspriserne på institutionsområdet svarer til pladsprisen (ekskl. kost) for en heltidsplads. 

Oprettelse af pladser 

Pladspriserne anvendes i forbindelse med pladstilpasninger i den årlige ajourføringsrapport 

samt ved regnskabsaflæggelse til afregning af pladser i drift, og bruges således i forhold til 

afregning fra byråd i forhold til magistratsafdelingen. Hvis der som led i den løbende tilpasning 

af kapaciteten åbnes nye institutioner eller institutioner lukkes, samt ved op- eller nednormeringer 

af børnetallet i institutioner, er det priserne, som er angivet under ”Oprettelse af pladser,” 

der anvendes ved efterreguleringen ved regnskabet. Prisen her adskiller sig fra de budgetlagte 

bruttoudgifter pr. plads ved ikke at indeholde udgifter til bl.a. handicappede, tosprogede, 

udsatte børn mm. Pladspriserne er siden 1995 årligt fremskrevet med årets rammefremskrivningsprocent 

og alene korrigeret ved større ændringer som f.eks. budgetforlig 2007 og 

2011. I budget 2011 er det besluttet, at modulordningen afløses af en ny pasningsordning, 

hvor der er mulighed for at vælge en deltidsplads på 30 timer og en fuldtidsplads på 52 timer. 

Den anvendte pladspris i ovenstående tabel svarer til en fuldtidsplads. 

Beløb pr. barn 

Pladsprisen anvendes i forbindelse med budgetudmeldingen til dagtilbuddene for et nyt budgetår, 

samt som reguleringsbeløb til dagtilbuddene såfremt deres pladsudnyttelse afviger fra 

100 pct. Desuden anvendes beløbet i efterregulering mellem Byrådet og Magistratsafdelingen, 

hvis det faktisk antal passede børn afviger fra antallet af pladser i drift. Hvis der er færre/flere 

faktisk indskrevne børn i institutionerne end børnetalsnormeringerne tilsiger, er det denne pris, 

som anvendes som efterregulering både i forhold til den enkelte institution samt ved efterreguleringen 

af Børn og Unges ramme i forbindelse med regnskabet. 

Forskellen i pladsprisen for oprettelser af pladser og beløbet pr. barn skyldes, at beløbet pr. 

barn alene omfatter det budget, der direkte tildeles dagtilbuddene, mens øvrige udgifter såsom 

ledelsesudgift, barsels- og bygningsrelaterede udgifter med videre ligger herudover. Pladsprisen 

fremskrives hvert år med rammefremskrivningen. 

Produktivitetstal 1: Børn pr. pædagogisk medarbejder i dagtilbud 

Produktivitetstallet angiver antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder i dagtilbud. På grund 

af den ændrede struktur i pasningstilbuddene for de 0-6-årige ved B2007, er der ikke medtaget 

tal fra R2007 og tidligere år. 

R2008 R2009 R2010 

Antal børn 15.029 15.120 14.973 

Tyngdeindeks 100 100,58 101,21 

Vægtet antal børn 15.029 15.207 15.155


- 121 - 

R2008 R2009 R2010 

Antal pædagogiske medarbejdere 3.577 3.723 3.734 

Vægtet antal børn pr. pædagogiske medarbejder 4,2 4,1 4,1 

* Vægtet antal børn er opgjort som det samlede antal helårsbørn korrigeret for deltid og heltid på aldersgrupperne 0-2 

år og 3-5 år. Det vægtede antal børn er derudover korrigeret for fordelingen af børnene i aldersgrupperne 0-2 år og 3- 

5 år. Der er ikke korrigeret for børn med handicap og §4a-børn. Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt 

på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, souschef/afdelingsledere, pædagogiske ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. 

Specialbørnehaverne (Skovbrynet, Lystruplund og Thorshavnsgade) indgår ikke i opgørelsen. Herudover 

indgår de selvejende institutioner med egen bogføring ikke, da disse ikke indgår i Børn og Unges datamateriale 

for antal medarbejdere samt i det samlede antal børn. 

Tallene viser, at der i 2008 var 4,2 børn pr. pædagogisk medarbejder, mens der tilsvarende 

var 4,1 i 2009 og 2010. Denne udvikling skyldes flere forhold. Blandt andet var der i 2008 relativt 

store overskud i dagtilbuddene, hvilket til dels skyldes udmeldingen om mulige sanktioner 

ved overskridelse af budgettet. 

Takstprincipper 

Forældrebetalingsandelen på en plads i dagpleje fastsættes som 25 pct. i forhold til de cirkulæremæssige 

driftsudgifter 4 

. 

Fra budget 2011 tilbydes en deltidsplads på 30 timer og en fuldtidsplads på 52 timer. 

Forældrebetalingen på dagtilbudsområdet er reguleret lovmæssigt, således der må opkræves 

25 pct. i forældrebetaling ekskl. kost. Der er en særskilt takst på frokostordningen, som fastsættes 

på baggrund af bruttodriftsudgifterne budgetteret til frokostordningen jf. indstillingen 

”Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011”. Der er således tale om, at der er 

en særskilt takst for henholdsvis en daginstitutionsplads og frokostordningen. 

Taksten for en fuldtidsplads er dermed beregnet til 25 pct. af de takstbærende udgifter, mens 

taksten for en deltidsplads er fastsat til 2/3 heraf. Takstprincipperne betyder, at for ½-2 årige 

er timeprisen på en deltidsplads 16,7 kr., mens timeprisen for en fuldtidsplads er 14,5 kr. 

Timeprisen for de 3-5 årige er 8,7 kr. for en deltidsplads og 7,5 kr. for en fuldtidsplads. I forhold 

til B2011 er der tale om en stigning i taksterne på hhv. 1,12 pct. for 0-2-årige og 1,19 

pct. for de 3-5 årige. Når taksterne stiger mindre end den sektorspecifikke fremskrivning skyldes 

det som nævnt bl.a. at en mindre del af besparelserne fra B2011 (sygefraværet og de 

statslige effektiviseringer) slår successivt igennem over de følgende år. Desuden bortfalder en 

reserve vedr. tilpasning af lederlønninger under Borgmesterens Afdeling fra 2012. Taksterne 

indeholder ved afdelingernes budgetforslag ikke konsekvenser af de foreslåede ændringer i 

budgettildelingen til børn og unge med handicap se nedenfor. 

Som nævnt er der ved indstillingen ”Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 

2011” sket ændringer til frokostordningen. Taksten for den kommunale frokostordning vil 

fremover blive fastsat særskilt ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter til ordningen. 

Taksterne beregnes for 12 måneder, men opkræves over 11 måneder, således at juli måned er 

betalingsfri. Søskendemoderation tilbydes i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 7. 

4 Driftsudgifterne som indgår i beregningen af forældrebetalingen er de samlede bruttoudgifter på området fratrukket 

udgifter til administrationshonorar til selvejende institutioner, skatter og afgifter, vedligeholdelse samt husleje. Det 

betyder, at udgifter til handicappede, socialt udsatte og tosprogede mv. indgår i taksterne.


- 122 - 

december 1994 til flerbørnsfamilier, således der betales fuld pris for det dyreste barn og 50 

pct. af taksten for de øvrige. 

Økonomiske fripladser ydes i henhold til de til enhver tid gældende regler, og der kan ydes 

socialpædagogiske fripladser. Budgettet vedrørende de socialpædagogiske fripladser hører under 

Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. 

I forbindelse med budgetlægningen af søskenderabat og fripladser anvendes andelen af søskenderabat 

og fripladsprocenten fra regnskab 2010. Fra 2010 er forholdet mellem indkomst 

og fripladsandel ændret for enlige forsørgere, og beregningerne er som følge heraf korrigeret i 

2012. Der beregnes søskenderabat og fripladser særskilt for henholdsvis dagpleje og institutioner. 

Budget 2011 indeholder følgende friplads- og søskenderabatprocenter (svarende til 

udgifterne i 2010): 

Pct. af forældrebet. Fripladspct. 

B2011 

Søskenderabatpct. 

B2011 

Fripladspct. 

B2012 


B2012 

Dagpleje 17,2 2,4 15,0 2,2 

Dagtilbud 23,2 7,6 21,8 7,6 

Note: Friplads og søskenderabatprocenten er fra budget 2008 samlet under integrerede institutioner for hele institutionsområdet 

for de 0-6 årige. 

6.2 Skoleområdet 

Budgettildelingsmodellen på skoleområdet afspejler kalenderåret, som skolerne regnskabsmæssigt 

har fulgt siden 2008. På normalundervisningsområdet modtager skolen ét beløb pr. 

barn (se nedenfor) og til ledelse og administration tildeles hver skole budget til en skoleleder, 

en pædagogisk leder, en administrativ leder samt en halv sekretær. Større skoler (over 300 

elever) modtager endvidere et beløb pr. barn til ledelse og administration. 

Pladspriser på skoleområdet 

Enhedspris i budgetmodellen* Beløb pr. barn** 

5 år/børnehaveklasse 16.317 

6-12 år/1.-7. klasse 33.636 32.608 

13-15 år/8.-10. klasse 41.583 37.597 

Note: Da der som nævnt er en stigning i besparelserne i årene 2012 til 2014 vil der som følge heraf ske en ændring i 

beløb pr. barn frem til og med 2014. Budgetmodellens pladspris er tilpasset den endelige besparelse. Efter tilpasningen 

af enhedspriserne er disse fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivningsprocent på 2,16 pct. 

*Enhedsprisen er inkl. Øvrige driftsudgifter 

**Der er ikke angivet et beløb pr. barn for børnehaveklasser, da denne ikke anvendes ved budgettildelingen til skolerne. 

Dette skyldes, at børnehaveklasserne sammensættes centralt, og efterfølgende tildeles budgettet pr. klasse. 

Enhedspris i budgetmodellen: Beløbene indgår i budgetmodellen på skoleområdet fra ”kommunekassen” 

til Børn og Unge, hvor budgettet tilpasses i opad- og nedadgående retning afhængig 

af demografiudviklingen på området. Det er samtidig dette beløb, der anvendes ved 

efterreguleringen ved regnskabsaflæggelsen, såfremt det faktiske antal elever i skolerne afviger 

fra de prognosticerede på budgetlægningstidspunktet. 

Beløb pr. barn: Disse beløb indgår i budgettildelingsmodellen for skolerne, De enkelte skolers 

budgetter reguleres i forhold til det normerede antal børn. Normalt vil enhedsprisen i budgetmodellen 

være højere end beløbet pr. barn, da enhedsprisen i et vist omfang ofte vil indeholde 

udgifter, som ikke udmeldes til de decentrale enheder som beløb pr. barn. Det drejer sig eksempelvis 

om udgifter til ledelse og administration på skolerne.


- 123 - 

Nøgletal for 6-byerne 

I følgende tabel fremgår 6-by nøgletallene for skoleområdet 

6-by-nøgletal for folkeskoleområdet, budget 2011* 

Nettodriftsudgift til folkeskolen: 

- kr. pr. elev . . . . . . . . . 

Procentandel af underviste elever: 

- Elever i folkeskolen 

- Elever i privatskolen 

- Elever på efter- og Ungdomskostskoler 

Klassekvotient, skoleåret 2008/09, 

normalundervisning: 

- børnehaveklasser 

- 1. - 7. klasse 

- 8. - 9. klasse 

- 10. klasse 

- 0. - 10. Klasse 

- Modtageklasser 

- Specialklasser 

Andel af elever i specialundervisning 

- procentandel af folkeskoleelever 

- Andel af elever i specialklasser** 

- Andel af elever i modtagelseskl. 

- Andel af elever i normalklasser*** 

Skolestørrelse (procentandel skoler) 

- 0-199 elever 

- 200-399 elever 

- 400-599 elever 

- 600-799 elever 

- 800< elever 

Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 

56.197 66.819 68.194 56.166 56.145 63.524 

82,4 

13,7 

3,9 

21,3 

22,0 

20,6 

24,6 

21,8 

7,5 

6,4 

2,9 

0,5 

96,6 

0 

9 

29 

33 

29 

80,0 

16,2 

3,8 

21,0 

20,6 

20,2 

24,8 

20,6 

8,3 

9,3 

5,8 

0,4 

93,8 

4 

12 

43 

41 

0 

*Kilde: 6-by Nøgletal. Budget 2011, rapport udarbejdet af København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers 

kommuner, maj 2011. 

**Eksklusive enkeltintegrerede elever 

*** Inklusive enkeltintegrerede elever 

Ud over skolernes udvikling i forhold til fokusområderne og dermed skolernes målopfyldelse i 

forhold til deres decentrale mål, er der nedenfor angivet nogle supplerende indikatorer. 

Opgørelse af timetal på folkeskolerne 

2005/0 

6 

85,3 

11,5 

3,2 

19,7 

19,7 

21,1 

22,2 

20,0 

11,7 

6,0 

4,3 

0,4 

95,3 

8 

25 

35 

29 

5 

2006/07 2007/0 

8 

87,2 

8,5 

4,3 

20,4 

20,2 

20,7 

19,8 

20,3 

8,1 

5,5 

1,4 

0,9 

97,7 

5 

12 

56 

27 

0 

80,2 

16,6 

3,2 

21,6 

20,5 

17,7 

25,4 

20,1 

0,0 

6,1 

3,4 

0,0 

96,6 

8 

15 

63 

14 

0 

70,4 

25,9 

3,7 

23,2 

22,1 

21,4 

27,6 

22,2 

9,3 

8,1 

4,5 

0,6 

94,9 

1 

7 

42 

48 

3 

2008/09 2009/10 2010/11 Udvikling 

Vægtet Aarhus Kommune 7.316 7.386 7.380 7.434 

2005-2010 

Uvægtet Aarhus Kommune* 7.226 7.298 7.359 7.461 7.463 7.525 299 

Undervisningsministeriets 

6.810 6.840 6.870 6.900 6.930 6.960 150 

minimum* 

* Uvægtet ift. antal elever på skolen, men korrigeret for skoler uden overbygning


- 124 - 

Der har tidligere været fastlagt en vejledende timefordelingsplan for skolerne i Aarhus Kommune. 

Fra skoleåret 2004/05 har skolerne alene skulle tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets 

minimumstimetal. Det ses, at timetallet i Aarhus Kommune er steget fra 2005/06 til 

2010/11. I samme periode har stigningen i Undervisningsministeriets minimumstimetal været 

lavere. I gennemsnit ligger skolerne i Aarhus fortsat et stykke over minimum. 

Produktivitetstal 2: Elev/lærer-ratioen 

Produktivitetstallet har også tidligere været en del af Børn og Unges budgetbemærkninger, og 

fremgår sammen med den overordnede bruger tilfredshed og privatskolefrekvens nedenfor. 

R2007 R2008 R2009 R2010 

Antal elever 29.716 29.338 29.127 29.036 

Antal lærere 2.530 2.537 2.525 2.507 

Elev/lærerratio 

11,75 11,57 11,54 11,59 

Privatskolefrekvens 12,25% 13,41% 13,59% 13,78% 

Overordnet bruger- 

73% 

- 78% - 

tilfredshed 5 

Note: I antallet af lærere indgår samtlige ansatte, som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil 

sige, at der både indgår stillinger anvendt i normalundervisning, tosprogsundervisning og specialundervisning. Specialklasser 

og heldagsskoler indgår i opgørelsen. Specialskolerne (Kaløvigskolen, Stensagerskolen og Langagerskolen) 

indgår ikke. Der er tale om faktiske regnskabstal og ikke planlægningstal som tilfældet er i de landsdækkende opgørelser. 

Dette er årsagen til at de landsdækkende opgørelser er mere usikre. 

I perioden 2007 til 2010 er elevtallet faldende, og dette presser produktivitetstallet. Samtidig 

er der flere elever i specialundervisningen, hvilket alt andet lige også medfører et fald i 

elev/lærer-ratioen. Ud over disse faktorer har der været et stigende undervisningstimetal, og 

som følge heraf vil produktivitetstallet være faldende. I 2010 er elev/lærer-ratioen steget i 

forhold til 2009 og ligger ca. på niveau med 2008. 

Produktivitetstal 3: Andel af lærernes tid, der går til undervisning 

Produktivitetstallet opgøres via den tid der jf. arbejdstidsaftalen direkte er undervisningsrettet, 

og opgøres ved hjælp af planlægningstal. Arbejdstidsaftalen er fra 2009/2010 ændret, hvorfor 

tallene ikke er sammenlignelige 

R2008 R2009 R2010 

Total undervisningstid 1.491.701 1.504.401 1.361.972 

Total arbejdstid 

Andel af lærernes tid, der jf. den tidligere 

4.201.978 4.250.979 4.138.520 

definition går til undervisning 35,5 % 35,4 % 

Andel af lærernes tid, der jf. den nuværende 

definition går til undervisning 

32,91 % 

Noter: Tallene for R2008 dækker over skoleåret 2007/2008, mens R2009 dækker over skoleåret 2008/2009. Disse år 

er undervisningen planlagt efter den gamle lærertidsaftale, og afviger derfor fra skoleåret 2009/10 (R2010), som er 

planlagt efter den nye lærertidsaftale. Der er tale om planlægningstal/budgettal, og der anvendes et udvidet undervis- 

5Oplysninger hentet i brugertilfredshedsundersøgelserne fra 2007 og 2009.


- 125 - 

ningsbegreb, der eksempelvis inkluderer lejrskoler mv. Specialskolerne (Kaløvigskolen, Stensagerskolen og Langagerskolen) 

indgår ikke i opgørelsen. 

Andelen af lærernes tid, der går til undervisning hænger sammen med elev/lærer-ratioen. En 

lavere undervisningsdel vil alt andet lige medføre et behov for flere lærere for at opnå det 

samme antal undervisningstimer, og flere lærere medfører en lavere elev/lærer-ratio. I 2010 

er der sket en ændring i lærertidsaftalen, hvilket bevirker et definitorisk fald i lærernes undervisningstid, 

da undervisningsandelen opgøres forskelligt i hhv. den gamle og nye aftale. 

6.3 Skolefritidsordningerne 

Organisatorisk er der efter budgetforliget i 2007 for hvert skoledistrikt en samlet SFO, der fungerer 

som en del af skolen med én leder, ét budget og én personalegruppe. Som på dagtilbudsområdet 

kan der dog være flere afdelinger/bygninger tilknyttet den enkelte SFO afhængigt 

af det enkelte distrikts karakteristika. 

For at understøtte den nye struktur blev der udarbejdet såvel en ny budgetmodel som en ny 

budgettildelingsmodel på området. Principperne i modellen er de samme, som er gældende for 

øvrige områder. I forhold til budgettildelingen bliver budgettet tildelt som et grundbeløb til ledelse, 

der blandt andet afhænger af antallet af fysiske enheder i institutionen samt som et beløb 

pr. barn. Desuden gives der ressourcer i forhold til socialt udsatte og børn med handicap. 

Pladspriser på SFO-området (2012-p/l) 

Oprettelse af pladser* Beløb pr. barn** 

0.-3. klasse 28.483 26.326 

4. klasse 18.229 16.848 

* Indeholder midler til såvel løn som øvrig drift. 

** Enhedspriserne er korrigeret for besparelser, og herefter fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivningsprocent 

på 2,16 pct. Beløb pr. barn ændres i årene 2012 til 2014 som følge af stigningen i besparelserne. Budgetmodellens 

pladspris er tilpasset den endelige besparelse. 

Byrådet har besluttet, at normeringen for 4. klasses børnene fastsættes svarende til 64 pct. af 

normeringen for 0.-3. klasses børnene i SFO (jf. ovenstående tabel). 

Oprettelse af pladser: Disse beløb indgår i den vedtagne budgetmodel på området. Børn og 

Unges budget tilpasses således i opad- og nedadgående retning afhængig af demografiudviklingen 

på området. Det er samtidig dette beløb, der anvendes ved efterreguleringen ved regnskabsaflæggelsen, 

såfremt det faktiske antal pladser i SFO’erne afviger fra de prognosticerede 

på budgetlægningstidspunktet. 

Beløb pr. barn: De enkelte SFO’ers budgetter efterreguleres, såfremt det faktiske antal passede 

børn over året i gennemsnit afviger fra det normerede antal børn. Efterreguleringen sker i 

forhold til beløb pr. barn. Forskellen i pladsprisen for oprettelser og beløbet pr. barn skyldes 

blandt andet, at beløbet pr. barn ikke indeholder udgifter til bl.a. ledelse. 

Takstprincipper 

Der er ikke lovgivningsmæssigt noget loft over forældrebetalingen i SFO, som det er tilfældet 

på dagtilbudsområdet. Historisk er taksterne blevet fastsat, således at taksterne på SFO og 

fritidshjem var identiske. Dette var også tilfældet ved implementeringen af den enstrengede 

struktur, hvor taksterne i SFO blev fastlagt på niveau med fritidshjemmene. Ved B2008 blev 

det besluttet, at taksterne udover den almindelig fremskrivning ville blive reguleret således, at 

udgiftsændringer herunder bl.a. ændringer i handicapudgifter, indarbejdes i taksten ud fra 

samme andel som taksten udgjorde i budget 2007 (ekskl. friplads- og søskendetilskud). Mer- 

eller mindreudgifter vil således blive lagt til eller trukket fra forældrebetalingen med 48,6 pct.


- 126 - 

Taksterne er fremskrevet med en sektorfremskrivning på 2,16 pct. Derudover er der indregnet 

en stigning som følge af øgede udgifter til handicappede samt andre mindre reguleringer. Taksterne 

viser derefter en stigning fra budget 2011 til 2012 på ca. 3,5 pct. Som for taksterne til 

dagtilbud gælder, at taksterne ved afdelingernes budgetforslag ikke indeholder konsekvenser 

af de foreslåede ændringer i budgettildelingen til børn og unge med handicap. 

Taksterne beregnes for 12 måneder, men opkræves over 11 måneder, således at juli måned er 

betalingsfri. 

Søskendetilskud tilbydes til flerbørnsfamilier, således der betales fuld pris for det dyreste barn 

og 50 pct. af taksten for de øvrige børn. Udgiften i regnskab 2010 svarede til 20,0 pct. af det 

beløb, kommunen fik ind i forældrebetaling på SFO-området. Herudover ydes der økonomiske 

fripladser i henhold til de til enhver tid gældende regler, og her udgør udgiften til fripladserne i 

regnskab 2010 22,3 pct. af forældrebetalingen. Endeligt kan der ydes socialpædagogiske fripladser. 

Budgettet vedrørende de socialpædagogiske fripladser hører under Magistratsafdelingen 

for Sociale forhold og Beskæftigelse. 

Budget 2012 indeholder følgende friplads- og søskenderabatprocenter, svarende til 

udgiften i 2010: 

Pct. af forældrebet. Fripladspct. 

B2011 


B2011 

Fripladspct. 

B2012 


B2012 

SFO 22,4 20,0 22,3 20,0 

Produktivitetstal 4: Børn pr. pædagogisk medarbejder i SFO 

Produktivitetstallet angiver antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder i SFO. 

R2008 R2009 R2010 

Antal børn 12.584 12.531 12.475 

Tyngdeindeks 100 99,72 99,86 

Vægtet antal børn 12.584 12.496 12.457 

Antal pædagogiske medarbejdere 1.063 1.127 1.167 

Vægtet antal børn pr. pædagogiske medarbejder 11,8 11,1 10,7 

Note: Antal børn uvægtet er opgjort som det samlede antal helårsbørn. I antal børn vægtet er der korrigeret for 4. kl. 

børn vægter 0,64 i forhold til 0.-3.kl. børn. Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: 

SFO-ledere, fritidspædagogiske ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere. Specialskolerne (Kaløvigskolen, 

Stensagerskolen og Langagerskolen) indgår ikke i opgørelsen. 

Forklaringen på ændringen i produktivitetstallet er blandt andet, at der er flere børn og unge 

med handicap i SFO, samt at der i 2008 var en generel økonomisk forsigtighed, bl.a. på grund 

af udmeldingen om mulige sanktioner ved overskridelse af budgettet. I 2010 er der derimod 

sket forbrug af opsparede midler. 

6.4 Fritids- og ungdomsskoletilbud 

I budgetforliget 2007 blev der vedtaget en ny struktur på klubområdet, således at der fra 1. 

august 2007 er en sammenhængende model for 5. klasse til 18 år. Tilbud gives med udgangspunkt 

i ungdomsskoleloven. Med budgetforlig 2011 blev det besluttet at antallet af områder 

skulle ændres fra 13 til 8 områder. 

Der er ikke nogen budgetmodel på området, hvilket betyder, at en udvidelse af antallet af 

pladser, skal løses inden for områdets nettobudget. Den samlede økonomiske nettoramme på


- 127 - 

området er således uafhængigt af antallet af børn og unge samt efterspørgslen efter pladser/undervisning. 

Budgettildelingen til de åbne klubtilbud følger samme principper som på øvrige områder, idet 

budgettet tildeles i form af et grundbeløb pr. klub og et beløb pr. barn. Modellen adskiller sig 

dog fra de øvrige modeller (jfr. Byrådsbeslutning den 27/6 – 2007) ved at tildelingen til de 8 

områder primært sker på baggrund af områdets demografiske karakteristika på målgruppen og 

ikke indskrivninger. Der sker herefter en decentral fordeling af det samlede områdebudget ud 

til de enkelte klubber. 

Beløbet pr. barn fordeles i forhold til målgruppen i de 8 områder. Der gives således et beløb pr. 

barn for hhv. 30 pct. af de 11-13 årige i området samt 15 pct. af de 14-17 årige. Beløbet pr. 

barn tildeles også selvom antallet af faktisk indskrevne i området afviger fra hhv. 30 pct. og 15 

pct. Der sker således heller ikke efterregulering af områdets budget, såfremt dækningsgraden 

afviger fra hhv. 30 og 15 pct. Hvis der er flere end hhv. 30 pct. og 15 pct., der efterspørger et 

klubtilbud i området, udløser de resterende pladser alene nettoforældrebetalingen. Beløbet pr. 

barn forventes i 2012 at udgøre ca. 12.095 kr. for både gruppen på 11-13 år samt 14-17 år. 

Priser på FU-området 

2012 pl. Beløb pr. barn* Nettoforældrebetaling** 

5.-7. kl. 12.095 5.090 

14-17 år 12.095 1.794 

* Beløb pr. barn er korrigeret for besparelser, og herefter fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivning 

på 2,16 pct. I B2012 er der en yderligere besparelser som følge af stigningen i besparelserne. 

** I tabellen er angivet den årlige forældrebetaling med en forudsætning om, at der ydes økonomisk friplads svarende 

til 30 pct. af forældrebetalingen. Nettoforældrebetalingen udgør således 70 pct. af den årlige forældrebetaling. Det 

skal bemærkes, at Byrådet den 28. april har vedtaget indstillingen ”Fleksible og målrettede tilbud for børn og unge i 

Aarhus Kommune”, hvor det er besluttet at sænke taksterne for klubtilbud i 5 særligt udsatte områder af Aarhus 

Kommune. Desuden er der med indstillingen mulighed for at lave et differentieret kontingent. Nettoforældrebetalingen 

i tabellen udgør et medlemskab for 21-30 timer for 5.-7. kl. og 20-25 timer for 14-18 år. 

Nøgletal for 6-byerne 

I følgende tabel fremgår 6-by nøgletallene for klubområdet 

Klubber for de 10-17 årige 

Nettodriftsudgifter 

pr. 10-17 årige 

Antal medlemmer 

Pr. 100 10-17 

Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 

5.323 

23 

2.989 

47 

3.696 

årige 

Kilde: 6-by Nøgletal. Budget 2011, rapport udarbejdet af København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Rander 

kommuner, maj 2011. 

Takstprincipperne for klubtilbud er en årlig fremskrivning af taksten med den generelle - 

fremskrivningsprocent. Der er særskilte takster for 5.-7. klasse og 14-18 årige. Taksterne er 

for 2012 på 667 kr. pr. måned for 5.-7. kl. samt 236 kr. for 14-17 år. 

Byrådet vedtog den 28. april 2010 indstillingen ”Fleksible og målrettede fritidstilbud for børn 

og unge i Aarhus Kommune”. Dette medfører, at forældrebetalingen nedsættes til 200 kr. pr. 

år for 5. klasse – 13 år og til 100 kr. pr. år for 14-18 årige i særligt udsatte boligområder. 

Ordningen er indført for en tre-årig forsøgsperiode og finansieres via uforbrugte midler på reserven 

til implementering af Integrationspolitikken samt opsparet overskud i magistratafdelingen 

for Børn og Unge. Ordningen betyder mindreindtægter på forældrebetalingen på 1,4 mio. 

16 

3.844 

28 

2.238 

39 

6.562 

35


- 128 - 

kr. pr. år, hvoraf halvdelen er finansieret af Børn og Unge mens resten er finansieret af reserve 

til integration under Borgmesterens Afdeling. Der er derudover indført differentierede takster 

i en tre-årig forsøgsordning, hvor kontingentet nedsættes alt efter antallet af timer, man 

vælger at benytte tilbuddet. Der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige timeintervaller 

i grupperne 5. klasse – 13 år og 14-18 år. Udover den differentierede takst er der givet mulighed 

for at deltage i enkeltstående aktiviteter, hvor der betales for en dag eller en aften svarende 

til 1/20 af det fulde kontingent. Det er fritids- og ungdomsskolelederen, der beslutter 

hvordan modellen konkret skal anvendes. 

Der er på området mulighed for at give tilskud til nedsættelse af taksten via økonomisk friplads, 

mens der ikke kan gives søskendetilskud. 

Produktivitetstal 5: Unge pr. pædagogisk medarbejder i klubberne 

R2007 R2008 R2009 R2010 

Antal børn - 4.417 4.502 4.908 

Antal pædagogiske 

medarbejdere 

Børn pr. pædago- 

- 349 365 374 

gisk medarbejder i 

klubber 

- 12,7 12,3 13,1 

Noter: Antal børn er opgjort som det samlede antal helårsbørn. Der er ikke lavet nogen korrektioner. Pædagogisk 

personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Klubledere, klubpædagoger og klubassistenter 

Det fremgår af ovenstående tabel at der i 2008 var 12,7 unge pr. pædagogisk medarbejder i 

klubberne, mens det tilsvarende tal i 2009 var 12,3. I 2010 er dette stigende til 13,1. Ændringen 

fra R2008 til R2010 skal bl.a. ses i lyset af, at der er flere unge med handicap og som ved 

SFO også de mulige sanktioner ved budgetoverskridelser i B2008. En anden forklaring på det 

stigende børnetal i 2010 kan være den differerede takst på FU området, som blev vedtaget af 

Byrådet indstillingen ”Fleksible og målrettede fritidstilbud for børn og unge i Aarhus Kommune”. 

Ovenstående produktivitetstal er forbundet med en vis usikkerhed, der følger af, at opgørelsen 

kun dækker de børn, der er medlemmer af en klub. Det varierer imidlertid meget mellem klubberne, 

hvor stor en andel af børnene i området, der er medlem af en klub. Uanset dette laves 

også aktiviteter for de børn i området, der ikke er medlemmer (der udføres f.eks. en række 

opsøgende aktiviteter). Antallet af pædagogiske medarbejdere afspejler derfor ikke nødvendigvis 

antallet af børn, der er medlemmer af den enkelte klub. 

6.5 Børn med handicap 

Der er særlige budgetmodeller og efterreguleringer på handicapområdet. Budgetmodellen baserer 

sig på pasningsgaranti til det 21. år, og arbejder med byrådsfastlagte kategoriseringer, 

som bestemmer budgettildelingen til institutionerne. 

Der er i Aarhus Kommune såvel som på landsplan en generel stigning i efterspørgslen på særlige 

indsatser i form af støtte til børn og unge med særlige behov i dag- og fritidstilbud. 

I indstillingen ”Tiltag til sikring af Aarhus Kommunes overholdelse af servicerammen 2011” er 

der foreslået en omlægning af den del af budgetmodellen, som vedrører de mindre støttekræ-


- 129 - 

vende børn i kategorierne 0, 3 og 5. Derudover er der foreslået en omlægning af tildelingerne 

til børn med handicap i kategori 1 og 2. 

De foreslåede ændringer er nu sendt i høring og efter høringsfasen samt eventuelle ændringer 

vedtages ændringerne endeligt i efteråret 2011. 

I indstillingen er der konkret foreslået følgende: 

Kategorierne 0, 3 og 5 

Omlægningen af ressourcerne til børn i de nuværende kategorier 0, 3 og 5 baseres på hovedlinjerne 

i budgetforliget. Der indføres en fast ramme på niveau med budget 2011 på 140 mio. 

kr. Budgettet vil fremover blive reguleret i forhold til udviklingen i børnetallet og forventningen 

til pladsbehovet. Budgettet vil blive fordelt til de enkelte tilbud på baggrund af objektive kriterier 

– dog primært efter antal indskrevne børn i tilbuddene. 

Kategorierne 1 og 2 

På baggrund af R2010 forventes der en væsentlig vækst i børn med de sværeste handicap 

(kat. 1 og 2). Der forventes en merudgift på ca. 19 mio. kr. i 2011, hvilket vil stige i 2012 og 

frem. Med henblik på en reducering af merudgifterne fra 2011 kan alle tildelinger givet til institutionerne 

på baggrund af indskrevne børn i kategorierne 1 og 2 reduceres med 5 pct. fra 1. 

juli. Dette svarer til den besparelse på 5 pct., der allerede er udmøntet som konsekvens af 

rammeaftalen for særlige børnehaver og klubtilbud, specialskoler samt specialskolernes SFO. 

Specialtilbuddene som er underlagt rammeaftalen friholdes ændringen pr. 1. juli. 

Som følge af de økonomiske vilkår nedlægges det nuværende system med kategoriseringer og 

faste timedelinger. I stedet afløses denne af en ny samlet målgruppe svarende til de hidtidige 

kategorier 1 og 2 – herunder børn i særlige tilbud. Derudover vil visitationen til den nuværende 

kategori 1 og 2 fremover håndteres af MBU via individuelle vurderinger af støttebehov. 

Med ovenstående tiltag vurderes der stadig at være merudgifter til børn og unge med handicap 

i forhold til B2011, hvorfor der i 2011 tilføres området 15,5 mio. kr. fra 2011 og frem. Der er 

som nævnt pasningsgaranti for børn og unge med handicap. Med henblik på at sikre indfasning 

af pasningsgarantien tilføres området derfor 7,5 mio. kr. årligt fra 2012 til 2014. I øvrigt vil 

budgettet blive reguleret for udviklingen i det samlede børnetal i de respektive tilbud. 

7. Ressourcer 

7.1 Tidligere år 

Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: 

R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B2011* 

- 1.000 kr. i 2012-priser - 

- antal fuldtidsansatte - 

Nettodriftsudgifter 

4.705.652 4.644.928 4.924.178 5.058.531 4.880.441 

Nettoanlægsudgifter 240.126 193.504 251.931 405.112 338.892 

Gennemsnitl. personaleforbrug 11.004 10.665 10.926 11.202 10.879 

* De angivne nettodriftsudgifter for 2011 på drift og anlæg er lig med korrigeret budget på drifts- og anlægsudgifter + 

KL’s vægtede fremskrivning på 2,3 pct. for drift og 1,9 pct. for anlæg. 

Faldet i udgifter fra 2007 til 2008 skal ses i lyset af udmeldingen om mulige sanktioner ved 

budgetoverskridelser samt strejkerne i foråret 2008 i forbindelse med indgåelse af ny overens-


- 130 - 

komst. Begge elementer har været medvirkende til færre udgifter i 2008. Omvendt har der i 

2009 og 2010 været en væsentlig højere udgift, end det var tilfældet i 2008. I R2010 har der 

set i forhold til regnskabet for 2009 været en realvækst i udgifterne på 2,7 pct. Der er i regnskab 

2010 blevet anvendt opsparede midler. De gennemførte besparelser i B2011-2015 samt 

risiko for sanktioner ved budgetoverskridelser betyder, at der vil være behov for at der sker en 

markant opbremsning i udgifterne i 2011, hvilket også fremgår af den ovenstående tabel. Den 

opbremsning udgør en markant udfordring for økonomistyringen i Børn og Unge de kommende 

år. 

På anlægssiden viser regnskab 2008 lavere udgifter end 2007. Dette kan forklares med færdiggørelsen 

af Lisbjerg skolen. I R2009 er der indarbejdet byrådsbesluttede vækstpakkeinitiativer, 

hvilket ligeledes er medvirkende til det høje anlægsniveau i R2010. 

7.2 Kommende år 

I den følgende tabel ses det samlede nettobudget for henholdsvis drift og anlæg, samt det 

samlede budgetlagte personaleforbrug. 

Sektorens budget for 2011 til 2015 

B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 

- 1.000 kr. i 2012-priser - 

Nettodriftsudgifter 4.880.441 4.883.987 4.883.321 4.890.099 4.915.804 

Nettoanlægsudgifter 338.892 207.421 123.733 123.376 136.271 

Gennemsnitl. personaleforbrug** 10.879 10.846 10.873 10.899 10.987 

* De angivne nettodriftsudgifter for 2011 på drift og anlæg er lig med oprindelig budget på drifts- og anlægsudgifter + 

KL’s vægtede fremskrivning på 2,3 pct. for drift og 1,9 pct. for anlæg. 

**I det gennemsnitlige personaleforbrug er besparelserne indregnet med den forventede virkning af besparelserne. 

Faldet i stillingstallet fra 2011 til 2012 kan forklares med en fortsat implementering af besparelser 

og mindre forbrug af overskud. Samtidig er der i 2011 sparet en større andel på øvrig 

drift end løn sammenholdt med 2012. 

Udviklingen i driftsudgifter ses i nedenstående tabel i forhold til det korrigerede budget for 

2011. Udviklingen i de forventede budgetlagte udgifter på Børn og ungeområdet skal primært 

ses i lyset af de besparelser, der er vedtaget i forbindelse med B2011, et mindre budgetlagt 

forbrug af overskud og udviklingen i børnetallet i budgetperioden. Herudover er der også udfasningen 

af trepartsmidler, barselsudligningen mv. De væsentligste elementer er uddybet 

nedenfor. 

Udviklingen i det samlede driftsbudget i budgetperioden 2011-2015 sammenholdt med det 

korrigerede budget for 2011: 

B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 

- mio. kr. i 2012-priser - 

Nettodriftsudgifter 4.869 4.884 4.883 4.890 4.916 

Ændring ift. korrigeret budget 

2011 

15 

14 21 

47 

Sparekrav fra B2011 -16 -25 -33 -33 

Demografi 23 33 52 78 

Mindre anvendelse af overskud 

-17 -22 -29 -29 

B2010 Specialundervisning 9 16 16 16 

Trepartsmidler -9 -9 -9 -9 

Fremskrivning KL’s vægtede -7 -7 -7 -7 

Udbud – Det grønne område -3 -3 -3 -3 

Tvungen opsparing 35 35 35 35 

Diverse 0 -4 -1 -1 

I alt forklaret 15 14 21 47


- 131 - 

Budget 2011 er korrigeret budget inkl. tillægsbevillinger ved R2010 fremskrevet med KL’s vægtede fremskrivning på 

2,3 pct. Tillægsbevillingerne forklarer, hvorfor B2011 i denne tabel er højere end ovenfor. 

Som det fremgår, er der et fald i budgettet fra 2011 til 2012 på 24 mio. kr., hvorefter der fra 

2014 ses en mindre stigning i de budgetterede driftsudgifter. 

Yderligere sparekrav fra B2011 

I forhold til budgetreduktionerne fra budget 2011 ses det i ovenstående tabel, at der indfases 

yderligere reduktioner i 2012 og frem. Dette skyldes, at besparelsen på administration samt 

tværgående forslag er stigende fra 8 mio. kr. i 2011 til 30 mio. kr. i 2014. Udover rammebesparelsen 

blev der i budget 2011 indlagt yderligere udgiftsreduktioner vedrørende de statslige 

effektiviseringer samt det forudsatte fald i sygefraværet. Disse forhold udgjorde for 2011 en 

yderligere mindreudgift på 4 mio. kr. stigende til 10,9 mio. kr. i 2012 til 2014 med henholdsvis 

10,9 mio. kr., 12,5 mio. kr. og 14,1 mio. kr. Mindreudgifterne er fordelt proportionalt på områderne. 

Demografi/udvikling i børnetallet 

Børn og Unges budgetter reguleres via budgetmodeller, der tager højde for udviklingen i antal 

børn, som skal passes og elever i skolen mv. Budgetterne vil derfor også afspejle den demografiske 

udvikling. Som det fremgår af ovenstående tabel er der en stigning i udgifterne som 

følge af demografien i forhold til B2011 i hele budgetperioden. Merudgifterne er primært indregnet 

på 0-6 års området, hvor børnetallet i den seneste befolkningsprognose er steget. For 

de 7-18 årige forventes fortsat et fald i børnetallet i budgetperioden. Faldet er i elevtallet på 

skoleområdet, hvilket dog opvejes af stigende efterspørgsel på SFO. 

Forbrug af opsparing 

I budgetperioden fra B2011-B2015 budgetteres der med forbrug af overskud på i alt ca. 48 

mio. kr. I B2011 er der budgetlagt med 29 mio. kr. Heraf vedrører de 20 mio. kr. til kompetenceudvikling 

og 9 mio. kr. til finansiering af initiativer som følge af budgetvedtagelsen for 

2010. Der er i 2012 budgetlagt med 12 mio. kr. og i 2013 med 7 mio. kr. Disse er ligeledes 

afsat til finansiering af initiativer fra budgetvedtagelsen for 2010. I 2014 og 2015 er der ikke 

indregnet forbrug af overskud. De initiativer der er vedtaget i forbindelse med budgettet for 

2010, og som er finansieret via overskud, er øgede ressourcer til specialundervisning, som 

delvist er finansieret via overskud i 2010 og 2011. Desuden er det ressourcer til flere undervisningstimer 

for 8.-9. kl. i 2011-2013. Midlerne til flere undervisningstimer blev ved budget 

2011 besluttet anvendt til kompetenceudvikling med henblik på øget rummelighed i folkeskolerne 

– den såkaldte Herning model. 

Børn og Unge har herudover i forbindelse med afdelingernes budgetforslag fremsendt forslag 

til yderligere anvendelse af overskud som endnu ikke er indarbejdet i budgettet. 

Øvrige forklaringer 

Som det fremgår af tabellen er der en række øvrige elementer, der forklarer udviklingen i 

driftsudgifterne i budgetperioden. I forbindelse med B2010 blev der tilført ekstra midler til specialundervisning 

i 2010-2013. Der sker en indfasning af midlerne over perioden, som anført i 

tabellen. Fra 2012 bortfalder de trepartsmidler, som er udmøntet til afdelingerne i 2009-2011. 

Derudover afleveres midlerne på 2,5 mio. kr. som følge af udbud på det grønne område. 

Anlæg 

Udviklingen i budgetperioden på anlægssiden kan bl.a. forklares ved udmøntning af RULL midler 

fra kvalitetsfonden, de vedtagne anlægsudskydelser i forbindelse med vedtagelse af budget 

2011- 2014 samt fremrykninger som følge af vækstpakkeinitiativer. 

RULL midlerne, der anvendes til teknisk og pædagogisk modernisering af skoler, dagtilbud og 

FU tilbud er afsat ved forliget om Fremsyn for Aarhus, hvor 500 mio. kr. i 2007 blev afsat til 

udmøntning i perioden 2008-2017. Disse blev med budget 2009 suppleret med 350 mio. kr. i


- 132 - 

perioden 2009-2012. Endelig blev der med budget 2010 fremrykket 55 mio. kr. fra kvalitetsfonden 

fra 2013 til 2010 og fremrykket 55 mio. kr. fra efterfølgende år til 2013 af kvalitetsfondsmidlerne. 

Med budget 2011 blev der udskudt RULL midler, idet der er reduceret med 120 

mio. kr. i 2011 og 40 mio. kr. i 2012. De ikke anvendte RULL-midler fra tidligere år er overført 

som anlægsbevillinger til 2011. 

Vækstpakke 1 og 2 har betydet fremrykning af midler til 2010-11 fra 2012-13, hvilket giver et 

lavere budgetniveau i efterfølgende år til vedligeholdelse og genopretning. Med vækstpakke 1 

fremrykkedes vedligeholdelsesmidler for 24 mio. kr., der blev suppleret med overførsel af 

driftsoverskud til anlægsområdet. 

Budget 2011 indeholder anlægsudskydelser for i alt 160 mio. kr., der er fordelt med en reduktion 

af RULL midlerne i 2011 med 120 mio. kr. og i 2012 med 40 mio. kr. Anlægsreduktionerne 

er gennemført som udskydelser af rådighedsbeløb til efter budgetperioden. 

På det ikke-decentraliserede anlægsområde er der optaget et indtægtskrav på i alt ca. 22 mio. 

kr. i 2013. Indtægtskravet er en del af finansieringen af de oprindelige 500 mio. kr. afsat til 

RULL i forbindelse med ”Fremsyn for Aarhus” i 2007. 

Det korrigerede budget for 2011 samt budgettet for 2012 indeholder begge midler vedr. RULL, 

som er overført fra tidligere år, hvor budgetterne i disse år er højere end budgetterne for 

2013-2015. En del af midlerne i 2012 forventes senere overført til 2013 i forbindelse med bygning 

af en ny skole i midtbyen. 

I 2014 er der ikke udmøntet kvalitetsfondsmidler og der er fremrykket midler fra 2014 til 2011 

som led i vækstpakkerne, omvendt er der i 2014 ikke noget indtægtskrav på anlægssiden i 

forhold til RULL og i 2014 er der indarbejdet genopretningsmidler fra bygningsgruppen på et 

højere niveau end 2012 og 2013. I 2015 er der ikke tidsforskydninger eller lignende på nuværende 

tidspunkt. Anlægsniveauet i 2015 er således udtryk for det nuværende basisniveau til 

vedligeholdelse og genopretning inklusiv bygningsgruppens udmøntning af genopretningsmidler 

samt RULL midler fra Fremsyn for Aarhus men uden kvalitetsfondsmidler. 

Sektorens driftsramme (undersektor 5.51), overskud/underskud og status for 2011 

til 2015: 

B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 B2015 

2011-priser - 1000 kr. i 2012-priser - 

Forventet ramme 4.212.594 4.279.875 4.283.465 4.295.547 4.318.612 

Nettobudget 4.206.339 4.291.951 4.290.540 4.295.606 4.318.670 

Forventet overskud/underskud 1 6.255 -12.076 -7.075 -59 -59 

Status ultimo 2 226.149 214.073 206.998 206.939 206.881 

*) Nettobudgettet for 2011 er i 2011 prisniveau, mens budget 2012-2015 er i 2012 prisniveau. 

1) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 

2) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). 

Der er i Børn og Unge en samlet opsparing ultimo 2010 på 291,6 mio. kr. Ved regnskab 2010 

er 70,6 mio. kr. af disse overført til anlæg, således der resterer 221 mio. kr. i opsparingen ved 

indgangen til 2011. Opsparingen forventes reduceret med næsten 29 mio. kr. Hertil kommer 

dog en tvungen byrådsbesluttet opsparing på 35 mio. kr., hvilket bevirker en forøgelse af 

overskuddet på omkring 6 mio. kr. Den tvungne opsparing skyldes en forventning om overskridelse 

af kommunens serviceramme i 2011 vedr. de ikke-styrbare områder og områder med 

efterregulering. For at sikre ledig serviceramme til disse merudgifter i 2011 har byrådet vedtaget, 

at der skal foretages en tvungen opsparing på 80 mio. kr. Børn og Unges andel heraf er 

ca. 35 mio. kr. Den tvungne opsparing er Byrådsbesluttet i indstillingen ”Tiltag til sikring af 

Aarhus Kommunes overholdelse af servicerammen 2011”.


- 133 - 

I 2012 forventes opsparingen reduceret med 12 mio. kr. i 2012 og 7 mio. kr. i 2013. Reduktionen 

skyldes midler afsat til kompetenceudvikling i 2011 samt at egenfinansiering af nye tiltag 

i forbindelse med budgetforliget er finansieret ved forbrug af driftsoverskud. Anvendelsen af 

overskuddet indgår således af den disponering af overskuddet i Børn og Unge som fremgår af 

regnskabsbemærkningerne for 2010. 

Decentraliserede anlægsramme (KB-Bevillinger, undersektor 5.53) overskud/underskud 

og status for 2011 til 2015: 

B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 

- 1.000 kr. 

i 2011priser 

- 

- 1.000 kr. i 2012-priser - 

Forventet ramme 189.984 133.213 146.561 130.014 136.271 

Nettobudget 189.984 133.213 146.561 130.014 136.271 

Forventet overskud/underskud 0 0 0 0 0 

Status ultimo 1.202 1.202 1.202 1.202 1.202 

På det decentraliserede anlægsområde er ramme lig med budget i 2011 - 2015. Faldet i budgettet 

på 57 mio. kr. fra 2011 til 2012 kan hovedsageligt forklares ved, at bevilling til investeringer 

i IT infrastruktur bortfalder i 2012 ligesom KB budgettet i 2012 ikke indeholder overførsler 

fra regnskab 2010. Stigningen i budgettet fra 2012 til 2013 på 13 mio. kr. skyldes tidsforskydning 

af rådighedsbeløb til RULL. Fra 2013 til 2014 falder budgettet med ca. 17 mio. kr. 

Det skal ses i lyset af, at RULL midler fra kvalitetsfonden ikke er udmøntet i 2014, hvilket delvist 

modsvares af, udmøntning af genopretningsmidler fra Bygningsgruppen i 2014. Budget i 

2015 er en videreførelse af 2014 niveauet bortset fra, at der i 2014 i medfør af vækstpakkerne 

er fremrykket budgetter til vedligeholdelse og genopretning. 

Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Børn og Unge 

Produktivitetstallene for Børn og Unge er indarbejdet under de relevante resultatområder i afsnit 

6. I tabellen nedenfor ses en opsamling af produktivitetstallene. De fleste Produktivitetstal 

er alene opgjort for 2008, 2009 og 2010 på grund af de omfattende ændringer i strukturen for 

pasnings- og fritidstilbud ved B2007. 

Som det fremgår af tabellen er der ikke udarbejdet måltal for produktivitetstallene. Det anses 

ikke for at være hensigtsmæssig at opstille mål for de enkelte produktivitetstal. Dette skyldes, 

at der ikke er en entydighed mellem disse tal og de byrådsvedtagne effektmål. Udviklingen i 

produktivitetstallene afhænger af en lang række faktorer, herunder også decentrale prioriteringer. 

Opstillingen af specifikke måltal for produktivitet kan virke begrænsende for det decentrale 

råderum i bestræbelserne for at opnå effektmålene, hvilket anses for uhensigtsmæssigt 

og ikke i overensstemmelse med Børn og Unges styringsfilosofi. Udviklingen i produktivitetstallene 

er nærmere beskrevet i afsnit 6.1 ovenfor. 

R2007 R2008 R2009 R2010 B2011 

Elev/lærer-ratio 

Andel af lærernes tid, der jf. 

11,75 11,57 11,54 11,58 

den tidligere definition går til 

undervisning 

35,5 % 35,4 %


- 134 - 

R2007 R2008 R2009 R2010 B2011 

Andel af lærernes tid, der jf. 

den nuværende definition går 

til undervisning 

Børn pr. pædagogisk medar- 

32,91 % 

bejder i dagtilbud 


4,2 4,1 4,1 

bejder i SFO 


11,8 11,1 10,7 

bejder i klubberne 12,7 12,3 13,1

Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?