VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

alle ægteskaber opløst. Skilsmisse er stadig meget tabubelagt og som fraskilt skal man forvente at blive genstand for megen sladder. Inden det kommer så langt, skal man dog regne med at ansøge om skilsmissen mindst et par år, før den kan bevilges. Det skyldes, at man længe forsøger at give parret råd til, hvordan de kan løse deres problemer. Arrangerede ægteskaber var tidligere almindeligt, men hos den dagens yngre generation ser man ofte, at de unge selv vælger en partner. Mindre seriøse forhold og kærester dyrkes dog i det skjulte, da de ellers kræver forældrenes tilladelse. Man flytter først sammen, når man er blevet gift, og børn uden for ægteskab er ikke velset. Som prævention i et løsere forhold bruges fortrydelsespiller, der ofte bevidstløst og systematisk indtages hver 14. dag. Udviklingen i Vietnam er især centreret omkring byerne, hvilket blandt andet ses på det gennemsnitlige antal børn per familie. Hvor man på landet stadig har en høj fødselsrate, blandt andet for at børnene kan hjælpe til i familien, er det i byerne langt mere normalt og praktisk kun at få to børn. Hvis man er offentligt ansat, er der en indirekte to-børns-politik, som betyder, at hvis man får mere end to børn, S i d e 4 trækkes der i lønnen. Fysisk afstraffelse var tidligere en anset opdragelsesmetode, men i den nye generation prøver mange at være stadig mere pædagogiske, selvom det stadig er normalt at slå børn. Der er ikke nogen lov, der forbyder det. De ældste i familien er evige autoriteter og kan selv efter børnene er blevet voksne stadig irettesætte dem fysisk. Opdragelsen af drenge og piger er fortsat forskellig. Pigerne opdrages i langt højere grad til det huslige end drengene. Også på andre punkter er opdragelsen stadig konservativ. Det sociale er centreret om familien, og man begynder først at få andre bekendtskaber, når man starter i high school. Mindre børn må ikke lege med andre børn på gaden, da det anses for at være farligt. De passer ofte sig selv og måske deres søskende. Ligeledes er det ikke normalt, at man som ung går i byen i weekenderne. Hvis man gør dette, bliver det ofte opfattet negativt, og man får tilnavnet “western boy/girl”, hvilket ikke er flatterende ment. Uddannelse Intentionen er, at alle børn skal have mulighed for at gennemføre grundskolen. Det koster et mindre beløb hvert år til bøger og skoleuni- <strong>VietNam</strong> A J O U R form, og til de familier, der ikke har midlerne til det, ydes der i de fleste tilfælde støtte fra regeringen/partiet. ”Udover at familien betaler for selve uddannelsen, er det normalt, at forældrene betaler læreren for at sikre deres barn en bedre behandling. Hvis læren ikke bliver “anerkendt “ , bliver barnet overladt til sig selv i skolen, og dermed er der ingen hjælp at hente, hvis barnet ikke kan følge med “, fortæller Phu. Det medfører allerede i barndommen en adskillelse og konkurrence mellem rig og fattig. Grundholdningen hos eleverne er, at man arbejder individuelt og man giver ikke resultater videre, hvilket gør samarbejde mellem eleverne problematisk. Af ansete job fremhæves advokat, lærer, læge og til dels turistguide. Derfor vælger de, der kan, at tage en universitetsuddannelse, hvilket er væsentligt dyrere end grunduddannelsen. En hel del familier har ikke råd. For eksempel ville Ngyuen Thi Ai Chi gerne have læst engelsk på universitetet, så hun kunne blive turguide, men da hendes familie ikke havde råd til undervisningen, måtte hun droppe drømmen og i stedet få job i en sportsbutik. Viden og uddannelse har altid været et status- 3 · 2 0 0 6
symbol i Vietnam, men ikke fordi der heri ligger en materiel fordel. Det handler i højere grad om at tjene sit land og fællesskabet på en ordentlig måde. Tidligere var forretningsfolk ikke en særlig anset socialgruppe, men bevæger sig langsomt op ad den sociale rangstige og voksende respekt, da det økonomiske aspekt nu er kommet mere i fokus. Kvinder kommer sjældent til at udnytte deres uddannelser efter de bliver gift. Ofte forventes det, at de bliver hjemme og passer hus og børn. De kvinder der formår at få en høj uddannelse og efterfølgende komme ud på arbejdsmarkedet, får ofte en højere placering i familiehierarkiet med i købet. Det betyder, at de må vælge, om de vil prioritere karriere og uddannelse over familien, hvilket selvsagt er et svært valg i det meget familieorienterede land. Flere og flere kvinder vælger at følge deres karriereambitioner og trodse traditionerne. Det betyder også, at den gennemsnitlige bryllupsalder er steget fra omkring 20 til 27 år i byområderne. Landbefolkningen gifter sig dog stadigvæk i langt tidligere - endog helt ned til 14 år. Det kræver stadig netværk og penge at få en højere stilling. Hvis man kun lige har haft råd til sin uddannelse, kan det derfor være svært at komme ud på arbejdsmarkedet. Især inden for den offentlige sektor er det ofte nødvendigt at bestikke sig til ansættelse. Forhold til egen kultur Ændringerne sker ikke kun inden for hjemmets fire vægge. Der er ingen tvivl om, at der er sket et kæmpe kulturskred blandt unge. Der er nu to generationer, hvis livsprioriteter og livssyn adskiller sig mere og mere. De to unge lærere Phu og hans kvindelige kollega opfatter sig selv som nytænkende og åbne. Det gælder såvel i deres private som i deres professionelle og politiske liv. Men landet og partiet sætter grænser for, hvor 3 · 2 0 0 6 åbensindet man kan være, hvilket kommer til udtryk det forhold, at den unge kvinde ønsker anonymitet. Phu fortæller, at der er stor forskel på, hvordan ens idealer ser ud, afhængig af hvor i landet man lever. F.eks. lægger de sydvietnamesiske unge stor vægt på gode økonomiske job, mens de i nord mere går op i at få et stabilt job som lærer eller et job i militæret. Både Phu og hans kollega har helt bevidst valg lærerhvervet, fordi det giver større anseelse i samfundet, selvom andre job havde lønnet bedre. De gamle dyder som respekt fra andre lever stadig blandt dele af den yngre generation. Modsætningsvis taler vi med Nguyen Trang, som har valgt en amerikansk ægtemand og derved har tilsidesat de gamle idealer. Hun fortæller os, at for hende har respekt fra andre ikke den samme nødvendighed. Hun ønsker at definere sig selv som et selvstændigt individ og hendes største ønske for fremtiden er at få et godt betalt job. Men samtidig vil hun også have børn. Religion og identitet Nogle af de samme tanker giver Miss Y, som er ugift og uafhængig, udtryk for. Det ligger hele tiden i hendes baghoved, at hun skal have en mand og en familie. De to unge kvinder giver hermed udtryk for en indre splittelse, da de griber efter nye idealer, men samtidig ikke vil give helt slip på de gamle. Det religiøse aspekt, som altid har været en vigtig identitetsfaktor, er også blevet et mere flydende begreb. F.eks. udtaler den unge kvindelige lærer, at hun tror på sig selv og har dermed fravalgt religion. Anderledes er det med Nguyen Trang, som kæmper med at forene sit mands vestlige tankegang med traditionelle vietnamesiske ritualer. Phu fortæller hvordan religion sætter grænser for karrieren. Hvis du ønsker et <strong>VietNam</strong> A J O U R godt job inden for det offentlige, som er de mest respekterede jobs, går det ikke at være buddhist. I dag vælger mange unge mennesker at få et godt job og så tilsidesætte religionen modsat tidligere. Den eneste ud af de fire unge vietnamesere, som rent faktisk formår at kombinere religion og det professionelle liv, er Mrs. Y. Hun dyrker sin buddhistiske tro ved at besøge en pagode en enkelt gang hver måned. Religion er ikke længere en nødvendig faktor for den yngre generations identitetsdannelse. Alle fire er enige om at den økonomiske og materialistiske udvikling er positiv, men samtidig er de, i større eller mindre grad, ikke klar til at slippe alle traditioner. Den yngre generation har stadig har svært ved at definere sig som individuelle individer fordi de stadig opfatter sig som et fragment af en større helhed, familien og ikke som et alenestående menneske. Den vietnamesiske ungdom er blevet sat over for et eksistentielt valg, som for nogen afføder en smertende splittelse. De mærker stadig et massivt pres fra den ældre generation. Men der er sket et stort skred i hvilke værdier, der opfattes som vigtige set i forhold til tidligere normer for eksempel for kvinderne på arbejdsmarkedet og I uddannelse. Det er tydeligt, at der er tale om et værdiskred i disse år. Mange ældre forstår ikke de unges interesser. De holder fast i patriotismen, partiet og sammenholdet, mens de unge taler om uddannelse i udlandet, ambitioner og karriere. Fælles er de dog om at mønstre en udtalt og imponerende evne til optimisme og livsglæde som måske ikke findes større i verden. Vietnameserne elsker at være sammen, synge og spise, danse og feste. De har gamle traditioner og de har karaoke. De smiler til turister og rejsende. De smiler til hinanden. De smiler til livet. S i d e 5
Page 1 and 2: A J O U R Dansk Vietnamesisk Foreni
Page 3: Vietnam er for mange mennesker lig
Page 7 and 8: tegninger om dengue feber, mens ca.
Page 9 and 10: Der var en usædvanlig stor søgnin
Page 11 and 12: Interview med Niels Lan Doky og Quo
Page 13 and 14: g Upon The Moon VietNam 3 · · 2 0
Page 15 and 16: 3 · 2 0 0 6 Hjælp Sang og Kurt Fo
Page 17 and 18: USA vil ikke udbetale kompensation
Page 19 and 20: 3 · 2 0 0 6 Sundhedsprojekt 2005
Page 21 and 22: Yngre regering fortsætter reformku
Page 23 and 24: 3 · 2 0 0 6 Moral fra Ministeriet

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?