Infektionshygiejne - Region Hovedstaden

regionh.dk

Infektionshygiejne - Region Hovedstaden

Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne

Region Hovedstaden

Infektionshygiejne April 2011 106251_Infektionshygiejne 2011.indd 102/05/11 8.48

Infektionshygiejne

Personalevejledning

Region Hovedstadens

Komité for Infektionskontrol

og Hygiejne

April 2011


Infektionshygiejne

2

Definitioner

Hospitalserhvervet infektion

Ved en hospitalserhvervet infektion (= sygehusinfektion, nosokomiel infektion)

forstås en infektion med en mikroorganisme, der er erhvervet under hospitalsophold.

Infektionen udvikler sig oftest under indlæggelsen, men kan også udvikle sig efter

udskrivelse.

Betegnelsen hospitalserhvervet infektion anvendes om alle infektioner opstået under

ophold på hospitalet uanset om infektionen er opstået hos patienter, pårørende eller

ansatte. Erhvervsbetinget infektion er således også omfattet af definitionen.

Infektionskontrolprogram

Alle hospitaler i Region Hovedstaden har et infektionskontrolprogram, som beskriver

organisationen af det infektionshygiejniske arbejde på hospitalet og indholdet i

infektionsforebyggelsen.

Hygiejnevejledninger

Hvert hospital i Region Hovedstaden har egne hygiejnevejledninger, der indeholder

retningslinjer for infektionshygiejne.

Disse vejledninger er udarbejdet på baggrund af det nyeste materiale fra Sundhedsstyrelsen,

Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne, Hygiejnestandarderne

og Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål vedr. pjecen, kan du henvende dig til din lokale hygiejneorganisation.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 2 02/05/11 8.48


Forebyggelsen er i dine hænder

At blive ramt af en hospitalserhvervet infektion betyder sygedage, tabt

arbejdsindsats og -fortjeneste og i yderste konsekvens invaliditet og død,

både for patienter og ansatte.

Det skønnes, at 1/3 af alle hospitalsinfektioner kan forhindres ved at

efterleve simple hygiejniske vejledninger. Dermed er forebyggelse af

hospitalserhvervede infektioner en fælles opgave for alle ansatte.

Formålet med denne pjece er at oplyse alle ansatte i Region Hovedstaden

om

● hospitalernes generelle infektionsforebyggende vejledninger

● infektionskontrolprogrammet.

Målet er at skærpe alle ansattes opmærksomhed på infektionshygiejne og

dermed forebygge at hospitalserhvervede infektioner opstår.

Indhold

1

2

3

4

Smitteoverførsel

Kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren smitte, fødemiddelbåren

smitte, inokulationssmitte

Personlig hygiejne

Personlig hygiejne, håndhygiejne, handsker, arbejdsdragt

Pleje og behandling

Vejledninger, multiresistente bakterier, isolation, affaldshåndtering

Når uheldet er ude

Uheld med blod eller vævsvæsker, med risiko for eksposition

Infektionshygiejne

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 3 02/05/11 8.48

3


Infektionshygiejne

4

1

Smitteoverførsel

Tre faktorer er væsentlige for at en infektion kan opstå:

Smittekilde

Kan være en rask smittebærer

eller en patient med sygdommen

i udbrud eller i inkubationsfasen.

● ● ● ●

Smitteveje kan være:

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Kontaktsmitte

● Dråbesmitte

● Luftbåren smitte

● Fødemiddelbåren smitte

● Inokulationssmitte

● ● ● ● ● ● ● ●

Smittemodtager

Kan være patienter, pårørende og

ansatte. Patienter, som er særligt

modtagelige, eller som er bærere

af særlige smitsomme mikroorganismer,

isoleres efter

gældende regler.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 4 02/05/11 8.48


Kontaktsmitte

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Direkte kontaktsmitte forudsætter

en fysisk kontakt mellem smittekilden

og smitte modtageren. Smitten

kan fx overføres ved, at en person

med et inficeret sår kommer i

direkte kontakt med en patients

hud eller slimhinder.

Indirekte kontaktsmitte foregår

via et mellemled. Smitten overføres

fx gennem tredje person eller genstande,

der kan være instrumenter,

bækkener, vandhaner eller dørgreb.

F O R E B Y G G E L S E

● Undgå direkte kontakt mellem smittebærer

og smittemodtager

● Hold huden på dine hænder hel og ren.

F O R E B Y G G E L S E


Fingerringe, armbånd, armbåndsure,

håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger

må ikke bæres under arbejdet

● Desinficér eller vask dine hænder

● Rengør og/eller desinficér alle genstande,

der bruges i direkte patientbehandling

og -pleje

● Håndtér affald korrekt

● Rengør inventar.

Infektionshygiejne

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 5 02/05/11 8.48

5


Infektionshygiejne

6

Dråbesmitte

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Når man taler, nyser eller hoster,

slynges talrige mikroskopiske dråber

ud i luften. Dråber dannes også ved

procedurer, der indebærer risiko

for stænk og sprøjt. Dråberne kan

indeholde mikroorganismer og give

infektion, hvis de rammer en person

i ansigtet eller inhaleres.

Luftbåren smitte

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Dråbekerner

F O R E B Y G G E L S E

● Anvend éngangslommetørklæder ved

hosten eller nys og vask/desinficér

derefter dine hænder


N år

man

taler,

nyser

eller

hoster,

slynges

talrige

mikroskopiske

dråber

ud

i luften.

Nogle af disse kan holde sig svævende i form af dråbekerner. Dråbekernerne kan

indeholde virus og give infektion, hvis de indhaleres af en modtagelig person.

● Støvbåren smitte

N ogle

mikroorganismer

kan

overleve

i støv.

Når

støvet

hvirvles

op,

kan

mikroorga-

nismer inhaleres og give infektion hos en modtagelig person. Støv indeholdende

mikroorganismer kan også forårsage infektion i åbne sår. Stafylokokker er eksempler

på mikroorganismer, der kan overleve i støv.

F O R E B Y G G E L S E

● Rengør pleje- og behandlingsrum

● Undgå ophobning af støv.

Anvend maske ved opgaver indenfor en

meter af hostende patienter eller ved

procedurer der giver risiko for stænk og

sprøjt i ansigtet.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 6 02/05/11 8.48


Fødemiddelbåren smitte

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Herved forstås smittespredning

ved indtagelse af forurenet mad og

drikkevarer.

Salmonella, campylobacter og

norovirus (Roskildesyge) er eksempler

på mikroorganismer, der kan

overføres med fødemidler.

Inokulationssmitte

Herved overføres mikroorganismer

med inficeret blod, sekret eller

væv. Det kan ske ved læsion af hud,

slimhinde eller væv. Smitten kan

fx ske ved, at en person stikker sig

på en kanyle eller skærer sig på en

skalpel, der har været brugt til en

inficeret person. Smitte kan også

ske ved brug af væv eller blod fra

en inficeret person. Hepatitis B og

C-virus samt HIV er eksempler på

mikroorganismer, der kan overføres

ved inokulationssmitte.

F O R E B Y G G E L S E

● Anvend de lokale vejledninger for

fødemiddelhåndtering

● Ved tvivlsspørgsmål kan du altid

henvende dig til den lokale hygiejneorganisation.

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

F O R E B Y G G E L S E

● Anbring altid spidse og skarpe genstande

i brudsikre beholdere efter brug

● Sørg for at opsamlingsbokse har en

hensigtsmæssig størrelse

● Sørg for at opsamlingsbokse er hensigtsmæssigt

placeret

● Undgå at overfylde kanylebokse og

andre opsamlingsbokse

● Luk opsamlingsbokse forsvarligt før

destruktionsforsendelse

● Se i øvrigt lokale retningslinjer vedrørende

affaldshåndtering og -forsendelse.

Infektionshygiejne

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 7 02/05/11 8.48

7


Infektionshygiejne

8

God personlig hygiejne er:

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● God håndhygiejne

● Kortklippede, rene og velplejede negle






2

Personlig hygiejne

Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes

Ikke bære fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne,

armstrømpe og fingerforbindinger

● God hudpleje, der sikrer ren og hel hud

Velplejet hår (langt hår samles)

Velplejet og trimmet skæg

En arbejdsdragt – se i øvrigt de lokale

regler for brug af arbejdsdragt.

Vær opmærksom på:

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Hudprodukter med farvestof og parfume kan fremkalde allergi og dermed risiko

for hudlæsioner, der kan blive indgangsport for bakterier

● Ved hudproblemer kan hygiejneorganisationen kontaktes for rådgivning

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 8 02/05/11 8.48


Håndhygiejne består af hånddesinfektion og/eller håndvask

Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel

til hindring af smittespredning på hospitalet.

Hånddesinfektion

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

• Er første valg, når hænderne ikke er synligt forurenede.

Hvornår desinficeres hænderne?

Før alle rene og efter alle urene

procedurer, fx:

• Før sterile procedurer

• erilt og

desinfi ceret udstyr

• Før håndtering af medicin

• Før håndtering af madvarer

• Mellem uren og ren opgave hos

samme patient

• Efter direkte patientkontakt

• Efter kontakt med forurenede

genstande, udstyr og overfl ader

• Efter urene opgaver

• Efter kontakt med patienter og

udstyr ved isolationsregimer

• Efter brug af handsker

(pga. opformering af bakterier

i handsker)

• Efter toiletbesøg

• Efter hoste, nys og næsepudsning

Hvordan desinficeres hænderne?

● Der benyttes håndsprit (70-85 %

alkohol) med hudplejemiddel

● Brug så meget håndsprit, at

hænderne holdes fugtige i

mindst 30 sekunder.

● Spritten påføres og indgnides:

– på hver finger

– mellem fingrene

– på håndryggen

– på håndfladen

– omkring håndleddene

● Spritten indgnides til tørhed.

OBS!

Efter kontakt med

patienter med diare og opkast,

samt efter synlig forurening af

hænderne med urin, afføring,

blod, vævsvæsker, m.m. udføres

først håndvask og dernæst

hånddesinfektion.

Infektionshygiejne

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 9 02/05/11 8.48

9


Infektionshygiejne

10

Håndvask

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Hvornår udføres håndvask?

● Udføres først og fremmest når

hænderne er synlig snavset eller

er forurenet af blod og andre

kropsvæsker.

OBS! Hænderne gøres våde

inden sæben påføres. Vaskeaktive

stoffer kan give hudirritation/eksem,

hvis den koncentrerede

sæbe kommer direkte

på tør hud. Brug flydende sæbe

i engangsbeholder eller sæbe

ophængt i magnet.

Hvordan udføres håndvask?

● Vask hænderne i lunkent vand.

● Kom sæben på de våde hænder.

● Sæben fordeles og indgnides:

– på hver finger

– mellem fingrene

– på håndryggen

– på håndfladen

– o mkring

håndleddene


• Skyl sæben grundigt af

• Anvend engangshåndklæde


i alt 15

sekunder

Ved håndbetjente vandhaner

lukkes hanen med det brugte

engangshåndklæde.

• Håndcreme anvendes på rene og

tørre hænder

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 10 02/05/11 8.49


Handsker

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Hvornår anvendes handsker?

Der skal anvendes medicinske éngangshandsker med gode og vedvarende

barriereegenskaber overfor mikroorganismer

Usterile, medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for at

komme i kontakt med:

– Blod, sekreter og andre vævsvæsker

– Urin og afføring

– Spyt og opkast

– Medicin og kemikalier

Samt hvis du har sår, rifter eller eksem på hænderne

Sterile engangshandsker anvendes ved sterile procedurer i forbindelse med

undersøgelser og behandling.

Handskerne skiftes mellem hver patient. Handskerne må ikke vaskes eller

desinficeres med sprit, og de må ikke bruges igen. Hænderne vaskes eller

desinficeres efter brug af handsker.

Arbejdsdragt

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Personalet skal benytte den arbejdsdragt, der er anbefalet til arbejdet.

● Arbejdsdragten skiftes hver dag.

Infektionshygiejne

● Arbejdsdragten benyttes kun i forbindelse med arbejde.

● Personale der anvender arbejdsdragt med kort ærme, må ikke bære tøj der dækker

underarmene.

● Arbejdsdragten vaskes af arbejdsstedet.

● Forurenes arbejdsdragten under arbejdet, skiftes den.

● Bælter til uniformen skal kunne afvaskes/afsprittes dagligt.

● Fodtøj skal kunne rengøres.

● Plastforklæde/overtrækskittel anvendes, når der er risiko for at arbejdsdragten

bliver våd eller forurenet.

● Fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger

forhindrer god håndhygiejne og må derfor ikke bæres.

Se i øvrigt lokale regler for brug af arbejdsdragt.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 11 02/05/11 8.49

11


Infektionshygiejne

12

3

Pleje og behandling

Generelle hygiejniske vejledninger

må tilpasses den aktuelle procedure

i forbindelse med pleje og behandling

af patienter, idet alle patienter

må betragtes som potentielt smittefarlige.

Der henvises til lokale hygiejnevejledninger.

Generelle hygiejniske forholdsregler

● Desinficér og/eller vask dine hænder

efter patientkontakt.

● Brug handsker ved risiko for kontakt

med blod, sekreter, ekskreter o.l.


Brug handsker, hvis du har sår eller

rifter på hænderne.

● Brug maske, evt. med visir, ved risiko

for stænk og sprøjt under pleje og

behandling af patienten.

● Brug overtrækskittel/plastforklæde,

hvor der er risiko for forurening af

uniform.

● Tør straks op ved spild af blod, vævsvæske,

urin, afføring, o.l. Afvask med

vand og sæbe eller pletdesinficér.

● Rengør overflader og utensilier

forurenet med blod, vævsvæske, urin,

afføring, o.l.

● Varmedesinficér flergangsutensilier,

der skal genanvendes i patientbehandling

og pleje.

● Brug kemisk desinfektion til utensilier,

der ikke tåler varmedesinfektion.

● Anbring skarpe genstande, kanyler,

knive, stiletter o.l. forsvarligt i kanylebokse.

● Placér kanyleboksen hensigtsmæssigt.

● Anvend kanyleboks af hensigtsmæssig

størrelse.

● Kanyleboksen skiftes, når den er

¾ fuld.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 12 02/05/11 8.49


Multiresistente bakterier

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Der er en betydelig forekomst af multiresistente bakterier på verdensplan, specielt i

landene uden for Skandinavien. Det drejer sig bl.a. om MRSA (Methicillinresistent

Staphylococcus aureus), ESBL (Extended Spectrum Beta-Lactamase dannende Klebsiella

pneumonia eller Escherichia coli).

Et stort og ukontrolleret antibiotikaforbrug har i høj grad medvirket til denne resistensudvikling.

I Danmark har der hidtil været lav forekomst af multiresistente bakterier på grund

af et relativt restriktivt og kontrolleret antibiotikaforbrug. Dog er der i de senere år

set en stigning i forekomsten af MRSA her i landet samt i resten af Skandinavien.

Patienter, der har været indlagt og behandlet på hospitaler uden for Skandinavien,

har en stor risiko for at være inficeret med eller bærere af multiresistente bakterier.

Disse bakterier kan spredes ved efterfølgende indlæggelse og behandling på et dansk

hospital. Personale, der har været ansat på hospitaler uden for Skandinavien, kan også

sprede multiresistente bakterier ved efterfølgende ansættelse på danske hospitaler.

Patienter, der har været indlagt på hospitalsafdelinger med udbrud af multiresistente

bakterier, eller som indlægges fra institutioner i primær sektor med udbrud af multiresistente

bakterier, kan ligeledes være årsag til smittespredning på hospitaler.

Gastroenteritis

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Infektionshygiejne

For at undgå spredning af multiresistente bakterier er der udarbejdet vejledninger

for modtagelse af patienter og personale, der har været indlagt eller ansat på hospitaler

uden for Skandinavien, eller har været i kontakt med multiresistente bakterier på

institutioner i Danmark.

Det er vigtigt, at det visiterende eller indlæggende personale er opmærksom på ovenstående

vedrørende multiresistente bakterier, for at forebygge spredning i sundhedsvæsnet.

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning: Forebyggelse af spredning af MRSA samt

lokale vejledninger om multiresistente bakterier/udlandsophold, etc.

Symptomer som diare og opkastninger kan skyldes infektion med bakterien Clostridium

difficile eller Norovirus. Patienter med disse symptomer skal isoleres på enestue for at

hindre smitte til andre patienter. Bakterie eller virus udskilles i afføring og opkast.

Smittevejen er fækal-oral og kontaktsmitte via hænder og overflader der er forurenet

med afføring og opkast.

Forebyggelse:

● Personalet skal udføre både håndvask og hånddesinfektion efter kontakt med

patienter med diare og opkast

● Patienter skal vejledes til håndvask inden alle måltider og efter toiletbesøg

● Spild af afføring og opkast optørres straks og området desinficeres.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 13 02/05/11 8.49

13


Infektionshygiejne

14

Isolation

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Ved isolation skelnes mellem to former:

Isolation af patienter med smitsom-

me sygdomme benyttes for at forhindre

overførsel af smitte til andre patienter,

besøgende og personale. Ud over at

benytte de hygiejniske forholdsregler

som omtalt i afsnit 3 om ”Pleje og

behandling” isoleres patienterne på

enestue/slusestue. Det kan dreje sig

om patienter med multiresistente

bakterier, lungetuberkulose, gastroenteritis

mv.

Ved tvivl vedrørende isolationsform kontakt

din lokale hygiejneorganisation.

Håndtering af affald

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Forsvarlig hygiejnisk behandling af affald skal omfatte alle led fra affaldets oprindelse

til destruktion. En hygiejnisk forsvarlig løsning for bortskaffelse af affald fra senge- og

behandlingsafdelinger er:

● Mindst mulig kontakt med affaldet.

● Hurtig og sikker emballering af affaldet.

● Ingen risiko for brud på emballagen under transport.

● Destruktion ved forbrænding af klinisk risikoaffald.

Affaldet på sygehuse opdeles i to kategorier:

● Almindelig dagrenovation.

Beskyttelsesisolation af særligt modtage-

lige patienter benyttes for at forhindre, at

de får overført bakterier fra andre patienter

eller personale. Dette fordi ellers harmløse

bakterier kan udgøre en risiko for disse

patienter.

● Farligt affald – herunder klinisk risikoaffald. Kanyler og andre stikkende og skærende

genstande er klinisk risikoaffald.

Fjern affald hurtigt og sikkert – tænk på dine kollegers sikkerhed.

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 14 02/05/11 8.49


4

Når uheldet er ude

Stænk- og sprøjteuheld

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Hænder og anden hud vaskes med det samme grundigt med vand og sæbe.

Hånddesinfektion kan evt. anvendes efterfølgende

● Øjnenes og mundens slimhinder skylles med rigeligt vand.

● Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt.

vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV – Hepatitis) henvises

til de lokale vejledninger.

Stik- og skæreuheld

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Vask grundigt med vand og sæbe.

● Desinficér med hospitalssprit 70 % eller håndsprit 85 %.

● Desinfektionen foretages to gange med mellemliggende lufttørring.

● Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt.

vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV – Hepatitis) henvises

til de lokale vejledninger.

Anmeldelse af skade

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

● Uheldet skadesanmeldes – se lokale vejledninger.

● Hvis du er i tvivl, kontakt arbejdsmiljørepræsentanten i din afdeling.

Infektionshygiejne

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 15 02/05/11 8.49

15


Hygiejneorganisationer i Region Hovedstaden

Amager Hospital: Kvalitetsafdelingen, Italiensvej 1, 2300 København S.

Tlf. 3862 2429.

Bispebjerg Hospital: Hygiejneorganisationen, Administrationsbygningen 20 E, 2400 København NV.

Tlf. 3531 2995.

Bornholms Hospital – Se Hvidovre Hospital.

Frederiksberg Hospital: HR- og Udvikling, Administrationsbygningen 1. sal, 2000 Frederiksberg.

Tlf. 3816 3022.

Gentofte Hospital – Hygiejnesygeplejersken for Gentofte Hospital.

Tlf. 3977 3008 / 4488 3858.

Glostrup Hospital – Hygiejnesygeplejersken for Glostrup Hospital.

Tlf. 3862 2429.

Herlev Hospital – Klinisk Mikrobiologisk Afd., 2730 Herlev.

Tlf. 4488 3858.

Hvidovre Hospital: Klinisk Mikrobiologisk Afd., Afsnit 445, 2650 Hvidovre.

Tlf. 3862 2429.

Hospitalerne i Nordsjælland: Klinisk Mikrobiologisk Afd., Hillerød Hospital, 3400 Hillerød.

Tlf. 4829 4372.

Rigshospitalet: Infektionshygiejnisk Enhed, Juliane Maries Vej 18, 2100 København Ø.

Tlf. 3545 5574.

Region Hovedstadens Psykiatri: Kristinebjerg 3, 2100 København Ø.

Tlf. 4511 2037.

Region Hovedstadens

Komité for infektionskontrol

og Hygiejne

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Tlf. 4820 5454

106251_Infektionshygiejne 2011.indd 16 02/05/11 8.49

Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S · Illustrationer: Gitte Skov

More magazines by this user
Similar magazines